Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder
|
|
- Gudrun Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der arbejdes med kollegavejledning på mediecentret i relation til det brede mediebegreb. Der eksperimenteres med, hvorledes arbejdet om og med medier kan understøtte den pædagogiske praksis i skolen og samtidig medvirke til at udfordre den pædagogiske dagsorden. Fra skolebibliotek til mediecenter og mod læringscenter Udviklingsprojektet blev igangsat for 2 år siden og har understøttet, at folkeskolerne i Frederiksberg Kommune nu har et team omkring mediecentret, som består af skolebibliotekarer og IT-vejledere. Formålet er at samle indsatsen for at understøtte og innovere brug af medier i undervisningen. 28 Kulturens medialisering er et godt begreb som udgangspunkt. It og medier kan ikke længere adskilles fra kulturens og samfundets øvrige institutioner, men er overalt og indgår som en integreret og usynlig del af hverdagslivet. Det stiller helt nye fordringer til skolebiblioteket som læringscenter - og ikke mindst til skolebibliotekaren som kollegavejleder. Den enkelte teammedarbejder har særlige spidskompetencer (fx bøger, AV eller IT), og tilsammen dækker teamets kompetencer bredt undervisning og undervisningsrelaterede funktioner i skolen. Det meste af teamets arbejde er fokuseret mod læringsaktiviteter (rådgivning, vejledning og formidling). Materialekendskabet er en af mediecentrets sær-
2 Det, der er tænkt som midler i udviklingsarbejdet, har af og til tendens til at blive mål for aktørerne. Ole Christensen er cand.mag og lektor ved University College Capitol Bjarne Thostrup er lærer og skolekonsulent i Frederiksberg Kommune lige opgaver hvad enten det drejer sig om boglige eller digitale medier. Det grundige kendskab gør det muligt at vejlede og rådgive elever og lærere til bedre eller mere differentierede valg af læremidler. Det bliver mere og mere aktuelt, jo mere projektorienteret elevernes arbejdsform er. Når eleverne selv deltager i målfastsættelsen og læringsprocessen, stiller det særlige krav til et bredt materialekendskab. Udviklingen af digitale læremidler er samtidig den helt store udfordring i denne forbindelse. Udvikling af professionsviden og arbejdet med praksisrefleksion Fokus i projektet er rettet mod udvikling af professionsviden i relation til det mediepædagogiske felt. Vi skelner mellem tre vidensformer: Praksisviden, personlig viden og ofte i form af tavs viden Professionsviden, viden om hvad der virker i praksis Videnskabelig viden, teoretisk viden Vi søger i projektet at undgå en unødvendig akademisering og lægger derfor særlig vægt på, at udgangspunkt for udvikling af professionsviden er praksisrefleksion og dermed lærernes egen praksis. Videnskabelig viden i form af centrale nøglebegreber inddrages, når de giver mening og har betydning i forbindelse med praksisrefleksionen. En barriere i den forbindelse er forholdet mellem mål og midler i udviklingsarbejdet. Vi anvender analoge og digitale læringsressourcer til kvalificering af forløbet. Det, der for os er tænkt som midler i udviklingsarbejdet, har af og til tendens til at blive mål for aktørerne. Som professionsudvikler har vi ofte en anden forforståelse end de professionsaktører, der deltager i projektet. Der er tale om et generelt efter- og videreuddannelsesproblem, som i særlig grad udfordrer vores forståelse af læringsressourcer og læring i dag. Drivkræfter og barrierer nogle erfaringer I projektet er der bl.a. blevet arbejdet med følgende spørgsmål: Hvilke drivkræfter og barrierer kan lokaliseres i forbindelse med vejledning af lærerkollegaer på skolen? Hvorledes skal vejlederfunktionen udvikles på skolen? Hvorledes skal vejlederrollen udvikles på skolen? Det mediepædagogiske felt håndteres naturligvis på forskellige måder på de enkelte skoler, og der arbejdes med kollegavejledning på mange måder. Alligevel kan spores nogle generelle tendenser, som i et lokalt udviklingsperspektiv kan få stor betydning. I den forbindelse mener vi at kunne udpege følgende udviklingsområder: Det er en udbredt projekterfaring, at der først og fremmest skal udvikles en vejlederkultur, som forstår vejledning på linje med undervisning og læring. Der mangler en fælles begrebsbrug i den forbindelse. 29
3 Der skal udvikles en struktureret form for vejledning, hvor såvel lærerkollegaer som vejledere har tid til vejledningen. 30 Kollegavejledning skal tidsfastsættes og der skal udvikles en struktureret form for vejledning, hvor såvel lærerkollegaer som vejledere har tid til vejledningen. Struktur og tid er nøgleord i forbindelse med udvikling af en kollegavejlederkultur. Vejledningen skal struktureres og formaliseres, og der skal være tid til at vejlede. Tid til vejledning er lige så vigtig som tid til undervisning; lærernes forberedelsestid dækker ikke dette nye område. Der skal eksperimenteres med lærerkurser og lærerworkshops, der kan understøtte denne udvikling. Mediecenterteamet skal være opsøgende i relation til skolens fagteams, og medieplanerne samt aktivitetsplanerne skal på dagsordenen i den forbindelse. Det er en god måde at få medier og fag udviklet med et nyt, fælles didaktisk sigte. Den mediefaglige vejledning skal udvikles i dialog med skolens faglige vejledere (f.eks. læsevejledere og matematikvejledere). Dermed sikres det, at det mediefaglige og fagfaglige felt bedre kan integreres. Det mediepædagogiske felt er at betragte som en tværgående dimension, der skal integreres med forskellige fag og forskellige fagforståelser. Kollegavejlederen skal tilegne sig voksenpædagogiske kompetencer og kende til forskellige former for voksenvejledning. Der er grundlæggende forskel på at undervise og vejlede børn og så voksne lærerkollegaer. De fleste lærere i skolen i dag mangler tekniske og håndværksmæssige færdigheder i selv at arbejde om og med medier i skolen, og mange lærere har ikke tillid til det tekniske udstyr. Teknik og udstyr skal gøres mere funktionelt og skal virke i hverdagen. Adgang, tilgængelighed og enkelhed er nøgleord i den forbindelse. Dette stiller helt særlige krav til vejlederfunktionen og vejlederrollen. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at skolens ledelse understøtter kollegavejledningen med tid og ressourcer. Udviklingen af det mediepædagogiske vejledningsfelt kræver en særlig opbakning fra skolens ledelse, hvis det skal udvikles som en integreret dimension i relation til alle skolens fag og gennem hele skoleforløbet. Kollegavejledning er en måde at lære på og dele viden på, der stiller nye krav til skolen som organisation og til de forskellige medarbejdergrupper. Mediecenterteamet skal have en mere central rolle i forbindelse med skoleudviklingen generelt. Herunder mulighed for i højere grad at benytte årgangs/afdelingsmøder til videndeling. Udvikling af vejlederrollen Fokuseringen på læringscentrets formidlingsog vejlederopgaver medfører ændrede roller for teamet. Den professionelle tilgang fra læringscentrets side er indgangen til vejledningen. Mediecentret oplever lærernes materialevalg og elevernes arbejdsgange; derudfra opbygges kendskabet til undervisningen og mulighederne for differentiering. Mediecentret har reelt stor føling med kvaliteten i undervisningen langt større end den, ledelsen har! Læringscentermedarbejderens rolle som formidler og vejleder over for elever og lærere indebærer en tolkning af, hvordan informationer bedst omsættes til viden hos elever og lærerkollegaer. Når lærerne skal rådgives, medfører det en indirekte læringsproces, som lærerne skal bevidstgøres omkring. Mulighederne i materialer og ofte også supplerende eller kompenserende materialer - sammenholdt med lærerens didak-
4 Mediecenterteamet skal være opsøgende i relation til skolens fagteam. giver muligheder for større kapacitet og højere hastigheder. Der har i flere år været særligt fokus på it som kompenserende og understøttende læringsmiddel. Læsesvage elever har stor glæde af oplæsningsprogrammet CD-ord, som indgår i skolernes programpakke, og det udgør også en vigtig del af den tidlige læseindsats. Eleven arbejder med bog og bærbar computer, som læser teksten op ord for ord. tiske overvejelser giver gode muligheder for professionel drøftelse af undervisning og læring. Derfor er sparring det begreb, der bedst dækker den proces, hvor læringscentermedarbejderen kender materialerne og målene, og hvor lærerne kender eleverne og målene (og sin egen tilgang til stoffet). Den ligeværdige drøftelse af muligheder i materialerne kan kvalificere anvendelsen, så eleverne ikke kun får én måde at arbejde på. Mulighederne for at differentiere øges, når kendskabet til materialerne er størst muligt. Derfor er samarbejdet mellem læringscentermedarbejderne vigtigt for lærerne, så flest mulige aspekter for kvalitativ god undervisning medinddrages på et kvalificeret fagligt grundlag. Digitale læringsressourcer og den kommunale satsning På Frederiksberg arbejdes i stigende grad med bærbare computere, bl.a. for at udnytte skolens lokaler mest muligt. Derfor er det trådløse netværk blevet udskiftet med helt nyt udstyr, der Frederiksberg har taget initiativ til en landsdækkende materialebase med digitaliserede tekster især elevernes taskebøger. Databasen ligger i en lukket Skolekom-konference, og kun de læsesvage elever har adgang til teksterne. Lærere kan få adgang til det tilknyttede debatforum ved at maile til bjarne.thostrup@skolekom.dk. Ligeledes er der fokus på, hvordan de interaktive tavler kan understøtte læringen. Der har været støtte til skolernes investering i tavler, således at udviklingen på dette område er kommet godt i gang også med kurser til lærerne. Mediecentret har spillet en vigtig rolle som superbruger og innovator på skolerne. Selv om lærerne har fået både et 2 timers teknik -kursus og et 6 timers fagdidaktisk kursus, har det været vigtigt, at der er nogen med kendskab til både teknikken og de pædagogiske muligheder i de interaktive tavler. Der er i øjeblikket et pilotprojekt i gang, som forsøger at afdække, hvordan undervisningen og læringen kan optimeres med brugen af disse tavler. Det følges op af et egentlig projekt, hvor der også vil være forskning tilknyttet. Ny arbejdstid kurser Den nye arbejdstidsaftale gør det mere fleksibelt for mediecentrene at tilbyde mindre kurser 31
5 Lærere mangler tekniske og håndværksmæssige færdigheder i selv at arbejde om og med medier i skolen. til understøttelse af fx mediehandleplanen. Det vil også være muligt at etablere studiekredse med en mediecentermedarbejder som innovator, således at skolens indsatsområder vil kunne implementeres gennem det daglige arbejde i teamene. Der arbejdes med en kursusmodel, hvor mediecentermedarbejder får input af kommunens konsulenter og eksterne kursusholdere. Derefter afholder mediecentret lokale kurser for skolens lærere. De første kurser er planlagt, og der er mulighed for at følge op med flere. Nye Fælles Mål nye udfordringer Det er et af kommunens indsatsområder at få implementeret Nye Fælles Mål så hurtigt som muligt. På den årlige temadag vil der være et indlæg om dette, og der vil blive fulgt op på et internat for mediecentermedarbejdere og skoleledere. Her vil der blive muligheder for at udarbejde lokale udmøntninger af den reviderede visions- og handleplan. Kollegavejledningsforløbet vil understøtte denne indsats, idet kurset fortsættes i de næste 2 skoleår. Henvisninger Christensen, Ole og Flemming Lund (red.) (2005): Kollegavejledning i skolen fortællinger om og med lærere, medievejledere og skoleledere. Brøndby kommune. Christensen, Ole (2008): Det brede mediebegreb i en pædagogisk praksis. (EMU) Drotner, K. (2006): Fra skolebog til læringsressource. Syddansk Universitet. Centre/Dream/publikationer/drotner_definition%20pdf.ashx Hjarvad, S. (2008): En verden af medier medialiseringen af politik, sprog, religion og leg. Forlaget Samfundslitteratur. Thostrup, Bjarne (2008): Læring og sparring. Skolebiblioteket 6,
Ressourcelærere og kollegial vejledning i skolen
VELKOMMEN TIL LIV I SKOLEN NR. 2/2009 Ressourcelærere og kollegial vejledning i skolen Hvor der før på en skole var et antal lærere med skoleinspektøren som den første blandt ligemænd, er der i de seneste
Læs mereSkoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende
Ny skolestruktur Udviklingsspor: Fredericia PLUC 17.aug. 2012 Ny skolestruktur Udviklingsspor: PLUC Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC)
Læs mereLæringscentre i Faxe kommune
Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.
Læs mereVurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Læs mereMedialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg
Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereDet pædagogiske læringscenter. Status på den nye bekendtgørelse
Det pædagogiske læringscenter Status på den nye bekendtgørelse Reform og bekendtgørelse Bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre I medfør af 19, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereVision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem
Læs mereNærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereStyrkelse af lærernes it-kompetencer
Styrkelse af lærernes it-kompetencer Målsætning Forbedre og udvikle forudsætningerne for, at skolerne kan udnytte de læringsmæssige, pædagogiske og organisatoriske muligheder ved de digitale medier. Resultatkrav
Læs mereIT-strategiplan for skolerne 2010-14.
IT-strategiplan for skolerne 2010-14. 1 Forord. Gruppen har gennemarbejdet statusmateriale baseret på EVA s selvevalueringsmateriale til skolerne. Dette materiale afdækker ledelsesstrategier og lærerønsker
Læs mereSeks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på
Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor
Læs mereInklusion en fortsat proces
Inklusion en fortsat proces Af Birthe Rasmussen skoleleder på Slotsskolen Slotsskolen er en nybygget kommunal Folkeskole i Horsens, som i 2009 afløste den tidligere Vestbyskole. Skolen er beliggende i
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereSkolebiblioteket. Et kvalitetsløft i folkeskolen
Skolebiblioteket Et kvalitetsløft i folkeskolen Kommunernes Skolebiblioteksforening 2011 Skolebiblioteket er en del af folkeskoleloven, og i Bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen hedder det:
Læs merePartnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt
Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereInklusionsstrategi for Bolderslev Skole
Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole Forord I Aabenraa Kommune har vi gennem de sidste par år arbejdet på at udvikle Den inkluderende skole, hvor der er plads til menneskers forskellighed. Der er lavet
Læs mereIt projekt i Varde. Fra NASA til Ansager. Tistrup, Næsbjerg og Ansager Skoler
It projekt i Varde Fra NASA til Ansager Tistrup, Næsbjerg og Ansager Skoler Konteksten DATA Areal Varde Kommune 1.236,7 Km2 (nr. 4 af 98 kommuner) Indbyggertal Varde Kommune 49.969 (nr. 37 af 98 kommuner)
Læs mereProjektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereKiU og professionsdidaktik
KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i
Læs mereLæseplan for sprog og læsning
Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereVi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Læs mereIt i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011
It i skolen Mere it i skolen. Men hvorfor og hvordan? Oplægget sætter spot på it som en del af skolens hverdag som en udfordring og som et potentiale og kaster et blik dels på de it-baserede læremidler
Læs mereVærdier og aktiviteter i forhold til de udsatte. børn og unge i Hillerød Kommune. Familie og Børn / Familie og Sundhed
Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte børn og unge i Hillerød Kommune Familie og Børn / Familie og Sundhed April 2004 2 Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte børn og unge i Hillerød
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereSkolebiblioteket og skolen som læringscenter
, 2013 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet Læringscenteret
Læs mereAnsøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.
ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereTillæg til IT strategi 2011-13 April 2012
Tillæg til IT strategi 2011-13 April 2012 Indledning Formål med tillægget Dette tillæg anbefaler veje til at bringe skolerne videre frem mod de mål, der blev opstillet i "IT strategi 2011-13". Tillægget
Læs mereKvalitet i uddannelserne
Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som
Læs mereEftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
Læs mereKreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil
Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i
Læs mereIT-strategi for Skolevæsenet i Kerteminde 2008-2013
IT-strategi for Skolevæsenet i Kerteminde 2008-2013 Kerteminde kommunes skoler ligger forrest lærere og elever er innovative brugere af informationsteknologien. De seneste års intensive investeringer i
Læs mereProjektbeskrivelse for Interaktive tavler
Projektbeskrivelse for Interaktive tavler Beskrivelsen indeholder Side 1 Side 2 Side 3 Side 3 Side 3 Side 3 Side 4 Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6 Side 7 Side 8 Side 8 Bilag Baggrund Formål Projektorganisering
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs mereSkolens Læringscenter
P Æ D A G O G I S K M E D I E C E N T E R L Æ R I N G S C E N - T E R T E A M E T Skolens Læringscenter 3 0. J U N I 2 0 0 8 Består af forskellige funktioner: Læringscenterteamets opgaver Skole-bibliotekarer
Læs mereGuldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011
Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011 Indhold Indledning... 2 Handleplan med baggrund i Kvalitetsrapport 2011... 3 Overordnet tidsplan for de kommunale indsatsområder:...
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereOm Videncenter for velfærdsledelse
23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs merePædagogisk differentiering flere veje til samme mål
Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden v/ DEL ansøger i samarbejde med Gråsten Landbrugsskole, Silkeborg Handelsskole, Horsens Handelsskole
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereProfessionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem
Læs mereAalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid
Aalborg Bibliotekerne 2011 - i en forandringstid Aalborg Bibliotekerne Skaber det bedst mulige bibliotekstilbud inden for de politisk fastlagte prioriteringer og budgetrammer. Vision - vi vil: Udvikle
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereDen erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro
Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Beskrivelse af DEN ERHVERVSPÆDAGOGISKE LÆRERUDDANNELSE PÅ UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO
Læs mereSkolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering
Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs mereMere IT i folkeskolen
Mere IT i folkeskolen Om Pædagogisk IT udvikling i skolerne i Syddjurs Kommune 2008-2011 Forord Ved Richard Volander, Formand for udvalget for familie og institutioner Syddjurs Kommune vil i 2008 bruge
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereStrategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt
Læs mereÅrsberetning 2013/2014. Fra Tårnbygårdsskolens skolebestyrelse. April 2014
Årsberetning 2013/2014 Fra Tårnbygårdsskolens skolebestyrelse April 2014 Tårnbygårdsskolen, specialskolen i Tårnby Her arbejder vi hen mod; - Inklusion i fællesskabet - Et godt skole hjem samarbejde -
Læs mereKompetenceudvikling i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag
Kompetenceudvikling i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag Det overordnede formål med kompetenceudviklingen i forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag er at skabe nær kompetenceudvikling for
Læs mereANSVAR FOR LÆRING. hvordan kan skolebiblioteket løfte sin del?? og Svar
ANSVAR FOR LÆRING hvordan kan skolebiblioteket løfte sin del?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Skolebibliotekets team Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening
Læs mereMariann K. Wowern og Tina Borg Bruun, PPR
Kurser med refleksionsrum for pædagoger og motorik pædagoger Mariann K. Wowern og Tina Borg Bruun, PPR Frederiksberg Kommune Kvalitet i bevægelsesaktiviteter Kursus for daginstitutionspersonale herunder
Læs mereInklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Læs mereInnovations- og medborgerskabsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Innovations- og medborgerskabsudvalget Styrkelse af det aktive medborgerskab Sammenhæng til vision 2018: Et grundlæggende princip i Vision 2018 Vilje til vækst er, at det er et fælles
Læs mereSkoleudvikling. Skoleudvikling 2008/09
Skoleudvikling 2008/09 1 Indsatsområder Nørreskov-Skolen Skoleudvikling 2007/08 Det pædagogiske Læringscenter (Skolebiblioteket) Udviklingsindsatsen 2007/08 har synliggjort det pædagogiske læringscenter
Læs mereDigitale kompetencer til undervisere
Digitale kompetencer til undervisere Målsætningerne Fra Børne- og Ungepolitik i Varde Kommune At børn og unge opbygger kompetencer, så de kan udnytte mulighederne i et digitaliseret og globaliseret samfund.
Læs mereVirksomhedsplan for 2014
Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc
Læs mereDigitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for
Læs mereHR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling
HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk
Læs mereSlut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling
Side 1 af 7 Skolekonsulenterne og Udgår pga. ny arbejdstidsaftale Kommentar Vision og konkret mål Midtvejsevaluering Slut-evaluering 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig
Læs mereDen gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning
Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse
Læs mereBrugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland
Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Indholdsfortegnelse Brugerne i centrum side 3 Oplevet kvalitet side 3 Mål med brugerinddragelse side 4 Inddragelse af den enkelte borger side 4 Sådan
Læs mereOpfyldelse af lovkrav Kvalitetsløft x Effektivisering x
Digitaliseret læring Business case Projektets formål Projektet har til formål at udnytte de digitale læringsværktøjers muligheder i forhold til at øge selvstændiggørelse af elevernes arbejde. Dvs. at gøre
Læs mereMed baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:
NOTAT Forsøgs- og udviklingsmidler, 2014/15 12. marts 2014 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2014/0012786-1 Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje, som udvalget hvert
Læs merenyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, basis hold 1, (12062) MATEMATIK PROGRAM UDDANNELSESFORUM
1.-6. klasse, basis hold 1, (12062) MATEMATIK PROGRAM UDDANNELSESFORUM Onsdag den 9. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum
Læs mereNiels Schmidt Skolekonsulent 89593029 nis@norddjurs.dk
Lillian Byrialsen Læsekonsulent Lissy Nørgård Konsulent for skolebiblioteksområdet og den pædagogiske it 89593176 lilb@norddjurs.dk 89592655 ln@norddjurs.dk Niels Schmidt Skolekonsulent 89593029 nis@norddjurs.dk
Læs mereComputerstøttet undervisning på 3. årgang.
Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet
Læs mereSammen om at lede folkeskolen
Sammen om at lede folkeskolen Dialog- og udviklingsmøder om at lede folkeskolen Dorthe Møller, chef for dagtilbud og folkeskole, KL Erling Pedersen, skoleleder, skolerne i Nord, Odense Kommune 10-11-2015
Læs mereFILMFESTIVAL & Læring gennem animation - et tilbud til folkeskoler
FILMFESTIVAL & Animeret Medieservice Læring gennem animation - et tilbud til folkeskoler Animeret Medieservice & Filmfestival Animeret Medieservice er opbygget som en abonnementsservice, der kan tilpasses
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereVirksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget
Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen Område Status Endeligt mål Mål 2005-2006 Handlinger Skolen overordnet: Værdier Intranettet Trivselsundersøgelsen Kompetenceudvikling Værdigrundlag for Strandskolen
Læs mereAnsøgning A. P. Møller Fonden.
Punkt 8. Ansøgning A. P. Møller Fonden. 2014-20298. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgtes orientering og bekræftelse ansøgning til A. P. Møller Fonden. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen
Læs mereA.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015
Udgave 8. oktober 2015 A.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015 (1. Projektnavn: Synlig læringseffekt for både elever, medarbejdere og ledere i skolen Alle i Næstved skolevæsen deltager over
Læs mereTransfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?
Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse
Læs mereDen digitale folkeskole "Læring uden grænser"
Td Den digitale folkeskole "Læring uden grænser" Den digitale folkeskole har elevernes læring i centrum. Det betyder, at vi i Kerteminde Kommunes skolevæsen har fire pejlemærker: - At eleverne udfordres
Læs mereHandleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan.
Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette
Læs mereLyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012
, 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet
Læs mere