En målrettet fleksjobordning skal skabe plads til personer med færrest ressourcer:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En målrettet fleksjobordning skal skabe plads til personer med færrest ressourcer:"

Transkript

1 Fakta om regeringens 16 initiativer En forstærket indsats skal forebygge førtidspension: 1. Udviklingsforløb for unge 2. Kampagne, guide og forsøg med udviklingsforløb 3. Efteruddannelse for medarbejdere i jobcentrene 4. Efteruddannelse for lægekonsulenter 5. Efteruddannelse for socialforvaltninger om førtidspension 6. Hotline til psykiater for sagsbehandlere i jobcentrene 7. Kommunerne får nedsat refusion for førtidspension til 20 procent En målrettet fleksjobordning skal skabe plads til personer med færrest ressourcer: 8. En målrettet og mere rummelig fleksjobordning 9. Lempeligere sanktionsregler for modtagere af ledighedsydelse 10. Bedre forebyggelse af langtidsledighed blandt fleksjobvisiterede 11. En mere aktiv indsats for ledige fleksjobvisiterede 12. Den statslige fleksjobordning afskaffes for nye visitationer Førtidspensionister skal have bedre muligheder for at få arbejde: 13. Mulighed for tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til førtidspensionister 14. Mulighed for udviklingsforløb til førtidspensionister under 40 år Målrettet merudgiftsydelse skal skabe tættere sammenhæng mellem ydelse og behov: 15. De faste ydelsessatser for merudgiftsydelse ændres, og bagatelgrænsen reguleres 16. Mulighed for merudgiftsydelse til alle personer med borgerstyret personlig assistance Økonomi Økonomiske konsekvenser af regeringens forslag til reform af førtidspension og fleksjob

2 Initiativ 1: Udviklingsforløb for unge Gennem de senere år er særligt mange unge kommet på førtidspension. I 2009 fik ca personer under 40 år tilkendt førtidspension. Af dem har ca. 550 personer reelt ikke og forventes heller ikke at få en arbejdsevne, så de kan få et liv med arbejde og forsørge sig selv. Det drejer sig fx om personer med multiple funktionsnedsættelser og svære hjerneskader. Syv ud af ti unge under 40 år får i dag tilkendt førtidspension på baggrund af en psykisk lidelse, og andelen er stigende. Ifølge sundhedsfaglige eksperter er der ikke nødvendigvis tale om, at de har en permanent nedsat arbejdsevne. Enten fordi lidelsen kan kureres, eller fordi de kan lære at mestre sygdommen, så den ikke begrænser dem i at leve et liv med arbejde eller uddannelse. Unge har ofte brug for en mere langvarig og tværfaglig indsats, som omfatter både beskæftigelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tiltag. Indsatsen skal understøtte og hjælpe unge med at komme tættere på arbejdsmarkedet og forebygge, at de ender på førtidspension. Ingen unge under 40 år skal have førtidspension, medmindre det er helt åbenlyst, at de aldrig kan få det bedre. Unge skal i stedet have en sammenhængende, støttende og tålmodig indsats. Derfor foreslår regeringen: Personer under 40 år skal have et udviklingsforløb, hvis alle andre muligheder er udnyttet eller vurderes at være formålsløse. Det betyder i praksis, at det fremover ikke bliver muligt at tilkende førtidspension til personer under 40 år, medmindre det er helt åbenbart, at de aldrig kan få det bedre. Et udviklingsforløb kan gives i op til fem år. Ofte vil det være nødvendigt med en langvarig hjælp, og derfor kan unge få flere udviklingsforløb. Målet med forløbet er at hjælpe unge videre i livet, så de på sigt kan komme i arbejde eller i gang med en uddannelse. Forløbet har ikke et konkret erhvervssigte. Kommunen skal udarbejde en individuel udviklingsplan og i samarbejde med den unge iværksætte forløb, der er tilpasset den enkeltes behov og resurser. Et udviklingsforløb vil strække sig over lang tid og involvere tre spor: Beskæftigelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tiltag, fx behandling. Jobcenteret får ansvaret for at koordinere indsatsen i udviklingsplanen, herunder de sociale og sundhedsmæssige elementer, som ligger i social- og sundhedssektoren.

3 Målgruppen for udviklingsforløb er personer, som er så langt fra arbejdsmarkedet, at det er overvejende sandsynligt, at de ellers ville ende på førtidspension. Unge kan først blive visiteret til et udviklingsforløb, når alle andre muligheder for en aktiv indsats har været afprøvet. Personer under 40 år kan modtage flere udviklingsforløb. Selvom unge gennemfører et udviklingsforløb, uden at de har fået forbedret arbejdsevnen og er kommet tættere på arbejdsmarkedet, er de af den grund ikke berettiget til førtidspension. Personer over 40 år kan tilbydes et enkelt forløb på op til fem år, hvis kommunen vurderer, at personen på længere sigt kan genvinde så meget arbejdsevne, at de kan få et liv med arbejde. Arbejdsgivere kan få et højere tilskud, end der normalt gives, hvis de ansætter personer som led i et udviklingsforløb i løntilskudsjob. Regeringen lægger op til, at forsørgelsesniveauet skal være en individuel ydelse, som tager afsæt i den ydelse, den enkelte modtog forud for udviklingsforløbet, idet der fastsættes en minimumssats i særlige tilfælde. Et udviklingsforløb indebærer, at personer får en struktureret, sammenhængende og aktiv indsats, så de på længere sigt bevarer muligheden for at komme i job eller i gang med en uddannelse. Et udviklingsforløb etablerer rammen for det lange, seje træk tilbage til uddannelse eller job frem for passiv og varig forsørgelse. Når kommunerne tilrettelægger udviklingsforløbene, skal de tage særligt hensyn til de barrierer, som fx psykisk syge og skrøbelige unge har i forhold til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det forbedrer den enkeltes muligheder for at blive tilknyttet arbejdsmarkedet, og risikoen for at ende på førtidspension bliver dermed mindre. Indholdet i et udviklingsforløb vil afhænge af de problemstillinger og ressourcer, den enkelte har. Forløbene kan fx bestå af behandling hos en psykolog eller egen læge, deltagelse i coach-forløb eller lær at leve med -kurser for fx unge med angst og depression, beskæftigelsesrettede forløb via et virksomhedscenter, virksomhedspraktik eller vejlednings- og opkvalificeringskurser, hjælp fra en mentor, deltagelse i behandling og hjælp til at kontakte socialforvaltning med henblik på at søge om boligstøtte eller visitation til misbrugsbehandling. Den individuelle plan indeholder dermed både beskæftigelsesrettede tilbud, som jobcenteret tilrettelægger, og andre tiltag, som bliver sat i værk på social- og sundhedsområdet eller i privat regi. Tilbud, som ligger i social- og sundhedssektoren, etablerer jobcenteret i samarbejde med de pågældende sektorer. Jobcenteret har også ansvaret for at koordinere indsatsen. Kontorchef Kirsten Brix Pedersen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, eller

4 Initiativ 2: Kampagne, guide og forsøg med udviklingsforløb For at sikre, at ordningen om udviklingsforløb kommer godt i gang, er det vigtigt, at der er redskaber og ressourcer til at iværksætte forløbene. Herudover er det vigtigt, at kommunerne udveksler erfaringer om, hvordan et udviklingsforløb kan tilrettelægges, og at der iværksættes forsøg på området, der kan forbedre indsatsen. Regeringen foreslår, at der afsættes midler til en startpakke med forskellige tiltag, der skal understøtte jobcentrenes arbejde med at etablere udviklingsforløb og sætte fokus på de nye muligheder for at understøtte en tværfaglig og længevarende indsats. Startpakken består af følgende elementer: En opstartskampagne, der er rettet mod jobcentre og de personer, der skal have et udviklingsforløb. Kampagnen skal sætte fokus på de nye muligheder for at tilbyde udviklingsforløb, og hvad det kan betyde for den enkelte. Kampagnen skal også gøre jobcentrene opmærksomme på deres særlige rolle i udviklingsforløbene. En guide til jobcentre og socialforvaltninger, der giver overblik over de nye muligheder med udviklingsforløb, herunder samspillet mellem udviklingsforløb og førtidspension. Der afsættes midler til forsøg i et antal jobcentre for at metodeudvikle og løbende at forbedre udviklingsforløbene. Forsøgene kan fx indebære, at jobcentrene afprøver bestemte tilbud eller pakker af tilbud målrettet personer med særlige problemer, som fx ADHD eller depression. Forsøgene skal også give jobcentrene mulighed for at komme hurtigt i gang med at etablere udviklingsforløb. En evaluering af, hvad der virker, og hvad der ikke virker samt videreformidling af best practice. Med startpakken bliver der hurtigt indhentet erfaringer med at etablere udviklingsforløb, og det sikres, at best practice bliver formidlet videre til alle jobcentre. Kontorchef Kirsten Brix Pedersen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, eller

5 Initiativ 3: Efteruddannelse for medarbejdere i jobcentrene For at optimere indsatsen i udviklingsforløbene, er det vigtigt, at medarbejderne i jobcentrene har de nødvendige kompetencer til at håndtere personer med psykiske lidelser. Det drejer sig fx om: Hvordan de identificerer, at det er psykiske barrierer, der står i vejen for et job. Hvilke tilbud, de kan iværksætte for personer med psykiske lidelser. Hvordan de håndterer samtaler og samarbejder med personer med psykiske lidelser. Regeringen foreslår, at der afsættes midler til efteruddannelse af de medarbejdere i jobcentrene, der skal arbejde med udviklingsforløb. Medarbejderne skal tilbydes et uddannelsesforløb med fokus på, hvordan de kan tilbyde personer med psykiske lidelser en relevant, virkningsfuld og beskæftigelsesrettet indsats, og hvordan de kan koordinere indsatser i forhold til sundhedsområdet og det sociale område. Arbejdet med at udvikle og gennemføre efteruddannelse skal ske i tæt samarbejde med kommuner, som har gode erfaringer og resultater med indsats for særligt ressourcesvage personer, ligesom et eller flere konsulentfirmaer, KL og personer med ekspertise på området, fx psykiatere, skal inddrages. Projektet skal tænkes sammen med regeringens forslag om at efteruddanne medarbejdere i socialforvaltningerne (jf. initiativ 5). Efteruddannelsen vil opkvalificere medarbejdere i jobcentre til at kunne varetage udviklingsforløb for personer med psykiske lidelser, så de på sigt kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet eller komme i gang med en uddannelse og dermed undgå at ende på førtidspension. Kontorchef Kirsten Brix Pedersen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, eller

6 Initiativ 4: Efteruddannelse for lægekonsulenter Alle kommuner har tilknyttet en eller flere lægekonsulenter, der kan hjælpe medarbejderne i jobcentrene med at vurdere borgerens helbred, når de skal tilrettelægge den beskæftigelsesrettede indsats eller vurdere, om borgeren skal tilkendes førtidspension. I dag får over halvdelen af alle nye førtidspensionister tilkendt førtidspension på baggrund af en psykisk lidelse. Derfor er det særlig vigtigt, at de kommunale lægekonsulenter er ajourført med den nyeste viden om muligheder for behandling og prognoser inden for området. Kommuner efterlyser, at den lægefaglige konsulent har viden om psykiatri eller psykologi for at skabe overblik over de forløb, der kan iværksættes i indsatsen. Det skyldes, at lægekonsulenter ofte er en praktiserende læge uden særlig kendskab til psykiske lidelser - kun i hver ottende kommune var lægekonsulenten før kommunesammenlægningerne en speciallæge med speciale i psykiatri. Regeringen foreslår, at kommunale lægekonsulenter tilbydes efteruddannelse om psykiske lidelser, så de får mere viden om området. Uddannelsesforløbet skal især have fokus på behandlingsmuligheder, prognoser for helbredelse, hvordan lidelsen påvirker arbejdsevnen, hvordan den enkelte kan lære at mestre sin sygdom, og hvordan beskæftigelsesrettede tilbud eller andre tiltag bedst muligt kan kombineres med fx behandling. Med den rette efteruddannelse vil kommunernes lægekonsulenter blive bedre til at vurdere både diagnoser og muligheder for at behandle personer med psykiske lidelser. Dermed kan de også blive bedre til at rådgive og vejlede jobcentrene om, hvilken indsats der vil være mest hensigtsmæssig for den enkelte borger med psykiske lidelser. Chefkonsulent Jane Vitu, Pensionsstyrelsen, eller

7 Initiativ 5: Efteruddannelse for socialforvaltninger om førtidspension En del af formålet med førtidspensionsreformen fra 2000 var at styrke borgernes retssikkerhed og sagsbehandlingen på området. Sagsbehandlingen på førtidspensionsområdet er også blevet bedre. Alligevel viser undersøgelser, at den på en række områder kan få et yderligere løft. Kommunerne afprøver fx ikke altid borgernes arbejdsevne i tilstrækkelig grad, før de tilkender førtidspension, og nogle kommuner lever ikke op til lovens krav om, at der skal være dokumentation for, at borgerens arbejdsevne er varigt nedsat. De nye udviklingsforløb indebærer, at der skal være et langt større fokus på at forebygge førtidspension for unge under 40 år. Der vil dog fortsat være adgang til at tilkende førtidspension i de tilfælde, hvor udviklingsforløb vurderes at være formålsløse, og til personer over 40 år. Derfor er det fortsat nødvendigt med en vedvarende indsats for at forbedre sagsbehandlingen i sager om førtidspension. Regeringen foreslår, at der udbydes en række kursusforløb for kommunale sagsbehandlere, der skal forbedre den generelle sagsbehandling på førtidspensionsområdet. Forløbene skal indeholde en grundig vejledning om de nye udviklingsforløb og regler om fleksjob, og hvad de nye regler betyder for den fremtidige tilkendelsespraksis. Kurserne skal tænkes sammen med regeringens forslag om at efteruddanne medarbejdere i jobcentrene (jf. initiativ 3). Kursusforløbene kan fx sætte fokus på følgende spørgsmål: Hvordan skal de sager behandles, hvor personer ikke bliver henvist til at deltage i et udviklingsforløb, fordi det er helt åbenbart, at personen ikke vil kunne komme i job? Hvad betyder den nye fleksjobordning og de nye udviklingsforløb for behandling af sager om førtidspension for personer over og under 40 år? Hvad betyder de nye regler for dokumentation og udvikling af arbejdsevnen? Kursusforløbet til sagsbehandlere vil medvirke til at forbedre sagsbehandlingen. Chefkonsulent Jane Vitu, Pensionsstyrelsen, eller

8 Initiativ 6: Hotline til psykiater for sagsbehandlere i jobcentrene Der er sket en markant stigning i antallet af personer, der får tilkendt en førtidspension på grund af psykiske lidelser. En række jobcentre har fremhævet, at en af forklaringerne på udviklingen er, at sagsbehandlerne mangler viden om de forskellige psykiske lidelser, og hvilken indsats der er hensigtsmæssig i forhold til den psykiske lidelse, og hvordan der i øvrigt skal koordineres med eventuelle behandlingsindsatser i sundhedsvæsenet. Regeringen foreslår, at sagsbehandlere i jobcentrene får en hotline til en psykiater, hvor de kan få råd og vejledning om, hvordan de bedst kan hjælpe personer med psykiske lidelser. Der kan fx være tale om sparring for at forstå den psykiske lidelse og gode råd om, hvordan de bedst kan tilrettelægge samarbejdet med en person med en konkret psykisk lidelse. Med hotlinen kan sagsbehandlerne relativt nemt komme i kontakt med en psykiater. Det kan være med til at forbedre indsatsen og samarbejdet med personer, der har en psykisk lidelse. Kontorchef Kirsten Brix Pedersen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, eller

9 Initiativ 7: Kommunerne får nedsat refusionen for førtidspension til 20 procent Der er i dag for mange personer, der får tilkendt førtidspension. Det kan hænge sammen med, at kommunerne ikke har de rette incitamenter til at give borgerne en målrettet og aktiv indsats. Med finansloven for 2011 blev der indgået en aftale om at justere refusionssatserne for de midlertidige ydelser blandt andet dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og revalidering men ikke for de varige ydelser som førtidspension. For at kommunerne også prioriterer en aktiv og forebyggende indsats for personer, der ellers risikerer at ende på førtidspension, er det også nødvendigt at justere på refusionssatsen for førtidspension. Kommunerne får i dag refunderet 35 procent af udgifterne til førtidspension. Refusionssatsen bør ændres, så den statslige refusion til kommunerne fortsat er højest til midlertidige ydelser og mindst til varige ydelser, som fx førtidspension. Regeringen foreslår, at den statslige refusion til kommunerne for førtidspension sættes ned fra 35 procent til 20 procent. Den lave refusion gælder kun for kommende førtidspensionister. Kommunerne får fortsat refunderet 35 procent af udgifterne til nuværende førtidspensionister. Erfaringer og analyser viser, at en lavere refusion giver kommunerne et større fokus på at hjælpe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet og væk fra offentlig forsørgelse. En mindre refusion for førtidspension vil derfor målrette ordningen og styrke den forebyggende indsats, så alle får hjælp til at komme tættere på arbejdsmarkedet. Fuldmægtig Hanne Rasmussen, Pensionsstyrelsen, eller

10 Initiativ 8: En målrettet og mere rummelig fleksjobordning Der er i dag flere i fleksjob og flere på ledighedsydelse end forventet, da aftalen om førtidspensionsreformen blev indgået i Meget tyder på, at fleksjobordningen i dag ikke bliver brugt af de personer, som den er tiltænkt nemlig personer med væsentlige og varige begrænsninger i arbejdsevnen. Samtidig vurderer hver femte fleksjobansatte, at de har fået det bedre, siden de blev visiteret til et fleksjob. I selve fleksjobordningens incitamentsstruktur er der også en risiko for, at personer med færrest ressourcer ikke får en reel mulighed for at få et fleksjob og i stedet modtager ledighedsydelse. Godt hver fjerde person er under 40 år, når de bliver visiteret til et fleksjob. Mange unge bliver dermed visiteret til en ordning, der i princippet indebærer, at man modtager en permanent offentlig ydelse. Det er uhensigtsmæssigt, da mange sygdomme, fx psykiske lidelser og funktionsnedsættelser ikke nødvendigvis er varige. De fem procent fleksjobansatte, der har de højeste indkomster, har i gennemsnit en indkomst på ca kr. om året inkl. pension, og deres arbejdsgiver får ca kr. i tilskud om året. Dermed er der personer, der på trods af deres begrænsede arbejdsevne og arbejdstid har en meget høj indkomst. Til sammenligning får de fem procent fleksjobansatte med de laveste indkomster knap kr. i tilskud. Incitamentsstrukturen i ordningen bør derfor justeres, så den understøtter, at den enkelte løbende øger sin arbejdstid og dermed sin selvforsørgelse i det omfang, helbredet tillader det. Samtidig skal det sikres, at arbejdsgiveren kompenseres for den fleksjobansattes nedsatte arbejdsevne, så arbejdsgiveren fortsat har en interesse i at ansætte medarbejdere med nedsat arbejdsevne. Herudover bør ordningen indrettes, så den i højere grad giver arbejdsgiveren et medansvar for at forbedre den fleksjobansattes arbejdsevne og til at udvikle det rummelige arbejdsmarked. Regeringen foreslår, at den nuværende fleksjobordning målrettes på følgende områder: Midlertidige fleksjob og refusion for dem Det første fleksjob kan uanset alder højst bevilges for en femårig periode, medmindre det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

11 Personer under 40 år kan højst få bevilget et fleksjob i perioder af fem år ad gangen. Når perioden udløber, tager kommunen stilling til, om personen fortsat har ret til et nyt midlertidigt fleksjob. Personer over 40 år får efter det første fleksjob et permanent fleksjob, hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et omfang, så personen aldrig bliver i stand til at varetage et arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Refusion for kommunernes udgifter til det første midlertidige fleksjob reduceres fra 65 til 50 procent, og efter det første midlertidige fleksjob falder refusionen til 30 procent. Fastsættelse og regulering af løn Kommunen, arbejdsgiveren og den fleksjobvisiterede fastsætter i samarbejde med tillidsrepræsentant eller den faglige organisation, hvor meget den effektive arbejdstid skal være og de skånebehov, personen skal have. Arbejdsgiveren betaler løn for det antal effektive arbejdstimer, der er aftalt. Kommunen supplerer med tilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten. Tilskuddet kan højest svare til den maksimale dagpengesats cirka kr. Det offentlige tilskud bliver aftrappet med lønnen med en modregningssats på 30 procent indtil en nettoløn fra arbejdsgiveren på kr. om måneden og herefter en modregningssats på 55 procent. Det betyder, at en ansat i fleksjob, der tjener op til kr. om måneden, vil for hver 100 kr., der tjenes ekstra, få det offentlige tilskud nedsat med 30 kr. Når lønnen overstiger de kr., vil 100 kr. ekstra betyde, at det offentlige tilskud reduceres med 55 kr. Tilskuddet er fuldt aftrappet ved en månedsløn fra arbejdsgiveren på ca kr. (netto). Tilskuddet og nettolønnen kan tilsammen maksimalt udgøre niveauet for den almindelige fuldtidsløn på området. I figur 1A og 1B sammenlignes tilskuddet i den nuværende fleksjobordning og i den nye målrettede fleksjobordning. 2

12 Figur 1A Indkomst for en fleksjobansat i den nuværende fleksjobordning Arbejdsgiverbetaling Tilskud Figur 1B Indkomst for en fleksjobansat i en målrettet og mere rummelig fleksjobordning Arbejdsgiverbetaling Tilskud Samlet indkomst pr. måned Samlet indkomst pr. måned Samlet indkomst pr. måned Samlet indkomst pr. måned Arbejdsgiverbetaling Kilde: Egne beregninger Arbejdsgiverbetaling Kilde: Egne beregninger. Udarbejdelse af og løbende opfølgning på jobplan i midlertidige fleksjob Kommunen, arbejdsgiveren og den ansatte i fleksjob udarbejder i samarbejde med tillidsrepræsentanten eller den faglige organisation en plan med initiativer, der kan øge den ansattes arbejdstid, og hvor målsætningen er at bringe den ansatte i ordinær beskæftigelse, når fleksjobbet udløber efter fem år. Efter 4 ½ år udarbejdes en såkaldt slutstatus, hvor der tages stilling til, om den fleksjobansatte kan komme i ordinær beskæftigelse eller skal blive i fleksjobordningen. Særligt om fastholdelsesfleksjob (fleksjob på hidtidig arbejdsplads) Hvis en medarbejder er ansat inden for et overenskomstdækket område, hvor der i overenskomsten er sociale kapitler, skal der udarbejdes en ansættelseskontrakt for minimum 12 måneder efter overenskomstens sociale kapitler, før medarbejderen kan få et fleksjob på samme arbejdsplads (fastholdelsesfleksjob). Det gælder dog ikke for personer, hvor det helt åbenbart ikke tjener noget formål at gennemføre foranstaltninger med henblik på et aftalebaseret skånejob, fx fordi personen har været udsat for en alvorlig trafikulykke. Det er ikke hensigten med forslaget at stille overenskomstdækkede virksomheder mindre gunstigt end ikke-overenskomstdækkede virksomheder. Derfor vil det også være et krav, at medarbejdere, der ikke er ansat inden for et overenskomstdækket område, eller medarbejdere, der er ansat inden for overenskomstdækkede områder, hvor der ikke er et socialt kapitel, har været ansat på særlige vilkår i mindst 12 måneder, for at de kan få et fleksjob på deres hidtidige arbejdsplads. 3

13 Den nye fleksjobordning vil i højere grad blive målrettet den oprindelige målgruppe, nemlig personer med betydelig nedsat arbejdsevne. Ordningen kommer til at understøtte det rummelige arbejdsmarked, og arbejdsgiveren får et ansvar for at hjælpe den ansatte i fleksjob tættere på ordinær beskæftigelse. Det skyldes blandt andet, at det bliver mere attraktivt for arbejdsgivere at oprette fleksjob, hvor værdien af arbejdet er lavere end i den nuværende ordning. Det hænger sammen med, at arbejdsgiveren netop betaler en løn, der svarer til værdien af arbejdet, hvorefter der suppleres op med tilskud. Ændringer i tilskuddet slår dermed igennem på den fleksjobansattes løn. Den fleksjobansatte bliver også tilskyndet til at øge arbejdsindsatsen, idet der bliver sammenhæng mellem løn og arbejdsindsats, jf. tabel 1. Tabel 1 Årlig indkomst ved en effektiv arbejdsuge i den nye fleksjobordning sammenlignet med en årlig indkomst ved fuldtidsansættelse, årlig indkomst (2011-pl) Ny fleksjobmodel 6 timer 15 timer ugentligt ugentligt 20 timer ugentligt Fuldtidsansættelse Kasseassistent Håndværker Gymnasielærer Anm.: Den timeløn, der anvendes, er den gennemsnitlige standardberegnede timefortjeneste, jf. Lønkommissionens redegørelse. Modregningen stiger fra 30 til 55 pct. ved en nettomånedsløn på kr. * Timelønnen er beregnet ud fra den gennemsnitlige standardberegnede timefortjeneste for hele befolkningen. Der kan derfor ikke foretages direkte sammenligning mellem tallene i tabellen og det, personer i fleksjobordningen i dag tjener. Kilde: Lønkommissionens redegørelse og egne beregninger. Samtidig vil personer med væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen i højere grad blive tilgodeset, da tilskuddet i den nye ordning er størst ved en lav nettoløn. Det modsatte gør sig gældende i den nuværende ordning. Den indtægtsregulerede model betyder, at arbejdsgiveren kun betaler for den effektive arbejdstid, den fleksjobansatte arbejder. Det gør det mere attraktivt for virksomhederne også at ansætte fleksjobvisiterede, der i en periode kun kan arbejde i mindre omfang. Modregningsmodellen indebærer dog, at personer med en høj timeløn for en given timeindsats altid vil tjene mere end en person på et lavtlønsområde. Endvidere vil højtlønnede fleksjobbere godt kunne tjene mere på deltid end lavtlønnede fuldtidsansatte på ordinære vilkår. Alle fleksjobbere vil være sikret en løn, der som minimum svarer til den maksimale dagpengesats. 4

14 Ved at indføre midlertidige fleksjob får både kommune, arbejdsgiver og den ansatte større fokus på, at det altid er et mål at udvikle arbejdsevnen og blive så selvforsørgende som muligt. På sigt skal målet være et arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Ved at udnytte mulighederne i overenskomsternes sociale kapitler bedre bliver der skabt større rummelighed på arbejdsmarkedet. Det fastholder intentionen om, at arbejdsmarkedets parter skal skabe grundlaget for at fastholde personer med mindre begrænsninger i arbejdsevnen. Kontorchef Kirsten Brix Pedersen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, eller

15 Initiativ 9: Lempeligere sanktionsregler for modtagere af ledighedsydelse Reglerne for ledighedsydelse har været inspireret af dagpengereglerne, da der i begge tilfælde er tale om forsørgelse til personer, der står til rådighed for et job. Der er dog i dag nogle forskelle, der betyder, at personer, der er visiteret til et fleksjob, lettere mister retten til deres forsørgelsesgrundlag end modtagere af dagpenge. Hvis en fleksjobansat bliver selvforskyldt ledig, det vil sige forlader jobbet uden gyldig grund fx opsigelse bortfalder retten til ledighedsydelse med det samme. Personen kan først igen få ret til ledighedsydelse efter mindst ni måneders beskæftigelse inden for 18 måneder. Dagpengemodtagere, der bliver selvforskyldt ledige, får derimod kun en karantæne på tre uger første gang, de forlader et job uden gyldig grund. Først anden gang mister de retten til dagpenge. Omvendt får dagpengemodtagere en sanktion, når de ikke deltager i et tilbud. Det gør modtagere af ledighedsydelse ikke, men kommunen skal vurdere, om de fortsat står til rådighed for arbejdsmarkedet. Først hvis de heller ikke deltager i rådighedsafprøvningen, kan kommunen sanktionere dem. Regeringen foreslår, at sanktionsreglerne ved selvforskyldt ledighed og ophør i tilbud for modtagere af ledighedsydelse ændres, så de svarer til reglerne for dagpengemodtagere. Det betyder, at personer på ledighedsydelse får en karantæne på tre uger, første gang de mister et fleksjob uden grund. Først anden gang mister de retten til ledighedsydelse. Samtidig modtager fleksjobvisiterede en sanktion, hvis de stopper i et tilbud. Fleksjobvisiterede får en lempeligere sanktion, hvis de selv siger deres fleksjob op, så de ikke bliver straffet hårdere end dagpengemodtagere. Til gengæld får de fremover en sanktion, hvis de stopper i et tilbud. Kontorchef Kirsten Brix Pedersen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, eller

16 Initiativ 10: Bedre forebyggelse af langtidsledighed blandt fleksjobvisiterede Kommunerne får som udgangspunkt refusion for den ydelse, som ledige fleksjobvisiterede modtager de første 18 måneder inden for en periode på 24 måneder. Herefter bortfalder refusionen. Kommunerne kan genoptjene ret til refusion, hvis den fleksjobvisiterede har et job i op til ni måneder. Genoptjeningsmuligheden betyder, at nogle kommuner henviser fleksjobvisiterede med længere ledighed bag sig til midlertidige kommunale fleksjob i stedet for til et reelt fleksjob. På længere sigt fastholdes de derfor i ledighed i stedet for at opnå en mere varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunen skal desuden efter 12 måneders ledighed vurdere, om den fleksjobvisiterede fortsat har ret til et fleksjob. Hvis dokumentationen for, at vedkommende fortsat har ret til fleksjob, ikke opfylder lovens krav, mister kommunen muligheden for at få refusion af ydelsen til den pågældende i 36 måneder. Kommunen får heller ikke refusion for fleksjobtilskuddet, hvis kommunen etablerer et fleksjob til den pågældende inden for de 36 måneder. Kommunen har derfor ingen incitamenter til at etablere et fleksjob i en periode, hvis kommunen ikke har opfyldt lovens krav om dokumentation i revurderingen af en fleksjobsag. Regeringen ønsker at styrke kommuners fokus på ledige fleksjobvisiterede, så de ikke bliver langtidsledige. Derfor foreslår regeringen, at: Ophæve kommunernes mulighed for at genoptjene ret til en ny refusionsperiode efter ni måneders fleksjob. Når den fleksjobvisiterede har været ledig i 18 måneder inden for fem år, overtager kommunen den fulde udgift til forsørgelsen. Kommunen får fortsat refusion til tilskud til fleksjob. Ophæve sanktionen om bortfald af refusion i 36 måneder ved revurdering af fleksjobsager. Kommunerne får bedre incitamenter til at finde varige fleksjob til personer, der er visiteret til et fleksjob og har været ledige i længere tid. Men også til at finde nye fleksjob, hvis en fleksjobvisiteret bliver ledig. Kontorchef Kirsten Brix Pedersen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, eller

17 Initiativ 11: En mere aktiv indsats for ledige fleksjobvisiterede Personer, der er visiteret til et fleksjob, og som er ledige, er blandt de personer, der har størst risiko for at blive langtidsledige. Alligevel har de langt færre rettigheder og får mindre hjælp og støtte fra jobcenteret til blandt andet at søge job end andre ledige. Fleksjobvisiterede modtager i dag forskellige ydelser ledighedsydelse, særlig ydelse eller kontanthjælp afhængig af, hvilken forsørgelse de havde, inden de blev visiteret til et fleksjob. Det betyder også, at der er forskel på den beskæftigelsesrettede indsats, de modtager. I princippet står de alle i den samme situation. Derfor bør de også have den samme aktive indsats og dermed støtte og hjælp til at få et fleksjob. Regeringen foreslår, at ledige fleksjobvisiterede fremover får ret og pligt til den samme aktive indsats fra jobcentre som andre ledige. Det indebærer, at alle ledige fleksjobvisiterede skal: Aktivt søge et fleksjob. Lægge et cv på Jobnet.dk og hver uge bekræfte, at de aktivt søger et fleksjob. Have kontaktsamtale efter en måneds ledighed og herefter hver tredje måned. Aktiveres efter 13 ugers ledighed og derefter hver sjette måned. Regeringen foreslår derudover at justere en række regler, der i dag gælder for ledige fleksjobvisterede: Kommunerne skal ikke længere hvert år revurdere, om ledige fleksjobvisiterede er berettiget til et fleksjob. I stedet skal kommunen revurdere det ved gentagen aktivering. Ledige fleksjobvisiterede har ikke længere ret til selvvalgt uddannelse. Ledige fleksjobvisiterede har ikke længere ret til at vælge, at en anden aktør skal varetage indsatsen efter seks måneders ledighed. Derudover ophæves kommunernes pligt til at overdrage indsatsen til anden aktør efter 12 måneder.

18 Kommunen skal afprøve, om ledige fleksjobvisiterede står til rådighed, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt den pågældende selv gør en aktiv indsats for at søge et fleksjob. Endelig foreslår regeringen, at alle fleksjobvisiterede fremover skal modtage ledighedsydelse, hvor niveauet afhænger af deres hidtidige forsørgelsesgrundlag. Det betyder, at alle fleksjobvisiterede vil modtage samme type ydelse, men på forskellig sats: Personer, der er berettiget til ledighedsydelse, vil fremover modtage ledighedsydelse på 89 procent af højeste dagpengesats. For personer, der ikke i dag er berettiget til ledighedsydelse, vil gælde: a) Kontanthjælpsmodtagere vil modtage ledighedsydelse på kontanthjælpsniveau. b) Personer, der i dag ikke modtager forsørgelse eller modtager forsørgelse under kontanthjælpsniveau for ikke-forsørgere, får ledighedsydelse svarende til kontanthjælpsniveau. Flere ledige fleksjobvisiterede vil med den aktive indsats komme tættere på arbejdsmarkedet eller i job. Derudover understøtter initiativet, at den fleksjobvisiterede selv vil gøre en aktiv indsats for at finde et fleksjob. Kontorchef Kirsten Brix Pedersen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, eller

19 Initiativ 12: Den statslige fleksjobordning afskaffes for nye visitationer Den statslige fleksjobordning er en overbygning på den almindelige fleksjobordning. Den omfatter statslige institutioner samt institutioner og frivillige foreninger, der modtager tilskud fra staten eller tipsmidlerne. Den statslige fleksjobordning indebærer, at institutioner, der er omfattet af ordningen, får refunderet en større del af lønudgiften end andre arbejdsgivere, når de ansætter en person i fleksjob. Overordnet er der tale om en udligningsordning, hvor udgifterne finansieres fuldt ud af bidrag fra de institutioner, der er omfattet af ordningen. Den statslige overbygning på den almindelige fleksjobordning blev indført i en periode, hvor fleksjobordningen ikke var så udbredt. I dag er ordningen langt mere udbredt, og der er derfor ikke længere det samme behov for at give ekstra tilskud til statslige arbejdspladser. Arbejdspladser i staten bør have samme ansvar og økonomiske tilskyndelser til at fremme det rummelige arbejdsmarked som andre virksomheder. De bør derfor være omfattet af de samme regler som andre arbejdsgivere, så den statslige fleksjobordning ikke bidrager til at fortrænge ordinær ansættelse med skånehensyn. Regeringen foreslår, at den særlige statslige fleksjobordning udfases, så statslige arbejdsgivere får refunderet den samme del af lønudgiften som andre arbejdsgivere, når de ansætter personer i fleksjob. Statens arbejdsgivere bliver herved omfattet af den almindelige fleksjobordning. Statslige institutioner vil få de samme økonomiske tilskyndelser som andre arbejdsgivere til at ansætte personer i fleksjob. Kommunikationschef Søren Gregersen, Finansministeriet, eller

20 Initiativ 13: Mulighed for tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til førtidspensionister En ny analyse fra SFI viser blandt andet, at hver femte førtidspensionist ønsker at komme i job. Det er primært begrundet i et ønske om at blive mere tilfreds med tilværelsen og at være sammen med kolleger. Førtidspensionisters ønsker og vilje til at arbejde er også blevet bekræftet i flere projekter, hvor det har vist sig at have en positiv effekt, når kommunerne sætter ind med en særlig indsats for at hjælpe førtidspensionister med at komme i arbejde. Men i dag har kommunerne ikke mulighed for at tilbyde førtidspensionister, der selv ønsker det, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fx tilbud om vejledning og opkvalificering eller tilbud om virksomhedspraktik. Regeringen foreslår, at førtidspensionister får ret til tre afklaringssamtaler og jobsøgningsstøtte hos en jobkonsulent i deres lokale jobcenter, medmindre kommunen vurderer, at det vil være åbenbart formålsløst. Kommunerne får desuden adgang til at give tilbud om fx vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik til førtidspensionister, der selv ønsker det. Førtidspensionister, som ønsker at få en tilknytning til arbejdsmarkedet, får bedre muligheder for støtte, vejledning og opkvalificering til arbejdsmarkedet og dermed bedre muligheder for at udnytte deres eventuelle restarbejdsevne. Specialkonsulent Mette Pedersen, Pensionsstyrelsen, eller

forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob

forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob Regeringen December 2010 forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob Regeringen December

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Reform af fleksjob. BR-Nordjylland VINSA/CABI 13. marts Kontorchef Kirsten Brix Pedersen SFR

Reform af fleksjob. BR-Nordjylland VINSA/CABI 13. marts Kontorchef Kirsten Brix Pedersen SFR Reform af fleksjob BR-Nordjylland VINSA/CABI 13. marts 2013 Kontorchef Kirsten Brix Pedersen SFR Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering l Njalsgade 72 C l DK-2300 København S l sfr@sfr.dk Dato: 22012013

Læs mere

Jobcenterchefmøde d. 2. december

Jobcenterchefmøde d. 2. december 1 Jobcenterchefmøde d. 2. december Dagsorden 13.00-14.00 Den aktuelle beskæftigelsespolitik v/karl Schmidt 14.00-14.15 Pause 14.15-15.15 Kvalitet i aktiveringsindsatsen 15.15-15.30 Eventuelt 2 Flexjob

Læs mere

Reform af fleksjob. Temamøde om føp/fleksjobreformen 19. december 2012. Kontorchef Kirsten Brix Pedersen

Reform af fleksjob. Temamøde om føp/fleksjobreformen 19. december 2012. Kontorchef Kirsten Brix Pedersen Reform af fleksjob Temamøde om føp/fleksjobreformen 19. december 2012 Kontorchef Kirsten Brix Pedersen Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering l Njalsgade 72 C l DK-2300 København S l sfr@sfr.dk Dato:

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Fleksjob - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Indhold 3 Generel information 4 Fleksjob er midlertidige (5 år) Medlemmer under/over 40 år 5 Løn og øvrige arbejdsvilkår ved fleksjob 6 Løn- og ansættelsesvilkår

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob

sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob Februar 2012 En del af fællesskabet reform af førtidspension og fleksjob 3 Indhold En del af fællesskabet 4 Regeringens initiativer 9 Unge

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Reform af fleksjob. intentioner, ændringer og konkret betydning for ansættelsesforholdet i virksomheden. 28. august 2013 Mia Plougmann Mønsted

Reform af fleksjob. intentioner, ændringer og konkret betydning for ansættelsesforholdet i virksomheden. 28. august 2013 Mia Plougmann Mønsted Reform af fleksjob intentioner, ændringer og konkret betydning for ansættelsesforholdet i virksomheden 28. august 2013 Mia Plougmann Mønsted Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering l Njalsgade 72 C

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

Ledige fleksjobberettigede

Ledige fleksjobberettigede Ledige fleksjobberettigede Formål med pjecen: At give borger en introduktion til lovgivningen omkring pligter og rettigheder At oplyse borger om metoder til jobsøgning At oplyse borger om de individuelle

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

FLEKSJOB. Det betyder fleksjobreformen for dig

FLEKSJOB. Det betyder fleksjobreformen for dig FLEKSJOB Det betyder fleksjobreformen for dig 9 Fleksjobreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013, ændrer ikke på kriterierne for fleksjob. Vil du i betragtning til et fleksjob, er det fortsat et krav,

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013 Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Udviklingen vendes; flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest

Læs mere

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Fleksjob Reglerne for fleksjob Antallet af fleksjob og ventelisten til fleksjob i

Læs mere

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening.

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Høringssvar vedr. Lovforslag vedr. reform af førtidspension og fleksjob fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Generelt Rehabiliteringsplan/ Ressourceforløb/Rehabiliteringsteams

Læs mere

Hjælp til at komme i arbejde eller parkering på lavindkomst og i uvished?

Hjælp til at komme i arbejde eller parkering på lavindkomst og i uvished? En artikel fra KRITISK DEBAT Hjælp til at komme i arbejde eller parkering på lavindkomst og i uvished? Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 14. december 2010 VK's reformforslag og begrundelser

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Møde 23. januar 2013 kl. 16:00 i mødelokale 1

Møde 23. januar 2013 kl. 16:00 i mødelokale 1 Handicaprådet Referat Møde 23. januar 2013 kl. 16:00 i mødelokale 1 Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse af referat 1 2 Indkommet post 1 3 Rapport med retningslinjer for omgang med beboernes penge 1 4 Status

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Konsekvenser af at indføre ressourceforløb. Hanne Weise, AMS

Konsekvenser af at indføre ressourceforløb. Hanne Weise, AMS Konsekvenser af at indføre ressourceforløb Hanne Weise, AMS Hvor mange vil være på ressourceforløb Antagelser om tilgang Ville ellers have været på førtidspension, 12.200 personer (2/3 af tilkendelser)

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her.

Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her. Ergoterapeutforeningen Job på særlige vilkår Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her. Fleksjob For dig der har begrænset arbejdsevne. Hvad

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Reformer. Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform

Reformer. Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform Reformer Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform Mogens Haulund Andersen Konsulent, underviser og socialrådgiver 1 Forsørgelse og beskæftigelse Lov om sygedagpenge

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

ressourceforløb, fleks

ressourceforløb, fleks Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015 VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR Kræftens Bekæmpelse maj 2015 Kronikertilskud Stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for tilskudsberettiget

Læs mere

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE Kilde: jobindsats.dk Fleksjob: og Fleksjob - 2008 www.finkelstein.dk Hele landet 2004 2005 2006 2007 37.101 36.146 44.197 42.969 49.416 47.996 53.449 51.924 Anm.: Et tæller med, blot det har været i gang

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg?

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Landsforeningen for førtidspensionister Læs bl.a om: Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere - Og hva så? SE DIN LOKALFORENING PÅ BAGSIDEN!! Du er

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv. Roskilde Kommune 30.1.2014 1

Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv. Roskilde Kommune 30.1.2014 1 Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv Roskilde Kommune 30.1.2014 1 Baggrund for reformen fleksjob og førtidspension Den grundlæggende intention bag dette lovforslag er at

Læs mere

Gå-hjem-møde om Fleksjob- og førtidspensionsreform pr. 1. januar 2013

Gå-hjem-møde om Fleksjob- og førtidspensionsreform pr. 1. januar 2013 Gå-hjem-møde om Fleksjob- og førtidspensionsreform pr. 1. januar 2013 Onsdag, den 6. februar 2013 kl. 9-11 & kl. 16-18. v/advokat Karsten Høj og advokatfuldmægtig Nikolaj Nielsen Fleksjob- og førtidspensionsreform

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning af analysens resultater...3 2. UDVIKLINGEN I FLEKSJOBORDNINGEN...12 2.1. Udviklingen i brugen af ordningen...12

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget Den samlede budgetramme 2013 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Udgifter Indtægter Netto udgifter Beskæftigelsesindsats 496.191-172.911 323.280

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Myndighed/Afsender Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Lovens ikrafttrædelsesdato 1. januar 2013

Myndighed/Afsender Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Lovens ikrafttrædelsesdato 1. januar 2013 Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53 Bilag 1 Offentligt L I G E S T I L L L I N G S V U R D E R I N G A F L O V F O R S L A G 30. oktober 2012 Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov

Læs mere

Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob 30. JUNI 2012

Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob 30. JUNI 2012 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre) og Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol

Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol Beskæftigelsesudvalget Beslutningsprotokol Dato: 10. januar 2011 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 14:00-15:40 Gitte Krogh, Formand (V) Ole Andersen (F) Adnan Jedon (A) Peter Mølbjerg (V)

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger:

Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Vækstudvalget Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter BF 2016 BF 2017 BF 2018 2015 Beskæftigelsesindsats 320.517.064 320.316.480

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du

Læs mere

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

Lov om aktiv socialpolitik

Lov om aktiv socialpolitik Sagsbehandlingstid er den tid der går, fra du mundtligt eller skriftligt har bedt kommunen om at få hjælp, til der træffes en afgørelse, og du får besked om afgørelsen. Sagsbehandlingstiden svarer til

Læs mere

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen NOTAT Jobcenter Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen 4. marts 2015 Beskæftigelsesområdet er genstand for mange reformer og ændring af tankesæt senest med beskæftigelsesreformen. Som et led i denne

Læs mere

LPnyt nr. 2014:15 Nye regler for løntilskudsjob fra den 1. januar 2015 ændret den 16. februar 2015

LPnyt nr. 2014:15 Nye regler for løntilskudsjob fra den 1. januar 2015 ændret den 16. februar 2015 LPnyt nr. 2014:15 Nye regler for løntilskudsjob fra den 1. januar 2015 ændret den 16. februar 2015 Løn- og Personalenyt Indholdsfortegnelse Resumé... 1 Indhold... 1 1) Indførelse af en 6 måneders karensperiode

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Budget 2015 Budgetbemærkninger Syddjurs Kommune

Budget 2015 Budgetbemærkninger Syddjurs Kommune 1 of 8 Indholdsfortegnelse Arbejdsmarkedsudvalget...2 16.546 Tilbud til udlændinge...2 16.557 Kontante ydelser...2 16.558 Revalidering...5 16.568 Arbejdsmarkedsforanstaltninger...7 1 2 of 8 Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 44,53 %, lidt mindre end forventet på 50 % pr. 30.06.13. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget: Beskæftigelsesindsats

Beskæftigelsesudvalget: Beskæftigelsesindsats DRIFTSBEVILLING Beskæftigelsesudvalget er tildelt en række nettorammer på funktion 3. niveau. Den samlede budgetramme for 2011 kan opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Udgifter Indtægter Netto udgifter

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Et stærkt jobcenter Også for de svageste. Oplæg i Mariagerfjord Kommune. Marts 2012

Et stærkt jobcenter Også for de svageste. Oplæg i Mariagerfjord Kommune. Marts 2012 Et stærkt jobcenter Også for de svageste Oplæg i Mariagerfjord Kommune Marts 2012 Afsæt Mere end 15 års erfaring med arbejdsmarkedsområdet Tror på at alle, i det lange løb, har bedst af og grundlæggende

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 17 Forsørgelse og beskæftigelse. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Driftsbemærkninger:

Beskæftigelsesudvalget 17 Forsørgelse og beskæftigelse. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Driftsbemærkninger: Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Serviceområde 17 - Forsørgelse og beskæftigelse Regnskab Budget Budget 2014 2015 2016 00.25.11 Beboelse 455 65 456 03.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester

DANSK ERHVERV. Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse. 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester DANSK ERHVERV Sygefravær juridiske udfordringer i forbindelse med fastholdelse 10. maj 2016 Underdirektør Charlotte Vester Udfordringer Risikoen for at miste refusionen, mens vi arbejder på fastholdelse.

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark. Førtidspensions- og fleksjobreformen Oplæg på netværksmøde for hjerneskadekoordinatorer

Beskæftigelsesregion Syddanmark. Førtidspensions- og fleksjobreformen Oplæg på netværksmøde for hjerneskadekoordinatorer Beskæftigelsesregion Syddanmark Førtidspensions- og fleksjobreformen plæg på netværksmøde for hjerneskadekoordinatorer isposition Baggrund og intentioner Indhold i indsatserne Processen før og under indsatserne

Læs mere

Nye regler på det sociale område

Nye regler på det sociale område Nye regler på det sociale område Asperger Konference 29. september 2012 Landsforeningen Autisme Socialrådgiver Ulla Kjer Saturday, 29 September 2012 1 LAB 78 - fleksjob - nuværende Under folkepensionsalderen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget, budgetbemærkninger Indledning

Arbejdsmarkedsudvalget, budgetbemærkninger Indledning Arbejdsmarkedsudvalget, budgetbemærkninger 2015 Indledning erne på beskæftigelsesområdet er i høj grad afhængige af udviklingen på arbejdsmarkedet. Forventningerne til konjunkturudviklingen er ifølge Økonomisk

Læs mere

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Dagens emne Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Præsentation Malene Stærmose 49 år Uddannet socialrådgiver og coach Arbejdet i kommuner og faglig organisation siden 1993 til min ansættelse i Hjerteforeningen

Læs mere

Aktiveringsstrategi 2011

Aktiveringsstrategi 2011 sstrategi 2011 Som konsekvens af aftalerne om finansloven for 2011, ændredes refusionssystemet således, at incitamentet til at oprette virksomhedsrettede aktiveringstilbud øgedes, samtidig med at vejlednings-

Læs mere