STUDIEORDNING for den erhvervsøkonomiske-matematiske kandidatuddannelse Cand.merc.(mat.) ved Copenhagen Business School, Handelshøjskolen 2009

Transkript

1 STUDIEORDNING for den erhvervsøkonomiske-matematiske kandidatuddannelse Cand.merc.(mat.) ved Copenhagen Business School, Handelshøjskolen 2009 I henhold til 67, stk. 3 og 5, i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og 33, stk. 1-2 i bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og i 19 i bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (karakterbekendtgørelsen) har dekanen for Uddannelse efter forslag fra HA(mat.)/cand.merc.(mat.)-studienævnet godkendt følgende studieordning for cand.merc.(mat.). Kapitel 1: Uddannelsens formål og varighed Kapitel 2: Adgangskrav Kapitel 3: Struktur og indhold Kapitel 4: Bedømmelse Kapitel 5: Generelle eksamensbestemmelser Kapitel 6: Almindelige bestemmelser Kapitel 7: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Kapitel 1: Uddannelsens formål og varighed Formål 1. Den erhvervsøkonomiske/matematiske kandidatuddannelse (cand.merc.(mat.)) er en videregående teoretisk uddannelse, der fungerer som overbygning til den erhvervsøkonomiske/matematiske bacheloruddannelse (HA(mat.)). 2. Den samlede uddannelse har til formål at bibringe den studerende kompetence til varetagelse af arbejdsfunktioner og opgaver, der forudsætter en erhvervsøkonomisk-matematisk ekspertise. Kandidaten skal på højt videnskabeligt niveau kunne identificere og udarbejde løsninger på erhvervsøkonomiske problemstillinger i private og offentlige virksomheder og organisationer. Stk. 2. Studienævnet har udarbejdet en nærmere beskrivelse af uddannelsens kompetenceprofil, der kan findes på CM(mat.)-studiets hjemmeside. Stk. 3. Uddannelsens formål søges opnået ved at kombinere og integrere økonomiske og matematiske/kvantitative fagområder, herunder mere helheds- og planlægningsorienterede, systemvidenskabelige fag. Stk. 4. Kandidatuddannelsen, der er en direkte overbygning på bacheloruddannelsen, har til formål at videreudbygge bacheloruddannelsens fagområder med mulighed for behandling af mere sammensatte og avancerede erhvervsøkonomiske problemstillinger. De studerende gives

2 mulighed for en vis specialisering i særlige erhvervsøkonomiske discipliner, og der lægges vægt på studier af mere avancerede modeller og løsningsrelaterede såvel som på handlings-relaterede eller mere komplekse problemstillinger (f.eks. karakteriseret ved elementer fra flere traditionelle discipliner samt af uklare problemafgrænsninger m.h.t. mål, interessegrupper, omgivelser osv.). Varighed 3. Den erhvervsøkonomiske/matematiske kandidatuddannelse er et fuldtidsstudium på 2 år. Stk. 2. Den anførte uddannelseslængde angiver det antal studenterårsværk, der er lagt til grund ved tilrettelæggelsen af uddannelsen. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i ét år og svarer til en årlig arbejdsbelastning på 1800 arbejdstimer svarende til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Ved opgørelsen af ECTS-point indregnes arbejdsbelastningen ved såvel skemalagt undervisning som hjemmeforberedelse, udarbejdelse af skriftlige arbejder samt selvstudium og eksamensforberedelse og -deltagelse. Stk. 3. Uddannelsen skal være afsluttet senest 5 år efter dens påbegyndelse. Studienævnet kan dispensere fra denne bestemmelse, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. Orlovsperioder medregnes ikke ved beregning af tidsfristen. Titulatur 4. Den studerende, som har bestået den erhvervsøkonomiske/matematiske kandidatuddannelse, har ret til at betegne sig erhvervsøkonomisk/matematisk kandidat og bruge titlen cand.merc.(mat.) og/eller den engelske titel Master of Science (MSc) in Business Administration and Management Science. Kapitel 2: Adgangskrav Adgangsbetingelser 5. For at kunne påbegynde den erhvervsøkonomiske-matematiske kandidatuddannelse må den studerende have bestået den erhvervsøkonomiske-matematiske bacheloruddannelse (HA(mat.). Stk. 2. Universitetet kan godkende, at en studerende med anden bacheloruddannelse end den i stk. 1 nævnte eller tilsvarende uddannelse kan gives adgang til kandidatuddannelsen, hvis det pågældende uddannelsesforløb efter nævnets vurdering giver samme faglige forudsætninger, som den i stk. 1 nævnte uddannelse. Adgangen kan evt. gøres betinget af forudgående nærmere fastsat supplering. Supplerende adgangskrav 6. Optagelse af studerende med udenlandske eksaminer er betinget af, at ansøgerne har bestået Studieprøven i dansk inden studiestart eller på anden måde kan dokumentere sprogfærdigheder i dansk, der som minimum ækvivalerer dette niveau. Ansøgningsfrister

3 7. Fristen for alle ansøgninger fremgår af Alle ansøgninger indsendes til Admission Office, jf. Kapitel 3. Struktur og indhold 8. Kandidatuddannelsen består af følgende elementer med følgende studenterarbejdsbelastninger regnet i ECTS-point, der i alt svarer til 2 fulde årsværk: Specialefagmodul Obligatorisk fagmodul Kandidatafhandling I alt 67,5 ECTS 22,5 ECTS 30 ECTS 120 ECTS Stk. 2. Det forventes, at den studerende kan læse faglige tekster på engelsk. 9. Specialefagmodulerne består af fag med en studenterarbejdsbelastning på enten 15 eller 7,5 ECTS. Stk. 2. Specialefagmodulerne henføres til 3 fagblokke: 1: Kvantitative/matematiske/integrerede fag 2: Økonomiske fag 3: Valgfri fag Stk. 3. Fag, der tilhører fagblok 1, vil som angrebsvinkel forudsætte og/eller udbygge de på HA(mat.) erhvervede kvalifikationer i matematik, datalogi, statistik, operationsanalyse og/eller spilog beslutningsteori. Stk. 4. Fagene i fagblok 2 er karakteriseret ved, at problemløsningen sker ved brug af traditionelle økonomiske metoder. Stk. 5. Fagene i fagblok 3 er fag, som enten er omfattet af fagblok 1 eller 2 eller ligger uden for disse. Stk. 6. Samtlige fag som studienævnet udbyder vil indgå i CBS s valgfagskatalog. I fagbeskrivelsen for det enkelte fag angives: Den ansvarlige fagkoordinator, samt hvilke lærere der underviser Fagets formål, omfang og faglige indhold samt orienterende litteratur til faget

4 Eventuelle krav om faglige forudsætninger Målbeskrivelser og eksamensbestemmelser for prøven. Stk. 7. Studienævnet træffer halvårligt afgørelse om, i hvilke af de i stk. 6 nævnte fag, der vil blive gennemført undervisning. Beslutningen om, hvilke fag der oprettes, træffes på grundlag af antallet af tilmeldte studerende, studiets faglige profil samt de tildelte undervisningsressourcer. Studienævnet fastsætter i den forbindelse antallet af konfrontationstimer i fagene. Stk. 8. Der kan endvidere oprettes fag (såkaldte studiekredse) på initiativ af en gruppe studerende. Oprettelsen af studiekredse skal godkendes af studienævnet og er betinget af, at et rimeligt antal studerende ønsker at deltage i studiekredsen, at en lærer påtager sig ansvaret for studiekredsens gennemførelse, samt at uddannelsen har ressourcer til oprettelsen. Studiekredse kan godkendes med reduceret ressourcetildeling. Stk. 9. I tilfælde, hvor en studerende ønsker at arbejde med et projektarbejde om et for uddannelsen relevant emne, kan et sådant projektarbejde efter studienævnets godkendelse træde i stedet for et eller flere specialefag. Studienævnet afgør i det enkelte tilfælde, til hvilke fagblokke, jf. stk. 2, projektarbejdet skal henføres. Stk.10. Den studerende vælger selv sin specialefagkombination, således at fagblokkene 1 og 2 i 9, stk. 2 hver udgør mindst 30 ECTS-point. 10. Det obligatoriske fagmodul består af fag med en studenterarbejdsbelastning på hver 7,5 ECTS. Stk. 2. Fagene henføres til 2 fagområder: Kvantitative/matematiske/integrerede fag Økonomiske fag Stk. 3. Fagene oprettes 1 gang årligt hhv. 2 fag i forårssemesteret og 2 fag i efterårssemesteret og fagmodulet består af følgende fag: Stokastiske Processer og Statistisk Analyse Matematisk Finansiering 1 Informations- og Kontraktøkonomi Multivariate Statistiske Modeller Stk. 4. Det obligatoriske fagmodul vil indgå i valgfagskataloget sammen med valgfag som studienævnet udbyder. I fagbeskrivelsen for det enkelte fag angives: Den ansvarlige fagkoordinator, samt hvilke lærere der underviser

5 Fagets formål, omfang og faglige indhold samt orienterende litteratur til faget Eventuelle krav om faglige forudsætninger Målbeskrivelser og eksamensbestemmelser for prøven. Stk. 5. Den studerende skal vælge fag indenfor det obligatoriske fagmodul svarende til minimum 22,5 ECTS. 11. Kandidatafhandlingen består i udarbejdelse af en skriftlig afhandling, som skal opøve og udprøve den studerendes evner til faglig fordybelse og analyse af en kompleks problemstilling. Stk. 2. Opgaveformuleringen for kandidatafhandlingen skal godkendes forud for vejledningsforløbet. Samtidig med godkendelsen fastsættes en afleveringsfrist og en plan for vejledning. Der henvises i øvrigt til Retningslinier for afleveringsfrister for kandidatspecialer på CBS. Stk. 3. Hvis den studerende ikke afleverer kandidatafhandlingen til den fastsatte afleveringsfrist, fastsættes en ny afleveringsfrist på 3 måneder og en ændret opgaveformulering. Manglende aflevering til den fastsatte dato tæller som et eksamensforsøg. Stk. 4. Kandidatafhandlingen skal afslutte uddannelsen. Under udarbejdelsen af kandidatafhandlingen er den studerende berettiget til at modtage vejledning i et nærmere fastsat omfang. Stk. 5. Studienævnet fastsætter nærmere retningslinier om kandidatafhandlingen, herunder om vejledningen, i studievejledningen. Se også "Retningslinjer for kandidatafhandlingskontrakter ved kandidatuddannelser på CBS". Kapitel 4: Bedømmelse Prøver 12. De kvalifikationer, der er erhvervet ved uddannelsen dokumenteres ved prøver, herunder bedømmelse af skriftlige opgaver. Stk. 2. Den erhvervsøkonomiske/matematiske kandidateksamen består af følgende prøver: En prøve i hvert af specialefagene En prøve i hvert af fagene i det obligatoriske fagmodul En kandidatafhandling

6 13. Eksamensresultatet ved kandidateksamen udregnes med brug af vægte, som er proportionalt med fagenes eller aktiviteternes ECTS-pointandel af uddannelsen: Specialefag svarende til 67,5 ECTS 9 Obligatorisk fagmodul svarende til 22,5 ECTS 3 Kandidatafhandling 4 I alt 16 Stk. 2. Gennemsnittet for hhv. det obligatoriske fagmodul og for specialefagmodulet beregnes med vægte der er proportionale med de til de respektive specialefag hørende ECTS-point, således: 7,5 ECTS-point fag 1 15 ECTS-point fag 2 Stk. 3. Indgår der i eksamen fag med karakteren "bestået", indgår disse ikke i beregningen af gennemsnittet, og det i stk. 1 nævnte gennemsnit for specialefagene samt fag fra det obligatoriske fagmodul vægter så forholdsvis mindre i det samlede eksamensresultat. Målbeskrivelser og eksamensbestemmelser 14. Udprøvningerne i specialefag samt fag fra det obligatoriske fagmodul gennemføres som beskrevet i de respektive fagbeskrivelser. Samtlige fag skal evalueres, jf. 12. Stk. 2. Individuelle ændringer af eksamensbedømmelserne i forhold til fagbeskrivelserne skal der ansøges til studienævnet om. Ansøgningen skal være studienævnet i hænde senest i forbindelse med fagkombinationsændringen (hhv. 1. oktober og 1. marts). Afløsningsopgaver 15. Den studerende har ret til at udarbejde én afløsningsopgave i stedet for en eller flere prøver i specialefagene eller i fag fra det obligatoriske fagmodul efter studienævnets nærmere bestemmelser herom. Afløsningsopgaver herudover skal i hvert tilfælde bevilges af studienævnet efter konkret ansøgning. Det samlede antal afløsningsopgaver for en studerende må under ingen omstændigheder overstige 3.

7 Kandidatafhandling 16. Læringsmål for kandidatafhandlingsforløbet er opstillet i to aspekter, det ene vedrører det metodiske udbytte af arbejdet med afhandlingen, det andet vedrører de elementer afhandlingen skal bestå af. Det metodiske udbytte Efter at have gennemført kandidatafhandlingsforløbet skal den studerende kunne: Håndtere en iterativ proces, hvor bearbejdning af viden og formulering af problem er gensidigt influerende. Formulere et problem, som kan styre og strukturere arbejdet med kandidatafhandlingen og dens indhold. Argumentere for formulering af de spørgsmål, der besvares for at løse problemet. Forklare og evaluere de metoder, der bliver anvendt besvarelsen af spørgsmål og ved løsningen af problemet. Udvælge og bearbejde teori, der bruges til formulering af problem, opstilling af spørgsmål, analyse og konklusion. Argumentere for relevansen af den anvendte teori. Udvælge og bearbejde primære og sekundære kilder, der anvendes til dokumentation for analyse og løsning af problemet. Forklare og evaluere den overordnede sammenhæng mellem: formulering af problem, valg og brug af teori, empiriindsamling og empiribearbejdning og konklusion. Forklare den overordnede sammenhæng i et videnskabsteoretisk perspektiv. Karakteren 12 gives, når kandidatafhandlingen på fremragende vis, dvs. med ingen eller få uvæsentlige mangler lever op til følgende krav: Afhandlingen er styret af en for uddannelsen relevant problemformulering udviklet af den studerende. Afhandlingen anvender matematiske og erhvervsøkonomiske modeller og metoder i løsningen af problemformuleringen. Besvarelsen er afgrænset således, at afhandlingens analyser og diskussioner er relevante, nødvendige og dækkende for at kunne besvare problemformuleringen. Der er konsistens imellem problemformulering, afgrænsning, disposition analyse og konklusion således, at besvarelsen fremstår logisk i lyset af problemformuleringen.

8 Der er en diskussion af og begrundelse for valg og fravalg både med hensyn til emneafgrænsning, teori, metode og empiri (hvis empiri indgår). Afhandlingen reflekterer kritisk over de(n) valgte teori(er), metode(r) og empiri (hvis empiri indgår) samt vurderer deres anvendelighed for besvarelsen af problemformuleringen. Der er konsistens, således at valg og anvendelse af teori og empiri indgår i et samspil med hinanden og kompletterer vidensproduktionen. (Gælder empiriske afhandlinger). Der er dokumentation og/eller argumentation for påstande i analyse og konklusion. I analysen indgår overvejelser om, hvordan afhandlingens egne resultater ligner og/eller adskiller sig fra andre lignende undersøgelser på området. Analysen fokuserer på et velafgrænset problem, dvs. går i dybden og skaber syntese på baggrund af teorier og evt. empiri. Afhandlingen viser forståelse af sammenhænge inden for emnets kontekst samt perspektiverer og generaliserer egne resultater til andre lignende situationer uden for den aktuelle kontekst. Afhandlingen bygger på den for emnet relevante (forsknings)litteratur. Afhandlingen bidrager med et nyt perspektiv, f.eks. ved at kendt teori anvendes på ikke tidligere undersøgt empiri, ny (kombination af) teori anvendes på et kendt problem. I bedømmelsen indgår den studerendes stave- og formuleringsevne. I bedømmelsen indgår resumé, der indeholder afhandlingens centrale pointer. Resuméet skal affattes på engelsk. Stk. 3. Kandidatafhandlingen kan udarbejdes individuelt eller af 2 cand.merc.(mat.)-studerende i fællesskab, jf. CM(mat.)-afhandlingsmanual på studiets hjemmeside. De(n) studerende formulerer selv emnet for kandidatafhandlingen. Emnet skal vælges, så det dækker væsentlige elementer af de i 9, stk. 2 nævnte fagblokke 1 og 2. Stk. 4. Ønsker en studerende at udarbejde afhandlingen sammen med en studerende fra et andet studium, skal dette godkendes af studienævnet. Stk. 5. Afhandlingen er genstand for en 45 minutters mundtlig individuel eksamination. Stk. 6. Den individuelle bedømmelse er et udtryk for en helhedsvurdering af den skriftlige afhandling (inkl. resumeet), den mundtlige eksamination samt den studerendes stave- og formuleringsevne, jf. dog 26, stk. 2, idet det faglige indhold dog vægter tungest. Stk. 7. Ved bedømmelsen medvirker vejleder(ne) og én ekstern censor. Stk. 8. Bestemmelserne for syge-/omprøven fastsættes i CM(mat.)-afhandlingsmanualen.

9 Kapitel 5. Generelle eksamensbestemmelser 17. Er den studerende tilmeldt et fagelement m.v hvortil der er knyttet en eller flere eksaminer, er den studerende automatisk tilmeldt den/disse eksaminer. Rettidig afmelding fremgår af eksamensbestemmelserne for den enkelte prøve. Stk. 2. Hvis rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes eksamen som påbegyndt og tæller derfor som et eksamensforsøg. Dette gælder dog ikke hvis den studerende bliver forhindret pga sygdom. Stk. 3. Studienævnet kan dispensere for den i stk. 1. fastsatte frist, hvis der foreligger usædvanlige omstændigheder. Bedømmelse og censur 18. Prøverne er enten interne eller eksterne Interne prøver bedømmes enten af eksaminator(erne) alene eller af eksaminator(erne) og én censor, der er beskikket af rektor blandt underviserne ved CBS (intern censor) Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én censor, der er beskikket af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (ekstern censor). Stk. 2. Det fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver, hvorvidt de er interne eller eksterne samt hvorvidt de bedømmes med eller uden censor, jf Ved bedømmelsen af prøverne efter 14 gives bedømmelse efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse. Prøveformer 20. Prøverne er tilrettelagt som individuelle prøver, jf. stk Stk. 2. Ved individuelle prøver forstås: 1) Eksamination og besvarelse skal foregå individuelt, jf. dog stk. 4 2) Der skal foretages en individuelbedømmelse og gives individuel karakter Stk. 3 Såfremt prøven har form af en skriftlig opgavebesvarelse, der ikke skal forsvares mundtligt og som er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne konstateres, så det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. Stk. 4. Hvis der ikke gives en selvstændig karakter for en skriftlig opgavebesvarelse efter stk. 3, kan opgavebesvarelsen indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende individuel mundtlig prøve af den enkelte studerende og den studerendes bidrag skal således ikke kunne identificeres.

10 Stk. 5. Såfremt der er tale om en skriftlig opgavebesvarelse, der skal bedømmes særskilt samt danne grundlag for en mundtlig individuel eksamination skal den studerendes bidrag kunne konstateres, således at individuel bedømmelse kan ske. Stk. 6. Uanset bestemmelserne om at prøver er offentlige gælder at afholdes der forelæsning om eller mundtligt forsvar af en opgavebesvarelse eller tager prøven udgangspunkt i en opgavebesvarelse, og er besvarelsen udarbejdet af flere studerende, må disse studerende ikke være til stede i eksamenslokalet, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. 21. Såfremt en prøve eller en del af en prøve er tilrettelagt som en opgavebesvarelse, der skal udarbejdes i grupper, har den studerende ret til at aflevere en individuel opgavebesvarelse, der kan indgå i bedømmelsen. Bestemmelsen gælder kun i de tilfælde, hvor besvarelsen skal resultere i en karakter, der overføres på eksamensbeviset, jf. 12 og 13. Krav til beståede eksaminer og prøver 22. For at bestå den erhvervsøkonomiske/matematiske kandidateksamen skal den studerende have bestået alle fag som evalueres "Bestået/Ikke bestået", have opnået mindst karakteren 02 for kandidatafhandlingen og have et samlet eksamensresultat på mindst 02 uden oprunding. Desuden må der ikke indgå karakterer lavere end 00 i eksamens-resultatet. Stk. 2. Beregningen af det samlede karaktergennemsnit for den erhvervsøkonomiske/matematiske kandidatuddannelse sker på baggrund af de i 13 givne vægte. Stk. 3. Bedømmelsen "Bestået/Ikke bestået" må højest anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsen, svarende til 40 ECTS-point. Stk. 4. Mindst 1/3 af uddannelsen skal dokumenteres ved eksterne prøver, svarende til 40 ECTSpoint. Disse skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder specialet. Stk. 5. Det påhviler den studerende at planlægge eksamensdeltagelsen på en sådan måde, at de i stk. 3 og 4 anførte krav overholdes. Stk. 6. Hver prøve kan tages om for sig. Dog kan beståede prøver (dvs. prøver med en karakter på 02 eller derover) ikke tages om. Stk. 7. Er prøven opdelt i delprøver, kan hver delprøve tages om for sig. Dog kan beståede delprøver samt delprøver, der indgår i beståede prøver, ikke tages om. Stk. 8. Prøver, der er bedømt med karakteren 00 eller derunder, kan ikke tages om, når den samlede uddannelse er bestået, jf. 22, stk. 1. Stk. 9. Ved fornyet deltagelse i prøver eller anden form for bedømmelse er den højest opnåede karakter gældende. 23. En studerende har højst 3 eksamensforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet kan tillade

11 indstilling en 4. og 5. gang, hvis særlige forhold begrundet det. Stk. 2. Studienævnet kan undtagelsesvis give dispensation til mere end fem eksamensforsøg, især når den studerende alene mangler at bestå en enkelt prøve for at have gennemført uddannelsen. Stk. 3. Tredje og følgende gange en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Eksamenssprog 24. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk Der kan forekomme engelske ord eller sentenser på engelsk i opgaveteksten, og opgaveteksten kan endvidere være vedlagt bilag på engelsk. Stk. 2. Hvis undervisningen i et fag har været afholdt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Studienævnet kan fravige denne regel. Stk. 3. Studienævnet kan, hvor forholdene gør det muligt, tillade en studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Aflæggelse af prøver på norsk og svensk accepteres på lige fod med danske besvarelser og kræver således ikke forudgående godkendelse. Stk. 4. Ansøgninger efter stk. 3 indsendes til studiesekretariatet senest 1 måned inden prøvens afholdelse. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 gælder for såvel mundtlige som skriftlige stedprøver som for alle former for skriftlige opgavebesvarelser, der udarbejdes hjemme, og som skal underkastes bedømmelse. Hjælpemidler 25. Hvilke hjælpemidler, der må medbringes ved skriftlige stedprøver, fremgår af eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver. Stk. 2. Med mindre andet fremgår af eksamensbestemmelserne, jf. stk. 1, må der ikke medbringes hjælpemidler, hverken skriftlige eller tekniske, bortset fra simple skrive- og tegneredskaber. Stk. 3. Hvor det af eksamensbestemmelserne, jf. stk. 1., fremgår, at der må medbringes elektroniske hjælpemidler, gælder bestemmelserne i CBS Regler for anvendelse af elektroniske hjælpemidler ved skriftlige stedprøver. Stk. 4. hvor studienævnet beslutter at en stedprøve skal afholdes på CBS PC'er gælder bestemmelserne i CBS Retningslinjer til de studerende i forbindelse med skriftlig eksamen på CBS PC er og de tilladte hjælpemidler kan tilpasses, dog således at prøvens faglige niveau ikke ændres. Såfremt studienævnet benytter sig af denne mulighed, skal de studerende oplyses om de ændrede prøvevilkår senest 2 måneder før den endelige eksamensdato. Stk. 5. For alle skriftlige stedprøver gælder Reglement for skriftlige stedprøver på CBS.

12 Særlige prøvevilkår 26. Studienævnet kan fravige de fastsatte eksamensbestemmelser for de enkelte prøver m.h.p. at tillade særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når dette skønnes nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilladelsen ikke sker en sænkning af prøvens niveau. Stk. 2. Hvor det af målbeskrivelsenfor en prøve fremgår, at der ved bedømmelsen af prøven også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, kan studienævnet dispensere herfra for studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre staveog formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. Stk. 3. Studerende, der ønsker tilladelse til at aflægge en prøve på særlige vilkår efter stk. 1, eller dispensation efter stk. 2, skal senest 1 måned inden prøvens afholdelse indsende ansøgning herom til studiesekretariatet vedlagt nødvendig dokumentation. Eksamensterminer og tidsfrister 27. De ordinære prøver i de af studienævnet oprettede fag afholdes i maj/juni og/eller december/januar termin. Prøven i kandidatafhandlingen kan afholdes uden for eksamensterminerne. I eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver fastsættes, hvornår de afholdes. Frister for rettidig tilmelding til eksamen fremgår af eksamensbestemmelserne for den enkelte prøve. Stk. 2. Eksamensplan med angivelse af eksamensdatoer bekendtgøres i e-campus senest 2 måneder før eksamens afholdelse. Eksamensdatoer for syge- og omprøver bekendtgøres i e- campus senest ugedagen efter tilmeldingsfristens udløb. Stk. 3. Overskridelse af de fastsatte tilmeldingsfrister betyder for den enkelte studerende, at den pågældende ikke kan deltage i vedkommende aktivitet. Studielederen kan, hvis der foreligger særlige forhold, der begrunder dette, dispensere fra de fastsatte tidsfrister. 28. Ved skriftlige prøver offentliggøres karakteren senest 4 uger efter datoen for skriftlig eksamen. Stk. 2. For kandidatafhandlingen skal bedømmelsen være afsluttet senest 4 uger efter at afhandlingen er indleveret. I beregningen af de 4 uger indgår juli måned ikke. Lydoptagelse af prøver 29. Den studerende kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve. Den studerende skal i så fald senest ved prøvens begyndelse meddele bedømmerne dette. Der henvises i øvrigt til Etisk regelsæt vedrørende lydoptagelser af mundtlige eksaminationer på CBS. Afholdelse af prøver i udlandet 30. En studerende kan, når særlige forhold begrunder det, få tilladelse til at aflægge prøve på en dansk repræsentation i udlandet. Om betingelserne herfor og om de bestemmelser, der gælder for

13 sådanne prøver, henvises til CBS Retningslinjer for afholdelse af prøver i udlandet. Sygeprøve og omprøve 31. Studerende, der kan dokumentere, at de på grund af sygdom eller dermed ligestillede forhold ikke har kunnet gennemføre en prøve, har adgang til at deltage i en sygeprøve, jf. dog stk. 2 og 3. Med sygdom ligestilles ulykkestilfælde samt alvorlig sygdom og dødsfald i nærmeste familie. Ved andre ekstraordinære forhold, der forhindrer den studerendes tilstedeværelse ved eksamen, kan sagen indbringes for studielederen, der kan give den studerende adgang til at deltage i en sygeprøve. Stk. 2. Adgangen til at deltage i en sygeprøve omfatter alene studerende, der har været tilmeldt en ordinær prøve. Der afholdes således ikke sygeprøve for studerende, der pga. sygdom ikke har kunnet deltage i en omprøve. Stk. 3. Sygeprøve afholdes snarest muligt efter den ordinære prøve, dvs. i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Ved vintereksamensterminen senest i februar måned, ved sommereksamensterminen senest i august måned. Stk. 4. Om adgangen til sygeprøven herunder krav til dokumentation m.v. henvises i øvrigt til Regler for deltagelse i sygeprøve ved CBS. Stk. 5. For opgavebesvarelser, der udarbejdes hjemme af en gruppe, gælder, at studienævnet ved dokumenteret sygdom hos enkeltpersoner tager stilling i hvert enkelt tilfælde til udsættelse af afleveringsfristen. 32. Studerende, der har deltaget i en ordinær prøve, og som har opnået karakteren 00 eller derunder eller bedømmelsen "ikke bestået", har adgang til at deltage i en omprøve, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Adgangen til at deltage i en omprøve omfatter alene studerende, der har deltaget i en ordinær prøve. Der afholdes således ikke omprøve for studerende, der har deltaget i en sygeprøve. Stk. 3. Omprøve afholdes snarest muligt efter den ordinære prøve, dvs. i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Ved vintereksamensterminen senest i februar måned, ved sommereksamensterminen senest i august måned. Stk. 4. Deltagelse i omprøve tæller som fornyet deltagelse i vedkommende prøve, jf. 23, stk Sygeprøve og omprøve afholdes efter samme målbeskrivelse som gælder for den ordinære prøve. Stk. 2. Sygeprøve og omprøve afholdes efter samme målbeskrivelse, som gælder for den ordinære prøve medmindre:

14 a) Der i eksamensbestemmelserne for den pågældende årsprøve eksplicit er fastsat afvigende bestemmelser vedrørende syge- og omprøve. b) Der er tale om en skriftlig stedprøve, hvor antallet af eksaminander til syge-/omprøven tilsiger, at denne mest hensigtsmæssigt kan afholdes som mundtlig prøve. Reeksamination 34. Såfremt der foranstaltes eller gives tilbud om ekstraordinær reeksamination efter eksamensbekendtgørelsens 29 (vedr. mangler ved prøven) eller gives tilbud om reeksamination efter eksamensbekendtgørelsens 39, 40 eller 48 (vedr. klager over bedømmelse) afholdes reeksaminationen efter samme målbeskrivelse, som gælder for den ordinære prøve. Stk. 2. Reeksaminationen afholdes i videst muligt omfang efter samme eksamensbestemmelser, som gælder for den ordinære prøve. Hvor dette på grund af prøvens karakter ikke er muligt, kan prøven afholdes efter de fastsatte afvigende bestemmelser for syge-/omprøven, jf. 33, stk. 2, litra a). Klage over bedømmelse af prøver 35. En studerende har adgang til at indgive klage over en eksamination og bedømmelse, hvis vedkommende ikke mener, at bedømmelsen er korrekt, eller af andre grunde ikke umiddelbart kan acceptere den givne bedømmelse. Om de nærmere regler for at indgive klage herunder muligheden for at begære klagen indbragt for et ankenævn samt de for klageadgangen fastsatte tidsfrister henvises til Kapitel 8 i eksamensbekendtgørelsen samt til CBS Retningslinjer for klager over undervisning og eksamen under Videnskabsministeriet. Eksamensbevis 36. CBS udsteder eksamensbevis for gennemført uddannelse i overensstemmelse med kravene hertil i eksamensbekendtgørelsens 34. Beviset skal være den færdiguddannede i hænde senest 2 måneder efter, at den sidste prøve er afsluttet og resultatet offentliggjort. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Stk. 2. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført denne, har ret til at få dokumentation for de beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-point. Kapitel 6: Almindelige bestemmelser Meritoverførsel 37. Beståede uddannelseselementer i CM(mat)-uddannelsen ved et andet universitet ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer omfattet af denne studieordning. 38. Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Studienævnet kan ligeledes godkende, at et endnu ikke bestået uddannelseselement fra en

15 dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau, træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning, under forudsætning af at det pågældende uddannelseselement efterfølgende bestås (forhåndsmerit). Stk. 3. Kandidatafhandling, jf. 15 kan ikke meritoverføres. Stk. 4. Afgørelser efter stk. 1 og stk. 2 træffes på grundlag af en faglig vurdering. Stk. 5. Uddannelseselementer, der ønskes overført fra andre uddannelser, overføres med udgangspunkt i den normerede studiebelastning angivet i ECTS-point fastsat i vedkommende studieordning. Der kan, af hensyn til uddannelsens opbygning, forekomme afvigelser mellem det ækvivalerende antal ECTS-point og det reelt overførte, idet uddannelsens samlede ECTS-point skal resultere i 120 ECTS. 39. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-trinsskalaen eller 13-skalaen ved den uddannelsesinstitution, hvor prøven er aflagt, og hvis det ækvivalerer eller træder i stedet for et uddannelseselement, der efter eksamensbestemmelserne i denne studieordning bedømmes efter 7-trinsskalaen eller 13-skalaen, overføres karakteren, der hvis den er givet efter 13-skalaen konverteres til 7-trinsskalaen. I alle andre tilfælde overføres bedømmelsen som Bestået. Ved overførsel som Bestået indgår den pågældende prøve ikke i beregningen af karaktergennemsnit, jf. 13, stk Ansøgning om meritoverførsel indsendes til studiesekretariatet på særligt skema vedlagt nødvendig dokumentation. Stk. 2. Der kan højst meritoverføres fag efter 38 svarende til 60 ECTS-point (1 årsværk). Orlov 41. En studerende kan få orlov fra uddannelsen begrundet i personlige forhold. Om de nærmere regler for at få orlov samt de bestemmelser, der gælder for studerende på orlov, henvises til Regler om orlov for studerende på heltidsuddannelserne på CBS. Studieordning 42. Studieordningen skal være offentligt tilgængelig på CBS hjemmeside. Meritstuderende 43. Studerende fra CBS øvrige kandidatstudier og studerende på kandidatniveau (graduate level) fra andre læreanstalter i ind- og udland kan optages som meritstuderende på den erhvervsøkonomiske/matematiske kandidatuddannelse og dermed få adgang til at følge undervisningen i de af studienævnet oprettede fag eller studiekredse. Stk. 2. Ansøgning om optagelse som meritstuderende indsendes til studiesekretariatet. Det er en forudsætning for optagelsen, at ansøgningen er vedlagt dokumentation for, at vedkommende uddannelsesinstitution har forhåndsgodkendt det/de pågældende fag til meritoverførsel.

16 Stk. 3. Meritstuderende skal overholde de gældende tidsfrister jf. 27. Dispensation fra studieordningen 44. Studienævnet kan, når der foreligger særlige forhold, der begrunder dette, dispensere fra de bestemmelser i studieordningen, der ikke er bundet i bekendtgørelser, men alene fastsat af CBS. Stk. 2. Dispensation fra studieordningen, der forudsætter dispensation fra en bekendtgørelse, kan indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Klager 45. Klager over studienævnets eller studielederens afgørelser i henhold til denne studieordning, indgives til Rektor for CBS. Fristen for indgivelse af klager er to uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Stk. 2. CBS afgørelse i henhold til stk. 1 kan af klageren indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er to uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til styrelsen, men indgives til Rektor for CBS. CBS videresender klagen til styrelsen ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til inden for en frist af mindst en uge at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentarer medsendes til styrelsen. Stk. 3. Der henvises i øvrigt til CBS Retningslinjer vedrørende studerendes adgang til at klage over studienævns, studielederes og studieadministrationens afgørelser. 46. Klager over studienævnets afgørelser af, om allerede beståede udenlandske uddannelseselementer kan erstatte dele af uddannelsen, i henhold til 39, stk. 1 (merit) kan indbringes for Kvalifikationsnævnet, jf. Lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Stk. 2 Fristen for indgivelse af klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet, men indgives til Rektor for CBS. CBS har mulighed for at behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresender CBS klagen til Kvalifikationsnævnet ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til inden for en frist af 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til nævnet. Kvalifikationsnævnet træffer den endelige administrative afgørelse. 47. Klager over studienævnets afgørelser af, om allerede beståede danske uddannelseselementer kan erstatte dele af uddannelsen, i henhold til 39, stk. 1, samt klager over studienævnets afgørelser af, om planlagte danske eller udenlandske uddannelseskvalifikationer kan erstatte dele af uddannelsen (forhåndsmerit), i henhold til 39, stk. 2 kan indbringes for et Ankenævn for meritafgørelser, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit nr. 102 af 26. februar 2008.

17 Stk. 2 Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Ankenævnet for meritafgørelser, men indgives til Rektor for CBS. CBS har mulighed for at behandle ansøgningen igen. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresender CBS klagen til Ankenævnet for meritafgørelser ledsaget af en udtalelse. CBS giver klageren lejlighed til inden for en frist af 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til nævnet. Ankenævnet for meritafgørelser træffer den endelige administrative afgørelse Kapitel 7: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Ikrafttrædelse 48. Nærværende studieordning gælder for studerende, der påbegynder kandidatuddannelsen pr. 1. september 2009 eller senere, samt for studerende, der i medfør af 49, stk. 1, overføres til nærværende studieordning, Stk. 2. Den hidtidige studieordning (2008-ordningen) ophæves pr. 1. september 2009, jf. dog 49, stk. 2. Overgangsbestemmelser 49. Studerende, der er påbegyndt studiet efter 2008-studieordningen overføres til nærværende studieordning. Stk i 2008-studieordningen (der vedrører studerende, der er påbegyndt studiet efter studieordningen eller som i medfør af overgangsbestemmelserne heri er overført til denne) forbliver i kraft for de pågældende studerende.