Beskæftigelsesplan Jobcenter Lollands beskæftigelsesmæssige udfordringer, mål og strategier

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Lollands beskæftigelsesmæssige udfordringer, mål og strategier Februar 2014

2 Indhold 1.0 Indledning Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen Lolland Kommunes lokale mål for beskæftigelsesindsatsen Lolland Kommunes vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer i Lolland Kommunes demografiske udfordring Lolland Kommune er præget af mange små og mellemstore virksomheder Erhvervslivets behov for arbejdskraft i årene fremover Unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse Førtidspension Langtidsledige Femern Bælt og øvrige infrastruktur- og anlægsprojekter Strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Strategi og indsats for at flere unge skal have en uddannelse (Mål 1) Strategi og indsats for en bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet Strategi og indsats for at bekæmpe langtidsledigheden Strategi og indsats for en tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Strategi og indsats for at begrænse antallet af sygedagpengeforløb over 26. uger Strategi og indsats for at begrænse frafaldet fra uddannelsesinstitutionerne Strategi og indsats for at jobparate ledige, der ansættes i løntilskud eller visiteres til virksomhedspraktik, skal tilbydes kurser eller uddannelse Strategi og indsats for at antallet af ledige i jobrotation bibeholdes på sammen niveau i 2014 som i Budget for beskæftigelsesindsatsen 20 Tillæg 1: Samlet oversigt over jobcentrets mål i Beskæftigelsesplan

3 1.0. Indledning Lolland Kommune har store beskæftigelsespolitiske udfordringer med et stigende antal borgere, der står uden for arbejdsstyrken og et stort antal beskæftigede, som er ved at nå pensionsalderen, medens der er for få unge til at træde i deres sted. Etableringen af Femern Bælt-forbindelsen og de andre store infrastruktur- og anlægsprojekter både i landsdelen og i resten af Region Sjælland vil i de kommende år resultere i en stigende efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. Dermed vil det lokale arbejdsmarked antagelig komme under pres, idet efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft formentlig vil blive større end udbuddet. Det forventes, at der vil være behov for lokal arbejdskraft både i direkte beskæftigelse på infrastruktur- og anlægsprojekterne men særdeleshed i dén indirekte og afledte beskæftigelse, som særlig forventes at komme i forbindelse med etableringen af Femern Bælt-forbindelsen. Derfor har Jobcentret en stor opgave i at opkvalificere og klargøre Kommunens ledige borgere, så de får forbedret deres muligheder for at komme i beskæftigelse enten i forbindelse med Femern Bælt byggeriet eller på de øvrige infrastrukturog anlægsprojekter. Det er Arbejdsmarkedsudvalgets forhåbning, at Jobcenter Lolland sammen med jobcentrene i Guldborgsund og Vordingborg kommuner vil være naturlige samarbejdspartnere, når Femern Bælt-Konsortierne begynder at søge arbejdskraft således, at flere lokale ledige kan komme i beskæftigelse på Femern Bælt-forbindelsen. Det er ligeledes vigtigt, at de af Kommunens unge borgere, der ikke ved egen hjælp kan påbegynde eller få afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse, får den nødvendige hjælp til det. De kommende års forventede større efterspørgsel efter kvalificeret og uddannet arbejdskraft vil betyde, at der vil være behov for flere uddannede unge på det lokale arbejdsmarked. Derudover er det vigtigt at bemærk, at arbejdsmarkedet ikke efterspørger ufaglært arbejdskraft i sammen omfang som tidligere. Af denne årsag er det yderst vigtigt, at flest mulig unge tager en erhvervskompetencegivende uddannelse, og at de unge, der ikke kan gøre det ved egen hjælp, får den nødvendige hjælp således, at de vil kunne blive selvforsørgende voksne. De strategier og tiltag, som Jobcentret beskriver i Beskæftigelsesplanen for 2014 vil kunne medvirke til, at flere ledige, herunder specielt de unge, vil blive bedre kvalificerede til enten at komme ind på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsudvalget har den opfattelse, at uddannelse og efteruddannelse er de bedste midler til at opnå dette. Arbejdsmarkedsudvalget har endvidere den opfattelse, at Lolland Kommune skal udnytte etableringen af Femern Bælt forbindelsen til at uddanne og opkvalificere borgerne til de beskæftigelsesmuligheder, der opstår som følge af byggeriet. Vibeke Grave Formand for Arbejdsmarkedsudvalget 3

4 2.0. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske mål for 2014 Mål 1 Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Mål 2 Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Mål 3 Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Mål 4 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. MÅL 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 (år til dato) være på minimum 26 %, svt. en stigning på 6 % fra december 2012 til december MÅL 2: Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 100 personer i december 2014 (rullende år), svt. et fald på 62,4 %. fra december 2012 til december Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal begrænses til 550 personer (antal personer) i december 2014, svt. et fald på 20 %. fra december 2012 til december Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december 2014 (år til dato) være på 50 %, svt. en stigning på 4,1 % -point fra december 2012 til december

5 2.1. Lolland Kommunes lokale mål for beskæftigelsesindsatsen Lolland Kommunes Arbejdsmarkedsudvalg har efter drøftelser med Det lokale Beskæftigelsesråd LBR Lolland udmeldt følgende lokale beskæftigelsespolitiske mål for 2014 Mål 5 Antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger skal nedbringes. Jobcenter Lolland skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb mellem 26 og 52 samt over 52 ugers varighed begrænses mest muligt. Mål 6 Frafaldet fra uddannelsesinstitutionerne skal begrænses. Jobcenter Lolland skal i samarbejde med relevante lokale uddannelsesinstitutioner samarbejde om at begrænse frafaldet fra uddannelserne for de unge under 30 år, som jobcentret gennem rådgivning og vejleding har visiteret til uddannelse. Mål 7 Jobparate ledige, der ansættes i løntilskud eller visiteres til virksomhedspraktik, skal tilbydes kurser eller uddannelse, der kan forbedre deres muligheder for efterfølgende at opnå ordinær ansættelse. Jobcenter Lolland skal tilbyde jobparate ledige, der ansættes i løntilskud eller visiteres til virksomhedspraktik i offentlige eller private virksomheder, arbejdsmarkedsrelevante kurser eller uddannelse, der supplerer aktiviteten i virksomheden. Mål 8 Antallet af ledige i jobrotation i Jobcenter Lolland skal bibeholdes på samme niveau i 2014 som i Mål 9 Alle unge ledige under 30 år, der modtager A-dagpenge, kontanthjælp eller uddannelseshjælp, skal være i aktivitet. Mål 5: Antallet af sygedagpengeforløb over 26 skal nedbringes Antallet af sygedagpengeforløb fra uger skal begrænses til 100 forløb i december 2014, svt. en stigning på 0 % fra december 2012 til december Antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger skal begrænses til 77 forløb i december 2014, svt. en stigning på 0 % fra december 2012 til december Mål 6: Frafaldet fra uddannelsesinstitutionerne skal begrænses Frafaldet for gruppen af unge under 30 år, som jobcentret har visiteret til uddannelse gennem rådgivning og vejleding, skal nedbringes til maksimum 15 % i Mål 7: Jobparate ledige, der ansættes i løntilskud eller visiteres til virksomhedspraktik, skal tilbydes kurser eller uddannelse 50 % af de jobparate ledige, der ansættes i løntilskud eller visiteres til virksomhedspraktik i offentlige eller private virksomheder i 2014, skal tilbydes arbejdsmarkedsrelevante kurser eller uddannelse, der supplerer aktiviteten i virksomheden. 5

6 Mål 8: Antallet af ledige i jobrotation skal bibeholdes Jobcenter Lolland skal sikre, at antallet af ledige i jobrotation i december 2014 som minimum bliver bibeholdt på niveauet fra december MÅL 9: Alle unge ledige under 30 år, der modtager A-dagpenge, kontanthjælp eller uddannelseshjælp, skal være i aktivitet. Alle unge ledige under 30 år skal være i aktivitet (jf. Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats,) i rådgivnings- og vejledningsforløb, virksomhedspraktik, løntilskud eller nyttejob. 6

7 3.0. Lolland Kommunes vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014 Jobcenter Lolland kan på forhånd identificere en lang række af Lolland Kommunes beskæftigelsespolitiske udfordringer for 2014 og årene fremover. Udfordringer, der alle har stor betydning for borgernes mulighed for at være selvforsørgende og derved for at kunne bidrage til fællesskabet, samt for Kommunens erhvervs- og beskæftigelsesniveau og den økonomiske situation i de kommende år. Lolland Kommunes største udfordring er det næsten konstante antal borgere, der modtager offentlige forsørgelsesydelser. Til trods for, at Kommunens befolkning mellem år faldt med personer fra 2009 til 2013, har antallet af forsørgede i den samme periode ligget næsten kontant med omkring fuldtidspersoner. Den væsentligste årsag til dette er, at Lolland Kommune har en stor og fortsat stigende andel af befolkningen mellem år, der står uden for arbejdsstyrken. Lolland Kommune er ikke blot den af landets Kommuner, der har den største andel af befolkningen mellem år, der modtager førtidspension; Kommunen har også den største andel af befolkningen, der modtager kontanthjælp. Dertil kommer, at omkring to Offentlige forsørgelsesydelser i Lolland Kommune Fuldtidspersoner Andel af befolkningen år A-dagpenge 822 2,9 % Særlig uddannelsesydelse 16,6 % Kontanthjælp ,8 % Revalidering 114 0,4 % Forrevalidering 3 0 % Sygedagpenge 595 2,1 % Ledighedsydelse 201 0,7 % Ressourceforløb 12 0 % Fleksjob 522 1,8 % Førtidspension ,4 % Ydelsesgrupper i alt ,8 % Arbejdsmarkedsstyrelsen. Jobindsats.dk november 2013 tredjedele af kontanthjælpsmodtagerne enten har social-, psykiske- eller misbrugsproblemer og derfor ikke umiddelbart kan forventes at komme i beskæftigelse. Disse faktorer er med til at gøre Lolland Kommune til landets mest socialt udfordrede kommune med en bundplacering på det socialøkonomiske indeks på 1,65 i Lolland Kommunes demografiske udfordring Den 1. januar 2013 var der borgere i Lolland Kommune. Heraf var borgere i den arbejdsduelige alder mellem år. Fra 2009 til 2013 faldt Kommunens indbyggertal med personer, heraf var størstedelen, personer, mellem år. Den aldersgruppe, der dog havde det største fald, var de årige, der faldt med næsten personer fra 2009 til Det må antages, at der i overvejende grad er tale om fraflytning af velfungerende arbejdsmarkedsparate borgere, der har valgt at søge nye udfordringer og beskæftigelse i andre dele af landet. Lolland Kommune har allerede nu og vil i de kommende mange år på grund af små ungdomsårgange og en fortsat fraflytning af unge til landets større uddannelsesbyer have et underskud af unge borgere. Forskellen på de ældre, der forlader arbejdsmarkedet og de unge, der skal ind på arbejdsmarkedet, er i 2013 på 30 %. Frem til 2030 forventes underskuddet af unge at stige til op til 46 %. Den økonomiske krise har alt andet lige betydet, at virksomhederne, der ikke har efterspurgt arbejdskraft i sammen omfang Personer år år Forskellen i antallet på de, der forlader arbejdsmarkedet og de, der er på vej ind på arbejdsmarkedet. Folketal og befolkningsprognose. Danmarks Statistik. Statistikbanken.dk 7

8 som tidligere, endnu ikke har oplevet konsekvenserne af den mangel på unge, der rent faktisk er i Kommunen. Når der igen kommer gang i arbejds-markedet, vil de lokale virksomheder formentlig få vanskeligt ved at erstatte de ansatte, der forlader arbejdsmarkedet, med unge fra Lolland Kommune. Samtidig med at antallet af unge falder, stiger andelen af +65-årige i Kommunen. I 2013 udgør de ældre 26 % af befolkningen. Om tyve år vil de +65-åriges andel antagelig været steget med 10 procentpoint til 36 % af befolkningen Lolland Kommune er præget af mange små og mellemstore virksomheder I den seneste opgørelse fra Danmarks Statisktik fra 2011 var der i alt registreret arbejdssteder 1 i Lolland Kommune. Heraf havde arbejdssteder mellem 1 og 4 ansatte, mens 704 havde over 4 ansatte. Kun 59 arbejdssteder havde over 50 ansatte og heraf havde 15 arbejdssteder over 100 ansatte. De små arbejdssteder lå fortrinsvis indenfor land-, skovbrug og fiskeri, handel og bygge- og anlægsområdet. De større arbejdssteder lå fortrinsvis inden for sundheds- og socialområdet, handel, bygge og anlæg samt industriområdet. Fra 2009 til 2011 faldt det samlede antal arbejdssteder i Kommunen med 3,2 %. Den væsentligste nedgang i antallet af arbejdssteder kan dog kædes direkte sammen med driftsomlægninger og generationsskifter inden for landbruget. Der var desuden en mindre nedgang i antallet af arbejdssteder indenfor handel, bygge- og anlæg og hotel og restaurantionsområdet. Arbejdssteder og beskæftigede i 2011 Antal arbejdssteder brancheopdelt Under 5 ansatte Over 4 ansatte Antal beskæftigede brancheopdelt Social- og sundhedsområdet Handel Industri Undervisning Transport Bygge og anlæg Landbrug, skovbrug og fiskeri Offentlig administration, forsvar og politi Rengøring og anden service Ejendomshandel og udlejning Kommunens aldrende befolkning vil på sigt komme til at påvirke antallet af Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik. Statistikbanken.dk private virksomheder, idet en væsentlig del af Kommunens arbejdsgivere, ligesom arbejdsstyrken, bliver ældre og ældre. Derfor er der en berettiget risiko for, at arbejdsgivere, der når pensionsalderen, vælger at lukke deres virksomheder frem for at overdrage dem til næste generation. Antallet af offentlige arbejdssteder fortrinsvis i virksomheden Lolland Kommune vil antagelig falde, efterhånden som indbyggertallet falder og effekterne af de nationale digitaliseringsstrategier bliver ført ud i livet. Hvis mange virksomheder vælger at lukke som følge af befolkningens aldring og de dermed forbundne problemer med at få erstattet de ansatte, der går på pension, bliver det endnu vanskeligere at skaffe beskæftigelse og virksomhedsrettede tilbud til Kommunens mange ledige og til borgere på kanten af arbejdsmarkedet. 1 Et arbejdssted er defineret som en organisatorisk afgrænset del af en virksomhed, der er beliggende på en adresse og producerer én - eller overvejende én - slags varer og/eller tjenesteydelser. 8

9 Beskæftigede personer år år år år år år år år år år Socialeinstitutioner Industri Bygge og anlæg Landbrug, skovbrug og fiskeri Offentlig administration, forsvar og politi Handel Undervisning Transport Rengøring og anden service m.m. Sundhedsvæsen 84 % af de beskæftigede mellem år med bopæl i Lolland Kommune i Danmarks Statistik. Statistikbanken.dk 3.3 Erhvervslivets behov for arbejdskraft i årene fremover I Danmarks Statistiks seneste opgørelse over hel- og deltidsbeskæftigede personer fra 2012 var eller 58,64 % ud af Kommunens borgere mellem år i beskæftigelse. Det største beskæftigelsesområde var kategorien Sociale Institutioner med ansatte, kategorien omfatter alle typer behandlingstilbud, børnepasning og ældrepleje fortrinsvis i offentligt regi. 2 Det næststørste område var Handel med beskæftigede. Det dog skal bemærkes, at en stor andel af de årige antagelig var deltidsansatte skoleelever og andre uddannelsessøgende. Samlet set var 84 % af samtlige beskæftigede, både heltids- og deltidsbeskæftigede, mellem 16 og 66 år med bopæl i Lolland Kommune beskæftiget i de 10 branchekategorier, som fremgår af ovenstående diagram. Fordelingen mellem de forskellige aldersgrupper viser, at kun 18 % af de beskæftigede var mellem 16 og 29 år, 57 % mellem 30 og 54 år og 25 % var mellem 55 og 66 år. Derved vil virksomhederne alt andet lige inden for de næste 10 til 12 år miste op imod en fjerdedel af deres medarbejdere i takt med at de går på efterløn eller pension. Med et faldende antal unge i Kommunen og en tydelig tendens til, at mange unge fraflytter Kommunen for at søge til de større uddannelsesbyer, vil Kommunens virksomheder, såfremt det nuværende antal virksomheder kan opretholdes, komme til at mangle arbejdskraft i årene fremover. Denne tendens er hidtil blevet yderligere forstærket af Kommunens høje ledighed og har medført, at der er fraflyttet flere kvalificerede ledige borgere end der er tilflyttet Kommunen. 2 Sociale Institutioner omfatter: Plejehjem, Institutionsophold med sygepleje, Døgninstitutioner, Behandlingshjem, Beskyttede boliger o.l., Familiepleje, Hjemmehjælp, Dagcentre mv., Revalideringsinstitutioner, Dagplejemødre, Vuggestuer, Børnehaver, Skolefritidsordninger og fritidshjem, Fritids- og ungdomsklubber, Flygtninge- og asylcentre m.m.. 9

10 De forskellige brancher i Kommunen vil, såfremt virksomhederne ikke lukker, få en ganske stor efterspørgsel efter arbejdskraft i de kommende år. Der er dog væsentlige forskelle mellem de forskellige brancher. Land-, skovbrug og fiskeri vil alt andet lige ikke efterspørge så mange nye medarbejdere, som tabellen antyder. De driftsomlægninger og generationsskifter, der præger landbruget i disse år, vil betyde at mange enkeltmandsbrug vil blive opslugt af andre og større brug. Derved vil behovet for yngre arbejdskraft blive mindre. Det faldende børnetal vil betyde, at der Danmarks Statistik. Statistikbanken.dk bliver behov for færre lærere. Antallet af ansatte i den offentlige administration vil ligeledes blive reduceret på grund af det faldende befolkningstal samt på grund af den nationale digitaliseringsstrategi. Derimod må det forventes, at antallet af medarbejdere inden for såvel sociale institutioner samt sundhedsvæsnet forbliver det samme dog med den ændring, at der fremover skal bruges færre medarbejdere til børn og unge- og flere til ældreområdet. Til trods for disse justeringer må det fortsat forventes, at såvel private som offentlige virksomheder indenfor en begrænset årrække vil komme til at mangle op imod en fjerdedel af deres medarbejdere efterhånden som de ældre generationer går på pension. Samtidigt bliver der stadig færre unge til at overtages disse pladser på arbejdsmarkedet Unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse Lolland Kommune har et stort antal herboende unge, flere unge mænd end kvinder, med en svag eller slet ingen uddannelsesbaggrund ud over grundskolen. I de seneste år har omtrent 50 % af de unge i en ungdomsårgang valgt en gymnasial ungdomsuddannelse og 30 % har valgt en erhvervsuddannelse. De resterende 20 % har enten ikke påbegyndt nogen uddannelse eller er hurtigt faldet fra en påbegyndt uddannelse. En stor del af de unge, der har taget en gymnasial ungdomsuddannelse fraflytter efterfølgende Kommunen for at videreuddannelse sig i en af landets større uddannelsesbyer. Derved bliver antallet af unge, specielt af unge kvinder, i Kommunen væsentlig reduceret, idet kun få af de unge vender tilbage efter endt uddannelse. De 30 % af en ungdomsårgang, der vælger en erhvervsuddannelse, kan efter grundforløbet have vanskeligt ved at finde en elev- / lærlingeplads, så de kan fuldføre deres uddannelse. 100% 80% 60% 40% 20% 0% Beskæftigede over 55 år med bopæl i Lolland Kommune i 2012 Antal 55+ år På grund af eftervirkningerne af den økonomiske krise har virksomhederne ofte for få ordre til at tage nye elever/lærlinge. I 2011 var det omtrent kun hver tredje virksomhed i Lolland Kommune, der havde elever / lærlinge. 3 Andel 55+ år Sociale Institutioner % Handel % Undervisning % Industri % Transport % Landbrug, skovbrug og fiskeri % Offentlig administration, forsvar og politi % Bygge og anlæg % Sundhedsvæsen % Rengøring og anden service m.m % 18 år19 år20 år21 år22 år23 år24 år25 år26 år27 år28 år29 år mænd Kvinder Andel pr. årgang, der i 2012 havde grundskolen som højeste fuldførte uddannelse. Danmarks Statistik. Statistikbanken.dk 3 Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser. Pihl, Mie Dahlskov. AE Rådet 27. maj

11 De sidste 20 % af en ungdomsårgang, der først sent i livet eller aldrig får en erhvervskompetencegivende uddannelse, skal hyppigt have hjælp og støtte både til at påbegynde og til at gennemføre en uddannelse. Lolland Kommune har en meget stor andel unge under 30 år, der kun har afsluttet grundskolen og derfor er ufaglærte. Mange unge får afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse inden de er fyldt 30 år, men en tredjedel af de 29-årige i Kommunen (39 % af mændene og 27 % af kvinderne) havde i 2012 fortsat ingen registreret uddannelse ud over grundskolen. Det er vigtigt at bemærke, at de gymnasiale uddannelser ikke er erhvervskompetencegivende. Derfor deler de unge, der efter gymnasiet (STX, HTX, HHX og HF) ikke påbegynder en videregående erhvervskompetencegivende uddannelse, i høj grad vilkår med de øvrige ufaglærte unge i Kommunen. Arbejdsmarkedet har igennem mange år bevæget sig i en retning, hvor efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft bliver stadig mindre. De unge, der ikke tager en erhvervskompetencegivende uddannelse, vil i fremtiden få meget vanskeligt ved at finde varigt fodfæste på et arbejdsmarked, der bliver stadig mere specialiseret. Når eftervirkningerne af den økonomiske krise aftager og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft igen stiger, vil virksomhederne antagelig have vanskeligt ved at få den efterspurgte og uddannede arbejdskraft, både på grund af små ungdomsårgange og på grund af den hidtidige fraflytning af såvel unge som årige. Derfor er det vigtigt, at så mange unge som muligt påbegynder og ikke mindst fuldfører en erhvervskompetencegivende uddannelse Førtidspension I april 2013 modtog 13,6 % af befolkningen mellem år i Lolland Kommune førtidspension. Dermed har Kommunen fortsat landets højeste andel af førtidspensionsmodtagere. Selv om det samlede antal førtidspensionsmodtagere er faldet over de seneste år, så stiger førtidspensionsmodtagerens andel af befolkningen fortsat år for år. Årsagen til denne stigning skal bl.a. søges i Kommunens befolkningssammensætning. Jo ældre befolkningen bliver desto større bliver andelen af førtidspensionsmodtagere. Lolland Kommunes demografiske struktur med færre unge og flere seniorer og ældre virker forstærkende på denne udvikling. Derfor må det forventes, at andelen af førtidspensionsmodtagere i Kommunen fortsat vil være stigende i de kommende år. De lave boligomkostninger i Lolland Kommune er desuden medvirkende til at tiltrække førtidspensionsmodtagere til Kommunen, hvor flere personer med førtidspension tilflytter end fraflytter. Kommunens traditionelle arbejdsmarked med mange ufaglærte borgere, der fortrinsvis har været beskæftiget inden for landbrug, industri og bygge og anlæg har ligeledes bidraget til det store antal førtidspensionsmodtagere. Mange borgere har hidtil fået bevilliget førtidspension på grund af fysisk nedslidning, der er opstået som følge af hårdt manuelt arbejde. Da Antal kronikere pr indbyggere i 2010 Hele landet Region Sjælland Lolland Kommune Diabetikere 65,5 68,7 90,8 Hjertekar sygdomme 151,5 162,2 216,6 Kroniske lungesygdomme 64, ,2 Knogleskørhed og leddegigt 28,9 23,3 24,2 Psykiske sygdomme 104,3 103,8 112,2 Danmarks Statistik. Statistikbanken.dk Kommunens befolkning desuden er kendetegnet ved både et lavt uddannelsesniveau og mange sociale udfordringer, er det ikke overraskende at befolkningen også er præget af mange borgere med kroniske sygdomme. Lolland Kommune har i de fleste tilfælde et større antal kronikere pr indbyggere end det gør sig gældende både i Region Sjælland og i landet som helhed. Den lave sundhedstilstand har ligeledes været medvirkende til at Kommunen har så stor en andel af befolkningen, der modtager førtidspension. En lang række af de diagnoser og problemstillinger, der er kendetegnede for førtidspensionsmodtagerne er også kendetegnende for mange kontanthjælpsmodtagerne, der også delvis fungerer som fødekæde til førtidspensionsområdet. 11

12 3.6. Langtidsledige Antallet af langtidsledige A-dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere steg kraftigt i årene efter, den økonomiske krise satte ind. Siden årsskiftet er antallet af langtidsledige A-dagpengemodtagere dog faldet dramatisk. Fra november 2012 til april 2013 faldt antallet af langtidsledige A-dagpengemodtagere med 51 %, mens antallet af jobklare kontanthjælpsmodtagere steg med 44 %. Faldet skyldes ikke alene forsikrede ledige, der har mistet retten til A- dagpenge og efterfølgende overgår til A-dagpenge- A-dagpenge og jobklare kontanthjælpsmodtagere, Kontanthjælp (jobklar) der har kontanthjælp, sygedagpenge, været ledige 80 % af det seneste år. Jobindsats.dk uddannelsesydelse, 4 seniorjob, eller helt har mistet deres forsørgelsesgrundlag som følge af de ændrede dagpengeregler. Faldet skyldes heller ikke, at flere seniorer har valgt at gå på efterløn end sædvanligt. Derfor må det konkluderes, at der allerede i årets første måneder kan have været en større efterspørgsel efter arbejdskraft end det sædvanligvis er tilfældet samt, at A-dagpengemodtagere, der har mistet dagpengeretten, har en betydelig større motivation til at komme i beskæftigelse. Stigningen i antallet af langtidsledige jobklare kontanthjælpsmodtagere hænger derimod tydligt sammen med de ændrede dagpengeregler og skyldes både tilgangen til den særlige uddannelsesydelse, der registreres som kontanthjælp, og til kontanthjælp i al almindelighed. Stigningen modsvarer dog ikke faldet i antallet af langtidsledige A-dagpengemodtagere. Jobcenter Lolland har den største andel af jobklare langtidsledige i forhold til det samlede antal jobklare ledige sammenlignet med gruppen af sammenlignelige jobcentre. Denne førerposition skyldes alene Lolland Kommunes store andel af kontanthjælpsmodtagere. Tilgangen af A-dagpengemodtagere, der har mistet dagpengeretten, til kontanthjælpsområdet, vil kun være medvirkende til at øge forskellen til gruppen af sammenlignelige jobcentre. Personer Lolland Kommune har traditionelt en stor sæsonbeskæftigelse, hvor de sæsonbeskæftigede modtager A-dagpenge uden for sæsonen. Derfor er der risiko for, at en stor andel af denne gruppe borgere vil miste retten til A-dagpenge og eventuelt overgå til kontanthjælp, idet de hen over året ikke vil være i beskæftigelse længe nok til fortsat at kunne genoptjene retten til A-dagpenge jan-09 apr-09 jul-09 okt-09 jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 4 Registreres som jobklare kontanthjælpsmodtagere 12

13 3.7. Femern Bælt og øvrige infrastruktur- og anlægsprojekter I 2014 og i de kommende mange år frem vil arbejdsmarkedet i Region Sjælland være præget af store infrastruktur- og anlægsprojekter og Lolland Kommune kommer til at være hjemsted for det største infrastrukturprojekt i Nordeuropa Femern Bælt Forbindelsen. Det må forventes, at arbejdet på Femern Bælt Forbindelsen og på tunnelelementfabrikken i Rødbyhavn fortrinsvis vil blive udført af udenlandsk arbejdskraft. Samtidig vil der antagelig opstå en stor afledt beskæftigelse fortrinsvis inden for brancher, der skal servicere de op til mand, der årligt vil være direkte beskæftiget på projektet. Det er dog vanskeligt på forhånd at forudsige inden for hvilke specifikke brancher, den afledte beskæftigelse vil opstå, eller hvor stor den vil blive; men det er overvejende sandsynligt, at den vil blive besat med lokal arbejdskraft. Jobcenter Lolland har tidligere vurderet, at den lokale arbejdskraft fra Lolland Kommune vil være mellem 700 og 750 beskæftigede pr. år. Femern A/S har i juni 2013 meldt ud, at den samlede afledte beskæftigelse hos underleverandører og i servicebranchen vurderes til at blive lige så stor som den direkte beskæftigelse. Derfor må det forventes, at den lokale arbejdskraft fra Lolland Kommune bliver større end forventet. Femern A/S forventer endvidere at anvende 700 mio. kr. på fremrykkede investeringer i Investeringer, der vil give flere lokale arbejdspladser fortrinsvis inden for byggeog anlægsområdet. 5 Det må forventes, at etableringen af Femern Bælt Forbindelsen vil medføre et øget erhvervsog beskæftigelsesniveau i hele anlægsperioden. Lolland Kommune har derved fået en unik chance for at få bragt sine mange ledige jobklare borgere i beskæftigelse. I april 2013 var der A-dagpengemodtagere og 545 jobklare kontanthjælpsmodtagere (fuldtidspersoner) i Kommunen. Når efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft bliver øget væsentligt i anlægsperioden, må det anses for en reel trussel, at Kommunens eksisterende virksomheder kan få vanskeligheder ved at få den kvalificerede lokale arbejdskraft, som de efterspørger. Udover Femern Bælt Forbindelsen vil bl.a. følgende infrastruktur- og anlægsprojekter komme til at påvirke beskæftigelsessituationen i Lolland Kommune: Elektrificering og udvidelse af jernbanen fra Ringsted til Rødbyhavn, en ny Storstrøms- og Masnedøbro samt motorvejsarbejder og opførelsen af statsfængslet på Falster for blot at nævne nogle af de infrastrukturarbejder, der ligger tættest på. En stor del af de direkte og afledte job i forbindelse de mange infrastruktur- og anlægsprojekter vil befinde sig indenfor det ufaglærte område. Tages der udgangspunkt i Lolland Kommunes generelle uddannelses- og beskæftigelsesniveau, vil denne type job antagelig være lette at besætte med lokal arbejdskraft. Desværre vil de midlertidige ufaglærte job fastholde den ufaglærte del af Kommunens arbejdsstyrke i fortsat ufaglærthed. Når infrastruktur- og anlægsprojekterne er afsluttede, vil denne gruppe borgere sandsynligvis vende tilbage til et arbejdsmarked, der i langt mindre grad efterspørger ufaglært arbejdskraft og derved vende tilbage til ledighed. Lolland Kommunes rammevilkår for erhvervs- og beskæftigelsesområdet kan blive ændret markant ved åbningen af Femern Bælt forbindelsen. På grund af den korte afstand til Tyskland får Lolland Kommune mulighed for at tiltrække virksomheder, der beskæftiger sig med det tyske marked. Det kræver dog, at virksomhederne kan få adgang til kvalificeret arbejdskraft. Derfor er det nødvendigt, at Lolland Kommune målrettet arbejder på at sikre, at så mange af Kommunens få unge som muligt tager en erhvervskompetencegivende uddannelse. Samtidig skal der ske en generel opkvalificering af arbejdsstyrken, således at Lolland Kommune kan tilbyde virksomhederne en velkvalificeret arbejdsstyrke. Det vil i den forbindelse være mindre væsentligt hvilke brancher, der bliver uddannet og opkvalificeret til. De store årganges afgang fra arbejdsmarkedet vil antagelig resultere i en stor efterspørgsel efter unge uddannede indenfor næsten alle fagområder. 5 Karlsen, John. Tunnel giver lokalt job til op til Folketidende, 3. juni