Vejledning om opfyldelse af minimumskrav til jobsamtaler og aktive tilbud for a-dagpengemodtagere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om opfyldelse af minimumskrav til jobsamtaler og aktive tilbud for a-dagpengemodtagere"

Transkript

1 Vejledning om opfyldelse af minimumskrav til jobsamtaler og aktive tilbud for a-dagpengemodtagere Baseret på lovgivningen i For 2012 udarbejdes en revideret vejledning Holmens Kanal 20 Postboks København K Tlf Fax CVR nr Indholdsfortegnelse 1 Indledning Minimumskrav til beskæftigelsesindsatsen Arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelser af minimumskravene Information om opdatering af falduger og datagrundlag Om vejledningen 3 2 Minimumskrav til samtaler Indledning Optælling af uger uger der tæller med Optælling af uger start for optælling og nulstilling Registrering af samtaler Faldugeberegninger i de kommunale systemer Opgørelse af samtaler til tiden i Jobindsats.dk Eksempel 1: Beregning og nulstilling af falduge Eksempel 2. Jobsamtale før og efter faldugen Eksempel 3: Opgørelse af offentlig forsørgelse Fritagelser i kontaktforløb 12 3 Minimumskrav til aktive tilbud Aktive tilbud påbegyndt til tiden Varighed af tilbud målt i uger regler gældende fra Faldugeberegninger i de kommunale systemer Målinger af aktive tilbud til tiden i Jobindsats.dk Eksempler på opgørelse af aktive tilbud til tiden Fritagelser 20 J.nr kt., 7.kt., og 10. kontor

2 4 Bilag A: Regelgrundlag og definitioner Regler Definitioner 23 5 Bilag B Opgørelse af timer pr. uge påkrævet i overgangsfase Timekrav: Førstegangsaktivering for ledige på mindst 30 år og gentaget aktivering Timekrav: Førstegangsaktivering af ledige under 30 år Timetalskrav: Intensiv aktivering Korrektion af timetal for beskæftigelse Overgangsbestemmelser fra 2011-regler til 2012-regler Opgørelse af timetal i sammensatte forløb 37 1 Indledning 1.1 Minimumskrav til beskæftigelsesindsatsen Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastlægger den minimumsindsats, som forsikre ledige skal have. Der er minimumskrav til såvel hyppigheden af samtaler som hyppighed og omfang af aktive tilbud. Lovkravene til samtaler er kort sagt, at der med tre måneders mellemrum skal afholdes jobsamtale i jobcentret (eller hos anden aktør). Dog skal første samtale med unge under 30 år afholdes efter en måned. I forhold til aktive tilbud er minimumskravene, at forsikrede ledige skal aktiveres i fire uger senest efter ni måneders ydelse og derefter for hver 26. uge. Der dog fastsat andre krav blandt andet for unge ledige. Fristerne i lovteksten om minimumsindsatsen er i bestemmelserne i lovgivningen formuleret som krav om en indsats senest efter en fastsat frist f.eks. at unge skal påbegynde første aktivering senest efter 3 måneder på a-dagpenge. Alle månedsudtryk i lovgivningen omregnes i Arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelser til uger f.eks. omregnes 3 måneder til 13 uger. Udtrykket senest efter i lovgivningen betyder, at indsatsen skal finde sted ugen efter fristen f.eks. den nævnte frist for første aktivering for unge skal påbegyndes i uge 14. Uge 14 er ugen, hvor ret- og pligt kravet indtræder og kaldes for faldugen. 2

3 1.2 Arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelser af minimumskravene Arbejdsmarkedsstyrelsen understøtter kommunerne i arbejdet med at leve op til lovgivningens minimumskrav på to måder ved: På Jobindsats.dk findes målinger, der opgør, om kommunen i forgangne måneder har levet op til minimumskravene til såvel samtaler som aktive tilbud. Disse målinger ofte betegnet som rettidighedsmålinger kan kommunen bruge til at følge op på indsatsen. Det opgøres her månedligt, om faldugen for jobcenterets ledige er overskredet og med hvor mange uger. Som en service over for kommunerne bistår Arbejdsmarkedsstyrelsen herudover indtil videre kommunerne ved de såkaldte faldugeberegninger, som hver uge (senest mandag aften) sendes til kommunernes it-leverandører. Formålet med faldugeberegningen er at hjælpe kommunerne med fremadrettet at planlægge indsatsen. Faldugeberegningen består i, at det for alle a-dagpengemodtagere beregnes, hvornår de skal til samtale eller i aktivt tilbud, for at kommunen lever op til reglerne om det fx er om to, tre eller fire uger. Beregningen foretages under forudsætning af, at borgeren forbliver på a-dagpenge. I Arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelse i Jobindsats.dk/ de ugentlige faldugeberegninger af, om et jobcenter lever op til minimumskravene, er faldugen således central. Tælleregler og opgørelsesmåder for opgørelse af falduger er ens i de to ovennævnte opgørelser. Datagrundlaget for opgørelsen af faldugen i Jobindsats.dk er de udbetalte ydelser mv., hvorimod datagrundlaget for de ugentlige faldugeberegninger også inddrager andre datakilder for at dække perioden fra sidste udbetalingsuge (normalt sidste uge i en kalendermåned) frem til beregningsugen. 1.3 Information om opdatering af falduger og datagrundlag På Arbejdsmarkedsstyrelsens supportside Info Jobcentre ( på websiden: https://info.jobcentre.dk/) oplyses om tidspunkter for opdatering af datagrundlag(fra medio januar 2012) og faldugeberegningen. 1.4 Om vejledningen Vejledningens formål er at beskrive de regler og opgørelsesmåder, som anvendes i de ugentlige faldugeberegninger og de månedlige målinger på Jobindsats.dk. Der er i beskrivelsen lagt vægt på at gennemgå eksempler, hvor alle trin i faldugeopgørelsen er vist. 3

4 Henvendelse om vejledningen kan ske til Arbejdsmarkedsstyrelsens Landssupport ved fremsendelse af til 2 Minimumskrav til samtaler 2.1 Indledning Ifølge LAB 17 skal a-dagpengemodtagere have individuelle jobsamtaler senest efter tre måneder (13 uger). Unge under 30 år skal ifølge LAB 19 have første jobsamtale senest når personen har modtaget sammenlagt offentligt forsørgelse 1 måned fra indplaceringsugen (efter 5 uger) Efterfølgende skal der afholdes samtaler hver gang, der er forløbet yderligere 13 uger med offentlig forsørgelse. Regelsættet og eksempler gennemgås i nærværende kapitel. I afsnit 2.2 og 2.3 gennemgås optælling. I afsnit 2.4 beskrives registrering af samtaler, mens afsnit 2.5 gennemgår beregningen af falddatoer, der præsenteres i de kommunale systemer. Afsnit 2.6 beskriver målingen af minimumskrav til samtaler på Jobindsats.dk, mens afsnit indeholder eksempler på opgørelse af minimnumskravene. Endelig er fritagelser emnet for afsnit Optælling af uger uger der tæller med Tælleren for kontaktforløb for forsikrede ledige defineres i LAB-loven som sammenlagt offentlig forsørgelse og tilbud målt i berørte uger. Det betyder, at afbrydelser tæller som døde perioder. Dvs. at er en person ledig to uger og derefter i arbejde i fire uger og derefter bliver ledig igen ikke starter på nul ved den nye ledighedsstart. Der startes med uge 3. Som offentlig forsørgelse tæller uger, hvor der er modtaget mindst en af følgende: 1) Arbejdsløshedsdagpenge, 2) feriedagpenge, 3) sygedagpenge, 4) barselsdagpenge, 5) Kontant- eller starthjælp, 6) Orlovsydelser ifm. børnepasningsorlov eller 7) Tilbud efter LAB-lovens kap over for målgruppe 1-3 (for både forsikrede og kontanthjælpsmodtagere) Det bemærkes, at uger udelukkende berørt med selvvalgt uddannelse med uddannelsesydelse (dvs. uden samtidig forekomst af de ovennævnte pkt nævnte ydelseselementer) efter lovgivningen ikke medtages som forsørgelseselement i tælleren: sammenlagt offentlig forsørgelse. For alle forløb opgøres en tæller over hvor mange uger, der er modtaget offentlig forsørgelse eller løntilskud fra starttidspunktet til den uge, hvor faldugen beregnes. 4

5 Berørt med offentlig forsørgelse og tilbud i en uge betyder, at alle uger medregnes i opgørelsen uanset om personen helt eller delvist i ugen har modtaget offentlige forsørgelse eller deltaget i tilbud. 2.3 Optælling af uger start for optælling og nulstilling Ugerne til første samtale optælles fra ny første dag i dagpengeperioden det vil sige når der første gang optræder ledighed med udbetaling af dagpenge efter optjent dagpengeret. Første dag i dagpengeperioden indberettes af a-kassen. Men der kan mangle oplysninger om første dag i dagpengeperioden, hvis den ledige er tilmeldt første gang som dagpengemodtager men endnu ikke har søgt om dagpenge hos a-kassen (den ledige har en frist på 3 måneder til dette). I den situation fastsættes første dag i dagpengeperioden beregningsteknisk til den første dag, hvor den ledige er tilmeldt jobcenteret som dagpengemodtager. Der kan også være tilfælde med forældede oplysninger om første dag i dagpengeperioden, hvis data ikke er opdateret i forbindelse med genoptjening af ny dagpengeperiode. Opgørelsen af rettidighed kan ikke korrigeres for dette hverken i forhold til faldugeberegning eller målinger på Jobindsats.dk. Målingerne af kontaktforløb og aktiveringsindsats bruger samme data om første dag i dagpengeperioden, så samme forhold gør sig gældende i forhold til nulstilling med hensyn til aktive tilbud. Tælleren nulstilles når der er afholdt første jobsamtale. Derefter tælles frem mod næste jobsamtale. Når den er afholdt nulstilles igen, og der tælles mod næste jobsamtale. Denne procedure fortsætter til udløbet af dagpengeperioden. 2.4 Registrering af samtaler Samtaler registreres i det fælles datagrundlag ved hændelsesdato for samtaleafholdelse, mødetype og mødeform. Mødetypen registres ved hjælp af en kode for mødetype, jf. kodeplanen i tabel 2.1. Tabel 2.1 Kodeplan for mødetype Kode Mødetype 1 1. henvendelse til kommunen 2 Supplerende samtale 3 1. opfølgningssamtale 4 Opfølgningssamtale 5 Fleksjobopfølgningssamtale 6 sygeopfølgningssamtale 7 Jobsamtale 8 Henvisning 9 Informationsmøde 5

6 Kode Mødetype 10 CV-samtale 11 Formidlingssamtale 12 Anden samtale Mødeform registreres også ved hjælp af en kode, jf. tabel 2.2. Samtaler nulstiller kun, hvis de har kode 7: jobsamtale. Det er yderligere en forudsætning for nulstilling, at jobsamtalen afholdes ved personlig kontakt (mødeform 1), med mindre: 1. Jobsamtalen er afholdt mens den ledige er i aktivt tilbud 2. Jobsamtalen er afholdt i en periode med mindre intensiv indsats. I disse tilfælde nulstiller jobsamtalen uanset mødeform. Tabel 2.2 Oversigt over mødeformer Kode Mødeform 1 Personlig kontakt 2 Telefon 3 Brev 4 5 Andet 6 Møde direkte på arbejde 2.5 Faldugeberegninger i de kommunale systemer Arbejdsmarkedsstyrelsen beregner ugentligt falduger for næste jobsamtaler. Beregninger leveres til de kommunale IT-leverandører med henblik på indlæsning i de respektive fagsystemer (KMD OPERA og MediaLogic s system Workbase). Det datasæt, som sendes til de kommunale IT-leverandører, indeholder for hver ledig følgende oplysninger: 1. Samtaledato 2. Samtaletype(første samtale eller gentaget jobsamtale) 3. Antal uger på sammenlagt offentlig forsørgelse eller deltagelse i tilbud fra sidste nulstillende samtale til ugen, hvor faldugen beregnes ( tællersatus ) 4. Faldugen. Faldugen beregnes ud fra den kendte forsørgelseshistorie og en forudsætning om, at borgeren forbliver på offentlig forsørgelse i alle fremadrettede uger. 6

7 2.6 Opgørelse af samtaler til tiden i Jobindsats.dk Målingen af jobsamtaler til tiden på Jobindsats.dk vises måned for måned, jf. nedenstående oversigt der er opgjort for hele landet for september måned Opgørelsen omfatter personer, som er omfattet af kontaktforløbet. Det drejer sig om alle de personer, der på måletidspunktet modtager a-dagpenge og er omfattet af det individuelle kontaktforløb. Personer, der er fritaget fra det individuelle kontaktforløb på måletidspunktet, indgår ikke i målingen. Målingen opdeler de personer i 2 grupper: 1. Personer, der mangler en jobsamtale på personer dvs. det antal personer som jobcentret på måletidspunktet skylder en jobsamtale. Der vises såvel det samlede antal som andelen af personer med manglende jobsamtale som andel af samtlige personer omfattet af kontaktforløbet. Andelen udgør 8,2%. 2. Personer, der ikke mangler et aktivt tilbud i alt personer. De har enten endnu ikke mødt en falduge eller har fået et rettidig tilbud. Antal og andel personer, der mangler jobsamtaler, opgør, hvor mange personer som på måletidspunktet er gået over fristen for en samtale, og som jobcentret derfor skylder en individuel jobsamtale. Det er muligt at opdele målingen på alder, matchkategori, køn og herkomst. Udover antallet og andelen af personer der mangler en samtale, er der også målingen Ventetid på samtaler. I denne måling er opgjort, hvor længe de personer, der mangler samtale, har ventet på samtalen udover faldugen. Ventetiden opgøres ligeledes i sammenlagte uger berørt af offentlig forsørgelse. Målingen opdeles efter varighed under 5 uger, 5-10 uger og mere end 10 uger. Målingen opgøres i antal personer og det opgøres endvidere hvor stor en andel af de forsinkede samtaler, der befinder sig i hver af de tre tidsintervaller. 7

8 2.6.1 Eksempel 1: Rettidige samtaler for en person over 29 år Personer, der er fyldt 30 år, skal have en samtale hver 3. måned. Der må således maksimalt være 13 sammenlagte berørte uger på offentlig forsørgelse mellem uger med nulstillende forhold. 2.7 Eksempel 1: Beregning og nulstilling af falduge Formålet med eksempel 1 er at vise, hvordan faldugen for jobsamtaler for en ledig forsikret beregnes trin for trin, samt hvordan det opgøres, om jobsamtalen mangler uge for uge i et dagpengeforløb. Eksemplet er vist i form af en tabel med ni kolonner. Det kan synes af meget, men fordelen ved at opstille eksemplet på den måde er, at den dækker alle trin i alle eksempler på faldugeberegninger, hvad enten det drejer sig om kontaktforløb eller aktivering og uanset om der skal foretages korrektion for fritagelser eller ej. Nedenfor tabellen gennemgås de enkelte elementer i opgørelsen et efter et. I de efterfølgende eksempler er gennemgangen mindre slavisk. Eksemplet vedrører en personen, der er fyldt 30 år, hvorfor den første jobsamtale skal finde sted senest 3 måneder (13 uger) efter første uge med a-dagpenge. Kolonne 1 og 2: I de to første kolonner angives ugenummer og dato på mandag i ugen. 8

9 Kolonne 3: Af kolonnen fremgår at den pågældende person er indplaceret i dagpengeperioden i uge 32 i 2011 og er siden berørt med offentlig forsørgelse/tilbud hver uge til og med uge 50 i Kolonne 4: I kolonnen kan anføres fritagelser, der udskyder falddatoen. I eksemplet er ingen af ugerne i oversigten belagt med fritagelser for kontaktforløbet, så der skal ikke korrigeres. Kolonne 5: Kolonnen viser startugen for optælling til næste samtale og opstartsgrundlaget om det er første dag i dagpengeperioden eller det er en nulstillende samtale. Startugen for optælling er uge 32 i 2011 i eksemplet og lig den første uge med a-dagpenge. Kolonne 6: Kolonnen viser, hvor mange uger der er berørt med offentlig forsørgelse/tilbud fra og med startugen til dato (dvs. til og med beregningsugen). Antallet af uger til dato benævnes tællerstatus. Kolonne 7: I kolonnen beregnes næste falduge. Da eksemplet vedrører en person, der er fyldt 30 år, må vedkommende maksimalt være 13 berørte uger på offentlig forsørgelse/tilbud fra og med uge 32. Faldugen er derfor uge 45. Ved den ugentlige faldugeopgørelse beregnes faldugen uge for uge med udgangspunkt i tællerstatus og den lovfastsatte frist for jobsamtalen. I uge har personen fra første ydelsesuge til uge 35 været berørt af offentlig forsørgelse/tilbud i sammenlagt 4 uger. Fristen for jobsamtale er den 14. uge på a-dagpenge. Forudsat at personen er berørt med a-dagpenge fremover, er der 10 uger fra uge 35 til faldugen som derfor er uge , se kolonne 7. Kolonne 8: Denne kolonne viser om faldugen er overskredet eller ej. Ved for en given uge at sammenligne tællerstatus (kolonne 6) med den beregnede falduge (kolonne 7) kan man afgøre, om der mangler en jobsamtale. Kolonne 9: Denne kolonne viser status for rettidighed i Jobindsats.dk. Her opgøres rettidigheden af kontaktforløbet månedligt. Målepunktet er den anden hele 1 uge i måneden. Det er altså status i denne uge, der er afgørende for status i Jobindsats.dk. I den anden hele uge i måneden sammenholdes faldugen med tællerstatus. Såfremt jobsamtalen ikke har fundet sted i faldugen, vil rettidighedsmålingen i Jobindsats.dk vise: Mangler samtale. Det ses i regneeksempler, at uanset hvilken uge, der er opgørelsesugen, vil a-dagpengemodtagere stå i målingen i Jobindsats.dk som mangler ikke en samtale. I uge afholdes en jobsamtale. Samtalen nulstiller, og der beregnes straks en ny falduge. Optællingen starter forfra i ugen efter den kalenderuge, hvor samtalen har været afholdt. 1 Antallet af hele uger kan opgøres på baggrund af kolonne 2. 9

10 2.8 Eksempel 2. Jobsamtale før og efter faldugen I nedenstående eksempel 2 er forløbet i eksempel 1 udbygget med 2 situationer: dels en situation, hvor jobsamtalen afholdes før faldugen, og dels en situation, hvor faldugen overskrides igennem 8 uger fra uge 18 i 2012 til uge 25 i I situationen med afholdelse af en falduge før faldugen afholdes jobsamtalen i uge 4 i 2012 altså 3 uger før faldugen, der er beregnet til uge 7 i Den afholdte jobsamtale betyder, at optælling af uger i offentlig forsørgelse/tilbud nulstilles. Optælling til næste jobsamtale sker fra ugen efter jobsamtalen. Den næste jobsamtale afholdes i eksempel 2 først i uge 26 i 2012, se søjle 5. Faldugen er beregnet til uge 18 i Faldugen er derfor overskredet i 8 uger fra uge 18 til uge 25 i Den afholdte jobsamtale betyder igen, at optælling af uger i offentlig forsørgelse/tilbud nulstilles og en ny optælling starter ugen efter jobsamtalen. 10

11 2.9 Eksempel 3: Opgørelse af offentlig forsørgelse Formålet med dette eksempel er at vise ved et regneeksempel, hvordan faldugeberegningen påvirkes i situationer, hvor personen afmeldes som a-dagpengemodtager og efter en periode gentilmeldes som a-dagpengemodtager. I forhold til tidligere eksempler er der indføjet en ny søjle: Typen af offentlig forsørgelse, jf. søjle 4 i nedenstående oversigt. Personen i eksemplet er indplaceret i dagpengeperioden i uge De første 5 uger er den ledige på a-dagpenge og ikke i aktivering. Herefter deltager den ledige i virksomhedspraktik og ansættes efterfølgende i et løntilskudsjob. Under hele ovenstående forløb er den ledige tilmeldt som a-dagpengemodtager. I hver uge dette forløb opgøres tæller-status (jf. søjle 7) og faldugen beregnes modsvarende. Herefter vises i oversigten, hvordan perioder med beskæftigelse og sygedagpenge håndteres i de ugentlige faldugeberegninger.. Det sker kun, når personen er tilmeldt jobcenteret som a-dagpengemodtager. 11

12 I regneeksemplet sygemeldes personen fra og med uge og raskmeldes i uge Uger på sygedagpenge medregnes i tælleren sammenlagt offentlig forsørgelse. Men der foretages ingen opgørelse af tælleren/beregnes falduger i denne periode. Det sker kun, når personen er tilmeldt jobcenteret som a-dagpengemodtager. Ugen efter raskmeldingen gentilmelder personen sig som a-dagpengemodtager. Fra og med tilmeldeugen opgøres tællerstatus og faldugen nyberegnes. Ved nyberegningen i tilmeldeugen medregnes ugerne i sygedagpengeperioden, mens der ses bort fra ugerne i beskæftigelse Fritagelser i kontaktforløb Fritagelser i kontaktforløbet med den ledige registreres som fraværsperioder i de kommunale fagsystemer og indberettes herfra til Det fælles Datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Disse indberetninger bruges herefter til korrektion af faldugeberegningen. Følgende fraværsforhold fritager i betydningen, at alle jobsamtaler nulstiller uanset kontaktform: 42 Arbejdsfordeling, vejrlig eller materialemangel 43 På vej på efterløn/fleksydelse (inden for 6 uger) 44 På vej på pension (folkepension) (inden for 6 uger) 45 På vej i job (inden for 6 uger) 46 Barsel inden for 6 uger 12

13 3 Minimumskrav til aktive tilbud Aktive tilbud til dagpengemodtagere skal opfylde tre minimumskrav, hvoraf det ene minimumskrav er under udfasning. Det første krav er en tidsfrist for, hvornår det aktive tilbud senest skal påbegyndes. Kravet minder i høj grad om kravet til samtaler, idet der beregnes en falduge, på basis af sammenlagte uger. Der er dog en meget væsentlig forskel. I forhold til rettidigheden for aktive tilbud medregnes alene uger hvor der er modtaget a-dagpenge eller løntilskud som dagpengeberettiget. Uger, hvor borgeren deltager i tilbud, derlever op til alle tre minimumskrav, undtages fra optællingen. Det svarer til princippet for samtaler, hvor hele den uge, hvor en samtale afholdes, udgår af optællingen. Reglerne er forskellige alt efter den lediges alder, og hvor længe den ledige har modtaget dagpenge og gennemgås i afnit 3.1. Det andet krav er, at aktive forløb skal have en bestemt varighed i uger målt ved start og slutdato for det aktive forløb. Reglerne er afhængige af den lediges alder og gennemgås i afsnit 3.2. I løbet af 2012 vil det særlige varighedskrav for unge blive afskaffet, hvorfor de vil blive omfattet af samme regler som øvrige. Ydermere vil det generelle varighedskrav blive nedsat fra 4 til 2 uger. De kommende regler er ikke med i eksemplerne i nærværende vejledning. Det tredje krav er, at aktive forløb skal have et bestemt ugentligt timetal. Dette krav bliver dog afskaffet i Kravet om timetal beskrives derfor ikke. Dog medtages i bilag B dette regelsæt. I afsnit 3.3 gennemgås hvordan faldugeberegningen foretages og rapporteres i relation til aktive tilbud, mens afsnit 3.4 beskriver målingerne i Jobindsats.dk. I afsnit 3.5 gennemgås eksempler på hvordan man opgør om et tilbud er rettidigt. I afsnit 3.6 gennemgås reglerne for fritagelser. 3.1 Aktive tilbud påbegyndt til tiden Det afhænger af flere forhold, hvad det vil sige, at give et aktivt tilbud til tiden. For ledige årige skal første tilbud gives efter 13 uger. Ledige årige skal have første tilbud senest efter 39 uger, mens det for ledige på 60 år eller mere er efter 26 uger. Når første tilbud er gennemført, skal der på ny gennemføres tilbud for hver gang, der er forløbet 26 uger, hvor der er udbetalt dagpenge eller løntilskud til en dagpengeberrettiget. Tilbuddet skal senest igangsættes i ugen efter fristens udløb denne uge betegnes faldugen. Ved sammenlagte uger i ledighed forstås antallet af uger, hvor har været en udbetaling af dagpenge eller løntilskud. Den første dag i dagpengeperioden er den uge, 13

14 hvor der første gang udbetales dagpenge i dagpengeperioden. Der defineres som hovedregel en ny første dag i dagpengeperioden, når der har været 52 ugers beskæftigelse inden for tre år. Dagpengeperioden slutter efter 104 uger, dog gælder i 2012 en midlertidig forlængelsesmulighed. Reglerne for de forskellige grupper er opsummeret i tabel 3.1. Tabel 3.1 Rettidighedskrav om tilbud påbegyndt til tiden i forskellige situationer Aktiveringstype Maks. uger uden ret og pligt for at tilbud er til tiden Førstegangsaktiv år* Førstegangsaktiv år Førstegangsaktiv år Gentaget aktivering Falduge Intensiv aktivering** 123 uger 124 * Særregler for årige gælder frem til 1. januar 2012 med en frist på 4 uger. Derefter gælder samme regler som for årige. ** Intensiv aktivering afskaffes som følge af aftale om finanslov for Det er a-kasserne, der indberetter til de kommunale databehandlere, om der er sket en genoptjening af dagpengeretten til ny første dag i dagpengeperioden, ligesom de har ansvaret for beregning af, hvornår dagpengeperioden slutter. A-kassernes indberetning lægges til grund for såvel kommunal medfinansiering som faldugeberegning og målinger i Jobindsats.dk. I lighed med data i forbindelse med samtaler opererer man i enkelte tilfælde med en estimeret første dag i dagpengeperioden (se afsnit 2.2) indtil den korrekte første dag kendes. Det afgøres som nævnt, hvornår forsikrede ledige skal i aktivering ved at se på sammenlagt ledighed. Det vil sige antallet af uger, hvor der er modtaget a-dagpenge eller løn i forbindelse med et løntilskudsjob i begge tilfælde eksklusive perioder med aktivering der opfylder ret og pligt samt eksklusiv uger, hvor den ledige er fritaget for aktivering. Når førstegangsaktiveringen er gennemført, overgår den ledige til regelsættet for gentaget aktivering. Her er reglen, at der skal ske gentaget aktivering efter 26 sammenlagte uger efter seneste aktivering, der lever op til ret og pligt. For at finde ud af om den ledige er omfattet af reglerne for førstegangsaktivering henholdsvis gentagen aktivering er det nødvendigt at kende nulstillingssituationen: Tælles sammenlagt ledighed op fra indplaceringsugen er der tale om førstegangsaktivering. Tælles der op fra en situation, hvor der er nulstillet på grund af en gennemført aktivering, er der tale om gentaget aktivering. Forsikrede ledige overgår efter 123 ugers sammenlagt bruttoledighed til den intensive aktiveringsperiode, hvor der er krav om ret- og pligt aktivering i alle ledighedsperioder. 14

15 3.2 Varighed af tilbud målt i uger regler gældende fra 2012 Der er forskellige krav til varigheden af ret- og pligt aktiveringsforløb alt efter, hvilken form for ret og pligt der er tale om. Reglerne er opsummeret i tabel 3.2. Kun ret- og pligt aktivering nulstiller optælling til aktivering. Uger med aktivering, hvor ret- og pligt kravene ikke er opfyldt, tæller som passive uger i forhold til optælling til ret og pligt. Reglerne beskrevet nedenfor er gældende fra uge Reglerne om varighed for 2011 er beskrevet i bilag B om timetalskrav, da varigheden opgjort i uger for 2011 hænger snævert sammen med timetalskravet. Tabel 3.2 Rettidighedskrav i forskellige situationer Aktiveringstype (Fristkategori) Maks. uger uden ret og pligt for at tilbud er til tiden Varighedskrav (minimum antal uger*) Førstegangsaktiv år i alt**. Afbrydes forløbet tælles videre når det genoptages Førstegangsaktiv år 39 4*** sammenhængende. Afbrydes forløbet skal der startes forfra. Førstegangsaktiv år 26 4*** sammenhængende. Afbrydes forløbet skal der startes forfra. Gentaget aktivering 26 4*** sammenhængende. Afbrydes Intensiv aktivering**** Iværksættes altid ved ledighed efter forløbet skal der startes forfra. Fortløbende (dog mindst 1 uge for at ugen kan tælle 123 uger som ret & pligt) * Frem til uge 1 i 2012 er der et ugentligt timekrav på 25 timer pr. uge. For en gennemgang af dette regelsæt henvises til vejledningen om kommunal medfinansiering. ** De første 4 uger uden ret- og pligt aktivering er (ifølge lov nr. 431 af 28. april 2010) tilladte og her skal kommunen ikke betale 100 pct., jf. ny 85, stk. 2, i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Uger der ikke lever op til kravene til ret og pligt tæller som døde i forhold til de 26 uger. Det vil sige, at der ikke startes forfra på denne optælling. Varighedskravet på 26 uger afskaffes pr. 1. marts Derefter gælder samme varighedskrav som for personer over 29 år. *** De 4 uger ændres til 2 uger pr. 1. marts 2012 **** Intensiv aktivering afskaffes som følge af finanslovsaftalen for 2012 primo I fagsystemerne for beskæftigelsesindsatsen (KMD Opera, Workbase og Jobplanmodulet i Arbejdsmarkedsportalen) registreres aktiveringsforløb pr. cpr. nr. med oplysninger om starttidspunkt og sluttidspunkt herudfra beregnes varighed af forløb. Forudsat at lovgivningens krav til både aktiveringens påbegyndelse og varighed er opfyldt, medregnes hele startugen og hele slutugen med til perioden for ret- og pligtaktiveringen i relation til beregning af, om det aktive tilbud er påbegyndt rettidigt og i relation til, hvornår der tælles op mod fristen for gentaget aktivt tilbud. Ugen efter afslutning af et ret- og pligt tilbud betegnes nulstillingsugen og er den første uge i optællingen til gentaget aktivering. 15

16 Alle tællere nulstilles, hvis en ledig opnår en ny indplaceringsdato ved optjening af en ny dagpengeperiode. Som for samtaler er der altså to mulige nulstillingsmekanismer. En ny første dag i dagpengeperioden og en opfyldelse af lovens minimumskrav i relation til aktive tilbud at der er gennemført et tilbud, der lever op til kravene om starttidspunkt og varighed i uger. Der skelnes mellem disse to situationer, idet det har betydning for, hvor længe der er til næste aktivering. Der er i dette notat skelnet ved at indføre en fristkategori som illustreret i tabel 3.2, hvor kategorien skifter ved gennemførelse af førstegangsaktivering. 3.3 Faldugeberegninger i de kommunale systemer Arbejdsmarkedsstyrelsen beregner ugentligt falduger for næste tilbud. Beregninger leveres til de kommunale IT-leverandører med henblik på indlæsning i de respektive fagsystemer (KMD OPERA og MediaLogic s system Workbase). Det datasæt, som sendes til de kommunale IT-leverandører, indeholder for hver ledig følgende oplysninger: 1. Aktiveringstype i ugen(førstegangsaktivering, gentagen aktivering eller intensiv aktivering) 2. Antal uger på sammenlagt ledighed fra indplaceringsugen/sidste nulstillende aktivering til ugen, hvor faldugen beregnes ( tællersatus ) 3. Faldugen 4. Antal uger i 26 ugers aktivering. Faldugen beregnes ud fra den kendte forsørgelseshistorie og en forudsætning om, at borgeren forbliver på a-dagpenge i alle fremadrettede uger. Princippet i faldugeberegningerne er, at de gennemføres under den forudsætning, at den ledige forbliver på a-dagpenge og i løntilskud. Hvis dette er tilfældet, vil det af beregningen fremgå hvor lang tid siden det er, at der har været et tilbud, der lever op til alle krav til ret og pligt dvs. både er påbegyndt til tiden og har det krævede omfang. Faldugeberegningen foretages for alle ledige, som i beregningsugen er tilmeldt jobcenteret som dagpengemodtager. 16

17 3.4 Målinger af aktive tilbud til tiden i Jobindsats.dk Målingen af aktive tilbud til tiden på Jobindsats.dk vises måned for måned. Som eksempel vises nedenfor udtræk for hele landet for september måned 2011 for hele landet. Antal personer omfattet af aktive tilbud på omfatter alle de personer, der på måletidspunktet modtager a-dagpenge og er omfattet af kravet om ret- og pligt aktivering. Personer, der er fritaget fra kravet om ret- og pligtaktivering i måleugen, indgår ikke i målingen. Måleugen er den anden hele uge i den enkelte kalendermåned. Antal personer omfattet af aktive tilbud opdeles i to grupper: 1. Personer, der mangler et aktivt tilbud personer dvs. det antal personer som jobcentret på måletidspunktet skylder et aktivt tilbud. Der vises såvel det samlede antal som andelen af personer med manglende tilbud som andel af samtlige personer med aktive tilbud. Andelen udgør 7%. 2. Personer, der ikke mangler et aktivt tilbud. De har enten endnu ikke mødt en falduge eller har fået et rettidig tilbud. Herudover viser Jobindsats.dk ventetiden på aktive tilbud, se nedenfor: Ventetidsmålingerne opdeler de personer som jobcentret skylder et aktivt tilbud efter, hvor længe de har ventet, siden de senest skulle have haft et aktivt tilbud. Med andre ord viser ventetidsmålingen, hvor mange uger faldugen er overskredet med. F.eks. ses i ovenstående tabel, at personer i måleugen for hele landet har overskredet faldugen med mere end 10 uger. 17

18 Selve målingen opgøres som nævnt hver måned i den anden uge i måneden (måleugen) til visning på jobindsats.dk. Alle måneder på jobindsats.dk bliver opdateret ved hver ny måling. Kun rettidighedsstatus i månedens anden uge indgår i målingen. 3.5 Eksempler på opgørelse af aktive tilbud til tiden I det følgende gives en række eksempler på, hvad det vil sige, at et aktivt tilbud er givet til tiden herunder eksempler på hvordan eksemplerne vil opgøres i fald-ugeberegninger og i målinger i Jobindsats.dk. Til tiden vil sige, at tilbuddet både er påbegyndt til tiden, og at det har en tilstrækkelig varighed Eksempel 4: Tilbud til tiden førstegangsaktivering Regneeksemplet viser opgørelse af sammenlagt ledighed og faldugeberegningen for en dagpengemodtager med første dag i ny dagpengeperiode i uge 32 i Personen har siden uge 32 været berørt med ledighed hver uge til med uge uge 11 i 1012, jf. søjle 3 i nedenstående oversigt. Personer, der er fyldt 60 år, skal derfor aktiveres efter 26 uger. Der må således maksimalt gå 26 sammenlagte berørte uger på ledighed regnet fra starten af dagpengeperioden, før tilbuddet skal påbegyndes. 18

19 Kolonne 6: Den ugentlige opgørelse af faldugen er baseret på en tællerstatus i beregningsugen. Tællerstatus angiver sammenlagte ledighedsuger fra og med startugen til dato (dvs. til og med beregningsugen). Kolonne 7: Ved den ugentlige faldugeopgørelse beregnes faldugen uge for uge med udgangspunkt i tællerstatus og den ovennævnte frist for aktivering. I uge har personen f.eks. fra første uge til uge 35 været berørt af ledighed i sammenlagt 4 uger. Da fristen for aktivering er den 27. uge på ledighed og forudsat at personen er berørt med ledighed fremover, er der 22 uger fra uge 35 til faldugen som derfor er uge 6 i Kolonne 8: Ved for en given uge at sammenligne tællerstatus(kolonne 6) med den beregnede falduge(kolonne 7) kan man afgøre, om der mangler/ ikke mangler et tilbud i pågældende uge. Udfaldet af denne sammenligning er uge for uge vist i kolonne 8. Kolonne 9: Jobindsats.dk opgør rettidigheden af aktiveringsindsatsen månedligt. Målepunktet er den anden hele uge i måneden. I denne uge sammenholdes faldugen med tællerstatus. Såfremt tilbuddet ikke har fundet sted i faldugen eller tidligere, vil rettidighedsmålingen i Jobindsats.dk vise: Mangler tilbud. For det i regneeksemplet anførte forløb vil målingen i Jobindsats.dk for alle måleugerne vise, at den ledige står som mangler ikke et tilbud. Det skyldes, at aktiveringen jo i eksemplet netop starter til tiden dvs. i faldugen. I uge påbegyndes en aktivering, der opfylder kravene til ret- og pligt aktivering. Aktiveringen nulstiller optællingen, således at der tælles op forfra. Optællingen starter i ugen efter den kalenderuge, hvor aktiveringen er afsluttet. Det ses, at der ved påbegyndelse af aktiveringen beregnes en ny falduge baseret på, at næste aktivering efter reglerne for gentagen aktivering 19

20 3.5.2 Eksempel 5: Ledighedsforløb afbrudt med beskæftigelse Eksempel 2 er konstrueret som en modifikation af eksempel 1, idet der er forudsat, at personen afmeldes som dagpengemodtager i 3 uger: uge 40-42, og derefter gentilmeldes i uge Dette brud i ledighedsforløbet bevirker, at der ikke i ugerne uge beregnes en falduge. Det sker ved gentilmelding og det ses, at faldugen ved omberegningen skubbes med 3 uger til uge 9 i Herudover vises, hvordan de 2 uger i aktivering i ugerne 47 og 48 som ikke opfylder betingelser for ret og pligt aktivering medregnes i tællerstatus og derfor ikke påvirker faldugeberegningen. 3.6 Fritagelser Ledige er i visse situationer fritaget for ret- og pligt aktivering. Det kan være på grund af deltidsbeskæftigelse eller som følge af reglerne om mindre intensiv indsats. 20

21 3.6.1 Fritagelse på grund af deltidsbeskæftigelse Ledige med deltidsbeskæftigelse er i visse situationer fritaget for ret- og pligt aktivering. Deltidsbeskæftigelse registreres som timer med fradrag for arbejde på den lediges dagpengekort. Betingelserne for fritagelse der opgøres dagpengemåned for dagpengemåned er - følgende: 1. at alle uger i en dagpengemåned er berørt af dagpenge (målt ved ledighedstimetallet på dagpengekortet). Berørt med dagpenge i en uge betyder, at der er udbetalt et a-dagpengebeløb større end 0 kr til borgeren. Mht. kravet om berørt med ledighed: LAB-bekendtgørelsen henviser til målgruppen: ledige forsikrede, se ovenfor, ligesom en fritagelse forudsætter ledighed. Samme forudsætning om at alle uger skal være ledighedsberørte blev tidligere brugt i Arbejdsmarkedsportalen ved opgørelse af kravet. 2. at fradrag for arbejde i gennemsnit udgør 20 timer pr uge i gennemsnit for dagpengemåneden (summen af fradrag for arbejde i dagpengemåneden divideret med antallet af dagpengeuger er lig med eller større end 20) 3. at der ikke forekommer uger berørt med ret- og pligt aktivering i dagpengemåneden. Det følger af punkt 3 ovenfor, at hvis der er ret og pligt aktivering i en dagpengemåned, så kan der ikke samtidig i måneden være fritagelser for aktivering. Det bemærkes, at fradrag for arbejde i en periode med aktivering tillægges timetallet for aktivering. Hvis betingelserne er opfyldt, er den ledige fritaget for aktivering i alle uger af den pågældende dagpengemåned. For dagpengemåned januar 2011 skal betingelserne dog kun være opfyldt for dagpengeuger i Opfyldelse af timekravet i 2 uger i slutningen af en dagpengemåned og 2 uger i starten af næste fritager ikke for aktivering, da ugerne er fordelt på 2 forskellige dagpengemåneder. Fritagelsesperioder på grund af deltidsbeskæftigelse er en død periode i tælleren sammenlagt ledighed, som anvendes ved opgørelse af frist for førstegangsaktivering og gentaget aktivering. Men fritagelser er ikke en død periode i opgørelse af tælleren: sammenlagt bruttoledighed, der benyttes i forhold til intensiv aktivering Fritagelser som følge af mindre intensiv indsats Med virkning fra 1. oktober 2011 fritages ledige for ret- og pligt aktivering i perioder med mindre intensiv indsats, jf. Bekendtgørelse nr 829 af 5. juli 2011 om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge (indeholder regler om mindre intensiv indsats). 21

22 Perioder med mindre intensiv indsats registreres i fagsystemerne på beskæftigelsesområdet som fraværstyper. Tabel 3.6 Kodeliste for fraværstyper vedrørende mindre intensiv indsats Ident Navn 42 Arbejdsfordeling, vejrlig eller materialemangel 43 På vej på efterløn/fleksydelse (inden for 6 uger) 44 På vej på pension (folkepension) (inden for 6 uger) 45 På vej i job (inden for 6 uger) 46 Barsel inden for 6 uger De 5 ovennævnte fraværstyper registreres i fagsystemerne ved en fraværsperiode i form af en startdato og en slutdato. Alle registrerede fraværsforhold for alle ovennævnte fraværskategorier, hvor startdatoen for fraværsforløbet er 1.oktober 2011 eller senere, skal medtages i opgørelsen. Hele start- og slutugen tæller med til fritagelsen og fritagelserne tæller uanset, om der er udbetalt dagpenge eller alene løntilskud. Uger berørt med fritagelser er døde perioder i opgørelsen af sammenlagt ledighed og sådanne uger skubber derfor faldugen som i eksempel 2. Det bemærkes, at der kan forekomme ret- og pligt aktivering i en periode omfattet af reglerne for en mindre intensiv indsats. Er det tilfældet, skal der nulstilles på sædvanlig måde. Optælling til gentaget aktivering starter dog ikke før fraværet og dermed fritagelsen er afsluttet. 22

23 4 Bilag A: Regelgrundlag og definitioner 4.1 Regler De væsentligste regler for opgørelsen af rettidigheden af forsikrede ledige er fastsat i følgende regelsæt (regler som er gældende pr. primo juli 2011): Lovbekendtgørelse nr 710 af 23. juni 2011 om en aktiv beskæftigelsesindsats med senere ændringer, forkortet til LAB-loven. Bekendtgørelse nr. 482 af 19. maj 2011 om en aktiv beskæftigelsesindsats - forkortet til LAB-bekendtgørelsen. Som ændret ved bekendtgørelse nr. 787 af 27.juni 2011 om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (afskaffelse af varighedskravet på 25 timer ugentligt). Bekendtgørelse nr 829 af 5. juli 2011 om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge (indeholder regler om mindre intensiv indsats) Lovbekendtgørelse nr. 838 af 4. juli 2011 om arbejdsløshedsforsikring m.v. (lovregler om kommunernes medfinansiering af a-dagpenge samt regler om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode m.v. for forsikrede ledige). Bestemmelserne om kommunernes medfinansiering findes i denne lovs 82.a. 4.2 Definitioner NB: Nedenstående definitioner omfatter også begreber, som anvendes i timetalsopgørelsen i 2011 som beskrevet i bilag B. Ved uge forstås en dagpengeuge dvs. en kalenderperiode, som løber fra mandag til søndag. Ved hverdage forstås alle ugedage(også helligdage) bortset fra lørdage og søndage. Ved aktivering forstås tilbud til forsikrede ledige efter LAB-lovens kap Kap. 10 handler om Vejledning og opkvalificering; kapitel 11 om virksomhedspraktik og kapitel 12 om ansættelse med løntilskud 23

24 Faldugen er den uge, hvor samtalen henholdsvis aktiveringsindsatsen senest skal være igangsat efter ret- og pligt reglerne. Ud fra faldugen kan man identificere uger med manglende rettidig aktivering. Ved manglende rettidighed forstås, at den ledige ikke har fået en jobsamtale til tiden henholdsvis ikke har påbegyndt et aktiveringsforløb til tiden med det omfang i timetal og den varighed i tid, som er fastsat i lovgivningen. Løntilskud: Reglerne om ansættelse med løntilskud fremgår i LAB kapitel 12. Løntilskud til virksomheder ved ansættelse af forsikrede udbetales til den virksomhed, hvor den ledige er ansat i et løntilskudsjob. Den ledige aflønnes af den offentlige eller private arbejdsgiver og modtager ikke a-dagpenge for timer, hvortil der er ydet løntilskud. Uger med ansættelse i løntilskud anvendes i tællerne for sammenlagt bruttoledighed og sammenlagt ledighed (se den præcise definition nedenfor angående hvorledes løntilskudsperioder medregnes i de to tællere). Timer med ansættelse i løntilskud indgår i opgørelsen af aktiveringsomfanget. Særligt om løntilskud ved ansættelse af voksenlærlinge: I medfinansieringssammenhæng er det alene aktiveringstilbud i form af ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i LAB, der indgår som aktive timer (se om aktive timer nedenfor). Ansættelse af voksenlærlinge med løntilskud efter 68, stk. 2 2, i LAB indgår ikke i de aktiveringsdata, som skal indgå i beregningen af kommunernes medfinansiering af a-dagpenge. Dette skyldes, at voksenlærlingeordningen ikke er et tilbud i LAB. Ved et aktiveringsforløbs varighed (2011-regler samt intensiv aktivering) forstås antal ugeværk i kalenderperioden mellem startdag og slutdag i et aktiveringsforløb og inklusive start- og slutdag. Ugeværk defineres som antal hverdage (se definition ovenfor) i kalenderperioden omregnet til ugeværk ved at dividere med 5. Hvis et forløb starter en lørdag eller en søndag tælles disse dage således ikke med som hverdage i forbindelsen med opgørelsen af et aktiveringsforløbs varighed. Det bemærkes, at reglerne for fordeling af aktive timer på kalenderuger for 2010 fortsat gælder (efter disse regler fordeles disse timer også på lørdage og søndage, hvor aktivering starter, for at sikre den største mulige sammenhænge mellem dagpengeudgift og aktiveringsaktiviteter). 2 Voksenlærlingeordningen (der hidtil har været reguleret i bekendtgørelsesform) lovfæstes med lov nr. 431 af 28. april 2010 (og indgår herefter i LAB i kapitel 18 som 98c - 98g). 24

25 Ved et aktiveringsforløbs varighed (2012-regler) forstås en sammenhængende kalenderperiode, hvor alle kalenderuger er berørt med aktivering dvs. alle uger inklusive start- og slutuger og alle kalenderuger mellem start- og slutuge medregnes som hele uger i opgørelsen af varigheden. Ved det gennemsnitlige ugentlige timetal for et aktiveringsforløb forstås det samlede timetal i aktiveringsforløbet divideret med varigheden af forløbet. Det gennemsnitlige antal timer i aktivering pr. uge skal efter medfinansieringsbekendtgørelsen registreres på en sådan måde, at forløbets samlede timetal = den beregnede varighed gennemsnitligt timetal i aktivering pr. uge. I det korrigerede ugentlige timetal for et aktiveringsforløb medregnes ud over timer i aktivering også timer i deltidsbeskæftigelse. Et aktiveringsforløbs omfang måles ved forløbets ugentlige timetal. Ved aktive timer forstås timer i en a-dagpengeuge, hvor den ledige deltager i tilbud, jf. kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ved passive timer forstås timer i en a-dagpengeuge, hvor den ledige modtager a- dagpenge og ikke deltager i tilbud. Ved passive timer med manglende ret og pligt forstås timer i en a-dagpengeuge, hvor den ledige har ret og pligt til at være i tilbud, men ikke er i tilbud, eller tilbuddet ikke har det foreskrevne omfang og varighed. Et ret- og pligt aktiveringsforløb er et aktiveringsforløb, som opfylder minimumskravene i LAB-lovens ret- og pligtbestemmelser om et aktiveringsforløbs påbegyndelse og omfang (timetalskrav og varighedskrav). Berørte uger opgøres ved at medregne som hele uger de kalenderuger, hvor personen helt eller delvist har modtaget a-dagpenge, deltaget i en løntilskudsordning mv. Et aktiveringstilbud behøver ikke at bestå af enkeltforløb, men kan være sammensat af to eller flere enkeltforløb. Et enkeltforløb er et forløb, som er registreret særskilt i fagsystemernes jobplanmoduler, med oplysninger om start- og sluttidspunkt og ugentligt timetal. Et sammensat tilbud består af 2 eller flere enkeltforløb, som kan være 1. helt overlappende 2. eller delvist overlappende (herunder som et grænsetilfælde den situation, hvor 2 forløb ligger i forlængelse af hinanden) 3. eller bestå af kombination af ovenstående. 25

26 Et sammensat tilbud kan bestå af helt overlappende forløb, der vedrører en situation, hvor kalenderperioden for det længste forløb indeholder start- og sluttidspunkter for et eller flere andre forløb. Se illustration i afsnit Et tilbud (et sammensat tilbud) som omfatter delvist overlappende forløb, vedrører en situation, hvor det enkeltforløb, som starter tidligst, bliver overlappet af et efterfølgende forløb således, at startugen for det efterfølgende forløb ligger inden for ugerne af det forrige forløbs start- og slutuge eller i kalenderugen umiddelbart efter forrige forløbs slutuge (i sidstnævnte tilfælde ligger forløbene umiddelbart forlængelse af hinanden). Sammenhængsperioden (timer) er den kalenderperiode, som bruges ved opgørelse af konsoliderede tal for varighed/ ugentlige timetal for sammensatte forløb. Ved konsolidering af sammensatte forløb (for samme cpr nr) sker der en opgørelse af, om de sammensatte forløb under ét opfylder kravene til ret- og pligtaktivering. Sammenhængsperioden (berørte uger) er den kalenderperiode, som bruges ved opgørelse af konsoliderede tal for varighed af sammensatte forløb. Ved konsolidering af sammensatte forløb (for samme cpr nr) sker der en opgørelse af, om de sammensatte forløb under ét opfylder kravene til en sammenhængende aktiveringsperiode alle kalenderuger i perioden skal være berørt med aktivering. Indplaceringsuge er den kalenderuge, hvor en forsikret ledigs første dag (indplaceringstidspunktet = tidspunkt, hvor den ledige begynder at bruge af dagpengeperioden) i dagpengeperioden forekommer. Indplaceringsugen kan relatere sig såvel til førstegangsledige som ledige, som er genindplaceret i en ny dagpengeperiode som følge af beskæftigelse imellem ledighedsperioderne. Deltidsbeskæftigelse registreres som timer med fradrag for arbejde på den lediges dagpengekort. Fradrag for arbejde kan i sjældne tilfælde omfatte såvel støttede som ikke-støttede timer (f.eks. timer i løntilskud). Oplysningerne om deltidsbeskæftigelse bruges dels til at afgøre om fritagelseskrav er opfyldt og dels lægges timerne til aktive timer, når det skal opgøres om timetalskrav til ret og pligt aktivering eller intensiv aktivering er opfyldt. Oplysninger om deltidsbeskæftigelse er oplysninger fra a-kasserne (nye oplysninger som indberettes til medfinansieringen fra 2011) baseret på den lediges udfyldelse af dagpengekort (fradrag for arbejde). Ved a-dagpenge forstås a-dagpengeuger dvs. de uger, hvor den ledige har fået udbetalt arbejdsløshedsdagpenge efter arbejdsløshedsforsikringsloven. A-dagpenge omfatter såvel perioder i aktivering som perioder med ledighed. Følgende ydelser er ikke omfattet: 1. Perioder med tilbud om ansættelse med løntilskud (hvor den løntilskudsansatte modtager løn fra sin arbejdsgiver) 2. Selvvalgt uddannelse (med uddannelsesydelse) 3. Feriedagpenge. 26

27 Der kan forekomme uger, hvor der udbetales såvel a-dagpenge som en eller flere af ydelserne 1.-3., ligesom der kan forekomme uger med mere end én af ydelserne I alle situationer vil der foreligge separate ugedata for a-dagpenge. Sammenlagt bruttoledighed opgøres som alle berørte uger med dagpenge eller løntilskud (således også uger med ret- og pligtaktivering samt perioder, hvor den ledige er fritaget for aktivering pga. deltidsbeskæftigelse samt fra 1. oktober (fra og med uge ) perioder omfattet af reglerne for mindre intensiv indsats). Denne størrelse anvendes ved opgørelse af ugen for overgang til den intensive aktiveringsperiode. Sammenlagt ledighed opgøres som alle berørte uger med dagpenge eller løntilskud, men således at uger med ret- og pligtaktivering og uger med fritagelser pga. deltidsbeskæftigelse ikke medregnes. Perioder omfattet af reglerne for mindre intensiv indsats medregnes heller ikke. Sammenlagt ledighed er tælleren ved opgørelse af fristen for førstegangsaktivering og gentaget aktivering. Mindre intensiv indsats er en periode, hvor den ledige er fritaget for ret- og pligt aktivering. Det drejer sig om personer, som inden for de næste seks uger 1. skal påbegynde ordinær beskæftigelse 2. skal på barsel eller 3. på efterløn, fleksydelse eller folkepension, 4. på en arbejdsfordelingsordning, eller 5. hjemsendes på grund af vejrlig eller materialemangel Sådanne personer er fritaget for ret og pligt tilbud efter kapitel 16 (om tilbud efter kapitel 10-12) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Som konsekvens af fritagelsen bortfalder kravet om 100 pct. kommunal medfinansiering af a-dagpenge for passive timer i den pågældende fritagelsesperiode. Ordningen med mindre intensiv indsats træder i kraft den 1. oktober Død periode er en periode med andre offentlige ydelser end a-dagpenge (eksempelvis perioder udelukkende med uddannelsesydelse ved fuldtidsdeltagelse i selvvalgt uddannelse) eller andre forhold, som ikke medregnes i opgørelse af tællere m.v. f.eks. uger med beskæftigelse. Fritagelsesperioder på grund af deltidsbeskæftigelse samt uger i mindre intensiv indsats er en død periode i tælleren sammenlagt ledighed (som anvendes ved førstegangsaktivering og gentaget aktivering), men er ikke en død periode i opgørelse af tælleren: sammenlagt bruttoledighed. Aktiveringsformer for forsikrede ledige er fastlagt i LAB-loven og omfatter førstegangsaktivering, gentagen aktivering og intensiv aktivering. Modsvarende disse 3 former taler man undertiden om ledighedsperiode. Ledighedsperiode blev brugt i tidligere LAB-lovgivning, men bruges ikke i den nuværende lovgivning. Førstegangsaktivering er den første ret- og pligt aktivering efter start på en 2-årig dagpengeperiode. 27

28 Gentaget aktivering er ret- og pligt aktivering efter førstegangsaktivering og indtil den intensive aktiveringsperiode. Om overgangen fra førstegangsaktivering til gentaget aktivering gælder: 1. For ledige over 29 år (fra ugen hvor den ledige fylder 30 år) sker overgangen til gentagen aktivering efter afslutning af den første ret- og pligt aktivering på 4 ugers sammenhængende aktivering. 2. For ledige under 30 år sker overgang til gentagen aktivering ugen efter sluttidspunktet for det aktiveringsforløb, hvor (de minimum) 26 ugers sammenhængende aktivering er opnået. Den ledige overgår til den intensive aktiveringsperiode efter 123 uger med sammenlagt bruttoledighed. Ved opstartsdata til brug for rettidighedsopgørelsen fra 2011 forstås et datasæt om status for tællere ved udgangen af 2010 (med mulighed for efterfølgende korrektion på grund af ændringer i datagrundlaget), og som vil blive videregivet af Arbejdsmarkedsstyrelsen til de kommunernes databehandlere i forbindelse med kommunernes rettidighedsopgørelse fra uge Overskrivningsregler er regler for håndtering af overlap af data for en given kalenderuge f.eks. på grund af fejlregistrering. Eventuelle overskrivningsregler fastlægges i grænsefladebeskrivelser. Grænsefladebeskrivelser er de specifikationer (udarbejdet af KMD og med KMD) for indberetning, som kommuner og disses databehandlere samt a-kasser m.fl. skal anvende ved udveksling og indberetning af data til brug for opgørelse af medfinansieringsbidraget for den enkelte kommune. Ved alder forstås altid alderen ved udgangen af en kalenderuge. En person der eksempelvis fylder 30 år i løbet af en kalenderuge, registreres som 30-årig for hele ugen. En person, som ikke er fyldt 30 år på faldugetidspunktet, skal således have en indsats efter reglerne for personer under 30 år. Det kan betyde, at en person, som er fyldt 30 år ved tilbuddets påbegyndelse, skal aktiveres efter reglerne for under 30 år nemlig i den situation, hvor faldugen overskrives så meget, at personen bliver 30 år inden tilbuddets påbegyndelse. Startes tilbuddet før faldugen, gælder personens alder i startugen. Ved aldersgrupper forstås de målgrupper, der anvendes i LAB-loven for at differentiere reglerne om ret- og pligt. Der drejer sig om følgende aldersgruper: 1) de årige; 2) de årige; 3) de årige og 4) de årige 28

29 Såvel nedre og som øvre grænser medtages i aldersgruppen. Som alternativ udtryksmåde anvendes: A) Under 20 år som er lig aldersgruppe 1). B) Under 30 år lig med aldersgrupper 1) og 2). C) Over 59 år som er lig med 4) og som også betegnes ved 60+. D) Og endelig Over 29 år som er lig med 3) og 4) som også kan udtrykkes ved 30+. Indplacering i aldersgrupper sker ud fra den lediges alder i faldugen. Fremrykning af aktivering er afkortning af fristen for den maksimale periode for passiv forsørgelse og er sammen med ændring i aldersgrupperingen et ofte anvendt instrument i beskæftigelsespolitikken. Overgangsaldersgruppe opstår når lovgivningen enten fremrykker aktiveringen eller opdeler aldersgrupperingen yderligere. Sådanne lovændringer vil typisk ikke omfatte ledige, som i ikrafttrædelsesugen for den ny lovgivning vil få en falduge efter den nye lovgivning sådanne ledige reguleres således fortsat af fristerne i den hidtidige lovgivning. Det betyder, at de nye bestemmelser først får virkning for de ledige, som kommer op på de nyere og som oftest kortere (strengere) frister efter ikrafttrædelsesugen. Eksempelvis de årige vil blive omfattet af en overgangsaldersgruppe, når aktiveringsfristen på 1 måned (der kommer til at gælde fra 1. maj 2010) udløber 31. december 2011 og hvor de årige dermed igen bliver omfattet af den almindelige aktiveringsfrist på 3 mdr. (med mindre andet fastsættes inden da). Aldersgrupper er sammen med overgangsgrupper (hvor man typisk opdeler en enkelt aldersgruppe i 2 kategorier: en kategori med nuværende aktiveringsfrist (overgangsgruppe) og en ny fremrykket fristkategori) og aktiveringsformer bestemmende for fristkategorier, dvs. længden af den maksimale periode på passive dagpenge (og dermed bestemmende for faldugen). Opgørelsesenhed: Der regnes som princip altid i uger i alle målingerne (dvs. sammenlagte uger, hvor personen er berørt af forsørgelse). 1 måned sættes til 5 uger, 3 måneder sættes til 13 uger, og 9 måneder sættes til 39 uger. Sammenlagt offentlig forsørgelse er uger berørt med 1. Dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 2. Feriedagpenge efter samme lov 3. Dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom 4. Dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel 29

30 5. Kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik 6. Orlovsydelser efter lov om børnepasningsorlov 7. Tilbud efter LAB-lovens kap over for målgruppe 1-3 (for både forsikrede og kontanthjælpsmodtagere) Offentlig forsørgelse er uger berørt af de ydelser, som er nævnt pkt. 1-7, dog således at der ses bort fra uger, hvor den ledige er fritaget for kontaktforløb. Det bemærkes, at uger udelukkende berørt med selvvalgt uddannelse/uddannelsesydelse (dvs. uden samtidig forekomst af de ovennævnte pkt nævnte ydelseselementer) efter lovgivningen ikke medtaget som forsørgelseselement i tælleren: sammenlagt offentlig forsørgelse. Fritagelser for samtaler er uger i offentlig forsørgelse, som efter lovgivningen ikke skal medregnes i opgørelsen af faldugen. Uger berørt med fritagelser er således døde perioder i opgørelse af tælleren for kontaktforløb: sammenlagt offentlig forsørgelse. Berørte uger opgøres ved at medregne som hele uger de uger, hvor personen helt eller delvist har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller deltaget i aktivering. Første jobsamtale er den første jobsamtale efter indplacering i dagpengeperioden (målt ved den første dagpengeuge). Efterfølgende jobsamtaler er de jobsamtaler, som ligger efter den første jobsamtale. Ved måleugen forstås den uge, hvor målingerne opgøres i jobindsats. Målingerne opgøres månedsvis og måleugen er defineret til den 2. hele kalenderuge i måneden. Kommunetilhørsforhold er bestemt ved folks bopæl i måleugen. Ved måleperioden forstås den periode, der vises på jobindsats. Den er defineret til at være fra august 2010 og fremefter. Tidligste startuge for optællingen: Ved opgørelse af faldugen anvendes de data, der er til rådighed fra og med uge Det vil sige, der er ikke en fast startdato for data til målingen. 30

31 5 Bilag B Opgørelse af timer pr. uge påkrævet i overgangsfase I 2011 er der krav til det gennemsnitlige ugentlige timetal i aktive tilbud, for at de lever op til ret og pligt. Det gennemsnitlige timetal skal være på 25 timer. Tilsvarende er der krav om et gennemsnitligt ugentligt timetal på 30 timer i den intensive aktivering, som ligeledes afskaffes som en del af aftalen om finansloven for I en overgangsperiode vil aktiveringsomfanget målt i timer pr. uge derfor have betydning for den kommunale medfinansiering af dagpenge. Overgangsbestemmelserne er beskrevet i afsnit 5.5. For 2011 vil varigheden blive opgjort som ugeværk beregnes som antal hverdage. Det vil sige mandage til fredage i den kalenderperiode, der udspændes af start- og sluttidspunktet, omregnet til ugeværk ved division med 5. I fagsystemerne for beskæftigelsesindsatsen (KMD Opera, Workbase og Jobplanmodulet i Arbejdsmarkedsportalen) registreres aktiveringsforløb pr. cpr. nr. med oplysninger om starttidspunkt og sluttidspunkt og gennemsnitligt timetal pr. uge. For afskaffelse af 25-timers kravet fra 2012 er fastsat følgende overgangsordning: 25-timerskravet gælder ikke for aktiveringsforløb med starttidspunkt i uge eller senere. For enkeltforløb, som omfatter både 2011 og 2012, opgøres efter reglerne for 25 timers varighedskrav. For sammensatte forløb, som består af 1) et delforløb, der starter før uge og 2) et delforløb, der starter i uge eller senere, sker ret- og opgørelsen for uger i 2011 og 2012 ske med udgangspunkt i reglerne for sammensatte forløb for Men såfremt det sammensatte forløb ikke opfylder timetals- og varighedskravene for 2011, mens delforløbet med start i 2012 opfylder 4 ugerskravet skal der ske en nulstilling på grundlag af dette forløb. 5.1 Timekrav: Førstegangsaktivering for ledige på mindst 30 år og gentaget aktivering Lovgivningen fastlægger for 2011 to samtidige mindstekrav til ret- og pligtaktivering: 1. Et ret- og pligtforløb skal være sammenhængende og vare mindst 4,0 uger ( 4,0). Det gennemsnitlige antal timer pr. uge i ret- og pligtaktivering skal være på 31

32 mindst 25 timer ( 25,0). I nedenstående tabel 5.1 er der anført 5 eksempler på opgørelse af, om ret- og pligtbetingelserne til varighed og ugentligt timetal af aktiveringsforløb er opfyldt. Registreringerne i de kommunale systemer er anført i de første fire kolonner. Opgørelsen af om det enkelte forløb opfylder minimumskravene til ret- og pligt aktivering fremgår af de 3 sidste kolonner i nedenstående tabel: A) Kravet om 25 timer pr. uger sammenholdes direkte med registreringen i fagsystemerne om timer pr. uge, B) Varighedskravet på 4 uger sammenholdes med varigheden beregnet i ugeværk (a 5 hverdage) ud fra de registrerede start- og sluttidspunkter, og C) Den sidste kolonne i tabellen viser om et konkret aktiveringsforløb er et ret- og pligt aktiveringsforløb (begge minimumskrav er opfyldt) eller ikke (ingen eller kun et enkelt krav er opfyldt). Tabel 5.1 Opgørelse af opfyldelse af minimumskrav til ret- og pligt aktivering. Alle aktiveringsforløb, som opfylder de to minimumskrav til ret- og pligtaktivering, medfører en nulstilling. 5.2 Timekrav: Førstegangsaktivering af ledige under 30 år Lovgivningen fastlægger for 2011 to samtidige mindstekrav til ret- og pligtaktivering for førstegangsaktivering af unge under 30 år: 1. Et ret- og pligtaktiveringsforløb skal have et omfang på mindst 25 timer pr. uge ( 25,0 timer). Førstegangsaktivering kan sammensættes af flere efter hinanden følgende tilbud, men hvert tilbud skal opfylde kravet om 25 timers aktivering pr. uge. 2. Ret- og pligtaktivering skal have en sammenlagt varighed på mindst 26 uger ( 26,0 uger). Varigheden opgøres i 2011 som for personer over 30 år i ugeværk baseret på optælling af hverdage Som eksempel på opgørelse af om minimumskravene til aktivering af ledige under 30 år er opfyldt, er der valgt en tilrettelæggelse af aktiveringsindsatsen omfattende 5 aktiveringsforløb og med 3 afbrud i aktiveringen på grund af beskæftigelse mm. Forløbet er illustreret i figur

33 Figur 5.1 Eksempel på opgørelse af minimumskrav for aktivering af unge ledige Eksemplet er valgt ud fra en forudsætning om, at jobcentrene i mange tilfælde ikke kan opfylde ret- og pligtkravene ved et enkelt aktiveringsforløb på minimum 26 sammenhængende uger. Eksemplet vedrører en indsats, hvor det første tilbud starter uge 18 i 2011 og hvor det sidste tilbud afsluttes i uge altså et forløb, der strækker sig over en kalenderperiode på 35 uger. Aktiveringen består af 5 enkeltforløb benævnt A til E. Start- og sluttidspunkter for de enkelte forløb samt det gennemsnitlige timetal er anført i figuren. Aktiveringsforløbet afbrydes en enkelt gang af beskæftigelse samt af 3 perioder med a-dagpenge uden aktivering. Et enkelt aktiveringsforløb fra den 02/ til den 11/ (forløb D) opfylder ikke timetalskravet på 25 timer, da det ugentlige timetal kun er på 20 timer. De øvrige aktiveringsforløb opfylder betingelserne for ret- og pligtaktivering. I nedenstående tabel 5.2 er der vist det talgrundlag, som bruges for at opgøre om de fem forløb i figur 5.1 tilsammen opfylder. 33

34 Tabel 5.2 Eksempel på opgørelse af mindstekravene til ungeindsatsen Timetalskravet på 25 timer pr uge er i det anførte eksempel opfyldt for forløb A, B, C og E. Varigheden af disse 4 forløb summeres i en enkelt tæller: sammenlagte uger i ungeaktivering. I summeringen medtages kun enkeltforløb, som opfylder timetalskravet på 25 timer i det konkrete tilfælde drejer det sig om 4 forløb, hvis varighed tilsammen er 25,4 uger, hvorefter der endnu mangler 0,6 uger med aktivering med et ugentligt timetal på mindst 25 timer for at opfylde mindstekravet på 26 ugers sammenhængende aktivering. Ved en sum på (mindst) 26 ugers sammenlagt aktivering, nulstilles førstegangsaktiveringen af den unge ledige som i tilfælde af fortsat ledighed overgår til reglerne for gentaget aktivering. I relation til ovenstående eksempel: Pr. 31/ er der således ikke igangsat aktiveringsforløb på mindst 26 ugers ret- og pligtaktivering, og reglerne for optælling efter 26 ugers ungeaktivering fortsætter derfor. Opgørelsesmetoden muliggør, at man dagpengeuge for dagpengeuge kan opgøre rettidighedskravet til ungeaktiveringen. Selv en enkelt uge, hvor timetallet er mindst 25, kan tælle med i opgørelsen af de 26 uger, der tilsammen udgør mindstekravet til ungeaktivering. I 26-ugers perioden for ungeaktivering skal kommunerne betale 100 pct. af alle passive timer i uger uden ret og pligt, dog ikke de første 4 uger uden ret- og pligt aktivering i 26 ugers aktiveringsperioden. Det kan illustreres med udgangspunkt i figur 5.1. Her vil de fire uger bestå af Perioden med a-dagpenge i uge 23 og 24 er de 2 første uger Perioden med a-dagpenge i uge 32 Første uge af aktiveringsforløb i uge 44 og 45, der ikke lever op til timekravet. Fra og med uge 45 skal der således betales 100 pct. af uger uden ret- og pligt aktivering. 34

35 5.3 Timetalskrav: Intensiv aktivering Ledige, som er overgået til den intensive aktiveringsperiode (efter 123 uger med sammenlagt bruttoledighed), skal efter lovgivningen aktiveres hele tiden og timetalskravet er ved lov fastsat til mindst 6 timer pr. dag i gennemsnit (svarende til mindst 30 timer pr. uge i gennemsnit). Det betyder, at alle uger med a-dagpenge, hvor der ikke er ret- og pligtaktivering på mindst 30 timer ugentligt, skal kategoriseres som Ikke-rettidige og medfinansieringen er på 100 pct. af a-dagpengene for alle passive timer i disse uger. Med henblik på, at eksempelvis forløb på en dag med et timetal på 6 timer ikke skal kunne opfylde ret og pligt for en given uge ved intensiv aktivering, vil der i relation til medfinansieringen være krav om, at varighed gennemsnitligt antal timer i aktivering pr. uge / 5 30,0 (eller mere kort: At varigheden skal være 5 hverdage og gennemsnitligt antal timer i aktivering pr. uge 30,0). Varigheden i uger opgøres i ugeværk optalt på basis af hverdage. Tabel 5.3 Eksempel på opgørelse af mindstekravene til intensiv aktivering Som det fremgår af eksemplet er opgørelse af mindstekravet forholdsvist enkelt, da det for intensiv aktivering opgøres alene ud fra gennemsnitligt antal timer pr. uge uden hensyn til varigheden af de enkelte forløb (krav: Timetal 30,0 i gennemsnit pr. uge og varighed 1 uge). Timekravet på mindst 30 timer pr. uge gælder for alle aktiveringsforløb, som har starttidspunkt i den intensive aktiveringsperiode. 5.4 Korrektion af timetal for beskæftigelse Såfremt den ledige har beskæftigelse i samme periode som aktiveringen, medregnes timer i beskæftigelse i opgørelsen af det gennemsnitlige ugentlige timetal for aktiveringsforløbet. Selv om aktiveringsforløb omfatter også ansættelse med løntilskud, indberetter a- kasserne kun deltidsbeskæftigelse i uger med a-dagpenge. I perioder alene med ansættelse i løntilskud skal der således ikke korrigeres for deltidsbeskæftigelse. 35

Merudgifter til finansiering af A-dagpenge som følge af opgørelsesmetoden

Merudgifter til finansiering af A-dagpenge som følge af opgørelsesmetoden KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Kontor for Resultatopfølgning NOTAT Merudgifter til finansiering af A-dagpenge som følge af opgørelsesmetoden i KMD A-refusion Afregning

Læs mere

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Til a-kasser, jobcentre og kommuner m.fl. Njalsgade 72 A 2300 København S Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 Nyhedsbrev om bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv.

Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv. N O TAT Hvorfor jobcentre ikke kan/skal nå en rettighed på 100 %! Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv. Dette

Læs mere

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 19. oktober 2011

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 19. oktober 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 19. oktober 2011 14. oktober 2011. Nr. 992. Bekendtgørelse om kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesydelse og befordringsgodtgørelse til de forsikrede

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet indgår ikke i forslaget til aktiveringsgraden for målgruppen.

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet indgår ikke i forslaget til aktiveringsgraden for målgruppen. NOTAT Efteråret 2013 Beskrivelse af priser og forslagsværdier i Effektivindsats J.nr. 2013-0000843 2013-mastere. Ledighedsniveau For både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er skønnet for ledigheden i

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet vedlagte nye forsøgsbekendtgørelse (bek. nr. 829 af 5. juli 2011), der træder i kraft den 15. juli 2011.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet vedlagte nye forsøgsbekendtgørelse (bek. nr. 829 af 5. juli 2011), der træder i kraft den 15. juli 2011. Til jobcentrene m.fl. Orientering om ny forsøgsbekendtgørelse Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet vedlagte nye forsøgsbekendtgørelse (bek. nr. 829 af 5. juli 2011), der træder i kraft den 15. juli 2011.

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene.

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Borgeren indkaldes rettidigt til jobsamtale/kontaktsamtale. Borgeren

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og Til kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Postadresse: Postboks 90, 2770 Kastrup Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Appendiks til aftale om afbureaukratisering

Appendiks til aftale om afbureaukratisering Appendiks til aftale om afbureaukratisering Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er enige om en gennemgribende forenkling af reglerne

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013 Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats August 2013 BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

Status for indsatsen under Akutpakken

Status for indsatsen under Akutpakken Jobcenter Aabenraa Dato: 9.1.212 Sagsnr.: 12/43739 Dok.nr.: 17 Sagsbehandler: Karsten Troelsgaard Status for indsatsen under Akutpakken - En kvantitativ status for indsatsen Indhold Baggrund... 3 Antal

Læs mere

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler.

De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler. Anden Aktør 1 Anden Aktør (AA) De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler. Alle som har en videregående uddannelse

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Analyse 19. september 2012

Analyse 19. september 2012 19. september 1. Konsekvenser af en kortere dagpengeperiode Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 13 afkortet fra til år. I analysen undersøges lediges afgang fra dagpengesystemet omkring det tidspunkt,

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Bekendtgørelse om feriedagpenge I medfør af 75 h, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348574 af 8. april 201427. maj 2010, som ændret ved lov nr. 14861540 af

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd Notat Til: Vedrørende: Det Lokale Beskæftigelsesråd Akutpakken Status på akutpakken Første del af notatet omfatter en generel orientering om akutpakken og dens indhold. Derefter følger en beskrivelse af

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LAB - Lov om en aktiv

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Gode råd om Barsel Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Den Danske Boghandlerforening

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Om at få feriedagpenge

Om at få feriedagpenge Arbejdsdirektoratet August 2009 1. Betingelser for udbetaling Feriedagpenge er en særlig form for dagpenge, som et medlem af en a-kasse under visse betingelser kan få udbetalt. For at have ret til feriedagpenge

Læs mere

DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE

DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DECEMBER 2013

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 58, L 58 A, L 58 B Offentligt

Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 58, L 58 A, L 58 B Offentligt Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 58, L 58 A, L 58 B Offentligt Ændringsforslag Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Fremsat den 11. april 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag. til

Fremsat den 11. april 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag. til Lovforslag nr. L 151 Folketinget 2011-12 Fremsat den 11. april 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge,

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige.

De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige. Anden Aktør Anden Aktør (AA) De fleste af vore medlemmer har en uddannelse som gør, at de vil blive udliciteret til anden aktør, hvis de bliver ledige. I denne pjece fortæller vi om nogle af de vigtigste

Læs mere

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 17-6-214 Sagsnr.: 11/47387 Dokumentnr.: 26 Sagsbehandler: Sekretariatet Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 214 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014 Sag 21/2013 (1. afdeling) Københavns Kommune (advokat Anders Valentiner-Branth) mod Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og lov om seniorjob. Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og lov om seniorjob. Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11 Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og

Læs mere

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation Annoncering af Jobsøgningsforløb 2013 Kravspecifikation Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Formål og overordnede rammer for annonceringen... 3 1.2. Rammerne for køb af vejledning og opkvalificering... 3 1.3.

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Vejledning om barsel og ferie

Vejledning om barsel og ferie Vejledning om barsel og ferie Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Vejledningen beskriver alene feriereglerne i relation til

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Udarbejdet i april 2013 af Jobcenter Hedensted Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Tlf. 79 75 54 00 www.hedensted.dk/jobcenter Resultatrevision 2012 1 Indhold

Læs mere

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Indhold Indledning... 2 Tilmelding som arbejdssøgende... 2 Råd og vejledning om job

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008 Maj 2008 Jobindsats.dk en verden af nye muligheder En verden af nye muligheder Nu er det snart et år siden, vi lancerede Jobindsats.dk. Et antal besøg på mellem 7.000 og 8.000 hver måned vidner om, at

Læs mere

FRIKOMMUNEVEDTÆGT. Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang. Gentofte Kommune 2012-2015

FRIKOMMUNEVEDTÆGT. Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang. Gentofte Kommune 2012-2015 FRIKOMMUNEVEDTÆGT Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang Gentofte Kommune 2012-2015 Forsøgsbeskrivelser Beskæftigelsesområdet... 3 Borgerens eget kontaktforløb mulighed for at vælge form og indhold

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 28. december 2011

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 28. december 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 28. december 2011 16. december 2011. Nr. 1350. Bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Fars barselsorlov. For privatansatte og ledige

Fars barselsorlov. For privatansatte og ledige Fars barselsorlov For privatansatte og ledige Indhold Indledning... 3 Oversigt over orloven... 4 Orlovens længde... 5 Fædreorlov... 5 Forældreorlov... 5 Forlængelse af orloven... 6 Retsbaseret forlængelse

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 29. april 2010. Nr. 470. Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland I medfør af 41, stk. 7, 53, stk. 9, og

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Morten Gatzwiller mgw@star.dk

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Morten Gatzwiller mgw@star.dk Fra ufaglært til faglært på rekordtid Relevant beskæftigelseslovgivning Morten Gatzwiller mgw@star.dk Onsdag den 5. marts 2014 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Læs mere

Ledig og hvad nu? Her i pjecen kan du søge svar på en række spørgsmål, der typisk melder sig hos dig, der er blevet ledig.

Ledig og hvad nu? Her i pjecen kan du søge svar på en række spørgsmål, der typisk melder sig hos dig, der er blevet ledig. Ledig og hvad nu? Ledig og hvad nu? Her i pjecen kan du søge svar på en række spørgsmål, der typisk melder sig hos dig, der er blevet ledig. y Hvilke papirer skal du aflevere? y Hvordan bliver dagpengene

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Appendiks. Samtaler og kontakt

Appendiks. Samtaler og kontakt Appendiks Samtaler og kontakt 1. Afskaffelse af a-kassens rådighedsvurdering ved sygdom A-kassens rådighedsvurdering af ledige dagpengemodtagere ved sygdom afskaffes, da a-kassen altid skal vurdere, om

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret

Lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret Lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

Læs mere

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger N OTAT Konsekvenser af refusionsomlægningen og budgetlægning for 2016 Lovforslag om en refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet forventes fremsat i uge 13. I den forbindelse udsender KL et regneark

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Ændrede regler pr. 1. januar 2001

Ændrede regler pr. 1. januar 2001 Ændrede regler pr. 1. januar 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 foretages der en række ændringer i de regler, som Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsformidlingen administrerer. Her følger en oversigt

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Til og med august 2014 19. september 2014 Michel Klos 1 Indhold Indledning... 3 Dagpenge:... 4 13.850 mistede deres dagpengeret

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

De nye opgaver i jobcenteret hvor ligger udfordringerne

De nye opgaver i jobcenteret hvor ligger udfordringerne NOTAT De nye opgaver i jobcenteret hvor ligger udfordringerne 1. august 2009 overtager kommunerne de opgaver, der nu ligger i den statslige del af jobcenteret. De fleste af de opgaver, staten i jobcenteret

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATS. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt.

BESKÆFTIGELSESINDSATS. Indhold. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt. Ændringer siden seneste udgave (Februar 2015) er understreget og indarbejdet. [ ] = Ikke optrykt. Love [Kommunefinansieringslov: Lov nr. 994 af 30/8 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige

Læs mere

Tidlig indsats i Frederikshavn Kommune for forsikrede ledige

Tidlig indsats i Frederikshavn Kommune for forsikrede ledige Denne rapport omhandler tidlig indsats for forsikrede ledige i Frederikshavn Kommune. Målgruppen for indsatsen har været nyledige dagpengemodtagere over 30 år. Rapporten beskriver resultater og erfaringer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget i alt 645.060-211.591 00.32 Fritidsfaciliteter 2.441-2.265 På denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedr. drift og anlæg af fritidsfaciliteter 00.32.35 Andre fritidsfaciliteter 2.441-2.265

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid

SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid Supplerende dagpenge side 1 Indhold 1. Forord... 2 1.1 Fakta om supplerende dagpenge:... 2 2. Rådighed og supplerende dagpenge...

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg SAMARBEJDSAFTALE mellem Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg og Dansk Metal Silkeborg-Favrskov FOA Silkeborg-Skanderborg FTF-A HK Østjylland 3F Silkeborg om én indgang for ledige a-kasse medlemmer i første

Læs mere

Reformer og Rummelighed. Vejledningsjura. Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk

Reformer og Rummelighed. Vejledningsjura. Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk Reformer og Rummelighed Vejledningsjura Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk Kontanthjælpsreformen Grundlag og baggrund for reformen Målgrupper i LAB 2 Uddannelseshjælp og kontanthjælp efter

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

Læs mere

Velkommen til Jobcenter Københavns karrierecenter

Velkommen til Jobcenter Københavns karrierecenter Velkommen til Jobcenter Københavns karrierecenter Generelle informationer Tilmelding på Jobnet.dk Som ledig skal du være tilmeldt Jobnet.dk med et godkendt CV. Indenfor de første fi re uger af din ledighedsperiode

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Page 1 of 5 REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Uddannelse til ledige målrettes virksomhedernes behov Styrket kontakt mellem ledige og jobcenter Løft i jobcentrenes service til virksomhederne

Læs mere

Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger

Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger Bilag 3 til kredsuds. nr. 070 af den 2. september 2011 september 2011 Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger Dette notat redegør for regelgrundlaget vedrørende de løntilskuds- og jobrotationsordninger,

Læs mere