Effekter af virksomhedsrettet aktivering i den aktive arbejdsmarkedspolitik
|
|
- Tina Bagge
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Effekter af virksomhedsrettet aktivering i den aktive arbejdsmarkedspolitik Michael Rosholm & Michael Svarer
2 Indholdsfortegnelse 1 Resume Indledning Analyser på danske data Analyse af virksomhedsrettet aktivering i Hurtigt i gang forsøget Analyse af de virksomhedsrettede aktiveringsinstrumenter Opsummering af analyse på danske data Litteratursurvey Danske studier Rosholm & Svarer (2008) Munch & Skipper (2008) Jespersen m. fl. (2008) og Christensen & Jacobsen (2009) Pons & Arendt (2010) Bolvig m. fl. (2003) og Graversen (2004) Opsummering af danske studier Internationale studier Virksomhedsrettet aktivering for unge under Tyske effektstudier Schweiziske effektstudier Øvrige effektstudier Internationale fortrængningsstudier Opsummering af litteraturen Perspektivering... 34
3 1 Resume Denne analyse består af to elementer. For det første indeholder den empiriske analyser af effekterne af den virksomhedsrettede aktivering i Danmark. Disse er dels baseret på arbejdsmarkedsforsøget Hurtigt i gang og dels baseret på Arbejdsmarkedsstyrelsens forløbsdata. For der andet præsenteres en oversigt over fundne effekter af virksomhedsrettet aktivering i den danske og den internationale arbejdsmarkedslitteratur. Brugen af virksomhedsrettet aktivering udgør ca. 30 % af al aktivering i Danmark, resten er vejledning og opkvalificering. Den virksomhedsrettede aktivering kan typisk opdeles efter om den finder sted i private virksomheder eller i offentlige virksomheder. Der er flere potentielle effekter af virksomhedsrettet aktivering. Der kan være en såkaldt sorteringseffekt. Denne henviser til at tilstedeværelse af aktivering kan påvirke sandsynligheden for at en person, som har mistet eller står for at miste sit job, overhovedet anmoder om dagpenge eller kontanthjælp. Der kan være en motivationseffekt, der påvirker ledige til at ændre søgeadfærd ved udsigten til at skulle påbegynde et aktiveringsforløb. I den periode hvor aktiveringen foregår taler man om en fastlåsningseffekt, idet ledige typisk ønsker at færdiggøre aktiveringsforløbet og/eller reducerer deres søgeaktivitet og hermed har en lavere sandsynlighed for at finde beskæftigelse. Efter endt aktivering tales der en programeffekt, der henviser til, at aktiveringen påvirker sandsynligheden for at finde beskæftigelse. Der er i forbindelse med virksomhedsrettet aktivering også mulighed for en såkaldt fortrængningseffekt. Denne henviser til at brugen af støttet beskæftigelse i private og offentlige virksomheder kan fortrænge ordinær beskæftigelse. Endelig kan der naturligvis også forekomme såkaldte generelle ligevægtseffekter i det omfang den aktive indsats påvirker eksempelvis løndannelsen. Sidstnævnte berøres dog ikke i denne gennemgang. De analyser, der refereres i denne rapport, tager alle højde for, at der kan være en selektion af ledige ind i forskellige aktiveringsforanstaltninger. Hvis det eksempelvis er tilfældet, at det især er relativt stærke ledige der kommer i private løntilskudsjob kan manglende korrektion herfor lede til, at der beregnes en for positiv effekt af denne type aktivering. Det er derfor vigtigt at tage højde for
4 selektionen ind i aktiveringstyper. Undersøgelserne som diskuteres i denne rapport korrigerer for selektionseffekter enten ved at benytte randomiserede forsøg eller ved at anvende statistiske metoder, der adresserer selektionsproblematikken. Der er ikke fundet analyser, der direkte estimerer sorteringseffekter af den virksomhedsrettede aktivering. Der er dog studier der tyder på, at selve tilstedeværelsen af et aktivt arbejdsmarkedspolitisk regime generelt kan reducere tilgangen til ledighed og hermed bidrage til, at antallet allet af ledige falder (se eksempelvis Dahlberg, Johansson & Mörk, 2009, og Slotsholm, 2010). I det omfang denne effekt også er til stede for den virksomhedsrettede aktivering vil resultaterne præsenteret i denne rapport undervurdere effekten af virksomhedsrettet aktivering på omfanget af ledighed. De tre hovedeffekter af aktivering kan illustreres som vist i figur 1. Figur 1: Effekten af aktivering på afgang fra ledighed Note: Den tynde optrukne linje viser afgangsraten fra ledighed i fravær af aktivering. Denne er typisk aftagende med ledighedsperiodens længde. De tykt optrukne linjer viser de forventede effekter af de tre effekter på afgangsraten fra ledighed. Selvom der er fundet motivationseffekter af aktivering generelt (se eksempelvis Black m. fl, 2003, Geerdsen, 2006 og Rosholm & Svarer, 2008), så er der ikke studier der udelukkende har set på
5 motivationseffekter af virksomhedsrettet aktivering. I denne rapport vises nye resultater fra Hurtigt i gang forsøget, der viser positive motivationseffekter af virksomhedsrettet aktivering. Hovedparten af de studier, der refereres i denne rapport, har således fokus på at måle fastlåsnings- og programeffekten af virksomhedsrettet aktivering. Denne analyse gennemgår ca. 30 danske og internationale artikler, der har estimeret effekten af virksomhedsrettet aktivering som instrument med henblik på at hjælpe ledige tilbage i beskæftigelse. De overordnede konklusioner fra de præsenterede analyser og den danske og internationale litteratur er: Der er tegn på motivationseffekter af virksomhedsrettet aktivering. Dvs. tilstedeværelsen af virksomhedsrettet aktivering gør, at ledige hurtigere finder beskæftigelse allerede før de deltager i virksomhedsrettet aktivering. Deltagelse i private løntilskudsjob er med til at forkorte ledighedsperioden, fastholde den efterfølgende beskæftigelse, og har samtidig en positiv effekt på lønindkomsten. Der er endvidere ikke noget der tyder på, at brugen af private løntilskud fortrænger ordinær beskæftigelse. Tværtimod viser de få studier der findes, at nettobeskæftigelsen øges som følge af brugen af private løntilskud. Deltagelse i offentlige løntilskudsjob har i mange studier en negativ effekt på beskæftigelsessandsynligheden. Der er studier både danske og internationale der finder, at deltagelse i offentlige løntilskudsjob kan lede til kortere ledighed, men de fleste danske og internationale studier finder, at ledighedsperioden forlænges, hvis den ledige deltager i et offentligt løntilskudsjob.
6 Deltagelse i virksomhedspraktik har generelt en positiv effekt på afgangen til beskæftigelse. Således findes der i den nye analyse, der præsenteres i rapporten, ikke signifikante fastlåsningseffekter, og der er en positiv programeffekt for de fleste ledige.
7 2 Indledning Med den seneste ændring i refusionssystemet i Danmark er der lagt op til en øget brug af virksomhedsrettet aktivering. Den virksomhedsrettede aktivering udgør, lidt afhængigt af opgørelsesmetoden, ca. 30 % af den samlede aktivering. I denne litteraturoversigt gennemgås en række danske og internationale studier der har evalueret effekterne af virksomhedsrettet aktivering. Fokus i denne oversigt er således kun på den virksomhedsrettede aktivering og ikke den store del af aktiveringsindsatsen, der kan kategoriseres som vejledning eller opkvalificering 1. Der findes to nylige oversigtsartikler (fra 2010), der gennemgår den internationale litteratur af hele aktiveringsindsatsen (se Kluve (2010) og Card m. fl. (2010)). Konklusionerne fra disse to artikler vil blive inddraget i slutningen af denne rapport, hvor vi perspektiverer resultaterne. Der er flere potentielle effekter af virksomhedsrettet aktivering. Der kan være en såkaldt sorteringseffekt. Denne henviser til at tilstedeværelsen af et aktivt arbejdsmarkedspolitisk regime kan påvirke sandsynligheden for at en person, der har mistet sit job, overhovedet anmoder om dagpenge eller kontanthjælp. Der kan være en motivationseffekt, der påvirker ledige til at ændre søgeadfærd ved udsigten til at skulle påbegynde et aktiveringsforløb. I den periode, hvor aktiveringen pågår, findes ofte en fastlåsningseffekt, idet ledige typisk ønsker at færdiggøre aktiveringsforløbet og/eller reducerer søgeaktiviteten og hermed har en lavere sandsynlighed for at finde beskæftigelse. Efter endt aktivering er der en programeffekt der henviser til at aktiveringen påvirker sandsynligheden for at finde beskæftigelse. Der er i forbindelse med virksomhedsrettet aktivering også mulighed for en såkaldt fortrængningseffekt. Denne henviser til, at brugen af støttet beskæftigelse i private og offentlige virksomheder kan fortrænge ordinær beskæftigelse. Endelig kan der naturligvis også forekomme såkaldte generelle ligevægtseffekter i det omfang den aktive indsats påvirker eksempelvis løndannelsen. Sidstnævnte berøres dog ikke i denne gennemgang. 1 I rapporten Effekter af samtaler i den aktive arbejdsmarkedspolitik af Rosholm & Svarer (2011) gennemgås effekterne af brugen af samtaler. Rapporten findes på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside:
8 I litteraturgennemgangen vil der blive præsenteret studier, der måler fastlåsnings-, program- og fortrængningseffekter. Der er ikke lykkedes at lokalisere studier, der har analyseret sorterings- og motivationseffekter af den rent virksomhedsrettede aktivering. Der indledes med en række kvantitative analyser af på danske data. Her undersøges effekterne af de forskellige typer af virksomhedsrettet aktivering. Denne analyse bidrager med et skøn på motivationseffekten af virksomhedsrettet aktivering og effekten af virksomhedspraktik. Det har ikke været muligt at finde andre undersøgelser, der har undersøgt disse to aspekter ved den virksomhedsrettede aktivering. De analyser, der refereres i denne rapport, tager alle højde for, at der kan være en selektion af ledige ind i forskellige aktiveringsforanstaltninger. Hvis det eksempelvis er tilfældet, at det især er relativt stærke ledige der kommer i private løntilskudsjob kan manglende korrektion herfor lede til, at der beregnes en for positiv effekt af denne type aktivering. Det er derfor vigtigt at tage højde for selektionen ind i aktiveringstyper. Undersøgelserne som diskuteres i denne rapport korrigerer for selektionseffekter enten ved at benytte randomiserede forsøg eller ved at anvende statistiske metoder, der adresserer selektionsproblematikken. Hoveddelen af analysen består af et litteraturstudium af de ca. 30 danske og internationale artikler vi har identificeret, der foretager kvantitative evalueringer af brugen af virksomhedsrettet aktivering i forhold til at bringe ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Først vil de få danske studier på området blive præsenteret. Disse vil herefter blive sammenholdt med resultater fra den internationale litteratur. Der vil i fremstillingen så vidt muligt blive skelnet mellem effekten fra forskellige former for virksomhedsrettet aktivering. Rapporten afsluttes med en perspektivering af brugen af virksomhedsrettet aktivering.
9 3 Analyser på danske data I dette afsnit præsenteres to empiriske analyser med henblik på at undersøge effekterne af virksomhedsrettet aktivering. Den ene er en opfølgning på det arbejdsmarkedspolitiske tiltag Hurtigt i gang, som blev gennemført i 2005/2006. Dette har tidligere været evalueret af blandt andet Graversen & van Ours (2008), Rosholm (2008), Vikstrøm, Rosholm & Svarer (2011), og Blasco & Rosholm (2011). I denne rapport vil fokus være på effekten af den virksomhedsrettede aktivering i indsatsen 2. Den anden analyse undersøger fastlåsnings- og programeffekterne af de forskellige virksomhedsrettede aktiveringsinstrumenter på Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM data. 3.1 Analyse af virksomhedsrettet aktivering i Hurtigt i gang forsøget Hurtigt i gang var et randomiseret forsøg rettet mod forsikrede nyledige. Det fandt sted i Sønderjyllands og Storstrøms amter i vinteren og foråret Nyledige i perioden november 2005-februar 2006 blev delt tilfældigt i en deltager- og en kontrolgruppe. Kontrolgruppen fik den gængse arbejdsmarkedspolitiske indsats, mens deltagergruppen modtog en intensiveret indsats, bestående af et informationsbrev i anden ledighedsuge, et intensivt jobsøgningskursus i ledighedsuge, herefter hyppige samtaler med en jobkonsulent (hver uge i Storstrøms amt, hver anden uge i Sønderjyllands amt) indtil 4 måneders ledighed, hvor den stod på aktivering i mindst tre måneder. Der var således tale om en intensiveret indsats på alle fronter, både med hensyn til jobsøgningsassistance, vejledning og monitorering af søgeaktivitet form af samtaler, og tidlig aktivering. Forsøget er blevet evalueret af Graversen og van Ours (2008) og Rosholm (2008), som fandt, at deltagergruppen gennemsnitligt havde to ugers kortere ledighed end kontrolgruppen. Den samlede indsats viste sig således at være yderst effektiv. Blasco & Rosholm (2011) fandt, at den største effekt 2 Da omfanget af virksomhedsrettet aktivering i Hurtig i gang 2 er meget beskedent vil der ikke undersøges for motivationseffekter i dette forsøg.
10 stammer fra en reducktion af ledighedsperiodens længde, men at der for mænd var en ekstra effekt i form af længerevarende beskæftigelse efterfølgende. Formålet i denne rapport er at undersøge om der kan identificeres motivationseffekter af den virksomhedsrettede aktiveringsindsats i forsøget. Der var i alt 353 ledige, der deltog i virksomhedsrettet aktivering under Hurtigt i gang. Disse var fordelt med 38 i privat jobtræning, 181 i virksomhedspraktik og 134 i offentlige jobtræning. I forhold til at undersøge, om der var en motivationseffekt af den virksomhedsrettede indsats, vælges samme empiriske fremgangsmåde som i Rosholm & Svarer (2008). Grundideen er at undersøge om den individuelle sandsynlighed for at blive aktiveret inden for kort tid påvirker afgangsraten fra ledighed allerede inden aktiveringen påbegyndes. Den statistiske model tager endvidere højde for den selektion, der måtte være med hensyn til hvem blandt de ledige, der deltager i de forskellige former for aktivering. 3 Tabel 1 viser estimationsresultaterne for Hurtigt i gang forsøget. Da der er relativ få ledige med i forsøget har det ikke været muligt at opdele den virksomhedsrettede aktivering på de tre undergrupper nævnt ovenfor. I næste afsnit præsenteres effektmål på et mere detaljeret niveau. Tabel 1: Motivations-, fastlåsnings- og program effekt af virksomhedsrettet aktivering i Hurtig i gang forsøget Koefficient Standard afvigelse Motivationseffekt 16,059 8,135 Fastlåsningseffekt -0,517 0,122 Programeffekt -0,042 0,136 Note: tal angivet med fed indikerer, at koefficienten er signifikant forskellig fra 0 på et 5 % signifikansniveau. Koefficienten angiver effekten på afgangsraten fra ledighed. En positiv (negativ) koefficient betyder, at afgangsraten øges (reduceres). Tabel 1 viser, at der er en positiv motivationseffekt af virksomhedsrettet aktivering i Hurtigt i gang forsøget. Det vil sige, at ledige, der havde en større risiko for at bliver aktiveret inden for kort tid, 3 For en præsentation af detaljerne i den statistiske model henvises til Rosholm & Svarer (2008).
11 havde en større afgangsrate fra ledighed. Til gengæld var der også en signifikant fastholdelseseffekt af selve deltagelsen i virksomhedsrettet aktivering. Det vil sige, at mens aktiveringen pågik oplevede de ledige en lavere afgangsrate fra ledighed. Programeffekten for aktiveringsforløbene i Hurtigt i gang er ikke statistisk signifikant. Ovenstående resultater viser således, at der var positiv motivationseffekt af den virksomhedsrettede aktivering i Hurtigt i gang forsøget. I næste afsnit vil vi se nærmere på effekterne af de enkelte virksomhedsrettede aktiveringsinstrumenter. 3.2 Analyse af de virksomhedsrettede aktiveringsinstrumenter I dette afsnit præsenteres resultaterne fra en analyse af effekterne af de virksomhedsrettede aktiveringsinstrumenter; privat jobtræning, virksomhedspraktik og offentlig jobtræning. Der fokuseres på at identificere fastlåsnings- og programeffekter samtidig med, at der tages højde for den eventuelle selektion, der måtte være af ledige ind i de tre typer af aktivering. Der anvendes en varighedsmodel som i Rosholm & Svarer (2008), dog uden at inkludere motivationseffekter. Analysen er baseret på DREAM data fra Tabel 2 viser fastlåsnings- og program effekter for de tre virksomhedsrettede aktiveringstyper opgjort på køn og på ledige over og under 30 år. 4 Det kunne være interessant at undersøge om effekterne af virksomhedsrettet aktivering varierer med de økonomiske konjunkturer. Det har desværre ikke været muligt med det forhåndenværende datasæt at undersøge om den økonomiske krise fra 2009 og frem har påvirket henholdsvis fastlåsnings- og programeffekterne.
12 Tabel 2: Fastlåsnings- og programeffekter af virksomhedsrettet aktivering Kvinder Mænd Under 30 år Over 30 år Under 30 år Over 30 år Koeff. Std. Afv. Koeff. Std. Afv. Koeff. Std. Afv. Koeff. Std. Afv. Privat løntilskud Fastlåsningseffekt -0,706 0,080-0,528 0,044-0,693 0,071-0,423 0,040 Programeffekt 0,462 0,091 0,775 0,048 0,276 0,104 0,670 0,057 Virksomhedspraktik Fastlåsningseffekt -0,076 0,074-0,028 0,040-0,057 0,092 0,161 0,051 Programeffekt 0,123 0,059 0,102 0,029-0,049 0,072 0,105 0,042 Offentligt løntilskud Fastlåsningseffekt -0,830 0,050-0,891 0,026-0,684 0,061-0,888 0,036 Programeffekt 0,316 0,066 0,287 0,033-0,038 0,121 0,052 0,057 Note: tal angivet med fed indikerer, at koefficienten er signifikant forskellig fra 0 på et 5 % signifikansniveau. Koefficienten angiver effekten på afgangsraten fra ledighed. En positiv (negativ) koefficient betyder, at afgangsraten øges (reduceres). For privat løntilskud er effekterne kvalitativt ens for de fire undergrupper. Der er således en fastholdende effekt på de ledige, mens de er i private løntilskud og derefter er der en positiv programeffekt, som betyder, at de hurtigere finder et job. Det tyder på, at fastlåsningseffekten er større og programeffekten mindre for ledige under 30 end for ledige over 30 år. Det kan skyldes, at de unge aktiveres tidligere i deres ledighedsforløb, hvor afgangsraten fra ledighed i forvejen er relativt høj. Ved at have tidligere aktivering risikeres det således, at man fastholder nogle i aktivering, der ellers vil have haft en god mulighed for at finde job, hvis de havde brugt lidt mere tid på jobsøgning. For ledige i offentlige løntilskud er der også fastlåsningseffekter for alle undergrupper. Til gengæld er det kun kvinder, der efterfølgende oplever en signifikant positiv programeffekt, og denne er langt fra tilstrækkelig til at opveje den kraftige fastlåsningseffekt, således at effekten af offentlige løntilskud er entydigt negativ i den forstand at disse forlænger ledighedsperioden.. For ledige i virksomhedspraktik, som er en kortere form for aktivering i en privat eller offentlig virksomhed, og hvor den ledige beholder sin hidtidige ydelse, er der ikke tegn på fastlåsningseffekter.
13 Ydermere er der for 3 af grupperne signifikant positive programeffekter. Relativt set er effekten af den kortere virksomhedspraktik ikke så positiv som for ledige der har været i eksempelvis privat løntilskudsjob. På den anden side er der i modsætning til de private løntilskudsjob ingen signifikant fastlåsning i virksomhedspraktikforløbene. 3.3 Opsummering af analyse på danske data De to analyser i dette afsnit viser for det første, at der i Hurtigt i gang forsøget er en positiv motivationseffekt af virksomhedsrettet aktivering. Dette er den første analyse, der decideret undersøger, om der er motivationseffekter af virksomhedsrettet aktivering, og den supplerer dermed den litteratur, der finder motivationseffekter af aktivering generelt (se eksempelvis Black m. fl., 2003, Rosholm & Svarer, 2008, og Geerdsen, 2006). Analysen er baseret på et relativt spinkelt datagrundlag, så fremtidige studier må afgøre, hvor robust dette resultat er. For det andet vises, at der er positive programeffekter af alle tre former for virksomhedsrettet aktivering. Ledige, der deltager i virksomhedsrettet aktivering, finder hurtigere job efter at have fuldført aktiveringsforløbet, end ledige der ikke deltager i aktivering. Resultatet er stærkest for privat jobtræning, hvor det gælder for både mænd og kvinder og ledige over og under 30. For virksomhedspraktik er programeffekten signifikant positiv for alle andre grupper end de unge mænd, og der findes heller ikke fastlåsningseffekter af virksomhedspraktik. Offentlige løntilskud har kun positiv programeffekt for kvinder, og der er kraftige fastlåsningseffekter for alle grupper af ledige dagpengemodtagere. Samlet set må det således konkluderes ud fra denne analyse, at offentlige løntilskud er et mindre effektivt aktiverings instrument end både private løntilskud og virksomhedspraktik. Både private løntilskud og virksomhedspraktik bidrager til at reducere varigheden af ledighedsperioden, mens offentlige løntilskud forlænger den.
14 4 Litteratursurvey I dette afsnit gennemgås hovedlinerne i den økonomiske litteratur der beskæftiger sig med at måle effekten af virksomhedsrettet aktivering i den aktive arbejdsmarkedspolitik. Der skelnes i gennemgangen mellem to hovedformer af den virksomhedsrettede aktivering, afhængigt af om den foregår i den private eller offentlige sektor. Det har ikke været muligt at finde studier som evaluerer en international pendant til virksomhedspraktik, ligesom der os bekendt heller ikke foreligger danske analyser (ud over den ovenfor præsenterede) af de isolerede effekter af virksomhedspraktikken. Der vil først være en kort gennemgang af de (få) danske studier, der har undersøgt effekten af virksomhedsrettet aktivering. Herefter gennemgås den internationale litteratur på området, og der trækkes paralleller mellem de danske og internationale resultater. Artiklerne er fundet ved en søgning på en række nøgleord på internettet og i de relevante arbejdspapirserier. Desuden har vi anvendt vort kendskab til området til at identificere en række analyser, lige som vi har kontaktet en række forskere på området. Vi har kun udvalgt artikler inden for den økonomiske litteratur, som anvender kvantitative metoder til at måle effekten af en indsats, som kan karakteriseres som virksomhedsrettet. Derudover tager alle artikler højde for den eventuelle selektion der måtte være i forhold til hvilke typer af ledige der bliver aktiveret. Vi har kun udvalgt artikler, som enten er endeligt publiceret eller er udkommet som arbejdspapir eller rapport. Det vil sige, at vi har fravalgt resultater fra ikke-færdige forskningsprojekter, specialer, og andet ikke publiceret arbejde. Den traditionelle tilgang ville her tilsige yderligere at begrænse analysen til kun at omfatte endeligt publiceret arbejde i tidsskrifter med en referee-proces, men det er vurderet, at dette ville fjerne for meget af litteraturen på området, som trods alt i overvejende grad er foretaget af forskere med gode navne inden for dette område. Der er en del arbejdspapirer, som aldrig bliver publiceret i et tidsskrift, ofte fordi nyhedsværdien er begrænset (resultatet er set før, og/eller der bidrages ikke med noget metodologisk) eller på grund af såkaldt publikationsbias (resultaterne er ikke statistisk signifikante). Vi har endvidere begrænset os til at søge i den dansk- og engelsksprogede
15 litteratur. Vi er dog relativt sikre på, at gennemgangen rimeligt godt opsummerer litteraturen på området således afgrænset, om end det ikke kan udelukkes at artikler er blevet overset. 4.1 Danske studier Brugen af virksomhedsrettet aktivering har i de seneste år ligget nogenlunde konstant i Danmark. Som tabel 1 viser udgør den virksomhedsrettede del af aktiveringsindsatsen ca. 30 % af den samlede aktivering. Tabel 1: Aktiveringsomfang målt på aktiveringsformer Dagpengemodtagere Private løntilskud 0,08 0,07 0,07 0,06 0,05 0,03 Offentlige løntilskud 0,16 0,13 0,14 0,14 0,16 0,14 Virksomhedspraktik 0,08 0,07 0,08 0,07 0,09 0,16 Vejledning og opkvalificering 0,67 0,72 0,70 0,69 0,67 0,66 Kilde: Der er i det seneste år sket om stigning i brugen af virksomhedspraktik, som er et kortere ulønnet praktikophold i private virksomheder. Der er en række danske studier, der har undersøgt effekten af virksomhedsrettet aktivering. Neden for gennemgås hovedresultaterne fra disse. Først gennemgås en række studier baseret på data for dagpengeberettigede ledige. Her vil der først være fokus på kortsigtseffekter af virksomhedsrettet aktivering og dernæst på langsigtseffekter. Herefter præsenteres et studie, der ser på fortrængningseffekter af løntilskud, og endelig præsenteres to studier, der ser på effekten af virksomhedsrettet aktivering for kontanthjælpsmodtagere.
16 4.1.1 Rosholm & Svarer (2008) Rosholm & Svarer (2008) analyserer effekten af aktivering af dagpengeberettigede ledige med henblik på at evaluere tre effekter af aktivering. For det første undersøges, om der er en motivationseffekt af aktivering. Dernæst om deltagelse i aktivering fastholder ledige på dagpenge og endelig om afsluttet aktivering påvirker afgangsraten fra ledighed. Motivationseffekten måles ikke separat for den del af aktiveringsindsatsen, der er virksomhedsrettet, og det kan derfor ikke afgøres, i hvilket omfang den motivationseffekt der findes, kan henføres til den virksomhedsrettede aktivering. Analysen er baseret på dagpengeberettigede ledige, der blev ledige i , og der anvendes en varighedsmodel til at måle om aktivering påvirker afgangsraten fra ledighed til selvforsørgelse. Der korrigeres for deltagelse i aktivering ved hjælp af timing-of-events modellen. 5 Analysen finder, at der er en motivationseffekt af aktivering generelt, og at denne reducerer ledighedslængden med ca. 2,5 uger. Derudover findes, at deltagelse i private og offentlige løntilskudsjob har en fastholdelseseffekt. Fastholdelsen er størst for offentlige løntilskud. For private løntilskud er der en efterfølgende signifikant positiv effekt på afgangen fra ledighed til selvforsørgelse. En tilsvarende ex post effekt findes ikke for offentlige løntilskudsjob. Samlet set medfører deltagelse i et privat løntilskudsjob en reduktion i den gennemsnitlige ledighedslængde på ca. 1 uge (når der ikke inkluderes motivationseffekt), mens deltagelse i et offentligt løntilskudsjob forlænger ledighedsperioden med ca. 1,5 uger. Denne undersøgelse fokuserer på kortsigtseffekten af aktivering for dagpenge berettigede ledige. Det undersøges med andre ord om deltagelse i virksomhedsrettet aktivering har en umiddelbar effekt på længden af ledighedsforløbet. Der findes tre andre danske studier, som ligeledes beskæftiger sig med dagpengeberettigede ledige, men som betragter en længere tidshorisont og undersøger om deltagelse i virksomhedsrettet aktivering påvirker de lediges beskæftigelsessituation i en årrække efter aktiveringsforløbet. Disse gennemgås i næste underafsnit. 5 Se Abbring & van den Berg (2003) for en gennemgang af timing-of-events modellens egenskaber.
17 4.1.2 Munch & Skipper (2008) Her ses på forsikrede personer, som bliver ledige i perioden Disses forløb analyseres, som i artiklen oven for, i en timing-of-events analyse, men der ses også på effekterne af deltagelse på den efterfølgende varighed af beskæftigelse og på den realiserede timeløn. I modsætning til Rosholm & Svarer (2008) analyseres der her på delpopulationer. Resultaterne er således opdelt på køn, alder og uddannelse. Som i Rosholm og Svarer (2008) findes der for de fleste stikprøver, at offentlige løntilskud forøger varigheden af den samlede ledighedsperiode signifikant. Ydermere findes, at den efterfølgende beskæftigelsesperiode bliver kortere. For ledige over 49 medfører deltagelse i offentlig jobtræning dog en forlængelse af et efterfølgende beskæftigelsesforløb. Der findes derudover en negativ effekt på timelønnen. I forhold til private løntilskud findes der blandede resultater på tværs af de forskellige undergrupper. Der er en overordnet tendens til, at der er en stigning i afgangsraten til beskæftigelse mens de ledige er i aktivering. Der er således ikke tegn på fastholdelseseffekter tværtimod. Efter afsluttet aktivering, er der - i modsætning til Rosholm & Svarer (2008) ikke nogen signifikant positiv effekt på afgangsraten til beskæftigelse og for nogle undergrupper er programeffekten signifikant negativ. Forskellen i resultater skyldes formentlig primært, at Munch & Skipper (2008) lader fastlåsningseffekten inkludere ledige der finder ordinær beskæftigelse på den arbejdsplads hvor de har været i løntilskud, også efter tilskuddets ophør. Det betyder at den traditionelle definition af fastlåsnings- og programeffekt opbrydes og sammenligneligheden med andre studier baseret på varighedsanalyse vanskeliggøres. Den samlede effekt opdelt på undergrupper varierer også. For nogle undergrupper reducerer privat løntilskud ledighedsperioden og for andre forlænger den ledighedsperioden. Til gengæld finder Munch & Skipper (2008), at privat løntilskud forlænger den efterfølgende beskæftigelsesperiode. Effekterne på udfald efter afsluttet ledighed er ikke korrigeret for længden af den forudgående ledighedsperiode, hvilket også bemærkes af forfatterne. Dette indebærer, at disse aktiveringseffekter
18 kan omfatte effekten af at have været langvarigt ledig (i det omfang der findes en sådan effekt), idet de aktiverede typisk har været ledige væsentligt længere end de ikke-aktiverede Jespersen m. fl. (2008) og Christensen & Jacobsen (2009) Fælles for de to studier der gennemgås her er, at de benytter matching estimatorer til at måle effekten af at deltage i virksomhedsrettet aktivering. I Jespersen m. fl. (2008) benyttes en stikprøve bestående af dagpengeberettigede ledige, der deltager i aktivering i Disse følges 10 år frem til I Christensen & Jacobsen (2009) benyttes en stikprøve af dagpengeberettigede ledige, der deltager i aktivering i Disse følges 4 år frem til De to studier skelner mellem fastholdelseseffekter og programeffekter. Derudover foretager Jespersen m. fl. (2008) også en cost-benefit analyse af den virksomhedsrettede aktivering. Begge studier undersøger, om den lediges beskæftigelsesstatus påvirkes af deltagelse i henholdsvis private og offentlige løntilskud. De finder begge, at der i det første år efter deltagelse sker en fastholdelseseffekt i begge former for løntilskud. Dvs. beskæftigelsesgraden for ledige, der deltager i virksomhedsrettet aktivering, er lavere end for ledige, der ikke modtager aktivering. Herefter forbedrer deltagelse i private løntilskud beskæftigelsessituationen for ledige. I begge studier findes således, at ledige, der har deltaget i private løntilskud, har en signifikant højere beskæftigelsessandsynlighed end ledige, der ikke har været i aktivering. For offentlige løntilskud findes der ikke en statistisk signifikant effekt på den efterfølgende beskæftigelsessituation. I Jespersen m. fl. (2008) analyseres også om den årlige indkomst påvirkes af deltagelse i virksomhedsrettet aktivering. Her findes der en positiv effekt på lønindkomsten af private løntilskud i alle år inklusive det år, hvor den ledige aktiveres. For offentlige løntilskud findes ligeledes en positiv effekt på lønindkomsten i de første fire år efter deltagelse.
19 I Jespersen m. fl (2008) foretages endvidere en cost-benefit analyse af virksomhedsrettet aktivering. Det er faktisk den eneste cost-benefit analyse af virksomhedsrettet aktivering, der kan opspores (når der bortses fra en Vismandsrapport fra 2007). I cost-benefit analysen antages, at den produktion, den ledige bidrager med i løntilskudsjobbet, svarer til forskellen mellem den udbetalte løn og løntilskuddet. Opgjort over den tiårige periode findes, at det tilbagediskonterede nettoafkast ved private løntilskudsjob er kroner, mens det tilsvarende beløb for offentlige løntilskudsjob er kroner. Det konkluderes således, at begge former for virksomhedsrettet aktivering er samfundsøkonomisk attraktive. De to studier der er gennemgået i dette afsnit giver således samme billede af effekten af virksomhedsrettet aktivering som Rosholm & Svarer (2008), mens Munch & Skipper generelt finder tilsvarende effekter, selv om de ser lidt mindre gavnlige ud for privat løntilskud end i de tre andre artikler. Det gælder dog for alle fire studier, at der er en række mulige effekter af virksomhedsrettet aktivering, der ikke medtages. En af de væsentligste sideeffekter er måske den mulige fortrængning af ordinær beskæftigelse, som løntilskudsjob kan tænkes at have. Der eksisterer blot et enkelt dansk studium, der har forsøgt at undersøge, om løntilskudsjob fortrænger ordinær beskæftigelse. Dette gennemgås i næste underafsnit Pons & Arendt (2010) I artiklen analyseres 2802 virksomheder, der i perioden februar 2006 til november 2006 havde en person ansat med løntilskud. For at sikre en homogen gruppe af virksomheder analyseres kun virksomheder med 1-10 ansatte og med et arbejdssted. Der er således tale om en ret begrænset del af danske virksomheder og i særdeleshed er der tale om meget små virksomheder. Der foretages en matching analyse, hvor der bruges virksomheder, der ikke har haft en person i løntilskud, som kontrolgruppe.
20 I artiklen vurderes det, måned for måned, om ansættelsen af en person med løntilskud påvirker det samlede antal ansættelser og afskedigelser i virksomhederne. Analyseperioden strækker sig over 7 måneder. Der er ikke nogen effekt på ansættelser eller afskedigelser af ordinært ansatte i den første måned efter der ansættes en person i løntilskud. Der er således ikke noget der tyder på, at der sker en umiddelbar substitution af ordinære ansættelser med personer i løntilskud. Efter 7 måneder er der sket en signifikant stigning i antallet af ordinært ansatte med 0,71 mens der har været en stigning i antallet af afskedigelser med 0,45. Samlet set har løntilskuddet således bidraget til at øge den ordinære beskæftigelse med ca. 0,26 jobs pr. løntilskud. Denne positive effekt dækker over, at ca. 40 % af de personer, der er i et løntilskud, bliver ansat på ordinære vilkår, når løntilskuddet udløber Bolvig m. fl. (2003) og Graversen (2004) Der er to danske studier, der har undersøgt effekten af løntilskud for kontanthjælpsmodtagere. Begge studier bruger varighedsmodeller og timing-of-events modellen. I Bolvig m. fl. (2003) analyseres en gruppe på kontanthjælpsmodtagere i Århus Kommune i perioden fra Det er ikke opgjort, om løntilskuddet finder sted i offentlig eller privat regi. Forfatterne finder, at løntilskud forøger afgangsraten til beskæftigelse og at effekten er størst ved aktivering efter omkring 12 mdr. Derudover findes en større effekt for unge og for mænd. I Graversen (2004) analyseres ca kontanthjælpsmodtagere i perioden I denne analyse skelnes der mellem aktivering i offentlige og private løntilskud. Hovedresultatet er at begge former for løntilskud øger afgangsraten til beskæftigelse efter løntilskuddets udløb. Der er dog, især for personer i offentlige løntilskud, tale om at deltagelse i løntilskuddet er med til at fastholde den ledige på kontanthjælp. Der er ikke udregnet samlede effekter af den virksomhedsrettede aktivering på
Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Ledighedsudfordringen Hvad skal vi gøre ved langtidsledighedssituationen? Kickstart? Ydelsesreform? Beskæftigelsesindsats?
Læs mereEffektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker
Læs mereHVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?
HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E R S I T E T
Læs mereWORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?
WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E
Læs mereOverordnede effekter af aktiv arbejdsmarkedspolitik
Overordnede effekter af aktiv arbejdsmarkedspolitik Michael Rosholm & Michael Svarer 22.08.2012 Indholdsfortegnelse 1 Resume... 2 2 Indledning... 5 3 Makroøkonomiske effekter af aktiv arbejdsmarkedspolitik...
Læs mereUdredningsarbejdet om løntilskud og virksomhedspraktik. Del 2: Evidensnotat om effekten af en virksomhedsrettet
NOTAT 2. juli 2012 Udredningsarbejdet om løntilskud og virksomhedspraktik Del 2: Evidensnotat om effekten af en virksomhedsrettet indsats J.nr. 2.kt/sil/nfr 3.kt/ssc 4. kt/cls Baggrund Dette notat sammenfatter
Læs mereJobcentrenes samspil med virksomhederne. fakta om den virksomhedsrettede
Jobcentrenes samspil med virksomhederne fakta om den virksomhedsrettede indsats Jobcentrenes samspil med virksomhederne fakta om den virksomhedsrettede indsats KL 1. udgave, 1. oplag 2013 Pjecen er udarbejdet
Læs mereLedighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Ledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Ledighedsudfordringen Ledighedsudviklingen Status og hvad sker der de nærmeste år Hvad skal vi gøre ved ledighedssituationen?
Læs mereHVAD VIRKER FOR LEDIGE UNGE?
HVAD VIRKER FOR LEDIGE UNGE? En vidensopsamling om effekterne af ydelsessystemets indretning og den aktive beskæftigelsesindsats Januar 2014 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde 20A, 3.
Læs mereAKTIV BESKÆFTIGELSESINDSATS
AKTIV BESKÆFTIGELSESINDSATS September 212 AKTIV BESKÆFTIGELSESINDSATS Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Jørgen Bang-Petersen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA Forlag Udgivet: September 212
Læs mere8. januar 2018 PRIVAT PRAKTIK FÅR FLERE FLYGTNINGE I JOB. Analyse udarbejdet af seniorøkonom Jens Hjarsbech
8. januar 2018 PRIVAT PRAKTIK FÅR FLERE FLYGTNINGE I JOB Analyse udarbejdet af seniorøkonom Jens Hjarsbech HOVEDKONKLUSIONER Mens antallet af flygtninge på integrationsydelsen falder, stiger andelen i
Læs mereALLE KAN BIDRAGE EFFEKTER AF AKTIVE TILBUD I HOLBÆK SEPTEMBER 2018
For at kunne bruge denne forside, skal du åbne masteren og ændre billedet der: Gå ind i fanen Vis og klik Diasmaster. Her kan du skifte billedet og fjerne denne tekst. - Højreklik billedet og anvend Skift
Læs mereUddannelsesaktivering - Hvad ved vi?
Uddannelsesaktivering - Hvad ved vi? Temamøde d. 8. maj 2014 Jacob Nielsen Arendt Professor, Programleder for Arbejdsmarked & Uddannelse Introduktion To nye udgivelser fra KORA: Effekter af uddannelsesaktivering
Læs mereHVAD VIRKER FOR LEDIGE UNGE?
HVAD VIRKER FOR LEDIGE UNGE? En vidensopsamling om effekterne af ydelsessystemets indretning og den aktive beskæftigelsesindsats Januar 2014 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde 20A, 3.
Læs mereN O T A T. Ikke-vestlige indvandreres afgang fra kontanthjælpssystemet
N O T A T Ikke-vestlige indvandreres afgang fra kontanthjælpssystemet September 1 Beskæftigelsesministeriet har undersøgt udviklingen i ikke-vestlige indvandreres afgang fra kontanthjælpssystemet og deres
Læs mereLangtidsledighed og initiativer
Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Langtidsledighed Ledighedens anatomi Konsekvenser af langtidsledighed Danmark og langtidsledighed Aktiv arbejdsmarkedspolitik
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert
Læs mereRebild. Faktaark om langtidsledige
Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige
Læs mereEffekter af samtaler i den aktive arbejdsmarkedspolitik
Effekter af samtaler i den aktive arbejdsmarkedspolitik Michael Rosholm & Michael Svarer 15.11. 2010 Indholdsfortegnelse 1 Resume... 3 2 Indledning... 5 3 Regler og data... 7 3.1 Regelsæt for brugen af
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereÅrskonference Beskæftigelsesworkshop
Årskonference 2014 Beskæftigelsesworkshop Program (13.00-14.25) KORA v. Jacob Nielsen Arendt: Effektivitetsudvikling af aktivering Viborg kommune v. Lis Elgaard Nielsen: Giver fokus på resultater og individuelle
Læs mereResultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final
Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod
Læs mereSTYRTDYK I AKTIVERINGEN
12. juni 27 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 337721 Resumé: STYRTDYK I AKTIVERINGEN Analysen viser, at antallet af påbegyndte aktiveringsforløb er styrtdykket i årets første kvartal i forbindelse med etableringen
Læs mereMange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering
Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede
Læs mereForsøget er blevet evalueret af Michael Rosholm og Michael Svarer i samarbejde med Rambøll, og resultaterne er nu klar til offentliggørelse.
N O T A T 22. august 2011 Ny viden om indsatsen for unge J.nr. 2009-00906 2. kontor/sil/upe Baggrund Projekt Unge Godt i gang blev gennemført i perioden fra november 2009 til december 2010. Målgruppen
Læs mereResultatrevision. Jobcenter Skive
Resultatrevision Jobcenter Skive 2013 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 1.1 Resumé... 3 2.0 Resultatoversigt... 5 2.1 Ministerens mål... 5 2.1.1 Unge i uddannelse... 5 2.1.2 Tilgang til førtidspension... 5
Læs mereFakta. om jobcentrenes indsats
Fakta om jobcentrenes indsats 1 2 Yderligere information findes på www.kl.dk/jobcenter Udgivet af KL Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Weidekampsgade 1 DK-23 København S Telefon: 33 7 33 7 3 Fakta
Læs mereNY CHANCE TIL ALLE HALTER
16. april 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: NY CHANCE TIL ALLE HALTER Vurderet ud fra regeringens egne målsætninger halter NY CHANCE TIL ALLE, og værst ser det ud med hensyn til målet
Læs mereNotatet ser ikke på nytteindsats, der er en særlig form for virksomhedspraktik, hvor formålet kun er, at den ledige arbejder for sin ydelse.
N O T A T Analysenotat om virksomhedspraktik April 2017 J.nr. Arbejdsmarkedspolitik Arbejdsmarkedsfastholdelse Indledning Dette notat indgår i analysematerialet vedrørende forenkling af lov om en aktiv
Læs mereStigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 12, 24. juni 2011 Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud, side 1 20.000 udenlandske statsborgere arbejder i Danmark,
Læs mereMetodeudviklingsprojekt for langtidsledige dagpengemodtagere i Rebild. Supplerende DREAM-dataanalyse, 3 mdr. efter endt forløb
Metodeudviklingsprojekt for langtidsledige dagpengemodtagere i Rebild Supplerende DREAM-dataanalyse, 3 mdr. efter endt forløb 1. Analyse af jobeffekter efter 3 måneder Dette notat skal ses som supplement
Læs mereDen samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.
Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs -, Beskæftigelses - og kulturudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I
Læs mereEffektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber for ledige
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Center for Inklusion og Beskæftigelse NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereOverligger: Servicetjek af Flexicuritymodellen
Overligger: Servicetjek af Flexicuritymodellen Disruptionrådets sekretariat Januar 18 Servicetjekket af flexicuritymodellen viser, at der på det danske arbejdsmarked stadig er en høj grad af fleksibilitet
Læs mereFra effektmåling til evidensbaseret praksis
Fra effektmåling til evidensbaseret praksis - erfaringer fra Hurtigt i gang forsøget Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Det fundamentale evalueringsproblem Vi har et udfald, fx omfang
Læs mereVirksomhedspraktik til flygtninge
Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens
Læs mereTidlig indsats i Frederikshavn Kommune for forsikrede ledige
Denne rapport omhandler tidlig indsats for forsikrede ledige i Frederikshavn Kommune. Målgruppen for indsatsen har været nyledige dagpengemodtagere over 30 år. Rapporten beskriver resultater og erfaringer
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereLO s jobcenterindeks og indikatorer
Sagsnr. 08-436 Den 12. juni 2017 LO s jobcenterindeks og indikatorer LO s jobcenterindeks er udarbejdet for at kunne give et øjebliksbillede af jobcentrenes aktive indsats målt på forskellige indsatsområder,
Læs mereLedige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den
Læs mereArbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København kvartal 1997
Nr. 19. 28. august 1998 INDHOLD...Side Eventuel henvendelse tlf.: 33 66 28 39 Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 1.-4. kvartal 1997... 1 Bent Regner Andersen... 33 66 28 16 Arbejdsmarkedspolitiske
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal
Læs mere6 tegn på at integrationsindsatsen er styrket
Fakta om økonomi Februar 217 6 tegn på at integrationsindsatsen er styrket I perioden 214-216 var der en markant stigning i flygtningetilstrømningen, hvilket har lagt et stort pres på integrationsindsatsen
Læs mereDen aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser
Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,
Læs mereAMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland
AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Juni 2018 Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereNøgletal for reform af førtidspension og fleksjob
Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport
Læs mereKvantitativ evaluering af. Hurtig i gang 2. Michael Rosholm & Michael Svarer 14. september 2009
Kvantitativ evaluering af Hurtig i gang 2 1 Kvantitativ evaluering af Hurtig i gang 2 Af Michael Rosholm & Michael Svarer 14. september 2009 Kvantitativ evaluering af Hurtig i gang 2 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereJOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011
JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereDen aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene
Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereArbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 4. kvartal 1998
Nr. 11. 12. maj 1999 INDHOLD...Side Eventuel henvendelse tlf.: 33 66 28 39 Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 4. kvartal 1998... 1 Bent Regner Andersen... 33 66 28 16 Arbejdsmarkedspolitiske
Læs mereStatistik for Jobcenter Aalborg
Statistik for Jobcenter Aalborg Maj 2017, data fra jobindsats.dk I forbindelse med udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for 2017 blev det besluttet, at måltallene i beskæftigelsesplanen skulle opstilles
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 21 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereResultatrevision 2011. Ishøj Kommune
Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...
Læs mereBetydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere
DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus
Læs mereEffekter i beskæftigelsesindsatsen
Effekter i beskæftigelsesindsatsen Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, 4. december 2018 www.ballerup.dk Baggrund På oktober mødet blev der fremlagt en procesplan for udarbejdelse af revideret aktiveringsstrategi
Læs mereStatistik for Jobcenter Aalborg
Statistik for Jobcenter Aalborg September 2017, data fra jobindsats.dk Målene i beskæftigelsesplanen for 2017 er opstillet ud fra budgettallene fra økonomisystemet for derved at koble beskæftigelsesplanens
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereAnalysenotat om vejledning og opkvalificering Arbejdsmarkedspolitik
N o t a t April 2017 Analysenotat om vejledning og opkvalificering Arbejdsmarkedspolitik Indledning Dette notat indgår i analysematerialet vedrørende forenkling af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Læs mereOvergangsregler Virknings- og overgangsbestemmelser
Overgangsregler Virknings- og overgangsbestemmelser Nedenfor beskrives virknings- og overgangsbestemmelserne vedrørende ændringer, der træder i kraft 1. januar 2015 i forhold til: 1. Jobrotation 2. Målrettet
Læs mereDenne tidligere indsats svarer samlet set til omkring færre passive uger om året.
Analyse Aktivering af unge forsikrede ledige I denne analyse undersøges varigheden af de ledighedsforløb, som går forud for aktivering af unge forsikrede ledige under 30 år, og sandsynligheden for at disse
Læs mere8. maj Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen CF 1. kontor - Jobparate, Unge og Virksomhedsrettet indsats NOTAT 8. maj 2019 Orienteringsnotat med foreløbig evaluering af business casen
Læs mereAktiveringsstrategi 2011
sstrategi 2011 Som konsekvens af aftalerne om finansloven for 2011, ændredes refusionssystemet således, at incitamentet til at oprette virksomhedsrettede aktiveringstilbud øgedes, samtidig med at vejlednings-
Læs mereKvantitativ evaluering af Langtidsledige Tager Teten. Lars Skipper, Ph.D. og lektor i økonomi, AU Juni 2018
Kvantitativ evaluering af Langtidsledige Tager Teten Lars Skipper, Ph.D. og lektor i økonomi, AU Juni 2018 1 1. Kvantitativ evaluering af Langtidsledige Tager Teten Langtidsledige Tager Teten (LLTT) er
Læs mereJacob Nielsen Arendt og Dario Pozzoli. Effekter af ordinær uddannelse for ledige. En oversigt over danske og internationale kvantitative studier
Jacob Nielsen Arendt og Dario Pozzoli Effekter af ordinær uddannelse for ledige En oversigt over danske og internationale kvantitative studier Effekter af ordinær uddannelse for ledige. En oversigt over
Læs mereFORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN
15. august 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN AE s beregninger viser, at hver tredje forsikrede ledig ikke påbegyndte deres første aktiveringsforløb
Læs mereDe fleste pilotkommuner yder ringere indsats
Organisation for erhvervslivet 18. marts 2009 De fleste pilotkommuner yder ringere indsats AF CHEFKONSULENT THOMAS Q. CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Der er meget stor forskel på kommunernes indsats, når de skal
Læs mereDet samlede antal timers beskæftigelse blandt ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet
A N A L Y S E Ordinær beskæftigelse blandt personer berørt af kontanthjælpsloft og 225-timersregel Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har til formål at øge incitamentet til at arbejde blandt ydelsesmodtagere
Læs mereAMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter
AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert
Læs mereFakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere
Læs mereArbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 3. kvartal 1998
Nr. 7. 17. marts 1999 INDHOLD...Side Eventuel henvendelse tlf.: 33 66 28 39 Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i København 3. kvartal 1998... 1 Bent Regner Andersen... 33 66 28 16 Arbejdsmarkedspolitiske
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereUdviklingen i forsørgelsesgrundlaget
Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen
Læs mereNyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet
Nyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet Et nyt studie fra Norges svar på Danmarks Statistik, Statistisk Sentralbyrå, viser, at arvinger i Norge, der modtager en arv, der er større end gennemsnitsarven,
Læs mereResultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets
Læs mereIndsats for langtidsledige i Syddanmark. Et tillæg til analysen Den faktiske mobilitet blandt nyledige i Syddanmark juni 2010
Indsats for langtidsledige i Syddanmark Et tillæg til analysen Den faktiske mobilitet blandt nyledige i Syddanmark juni 21 August 21 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og sammenfatning... 1 2. Hvem er de
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereResultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild
Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det
Læs mere62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden
62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede
Læs mereDobbelt så mange indvandrere kommer i job
Dobbelt så mange indvandrere kommer i job Af seniorøkonom Jens Hjarsbech Det går dobbelt så godt med at få flygtninge og indvandrere i job som for et år siden. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.
Læs mereaktivering for 12:20 en litteraturoversigt Brian Krogh Graversen
Effekter af virksomhedsrettet aktivering for udsatte ledige en litteraturoversigt 12:20 Brian Krogh Graversen 12:20 EFFEKTER AF VIRKSOMHEDSRETTET AKTIVERING FOR UDSATTE LEDIGE EN LITTERATUROVERSIGT BRIAN
Læs mereFlere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet
4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,
Læs mere