Center for Børn og Voksne Afrapportering på arbejdsprogrammet Fælles Fremgang for Furesø

Transkript

1 Center for Børn og Voksne Afrapportering på arbejdsprogrammet Fælles Fremgang for Furesø Punkt 1.4: Trygt Furesø 1

2 Trygt Furesø Furesø s strategi og indsatser for færre indbrud og øget tryghed Under Byrådets arbejdsprogram Fortsat Fremgang for Furesø, punkt 1.4 Trygt Furesø, samles konkrete aktiviteter i en sammenhængende og koordineret strategi med tilhørende indsatser, i én samlet plan der understøtter øget tryghed i hele Furesø med forankring i Furesø s Lokalråd. Denne plan hedder Trygt Furesø Strategi og Indsatser og opdateres løbende. Visionen for Trygt Furesø Tryghed vokser ud af vores lokale naboskab og de fællesskaber, vi i øvrigt er en del af. Tryghed hænger sammen med oplevelsen af vores mulighed for at handle på utrygge forhold i vores lokalområder sammen med vores medborgere, kommune og politi. Tryghed er ikke alene noget, som myndigheder kan give til borgerne, men først og fremmest noget, som borgerne deler mellem hinanden. Utryghed kan opstå i relationen til medborgere og i forhold til særlige ting og steder i området. Det kan fx være unge i grupper, som kommer med tilråb. Det kan være borgere, der optræder højtråbende i opgange eller på fællesarealer. Det kan være knallertkørsel i høj fart på stierne, og det kan være folk med løsgående hunde. Det kan også være steder med dårlig belysning og dårlige oversigtsforhold. Og det kan være ting i området, fx bænke, skure, containere m.m., der har været udsat for hærværk. En indsats for at øge trygheden handler ikke kun om at forebygge kriminalitet. Oplevelsen af tryghed i ens boligområde er også et spørgsmål om værdier, adfærd og kommunikation. Det handler om en gensidig tolerance og rummelighed, og om at udvise respekt for andre, og det der er fælles ejendom. Vi er fælles om at skabe tryghed gennem de relationer og fællesskaber, vi er en del af. Politiet patruljerer og rykker ud i lokalområderne, medarbejderne i hjemmeplejen taler med kommunens ældre og deres pårørende, medarbejderne i skole-, børne- og ungeinstitutioner arbejder med børn og unge og mødes med deres forældre. SSP-konsulent og gadeplansmedarbejdere mødes med de unge, og socialpsykiatrien arbejder med psykisk syge. Posten kommer i alle opgange med dagens breve. Ejendomskontorets medarbejdere holder orden i opgange og på udearealerne. De boligsociale medarbejdere samarbejder med beboerne, og Natteravnene hjælper med at holder et vågent øje, når mørket er faldet på. Tilsammen udgør vi alle, hvad enten vi er ansatte i Furesø, lokale erhvervsdrivende eller selv er beboere i lokalområdet et bredt favnende netværk. Dette netværk kan gennem ekstra opmærksomhed, koordinering og et tæt samarbejde med politiet, være med til at sikre at Furesø også i fremtiden vil være en kommune, der er tryg at bo, leve og arbejde i. Mål og indsatser Furesø er en tryg kommune hvor vi hjælper hinanden, drager omsorg om vores naboer og medborgere. Trygt Furesø har som overordnet mål at øge følelsen af tryghed i hele kommunen og sænke antallet af indbrud, gennem aktivering og koordinering af det i forvejen stærke fællesskab i lokalsamfund og boligområder. 2

3 På den måde tager Trygt Furesø udgangspunkt i Furesø s overordnede vision om, at Furesø er en ressourcestærk kommune kendetegnet ved engagerede, kreative borgere og velfungerende lokalsamfund. Disse ressourcer skal bruges til at skabe løsninger i det tryghedsskabende og indbrudsforebyggende arbejde. Den samlede indsats er et tværgående samarbejde med mange interessenter og aktiviteter. Derfor er indsatsen opdelt i to overordnede spor, hvori aktiviteterne har sit udgangspunkt. Ét spor, der arbejder aktivt med forebyggelse af indbrud bredt set i kommunen og et andet spor, der arbejder med at udvikle stærke lokale fællesskaber med enten et målrettet tryghedsskabende sigte eller øget tryghed som afledt effekt. Indbrudsforebyggelsen skal medvirke til følgende mål: Nedbringe antallet af indbrud i private ejendomme, offentlige bygninger og virksomheder Øge antallet af nabohjælpere og gøre dem mere aktive Øge fokus på tiltag der mindsker risikoen for indbrud i private hjem gennem kampagner og information Understøtte at flere borgere gør brug af mærkning af ejendele Stærke lokale fællesskaber skal medvirke til følgende mål: Furesø forbliver en tryg kommune at bo, leve og arbejde i Understøtte lokale kodeks for godt naboskab Inddrage Furesø s medarbejdere og frivillige organisationer og foreninger i det tryghedsskabende arbejde, herunder indbrudsforebyggelsen Vedligeholde og udvide det gode samarbejde med Nordsjællands Politi, hvor det er relevant Udvikle koncept for samarbejde mellem boligorganisationer, beboere, politi og forvaltning Tidlige og forebyggende indsatser i udvalgte boligområder, herunder boligsociale indsatser Tidlige forebyggende indsatser målrettet unge udenfor uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet Særaftaler med kulturhuse, medborgerhuse og institutioner 3

4 Konkrete indsatser fordelt på sporene Følgende er en oversigt over de konkrete aktiviteter, hvor der foregår tryghedsskabende indsatser. Tabel 1 Indbrudsforebyggelse - Igangværende og faste aktiviteter Følge udviklingen i indbrudsstatistikkerne Borgerfølgegruppe Kommunikation Pressestrategi Inddragelse af medarbejdere For at sikre at de rigtige tiltag sættes i værk der hvor der er størst behov trækkes månedlige statistske rapporter over antallet af indbrud i lokalområderne og herudfra udpeges hotspots, for en særlig målrettet indsats. 12 udvalgte grundejerforeningsrepræsentanter udvalgt fra hele kommunen. Skal kvalificere, udvikle og følge indbrudsindsatsen. Pressemeddelelser, hjemmeside, Facebook og foldere med Samarbejdsaftale om den journalistiske linje ved lokalavisens dækning af indbrud Hjemmehjælpere, servicefolk mm. bevæger sig rundt i områderne, taler med borgerne Indsatsens koordinator Lokalrådet Den samlede indsats Borgere i hele kommunen Beboere i hele kommunen Medarbejdere i hjemmeplejen, servicevagt, driftsgården og andre udgående medarbejdere At resurserne bruges bedst Sikre at der tænkes hele vejen rundt om problematikken. Flere tryghedsvandringer, flere aktive nabohjælpere Give et retvisende billede af indbrudssituationen. Øge viden om indbrudsforebyggelse og nabohjælp. Mindske mængden af utryghedsskabende kommunikation. At utrygge borgere kan få råd og vejledning af medarbejdere i Furesø Øget tryghed, særlig blandt kommunens ældre Tabel 2 Indbrudsforebyggelse Aktiviteter med særlig fokus i arbejdsprogrammet Tryghedsvandringer Bo trygt og Stop-tyvenkorps Samarbejde med Tryg Fonden En tur rundt i lokalområdet med samtaler om nabohjælp mellem naboer. Der gives konkrete forslag til praktiske løsninger der nedsætter risikoen for indbrud. Tryghedsvandringen omsættes til en rapport til foreningen om hvor og hvordan indbrudsforebyggelsen vil være mest effektiv i netop deres område. Koncept for miniborgermøder i lokalområderne Grundejer-, beboer og andelsforeninger Borgere i hele kommunen At antallet af nabohjælpere stiger i området samt beboerne i området tager aktivt stilling til indbrudsforebyggelse Indbrudstallet i området falder At der udarbejdes konkrete aftaler om indbrudsforebyggende initiativer. Antallet af indbrud falder i området. Flere aktive nabohjælpere i området. 4

5 Borgermøder Årlige borgermøder der skal øge viden om indbrudsforebyggelse og brede budskabet selv små praktiske ændringer, kan mindske risikoen betydeligt, til så mange borgere som muligt. Beboere i hele kommunen Flere borgere skaldsikre deres husstande Flere tilmeldte nabohjælpere Tabel 3 Stærke Lokale Fællesskaber - Igangværende og faste aktiviteter Tryghedsskabende samarbejde i Farum midtpunkt Politi, boligselskab, beboere og kommune samarbejder om udvikling af tryghedsskabende initiativer og kommunikationen heraf 115 møder Møde mellem kommune og politiet med baggrund i Retsplejelovens 115B, om mulighed for udveksling af informationer mellem myndigheder om enkelte personers kriminalitet eller bekymrende adfærd relateret dertil. Beboere og medarbejdere i Farum Midtpunkt Børn og unge Færre klager over utryghedsskabende adfærd i Farum Midtpunkt. Færre anmeldelser i området Sikre at de rette forebyggende tiltag iværksættes Samarbejde med Nordsjællands Politi Udvidelse af Servicevagten Trygheds app`en Lommepengeprojekt Informationsdeling mellem politi og kommune. Politiets direkte involvering i kommunale samarbejder og indsatser Flere kommunale medarbejdere i lokalområderne på flere tider af døgnet. Borgerne har direkte mulighed for at tippe kommune om hændelser af utryghedsskabende karakter Farum Kulturhus og Biblioteket var blevet tilholdssted for grupper af unge nu arbejder de i kulturhuset og får løn for det Politi og kommune Alle borgere i Furesø Alle borgere i Furesø Unge med uhensigtsmæssig og utryghedsskabende adfærd At udbrede samarbejdet mellem politi og kommune i alle relevante indsatser Øget tryghedsfølelse blandt borgere samt mere liv i lokalområder og dermed større risiko for potentielle indbrudstyve Kortere vej til informationsdeling fra borger til kommune, samt hurtigere reaktionstid på utrygheds skabende situationer Stoppe utryghedsskabende adfærd, og få de unge mennesker er begyndt at føle ansvar for fællesskabet Samarbejde mellem KAB, Furesø og FCN Udbrede interesse for lokal idræt og foreningsliv til flere unge Alle unge i Furesø 5

6 Tabel 4 - Stærke Lokale Fællesskaber Aktiviteter med særlig fokus i arbejdsprogrammet Samarbejde med Natteravnene Koncept for samarbejde med boligorganisationer Kodeks for det gode naboskab Samarbejde om at få inddraget flere medarbejdere i frivillige foreninger, herunder Natteravnene, samt samarbejde om mulig afholdelse af årlig tryghedsdag De gode erfaringer fra samarbejdet mellem politi, kommuner og beboerdemokratiet i Farum Midtpunkt, skal konceptualiseres og kunne overføres til andre boligområder ved behov. Med udgangspunkt i Farum Midtpunkts husorden og tilbagemeldinger fra beboere er der udarbejdet et kodeks for god nabohjælp Alle borgere i kommunen Beboere i almene boligområder Beboere i almene boligområder Flere frivillige og større fokus på stærke lokale fællesskaber At øge trygheden i de almene boligområder og gøre vejen fra følelsen af utryghed og konkrete initiativer kortere. Kodekset skal konceptualiseres og udbredes til andre boligorganisationer 6