Potentialeberegning af beskæftigelse for udsatte ledige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Potentialeberegning af beskæftigelse for udsatte ledige"

Transkript

1 Jacob Nielsen Arendt og Iben Bolvig Potentialeberegning af beskæftigelse for udsatte ledige Teknisk rapport

2 Potentialeberegning af beskæftigelse for udsatte ledige Teknisk rapport kan hentes fra hjemmesiden KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt: KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling samt bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

3 Forord Der har i en årrække været stigende fokus på de mange ledige med problemer ud over ledighed. Det er et velkendt fænomen, at ledighed og sociale problemer kan bide sig fast og vanskeliggøre overgangen tilbage til beskæftigelse med væsentlige offentlige udgifter og menneskelige omkostninger til følge. Samtidig er der flere redskaber i fx den aktive beskæftigelsesindsats, der viser begrænsede virkninger for de mest udsatte ledige, og der gives ofte indtryk af, at der skal en tværgående og langsigtet indsats til for at få gruppen i beskæftigelse. Med inspiration fra bl.a. Sverige er der herhjemme i stigende grad fokus på, at udgifter til indsatser til udsatte kan ses som langsigtede investeringer og ikke kun en kortsigtet udgift. Et interessant spørgsmål er derfor, hvor stort et investeringspotentiale udsatte ledige har. Denne undersøgelse giver en indikation heraf. Undersøgelsen er finansieret af Erhvervsstyrelsen og er blevet til med bidrag fra en følgegruppe med medlemmer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt Vækstcenter for Socialøkonomiske virksomheder under Socialstyrelsen. Gruppen takkes for de mange konstruktive bidrag. Ansvaret for resultater er alene forfatternes. Forfatterne Marts

4 Indhold 1 Sammenfatning Indledning Metode Beregning af nettobidrag og gevinstpotentiale Beregning af nettobidrag Datagrundlag Målgruppeudvælgelse Ledighedsstatus i Udsatte ledige med psykiske problemer Udsatte langtidsledige med problemer ud over ledighed Udsatte ledige med kommunikationshandikap Matchning mellem beskæftigede og ikke beskæftigede Resultater Beskrivende statistik Nettobidrag Gevinstpotentiale af beskæftigelse Det offentlige gevinstpotentiale Fordeling af det offentlige gevinstpotentiale Det samfundsøkonomiske gevinstpotentiale Fordeling af det samfundsøkonomiske gevinstpotentiale Gevinstpotentiale af fleksjob Det offentlige gevinstpotentiale Fordeling af det offentlige gevinstpotentiale Det samfundsøkonomiske gevinstpotentiale Fordeling af det samfundsøkonomiske gevinstpotentiale af fleksjob Variation med længden af beskæftigelse Diskussion Litteratur Bilag 1 Satser og fordelinger til beregning af nettobidrag

5 1 Sammenfatning Denne rapport tilvejebringer skøn over det økonomiske gevinstpotentiale, der måtte være ved at få forskellige typer af udsatte ledige i beskæftigelse eller fleksjob. Rapporten giver dermed et skøn over investeringspotentialet i udsatte ledige. Gevinstpotentialet er baseret på en registerundersøgelse af udsatte ledige, der finder arbejde i løbet af 2007 og udsatte ledige, der er sammenlignelige på fx uddannelse, alder, køn, etnicitet og beskæftigelses- og sundhedshistorik, men som ikke finder arbejde i samme periode. De samfundsøkonomiske og offentlige gevinster og omkostninger sammenholdes for disse to, i udgangspunktet lignende grupper, over perioden Det understreges, at gevinstpotentialet forudsætter, at de ledige finder arbejde eller fleksjob, men intet siger om, hvordan det opnås. Analysen foretages for tre udvalgte grupper af udsatte ledige: ledige med psykiske lidelser, ledige med kommunikationshandikap og langtidsledige med andre problemer ud over ledighed. De udvalgte ledige i undersøgelsen er hverken repræsentative for udsatte som sådan eller for de tre grupper generelt. De er udvalgt, dels fordi de kan identificeres i registre, og dels fordi de repræsenterer udsatte med vidt forskellige problematikker. Analysen viser, at der potentielt er store økonomiske gevinster at hente ved beskæftigelse af udsatte ledige både for de kommunale og statslige kasser, men især for samfundet som helhed. Analysen viser endvidere, at der er forskelle mellem gevinstpotentialet for de forskellige grupper af udsatte ledige. De største gevinster af ordinær beskæftigelse findes blandt de langtidsledige, og de laveste blandt ledige med psykiske lidelser, mens det er lige omvendt for gevinsten af beskæftigelse i fleksjob. Baseret på beregninger for perioden finder vi, at en udsat ledig, der finder ordinær beskæftigelse i minimum 14 uger, bidrager med omkring: kr. mere pr. år til statskassen kr. mere pr. år til de kommunale kasser. Mens den samlede merværdi til samfundet for disse borgere er: kr. højere pr. år i forhold til en udsat ledig, der ikke finder ordinær beskæftigelse i samme kvartal i Over en seksårig periode svarer dette til et samlet offentligt gevinstpotentiale på omkring kr kr. og et samfundsøkonomisk gevinstpotentiale på kr kr. Når det samfundsøkonomiske gevinstpotentiale splittes op i enkeltelementer ses, at ca. 90 % af det samfundsøkonomiske potentiale udgøres af produktionsværdien af arbejde, mens samfundet kun sparer ressourcer til misbrugsbehandling, sundhedsydelser og udgifter som følge af kriminalitet i begrænset omfang. Sidstnævnte er dog betydeligt større, relativt set, for langtidsledige end for andre udsatte ledige. Tilsvarende ses, at den overvejende del af gevinstpotentialet for det offentlige er øgede skatteindtægter og mindskede udgifter til overførselsindkomst. Gevinstpotentialerne kan sammenlignes med prisen for den beskæftigelsesindsats, man tilbyder de udsatte ledige. Således vil en indsats til fx kr. pr. 1 Omregnet til nutidsværdien i 2014-priser. 5

6 deltager rettet mod ledige med psykiske lidelser kunne betale sig for de offentlige kasser, hvis den medfører, at beskæftigelse øges med minimum 10 % for deltagerne (så gevinsten bliver mindst 10 % af de for gruppen med det mindste afkast). Hvis man til gengæld ser med et samfundsøkonomisk perspektiv, så vil en sådan indsats være rentabel ved beskæftigelseseffekter på minimum 5 %. Det skal dog bemærkes, at selvom analysen tager højde for en række observerbare faktorer, der kan være afgørende for, at en udsat ledig finder beskæftigelse frem for en anden, kan det være, at personer, der finder beskæftigelse, er anderledes end dem, der ikke gør, på andre faktorer, der ikke observeres. Det er således ikke sikkert, at de samme gevinster ville kunne opnås for borgere, der i højere grad hjælpes i beskæftigelse. Hvis de ledige, der ikke finder job i 2007, er svagere på faktorer, der ikke observeres, overvurderes potentialet. Omvendt er der på grund af manglende data begrænset datakvalitet samt for at begrænse modellens kompleksitet udeladt en række udgifter. Det gælder fx udgifter til sociale foranstaltninger, udgifter til aktivering samt brugerbetaling på sundhedsydelser. Udeladelsen vil, alt andet lige, i sig selv medvirke til, at potentialerne er underestimeret. Ligeledes finder vi, at udsatte ledige med psykiske lidelser og langtidsledige, der finder fleksjob i minimum 14 uger, bidrager med omkring: kr. mindre pr. år til statskassen kr. mere pr. år til de kommunale kasser. Mens den samlede merværdi til samfundet for disse borgere er kr. højere pr. år i forhold til en udsat ledig, der ikke finder nogen form for beskæftigelse i samme kvartal i Over en seksårig periode svarer dette til et samlet offentligt gevinstpotentiale på knap kr. og et samfundsøkonomisk gevinstpotentiale på kr kr. Det betyder altså, at der for nogle typer af udsatte ledige ikke vil være noget økonomisk incitament for det offentlige, når der alene ses på offentlige kasser, til at hjælpe disse borgere i fleksjob. Dette gælder for de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, men dog ikke ledige med psykiske lidelser. Årsagen er, at langtidslediges fleksjob er længerevarende, og at de oftere kvalificerer sig til sygedagpenge, mens fleksjob i højere grad ser ud til at afværge overgang til dyre førtidspensionsforløb for ledige med psykiske lidelser. Derimod er der set med samfundsøkonomiske briller et økonomisk incitament til at hjælpe borgere i fleksjob, da gevinstpotentialet er positivt ved beskæftigelse i fleksjob for begge typer af udsatte ledige. De potentielle beskæftigelsesgevinster er generelt størst året efter, beskæftigelsen er opnået, og falder herefter, men for alle gevinster gælder det, at de holder sig positive i hele observationsperioden. Det er således muligt, at det samlede gevinstpotentiale ville være endnu større, hvis flere år var medregnet. På grund af mulige fremtidige usikkerhedsfaktorer forekommer det dog rimeligt, at en sådan vurdering baseres på en begrænset tidsperiode. Denne fortolkning skal dog ses i lyset af, at potentialet i de medtagne år kan være overvurderet, fordi de ledige, der ikke finder job, er svagere end dem, der finder job. 2 Omregnet til nutidsværdien i 2014-priser. 6

7 Ovenstående gevinster er for beskæftigelsesforløb af minimum 14 ugers varighed. Størrelsen af gevinstpotentialet er ikke overraskende afhængig af længden af den første beskæftigelse, den udsatte ledige opnår. Det viser sig dog, at det, selv hvis den første opnåede beskæftigelse kun er af en måneds varighed, stadig fører til et signifikant positivt gevinstpotentiale. 7

8 2 Indledning Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og samfundet bruger store summer på disse grupper. Et relevant spørgsmål er derfor, hvor stort et beskæftigelsespotentiale gruppen indeholder, og, hvis det blev udnyttet, hvor store samfundsmæssige gevinster det kan udløse, ikke kun i form af øget lønindkomst, men også i form af potentielle besparelser på en række offentlige udgifter til fx sociale og helbredsrelaterede problemer. Denne rapport har til formål at give et skøn af, hvilket økonomisk potentiale, der måtte være ved at få forskellige typer af udsatte ledige i beskæftigelse. Rapporten er baseret på virkelige observationer i en lang række registre, hvor udsatte ledige, der finder arbejde i løbet af 2007, sammenlignes med udsatte ledige, der ikke finder arbejde i samme periode. Der er således ikke tale om en ren fiktiv beregning ud fra en række forudsætninger, men en gevinstberegning baseret på en registerbaseret statistisk analyse. Det betyder, at de udsatte ledige, der finder beskæftigelse, vil kunne miste den igen i løbet af den seksårige observationsperiode, vi følger dem i. Ligeledes vil de personer, der ikke finder beskæftigelse, kunne opnå beskæftigelse i løbet af observationsperioden. Vi sammenligner således de samfundsøkonomiske udgifter og indtægter for to grupper af borgere, der i udgangspunktet ligner hinanden, men hvor den ene gruppe borgere opnår beskæftigelse i 2007, mens den anden ikke gør. Analysen foretages for tre grupper af udsatte ledige med vidt forskellige problemer: ledige med psykiske lidelser, ledige med kommunikationshandikap og langtidsledige med andre problemer ud over ledighed. Målgrupperne identificeres via en række faktorer, der observeres i forskellige registre fra Danmarks Statistik. Nærmere beskrivelse af målgrupperne ses i afsnit 3.3, mens datagrundlaget beskrives i

9 3 Metode Analysen består i store træk af tre trin: 1. I første trin identificeres målgrupperne ud fra en række faktorer i de tilgængelige registerdata 2. I andet trin matches hver af de personer fra målgruppen, der finder beskæftigelse (indsatsgruppen), med tilsvarende personer fra samme målgruppe, der ikke finder beskæftigelse (kontrolgruppen) 3. Endeligt i tredje trin beregnes det økonomiske nettobidrag til samfundet for indsatsog kontrolgrupperne over en 6-årig periode, og gevinstpotentialet beregnes som forskellen i nettobidrag. Analysemodellen er skitseret i figur 3.1, hvor de røde kasser illustrerer trin 1, de grønne kasser illustrerer trin 2, og de blå kasser illustrerer trin 3. Figur 3.1 Model for beregning af gevinstpotentiale af beskæftigelse for udsatte ledige Målgruppeudvælgelse: Kontrol for diagnoser, socioøkonomi mv. Udsatte ledige Ej i beskæftigelse Match I beskæftigelse Nettobidrag måles Nettobidrag måles Gevinstpotentiale ( ) Analysen er således baseret på et design, hvor der kontrolleres for en lang række forskelle mellem de ledige, der finder job i 2007, og de ledige, der ikke finder job i Det kan dog ikke udelukkes, at der er forskelle, der ikke er kontrolleret for, og dermed skal analysen tolkes varsomt i forhold til kausalitet. 3.1 Beregning af nettobidrag og gevinstpotentiale Gevinstpotentialet opgøres som forskellen på beskæftigede og lediges nettobidrag dels til samfundet og dels til de offentlige kasser. Nettobidragene er opgjort ud fra den enkelte borgers træk på offentlige ydelser, samt deres beskæftigelse og indkomst, og forklares i detaljer nedenfor. Det er væsentligt først at knytte nogle kommentarer til fortolkningen af gevinstpotentialet. For det første er potentialet fundet ved at sammenligne personer, der finder beskæftigelse, med personer, der ikke finder beskæftigelse, og som ligner hinanden på en række forhold, der er oplyst i registerdata. Det gør det til et væsentligt mere realistisk bud på investeringspotentialet end hidtil udførte beregninger, der enten forudsætter, at udsatte grupper opnår resultater på linje med mindre udsatte grupper (som fx i SKANDIA modellen beskrevet i CEBR 2014), eller hvor potentialet beregnes som rent hypotetisk konstruerede eksempler (fx CASA 2010). Der er dog grunde til at tro, at potentialet kan være både over- og undervurderet. Dels er der stadig en risiko for, at dem, der finder arbejde, har flere ressourcer og færre problemer, som der ikke er kontrolleret for, end dem, der ikke finder arbejde. Det vil formentlig betyde, at dem, der finder arbejde, uanset om de havde fundet 9

10 beskæftigelse i 2007 eller ej, ville være mere beskæftiget, mindre syge og mindre kriminelle i beregningsperioden. Det betyder dels, at vi skal være varsomme med at tolke gevinstpotentialerne kausalt, og dels at de kan være overestimerede. Et andet væsentligt forbehold for fortolkningen af gevinstpotentialerne er, at der jo netop er betinget på beskæftigelse. Potentialet siger intet om, hvordan beskæftigelse er opnået. For at høste potentialet skal der identificeres en indsats, der øger beskæftigelsen. Endelig kan der omvendt dog også være anledning til at tro, at potentialet er undervurderet, fordi det kun beregnes på baggrund af 6 år. I det omfang, der findes positive gevinster i hele perioden, må det antages sandsynligt, at der også vil være positive gevinster i flere år frem Beregning af nettobidrag Nettobidraget til de offentlige kasser er differencen mellem, hvad borgeren betaler til det offentlige i form af indkomstskatter, og hvad det offentlige betaler til borgeren, enten i form af overførselsindkomst eller i form af sundhedsydelser eller misbrugsbehandling. Sundhedsydelserne inkluderer alle ydelser finansieret af sygesikringen, fx almen praksis, speciallæger, vagtlæge og forbrug af lægemidler, og derudover somatiske og psykiatriske indlæggelser samt skadestuebesøg. Endelig medtages de offentlige udgifter til retsvæsen, politi og som følge af domsafsigelser ved begået kriminalitet. Det understreges, at det her beregnede nettobidrag er et underestimat, da der er en række udgifter og indtægter, der ikke haves oplysninger for. Det gælder fx kulturtilbud, andre skatter og afgifter end indkomstskat, udgifter til aktiv beskæftigelsesindsats, sociale foranstaltninger ud over misbrugsbehandling, boligstøtte, kommunal genoptræning og anden midlertidig økonomisk støtte. Flere af disse har formentlig ikke stor økonomisk relevans, hvilket også er årsagen til, at de fx også udelades i Rambøll (2012; 2013a; 2013b) samt i CEBR (2014). Blandt disse udgifter formodes aktiveringsudgifterne og udgifter til sociale foranstaltninger at være dem, der påvirkes mest af beskæftigelsen. Den årlige udgift til aktivering og løntilskud kan i 2013 opgøres til ca kr. pr. fuldtidsledig kontanthjælps- og a-dagpengemodtager og udgør ca. 10 % af de samlede udgifter til kontanthjælp og a-dagpenge i En del af disse omkostninger indgår allerede i analysen, idet udgifter til løntilskud er medregnet. Med hensyn til udgifter til sociale foranstaltninger har vi ikke så klart et billede af omfanget for målgruppen, og fx er udgifter til bostøtte og botilbud ikke medtaget. Derimod vil en af de tungere poster for nogle af de udsatte formodes at være misbrugsbehandling, som er medregnet i analysen. Nettobidraget til samfundet består af tre hovedkomponenter, produktionsværdien af arbejde, værdi af offentlige ressourcer og et arbejdsforvridningstab: Produktionsværdien af arbejde opgøres som bruttolønnen minus evt. offentligt løntilskud. Denne tilgang er også anvendt i fx DØRS (2002). Værdien af offentlige ressourcer inkluderer værdien af de ressourcer, som den offentlige sektor bruger på sundhedsydelser, misbrugsbehandling og som følge af kriminalitet, som nævnt ovenfor. Det er derfor underestimeret af samme årsager som ovenfor. Overførselsindkomst inkluderes ikke, da det ikke i sig selv udgør et ressourcetræk, men blot er en omfordeling af værdi blandt forskellige borgere. Arbejdsforvridningstabet inkluderes som følge af, at flere i beskæftigelse ændrer de offentlige udgifter til gruppen af udsatte ledige. Det gøres ud fra den betragtning, at mindsket finansieringsbehov alt andet lige vil mindske behovet for skatter, med øget arbejdsudbud til følge, eller muligheder for øget forbrug på andre ydelser og dermed også en gevinst (og omvendt et tab, hvis der var opstået et øget finansieringsbehov). Som anbefalet i Finansministeriet (1999) opgøres arbejdsforvridningen som 20 % af ændringen i det offentlige finansieringsbehov. 3 Kilde: Jobindsats.dk samt Kommunernes Nøgletal (KORA). 10

11 Endelig inddrages også private omkostninger som følge af kriminalitet i form af forsikringsog erstatningsudbetalinger. Som for det offentlige nettobidrag er det samfundsøkonomiske nettobidrag også en udvalgt delmængde. Heri er ikke inkluderet fx privates brugerbetaling på sundhedsydelser ud over lægemidler, udgifter til børnepasning, samt i det hele taget forskelle i private udgifter som følge af ændret levevis, endsige værdien af ikkeøkonomiske konsekvenser for de udsatte, såsom deres sundhed og livskvalitet. Alle bidrag måles over 6 år i 2014-priser og diskonteres med 4 % 4. Endelig fordeles de offentlige nettogevinster på kommune- og statskassen. Årsagen til, at det kun er 6 år, der medtages, er primært ressourcemæssigt, da det kræver en detaljeret gennemgang af skatteregler, statslig refusion mv. for at opgøre nettobidragene over en længere årrække. Derfor vil de estimerede størrelser være konservative, såfremt gevinsterne strækker sig ud over de 6 år. De forskellige typer af omkostninger og gevinster for offentlige kasser og samfund er skitseret i figur 3.2. I figuren angiver grønne kasser, at en forøgelse er en gevinst for samfundet og/eller det offentlige, mens røde kasser angiver, at en forøgelse udgør et tab. Pilene angiver, hvilke kasser der er forbundne, med tilsvarende farveangivelse. Fx indgår overførsler ikke i opgørelsen af samfundsværdi, mens løn kun bidrager til offentlige kasser via skatten. Endelig er forvridningstabet en del af samfundsværdien og er bestemt af, men ikke en del af, de offentlige kasser. 4 Det er sædvanlig praksis, at gevinster og tab længere ude i fremtiden tillægges mindre betydning i forhold til værdier inden for nærmeste fremtid. En årsag er, at en gevinst i dag kan re-investeres og dermed forøge værdien i fremtiden. Derfor ligestilles gevinster og tab, der falder på forskellige tidspunkter, ved omregning til nutidsværdier. Det gøres ved at diskontere med en samfundsøkonomisk diskonteringsfaktor. I Finansministeriet (2013) anbefales en diskonteringsfaktor på 4 %. 11

12 Figur 3.2 Offentlige kasser og samfundsværdi Note: Følgende offentlige udgifter er ikke medtaget i analysen: kulturtilbud, andre skatter og afgifter end indkomstskat, udgift til aktivering, sociale foranstaltninger, boligstøtte, kommunal genoptræning og anden midlertidig økonomisk støtte. Det formodes, at inddragelse af disse vil føre til øget gevinstpotentiale, men det vurderes, at de vil udgøre en mindre andel af det samlede gevinstpotentiale. Nettobidragene beregnes særskilt for hvert år i perioden Det betyder, at evt. ændringer i skattesatser, ydelsessatser og fordelinger mellem de offentlige kasser indgår implicit i de årlige beregninger og dermed også i den samlede nutidsværdi. De enkelte elementer af nettobidragsberegningen og den overordnede metode til prisfastsættelsen fremgår af tabel

13 Tabel 3.1 Beregningsmetode for nettobidrag Bidragselement Metode Variabelnavne og værdier Lønindkomst Den samlede årlige lønindkomst Variabel: SLON (lønindkomst) Kilde: IDA-databasen Overførselsindkomst Kriminalitetsudgifter Udgifter til misbrugsbehandling Lægemiddeludgifter Sygesikringsydelser Somatiske indlæggelser Psykiatriske indlæggelser De årlige antal uger på hver enkel overførselsindkomst beregnes via DREAM-registeret og ganges med den ugentlige maksimale sats for hver type ydelse. Visse ydelsessatser varierer med alder, civilstand, antal børn og lign. I det omfang disse faktorer er kendte, anvendes den sats, der passer til den enkelte person. I de øvrige tilfælde anvendes et vægtet gennemsnit af satsen. Af kriminalitetsdatabasen fremgår antal og type af domsafsigelse samt antal afsoningsdage. Disse ganges med enhedspriser pr. domsafsigelser for udgifter til politi, domstole og advokater. I den samfundsøkonomiske opgørelse tillægges private forsikrings- og erstatningsudgifter, som fremgår af Rambøll (2012). Da de anvendte enhedspriser kun findes for 2009, anvendes forbrugerprisindekset til diskontering for de øvrige år. Af Misbrugsdatabasen fremgår antal dage og typen af misbrugsbehandling. Disse ganges med enhedspriser for dagsprisen af misbrugsbehandling, som fremgår af Rambøll (2012). Da de anvendte enhedspriser kun findes for 2009, anvendes forbrugerprisindekset til diskontering for de øvrige år. Den samlede udgift til receptpligtig medicin fremgår af Lægemiddeldatabasen på individniveau. Forskellen mellem ekspeditionsprisen og patientens brugerbetaling indgår som den offentlige udgift til lægemiddel, mens ekspeditionsprisen anvendes i den samfundsøkonomiske opgørelse. Den samlede udgift til sygesikringsydelser fremgår af Sygesikringsoplysninger på individniveau. De samlede udgifter til somatiske ambulante og døgnindlæggelser er baseret på DAGS- og DRG-takster og fremgår af Landspatientregisteret på individniveau. De samlede udgifter til psykiatriske ambulante og døgnindlæggelser fremgår fra 2007 og frem af Psykiatridata på individniveau. De enkelte satser og deres fordeling mellem den kommunale og statslige kasse fremgår af tabel B.1 i bilaget. Samfundsøkonomiske enhedspriser: Domme: - Vold: kr. - Tyveri: kr. - Andet: kr. Frihedsberøvelse: kr. pr dag Kilde: Rambøll (2012) 2009-enhedspriser pr. dag for behandling: 234 kr. pr døgn Kilde: Rambøll (2012) Variabelnavne: Eksp (ekspeditionspris) ptp (patientbetaling) Kilde: Lægemiddeldata Variabelnavn: BRUHON (Bruttohonorar) Kilde: Sygesikringsoplysninger Variabelnavn: V_totpris_genop (DRG-takst) Kilde: Landspatientregisteret Variabelnavn: Totpris (DRG-takst) Kilde: Psykiatriske indlæggelser 3.2 Datagrundlag Analysen er bygget op omkring udtræk fra en lang række registre fra Danmarks Statistik. Dels til identifikation af målgrupperne, dels til matchning mellem beskæftigede og ikkebeskæftigede og endelig til beregning af nettobidrag og potentielle gevinster. Konkret inkluderes informationer fra følgende registre: IDA-databasen DREAM Lægemiddeldatabasen 13

14 Sygesikringsoplysninger Landspatientregisteret Psykiatriske indlæggelser Kriminalstatistik Misbrugsdatabasen Baggrundsvariable (demografiske, socioøkonomiske, kommunale). Alle registrene indeholder oplysninger på individniveau og har en unik personlig kode til hver person. Det er således muligt at følge den samme person over tid og koble informationerne fra alle registrene. IDA-databasen indeholder oplysninger om den årlige skattepligtige indkomst samt den årlige lønindkomst, mens DREAM-databasen indeholder ugentlige oplysninger om overførselsindkomster og beskæftigelsesrettet aktivering. Oplysninger om borgernes sundhedstilstand har stor betydning for dette projekt, dels danner de grundlag for identifikation af målgrupperne, dels bruges de til matchning af kontrolgruppe, og endelig medtages sundhedsudgifterne i den efterfølgende gevinstberegning. Vi anvender fire forskellige kilder til identifikation af sundhedstilstanden. Lægemiddeldatabasen indeholder detaljerede oplysninger om køb af receptpligtig medicin. Oplysningerne inkluderer kode for typen af medicin såvel som dato for køb. Databasen indeholder også oplysninger om den samlede pris for og mængden af medicinen. Sygesikringsoplysningerne inkluderer kontakt med praktiserende læge, speciallæge, psykolog, kiropraktor eller fysioterapeut mv. Databasen indeholder dato for kontakt, type af ydelse samt den totale pris af ydelsen. Landspatientregisteret indeholder alle indlæggelser i sundhedsvæsenet både ambulante og døgnindlæggelser. Registeret inkluderer indskrivnings- og udskrivningsdatoer samt diagnosekode for den tilstand, der har ført til indlæggelse. Endelig indeholder registeret en samlet pris for indlæggelsen baseret på DRG- og DAGS-takster. Psykiatriske indlæggelser er en database, der svarer til Landspatientregisteret, blot for psykiatriske frem for somatiske indlæggelser. Frem til 2006 registreres de psykiatriske indlæggelser også i Landspatientregisteret, men fra 2007 indgår disse indlæggelser udelukkende i Psykiatriske indlæggelser. Også borgernes sociale udsathed har relevans for dette projekt. To kilder tages her i anvendelse. Kriminalstatistikken angiver domsafsigelser, dato for frihedsberøvelse samt type af kriminalitet. Disse oplysninger anvendes til matchning af kontrolgruppen, men også via anvendelse af enhedspriser til prisfastsættelse af retsvæsen og politi som følge af domsafsigelser i forbindelse med begået kriminalitet (refereres efterfølgende til som kriminalitetsudgifter). Misbrugsdatabasen angiver datoer for start og slut af misbrugsbehandlingen, type af behandling (ambulant eller døgntilbud) samt type af misbrug. 3.3 Målgruppeudvælgelse Analysen er bygget op omkring tre forskellige typer af udsatte ledige: ledige med psykiske lidelser, ledige med kommunikationshandicap og ikke-jobparate langtidsledige. Disse tre cases er dels udvalgt ud fra et ønske om at dække forskellige typer af udsatte ledige, og dels ud fra hvilke målgrupper, det har været muligt at identificere i data. Selvom det har 14

15 været ønsket at udvælge grupper af udsatte ledige inden for hver af kategorierne psykisk, social og fysisk udsathed, har det ikke været ambitionen at inddække alle de mulige facetter af udsathed, og de tre valgte cases skal derfor også ses som eksempler på udsatte ledige. Endeligt skal det pointeres, at den samme person godt kan indgå i flere forskellige udsatte grupper og dermed også i flere af denne rapports analyser. 5 Udvælgelsen af de tre målgrupper af udsatte, der danner grundlag for analysen af den potentielle gevinst ved beskæftigelse, er baseret på to trin. Dels udvælges målgrupperne ud fra deres ledighedsstatus i 2006, og dels udvælges de på baggrund af en række sociale eller sundhedsmæssige faktorer, der indikerer en tilknytning til den specifikke udsatte målgruppe. De tre grupper er udvalgt for at afspejle forskellige typer af problemer og dermed potentielt forskellige beskæftigelsespotentialer Ledighedsstatus i 2006 For alle målgrupper gælder det, at målgruppen skal have været ledig i sidste uge af Ledige defineres her som personer på kontanthjælp, dagpenge, sygedagpenge fra ledighed samt ledighedsydelse. Hermed sikrer vi et ensartet udgangspunkt for indsats- og kontrolgruppen. Samtidig sikrer vi, at dem, der måtte komme i beskæftigelse i løbet af 2007, har været ledige umiddelbart før ansættelsen. Som udgangspunkt forudsættes det, at gruppen af ledige ud over sidste uge af 2006 har været ledige i 20 af de foregående 26 uger. Hermed sikrer vi en vis tyngde af ledighed. Målgruppen med kommunikationshandikap er dog så lille, at det er nødvendigt at fravige denne restriktion. For denne målgruppe sættes restriktionen på længden af forudgående ledighed til minimum 10 uger. For at sandsynliggøre at målgruppen potentielt kan finde beskæftigelse i løbet af 2007, laves en yderligere restriktion, der udelukker de borgere, der i løbet af 2007 har været indlagt til psykiatrisk, somatisk eller misbrugsbehandling, eller har været frihedsberøvet som følge af kriminalitet i mere end 30 dage. Nedenstående tabel viser, at antallet af borgere i aldersgruppen år, der opfylder ovenstående kriterier, er Af tabellen fremgår endvidere længden af et eventuelt job i løbet af I analysen vil indsatsgruppen, dvs. de udsatte ledige, der opnår beskæftigelse begrænses til borgere, der opnår beskæftigelse (ordinært job eller fleksjob) i minimum 14 sammenhængende uger. Vi skal således finde vores forskelige udsatte ledige grupper blandt de ledige borgere, og de udsatte ledige, der opnår beskæftigelse blandt de , der opnår ordinær beskæftigelse i minimum 14 uger, og de 2.851, der opnår fleksjob i minimum 14 uger. Tabel 3.2 Antal ledige i uge 52 i 2006 og min. 20 uger før Arbejdsmarkedsstatus 2007 Antal Procent Job minimum 14 uger Fleksjob minimum 14 uger Selvforsørget eller beskæftiget mindre end 14 uger Ingen beskæftigelse I alt ledige Note: Borgere med kontanthjælp, a-dagpenge, ledighedsydelse eller sygemeldt fra ledighed i uge 52 i 2006, og som har været ledige/sygemeldt fra ledighed i minimum 20 uger inden for de forudgående 26 uger. Kilde: Egne beregninger baseret på DREAM-data. 5 Blandt øvrige målgrupper, vi har forsøgt at identificere, men som vi har udeladt, enten fordi overlappet til en af de øvrige grupper var for stort, eller identifikationen i data var for usikker, er ledige med funktionelle lidelser, ledige med misbrugsproblemer eller ledige med muskuloskeletale lidelser. 15

16 3.3.2 Udsatte ledige med psykiske problemer Gruppen af udsatte ledige med en psykisk sygdom udvælges blandt de ovenstående ledige, der i 2006 viste tegn på en form for psykisk lidelse. En analyse fra 2011 fra Region Hovedstaden har vist, at definitionen af personer med psykiske lidelser i betydelig grad kan identificeres gennem disse personers anvendelse af psykofarmaka (Robinson m.fl. (2011)). Vi følger denne analyse, der anvender brugen af psykofarmaka inden for de to hovedgrupper antipsykotika og antidepressiva, som registerbaseret indikation af psykisk sygdom. Helt specifikt anvender vi følgende kriterier: Forbrug af psykofarmaka i 2006: o o o Følgende ATC-koder: N05A (Antipsykotika) eller N06A (Antidepressiva). mere end 2 køb og mere end 500 kr. forbrug eller mere end 1000 kr. forbrug Tabel 3.3 Ledige i uge og 20 uger før, der har haft en psykisk lidelse i løbet af 2006 Arbejdsmarkedsstatus 2007 Antipsykotika Antidepressiva Begge typer medicin Total Procent Job minimum 14 uger Fleksjob minimum 14 uger Selvforsørget / beskæftigelse < 14 uger Ingen job I alt i målgruppen Denne målgruppe består af borgere, hvoraf der i løbet af 2007 var 1.494, der opnåede ordinær beskæftigelse, og 451, der opnåede fleksjob i minimum 14 uger (se tabel 3.2). Det fremgår af tabel 3.3, at 85 % af de ledige med psykiske lidelser har anvendt antidepressiva, mens knap 30 % har anvendt antipsykotika. Knap 15 % har anvendt begge typer af medicin. Selvom vi kun udvælger ledige med et mærkbart forbrug af psykiatrisk medicin, så er det dog oplagt, at der kan være betydelige forskelle på de psykiske lidelser, der måtte ligge til grund for de enkelte lediges deltagelse i målgruppen Udsatte langtidsledige med problemer ud over ledighed Gruppen af udsatte ledige, der gennem en længere periode ikke har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, består af borgere, der i løbet af perioden 1. januar december 2006 har haft minimum fire fulde ledighedsår, og som desuden har tilhørt matchgruppe 2 eller 3 i minimum fire af de seneste fem kvartaler. 6 Der er således tale om borgere, der ikke er umiddelbart jobparate, og som kan have opnået en stigmatisering alene som følge af den lange ledighedsperiode. Matchgruppeplaceringen indikerer dog også, at der er tale om borgere, der har problemer ud over ledighed. Det fremgår da også, at, ud af de der indgår i målgruppen, opnår kun personer eller ca. 5 % beskæftigelse i mindst 14 uger i løbet af Næsten lige så mange, nemlig 1.255, opnår beskæftigelse, der kun varer mellem 5 og 13 uger (ikke vist). 6 I perioden , hvor matchkategoriseringen er målt, var det den gamle 5-punktskategorisering, der var gældende. Informationerne stammer dog fra DREAM-data, hvor alle matchkategoriseringer er konverteret til den trepunktskategorisering, der blev indført i oktober

17 Tabel 3.4 Ledige i uge 52 i 2006 og 20 uger før, der har været ledige i minimum fire ud af de seneste fem år, og som har tilhørt matchgruppe 2 eller 3 i fire ud af de seneste fem kvartaler Arbejdsmarkedsstatus 2007 Antal Procent Job minimum 14 uger Fleksjob minimum 14 uger Selvforsørget / beskæftigelse < 14 uger Ingen job I alt i målgruppen Udsatte ledige med kommunikationshandikap Det har vist sig ikke at være helt simpelt at identificere udsatte ledige med kommunikationshandikap i registrene. Problemet er først og fremmest, at mange af de borgere, der har et kronisk kommunikationshandikap, ikke nødvendigvis er i regelmæssig kontakt med sundhedssektoren pga. deres handikap og derfor ikke nødvendigvis optræder i registrene hvert år. For at imødegå dette problem identificerer vi denne gruppe via oplysninger fra Landspatientregisteret for perioden Dermed er sandsynligheden for, at de relevante borgere har været i kontakt med sundhedsvæsenet i løbet af denne 10-årige periode, markant større. Det skal understreges, at gruppen ikke nødvendigvis er repræsentativ eller retvisende over for antallet af udsatte ledige med kommunikationshandikap, men at formålet udelukkende er at identificere nogle med kommunikationshandikap. En anden udfordring er udvælgelse af diagnose. Da både hørehæmning og synsnedsættelse findes i mange forskellige grader, er det vigtigt, at ikke alle borgere med en diagnose inden for ét af de to handikap medtages. Vi medtager så vidt muligt kun personer med perceptive høretab, som er lidelser i det indre øre, og som typisk kan være vedvarende. Modsat konduktive høretab, som er forårsaget i det ydre øre og oftest kan behandles. Perceptive høretab kan ikke behandles, men nogle kan afhjælpes ved høreapparat. Derudover er synsnedsættelser, uden blindhed, på et enkelt øje så vidt muligt heller ikke medtaget. Dog viser det sig, at en del patienter registreres med en mere generel diagnose end ønsket. Vi har derfor medtaget borgere, der har været registreret med en af nedenstående diagnoser i løbet af perioden , vel vidende at diagnoser som DH905 (perceptivt høretab UNS, dvs. uden nærmere specifikation) eller DH908 (blandet perceptivt og konduktivt høretab) kan rumme personer med lavere grad af hørenedsættelse, samt at DH547 (synsnedsættelse UNS) kan rumme personer med begrænset synsnedsættelse). Blandt denne gruppe, der således identificeres som personer med kommunikationshandikap, viser der sig kun at være relativt få personer, der samtidigt opfylder ledighedskriteriet, som beskrevet tidligere. Vi har som nævnt derfor valgt at slække på ledighedskriteriet, så kravet til forudgående ledighed for denne gruppe mindskes fra 20 til 10 uger. Målgruppens størrelse og sammensætning ses i tabel

18 Tabel 3.5 Ledige i uge 52 i 2006 og 10 uger før, der er registreret med et kommunikationshandikap Arbejdsmarkedsstatus 2007 Diagnose Job min. 14 uger Fleksjob min. 14 uge Selvforsøget / beskæftigelse < 14 uger Ingen job I alt i målgruppen DH540 Dobbeltsidig blindhed DH541 Svær synsnedsættelse på begge øjne DH544 Blindhed på ét øje DH545 Svær synsnedsættelse på ét øje DH547 Synsnedsættelse UNS DH903 Dobbeltsidigt perceptivt høretab DH905 Perceptivt høretab UNS DH906 Dobbeltsidigt blandet konduktivt og perceptivt høretab DH908 Blandet konduktivt og perceptivt høretab DH913 Døvstumhed IKA 1 1 DH932 Anden perceptiv hørelidelse I alt i målgruppen Note: Diagnosekoderne følger ICD-10-klassifikationen. Det fremgår af tabel 3.5, at denne målgruppe med 799 høre-/synshæmmede ledige er meget lille, og der er da også kun 129 personer, der finder ordinær beskæftigelse, og 28 der finder fleksjob i løbet af Procentvis er dette tal dog højere, end det vi fandt for de to øvrige målgrupper. 3.4 Matchning mellem beskæftigede og ikke beskæftigede I analysens trin 2 identificeres de udsatte ledige, der opnår beskæftigelse i et givet kvartal i 2007 (indsatsgruppe). For hver af disse findes op til 30 tilsvarende ledige, der ikke opnåede beskæftigelse i det pågældende kvartal (kontrolgruppe). Matchningen opdeles kvartalsvis for at skærpe ligheden mellem indsats- og kontrolgruppen for bedst muligt at sikre, at sammenligningen af indkomster og andre udfald i 2007 ikke sker på baggrund af forhold, der er bestemt, før der findes beskæftigelse. Derudover sikres det også bedre, at det ikke er konjunktur- eller kalendertidseffekter. Se figur 3.3 for illustration af den kvartalsopdelte matchning. Det samlede gevinstpotentiale beregnes herefter for hele målgruppen som et vægtet gennemsnit af beregningen for de fire kvartaler. For de udsatte ledige med kommunikationshandikap opdeles analysen pga. den lille målgruppe dog ikke på kvartaler, dvs. dem, der opnår beskæftigelse i løbet af 2007, matches med dem, der ikke opnår beskæftigelse i løbet af hele

19 Figur 3.3 Model for kvartalsvis matchning Indsats 1 Indsats 2 Indsats 3 Indsats 4 Match Kontrol 1 (brutto) Job 2. kvt. Ej job 2. kvt. Match Kontrol 2 (brutto) Job 3. kvt. Ej job 3. kvt. Match Kontrol 3 (brutto) Job 4. kvt. Ej job 4. kvt. Match Kontrol 4 (brutto) De beskæftigede matches med de fortsat ledige vha. en såkaldt propensity score-model, som sikrer, at den statistiske sandsynlighed for at opnå beskæftigelse er den samme for begge grupper. Første trin i match-modellen er således at estimere sandsynligheden for at opnå beskæftigelse i den givne periode på baggrund af en række baggrunds-, sundhedsrelaterede, socioøkonomiske og beskæftigelsesrelaterede variable. I tabel 3.6 fremgår udvalgte faktorers betydning for sandsynligheden for at komme i beskæftigelse. Det viser sig, at der er stor forskel mellem målgrupperne med hensyn til hvilke faktorer, der har betydning for sandsynligheden for at komme i beskæftigelse. Således har udsatte ledige med psykiske problemer eller med kommunikationshandikap større sandsynlighed for at finde arbejde, jo ældre de er, mens alder ingen betydning har for de langtidsledige. De langtidsledige har til gengæld større chance for at finde arbejde, hvis de er gift eller har børn. For alle tre målgrupper har tidligere erhvervserfaring stor betydning for sandsynligheden for at finde arbejde denne sammenhæng er dog stærkest blandt de langtidsledige. Nogle faktorer er kun medtaget i modellen for specifikke målgrupper. Det drejer sig fx om typen af medicin for ledige med psykiske lidelser, typen af diagnose for ledige med kommunikationshandikap samt typen af offentlig forsørgelse i uge 52 i 2006 for langtidsledige (som alle er på kontanthjælp). Nederst i tabellen ses et estimat for, hvor stor forklaringskraft de observerede faktorer har for sandsynligheden for at finde arbejde, og det fremgår, at der er stor forskel på de forklarende variables evne til at forudsige jobsandsynligheden. 7 Den lave forklaringsgrad for ledige med svag tilknytning til arbejdsmarkedet tyder således på, at det i højere grad er uobserverede faktorer, der har betydning for, om netop denne målgruppe kommer i arbejde. 7 Modellerne estimeres som en såkaldt logit-model, og herfra estimeres pseudo R 2. Selvom R 2 for logitmodeller ikke direkte kan forstås som andelen af variansen i modellen, der kan forklares af modellens regressorer, så kan de godt bruges til at sammenlignes modeller, der estimerer det samme outcome. 19

20 Tabel 3.6 Faktorer med betydning for sandsynligheden for at komme i beskæftigelse. Faktorer Ledige med psykiske lidelser Ledige med svag arbejdsmarkedstilknytning Ledige med kommunikationshandikap Alder Køn (kvinde) 0 (-) 0 Antal hjemmeboende børn Civilstand 0 Gift: + Enke + Herkomsttype 0 (Efterkommer: +) 0 Erhvervserfaring Uddannelse (+) (Erhvervsgymnasial: -) 0 Antal uger med kontanthjælp - * 0 Antal uger med anden off. forsørgelse Forbrug af sygesikringsydelser 2005/06 (almen praksis) Forbrug af sygesikringsydelser 2005/06 (psykolog) (-+) * (+) (-) 0 Forbrug af sygehus 2005/06 (-) 0 - Ledighedstype uge 52 i 2006 (dagpenge) Ledighedstype uge 52 i 2006 (kontanthjælp) Ledighedstype uge 52 i 2006 (ledighedsydelse/sygedagpenge) + * + + * 0 - * 0 Anvendt antipsykotisk medicin -- * * Ikke-arbejdsmarkedsparat i 5 ud af 5 kvartaler Antal ledighedsuger op til uge 52 i 2006 * -- * 0 * - Blind/dobbeltsiddet høretab * * 0 Pseudo R 2 0,16 1) 0,05 1) 0,28 Note: 0 = ingen betydning; + = positiv betydning; - = negativ betydning; +-/() = forskellige resultater for forskellige kvartaler; * = indgår ikke. 1) Gennemsnit for de fire modeller estimeret for hvert kvartal. Sandsynligheden for at komme i ordinært job/fleksjob danner som sagt grundlag for matchningen mellem de borgere, der finder job, og dem, der ikke gør. Vi har foretaget test af, om de kontrolgrupper, der dannes på baggrund af propensity score-matchningen på de forklarende variable, er tilstrækkelig lig de borgere, der kommer i beskæftigelse. Dette har vist sig at være tilfældet for alle vores modeller, hvilket fremgår af bilag 3. 20

Potentialeberegning af beskæftigelse for udsatte ledige

Potentialeberegning af beskæftigelse for udsatte ledige Jacob Nielsen Arendt og Iben Bolvig Potentialeberegning af beskæftigelse for udsatte ledige Teknisk rapport Potentialeberegning af beskæftigelse for udsatte ledige Teknisk rapport kan hentes fra hjemmesiden

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014.

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014. Udenforskabets pris Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser København, september 2014 I samarbejde med: Skandia modellen Udenforskabets pris 72,3 milliarder kroner. Det er

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

TIDLIG INDSATS BETALER SIG!

TIDLIG INDSATS BETALER SIG! TIDLIG INDSATS BETALER SIG! SAMFUNDSØKONOMISKE KONSEKVENSER AF TIDLIG INDSATS PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE MAJBRITT SKOV OG LOUISE FINDSEN RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING A/S INDHOLD Baggrund for

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Virksomheder med udvidet socialt ansvar

Virksomheder med udvidet socialt ansvar September 2013 Virksomheder med udvidet socialt ansvar Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune

Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Katrine Nøhr, Jacob Seier Petersen, Hans Knudsen og Hanne Søndergård Pedersen Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Hvilke strategier har de for deres boligsituation? Unge på uddannelseshjælp i

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 10. april 2012 De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 1 Baggrund og forudsætninger for beregningerne Beregningerne i notatet

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Ny viden = væsentligt mindre tilbagefald = virksomhedsfokusering (jf. nyt refusionssystem) = bedre økonomi

Ny viden = væsentligt mindre tilbagefald = virksomhedsfokusering (jf. nyt refusionssystem) = bedre økonomi Økonomien i et refusionssystem Nyt refusionssystem og effektiv indsats på overfor personer på langvarig offentlig forsørgelse herunder personer med barrierer i forhold til tilbagevenden og/eller fastholdelse

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008 Maj 2008 Jobindsats.dk en verden af nye muligheder En verden af nye muligheder Nu er det snart et år siden, vi lancerede Jobindsats.dk. Et antal besøg på mellem 7.000 og 8.000 hver måned vidner om, at

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Pr. 1.oktober 2009: 1 administrativ medarbejder på området forsikrede ledige, betalt af staten.

Pr. 1.oktober 2009: 1 administrativ medarbejder på området forsikrede ledige, betalt af staten. Notat til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget pkt. 1, 1. Oversigt over antal medarbejder i Jobcentret og antal ledige Notatet har følgende opbygning: 1. Først beskrives aktuelt antal medarbejdere i Jobcentret

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE

DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DECEMBER 2013

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger N OTAT Konsekvenser af refusionsomlægningen og budgetlægning for 2016 Lovforslag om en refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet forventes fremsat i uge 13. I den forbindelse udsender KL et regneark

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Sammenfatning... 2 3. Organisation og opgaver... 2

Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Sammenfatning... 2 3. Organisation og opgaver... 2 Statusrapport Kontrolgruppens arbejde 2012 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Sammenfatning... 2 3. Organisation og opgaver... 2 3.1 Organisation... 2 3.2 Opgaver... 2 4. Indsatsområder i 2012... 2

Læs mere

Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser

Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser Eskild Klausen Fredslund og Susanne Reindahl Rasmussen Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser - betydende socioøkonomiske faktorer Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser betydende

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser

Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser Eskild Klausen Fredslund og Susanne Reindahl Rasmussen Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser - betydende socioøkonomiske faktorer Ældres forbrug af sundheds- og hjemmeplejeydelser - betydende

Læs mere

I samarbejde med: Udenforskabets pris. Langsigtede investeringer i børn og unge. Jannie H. G. Kristoffersen, jhgk.cebr@cbs.dk

I samarbejde med: Udenforskabets pris. Langsigtede investeringer i børn og unge. Jannie H. G. Kristoffersen, jhgk.cebr@cbs.dk Udenforskabets pris Langsigtede investeringer i børn og unge I samarbejde med: Jannie H. G. Kristoffersen, jhgk.cebr@cbs.dk Udenforskab Udenforskab er betegnelsen for en gruppe af mennesker, som socialt,

Læs mere

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 Projekt: Straksaktivering af jobklare kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse N OTAT Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse I dette notat belyses beboersammensætningen i de særligt udsatte boligområder, øvrige almene boligområder og den resterende boligmasse.

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter NYT REFUSIONSSYSTEM Refusionssystemets indhold Økonomiske konsekvenser Økonomiske incitamenter FOKUS PÅ RESULTATER Skærpet fokus på få ledige i job eller uddannelse Løft i den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE 28. april 2008 Af Niels Glavind DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE Resumé: SUNDHEDSFORSIKRINGER Behandling på privat sygehus af en sundheds omfatter sjældent de svage grupper. Også når det gælder

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Udarbejdet i april 2013 af Jobcenter Hedensted Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Tlf. 79 75 54 00 www.hedensted.dk/jobcenter Resultatrevision 2012 1 Indhold

Læs mere