Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens"

Transkript

1 TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i handling

2 2

3 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage på arbejdspladsen og anvende det lærte. Ny viden og værktøjer, som er lært i en undervisningssituation, som umiddelbart kan virke indlysende og brugbare, kan ofte vise sig at være svære at bringe i spil, når medarbejderne kommer tilbage på arbejdspladsen. Dette projekt skal afprøve nye måder at lære på, så vi opnår, at det lærte i højere grad anvendes i hverdagen på arbejdspladsen. Målgruppen er social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter. Læsevejledning Denne guide starter med at give dig en introduktion til tanker bag projektet og dets organisering. Derefter gives en introduktion til de enkelte faser i forløbet, hvor din rolle som teamleder beskrives. Formål Projektet skal: Skabe læringsprocesser for social- og sundhedsmedarbejdere således, at medarbejderne anvender det, de lærer i praksis Kompetenceudvikle social- og sundhedsmedarbejdere til tidlig opsporing af sygdomstegn. Vi forventer med dette projekt at finde nye metoder for læring og samarbejde, så vi fremover kan kompetenceudvikle - med fokus på anvendelse, uanset emne. 3

4 Baggrund Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg samt Social- og Sundhedsskolen Esbjerg er gået sammen om dette projekt, hvor der er fokus på, hvordan læreprocesser bedst virker i praksis. I dette projekt forstås læring fx ikke som fem dage på skolebænken. Projektet tager udgangspunkt i, at læring er en fortløbende proces, som allerede starter inden undervisningen og fortsætter ude på arbejdspladsen. Der er fokus på praksisnær undervisning som fx simulation, case-arbejde og undervisning på arbejdspladsen. Tidlig opsporing Demens er en kompleks sygdom, som indebærer mange udfordringer i sig selv. Demens rammer ofte ældre mennesker, og det er velkendt, at en højere alder rummer risiko for andre sygdomme. Der er en række vanskeligheder forbundet med tidlig opsporing hos demente. Fx har demente svært ved at redegøre for deres symptomer, fordi demenssygdommen har ramt deres evne til at udtrykke sig. Demente kan også reagere på almindelige sygdomme med andre symptomer end raske ældre. Det er derfor vigtigt, at medarbejderne også hos demente borgere har kompetencer til at foretage tidlig opsporing, så vi sikrer, at de observerer og handler på ændringer i sundhedstilstanden. Det gavner borgeren, og der kan fx i højere grad undgås indlæggelser. Projektets omfang Projektet afprøves i otte afdelinger hos borgere med demens der bor i plejeboliger fordelt på Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorgs seks distrikter. Tidlig opsporing dækker opsporing af sygdomstegn (fx forstoppelse, væskemangel, begyndende ny sygdom, forværring af kronisk sygdom mv.), nedsat funktionsevne og ernæringstilstand. Projektet løber fra sommeren 2014 til foråret Praktiske oplysninger Projektet evalueres af ekstern evaluator fra UC Syddanmark. I forbindelse med evalueringen vil der forekomme mindre opgaver for dig. Det kan fx være deltagelse i interview og udfyldelse af spørgeskema. Der er tilknyttet to projektledere, Herdis P. Nielsen - ansat i Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg samt Helle Holm - ansat på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg. Projektlederne vil være ressourcepersoner, som projektdeltagerne kommer til at samarbejde med i projektperioden. 4

5 Projektgruppen består af to distriktschefer, fællestillidsrepræsentant for FOA-gruppen og to projektledere. Projektgruppen refererer til Styregruppen, som bl.a. består af direktør for Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg samt direktør for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg. Teoretiske overvejelser i projektet Kompetenceudviklingen er planlagt ud fra en tankegang om at fremme transfer (overførsel) af den viden, deltagerne opnår, til at anvende det i en anden situation. - At den viden vi opnår, kan skabe udvikling og forandring i hverdagen. Transfermetoden er understøttet af forskning, som viser, at der i kompetenceudviklingsforløbet skal være fokus på både før-, under- og efter, at undervisningen finder sted. Se forklaring i figuren herunder. Forberedelse og refleksion Undervisningsforløb Anvendelse i praksis og refleksion Før Læringen begynder med at finde ud af, hvad man ønsker at ændre i praksis, og at man finder udviklingsbehovet Under Læringen kobles til praksis og egne arbejdsudfordringer Efter Læringen bringes i anvendelse Der er tre forhold, som kan fremme transfer: De personlige faktorer, faktorer som knytter sig til undervisningen, og faktorer som knytter sig til den situation, hvor man skal anvende det, man har lært. Dette kompetenceudviklingsforløb er tilrettelagt med 37 timers undervisning. Undervisningen foregår tre dage på skolen og tre dage på afdelingen. Det giver mulighed for at afprøve elementer fra undervisningen direkte på afdelingen. Desuden er der dage imellem undervisningsseancerne, hvilket giver mulighed for at afprøve det lærte og reflektere over, hvilke positive forandringer læringen vil kunne skabe i arbejdsdagen. 5

6 Kompetenceudviklingsforløb Undervisningsforløbet strækker sig over seks uger i efteråret (ikke uge 42). FØR UNDERVISNING 2 dage på skolen UNDERVISNING ½ dag på arbejdspladsen UNDERVISNING 1 dag på skolen UNDERVISNING 2 x ½ dag på arbejdspladsen EFTER DET, DER SKER FØR OG EFTER UNDERVISNINGEN, ER MINDST LIGE SÅ VIGTIGT, SOM DET DET SKER I UNDERVISNINGEN 6

7 FØR fasen FØR-fasen Læringen begynder i før-fasen, dvs. inden undervisningen. For at få et godt og udbytterigt kompetenceudviklingsforløb i din team er det vigtigt, at du og dine medarbejdere allerede i før-fasen har fokus på motivation, kompetencer og muligheder i forhold til at gøre noget anderledes. Din fornemmeste opgave som leder er at sætte mål for udviklingen, motivere til ændringer i praksis og understøtte, at de nye kompetencer bliver brugt. Du er således drivkraften i hele kompetenceudviklingsforløbet og har ansvar for, at der i afdelingen fastholdes fokus på de målsætninger, som du og deltagerne fastsætter. Herunder er listet vigtige aktiviteter i før-fasen. Møde med projektledere Projektlederne kommer på besøg for at afstemme forventninger til forløbet samt at præsentere værktøjskassen, se side 11. Projektlederne står til rådighed som ressourcepersoner. De er gennemgående i hele kompetenceudviklingsforløbet og kan bl.a. være behjælpelige med praktiske spørgsmål og med facilitering af processer med medarbejderne. Teammøde med dine medarbejdere Inden selve kursusforløbet begynder, skal medarbejderne præsenteres for kompetenceudviklingsforløbet. Projektlederne deltager som proceskonsulenter til dette møde. Mødet tager ca. en time. På mødet præsenteres forløbet for medarbejderne, samt formålet med kompetenceudviklingsforløbet. Medarbejderne bringes til at reflektere over, hvor de selv kan se, at de har behov for mere viden og fokus på indenfor tidlig opsporing. På den måde bringes teamet til at se, hvilke positive forandringer kompetenceforløbet forventes at kunne medføre. 7

8 FØR fasen FØR-fasen Som forberedelse til mødet kan du stille dig selv følgende spørgsmål: Hvad gør mit team godt i dag? Hvad skal vi blive bedre til? Hvilke effekter for borgerne ønsker vi at opnå med kompetenceudviklingsforløbet? Hvilke effekter for pårørende ønsker vi at opnå med kompetenceudviklingsforløbet? Hvad skal vi gøre anderledes for at opnå disse effekter? Hvad er de vigtigste faglige fokusområder? Hvad er de vigtigste arbejdsopgaver? Hvad er de vigtigste faglige kompetencer hos SSA og SSH, som skal styrkes? Hvem påvirker og/eller påvirkes af kompetenceudvikling? Hvordan er medarbejdernes motivation for kompetenceudvikling? Hvordan kan de nye kompetencer implementeres på afdelingen? Projektlederne afvikler procesøvelser med medarbejderne, der skal medvirke til at medarbejderen sætter mål for sin udvikling og har fokus på, hvordan det lærte kan anvendes i hverdagen. En af øvelserne går ud på, at medarbejderne udfylder en læringsplan med deres individuelle mål for kompetenceudviklingsforløbet. Er der mulighed for det, er det helt optimalt, at du har en personlig samtale med den enkelte medarbejder om den individuelle læringsplan. Men er det ikke muligt, er det vigtigt, at du lytter godt med under øvelserne og anerkender, at du har set/hørt deres mål. Medarbejderne introduceres til en læringstavle, som har til formål at fastholde, synliggøre og løbende videreudvikle medarbejderens enkelte læringsmål. 8

9 FØR fasen FØR-fasen Møde med underviserne Du mødes med en underviser fra Social- og Sundhedsskolen Esbjerg. I drøfter bl.a. rammen for undervisningen og afdelingens ønsker i forhold til, hvilke mål om forandring I ønsker at opnå i forhold til tidlig opsporing. I drøfter følgende: Hvad I ønsker at gøre anderledes efter udviklingsforløbet? Hvad er de vigtigste faglige fokusområder? Hvad er de vigtigste arbejdsopgaver? Hvad er de vigtigste faglige kompetencer, som skal styrkes? Hvem påvirker og/eller påvirkes af kompetenceudvikling? Hvordan er medarbejdernes motivation for kompetenceudvikling? Hvordan I sammen kan fremme transfer evt. udarbejde cases, filmoptagelse, mv.? Hvordan de nye kompetencer implementeres på afdelingen? Hvilke muligheder er der for at afprøve den nye viden i praksis de dage, hvor undervisningen foregår på afdelingen? Tilrettelæggelse af føl-dag Der aftales en føl-dag, hvor underviseren besøger afdelingen og observerer praksis: Hvornår? Hvordan? Formålet er, at underviseren opnår kendskab til dine medarbejderes praksis og kan anvende det i undervisningen. Dermed kan underviseren tilrettelægge undervisningsforløbet, så læringssituationer ligner praksis, og den teoretiske viden bliver oversat til praksis-anvendelser. Indhentelse af samtykkeerklæring For at undervisningen bliver identificerbar for medarbejderne, benyttes filmoptagelser af konkrete situationer fra hverdagen. I før-fasen har du og dine medarbejdere til opgave at udvælge egnede borgere og indhente samtykkeerklæringer fra de borgere og/eller deres pårørende. Filmene skal udelukkende bruges til undervisningsforløbet i dit team og vil efter undervisningsforløbet blive slettet. 9

10 UNDER fasen UNDER-fasen Din rolle I under-fasen afvikles undervisningsforløbet. Det er planlagt som et split-forløb med praksis-faser mellem de enkelte undervisningsdage og noget af undervisningen ude på din afdeling. Dette giver mulighed for at reflektere tæt på praksis og evt. at afprøve noget af det lærte i praksis. Din opgave som teamleder i under-fasen er at vise, at du aktivt bakker op om undervisningsforløbet. Du kan tale med dine medarbejdere om, hvad du som leder kan gøre for at støtte dem i at anvende det lærte i praksis, når de har haft en undervisningsdag. Det kan du gøre dels på teammøder men også i det uformelle møde - på gangen, i kaffestuen eller hvor du ellers møder dine medarbejdere i hverdagen. Du kan også observere, om medarbejderne benytter Demens APP en. Du kan anerkende, når du ser den anvendt eller opfordre til, at den bliver inddraget endnu mere i det daglige arbejde. Når medarbejderne er på arbejde imellem undervisningen, kan du opfordre dem til at anvende SPØRGEBOKSEN, som indeholder spørgsmål til kurset og til den nye faglige viden. Brug fx fem minutter sammen med teamet ved et morgenmøde til at tage et par spørgsmål eller opfordre medarbejderne til selv at tage et par spørgsmål i løbet af dagen. Du kan endvidere vise din støtte og opbakning ved at deltage i nogle af undervisningsseancerne. Det giver dig også indsigt i, hvad dine medarbejdere lærer. Har du lyst til at deltage i undervisningen, sender du en mail til en af projektlederne, så adviserer de underviserne, så de er forberedte på, at du kommer. Du kan også følge med i medarbejdernes udvikling ved at se på læringstavlen med medarbejdernes læringsmål og spørge ind til dem. Forskning viser, at der er en klar sammenhæng mellem støtte fra ledelsen og efterfølgende transfer. Derfor er det vigtigt, at du som leder viser din støtte også i under-fasen. 10

11 UNDER fasen UNDER-fasen Indhold i undervisningen Medarbejdernes individuelle læringsplan inddrages i undervisningen, når medarbejderen arbejder med egne læringsmål. Medarbejderen overvejer løbende nye læringsmål, som deles med kolleger og teamleder på afdelingen på læringstavlen. På første dag skabes der et refleksionsrum, hvor lærerne sammen med kursisterne reflekterer over transfer, dvs. hvordan kursisterne bruger og omsætter det lærte i praksis. Der benyttes evt. den fremadrettede og bagudrettede refleksionsmodel, som er udviklet til praktikforløb for SSH- og SSA-praktikanter i Esbjerg Kommune. Der arbejdes med få teoretiske referencer, som kursisterne oplever meningsfyldte og får mulighed for at øve igen og igen med konstruktivt feedback. Målet er, at kursisterne bliver fortrolige med den nye viden og kan levendegøre viden i handling, når det skal implementeres i praksis. I slutningen af den sidste undervisningsdag sikres det, at kursisterne forstår det lærte, og at de ved, hvordan de kan anvende og afprøve det på deres afdeling. Kursisterne får vist en oversigt med centrale pointer fra dagens undervisning og bliver spurgt: Er der elementer fra oversigten, som passer til én af de følgende tre beskrivelser?: 1. Jeg har lyst til at prøve det af i praksis og har nu kompetencer til at gøre det o Hvis JA så er det bare med at komme i gang! 2. Jeg har lyst til at prøve det af i praksis men er usikker på, om jeg kan gøre det o Hvis JA overvej hvad der skal til for, at du bliver mere sikker 3. Emnet er gennemgået, men jeg har svært ved at se, hvad jeg skal bruge det til o Hvis JA overvej hvad der skal til for, at emnet bliver mere praksisnært 11

12 EFTER fasen Efter-fasen Den nye læring skal nu ud i virkeligheden og levendegøres. Arbejdet i efterfasen skal sikre, at medarbejderne får anvendt den nye viden i deres daglige arbejde hos borgerne. Teamledere og underviserne mødes med det formål at kvalificere efterfasen. Målet er, at der skabes en model for en handleplan, som det enkelte team udarbejder, med det formål at skabe betingelser, der optimerer transfer skaber viden i handling. På mødet bliver der sat fokus på tre faktorer som har betydning for implementering af den nye viden. Organisering af arbejdssituationer så medarbejderne får mulighed for at anvende det, de har lært på kurset. At der sker en systematisk opfølgning på anvendelse af det lærte. At der er et understøttende miljø så medarbejderne får støtte til at anvende det de har lært og fastholder motivationen for at det lærte anvendes. De tre faktorer er yderlige beskrevet i handleplanen. Handleplan Landlyst 12

13 EFTER fasen Din rolle som teamleder: Ved implementering af medarbejdernes ny-erhvervede kompetencer, spiller du en vigtig rolle. Du kan evt. inddrage nogle af de anvendte metoder og værktøjer der har været i brug i projektet. Målet for dig som teamleder er at der skabes rum for at udfolde de nye kompetencer ved kollegial sparring, videndeling og fælles refleksion over forløbet i konkrete arbejdsopgaver. Således at bliver det en fælles opgave, at ny viden implementeres. Du er som teamleder ansvarlig for at udfylde rammerne i handleplanen. Der vil være forskellige muligheder for at igangsætte denne proces: At bede projektlederne facilitere processen med teamet i forhold til handleplanen. At få besøg af en underviser, i forhold til implementering af den nye viden konkret på afdelingen. Anvendelse i praksis = effektiv læring. 13

14 Værktøjer LÆRINGS- PLAN Formål At medarbejderen reflekterer over og fastsætter egne udviklingsmål indenfor tidlig opsporing At medarbejderen finder meningsfuldhed med undervisningen At medarbejderen har fokus på mulighederne for at anvende den nye viden i praksis At teamlederen kan se sine medarbejderes enkelte læringsmål Anvendelse Før-fasen: Læringsplanen præsenteres på teammøde. Medarbejderen udfylder planen med stikord. Projektleder fotograferer læringsmålene (anonymt) og udleverer teamets mål til de undervisere, som skal møde teamet. Teamleder har mulighed for at tage en individuel samtale om læringsmålene, eller at gøre det med sit team samlet. Medarbejderen opbevarer selv læringsplanen. Under-fasen: Medarbejderen medbringer læringsplanen til undervisningsseancerne. Efter hver undervisningsseance opfordres medarbejderen af underviserne til at vurdere, om der skal tilføjes nye læringsmål. I så fald skrives de på læringsplanen. Efter-fasen: Medarbejderen opbevarer læringsplanen og ved afslutning af fasen følges der op på om medarbejderen har nået sine mål. Det kan fx gøres ved en PLUS-samtale. 14

15 Værktøjer LÆRINGS- TAVLE Formål At fastholde medarbejdernes læringsmål At synliggøre såvel den enkelte medarbejders som teamets samlede udvikling for teammedlemmer, teamleder og underviser At øge transfer At fokusere på udvikling Anvendelse Før-fasen: Læringstavlen præsenteres på teammøde i før fasen. Den enkelte medarbejder udfylder med baggrund i læringsplanen post-it sedler med enkelte læringsmål ( hvad kunne du tænke dig at vide mere om og blive bedre til indenfor tidlig opsporing? ) Alle medarbejdere placerer deres læringsmål på tavlen indenfor en af følgende felter: Klar Godt begyndt Under øvelse I brug. Tavlen hænger for medarbejderne, et synligt sted i afdelingen. Under-fasen: Når medarbejderne tager til en undervisningsdag, flytter de deres personlige læringsmål over på en A4 ark med identiske felter fra læringstavlen og medbringer denne til undervisningen. Efter hver undervisningsseance opfordres medarbejderen af underviserne til at vurdere, om der skal tilføjes nye læringsmål. I så fald udfyldes nye post-it sedler som sættes på tavlen. Medarbejderne vurderer om der efter dagens læring skal flyttes på nogle af sedlerne. Hjemme på arbejdspladsen sættes sedlerne tilbage på den store læringstavle. Teamleder følger op på tavlen i løbende dialog med medarbejderne. Efter-fasen: Der følges løbende op på læringstavlen i teamet. Dvs. at medarbejderne fortsat flytter sedlerne efterhånden som de arbejder videre med deres mål og teamlederen følger op via dialog. Når projektleder og underviser kommer på besøg gennemgås tavlen med medarbejderne og der reflekteres i fællesskab over placeringerne. Er der læringsmål udenfor feltet I brug drøftes det, om det fortsat er læringsmål som er vigtige for afdelingen og at opnå. Hvis ikke tages de af. Hvis det stadig er væsentlige læringsmål, lægges der i fællesskab en plan for, hvordan de kommer I brug. 15

16 Værktøjer SPØRGE BOKSEN Formål Dialog om den nye viden medarbejderne har opnået gennem kurset Tidlig opsporing af sygdomstegn. Dialog om hvordan kollegerne sammen kommer til at ændre det teamet ønsker at gøre anderledes i praksis. Feedback fra kolleger, så man kan blive klogere på, hvad det er, de får ud af den nye viden. Anvendelse Spørgeboksen bruges i under- og efter-fasen. Den indeholder rekleksionsspørgsmål til kurset og til den nye faglige viden. Den anvendes i situationer i løbet af en arbejdsdag fx ved morgenmødet eller kaffepausen. Den kan bruges på den måde, at to kolleger skiftes til at trække et kort op af boksen og læse spørgsmålet op. Den kan også bruges ved at flere personer drøfter det samme spørgsmål. 16

17 Værktøjer DEMENS APP Formål At medvirke til at medarbejderen har opmærksomhed på tidlige sygdomstegn At hjælpe til at spotte ændringer i borgerens fysiske, psykiske og sociale tilstand Anvendelse Hvert team har 2 I-Pads med Demens APP`en til rådighed. APP`en anvendes i underog efterfasen både under undervisningsseancerne og på arbejdspladsen. APP`en er udviklet til til plejepersonale af Nationalt Videnscenter for Demens. 17

18 18

19 19

20 Kontaktoplysninger Helle Holm, mobil Herdis P. Nielsen, mobil Januar 2015

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Tidlig opsporing af sygdomstegn Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage

Læs mere

Guide værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb. Teamleder

Guide værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb. Teamleder Guide værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Teamleder 1 2 Indledning Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg samt UC Syd er gået sammen om dette kompetenceudviklingsforløb, hvor der er fokus på mestring

Læs mere

Medarbejdere evaluering

Medarbejdere evaluering Teamleder fortæller Medarbejdere evaluering 96 % anvender den nye viden på arbejdspladsen Spørgeskema 3 mdr. efter undervisningsforløbet. Svarprocent 81,6 % Mange har været med til at nå hertil Baggrund

Læs mere

TRANSFER - fra læring til handling i praksis

TRANSFER - fra læring til handling i praksis TRANSFER - fra læring til handling i praksis For at omsætte læring til praksis, - transfer - er det vigtigt, at kompetenceudviklingsforløbet er en proces, der begynder før undervisningen, inddrager det,

Læs mere

Hvordan ser Esbjerg Kommune og. på brugen af AMU?

Hvordan ser Esbjerg Kommune og. på brugen af AMU? Hvordan ser Esbjerg Kommune og Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg på brugen af AMU? Helle Holm Udviklingskonsulent Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Herdis Povlsgaard Nielsen Projektleder Sundhed & Omsorg

Læs mere

Et kompetenceudviklingsforløb der leve. vendegør viden til handling. Medarbejder

Et kompetenceudviklingsforløb der leve. vendegør viden til handling. Medarbejder Et kompetenceudviklingsforløb der leve vendegør viden til handling Medarbejder 2 Indledning I Esbjerg Kommunes Vision 2020 er et af de otte strategiske indsatsområder Medborgerskab og livskvalitet. Ifølge

Læs mere

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.

Læs mere

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - med supplerende skemaer til brug ved seniorsamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS). I dette dokument er samlet alle skemaer, hjælpespørgsmål, vejledning

Læs mere

Forankring af forandringer. Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark

Forankring af forandringer. Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark Forankring af forandringer Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark Forankring af forandringer Fra projekter og indsats til kultur Hvad kan vi lære af hinandens erfaringer og

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern

Læs mere

Psykisk sundhed og mestring hos unge i uddannelse

Psykisk sundhed og mestring hos unge i uddannelse Kursus Psykisk sundhed og mestring hos unge i uddannelse Udviklet i et samarbejde mellem Projekt trivsel og psykisk sundhed, PsykInfo i Region Syddanmark og Psykiatrifonden Psykisk sundhed og mestring

Læs mere

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter

Ansøgningsskema. Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter Servicestyrelsen, Skibhusvej 52 B, 5000 Odense C Ansøgningsskema Ansøgningsvejledning til pulje for udvikling og afprøvning af kurser med henblik på at forbedre plejen for demente patienter 1 Ansøger:

Læs mere

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre. Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand

Læs mere

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet Socialstyrelsen har fra efteråret 2013 brug for 2-3 indsatskommuner, der ønsker at medvirke i afprøvning og evaluering af en række metoder og

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016 Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer

Læs mere

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Vælger I at bruge anerkendende procesøvelser i APVarbejdet, så arbejder I med arbejdsmiljøet ud fra en række positive, "dynamiske" øvelser igennem hele

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN KOM PÅ DANMARKS MEST EFTERTRAGTEDE UDDANNELSE SOM PROCESKONSULENT. HER FÅR DU VIDEN OG INDSIGT, DER ER SKRÆDDERSYET TIL ARBEJDET MED PROCESSER I ORGANISATIONER AF EN HVER ART.

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

21. sept ember 2015. Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015

21. sept ember 2015. Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015 21. sept ember 2015 Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015 Introduktion Velkommen til spørgeskemaet om professionel kapital. Ikke alle spørgsmål passer lige godt på dig og dit arbejde, men besvar

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015 Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 TRIVSELSSKEMA FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er

Læs mere

Vær opmærksom på, at det er en spørgeguide. Intervieweren tilpasser spørgsmålene til den enkelte IKV-deltager og noterer svar og score i skemaet.

Vær opmærksom på, at det er en spørgeguide. Intervieweren tilpasser spørgsmålene til den enkelte IKV-deltager og noterer svar og score i skemaet. Evalueringsguide til gennemførte IKV-forløb i TUPVAK Evalueringen skal gennemføres af en interviewer som er sat grundigt ind i spørgeguiden og hensigten med de enkelte spørgsmål. Det skal ikke være den

Læs mere

MUS BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

MUS BESKÆFTIGELSESMINISTERIET MUS BESKÆFTIGELSESMINISTERIET INDHOLD INTRODUKTION TIL MUS.................................. 4 VEJLEDNING TIL MUS...................................... 6 MUS-SKEMA.................................................

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse: Demens 1 3 Palliation 1 4 Borger med psykisk sygdom 5 Velfærdsteknologi 1 6 Rehabilitering 1 7 2 Demens 1

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN CENTER ØST

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN CENTER ØST Sagsbehandler Christel Hübschmann Direkte telefon 99 74 12 96 E-post christel.hubschmann@rksk.dk Dato 26. marts 2013 Sagsnummer 2013030008EA ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN 2013 CENTER ØST Center Øst:

Læs mere

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Inddrag samarbejdsudvalget (SU) tidligt i processen og drøft følgende: Hvem skal være med til processen med de trin? er det SU, et underudvalg eller andre? Aftal

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

SOCIAL-SUNDHED. Demens. Guide til kompetence udvikling

SOCIAL-SUNDHED. Demens. Guide til kompetence udvikling SOCIAL-SUNDHED Demens Guide til kompetence udvikling Indhold Forord 3 6 veje til mere viden om demens 4 AMU-uddannelser 5 Sammensatte AMU-forløb 7 Særlige efteruddannelsesforløb tilpasset den enkelte kommune

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter. Innovation som arbejdsmetode Underviser: Pia Pinkowsky Dag 1 10.00 Velkomst og præsentationer Mundtlig forventningsafklaring: Hvorfor er vi her? Vi ekspliciterer kursets formål og form for at: motivere

Læs mere

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer Tallerkenen rundt En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Tallerkenen rundt En

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

1. Onboarding og uddannelse

1. Onboarding og uddannelse Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne

Læs mere

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011 Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler August 2011 Indhold Kan dine medarbejdere matche udfordringerne nu og i fremtiden? MUS et redskab til systematisk og strategisk kompetenceudvikling

Læs mere

Plejehjemstilsyn på Ishøj Kommunes Plejehjem 2010

Plejehjemstilsyn på Ishøj Kommunes Plejehjem 2010 Plejehjemstilsyn på Ishøj Kommunes Plejehjem 2010 Der blev den 15. december 2010 udført tilsyn på Ishøj Kommunes plejehjem, Torsbo og Kærbo. Ifølge lovændring om regelforenkling i kommunerne, skal der

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Praktikordning for Pædagogisk Assistent-Uddannelsen 2009

Praktikordning for Pædagogisk Assistent-Uddannelsen 2009 Praktikordning for Pædagogisk Assistent-Uddannelsen 2009 1 Praktikordning for Pædagogisk Assistent Uddannelse Denne lokale praktikordning omhandler praktikken i den Pædagogiske Assistent Uddannelse (PAU)

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Projekttitel Socialt inkluderende praksisanalyse som metode til kollegial samtaleform om inklusion i klassen. Skole Skolen på Duevej

Læs mere

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,

Læs mere

Frivillighedsguide - UDKAST. En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune

Frivillighedsguide - UDKAST. En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune Frivillighedsguide - UDKAST En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune En guide for frivillige og medarbejdere Sæt gang i det gode samarbejde Har du evt. sammen med andre en idé

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Kompetenceudvikling/videreuddannelse/tiltag ift. inklusion 2013/2015

Kompetenceudvikling/videreuddannelse/tiltag ift. inklusion 2013/2015 Videns- og Ressourcecentret Kompetenceudvikling/videreuddannelse/tiltag ift. inklusion 2013/2015 Maj 2014 Kapacitetsopbygning Ressourcecentrene Nuværende indsats Udvikling af lokale R-center. Herunder

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

I Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:

I Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever: Redegørelse Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt en Værdig død. I vil vi sikre disse værdier, så

Læs mere

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER

TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER HOLD 4 - FORÅRET 2016 TRAC S INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TAG LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FOR LEDERE AF PROFESSIONEL KREATIVITET 2 HVOR MEGET SKAL DU STYRE? HVAD SKAL DU STYRE? HVEM SKAL DU STYRE? LÆR

Læs mere

Implementering af Tidlig Opsporing i Hedensted Kommune

Implementering af Tidlig Opsporing i Hedensted Kommune Implementering af Tidlig Opsporing i Hedensted Kommune Projektgruppen: Distriktsleder Christina Bjerking Områdeleder Birthe T. Larsen Udviklingssygeplejerske Gunnel Pedersen Koordinerende akutsygeplejerske

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM

DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM RETTEN TIL SEKSUALITET HELE LIVET Seksualitet og intimitet er en vigtig del af de fleste

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N University College Syddanmark Degnevej 16, 6705

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Projektkommissorium. edoc sagsnr.

Projektkommissorium. edoc sagsnr. Projektkommissorium A. Titel på projekt: Hvordan skal kompetenceudviklingen planlægges og gennemføres, således at medarbejderne anvender det, de lærer, i praksis? Udarbejdet af: Herdis Povlsgaard Nielsen,

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2016

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2016 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2016 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune Vi i naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Institution: Blomsterengen Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål. Sygefraværet på Institutionens MED udvalg udarbejder en Blomsterengen fastholdes handleplan, der sikrer

Læs mere

Projektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Baggrund. Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området

Projektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Baggrund. Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området Projektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området Baggrund Baggrunden for initiativet er et større antal skolestartere i Fredensborg Kommune

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

Projektbeskrivelse vedrørende økonomiaftale om kronisk Sygdom.

Projektbeskrivelse vedrørende økonomiaftale om kronisk Sygdom. Projektbeskrivelse vedrørende økonomiaftale om kronisk Sygdom. Sygehus Sønderjylland SHS, Haderslev, Juni 2012 Medicinsk akut modtagelse MAM og medicinsk M 10 Udarbejdet af :Anne Spanggård Rasmussen. Sygeplejerske

Læs mere

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt

Læs mere

Microteaching. Mette Bak Bjerregaard FAGLIGE FORÅRSDAGE 3. MAJ 2016

Microteaching. Mette Bak Bjerregaard FAGLIGE FORÅRSDAGE 3. MAJ 2016 Microteaching Dagens program Formiddag Kl. 09.30 12.00 Tjek ind! Oplæg og øvelser: Microteaching og feedback. Hvad er god undervisning? Frokost Kl. 12.00 14.00 Eftermiddag Kl. 14.00 16.30 Vi prøver kræfter

Læs mere

Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset

Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset 1 2 Virksomhedsplan 2013 Børnehuset Kastaniehuset Indholdsfortegnelse 1. Centeret for uddannelse og pædagogik: CUP 2. Taske force 3. Inklusion 4. Kastaniehusets pædagogiske Handleplan 5. Indsatsområder

Læs mere

Trivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede

Trivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede Social- og Sundhedsforvaltningen Støttecenter for Senhjerneskadede Trivsels for Støttecentret for Senhjerneskadede -Værdier, hensyn og arbejdstilrettelæggelse med henblik på at sikre trivsel og forebygge

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

23. mart s 2015. Afdækning af Professionel Kapital 2015

23. mart s 2015. Afdækning af Professionel Kapital 2015 23. mart s 2015 Afdækning af Professionel Kapital 2015 Dig og dit arbejde I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad 1.1) I hvor høj grad føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats?

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014. A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter nedenfor

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014. A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter nedenfor PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode, herunder studerendes læringsmål

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere