Reformpolitik som fodboldkamp

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reformpolitik som fodboldkamp"

Transkript

1 Reformpolitik som fodboldkamp Spillet om Arbejdsmarkedsreformens 3. fase i 1998 Asbjørn Sonne Nørgaard Opvarmning Reformatorer af den danske velfærdsstat har det ikke let. Modstanderne har næsten altid det stærkeste hold. Reformholdet bliver tacklet ved enhver given lejlighed, og modstanderholdet viger ikke tilbage fra at bruge alskens ufine tricks, blot de ikke opdages. Reformkampen er typisk intens, men selv om reformholdet er teknisk og taktisk velforberedt, er modstandernes overmagt i reglen for stor. Det er lidt ligesom, når Brøndby skal møde FC Barcelona i UEFA-cuppen, eller OB møder Real Madrid på Santiago Bernabéu. På alle pladser er modstanderne stærkere, og oddsene hos bookmakerne er ikke til at tage fejl af. Modstanden er simpelthen overvældende. Risikoen for selvmål er næsten større end chancen for at score mål i den rigtige ende af banen. At reformere noget så kært som den danske velfærdsstat er uvægerligt vanskeligt. I alle tilfælde, hvis reformerne betyder nedskæringer, eller hvis der tages noget fra nogen. Det siger al teori, og det fortæller praksis. De, der rammes intenst og negativt af en reform, vil have god grund til at mobilisere til forsvar for det bestående. Reformtilhængere har det langt sværere. Reformens fordele er typisk usikre, og dens effekter viser sig først en gang i fremtiden. Selv om reformen virker, tilfalder fordelene ofte spredte grupper, der hver især kun mærker lidt til reformens (mulige) nyttevirkning. Og en eventuel forbedring af de offentlige finanser gives ikke nødvendigvis videre til skatteyderne. Reformtilhængerne har altså en rigtig dårlig sag. De ligner et sikkert taberhold. Men det sker, at undertippede reformhold vinder. OB har slået Real Madrid. Spørgsmålet bliver så, hvad der kendetegner et vinderhold og de enkelte kampe, hvor det undertippede reformhold mod alle odds 217

2 formår at presse modstanderholdet ud af banen og får alle stjernerne til at ligne statister? Der er mange ting på spil, men især tre faktorer synes afgørende. For det første skal man have en god idé og et godt koncept, der kan skabe enighed og en stærk vindermentalitet på holdet. Konceptet skal være så klart og let at kommunikere, at ikke alene reformholdet selv men også tilskuere og fans kan se fornuften i det. Holder man ikke fast i sit oprindelige koncept, bliver spillerne snart usikre på deres pladser og følger egne indskydelser. For det andet skal reformholdet lure modstanderne ud, kende deres taktik og spillestil og sørge for at dække de stærkeste nøglespillere så tæt op, at de reelt ikke får indflydelse på kampens udfald. Hvis man har held med denne taktik, kan man få modstanderne til at spille på en måde, som de ikke er vant til og ikke bryder sig om. For det tredje skal man holde fokus på kampens resultat og ikke gå så meget op i, om man løber ind i en offside-fælde eller to, eller om modstanderne får et enkelt mål sat ind, blot man fører stort og er sikker på kampens udfald. Kampens resultat og højdepunkt Den 16. december 1998 vedtog den socialdemokratisk-radikale regering sammen med højre fløj i Folketinget Arbejdsmarkedsreformens 3. fase som led i den samlede finanslovsaftale for Reformens navn skyldtes, at der i foråret 1993 blev vedtaget en reform, der siden benævntes første fase. Første fase blev vedtaget med den nye regerings 90 stemmer. Anden fase af arbejdsmarkedsreformen blev besluttet i efteråret 1995 som led i regeringens finanslovsaftale med de konservative. De tidligere reformer havde introduceret den såkaldte aktivlinje i dansk arbejdsmarkedspolitik, som brød med tidligere tiders passivlinje, hvor ret til arbejdsløshedsdagpenge kunne genoptjenes gennem aktivering, og hvor dagpengeperioden derfor i praksis var uendelig. Det altid entreprenante Finansministerium havde i midten af 1980 erne givet den tidligere lempelige lovgivning den sigende betegnelse»dagpengegeneratoren«. Reformen betød, at man ikke længere kunne genoptjene dagpengeret gennem aktivering. Med reformens første fase blev den samlede ydelsesperiode begrænset til syv år, hvoraf de første fire var en såkaldt dagpengeperiode og de sidste tre en aktivperiode. Aktiveringen skulle målrettes den enkelte arbejdsløse og arbejdsmarkedets behov, og det var i hovedsagen de nye regionale arbejdsmarkedsråd, der skulle»dimensionere indsatsen«, som det så flot hed. Ved anden fase blev ydelsesperioden reduceret til fem år, hvoraf de sidste tre var aktivperiode. I aktivperioden skulle ledige i princippet aktiveres på fuld tid men det kom nu aldrig til at ske, og det var i praksis også ganske umuligt at sikre. Det var også i anden fase, at man introducerede den såkaldte ungeindsats, hvor unge under 25 år uden uddannelse skulle aktiveres på halve dagpenge efter 6 måneders ledighed. Der skete også visse begrænsninger i lediges ret til selvvalgt uddannelse, og kravet til beskæftigelse for at genoptjene dagpengeret blev strammet. Ved tredje fase fremrykkedes aktiveringen endnu et år, sådan at ledige skulle i aktivering allerede efter et år. Aktivering skulle ske i mindst 75 pct. af tiden i aktivperioden. Ungeindsatsen blev udvidet til også at omfatte unge med en kompetencegivende uddannelse. Rådighedsreglerne blev skærpet, uddannelsesindsatsen målrettet, og retten til selvvalgt uddannelse begrænset yderligere. Sidst men ikke mindst blev den samlede ydelsesperiode forkortet fra fem til fire år. Stramningerne var følelige, men fulgte langt hen ad vejen den sti, som første og anden fase havde lagt. Indholdet og principperne var på den baggrund måske ikke så overraskende. Især ikke i lyset af de forbedrede konjunkturer, der hos mange i og udenfor regeringen øgede frygten for flaskehalse og overophedning af økonomien. Det overraskende ved tredje fase er, at reformen blev vedtaget med LO s aktive, om end halvhjertede støtte. LO og DA indgik umiddelbart inden reformforslagenes fremlæggelse i Folketinget en aftale med regeringen om reformens indhold. Det meste af reformen var på det tidspunkt på plads, og det var meget begrænset, hvad LO fik til gengæld for sin støtte til fremrykket aktivering og en forkortet dagpengeperiode. Én af de forventeligt mest markante modstandere mod stramninger i dagpengeretten gik altså med til at spille regeringens reformspil. Undervejs forlod en af LO s virkeligt tunge spillere på venstre fløj Poul Erik Skov Christensen fra SiD holdet i frustration over LO s nye spillestil, men bortset fra det, sikrede regeringen sig fagbevægelsens støtte til reformen, hvilket man på forhånd ville have troet umuligt. Tidligere reformkampe Når regeringen i forbindelse med arbejdsmarkedsreformens tredje fase havde held med at få LO til at fravige sine traditionelle synspunkter og 218 ASBJØRN SONNE NØRGAARD REFORMPOLITIK SOM FODBOLDKAMP 219

3 strategier, skyldtes det, at de havde vist sig ude af stand til at dæmme op for regeringens tidligere reformer. Parterne, og altså herunder LO, var som medlem af Zeuthen-udvalget med i optakten til første fase. Men selve reformen og de lovforslag, som udmøntede den, var hverken LO eller DA med til at skrive. Det ville de ellers gerne, og vanligvis konsulterede skiftende regeringer da også parterne, inden de formastede sig til at fremsætte lovforslag på beskæftigelsesområdet. Var irritationen over den nyligt tiltrådte socialdemokratisk ledede regerings første arbejdsmarkedsreform stor, blev den blot større, da anden fase vedtoges i De markante stramninger, som regeringen sikrede sig med konservativ støtte, blev forberedt af embedsmændene uden de vanlige lovforberedende udvalg med partsdeltagelse og uden den tætte koordinering, som ellers kendetegnede spillet om beskæftigelsespolitikken. Reformer og stramninger var vedtaget uden organisationernes inddragelse, og spillet foregik i den parlamentariske arena, ikke mindst i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, hvor stort og småt kunne blandes og gøres til en del af en samlet pakke. LO og parterne i det hele taget var kendeligt bekymrede over den måde, det politiske spil om beskæftigelsespolitikken udviklede sig på. De spillede ganske vist fortsat en betydelig rolle i beskæftigelsespolitikkens regionale gennemførelse, men også her var parternes indflydelse blevet stækket noget i årene efter den første reform. Men den største bekymring angik reformpolitikken. Hvis parterne ikke skulle spille med mere, kunne det blive svært at sikre sig blot rimelige resultater. Og endnu værre: Det kunne blive umuligt at overbevise sig selv og sine medlemmer om, at man havde en væsentlig rolle at spille i beskæftigelsespolitikken. Selv på egen bane havde LO det svært i Forårets overenskomster førte som bekendt til konflikt og regeringsindgreb, så også her havde regeringen og de folkevalgte sat sig igennem. DA var ikke så bekymret som LO. For det første fordi DA i mangt og meget kunne tilslutte sig reformpolitikkens målsætninger, og for det andet fordi DA i det hele taget var begyndt at spille et andet politisk spil, som i højere grad var rettet mod en bredere (medie)offentlighed. LO skulle derfor i træffe et svært valg: LO kunne undlade at spille med overhovedet og indkassere endnu et nederlag i reformpolitikken. Eller også kunne LO vælge at spille med i et spil, som man ikke ønskede at spille. LO valgte i praksis det sidste. Det var simpelthen afgørende at komme på banen. Kampen om koncepterne forud for reformerne Reformpolitik handler ikke kun om at styre spillet og lægge strategi og taktik. Det handler også om at vide, hvad man vil, og om at få andre overbevist om, at man har en god og brugbar idé. Mindre kan dog også gøre det. Har andre koncepter vist sig uduelige, og er der ikke formuleret gode alternativer til egne reformplaner, er meget vundet ernes reformer på beskæftigelsesområdet og LO s beslutning om at spille et spil, hvor sejrene efter alt at dømme ville blive få, kan kun forstås i lyset af, at nye idéer om årsagerne til og løsningerne på arbejdsmarkedsproblemerne havde bidt sig fast i begyndelsen af 1990 erne. Ikke alle var lige helhjertede tilhængere af de nye idéer, men der var ingen brugbare alternativer på banen. Igennem 1970 erne var synet på den stigende arbejdsløshed fortsat præget af Keynesiansk tænkning. Problemet var manglende vækst forårsaget af svigtende efterspørgsel, og strategien på beskæftigelsesområdet var i praksis arbejdsdeling og reduktion af arbejdsudbuddet (efterlønnen) samt en udvidelse i adgangen til stadig større arbejdsløshedsdagpenge (90 pct. kompensation, mindre beskæftigelseskrav, lettere genoptjening, a-forsikring for selvstændige og værnepligtige, højere reguleringssatser af dagpengene). Arbejdsmarkedspolitikken og arbejdsløshedsforsikringen sås ikke som en del af problemet og vel knapt heller som en del af løsningen. Politikken skulle i hovedsagen sikre en rimelig forsørgelse. Den aktive og aktiverende arbejdsmarkedspolitik som strukturpolitisk begreb var endnu kun i sin vorden (ATB-loven fra 1978). I 1980 erne ændrede den økonomiske tænkning sig. Der havde længe været økonomer med alternative synspunkter på arbejdsløshedens årsager og løsninger, men i lyset af 1970 ernes vedvarende krise med stagflation og voksende ubalancer fik idéerne vind i sejlene. Et hav af økonomiske eksperter fra ind- og udland kritiserede i slutningen af 1980 erne de rigide strukturer på det danske arbejdsmarked med dets høje minimumslønninger og deraf følgende høje reservationslønninger, som ledige angiveligt krævede for at påtage sig arbejde. En af skurkene var dagpengesystemet. Ledige fik for høje kompensationer for tabt arbejdsfortjeneste, og de fik det alt for længe. Især de lavtlønnede havde svage incitamenter til at forsørge sig selv. Arbejdsløshed var derfor ikke primært et resultat af svigtende efterspørgsel, men svigtende arbejdsudbud, der igen havde rod i manglende tilskyndelser til at arbejde. Desuden er ekspansiv finanspolitik i ét land i stigende grad en umulighed, både på grund af økonomiernes voksende åbenhed, og fordi liberaliserede 220 ASBJØRN SONNE NØRGAARD REFORMPOLITIK SOM FODBOLDKAMP 221

4 penge- og kapitalmarkeder skånselsløst ville straffe økonomier, der førte en uansvarlig læs: for ekspansiv politik. Schlüter-regeringens fastkurs-politik var et succesfuldt forsøg på at dæmme op for de spekulative kapitalbevægelser. Tankerne om strukturproblemer blev i slutningen af 1980 erne promoveret af blandt andre Det økonomiske Råd og OECD. Men de havde allerede rumsteret længe i Finansministeriet. Så tidligt som i viste ministeriet sig som hårdfør diskurs-mager og hittede på den der med dagpengegeneratoren. Ministeriet syntes også, at der skulle være et større forsikringselement og en højere grad af selv-finansiering i a-kasse-systemet. Brancher og fag med stor arbejdsløshed skulle rammes på pengepungen, så skulle de nok finde ud af at stille rimelige lønkrav. Forslaget blev dog aldrig til noget. Efter valget den 10. januar 1984 ville firkløverregeringen og de radikale med solid støtte fra DA reducere dagpengesatserne og den samlede dagpengeperiode. I foråret 1985 vandt den slags reformforslag ikke gehør hos Socialdemokratiet og fagbevægelsen. De vedtagne reformer var udtryk for»sjælsrå ansvarsløshed«og den sikre vej til»sociale massegrave«, som det hed. Fagbevægelsens og Socialdemokratiets klasseanalyse var samstemmende i midten af 1980 erne. Et par år senere begyndte fagbevægelsen at vise forståelse for den nye problemanalyse. Måske fordi man vitterligt overbevistes om de nye idéers rigtighed? Måske fordi man ikke havde gode alternative idéer og kunne se de uheldige (fordelings)effekter af den gældende politik? Måske fordi man var presset politisk og organisatorisk? Alle disse faktorer og flere til spillede sikkert en rolle for fagbevægelsens ændrede syn på beskæftigelsespolitikken. Under alle omstændigheder markerede Fælleserklæringen i 1987 et skift. Sammen med DA og Schlüter-regeringen skrev LO under på erklæringen, der hvilede på den nye problemforståelse: Kampen for konjunkturerne blev afløst af kampen mod strukturerne. De danske lønstigninger måtte ikke være højere end i de lande, vi konkurrerede med. Og arbejdsløshedsforsikring måtte aldrig blive til permanent forsørgelse. Socialdemokratiet var også langsom til at ændre syn på arbejdsmarkedspolitikken. I slutningen af 1980 erne skete der en tilnærmelse mellem de parlamentariske fløje i beskæftigelsespolitikken: Hvor ingen af de større ændringer i arbejdsmarkedspolitikken i perioden blev støttet af Socialdemokratiet, blev alle i den efterfølgende periode vedtaget med socialdemokratiske stemmer. I begyndelsen af 1990 erne delte såvel fagbevægelsen som Socialdemokratiet den efterhånden gængse analyse af arbejdsløshedens årsager samt beskæftigelsespolitikkens bidrag til løsningerne. Og 1990 ernes store reformer, der var tæt åndsbeslægtet med midt-1980 erne reformer og reformforsøg, var nu ikke udtryk for»sjælsrå ansvarsløshed«, men nødvendige strukturreformer. Alle kunne nu uden ideologiske over- og undertoner tale om problemet med dagpengegeneratoren. Eksperterne i slutningen af 1980 erne bidrog således nok til, at fagbevægelsen og med tiden også Socialdemokratiet ændrede analyse og politik. Det enige kor af eksperter i slutningen af 1980 erne havde dog ikke ændret de borgerlige partiers opfattelse, og ej heller de radikales. De var allerede vundet for strukturtankegangen og behøvede højst at ændre ordvalg og udtryksmåde i samklang med 1990 ernes mere positivt ladede begreber om, at rettigheder og pligter så yndigt skulle følges ad på en sti brolagt med tidlige fleksible indsatser og målrettet opkvalificering. Bag retorikken og de nye individuelle indsatser var de virksomme realiteter: Kortere dagpengeperiode, hårdere rådighedsprøvning og tidlig aktivering. Altså styrkede incitamenter til at søge arbejde. Vurderet med midt-1980 ernes politiske alen er 1990 ernes arbejdsmarkedsreformer udtryk for en politisk højredrejning. Hin enkelte langtidsarbejdsløse kunne nu risikere at komme på varig socialhjælp eller ægtefælle-forsørgelse, når dagpengeretten randt ud. Og ikke nok med det. Unge arbejdsløse selv dem der havde taget en uddannelse kunne efter kort tids ledighed kun regne med halve dagpenge, når de var i aktivering. Dette koncept havde de borgerlige partier og arbejdsgiverne det fint med allerede i 1980 erne. Det nye var, at Socialdemokratiet tog konceptet til sig, og at fagbevægelsen havde svært ved at argumentere imod det. Selvom det nye koncept og de nye idéer vandt frem blandt alle beskæftigelsespolitikkens aktører, forhindrede det selvfølgelig ikke gamle spillere i nu og da at falde tilbage til velkendte spilsystemer og koncepter. Det nye koncept var da også så tilpas luftigt, at mange strategier i princippet ville kunne realisere de nye målsætninger. Et nyt koncept garanterer ikke, at alle reformkampe vindes. Taktik-møder og fastlæggelse af spillestil Den socialdemokratisk-radikale regering vidste selvfølgelig godt, at intet var vundet, blot fordi man havde et godt koncept og en langsigtet strategi for beskæftigelsespolitikken. Forud for kampen om 222 ASBJØRN SONNE NØRGAARD REFORMPOLITIK SOM FODBOLDKAMP 223

5 arbejdsmarkedsreformens tredje fase skulle de konkrete målsætninger fastlægges, holdet sættes, og taktikken lægges. Der var indgreb eller foranstaltninger, som konceptet lagde op til, men som alligevel syntes politisk utænkelige. Man fandt ret hurtigt ud af, at kampen for strukturkonceptet ikke skulle kæmpes med alle midler: Det gammelkendte forslag om, at lang ledighed skulle føre til lavere dagpengesatser, kom således ikke op af skuffen igen altså undtagen for de unge under 25 år. Og det ligeledes velkendte forslag om øget selvfinansiering af arbejdsløshedsforsikringen, som også luftedes i Zeuthen-udvalget, forblev også i skuffen. Begge forslag ville få betydelige omfordelingseffekter og især ramme a-kasser med stor og længevarende ledighed blandt medlemmerne, og det kunne den nye regering især Socialdemokratiet trods alt ikke leve med. Den konkrete baggrund for reformen var regeringens program Danmark som foregangsland: Danmark 2005 fra april Også regeringsprogrammer forberedes af embedsmænd. Det var især to centrale spillere på regeringens hold, Arbejds- og Finansministeriet, der kæmpede om de formuleringer, som, når de først var kommet på glittet papir, udgjorde et mandat for reformens retning og indhold. Den finansministerielle visdom var uændret. Ligesom godt 10 år tidligere skulle ledige have flere incitamenter til at påtage sig et arbejde. Især i lyset af den faldende arbejdsløshed, frygten for flaskehalse og deraf følgende lønfest og inflation, var der et stærkt ønske om forstærkede tilskyndelser til arbejde i ministeriet med ansvar for offentlige finanser og sund økonomi. En yderligere fremrykning af aktiveringen var det mest effektive instrument til at afprøve lediges reelle ønske om at påtage sig et job. Thi så ville de, der kunne få et rigtigt job til bare en nogenlunde ordentlig løn, foretrække det frem for mere eller mindre interessant aktivering på dagpenge. Ministeriet med ansvar for beskæftigelsesindsats og aktivering så noget anderledes på det. Arbejdsministeriet havde problemer med at iværksætte den fremrykning, som allerede var besluttet ved anden fase af reformerne. Man døjede med at følge med og havde svært ved at finde det fornødne antal aktiveringspladser, som fulgte af fremrykningen og princippet om fuldtidsaktivering i aktivperioden. Kritik af hoved- og halsløs aktivering dukkede i stigende grad op i medierne, og så nyttede det jo ikke blot at sige som Finansministeriet, at al aktivering var godt, fordi det udgjorde en effektiv afprøvning af de lediges job-parathed og reelle rådighed. Den gik ikke. Modellen med fuldtidsaktivering var»en selvskabt fiasko ikke kun for AM og systemet, men også for regeringen«, som det fremgik af et internt notat. Arbejdsministeriets interesse i at undgå en yderlige fremrykning af aktivering bør således også være regeringens, lød argumentet. Foreløbigt endte kampen mellem de to socialdemokratisk ledede ministerier i et kompromis. Regeringens program tog ikke endelig stilling til, hvordan arbejdsmarkedsreformerne skulle videreføres, men den finansministerielle ånd skinnede dog igennem. Strukturledigheden var fortsat for høj, hed det, og der burde»ske en videreudvikling og fornyelse af aktiveringsindsatsen«. Den skulle bygge på en skærpet rådighedsforpligtelse og kontrol og en tidlig, målrettet og opkvalificerende indsats. Formuleringerne var retningsgivende, men afslørede ikke i detaljen, hvad der tænktes på. Det var ikke kun koncept og målsætninger, der på et så tildigt tidspunkt blev gjort til genstand for moden overvejelse. Også spillet og taktikken ofredes megen opmærksomhed. På skrift og med argumenter for og især imod diskuterede Finans- og Arbejdsministeriet, om parterne skulle inddrages i forberedelsen af reformen. Man ihukom imidlertid, at det i de senere år var gået meget godt med at gennemføre større ændringer i arbejdsmarkedspolitikken uden parternes tætte inddragelse. Det var»tvivlsomt«, om det var»en hensigtsmæssig fremgangsmåde«, som det hedder på Slotholm sk, at have et udvalg med parterne. Man kunne holde et par seminarer med parterne undervejs og lade det blive ved det. De to ministerier resolverede således, at et rent embedsmandsudvalg var at foretrække. Og sådan fødtes regeringens tværministerielle 2005-udvalg, der havde bred deltagelse af berørte ministerier. Arbejdsog Finansministeriet samt Marianne Jelveds Økonomiministerium var de centrale deltagere. Det var af flere grunde en hensigtsmæssig konstruktion sådan et embedsmandsudvalg. Et selvstændigt udvalg med eget brevhoved og uden sagsnummer gjorde det nemlig også muligt at undgå offentlighedslovens snærende bestemmelser om aktindsigt. Finans- og Arbejdsministeriet var ikke helt enige om taktikken. Finansministeriet mente nok, der kunne være brug for ekstern konsulentbistand, når aktiveringens instrumenter og effekter skulle udredes, ligesom også ministeriet selv kunne bidrage med analyser og notater. Arbejdsministeriet mente omvendt, at det selv skulle præge forløbet under reformforberedelserne mest muligt: Vi bør»udnytte vores vidensmonopol maksimalt«, lød oplægget. 224 ASBJØRN SONNE NØRGAARD REFORMPOLITIK SOM FODBOLDKAMP 225

6 Den før-parlamentariske kamp fløjtes i gang den ordinære kamp Som det så ofte er tilfældet med taktisk velforberedte kampe, er foromtalen og spillet om spillet mere dramatisk end selve kampen. Den første kamp den før-parlamentariske reformkamp forløber helt udramatisk. I alle tilfælde i den ordinære spilletid. Parterne, især LO, er kendeligt utilfredse med ikke at være inviteret med til selve kampen. LO forsøger på det første fællesseminar med organisationerne i oktober at vise, at man er villig til at spille regeringens spil. LO enes med DA om et fællespapir, som i mange henseender er en imødekommelse af det reformkoncept, som regeringen har lagt sig fast på. LO går dermed enegang i forhold til de andre lønmodtagerorganisationer. Men lige lidt hjælper det. Parterne skal ikke med i det afgørende udvalgsarbejde. Arbejdsministeriet har visse uformelle kontakter med parterne, mens udvalget arbejder, men de inddrages ikke løbende og systematisk. Lang tid og mange møder i 2005-udvalget går med først udredning og status og siden forslag. Forslagene om, hvordan arbejdsmarkedsreformen skal videreføres, holdes sine steder i lidt generelle vendinger. I de tilfælde, hvor rapporten åbent præsenterer konkrete, alternative løsninger, skyldes det for det første, at Arbejds- og Finansministeriet fortsat ikke er enige om alting især spørgsmålet om generel fremrykning og omfanget af aktivering er kontroversielt. For det andet mener embedsmændene, at det kan være en god idé at holde nogle spørgsmål åbne, så regeringen kan afgøre hvilke forslag, der skal nyde fremme i de endelige lovforslag. Det afhænger nemlig også af, hvem regeringen sigter på at skulle forhandle forliget hjem med i Folketinget. Spillet om den videre parlamentariske skæbne er ikke så åbent, som det lader til. Udvalget er tidligt klar over, at de forslag, som uvægerligt vil indgå i reformforslaget, ikke just er venstrefløjens kop te: Fremrykning af aktivering, målretning af uddannelse til arbejdsmarkedets behov, strammere kontrol og rådighedsprøvning, osv. appellerer stærkere til de borgerlige partier, som i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 1998 har luftet lignende tanker. Af 2005-udvalgets arkiver fremgår det, at embedsmændene kalkulerer med, at reformen skal vedtages med højrefløjen udvalgets anden og sidste rapport diskuterer mange også lidt tekniske forslag. De vigtigste er allerede nævnt i tidligere afsnit, nemlig øget målretning af uddannelsesindsatsen, skærpelsen af rådighedskravene, fremrykningen af aktiveringen til efter et år samt udvidelsen af ungeindsatsen. Sidstnævnte betyder, at også unge, der allerede har taget en kompetencegivende uddannelse, kan aktiveres på halve dagpenge efter et halvt års ledighed. Omfanget af aktivering i aktivperioden fuld tid, 75 pct. af tiden, 100 pct. pligt men ikke ret, eller noget helt fjerde afgøres som sagt ikke endeligt i rapportens anbefalinger. Der er ét centralt forslag, som udvalget overvejer at fremføre, men som de centrale spillere i Arbejds- og Finansministeriet ikke ønsker skal forplumre det videre politiske spil. Forslaget om en reduktion af den samlede ydelsesperiode fra fem til fire år ser Økonomiministeriet og de radikales leder Marianne Jelved gerne i 2005-udvalgets rapport. Det vil for så vidt også være en ganske logisk fortsættelse af linjen fra anden fase, hvor perioden blev afkortet fra syv til fem år, og i lyset af de forbedrede konjunkturer samt udsigten til en vedtagelse af reformen med højrefløjen vel også et politisk spiseligt forslag. Den styregruppe af departementschefer, der følger 2005-udvalgets arbejde, mener dog, at det er»meget uklogt«at»bruge tid på en diskussion på print«af dette spørgsmål, som let vil kunne»starte en meget følelsesladet diskussion, der kunne lukke af for nogle politiske muligheder senere«. Ræsonnementet blandt de rutinerede spillere synes for det første at være, at LO og de andre lønmodtagerorganisationer vil kunne mobilisere massivt mod reformen, og at det kan gøre det vanskeligt for Socialdemokratiet at stå fast på det samlede koncept og få reformen vedtaget, hvis et så kontroversielt forslag indføjes i en offentlig rapport. Reformholdet skal passe på sine flanker. For det andet kan afvisningen af, at inkludere forslaget i rapporten, også hvile på en noget ufin taktisk overvejelse. Forslaget skal måske nok nyde fremme i den senere parlamentariske kamp, men det vil være bedre, hvis regeringen kan koble det til forhandlingerne med de borgerlige. Så vil man senere kunne hævde, at det i kampens hede er blevet nødvendigt at reducere den samlede ydelsesperiode til fire år for at få reformen vedtaget. Regeringen kan påstå, at det ikke er muligt at komme igennem på venstre fløj Men LO ser ud til at have lugtet lunten og insisterer fortsat på at komme på banen. Den før-parlamentariske kamp fortsætter forlænget spilletid I 2005-udvalget og i regeringen mener man, at den administrative lovforberedelse er ved at være tilendebragt. Man planlægger og afholder 226 ASBJØRN SONNE NØRGAARD REFORMPOLITIK SOM FODBOLDKAMP 227

7 endnu et seminar med parterne i sensommeren 1998, ligesom der også pågår uforpligtende drøftelser, som ikke bør udvikle sig til egentlige forhandlinger. Planen er, at den anden og afgørende kamp i den parlamentariske kamp arena skal forberedes og sættes i gang. Til forberedelse af det endelige lovforslag og kampen i den parlamentariske arena etablerer regeringen en»lukket studiekreds«i Finansministeriet. Kredsen omfatter seks ministre, syv centrale medlemmer af regeringspartiernes folketingsgrupper samt fem departementschefer. Meningen er, at studiekredsen skal tage bestik af parternes udmeldinger og i øvrigt forberede de endelige reformforslag som en del af den politiske forberedelse af finanslovsforslaget. Så sent som den 15. september konkluderer et arbejdsministerielt notat, at»lo s krav vil være særdeles vanskeligt at imødekomme«. Kravet er fortsat snævre trepartsforhandlinger med kun LO og DA, og ministeriet skal oven i købet sikre, at det allerede har et flertal bag sig i Folketinget, så der kan føres reelle forhandlinger og slås søm i. Kravene er, konkluderer notatet,»i praksis umulige at imødekomme, i hvert fald her og nu. En imødekommelse ville være en underkendelse af den parlamentariske beslutningsproces «Ikke desto mindre nedsætter Arbejdsministeriet den 17. september altså to dage senere et underudvalg med parterne under ledelse af den nye departementschef Bo Smith. Udvalget skal med udgangspunkt i 2005-udvalgets anbefalinger se, om det kan nå frem til»et fælles konklusionspapir vedrørende de nærmere retningslinjer for udformningen af reformen«. Der er nok ikke mange, der tror, at dette udvalgsarbejde vil føre til meget. I hvert tilfælde er det tydeligt, at arbejdet med at forberede reformen og de enkelte elementer heri fortsætter i»den lukkede studiekreds«i Finansministeriet, selvom der nu er gang i trepartsdrøftelser, som i princippet kan føre til en aftale. Hvad der sker på to dage, der får regeringen til endeligt langt om længe at give efter for LO s pres og nedsætte et trepartsudvalg, kan man kun gisne om. Men regeringen opfatter det nok lidt som en gratis gestus over for kammeraterne i LO et symbolsk forsøg på forhandlinger. Den 23. september bliver»den lukkede studiekreds«enig om elementerne i det reformforslag, regeringen vil fremsætte uden at underudvalget med parterne endnu har kunnet enes om noget. Mod forventning bliver LO og DA i stand til at indgå en aftale med Bo Smith på regeringens vegne den 29. september. Det fælles konklusionspapir, som det bliver kaldt, kan FTF og AC ikke tilslutte sig. Aftalen har efter deres mening fået en helt gal balance. Én stor indrømmelse fra LO gør, at DA er villig til at indgå en trepartsaftale. Den samlede ydelsesperiode foreslås nedsat fra fem til fire år! Man kan undre sig over, at LO er villig til at sluge den kamel, som end ikke kredsen af departementschefer turde foreslå af frygt for, at reformen kørte af sporet på grund af massiv modstand fra netop LO. Aftalen giver da også forudsigelig uro blandt LO s medlemmer, især i SiD, hvor formanden Poul Erik Skov Christensen siden hen undsiger aftalen (angiveligt på grund af nogle mindre ændringer). Hvad LO får for sit store offer, er ikke helt klart. Der gives nogle små indrømmelser et vist element af ret til selvvalgt uddannelse trods intentionen om målretning, mere kvalitet i aktiveringen, lovning på en vis styrkelse af parternes indflydelse på arbejdsmarkedspolitikken osv. Men sammenligner man det forslag, som»den lukkede studiekreds«allerede har færdiggjort den 23. september, med trepartsaftalen, er det svært at få øje på LO s gevinster. Der er ikke meget, man kan prale af over for medlemmerne. Det bedste bud, som LO da også selv fremhæver, er imødekommelsen af kravet om en mere omfattende aktivering i aktivperioden: en ret og en pligt til aktivering i 75 pct. af aktivperioden, og et fromt løfte om mere kvalitet i aktiveringen. Spørgsmålet er dog, om ikke man ville være endt med et krav om 75 pct. aktivering selv uden aftalen? Notatet af 23. september fra»den lukkede studiekreds«tyder på det. Endnu inden blækket er blevet tørt på trepartsaftalen, konkluderer Arbejdsministeriet da også i et notat, at»den samlede vurdering er, at der er meget få punkter, hvor underudvalgets konklusioner er i direkte uoverensstemmelse med regeringens forslag«, idet de yderligere forslag»primært vedrører den administrative udmøntning af indsatsen.«efter et års pres for at få lov til at være med i spillet om arbejdsmarkedsreformen, får LO nogle få minutter på banen i den forlængede spilletid. Den før-parlamentariske reformkamp fortsætter således lidt længere end planlagt. LO får demonstreret, at organisationen fortsat er en spiller. Det kan selvfølgelig være vigtigt nok at demonstrere, når man længe har været uden for, og det vil måske også gøre det lettere at komme på banen i forbindelse med fremtidige reformer. Men LO s indflydelse på resultatet af kampen om arbejdsmarkedsreformens tredje fase er uhyre begrænset. Regeringen og dens embedsmænd har grund til at være tilfredse. Reformholdet holder først de potentielle reformmodstandere ude, og da de endelig kommer ind, er kampen stort set afgjort. Resultatet var aldrig i fare. 228 ASBJØRN SONNE NØRGAARD REFORMPOLITIK SOM FODBOLDKAMP 229

8 Den parlamentariske kamp aflyses Inden den overraskende trepartsaftale kommer i stand, regner regeringen med at skulle forhandle de sidste afgørende elementer i reformen på plads med de borgerlige partier, sandsynligvis som led i en større finanslovsaftale. Men de borgerlige partiers ønsker til en arbejdsmarkedsreform er stort set på plads ved lovforslagenes fremsættelse. Der er naturligvis andre vigtige forslag, som forhandles på plads i forbindelse med finansloven efterlønnen ikke mindst. Men arbejdsmarkedsreformen har allerede taget en skikkelse, som Venstre og de konservative er yderst tilfredse med, da også reduktionen af den samlede ydelsesperiode fra fem til fire år er kommet med. Ordførerne fra V og K har svært ved at tøjle deres begejstring for trepartsaftalen. Begge partiers ordførere priser LO i høje toner. Venstres Ulla Tørnæs siger, at aftalen»indeholder de samme forslag, som vi selv har med i vort eget finanslovsoplæg.«og den konservative Knud Erik Kirkegaard, der nok ved, at konservativ ros kan skabe problemer for LO, ender ikke desto mindre med at kalde aftalen for»konservativ arbejdsmarkedspolitik, sådan plus minus 10 procent«. Regeringen og i regeringen vel især de radikale får den ønskede reform. Når kampen i den parlamentariske arena helt aflyses, er det i høj grad, fordi regeringen allerede under den før-parlamentariske fase har taget højde for, hvad der vil ske i den parlamentariske nationalarena. Man kan med god ret hævde, at de borgerlige indirekte har spillet med i hele forløbet om tredje fase af arbejdsmarkedsreformen. Der er altså ikke mere at spille om. Arbejdsmarkedsreform og fodbold-metaforik Kampen om arbejdsmarkedsreformen kan, når alt kommer til alt, ikke analyseres fyldestgørende alene ved hjælp af metaforer fra fodboldens verden. For det første er det ikke helt klart, hvem der spiller på hvilke hold. Er de borgerlige partier regeringens potentielle modstandere, eller har regering og opposition hele tiden haft samme målsætninger og dermed i realiteten spillet på samme hold? Og er det ikke også sådan, at flere centrale spillere i LO rent faktisk er enige med regeringen? Og er det overhovedet rimeligt at hævde, at Arbejds- og Finansministeriet eller de radikale og socialdemokratiske partnere i et og alt spiller på samme hold? For det andet er det heller ikke helt let at skelne mål fra selvmål. Scorer regeringen og Socialdemokratiet i virkeligheden selvmål, når trepartsaftalen på så få punkter imødekommer centrale LO-ønsker? De borgerlige partier har svært ved at skjule deres henrykkelse. Men er det godt for regeringen? Og er det godt for arbejdsmarkedspolitikken, at man ikke i højere grad forsøger at sikre meningsfulde og kvalitativt bedre aktiveringstilbud? Og endelig, vil det ikke gavne regeringen, hvis også LO s medlemmer kan støtte reformen? For det tredje er det spørgsmålet, om spil- og kamp-metaforerne overhovedet giver mening, når man skal analysere de politiske processer omkring større reformer. Er der klare og forudsigelige regler og normer, der indrammer og regulerer samspillet mellem aktørerne? Eller opstiller de centrale spillere spillets regler undervejs? Og hvem er i grunden dommer? Reformpolitik handler om at have et godt koncept, der er let at formidle. Reformpolitik handler også om at kunne forudsige forhindringer og reformfjendtlige interesser, som man skal forsøge at tage højde for. Reformpolitik handler endelig også om, at reformatorer både skal gå efter at få deres mål helskindet igennem en lang og besværlig politisk proces og samtidigt være villig til at give indrømmelser til de aktører, hvis støtte reformen kræver i forskellige faser af beslutningsprocessen. Men reformpolitik handler om så meget andet også.»timing«er afgørende og de rette økonomiske og politiske omstændigheder skal også være til stede. Stramninger, som dem man ser i forbindelse med 3. fase af arbejdsmarkedsreformen i 1998, er betydeligt lettere at gennemføre under en højkonjunktur, hvor de ledige rent faktisk har gode chancer for at få et job, inden dagpengene rinder ud. Og de er også lettere at gennemføre for en socialdemokratisk ledet regering end for en borgerlig blandt andet fordi en socialdemokratisk opposition vil have en ubændig trang til at isolere og slagte en borgerlig regering, der ensidigt gennemfører denne type reformer. Det politiske spil om reformer af danskernes kæreste fælleseje velfærdsstaten foregår nemlig på tværs af fløjene og hen over midten. Det kræver en midtbane-general, der tør at tage bolden og sætte spillet i gang. Så er der også én, man kan give skylden, hvis spillet falder fra hinanden og reformen tabes. For nu alligevel at blive ved fodbold-metaforikken. 230 ASBJØRN SONNE NØRGAARD REFORMPOLITIK SOM FODBOLDKAMP 231

9

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm.  Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat Thornings 1. maj dagpengeudmelding løser ikke grundproblemerne i dagpengereformen!

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Michael Jacobsen LO LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Udviklingen i arbejdsløsheden. Kan vi ånde lettet op! Arbejdsløshedstal skal fortolkes med forsigtighed

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Tilfreds LO-formand: Nye dagpenge styrker trygheden - UgebrevetA4.dk 19-10-2015 19:45:45

Tilfreds LO-formand: Nye dagpenge styrker trygheden - UgebrevetA4.dk 19-10-2015 19:45:45 DAGPENGEUDSPIL Tilfreds LO-formand: Nye dagpenge styrker trygheden Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 19. oktober 2015, 14:00 Del: Dagpengesystemet får en tiltrængt

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Åbent samråd om realkredit og likviditetskrav (LCR) Tid og sted: Tors. 15. maj, kl. 14:30. Lokale 1-133

Åbent samråd om realkredit og likviditetskrav (LCR) Tid og sted: Tors. 15. maj, kl. 14:30. Lokale 1-133 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 351 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Åbent samråd

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

NÅR LOVENE SKRIVES KAPITEL 1

NÅR LOVENE SKRIVES KAPITEL 1 KAPITEL 1 NÅR LOVENE SKRIVES Jens Kampmann har travlt. Siden 11. oktober 1971 nyudnævnt minister for forureningsbekæmpelse, i det daglige lidt uheldigt kaldet forureningsministeren. Socialdemokratiet har

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Notat 19. august 2016 J-nr.: /

Notat 19. august 2016 J-nr.: / Notat 19. august 2016 J-nr.: 82579 / 2324233 Orientering om: Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og om praktikpladser Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i

Læs mere

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen.

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen. Forudsætning for dagpengereformen. Det følgende er en afskrift af P1 Orientering, fredag den 2. november 2012, kl. 16.09 17.00. Det konkrete indslag blev bragt 16.44, jf. DR s hjemmeside. Indslaget er

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv.

Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv. Arbejdsmarkedsstyrelsen Beskæftigelsesrådets sekretariat Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K Høring over lovforslag om etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem mv. Beskæftigelsesrådet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken Harald Børsting 1. maj 2014 Fælledparken I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik. I debatten om social dumping, velfærdturisme,

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til samrådet i AMU om Vestas - samrådsspørgsmål T, V, W og X

Beskæftigelsesministerens tale til samrådet i AMU om Vestas - samrådsspørgsmål T, V, W og X Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 146 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til samrådet i AMU om Vestas - samrådsspørgsmål T, V, W og X 26. november 2010 J.nr.

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer 2/2017 Østjylland Unge talenter til forbundet OK 2017: Sådan kommer vi videre Høj pensionsalder kræver bedre rammer Flemmings leder Tilbagetrækningsalderen er stadig for høj Da det i slutningen af maj

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG 28. marts 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 HALVE DAGPENGE TIL 25-29 ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG Dem, der baserer forslaget om halve dagpenge til de 25-29 årige på, at de 25-29 årige er specielt

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat UDFALD AF DAGPENGESYSTEMET PÅ OP TIL 32.000 I HELE 2013 TRUER.

KRITISKE ANALYSER. Notat UDFALD AF DAGPENGESYSTEMET PÅ OP TIL 32.000 I HELE 2013 TRUER. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat

Læs mere

Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 78 Bilag 3 Offentligt N O T A T Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR

LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR September 212 LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Jørgen Bang-Petersen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA Forlag Udgivet: September

Læs mere

Ny kurs i beskæftigelsespolitikken. Bente Sorgenfrey. Formand, FTF

Ny kurs i beskæftigelsespolitikken. Bente Sorgenfrey. Formand, FTF Ny kurs i beskæftigelsespolitikken Bente Sorgenfrey Formand, FTF Beskæftigelsespolitiske udfordringer Mangelfuld kontakt til virksomhederne på det regionale arbejdsmarked. Aktiveringstilbud virker ikke

Læs mere

Problemet er ikke løst

Problemet er ikke løst Problemet er ikke løst Notat om dagpengekommissionens rapport Siden Dorthe Hedegaard faldt ud af dagpenge-systemet for halvandet år siden, har hun kæmpet for én ting: Jeg vil bare gerne have et job. Jeg

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

pågældende personer står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed har ret til kontanthjælp?

pågældende personer står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed har ret til kontanthjælp? Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 354 Offentligt Talepapir Arrangement: Ministerens tale til samråd om beskæftigelse Hvornår: den 27. april 2016 DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Høringssvar fra LO og FTF vedr. forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

Høringssvar fra LO og FTF vedr. forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen Den 16. oktober 2014 Høringssvar fra LO og FTF vedr. forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. LO og FTF kvitterer for modtagelsen af udkastet til forslag til lov

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

Sammen skaber vi værdi

Sammen skaber vi værdi KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Harald Børsting Sammen skaber vi værdi I LO vil vi gerne bruge 1. maj til at sige tak til lønmodtagerne. Tak for jeres indsats. Tak fordi

Læs mere

Aage Frandsen. Politik i praksis. UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KiirL -ZENTRALBIBLIOTWEKm. 1 Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Aage Frandsen. Politik i praksis. UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KiirL -ZENTRALBIBLIOTWEKm. 1 Jurist- og Økonomforbundets Forlag Aage Frandsen Politik i praksis y UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KiirL -ZENTRALBIBLIOTWEKm S 1 Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Forord 11 Indledning 13 Kapitel 1. Politik i teori og praksis 19 Hvad er politik?

Læs mere

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner.

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner. \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\doer-11-00\kap-1-ln.doc Af Lise Nielsen 14. december 2000 Foreløbige vurderinger af DØR's rapport, kapitel I: Konjunkturvurdering Det følgende er AE s foreløbige kommentarer

Læs mere

Hvorfor er velfærdsreformer så svære at gennemføre i praksis: - forskningsbaserede temaer

Hvorfor er velfærdsreformer så svære at gennemføre i praksis: - forskningsbaserede temaer Hvorfor er velfærdsreformer så svære at gennemføre i praksis: - forskningsbaserede temaer Asbjørn Sonne Nørgaard Institut for Statskundskab, SDU 25. oktober, 2010 Asbjørn Sonne Nørgaard * ano@sam.sdu.dk

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Siden krisen brød ud, er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere steget med 16.2 fuldtidspersoner. I januar 211 var således ca. 44. unge under 3 år på kontanthjælp.

Læs mere

Politisk nyt. Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton. 8. maj 2015. Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet

Politisk nyt. Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton. 8. maj 2015. Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet Politisk nyt Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet 8. maj 2015 1 Præsentation Afdelingschef ved Beskæftigelsesministeriet i Center

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Grænsen mellem økonomi og politik. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk

Grænsen mellem økonomi og politik. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk Grænsen mellem økonomi og politik Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk Problemstilling I Den største indvending synes at være utilfredshed med kapitlets

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik 2012/1 LSF 44 (Gældende) Udskriftsdato: 18. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2012-0007801 Fremsat den 26. oktober af

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008.

2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008. 2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Fra kapitlet Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed, Dansk Økonomi, efterår 2000

Fra kapitlet Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed, Dansk Økonomi, efterår 2000 272 Der er begrænsede midler til naturforvaltning, og derfor foretages der prioriteringer. Spørgsmålet er derfor ikke, om natur og biologisk mangfoldighed (biodiversitet) bør og kan prioriteres i forhold

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Harald Børsting 1. maj 2014

Harald Børsting 1. maj 2014 Harald Børsting 1. maj 2014 Lokale taler: Helsingør, København, Køge og Roskilde I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik.

Læs mere

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5.

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. april 2016, 05:00 Del: Vi kan takke vores fleksible arbejdsmarked for, at vi er så hurtige

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Tusindvis af skjulte ledige

Tusindvis af skjulte ledige Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL UNGE FOR LIGEVÆRD 1.september 2010 Kære UFL Vi er en lang række organisationer, som er gået sammen i en større ungdomskampagne, og vi vil rigtig gerne have jer med. Kampagnen hedder Unge ta r ansvar og

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN.

IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN. 1 Debatindlæg, 3. rev. udgave: IKKE UPROBLEMATISK AT TRUE MED AT STEMME NEJ TIL FINANSLOVEN. Nogen skal jo sige det: Frustrationen hos Enhedslisten over S + SF s reaktionære reformer er forståelig og berettiget

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere