Reformpolitik som fodboldkamp

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reformpolitik som fodboldkamp"

Transkript

1 Reformpolitik som fodboldkamp Spillet om Arbejdsmarkedsreformens 3. fase i 1998 Asbjørn Sonne Nørgaard Opvarmning Reformatorer af den danske velfærdsstat har det ikke let. Modstanderne har næsten altid det stærkeste hold. Reformholdet bliver tacklet ved enhver given lejlighed, og modstanderholdet viger ikke tilbage fra at bruge alskens ufine tricks, blot de ikke opdages. Reformkampen er typisk intens, men selv om reformholdet er teknisk og taktisk velforberedt, er modstandernes overmagt i reglen for stor. Det er lidt ligesom, når Brøndby skal møde FC Barcelona i UEFA-cuppen, eller OB møder Real Madrid på Santiago Bernabéu. På alle pladser er modstanderne stærkere, og oddsene hos bookmakerne er ikke til at tage fejl af. Modstanden er simpelthen overvældende. Risikoen for selvmål er næsten større end chancen for at score mål i den rigtige ende af banen. At reformere noget så kært som den danske velfærdsstat er uvægerligt vanskeligt. I alle tilfælde, hvis reformerne betyder nedskæringer, eller hvis der tages noget fra nogen. Det siger al teori, og det fortæller praksis. De, der rammes intenst og negativt af en reform, vil have god grund til at mobilisere til forsvar for det bestående. Reformtilhængere har det langt sværere. Reformens fordele er typisk usikre, og dens effekter viser sig først en gang i fremtiden. Selv om reformen virker, tilfalder fordelene ofte spredte grupper, der hver især kun mærker lidt til reformens (mulige) nyttevirkning. Og en eventuel forbedring af de offentlige finanser gives ikke nødvendigvis videre til skatteyderne. Reformtilhængerne har altså en rigtig dårlig sag. De ligner et sikkert taberhold. Men det sker, at undertippede reformhold vinder. OB har slået Real Madrid. Spørgsmålet bliver så, hvad der kendetegner et vinderhold og de enkelte kampe, hvor det undertippede reformhold mod alle odds 217

2 formår at presse modstanderholdet ud af banen og får alle stjernerne til at ligne statister? Der er mange ting på spil, men især tre faktorer synes afgørende. For det første skal man have en god idé og et godt koncept, der kan skabe enighed og en stærk vindermentalitet på holdet. Konceptet skal være så klart og let at kommunikere, at ikke alene reformholdet selv men også tilskuere og fans kan se fornuften i det. Holder man ikke fast i sit oprindelige koncept, bliver spillerne snart usikre på deres pladser og følger egne indskydelser. For det andet skal reformholdet lure modstanderne ud, kende deres taktik og spillestil og sørge for at dække de stærkeste nøglespillere så tæt op, at de reelt ikke får indflydelse på kampens udfald. Hvis man har held med denne taktik, kan man få modstanderne til at spille på en måde, som de ikke er vant til og ikke bryder sig om. For det tredje skal man holde fokus på kampens resultat og ikke gå så meget op i, om man løber ind i en offside-fælde eller to, eller om modstanderne får et enkelt mål sat ind, blot man fører stort og er sikker på kampens udfald. Kampens resultat og højdepunkt Den 16. december 1998 vedtog den socialdemokratisk-radikale regering sammen med højre fløj i Folketinget Arbejdsmarkedsreformens 3. fase som led i den samlede finanslovsaftale for Reformens navn skyldtes, at der i foråret 1993 blev vedtaget en reform, der siden benævntes første fase. Første fase blev vedtaget med den nye regerings 90 stemmer. Anden fase af arbejdsmarkedsreformen blev besluttet i efteråret 1995 som led i regeringens finanslovsaftale med de konservative. De tidligere reformer havde introduceret den såkaldte aktivlinje i dansk arbejdsmarkedspolitik, som brød med tidligere tiders passivlinje, hvor ret til arbejdsløshedsdagpenge kunne genoptjenes gennem aktivering, og hvor dagpengeperioden derfor i praksis var uendelig. Det altid entreprenante Finansministerium havde i midten af 1980 erne givet den tidligere lempelige lovgivning den sigende betegnelse»dagpengegeneratoren«. Reformen betød, at man ikke længere kunne genoptjene dagpengeret gennem aktivering. Med reformens første fase blev den samlede ydelsesperiode begrænset til syv år, hvoraf de første fire var en såkaldt dagpengeperiode og de sidste tre en aktivperiode. Aktiveringen skulle målrettes den enkelte arbejdsløse og arbejdsmarkedets behov, og det var i hovedsagen de nye regionale arbejdsmarkedsråd, der skulle»dimensionere indsatsen«, som det så flot hed. Ved anden fase blev ydelsesperioden reduceret til fem år, hvoraf de sidste tre var aktivperiode. I aktivperioden skulle ledige i princippet aktiveres på fuld tid men det kom nu aldrig til at ske, og det var i praksis også ganske umuligt at sikre. Det var også i anden fase, at man introducerede den såkaldte ungeindsats, hvor unge under 25 år uden uddannelse skulle aktiveres på halve dagpenge efter 6 måneders ledighed. Der skete også visse begrænsninger i lediges ret til selvvalgt uddannelse, og kravet til beskæftigelse for at genoptjene dagpengeret blev strammet. Ved tredje fase fremrykkedes aktiveringen endnu et år, sådan at ledige skulle i aktivering allerede efter et år. Aktivering skulle ske i mindst 75 pct. af tiden i aktivperioden. Ungeindsatsen blev udvidet til også at omfatte unge med en kompetencegivende uddannelse. Rådighedsreglerne blev skærpet, uddannelsesindsatsen målrettet, og retten til selvvalgt uddannelse begrænset yderligere. Sidst men ikke mindst blev den samlede ydelsesperiode forkortet fra fem til fire år. Stramningerne var følelige, men fulgte langt hen ad vejen den sti, som første og anden fase havde lagt. Indholdet og principperne var på den baggrund måske ikke så overraskende. Især ikke i lyset af de forbedrede konjunkturer, der hos mange i og udenfor regeringen øgede frygten for flaskehalse og overophedning af økonomien. Det overraskende ved tredje fase er, at reformen blev vedtaget med LO s aktive, om end halvhjertede støtte. LO og DA indgik umiddelbart inden reformforslagenes fremlæggelse i Folketinget en aftale med regeringen om reformens indhold. Det meste af reformen var på det tidspunkt på plads, og det var meget begrænset, hvad LO fik til gengæld for sin støtte til fremrykket aktivering og en forkortet dagpengeperiode. Én af de forventeligt mest markante modstandere mod stramninger i dagpengeretten gik altså med til at spille regeringens reformspil. Undervejs forlod en af LO s virkeligt tunge spillere på venstre fløj Poul Erik Skov Christensen fra SiD holdet i frustration over LO s nye spillestil, men bortset fra det, sikrede regeringen sig fagbevægelsens støtte til reformen, hvilket man på forhånd ville have troet umuligt. Tidligere reformkampe Når regeringen i forbindelse med arbejdsmarkedsreformens tredje fase havde held med at få LO til at fravige sine traditionelle synspunkter og 218 ASBJØRN SONNE NØRGAARD REFORMPOLITIK SOM FODBOLDKAMP 219

3 strategier, skyldtes det, at de havde vist sig ude af stand til at dæmme op for regeringens tidligere reformer. Parterne, og altså herunder LO, var som medlem af Zeuthen-udvalget med i optakten til første fase. Men selve reformen og de lovforslag, som udmøntede den, var hverken LO eller DA med til at skrive. Det ville de ellers gerne, og vanligvis konsulterede skiftende regeringer da også parterne, inden de formastede sig til at fremsætte lovforslag på beskæftigelsesområdet. Var irritationen over den nyligt tiltrådte socialdemokratisk ledede regerings første arbejdsmarkedsreform stor, blev den blot større, da anden fase vedtoges i De markante stramninger, som regeringen sikrede sig med konservativ støtte, blev forberedt af embedsmændene uden de vanlige lovforberedende udvalg med partsdeltagelse og uden den tætte koordinering, som ellers kendetegnede spillet om beskæftigelsespolitikken. Reformer og stramninger var vedtaget uden organisationernes inddragelse, og spillet foregik i den parlamentariske arena, ikke mindst i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, hvor stort og småt kunne blandes og gøres til en del af en samlet pakke. LO og parterne i det hele taget var kendeligt bekymrede over den måde, det politiske spil om beskæftigelsespolitikken udviklede sig på. De spillede ganske vist fortsat en betydelig rolle i beskæftigelsespolitikkens regionale gennemførelse, men også her var parternes indflydelse blevet stækket noget i årene efter den første reform. Men den største bekymring angik reformpolitikken. Hvis parterne ikke skulle spille med mere, kunne det blive svært at sikre sig blot rimelige resultater. Og endnu værre: Det kunne blive umuligt at overbevise sig selv og sine medlemmer om, at man havde en væsentlig rolle at spille i beskæftigelsespolitikken. Selv på egen bane havde LO det svært i Forårets overenskomster førte som bekendt til konflikt og regeringsindgreb, så også her havde regeringen og de folkevalgte sat sig igennem. DA var ikke så bekymret som LO. For det første fordi DA i mangt og meget kunne tilslutte sig reformpolitikkens målsætninger, og for det andet fordi DA i det hele taget var begyndt at spille et andet politisk spil, som i højere grad var rettet mod en bredere (medie)offentlighed. LO skulle derfor i træffe et svært valg: LO kunne undlade at spille med overhovedet og indkassere endnu et nederlag i reformpolitikken. Eller også kunne LO vælge at spille med i et spil, som man ikke ønskede at spille. LO valgte i praksis det sidste. Det var simpelthen afgørende at komme på banen. Kampen om koncepterne forud for reformerne Reformpolitik handler ikke kun om at styre spillet og lægge strategi og taktik. Det handler også om at vide, hvad man vil, og om at få andre overbevist om, at man har en god og brugbar idé. Mindre kan dog også gøre det. Har andre koncepter vist sig uduelige, og er der ikke formuleret gode alternativer til egne reformplaner, er meget vundet ernes reformer på beskæftigelsesområdet og LO s beslutning om at spille et spil, hvor sejrene efter alt at dømme ville blive få, kan kun forstås i lyset af, at nye idéer om årsagerne til og løsningerne på arbejdsmarkedsproblemerne havde bidt sig fast i begyndelsen af 1990 erne. Ikke alle var lige helhjertede tilhængere af de nye idéer, men der var ingen brugbare alternativer på banen. Igennem 1970 erne var synet på den stigende arbejdsløshed fortsat præget af Keynesiansk tænkning. Problemet var manglende vækst forårsaget af svigtende efterspørgsel, og strategien på beskæftigelsesområdet var i praksis arbejdsdeling og reduktion af arbejdsudbuddet (efterlønnen) samt en udvidelse i adgangen til stadig større arbejdsløshedsdagpenge (90 pct. kompensation, mindre beskæftigelseskrav, lettere genoptjening, a-forsikring for selvstændige og værnepligtige, højere reguleringssatser af dagpengene). Arbejdsmarkedspolitikken og arbejdsløshedsforsikringen sås ikke som en del af problemet og vel knapt heller som en del af løsningen. Politikken skulle i hovedsagen sikre en rimelig forsørgelse. Den aktive og aktiverende arbejdsmarkedspolitik som strukturpolitisk begreb var endnu kun i sin vorden (ATB-loven fra 1978). I 1980 erne ændrede den økonomiske tænkning sig. Der havde længe været økonomer med alternative synspunkter på arbejdsløshedens årsager og løsninger, men i lyset af 1970 ernes vedvarende krise med stagflation og voksende ubalancer fik idéerne vind i sejlene. Et hav af økonomiske eksperter fra ind- og udland kritiserede i slutningen af 1980 erne de rigide strukturer på det danske arbejdsmarked med dets høje minimumslønninger og deraf følgende høje reservationslønninger, som ledige angiveligt krævede for at påtage sig arbejde. En af skurkene var dagpengesystemet. Ledige fik for høje kompensationer for tabt arbejdsfortjeneste, og de fik det alt for længe. Især de lavtlønnede havde svage incitamenter til at forsørge sig selv. Arbejdsløshed var derfor ikke primært et resultat af svigtende efterspørgsel, men svigtende arbejdsudbud, der igen havde rod i manglende tilskyndelser til at arbejde. Desuden er ekspansiv finanspolitik i ét land i stigende grad en umulighed, både på grund af økonomiernes voksende åbenhed, og fordi liberaliserede 220 ASBJØRN SONNE NØRGAARD REFORMPOLITIK SOM FODBOLDKAMP 221

4 penge- og kapitalmarkeder skånselsløst ville straffe økonomier, der førte en uansvarlig læs: for ekspansiv politik. Schlüter-regeringens fastkurs-politik var et succesfuldt forsøg på at dæmme op for de spekulative kapitalbevægelser. Tankerne om strukturproblemer blev i slutningen af 1980 erne promoveret af blandt andre Det økonomiske Råd og OECD. Men de havde allerede rumsteret længe i Finansministeriet. Så tidligt som i viste ministeriet sig som hårdfør diskurs-mager og hittede på den der med dagpengegeneratoren. Ministeriet syntes også, at der skulle være et større forsikringselement og en højere grad af selv-finansiering i a-kasse-systemet. Brancher og fag med stor arbejdsløshed skulle rammes på pengepungen, så skulle de nok finde ud af at stille rimelige lønkrav. Forslaget blev dog aldrig til noget. Efter valget den 10. januar 1984 ville firkløverregeringen og de radikale med solid støtte fra DA reducere dagpengesatserne og den samlede dagpengeperiode. I foråret 1985 vandt den slags reformforslag ikke gehør hos Socialdemokratiet og fagbevægelsen. De vedtagne reformer var udtryk for»sjælsrå ansvarsløshed«og den sikre vej til»sociale massegrave«, som det hed. Fagbevægelsens og Socialdemokratiets klasseanalyse var samstemmende i midten af 1980 erne. Et par år senere begyndte fagbevægelsen at vise forståelse for den nye problemanalyse. Måske fordi man vitterligt overbevistes om de nye idéers rigtighed? Måske fordi man ikke havde gode alternative idéer og kunne se de uheldige (fordelings)effekter af den gældende politik? Måske fordi man var presset politisk og organisatorisk? Alle disse faktorer og flere til spillede sikkert en rolle for fagbevægelsens ændrede syn på beskæftigelsespolitikken. Under alle omstændigheder markerede Fælleserklæringen i 1987 et skift. Sammen med DA og Schlüter-regeringen skrev LO under på erklæringen, der hvilede på den nye problemforståelse: Kampen for konjunkturerne blev afløst af kampen mod strukturerne. De danske lønstigninger måtte ikke være højere end i de lande, vi konkurrerede med. Og arbejdsløshedsforsikring måtte aldrig blive til permanent forsørgelse. Socialdemokratiet var også langsom til at ændre syn på arbejdsmarkedspolitikken. I slutningen af 1980 erne skete der en tilnærmelse mellem de parlamentariske fløje i beskæftigelsespolitikken: Hvor ingen af de større ændringer i arbejdsmarkedspolitikken i perioden blev støttet af Socialdemokratiet, blev alle i den efterfølgende periode vedtaget med socialdemokratiske stemmer. I begyndelsen af 1990 erne delte såvel fagbevægelsen som Socialdemokratiet den efterhånden gængse analyse af arbejdsløshedens årsager samt beskæftigelsespolitikkens bidrag til løsningerne. Og 1990 ernes store reformer, der var tæt åndsbeslægtet med midt-1980 erne reformer og reformforsøg, var nu ikke udtryk for»sjælsrå ansvarsløshed«, men nødvendige strukturreformer. Alle kunne nu uden ideologiske over- og undertoner tale om problemet med dagpengegeneratoren. Eksperterne i slutningen af 1980 erne bidrog således nok til, at fagbevægelsen og med tiden også Socialdemokratiet ændrede analyse og politik. Det enige kor af eksperter i slutningen af 1980 erne havde dog ikke ændret de borgerlige partiers opfattelse, og ej heller de radikales. De var allerede vundet for strukturtankegangen og behøvede højst at ændre ordvalg og udtryksmåde i samklang med 1990 ernes mere positivt ladede begreber om, at rettigheder og pligter så yndigt skulle følges ad på en sti brolagt med tidlige fleksible indsatser og målrettet opkvalificering. Bag retorikken og de nye individuelle indsatser var de virksomme realiteter: Kortere dagpengeperiode, hårdere rådighedsprøvning og tidlig aktivering. Altså styrkede incitamenter til at søge arbejde. Vurderet med midt-1980 ernes politiske alen er 1990 ernes arbejdsmarkedsreformer udtryk for en politisk højredrejning. Hin enkelte langtidsarbejdsløse kunne nu risikere at komme på varig socialhjælp eller ægtefælle-forsørgelse, når dagpengeretten randt ud. Og ikke nok med det. Unge arbejdsløse selv dem der havde taget en uddannelse kunne efter kort tids ledighed kun regne med halve dagpenge, når de var i aktivering. Dette koncept havde de borgerlige partier og arbejdsgiverne det fint med allerede i 1980 erne. Det nye var, at Socialdemokratiet tog konceptet til sig, og at fagbevægelsen havde svært ved at argumentere imod det. Selvom det nye koncept og de nye idéer vandt frem blandt alle beskæftigelsespolitikkens aktører, forhindrede det selvfølgelig ikke gamle spillere i nu og da at falde tilbage til velkendte spilsystemer og koncepter. Det nye koncept var da også så tilpas luftigt, at mange strategier i princippet ville kunne realisere de nye målsætninger. Et nyt koncept garanterer ikke, at alle reformkampe vindes. Taktik-møder og fastlæggelse af spillestil Den socialdemokratisk-radikale regering vidste selvfølgelig godt, at intet var vundet, blot fordi man havde et godt koncept og en langsigtet strategi for beskæftigelsespolitikken. Forud for kampen om 222 ASBJØRN SONNE NØRGAARD REFORMPOLITIK SOM FODBOLDKAMP 223

5 arbejdsmarkedsreformens tredje fase skulle de konkrete målsætninger fastlægges, holdet sættes, og taktikken lægges. Der var indgreb eller foranstaltninger, som konceptet lagde op til, men som alligevel syntes politisk utænkelige. Man fandt ret hurtigt ud af, at kampen for strukturkonceptet ikke skulle kæmpes med alle midler: Det gammelkendte forslag om, at lang ledighed skulle føre til lavere dagpengesatser, kom således ikke op af skuffen igen altså undtagen for de unge under 25 år. Og det ligeledes velkendte forslag om øget selvfinansiering af arbejdsløshedsforsikringen, som også luftedes i Zeuthen-udvalget, forblev også i skuffen. Begge forslag ville få betydelige omfordelingseffekter og især ramme a-kasser med stor og længevarende ledighed blandt medlemmerne, og det kunne den nye regering især Socialdemokratiet trods alt ikke leve med. Den konkrete baggrund for reformen var regeringens program Danmark som foregangsland: Danmark 2005 fra april Også regeringsprogrammer forberedes af embedsmænd. Det var især to centrale spillere på regeringens hold, Arbejds- og Finansministeriet, der kæmpede om de formuleringer, som, når de først var kommet på glittet papir, udgjorde et mandat for reformens retning og indhold. Den finansministerielle visdom var uændret. Ligesom godt 10 år tidligere skulle ledige have flere incitamenter til at påtage sig et arbejde. Især i lyset af den faldende arbejdsløshed, frygten for flaskehalse og deraf følgende lønfest og inflation, var der et stærkt ønske om forstærkede tilskyndelser til arbejde i ministeriet med ansvar for offentlige finanser og sund økonomi. En yderligere fremrykning af aktiveringen var det mest effektive instrument til at afprøve lediges reelle ønske om at påtage sig et job. Thi så ville de, der kunne få et rigtigt job til bare en nogenlunde ordentlig løn, foretrække det frem for mere eller mindre interessant aktivering på dagpenge. Ministeriet med ansvar for beskæftigelsesindsats og aktivering så noget anderledes på det. Arbejdsministeriet havde problemer med at iværksætte den fremrykning, som allerede var besluttet ved anden fase af reformerne. Man døjede med at følge med og havde svært ved at finde det fornødne antal aktiveringspladser, som fulgte af fremrykningen og princippet om fuldtidsaktivering i aktivperioden. Kritik af hoved- og halsløs aktivering dukkede i stigende grad op i medierne, og så nyttede det jo ikke blot at sige som Finansministeriet, at al aktivering var godt, fordi det udgjorde en effektiv afprøvning af de lediges job-parathed og reelle rådighed. Den gik ikke. Modellen med fuldtidsaktivering var»en selvskabt fiasko ikke kun for AM og systemet, men også for regeringen«, som det fremgik af et internt notat. Arbejdsministeriets interesse i at undgå en yderlige fremrykning af aktivering bør således også være regeringens, lød argumentet. Foreløbigt endte kampen mellem de to socialdemokratisk ledede ministerier i et kompromis. Regeringens program tog ikke endelig stilling til, hvordan arbejdsmarkedsreformerne skulle videreføres, men den finansministerielle ånd skinnede dog igennem. Strukturledigheden var fortsat for høj, hed det, og der burde»ske en videreudvikling og fornyelse af aktiveringsindsatsen«. Den skulle bygge på en skærpet rådighedsforpligtelse og kontrol og en tidlig, målrettet og opkvalificerende indsats. Formuleringerne var retningsgivende, men afslørede ikke i detaljen, hvad der tænktes på. Det var ikke kun koncept og målsætninger, der på et så tildigt tidspunkt blev gjort til genstand for moden overvejelse. Også spillet og taktikken ofredes megen opmærksomhed. På skrift og med argumenter for og især imod diskuterede Finans- og Arbejdsministeriet, om parterne skulle inddrages i forberedelsen af reformen. Man ihukom imidlertid, at det i de senere år var gået meget godt med at gennemføre større ændringer i arbejdsmarkedspolitikken uden parternes tætte inddragelse. Det var»tvivlsomt«, om det var»en hensigtsmæssig fremgangsmåde«, som det hedder på Slotholm sk, at have et udvalg med parterne. Man kunne holde et par seminarer med parterne undervejs og lade det blive ved det. De to ministerier resolverede således, at et rent embedsmandsudvalg var at foretrække. Og sådan fødtes regeringens tværministerielle 2005-udvalg, der havde bred deltagelse af berørte ministerier. Arbejdsog Finansministeriet samt Marianne Jelveds Økonomiministerium var de centrale deltagere. Det var af flere grunde en hensigtsmæssig konstruktion sådan et embedsmandsudvalg. Et selvstændigt udvalg med eget brevhoved og uden sagsnummer gjorde det nemlig også muligt at undgå offentlighedslovens snærende bestemmelser om aktindsigt. Finans- og Arbejdsministeriet var ikke helt enige om taktikken. Finansministeriet mente nok, der kunne være brug for ekstern konsulentbistand, når aktiveringens instrumenter og effekter skulle udredes, ligesom også ministeriet selv kunne bidrage med analyser og notater. Arbejdsministeriet mente omvendt, at det selv skulle præge forløbet under reformforberedelserne mest muligt: Vi bør»udnytte vores vidensmonopol maksimalt«, lød oplægget. 224 ASBJØRN SONNE NØRGAARD REFORMPOLITIK SOM FODBOLDKAMP 225

6 Den før-parlamentariske kamp fløjtes i gang den ordinære kamp Som det så ofte er tilfældet med taktisk velforberedte kampe, er foromtalen og spillet om spillet mere dramatisk end selve kampen. Den første kamp den før-parlamentariske reformkamp forløber helt udramatisk. I alle tilfælde i den ordinære spilletid. Parterne, især LO, er kendeligt utilfredse med ikke at være inviteret med til selve kampen. LO forsøger på det første fællesseminar med organisationerne i oktober at vise, at man er villig til at spille regeringens spil. LO enes med DA om et fællespapir, som i mange henseender er en imødekommelse af det reformkoncept, som regeringen har lagt sig fast på. LO går dermed enegang i forhold til de andre lønmodtagerorganisationer. Men lige lidt hjælper det. Parterne skal ikke med i det afgørende udvalgsarbejde. Arbejdsministeriet har visse uformelle kontakter med parterne, mens udvalget arbejder, men de inddrages ikke løbende og systematisk. Lang tid og mange møder i 2005-udvalget går med først udredning og status og siden forslag. Forslagene om, hvordan arbejdsmarkedsreformen skal videreføres, holdes sine steder i lidt generelle vendinger. I de tilfælde, hvor rapporten åbent præsenterer konkrete, alternative løsninger, skyldes det for det første, at Arbejds- og Finansministeriet fortsat ikke er enige om alting især spørgsmålet om generel fremrykning og omfanget af aktivering er kontroversielt. For det andet mener embedsmændene, at det kan være en god idé at holde nogle spørgsmål åbne, så regeringen kan afgøre hvilke forslag, der skal nyde fremme i de endelige lovforslag. Det afhænger nemlig også af, hvem regeringen sigter på at skulle forhandle forliget hjem med i Folketinget. Spillet om den videre parlamentariske skæbne er ikke så åbent, som det lader til. Udvalget er tidligt klar over, at de forslag, som uvægerligt vil indgå i reformforslaget, ikke just er venstrefløjens kop te: Fremrykning af aktivering, målretning af uddannelse til arbejdsmarkedets behov, strammere kontrol og rådighedsprøvning, osv. appellerer stærkere til de borgerlige partier, som i forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 1998 har luftet lignende tanker. Af 2005-udvalgets arkiver fremgår det, at embedsmændene kalkulerer med, at reformen skal vedtages med højrefløjen udvalgets anden og sidste rapport diskuterer mange også lidt tekniske forslag. De vigtigste er allerede nævnt i tidligere afsnit, nemlig øget målretning af uddannelsesindsatsen, skærpelsen af rådighedskravene, fremrykningen af aktiveringen til efter et år samt udvidelsen af ungeindsatsen. Sidstnævnte betyder, at også unge, der allerede har taget en kompetencegivende uddannelse, kan aktiveres på halve dagpenge efter et halvt års ledighed. Omfanget af aktivering i aktivperioden fuld tid, 75 pct. af tiden, 100 pct. pligt men ikke ret, eller noget helt fjerde afgøres som sagt ikke endeligt i rapportens anbefalinger. Der er ét centralt forslag, som udvalget overvejer at fremføre, men som de centrale spillere i Arbejds- og Finansministeriet ikke ønsker skal forplumre det videre politiske spil. Forslaget om en reduktion af den samlede ydelsesperiode fra fem til fire år ser Økonomiministeriet og de radikales leder Marianne Jelved gerne i 2005-udvalgets rapport. Det vil for så vidt også være en ganske logisk fortsættelse af linjen fra anden fase, hvor perioden blev afkortet fra syv til fem år, og i lyset af de forbedrede konjunkturer samt udsigten til en vedtagelse af reformen med højrefløjen vel også et politisk spiseligt forslag. Den styregruppe af departementschefer, der følger 2005-udvalgets arbejde, mener dog, at det er»meget uklogt«at»bruge tid på en diskussion på print«af dette spørgsmål, som let vil kunne»starte en meget følelsesladet diskussion, der kunne lukke af for nogle politiske muligheder senere«. Ræsonnementet blandt de rutinerede spillere synes for det første at være, at LO og de andre lønmodtagerorganisationer vil kunne mobilisere massivt mod reformen, og at det kan gøre det vanskeligt for Socialdemokratiet at stå fast på det samlede koncept og få reformen vedtaget, hvis et så kontroversielt forslag indføjes i en offentlig rapport. Reformholdet skal passe på sine flanker. For det andet kan afvisningen af, at inkludere forslaget i rapporten, også hvile på en noget ufin taktisk overvejelse. Forslaget skal måske nok nyde fremme i den senere parlamentariske kamp, men det vil være bedre, hvis regeringen kan koble det til forhandlingerne med de borgerlige. Så vil man senere kunne hævde, at det i kampens hede er blevet nødvendigt at reducere den samlede ydelsesperiode til fire år for at få reformen vedtaget. Regeringen kan påstå, at det ikke er muligt at komme igennem på venstre fløj Men LO ser ud til at have lugtet lunten og insisterer fortsat på at komme på banen. Den før-parlamentariske kamp fortsætter forlænget spilletid I 2005-udvalget og i regeringen mener man, at den administrative lovforberedelse er ved at være tilendebragt. Man planlægger og afholder 226 ASBJØRN SONNE NØRGAARD REFORMPOLITIK SOM FODBOLDKAMP 227

7 endnu et seminar med parterne i sensommeren 1998, ligesom der også pågår uforpligtende drøftelser, som ikke bør udvikle sig til egentlige forhandlinger. Planen er, at den anden og afgørende kamp i den parlamentariske kamp arena skal forberedes og sættes i gang. Til forberedelse af det endelige lovforslag og kampen i den parlamentariske arena etablerer regeringen en»lukket studiekreds«i Finansministeriet. Kredsen omfatter seks ministre, syv centrale medlemmer af regeringspartiernes folketingsgrupper samt fem departementschefer. Meningen er, at studiekredsen skal tage bestik af parternes udmeldinger og i øvrigt forberede de endelige reformforslag som en del af den politiske forberedelse af finanslovsforslaget. Så sent som den 15. september konkluderer et arbejdsministerielt notat, at»lo s krav vil være særdeles vanskeligt at imødekomme«. Kravet er fortsat snævre trepartsforhandlinger med kun LO og DA, og ministeriet skal oven i købet sikre, at det allerede har et flertal bag sig i Folketinget, så der kan føres reelle forhandlinger og slås søm i. Kravene er, konkluderer notatet,»i praksis umulige at imødekomme, i hvert fald her og nu. En imødekommelse ville være en underkendelse af den parlamentariske beslutningsproces «Ikke desto mindre nedsætter Arbejdsministeriet den 17. september altså to dage senere et underudvalg med parterne under ledelse af den nye departementschef Bo Smith. Udvalget skal med udgangspunkt i 2005-udvalgets anbefalinger se, om det kan nå frem til»et fælles konklusionspapir vedrørende de nærmere retningslinjer for udformningen af reformen«. Der er nok ikke mange, der tror, at dette udvalgsarbejde vil føre til meget. I hvert tilfælde er det tydeligt, at arbejdet med at forberede reformen og de enkelte elementer heri fortsætter i»den lukkede studiekreds«i Finansministeriet, selvom der nu er gang i trepartsdrøftelser, som i princippet kan føre til en aftale. Hvad der sker på to dage, der får regeringen til endeligt langt om længe at give efter for LO s pres og nedsætte et trepartsudvalg, kan man kun gisne om. Men regeringen opfatter det nok lidt som en gratis gestus over for kammeraterne i LO et symbolsk forsøg på forhandlinger. Den 23. september bliver»den lukkede studiekreds«enig om elementerne i det reformforslag, regeringen vil fremsætte uden at underudvalget med parterne endnu har kunnet enes om noget. Mod forventning bliver LO og DA i stand til at indgå en aftale med Bo Smith på regeringens vegne den 29. september. Det fælles konklusionspapir, som det bliver kaldt, kan FTF og AC ikke tilslutte sig. Aftalen har efter deres mening fået en helt gal balance. Én stor indrømmelse fra LO gør, at DA er villig til at indgå en trepartsaftale. Den samlede ydelsesperiode foreslås nedsat fra fem til fire år! Man kan undre sig over, at LO er villig til at sluge den kamel, som end ikke kredsen af departementschefer turde foreslå af frygt for, at reformen kørte af sporet på grund af massiv modstand fra netop LO. Aftalen giver da også forudsigelig uro blandt LO s medlemmer, især i SiD, hvor formanden Poul Erik Skov Christensen siden hen undsiger aftalen (angiveligt på grund af nogle mindre ændringer). Hvad LO får for sit store offer, er ikke helt klart. Der gives nogle små indrømmelser et vist element af ret til selvvalgt uddannelse trods intentionen om målretning, mere kvalitet i aktiveringen, lovning på en vis styrkelse af parternes indflydelse på arbejdsmarkedspolitikken osv. Men sammenligner man det forslag, som»den lukkede studiekreds«allerede har færdiggjort den 23. september, med trepartsaftalen, er det svært at få øje på LO s gevinster. Der er ikke meget, man kan prale af over for medlemmerne. Det bedste bud, som LO da også selv fremhæver, er imødekommelsen af kravet om en mere omfattende aktivering i aktivperioden: en ret og en pligt til aktivering i 75 pct. af aktivperioden, og et fromt løfte om mere kvalitet i aktiveringen. Spørgsmålet er dog, om ikke man ville være endt med et krav om 75 pct. aktivering selv uden aftalen? Notatet af 23. september fra»den lukkede studiekreds«tyder på det. Endnu inden blækket er blevet tørt på trepartsaftalen, konkluderer Arbejdsministeriet da også i et notat, at»den samlede vurdering er, at der er meget få punkter, hvor underudvalgets konklusioner er i direkte uoverensstemmelse med regeringens forslag«, idet de yderligere forslag»primært vedrører den administrative udmøntning af indsatsen.«efter et års pres for at få lov til at være med i spillet om arbejdsmarkedsreformen, får LO nogle få minutter på banen i den forlængede spilletid. Den før-parlamentariske reformkamp fortsætter således lidt længere end planlagt. LO får demonstreret, at organisationen fortsat er en spiller. Det kan selvfølgelig være vigtigt nok at demonstrere, når man længe har været uden for, og det vil måske også gøre det lettere at komme på banen i forbindelse med fremtidige reformer. Men LO s indflydelse på resultatet af kampen om arbejdsmarkedsreformens tredje fase er uhyre begrænset. Regeringen og dens embedsmænd har grund til at være tilfredse. Reformholdet holder først de potentielle reformmodstandere ude, og da de endelig kommer ind, er kampen stort set afgjort. Resultatet var aldrig i fare. 228 ASBJØRN SONNE NØRGAARD REFORMPOLITIK SOM FODBOLDKAMP 229

8 Den parlamentariske kamp aflyses Inden den overraskende trepartsaftale kommer i stand, regner regeringen med at skulle forhandle de sidste afgørende elementer i reformen på plads med de borgerlige partier, sandsynligvis som led i en større finanslovsaftale. Men de borgerlige partiers ønsker til en arbejdsmarkedsreform er stort set på plads ved lovforslagenes fremsættelse. Der er naturligvis andre vigtige forslag, som forhandles på plads i forbindelse med finansloven efterlønnen ikke mindst. Men arbejdsmarkedsreformen har allerede taget en skikkelse, som Venstre og de konservative er yderst tilfredse med, da også reduktionen af den samlede ydelsesperiode fra fem til fire år er kommet med. Ordførerne fra V og K har svært ved at tøjle deres begejstring for trepartsaftalen. Begge partiers ordførere priser LO i høje toner. Venstres Ulla Tørnæs siger, at aftalen»indeholder de samme forslag, som vi selv har med i vort eget finanslovsoplæg.«og den konservative Knud Erik Kirkegaard, der nok ved, at konservativ ros kan skabe problemer for LO, ender ikke desto mindre med at kalde aftalen for»konservativ arbejdsmarkedspolitik, sådan plus minus 10 procent«. Regeringen og i regeringen vel især de radikale får den ønskede reform. Når kampen i den parlamentariske arena helt aflyses, er det i høj grad, fordi regeringen allerede under den før-parlamentariske fase har taget højde for, hvad der vil ske i den parlamentariske nationalarena. Man kan med god ret hævde, at de borgerlige indirekte har spillet med i hele forløbet om tredje fase af arbejdsmarkedsreformen. Der er altså ikke mere at spille om. Arbejdsmarkedsreform og fodbold-metaforik Kampen om arbejdsmarkedsreformen kan, når alt kommer til alt, ikke analyseres fyldestgørende alene ved hjælp af metaforer fra fodboldens verden. For det første er det ikke helt klart, hvem der spiller på hvilke hold. Er de borgerlige partier regeringens potentielle modstandere, eller har regering og opposition hele tiden haft samme målsætninger og dermed i realiteten spillet på samme hold? Og er det ikke også sådan, at flere centrale spillere i LO rent faktisk er enige med regeringen? Og er det overhovedet rimeligt at hævde, at Arbejds- og Finansministeriet eller de radikale og socialdemokratiske partnere i et og alt spiller på samme hold? For det andet er det heller ikke helt let at skelne mål fra selvmål. Scorer regeringen og Socialdemokratiet i virkeligheden selvmål, når trepartsaftalen på så få punkter imødekommer centrale LO-ønsker? De borgerlige partier har svært ved at skjule deres henrykkelse. Men er det godt for regeringen? Og er det godt for arbejdsmarkedspolitikken, at man ikke i højere grad forsøger at sikre meningsfulde og kvalitativt bedre aktiveringstilbud? Og endelig, vil det ikke gavne regeringen, hvis også LO s medlemmer kan støtte reformen? For det tredje er det spørgsmålet, om spil- og kamp-metaforerne overhovedet giver mening, når man skal analysere de politiske processer omkring større reformer. Er der klare og forudsigelige regler og normer, der indrammer og regulerer samspillet mellem aktørerne? Eller opstiller de centrale spillere spillets regler undervejs? Og hvem er i grunden dommer? Reformpolitik handler om at have et godt koncept, der er let at formidle. Reformpolitik handler også om at kunne forudsige forhindringer og reformfjendtlige interesser, som man skal forsøge at tage højde for. Reformpolitik handler endelig også om, at reformatorer både skal gå efter at få deres mål helskindet igennem en lang og besværlig politisk proces og samtidigt være villig til at give indrømmelser til de aktører, hvis støtte reformen kræver i forskellige faser af beslutningsprocessen. Men reformpolitik handler om så meget andet også.»timing«er afgørende og de rette økonomiske og politiske omstændigheder skal også være til stede. Stramninger, som dem man ser i forbindelse med 3. fase af arbejdsmarkedsreformen i 1998, er betydeligt lettere at gennemføre under en højkonjunktur, hvor de ledige rent faktisk har gode chancer for at få et job, inden dagpengene rinder ud. Og de er også lettere at gennemføre for en socialdemokratisk ledet regering end for en borgerlig blandt andet fordi en socialdemokratisk opposition vil have en ubændig trang til at isolere og slagte en borgerlig regering, der ensidigt gennemfører denne type reformer. Det politiske spil om reformer af danskernes kæreste fælleseje velfærdsstaten foregår nemlig på tværs af fløjene og hen over midten. Det kræver en midtbane-general, der tør at tage bolden og sætte spillet i gang. Så er der også én, man kan give skylden, hvis spillet falder fra hinanden og reformen tabes. For nu alligevel at blive ved fodbold-metaforikken. 230 ASBJØRN SONNE NØRGAARD REFORMPOLITIK SOM FODBOLDKAMP 231

9

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

NÅR LOVENE SKRIVES KAPITEL 1

NÅR LOVENE SKRIVES KAPITEL 1 KAPITEL 1 NÅR LOVENE SKRIVES Jens Kampmann har travlt. Siden 11. oktober 1971 nyudnævnt minister for forureningsbekæmpelse, i det daglige lidt uheldigt kaldet forureningsministeren. Socialdemokratiet har

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2014

Bestyrelsens beretning for 2014 Bestyrelsens beretning for 2014 Indledning Sidste års beretning indeholdt en bekymring for den voksende ulighed i samfundet. Desværre har vi stadig denne bekymring. Vi må konstatere, at uligheden fortsat

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Da den amerikanske historiker Daniel Levine i 1970 erne studerede

Da den amerikanske historiker Daniel Levine i 1970 erne studerede Velfærdsstaten i forhandlingsdemokratiets skygge Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard Da den amerikanske historiker Daniel Levine i 1970 erne studerede den danske velfærdsstats tidlige historie,

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Det danske beskæftigelsesmirakel. Reformer af arbejdsmarkedspolitikken. De flittige og fleksible danskere. Jeg-skal-komme-efter-dig - effekter

Det danske beskæftigelsesmirakel. Reformer af arbejdsmarkedspolitikken. De flittige og fleksible danskere. Jeg-skal-komme-efter-dig - effekter DEBATARTIKEL Per Kongshøj Madsen I medgang og modgang... Om behovet for en fleksibel arbejdsmarkedspolitik Historien om dansk arbejdsmarkedspolitik i 90 erne er på mange måder et lykkeligt eventyr. Om

Læs mere

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER?

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? 1 Notat SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? Regeringsprojektet var arbejderristernes barn, men de har nu forladt den skude, deres højredrejede politik mere end noget andet har været med til at sænke.

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Den danske flexicurity-model tilbage på sporet

Den danske flexicurity-model tilbage på sporet jefr/jehø/liss 11-0012 -18.01.2011 Kontakt: ftf@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Den danske flexicurity-model tilbage på sporet Med udgangspunkt i den danske flexicurity-model perspektiver notatet de seneste

Læs mere

Grænsen mellem økonomi og politik. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk

Grænsen mellem økonomi og politik. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk Grænsen mellem økonomi og politik Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi, nik@foi.ku.dk Problemstilling I Den største indvending synes at være utilfredshed med kapitlets

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger

Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger Bilag 3 til kredsuds. nr. 070 af den 2. september 2011 september 2011 Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger Dette notat redegør for regelgrundlaget vedrørende de løntilskuds- og jobrotationsordninger,

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

HOVEDBESTYRELSENS MUNDTLIGE BERETNING v/ formand Gita Grüning

HOVEDBESTYRELSENS MUNDTLIGE BERETNING v/ formand Gita Grüning HOVEDBESTYRELSENS MUNDTLIGE BERETNING v/ formand Gita Grüning Det talte ord gælder Kære deltagere på TL s repræsentantskabsmøde. Så mødes vi igen - alle i dejlige delegerede og jeres afdelingsbestyrelser

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden

Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Regeringen DA KL Danske Regioner Aftale om akutjob 24. oktober 2012 Overgangen til den vedtagne dagpengereform, herunder den 2-årige dagpengeperiode, den midlertidige periodeforlængelse med FL12 samt de

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014 Manual til regneark anvendt i bogen René Vitting 2014 Introduktion. Dette er en manual til de regneark, som du har downloadet sammen med bogen Ind i Gambling. Manualen beskriver, hvordan hvert regneark

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Gallup om dagpenge. Gallup om dagpenge. TNS Maj 2013 Projekt: 59297

Gallup om dagpenge. Gallup om dagpenge. TNS Maj 2013 Projekt: 59297 Feltperiode: Den 14. -15. maj 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.243 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner.

Jeg siger det, ikke bare fordi, der er mange kendte ansigter, som vækker gode minder om mange fælles faglige og politiske aktioner. Finn Sørensen 1. maj tale Den 1. Maj holdt jeg nedenstående tale (med lidt variationer) hos Dansk Elforbund Kbh, Byggefagenes Hus, Socialarbejdernes telt i Fælledparken og LO Slagelse Det er en særlig

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked

Fremtidens arbejdsmarked Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Fremtidens arbejdsmarked - i 2020 (En udredning til AT) Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet www.carma.aau.dk

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 L 222 Bilag 12 Offentligt Til lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. juni 2010 1. udkast Betænkning over Forslag til

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Nye roller og bedre resultater i arbejdsmarkedspolitikken

Nye roller og bedre resultater i arbejdsmarkedspolitikken Nye roller og bedre resultater i arbejdsmarkedspolitikken 1. Indledning Arbejdsmarkedet har gennem 1990 erne været præget af konstant faldende ledighed og stigende beskæftigelse. En udvikling, der ikke

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

Tilpasset dansk mesterskab i 11-

Tilpasset dansk mesterskab i 11- Tiderne skifter og som ofte nævnt gennem det sidste halvandet år, er der sket mange store forandringer i den danske politisport. Det traditionsrige politifodboldmesterskab blev desværre, pga af et sent

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv Tilbud, rettigheder og pligter A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Rettigheder, pligter og muligheder Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik giver tilbud til ledige og til arbejds-

Læs mere

3 perspektiver på vejledning og håndtering 10.15 A-kasse perspektiv v/jesper Falkenberg Clausen, Dansk Metal 10.35 Spørgsmål og debat

3 perspektiver på vejledning og håndtering 10.15 A-kasse perspektiv v/jesper Falkenberg Clausen, Dansk Metal 10.35 Spørgsmål og debat 09.00 Velkomst v/peter Thomsen, AMU Nordjylland 09.10 Uddannelsesmuligheder i beskæftigelsesreformen v/kristian Bak, STAR 10.00 Kursusudbud på VEU-hjemmeside v/veu-center 3 perspektiver på vejledning og

Læs mere

Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne - UgebrevetA4.dk 19-06-2015 05:50:46

Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne - UgebrevetA4.dk 19-06-2015 05:50:46 Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne - UgebrevetA4.dk 19-06-2015 05:50:46 KÆRE LARS Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 19.

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Faglige faner i front

Faglige faner i front 14.09.09 Faglige faner i front Side 1 af 8 Notat fra Cevea, 11/9-2009 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Mere end et forsikringsselskab. Folket ønsker

Læs mere

Analyse 19. september 2012

Analyse 19. september 2012 19. september 1. Konsekvenser af en kortere dagpengeperiode Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 13 afkortet fra til år. I analysen undersøges lediges afgang fra dagpengesystemet omkring det tidspunkt,

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats. Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg

Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats. Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg Udgangspunkt i tre spørgsmål: Hvordan sikres en beskæftigelsesindsats, der hjælper de ledige

Læs mere

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde

Læs mere

Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv.

Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv. N O TAT Hvorfor jobcentre ikke kan/skal nå en rettighed på 100 %! Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv. Dette

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Fremtidens beskæftigelsesindsats set i lyset af projekt Nye Veje - Nye Job Roskilde Kongres

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status til og med maj 2015 11. juni 2015 1 Michel Klos Sammenfatning AK-Samvirke følger løbende udviklingen i hvor mange personer,

Læs mere

Kør en bulldozer gennem arbejdsmarkedspolitikken

Kør en bulldozer gennem arbejdsmarkedspolitikken Kør en bulldozer gennem arbejdsmarkedspolitikken Enhedslistens bud på en ny arbejdsløshedspolitik I Enhedslisten ved vi, at det er hårdt at være arbejdsløs, og at det i de sidste 10 år er blevet stadig

Læs mere