1 Højkonjunkturens socialpolitiske dagsorden for 1970'er socialreformen: FOREBYGGELSE - REVALIDERING - TRYGHED - TRIVSEL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Højkonjunkturens socialpolitiske dagsorden for 1970'er socialreformen: FOREBYGGELSE - REVALIDERING - TRYGHED - TRIVSEL"

Transkript

1 ÆNDRINGER I DEN SOCIALPOLITISKE DAGSORDEN FRA 1960 TIL 2003 Af Viggo Jonasen Kap. 19 i Jørgen Elm Larsen & Iver Hornemann Møller (1998/2004): SOCIALPOLITIK 1 Højkonjunkturens socialpolitiske dagsorden for 1970'er socialreformen: FOREBYGGELSE - REVALIDERING - TRYGHED - TRIVSEL "Socialpolitikken har hidtil bygget på en grundfæstet holdning af mistillid mellem borger og det offentlige.. Mange tusinde mennesker i de sociale administrationer bruger langt den største del af deres tid til at kontrollere borgerne.. Naturligvis burde det offentliges forpligtelser over for borgerne have været understreget ved at stå først." Den sociale bistandslov, kronik af Bent Rold Andersen, Politiken 5. febr Socialpolitisk debat foregår, og socialpolitiske beslutninger træffes, til enhver tid i en konkret historisk og økonomisk kontekst. Socialpolitikkens konkrete indhold kan i den konkrete sammenhæng være præget dels af den samtidige økonomiske situation, dels af økonomiske, ideologiske og andre forhold i tidligere år. 1960'erne var økonomisk præget af høj arbejdskraftefterspørgsel fra private og offentlige arbejdsgivere. Arbejdsgiverne var ivrige efter at købe arbejdskraften, og de udviste vilje til at tilpasse sig arbejdernes ønsker, f.ex. om deltid og flextid ernes sociallovændringer var præget af ønsker om effektivisering: en ny lov om revalidering i 1960, med regionale revalideringscentre: afstigmatisering: Børnelovgivningens regler om tilsyn blev afløst af tilbud om familievejledning; og om erstatning:1964 loven om højeste invalidepension, som skulle tillade unge invaliderede en levestandard på niveau med deres jævnaldrende, og arbejdsløshedsreformen i med først 80, siden 90% af hidtidig indkomst som kompensation ved ledighed. I den økonomiske teori og politik rådede Keynesianismen, hos Socialdemokrater, Konservative og Venstre: man troede på, at staten stort set kunne regulere den kapitalistiske økonomis konjunkturudsving og derigennem sikre høj og stabil beskæftigelse og produktion. De i Danmark regerende politikeres samfunds-, økonomi- og statsopfattelse i 1960'erne og langt hen i 1970'erne kan kort beskrives som følger: Den kapitalistiske, markedsorganiserede produktionsform har vist sig særdeles effektiv med hensyn til at tilvejebringe teknisk og økonomisk udvikling og dermed en høj levestandard. Det skyldes ikke mindst, at den motiverer arbejdskraften til høj produktivitet og mobilitet. At kapitalismen indebærer konjunkturudsving i investering, forbrug og dermed produktion og beskæftigelse, er en del af systemets funktionsmåde. Men DEN GODE STAT kan med finans- og pengepolitik intervenere, ikke med henblik på detailstyring af økonomien, men nok med henblik på opretholdelse af et vist højt efterspørgselsniveau og dermed en høj produktion. Og DEN GODE STAT kan bl.a. gøre det via etablering af sikringsordninger for de arbejdere, der som følge af konjunktursvingningerne rammes af ledighed. Sådanne ordninger bidrager også via "den automatiske finansreaktion" til at udjævne konjunktursvingningerne. DEN GODE STAT kan tillige, ved tilvejebringelse af et højt uddannelsesniveau, sikre en højt kvalificeret arbejdsstyrke, og dermed også høj produktivitet. Og DEN GODE STAT kan hjælpe mennesket til at overkomme vanskeligheder, som livet byder den enkelte, så hun/han hurtigere bliver i

2 stand til igen at deltage i produktions- og indtjeningslivet: altså hjælp i tilfælde af sygdom, skilsmisse, ledighed, ulykke, og andre uoverskuelige situationer. Det kan være økonomisk hjælp - det kan også være hjælp til livsplanlægning. Thi, antog man, det normale er, at mennesket kan og gerne vil arbejde - derved opnår det ydre anerkendelse (løn, samvær) og forbrugsmulighed. I denne forståelse nedsatte Folketinget i 1964 på forslag fra Venstre og De Konservative en Socialreformkommission. Den skulle udarbejde lovforslag om "en samlet reform af det danske tryghedssystems organisatoriske, administrative og finansielle struktur", "uden at forringe de sociale hjælpemuligheder og den sociale sikring i øvrigt.. forenkle og effektivisere den sociale administration..", ".. sikre og udbygge effektiviteten af den forebyggende, behandlende og revaliderende virksomhed.." og tilpasse reglerne om de almindelige sociale sikringer "til nutidens målsætninger om forebyggelse, revalidering, tryghed og trivsel" (se kapitel 4). I Socialpolitikkens teori gjorde Henning Friis op med socialpolitikkens spanskrørspædagogik: "Har (forsorgslovens) straffebestemmelser nogen virkning med hensyn til at bringe disse mennesker i arbejde? Får de alkoholister til at drikke mindre? Den forsømmelige forsørger til at komme hjem til konen?" (Skyld, ansvar og socialkontor Kronik, ). I socialpolitisk praksis stod Socialministeriet med kontorchef Holger Horsten i spidsen for "tilbudsprincippet"s gennemførelse med familievejledningsordning og børneværnskonsulenter, til afløsning af "tilsynsprincippet", i et frugtbart samarbejde med idérige socialfolk som Århus Kommunes socialdirektør Orla Jensen, en af fædrene til reglerne om dækning af "merudgifter til handicappet barns forsørgelse i hjemmet". Socialreformkommissionen afgav to meget grundige betænkninger. Kommissionens lovforslag blev med få ændringer vedtaget som love af Folketinget: Den sociale Styrelseslov (1970), Sygesikringslov (1971), Sygedagpengelov (1972), og tilsidst Bistandsloven (1976). Lovkomplekset samlede opgaver, der hidtil lå spredt i kommuner, sygekasser, mødrehjælpsinstitutioner, revalideringscentre, invalideforsikringsret, private foreninger, særforsorg, socialministerium m.fl., i et enklere og mere overskueligt system af kommuner og amtskommuner. Parallelt med Socialreformkommissionens arbejde havde Folketinget i reformeret A- dagpengeordningerne: A-kassekontingent blev gjort næsten ens - det havde hidtil været højt for lavtlønnede med stor ledighedsrisiko og lavt for højtlønnede med lille ledighedsrisiko. Dagpengeniveauet blev forhøjet (90% af hidtidig indtægt, dog max. svarende ca. til en faglærts løn). Formålet var at skabe tryghed for de ledige - man antog, at de var få og ledige i kort tid - og derved også bidrage til arbejdskraftens mobilitet. Et formål med socialreformen, især med Bistandsloven, var at vænne befolkningen til at have rettigheder. Det skulle ikke være skamfuldt at søge kommunens medarbejdere om råd og kontanthjælp, når livets vanskeligheder dukkede op. I bistandsloven viser det sig, ved at det offentliges pligt blev kapitel 1 - borgerens pligt blev kapitel 2. Et andet formål med socialreformen var forebyggelse: at folk vænnede sig til at søge hjælp, inden problemerne voksede den enkelte over hovedet. Det skulle være lige så naturligt at bruge den kommunale service, betalt over kommuneskatten, som at benytte sin automekaniker, betalt over sparekassens betalingsservice. Gennem kommunens rådgivning ville klienten blive i stand til på kortere tid at overvinde vanskelighederne. Også herigennem ville man medvirke til det, vi i dag kalder "en bedre livskvalitet".

3 Et tredie formål var, at den enkelte skulle være bevidst om, at kommunen stod klar med hjælp ved socialbegivenheder: sygdom, ledighed, handicap, skilsmisse. På den måde skulle kommunen medvirke til befolkningens tryghed og trivsel: Et midlertidigt indkomstbortfald skulle ikke medføre en social nedtur. Og det offentliges indsats skulle målrettes på at bringe den enkelte i stand til at klare sig igen. Men også i normal-livssituationen skulle kommunen yde service: daginstitutioner til børn, hjemmehjælp til svækkede, sundhedspleje til nyfødte og opvoksende børn. Til "normalitet" hørte siden 1960'erne, at også kvinder med småbørn har erhvervsarbejde. Social-fagligt var retssikkerhed, individ- og familieorientering, og formåls-bevidsthed grundelementer i socialreformen. Centralt stod her bistandslovens 37 stk. 1: "Når en person på grund af sygdom, svangerskab og fødsel, svigtende arbejdsmuligheder, ophør af samlivet med ægtefællen, aftjening af værnepligt eller andre ændringer i sine forhold i en begrænset tid er afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens underhold og udgifterne hertil ikke dækkes gennem dagpenge eller pensionsydelser, ydes der af det offentlige en sådan hjælp, at det modvirkes, at pågældendes og familiens hidtidige levevilkår i væsentlig grad forringes" Tildelingskriterium for ydelsen var: behov, forstået som en "socialbegivenhed", en ændring i personens forhold. Udmålingskriterium for ydelsen var behov, forstået som hidtidigt leveniveau. Socialreformen byggede på, at ydelserne skulle stå til rådighed for personen/familien, når den har behov for dem. Og ydelserne skal betales af skatteyderne, altså efter skatteevne. Underforstået: den største del af tiden er vi alle skatteydere. Denne finansieringsform har været fremherskende i Danmark siden 1803-fattiglovene. Lovgivningen blev vel modtaget af kommunerne, som efter kommunalreformen i 1970 udbyggede, effektiviserede og professionaliserede deres service over for indbyggerne. Socialreformens sidste del var Bistandsloven. Den blev en succes: befolkningen ændrede faktisk holdning til det at bruge den kommunale service og kontanthjælp. Mellem og mennesker er hvert år blevet hjulpet videre erhvervsmæssigt via revalidering. Titusinder af familier har hvert år fået hjælp til handicappet barns forsørgelse. Titusinder har hvert år fået hjælp i anledning af eget handicap. Og årligt har et par hundredtusinder har fået hjælp - for de flestes vedkommende i kortere tid - i anledning af arbejdsløshed, enten fordi de ikke var arbejdsløshedsforsikrede eller fordi dagpengene ikke kunne dække alle udgifterne. Var socialreformen det rene slaraffenland? Ret, men ingen pligt? Næh: Bistandslovens 6: "Enhver mand og kvinde er over for det offentlige forpligtet til at forsørge sig selv, sin ægtefælle, og sine børn under 18 år". 28, om vejledning og rådgivning: "Målet for vejledningsarbejdet er at hjælpe de pågældende over øjeblikkelige vanskeligheder og på længere sigt sætte dem i stand til at løse opstående problemer ved egen hjælp". Og videre 40: "Ydelse af (kontant) hjælp forudsætter, at såvel den, der søger hjælpen, som ægtefællen.. har udnyttet sine arbejdsmuligheder.." Ordlyden er ikke ændret i lovens 20 års gyldighed. Der var og er hjemmel til at tage kraftigt fat i klienter, hvis socialrådgiveren skønnede, at det kneb mere med arbejdslysten end med arbejdsevnen. Samtidig med socialreformens ikrafttræden begyndte arbejdsløsheden at vokse. Dén social- og arbejdsmarkeds lovgivning, der blev til på baggrund af den voksende ledighed, fastholdt stort set socialreformens målsætning og indhold. Ledigheden blev i hvert fald indtil 1977 betragtet som et

4 midlertidigt fænomen, og de mennesker, der ramtes af den, skulle sikres forsørgelse og opretholdelse af kvalifikationerne. Flere love i 1970 ernes anden halvdel forlængede dagpengeretten for ledige, sikrede længere varende forsikrede ledige en fortsat tilknytning til arbejdspladserne, og tilstræbte at forebygge, at de unge blev frasorteret ved indgangen til arbejdsmarkedet. En afvigelse fra socialreformens hovedlinje ses kun i efterlønsordningen (1978) og i "juniorpensionsordningen" (førtidig folkepension fra 55 års alderen)(1977) - to ordninger, som mindskede arbejdsudbuddet. Institutionsområdet blev fortsat udbygget gennem 1970'erne: daginstitutionsdækningen øgedes, og på ældre/handicapområderne udbyggedes især hjemmehjælp og hjemmesygepleje. 2 Masseledighedens socialpolitiske dagsorden : HVEM KAN NØJES MED LIDT MINDRE? "Den offentlige sektor har leveret gamle løsninger på nye problemer. Og det har været enormt kostbart, ineffektivt og umenneskelig" (Bent Rold Andersen, i Fedrelandsvennen, Kristianssand ) Mens 1970'ernes socialreform var præget af overvejelser om den gode behandling af den enkelte, blev 1980'ernes socialpolitiske hovedtema udgiftsbegrænsning, begrænsning i udgiftsvæksten. Det blev oftest præsenteret som en sidevirkning af andre og "mere ædle" formål, men efter min vurdering havde de skiftende ministre reelt "bundlinje-tallet" som udgangspunkt og argumentationen som afledt heraf. Den private sektors beskæftigelse faldt i første halvdel af 1980'erne fra 1,74 mio til 1,66 mio, og toppede siden med 1,86 i Den offentlige sektors beskæftigelse fortsatte væksten fra 0,7 til 0,8 mio. Men arbejdsstyrken fortsatte væksten, fra 2,63 til 2,85 mio - og dermed forblev ledigheden høj igennem 1980'erne. Socialreformens sidste del var som nævnt bistandslovens, der trådte i kraft 1. april 1976, tre år inde i arbejdsløshedskrisen. Fra en helårs beregnet ledighed på i 1973 var man kommet op på i 1976, og udviklingen fortsatte: i 1981 og i 1983, som et foreløbigt toppunkt. I december 1973 var Mogens Glistrup med Fremskridtspartiet braget ind i Folketinget med 28 mandater. Programmet handlede om nedsættelse af skatterne og fjernelse af offentligt ansatte "papirnussere", som snyltede på (de stakkels) skatteydere, kontrollerede og generede producenterne og undertrykte klienterne. Glistrups økonomiske program byggede på det ræsonnement, at hvis skatten sattes ned, ville privat efterspørgsel og dermed produktion og dermed beskæftigelse gå op. Højrepopulismen fik ikke væsentlig betydning for den socialpolitiske debat før Derimod rimede den godt med de mere neo-liberalistiske tanker, der begyndte at gennemtrænge de økonomiskpolitiske beslutningssystemer: krav om ligevægt på offentlige budgetter, reduktion af den offentlige sektor, og "privatisering" og "konkurrence" som mantraer for indretning af statslig og kommunal indsats. I slutningen af 1970'erne nedtonedes samtidig den keynesianske økonomisk-politiske forståelse, antagelig især fordi teorien kun dårligt kan forklare samtidig forekomst af masseledighed og høj inflation. Politikerne oplevede et voldsomt budgetpres i den offentlige sektor, især på grund af voksende dagpenge- og kontanthjælpsudgifter. Samtidig voksede statens renteudgifter, fordi regerin-

5 gerne i krisens første år via en ekspansiv finanspolitik (finansieret via låneoptagelse i form af obligationer med store kurstab) søgte at bekæmpe ledigheden. Men dén overførselsudgift, som renterne er, anskues fundamentalt forskelligt fra de øvrige. Fra 1977 ses elementer af monetaristisk økonomi-tænkning stikke frem i de politiske beslutninger, første gang "Augustforlig III" i 1978, hvor "nedbringelse af underskud på statsbudgettet gennem besparelser og mer-indtægter" er ét af programpunkterne. Socialministrene Ritt Bjerregaard og Bent Rold Andersen angav det ene hovedtema i 1980'ernes socialpolitiske debat-dagsorden: kritikken af den offentlige sektor. Foruden det ovennævnte citat af Bent Rold Andersen bidrog også Ritt Bjerregaard i efteråret 1980: "Hvis jeg skulle angive den retning, jeg gerne så udviklingen bevæge sig i.. vil jeg pege på en nedtoning af det professionelle indslag i det sociale arbejde. Jeg tror ikke på, at vi vinder noget ved at udvikle store og specialiserede enheder. Jeg gror heller ikke på, at alle marginale grupper skal passes, beskæftiges og behandles af professionelle. Denne skepsis over for den professionelle medmenneskelighed bygger jeg på min egen vage fornemmelse af, hvor slemt jeg ville synes, det ville være at blive beskæftiget af andre for at være beskæftiget.." (Politiken ) Hvor meget disse udsagn udgør et forsøg på at "stjæle Glistrups torden" kan være svært at vurdere. Der er i hvert fald påfaldende lighed. Men de fremsættes ved begyndelsen af 1980'erne, hvor den passer fint med politikernes ønske om via socialpolitiske lovændringer at opnå udgiftsbeskæring. Hvem vil vel argumentere mod en nedskæring af en indsats, som er "ekstremt dyr, ineffektiv og umenneskelig" eller blot består i at "beskæftige for at pågældende er beskæftiget"? Det er nok ikke galt at bedømme den offentlige sektors ansatte i 1980'erne som værende i defensiven over for sådan kritik. Samtidig kritiserede den politiske venstrefløj i samme periode, ud fra en Marx-inspireret statsopfattelse statsapparatet i almindelighed for at være undertrykkende. At den selvsamme venstrefløj samtidig argumenterede for udbygning af daginstitutioner og krævede opretholdelse af dagpenge- og kontanthjælpsniveau, blev ikke oplevet som noget stærkt forsvar mod højrebølgens nedskæringskrav. Det andet gennemgående tema i højre-populismens kritik af den offentlige sektor i 1980'erne og videre ind i 1990'erne var påstanden om ineffektivitet og lav-produktivitet (se kap. 2). Et gennemgående træk i Anker Jørgensen regeringernes og Schlüter regeringernes politik over for den statslige og kommunale sektor var effektivisering, forstået som tempo-opskruning og "der er altid plads til én til"-princip: flere børn i daginstitutionerne, flere studerende i læreanstalts-lokalerne, flere udskrivninger fra hospitalerne - med uændret personalebemanding. Heraf fulgte betydelige arbejdsmiljøbelastninger og tiltagende nedslidning - en væsentligt medvirkende årsag til stadig flere førtidspensioneringer og run på efterløns- og orlovsordninger. Et gennemgående virkning af kontantydelseslovændringerne (A- og S-dagpenge, bistandshjælp) er: mindre tryghed. Mindre tryghed var ikke et tilkendegivet hovedformål for politikerne - i hvert fald ikke for de fleste politikere. Den var en konsekvens af finanshensynet. Udtyndingen af tryghedsmålsætningen antog 2 former: 1) sænkning af ydelsesniveauet, først i form af det såkaldte dagpengeloft i bistandsloven i 1980 (socialminister: Ritt Bjerregaard (S)), siden i form af sænkning af dagpengeniveauet, først med suspension, siden med afskaffelse af dyrtids-regulering i 1982 (arbejds- og socialministre: Fenger Møller/Dyremose (C)).

6 2) statens forsøg på at hælde klienter ud af dagpengesystemerne og over i bistandssystemet, dvs. overvæltning af forsørgerbyrde til kommunerne. Den foretrukne form var stramning af varighedsgrænser, rådighedsregler og andre tildelingsregler. Kommunerne prøvede til gengæld at sende forsørgerbyrde retur til staten, især i form af genoptjening af dagpengeret, ikke uden held! Mest markant opgiver politikerne tryghedsmålsætningen med ændringen i 1986 af bistandslovens 37, hvor Indkomstbortfaldsprincippet opgives. Kontanthjælp, som ydes til personer, som "i begrænset tid er afskåret fra at tjene det fornødne til eget og familiens underhold" (indkomstbortfald), blev siden 1976 udmålt med henblik på at ".. modvirke at pågældendes og familiens hidtidige levevilkår i væsentlig grad forringes". Ved ændringen i 1986 udgår denne målsætning. Kontanthjælp efter bistandsloven ydes herefter som "fast takst: grundydelse, boligtillæg, børnetillæg", dog normalt højst 90% af hidtidig indkomst. Især gældstyngede klienter kommer her i klemme. De forskellige sænkninger af tryghedsniveauet blev hovedsagelig motiveret med, at man skulle begrænse statens hhv. kommunernes udgifter til ordningerne. Men de enkelte ændringer er ofte blevet akkompagneret med udsagn om, at niveausænkningen skulle "motivere" klienterne til at være mere ihærdige for at skaffe sig arbejde, eller rettere: for at konkurrere med andre ledige om de stillinger, der af private eller offentlige arbejdskøbere søges besat. Selvom politikerne normalt ikke argumenterer på den måde, er ræsonnementet sammenfaldende med monetarismens (liberalismens) "udbuds-økonomi": stærkere konkurrence mellem arbejdskraften antages at øge beskæftigelse og produktion. Ét andet socialpolitisk hovedtema i 1980'ernes debat, som iøvrigt også indgår i 1990'rne, er: "Det er urimeligt, at rige folk skal kunne få sociale ydelser". Dette tema ses i diskussionen om hvorvidt økonomisk dækning af handicapbetingede udgifter skal ske efter trangsprøvning af familiens økonomi. Det besluttes i 1980, at sådanne udgifter kun skal dækkes over bistandsloven, "såfremt familien ikke selv har midler..", og denne ændring af bistandslovens 48 omgøres igen i 1981 af et flertal til højre og venstre for regeringen. Det samme tema, benævnt "retfærdighed" i tildeling og udmåling af sociale ydelser, indlagdes i "Socialindkomstloven": en lov, som skulle forebygge at familier med gode indkomster også skulle kunne få sociale ydelser. Loven var for socialminister Ritt Bjerregaard et prestigeprojekt, som udviklede sig til et administrativt og politisk mareridt: lovens regler om "formuetillæg" medførte, at førtidspensionerede husmænd med stor friværdi i ejendommen fik deres invalidepension sat ned til 0 (på grund af den illikvide formue). Og indkomst- og formuestrukturen i Danmark medførte, at unge familier i parcelhus og med normale indkomster efter loven skulle betale 1/4 mia. kr. mindre for daginstitutionsbenyttelse, mod forventet 1/4 mia. mere! Vedtaget i 1980, ændret 1981 og 1982 og endelig ophævet i 1988 (erstattet af "lov om indkomstgrundlag") Sammenfattende: gennem 1980 erne ændredes Bistandslovens kontanthjælpsafsnit ændres godt 100 gange. Trods den gennemgående besparelseslinie sker ændringerne usystematisk og rodet, hvilket fører til retsusikkerhed og indre modsætninger. Heri ligger kimen til 1996ændringsforslagene. Blandt de markante ændringer med udgiftsbeskæring som formål var, at folkepensionens grundbeløb blev gjort (arbejds-)indkomstafhængigt for årige (1982).

7 Foruden de tre hovedmotiver i 1980'ernes socialpolitiske dagsorden: kritikken af den offentlige sektor, retfærdighed, og udgiftsbeskæringen, ses fire mindre motiver: 1) videreførelse af ordningerne med det sigte at opretholde og understøtte arbejdskraftens arbejdsevne og -vilje (jobtilbudsordning, særlige foranstaltninger for unge ledige, m.fl). I ordningerne fastholdes i hvert fald i det ydre, at tilbuddene på én gang er "ekstraordinære" - ikke konkurrenceforvridende - og samtidig er "almindeligt arbejde". 2) videreførelse af ordninger, der reducerer arbejdskraftudbuddet (og dermed ledigheden): efterløn, førtidspensionering. Og sidst i 1980'erne udvidet barselsorlov. 3) Som noget nyt iværksætter Folketing og Socialministerium forsøgs- og udviklingsarbejder på det sociale område, i form diverse tilskudsordninger ("pulje-ordninger"). En del af disse forsøgs- og udviklingsprojekter får også støtte fra EU's sociale fond. En del socialrådgivere og andre faggrupper søger fra det almindelige klientarbejde over i sådanne forsøg, og oplever derved en vis frihed fra forvaltningens regelbundenhed 4) Politikere genopdager de frivillige organisationer som socialpolitiske aktører, dels ud fra motivet at hvad de frivillige gør, kan spare skattekroner, dels ud fra motivet at de frivillige kan noget, som det offentlige ikke evner i forhold til den enkelte. Bl.a. oprettes Center for frivilligt socialt arbejde i 1983, (kap. 22) Ikke al socialpolitikudvikling i 1980'erne handlede om udgiftsnedskæring: Som en modgående tendens i 1980'ernes lovgivning skal nævnes børnefamilieydelsen, først som "særligt tilskud" i 1984 på 800 kr. pr. barn <10 år, siden fra 1987 fast til alle børn med 5000 kr/år. Ydelsen opvejer til dels den af kommunerne forhøjede forældrebetaling i daginstitutionerne. På serviceydelsesområdet fortsatte dels en udbygning af daginstitutioner for børn, i høj grad presset frem af familiernes efterspørgsel ( i 1980, i 1990), dels en "afinstitutionalisering" på døgnområdet, hvor amtskommunerne nedlagde børnehjemspladser og kommunerne købte flere familieplejepladser. Endvidere skete en fortsat udbygning af hjemmehjælp og hjemmesygepleje (fra i 1980 til i 1990) - dog mindre end svarende til væksten i antallet af plejekrævende gamle. Disse udviklinger var i høj grad motiveret med væksten i kvinders erhvervsdeltagelse. Sammenfattende om 1980'ernes socialpolitiske dagsorden kan siges, at den er fragmenteret og modsigelsesfuld: bortset fra udgiftsbegrænsningen ses ingen konsistente overvejelser om, hvordan et socialt ydelsessystem skal indrettes. Det skal særligt fremhæves, at selvom 1980'ernes socialdemokratiske og borgerlige regeringer snakkede om "privatisering" og "opprioritering af individernes og familiernes ansvar", sås ingen statslig/kommunal fralæggelse af ansvaret for indsatserne på de sociale områder altså ingen anfægtelse af princippet om et offentligt finansieret og organiseret dansk velfærdssystem. 3 Masseledighedens socialpolitiske dagsorden : HVORDAN AFRETTER VI KLIENTERNE BEDRE? Hvor lidt kan de nøjes med "Hvor den nuværende bistandslov indledes med, at "det offentlige er forpligtet til.." skal perspektivet vendes om, så det bliver tydeligere, at modtagere af social hjælp også selv har pligter... Flere af dem, der kan klare sig selv, skal tilskyndes til det" Socialminister Karen Jespersen, i Dagbladet Politiken

8 I 1990'erne videreføres udgiftsbeskæringspolitikken. De økonomisk vigtigste socialpolitiske dagsordenspunkter i 1990'erne er: voksende tvang og lavere ydelser til de ledige, (fortsat) udbygning af daginstitutionsområdet for børn, og betjening af flere brugere på ældrepleje-området, begge dele finansieret gennem kvalitetsforringelse (færre arbejdstimer pr. bruger). Det ideologisk vigtigste dagsordenspunkt er: det er dit eget ansvar hvis du er for doven/dum/udygtig til, at en arbejdsgiver vil købe netop din arbejdskraft. Der er her god overensstemmelse med den ovennævnte liberalistiske orientering. En fælles overskrift over ændringerne er: aktivlinjen, og et gennemgående tema i politikernes udsagn er frygt for (en fremtidig) mangel på arbejdskraft. Efter et kortvarigt konjunkturopsving i , med beskæftigelsestal stigende fra 2,4 mill. i 1981 til 2,6 i 1987, og ledighedstal helt "nede" på i 1986 og 1987, vokser ledigheden til over i Siden følger et konjunkturopsving i , med beskæftigelsestal voksende til omkring 2,7 mio. og en stabilisering derefter med en officielt registreret ledighed på omkring , hvortil kommer omkring forsikrede i aktivering og ca kontanthjælpsmodtagere. Udbuddet af arbejdskraft er større end efterspørgslen: arbejdsgiverne vælger og - især - vrager mellem jobansøgere. Kontantydelsesområdet: Fra og med 1990 har en satsreguleringsaftale mellem alle partier minus Dansk Folkeparti og Enhedslisten bestemt, at kontante ydelser: pensioner, dagpenge, kontanthjælp årligt reguleres op med lidt mindre end lønstigningerne for arbejdere og funktionærer, eller med andre ord: Mennesker på overførselsindkomster sakker bagud i forhold til lønarbejdere erne præges af europæisk-amerikansk workfare, not welfare -tanker, som er fællesgods for Liberale og New Labour (se nedenfor og kapitel 1). Det slår igennem i 1990 begyndende med unge bistandsklienter ernes socialreform havde det udgangspunkt, at mennesker, der rammes af arbejdsledighed, sygdom eller andet indkomstbortfald, skal have økonomisk hjælp, og hvis ledigheden (eller andre problemer) varer i lidt længere tid, skal en nærmere undersøgelse godtgøre, om der er anledning til en yderligere indsats. I 1990 vedtager et (næsten) enigt Folketing "Ungdomspakken": unge under 20 år, der søger om kontanthjælp, får snarest "tilbud" om lønnet beskæftigelse i 20t/uge som forudsætning for udbetaling af kontanthjælp. Samtidig ændres Lov om kommunal beskæftigelsesindsats, og kommunerne får adgang til arbejdsformidling for unge. Lovforarbejderne antog, at "truslen" om job vil få færre unge til at søge kontanthjælp. Virkningen blev: flere ansøgere antagelig fordi de unge ikke mere selv behøvede at støve rundt efter job; de kunne blot gå på socialkontoret og få det loven betød et kvalitativt spring i to henseender: 1) loven antog arbejdsulyst som det normale, modsat 1970'er socialreformen, og 2) loven fastslog "aktivering" som forudsætning for social ydelse. Ikke "Arbejde" - thi derved forstås noget, man gør til gengæld for løn. Siden strammes reglerne for de unge inden for bistandslov-området, aldersgrænsen rykkes opad til 25 år, og ydelserne sænkes. Ændringerne garneres med pæne ord om, at de unge skal sættes til noget, der "forbedrer deres muligheder på uddannelses- eller arbejdsmarkedet". Desuagtet sættes de fleste unge, der "straks-aktiveres", til pensionistrengøring eller som i Farum Kommune til at pakke fuglefrø-klokker i salgsæsker, hvilket næppe antages at være erhvervskarrieren for de fleste unge. Derimod er teknikken velegnet til at lære dem despekt for nogle i øvrigt vigtige job-funktioner.

9 I 1995 kommer så turen til de forsikrede unge ledige: med virkning fra gælder, at dagpengeberettigede unge uden en dagpengeberettigende uddannelse efter 6 måneders ledighed får ret og pligt til et uddannelsestilbud på mindst 18 måneder, på et forsørgelsesniveau som svarer til ½ DPmax, eller - hvis der er tale om en SU-berettigende uddannelse - på SU. Motivet bag loven angives at være: at "motivere" de uddannelsesløse unge til at uddanne sig, hellere end gå på dagpenge. Det forventedes ved lovvedtagelsen, at unge ville blive sat på uddannelsestilbud. Virkningen af loven var, at ikke mindst unge med familieforpligtelser har søgt selv de ringeste jobs, fordi familiens økonomi ellers ville bryde sammen. Det kan let føre til fastholdelse i ringe job- og uddannelsessituation. Flere politikere har allerede konstateret: "Se selv - de skulle jo bare have et spark bagi". Det er nærliggende at antage, at få u-uddannede unge herefter vil søge A-kassemedlemskab. Men mere end den lave ydelse har det lave antal unge i de efterfølgende ungdomsårgange medført nedgang i ungdomsledigheden. I 1994 gennemføres en "arbejdsmarkedsreform", hvis væsentligste aspekter er: "ret og pligt til jobtræning" for forsikrede ledige over 25 år, uden optjening af dagpengeret, og i et timetal, der svarer til dagpengemaksimum. Man går altså fra et ikke-stigmatiserende jobtilbud på lige vilkår til en stigmatiserende jobtræning på ringere vilkår end kollegerne. I forbindelse med finanslovsforliget i 1995 vedtages forkortelse af dagpengeperioden til 5 år og indskrænkning af orlovsadgang for ledige og kontanthjælpsmodtagere, samt oprettelse af længerevarende puljejob også med en ydelse svarende til dagpengemaksimum. Motiverne bag disse ydelsesforringelser er at motivere de ledige til mere intensiv arbejdssøgning. Hovedsynspunktet er den liberale økonomiske teori ( supply side economy ): Større lønspredning, kortere dagpengeperioder og lavere dagpenge til lavindkomstgrupperne vil føre til højere beskæftigelse. I 1997 vedtoges en opdeling af bistandsloven i en lov om aktiv socialpolitik og lov om social service. På kontanthjælps- og aktiveringsområderne skete ikke nogen substansændringer. Men for invaliderede indførtes som alternativ til pension fleksjob, ansættelse på (normalt) fagets mindsteløn, men uden optjening af dagpengeret, og på skånevilkår. En del af aktivlinjen. I lovændringens motiver angives kontanthjælp at skulle være det underste sikkerhedsnet. Hermed er 1933-reformens socialpolitiske netsystem genetableret (se kapitel 4): Ved indkomstbortfald er det høje sikkerhedsnet syge- og arbejdsløshedsdagpenge. Dets masker er grove ikke alle er forsikrede. De, der falder igennem reddes af det underste mere finmaskede net med de lavere ydelser. Slut er 1970 ernes mellemspil: Socialpolitik skal give tryghed i tilfælde af indkomstbortfald. 7. oktober 2002 har Folketingets partier (minus Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten) aftalt en ny arbejdsmarkedsreform til ikrafttræden i Et vigtigt element er nedsættelse af kontanthjælp til familier og forlængelse af ungdommen: regler om lavere ydelser for unge forsikrede og ikke forsikrede til 30-årsalderen. Formålet angives at være at motivere dem til ivrigere at søge arbejde eller uddannelse. Socialchefernes formand udtalte om aftalen, at hovedproblemet ikke er at motivere kontanthjælpsmodtagerne: De er stort set motiverede. Hovedproblemet er, at kontanthjælpsmodtagernes arbejdskraft ikke efterspørges uanset deres motivation På ældreforsørgelsesområdet ser vi i 1998 beslutning om nedsættelse af folkepensionsalderen til 65 år ikke for at mindske arbejdsudbuddet, men for at spare på efterløn og førtidspension. Samtidig aftales en forringelse af efterlønsordningen for årige samt en forbedring for dem, derr venter til 62-årsalderen med at gå på efterløn. Begrundelse: et ønske om at fastholde de ældre på arbejdsmarkedet. Et SV-forlig. Det er normalt de mest nedslidte, der vælger efterløn son 60 årige. Et særligt aspekt af dette forlig er, at en persons indbetalte bidrag til efterlønsordningen bliver øremær-

10 ket som et individuelt tilgodehavende, der kan trækkes ud ved udmeldelse af ordningen. Derved tilnærmes ordningen til de individuelle forsikringsordninger. Førtidspensionsordningen revideres gennemgribende i 2001 (i kraft ). Tildeling skal kun ske efter en (endnu mere) omhyggelig vurdering af muligheder for at trække/skubbe den invaliderede i uddannelse og job, kaldet arbejdsevnemetoden. Største utryghedsfaktor i den nye førtidspensionslov kan blive forskriften om, at kommunen kan undersøge, om pensionisten fortsat er pensionsberettiget. Udmåling: Laveste og højeste satser afskaffes, der ydes en enhedssats lig med dagpengemaksimum for reelt enlige og på 85% af dagpengemaksimum for samboende. I reformen var begrundelsen for Højeste Invalide Pension, at yngre handicappede skulle have en levestandard på niveau med deres jævnaldrende. Nu skal de have èn på (85% af) dagpengeniveau. I forordet til håndbogsudgaven af "Socialreformen" 1933 skriver K.K. Steincke: Det liberale eller privatkapitalistiske Samfund kan ifølge sin Natur ikke indrømme Retten til Arbejde, og Retten til Eksistens indrømmer det nødig uden på ydmygende Betingelser. 1990'ernes ændringer bistandslov, dagpengelove og pensionslov modsiger ham ikke. Institutionsområdet Politikerne har svaret på befolkningens krav om udbygningen på børne-daginstitutions- og ældreområderne ved at udbygge plads-antal og personaletal. De har altså betragtet disse opgaver som et offentligt eller kollektivt anliggende. Se kap. 15 Ligesom i 1980'erne har udbygningen været fulgt af debat om effektivisering og besparelser. Økonomer har domineret debatten om styringsteknikker. "Decentralisering" eller "pose penge" princippet har været en væsentlig teknik til at forskyde problemhåndteringen nedad i de kommunale hierarkier, oftest suppleret med en brugerbestyrelse, som må påtage sig at fordele de knappe(re) ressourcer. Teknikken er mest udbredt i børne-daginstitutionsområdet, mindre på skoleområdet, og mindst på ældreområdet. Her har man til gengæld lagt det meste af arbejdsfordelingsopgaven ud til hjemmeplejen, som med uændret eller svagt stigende personaletal har måttet betjene stadig flere brugere. Derimod har slagordet privatisering haft meget lille gennemslagskraft. Enkelte forsøg med udlicitering af opgaver er iværksat, men stadig med offentlig finansiering og kontrol, og forsøg med ISS-drift af børnehaver er blevet opgivet af pågældende. Ansvars-debatten Udbygningen af den offentlige service er sket samtidig med, at ansvars-begrebet er blevet markedsført, især under Nyrup-Rasmussen regeringen fra Ansvars- eller ansvarligheds- slogan markedsføres i to former: Virksomhedernes sociale ansvar, og den enkeltes ansvar. Under overskriften virksomhedernes sociale ansvar har Socialministeriet i 1994 iværksat nogle projekter, som bl.a. handler om tidlig indgriben i forhold til sygemeldte ansatte, med henblik på at undgå social nedtur og evt. tab af arbejdsmarkedstilknytning. Det handler tillige om etablering af beskyttede jobs i private og offentlige virksomheder (hvilket også EU's Helios-program søger at fremme). I den danske kampagne er et gennemgående træk, at udgifter til sådanne beskyttede jobs afholdes af den kommunale sektor. Det må selvfølgelig ikke gå ud over virksomhedens konkurrenceevne. Kampagnen løber, samtidig med at statens "privatiserede" virksomheder fyrer mange folk, og den kommunale sektor afviser at oprette beskyttede stillinger, med henvisning til at så kan den ikke konkurrere!

11 Den enkeltes sociale ansvar indgår på tre måder i 1990'ernes socialpolitik: 1) ansvar betyder, at den enkelte ikke længere får offentlig støtte til dækning af f.ex. visse udgifter betinget af barns handicap - kernefamilien må selv afholde udgiften (se f.ex. Socialchefforeningens beretning til årsmødet i 1996, og Socialministeriets høringsudkast til bistandslov, sept. 1996) 2) ansvar betyder, at den enkelte forpligtes (mere) til yde for at nyde - især inden for arbejdsløshedslovgivningens og aktiveringslovgivningens områder 3) ansvar betyder, at det offentlige understøtter personer, der påtager sig at pleje syge eller døende familiemedlemmer. Herom er flere lovændringer gennemført i 1990'erne. Men her altså stadig ud fra opfattelsen: den enkelte påtager sig en opgave, som egentlig er offentlig. Ansvarsmantraet er fælles for liberale, konservative og New Labour. Det forklares ofte som udsringende af en kristen pligtetik, fælles for de tre grupperinger. Denne pligtetik nedtoner til gengæld rettighedsaspektet, som ikke mindst i 1960 erne og 1970 ernes socialdemokratiske tankegang ansås som et egnet middel til at løfte samfundets svage til værdige borgere. De tre partier er enige om: 1) sammenkædning af (flere) pligter og (færre9 rettigheder, 2) lige muligheder i stedet for lighed, og 3) ansvar for eget liv. Med ansvarsmantraet er der socialpolitisk blevet meget lille forskel mellem Socialdemokratiet, De Konservative og Venstre. Det er særligt iøjnefaldende med 2002 aftalen om arbejdsmarkedsreform, herunder sænkelsen af kontanthjælpsniveauet og dagpengeniveauet for unge. Aktiveringslovene (udkommer årligt) Viggo Jonasen: Dansk socialpolitik , DSH-Århus 2003 (E-udgave 2008: Korpi, W: Velfærdsstat og socialt medborgerskab Århus 2002 Jørgen Elm Larsen & Iver Hornemann Møller (1998/2004): SOCIALPOLITIK hvori denne artikel er kap. 19. Kapitelhenvisninger er til denne bog Socialkommissionens publikationer. Socialkommissionen

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Orientering om ændringer i "Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner."

Orientering om ændringer i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner. Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 19. marts 1998 Kontor: 1. Økonomiske kontor J. nr.: 1997/1561-3 Sagsbeh.: mje Fil-navn: I: orientering marts 1998 Orientering om ændringer i "Budget- og

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Notat Pkt. 3 Emne Til Kopi til Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Den 9. marts 2012 Aarhus Kommune Betingelserne for at modtage kontanthjælp

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I "BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER"

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 2. februar 2000 Kontor: 1. økonomiske kontor J. nr.: 2000/1561-8 Sagsbeh.: kst Fil-navn: I:kst\orientering\ febraur.2000.(18) ORIENTERING OM ÆNDRINGER

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og Til kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Postadresse: Postboks 90, 2770 Kastrup Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 SYGEDAGPENGE 5.71 Sygedagpenge På denne funktion registreres alle udgifter og indtægter vedrørende sygedagpenge,

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

LAVE YDELSER TIL "UNGE": FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER?

LAVE YDELSER TIL UNGE: FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER? 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom - cand. scient. adm. Ikke parti -eller bevægelsesorganiseret medlem af centrum venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat LAVE

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Afdeling: Center Arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan. Funktionsleder. Faglig konsulent

Afdeling: Center Arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan. Funktionsleder. Faglig konsulent Sagsbehandler eskæftigelsesmedarbejder virksomheds Øvrige bevillinger foretages af sagsbehandlerbeskæftigelsesmedarbejdervirksomheds 2c - Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøger og en sambo

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 47 Folketinget 2010-11 Fremsat den 4. november 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013 Sag 237/2011 (2. afdeling) A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere instans

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr.

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr. Regnskabsår 2013 Hele kr. budget Arbejdsmarkedsudvalget i alt Social sikring Udgifter uden overførselsadgang Positive tal = mindreudgifter 126.073.002 301.444.717 175.371.715 42 3.130.205 Negative tal

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 Søren Kolstrup DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 - sporskifter, motiver, drivkræfter UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK Klit ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Forord 11 Kapitel 1 Hvorfor universalisme 13 Den

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter Kommunaludvalget 2010-11 KOU alm. del Bilag 4 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse) I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om hjemmeservice (Ændring af den bidragsberettigede persongruppe mv.) 1 I lov om hjemmeservice, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 23. januar 2003, som ændret ved

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Ændrede regler pr. 1. januar 2001

Ændrede regler pr. 1. januar 2001 Ændrede regler pr. 1. januar 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 foretages der en række ændringer i de regler, som Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsformidlingen administrerer. Her følger en oversigt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste Skrivelse med orientering om Lov om ændring af lov om social pension (Forbedring af den supplerende pensionsydelse) og Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste,

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed.

Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT Januar 2012 Retsregler om ophør af sygedagpenge Sygedagpenge er en sikringsydelse, som forudsættes alene at være af kort og midlertidig varighed. Der

Læs mere

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget i alt 645.060-211.591 00.32 Fritidsfaciliteter 2.441-2.265 På denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedr. drift og anlæg af fritidsfaciliteter 00.32.35 Andre fritidsfaciliteter 2.441-2.265

Læs mere

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S AC s høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 Bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006 Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 I medfør af 108, stk. 4,

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 10. april 2012 De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 1 Baggrund og forudsætninger for beregningerne Beregningerne i notatet

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere