2 elever. Støj. Personlighed skaber karriere. om karrieren. Trivselsledelse Fokus på den hele medarbejder side 22. Støjproblemer i storrumskontorer

Transkript

1 Julesjov vi har lidt godter og gode råd side Personlighed skaber karriere Specialist, leder, taksator, elev: Vi ser på job og karriere Trivselsledelse Fokus på den hele medarbejder side 22 Glædelig jul til alle Formandskabet for DFL er i arbejdstøjet, men pudser bestemt ikke glorien. Læs lederen side 3 og julehilsenen side 16 Støj Støjproblemer i storrumskontorer 2 elever om karrieren

2 INDHOLD December 2012 Forsikring Nr. 7 - December 2012 JULESJOV vi har lidt godter gode råd side & Medlemsblad for DFL foreningen for ansatte i forsikring I anledning af julen har landsformand Mette Bergmann og næstformand Lone Clausen fået klædelige glorier men rene engle, bliver de aldrig Personlighed skaber karriere Specialist, leder, taksator, elev: Vi ser på job og karriere Støj 2 Støjproblemer i storrumskontorer Trivselsledelse Fokus på den hele medarbejder side 22 Glædelig jul til alle elever om karrieren Formandskabet for DFL er i arbejdstøjet, men pudser bestemt ikke glorien. Læs lederen side 3 og julehilsenen side 18 Temasider job & karriere Invester i medarbejderne 4 Personlighed skaber karriere 6 Lederjobbet: Kast dig ud i det 9 Karriere: Barn ingen hindring 10 Klogere på arbejdsopgaverne og sig selv 12 Er du for dygtig? 13 En dag med en taksator 14 Finanselever på rette hylde 18 Øvrige artikler Vi tror på den danske model 20 Der er rigtig mange muligheder for en god karriere i forsikringsbranchen, hvad enten du er til ledelse, fordybelse, salg eller service. Læs temaet side 4 19 Langtidsledige skal genvinde gejsten 21 Trivsel virker Infosider Tema: Job og karriere I PFA har ledelsen sat fokus på trivsel, og det er godt for alle. Ikke mindst har det reduceret sygefraværet side Trivsel virker: PFA har fokus på den hele medarbejder 22 Arbejdsmiljø: Støj 25 DFL Ungdom: Fredagsbar og Stand-up 26 Job- og karriererådgivning i FTF-A 27 Du får snart et nyt medlemskort 27 Er du OK? stor kampagne for overenskomster 28 Nyt fra personaleforeningerne Sjov til pausen Julesjov Læs formandskabets julehilsen, prøv kræfter med julequizzen og find de fem fejl i julekalenderbilledet midtersiderne 2 Forsikring Nr Synes godt om DFL på facebook Bagsiden

3 leder Vi pudser ikke glorien! At pudse glorien handler ifølge ordbogen om at være skinhellig, og hvis der er noget man ikke kan sige om os her i DFL, så er det at vi er skinhellige. Vi tror ikke, at vi hverken har løst eller har løsningen på udfordringerne i de selskaber, hvor vi organiserer medarbejderne. Vi tror heller ikke, at alt er lysegrønt i branchen, og at vi nu kan læne os tilbage og slappe af frem til næste overenskomst i Tværtimod, så er vi altid i arbejdstøjet og det har slet ikke plads til glorier! For der er store udfordringer i hele finanssektoren, som løbende tilpasser organisationerne og skærer i omkostningerne. Det omfatter desværre også afskedigelser og væsentlige ændringer af jobs til trods for, at forsikringsverdenen er mindre hårdt ramt end andre. I DFL kan vi ikke afhjælpe samfundskrisen, men vi kan vise ansvarlighed omkring krav, der kan øge selskaberne omkostninger og dermed bringe jobs i fare. Det gjorde vi ved seneste overenskomstforhandling, men derfor er det os fortsat magtpåliggende at forsvare medlemmernes realløn men endnu vigtigere at sikre deres tryghed. Tryghed handler i høj grad om jobsikkerhed og man er ikke tryg, hvis man føler at man sidder for enden af planken og er blandt de næste, der skal hoppe ud. Planken ligger der allerede i nogle selskaber, for der er løbende områder som nedlægges, konsolideres og outsources. Samtidig er der gang i en omfattende digitalisering og automatisering, som vil afskaffe mange manuelle job. Skal du sikre din værdi som medarbejder, så skal du rette dig op i stolen, tage initiativ, stille krav og stå klar til at være en del af forandringen. Du skal kigge kritisk på dine personlige kompetencer og overveje, hvordan du kan udbygge og forbedre dem. Savner du indblik i eller rutine omkring brugen af computere, Office programmer og sociale medier, så tag et nærmere kig på Onlineskolen, som DFL tilbyder dig ganske gratis fra februar Er det andre kompetencer du mangler, så har overenskomsten retningslinjer for, hvad din arbejdsgiver skal tilbyde. Hvis du har brug for inspiration, så tag en snak med personaleforeningen i dit selskab. De har indblik i hvad vej selskabet udvikler sig, og kan uden tvivl rådgive dig. Med venlig hilsen Mette Bergmann, Landsformand for DFL Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. Produktion: Horisont Gruppen a/s. Forsendelse: Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 8 gange om året. Oplag: ISSN Sekretariat: Applebys Plads 7, 1411 København K Telefon: , Telefax: dfl@dfl.dk, Telefontid: Mandag - torsdag kl og fredag kl Landsformand: Mette Bergmann, telefon , mb@dfl.dk Næstformand: Lone Clausen, telefon , lc@dfl.dk Sekretariatschef: Søren Thorsen, telefon , st@dfl.dk Redaktionen består af følgende medlemmer: Lars H. Knudsen (lhk@dfl.dk), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen (smh@dfl.dk), redaktionsassistent Lone Clausen (lc@dfl.dk), næstformand for DFL. Trine Zappe (trt@topdanmark.dk), næstformand i personaleforeningen Topdanmark og HB-medlem. Suzanne Foverskov (suzanne.foverskov@tryg.dk), næstformand i personaleforeningen i Tryg og HB-medlem. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@nordea.dk), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Skriv til redaktionen: redaktionen@dfl.dk Redaktionen af Forsikring nr er afsluttet den 5. december 2012 Vi vil mere 3

4 Invester i medarbejde det lønner sig Tema Job & karriere Dygtige og kompetente medarbejdere er nøglen til udvikling - både for den enkelte medarbejder og for virksomheden. Muligheden for et udviklende og godt arbejde er, sammen med det at levere kvalitet i arbejdet, en vigtig motivationsfaktor for medarbejderne i forsikringssektoren. Lone Clausen, næstformand i DFL. Af Lone Clausen, næstformand for DFL Set fra en medarbejders stol, så er arbejdet for de ansatte i danske forsikringsselskaber både udfordrende og udviklende, og mulighederne for videre udvikling og karriere er mange. Men det kræver, at den enkelte medarbejder er bevidst om at fastholde sin værdi for selskabet ved hele tiden at tilegne sig nye kompetencer. Forsikringsbranchen er en fantastisk branche at være i og fortjener ikke det til tider lidt støvede image, som nogle mener at den har. En generel misforståelse af, hvordan det er at være ansat i forsikring er, at det er kedeligt og udelukkende noget med paragrafrytteri og det med småt det som gør, at forsikringsselskaber skraber folks penge ind og er svære at få til at dække udgifterne, når skaden sker. Men sådan er det ikke! Der er rigtig gode muligheder for at gøre karriere i et dansk forsikringsselskab, hvad enten du måtte ønske at blive leder, specialist, projektmedarbejder, underviser eller en af de mange andre interessante funktioner. Eller du kan vælge at udvikle dig i takt med jobbene i afdelinger som police, skade, salg, liv og pension samt stabsafdelinger, som alle omfatter mange forskellige funktioner og kompetencer. Forsikringsbranchen er i hastig udvikling, tjener gode penge på forsikringsdriften og har en meget sund forretningsmodel. Det er en forretningsmodel, hvor pengene opkræves hos kunderne inden de igen skal udbetales ved skader. Dette er stik modsat bankverdenen, hvor man låner ud og så (måske) får tilbagebetalt med renter. Forretningsmodellen i forsikring gør kort og godt selskaberne til nogle af de mest robuste finansielle virksomheder, og det giver en god mavefornemmelse som ansat. Løbende tilpasning Der er ikke som i mange andre brancher sket et paradigmeskift i forsikring, men i selskaberne har der løbende været tilpasninger og ændringer i processer, strukturer og organisation og så har vi i forsikring naturligvis heller ikke været forskånet for krisens kradser. Bog om Den Danske Model Bogen "Den danske model" fortæller historien om Danmarks særlige aftalemodel på arbejdsmarkedet, som tager sin begyndelse helt tilbage ved septemberforliget i Men kan den danske model overleve i en tid, hvor flere lønmodtagere vælger ikke at organisere sig, hvor regler fra EU, ulovlig udenlandsk arbejdskraft og social dumpning måske truer med at ødelægge vores overenskomstforhold. Bogen "Den Danske Model" går bag om Vejlegård-sagen og sætter fokus på, at der fra politisk side er et ønske om at styre mere af arbejdsmarkedspolitikken. Og bogen sætter fokus på trepartsforhandlinger, og om de med sammenbruddet definitivt har fået dødsstødet. I bogen "Den Danske Model" medvirker blandt andre Bente Sorgenfrey, FTF, Jørn Neergaard Larsen, DA, Hanne Lykke Jespersen, Prosa, Mogens Lykketoft og Christine Antorini. Bogen er støttet af FTF. Bogen koster 199 kr., men kan også fås som e-bog og koster da 150 kr. Begge versioner kan bestilles via saxo.com Sygefravær kan ikke lægges til grund for bonus DFL har vundet en vigtig voldgiftssag, der understreger over for arbejdsgiverne, at sygefravær ikke må lægges til grund for lokale aftaler om bonusberegninger. Sygefravær er lovligt forfald og den enkelte medarbejder er ikke herre over, om vedkommende bliver syg. "Dette har været en meget principiel sag for DFL, for det er uanstændigt over for medarbejdere at lægge en hel afdelings sygefravær til grund for en bonusberegning," udtaler landsformand Mette Bergmann. 4 Forsikring Nr

5 Job & karriere Tema rne, Forsikringsbranchen har fokus på at indføre ny teknologi, outsource dele af driften, som f.eks. itopgaver, og på at indføre stadig mere digitalisering altså selvbetjening så kunderne et langt stykke af vejen kan betjene sig selv, købe produkter via nettet, anmelde skader og modtage deres erstatninger. Alt sammen via nettet. Det er en udvikling, som ingen kan dæmme op for, for brugen af selvbetjening og automatisering vil kun stige i de kommende år. Det er (også) dit ansvar Hvis udviklingen på din arbejdsplads stiller krav om nye færdigheder, som du ikke har, så må du tilegne dig dem. Du skal som medarbejder selv være parat til at rykke, stille krav og være fleksibel og forandringsparat. Men naturligvis har arbejdsgiver også et stort ansvar for at få medarbejderne vendt i tide, og give dem de nødvendige kompetencer via uddannelse det, som vil sætte dem i stand til at løfte morgendagens arbejdsopgaver. Selskaberne skal være med til at fremme medarbejdernes kvalitet og muligheder for at anvende egne kompetencer, og for at opnå reel indflydelse på og adgang til relevant kompetenceudvikling. Og så skal der afsættes tid og ressourcer på arbejdspladsen til uddannelse. Det står faktisk i overenskomsten og det skal bare ske. Stram økonomi og demografisk udvikling peger på, at færre medarbejdere skal løse flere opgaver, og at ny teknologi ofte ses som en hurtig løsning af selskabernes ledelse. Opgaver bliver mere komplekse og kræver mere specialiserede medarbejdere med mere uddannelse og flere kompetencer. Derfor er det utroligt vigtigt, at selskaberne bliver bedre til at planlægge og prioritere kompetenceudvikling for sine medarbejdere. Og at vi i DFL hele tiden holder øje med, om det sker. For vores alles skyld! Jobs er bedre end dagpenge Regeringen har lavet en aftale med arbejdsgiverne om at skabe akutjobs til de personer, som falder ud af dagpengesystemet fra nytår. Arbejdsgiverne får en bonus på kr. pr. job, som skal være på normale løn- og ansættelsesvilkår. DFL finder det positivt, at der dermed skabes rigtige jobs, og ved at få et akutjob vil den ledige samtidig genoptjene ret til at være i dagpengesystemet, hvis vedkommende senere igen bliver ledig. Samtidig håber vi på, at vores arbejdsgiverorganisation, FA, og selskaberne i branchen ser positivt på forslaget og støtter opgaven, så de udfaldstruede forsikringsfolk kan komme tilbage i arbejde og forhåbentlig vise deres værdi i en sådan grad, at de også forbliver i arbejde. Dagpengesystemet bør uden tvivl gentænkes og tilpasses, ikke mindst reglerne om supplerende dagpenge og optjening af dagpengeret, således at ledige ikke nødsages til at afvise kortere ansættelser af frygt for at miste deres forsørgelse. Sekretariatet holder lukket mellem jul og nytår DFL s sekretariat holder lukker fra mandag den 24. december til og med tirsdag den 1. januar. Har du behov for hjælp, så kontakt din lokale personaleforening eller ring til DFL s krisetelefon på

6 Tema Job & karriere Personlighed skaber karriere Dine faglige kvalifikationer danner fundamentet for din karriere, men din personlighed har stor betydning for, hvilken retning den tager. Du kender ham sikkert fra skolen. Den møgirriterende dreng der sad på første række med fingeren oppe og altid havde lavet sine lektier. Ja, måske var det dig selv, der sad med vandkæmmet hår og tiltrak dig lærerens milde øjne. Så har du allerede nogle af de bedste egenskaber for at gøre karriere. For den grundlæggende indsats i din virksomhed er stadig det, der sætter din karriere i gang, og det er også vigtigt at blive set. Det fortæller Rikke Terkelsen, der er HR-udviklingskonsulent hos Topdanmark Forsikring. Gør dit arbejde godt, så skal vi nok se dig. Det er den tilbagemelding, jeg får fra mange ledere, når de fortæller, hvad de kigger efter hos deres medarbejdere, siger hun. Men det er ikke nok blot at have fokus på de opgaver, der ligger på dit skrivebord. Lederne kigger også på, om du interesserer dig for dine omgivelser. Vær nysgerrig for det, der sker omkring dig. Du skal ikke bare udfylde din Du kender ham sikkert fra skolen. Den møg-irriterende dreng der sad på første række med fingeren oppe og altid havde lavet sine lektier. Ja, måske var det dig selv, der sad med vandkæmmet hår og tiltrak dig lærerens milde øjne. Så har du allerede nogle af de bedste egenskaber for at gøre karriere. 6 Forsikring Nr

7 Job & karriere Tema HR-manager Anne Lund, Skandia plads, men hav interesse for forretningen og sørg for at få forståelse af den, siger Rikke Terkelsen. Men for at ende med kors og bånd og stjerner på, skal du overveje, hvilken retning du vil placere fødderne. " Der er lige så meget karriere i at være specialist som i at være leder også når det gælder løn " Anne Lund At gå karrierevejen lyder som om, der kun er en vej, men det er for statisk at tænke på den måde. En karriere kan gå mange veje, og det er vigtigt at få afklaret sine mål og motivation, fortæller Rikke Terkelsen. Sådan ser HR-manager Anne Lund fra Skandia det også. Hos dem deler de deres medarbejdere op i ledere og specialister, når de til dagligt arbejder med medarbejderudvikling. Der er lige så meget karriere i at være specialist som i at være leder også når det gælder løn, fortæller hun. Så den stille, indadvendte og dygtige pige på anden række i klassen kan også nå langt af sin egen karrierevej. Men hun skal måske fordybe sig i forsikringsparagraffernes krinkelkroge eller nørde i juridiske spidsfindigheder. Snyd testen og dig selv Næsten alle i forsikringsbranchen bruger personlighedstests. Både til rekruttering og udvikling af medarbejderne, og de betyder meget for, hvilken vej din karriere kommer til at forløbe. Vi kan altid bibringe medarbejderne viden, men vi kan ikke lave om på personligheden. Derfor er personligheden utrolig vigtig, fortæller Anne Lund. Center for ledelse leverer personlighedstests til mange danske firmaer. Virksomhedsrådgiver Mette Babitzkow Boje fortæller, at de ikke bare hjælper virksomheden til at placere dig det rigtige sted, men også dig selv til at få overblik over dine drivkræfter. Men personlighedstests er kun støtteværktøjer og skal altid suppleres med en samtale. To ansøgere kan godt have det samme resultat i en personlighedstest, men forvalte det på en forskellig måde. Det unikke kan vi intet sige om, fortæller Mette Babitzkow Boje. Det kan selvfølgelig være fristende, at forsøge at snyde testen, hvis du føler, at du ikke har den personlighed, som virksomheden søger til en stilling højere oppe i hierarkiet. Og det er faktisk muligt ifølge eksperten fra Center for ledelse. Man kan godt påvirke en test, men det afhænger meget af, hvilken type test det er, fortæller Mette Babitzkow Boje. Det er svært at snyde rekrutteringstests, da de er konstrueret sådan, at man ikke kan gennemskue de til- og fravalg man tager i testen. Dette er vigtigt, fordi man som kandidat ofte godt ved, hvad virksomheden leder efter fra jobannoncen. Men sådan er det ikke med udviklingstests. De er mere gennemsigtige. Man kan godt gennemskue dem og svare, så det giver det indtryk, man ønsker. Men samtalen vil næsten altid afsløre, at du svarer anderledes, end du er. Det mener Mette Babitzkow Boje er godt. Det gælder om at finde den bedste version af dig selv. Du kan have et kæmpe potentiale, som du ellers ikke får brugt, siger hun. Så hvis det lykkes dig at snyde en personlighedstest, så kan du måske komme nærmere dit mål, men det er måske et mål, du slet ikke får glæde af. Leder eller ekspert Der er flere karriereveje end at blive leder eller ekspert, men det er de to mest almindelige. Mette Babitzkow Boje mener ikke, at der er» 7

8 Tema Job & karriere To ansøgere kan godt have det samme resultat i en personlighedstest, men forvalte det på en forskellig måde. Det unikke kan vi intet sige om, fortæller Mette Babitzkow Boje. Mette Babitzkow Boje, Center for ledelse» klar forskel på de personlighedstræk, der kendetegner de to typer. Det drejer sig mere om, hvad der motiver dig - dine personlige drivkræfter. Hvis du kan lide at fordybe dig i et emne, peger det i retning af, at du skal være ekspert, mens du nok vil trives i lederrollen, hvis du kan lide at tage beslutninger og have indflydelse, siger hun. Der er naturligvis også tests for, hvilke drivkræfter du har i dig. Det første karaktertræk som Anne Lund nævner, da hun bliver spurgt om, hvad en leder har brug for, er måske lidt overraskende. Alle ledere bør have empati, fortæller hun. Men ledelse handler også om at motivere og inspirere medarbejdere. Derfor er menneskelig indsigt en naturlig ingrediens i lederskab. Men det gør det naturligvis ikke alene. Det er vigtigt, at være et godt forbillede for sine medarbejdere. Du skal også have overskud og lyst til at lede andre og bære fanen frem. Evnen til at kunne kommunikere og coache er helt sikkert også en egenskab lederen skal være i besiddelse af, fortæller Anne Lund. Relationer bedre end netværk Din personlighed betyder selvfølgelig også noget for, om du er god til at knytte relationer til andre i dit arbejde. Men det er ikke alle relationer, der har lige stor betydning. Det er godt at have et stort netværk. Men kan du skabe tætte relationer, hvor andre tænker på dig og vil anbefale dig til et job, så giver det flere muligheder, fortæller Rikke Terkelsen. Hun opfordrer også til, at du bruger din nærmeste leder til at tale med om dine ambitioner. Fingeren skal ganske enkelt i vejret som hos drengen på første række. Anne Lund ser også de nærmeste kolleger som meget betydende for din karriere. Det er absolut vigtigt at have et godt forhold til sin leder. Men det vigtigste er at kunne fungere i afdelingen sammen med kollegerne, mener hun. Teamwork og vidensdeling betyder meget de fleste steder, og derfor betyder et godt forhold til kollegerne meget for din egen performance. Kan du ikke fungere som en god kollega, så er der også en sandsynlighed for, at du ikke kan fungere som chef. Faldgruberne Der er naturligvis også ting i din personlighed, som kan ødelægge din karriere. Alle har nok hørt fortællinger om julefrokoster, der er løbet af sporet, og ved at de skal undgå at markere sig uheldigt i sådanne sammenhæng, hvis de har ambitioner om at kravle op af karrierestigen. Det er dog andre ting, der er de typiske fejl. Du skal være et godt forbillede og en god ambassadør for virksomheden. Det nytter ikke noget at skrive dårligt om din arbejdsplads på sociale medier eller andre steder, fortæller Anne Lund. Rikke Terkelsen fra Topdanmark er på samme linje. Det handler om adfærd. Opfør dig ordentligt, omgå dine kolleger i en ordentlig tone og gør ikke ting, der sender dig ud af firmaet, siger hun. Selvom Rikke Terkelsen anbefaler, at man taler med sin chef om sine ambitioner, så mener hun også, at der kan være problemer med at overdrive åbenheden. Hvis en ansat gennem længere tid fortæller åbent til kollegerne om, at han søger stillinger hos andre firmaer, så er det jo et problem, fortæller hun. Loyalitet er altså en egenskab, som virksomhederne vægter højt. Med andre ord er det samlede budskab, at din mor havde ret, da hun sendte dig i skole. Du skal læse dine lektier, være flittig og være god ved dine venner. Tekst: Jens Sillesen, freelancejournalist 8 Forsikring Nr

9 Job & karriere Tema Kast dig ud i det som selvstændig. Det er selvfølgelig krævende, men giver også en god fleksibilitet. Selvom vi må siges at være karrieremennesker, så er vi også familiemennesker og nyder at slappe af, tage på ferier og udflugter, tilføjer Sara. Med to små børn kræver det struktur og planlægning at få hverdagen til at hænge sammen selv med god støtte fra børnenes bedsteforældre. Med planlægning og god struktur lykkes det at få det til at fungere godt med en travl arbejdsdag og samtidig være mor til to små børn. Først fik hun afslag på en intern jobansøgning som leder, men fik alligevel ledelsens opbakning og ord for, at hun har lederpotentiale og derfor tilbuddet om at blive ledelsesaspirant. Det kan man jo ikke sige nej til! Kast dig ud i det, mærk efter og tænk scenariet igennem. Sådan lyder rådet fra Sara Skytte Eist fra GF Forsikring til andre unge kvinder, der går rundt med en drøm om at blive leder. Og vel sagtens også de unge mænd Drømmen er et lederjob Sara er rigtig glad for sit job i skadeafdelingen hos GF Forsikring, hvor hun har været de sidste seks år. Men når hun mærker efter i sig selv, så er det tanken om at blive leder, hun har lyst til at arbejde videre med. Jeg kan lide det, jeg laver, men jeg vil gerne have andre arbejdsopgaver. Når jeg mærker efter, så er det lederjobbet med dets udfordringer med svære samtaler, personalepleje, budgetter og så videre, der har min interesse, siger Sara. Derfor var det også nærliggende for hende at sende en intern ansøgning, da selskabet i sommers søgte efter teamledere. Desværre for Sara blev hun ikke teamleder i den omgang, men fik alligevel noget ud af det. For sammen med afslaget fik hun rosende ord omkring hendes arbejde og potentiale, samtidig med at selskabets skadeafdeling tilbød hende en proces imod ledervejen. Processen har til hensigt at Sara i løbet af den kommende tid skal klædes på til at kunne håndtere et fremtidigt lederjob. Det kommer til at foregå i form af en personlighedstest og før-lederkurser samt gennem praktisk erfaring. Udover dette har selskabet lovet, at de vil have hende i tankerne, hvis der bliver et ledigt ledelsesvikariat i selskabet. På den måde kan hun prøve kræfter med ledelse, inden der åbner sig mulighed for en permanent lederstilling. Selv om det er et lille selskab, så har der naturligvis hen ad vejen været åbninger for lederjobs, tilføjer Sara. Mand, børn og karriere Min mand og jeg deler arbejdet i hjemmet. Vi taler om tingene og støtter hinanden, fortæller Sara. På den måde kan de få hverdagen til at hænge sammen med hus og to små børn på henholdsvis 2½ år og 4½ år. Hendes mand er også karrieremenneske, og er netop startet Følg din drøm Ønsker du at blive leder, så følg din drøm, men gennemtænk også hvad det vil betyde. Kan det overhovedet lade sig gøre i forhold til din fritid, familie og venner. Jeg er sikker på, at hvis det er et lederjob, man brænder for, og har opbakningen til det i både selskab og på hjemmefronten, så gælder det om, at give den en skalle og så skal det nok lykkes, siger Sara. Hun nævner et eksempel fra det stillingsopslag, hun søgte. Her stod med fede bogstaver, at der kræves ledelseserfaring. Sara havde ingen ledelseserfaring, men nu har hun alligevel fået muligheden for at få en både personlig og faglig ballast, der kan føre til lederjobbet. Kontakten til medarbejderne er vigtigst Hvad fremtiden bringer, kan ingen jo sige, men kigger Sara i krystalkuglen, så har hun ikke nogen ambitioner om at komme op på de bonede gulve på direktionsgangen, for den daglige kontakt til kollegerne betyder meget for hende. I forhold til lederdrømmen er det primære for mig kontakten til kollegerne omkring mig, udtaler Sara. På sigt kunne hun måske godt se sig selv som afdelingschef, hvor man stadig har den daglige gang blandt kollegerne. At komme til at sidde i en topstilling, hvor arbejdet hovedsagelig er administrativt, er ikke hvad Sara stiler efter på dette sted i hendes liv. Tekst og foto: Trine Zappe 9

10 Tema Job & karriere Et barn er ingen hindring En baby er ingen hæmsko for karrieren, men man skal dog planlægge det nøje, hvis man får lyst til at være spontan, lyder det fra Helle Juel-Berg. Vi møder Helle ved kaffemaskinen i Nordea Liv & Pension en eftermiddag i sensommeren. De sidste solstråler kan nydes gennem ruderne, men det er dog for koldt til at gå udendørs. Nå, så du vil gerne have nogle guldkorn til medlemsbladet, siger hun smilende. Helle hedder Juel-Berg til efternavn, og hun var dårligt nok kommet tilbage fra barsel til arbejdet i Nordea, før hun kunne fortælle kollegerne at hun havde fået nyt job i Danica Pension. Helle havde været på barsel i ca. 13 måneder med datteren og synes ikke, at en baby er en hæmsko for karrieren. Men man skal dog planlægge det nøje, hvis man skulle få lyst til at være spontan, siger hun spøgende. Gået nærmere på klingen omkring børn og karriere indrømmer Helle, at et eller flere børn nok kan bremse karrieren lidt, men hvis man ellers selv har fokus på sit mål, så er udviklingen nærmest uundgåelig. Samtidig kan der være fordele ved at være forældre, for Helle føler selv at det at have fået et barn har gjort hende mere effektiv. Der er dog ingen tvivl om, at et barn også ændrer ens prioriteter og at barnet trumfer stort set alt i en forældres liv. At være fagligt aktiv er et plus Helle har en fortid som medlem af bestyrelsen i Personaleforeningen i Nordea Liv & Pension, og dermed også været tillidsrepræsentant. Meget naturligt for hendes unge alder har hun været meget engageret i forummet DFL Ungdom. Og hun fik bestemt noget med sig fra sin tid som tillidsrepræsentant først og fremmest et stort netværk blandt både kolleger og fagligt aktive unge i andre selskaber, primært gennem møder, seminarer og arrangementer. Samtidig giver rollen som tillidsrepræsentant et godt fundament omkring hvad der sker i selskabet. Som medlem af DFL Ungdom var Helle med til at bestemme hvilke krav DFL s unge medlemmer ønskede at stille til overenskomstforhandlingerne. Hun har blandt andet været med til at sørge for, at man fik pension allerede som 21 årig en grænse, der nu er rykket, så man får pension allerede som 18 årig. For Helle har det været netværket i DFL, der var det vigtige. Hun har mødt mange kolleger fra de andre selskaber. Specielt DFL Ungdoms europæiske arbejde synes hun er vigtigt, for man skal være på forkant og have indflydelse, når der sker vigtige ting uden for Danmark, som også i høj grad kan påvirke os herhjemme. Foruden det vigtige internationale arbejde i de faglige organisationer fandt Helle det rigtig spændende at være med i arbejdet omkring DFL Ungdom, herunder at beslutte og planlægge forskellige arrangementer. De færdigheder er også noget, der kan bruges senere i karrieren. Helle stoppede som tillidsrepræsentant da hun blev teamleder i Nordea, men ser fortsat væsentlige fordele i at have en tillidsrepræsentant i afdelingen. Tillidsrepræsentanterne er der jo for at gavne samarbejdet mellem selskab og medarbejdere og kolleger imellem, og er en helt naturlig del af et demokrati. Skift til nyt lederjob Helle var teamleder for et administrativt område i Nordea Liv & Pensions salgsafdeling, da hun gik på barsel. Det var hendes daværende leder, der mente, at hun kunne blive en god teamleder, og skal man tro Helle, så fik han ret. På grund af organisationsændringer blev Helles stilling dog slået sammen med en anden, så da hun kom tilbage fra barsel var det til et nyt job. Men da havde Helle allerede fået tilbudt et nyt job i Danicas backoffice-afdeling i salgsorganisationen, og det havde hun takket ja til. Efter 11 år i Nordea, med et lederjob siden 2007, følte Helle at det kunne være spændende at tage næste skridt i karrieren i et andet selskab. I Danica skal hun være leder for en afdeling, der skal optimere processerne i salgsorganisationen. Men selv om Helle på denne måde fortsætter sin karriere understreger hun også, at hun virkelig kommer til at savne sine gode kollegaer i Nordea og også selskabet. For Helle er jo vokset op i Nordea og havde sin elevtid her. Medarbejderne i Nordea Liv & Pension er meget loyale og glade for deres arbejdsplads, så skift af selskab lå bestemt ikke lige for. Men så tilbød muligheden sig pludselig, og med en naturlig nysgerrighed og et stort ønske om at fortsætte sin karriere i ledelse var beslutningen klar. Ser sig ikke som karriereperson Her ved kaffemaskinen vil Helle ikke kalde sig selv for et karrieremenneske, men det ville ikke 10 Forsikring Nr

11 Job & karriere Tema undre hende, hvis hendes familie og kollegaer ser hende sådan. Elevuddannelsen passede hende rigtig godt, da hun aldrig har haft den store appetit på at gå den boglige vej. Da elevuddannelsen var afsluttet, har hun efterfølgende taget en række kurser på Forsikringsakademiet. Hun har ingen ambitioner om at blive ekspert eller specialist, men langt større interesse for at få mennesker til at arbejde godt sammen og finde processer, der får arbejdet til at glide bedre og mere effektivt. Og så tilbage til det med barnet og karrieren. Helle nyder godt af en relativt stor familie, der altid står klar til at hjælpe med børnepasning og andre praktiske ting. Det er en utrolig fordel, når tingene pludselig trækker ud på jobbet eller barnet får det skidt på en hverdag. Så med den hjælp og støtte ender det hele med at gå op i en højere enhed for Helle Juel-Berg. Tekst: Kim Faurdal, redaktionen Helle Juel-Berg Helle er 31 år og gift med Jens Christian. Hun har været 11 år i Nordea Liv & Pension, men har netop skiftet til Danica Pension. 11

12 Tema Job & karriere Efter et uddannelsesforløb i Topdanmark har deltagerne lært om redskaber til at tackle forskellige arbejdssituationer, og er samtidig blevet klogere på sig selv. De er ikke ledere, men specialister og de besidder en unik viden og erfaring samtidig med, at de arbejder meget selvstændigt. Klogere Rikke Lise Jensen, Topdanmark på arbejdsopgaverne og på sig selv Jeg føler at Topdanmark vil mig, og at de ønsker, jeg skal udvikle mig i den faglige rolle, jeg er i som specialist, siger Rikke Lise Jensen, der i sommers blev færdig med et specialistforløb hos Topdanmark. Brug for kompetenceudvikling Jeg havde brug for noget personlig såvel som faglig udvikling. Jeg står mere alene, i og med at jeg ikke laver det samme som mine kolleger, siger Rikke. Hun har siden 2010 har været fagspecialist i Sundhedscentret i Topdanmark. Det er den afdeling, som behandler kundernes sundhedssikring. Hun bragte derfor emnet op på den årlige medarbejdersamtale med sin leder. Forinden havde hun læst om Topdanmarks interne specialistforløb, og synes det lød spændende. Lederen var med på idéen og ville gerne indstille Rikke. Desværre var det for sent, da udvælgelsesprocessen var forbi, og forløbet netop var startet. Men heldigt for Rikke, så sprang en af deltagerne meget hurtigt fra, og Rikke fik pladsen. Klogere på sig selv Specialistforløbet varer cirka seks måneder, og gennem forløbet har Rikke gennemgået diverse karriere- og personlighedstest. Det har hun for at få synliggjort de indsatsområder, som hun skulle arbejde med. Deltagerne tilbydes også mulighed for at få coaching af en erhvervspsykolog. Rikke fortæller, at man gennem forløbet arbejder i grupper á fem til seks personer. Generelt for forløbet er, at man arbejder med faglige og personlige ting. Herudover arbejder man hele tiden med den feedback man får. Der deltog knap tyve på holdet, og det er kolleger med vidt forskellige baggrunde fra hele koncernen. Udover, at det har været et rigtigt spændende forløb, så har jeg også fået skabt mig et fantastisk netværk, siger Rikke. Et ben i hver lejr Rikkes kolleger bakkede hende 100 procent op, men det har i perioder været svært for dem helt præcist at gennemskue, hvad det var Rikke deltog i. Det har på den anden side også til tider været svært for Rikke at være konkret omkring forløbet, da det går så meget ind i det personlige plan, men på den faglige rolle. Jeg står med et ben i hver lejr, og det kan til tider være en udfordring. Jeg er ikke leder, men omvendt laver jeg heller ikke det samme som mine kolleger. Jeg har derfor følt, at det i perioder har været svært at finde den rette balance, fortæller Rikke. Hun tilføjer hurtigt; Jeg har heldigvis nogle fantastisk kolleger, og de har været gode til at acceptere den rolle jeg har. Behov for tid til fordybelse Gennem specialistforløbet er Rikke blevet bekræftet i, hvilke ting som er vigtige at holde fast i for at trives og blive i jobbet. Gennem en karriereprofiltest fik Rikke en regulær eyeopener. Testen viste, at det er vigtigt for hende, at hun har tid til at fordybe sig i opgaverne. Heldigvis har Rikkes leder imødekommet dette, så hun fremadrettet kan få mere tid til nogle af arbejdsopgaverne. Jeg er meget glad for at have gennemgået forløbet, og selvom forløbet sluttede i juni måned, så har jeg stadig mange ting at arbejde videre på. Men jeg er også typen, hvor der gerne skal ske noget, for at jeg kan blive ved med at trives og udvikle mig, slutter Rikke. Tekst og foto: Trine Zappe 12 Forsikring Nr

13 Job & karriere Tema Er du for dygtig? For lette og monotone arbejdsopgaver kan give dig understress, som kan få dig til at gå fuldstændigt i stå. Du sidder der igen. Kigger uinteresseret ud af vinduet, selvom der ligger arbejdsopgaver foran dig. Hånden under hagen holder dit hoved fra at vælte ned i bordpladen. Du føler, det er pinligt og er flov over din indstilling til dit arbejde. Du misser med øjnene og tænker, at du må være doven eller ikke dygtig nok til dit arbejde. Men i virkeligheden er du måske for dygtig og har fået understress. Personer i arbejde kan opleve understress, hvis deres opgaver ikke er udfordrende nok, der ikke stilles nok krav, eller de ikke finder interesse i deres arbejdsopgaver, fortæller cand. pæd. i pædagogisk psykologi Helle Alsted, der har skrevet en bog, hvor hun tager emnet op. Mangel på energi Hvis du har understress, så vil du opleve en mangel på energi, føle dig træt. Du mister interessen for dine opgaver, så meget simple opgaver kan synes som store udfordringer. Du kan føle dig deprimeret og tom, men der er ikke tale om en egentlig depression, så understress kan ikke behandles med medicin. Du skal derimod skabe balance i din hverdag, så du får mere indhold. Det kan du for eksempel gøre ved at efteruddanne dig. Det giver dig både udfordringer og øger dine chancer for at få et job, der passer bedre til dig. Det er også en god idé, hvis du ser på dit arbejde som midlertidigt og fokuserer på de kompetencer, du trods alt tilegner dig. For nogle kan det også hjælpe at bevæge sig lidt mere under arbejdsdagen. Vi har brug for at have lidt stresshormoner i kroppen for at kunne fungere og være i gear. Ved understress er der ikke rigtig nogen, og det kan afhjælpes af motion, fortæller Helle Alsted. Tal med chefen eller en coach Men det er kun nogle kortsigtede måder til at afhjælpe det egentlige problem, at du reelt har behov for andre opgaver i dit arbejde. Så du Personer i arbejde kan opleve understress, siger Helle Alsted, cand. pæd. i pædagogisk psykologi skal forsøge at få et bedre indhold på jobbet. Hvis du ikke er i stand til at finde løsninger selv, kan det være en rigtig god idé at tale med din chef. Og hvis ikke det hjælper, kan det være godt at tale med en erhvervscoach, der kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du skal gøre i dit arbejdsliv, siger Helle Alsted. Tekst: Jens Sillesen, freelancejournalist 13

14 Tema Job & karriere En dag som autotaksator Biler og buler I Topdanmark anmeldes der årligt omkring autoskader, hvoraf ca af dem bliver besigtiget. Det foregår enten som en fototaksering eller ved en fysisk besigtigelse af en af Topdanmarks 48 autotaksatorer. I løbet af en dag besigtiger de alt fra tyverier fra biler til totalskadede motorcykler og landbrugsmaskiner. Vi har været en dag i marken sammen med Palle Storm, som er en af Topdanmarks 48 autotaksatorer. Palle har været i selskabet siden 1. marts 1998, og inden da var han værkfører på et autoværksted. Han udfører både fototakseringer og fysiske takseringer, hvor hans speciale er motorcykler og biler. Forsikring har fået lov til at tage med Palle på en takseringstur, som denne dag startede med et besøg på Djursland, hvor vi skulle kigge på en gammel Opel Kadett. Palle fortalte, at en typisk dag i marken foregår på den måde, at sagerne bliver tildelt fra et centralt sted. Om eftermiddagen dagen før får man næste dags sager. Totalskadet Det tog ikke lang tid for Palle at konstatere, at den gamle Opel måtte lade livet så den blev erklæret totalskadet. Palle fortalte, at hvis det er nyere biler, så bliver de gennemgået minutiøst. Det er sådan, at hvis en bil er skadet med mere end 55 pct. af køretøjets værdi, så tilbydes kunderne en totalerstatning. Typiske opgaver i marken er taksering af totalskader og større skader samt de fysisk meget små skader. Årsagen til at man kigger på de meget små skader er netop, at de er så små, at de ikke kan ses på fototaksering. Den dag Forsikring var med, var vi blandt andet ude og se på en sort bil, der havde fået tjæresprøjt på taget. Det var en lille skade til ca kroner, men tjæreklatterne kunne ikke ses på billederne. Udover en gammel hvid Kadett besigtigede vi også en bil, som havde fået en stor bule efter en påkørsel, vi så på en totalskadet gammel Peugeot, en væltet motorcykel og ikke mindst et tyveri af et navigationsanlæg. Skaden efter tyveriet så ikke umiddelbart så stor ud, men beløb sig i godt kroner. Når Palle besigtiger et køretøj, sker det sammen med en mekaniker fra det pågældende værksted. Palle indtaster med det samme skadens omfang på en lille bærbar pc, og inden han skal videre mod den næste besigtigelse, har værkstedet fået en taksatorrapport. Afvekslende job Palle er meget tilfreds med at arbejde som taksator. Han nyder friheden og det at komme rundt til forskellige arbejdsopgaver. Som han siger, så er der ikke to dage, som er ens. Han indgår i en turnusordning sammen med andre kolleger, hvor han laver kontortakseringer i to måneder, hvorefter han kører i marken i seks måneder. Typiske opgaver når han laver kontortaksering er fotobesigtigelser af mindre skader, opgørelse af erstatninger på totalforsvundne køretøjer og opgørelse af tyverier af diverse autodele. Palle fortæller, at det er alle typer biler som 14 Forsikring Nr

15 Job & karriere Tema Autotaksator Palle Storm får kigget på mange køretøjer på en normal arbejdsdag forsvinder, og det sker til trods for, der i dag er startspærrer i alle nyere biler. Han tilføjer dog, at typisk bryder tyven først ind hos kunden og stjæler bilnøglerne, da startspærreren trods alt besværliggør det en del, hvis man ikke har bilnøglen. Begrænset kontakt Mange forsikringsansatte har daglig kontakt med kunderne, men det er lidt anderledes med en autotaksator. Selvom de dagligt besigtiger skader på kundernes kæreste eje, deres biler, så foregår kontakten stort set altid med værkstederne. Kunderne har typisk kontakten med værkstedet, lige så vel som taksatoren har det. Så snart skaden er besigtiget, og der er lavet en taksatorrapport, så kan værkstedet gå i gang med at udbedre skaden på kundens bil. Palle fortæller, at kontakten med kunden først vil opstå, hvis kunden er utilfreds med taksatorens opgørelse. Eller i de tilfælde hvor kundens bil bliver erklæret totalskadet. Her sker det sjovt nok ofte, at kunden synes, at han eller hun skal have mere i erstatning for deres kæreste eje. Desværre sker det jo også, at der i forbindelse med færdselsuheld sker alvorlige ulykker, hvor nogen dør eller bliver hårdt såret. I de tilfælde plejer Palle at ringe til kunden og præsentere sig, og lader det så være op til kunden, om han eller hun vil have gjort skaden op på deres egen eller de afdødes bil nu eller senere. Nogle kunder vil gerne have det afsluttet med det samme, mens andre hellere vil vente. Som han siger, så er det selvfølgelig hårdt, når det er så alvorlige skader, men ellers ser han bestemt ikke sit job som trist eller deprimerende, selv om han dagligt har med andres skader og ulykke at gøre. Svindel og humbug På Forsikring & Pensions hjemmeside kan man se, at der i 2010 var registrerede sager omkring svindel indenfor autoskader. Det udgjorde et beløb på 100 millioner kroner i tilbageholdte erstatninger. Som Palle siger, så har han naturligvis nogle sager, hvor der klart er tale om svindel, men det er ikke mange. Der er dog en del sager, hvor omstændighederne må undersøges nærmere. De typiske sager er dér, hvor børnene har deres egen bil, men forsikringen står i forældrenes navn. I de tilfælde vil der være tale om en forholdsmæssig erstatning, også kaldet for en pro rata erstatning. Palle runder lige den snak af med at fortælle, at mekaniske skader jo ikke er dækket af forsikringen, men at han så i ny og næ ser, at en kunde bevist kører galt med sin bil for at få noget ud af forsikringen. Tekst og foto: Trine Zappe, redaktionen 15

16 Formandskabet ønsker alle en glædelig jul Så blev det endelig jul igen...også her i DFL og vores julekort til jer i år, har vi sat på forsiden af dette nummer af Forsikring. Julekortet i år blev en hilsen med sjov og ironi. For ingen hverken blandt kolleger, medlemmer, sekretariatet eller vores familier - ser os vist som engle. Men i julen har man lov at ønske...og tænk nu hvis... Så fra os til jer: Glædelig jul og godt nytår - nyd juledagene - på gensyn i Mette & Lone Juledrink - for voksne 4 personer - aperitif Næstformandens mandelgaveidé Fra nu og indtil jul kan du, hver gang du er ude og handle købe en lille lækker ting i dit supermarked. Du køber ind og putter i en kurv, det kan være krydderier, chokolade, vin, servietter, kogebøger, ris, kager og meget andet. På den måde bliver det en stor mandelgave, men ikke en stor udgift på én gang. 1 dl sukker 1 dl vand 1 økologisk appelsin i skiver 4 nelliker 2 stjerneanis 2 kanelstænger Endvidere: 5 dl friskpresset appelsinjuice 1 dl vodka 1/2 dl Cointreau masser af isterninger Kom sukker, vand, appelsinskiver, nelliker, stjerneanis og kanelstænger i en lille gryde, og lad det koge op. Lad lagen simre i 3-4 minutter, og køl den helt af i køleskabet. Bland juice, vodka, Cointreau og krydderlagen, og servér drinken med masser af is. Pynt med appelsinskiverne fra lagen. Tips: Krydderlagen kan laves et par dage i forvejen og opbevares i køleskabet. Du kan også blande drinken dagen før du skal bruge den, og opbevare den i køleskabet i en tætsluttende flaske eller lignende. Så er det bare at tilsætte is, når gæsterne kommer. 16 Forsikring Nr

17 2 blondiner var i skoven for at lede efter et juletræ. Efter et par timer, hvor de havde frosset godt og grundigt, siger den ene: - Nu gider jeg fanneme ikke mere, jeg tager sgu' det næste træ uanset om det er pyntet eller ej!! Har du spist for meget julemad? Indfør gåture efter måltiderne, tag en ordentlig sving-om rundt om juletræet, gå tur i parken eller skoven og indfør familielunteløb om morgenen. Det giver energi og er en god afveksling fra de stillesiddende middage, frokoster og eftermiddage. Desuden er det vigtigt at drikke rigeligt med vand, da det også kan hjælpe fordøjelsen på vej. JuleQuiz 1. Juletræet omtales første gang i nyere tid i Strasbourg i 1605, og skikken spredte sig over hele Tyskland, og blev via tyske familier i København spredt til Danmark. Hvornår tændtes det første juletræ i København? A: 1702 B: 1799 C: Vi spiser en masse dejlige småkager i julen. Hvilken af de følgende småkager er ældst? A: Brunkagen B: Klejnen C: Jødekagen 3. Julemærket til at sætte på breve, og samtidigt støtte et velgørende formål, er en dansk opfindelse, gjort af postmester Ejnar Holbøll i hvilket år? A: 1899 B: 1904 C: Efter anden eller flæskestegen juleaften skal vi have ris à l amande til dessert. Hvilken nationalitet har denne dessert? A: Fransk B: Dansk C: Belgisk 5. Jeg glæder mig i denne tid nu falder julesneen hvid stammer som bekendt fra Peters jul. Hvilket år udkom bogen første gang? A: 1912 B: 1885 C: Mandlens navn stammer fra det latinske ord amanda, der betyder A: Som skal elskes B: Som skal spises C: Som skal nydes Find 5 fejl Svar på Julequizen: 1. C: 1811 / 2. B: Klejnen / 3. B: 1904 / 4. B: Dansk / 5. C: 1866 / 6. A: som skal elskes 17

18 Tema Job & karriere Finanselever på rette hylde Forsikringsselskaberne har i år sammenlagt optaget 106 finanselever. Vi har spurgt to af dem om baggrunden for deres karrierevalg og om uddannelsen har levet op til deres forventninger. Hvis man drømmer om en karriere i forsikringsbranchen, så skal man ikke blot være dygtig, men også meget heldig. Branchen optager nemlig så få elever blot 106 elever i 2012 at held kommer til at spille en stor rolle. Forsikring har talt med Mathias og Anne, som var blandt de heldige, der kunne starte som finanselever i september måned. Det har de bestemt ikke fortrudt! Et godt fundament for fremtiden Da jeg i sin tid blev færdig med handelsgymnasiet (HHX), ville jeg gerne lave noget indenfor indkøb, men jeg var ikke helt klar over hvordan jeg skulle komme i gang. Jeg startede derfor på Markedsføringsuddannelsen, da det er en bred uddannelse med flere fag, som kunne klæde mig bedre på til et fremtidigt job som indkøber. Sådan fortæller Mathias Willumsen på 21 år, der i juni 2012 afsluttede uddannelsen som markedsføringsøkonom på Niels Brock. Efter sommerferien tog han så hul på sin nye karriere som finanselev hos Gjensidige Forsikring. Undervejs i uddannelsesforløbet introducerede min onkel mig til forsikringsbranchen, da han arbejder som forsikringsmægler. Jeg har fra mine tidligere uddannelsesforløb haft en interesse for jura og syntes at forsikringsbranchen lød spændende, da der her er en masse betingelser og paragraffer at arbejde med. Derud over kan jeg godt lide at sælge, og da jeg indtil videre ikke har den store erfaring, syntes jeg at en elevplads kunne give mig et godt fundament til at komme i gang, forklarer Mathias om baggrunden for valget af forsikringsbranchen. Mit udgangspunkt nu er, at jeg gerne vil gå assurandør-vejen, og jeg tænkte at et elevforløb på sigt kan gøre mig til en bedre assurandør. Som elev kommer jeg rundt i forskellige afdelinger og prøver både at behandle skader og tale med kunder. Jeg får også et godt kendskab til systemer og processer, og det gør at jeg bliver klædt på hele vejen rundt, og ikke kun til det at sælge. I forhold til sit valg fortæller Mathias videre: Jeg fik også at vide fra min onkel, at forsikringsbranchen er en rigtig god branche at være ansat i med hensyn til personalevilkår. Det, at der er gode pensionsforhold, gode forhold for elever, mulighed for barselsorlov med videre, syntes jeg også er rigtig vigtigt. Jeg er allerede nu rigtig glad for mit valg og jeg er Mathias Willumsen og Anne Mortensen startede begge som finanselever i september Selskabernes optagelse af finanselever er begrænset i disse tider, selvom forsikringsbranchen faktisk bidrager ganske godt i forhold til finanssektoren som helhed. Tal fra den finansielle sektor viser nemlig, at mens de danske pengeinstitutter har taget et rekordlavt antal elever ind i 2012, fortsætter forsikringsselskaberne med at optage elever, og antallet varierer ikke meget fra år til år. De 106 elever som er taget ind i år, er nemlig på niveau med året før, og det er dermed første gang, at forsikringsselskaberne tager flere elever ind end pengeinstitutterne, som kun har optaget 51 elever i Forsikring Nr

19 »» Jeg vil gerne have kundekontakt og sælge, siger Anne Mortensen, der er finanselev hos Topdanmark Forsikringsbranchen lød spændende, siger Matthias Willumsen, finanselev hos Gjensidige Forsikring sikker på at jeg er havnet på den rette hylde, slutter Mathias. Karrierevalg via anbefaling Jeg var ansat hos Danske Bank, men talte en dag med en assurandør, som fortalte mig om forsikringsbranchen. Det var interessant at høre fra en i branchen, og det med at sælge, have kundekontakt og rådgive syntes jeg lød rigtigt spændende. Sådan fortæller Anne Mortensen, også 21 år, der startede som finanselev hos Topdanmark i september Med i bagagen har Anne en eksamen fra Handelsgymnasiet, og har desuden arbejdet som piccoline i Danske Bank. Jeg var efterfølgende til en uddannelsesmesse og her talte jeg med den elevansvarlige i Topdanmark, samt et par nuværende elever. Jeg blev nu endnu mere overbevist om, at det var en elevplads jeg ville gå efter og bevidst om, at det var Topdanmark, jeg gerne ville arbejde hos, da de har et rigtig godt program for eleverne. Lever jobbet som finanselev så op til Annes forventninger? Ja, det gør det hele bestemt. Siden Job & karriere september har jeg været igennem et rigtigt spændende grundprogram, hvor jeg har fået et indgående kendskab til Topdanmark som virksomhed, selskabets værdier og så videre. Nu sidder jeg i policeafdelingen her i Viby, og det er jeg meget glad for. Jeg har gode kolleger, som altid er klar til at hjælpe, når jeg har spørgsmål, og det er jeg overbevist om, at jeg også vil få, når jeg starter i skadeafdelingen til februar, slutter Anne. En gevinst for selskaberne Mathias og Anne er to af de 106 finanselever, som fik muligheden for at starte på elevuddannelsen i år. At dømme efter deres udmeldinger, så lyder det bestemt som om de er havnet på rette hylde. Med det forholdsvis høje aldersgennemsnit, vi har i vores branche, kan man sagtens forestille sig, at de sammen med branchens øvrige finanselever også i fremtiden vil være attraktive og engagerede medarbejdere i branchen. Og dermed også en god investering for selskaberne. Tekst: Lotte Kronholm Sjøberg Tema FORSIKRINGSAKADEMIET SØGER DELTIDSUNDERVISERE TIL PERSONLIG KOMPETENCEUDVIKLING Brænder du for at undervise og skabe udviklingsmuligheder for medarbejderne i forsikringsbranchen? Vi søger deltidsundervisere til at undervise i kommunikation, kundekontakt, konflikthåndtering og forhandling. DIN PROFIL Du har relevant uddannelse inden for kommunikation/formidling, psykologi/pædagogik Du har erfaring med at undervise Du møder andre mennesker med respekt og rummelighed Du er god til både at samarbejde og arbejde selvstændigt Du er bevidst om egne styrker og udfordringer VI TILBYDER Et uformelt og dynamisk miljø med engagerede kollegaer Mulighed for inspiration og udvikling Introduktion og sparring der klæder dig på til underviserrollen Aflønning i henhold til deltidslæreroverenskomsten LÆS MERE OM JOBBET PÅ UDVIKLER DEN DU ALLEREDE ER Forsikringsakademiet A/S - Rungsted Strandvej Rungsted Kyst - Telefon

20 Vi tror på den danske model De traditionelle fagforeninger har ikke været gode nok til at kommunikere hvordan de er forskellige fra de gule organisationer og ikke mindst, hvorfor det er vigtigt at fastholde den danske model. En nylig rapport fra Berlingske Plus om forskellene på traditionelle fagforeninger og gule organisationer konkluderer, at der godt nok er forskel på hvad man betaler i kontingent, men tilsvarende store forskel på, hvad man får for sine penge. Rapporten hævder desuden, at traditionelle fagforeninger ikke har kommunikeret tilstrækkelig godt om, hvad forskellene er og hvad de betyder for medlemmerne. Men hvad vare de gule tilbyder, er i virkeligheden mindre væsentligt, når man ser på sagen i det store perspektiv. Det er langt mere væsentligt, hvad discount-organisationerne kan komme til at betyde for balancen på arbejdsmarkedet som helhed. Dialog mellem de to parter Det faglige system i Danmark baserer sig på et sæt spilleregler og på en proces med dialog mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer. De to parter fastlægger retningslinjerne for løn, arbejdstid og en mængde andre forhold og goder. Gennem efterhånden mange år har dette system, som populært kaldes den danske model, sikret en unik arbejdsro på det danske arbejdsmarked. Denne ro har været attraktiv for både danske og udenlandske virksomheder, som på trods af et forholdsvis højt omkostningsniveau i Danmark, har set roen og trygheden som en god årsag til at lægge aktiviteterne i Danmark. Hvis virksomheder frit kan vælge at indgå overenskomst med den organisation gul eller ej som de finder mest attraktiv og billigst, så vil den danske model smuldre, da reguleringen af arbejdsmarkedet ikke længere sker i bred dialog. Problemstillingen omkring bevarelsen af den danske model er blevet aktuel efter den såkaldte Vejlegårdssag. Sagen har fået politikere fra Venstre og Dansk Folkeparti til at fremlægge et lovforslag, som i alvorlig grad vil underminere den danske model ved at åbne for at virksomhederne frit kan vælge, hvilken organisation de måtte ønske at indgå overenskomst med. Vi tror på den danske model I DFL tror vi fuldt og fast på den danske model, som naturligvis har udviklet sig og er blevet tilpasset skiftende markedsvilkår gennem årene. I dag er det bestemt ikke en model, som har til formål at sætte arbejdstagerne op mod arbejdsgiverne, men snarere at sikre gode forhandlingsløsninger. Som fagforening er vi fuldt og helt klar over, at kun med en sund branche økonomisk sund kan vi sikre medarbejderne de rette lønninger, attraktive arbejdsforhold og muligheden for en god tilværelse, også når arbejdslivet er slut. De gule organisationer har haft succes med reklamer og discounttilbud, og har i dag ca medlemmer, der dermed står uden for fællesorganisationerne. Det skal dog siges, at DFL også har succes, for vi har gennem de sidste seks år har haft en fremgang på 15 pct. i medlemstal. Der ligger et ægte demokrati bag arbejdet i DFL, hvor det enkelte medlem har let ved at komme til orde og få indflydelse på overenskomst og aftaler. Dette demokrati koster også noget, men sikrer til gengæld, at DFL s arbejde og overenskomster rammer dér, hvor det gavner medlemmerne mest. Vil du selv forhandle? Der er god grund til at kæmpe for de kollektive overenskomster, som gennem årene har sikret lønmodtagere gode og velfungerende arbejdsforhold. I modsat fald kan vi risikere at ende med et amerikansk system, hvor alle sager føres ved domstolene, og den enkelte lønmodtager selv skal forhandle overenskomst med arbejdsgiveren. I DFL står vi som garant for, at dit forhold tilpasses virksomhedernes aktuelle situation. Vejen er en positiv dialog med arbejdsgiverne, snarere end barrikader og slagord. Hvad vil der ske, hvis danske virksomheder får deres fulde frihed til at vælge, hvilken type overenskomst, de ønsker at indgå og med hvem? De vil naturligvis vælge at indgå den overenskomst, som giver virksomheden de bedste vilkår og ikke se tingene i det brede perspektiv. Tekst: Lone Clausen, redaktionen 20 Forsikring Nr