Arbejdsliv Dagbladet Information I Onsdag den 30. maj 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsliv Dagbladet Information I Onsdag den 30. maj 2012"

Transkript

1 1 Arbejdsliv Dagbladet Information I Onsdag den 30. maj 2012 Vilkår og tendenser på arbejdsmarkedet Tema: Seniorer på arbejdsmarkedet Ældre får mindre efteruddannelse end deres yngre kolleger, s. 4-5 Seniorer hænger fast i ledighed, s Seniorjob er kommet for at blive, s

2 2 Onsdag den 30. maj 2012 Dagbladet Information - Arbejdsliv Leder Sig velkommen til Informations nyeste tillæg, Arbejdsliv. Formålet med den nye sektion er at bringe aktuelle historier fra arbejdsmarkedet. Vi vil med det udvidede fokus på arbejdsmarkedet give indblik i de konflikter, udfordringer og problemer, der opstår i mødet mellem lønmodtager og arbejdsgiver. Arbejds markedshistorierne afdækker vi som vanligt mere dybdegående end de nyhedshistorier, pressen ellers bringer. Arbejdsmarkedshistorierne bringes allerede i aviserne, så formålet med det nye magasin er at samle historierne og gå i dybden med dem. Arbejdsmarkedsstof er ultra relevant lige nu, hvor stort set alle er berørte af krisen i form af fyringer, besparelser, arbejdsvilkår, der ændres og forringes. Arbejdsliv kommer omkring arbejdsmarkedets vilkår og tendenser på tværs af fag- og brancheskel. Vi vil i hvert nummer tage et emne op, der omhandler dem, der er på arbejdsmarkedet, og dem der forsøger at finde et job. I dette nummer sætter vi fokus på seniorerne. /Redaktionen Dagbladet Information blev grundlagt 5. maj 1945 af Børge Outze (det lille o). Dengang som nu uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser. Tel. 3369xxxx/Fax. 3369xxxx St. Kongensgade 40C Box København K Ansvarhavende chefredaktør: Pia Mazor Redaktionschef: Linda Rye Eskesen I redaktionenen: Pia Mazor Linda Rye Eskesen Forsidebillede: Pia Mazor

3 Dagbladet Information - Arbejdsliv Onsdag den 30. maj

4 4 Onsdag den 30. maj 2012 Dagbladet Information - Arbejdsliv Seniorer får mindre efteruddannelse end deres yngre kolleger Mange ældre mangler at få opdateret kompetencerne, og det har konsekvenser for, hvor tidligt de forlader arbejdsmarkedet. De ældre er mindre motiverede, men arbejdsgiverne har også et ansvar. AF LINDA RYE ESKESEN Seniorerne på de danske arbejdspladser tager mindre efteruddannelse end deres yngre kolleger. Det viser ny undersøgelse lavet i samarbejde mellem 3F og Arbejder bevægelsens Erhvervsråd (AE). Ifølge Per H. Jensen, professor og arbejds markedsforsker ved Aalborg Universitet er efteruddannelse en vigtig brik i arbejdet med at fastholde seniorerne på arbejdsmarkedet og undgå afskedigelser,»de ældre oplever det ikke som nødvendigt at lære nyt, hvis de behersker en jobfunktion. Men ændrer jobbet sig eller bliver de fyret, står de med håret i postkassen. De får et problem, fordi de ikke har efteruddannet sig og fulgt med udviklingen«siger Per H. Jensen. Efteruddannelse er nødvendig, også for seniorerne Kaj Andersen, der er uddannelseskonsulent ved 3F, fortæller at mange af 3F s medlemmer, der er fyldt 50 år, løbende har fået meget efteruddannelse.»men det ændrer ikke ved, at de stadig har brug for uddannelse for at følge med udviklingen, selvom de ikke selv synes det,«siger han. Ifølge HK er der nu og fremover mest brug for dem med mest uddannelse. HK opfordrer derfor alle medlemmer til at tage mere uddannelse. Og de ufaglærte til at blive faglærte.»vi anbefaler også de ældre at tage efter uddannelse og sørge for jobudvikling, så de er godt klædt på, hvis der skal fyres i deres virksomhed,«siger Lina Gisselbæk Lauritsen, der er faglig konsulent i HK. Per H. Jensens forskning kan forklare, hvorfor de ældre halter bagud med efteruddannelsen. For det viser sig, at seniorer er mindre tilbøjelige til at lære nyt og har også sværere ved det. Ofte mener de heller ikke, det er nødvendigt med efteruddannelse, da de har årevis erfaring.»det er et problem, når de ikke følger med udviklingen og dermed risikerer at blive fyret. For bliver de først fyret, får de rigtig svært ved at finde nyt arbejde,«siger Per H. Jensen. Ledighedsstatistikkerne synes at bekræfte Per H. Jensens påstand. For selvom de ældre ikke udgør en stor del af de ledige samlet set, så har mange af de ældre en længere ledighedsperiode end de yngre. Uddannelse udsætter tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet De ældre, der halter bagud med efteruddannelsen, viser sig også at forlade arbejdsmarkedet tidligere end dem der får uddannelse løbende. En positiv effekt af mere efteruddannelse er, at jo mere uddannelse seniorerne får, jo senere går de på efterløn eller pension.»vores undersøgelser viser, at 12 procent af de nuværende efterlønsmodtagere ville være blevet i job i længere tid, hvis de havde fået mere efteruddannelse,«siger Per H. Jensen. Hans undersøgelser af, hvor meget efteruddannelse efterlønneren har fået de seneste fem år inden tilbagetrækning, bekræfter at det har betydning for, hvornår man forlader arbejdsmarkedet. 45 procent af dem der gik på efterløn havde deltaget i efteruddannelse inden de gik på efterløn. Hvorimod 61 procent af dem der stadig var på arbejdsmarkedet efter de fyldte 60 år havde været under efteruddannelse. Et fælles ansvar Ifølge arbejdsmarkedsforsker Per H. Jensen har de ældre medarbejdere selv en opgave i at sørge for at følge med og få opdateret kompetencerne på CV et. Men det er ikke deres ansvar alene.»ledelsen skal også puffe til de ældre og få dem til at tage noget mere efteruddannelse,«siger han. Kaj Andersen er enig i, at de ældre selv har en del af ansvaret for at følge med udviklingen og få efteruddannelse. Men arbejdsgiverne har også en opgave i at sikre, at de ældre deltager i opkvalificerende kurser.»det er et fælles ansvar blandt ledelsen og kollegerne, at alle medarbejdere følger med og får efteruddannelse. Man skal i virksomheden tage en beslutning om, hvordan kompetenceniveauet skal være, og at de ældre også skal deltage,«siger Kaj Andersen. HK tilslutter sig, at både arbejdstager og arbejdsgiver bør være mere opmærksomme på, at også ældre medarbejdere bliver opkvalificeret.»det er begge parters ansvar, at de får efteruddannelse, selvom ingen af dem umiddelbart mener, der er behov herfor,«siger Lina Gisselbæk Lauritsen. Arbejdsgiverne er villige til at tage deres del af ansvaret, og hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mener man også, at kompetenceudvikling bør være en del af en arbejdspladspolitik.»de har en rolle i at sørge for at fastholde, udvikle og opbygge medarbejderens kompetencer. Arbejdsgiveren skal desuden sørge for at oplyse sine ansatte om, hvad der betyder for dem hvis de ikke følger med og tager efteruddannelse,«siger Erik Simonsen, underdirektør ved DA.»De ældre oplever det ikke som nødvendigt at lære nyt, hvis de behersker en jobfunktion. Men ændrer jobbet sig eller bliver de fyret, står de med håret i postkassen. De får et problem, fordi de ikke har efteruddannet sig og fulgt med udviklingen«- PER H. JENSEN, PROFESSOR

5 Dagbladet Information - Arbejdsliv Onsdag den 30. maj Uddannelse. De ældre er underrepræsenteret på efteruddannelserne. Foto: Scanpix Men han mener også de ældre medarbejdere bærer en stor del af ansvaret:»hovedproblemet er at det er lysten og interessen, der mangler hos de ældre.«han henviser til en undersøgelse foretaget af DA i januar 2012, der viser, at motivationen hos de ældre selv mangler, eller er mindre end hos de unge. Ifølge undersøgelsen får de der har rundet de 50 år mere efteruddannelse, end de ønsker. Modsat ønsker de 20 og 29 årige mere efteruddannelse end de får.»de ældre har opbygget en større erfaring, og de sætter mere pris på den viden, de udvikler på arbejdet. De synes således ikke, der er behov for efteruddannelse,«siger Erik Simonsen. Udviklingssamtaler I Staten ser de det som en vigtig opgave, at alle deres medarbejdere får tilstrækkelig kompetenceudvikling og efteruddannelse. Det er sat i system ved årlige formelle udviklingssamtaler. Barbara Bertelsen, vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen, tidligere Personalestyrelsen, siger,»i staten arbejder vi med udviklingssamtaler netop for at sikre, at chef og medarbejder løbende drøfter de konkrete udviklingsbehov. Det gælder naturligvis uanset medarbejderens alder eller baggrund i øvrigt.«de statsansattes arbejdsgiver er desuden enige med DA i, at det også er den enkeltes ansvar at få tilstrækkelig efteruddannelse:»det er meget vigtigt, at ikke kun cheferne i det daglige udfordrer medarbejderne til at udvikle sig, men også at medarbejderne selv tager ansvar for deres egen faglige og personlige udvikling,«siger vicedirektøren. Politikerne er uenige Som det er nu, er der ingen forpligtelse eller ret til at komme efteruddannelse. Det skal være aftalt i en firmapolitik eller mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Venstre mener, at det skal forblive sådan og skubber ansvaret hen på seniorerne.»det er ikke længere sådan, at man kan være ansat samme sted hele livet uden løbende at uddannelse sig. Og her er der er forskel på generationerne. For de unge, er det mere naturligt at skulle efteruddanne sig. Men det er først og fremmest den enkeltes ansvar at efteruddanne sig,«siger Ulla Tørnæs, arbejdsmarkedsordfører fra Venstre. Christian Juhl fra Enhedslisten er enig i, at der er en forskel på generationerne, når det kommer til efteruddannelse, men er uenig i, at der ikke skal reguleringer til.»der bør være nogle forpligtelser til efteruddannelse. Rekruttering og vejledningen om uddannelse bør desuden styrkes.«der er dog ikke forslag på trapperne fra partiet med krav om pligt til efteruddannelse. Efteruddannelse er ikke altid det eneste rigtige Erik Simonsen fra DA mener ikke, at efter uddannelse nødvendigvis altid er det eneste rigtige. Han siger:»man er nødt til at se på, om efteruddannelse overhovedet giver noget afkast for virksomheden. Nogle gange er det bedre at lade sine medarbejdere blive på arbejdspladsen og lade dem udvikle sig der. Så man bliver nødt til at tænke det bredere og mere nuanceret.«da har erfaringer med, at efteruddannelse ligefrem har haft en negativ effekt for virksomhedens bundlinie. Hos 3F er de enige i, at efteruddannelse ikke altid er det eneste rigtige,»et jobskifte eller en jobrotation er også en slags efteruddannelse, der kan give nye kompetencer,«siger Kaj Andersen. Men her har de ældre også en ulempe i forhold til de unge. Ifølge Per H. Jensen er de ældre nemlig mindre omstillingsparate og langsommere ved indlæring af nye arbejdsområder.»til gengæld er de mere stabile, har bedre overblik og mere erfaring end de unge. Det bør arbejdsgiverne få øjnene op for,«siger han. Fra ufaglært til faglært uanset alder Både 3F og HK ser det som en vigtig opgave, at deres ufaglærte medlemmer, både unge og ældre, løftes uddannelsesmæssigt og bliver faglærte. Her er en tur på skolebænken nødvendig. I 3F oplever, at det kan være særligt svært for de ældre.»jo ældre man blive jo sværere er det ofte at tage efteruddannelse,«siger Kaj Andersen. I 3F har man erfaring med, at man nogle steder tager hånd om det særlige behov, de ældre kan have. Blandt andet i Forsvaret stiler man efter, at alle uanset alder bliver faglærte.»her har de ældre faktisk en fordel, fordi de kan meritoverføre meget af deres erfaring. Har de tidligere har taget efteruddannelse kan det også give merit. De kan derfor ofte blive faglærte på et år.«siger Kaj Andersen. Noget kunne tyde på, at der mange steder bliver taget bedre hånd om netop 3F seniormedlemmers efteruddannelse. AE s undersøgelse viser, at de ældre 3F ere er bedre end gennemsnittet til at holde trit med de yngre kolleger, når det gælder efteruddannelse. Analysen 3F eres brug af voksen- og efteruddannelse fra 4. april 2012 er lavet af AE i samarbejde med 3F, og viser tal fra arbejdsmarkedet generelt og ikke kun 3F ernes område: - Fra 50-års alderen falder andelen, der bruger efteruddannelse. - Blandt de 58 og 59-årige deltager kun omkring 13 procent i efteruddannelseskurser. - Det tal ligger jævnt på 20 procent for de øvrige aldersgrupper. - Analysen viser desuden, at de ældres efteruddannelse varer halvt så længe som gennemsnittets. - Der er lavet en særskilt undersøgelse af 3F ernes brug af efteruddannelse i analysen.

6 6 Onsdag den 30. maj 2012 Dagbladet Information - Arbejdsliv Udvikling. Aarhusvand sater på alle sine medarbejdere, når de opdaterer kompetencer. Foto: Scanpix. Aarhusvand satser på efteruddannelse De ansatte ved vandforsyningen i Danmark bliver ved længe på den anden side af efterlønsalderen. Det skyldes, at de har pligt og lyst til at blive ved med at efteruddanne. AF LINDA RYE ESKESEN Efteruddannelse er noget af det, der ifølge professor ved Aalborg Universitet, Per H Jensen kan få seniorerne til at blive længere på arbejdsmarkedet. Hos Aarhusvand er de bevidste om, at det er vigtigt at fastholde de ældre medarbejdere. For de ligger inde med vigtig viden og erfaringer, der gerne skal blive i virksomheden så længe som muligt. Der skal være god tid til at overføre ekspertisen til næste generation, inden pensionen bliver uundgåelig.»erfaringen er vigtig i forhold til at styre de processer, som Aarhusvand håndterer. Det er vigtigt, at nogle af medarbejderne har prøvet det mange gange før. Desuden er det rigtig godt med en bred sammensætning af medarbejdere, fordi de bidrager med noget forskelligt,«siger Bjørn Rhode, personalemedarbejder ved Aarhusvand. Aarhus vand samler på det grå guld Efteruddannelse og fastholdelse af seniorer står højt på dagsordenen hos Aarhusvand, og det kan ses på antallet af gråhårede på arbejdspladsen.»vi har en stor andel af medarbejdere over 50 år. Aarhusvand er en arbejdsplads, hvor folk bliver i meget lang tid,«siger Bjørn Rhode. Det samme mønster kan man se hos andre vandforsyningsvirksomheder i Danmark. På virksomhederne samlet set, er der flere end fire ud af ti, der er over 60 år. Det er mange, når man sammenholder med, at der på de danske arbejdspladser i alt er godt syv procent ansatte over 60 år. Det følger af tal fra Danmarks Statistik, som Ugebrevet A4 har kortlagt sidste år.»jeg vil blive ved lige så lang tid som helbredet holder. Kun hvis jeg vandt den store gevinst i lotto, ville jeg overveje at stoppe før,«siger John Andersen, der er spildevandsoperatør ved Aarhusvand. Han er 58 år og har været ansat i seks år. Kursuspligt John Andersen tog så sent som sidste år en uddannelse som spildevandsoperatør. Han siger:»hos Aarhusvand er der helt lige muligheder for efteruddannelse. Ledelsen er meget lydhøre og åbne for, hvad vi vil. Ung som gammel. Der skeles ikke til»vi er bevidste om, at ældre ikke omstiller sig så hurtigt og nogle gange er mere forbeholdne for det nye. Så vi sørger for at få alle med. - BJØRN RHODE, PERSONALEMEDARBEJDER alder.«medarbejderne ved Aarhusvand har ikke alene mulighed for efteruddannelse med jævne mellemrum. De er faktisk forpligtede til det.»skal man være i virksomheden, skal man være indstillet på at udvikle og videre uddanne sig. Men mit klare indtryk er, at det vil vores medarbejdere gerne,«siger Bjørn Rhode. Aarhusvand arbejder meget med for andringer og udvikling for at være konkurrencedygtige overfor udenlandske konkurrenter, og det er alle medarbejderne, i ifølge Bjørn Rhode, med på.»det følger helt naturligt af kulturen på arbejdspladsen, at man skal på kursus ind i mellem Man skal også udvikle sig ved at tage nye opgaver og funktioner. Vi oplever derfor aldrig, at vi skal skubbe de ældre medarbejdere af sted på kursus,«siger han. De ansatte er helt med på, at de skal holde sig opdateret.»vi skal hele tiden følge med den

7 Onsdag den 30. maj 2012 Dagbladet Information - Arbejdsliv nyeste udvikling, og alle har pligt til at følge trop,«siger John Andersen. Men det er ifølge spildevandsoperatøren også det, der gør det interessant at arbejde ved Aarhusvand.»De varierende opgaver og mulighed for udvikling gør, at jeg har lyst til at blive ved. Der skal være noget at stå op til, og det har jeg her.«ingen skelen til fødselsår Har virksomheden brug for nogle bestemte kompetencer, sendes de relevante medarbejdere på kursus. Det er uanset deres alder.»vi skeler slet ikke til om en medarbejder er ved at nærme sig pensionsalderen, når vi tildeler efteruddannelse. Er der behov for, at de kommer på kursus, så skal de på kursus. For vi ved jo ikke om de bliver på arbejdspladsen 10 år mere, uanset om de er 20 eller 65 år. Vores ældste medarbejder er 70 år.«der er også opbakning fra ledelsen til at blive ved efter efterløn og pensionsald eren.»vi bliver spurgt om, vi vil på efterløn. Men det er kun af praktiske årsager, så de ved, om de skal finde en afløser. De fleste her fortsætter efter efterlønsald eren,«siger John Andersen. Det kan Bjørn Rhode bekræfte.»vi siger ikke til vores medarbejdere, at de skal gå eller blive. Men vi siger til dem, at der er plads til alle, og at de kan blive så længe, de vil.«ældrehensyn Hos Aarhusvand er de klar over, at unge og ældre ikke er ens og har forskellige tilgange til efteruddannelse.»vi er bevidste om, at ældre ikke omstiller sig så hurtigt og nogle gange er mere forbeholdne for det nye. Så vi sørger for at få alle med. Det gør vi ved at inddrage medarbejderne i beslutningerne tidligt og informere om så meget som muligt,«siger Bjørn Rhode. På den måde sikrer virksomheden, at alle byder ind på kompetence udviklingen. Helt konkret gør de det ved at holde et fællesmøde hver anden måned hvor ledelsen informerer, og hvor man frit kan stille spørgsmål.»ledelsen er meget åben om, hvad der skal ske og hvilke kompetencer der er behov for. Det kan vi så hver især melde os ind på. Alt efter hvad vi har lyst til,«siger John Andersen. Aarhusvand arbejder i øjeblikket på en ny kompetencestrategi, der skal sikre, at de er på forkant med hvilke kompetencer, virksomheden i fremtiden får brug for. 7

8 8 Onsdag den 30. maj 2012 Dagbladet Information - Arbejdsliv Ældre medarbejdere i Staten bliver afskediget Seniorer i Staten bliver i større grad fyret end de yngre medarbejdere. Det viser undersøgelser foretaget af DJØF og HK. Fagforbundene mener der forekommer diskrimination, men kan ikke bevise det. AF LINDA RYE ESKESEN Det er ulovligt at fyre medarbejdere på grund af deres alder. Alligevel oplever både DJØF og HK, at deres statsansatte medlemmer, der har rundet de 50 år, står først i rækken når der skal skæres ned på medarbejderstaben på grund af besparelser. DJØF mener Staten diskriminerer sine ældre ansatte:»der har lige været en stor fyringsrunde i Staten, og der var en kæmpestor overvægt af ældre medarbejdere. Det kan ikke tolkes som andet end aldersdiskrimination,«siger Lars Munck, der er arbejdsmarkedspolitisk chef i DJØF. HK Stat, der oplever samme tendens med, at deres ældre medlemmer bliver fyret, ridser det ikke helt så skarpt op men kritiserer alligevel Staten.»Vi er ekstremt opmærksomme på, om der forekommer aldersdiskrimination, for Staten er i øjeblikket ikke særligt eksemplariske, når det angår fastholdelse af deres ældre medarbejdere. De gør ikke en ekstra indsats,«siger Lina Lauritsen, der er faglig konsulent ved HK Stat. Staten afviser anklager I Moderniseringsstyrelsen afviser man påstandene om aldersdiskrimination, og vil ikke forholde sig til tallene fra DJØF og HK.»Moderniseringsstyrelsen er ikke i besiddelse af data, der giver mulighed for at vurdere validiteten af tallene fra HK og DJØF. Men det er vigtigt at understrege, at vurderingen af, hvem der bedst kan undværes, naturligvis altid skal foretages ud fra nogle generelle kriterier, så man undgår diskrimination. Og det er bestemt mit indtryk, at det er sådanne generelle kriterier, der er lagt til grund ude på arbejdspladserne, ved den svære vurdering af, hvem der bedst har kunnet undværes,«skriver Barbara Bertelsen, der er vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen i en mail til Arbejdsliv. De ældre medarbejdere føler sig presset ud Arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet, Per H. Jensen, er enig med fagforbundene om, at der forekommer aldersdiskrimination, når Staten skal beslutte, hvem de skal afskedige under store fyringsrunder.»der forekommer helt sikkert aldersdiskrimination. Det kan man se ved de prikkerunder, der foretages. Især i det offentlige hvor de ældre udgør en stor del af medarbejderne, vil man hellere fyre de ældre end de yngre,«siger han. Han påpeger desuden, at der er mange ældre, som føler sig presset til at gå på efterløn, når arbejdsgiveren melder ud, at der skal spares. DJØF kan bekræfte det:»vi har få medlemmer på efterløn, og dem der er, er det ikke frivilligt,«siger Lars Munck. Behov for erfaren arbejdskraft Paradokset er, at de ældre i Staten fyres samtidig med, at man opfordrer seniorerne til at blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Og det er et problem for nogle af disse ældre kommer aldrig i arbejde igen. Mange går på efterløn og flere ældre end unge er langtidsledige.»de ældre har sværere ved at omstille sig til nyt job, og det er derfor ufornuftigt, at fyre dem, hvis man gerne vil fastholde dem på arbejdsmarkedet,«sige Michael Svarer, professor i Økonomi ved Aarhus Universitet. Han fortsætter»det er en stor omkostning for samfundet at have arbejdsdygtige seniorer på overførselsindkomst. Man skal have så mange som muligt i beskæftigelse.«denne udmelding stemmer godt overens med regeringens 2020 plan, hvor der blandt andet står, at en af de store»vi er ekstremt opmærksomme på, om der forekommer aldersdiskrimination, for Staten er i øjeblikket ikke særligt eksemplariske, når det angår fastholdelse af deres ældre medarbejdere. «- LINA LAURITSEN, FAGLIG KONSULENT, HK STAT. udfordringer ved den danske økonomi er at øge andelen af befolkningen, som er i beskæftigelse, og øge arbejdstiden, selvom den demografiske udvikling med flere ældre trækker i den modsatte retning. Spild af kompetencer Udover at bruge mange penge på overførselsindkomster og gå glip af skatteindtægter, går samfundet glip af vigtige kompetencer som de ældre har, og som ikke kan erstattes af ung arbejdskraft.»de ældre er mere stabile, har bedre overblik og en god erfaring,«siger Per H. Jensen. Det kan Christian Juhl, arbejdsmarkedspolitisk ordfører fra Enhedslisten tilslutte sig,»det er ulogisk at fyre de ældre medarbejdere, for det er jo ikke sikkert, at de yngre er de bedste medarbejdere. At fyre de ældre vil efter min mening betyde et dyk i kvaliteten.«fordomme fører til afskedigelser Moderniseringsstyrelsen begrunder deres afskedigelser med, at det er dem der bedst kan undværes, der bliver fyret og afviser, at alderen spiller en rolle. Per H. Jensen mener, at fordomme om alder og de ældre spiller ind, når Staten og andre virksomheder skal afskedige nogle i deres medarbejderstab. Selvom de ikke vil indrømme det.»der er mange fordomme om alder. Hele vores samfund er bygget op om alder. For eksempel har vi et pensionssystem, der sender et signal om, at når man er 65 år, er man færdig på arbejdsmarkedet.«per H Jensen peger på, at socialklasserne er under opløsning og, sammen med etnicitet, er alder blevet en central skillelinie i samfundet. Det skyldes fordomme om, at man er færdig allerede som 60-årig, selvom flere og flere er friske, til de er over 80 år.»adskillelsen mellem unge og ældre kommer også til udtryk ved den måde, vi bor på. De unge bor i byerne, børnefamilierne i forstæderne i hus og de ældre i andelsboliger, hvor der bor andre ældre. Så også rent fysisk er de ældre adskilt fra andre i samfundet,«siger arbejdsmarkedsforskeren. At leve adskilt giver mindre forståelse hvad de ældre står for og kan. En tung bevisbyrde Trods den tunge overvægt af fyrede ældre i Staten, og formodningen om aldersdiskrimination blandt fagforbundene, føres der kun få retssager. Det er svært at bevise, at der er tale om en overtrædelse af forbuddet mod aldersdiskrimination og dermed mulighed for klækkelige godtgørelser til den afskedigede. Lønmodtageren har nemlig bevisbyrden med at godtgøre, at der er forekommet ulovlig aldersdiskrimination. Og det er en tung bevisbyrde at løfte. Især når der er tale om massefyringer på grund af økonomiske besparelser.»det er umuligt at bevise, at der forekommer aldersdiskrimination. Arbejdsgiveren vil bruge begrundelser som, at den ældre er mindre produktiv, den der bedst kan undværes og så videre,«siger professor Per H. Jensen. HK og DJØF nikker genkendende til det.»de konkrete sager er meget svære at følge op på i retten på grund af bevisbyrden. Hvis vi skal kunne bevise det, skal det være helt oplagt at alderen har spillet ind,«siger Lina Lauritsen. DJØF fører heller ikke mange sager om aldersdiskrimination.»vedrørende de fyrede ældre i Staten, så følger vi naturligvis op på hver enkelt sag, men det sker ikke så tit, at der er grundlag for at føre en retssag,«siger Lars Munck. Forhandling frem for retssager Lønmodtagerorganisationerne må ofte opgive at føre sager mod arbejdsgiverne, selvom de og medlemmet har en mistanke om, at alderen har haft betydning for afskedigelsen. I stedet søger organisationerne at forhandle en tilfredsstillende aftale hjem til den fyrede.»vi forfølger de konkrete sager, og de fleste bliver afsluttet ved forhandling, hvor vi kan bruge aldersdiskrimination som argument. Men hvis vi får en godtgørelse til medlemmet, bliver det som godtgørelse for usaglig afskedigelse og ikke for aldersdiskrimination. Det får vi ikke arbejdsgiverne til at indrømme,«siger Lina Lauritsen, fra HK Stat. Ofte vil en godtgørelse også kunne være en pose penge til kompetenceudvikling for at hjælpe den fyrede videre med at få et andet job. I DJØF har man samme erfaringer.»vi stiller krav om penge til kurser og omplaceringsforløb. Vi forhandler fratrædelsen og fører ikke så mange sager,«siger Lars Munck. Organisationerne følger desuden op på

9 Dagbladet Information - Arbejdsliv 9 Organisation. HK Stat organiserer blandt andet kontoruddannede. Mange er ansat i statsadministrationen. DJØF organiserer jurister, økonomer og samfundsfaglige akademikere. Foto: Scanpix. sagerne politisk og ved at skabe opmærksomhed gennem medierne. Skærpede regler for afskedigelse af seniorer Når diskriminationslovgivningen ikke slår til, må arbejdstagerens repræsentanter lede efter andre muligheder for at hindre, at de ældre står yderst når en virksomhed skal spare. Udover at gøre opmærksom på det i medierne, har HK Stat et konkret forslag til, hvordan man undgår fyringer af seniorer.»vi arbejder på at få en regel i overenskomsten med Staten, som de har i de private overenskomster, hvor arbejdsgiveren har bevisbyrden, når den ansatte har været ansat i mere end 25 år,«siger Lina Lauritsen. Det vil gøre det væsentlig mere besværlig for arbejdsgiveren at afskedige ældre medarbejdere. HK Stat vil tage det op til trepartsforhandlingerne og muligvis og til overenskomstforhandlingerne. Per H. Jensen peger på erfaringer fra Norge og Sverige, hvor de ældre bliver meget længere på arbejdsmarkedet.»det skyldes blandt andet, at der er mere vidtgående afskedigelsesregler, der gør, at jo større anciennitet man har, des sværere er det at fyre medarbejderen. Det er dog ikke kun godt for det kan betyde en øget arbejdsløshed blandt de unge,«siger Per H. Jensen. Christian Juhl kan tilslutte sig et ønske om regler, der gør det sværere at fyre de ældre, som man har det i andre lande.»men herudover skal de offentlige ledere tænke sig om, inden de skiller sig af med de ældre medarbejdere. Der skal være nogle blødere overgange. For eksempel senior ordninger hvor man går ned i tid,«siger han. Eigil Andersen, arbejdsmarkedspolitisk ordfører fra SF for holder sig mere kritisk overfor holdningen om, at det skal være sværere at fyre de ældre.»hvis man giver dem endnu bedre beskyttelse, risikerer vi at det bliver sværere for de ledige seniorer at komme i job,«siger han. Afskedigelser i staten Statens administration har været gennem to store fyringsrunder i år og sidste år. HK og DJØFS medlemmer udgør en stor del af de ansatte i ministerierne og har derfor været hårdt ramt af besparelserne. 37 procent af de afskedigede 218 djøfere, der blev fyret i 2011 var over 50 år. Det giver en klar overvægt af ældre blandt de opsagte, når man sammenholder det med, at der kun var ansat 19 procent djøfere over 50 år. Tilsvarende gælder for HK s medlemmer, hvor de over 50-årige udgør 36 procent af medlemsskaren i HK Stat og hvor 56 procent af de fyrede var over 50 år. Tallene er fra fyringerne i 2011, men samme mønster tegner sig for Seneste tal er fra februar i år, hvor 62 ud af 111 fyrede fra HK stat var over 50 år. Det vil sige næsten 56 procent. De over 50-årige udgør omkring 36 procent af medlemsskaren i HK/Stat. Forskelsbehandling Forskelsbehandlingsloven der er implementeringen af et EU direktiv, yder særlig beskyttelse af nogle minoriteter. Loven forbyder forskelsbehandling på grund af blandt andet etnicitet, seksualitet og siden 2004 også alder. Det betyder blandt andet at arbejdsgivere ikke må anvende alder som kriterium ved ansættelse eller afskedigelse af en medarbejder. Hverken en begrundelse om ung eller høj alder må som udgangspunkt anvendes. Ligebehandlingsnævnet, der behandler sager om overtrædelse af loven, har flest erfaringer med diskrimination af ældre. Få bliver diskrimineret på grund af ung alder.

10 Onsdag den 30. maj Dagbladet Information - Arbejdsliv Mange seniorer hænger fast i ledighed Det kan være katastrofalt at blive ledig, når man er i den sidste halvdel af halvtredserne. En tredjedel af de langtidsledige er seniorer. AF PIA MAZOR Bekymring. I landets jobcentre er man bekymrede ved udsigten til, at de ledige mister deres dagpengeret. Foto: Scanpix Danskerne skal arbejde mere og længere. Det er regeringens udmelding i den nye 2020-plan. Arbejdsudbuddet skal øges, så der er hænder nok, når der igen bliver brug for dem. De aktuelle arbejdsløshedsstatistikker viser dog ikke tegn til, at der mangler arbejdskraft, mange danskere har ledigheden tæt inde på livet. Meget tyder på, at seniorerne har et særligt stort problem. Hvis de først bliver ledige, er det svært for dem igen at komme i arbejde. De oplever at blive sorteret fra, når de søger job. De forringede dagpengeregler vil få stor betydning for de seniorer, der til årsskiftet har været ledige i mere end to år. Dagpengeudbetalingen stopper efter to års ledighed, alternativet vil være kontanthjælp, hvor der kun for de mest udsatte er hjælp at hente.»i de kommende år vil der være en del af seniorerne, som vil få problemer. Den sidste del af deres arbejdsliv kan blive rædselsfuld. De kan komme ud i stor modgang, mange af dem vil ikke kunne få kontanthjælp,«erkender SF s arbejdsmarkedspolitiske ordfører Eigil Andersen. En tredjedel af de langtidsledige er seniorer A-kasserne brancheorganisation, AK- Samvirke har den 30. april i år offentliggjort en ny analyse, der viser konsekvenserne af dagpengereformen. Ifølge analysen er de årige markant overrepræsenterede blandt dem, der allerede i 2011 passerede de to år på dagpenge. Senior erne udgjorde 31 procent af alle, der passerede to års dagpengeklip. Samme aldersgruppe udgjorde i samme periode 25 procent af alle de forsikrede ledige. Analysen viser i øvrigt, at ledige står til at miste dagpengene hver måned fra årsskiftet og de efterfølgende seks måneder. Herefter ventes antallet at stabilisere sig på om måneden.»selv hvis hver tredje med intensiv hjælp fra a-kasser og jobcentre reddes på målstregen, vil der stadig være 2.300, der hver måned mister dagpengeretten i første halvår af 2013,«fremgår det af»i de kommende år vil der være en del af seniorerne, som vil få problemer. Den sidste del af deres arbejdsliv kan blive rædselsfuld«- EIGIL ANDERSEN, ARBEJDS- MARKEDSPOLITISK ORDFØRER FOR SF prognosen.»der skal ske en alvorlig adfærdsændring, hvis tallene skal være bedre, når de ændrede dagpengeregler til nytår træder i kraft,«siger senioranalytiker Jes Vilhelmsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Dystre udsigter for de arbejdsløse Ifølge eksperterne er der ikke udsigt til, at der bliver brug for de langtidsledige seniorer inden for den nærmeste fremtid.»der har de seneste 100 år maksimalt været fem til seks år, hvor vi har udnyttet arbejdskraften optimalt, senest var i Normaltilstanden er, at der er overflod af arbejdskraft,«siger professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet, hvor han er forsker på arbejdsmarkedsområdet. Michael Svarer, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, er ikke enig med forskeren fra Aalborg:»Der er ikke noget, der peger på, at man får brug for ekstra arbejdskraft inden for de næste par år. Men der bliver

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle

Læs mere

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 Denne analyse belyser en problemstilling, der ikke tidligere har været fremme i debatten om afkortning af dagpengeperioden. Det centrale

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 16. december 2010 Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 1.220 arbejdsløse danskere ville i september måned have mistet deres dagpengeret, hvis de nye regler for en

Læs mere

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd Notat Til: Vedrørende: Det Lokale Beskæftigelsesråd Akutpakken Status på akutpakken Første del af notatet omfatter en generel orientering om akutpakken og dens indhold. Derefter følger en beskrivelse af

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

Nye åbningstider i Metal Himmerland.

Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nr. 1 2012 Gennem længere tid, er arbejdspresset steget i afdelingen. Vi er derfor kommet i den situation, at vi er nødt til at ændre på tingene, for at få en balance

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger

Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger Bilag 3 til kredsuds. nr. 070 af den 2. september 2011 september 2011 Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger Dette notat redegør for regelgrundlaget vedrørende de løntilskuds- og jobrotationsordninger,

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status til og med maj 2015 11. juni 2015 1 Michel Klos Sammenfatning AK-Samvirke følger løbende udviklingen i hvor mange personer,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på?

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Jobrotation - sådan Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Nogle af disse spørgsmål kan du få svar på i denne pjece. Bliv klædt på som tillidsrepræsentant

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Nyorientering Seniorpraksis

Nyorientering Seniorpraksis Nyorientering kom godt i gang! 1. PJVS-modellen 2. Den samfundsmæssige kontekst 3. Den fleksible efterløn 4. Indledende spørgsmål til dialogen i virksomheden 5. Muligheder med paletten af seniorpolitiske

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Februar 2010 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse og

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S AC s høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på?

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Jobrotation - sådan Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på? Nogle af disse spørgsmål kan du få svar på i denne pjece. Bliv klædt på som tillidsrepræsentant

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Nr. 3 9. oktober 2014 Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Kære medlem af AutoBranchens ArbejdsgiverForening I denne udgave af nyhedsbrevet kan du læse mere om de nye regler om kønsopdelt lønstatistik,

Læs mere

HK-medlemmer har flere muligheder

HK-medlemmer har flere muligheder Weidekampsgade 8 HK/Danmark +++ 2857 +++ 0900 København C 09 Det Og der er mange andre fordele vil tage lang tid at opremse alle de fordele, du automatisk får som medlem af HK. Du får medlemsblade og anden

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Den 17. maj 2013 Mads Bilstrup og Poul-Erik Tindbæk Oplæg - grupper - plenum De store linier: Demografi levetid seniorpolitik i 30 år De indre linier: Forskelle - usikre

Læs mere

Ledige i løntilskudsjob er arbejdsløse i længere tid Uanset effekten udebliver sendes stadig flere i løntilskudsjob i det

Ledige i løntilskudsjob er arbejdsløse i længere tid Uanset effekten udebliver sendes stadig flere i løntilskudsjob i det 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 Ledige i løntilskudsjob er arbejdsløse i længere tid Uanset effekten udebliver sendes stadig flere i løntilskudsjob i det offentlige, for kommunerne skal opfylde kvoter fra

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler.

De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler. Anden Aktør 1 Anden Aktør (AA) De kommunale jobcentre har nu flere udbud de kan benytte sig når de vælger at udlicitere den jobsøgende til en privat jobformidler. Alle som har en videregående uddannelse

Læs mere

Beretning a-kassen Beretning fra a-kassen

Beretning a-kassen Beretning fra a-kassen Beretning a-kassen Beretning fra a-kassen Voldsomme angreb på dagpengesystemet Sidste år oplevede vi store angreb på de lediges rettigheder. - Halveringen af dagpengeperioden 2 4 - Fordobling af timekrav

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E Værd at vide: Når du er ledig F O A s A K A S S E Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler Arbejdskrav

Læs mere

25 juni 2015. Tage holder styr på Kunsthallens penge. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 6

25 juni 2015. Tage holder styr på Kunsthallens penge. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 6 25 juni 2015 Nr. 6-25. juni 2015. Nr. 6 Tage holder styr på Kunsthallens penge Seniorjob er en win-win-ordning, mener administrator i Nikolaj Kunsthal, Helene Hertzum. Af Eva Birgitte Jensen Fotos: Per

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem.

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. 3. januar 2011 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv.

Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv. N O TAT Hvorfor jobcentre ikke kan/skal nå en rettighed på 100 %! Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv. Dette

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent (Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg

Læs mere

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på At forandring fryder er ikke altid til at få øje på Både små og store køkkener oplever i disse år forandringer, der påvirker arbejdsvilkårene for medarbejderne på godt og ondt. Her får du hjælp til at

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

FORSTÅ REGLERNE SÅ FÅR DU FLERE KRÆFTER TIL AT SØGE JOB

FORSTÅ REGLERNE SÅ FÅR DU FLERE KRÆFTER TIL AT SØGE JOB FORSTÅ REGLERNE SÅ FÅR DU FLERE KRÆFTER TIL AT SØGE JOB FORSTÅ REGLERNE FOKUSER PÅ JOBBET Her har vi samlet de regler, du skal kende til for at kunne få dagpenge. Når du har læst folderen, er du klar klar

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf 1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf Holdt af Kurt Jørgensen, sektorformand HK Privat -Slagelse Kære venner Jeg har en god nyhed med til jer i dag. Seneste nyt fra partiet Venstre er: Venstre

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde)

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 101 Bilag 1 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) I lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Når du er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler

Læs mere