Arbejdsliv Dagbladet Information I Onsdag den 30. maj 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsliv Dagbladet Information I Onsdag den 30. maj 2012"

Transkript

1 1 Arbejdsliv Dagbladet Information I Onsdag den 30. maj 2012 Vilkår og tendenser på arbejdsmarkedet Tema: Seniorer på arbejdsmarkedet Ældre får mindre efteruddannelse end deres yngre kolleger, s. 4-5 Seniorer hænger fast i ledighed, s Seniorjob er kommet for at blive, s

2 2 Onsdag den 30. maj 2012 Dagbladet Information - Arbejdsliv Leder Sig velkommen til Informations nyeste tillæg, Arbejdsliv. Formålet med den nye sektion er at bringe aktuelle historier fra arbejdsmarkedet. Vi vil med det udvidede fokus på arbejdsmarkedet give indblik i de konflikter, udfordringer og problemer, der opstår i mødet mellem lønmodtager og arbejdsgiver. Arbejds markedshistorierne afdækker vi som vanligt mere dybdegående end de nyhedshistorier, pressen ellers bringer. Arbejdsmarkedshistorierne bringes allerede i aviserne, så formålet med det nye magasin er at samle historierne og gå i dybden med dem. Arbejdsmarkedsstof er ultra relevant lige nu, hvor stort set alle er berørte af krisen i form af fyringer, besparelser, arbejdsvilkår, der ændres og forringes. Arbejdsliv kommer omkring arbejdsmarkedets vilkår og tendenser på tværs af fag- og brancheskel. Vi vil i hvert nummer tage et emne op, der omhandler dem, der er på arbejdsmarkedet, og dem der forsøger at finde et job. I dette nummer sætter vi fokus på seniorerne. /Redaktionen Dagbladet Information blev grundlagt 5. maj 1945 af Børge Outze (det lille o). Dengang som nu uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser. arbejdsliv@information.dk Tel. 3369xxxx/Fax. 3369xxxx St. Kongensgade 40C Box København K Ansvarhavende chefredaktør: Pia Mazor Redaktionschef: Linda Rye Eskesen I redaktionenen: Pia Mazor Linda Rye Eskesen Forsidebillede: Pia Mazor

3 Dagbladet Information - Arbejdsliv Onsdag den 30. maj

4 4 Onsdag den 30. maj 2012 Dagbladet Information - Arbejdsliv Seniorer får mindre efteruddannelse end deres yngre kolleger Mange ældre mangler at få opdateret kompetencerne, og det har konsekvenser for, hvor tidligt de forlader arbejdsmarkedet. De ældre er mindre motiverede, men arbejdsgiverne har også et ansvar. AF LINDA RYE ESKESEN Seniorerne på de danske arbejdspladser tager mindre efteruddannelse end deres yngre kolleger. Det viser ny undersøgelse lavet i samarbejde mellem 3F og Arbejder bevægelsens Erhvervsråd (AE). Ifølge Per H. Jensen, professor og arbejds markedsforsker ved Aalborg Universitet er efteruddannelse en vigtig brik i arbejdet med at fastholde seniorerne på arbejdsmarkedet og undgå afskedigelser,»de ældre oplever det ikke som nødvendigt at lære nyt, hvis de behersker en jobfunktion. Men ændrer jobbet sig eller bliver de fyret, står de med håret i postkassen. De får et problem, fordi de ikke har efteruddannet sig og fulgt med udviklingen«siger Per H. Jensen. Efteruddannelse er nødvendig, også for seniorerne Kaj Andersen, der er uddannelseskonsulent ved 3F, fortæller at mange af 3F s medlemmer, der er fyldt 50 år, løbende har fået meget efteruddannelse.»men det ændrer ikke ved, at de stadig har brug for uddannelse for at følge med udviklingen, selvom de ikke selv synes det,«siger han. Ifølge HK er der nu og fremover mest brug for dem med mest uddannelse. HK opfordrer derfor alle medlemmer til at tage mere uddannelse. Og de ufaglærte til at blive faglærte.»vi anbefaler også de ældre at tage efter uddannelse og sørge for jobudvikling, så de er godt klædt på, hvis der skal fyres i deres virksomhed,«siger Lina Gisselbæk Lauritsen, der er faglig konsulent i HK. Per H. Jensens forskning kan forklare, hvorfor de ældre halter bagud med efteruddannelsen. For det viser sig, at seniorer er mindre tilbøjelige til at lære nyt og har også sværere ved det. Ofte mener de heller ikke, det er nødvendigt med efteruddannelse, da de har årevis erfaring.»det er et problem, når de ikke følger med udviklingen og dermed risikerer at blive fyret. For bliver de først fyret, får de rigtig svært ved at finde nyt arbejde,«siger Per H. Jensen. Ledighedsstatistikkerne synes at bekræfte Per H. Jensens påstand. For selvom de ældre ikke udgør en stor del af de ledige samlet set, så har mange af de ældre en længere ledighedsperiode end de yngre. Uddannelse udsætter tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet De ældre, der halter bagud med efteruddannelsen, viser sig også at forlade arbejdsmarkedet tidligere end dem der får uddannelse løbende. En positiv effekt af mere efteruddannelse er, at jo mere uddannelse seniorerne får, jo senere går de på efterløn eller pension.»vores undersøgelser viser, at 12 procent af de nuværende efterlønsmodtagere ville være blevet i job i længere tid, hvis de havde fået mere efteruddannelse,«siger Per H. Jensen. Hans undersøgelser af, hvor meget efteruddannelse efterlønneren har fået de seneste fem år inden tilbagetrækning, bekræfter at det har betydning for, hvornår man forlader arbejdsmarkedet. 45 procent af dem der gik på efterløn havde deltaget i efteruddannelse inden de gik på efterløn. Hvorimod 61 procent af dem der stadig var på arbejdsmarkedet efter de fyldte 60 år havde været under efteruddannelse. Et fælles ansvar Ifølge arbejdsmarkedsforsker Per H. Jensen har de ældre medarbejdere selv en opgave i at sørge for at følge med og få opdateret kompetencerne på CV et. Men det er ikke deres ansvar alene.»ledelsen skal også puffe til de ældre og få dem til at tage noget mere efteruddannelse,«siger han. Kaj Andersen er enig i, at de ældre selv har en del af ansvaret for at følge med udviklingen og få efteruddannelse. Men arbejdsgiverne har også en opgave i at sikre, at de ældre deltager i opkvalificerende kurser.»det er et fælles ansvar blandt ledelsen og kollegerne, at alle medarbejdere følger med og får efteruddannelse. Man skal i virksomheden tage en beslutning om, hvordan kompetenceniveauet skal være, og at de ældre også skal deltage,«siger Kaj Andersen. HK tilslutter sig, at både arbejdstager og arbejdsgiver bør være mere opmærksomme på, at også ældre medarbejdere bliver opkvalificeret.»det er begge parters ansvar, at de får efteruddannelse, selvom ingen af dem umiddelbart mener, der er behov herfor,«siger Lina Gisselbæk Lauritsen. Arbejdsgiverne er villige til at tage deres del af ansvaret, og hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mener man også, at kompetenceudvikling bør være en del af en arbejdspladspolitik.»de har en rolle i at sørge for at fastholde, udvikle og opbygge medarbejderens kompetencer. Arbejdsgiveren skal desuden sørge for at oplyse sine ansatte om, hvad der betyder for dem hvis de ikke følger med og tager efteruddannelse,«siger Erik Simonsen, underdirektør ved DA.»De ældre oplever det ikke som nødvendigt at lære nyt, hvis de behersker en jobfunktion. Men ændrer jobbet sig eller bliver de fyret, står de med håret i postkassen. De får et problem, fordi de ikke har efteruddannet sig og fulgt med udviklingen«- PER H. JENSEN, PROFESSOR

5 Dagbladet Information - Arbejdsliv Onsdag den 30. maj Uddannelse. De ældre er underrepræsenteret på efteruddannelserne. Foto: Scanpix Men han mener også de ældre medarbejdere bærer en stor del af ansvaret:»hovedproblemet er at det er lysten og interessen, der mangler hos de ældre.«han henviser til en undersøgelse foretaget af DA i januar 2012, der viser, at motivationen hos de ældre selv mangler, eller er mindre end hos de unge. Ifølge undersøgelsen får de der har rundet de 50 år mere efteruddannelse, end de ønsker. Modsat ønsker de 20 og 29 årige mere efteruddannelse end de får.»de ældre har opbygget en større erfaring, og de sætter mere pris på den viden, de udvikler på arbejdet. De synes således ikke, der er behov for efteruddannelse,«siger Erik Simonsen. Udviklingssamtaler I Staten ser de det som en vigtig opgave, at alle deres medarbejdere får tilstrækkelig kompetenceudvikling og efteruddannelse. Det er sat i system ved årlige formelle udviklingssamtaler. Barbara Bertelsen, vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen, tidligere Personalestyrelsen, siger,»i staten arbejder vi med udviklingssamtaler netop for at sikre, at chef og medarbejder løbende drøfter de konkrete udviklingsbehov. Det gælder naturligvis uanset medarbejderens alder eller baggrund i øvrigt.«de statsansattes arbejdsgiver er desuden enige med DA i, at det også er den enkeltes ansvar at få tilstrækkelig efteruddannelse:»det er meget vigtigt, at ikke kun cheferne i det daglige udfordrer medarbejderne til at udvikle sig, men også at medarbejderne selv tager ansvar for deres egen faglige og personlige udvikling,«siger vicedirektøren. Politikerne er uenige Som det er nu, er der ingen forpligtelse eller ret til at komme efteruddannelse. Det skal være aftalt i en firmapolitik eller mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Venstre mener, at det skal forblive sådan og skubber ansvaret hen på seniorerne.»det er ikke længere sådan, at man kan være ansat samme sted hele livet uden løbende at uddannelse sig. Og her er der er forskel på generationerne. For de unge, er det mere naturligt at skulle efteruddanne sig. Men det er først og fremmest den enkeltes ansvar at efteruddanne sig,«siger Ulla Tørnæs, arbejdsmarkedsordfører fra Venstre. Christian Juhl fra Enhedslisten er enig i, at der er en forskel på generationerne, når det kommer til efteruddannelse, men er uenig i, at der ikke skal reguleringer til.»der bør være nogle forpligtelser til efteruddannelse. Rekruttering og vejledningen om uddannelse bør desuden styrkes.«der er dog ikke forslag på trapperne fra partiet med krav om pligt til efteruddannelse. Efteruddannelse er ikke altid det eneste rigtige Erik Simonsen fra DA mener ikke, at efter uddannelse nødvendigvis altid er det eneste rigtige. Han siger:»man er nødt til at se på, om efteruddannelse overhovedet giver noget afkast for virksomheden. Nogle gange er det bedre at lade sine medarbejdere blive på arbejdspladsen og lade dem udvikle sig der. Så man bliver nødt til at tænke det bredere og mere nuanceret.«da har erfaringer med, at efteruddannelse ligefrem har haft en negativ effekt for virksomhedens bundlinie. Hos 3F er de enige i, at efteruddannelse ikke altid er det eneste rigtige,»et jobskifte eller en jobrotation er også en slags efteruddannelse, der kan give nye kompetencer,«siger Kaj Andersen. Men her har de ældre også en ulempe i forhold til de unge. Ifølge Per H. Jensen er de ældre nemlig mindre omstillingsparate og langsommere ved indlæring af nye arbejdsområder.»til gengæld er de mere stabile, har bedre overblik og mere erfaring end de unge. Det bør arbejdsgiverne få øjnene op for,«siger han. Fra ufaglært til faglært uanset alder Både 3F og HK ser det som en vigtig opgave, at deres ufaglærte medlemmer, både unge og ældre, løftes uddannelsesmæssigt og bliver faglærte. Her er en tur på skolebænken nødvendig. I 3F oplever, at det kan være særligt svært for de ældre.»jo ældre man blive jo sværere er det ofte at tage efteruddannelse,«siger Kaj Andersen. I 3F har man erfaring med, at man nogle steder tager hånd om det særlige behov, de ældre kan have. Blandt andet i Forsvaret stiler man efter, at alle uanset alder bliver faglærte.»her har de ældre faktisk en fordel, fordi de kan meritoverføre meget af deres erfaring. Har de tidligere har taget efteruddannelse kan det også give merit. De kan derfor ofte blive faglærte på et år.«siger Kaj Andersen. Noget kunne tyde på, at der mange steder bliver taget bedre hånd om netop 3F seniormedlemmers efteruddannelse. AE s undersøgelse viser, at de ældre 3F ere er bedre end gennemsnittet til at holde trit med de yngre kolleger, når det gælder efteruddannelse. Analysen 3F eres brug af voksen- og efteruddannelse fra 4. april 2012 er lavet af AE i samarbejde med 3F, og viser tal fra arbejdsmarkedet generelt og ikke kun 3F ernes område: - Fra 50-års alderen falder andelen, der bruger efteruddannelse. - Blandt de 58 og 59-årige deltager kun omkring 13 procent i efteruddannelseskurser. - Det tal ligger jævnt på 20 procent for de øvrige aldersgrupper. - Analysen viser desuden, at de ældres efteruddannelse varer halvt så længe som gennemsnittets. - Der er lavet en særskilt undersøgelse af 3F ernes brug af efteruddannelse i analysen.

6 6 Onsdag den 30. maj 2012 Dagbladet Information - Arbejdsliv Udvikling. Aarhusvand sater på alle sine medarbejdere, når de opdaterer kompetencer. Foto: Scanpix. Aarhusvand satser på efteruddannelse De ansatte ved vandforsyningen i Danmark bliver ved længe på den anden side af efterlønsalderen. Det skyldes, at de har pligt og lyst til at blive ved med at efteruddanne. AF LINDA RYE ESKESEN Efteruddannelse er noget af det, der ifølge professor ved Aalborg Universitet, Per H Jensen kan få seniorerne til at blive længere på arbejdsmarkedet. Hos Aarhusvand er de bevidste om, at det er vigtigt at fastholde de ældre medarbejdere. For de ligger inde med vigtig viden og erfaringer, der gerne skal blive i virksomheden så længe som muligt. Der skal være god tid til at overføre ekspertisen til næste generation, inden pensionen bliver uundgåelig.»erfaringen er vigtig i forhold til at styre de processer, som Aarhusvand håndterer. Det er vigtigt, at nogle af medarbejderne har prøvet det mange gange før. Desuden er det rigtig godt med en bred sammensætning af medarbejdere, fordi de bidrager med noget forskelligt,«siger Bjørn Rhode, personalemedarbejder ved Aarhusvand. Aarhus vand samler på det grå guld Efteruddannelse og fastholdelse af seniorer står højt på dagsordenen hos Aarhusvand, og det kan ses på antallet af gråhårede på arbejdspladsen.»vi har en stor andel af medarbejdere over 50 år. Aarhusvand er en arbejdsplads, hvor folk bliver i meget lang tid,«siger Bjørn Rhode. Det samme mønster kan man se hos andre vandforsyningsvirksomheder i Danmark. På virksomhederne samlet set, er der flere end fire ud af ti, der er over 60 år. Det er mange, når man sammenholder med, at der på de danske arbejdspladser i alt er godt syv procent ansatte over 60 år. Det følger af tal fra Danmarks Statistik, som Ugebrevet A4 har kortlagt sidste år.»jeg vil blive ved lige så lang tid som helbredet holder. Kun hvis jeg vandt den store gevinst i lotto, ville jeg overveje at stoppe før,«siger John Andersen, der er spildevandsoperatør ved Aarhusvand. Han er 58 år og har været ansat i seks år. Kursuspligt John Andersen tog så sent som sidste år en uddannelse som spildevandsoperatør. Han siger:»hos Aarhusvand er der helt lige muligheder for efteruddannelse. Ledelsen er meget lydhøre og åbne for, hvad vi vil. Ung som gammel. Der skeles ikke til»vi er bevidste om, at ældre ikke omstiller sig så hurtigt og nogle gange er mere forbeholdne for det nye. Så vi sørger for at få alle med. - BJØRN RHODE, PERSONALEMEDARBEJDER alder.«medarbejderne ved Aarhusvand har ikke alene mulighed for efteruddannelse med jævne mellemrum. De er faktisk forpligtede til det.»skal man være i virksomheden, skal man være indstillet på at udvikle og videre uddanne sig. Men mit klare indtryk er, at det vil vores medarbejdere gerne,«siger Bjørn Rhode. Aarhusvand arbejder meget med for andringer og udvikling for at være konkurrencedygtige overfor udenlandske konkurrenter, og det er alle medarbejderne, i ifølge Bjørn Rhode, med på.»det følger helt naturligt af kulturen på arbejdspladsen, at man skal på kursus ind i mellem Man skal også udvikle sig ved at tage nye opgaver og funktioner. Vi oplever derfor aldrig, at vi skal skubbe de ældre medarbejdere af sted på kursus,«siger han. De ansatte er helt med på, at de skal holde sig opdateret.»vi skal hele tiden følge med den

7 Onsdag den 30. maj 2012 Dagbladet Information - Arbejdsliv nyeste udvikling, og alle har pligt til at følge trop,«siger John Andersen. Men det er ifølge spildevandsoperatøren også det, der gør det interessant at arbejde ved Aarhusvand.»De varierende opgaver og mulighed for udvikling gør, at jeg har lyst til at blive ved. Der skal være noget at stå op til, og det har jeg her.«ingen skelen til fødselsår Har virksomheden brug for nogle bestemte kompetencer, sendes de relevante medarbejdere på kursus. Det er uanset deres alder.»vi skeler slet ikke til om en medarbejder er ved at nærme sig pensionsalderen, når vi tildeler efteruddannelse. Er der behov for, at de kommer på kursus, så skal de på kursus. For vi ved jo ikke om de bliver på arbejdspladsen 10 år mere, uanset om de er 20 eller 65 år. Vores ældste medarbejder er 70 år.«der er også opbakning fra ledelsen til at blive ved efter efterløn og pensionsald eren.»vi bliver spurgt om, vi vil på efterløn. Men det er kun af praktiske årsager, så de ved, om de skal finde en afløser. De fleste her fortsætter efter efterlønsald eren,«siger John Andersen. Det kan Bjørn Rhode bekræfte.»vi siger ikke til vores medarbejdere, at de skal gå eller blive. Men vi siger til dem, at der er plads til alle, og at de kan blive så længe, de vil.«ældrehensyn Hos Aarhusvand er de klar over, at unge og ældre ikke er ens og har forskellige tilgange til efteruddannelse.»vi er bevidste om, at ældre ikke omstiller sig så hurtigt og nogle gange er mere forbeholdne for det nye. Så vi sørger for at få alle med. Det gør vi ved at inddrage medarbejderne i beslutningerne tidligt og informere om så meget som muligt,«siger Bjørn Rhode. På den måde sikrer virksomheden, at alle byder ind på kompetence udviklingen. Helt konkret gør de det ved at holde et fællesmøde hver anden måned hvor ledelsen informerer, og hvor man frit kan stille spørgsmål.»ledelsen er meget åben om, hvad der skal ske og hvilke kompetencer der er behov for. Det kan vi så hver især melde os ind på. Alt efter hvad vi har lyst til,«siger John Andersen. Aarhusvand arbejder i øjeblikket på en ny kompetencestrategi, der skal sikre, at de er på forkant med hvilke kompetencer, virksomheden i fremtiden får brug for. 7

8 8 Onsdag den 30. maj 2012 Dagbladet Information - Arbejdsliv Ældre medarbejdere i Staten bliver afskediget Seniorer i Staten bliver i større grad fyret end de yngre medarbejdere. Det viser undersøgelser foretaget af DJØF og HK. Fagforbundene mener der forekommer diskrimination, men kan ikke bevise det. AF LINDA RYE ESKESEN Det er ulovligt at fyre medarbejdere på grund af deres alder. Alligevel oplever både DJØF og HK, at deres statsansatte medlemmer, der har rundet de 50 år, står først i rækken når der skal skæres ned på medarbejderstaben på grund af besparelser. DJØF mener Staten diskriminerer sine ældre ansatte:»der har lige været en stor fyringsrunde i Staten, og der var en kæmpestor overvægt af ældre medarbejdere. Det kan ikke tolkes som andet end aldersdiskrimination,«siger Lars Munck, der er arbejdsmarkedspolitisk chef i DJØF. HK Stat, der oplever samme tendens med, at deres ældre medlemmer bliver fyret, ridser det ikke helt så skarpt op men kritiserer alligevel Staten.»Vi er ekstremt opmærksomme på, om der forekommer aldersdiskrimination, for Staten er i øjeblikket ikke særligt eksemplariske, når det angår fastholdelse af deres ældre medarbejdere. De gør ikke en ekstra indsats,«siger Lina Lauritsen, der er faglig konsulent ved HK Stat. Staten afviser anklager I Moderniseringsstyrelsen afviser man påstandene om aldersdiskrimination, og vil ikke forholde sig til tallene fra DJØF og HK.»Moderniseringsstyrelsen er ikke i besiddelse af data, der giver mulighed for at vurdere validiteten af tallene fra HK og DJØF. Men det er vigtigt at understrege, at vurderingen af, hvem der bedst kan undværes, naturligvis altid skal foretages ud fra nogle generelle kriterier, så man undgår diskrimination. Og det er bestemt mit indtryk, at det er sådanne generelle kriterier, der er lagt til grund ude på arbejdspladserne, ved den svære vurdering af, hvem der bedst har kunnet undværes,«skriver Barbara Bertelsen, der er vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen i en mail til Arbejdsliv. De ældre medarbejdere føler sig presset ud Arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet, Per H. Jensen, er enig med fagforbundene om, at der forekommer aldersdiskrimination, når Staten skal beslutte, hvem de skal afskedige under store fyringsrunder.»der forekommer helt sikkert aldersdiskrimination. Det kan man se ved de prikkerunder, der foretages. Især i det offentlige hvor de ældre udgør en stor del af medarbejderne, vil man hellere fyre de ældre end de yngre,«siger han. Han påpeger desuden, at der er mange ældre, som føler sig presset til at gå på efterløn, når arbejdsgiveren melder ud, at der skal spares. DJØF kan bekræfte det:»vi har få medlemmer på efterløn, og dem der er, er det ikke frivilligt,«siger Lars Munck. Behov for erfaren arbejdskraft Paradokset er, at de ældre i Staten fyres samtidig med, at man opfordrer seniorerne til at blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Og det er et problem for nogle af disse ældre kommer aldrig i arbejde igen. Mange går på efterløn og flere ældre end unge er langtidsledige.»de ældre har sværere ved at omstille sig til nyt job, og det er derfor ufornuftigt, at fyre dem, hvis man gerne vil fastholde dem på arbejdsmarkedet,«sige Michael Svarer, professor i Økonomi ved Aarhus Universitet. Han fortsætter»det er en stor omkostning for samfundet at have arbejdsdygtige seniorer på overførselsindkomst. Man skal have så mange som muligt i beskæftigelse.«denne udmelding stemmer godt overens med regeringens 2020 plan, hvor der blandt andet står, at en af de store»vi er ekstremt opmærksomme på, om der forekommer aldersdiskrimination, for Staten er i øjeblikket ikke særligt eksemplariske, når det angår fastholdelse af deres ældre medarbejdere. «- LINA LAURITSEN, FAGLIG KONSULENT, HK STAT. udfordringer ved den danske økonomi er at øge andelen af befolkningen, som er i beskæftigelse, og øge arbejdstiden, selvom den demografiske udvikling med flere ældre trækker i den modsatte retning. Spild af kompetencer Udover at bruge mange penge på overførselsindkomster og gå glip af skatteindtægter, går samfundet glip af vigtige kompetencer som de ældre har, og som ikke kan erstattes af ung arbejdskraft.»de ældre er mere stabile, har bedre overblik og en god erfaring,«siger Per H. Jensen. Det kan Christian Juhl, arbejdsmarkedspolitisk ordfører fra Enhedslisten tilslutte sig,»det er ulogisk at fyre de ældre medarbejdere, for det er jo ikke sikkert, at de yngre er de bedste medarbejdere. At fyre de ældre vil efter min mening betyde et dyk i kvaliteten.«fordomme fører til afskedigelser Moderniseringsstyrelsen begrunder deres afskedigelser med, at det er dem der bedst kan undværes, der bliver fyret og afviser, at alderen spiller en rolle. Per H. Jensen mener, at fordomme om alder og de ældre spiller ind, når Staten og andre virksomheder skal afskedige nogle i deres medarbejderstab. Selvom de ikke vil indrømme det.»der er mange fordomme om alder. Hele vores samfund er bygget op om alder. For eksempel har vi et pensionssystem, der sender et signal om, at når man er 65 år, er man færdig på arbejdsmarkedet.«per H Jensen peger på, at socialklasserne er under opløsning og, sammen med etnicitet, er alder blevet en central skillelinie i samfundet. Det skyldes fordomme om, at man er færdig allerede som 60-årig, selvom flere og flere er friske, til de er over 80 år.»adskillelsen mellem unge og ældre kommer også til udtryk ved den måde, vi bor på. De unge bor i byerne, børnefamilierne i forstæderne i hus og de ældre i andelsboliger, hvor der bor andre ældre. Så også rent fysisk er de ældre adskilt fra andre i samfundet,«siger arbejdsmarkedsforskeren. At leve adskilt giver mindre forståelse hvad de ældre står for og kan. En tung bevisbyrde Trods den tunge overvægt af fyrede ældre i Staten, og formodningen om aldersdiskrimination blandt fagforbundene, føres der kun få retssager. Det er svært at bevise, at der er tale om en overtrædelse af forbuddet mod aldersdiskrimination og dermed mulighed for klækkelige godtgørelser til den afskedigede. Lønmodtageren har nemlig bevisbyrden med at godtgøre, at der er forekommet ulovlig aldersdiskrimination. Og det er en tung bevisbyrde at løfte. Især når der er tale om massefyringer på grund af økonomiske besparelser.»det er umuligt at bevise, at der forekommer aldersdiskrimination. Arbejdsgiveren vil bruge begrundelser som, at den ældre er mindre produktiv, den der bedst kan undværes og så videre,«siger professor Per H. Jensen. HK og DJØF nikker genkendende til det.»de konkrete sager er meget svære at følge op på i retten på grund af bevisbyrden. Hvis vi skal kunne bevise det, skal det være helt oplagt at alderen har spillet ind,«siger Lina Lauritsen. DJØF fører heller ikke mange sager om aldersdiskrimination.»vedrørende de fyrede ældre i Staten, så følger vi naturligvis op på hver enkelt sag, men det sker ikke så tit, at der er grundlag for at føre en retssag,«siger Lars Munck. Forhandling frem for retssager Lønmodtagerorganisationerne må ofte opgive at føre sager mod arbejdsgiverne, selvom de og medlemmet har en mistanke om, at alderen har haft betydning for afskedigelsen. I stedet søger organisationerne at forhandle en tilfredsstillende aftale hjem til den fyrede.»vi forfølger de konkrete sager, og de fleste bliver afsluttet ved forhandling, hvor vi kan bruge aldersdiskrimination som argument. Men hvis vi får en godtgørelse til medlemmet, bliver det som godtgørelse for usaglig afskedigelse og ikke for aldersdiskrimination. Det får vi ikke arbejdsgiverne til at indrømme,«siger Lina Lauritsen, fra HK Stat. Ofte vil en godtgørelse også kunne være en pose penge til kompetenceudvikling for at hjælpe den fyrede videre med at få et andet job. I DJØF har man samme erfaringer.»vi stiller krav om penge til kurser og omplaceringsforløb. Vi forhandler fratrædelsen og fører ikke så mange sager,«siger Lars Munck. Organisationerne følger desuden op på

9 Dagbladet Information - Arbejdsliv 9 Organisation. HK Stat organiserer blandt andet kontoruddannede. Mange er ansat i statsadministrationen. DJØF organiserer jurister, økonomer og samfundsfaglige akademikere. Foto: Scanpix. sagerne politisk og ved at skabe opmærksomhed gennem medierne. Skærpede regler for afskedigelse af seniorer Når diskriminationslovgivningen ikke slår til, må arbejdstagerens repræsentanter lede efter andre muligheder for at hindre, at de ældre står yderst når en virksomhed skal spare. Udover at gøre opmærksom på det i medierne, har HK Stat et konkret forslag til, hvordan man undgår fyringer af seniorer.»vi arbejder på at få en regel i overenskomsten med Staten, som de har i de private overenskomster, hvor arbejdsgiveren har bevisbyrden, når den ansatte har været ansat i mere end 25 år,«siger Lina Lauritsen. Det vil gøre det væsentlig mere besværlig for arbejdsgiveren at afskedige ældre medarbejdere. HK Stat vil tage det op til trepartsforhandlingerne og muligvis og til overenskomstforhandlingerne. Per H. Jensen peger på erfaringer fra Norge og Sverige, hvor de ældre bliver meget længere på arbejdsmarkedet.»det skyldes blandt andet, at der er mere vidtgående afskedigelsesregler, der gør, at jo større anciennitet man har, des sværere er det at fyre medarbejderen. Det er dog ikke kun godt for det kan betyde en øget arbejdsløshed blandt de unge,«siger Per H. Jensen. Christian Juhl kan tilslutte sig et ønske om regler, der gør det sværere at fyre de ældre, som man har det i andre lande.»men herudover skal de offentlige ledere tænke sig om, inden de skiller sig af med de ældre medarbejdere. Der skal være nogle blødere overgange. For eksempel senior ordninger hvor man går ned i tid,«siger han. Eigil Andersen, arbejdsmarkedspolitisk ordfører fra SF for holder sig mere kritisk overfor holdningen om, at det skal være sværere at fyre de ældre.»hvis man giver dem endnu bedre beskyttelse, risikerer vi at det bliver sværere for de ledige seniorer at komme i job,«siger han. Afskedigelser i staten Statens administration har været gennem to store fyringsrunder i år og sidste år. HK og DJØFS medlemmer udgør en stor del af de ansatte i ministerierne og har derfor været hårdt ramt af besparelserne. 37 procent af de afskedigede 218 djøfere, der blev fyret i 2011 var over 50 år. Det giver en klar overvægt af ældre blandt de opsagte, når man sammenholder det med, at der kun var ansat 19 procent djøfere over 50 år. Tilsvarende gælder for HK s medlemmer, hvor de over 50-årige udgør 36 procent af medlemsskaren i HK Stat og hvor 56 procent af de fyrede var over 50 år. Tallene er fra fyringerne i 2011, men samme mønster tegner sig for Seneste tal er fra februar i år, hvor 62 ud af 111 fyrede fra HK stat var over 50 år. Det vil sige næsten 56 procent. De over 50-årige udgør omkring 36 procent af medlemsskaren i HK/Stat. Forskelsbehandling Forskelsbehandlingsloven der er implementeringen af et EU direktiv, yder særlig beskyttelse af nogle minoriteter. Loven forbyder forskelsbehandling på grund af blandt andet etnicitet, seksualitet og siden 2004 også alder. Det betyder blandt andet at arbejdsgivere ikke må anvende alder som kriterium ved ansættelse eller afskedigelse af en medarbejder. Hverken en begrundelse om ung eller høj alder må som udgangspunkt anvendes. Ligebehandlingsnævnet, der behandler sager om overtrædelse af loven, har flest erfaringer med diskrimination af ældre. Få bliver diskrimineret på grund af ung alder.

10 Onsdag den 30. maj Dagbladet Information - Arbejdsliv Mange seniorer hænger fast i ledighed Det kan være katastrofalt at blive ledig, når man er i den sidste halvdel af halvtredserne. En tredjedel af de langtidsledige er seniorer. AF PIA MAZOR Bekymring. I landets jobcentre er man bekymrede ved udsigten til, at de ledige mister deres dagpengeret. Foto: Scanpix Danskerne skal arbejde mere og længere. Det er regeringens udmelding i den nye 2020-plan. Arbejdsudbuddet skal øges, så der er hænder nok, når der igen bliver brug for dem. De aktuelle arbejdsløshedsstatistikker viser dog ikke tegn til, at der mangler arbejdskraft, mange danskere har ledigheden tæt inde på livet. Meget tyder på, at seniorerne har et særligt stort problem. Hvis de først bliver ledige, er det svært for dem igen at komme i arbejde. De oplever at blive sorteret fra, når de søger job. De forringede dagpengeregler vil få stor betydning for de seniorer, der til årsskiftet har været ledige i mere end to år. Dagpengeudbetalingen stopper efter to års ledighed, alternativet vil være kontanthjælp, hvor der kun for de mest udsatte er hjælp at hente.»i de kommende år vil der være en del af seniorerne, som vil få problemer. Den sidste del af deres arbejdsliv kan blive rædselsfuld. De kan komme ud i stor modgang, mange af dem vil ikke kunne få kontanthjælp,«erkender SF s arbejdsmarkedspolitiske ordfører Eigil Andersen. En tredjedel af de langtidsledige er seniorer A-kasserne brancheorganisation, AK- Samvirke har den 30. april i år offentliggjort en ny analyse, der viser konsekvenserne af dagpengereformen. Ifølge analysen er de årige markant overrepræsenterede blandt dem, der allerede i 2011 passerede de to år på dagpenge. Senior erne udgjorde 31 procent af alle, der passerede to års dagpengeklip. Samme aldersgruppe udgjorde i samme periode 25 procent af alle de forsikrede ledige. Analysen viser i øvrigt, at ledige står til at miste dagpengene hver måned fra årsskiftet og de efterfølgende seks måneder. Herefter ventes antallet at stabilisere sig på om måneden.»selv hvis hver tredje med intensiv hjælp fra a-kasser og jobcentre reddes på målstregen, vil der stadig være 2.300, der hver måned mister dagpengeretten i første halvår af 2013,«fremgår det af»i de kommende år vil der være en del af seniorerne, som vil få problemer. Den sidste del af deres arbejdsliv kan blive rædselsfuld«- EIGIL ANDERSEN, ARBEJDS- MARKEDSPOLITISK ORDFØRER FOR SF prognosen.»der skal ske en alvorlig adfærdsændring, hvis tallene skal være bedre, når de ændrede dagpengeregler til nytår træder i kraft,«siger senioranalytiker Jes Vilhelmsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Dystre udsigter for de arbejdsløse Ifølge eksperterne er der ikke udsigt til, at der bliver brug for de langtidsledige seniorer inden for den nærmeste fremtid.»der har de seneste 100 år maksimalt været fem til seks år, hvor vi har udnyttet arbejdskraften optimalt, senest var i Normaltilstanden er, at der er overflod af arbejdskraft,«siger professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet, hvor han er forsker på arbejdsmarkedsområdet. Michael Svarer, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, er ikke enig med forskeren fra Aalborg:»Der er ikke noget, der peger på, at man får brug for ekstra arbejdskraft inden for de næste par år. Men der bliver

11 Dagbladet Information - Arbejdsliv Onsdag den 30. maj plads til dem, der i dag har ti år tilbage på arbejdsmarkedet.«denne udmelding er en ringe trøst for de mange, der allerede nu står til at miste dagpengeretten. Den langtidsledige 55-årige må indstille sig på en ansøgning om kontanthjælp, hvis han ikke inden for det næste halve år kommer i arbejde. Kommunerne forsøger at hjælpe de ledige til job I flere af landets kommuner følges udviklingen med bekymrede miner. Bent Hjortebjerg er jobcenterchef i én af landets udsatte kommuner, Nordfyns Kommune. Her er den samlede arbejdsstyrke på omkring , og 3000 af dem er ældre end 50 år.»239 borgere står til at miste dagpengeretten ved årsskiftet,«oplyser han og fortsætter: De +50-årige er klart overrepræsenteret i gruppen. Mange af dem er uuddannede, de har ikke tidligere været ledige og er ikke vant til at søge job. Nogle af dem er efterhånden også hårdt ramt på psyken.«på Lolland er jobcenterleder Britt Flamgaard bekendt med, at fagforeningen 3F har en liste med 35 personer, der står til at miste dagpengeretten.»det er den a-kasse med flest langtidsledige. Og langt de fleste på listen er over 45 år,«siger hun. Morten Kaspersen kan som forretningsfører i 3Fs a-kasse, Faglig Fælles A-kasse bekræfte, at der blandt de langtidsledige årige er langt flest 3Fere, aktuelt udgør de en tredjedel. Odense kommune er endnu én at de kommuner, hvor ledigheden er høj, lige nu 8 procent mod 6,5 procent på landsplan. Susanne Olsen er afsnitsleder for Aktiveringen i Odense Kommunes Jobcenter. Hun fortæller, at man i lighed med blandt andet Lolland og Nordfyn har iværksat tiltag specielt rettet mod de +55-årige. Netop denne gruppe tegner sig for rigtig mange af de langtidsledige, som har svært ved at komme i job og derfor risikerer at stå uden forsørgelse, når deres dagpengeudbetaling stopper ved årets udgang.»hos os er målet, at man som borger i Odense Kommune skal have tilbudt en styrket indsats for at mindske risikoen for at miste dagpengene,«udtaler Susanne Olsen. Efterlønsmulighed giver ledighed Michael Svarer mener dog ikke, at der er grund til at være helt så bekymret for situationen.»mange vil komme i arbejde, netop fordi dagpengene udløber. Tal fra andre lande viser, at det øger incitamentet til at søge arbejde,«siger han. Thomas Q. Christensen, chefkonsulent i Dansk Industri mener desuden, at efterlønsordningen bærer en stor del af skylden for seniorernes høje ledighedstal:»et regelsæt, der giver mulighed for tilbagetrækning, fastholder folk i ledighed. Derfor mener vi i Dansk Industri, at tilbagetrækningsreformen er et skridt i den rigtige retning.«han baserer denne vurdering på en analyse, som han udarbejdede i I analysen påviser han, at der i sidste kvartal af 2010 var 4000 flere ledige i slutningen af 50 erne alene på grund af efterlønsordningen. Han mener, at det skyldes, at de med udsigten til efterløn ikke har så travlt med at komme i job. Michel Klos fra AK-Samvirke finder det i den forbindelse interessant at se tilbage i tiden:»da der var brug for arbejdskraften, var de jo i arbejde, så det er ikke et spørgsmål om vilje.«efterlønnen er imidlertid stadig ikke en redningsplanke for de mange seniorer, der enten ikke er omfattet af efterlønsordningen, eller mister retten til dagpenge længe inden, de kan gå på efterløn eller eventuelt komme i betragtning til et seniorjob. En langtidsledig, som lige er fyldt 55 år, vil for eksempel først kunne få et seniorjob som 58-årig. Seniorerne ser selv alderen som en hindring Seniorerne selv er heller ikke optimistiske. Dagbladet Politiken offentliggjorde den 12. maj i år en undersøgelse foretaget af Megafon. Heraf fremgår, at i gruppen af lønmodtagere, der er fyldt 55 år, mener 84 procent, at deres alder vil være en hindring for at finde et nyt arbejde. Denne holdning undrer ikke Poul- Erik Tindbæk. Han er projektleder for en3karriere i Aarhus, hvor han hjælper ledige seniorer med at komme i arbejde.»arbejdsgiverne tager ikke seniorerne til samtale. De vil have nogle, de selv kan forme. Men de glemmer at tænke på, at en 55-årig er en stabil medarbejder, der ikke forlader arbejdspladsen efter tre år,«siger han. Bent Hjortebjerg fra Nordfyns Kommune er enig:»mange oplever at blive sorteret fra på grund af dåbsattesten. «I Dansk Industri genkender de ikke dette billede. De mener ikke, at arbejdsgiverne fravælger de ældre ansøgere.»der er ikke noget odiøst i at have en vis alder. Arbejdsgiverne ansætter dem med de bedste kompetencer,«siger Thomas Q. Christensen fra Dansk Industri. Kræfterne samles mod det forlængede genoptjeningskrav I AK-Samvirke beklager man de ændrede dagpengeregler.»vi er kede af, at dagpengeperioden er blevet afkortet, men går ikke rundt med en drøm om, at det kan ændres,«siger arbejdsmarkedspolitisk konsulent Michel Klos. A-kasserne vil i stedet forsøge at gøre noget ved det forlængede genoptjeningskrav, der også er en del af dagpengereformen. De ændrede regler betyder, at man nu skal have arbejdstimer svarende til et helt års arbejde mod tidligere et halvt»vi er kede af, at dagpengeperioden er blevet afkortet, men går ikke rundt med en drøm om, at det kan ændres«- ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONSULENT MICHEL KLOS år for at kunne genoptjene retten til dagpenge.»det er et alvorligt problem, som der indtil nu ikke har været fokus på. Vi håber og tror, at det bliver en del af de kommende trepartsforhandlinger,«siger Michel Klos. Han henviser til en undersøgelse, som AK-Samvirke har offentliggjort i marts 2012, Dagpenge og sociale ydelser i Norden. I undersøgelsen konkluderes det, at forholdene i Danmark sammenlignet med de øvrige nordiske lande klart er de mest strikse, når det handler om at skulle genoptjene retten til dagpenge. SF: Behov for at gøre noget for seniorgruppen I Folketinget har a-kasserne opbakning fra Enhedslisten.»Vores generelle holdning er, at vi skal have et a-kassesystem, der gør at ingen falder ud, når de ellers gør hvad de kan for at komme i arbejde«siger Christian Juhl, som er partiets arbejdsmarked s- politiske ordfører og fortsætter:»vi ville gerne have fjernet to års grænsen for retten til dagpenge, men vil i første omgang prioritere at få genoptjeningskravet tilbage til et halvt år. Eigil Andersen, arbejdsmarkedspolitisk ordfører fra SF mener, at der er behov for at gøre noget for specielt seniorerne på arbejdsmarkedet, men pointerer, at der endnu ikke er aftalt noget på området med de andre regeringspartier.»der er behov for at se på hele området, seniorordninger, arbejdsgivernes holdninger og arbejdsmiljøet.«hvad angår de aktuelle følger af de ændrede dagpengeregler siger han:» Store dele af fagbevægelsen kræver, at det igen bliver lettere at generhverve dagpengeretten. Det kommer til at indgå i trepartsforhandlingerne. Jeg vil håbe, at det bliver resultatet.«noget tyder på, at den langtidsledige 55-årige ikke skal forvente, at hans dagpengeudbetaling bliver reddet af ændrede regler. Han må med alle odds mod sig satse på selv at finde arbejde. Eller han må håbe, at hans kommune kan levere en helt særlig indsats, som kan føre til, at han igen får sig en plads på arbejds markedet. Den samlede arbejdsstyrke udgjorde i personer Kilde: Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), Danmarks statistik Antallet af langtidsledige på arbejdsløshedsdagpenge, fordelt på alder. Kilde: Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM), AMANDA, Arbejdsmarkedsportalen, kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA

12 12 Onsdag den 30. maj 2012 Dagbladet Information - Arbejdsliv Ledige seniorer. Erik Pedersen (tv.) og Poul Mathiasen bruger møderne i Seniorerhverv til at få ideer til jobsøgningen. Foto: Pia Mazor Det grå guld forsøger at holde fanen højt Seniorerhverv er mødestedet for arbejdsløse seniorer over hele landet. Her deler de både glæder og frustrationer. AF PIA MAZOR Solen brager igennem fra en skyfri himmel. Bøgen er sprunget ud. Duften af grillpølser stiger til vejrs. Gamle venner mødes og skåler i den fynske øl. Kulissen er perfekt for første majs røde faner. Statsministeren er på turné, hun taler om de unge arbejdsløse og deres besværligheder med at komme ind på det trængte arbejdsmarked. I Seniorerhverv Odenses lokaler sidder en lille flok mennesker, som var unge for en generations tid siden. De er ikke ude at svinge fanerne, men sidder og venter på Ole, der skal komme med lagkagen. Han må snart komme, inden kaffen bliver kold. Forening for generation Grå Guld Seniorerhverv er en forening, der blev dannet tilbage i I dag er der 24 afdelinger fordelt over hele landet. I Odense har afdelingen 100 medlemmer. Foreningen er et netværk for jobsøgende, der er fyldt 50 år. En del af medlemmerne er efterlønnere og pensionister, der gerne vil have en finger med i spillet igen. Men langt hovedparten er helt ufrivilligt arbejds løse. Det er nogle af dem, der i dag er mødt frem til ugens cafémøde. De har i dag fravalgt de røde faner og er i stedet kommet for at møde ligesindede fra generationen af det grå guld. Seniorerne sidder fast i ledighed Det lille mødelokale er denne eftermiddag fyldt godt op med erfaringer fra arbejdsmarkedet. 18 år som daginstitutionsleder, 13 år i IT-afdelingen på Lindø og 37 år i den finansielle sektor er blot nogle af de spidskompetencer, der er samlet i dag.»jyske Bank havde en runde sidste år. Jeg blev fritstillet den første september og har siden sendt omkring 70 ansøgninger. Jeg søger alt indenfor regnskab og økonomi, men har endnu ikke været kaldt til en eneste samtale. For første gang i mit liv er jeg nu arbejdsløs,«fortæller Alvin Petersen. Han er 57 år og føler sig slet ikke færdig med arbejdsmarkedet. Poul Mathiasen er lidt yngre, kun 53 år. Han supplerer:»jeg tror, det er alderen. Jeg har en helt frisk master-eksamen og har sørget for at følge med udviklingen. Jeg søger hele tiden, men hører ingenting.«kirsten Buch-Olsen nikker samstemmende:»jeg tror, det er sindssygt svært for os seniorer at komme i job igen.«per Lyhne fortæller dagens positive historie, han var sidste uge til sin første jobsamtale. Efterfølgende har han dog fået afslag. Arbejdsløshed fører let til ensomhed Snakken går rundt om bordet. Flere dumper ind. En enkelt forlader selskabet. Han skal alligevel lige ud i byen og kigge på fanerne og festlighederne. Det betyder noget at møde andre, som er i samme situation. Det betyder i det hele taget noget at møde andre mennesker.»vi er jo slemme til at have alle de sociale kontakter via arbejdet. Når vi så bliver fyret, mister vi både arbejdet og de sociale kontakter. De fleste kontakter er ikke så dybe, at de holder mere end tre måneder efter, at du er væk fra arbejdspladsen,«forklarer Poul Mathiasen.»At blive fyret er ikke kun et økonomisk problem, det er også en social deroute. Nå, hvad laver du så? er altid det første du bliver spurgt om, når du møder nye mennesker«siger Erik Pedersen. I foreningen Seniorerhverv er de klar over vigtigheden af de sociale relationer. De gør derfor meget ud af at arrangere udflugter og andre fællesaktiviteter for medlemmerne. Kirsten Buch-Ohlsen fortæller, at kun en tredjedel af medlemmerne i Odense er aktive i foreningen. Det bekymrer hende, fordi de andre måske sidder derhjemme og ikke har overskuddet til at komme af sted, hverken til foreningen eller til en potentiel arbejdsgiver.»det handler om at få et netværk. At få snakket sammen. At genfinde gejsten til jobsøgning. Hvorfor bliver jeg aldrig indkaldt til samtale? At få snakket om en dårlig oplevelse«fortæller hun. Seniorerhverv som jobformidler Seniorerhverv forsøger også at formidle job. En virksomhedsgruppe opsøger de lokale virksomheder. Odense-formanden Søren Hulvej fortæller, at gruppen alene sidste år besøgte 300 virksomheder. Gruppen præsenterer arbejdsgiverne for en liste over de mange kompetencer, som Seniorerhverv kan byde på. Foreningen fører ikke statistik over, hvor mange jobs de formidler, men Søren Hulvej ved, at halvdelen af foreningens 100 medlemmer fik job sidste år.»og da vi har hørt, at Jobcenteret kun formidler ca. tre procent af alle job, så kan vi nok tage æren for nogle af medlemmernes nye job,«vælger Søren Hulvej at konkludere. Sikkert er det, at de, der er aktive i virksomhedsgruppen, kommer hurtigere i job.»det handler om at komme ud og vise ansigt,«forklarer Søren Hulvej. Vejen til arbejde er tvivlsom Tilbage til bankmanden, IT-eksperten og institutionslederen hvordan kommer de videre? For at beskrive Jobcenterets indsats former Kirsten Buch-Ohlsen med tommel- og pegefinger et stort nul.»jeg har været indkaldt til et enkelt møde, hvor vi var 40 mennesker. Så mente de, at de havde haft en samtale med hver enkelt,«fortæller hun. Holdningen til virksomhedspraktik og løntilskud er lidt dobbelt blandt seniorerne.»det er svært at skulle arbejde gratis, det er som at presse lønnen ned. På et tidspunkt er der en forventning om, at man altid kan få en medarbejder gratis i fire uger,«mener Poul Mathiasen. Kirsten Buch-Ohlsen har dog indtryk af, at nogen har gevinst af ordningen. Både den ledige og arbejdsgiver får mulighed for at se hinanden an. Måske fører det ikke til fast arbejde, men til et vikariat. Ugens cafémøde er så småt ved at opløses. Ole kom aldrig med lagkagen måske har han fået arbejde? Seniorerne har fået energi til endnu et par ansøgninger, og de forsvinder ud i den solbeskinnede første maj eftermiddag. Fakta Seniorerhverv har 24 lokalafdelinger fordelt over hele landet. Seniorerhverv har på landsplan 1600 medlemmer. Foreningen drives for sats-puljemidler via Styrelsen for fastholdelse og rekruttering. Foreningen drives udelukkende med frivillig arbejdsindsats. For yderligere oplysninger:

13 Dagbladet Information - Arbejdsliv Onsdag den 30. maj Arbejdsløshed står i vejen for karrieren Kirsten Heiberg forfulgte som 45-årig sin drøm om uddannelse. I dag står hun uden job, og dagpengeperioden er snart brugt op. AF PIA MAZOR Kirsten Heiberg vinker i 2007 farvel til de tre voksne børn. Hun har solgt huset på Vestsjælland, pakket møblerne ned i en container og har forladt sit gode job i Slots- og ejendomsstyrelsen. Hun har taget en stor beslutning, hun vil have en uddannelse. Huset bliver skiftet ud med et værelse på 12 m2 med bad og toilet på gangen på Dalum Landsbrugsskole i Odense. Her bor Kirsten Heiberg de næste to år, mens hun uddanner sig til jordbrugsteknolog. Drømmen om uddannelse»jeg tænkte, at jeg kun ville være 47, når jeg var færdig, og så skulle den få hele armen, jeg havde jo masser at give af«fortæller Kirsten Heiberg. Hun forlod en ledende stilling i staten, hvor hun i næsten 20 år havde taget sig af rengøring og sikkerhed på de kongelige slotte.»jeg havde aldrig fået en uddannelse. Landbruget havde altid været min interesse, så jeg forfulgte en drøm.«kirsten Heiberg fik eksamensbeviset. Hun kunne kalde sig jordbrugsteknolog. Arbejdsløs på tredje år Det er nu næsten tre år siden, at Kirsten Heiberg glad og stolt forlod Dalum Landbrugsskole. Hun har imidlertid stadig sit første job til gode. Krisen har gjort sit indtog, ikke mindst i landbruget.»jeg har søgt og søgt, men uden at det har ført til noget,«fortæller hun og fortsætter:»i starten tænkte jeg, at tre måneder som ledig, det går jo nok. Så blev tre måneder til et halvt år, og så et helt år. Og nu er jeg her, hvad sker der lige?«i starten søgte hun stillinger, hvor hun kunne bruge sin nye uddannelse. Nu søger hun alt, også som køkkenmedhjælper og inden for rengøring.»men de vil slet ikke have mig, de kan jo nok regne ud, at jeg smutter, hvis der kommer noget andet,«funderer hun. Nu søger hun job så langt væk, at hun kan blive nødt til at flytte igen.»jeg synes, det er lidt pest eller kolera. Jeg kan jo ikke sidde her i Odense og leve af kærlighed og kildevand. På den anden side, jo ældre man bliver, des sværere bliver det at starte forfra et nyt sted.«ledighed gør ondt på psyken»det var slet ikke det her, der var meningen, at jeg skulle gå og slå græs, plante tomater og være hjemmegående husmor. Jeg har jo været vant til at arbejde og har haft en karriere,«fortæller Kirsten Heiberg. Hun oplever, at selvværdet begynder at krakelere i takt med de mange afslag.»så er det, at jeg kan komme til at tænke, at der må være noget galt med mig, for hvorfor bliver jeg hver gang sorteret fra? Sådanne tanker kan kun være en negativ spiral, Selvfølgelig påvirker det, der skal ikke meget til, førend jeg bliver pirrelig og føler mig ramt.«hun prøver dog at holde fast i, at hun også har et godt liv, er sund og rask, hver dag får mad på bordet og har en kæreste, som hun bor hos. Savner hjælp til jobsøgning Kirsten Heiberg møder jævnligt til rådighedssamtaler i sin a-kasse. Her føler hun sig dog mest som et nummer. Det handler om at kontrollere, at hun har søgt de påkrævede antal job. Jobcenterets aktivering har indtil nu bestået af jobsøgningskurser, som ikke har ført til arbejde. Virksomhedspraktikker og løntilskudsjobs har det ikke været muligt at stampe op af jorden. Arbejdsgiverne siger nej tak og begrunder det i, at de ikke har overskud til at medvirke. Sidst hun var på Jobcenteret forsøgte de uden held en kontakt til både Falck og Brandvæsenet. Kirsten Heiberg efterlyser hjælp på den måde, at en konsulent sætter sig seriøst ind i hendes kompetencer og erfaringer og ad den vej gennemskuer, hvor og hvordan hun får job. Hun er først lige fyldt 50 og har stadig 17 år tilbage på arbejdsmarkedet. Svært at se fremtiden i øjnene Til nytår mister Kirsten Heiberg sine dagpenge.»jeg tør næsten ikke tænke så langt frem. Jeg er bange for at blive grebet af panik, og at jeg skal sætte mig hen i et hjørne og tude - det gør jeg måske sommetider alligevel.«hun har endnu ikke undersøgt konkret, hvordan det vil se ud, hvis dagpengene ryger, det er svært for hende at skulle forholde sig til situationen.»så skal jeg vel sælge bilen og bruge pengene først. Når jeg så er helt nede og skrabe bunden, kan jeg måske få kontanthjælp. Jeg bor sammen med min kæreste i hans hus, og det er måske også noget med husstandsindkomst,«siger hun og fortsætter:»det bør jeg nok også snart sætte mig ind i.«studenterjob til en 50-årig Lige nu glæder Kirsten Heiberg sig imidlertid over, at hun har skaffet sig et sommerjob. Hun skal i høstperioden tage kornprøver ved Danish Agro, først i Kolding og dernæst i Kirke Stillinge på Sjælland. Måske er det kun 14 dage, hvis hun er heldig måske et par måneder.»egentlig er det et studenterjob for laborantelever til 125 kr. i timen. Men for mig er det vigtigste at komme ud, at få kontakter og komme i gang igen,«siger Kirsten Heiberg.»Og inden i er jeg slet ikke 50 endnu. Det er først nu, jeg er voksen, jeg har stadig meget at byde på,«fastslår hun. Langtidsledighed. 50-årige jordbrugsteknolog Kirsten Heiberg har været arbejdsløs i næsten tre år. Foto: Pia Mazor

14 14 Onsdag den 30. maj 2012 Dagbladet Information - Arbejdsliv Seniorjob er kommet for at blive Loven om seniorjob giver jobgaranti til de seniorer, der indbetaler til efterløn. Snart kan loven redde tilværelsen for et større antal langtidsledige. AF PIA MAZOR nye job. Det er målet for regeringens 2020-plan. En nærlæsning af den nye plan giver dog ikke konkrete løsninger på, hvordan seniorerne sikrer sig en plads på arbejdsmarkedet, indtil de mange nye job står klar. Muligheden for seniorjob falder derfor på et tørt sted for en del af de ledige. Kommunernes Landsforening frygter imidlertid store økonomiske udgifter i kølvandet på loven om seniorjob. De enkelte kommuner ruster sig til opgaven med en vis usikkerhed, men de ser også loven som en hjælp til at holde de ældre lønmodtagere inde på arbejdsmarkedet. En sikker redningsplan Man har ret til et seniorjob, når man har været ledig så længe, at man står til at miste dagpengeretten, og muligheden for efterløn samtidig ligger mindre end fem år ude i fremtiden. Bopælskommunen skal i egne rækker skabe et job til den ledige senior, som hermed er sikret arbejde, indtil efterlønsbeviset kan indløses. Denne jobgaranti er pludselig blevet meget værd.»seniorjob er en sikker redningsplan, hvis man er i målgruppen. Det er en fantastisk løsning, fordi ansættelsen sker på overenskomstmæssige vilkår,«udtaler Morten Kaspersen, forretningsfører i Fag lig Fælles A-kasse, som er 3Fs A- kasse. En lov, der næsten var glemt Loven om seniorjob er gennemført af den tidligere VK-regering og har været gældende siden første januar Indtil for få måneder siden har den haft en meget beskeden rolle i den samlede beskæftigelsesindsats. Loven er en del af Velfærds reformen fra juni Det var her de ændrede efterlønsregler blev vedtaget. Seniorjobordningen er et lille plaster på det store åbne sår, udtalte Enhedslisten og SF dengang i bemærkninger til lovforslaget. Loven blev enstemmigt vedtaget i december Det økonomiske opsving var på sit højeste, langtidsledighed var undtagelsen og skyldtes ofte, at den ledige havde andre problemer end arbejdsløshed at slås med. Den nye lov blev næsten ikke brugt. I dag er der på landsplan stadig kun omkring 200 mennesker ansat i et seniorjob. Protester fra Kommunernes Landsforening Ikke alle er lige begejstrede for ordningen om seniorjob. Ifølge loven skal kommunerne ansætte de ledige seniorer i nyoprettede job, der skal altså være tale om merbeskæftigelse. Til hvert enkelt seniorjob er der fra staten et årligt tilskud til lønudgifterne på kr. Resten af lønnen skal kommunen selv finansiere. Michael Ziegler fra Kommunernes Landsforening har tilbage i marts måned henvendt sig til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen for at få ændret på loven.»det kan blive en barok situation for kommunerne. Der har været mange besparelser og afskedigelser. Kommunerne kan komme til med den ene hånd at afskedige medarbejdere og med den anden hånd ansætte seniorjobbere,«siger han i dag.»man kunne prøve at hegne ordningen ind. Den kunne ændres, så det ikke er på ordinære vilkår, men med en lavere løn, hvis kvalifikationerne ikke er tilstrækkelige. Man kunne også vælge at fjerne ordningen igen,«foreslår Michael Ziegler. Morten Kaspersen har ikke meget til overs for beklagelserne og ændringsforslagene fra Kommunernes Landsforening:»Det er en gang hyleri. Kommunerne skulle i stedet for at klage se at få ryddet op i alle deres løntilskudsjob. Det kan ikke nytte noget at drive en virksomhed på løntilskudsordninger.«michael Ziegler er endvidere bekymret for, at kommunerne kommer til at skulle ansætte mennesker, der ikke kan klare et almindeligt arbejde.»seniorjobberne vil være dem, der ikke kan få job på anden måde. Vi får med andre ord dem, der er tilbage,«siger han. Morten Kaspersen er uforstående overfor Michael Zieglers betænkeligheder.»det er noget vrøvl, at de langtidsledige er så dårlige, at de ikke står til rådighed,«siger han. Michael Svarer, professor i økonomi ved Aarhus Universitet giver til dels Michael Ziegler ret:»kommunerne har deres budgetter. Hver gang der skal ansættes en person i seniorjob skal kommunen af deres eget budget måske betale to tredjedele af lønnen. For eksempel kan en jurist, der skal lønnes efter overenskomsten, blive dyr for kommunen. Kommunens del af lønnen svarer måske til, hvad en pædagog koster. Og det kan betyde, at kommunerne bliver nødsaget til at fyre folk for at få råd til at ansætte seniorerne. Det vil sige, at de kommer til at erstatte folk i ordinære job.«bred opbakning på Christiansborg til seniorjob Beskæftigelsesministeren har ifølge Michael Ziegler afvist at gøre noget ved loven om seniorjob. Heller ikke hos oppositionen har Kommunernes Landsforening opbakning til ændringer.»jeg synes lige, at man skal klappe hesten,«siger Ulla Tørnæs som venstres arbejdsmarkedspolitiske ordfører og fortsætter:»jeg kan ikke forstille mig, at ordningen bliver ændret. Hvis kommunerne har et problem, må de jo rejse det i deres forhandlinger med Folketinget.«Også hos Enhedslisten er holdningen klar.»selvfølgelig har vi råd til seniorjobordningen. Det er alt for dyrt at lade folk falde ud af a-kassen. Det koster både socialt og familiemæssigt,«lyder det fra Christian Juhl, som er partiets arbejdsmarkedspolitiske ordfører.»vi har endvidere foreslået Mette Frederiksen, at der bliver en overgangsordning, så de 2½ årgange, der er smuttet i efterlønsreformen også får ret til et seniorjob,«siger Enhedslistens Christian Juhl. Svært at forudsige behovet for seniorjob Indtil nu er kun ganske få mennesker ansat i seniorjob. Retorikken har de seneste måneder gået på, at udgifter til aflønning af seniorjobbere kunne blive en bombe under de kommunale økonomier. Det er svært at få et ordentligt overblik over det fremtidige omfang. Senest har arbejdsmarkedspolitisk konsulent Michel Klos fra AK-Samvirke forsøgt at udarbejde en prognose. Det er ikke lykkedes ham, da det er svært at sætte tallene i sammenhæng med den nye tilbagetrækningsreform. Man ved dog, at seniorerne er i overtal blandt de langtidsledige. Økonom Michael Svarer vurderer om ordningen:»nu hvor virkningen af den halverede dagpengeret slår igennem, kan det blive lidt af en belastning for kommunerne. Især på kort sigt på grund af konjunkturerne. På længere sigt er ordningen ikke et problem Arbejdsløshedsramte kommuner uenige med KL Ude i kommunerne er man begyndt at tælle de potentielle seniorjobbere. Nordfyns Kommune er én af landets små kommuner, der både har høj ledighed og en arbejdsstyrke med en forholdsvis høj gennemsnitsalder.»vi regner med, at omkring 40 borgere i løbet af 2013 får ret til et seniorjob,«vurderer Bent Hjortebjerg, jobcenterchef i Nordfyns Kommune. Samtidig fortæller han, at kommunen har sat flere tiltag i gang for i stedet at få de ledige seniorer ud i almindelig beskæftigelse. De har således udtaget de +50-årige til særlige og intensive tre ugers vejledningsforløb. De har tidligere med gode erfaringer gennemført lignende forløb. Modsat toppen i Kommunernes Landsforening er jobcenterchefen slet ikke så negativ stemt over for loven om seniorjob:»det er en udfordring, at vi skal finde fornuftige job til dem alle. Og det bliver dyrt for kommunen. Men jeg synes, at seniorjobordningen er rigtig fornuftig. Hvis man ryger ud af arbejdsmarkedet, har det store konsekvenser for den enkelte. De fleste mennesker har en arbejdsidentitet, de gerne vil udnytte. Kommunen får jo også en grad af nytteværdi fra seniorjobberne.«på Nordfyn har de allerede fem personer ansat i seniorjob, to af dem er i pedellignende funktioner, mens de andre har fået job i kommunens aktivitetscentre for ældre. Bent Hjortebjerg bakkes op af sin kollega på Lolland, jobcenterleder Britt Flamgaard.»Det er i alles interesse. Hvis bare 50 borgere på Lolland ryger ud og mister deres forsørgelse, er vi med til at gøre Lolland fattigere, det ønsker vi ikke,«siger hun.»det kan blive en barok situation for kommunerne. Der har været mange besparelser og afskedigelser. Kommunerne kan komme til med den ene hånd at afskedige medarbejdere og med den anden hånd ansætte seniorjobbere«- MICHAEL ZIEGLER, KOMMUNERNES LANDSFORENING

15 Dagbladet Information - Arbejdsliv Onsdag den 30. maj Lov om seniorjob Man har ret til et seniorjob Hvis man er medlem af en arbejdsløshedskasse Hvis man indbetaler til efterløn Hvis ens dagpengeperiode er udløbet Hvis der er fem år eller mindre, indtil man kan gå på efterløn»selvfølgelig har vi råd til seniorjobordningen. Det er alt for dyrt at lade folk falde ud af a-kassen. Det koster både socialt og familiemæssigt«- CHRISTIAN JUHL, ARBEJDSMARKEDSPOLITISKE ORDFØRER FOR ENHEDSLISTEN Ansøgning om jobbet er indgivet til kommunen senest 2 måneder efter dagpengeperiodens udløb Et seniorjob Man ansættes i sin bopælskommune Kommunen fastsætter jobbets indhold under hensyn til ansøgers kvalifikationer og interesser Man ansættes på overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår Man er sikret ansættelse, indtil man kan gå på efterløn, eller indtil man evt. tilbydes rimeligt ordinært arbejde Seniorjob. Indtil nu er der på landsplan kun oprettet omkring 200 seniorjob. Foto: Scanpix

16 16 Onsdag den 30. maj 2012 Dagbladet Information - Arbejdsliv Spørg juristen og socialrådgiveren Pia Gasberg Mazor Socialrådgiver Arbejdsfastholdelseskonsulent i Jobcenter Odense Linda Rye Eskesen Jurist Faglig konsulent i forhandlingsafdelingen i DM - Dansk Magisterforening Kontanthjælp - Hvem kan få hjælp? Tvungen fratrædelse på grund af alder Kære brevkasseredaktører Jeg har desværre været arbejdsledig så længe, at jeg har udsigt til at miste mine dagpenge fra den første januar Jeg har hørt mange rygter om kontanthjælpen og er meget usikker på, om jeg vil kunne få hjælp, hvis jeg ikke når at finde et job. Jeg kan oplyse, at jeg er gift. Vi har ingen hjemmeboende børn. Vi bor i ejerlejlighed og har kun en mindre friværdi. Vi har desuden en ældre bil, som min mand bruger til og fra arbejde. Venlig hilsen Kirsten Svar: Det er svært at rådgive dig helt konkret, da det ville kræve et fuldstændigt overblik over din og din mands økonomi. Kontanthjælpen til ikke-forsørgere udgør kr. og altså det dobbelte til et ægtepar. Herfra skal trækkes din mands indtægt. Det betyder i praksis, at såfremt din mand tjener mere end kr. om måneden, vil du ikke være berettiget til hjælp. For ikke-gifte par indgår ægtefællen ikke i beregningen. Hvad angår formue, ser man bort fra de første kr., dvs kr. for ægtepar. Derudover er praksis lidt forskellig fra kommune til kommune. I Odense kommune har man følgende praksis: Ejerbolig: Man skal oplyse boligens værdi og friværdien. Hvis friværdien er over kr., vil man efter et halvt år på kontanthjælp blive bedt om at undersøge, om det er muligt at belåne friværdien for at frigive midler til forsørgelse. Bil: Efter tre måneder på kontanthjælp skal det vurderes, hvor meget bilen er værd, og det skal oplyses, hvor meget gæld der er på bilen. Hvis det kan betale sig at sælge bilen, vil salgsværdien indgå i den fremtidige kontanthjælpsberegning. Privattegnede pensioner, som kan hæves: Her vil man efter et halvt år blive bedt om at hæve pensionen. Dog ses der bort fra for enlige, og det dobbelte for ægtepar. Sommerhus og dyrt indbo: Efter tre måneder på kontanthjælp kan man blive bedt om at realisere disse effekter. Som du ser, er der tale om meget individuelle beregninger. Jeg vil derfor foreslå, at du kontakter kontanthjælpsafsnittet i din kommune. Flere kommuner har i øvrigt oprettet anonyme økonomiske rådgivninger målrettet netop mennesker som dig, for hvem det er helt nyt at skulle søge kontanthjælp. Kære brevkasseredaktører Jeg er konsulent i en mindre privat virksomhed., hvor jeg har været ansat i snart 15 år. Jeg er 64 år og er rigtig glad for mit arbejde og har ingen lyst til at gå på pension eller efterløn. Men så kom jeg til at kigge i min kontrakt, og der står der at, min ansættelse er ubegrænset, men ophører når jeg når den til enhver tid gældende pensionsalder og den er jo for mit vedkommende 65 år. Kan min arbejdsgiver kræve, at jeg fratræder om et år? Venlig hilsen Hans Svar: Der er ingen pligt til at fratræde som 65 årig, heller ikke selvom det står i kontrakten. I lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet har man i 2008 hævet grænsen for tvungen fratræden fra 65 år til 70 år. Det betyder, at det er ulovligt at have en bestemmelse i ansættelseskontrakten, om at medarbejderen skal fratræde, når han har en bestemt alder yngre end 70 år. Ansættelseskontrakter, hvori der står at ansættelsesforholdet ophører når den ansatte fylder 65 år, er derfor ikke gyldige. Den lovændring der kom i 2008 betyder faktisk også, at kontrakten skal ændres, hvis arbejdsgiveren vil have,at en medarbejder skal fratræde, når han fylder for eksempel 70 år. Ændres det ikke, kan medarbejderen ikke opsiges på grund af sin alder. Venlig hilsen Linda Rye Eskesen Skriv til brevkasssen Næste tema er: Kvinder i ledende stillinger Du kommer med et problem - vi giver dig en løsning Alle spørgsmål besvares af avisens egne skribenter brevkassen@information.dk Venlig hilsen Pia Mazor

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er klar til

Læs mere

Guide: Få styr på dine efterlønspenge

Guide: Få styr på dine efterlønspenge Guide: Få styr på dine efterlønspenge Det er NU, man skal beslutte sig for, om man vil lade efterlønspengene stå eller indkassere dem skattefrit Af Louise Kastberg, september 2012 03 Sidste udkald for

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er

Læs mere

Af Ingerlise Buck Økonom i LO

Af Ingerlise Buck Økonom i LO ANALYSE Smerter og trælse hverdage for seniorer som må blive i job Torsdag den 25. januar 2018 Smerter og skrantende helbred. Det er ifølge ny undersøgelse hverdag for mange af de seniorer, der ikke kan

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Færre mister dagpenge - men jubelen udebliver - UgebrevetA4.dk

Færre mister dagpenge - men jubelen udebliver - UgebrevetA4.dk RO PÅ Færre mister dagpenge - men jubelen udebliver Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Tirsdag den 5. september 2017 Der er sket et markant fald i antallet af ledige, som mister dagpengene, fordi de har

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

For tyve år siden sendte hver tredje arbejdsløse dansker en uopfordret ansøgning afsted i jagten på et job. I dag gælder det tre ud af fire.

For tyve år siden sendte hver tredje arbejdsløse dansker en uopfordret ansøgning afsted i jagten på et job. I dag gælder det tre ud af fire. BAGDØREN TIL JOB Dobbelt så mange ledige går den uformelle vej for at få job Af Troels Kølln Fredag den 29. juni 2018 Arbejdsløse danskere sender uopfordrede ansøgninger og bruger deres netværk langt mere

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Seniordage koster kommunerne arbejdskraft

Seniordage koster kommunerne arbejdskraft Seniordage koster kommunerne arbejdskraft Seniordage skal sikre, at flere bliver på arbejdsmarkedet i længere tid, men trækker stik mod hensigten mere og mere arbejdskraft ud af kommunerne og har meget

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

gennemført 580 CAWI-interview med aktuelt ledige danskere i alderen 30-50 år, i perioden 15. november - 2. december 2013 2013.

gennemført 580 CAWI-interview med aktuelt ledige danskere i alderen 30-50 år, i perioden 15. november - 2. december 2013 2013. Generelt om ledighed I en ny undersøgelse har YouGov for Ældre Sagen interviewet 1.150 personer i aldersgruppen 55-67 år, som har været berørt af ledighed indenfor de seneste 3 år. Af disse 1.150 er 494

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Alderens indflydelse på at komme i beskæftigelse igen.

Alderens indflydelse på at komme i beskæftigelse igen. Alderens indflydelse på at komme i beskæftigelse igen. I en ny undersøgelse har YouGov for Ældre Sagen interviewet 1.150 personer i aldersgruppen 55-67 år, som har været berørt af ledighed indenfor de

Læs mere

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5.

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. april 2016, 05:00 Del: Vi kan takke vores fleksible arbejdsmarked for, at vi er så hurtige

Læs mere

Side 1 af 6. Ledige på kontanthjælp har svært ved at få ordinært arbejde på fuld tid. Men det lykkes et

Side 1 af 6. Ledige på kontanthjælp har svært ved at få ordinært arbejde på fuld tid. Men det lykkes et 225 TIMERS-REGLEN Ny kortlægning: Ledige på kontanthjælp finder småjob på pizzeriaer, i grillbarer og i rengøringsbranchen Af Henny Christensen Tirsdag den 6. juni 2017 En ny AE-analyse viser første gang

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014 December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Anderledes velsmurt end Side for fodboldlandsholdet 1 af 6

Anderledes velsmurt end Side for fodboldlandsholdet 1 af 6 TILTRÆKKENDE MODEL Danmark vinder suverænt EM i at få folk i job Af Thomas Sæhl @ThomasSaehl Tirsdag den 24. april 2018 Der er jobfest i Danmark. Langtidsledigheden er helt nede på 1,3 procent. Ingen andre

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

anden? Eller er vi på vej tilbage til et løsarbejdersamfund, hvor daglejere falbyder deres arbejdskraft fra dag til dag?

anden? Eller er vi på vej tilbage til et løsarbejdersamfund, hvor daglejere falbyder deres arbejdskraft fra dag til dag? DAGLEJER 2.0 Danskerne frygter løsarbejdersamfundet:»deleøkonomi giver ringere arbejdsvilkår«af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Fredag den 16. juni 2017 Frygten for usikre arbejdsforhold fylder mere

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

STOP HØJERE PENSIONSALDER

STOP HØJERE PENSIONSALDER STOP HØJERE PENSIONSALDER Foto: Weekend Images Inc.-iStoc GODT SENIORLIV TIL ALLE Alle skal have ret til et godt seniorliv, hvor der er kræfter og overskud. Men det bliver sværere og sværere at opnå for

Læs mere

F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. September 2009. for dig under 30

F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. September 2009. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E September 2009 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle

Læs mere

DANSKERNES ØNSKESEDDEL TIL OK-17 Vi vil sikres mod robotter og udbrændthed Af Iver Houmark Onsdag den 4.

DANSKERNES ØNSKESEDDEL TIL OK-17 Vi vil sikres mod robotter og udbrændthed Af Iver Houmark Onsdag den 4. DANSKERNES ØNSKESEDDEL TIL OK-17 Vi vil sikres mod robotter og udbrændthed Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 4. januar 2017 Del: Seniorårene i jobbet skal være bedre, og det skal være nemmere

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 Denne analyse belyser en problemstilling, der ikke tidligere har været fremme i debatten om afkortning af dagpengeperioden. Det centrale

Læs mere

Notat om akutpakke, akutjob, antal afmeldte. phonerkampagnen og den særlige uddannelsesordning.

Notat om akutpakke, akutjob, antal afmeldte. phonerkampagnen og den særlige uddannelsesordning. Notat om akutpakke, akutjob, antal afmeldte. phonerkampagnen og den særlige uddannelsesordning. Regeringen og de centrale aktører på det danske arbejdsmarked indgik i august 2012 en aftale om akut og massivt

Læs mere

En tredje karriere. Oplæg - grupper - plenum. En 3. karriere en karriere i den tredje alder

En tredje karriere. Oplæg - grupper - plenum. En 3. karriere en karriere i den tredje alder En tredje karriere Workshop for ledere - 26.nov. 2013 Poul-Erik Tindbæk Oplæg - grupper - plenum At stoppe på jobbet en vigtig beslutning for mange! Hvordan er seniorpraksis en - på din arbejdsplads? Seniorsamtale

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse

Læs mere

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Februar 2010 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse og

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

iddelfart sender hver anden ledig ud til virksomheder, Odense sender blot hver tiende - UgebrevetA4.d

iddelfart sender hver anden ledig ud til virksomheder, Odense sender blot hver tiende - UgebrevetA4.d KOMMUNALE SKEL Middelfart sender hver anden ledig ud til virksomheder, Odense sender blot hver tiende Af Josephine Blachman Fredag den 10. november 2017 Der er markant forskel på, i hvor høj grad kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Jobkonsulent i kreds Lillebælt

Jobkonsulent i kreds Lillebælt Akutpakken Hvad betyder akutpakken for de ledige - og for arbejdspladserne? Hvad er det der sker med dagpenge systemet og arbejdsmarkedspolitikken lige nu? Hvad vil fagbevægelsen og hvor står SL? Jobkonsulent

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Tusindvis af skjulte ledige

Tusindvis af skjulte ledige Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Af Nikolaj Lægaard Simonsen Arbejdsmarkedspolitisk konsulent i Djøf

Af Nikolaj Lægaard Simonsen Arbejdsmarkedspolitisk konsulent i Djøf ANALYSE Den danske flexicuritymodel skal styrkes ikke afvikles Torsdag den 27. september 2018 Vi skal forberede os på fremtidens arbejdsmarked, lyder det igen og igen. Og her er den bedste løsning at vedligeholde

Læs mere

Af Erik Bjørsted Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Af Erik Bjørsted Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ANALYSE 17 millioner grunde til ikke at åbne døren mere for udenlandsk arbejdskraft Onsdag den 29. august 2018 Det skal være nemmere at få udenlandsk arbejdskraft hertil fra lande uden for EU, argumenterer

Læs mere

Talepapir til samråd i Ligestillingsudvalget den 8. februar 2017 om diskrimination på arbejdsmarkedet og anonymiserede jobansøgninger

Talepapir til samråd i Ligestillingsudvalget den 8. februar 2017 om diskrimination på arbejdsmarkedet og anonymiserede jobansøgninger Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt T A L E 29-01-2017 Talepapir til samråd i Ligestillingsudvalget den 8. februar 2017 om diskrimination på arbejdsmarkedet

Læs mere

Status på Jobcenter Aalborgs indsats for langtidsledige

Status på Jobcenter Aalborgs indsats for langtidsledige Status på Jobcenter Aalborgs indsats for langtidsledige I dette notat gives der en status på: 1. Aalborg Kommunes strategi for bekæmpelse af langtidsledighed 2. Akutpakken, herunder Akutjobordningen 3.

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til samrådet i AMU om Vestas - samrådsspørgsmål T, V, W og X

Beskæftigelsesministerens tale til samrådet i AMU om Vestas - samrådsspørgsmål T, V, W og X Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 146 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til samrådet i AMU om Vestas - samrådsspørgsmål T, V, W og X 26. november 2010 J.nr.

Læs mere

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud SEPTEMBER 2015 løntilskud A-KASSE vikararbejd ansættelse dagpengeret Aktivering For dig under 30 uddannelse aktiveringsforløb virksomhedspraktik uddannelsestilbud jobplan beskæftigelsemulighed dagpenge

Læs mere

Hver anden virksomhed skriger på dygtige it-folk: Tvunget til at hente itspecialister

Hver anden virksomhed skriger på dygtige it-folk: Tvunget til at hente itspecialister Hver anden virksomhed skriger på dygtige it-folk: Tvunget til at hente itspecialister i Italien Af Morten Olsen Tirsdag den 27. juni 2017 Nye tal viser, at det er sværere end nogensinde for danske virksomheder

Læs mere

FORSTÅ REGLERNE SÅ FÅR DU FLERE KRÆFTER TIL AT SØGE JOB

FORSTÅ REGLERNE SÅ FÅR DU FLERE KRÆFTER TIL AT SØGE JOB FORSTÅ REGLERNE SÅ FÅR DU FLERE KRÆFTER TIL AT SØGE JOB FORSTÅ REGLERNE FOKUSER PÅ JOBBET Her har vi samlet de regler, du skal kende til for at kunne få dagpenge. Når du har læst folderen, er du klar klar

Læs mere

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud FEBRUAR 2015 løntilskud A-KASSE vikararbejd ansættelse dagpengeret Aktivering For dig under 30 uddannelse aktiveringsforløb virksomhedspraktik uddannelsestilbud jobplan beskæftigelsemulighed dagpenge befordringstilskud

Læs mere

Robotter fører til karrierenedtur og ledighed - UgebrevetA4.dk. NY ANALYSE OM DISRUPTION: Robotter fører til karrierenedtur og ledighed

Robotter fører til karrierenedtur og ledighed - UgebrevetA4.dk. NY ANALYSE OM DISRUPTION: Robotter fører til karrierenedtur og ledighed NY ANALYSE OM DISRUPTION: Robotter fører til karrierenedtur og ledighed Af Cecilie Agertoft Fredag den 12. januar 2018 Hvis dine arbejdsopgaver let kan klares af en robot eller en computer, har du større

Læs mere

De fleste kommer hurtigt i gang

De fleste kommer hurtigt i gang De fleste kommer hurtigt i gang skrevet af redaktionschef Anne Guldager - 22.09.2015 Ledigheden blandt nyuddannede er stigende, men en ny undersøgelse viser, at langt de fleste trods alt kommer hurtigt

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

HOLDBARHED Seniorer arbejder længere og nyder det Af Michael Torsdag den 26. januar 2017

HOLDBARHED Seniorer arbejder længere og nyder det Af Michael Torsdag den 26. januar 2017 HOLDBARHED Seniorer arbejder længere og nyder det Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 26. januar 2017 Del: Arbejdsmarkedet befolkes i hastigt stigende omfang af sunde, velfungerende og kompetente

Læs mere

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud JANUAR 2017 løntilskud A-KASSE vikararbejd ansættelse dagpengeret Aktivering For dig under 30 uddannelse aktiveringsforløb virksomhedspraktik uddannelsestilbud jobplan beskæftigelsemulighed dagpenge befordringstilskud

Læs mere

Myter og fakta om seniorer på arbejdsmarkedet

Myter og fakta om seniorer på arbejdsmarkedet Hold på seniormedarbejderne! Et par år ekstra gør en forskel. Det er Denne pjece om myter og fakta er budskabet i Beskæftigelsesministeriets udgivet op til konferencen Seniorer informations- og holdningskampagne

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel 4. marts 2009 J.nr.

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

Efterløn. En undersøgelse af hvordan ledere og virksomheder ser på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Efterløn. En undersøgelse af hvordan ledere og virksomheder ser på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Efterløn En undersøgelse af hvordan ledere og virksomheder ser på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Ledernes Hovedorganisation Juni 2003 Indhold Indhold... 2 Sammenfatning... 2 Brug af efterlønsordningen...

Læs mere

2/2018. Nordjylland. 45 års jubilæum på Tulip og i Fødevareforbundet. EFTERLØN ELLER EJ? Et ja og et nej til at blive i ordningen

2/2018. Nordjylland. 45 års jubilæum på Tulip og i Fødevareforbundet. EFTERLØN ELLER EJ? Et ja og et nej til at blive i ordningen 2/2018 Nordjylland 45 års jubilæum på Tulip og i Fødevareforbundet NNF EFTERLØN ELLER EJ? Et ja og et nej til at blive i ordningen Svend Eriks leder Jubilæum Løntilskud vs. jobrettet uddannelse hvad virker

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd Notat Til: Vedrørende: Det Lokale Beskæftigelsesråd Akutpakken Status på akutpakken Første del af notatet omfatter en generel orientering om akutpakken og dens indhold. Derefter følger en beskrivelse af

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet

Læs mere

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen.

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen. Forudsætning for dagpengereformen. Det følgende er en afskrift af P1 Orientering, fredag den 2. november 2012, kl. 16.09 17.00. Det konkrete indslag blev bragt 16.44, jf. DR s hjemmeside. Indslaget er

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

STOP HØJERE PENSIONSALDER

STOP HØJERE PENSIONSALDER STOP HØJERE PENSIONSALDER Foto: Weekend Images Inc.-iStoc GODT SENIORLIV TIL ALLE Et flertal i Folketinget har besluttet, at pensionsalderen skal sættes op, fordi vi bliver ældre i gennemsnit! Det betyder

Læs mere

Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018

Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018 Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018 Baggrund Fra 1. januar og frem til den 30. juni 2018 er det muligt at få udbetalt ens efterlønsopsparing skattefrit. Det vedtog Folketinget den 20. december

Læs mere

Skal du skifte fagforening?

Skal du skifte fagforening? Skal du skifte fagforening? Du kan spare rigtig mange penge ved at skifte til en såkaldt gul fagforening fra de traditionelle fagforbund. Af Sanne Fahnøe. 29. Juli 2012 03 Skift og spar - eller bliv og

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Hvad kan jeg få, hvis jeg mister mine dagpenge? Dagpengeretten udløber efter 2 år. Herefter kan nogle opnå ret til forlængede dagpenge.

Hvad kan jeg få, hvis jeg mister mine dagpenge? Dagpengeretten udløber efter 2 år. Herefter kan nogle opnå ret til forlængede dagpenge. Dagpengeretten udløber efter 2 år. Herefter kan nogle opnå ret til forlængede dagpenge. Hvad kan jeg få, hvis jeg mister mine dagpenge? Denne pjece giver et overblik over dine muligheder, hvis du ikke

Læs mere

Langtidsledigheden er næsten halveret

Langtidsledigheden er næsten halveret en er næsten halveret De sidste seks år har dansk økonomi nydt godt af en kraftig jobfremgang på arbejdsmarkedet. I løbet af den tid er antallet af langtidsledige næsten blevet halveret. Danmark har den

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

HK-medlemmer har flere muligheder

HK-medlemmer har flere muligheder Weidekampsgade 8 HK/Danmark +++ 2857 +++ 0900 København C 09 Det Og der er mange andre fordele vil tage lang tid at opremse alle de fordele, du automatisk får som medlem af HK. Du får medlemsblade og anden

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status til og med juli 2015 2. september 2015 1 Michel Klos jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13

Læs mere

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 16. december 2010 Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 1.220 arbejdsløse danskere ville i september måned have mistet deres dagpengeret, hvis de nye regler for en

Læs mere