ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?"

Transkript

1 ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen, Rambøll Grundvandskvalitet Møde 19. maj 2010

2

3 RESUMÉ Det øverste danske grundvand påvirkes af klorid fra kilder på jordoverfladen som f.eks. vejsaltning, atmosfærisk nedfald og landbrugsgødning. Det kræver flere fremtidige kemiske analyser af grundvandet af indikatorstoffer for at kunne afgøre mere præcis, hvor stor en rolle vejsaltningen spiller for forureningen af det øverste grundvand med klorid. Det vurderes, at klorid fra vejsaltning ikke udgør et større regionalt eller nationalt problem for grundvandskvaliteten i Danmark. Men saltningen kan lokalt forøge kloridindholdet væsentligt i trafikintensive områder, hvor der bruges meget vejsalt. Viden om aktuelle tab af salt fra vejene er sparsom. Der er et behov for feltundersøgelser i et større byområde for bedre at kunne vurdere vejsaltningens præcise effekter på grundvandet. INDLEDNING OG BAGGRUND I indlægget præsenteres resultater fra et udviklingsprojekt under den nationale grundvandskortlægning, som har vurderet de danske grundvandsmagasiners sårbarhed over for vejsalt. I marts 2010 blev undersøgelsen publiceret i en GEUS rapport (http://gk.geus.info/grundvandskortlaegning/udgivelser/rapporter.html). Undersøgelsen er foretaget af Geologisk Institut, Aarhus Universitet, Rambøll og GEUS på vegne af By- og Landskabsstyrelsen. Figur 1. Udbringning af salt på veje i fast form. Foto: Vejdirektoratet. Det er hovedsagelig klorid fra vejsaltet, som kan påvirke grundvandskvaliteten negativt. Grænseværdien for klorid i drikkevand er 250 mg/l og er overvejende fastsat af hensyn til smagen. Forurening af vores grundvand med klorid er kritisk, da en forurening i dag vil påvirke grundvandskvaliteten i mange år frem. Studier fra andre skandinaviske lande og Nordamerika viser også, at klorid fra vejsaltning langsomt kan påvirke grundvandskvaliteten negativt. På veje og fortove anvendes der store mængder vejsalt (natriumklorid) til glatførebekæmpelse (Figur 1). I Danmark startede glatførebekæmpelsen for alvor i 1960-erne, og der bruges nu gennemsnitligt ca tons vejsalt pr. år. Forbruget har en stigende tendens,

4 men der er også en betydelig variation i forbruget afhængig af vintervejret, og knap tons vejsalt forbruges i særlig hårde vintre (Figur 2). Figur 2. Totale leverancer af salt (natriumklorid) til stat, amter og kommuner opgjort for vintersæsoner 1966/67 til 2006/2007. Data leveret af Vejdirektoratet. En del af vejsaltet transporteres væk via kloakker og vandløb. Det er også velkendt, at vejsaltning kan påvirke vandmiljøet og vegetation langs veje negativt. I udlandet er der de seneste år registreret mange tilfælde af saltforurening af brønde og indvindingsboringer nær hovedveje og større byområder, som skyldes diffus kloridforurening fra veje. Forhøjet saltindhold i grundvand er også vidt udbredt i Danmark, og er hidtil altovervejende tolket som indtrængning af saltholdigt grundvand fra kyster og den dybere undergrund. Vejsaltning er dog også tidligere foreslået som kilden til forhøjet kloridindhold i grundvandet flere steder i landet. FORMÅL Det overordnede formål er at vurdere, om vejsalt fra glatførebekæmpelsen truer grundvandsressourcernes kvalitet regionalt og lokalt i Danmark. METODE Undersøgelsen er inddelt i 3 dele: 1. Udredning af egnede indikatorer til at adskille årsager til forhøjede kloridindhold i grundvand. 2. Analyse af de tidslige udviklinger i kloridindholdet i det danske grundvand i de seneste ca. 110 år. 3. Udvikling af et risikovurderingsværktøj i MIKE SHE til at vurdere risikoen for grundvandsforurening fra vejsaltning i Vestegnens Vandsamarbejde.

5 Undersøgelsen er baseret på analyse af følgende data: 1. Eksisterende grundvandskemiske data i JUPITER, 2. Nationale data angående det årlige forbrug af vejsalt hos Vejdirektoratet 3. Lokale data angående det historiske forbrug af vejsalt i Vestegnen på veje mv. RESULTATER OG DISKUSSION Den største andel af grundvand med et højt kloridindhold findes i det øverste grundvand med et gradvis fald til ca. 80 meter under terræn (figur 3). Dette indikerer, at den primære kilde til klorid i grundvandet fra ca meter under terræn findes ved jordoverfladen. Samtidig ses en stigning i den procentvise andel af høje klorid koncentrationer fra 90 til >100 meter under terræn. Dette indikerer, at den primære kilde til klorid i de dybere vandførende lag findes i det underliggende grundvand med endnu højere kloridindhold. Dybdemæssig fordeling af det gennemsnitlige kloridindhold Alle typer data, alle år Antal data= % 20% 40% 60% 80% 100% Dybde unter terræn >100 Dybde under terræn > <= 30 mg/l klorid mg/l klorid mg/l klorid mg/l klorid mg/l klorid > 600 mg/l klorid Figur 3. Dybdemæssig fordeling (m.u.t. til toppen af indtag) af det gennemsnitlige kloridindhold (mg/l) i grundvandsboringer inddelt i 6 koncentrationsintervaller fra i alt boringer (indtag). Antallet af indtag i hvert koncentrations- og dybdeinterval er angivet. Baseret på dataudtræk fra JUPITER d. 7. oktober Analysen af mulighederne for at adskille kloridkilder ved kemiske indikatorer viser, at især udviklingen i klorid-bromidforholdet i grundvand er en god indikator på årsagen til forhøjet kloridindhold (Figur 4). Det anbefales derfor, at analysere for bromid i grundvandet i undersøgelser, hvor risikoen for grundvandsforurening med vejsalt ønskes undersøgt. Dette er f.eks. relevant i forbindelse med etablering af nye undersøgelsesboringer i den nationale grundvandskortlægning og i det nationale grundvandsovervågningsprogram.

6 Figur 4. Forholdet mellem klorid og bromid (mg/l mod mg/l) i dansk grundvand (udtræk fra JUPITER fra ) vist som funktion af hhv. kloridkoncentrationen og dybden til bunden af filteret. Desuden er vist forholdet i regnvand, havvand og vakuumsalt, hvor data er baseret på et litteraturstudie (Kristiansen m.fl., 2009). En række andre stoffer, isotoper og forhold mellem grundstoffer i grundvandet kan også være brugbare indikatorer. Herunder er grundvandets ionbytning (forholdet mellem natrium og klorid) en god indikator på ændret kloridpåvirkning af grundvandet. Ionbytningen viser f.eks., at det øvre grundvand fra 0-80 m u.t., sandsynligvis påvirkes af forøget kloridtilførsel, pga. ofte omvendt ionbyttet grundvand (Figur 5). Omvendt ionbytning i grundvandet skyldes indtrængning af kloridholdigt vand i et mere fersk grundvandssediment. Analysen viser ikke, hvorvidt den forøgede kloridpåvirkning fra jordoverfladen skyldes atmosfæriske salte, vejsaltning, depoter af vejsalt, lossepladser, landbrugsgødning, utætte kloakker og septiktanke. Figur 5. Geografisk og dybdemæssig (m u.t. til toppen af indtag) fordeling af omvendt ionbyttet grundvand (natrium-kloridforhold <0,75) i grundvandsboringer. Baseret på seneste analyser af dataudtræk fra JUPITER d. 7. oktober 2008.

7 Gennemgang af ca boringer med bromidanalyser fra hele landet indikerer, at omkring 75 af disse kan være påvirket af vejsaltning (klorid-bromidforhold >550 og omvendt ionbytning), men at kun ca. 30 af disse har mere end 125 mg klorid pr. liter (figur 6). Analysen bygger dog på et sparsomt datagrundlag, med en dårlig datadækning på landsplan og i tiden. Et øget antal bromidanalyser vil kunne give et stærkere værktøj til vurdering af vejsaltningens aktuelle påvirkning af grundvandsressourcen. Figur 6. Geografisk fordeling af klorid-bromidforholdet i omvendt ionbyttet grundvand baseret på seneste analyser fra 289 boringer. Klorid-bromidforhold > 550 bruges som en indikator for vejsaltpåvirkning, mens et klorid-bromidforhold < 550 bruges som en indikator for havvandspåvirkning. Punkter med Cl/Br > 550 er afbilledet øverst. Baseret på dataudtræk fra JUPITER d. 7. oktober Viden om det aktuelle tab af salt fra vejene, som siver ned til grundvandet, er meget begrænset, og modelberegninger i undersøgelsen er derfor baseret på antagelser. Under Københavns Vestegnskommuner regnes der i undersøgelsen med, at 15 % af vejsaltet tabes til grundvandet (figur 6). Det vil resultere i, at kloridindholdet i grundvandet vil stige med mg/l over baggrundsniveauet i løbet af år. Lokalt vil grundvandets kloridindhold dog kunne forøges med op til 125 mg/l som følge af vejsaltningen. Fordobles tabet af vejsalt til 30 %, fordobles det resulterende kloridindhold.

8 Vestegnens Vandsarbejde Frederiksberg Kommune Drikkevandskriteriet Koncentration [mg/l] Tab til grundvandsressource [%] Figur 6. Simpel massebalance til vurdering af størrelsesordenen af forventede kloridkoncentrationer i grundvandet forårsaget af vejsaltning. Beregningen for Frederiksberg er foretaget på grundlag af data fra Hjuler, m.fl. (2007). Modelberegninger i projektet viser, at det i Storkøbenhavn vil tage år, før den fulde effekt på grundvandet af en forurening med vejsalt fra en større vej vil slå igennem. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Resultaterne viser, at det øverste danske grundvand påvirkes af klorid fra kilder på jordoverfladen som f.eks. vejsaltning, atmosfærisk nedfald og landbrugsgødning. Præcis identifikation af kilderne kræver flere fremtidige kemiske analyser af grundvandet af indikatorstoffer. Det anbefales ligeledes, at der i den nationale grundvandskortlægning, i forbindelse med kortlægning i urbaniserede områder, inddrages en vurdering af grundvandsressourcens påvirkning fra vejsaltning. Udpegning af eventuelt kritiske vejstrækninger med den største risiko for grundvandsforurening vil være hensigtsmæssigt, i forhold til at beskytte grundvandet mod vejsaltsforurening. Dette arbejde kan foregå ved hjælp af et risikovurderingsværktøj baseret på en grundvandsmodel, hvorved vejstrækninger som har særlig risiko for at forurene vandforsyningsboringer, kan udpeges. Der er behov for feltundersøgelser i et større byområde for bedre at kunne vurdere vejsaltningens præcise effekter på grundvandet. REFERENCER Hjuler, H., Wernberg, T., Bering, J.B., & Ramsey, L Vurdering af risikoen for kloridpåvirkning af grundvandet, Frederiksberg kommune - samt en vurdering af udviklingen i grundvandet i forhold til drikkevandsproduktionen. Watertech. 41 sider. Kristiansen, S.M., Christensen, F.D. & Hansen, B., Vurdering af danske grundvandsmagasiners sårbarhed overfor vejsalt. Særudgivelse fra GEUS, 107 pp. (http://gk.geus.info/grundvandskortlaegning/udgivelser/rapporter.html).

Er vejsalt en trussel for grundvandet?

Er vejsalt en trussel for grundvandet? Er vejsalt en trussel for grundvandet? Birgitte Hansen, GEUS Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Flemming Damgaard Christensen, Rambøll De Nationale Geologiske Undersøgelser

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

Vurdering af danske grundvandsmagasiners sårbarhed overfor vejsalt

Vurdering af danske grundvandsmagasiners sårbarhed overfor vejsalt Vurdering af danske grundvandsmagasiners sårbarhed overfor vejsalt Søren Munch Kristiansen, Flemming Damgaard Christensen og Birgitte Hansen DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND

Læs mere

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR (nedsivning) i grundvandsdannende oplande

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR (nedsivning) i grundvandsdannende oplande Bilag 3 Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR (nedsivning) i grundvandsdannende oplande Sammenfatning af konklusioner fra undersøgelser og modelberegninger udført af Rambøll /1/

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning Foto: Vesterled Vandværk, Brøndby Rambøll: Brøndby Kommune: Vest Vand Service: Liselotte Clausen,

Læs mere

INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDS- OVERVÅGNING 2013

INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDS- OVERVÅGNING 2013 NOVEMBER 2014 VANDSAMARBEJDE AALBORG INDSATSOMRÅDE HAMMER BAKKER GRUNDVANDS- OVERVÅGNING 2013 ENDELIG RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET

NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET BAGGRUND FOR PROJEKTET I GLADSAXE KOMMUNE I Gladsaxe Kommune har der været stor interesse for at nedsive regnvand lokalt, da borgerne er blevet belønnet

Læs mere

Salt og andre forekommende stoffer

Salt og andre forekommende stoffer Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning

Læs mere

Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten

Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk Lærke Thorling & Tommy Dalgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Risiko for forurening af grundvandet ved vejsaltning

Risiko for forurening af grundvandet ved vejsaltning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 03, 2015 Risiko for forurening af grundvandet ved vejsaltning Birch, Heidi; Andreasen, Frank; Munch Kristiansen, Søren Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

VANDKREDSLØBET. Vandbalance

VANDKREDSLØBET. Vandbalance VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad

Læs mere

London, 1850-erne Snow og smittespredning af kolera. www.hst.aau.dk INSTITUT FOR MEDICIN OG SUNDHEDSTEKNOLOGI

London, 1850-erne Snow og smittespredning af kolera. www.hst.aau.dk INSTITUT FOR MEDICIN OG SUNDHEDSTEKNOLOGI Flourid i drikkevand og tandskader - muligheder for forskning i danske registre om miljø og sundhed Henrik Bøggild Ledende embedslæge, phd, lektor Embedslægerne Nordjylland og Aalborg Universitet ATV møde,

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR i grundvandsdannende oplande Projekt under Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuner Liselotte Ludvigsen,

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech, Jesper Bruhn Nielsen og Jan Kürstein, NIRAS, Niels Henrik Spliid, Århus Universitet. ATV Vintermøde

Læs mere

Miljøvurdering af håndtering af regnvand fra befæstede arealer

Miljøvurdering af håndtering af regnvand fra befæstede arealer Miljøvurdering af håndtering af regnvand fra befæstede arealer Byens Gulv 28. januar 2015 Claus Frydenlund Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling Kvalitet af vand fra befæstede arealer Forskellige rensemetoder

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

Uorganiske sporstoffer

Uorganiske sporstoffer Uorganiske sporstoffer Grundvandsovervågning Ved udgangen af 999 var der ca. 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning og analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden 993 til 999 er mere end

Læs mere

GRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand

GRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand GRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Birgitte Hansen (GEUS), 28. maj 2015.

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan

Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan Jörg Schullehner 1,2,3 & Nanna Linn Jensen 1,4 1 Geological Survey of Denmark and Greenland 2 Institute of Public Health, Aarhus University

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

Grundvandet på Orø en sårbar ressource

Grundvandet på Orø en sårbar ressource Grundvandet på Orø en sårbar ressource Derfor skal vi beskytte grundvandet Grundvandet på Orø er en værdifuld drikkevandsressource. Men den er sårbar over for forurening. Drikkevandsforsyningen skal bygge

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af overfladevand i Frederiksberg Kommune

Retningslinjer for nedsivning af overfladevand i Frederiksberg Kommune Retningslinjer for nedsivning af overfladevand i Frederiksberg Kommune Formålet med udarbejde retningslinjer for nedsivning af overfladevand er, at sikre ensartede ansøgninger, hvor sagen er fuldt belyst,

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Mette Christophersen, projektleder i Jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark De fire forureningskilder i Grindsted der har

Læs mere

Miljøstyrelsen Strandgade 29 1002 København K. Vedr. supplerende spørgsmål ang. Collstrop i Horsens

Miljøstyrelsen Strandgade 29 1002 København K. Vedr. supplerende spørgsmål ang. Collstrop i Horsens Regionshuset Horsens Miljøstyrelsen Strandgade 29 1002 København K Jord og Råstoffer Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Tel. +45 8728 5199 www.jordmidt.dk Vedr. supplerende spørgsmål ang. Collstrop i

Læs mere

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

Glatførebekæmpelse miljø og økonomi

Glatførebekæmpelse miljø og økonomi Glatførebekæmpelse miljø og økonomi - selv om det bliver varmere, skal vi stadig kunne fjerne is fra vejen ATV Vintermøde 2015 Fagsession 3 Klimatilpasning Claus Frydenlund Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling

Læs mere

Forsyning Helsingør Vand A/S

Forsyning Helsingør Vand A/S Forsyning Helsingør Vand A/S Hellebæk Vandværk R I S I K O V U R D E R I N G I F O R H O L D T I L G A M L E D E P O T P Å S K I B S T R U P December 2015 383265-15_v1_Risikovurdering_Skibstrup notat.docx

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker November 2010 Miljøsekretariatet Vandgruppen Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby,

Læs mere

Sundhedseffekter ved nitrat i drikkevandet

Sundhedseffekter ved nitrat i drikkevandet Sundhedseffekter ved nitrat i drikkevandet Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS PhD studerende Jörg Schullehner, GEUS/AU & Professor Torben Sigsgaard, AU Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

ATV møde om boringer 6. november 2012

ATV møde om boringer 6. november 2012 ATV møde om boringer 6. november 2012 Miljøboringer - en trussel mod grundvandet? Claus Frydenlund, akademiingeniør Gladsaxe Kommunes miljøafdeling Hvorfor interesserer sig for miljøboringer? Kort præsentation

Læs mere

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Workshop, 4. november 2011; Videncentret for Landbrug, Skejby Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed: Birgitte Hansen, seniorforsker De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

APPENDIX G KVANTITATIV VURDERING AF 20 DANSKE GRUNDVANDSFOREKOMSTER

APPENDIX G KVANTITATIV VURDERING AF 20 DANSKE GRUNDVANDSFOREKOMSTER APPENDIX G KVANTITATIV VURDERING AF 20 DANSKE GRUNDVANDSFOREKOMSTER Kvantitativ vurdering af de danske grundvandsforekomster. I det følgende præsenteres en gennemgang af 20 af de 402 danske grundvandforekomster

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede

Læs mere

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen

Læs mere

Grundvandskortlægninger i Vejen Kommune. Teknik og Miljø. Dan Møller

Grundvandskortlægninger i Vejen Kommune. Teknik og Miljø. Dan Møller Grundvandskortlægninger i Vejen Kommune Indsatsområder i Klelund-Bække området Udfordringer Meget store arealer er udpeget som indsatsområder, både indenfor indvindingsoplande til vandværker og i OSD Vi

Læs mere

Jod i drikkevand og anbefalet daglig indtag

Jod i drikkevand og anbefalet daglig indtag 14. April 2015 Jod i drikkevand og anbefalet daglig indtag Søren Munch Kristiansen Institut for Geoscience Aarhus Universitet ATV-møde 14. april 2015 Med en masse hjælp fra: Birgitte Hansen, GEUS Denitza

Læs mere

Frederiksberg Kommune Kulturdirektoratet Rådhuset 2000 Frederiksberg

Frederiksberg Kommune Kulturdirektoratet Rådhuset 2000 Frederiksberg Frederiksberg Kommune Kulturdirektoratet Rådhuset 2000 Frederiksberg Vedr.: Tilladelse til tilslutning af drænvand fra kunststofbaner, matr. nr. 29 be, Jens Jessens Vej 22, Frederiksberg, til offentlig

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Hvis du vil teste en idé

Hvis du vil teste en idé KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Overvejelser omkring nedsivning af bl.a. vejvand

Overvejelser omkring nedsivning af bl.a. vejvand Overvejelser omkring nedsivning af bl.a. vejvand Lovgrundlag, grundvandsbeskyttelse og retningslinjer Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Lidt provokerende kan man sige om nedsivning, at vi nu begynder at

Læs mere

Vandkredsløbet og håndtering af sekundavand muligheder og begrænsninger

Vandkredsløbet og håndtering af sekundavand muligheder og begrænsninger Vandkredsløbet og håndtering af sekundavand muligheder og begrænsninger Anvendelse af sekundavand Industrielle symbioser (vand) Ref.: GEUS 1 Hvorfor skal vi arbejde på hele vandets kredsløb? Fordi vi skal

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

BRUG AF TUNGMETALHOLDIGE PESTICIDER I FRUGTPLANTAGEN GULDBORGHAVE

BRUG AF TUNGMETALHOLDIGE PESTICIDER I FRUGTPLANTAGEN GULDBORGHAVE BRUG AF TUNGMETALHOLDIGE PESTICIDER I FRUGTPLANTAGEN GULDBORGHAVE Cand.pharm. Abelone Christensen Skude & Jacobsen A/S ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Nedsivningstilladelser - Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi giver tilladelser - Eksempler på krav og udfordringer.

Nedsivningstilladelser - Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi giver tilladelser - Eksempler på krav og udfordringer. Nedsivningstilladelser - Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi giver tilladelser - Eksempler på krav og udfordringer. Tværfaglig spildevandsplanlægning ENVINA 02. juni 2015 Claus Frydenlund Gladsaxe

Læs mere

Overvejelser omkring nedsivning af vej- og tagvand

Overvejelser omkring nedsivning af vej- og tagvand Overvejelser omkring nedsivning af vej- og tagvand Lovgrundlag, grundvandsbeskyttelse og retningslinjer Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Lidt provokerende kan man sige om nedsivning, at vi nu begynder

Læs mere

Tømiddelgruppen. Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram

Tømiddelgruppen. Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram Tømiddelgruppen Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram Agenda Baggrund Forskning Viden Praksis SIDE 2 SIDE 3 www.vejregler.dk Oversigt Håndbog for drift af veje og stier, juli 2003 Vejregel for Tømidler, sand

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data

Læs mere

Notat om VVM-screening af to undersøgelsesboringer. 1. Projektbeskrivelse

Notat om VVM-screening af to undersøgelsesboringer. 1. Projektbeskrivelse Notat om VVM-screening af to undersøgelsesboringer 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Dansk Miljørådgivning for OM To undersøgelsesboringer til ca. 30 meter under terræn I vejareal på Tranevej

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 10-02-2009 Dato: 20-01-2009 Sag nr.: KB 29 Sagsbehandler: Bolette Dorrit Jensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version Gentofte og Lyngby-Taarbæk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Resume af teknisk version 1. FORORD I store dele af Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner indvinder vi drikkevand af høj kvalitet. Vandindvinding

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for By- og Landskabsstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 31. oktober 2007 Emne:

Læs mere

KATRINEDAL VAND- VÆRK

KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VANDVÆRK Forsidefoto: Silkeborg Kommune /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 2 Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 Råvand 5 Rentvand 5 Vandbehandling

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde.

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde. Bilag 2 Barrit Stationsby vandværk Barrit Stationsby Vandværk indvinder knap 13.000 m³ årligt. Indvindingen har været svagt stigende de sidste 10 år, men dog faldende i 2009 og 2010 og stigende igen i

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Pesticider i grundvand. Nina Tuxen

Pesticider i grundvand. Nina Tuxen Pesticider i grundvand Nina Tuxen Tilbage Fund i grundvand Stoffer Punktkilder Prøv lykken 100 100 100 100 200 200 200 200 300 300 300 300 400 400 400 400 Fund i grundvand 100 Hvilken kemisk årsag er hyppigst

Læs mere

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 794 forbrugere med rent vand.

Vandværket er et A.m.b.a. og forsyner 794 forbrugere med rent vand. Bremdal Vandværk Indvindingstilladelse Bremdal Vandværk er beliggende på Fjordvejen 28b, 7600 Struer og har en pr. februar 2000 samt tillæg af november 2010 en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år. Denne

Læs mere

BILAG 2: INDSATSKATALOG KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE OG HERLEV KOMMUNE TO AF KØBENHAVNS ENERGIS KILDEPLADSER UNDER VÆRKET VED ISLEVBRO

BILAG 2: INDSATSKATALOG KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE OG HERLEV KOMMUNE TO AF KØBENHAVNS ENERGIS KILDEPLADSER UNDER VÆRKET VED ISLEVBRO KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE OG HERLEV KOMMUNE Fedt mose Tipperup å Smør mose Kags å Gynge mose Utterslev mose Kags mose INDSATSPLAN FOR OPLANDET TIL KILDEPLADS XIII OG KILDEPLADS XIV TO AF KØBENHAVNS

Læs mere

Lossepladser og vandressourcer

Lossepladser og vandressourcer BETYDNINGEN AF GRUNDVANDSOVERFLADEVANDS- INTERAKTION FOR VANDKVALITETEN I ET VANDLØB BELIGGENDE NEDSTRØMS FOR RISBY LOSSEPLADS PhD studerende Nanna Isbak Thomsen1 PhD studerende Nemanja Milosevic1 Civilingeniør

Læs mere

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde:

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde: Grejs Vandværk Indvindingsopland: ca. 90 ha Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha Arealanvendelse: primært landbrug V1 og V2 kortlagte grunde: ingen i oplandene Gms. pot. nitrat udvask. i GVD: 125 mg/l

Læs mere

FORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYT- TELSE FOR MIDTLOLLAND

FORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYT- TELSE FOR MIDTLOLLAND FORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYT- TELSE FOR MIDTLOLLAND APRIL 2016 Revision 2 Dato April 2015 Udarbejdet af Lolland Kommune Politisk behandling: Udkast til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav.

Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav. Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav. Overskridelser på Hovedbestanddele Tabel 1 viser antallet af analyser fra vandværksboringer med overskridelser på drikkevandskriterierne for perioden

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ. ETAPE 2 INDHOLD. 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Resumé omfang af ansøgning 3 1.2 Byggeriet 4

NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ. ETAPE 2 INDHOLD. 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Resumé omfang af ansøgning 3 1.2 Byggeriet 4 DANICA EJENDOMME NYT BYGGERI PÅ KANALVEJ. ETAPE 2 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk GRUNDVANDSHÅNDTERING OG KONTROL I ANLÆGSFASEN ANSØGNING

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere