Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant"

Transkript

1 Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Af Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KVL og Jens Jacob Knudsen, Vej og Park, Københavns Kommune Vejsalt forbedrer fremkommeligheden på det danske vejnet, men det er også velkendt at forbruget af vejsalt fører en række miljømæssige og æstetiske problemer med sig, bl.a. ved at skade træer og andre planter samt jorden som vækstmiljø. Et forskningsprojekt har samlet erfaringer fra 2 vejstrækninger i Københavns Kommune. Formålet med nærværende projekt var at afdække effekterne af udkørt vejsalt på Lyngbyvejen og Nørre Allé på de tilstødende midter- og siderabatanlæg. Disse veje blev valgt dels fordi de repræsenterede veje med megen trafik og dels fordi vejene, som vigtige indfaldsveje, har stor betydning for hvorledes Københavns kommune præsenterer sig. I projektet ønskede vi specifikt at belyse betydningen af hævede plantebede, men også hvad afstanden til vejkanten betød og hvorledes forskellige opstillinger af saltværn virkede. I Københavns Kommunes vintertjeneste benyttes vejsalt (NaCl) til glatførebekæmpelse. Sådan har det været siden 1970èrne, men Københavns Kommune har også et mål om at glatførebekæmpelsen skal være så skånsom som muligt overfor miljøet. Som et led i glatførebekæmpelsen og optimeringen af vækstbetingelserne for gadetræer iværksatte Københavns Kommune i 1999 et vejsaltprojekt over 3 år sammen med Skov & Landskab. Fra tidligere undersøgelser har det stået klart, at afstanden til vejkanten i almindelige rabatter har stor betydning for hvor meget vejsalt, der af den ene eller anden grund uhensigtsmæssigt havner der. Plantning af et træ blot et par meter længere væk fra vejkanten kan have stor betydning for træets trivsel og overlevelseschance. Det er også kendt, at saltværns effekt afhænger af saltværnstypen og af de konkrete lokalitetsmæssige forhold. Navnlig keglebeskyttelsen synes at være håbløs, idet denne beskyttelsestype i stedet for at beskytte træet snarere leder salt direkte ned i rodsystemet. Nørre Allé Lyngbyvejen Fælledpark Friluftsbad Midterrabat Siderabat Midterrabat 2000/ / ) / ) 10 2 Gns ). Lav rabat. 2) Ombygget hævet rabat. Tabel 1. Tilførsel af vejsalt (Na+Cl) i nedbør (+sprøjt) til arealer uden saltværn på Nørre Allé, Lyngbyvejen og referencearealer i Fælledparken (g/m 2 ). (Måleperioden ca. 1 dec. til 1 juni). Instrumenter og målinger Der er i projektet benyttet en række instrumenter til at belyse denne vejsaltsproblematik. Der har bl.a. været opstillet en række nedbørstragte tværs over rabatterne til at indsamle prøver af nedbør og sprøjt fra vejbanerne. Desuden har der været monteret jordvandssonder i jorden, som i vinterperioden løbende har indsamlet jordvæske fra rabatjordene. I jorden har der også været nedsat TDR-stænger og temperatursonder for at følge henholdsvis jordfugtigheden og jordtemperaturen. Disse målinger har hjulpet med til at tolke effekterne af vejsaltet på rabatterne. Lokaliteterne På Nørre Allé var både midterrabatten og siderabatten inddraget i undersøgelsen. Midterrabatten har i hele forsøgsperioden været en hævet rabattype med et oprundet profil (Se foto 1). Siderabatten har derimod været en normal siderabat med forholdsvis store plantekummer etableret med en hævet granitstenskant. Siderabatten har til tider været udsat for indløb af sne og sjap fra en bagvedliggende cykelsti Stads- og havneingeniøren

2 På Lyngbyvejen (100 m nord for Vibenhus runddel) var det kun midterrabatten der blev undersøgt, men midterrabatten ændrede profil fra i 2001/2002 at været en normal lav midterrabat til i 2002/2003 til at være en stærkt forhøjet midterrabat med et oprundet profil. Se foto 2 og skitse 1. Buskadset i Fælledparken og friluftsbadet tæt ved Nørre Allé blev i det meste af forsøgsperioden anvendt som referencearealer. Hvad betød rabattypen? Tilførslen af vejsalt fordelte sig meget forskelligt i de tre vintersæsoner. Vintersæsonerne 2001/2002 og 2002/2003 karakteriseredes begge af to (dec./jan. og feb.) saltningsperioder med stor spredning til rabatarealerne, afbrudt af perioder med en meget begrænset spredning. Situationen i 2000/2001 var mest kritisk, fordi en meget sen og betydelig spredning af salt foregik i slutningen af marts, hvor træerne allerede havde en betydelig rodaktivitet. Normalt fører en sen spredning også til en større risiko for at vejsaltet ikke når at blive udvasket fra jordsøjlen, inden den egentlige vækstsæson for alvor starter. Den årlige tilførsel af vejsalt til rabatterne varierede i de tre vintersæsoner (tabel 1). Klart den største tilførsel foregik til siderabatten i 2002/2003, men denne meget store tilførsel var tydeligt forbundet med ét enkelt tilfælde med snerydning på den bagvedliggende cykelsti. Dette er naturligvis en risiko, der må tages højde for ved siderabatter, men lades dette»uheld«ude af betragtning, så har der ikke været den store forskel på salttilførslen til Nørre Allé s midter- og siderabat. Disse tal tyder således Foto 1. Forsøgslokaliteten på Nørre Allé anno Bemærk det hævede midterprofil. Det oprundede profil havde en maksimal højde på 0,60 m og en bredde på 4,00 m. ikke på at salttilførslen på den hævede midterrabat på Nørre Allé er mindre end på siderabatten, men tallene siger på den anden side heller intet om hvad tilførslen ville havde været, hvis rabatten havde været i normal højde. På Lyngbyvejen har forskellene også været store imellem vintersæsonerne, men her var forskellen relateret til ombygningen af rabatten. Det tegner derfor til, at den hævede rabat her yder en væsentlig bedre beskyttelse mod salttilførslen end den tidligere lavere og»normale«rabat. På Nørre Allé øgedes saltbelastningen fra 2001/2002 til 2002/2003 med ca. 3 %. Antages denne udvikling også at gælde for Lyngbyvejen, kan reduktionen i saltbelastning, der skyldes etableringen af den høje rabat, beregnes til lidt under 80 %. I forhold til Friluftsbadet, er salttilførslen på midter- og siderabatten på Nørre Allé henholdsvis 75 og 110 gange så stor. På Lyngbyvejen er salttilførslen i 2002/2003»kun«18 gange så stor. Selv buskadset langs Nørre Allé påvirkes af vejsaltningen med tilførsler, der er 2,5 gange højere end i friluftsbadet. Salttilførslerne skal ses på baggrund af årlige saltdoseringer på 1-2 kg vejsalt pr. m 2 vej (se foto 3 og 4) og årlige havsalttilførsler på Østsjælland på 2-3 g/m 2. På denne baggrund er målingerne selv i buskadset (5 g/m 2 i et halvt år) og i friluftsbadet (2 g/m 2 i et halvt år) forhøjede i forhold til det naturlige niveau. Vejsalt skader vej- og gadetræerne primært gennem rodoptagelse. Derfor er det vigtigt, at fokusere på koncentra- Foto 2. Den oprundede midterrabat på Lyngbyvejen efter anlæg, forår Det oprundede profil havde en maksimal højde på 0,8 m og en bredde på 6,7 m. Figur 1. Gennemsnitlige saltkoncentrationerne (mg/l) i jordvæsken på Nørre Allé, Lyngbyvejen og Fælledparken. Uden saltværn. På Lyngbyvejen blev midterrabatten efter sæsonen 2001/02 ombygget til en hævet midterrabat med et oprundet profil. 25 Stads- og havneingeniøren

3 Figur 2. Årlig tilførsel og gennemsnitlige saltkoncentrationer (Na + Cl) i en»normal«ikke hævet midterrabat på en Ravsnæsvej i Birkerød. Fra en undersøgelse ( ) i Frederiksborg Amt med fokus på saltværn og afstand til vejkant nerne i jordvæsken efter bygningen af den hævede midterrabat (figur 1). Selvom trafikken og saltspredningen ikke er helt ens på de to veje, så peger de meget lavere koncentrationer i den nye hævede midterrabat på Lyngbyvejen på, at rabatkonstruktionen her er væsentlig mere effektiv overfor forøgede saltkoncentrationer i jordvæsken end konstruktionen på Nørre Allé. Hvad betød afstanden til vejkanten? Hvor langt der er fra et givent punkt i en rabat til vejkanten betyder overordentligt meget for saltmængden og koncentrationen i jordvæsken. Dette forhold viste sig særlig tydeligt i en tidligere tionen af salt i jordvæsken, når træernes stresssituation skal bedømmes. Det er derfor med stor bekymring, at denne undersøgelse også har vist, at saltkoncentrationerne generelt stiger hen imod sommerperioden, hvor træernes vækst for alvor går i gang. Årsagen er den øgede fordampning der fjerner vandet og lader saltet tilbage, men også at saltet kun delvist vaskes ud af rabatjordene før vækstperioden starter. Dette efterlader ingen tvivl: Sommerperioden er perioden hvor stress fra vejsalt er størst. Statistisk set var der ingen forskel på saltkoncentrationen i jordvæsken på midter- og siderabatten på Nørre Allé. Saltkoncentrationerne i Nørre Allés rabatter var derimod begge meget højere end i Fælledparken. På Lyngbyvejen mere end halveredes saltkoncentratioundersøgelse på Ravnsnæsvej i Birkerød (Figur 2). På midterrabatten på Nørre Allé faldt tilførslen af salt over de tre år i gennemsnit fra 158 g/m 2 en meter fra vejkanten til 105 g/m 2 to meter fra vejkanten centralt i rabatten. På siderabatten var de tilsvarende gennemsnitlige salttilførsler næsten ens som følge af det førnævnte ene uheld, hvor store mængder sne og sjap med salt blev ryddet fra den bagvedliggende cykelsti ind i siderabatten. Uden dette uheld var der også et klart fald i salttilførslen på siderabatten væk fra kørebanen. På Nørre Allé var salttilførslerne en smule mindre 1 m fra kørebanen og en smule større 2 m fra kørebanen end på Ravnsnæsvej (figur 2). Forskellen skyldes nok en kombination af forskelle i rabatopbygning og mængden af den spredte vejsalt. På Ravnsnæsvej er midterrabatten lav, men til gengæld meget bred. Faktisk er der fra»2 m punktet næsten 5 m over til den modsatte side af rabatten. Midterrabatten på Nørre Allé er derimod helt symmetrisk, hvorfor der her kan forventes større mængder tilført salt fra begge vejbaner. Måske er spredningen af vejsalt også større på den meget mere befærdede Nørre Allé, og under alle omstændigheder er potentialet, for at sprøjt fra vejen når ind i tilstødende rabatter større her end på Ravnsnæsvej. Det er nærliggende at tolke hævningen af Nørre Allés midterrabat som årsagen til den klart mindre salttilførsel tæt ved midterrabattens vejkant end på Ravnsnæsvej. På Nørre Allés midterrabat var gennemsnitskoncentrationen af vejsalt i jordvæsken 1 og 2 m fra vejkanten henholdsvis 562 og 192 mg/l. Dette svarer i Figur 3. Tilførsel af vejsalt (Na + Cl) og koncentration af vejsalt i jordvæsken i midterrabatten på Lyngbyvejen i vinteren 2002/2003. Figur 4. Virkning af saltværn på Nørre Allé. A. Tilførsel af vejsalt (Na+Cl) til side- og midterrabat med og uden saltværn. B. Koncentration af vejsalt (Na+Cl) i jordvæsken i side- og midterrabat med og uden saltværn. Kort saltværn strækker sig 3m på hver side af træerne, mens langt saltværn er et saltværn, der er ikke er brudt mellem træerne Stads- og havneingeniøren

4 Skitse 1. Tværsnit af midterrabat på Lyngbyvejen. niveau godt til resultaterne fra Ravnsnæsvej. Årsagen til at Nørre Allé med en mindre salttilførsel kan fremvise højere koncentrationer i jordvæsken må alene tillægges en langt større fordampning, som følge af at den hævede midterrabat er varmere og er mere udsat for blæst end den normale midterrabat på Ravnsnæsvej På Lyngbyvejen faldt tilførsel og koncentration også generelt fra vejkant mod centrum af rabatten (figur 3), men i modsætning til Ravnsnæsvej og Nørre Allé var der en markant stigning centralt i midterrabatten. Det er kendt at træer effektivt filtrerer luften for støv, partikler og vand og ved nærmere eftersyn blev det konstateret, at måleren centralt i midterrabatten var placeres lige i træets dryplinien (dette er også et eksempel på at bytræers filtrering af luften, som i mange tilfælde anføres som positivt, i virkeligheden slet ikke er en fjernelse af urenheder, men som her blot en viderekanalisering til jorden med mulighed for opståen af andre typer skader). Væk fra 27 Stads- og havneingeniøren

5 træet ville tilførslen nok snarere have fulgt tendensen fra de andre målepunkter med en betydeligt lavere værdi i nærheden af g/m 2. Under alle omstændigheder synes tilførslen at være klart reduceret, når der sammenlignes med både Ravnsnæsvej og Nørre Allé. Koncentrationerne i jordvæsken (figur 3) har heller ikke et helt så regelret forløb som dem på Ravnsnæsvej (figur 2). Årsagen hertil består formodentlig i en ujævn saltnedsivning i jorden og horisontal afstrømning i det oprundede rabatprofil i en ny rabatjord, der endnu ikke havde sat sig. Sikkert er det dog, at den hævede rabattype på Lyngbyvejen fremviser koncentrationer i jordvæsken, der er meget lavere end både på Ravnsnæsvej og Nørre Allé, et forhold som den noget mere sandede jord på Lyngbyvejen også har fremmet. Overordnet set hersker der ikke tvivl om at afstanden til vejkanten betyder overordentlig meget for tilførslen af vejsalt og koncentrationen af vejsalt i jordvæsken i rabatter, men tilsyneladende kan hævede rabatter alt afhængig af konstruktionen bidrage væsentligt til at reducere den negative påvirkning af vejsalt. Hvad betød saltværnene? Saltværn reducerer tilførslen af vejsalt til både midterrabatter og siderabatter. Omtrent 2/3 af det vejsalt, der tilføres Nørre Allé s midterrabat, opfanges af saltværnene (figur 4). Umiddelbart ser det ud som om, at saltværnene har større virkning i siderabatten, men en Figur 5. Middelkoncentrationen af vejsalt (Na +Cl) (mg/l) i jordvæsken i vinteren 1999/2000 på Kongevejen i Holte. stor del af salttilførslen stammer fra det omtalte uheld med snerydning bagfra på cykelstien. Saltværnene reducerer helt tilsvarende saltkoncentrationerne i rabatterne med omtrent 2/3. Derimod synes virkningen af at lave fortsættelige saltværn (lang i figur 4) til at overse. Der synes absolut ikke at være nogen gavnlig effekt heraf sålænge de»korte«saltværn er så lange som på Nørre Allé (går 3 m ud på hver side af træet). I en lignende undersøgelse på Kongevejen i Holte (figur 5) blev der også konstateret en god effekt af opstilling af saltværn. Her reducerede en opstilling af halmmåtter parallelt med vejen saltkoncentrationerne i jorden med næsten 70 %, mens en opstilling på alle fire sider af vejtræerne reducerede saltkoncentrationerne med næsten 80 %. Halmmåtter opstillet foran træerne i en vinkel på rabatten ud mod vejen øgede derimod saltkoncentrationerne til over det dobbelte, formodentlig fordi salt blev kanaliseret direkte ned i jorden og ikke ud mod vejbanen. Denne undersøgelse understregede samtidig at kegler af halm bundet op om træernes stamme heller ikke ydede nogen som helst beskyttelse af træerne (ikke vist). Tværtimod blev det opfangede salt ledt direkte ned til rodsystemet. Konklusion Vejsalt er kun en af mange stressfaktorer, der påvirker vej- og gadetræers vækst og udseende i negativ retning. De andre ved vi ikke så meget om, men de omfatter bl.a. dårlig ernæringstilstand, som følge af alt for højt ph i rabatjordene og stress fra forvitring af flyveaske i vejbelægningen. Vejsalt kender vi, takket været tidligere projekter og nærværende projekt, en del til. Sålænge der saltes vil gade- og vejtræernes trivsel altid være truet. Det kan dog lade sig gøre at beskytte træerne mod de værste stresssituationer. Dette kan lade sig gøre ved at plante på strategisk valgte steder, hvor saltet kun i ringe omfang når hen, men det er også hensigtsmæssigt at plante så langt væk fra vejkanten som muligt. Saltværn opsat rigtigt virker effektivt. Det er dog ikke bare i driftsituationen at stress fra vejsalt kan mindskes. Denne undersøgelse har tydeligt vist, at konstruktion af hævede midterrabatter har en god positiv effekt på at mindske påvirkningen fra vejsalt. Men undersøgelsen peger også på, at måden det hævede bed konstrueres på, kan have stor betydning på den enkelte lokalitet. Man skal også være opmærksom på, at jordtemperaturen i vækstperioden kan være højere i hævede midterrabatter end i normale midterrabatter. Dette kan øge risikoen for udtørring og for forhøjede saltkoncentrationer i jordvæsken. Dosering af vejsalt. På foto til venstre er benyttet 1 kg vejsalt pr. m 2, og på foto til højre er benyttet 2 kg vejsalt pr. m Stads- og havneingeniøren

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Assens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen. Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015

Assens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen. Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING Assens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015 Hermed afrapporteres resultater fra støvmålinger d. 26/2-15.

Læs mere

Tømiddelgruppen. Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram

Tømiddelgruppen. Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram Tømiddelgruppen Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram Agenda Baggrund Forskning Viden Praksis SIDE 2 SIDE 3 www.vejregler.dk Oversigt Håndbog for drift af veje og stier, juli 2003 Vejregel for Tømidler, sand

Læs mere

vinter i københavn Når vinteren kommer, gælder det om at få saltet og ryddet veje og fortove for sne, så alle kan komme godt og sikkert gennem

vinter i københavn Når vinteren kommer, gælder det om at få saltet og ryddet veje og fortove for sne, så alle kan komme godt og sikkert gennem vinter i københavn Når vinteren kommer, gælder det om at få saltet og ryddet veje og fortove for sne, så alle kan komme godt og sikkert gennem byen. Læs mere om Teknik- og Miljøforvaltningens opgaver og

Læs mere

P L A N T E R & V E J S A L T V E J D I R E K T O R A T E T S K O V & L A N D S K A B ( F S L

P L A N T E R & V E J S A L T V E J D I R E K T O R A T E T S K O V & L A N D S K A B ( F S L PLANTER & VEJSALT VEJDIREKTORATET SKOV & LANDSKAB (FSL) Indhold Forord............................................... 3 Klimaet er drilsk........................................ 4 Misvækst og visne bladrande..............................

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

København: Grønne uderum - Forbedring af bytræsbestanden

København: Grønne uderum - Forbedring af bytræsbestanden København: Grønne uderum - Forbedring af bytræsbestanden Center for Park og Natur Bytræseminar 2012 Oversigt 1. Præsentation 2. Hvor er København, lidt om byens historie og udvikling 3. Visioner og mål

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03.

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03. Udrensning i eg: Hård udrensning uden for meget kvas øger skovens rekreative værdi Af Jens Peter Skovsgaard og Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab (KU) Når der er tale om skovens værdi til friluftsliv,

Læs mere

Nr. Afsender Datofor modtagelse

Nr. Afsender Datofor modtagelse Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 431 for en erhvervsvirksomhed ved Hovedgaden i Løgstrup samt forslag til tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune

Læs mere

NOTAT sammenfatning ansøgning, lovgivning, landskab og vurderinger.

NOTAT sammenfatning ansøgning, lovgivning, landskab og vurderinger. NOTAT sammenfatning ansøgning, lovgivning, landskab og vurderinger. Dobbelt carport i fortidsmindebeskyttelseszone. Ejendommen matr.nr. 9aø Neder Dråby By, Dråby. Kignæsbakken 22, 3630 Jægerspris. Der

Læs mere

Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag

Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 26. november 2015 Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan

Læs mere

VVM for Vasevej. Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse

VVM for Vasevej. Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse VVM for Vasevej Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse Mødet afholdtes torsdag den 9. juni 2011 i Store Sal i administrationscentret

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Park & Vejservice en del af Viborg Kommune

Park & Vejservice en del af Viborg Kommune Park & Vejservice en del af Viborg Kommune Park & Vejservice Viborg Kommune Tlf.: 87 87 53 53 E mail: parkogvejservice@viborg.dk Katmosevej 4 8, 8800 Viborg DIN KOLLEGA I KOMMUNEN Park & Vejservice er

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Øvelser i Begynderklassen.

Øvelser i Begynderklassen. Øvelser i Begynderklassen. 1 Her starter banen! Tidtagningen begynder, når dommeren kommanderer "Fremad". 2 Banen er slut - Tidtagningen stoppes 3* Højre sving. 90 skarp drejning til højre. Som ved normal

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

DANSK LYS: Lys i byens rum Lyspunkter Light Spots 02.12.2013

DANSK LYS: Lys i byens rum Lyspunkter Light Spots 02.12.2013 DANSK LYS: Lys i byens rum Lyspunkter Light Spots 02.12.2013 Projektleder: Arkitektskolen Aarhus, Kätte Bønløkke og Jan Fugl Partnere: Kollision A/S, out-sider a/s, Martin Professional, Århus Kommune,

Læs mere

ARBEJDSANVISNING FOR GLATFØREBEKÆMPELSE KØREBANER

ARBEJDSANVISNING FOR GLATFØREBEKÆMPELSE KØREBANER ARBEJDSANVISNING FOR GLATFØREBEKÆMPELSE KØREBANER 1. GENERELT 1.1 Vej- og vejrforhold, der fører til udkald Glatføre opstår ved - nedkøling af våd vejbane til under 0 (hurtig opklaring, nye og sorte belægninger)

Læs mere

flyt fødderne og løb let!

flyt fødderne og løb let! Dansk Håndbold Forbund s Håndboldskoler for børn og unge 2002 flyt fødderne og løb let! - koordinations- og bevægelsestræning - DET TEKNISKE SATSNINGSOMRÅDE 2002: Koordinations- og bevægelsestræning Som

Læs mere

C Model til konsekvensberegninger

C Model til konsekvensberegninger C Model til konsekvensberegninger C MODEL TIL KONSEKVENSBEREGNINGER FORMÅL C. INPUT C.. Væskeudslip 2 C..2 Gasudslip 3 C..3 Vurdering af omgivelsen 4 C.2 BEREGNINGSMETODEN 6 C.3 VÆSKEUDSLIP 6 C.3. Effektiv

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Pendling fra omegnskommunerne

Pendling fra omegnskommunerne Midttrafik - Letbanesekretariatet Pendling fra omegnskommunerne - fordeling på arbejdspladsområder i Århus Kommune Arbejdsnotat Januar 2008 Udgivelsesdato 11.01 2008 Pendlingsstatistikker for omegnskommunerne

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

D O M. afsagt den 6. februar 2015 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Hanne Aagaard, Lars E. Andersen og Kirsten Schmidt (kst.

D O M. afsagt den 6. februar 2015 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Hanne Aagaard, Lars E. Andersen og Kirsten Schmidt (kst. D O M afsagt den 6. februar 2015 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Hanne Aagaard, Lars E. Andersen og Kirsten Schmidt (kst.)) i ankesag V.L. B 2344 13 Forsikringsselskabet Vejle Brand af 1841 g/s

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister

Læs mere

Singapore 2016- en by med vand

Singapore 2016- en by med vand Singapore 2016- en by med vand I januar 2016 var vi, Dahlgaard og Nyholm, sammen med vandibyer i Singapore med henblik på at se hvordan de udnytter regnvand i forbindelse med klimatilpasnings løsninger.

Læs mere

Samrådsspørgsmål D-H om gebyr for byggesagsbehandlingen

Samrådsspørgsmål D-H om gebyr for byggesagsbehandlingen Kommunaludvalget 2012-13 KOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Samråd D-H, KOU alm. del Samrådsspørgsmål D-H om gebyr for byggesagsbehandlingen Spørgsmål D: Vil ministeren redegøre for

Læs mere

Grønne træer, sorte veje Vejsalts effekt på miljøet

Grønne træer, sorte veje Vejsalts effekt på miljøet Grønne træer, sorte veje Vejsalts effekt på miljøet Indhold UDARBEJDET AF Konsulentgruppen Grønne træer, sorte veje Ivan Yanchev Jaime Pérez Molina Jonas Nørgaard Klügel Michael Pedersen Sarah Ingemann

Læs mere

Patientforflytninger i seng

Patientforflytninger i seng Patientforflytninger i seng Indledning Formålet med undersøgelsen var at udvikle et værktøj til vurdering af plejerens belastning ved patientforflytninger. Ideen var at man ud fra patientens vægt, grad

Læs mere

Godkendelse af opsamling på fordebat. Vindmøller, Nørrekær Enge

Godkendelse af opsamling på fordebat. Vindmøller, Nørrekær Enge Punkt 11. Godkendelse af opsamling på fordebat. Vindmøller, Nørrekær Enge 2014-2818 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender, at der i samarbejde med Vesthimmerlands

Læs mere

VEJ- OG STIKATALOG. Boligvænge. Boligvej. Boligvej. Boligvænge. Boligvej med plads mål 1:300

VEJ- OG STIKATALOG. Boligvænge. Boligvej. Boligvej. Boligvænge. Boligvej med plads mål 1:300 S Ø N D E R G Å R D VEJ- OG STIKATALOG Boligvej Boligvænge Boligvænge Boligvej Boligvej med plads mål 1:300 1 HAVEBOLIGOMRÅDET mellem Søndergårds Allé og søen SØNDERGÅRDS ALLE (fordelingsvej) Sydvest for

Læs mere

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: Damhusengen: Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580340 Damhusengen er beliggende i kommunens nordlige del, mellem Damhussøen og Krogebjergparken. Vestsiden af engen løber i skellet til

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

LEGE OG AKTIVITETER I NATUREN

LEGE OG AKTIVITETER I NATUREN LEGE OG AKTIVITETER I NATUREN Rid og løb To ryttere og én hest/pony udgør et hold. Hesten er udstyret med grime under trensen. En afmærket strækning er inddelt i 4, 6 eller 8 nogenlunde lige lange etaper.

Læs mere

Omstilling/Tilpasning budget 2015-18

Omstilling/Tilpasning budget 2015-18 Frederikshavn Kommune Teknisk udvalg Omstilling/Tilpasning budget 2015-18 Økonomicentret, d. juni 2014 Drifts besparelses forslag Vinter -562-709 -818-925 Renhold af belægninger og bekæmpelse af invasive

Læs mere

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Baggrund for Byrumsplanen Kvarterplan by havn Vision Odense: at lege er at leve Trafik- og Mobilitetsplan Bylivsundersøgelse 2008 Baggrund for Byrumsplanen

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt

Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt Stevnsbær på grundstammen Colt til venstre, plantet forår 2011. Billedet er taget i plantningen hos Vester Skovgård i Ringsted. Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt Forsøg i tætplantede surkirsebær

Læs mere

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som

Læs mere

Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger

Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger 3. udgave. April 213 I denne udgave er fx tilføjet kabelsystemer, som er anvendt i nyere forbindelser samt en mere detaljeret beskrivelse af

Læs mere

det tager vi os af Skoler, børnehaver m.fl. Skal Selv rydde Sne og Salte

det tager vi os af Skoler, børnehaver m.fl. Skal Selv rydde Sne og Salte vinter i københavn Når vinteren kommer, gælder det om at få ryddet veje og fortove for sne og få saltet, så alle kan komme godt og sikkert gennem byen. Det tager vi os af Skoler, børnehaver m.fl. skal

Læs mere

FÆRDSELSPRØVEBESKRIVELSE

FÆRDSELSPRØVEBESKRIVELSE DanskeSportshunde.dk FÆRDSELSPRØVEBESKRIVELSE FÆRDSELSPRØVE Færdselsprøven består af to dele, en lydighedsdel Del A og en praktisk færdselsdel Del B. Ved starten af hver del, skal HF melde sig til dommeren

Læs mere

Rettet for beregningsfejl

Rettet for beregningsfejl Forslag 4.2.1 Særlig vedligeholdelse grønne områder Grundejerforeningen har indtil den ekstraordinære generalforsamling i april 2009, stået for al den udvendige vedligeholdelse af medlemmernes huse. Det

Læs mere

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr.

Åens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr. Beretning om undersøgelse af træstolper fremkommet ved gravearbejde i Salten Å syd for Gammel Rye, i forbindelse med etablering af en ny stibro over åen. Journalnummer: SIM j. nr. 1/2003 Rye Bro Sted:

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Teknisk Udvalg. Dagsorden. Dato: Onsdag den 15. januar 2014. Mødetidspunkt: 17:00

Teknisk Udvalg. Dagsorden. Dato: Onsdag den 15. januar 2014. Mødetidspunkt: 17:00 Dagsorden Dato: Onsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Bjarne Kogsbøll (C), Ekrem Günbulut (A), Hugo Hammel (A), John A. Bilenberg (C), Lars Prier (O), Laurids Christensen

Læs mere

DIT ANSVAR SOM GRUNDEJER

DIT ANSVAR SOM GRUNDEJER VINTER I KØBENHAVN Når vinteren kommer, er det vigtigt at få ryddet veje og fortove for sne og is, så alle fortsat kan komme godt og sikkert gennem byen. 2 DIT ANSVAR SOM GRUNDEJER Du skal som grundejer

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,

Læs mere

Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5

Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5 Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5 Baggrund: De to boldbaner ved Multihuset i Rødvig har alvorlige problemer med afvandingen. Da Multihuset på Vemmetoftevej 5 blev bygget, blev al overskudsjord med

Læs mere

SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL

SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL ADFÆRD & VELFÆRD SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL - PÅ TVÆRS AF ÅRSTIDER MARIANNE BONDE, UDVIKLINGSCENTER FOR HUSDYR PÅ FRILAND FINANSIERET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG, FRILAND A/S OG FORENINGEN

Læs mere

OPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75

OPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75 75-002 VNTERTÆLLNGER OPTÆLLNGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN VNTERHALVÅRENE 1970-75 ACCPTER 1/1975 N. P.Andreasen. FORMÅL: Formålet var fra begyndelsen at danne os et indtryk af områdets værdi som tilholdssted

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Rally Lydighed Øvelsesvejledning

Rally Lydighed Øvelsesvejledning Det primære i øvelserne er markeret med fed og kursiv. Begynderklassen 1 Her starter banen! Hunden behøver ikke at sidde inden start, men skal være i pladspositionen. Tidtagningen starter på dommerens

Læs mere

4 Godt arbejde er centralt

4 Godt arbejde er centralt 4 Godt arbejde er centralt Medarbejdernes gode arbejde er det, der muliggør udvikling i virksomhederne. Cevea har i gentagende analyser påpeget, at gode virksomheder klarer sig bedre end deres konkurrenter

Læs mere

Efterårstræk på Stevns

Efterårstræk på Stevns Efterårstræk på Stevns Af Tim Andersen De fleste forbinder et efterårstræksted for landfugle med vest- og sydvendte pynter. At det ikke altid behøver at være sådan, er Stevns Klint et eksempel på. Her

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

VINTERTJENESTE 2014-2018

VINTERTJENESTE 2014-2018 Natur- og Vejservice AUGUST 2014 SYDDJURS KOMMUNE GENUDBUD AF RUTER VINTERTJENESTE 2014-2018 Entreprise nr. 16 Entreprise nr. 23 Entreprise nr. 24 Entreprise nr. 28 INSTRUKS TRAKTORER 2 INDHOLD 1 Instruks

Læs mere

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal Øvelsen består af 2 madskåle eller lignende fristelser samt 2 kegler, stolper eller personer og der skal gås et 8-tal rundt om de to yderste kegler.

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Sammenfattende redegørelse VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2. Løgumkloster

Sammenfattende redegørelse VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2. Løgumkloster VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2 Løgumkloster TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Marts 2016 Indhold Formalia... 3 Baggrund... 3 Sammenfattende redegørelse... 4 2 VVM-redegørelse

Læs mere

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart

Læs mere

Dobbeltporøs Filtrering

Dobbeltporøs Filtrering Dobbeltporøs Filtrering Marina Bergen Jensen Skov & Landskab ved KU-LIFE Dias 1 Præsentationen er delt i tre 1) Hvorfor er filteret udviklet? 2) Hvordan virker filteret? 3) Hvornår kan det købes? Dias

Læs mere

IPO-forprøve - IPO-Vorstufe (IPO-V)

IPO-forprøve - IPO-Vorstufe (IPO-V) IPO-forprøve - IPO-Vorstufe (IPO-V) Prøven består af 3 grupper A sporarbejde 100 point B lydighedsarbejde 100 point C forsvarsarbejde 100 point 300 point Almindelige bestemmelser: IPO-V er udarbejdet af

Læs mere

Bilag 1: Visualiseringer af stationer

Bilag 1: Visualiseringer af stationer BILAG 1: VISUALISERINGER AF STATIONER 1 Bilag 1: Visualiseringer af stationer Indhold 1 Visualiseringer 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.1.1 Beplantningsbælte 3 1.2 Valg af fotopunkter 3 1.2.1 Station

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

DIT ANSVAR SOM GRUNDEJER

DIT ANSVAR SOM GRUNDEJER VINTER I KØBENHAVN Når vinteren kommer, er det vigtigt at få ryddet veje og fortove for sne og is, så alle fortsat kan komme godt og sikkert gennem byen. 2 DIT ANSVAR SOM GRUNDEJER Du skal som grundejer

Læs mere

Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel

Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel Af Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S DMR vil i en lille artikelserie her i Jordforurening.info sætte fokus på nogle af de

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Mikrokløver på fairways

Mikrokløver på fairways A r t i k e l Kan mikrokløveren blive en positiv komponent i fairwaygræs på en golfbane? Det var hvad en brugerundersøgelse på Viborg golfbane i 2005 skulle belyse. Mikrokløver blev isået et stykke af

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Vinteren i villakvarteret

Vinteren i villakvarteret Vinteren i villakvarteret Hvordan forbereder du dig på at komme bedst muligt gennem vinteren 2012? Har købt og/eller kløvet brænde til pejs eller brændeovn 26% Har købt eller vil købe rigeligt vejsalt

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 9. oktober 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Ruhøjvej 10, Moestrup.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 9. oktober 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Ruhøjvej 10, Moestrup. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Ruhøjvej 10, Moestrup, 8983 Gjerlev J som følge af opstilling af vindmøller ved Allestrupgård i henhold til lokalplan nr. 565 for Randers Kommune

Læs mere

Årsberetning 2015 afd. 9 Byengen Nordengen

Årsberetning 2015 afd. 9 Byengen Nordengen Hørsholm-Kokkedal Afd. 9 Årsberetning 2015 afd. 9 Byengen Nordengen Indledning Siden sidste beboermøde har det på mange måder været et travlt år og udfordrende år. Der har været afholdt 13 bestyrelsesmøder,

Læs mere

Lokalplan 271 - Boliger ved Baungårdsvej

Lokalplan 271 - Boliger ved Baungårdsvej Lokalplan 271 - Boliger ved Baungårdsvej Forslaget til Lokalplan 271 for et boligområde ved Baungårdsvej har været i offentlig høring i perioden 24. marts 2015-19. maj 2015. I perioden er der indkommet

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning

Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26.

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26. maj 2011 Tal og fakta Brændefyring er vedvarende energi. Hele den vestlige

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende VINDMØLLER MÅRUP GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være CO 2-neutral i 2030. Derfor ønsker Byrådet at give gode muligheder for produktion af vedvarende energi. På den

Læs mere

I forbindelse med fordebatten om etablering af busvej fra Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet bør følgende sideprojekter overvejes:

I forbindelse med fordebatten om etablering af busvej fra Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet bør følgende sideprojekter overvejes: Fra: Plan og Byg, TM (Fællespostkasse) Sendt: 7. marts 20 08:38 Til: Charlotte Zeth Andersen; Louise Bach Mikkelsen VS: Debat om etablering af busvej fra Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet Fra:

Læs mere

Workshop om Kontraktpraksis, drift. Standarder for drift og vedligehold. Dansk indlæg. 24.-25. november 2009

Workshop om Kontraktpraksis, drift. Standarder for drift og vedligehold. Dansk indlæg. 24.-25. november 2009 Workshop om Kontraktpraksis, drift. Standarder for drift og vedligehold. Dansk indlæg 24.-25. november 2009 Statsvejene i Danmark Vejdirektoratet anlægger, driver og vedligeholder statsvejnettet Med kommunalreformens

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune

Afgørelse i sagen om lokalplan for et nyt sommerhusområde ved Nørre Kettingskov i Sønderborg Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 17. september 2008 NKN-33-01466 sni Afgørelse i sagen om lokalplan

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Maj 2012 Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Indhold: 1. Baggrund 2. Oversigt over trafikudviklingen 2.1. Trafiktællinger 2.2. Trafikindeks

Læs mere