Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant
|
|
- Ingvar Sommer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Af Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KVL og Jens Jacob Knudsen, Vej og Park, Københavns Kommune Vejsalt forbedrer fremkommeligheden på det danske vejnet, men det er også velkendt at forbruget af vejsalt fører en række miljømæssige og æstetiske problemer med sig, bl.a. ved at skade træer og andre planter samt jorden som vækstmiljø. Et forskningsprojekt har samlet erfaringer fra 2 vejstrækninger i Københavns Kommune. Formålet med nærværende projekt var at afdække effekterne af udkørt vejsalt på Lyngbyvejen og Nørre Allé på de tilstødende midter- og siderabatanlæg. Disse veje blev valgt dels fordi de repræsenterede veje med megen trafik og dels fordi vejene, som vigtige indfaldsveje, har stor betydning for hvorledes Københavns kommune præsenterer sig. I projektet ønskede vi specifikt at belyse betydningen af hævede plantebede, men også hvad afstanden til vejkanten betød og hvorledes forskellige opstillinger af saltværn virkede. I Københavns Kommunes vintertjeneste benyttes vejsalt (NaCl) til glatførebekæmpelse. Sådan har det været siden 1970èrne, men Københavns Kommune har også et mål om at glatførebekæmpelsen skal være så skånsom som muligt overfor miljøet. Som et led i glatførebekæmpelsen og optimeringen af vækstbetingelserne for gadetræer iværksatte Københavns Kommune i 1999 et vejsaltprojekt over 3 år sammen med Skov & Landskab. Fra tidligere undersøgelser har det stået klart, at afstanden til vejkanten i almindelige rabatter har stor betydning for hvor meget vejsalt, der af den ene eller anden grund uhensigtsmæssigt havner der. Plantning af et træ blot et par meter længere væk fra vejkanten kan have stor betydning for træets trivsel og overlevelseschance. Det er også kendt, at saltværns effekt afhænger af saltværnstypen og af de konkrete lokalitetsmæssige forhold. Navnlig keglebeskyttelsen synes at være håbløs, idet denne beskyttelsestype i stedet for at beskytte træet snarere leder salt direkte ned i rodsystemet. Nørre Allé Lyngbyvejen Fælledpark Friluftsbad Midterrabat Siderabat Midterrabat 2000/ / ) / ) 10 2 Gns ). Lav rabat. 2) Ombygget hævet rabat. Tabel 1. Tilførsel af vejsalt (Na+Cl) i nedbør (+sprøjt) til arealer uden saltværn på Nørre Allé, Lyngbyvejen og referencearealer i Fælledparken (g/m 2 ). (Måleperioden ca. 1 dec. til 1 juni). Instrumenter og målinger Der er i projektet benyttet en række instrumenter til at belyse denne vejsaltsproblematik. Der har bl.a. været opstillet en række nedbørstragte tværs over rabatterne til at indsamle prøver af nedbør og sprøjt fra vejbanerne. Desuden har der været monteret jordvandssonder i jorden, som i vinterperioden løbende har indsamlet jordvæske fra rabatjordene. I jorden har der også været nedsat TDR-stænger og temperatursonder for at følge henholdsvis jordfugtigheden og jordtemperaturen. Disse målinger har hjulpet med til at tolke effekterne af vejsaltet på rabatterne. Lokaliteterne På Nørre Allé var både midterrabatten og siderabatten inddraget i undersøgelsen. Midterrabatten har i hele forsøgsperioden været en hævet rabattype med et oprundet profil (Se foto 1). Siderabatten har derimod været en normal siderabat med forholdsvis store plantekummer etableret med en hævet granitstenskant. Siderabatten har til tider været udsat for indløb af sne og sjap fra en bagvedliggende cykelsti Stads- og havneingeniøren
2 På Lyngbyvejen (100 m nord for Vibenhus runddel) var det kun midterrabatten der blev undersøgt, men midterrabatten ændrede profil fra i 2001/2002 at været en normal lav midterrabat til i 2002/2003 til at være en stærkt forhøjet midterrabat med et oprundet profil. Se foto 2 og skitse 1. Buskadset i Fælledparken og friluftsbadet tæt ved Nørre Allé blev i det meste af forsøgsperioden anvendt som referencearealer. Hvad betød rabattypen? Tilførslen af vejsalt fordelte sig meget forskelligt i de tre vintersæsoner. Vintersæsonerne 2001/2002 og 2002/2003 karakteriseredes begge af to (dec./jan. og feb.) saltningsperioder med stor spredning til rabatarealerne, afbrudt af perioder med en meget begrænset spredning. Situationen i 2000/2001 var mest kritisk, fordi en meget sen og betydelig spredning af salt foregik i slutningen af marts, hvor træerne allerede havde en betydelig rodaktivitet. Normalt fører en sen spredning også til en større risiko for at vejsaltet ikke når at blive udvasket fra jordsøjlen, inden den egentlige vækstsæson for alvor starter. Den årlige tilførsel af vejsalt til rabatterne varierede i de tre vintersæsoner (tabel 1). Klart den største tilførsel foregik til siderabatten i 2002/2003, men denne meget store tilførsel var tydeligt forbundet med ét enkelt tilfælde med snerydning på den bagvedliggende cykelsti. Dette er naturligvis en risiko, der må tages højde for ved siderabatter, men lades dette»uheld«ude af betragtning, så har der ikke været den store forskel på salttilførslen til Nørre Allé s midter- og siderabat. Disse tal tyder således Foto 1. Forsøgslokaliteten på Nørre Allé anno Bemærk det hævede midterprofil. Det oprundede profil havde en maksimal højde på 0,60 m og en bredde på 4,00 m. ikke på at salttilførslen på den hævede midterrabat på Nørre Allé er mindre end på siderabatten, men tallene siger på den anden side heller intet om hvad tilførslen ville havde været, hvis rabatten havde været i normal højde. På Lyngbyvejen har forskellene også været store imellem vintersæsonerne, men her var forskellen relateret til ombygningen af rabatten. Det tegner derfor til, at den hævede rabat her yder en væsentlig bedre beskyttelse mod salttilførslen end den tidligere lavere og»normale«rabat. På Nørre Allé øgedes saltbelastningen fra 2001/2002 til 2002/2003 med ca. 3 %. Antages denne udvikling også at gælde for Lyngbyvejen, kan reduktionen i saltbelastning, der skyldes etableringen af den høje rabat, beregnes til lidt under 80 %. I forhold til Friluftsbadet, er salttilførslen på midter- og siderabatten på Nørre Allé henholdsvis 75 og 110 gange så stor. På Lyngbyvejen er salttilførslen i 2002/2003»kun«18 gange så stor. Selv buskadset langs Nørre Allé påvirkes af vejsaltningen med tilførsler, der er 2,5 gange højere end i friluftsbadet. Salttilførslerne skal ses på baggrund af årlige saltdoseringer på 1-2 kg vejsalt pr. m 2 vej (se foto 3 og 4) og årlige havsalttilførsler på Østsjælland på 2-3 g/m 2. På denne baggrund er målingerne selv i buskadset (5 g/m 2 i et halvt år) og i friluftsbadet (2 g/m 2 i et halvt år) forhøjede i forhold til det naturlige niveau. Vejsalt skader vej- og gadetræerne primært gennem rodoptagelse. Derfor er det vigtigt, at fokusere på koncentra- Foto 2. Den oprundede midterrabat på Lyngbyvejen efter anlæg, forår Det oprundede profil havde en maksimal højde på 0,8 m og en bredde på 6,7 m. Figur 1. Gennemsnitlige saltkoncentrationerne (mg/l) i jordvæsken på Nørre Allé, Lyngbyvejen og Fælledparken. Uden saltværn. På Lyngbyvejen blev midterrabatten efter sæsonen 2001/02 ombygget til en hævet midterrabat med et oprundet profil. 25 Stads- og havneingeniøren
3 Figur 2. Årlig tilførsel og gennemsnitlige saltkoncentrationer (Na + Cl) i en»normal«ikke hævet midterrabat på en Ravsnæsvej i Birkerød. Fra en undersøgelse ( ) i Frederiksborg Amt med fokus på saltværn og afstand til vejkant nerne i jordvæsken efter bygningen af den hævede midterrabat (figur 1). Selvom trafikken og saltspredningen ikke er helt ens på de to veje, så peger de meget lavere koncentrationer i den nye hævede midterrabat på Lyngbyvejen på, at rabatkonstruktionen her er væsentlig mere effektiv overfor forøgede saltkoncentrationer i jordvæsken end konstruktionen på Nørre Allé. Hvad betød afstanden til vejkanten? Hvor langt der er fra et givent punkt i en rabat til vejkanten betyder overordentligt meget for saltmængden og koncentrationen i jordvæsken. Dette forhold viste sig særlig tydeligt i en tidligere tionen af salt i jordvæsken, når træernes stresssituation skal bedømmes. Det er derfor med stor bekymring, at denne undersøgelse også har vist, at saltkoncentrationerne generelt stiger hen imod sommerperioden, hvor træernes vækst for alvor går i gang. Årsagen er den øgede fordampning der fjerner vandet og lader saltet tilbage, men også at saltet kun delvist vaskes ud af rabatjordene før vækstperioden starter. Dette efterlader ingen tvivl: Sommerperioden er perioden hvor stress fra vejsalt er størst. Statistisk set var der ingen forskel på saltkoncentrationen i jordvæsken på midter- og siderabatten på Nørre Allé. Saltkoncentrationerne i Nørre Allés rabatter var derimod begge meget højere end i Fælledparken. På Lyngbyvejen mere end halveredes saltkoncentratioundersøgelse på Ravnsnæsvej i Birkerød (Figur 2). På midterrabatten på Nørre Allé faldt tilførslen af salt over de tre år i gennemsnit fra 158 g/m 2 en meter fra vejkanten til 105 g/m 2 to meter fra vejkanten centralt i rabatten. På siderabatten var de tilsvarende gennemsnitlige salttilførsler næsten ens som følge af det førnævnte ene uheld, hvor store mængder sne og sjap med salt blev ryddet fra den bagvedliggende cykelsti ind i siderabatten. Uden dette uheld var der også et klart fald i salttilførslen på siderabatten væk fra kørebanen. På Nørre Allé var salttilførslerne en smule mindre 1 m fra kørebanen og en smule større 2 m fra kørebanen end på Ravnsnæsvej (figur 2). Forskellen skyldes nok en kombination af forskelle i rabatopbygning og mængden af den spredte vejsalt. På Ravnsnæsvej er midterrabatten lav, men til gengæld meget bred. Faktisk er der fra»2 m punktet næsten 5 m over til den modsatte side af rabatten. Midterrabatten på Nørre Allé er derimod helt symmetrisk, hvorfor der her kan forventes større mængder tilført salt fra begge vejbaner. Måske er spredningen af vejsalt også større på den meget mere befærdede Nørre Allé, og under alle omstændigheder er potentialet, for at sprøjt fra vejen når ind i tilstødende rabatter større her end på Ravnsnæsvej. Det er nærliggende at tolke hævningen af Nørre Allés midterrabat som årsagen til den klart mindre salttilførsel tæt ved midterrabattens vejkant end på Ravnsnæsvej. På Nørre Allés midterrabat var gennemsnitskoncentrationen af vejsalt i jordvæsken 1 og 2 m fra vejkanten henholdsvis 562 og 192 mg/l. Dette svarer i Figur 3. Tilførsel af vejsalt (Na + Cl) og koncentration af vejsalt i jordvæsken i midterrabatten på Lyngbyvejen i vinteren 2002/2003. Figur 4. Virkning af saltværn på Nørre Allé. A. Tilførsel af vejsalt (Na+Cl) til side- og midterrabat med og uden saltværn. B. Koncentration af vejsalt (Na+Cl) i jordvæsken i side- og midterrabat med og uden saltværn. Kort saltværn strækker sig 3m på hver side af træerne, mens langt saltværn er et saltværn, der er ikke er brudt mellem træerne Stads- og havneingeniøren
4 Skitse 1. Tværsnit af midterrabat på Lyngbyvejen. niveau godt til resultaterne fra Ravnsnæsvej. Årsagen til at Nørre Allé med en mindre salttilførsel kan fremvise højere koncentrationer i jordvæsken må alene tillægges en langt større fordampning, som følge af at den hævede midterrabat er varmere og er mere udsat for blæst end den normale midterrabat på Ravnsnæsvej På Lyngbyvejen faldt tilførsel og koncentration også generelt fra vejkant mod centrum af rabatten (figur 3), men i modsætning til Ravnsnæsvej og Nørre Allé var der en markant stigning centralt i midterrabatten. Det er kendt at træer effektivt filtrerer luften for støv, partikler og vand og ved nærmere eftersyn blev det konstateret, at måleren centralt i midterrabatten var placeres lige i træets dryplinien (dette er også et eksempel på at bytræers filtrering af luften, som i mange tilfælde anføres som positivt, i virkeligheden slet ikke er en fjernelse af urenheder, men som her blot en viderekanalisering til jorden med mulighed for opståen af andre typer skader). Væk fra 27 Stads- og havneingeniøren
5 træet ville tilførslen nok snarere have fulgt tendensen fra de andre målepunkter med en betydeligt lavere værdi i nærheden af g/m 2. Under alle omstændigheder synes tilførslen at være klart reduceret, når der sammenlignes med både Ravnsnæsvej og Nørre Allé. Koncentrationerne i jordvæsken (figur 3) har heller ikke et helt så regelret forløb som dem på Ravnsnæsvej (figur 2). Årsagen hertil består formodentlig i en ujævn saltnedsivning i jorden og horisontal afstrømning i det oprundede rabatprofil i en ny rabatjord, der endnu ikke havde sat sig. Sikkert er det dog, at den hævede rabattype på Lyngbyvejen fremviser koncentrationer i jordvæsken, der er meget lavere end både på Ravnsnæsvej og Nørre Allé, et forhold som den noget mere sandede jord på Lyngbyvejen også har fremmet. Overordnet set hersker der ikke tvivl om at afstanden til vejkanten betyder overordentlig meget for tilførslen af vejsalt og koncentrationen af vejsalt i jordvæsken i rabatter, men tilsyneladende kan hævede rabatter alt afhængig af konstruktionen bidrage væsentligt til at reducere den negative påvirkning af vejsalt. Hvad betød saltværnene? Saltværn reducerer tilførslen af vejsalt til både midterrabatter og siderabatter. Omtrent 2/3 af det vejsalt, der tilføres Nørre Allé s midterrabat, opfanges af saltværnene (figur 4). Umiddelbart ser det ud som om, at saltværnene har større virkning i siderabatten, men en Figur 5. Middelkoncentrationen af vejsalt (Na +Cl) (mg/l) i jordvæsken i vinteren 1999/2000 på Kongevejen i Holte. stor del af salttilførslen stammer fra det omtalte uheld med snerydning bagfra på cykelstien. Saltværnene reducerer helt tilsvarende saltkoncentrationerne i rabatterne med omtrent 2/3. Derimod synes virkningen af at lave fortsættelige saltværn (lang i figur 4) til at overse. Der synes absolut ikke at være nogen gavnlig effekt heraf sålænge de»korte«saltværn er så lange som på Nørre Allé (går 3 m ud på hver side af træet). I en lignende undersøgelse på Kongevejen i Holte (figur 5) blev der også konstateret en god effekt af opstilling af saltværn. Her reducerede en opstilling af halmmåtter parallelt med vejen saltkoncentrationerne i jorden med næsten 70 %, mens en opstilling på alle fire sider af vejtræerne reducerede saltkoncentrationerne med næsten 80 %. Halmmåtter opstillet foran træerne i en vinkel på rabatten ud mod vejen øgede derimod saltkoncentrationerne til over det dobbelte, formodentlig fordi salt blev kanaliseret direkte ned i jorden og ikke ud mod vejbanen. Denne undersøgelse understregede samtidig at kegler af halm bundet op om træernes stamme heller ikke ydede nogen som helst beskyttelse af træerne (ikke vist). Tværtimod blev det opfangede salt ledt direkte ned til rodsystemet. Konklusion Vejsalt er kun en af mange stressfaktorer, der påvirker vej- og gadetræers vækst og udseende i negativ retning. De andre ved vi ikke så meget om, men de omfatter bl.a. dårlig ernæringstilstand, som følge af alt for højt ph i rabatjordene og stress fra forvitring af flyveaske i vejbelægningen. Vejsalt kender vi, takket været tidligere projekter og nærværende projekt, en del til. Sålænge der saltes vil gade- og vejtræernes trivsel altid være truet. Det kan dog lade sig gøre at beskytte træerne mod de værste stresssituationer. Dette kan lade sig gøre ved at plante på strategisk valgte steder, hvor saltet kun i ringe omfang når hen, men det er også hensigtsmæssigt at plante så langt væk fra vejkanten som muligt. Saltværn opsat rigtigt virker effektivt. Det er dog ikke bare i driftsituationen at stress fra vejsalt kan mindskes. Denne undersøgelse har tydeligt vist, at konstruktion af hævede midterrabatter har en god positiv effekt på at mindske påvirkningen fra vejsalt. Men undersøgelsen peger også på, at måden det hævede bed konstrueres på, kan have stor betydning på den enkelte lokalitet. Man skal også være opmærksom på, at jordtemperaturen i vækstperioden kan være højere i hævede midterrabatter end i normale midterrabatter. Dette kan øge risikoen for udtørring og for forhøjede saltkoncentrationer i jordvæsken. Dosering af vejsalt. På foto til venstre er benyttet 1 kg vejsalt pr. m 2, og på foto til højre er benyttet 2 kg vejsalt pr. m Stads- og havneingeniøren
2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereAfmærkning af vejarbejde
Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold
Læs mereAssens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen. Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015
KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING Assens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015 Hermed afrapporteres resultater fra støvmålinger d. 26/2-15.
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereVVM for Vasevej. Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse
VVM for Vasevej Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse Mødet afholdtes torsdag den 9. juni 2011 i Store Sal i administrationscentret
Læs merevinter i københavn Når vinteren kommer, gælder det om at få saltet og ryddet veje og fortove for sne, så alle kan komme godt og sikkert gennem
vinter i københavn Når vinteren kommer, gælder det om at få saltet og ryddet veje og fortove for sne, så alle kan komme godt og sikkert gennem byen. Læs mere om Teknik- og Miljøforvaltningens opgaver og
Læs mereTømiddelgruppen. Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram
Tømiddelgruppen Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram Agenda Baggrund Forskning Viden Praksis SIDE 2 SIDE 3 www.vejregler.dk Oversigt Håndbog for drift af veje og stier, juli 2003 Vejregel for Tømidler, sand
Læs mereflyt fødderne og løb let!
Dansk Håndbold Forbund s Håndboldskoler for børn og unge 2002 flyt fødderne og løb let! - koordinations- og bevægelsestræning - DET TEKNISKE SATSNINGSOMRÅDE 2002: Koordinations- og bevægelsestræning Som
Læs mereFREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Læs mereFrygt for flaskehalse er overdrevet
Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,
Læs mereIndsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:
Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som
Læs mereDANSK LYS: Lys i byens rum Lyspunkter Light Spots 02.12.2013
DANSK LYS: Lys i byens rum Lyspunkter Light Spots 02.12.2013 Projektleder: Arkitektskolen Aarhus, Kätte Bønløkke og Jan Fugl Partnere: Kollision A/S, out-sider a/s, Martin Professional, Århus Kommune,
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereTransportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune
Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart
Læs mereDokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:
Damhusengen: Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580340 Damhusengen er beliggende i kommunens nordlige del, mellem Damhussøen og Krogebjergparken. Vestsiden af engen løber i skellet til
Læs merePENDLING I NORDJYLLAND I
PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel
Læs mereFormålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over
Læs merePatientforflytninger i seng
Patientforflytninger i seng Indledning Formålet med undersøgelsen var at udvikle et værktøj til vurdering af plejerens belastning ved patientforflytninger. Ideen var at man ud fra patientens vægt, grad
Læs mereSorter af surkirsebær optager gødning forskelligt
Stevnsbær på grundstammen Colt til venstre, plantet forår 2011. Billedet er taget i plantningen hos Vester Skovgård i Ringsted. Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt Forsøg i tætplantede surkirsebær
Læs merePendling fra omegnskommunerne
Midttrafik - Letbanesekretariatet Pendling fra omegnskommunerne - fordeling på arbejdspladsområder i Århus Kommune Arbejdsnotat Januar 2008 Udgivelsesdato 11.01 2008 Pendlingsstatistikker for omegnskommunerne
Læs mereSikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI
UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister
Læs mereKøbenhavn: Grønne uderum - Forbedring af bytræsbestanden
København: Grønne uderum - Forbedring af bytræsbestanden Center for Park og Natur Bytræseminar 2012 Oversigt 1. Præsentation 2. Hvor er København, lidt om byens historie og udvikling 3. Visioner og mål
Læs mereNOTAT sammenfatning ansøgning, lovgivning, landskab og vurderinger.
NOTAT sammenfatning ansøgning, lovgivning, landskab og vurderinger. Dobbelt carport i fortidsmindebeskyttelseszone. Ejendommen matr.nr. 9aø Neder Dråby By, Dråby. Kignæsbakken 22, 3630 Jægerspris. Der
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereNr. Afsender Datofor modtagelse
Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 431 for en erhvervsvirksomhed ved Hovedgaden i Løgstrup samt forslag til tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune
Læs mereHVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger
Læs mereC Model til konsekvensberegninger
C Model til konsekvensberegninger C MODEL TIL KONSEKVENSBEREGNINGER FORMÅL C. INPUT C.. Væskeudslip 2 C..2 Gasudslip 3 C..3 Vurdering af omgivelsen 4 C.2 BEREGNINGSMETODEN 6 C.3 VÆSKEUDSLIP 6 C.3. Effektiv
Læs mereØvelser i Begynderklassen.
Øvelser i Begynderklassen. 1 Her starter banen! Tidtagningen begynder, når dommeren kommanderer "Fremad". 2 Banen er slut - Tidtagningen stoppes 3* Højre sving. 90 skarp drejning til højre. Som ved normal
Læs mere3. Tage med hældning på 34 til 60 grader
3. Tage med hældning på 34 til 60 grader 3.1. Arbejde ved tagfod og på tagfladen på tage med en hældning på 34 til 60 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på 34 til 60 grader,
Læs mereSamrådsspørgsmål D-H om gebyr for byggesagsbehandlingen
Kommunaludvalget 2012-13 KOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Samråd D-H, KOU alm. del Samrådsspørgsmål D-H om gebyr for byggesagsbehandlingen Spørgsmål D: Vil ministeren redegøre for
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereSkiverod, hjerterod eller pælerod
Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund
Læs mereMidtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien
9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde
Læs mereEvalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København
Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion
Læs mere4 Godt arbejde er centralt
4 Godt arbejde er centralt Medarbejdernes gode arbejde er det, der muliggør udvikling i virksomhederne. Cevea har i gentagende analyser påpeget, at gode virksomheder klarer sig bedre end deres konkurrenter
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereResume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning
Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at
Læs mereRettet for beregningsfejl
Forslag 4.2.1 Særlig vedligeholdelse grønne områder Grundejerforeningen har indtil den ekstraordinære generalforsamling i april 2009, stået for al den udvendige vedligeholdelse af medlemmernes huse. Det
Læs mereAllerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereLokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 26. november 2015 Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan
Læs mere16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)
16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer
Læs mereUdrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03.
Udrensning i eg: Hård udrensning uden for meget kvas øger skovens rekreative værdi Af Jens Peter Skovsgaard og Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab (KU) Når der er tale om skovens værdi til friluftsliv,
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mere4. Tage med en hældning på over 60 grader
4. Tage med en hældning på over 60 grader 4.1. Arbejde ved tagfod og på tagfladen på tage med en hældning på over 60 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på over 60 grader, skal
Læs mereFrederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK
Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt
Læs mereIndeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel
Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel Af Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S DMR vil i en lille artikelserie her i Jordforurening.info sætte fokus på nogle af de
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereRydning af skov i bondestenalderen
Figur 1: Arkæologer klædt i stenaldertøj brænder et stykke skov. De vil finde ud af hvordan bønderne i stenalderen fik nye marker. Rydning af skov i bondestenalderen I bondestenalderen begyndte man at
Læs mereVindmøller ved Lindum Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V1
FO FO R RS SL LA AG G Vindmøller ved Lindum DECEMBER 2010 Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V1 www.skive.dk/vindenergi INDLEDNING OG BAGGRUND Skive
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereGYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereIndsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,
Læs mereKvalitet og styrke. Følgende generelle retningslinier kan hjælpe dig til at få sat et hegn, som fungerer godt i mange år.
Kvalitet og styrke En indhegning med hjorte rummer store værdier og det er derfor nødvendigt at sikre sig at hegnet er opsat på rigtig måde, samt at de anvendte materialer er af bedste kvalitet. Følgende
Læs mereMontagevejledning for Nilan Energislange
Montagevejledning for Nilan Energislange 25/09-2009 version 1.6 Indholdsfortegnelse: Figuroversigt... 2 enerelle oplysninger før montage... 3 Energislangens funktion... 3 rundvand... 4 Montage energislange:...
Læs mereTiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.
NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,
Læs mereUndersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005
Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet
Læs mereBaggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 9. oktober 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Ruhøjvej 10, Moestrup.
Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Ruhøjvej 10, Moestrup, 8983 Gjerlev J som følge af opstilling af vindmøller ved Allestrupgård i henhold til lokalplan nr. 565 for Randers Kommune
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereIndkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller
Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen
Læs mereInstruktion i kommandoerne.
Instruktion i kommandoerne. Velkommen til Risskov Roklub. Roklubben er fra 1935 og har altid ligget på Bellevue Strand. Vi er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under D.I.F. Vores daglige rofarvand
Læs mereDen danske model er et værn mod langtidsledighed
Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark
Læs mereVandringer til og fra Grønland 1981-2003
Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2
Læs mereDKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal
DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal Øvelsen består af 2 madskåle eller lignende fristelser samt 2 kegler, stolper eller personer og der skal gås et 8-tal rundt om de to yderste kegler.
Læs mereRally Lydighed Øvelsesvejledning
Det primære i øvelserne er markeret med fed og kursiv. Begynderklassen 1 Her starter banen! Hunden behøver ikke at sidde inden start, men skal være i pladspositionen. Tidtagningen starter på dommerens
Læs merePark & Vejservice en del af Viborg Kommune
Park & Vejservice en del af Viborg Kommune Park & Vejservice Viborg Kommune Tlf.: 87 87 53 53 E mail: parkogvejservice@viborg.dk Katmosevej 4 8, 8800 Viborg DIN KOLLEGA I KOMMUNEN Park & Vejservice er
Læs mereForældreundersøgelse
Forældreundersøgelse Grafrapport August 2014 Sp.1 I hvilket land er du født? 10 9 9 9 9 8 7 6 5 4 3 2 1 2% 2% 2% Danmark Vestligt land Østeuropæisk land Andet Forældre (n=1007) Kvinde (n=477) Mand (n=530)
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereNordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 2
Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 2 Rundkørsel ved Kolding Vest Lene Herrstedt 20. juli 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Indledning... 3 2. Lokaliteten...
Læs mereBOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk
Læs mereHÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007
SMV-KONJUNKTURVURDERING JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs mereHUSKESEDDEL. Vinderslev og Omegns Lokalråd. Til Silkeborg Kommune. Vinderslev og Omegns Lokalråd Formand Jane Vibjerg, jane@vibjerg.
Vinderslev og Omegns Lokalråd Dato : 31.05.2012 Til Silkeborg Kommune HUSKESEDDEL Vinderslev og Omegns Lokalråd Formand Jane Vibjerg, jane@vibjerg.com 1 Vinderslev og Omegns Lokalråd ønsker følgende emner
Læs mereTeknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15
Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72
Læs mereSingapore 2016- en by med vand
Singapore 2016- en by med vand I januar 2016 var vi, Dahlgaard og Nyholm, sammen med vandibyer i Singapore med henblik på at se hvordan de udnytter regnvand i forbindelse med klimatilpasnings løsninger.
Læs mereD O M. afsagt den 6. februar 2015 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Hanne Aagaard, Lars E. Andersen og Kirsten Schmidt (kst.
D O M afsagt den 6. februar 2015 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Hanne Aagaard, Lars E. Andersen og Kirsten Schmidt (kst.)) i ankesag V.L. B 2344 13 Forsikringsselskabet Vejle Brand af 1841 g/s
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereLEGE OG AKTIVITETER I NATUREN
LEGE OG AKTIVITETER I NATUREN Rid og løb To ryttere og én hest/pony udgør et hold. Hesten er udstyret med grime under trensen. En afmærket strækning er inddelt i 4, 6 eller 8 nogenlunde lige lange etaper.
Læs mereConstant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen
Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007 Af Peter Søgaard Jørgensen Constand Effort Site (CES) projektet fik trods sin lange historie i flere europæiske lande først sin start i Danmark i 2004
Læs mereVurdering af Body dryer
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Body dryer Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet Body
Læs mereKatalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger
Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger 3. udgave. April 213 I denne udgave er fx tilføjet kabelsystemer, som er anvendt i nyere forbindelser samt en mere detaljeret beskrivelse af
Læs mereBRUGSANVISNING KARMA
1 BRUGSANVISNING KARMA Inden du kører ud på din Karma scooter venligst læs denne vejledning nøje igennem. Karma scooteren er forsynet med drejesæde, som kan låses i 4 positioner. Når man forflytter sig
Læs mereSIKKER KØRSEL MED FRONTMONTEREDE REDSKABER
SIKKER KØRSEL MED FRONTMONTEREDE REDSKABER Forord Traktorer med frontredskaber kan udgøre en farlig kombination i trafikken. Derfor er det særligt vigtigt, at traktorføreren gør sig klart, hvorledes man
Læs mereBilag 1: Visualiseringer af stationer
BILAG 1: VISUALISERINGER AF STATIONER 1 Bilag 1: Visualiseringer af stationer Indhold 1 Visualiseringer 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.1.1 Beplantningsbælte 3 1.2 Valg af fotopunkter 3 1.2.1 Station
Læs mereDanskerne har reduceret deres madspild
Markedsanalyse 19. marts 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udviklingen i danskernes madspild Highlights: Danskerne har reduceret deres
Læs mereUdkast til sammenfattende redegørelse ved endelig vedtagelse af
BY, ERHVERV OG KULTUR Udkast til sammenfattende redegørelse ved endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 42 og lokalplan 14.B12.1 for et boligområde ved Grøndahlsvej i Herning Ved den endelige vedtagelse
Læs mereFORSLAG. Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL 2011. Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.
FORSLAG Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL 2011 Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V5 www.skive.dk/vindenergi INDLEDNING OG BAGGRUND Skive Kommune som energikommune
Læs mereSF's budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2013-2016
SF's budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2013-2016 Ved Jan Ravn Christensen, formand for Økonomiudvalget Aarhus Kommune står igen overfor besparelser. Den økonomiske krise er fortsat over byen, landet
Læs mereVelkommen til Taastrup 5:15:5 motionstriathlon.
Velkommen til Taastrup 5:15:5 motionstriathlon. Denne guide vil orientere dig om de praktiske forhold i forbindelse med afholdelsen af stævnet uanset, om du deltager som individuel atlet eller som deltager
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk
Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter
Læs mereStart. 1 Her starter banen! Hunden behøver ikke at sidde inden start, men skal være i pladspositionen. Tidtagningen starter på dommerens kommando fx.
Start. 1 Her starter banen! Hunden behøver ikke at sidde inden start, men skal være i pladspositionen. Tidtagningen starter på dommerens kommando fx. Fremad. Stå. Teamet stopper og hunden dirigeres til
Læs merePlantning af ny hæk, nye grunde på Faldet
Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Som lovet, vil jeg hermed komme med forslag og anbefalinger, som forhåbentlig vil gøre det lidt nemmere, når vi skal vælge hvilken hæk der skal plantes omkring
Læs mereTerrasseoverdækning/ Carport Monteringsvejledning
Terrasseoverdækning/ Carport Monteringsvejledning NØDVENDIGT VÆRKTØJ BESTANDDELE Tegningen viser en 3,0 meter bred udførelse. Antallet af bestanddele varierer efter størrelsen (se listen på næste side)
Læs mereMERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES
MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGI- PROCES LYKKES er udgivet af SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Agro Food
Læs mereHøringssvar, lokalplan m.v. vedrørende opførelse af vindmøller på Bredeløkkevej 12, Stevns Kommunes journal nummer 14/3851
Stevns Kommune Postboks 83 4660 Store Heddinge Bredeløkke 6 april 2015. Sendt pr. e-mail til plan@stevns.dk og pr. post Høringssvar, lokalplan m.v. vedrørende opførelse af vindmøller på Bredeløkkevej 12,
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mere