DRIVKR ÆFTER BAG ARBEJDSMARKEDS - POLITIKKEN R E DIGER E T A F PE R KONGSHØJ M A DSE N OG L ISBE T H PE DE R SE N 03:13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DRIVKR ÆFTER BAG ARBEJDSMARKEDS - POLITIKKEN R E DIGER E T A F PE R KONGSHØJ M A DSE N OG L ISBE T H PE DE R SE N 03:13"

Transkript

1 DRIVKR ÆFTER BAG ARBEJDSMARKEDS - POLITIKKEN R E DIGER E T A F PE R KONGSHØJ M A DSE N OG L ISBE T H PE DE R SE N 03:13

2 DRIVKR ÆFTER BAG ARBEJDSMARKEDS - POLITIKKEN R EDIGER ET A F PER KONGSHØJ M A DSE N OG L ISBET H PEDER SE N K Ø B E N H AV N S O C I A L F O R S K N I N G S I N S T I T U T T E T 0 3 : 1 3

3 F O R O R D Arbejdsmarkedspolitikken er gennem de seneste årtier blevet et centralt politisk styringsinstrument, som det til stadighed er nødvendigt at vurdere og justere i lyset af de vekslende arbejdsmarkedspolitiske udfordringer. Formålet med denne antologi er at sammenfatte viden om den proces, der førte til udformningen af arbejdsmarkedspolitikken, idet der her lægges særlig vægt på 1990 ernes beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Antologien belyser for det første de lange historiske træk i arbejdsmarkedspolitikkens udvikling og søger at afdække betydningen af de økonomiske konjunkturer og de politiske strømninger i ind- og udland. For det andet analyseres de politiske processer bag politikudformningen. Hvilke aktører deltog og med hvilke intentioner? Antologien består af et sammenfattende og perspektiverende indledningskapitel samt otte kapitler forfattet af forskere og arbejdsmarkedspolitiske aktører, der gennem tiden har fulgt og evalueret arbejdsmarkedsreformernes implementering og virkninger. Den samler dermed tværfaglig viden fra forskningsmiljøer, der gennem årene har beskæftiget sig med antologiens tema og belyser politikudviklingen fra både økonomiske, politologiske og sociologiske vinkler. 2 F O R O R D

4 Antologien er redigeret af cand. polit. Per Kongshøj Madsen, Institut for Statskundskab Københavns Universitet og cand. polit., ph.d. Lisbeth Pedersen, Socialforskningsinstituttet. Den er finansieret af Beskæftigelsesministeriet (tidligere Arbejdsministeriet) og Socialforskningsinstituttet. København, august 2003 Jørgen Søndergaard F O R O R D 3

5 I N D H O L D F O R O R D 2 I M I R A K L E R N E S VÆ R K S T E D 12 A F P E R K O N G S H Ø J M A D S E N O G L I S B E T H P E D E R S E N Det danske jobmirakel 12 Arbejdsmarkedspolitikken højere på dagsordenen 13 Danmark beskæftigelsespolitisk vidunderbarn 13 Derfor en antologi om drivkræfter bag 14 arbejdsmarkedspolitikken Men ikke hele arbejdsmarkedspolitikken 14 Fire artikler om udviklingslinier 15 Udviklingslinier i arbejdsmarkedspolitikken 17 Aktørerne på den arbejdsmarkedspolitiske scene 20 Nogle udfordringer for fremtidens 23 arbejdsmarkedspolitik 4 I N D H O L D

6 D E L 1 U D V I K L I N G S L I N I E R I 26 A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K K E N D E C E N T R A L I S E R I N G O G 28 R E G I O N A L I S E R I N G A R B E J D S - M A R K E D S P O L I T I K K E N S E F F E K T O G V I R K N I N G P Å A R B E J D S M A R K E D E T A F J A N H E N D E L I OW I T Z Den aktuelle arbejdsmarkedssituation i Danmark 28 Arbejdsmarkedsudviklingen i Danmark 28 enestående positiv Arbejdsmarkedet og grænserne for den 29 generelle økonomiske udvikling Arbejdsmarkedsreformen i Strukturarbejdsløsheden reduceret 31 Målsætning og virkning 33 Udviklingslinier i dansk arbejdsmarkedspolitik 36 i et 25-årigt perspektiv Passiv dansk arbejdsmarkedspolitik 37 i 1960 erne og 1970 erne Beskæftigelsesplanen i Ungdomsarbejdsløshedsindsatsen 39 Lov om arbejdstilbud til langtidsledige 40 Det tostrengede system etableres 41 Konsensus om dansk arbejdsmarkedspolitik 42 Fortsat fald i beskæftigelsen og vækst 43 i arbejdsløsheden Flaskehals- og strukturproblemer på 44 arbejdsmarkedet AF regionaliseres i Enstrenget arbejdsmarkedslovgivning 47 men tostrenget indsats Regionalisering og central samordning 48 Udfordringer til fremtidens arbejdsmarkedspolitik 50 Litteratur 53 I N D H O L D 5

7 H VA D K A N V I L Æ R E A F 9 0 E R N E S 54 A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K? A F P E T E R P L O U G M A N N Introduktion erne bliver forskellige fra 90 erne 54 Erfaringer med arbejdsmarkedspolitikken 55 i 90 erne Behov for nye strategiske sigtelinier 57 Var 90 ernes arbejdsmarkedspolitik egentlig en succes? 57 Phillipskurve-mysteriet 57 Arbejdsmarkedspolitisk succes i indsatsen 63 over for de ledige Opsamling moderat succes 65 Skævvridningen af arbejdsmarkedspolitikken 66 Arbejdsmarkedspolitikkens traditionelle søjler 66 Arbejdsformidlingen 68 Efteruddannelsessystemet/AMU-systemet 70 Dagpengesystemet 72 Opsamling 74 Sigtepunkter for fremtidens arbejdsmarkedspolitik 75 Hvad er de fremtidige arbejdsmarkedspolitiske 77 udfordringer? Tre centrale udfordringer 77 Strategi for en koordineret arbejdsmarkeds- og 78 beskæftigelsespolitik Krav til den traditionelle arbejdsmarkedspolitik 93 Konklusion 96 Litteratur 98 6 I N D H O L D

8 L E D I G E S U N D E R S T Ø T T E L S E S P E R I O D E A F A N D E R S R O S D A H L Indledning 100 Understøttelsesår og -dage 101 Arbejdskravet frem til Forlængelse af dagpengeperioden i 1970 erne 108 Arbejdstilbudsordningen 112 Uddannelses- og iværksætterydelse 115 Lovrevisionen pr Arbejdsmarkedsreformer i 1990 erne 119 Diskussion 124 Konklusion 131 Litteratur 134 F Y R T Å R N E L L E R S L Æ B E J O L L E? 136 D A N S K A R B E J D S M A R K E D S - O G B E S K Æ F T I G E L S E S P O L I T I K O G D E N E U R O P Æ I S K E B E S K Æ F T I G E L S E S S T R A T E G I A F P E R K O N G S H Ø J M A D S E N Perspektiver på EU og dansk arbejdsmarkedspolitik 136 Det danske arbejdsmarked i et EU-perspektiv 138 Politikintegration og åben koordinering: Fra Essen 140 til Luxembourg Et skandinavisk beskæftigelsesprojekt? 147 Hvilke forskelle er der mellem de 148 beskæftigelsespolitiske regimer i EU? Beskæftigelsespolitiske regimer og social udstødning 152 Konklusioner 154 Bilag 157 Litteratur 158 I N D H O L D 7

9 D E L 2 P O L I T I S K E T I L B L I V E L S E S P R O C E S S E R A K T I V G Ø R E L S E A F A K T I V E R I N G E N 164 K O M M E R I K K E A F S I G S E LV B E T Y D N I N G E N A F I N S T I T U T I O N E LT D E S I G N F O R U D V I K L I N G A F L E D I G H E D S I N D S A T S E R A F H E N N I N G J Ø R G E N S E N O G F L E M M I N G L A R S E N Indledning 164 Arbejdsmarkedets parters betydning som drivkraft 168 for arbejdsmarkedspolitikken Diskurs- og indholdsmæssige skift aktivliniens 173 indtog Den administrative styring og dens betydning 182 for arbejdsmarkedspolitikken Økonomiens betydning for arbejdsmarkedspolitikken 185 Institutionalisering af levedygtige tilpasninger 190 og regional politikfornyelse Konklusion 194 Litteratur I N D H O L D

10 PA R T S S T Y R I N G I A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K K E N P E R S P E K T I V E R O G A LT E R N A T I V E R A F M I K K E L M A I L A N D O G J E S P E R D U E Indledning 202 Neo-korporatisme: teori om relationer mellem stat 203 og interesseorganisationer Argumenter for og imod partsinddragelse 206 Arbejdsmarkedets parters indflydelse på 207 Arbejdsmarkedsreformens tilblivelse Arbejdsmarkedets parters indflydelse på reformens 211 justeringer og implementering Implementeringen 211 Reformens justeringer 212 Opsamling: dynamisk neo-korporatisme 215 Perspektiver for fremtidens arbejdsmarkedspolitik 216 Mere partsstyring 219 Nye aktører 220 Mere samarbejde 222 Mere marked 224 Opsummering og perspektivering 225 Litteratur 229 I N D H O L D 9

11 D E N S T I L L E R E V O L U T I O N I 234 V E L F Æ R D S S T A T E N F R A F O R S Ø R G E L S E O G H I E R A R K I T I L A K T I V E R I N G O G N E T VÆ R K S S T Y R I N G A F J A C O B T O R F I N G Parallelforskydning af politisk indhold og styreform 235 Den overordnede forståelsesramme: fra KWNS 237 til SWPR Workfare på dansk 241 Aktivliniens tilblivelse og udformning 243 Den nye story-line 245 Etablering af en robust diskurskoalition 250 Det politiske kompromis 251 Sporafhængighed 253 Arenaforskydninger 254 Netværksstyring af den arbejdsmarkedsrettede indsats 257 Mod en ny inklusionsorienteret velfærdsmodel? 263 Litteratur I N D H O L D

12 K A N A L R U N D F A R T E L L E R Z A P N I N G? 268 O M K A N A L E R O G A R E N A E R I D E N A K T I V E A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K A F S Ø R E N W I N T E R Politikkanaler, arenaer og fælles beslutningsfælder 269 Lovgivnings- og implementeringskanaler 269 Parlamentarisk-bureaukratiske og 270 korporative arenaer Magt, fælles beslutningsfælder og fleksibilitet 272 gennem arena- og kanalskift Data 275 Kanaler og arenaer i den aktive arbejdsmarkedspolitik 276 Lovgivningskanalen 277 Korporative elementer i den aktive 280 arbejdsmarkedspolitik Den parlamentarisk-bureaukratiske 282 implementeringskanal Aktørinteresser og incitamenter 283 Implementering som en politisk proces 289 Regeringsindgreb via den parlamentarisk- 295 bureaukratiske arena Hvem har så magten i arbejdsmarkedspolitikken? 302 Konklusion 309 Litteratur 313 O M F O R F A T T E R N E 318 S O C I A L F O R S K N I N G S I N S T I T U T T E T S 322 U D G I V E L S E R S I D E N I N D H O L D 11

13 I M I R A K L E R N E S VÆ R K S T E D A F PER KONGSHØJ M A DSE N OG L ISBET H PEDER SE N Det danske jobmirakel Fra 1993 til 2002 er den danske arbejdsløshed faldet fra 12 til 5 pct. af arbejdsstyrken uden nævneværdige inflationære tendenser. Den samlede beskæftigelse er fra 1993 til 2001 vokset fra til ca personer, heraf flertallet i den private sektor. Sidst men ikke mindst er denne vækst hidtil sket, uden at betalingsbalancen er gået i rødt (bortset fra 1998, hvor der var et underskud på 1,3 pct. af BNP). Dette jobmirakel har vakt betydelig international opmærksomhed og har også i nogen grad styrket den nationale selvfølelse. Har vi danskerne opfundet den inflationsfri vækstøkonomi med fuld beskæftigelse? Næppe. Men det er korrekt, at den danske model kombinerer en høj grad af fleksibilitet med et udviklet socialt sikkerhedsnet og en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Her er måske en nøgle til at forstå i det mindste en del af miraklet. Opfattelsen af arbejdsmarkedspolitikken som en vigtig bidragyder til de seneste års succes på arbejdsmarkedet finder støtte i et besnærende tidsmæssigt sammenfald mellem faldet i ledigheden og søsætningen af en række gennemgribende reformer af arbejdsmarkedspolitikken. Med den første Arbejdsmarkedsreform i 1994 indførtes en række nye tiltag (herunder omfattende orlovsordninger). Samtidig blev styringen af arbejdsmarkedspolitikken decentraliseret gennem oprettelsen af de 12 I M I R A K L E R N E S V Æ R K S T E D

14 regionale arbejdsmarkedsråd. Her fik arbejdsmarkedets parter en stor indflydelse på tilrettelæggelsen af den regionale arbejdsmarkedspolitik. Senere reformer har bidraget med blandt andet en væsentlig forkortelse af den samlede periode, hvor en ledig kan modtage dagpenge fra ca. 9 år til 4 år. Samtidig er balancen mellem passive ydelser og aktive indsatser blevet forskudt til fordel for de sidstnævnte. Selv om arbejdsmarkedspolitikken også har været udsat for kritik for eksempel for meningsløs aktivering er der en udbredt opfattelse af, at 1990 ernes reformer har ydet et selvstændigt bidrag til den gunstige udvikling på arbejdsmarkedet i de senere år. Arbejdsmarkedspolitikken højere på dagsordenen Den internationale økonomiske og politiske udvikling trækker i sig selv imod en mere fremtrædende placering af arbejdsmarkedspolitikken på den nationale politiske dagsorden. Kontrollen med valutapolitik, pengepolitik og til dels også finanspolitik glider i stigende grad til overnationale organer. Åbenheden af den nationale økonomi lægger i sig selv bånd på den nationale fastlæggelse af fx skatter og afgifter. Tilbage som vigtige nationale styringsredskaber bliver derfor en række sektorpolitikker med arbejdsmarkedspolitikken som et fremtrædende eksempel. Danmark beskæftigelsespolitisk vidunderbarn På den internationale politiske scene har udviklingen ført til, at Danmark har fået status som beskæftigelsespolitisk vidunderbarn i nogen grad som afløser for Sverige, hvis arbejdsmarkedsudvikling i 1990 erne var præget af en forholdsvis høj ledighed efter den økonomiske krise i starten af årtiet. Interessen for dansk arbejdsmarkedspolitik er blevet skærpet af den europæiske beskæftigelsesstrategi, som siden 1998 har defineret den arbejdsmarkedspolitiske dagsorden i EU. Strategien omfatter arbejdsmarkedspolitikken i traditionel forstand, men også uddannelsespolitik, skattepolitik, erhvervspolitik og ligestillingspolitik. Givet at strategien i høj grad har en skandinavisk profil, kan det ikke undre, at Kommissionen har trukket på den danske succeshistorie i sin markedsføring af projektet. I M I R A K L E R N E S V Æ R K S T E D 13

15 Derfor en antologi om drivkræfter bag arbejdsmarkedspolitikken Både nationalt og internationalt har der således i de senere år været fokus på arbejdsmarkedspolitikken. Utallige er de analyser og evalueringer, som har belyst forskellige konkrete programmer eller forsøgt sig med samlede vurderinger af arbejdsmarkedspolitikkens rolle for arbejdsløshed eller beskæftigelsesudvikling. Formålet med denne antologi er ikke at føje endnu et par centimeter til rapportstakken. Derimod har vi to andre ambitioner med antologien. For det første vil vi gerne belyse de lange historiske træk i udviklingen af dansk arbejdsmarkedspolitik gennem de seneste år. I dagligdagen forsvinder de store linier ofte i diskussioner om politikjusteringer, og af hvem der nu skal betale. De skal samles op her. For det andet vil vi rejse spørgsmålet om de politiske sider af arbejdsmarkedspolitikken. Hvordan kunne de gennemgribende reformer komme i stand? Hvilke aktører skubbede og hvilke trådte på bremsen? Kan der peges på tabere og vindere i den politiske kamp om arbejdsmarkedspolitikken? Hvilke fordele og ulemper er der ved at involvere forskellige aktører i politikudviklingen? Svarene på disse spørgsmål er interessante i sig selv. Men de kan også give fingerpeg om mulighederne for fortsatte reformer, både af arbejdsmarkedspolitikken og af andre politikker. Der gives ikke helt entydige svar, hverken på de vigtigste drivkræfter eller på arbejdsmarkedspolitikkens makroøkonomiske betydning. Men der er igennem de senere år udviklet et frugtbart og mangesidet forskningsmiljø om dansk arbejdsmarkedspolitik. Vi har trukket på en række forskere herfra, da vi sammensatte antologiens forfatterpanel for at besvare spørgsmålet: Hvilke udviklingslinier og drivkræfter er der for dansk arbejdsmarkedspolitik? Men ikke hele arbejdsmarkedspolitikken Arbejdsmarkedspolitikken er et hus med mange rum: arbejdsformidling, arbejdsmarkedsuddannelse, arbejdsmiljø, aktive indsatser for de ledige, dagpengesystemet, ligestilling osv. Virkemidlerne, de organisatoriske rammer og de tilsigtede resultater er forskellige. Forskellige er også i nogen grad de forhold, som driver politikudviklingen fremad. Fokus i 14 I M I R A K L E R N E S V Æ R K S T E D

16 denne antologi er i første række på den aktive arbejdsmarkedspolitik og indsatsen for de arbejdsløse. Det gælder både i de historiske beskrivelser og i diskussionen af drivkræfterne. Når vi derfor for nemheds skyld bruger betegnelsen arbejdsmarkedspolitik, er det i denne snævrere betydning. Også ved læsningen af de enkelte forfatteres bidrag skal det konkrete indhold, som lægges i begrebet, haves i erindring. Det skal endelig nævnes, at forfatterne typisk afsluttede deres manuskripter i sommeren Den seneste udvikling af arbejdsmarkedspolitikken i form af Flere i arbejde -reformen har derfor ikke kunnet inddrages i analyserne. Fire artikler om udviklingslinier Hvordan har arbejdsmarkedspolitikken udviklet sig over tiden? Var det en helt ny politik, der var bestemt af de økonomiske konjunkturer, de politiske konstellationer i Danmark eller af de politiske strømninger uden for Danmark? Antologiens fire første artikler beskæftiger sig med disse spørgsmål. Hovedindholdet af artiklerne beskrives kort i det følgende. Arbejdsmarkedsreformen i 1994 markerede en nyorientering af arbejdsmarkedspolitikken. Flere af de aktiveringsredskaber, der indgik i reformen var dog kendte og afprøvede om end som mindre omfattende foranstaltninger. På samme måde lå flere af de styringsmæssige principper, der indgik i reformen, i forlængelse af grundliggende traditioner. I Jan Hendeliowitz artikel gives et rids af dansk arbejdsmarkedspolitik siden 1970 erne og frem til 1990 ernes arbejdsmarkedsreformer. Artiklen viser, hvordan grundlaget for dansk arbejdsmarkedspolitik blev udviklet fra slutningen af 1970 erne, hvor roller og ansvarsfordeling mellem arbejdsmarkedets aktører blev fastlagt. Artiklen understreger betydningen af arbejdsmarkedspolitikken som et strukturpolitisk redskab, der under den gunstige konjunkturudvikling i 1990 erne bidrog til at skabe økonomisk vækst og øget beskæftigelse. Samtidigt understreges betydningen af den regionale indsats for den succes, som arbejdsmarkedspolitikken havde i 1990 erne og for de fortsatte muligheder for at tackle de kommende års arbejdsmarkedspolitiske udfordringer. Peter Plougmann giver i sin artikel udtryk for et mere kritisk syn på arbejdsmarkedspolitikkens betydning for beskæftigelsesfremgangen i I M I R A K L E R N E S V Æ R K S T E D 15

17 1990 erne. Aktiveringspolitikken havde ifølge forfatteren kun moderat succes, og arbejdsmarkedspolitikken indeholdt også udbudsreducerende elementer, som var en hindring for at løse højkonjunkturens beskæftigelsespolitiske udfordringer. Samtidig er det forfatterens opfattelse, at arbejdsmarkedet efter år 2000 er så meget anderledes end fortidens, at det bliver vanskeligt at bruge erfaringerne fra 1990 ernes arbejdsmarkedspolitik ved 2000 ernes politikformulering. Arbejdsmarkedspolitikken er blevet skævvredet over mod en ensidig ledighedsbekæmpelse, og beskæftigelsespolitikken i 2000 erne vil i langt højere grad stille krav om nye rammer og dialogfora, der kan være med til at skabe den nødvendige kapacitet, kapabilitet og velfærd på arbejdsmarkedet. Anders Rosdahl beskriver udviklingen i arbejdsmarkedspolitikken ved at rette kikkerten mod arbejdsløshedsunderstøttelsen og særligt mod understøttelsens længde. Udbetaling af understøttelse til de ledige har gennem alle tider været en meget væsentlig del af arbejdsmarkedspolitikken. Arbejdsløshedsunderstøttelse er den lediges forsørgelsesgrundlag, men samtidigt har reglerne for understøttelsens niveau, varighed og tildelingskriterier betydelig indvirkning på både lønmodtageres og virksomheders arbejdsmarkedsadfærd og dermed på arbejdsmarkedets funktionsmåde. I artiklen Lediges understøttelsesperiode beskæftiger Anders Rosdahl sig med understøttelsesperiodens længde: Hvordan har den varieret over tiden, og hvordan kan variationerne forklares? Hvilke var drivkræfterne bag variationerne? I artiklen fremhæves de modsætningsfyldte mål, der altid har præget fastsættelsen af regler for udbetaling af understøttelse: På den ene side skal alle uforskyldte og arbejdsdygtige ledige kunne modtage understøttelse. På den anden side skal der ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge til personer, der ikke reelt er en del af arbejdsstyrken. Et af midlerne til at sikre, at understøttelsen udbetales til den tilsigtede målgruppe, er justeringer af ledighedsperiodens længde. Artiklen peger på, at først og fremmest konjunkturvariationer, men også strukturelle forhold kan forklare variationer i understøttelsesperiodens længde. Danmark har ikke været alene om at udvikle en aktiv arbejdsmarkedspolitik. USA og England har været foregangslande i udviklingen af tiltag, der skulle bringe de ledige fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse, men også EU har gennem de seneste 10 år haft indsatsen for en øget beskæftigelse og en reduktion af ledigheden langt fremme på 16 I M I R A K L E R N E S V Æ R K S T E D

18 den politiske dagsorden. EU s beskæftigelsesstrategi blev formuleret omtrent samtidigt med den danske arbejdsmarkedsreform. I artiklen Fyrtårn eller slæbejolle beskæftiger Per Kongshøj Madsen sig med Danmarks rolle i denne proces: Har den aktive arbejdsmarkedspolitik i Danmark været et forbillede ved politikformuleringen i EU, eller er det tværtimod de europæiske tendenser i arbejdsmarkedspolitikken, der har sat sine spor i dansk arbejdsmarkedspolitik? I artiklen grupperes de europæiske lande i 3 forskellige beskæftigelsesregimer med varierende udgifter og ambitionsniveau i aktiveringspolitikken. En af artiklens pointer er, at de mest aktive regimer er bedst til at reducere ledighed og fattigdom. En anden er, at grundideen i EU s beskæftigelsesstrategi er hentet fra de aktive skandinaviske beskæftigelsespolitikker. Udviklingslinier i arbejdsmarkedspolitikken Tegningen af arbejdsmarkedspolitikkens udviklingslinier vil i nogen udstrækning afhænge af den vinkel, som politikken betragtes fra. På baggrund af antologiens artikler vil vi tegne følgende billede: Frem til anden halvdel af 1970 erne var arbejdsmarkedspolitikken designet til at sikre arbejdsmarkedets fleksibilitet gennem jobformidling, efteruddannelse og udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse. Den var især rettet mod de beskæftigede og var ikke konstrueret til at tackle langvarig massearbejdsløshed og sociale problemer. Ledighedsniveauet havde gennem mange år været lavt, og derfor var de utilsigtede incitamentsvirkninger, der kan følge af at give økonomisk hjælp til personer uden arbejde, ikke et problem, der blev tildelt megen opmærksomhed. Man var dog også på dette tidspunkt bevidst om dilemmaet mellem at sikre et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag for de uforskyldt ledige og at undgå udbetaling af understøttelse til personer, der reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Ledigheden steg kraftigt fra 1973 til slutningen af 1970 erne, hvor det stod klart, at den høje ledighed ikke var et midlertidigt fænomen, og at især ungdomsarbejdsløsheden var omfattende og alvorlig. Der blev derfor iværksat nye tiltag med henblik på at reducere ungdomsarbejdsløsheden og forhindre langtidsledige i at miste dagpengeretten. Arbejdstilbudsordningen fra 1978 sikrede dagpengeretten for langvarigt ledige, der havde deltaget i et jobtilbud, og understøttelsesperioden blev dermed i realiteten gjort uendelig lang. Indførelsen af denne I M I R A K L E R N E S V Æ R K S T E D 17

19 ordning skyldtes ikke manglende bevidsthed om, at det var vigtigt at sikre de lediges tilknytning til arbejdsmarkedet. Men frygten for de uheldige incitamentsvirkninger af lange understøttelsesperioder vejede mindre tungt end frygten for, at en stor gruppe ledige mistede forsørgelsesgrundlaget. Desuden var det en udbredt opfattelse, at arbejdsudbuddet var for stort, og at jobbene til de ledige ikke fandtes. Starten af 1980 erne var præget af skiftet til en borgerlig regering og et kortvarigt opsving i økonomien. Opsvinget affødte alvorlige flaskehalsproblemer, hvilket medførte, at den regionale overvågning af arbejdsmarkedet blev skærpet, og arbejdsmarkedspolitikken blev gjort mere offensiv. Der blev sat øget fokus på en effektiv vejlednings- og formidlingsindsats samt en uddannelsesindsats, der skulle sikre en balance mellem arbejdsstyrkens kvalifikationer og arbejdsmarkedets behov. Midt i 1980 erne blev Arbejdstilbudsordningen suppleret med Uddannelsestilbudsordningen, og AMU-uddannelser blev udbygget, så de i højere grad kunne bidrage til at udbygge de svagest uddannedes kvalifikationer. Tilbuddene blev fremrykket, så de faldt tidligere i ledighedsperioden, og i 1989 indførtes Ungdomspakken. Med denne skærpedes pligtelementet i aktiveringsindsatsen. I starten af 1990 erne skiftede den politiske scene til en socialdemokratisk-liberal regering. Ledigheden var rekordhøj, og et af de store arbejdsmarkedspolitiske samtaleemner var det strukturelle ledighedsniveau. Hvor langt kunne man ved de givne strukturer på arbejdsmarkedet forvente at kunne presse ledighedsniveauet ned? Formålet med Arbejdsmarkedsreformen i 1994 var at skabe et smidigere arbejdsmarked for derigennem at bekæmpe strukturledigheden. Midlerne var at skærpe rådighedskravet og øge arbejdskraftens omstillingsparathed. I forhold til tidligere blev viften af redskaber i aktiveringsindsatsen gjort bredere, og der blev mere fokus på at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft gennem at opkvalificere den enkelte ledige. En af de afgørende ændringer i 1990 ernes arbejdsmarkedspolitik var, at understøttelsen blev reelt tidsbegrænset, og at aktivering blev en ret og en pligt for alle med længerevarende ledighed. Det var således ikke længere muligt at genoptjene retten til dagpenge gennem deltagelse i aktivering. Over tiden skete der en 18 I M I R A K L E R N E S V Æ R K S T E D

20 gradvis reduktion af ydelsesperioden og en fremrykning af aktiveringstilbuddene. Herved og på anden måde skærpedes rådighedskravet og incitamentet til at bringe de ledige hurtigere ud på et stadig strammere arbejdsmarked. Desuden blev arbejdsmarkedspolitikken gjort mere decentral, og der blev rum for regionale prioriteringer. For de ikke-forsikrede ledige blev der i 1990 erne gennemført en indsats, der på mange punkter var parallel med indsatsen for de forsikrede ledige. Lov om kommunal aktivering fra 1993 blev i 1998 afløst af lov om aktiv socialpolitik, og dermed blev alle kontanthjælpsmodtagere i princippet stillet over for et tilbud og et krav om aktivering efter en given ledighedsperiode. Disse to love om aktivering af kontanthjælpsmodtagere var en nyskabelse i dansk arbejdsmarkedspolitik. Ambitionen var nu ikke alene at bringe de ledige i arbejdsstyrken i beskæftigelse. Den rummede sammen med kampagnen om Det rummelige Arbejdsmarked (igangsat i 1994) også et ønske om at aktivere de menneskelige ressourcer, der stod uden for eller på kanten af arbejdsmarkedet for derigennem at øge livskvaliteten for disse mennesker og udbuddet af arbejdskraft. Kaster man et blik på den samlede periode siden starten af 1970 erne, har den arbejdsmarkedspolitiske dagsorden skiftet betydeligt over tiden. I begyndelsen af perioden var indsatsen udformet til at sikre de beskæftigedes fleksibilitet på et arbejdsmarked med lav ledighed. Med den høje og stigende ledighed fik sikring af de lediges forsørgelse stor betydning, og arbejdsmarkedspolitikken fik dermed et mere socialpolitisk sigte. Stigningen i udbetalingen af ydelser til personer uden beskæftigelse var samtidigt en måde at opretholde et højt efterspørgselsniveau i samfundet. I løbet af 1980 erne drejes indsatsen i stigende grad over mod en sikring af de lediges tilknytning til arbejdsmarkedet, og i 1990 erne var det tydeligt og utvetydigt brugen af menneskelige ressourcer i et aktivt arbejdsliv, der stod højt på den arbejdsmarkedspolitiske dagsorden. Med et distanceret blik på 1990 ernes ledighedsreformer kan man sige, at de redskaber, der indgik i indsatsen, i høj grad var kendte og tidligere brugte. Aktivering var i sig selv et afprøvet værktøj om end typen af tilbud blev mere varierede og pligtelementet havde med succes været anvendt tidligere i indsatsen mod ungdomsarbejdsløsheden. I forhold til de forudgående ca. 15 års arbejdsmarkedspolitik I M I R A K L E R N E S V Æ R K S T E D 19

21 var det nyt, at understøttelsesperioden blev gjort reelt tidsbegrænset, men incitamentsproblematikken var ikke ukendt. Det nye i 1990 ernes arbejdsmarkedspolitik var, at debatten på alle politiske niveauer og blandt alle arbejdsmarkedsaktører kom til at handle om det at bringe de menneskelige ressourcer aktivt i spil på arbejdsmarkedet, og at brugen af de arbejdsmarkedspolitiske instrumenter entydigt rettede sig mod dette mål. I den sammenhæng var det primært indsatsen omkring kontanthjælpsmodtagere, der kan siges at være en egentlig nyskabelse, da der heri lå en ambition om at inddrage de personer, der var længere væk fra arbejdsmarkedet. På den måde blev socialpolitikken i stigende grad arbejdsmarkedsorienteret. Hvad drev denne udvikling? Overordnet set var den formentlig i første omgang drevet af en øget bevidsthed om arbejdsløshedens uheldige sociale konsekvenser både for den enkelte og for samfundet. Stigningen i antallet af personer på overførselsindkomster medførte bekymring for samfundsøkonomien og for finansieringen af velfærdsstaten en stigning der formentlig både var et resultat af øgede incitamentsproblemer og øgede marginaliseringsproblemer. De indkomsterstattende ydelser var gennem 1970 erne og 1980 erne blevet tilgængelige for flere, og samtidigt medførte den almindelige arbejdsmarkedsudvikling, at flere blev bragt i en marginal position i forhold til arbejdsmarkedet. Samlet set betød det, at stadig flere produktive menneskelige ressourcer gik tabt. Samtidigt medførte en betydelig og vedvarende konjunkturforbedring fra starten af 1990 erne, at virksomhederne manglede arbejdskraft, og at det var nødvendigt at øge arbejdsudbuddet. Det var således de strukturelle og konjunkturelle udviklingstendenser, der var styrende for 1990 ernes arbejdsmarkedspolitiske holdningsskift. Omvendt spillede de parlamentariske forhold og de politiske strømninger i udlandet formentlig kun en begrænset rolle. EU s beskæftigelsesstrategi er således tydeligt skandinavisk inspireret og har derfor haft en ret begrænset selvstændig effekt på den interne danske udvikling. 4 artikler om aktørerne på den arbejdsmarkedspolitiske scene Gennem et sådant generelt billede af hovedstrømningerne i dansk arbejdsmarkedspolitik i 1990 erne har vi kunnet identificere nogle 20 I M I R A K L E R N E S V Æ R K S T E D

22 overordnede rammebetingelser og udviklingslinier. Men politikudviklinger kommer ikke af sig selv. Hvilke aktører formede konkret arbejdsmarkedspolitikken i perioden? Her giver fire artikler i antologien deres bidrag til at tegne et samlet billede af de komplekse politiske processer, som skaber dansk arbejdsmarkedspolitik. En af de etablerede sandheder om dansk arbejdsmarkedspolitik er, at det er parternes politik i det mindste i den forstand, at parterne spiller en betydelig rolle for den måde, hvorpå skiftende reformer udformes og implementeres. Derfor er det korporative system og parternes betydning også udgangspunktet for Henning Jørgensen og Flemming Larsen i deres artikel om, at Aktivgørelse af aktiveringen kommer ikke af sig selv. Det arbejdsmarkedspolitiske område er i høj grad præget af organisationsdeltagelse og kollektivkultur. Men på det seneste er parternes indflydelse dog på retur til fordel for en stærkere mål- og rammestyring og en større kommunal indflydelse. Historien om dansk arbejdsmarkedspolitik handler dog om mere end om parternes umiddelbare styrke. I et andet spor forfølger Henning Jørgensen og Flemming Larsen udviklingen af 1990 ernes aktivlinie i form af den stadig større vægt på krav til de ledige om at deltage i forskellige arbejdsmarkedspolitiske indsatser. Et tredje tema i artiklen belyser betydningen af de nye spilleregler for styringen af arbejdsmarkedspolitikken, og endelig skildres samspillet mellem arbejdsmarkedspolitikken og den makroøkonomiske udvikling. Den statslige institutionalisering af en social dialog omkring arbejdsmarkedspolitikken er i forfatternes optik den vigtigste faktor bag den danske udformning af aktivlinien. Om de særlige danske korporative strukturer kan overleve de skiftende nationale og internationale politiske konjunkturer er det store spørgsmål ved vurderingen af de kommende års danske arbejdsmarkedspolitik. Den danske korporatisme er også central for Mikkel Mailand og Jesper Dues analyse af Partsstyring i arbejdsmarkedspolitikken perspektiver og alternativer. Deres analyse af Arbejdsmarkedsreformen i 1994 betegner parternes indflydelse som betragtelig, ikke mindst i det vigtige forberedende arbejde, der gennemførtes i Zeuthen-udvalget. Siden er deres påvirkning af selve politikformuleringen blevet rullet noget tilbage, medens de stadig står stærkt i forhold til implementeringen af politikken. Men også andre drivkræfter kan identificeres. De skiftende økonomiske konjunkturer har gennem 1990 erne ændret fokus i retning af skærpede rådighedskrav og begrænsninger i I M I R A K L E R N E S V Æ R K S T E D 21

Den danske flexicurity-model tilbage på sporet

Den danske flexicurity-model tilbage på sporet jefr/jehø/liss 11-0012 -18.01.2011 Kontakt: ftf@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Den danske flexicurity-model tilbage på sporet Med udgangspunkt i den danske flexicurity-model perspektiver notatet de seneste

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Det danske beskæftigelsesmirakel. Reformer af arbejdsmarkedspolitikken. De flittige og fleksible danskere. Jeg-skal-komme-efter-dig - effekter

Det danske beskæftigelsesmirakel. Reformer af arbejdsmarkedspolitikken. De flittige og fleksible danskere. Jeg-skal-komme-efter-dig - effekter DEBATARTIKEL Per Kongshøj Madsen I medgang og modgang... Om behovet for en fleksibel arbejdsmarkedspolitik Historien om dansk arbejdsmarkedspolitik i 90 erne er på mange måder et lykkeligt eventyr. Om

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarkedsservice

Fremtidens arbejdsmarkedsservice Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fremtidens arbejdsmarkedsservice Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32 D 2300 København S Tlf.: 35 24 60 00 December

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE Side 1 1. INDLEDNING Denne Beskæftigelsesplan for Lejre Kommune

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Nye roller og bedre resultater i arbejdsmarkedspolitikken

Nye roller og bedre resultater i arbejdsmarkedspolitikken Nye roller og bedre resultater i arbejdsmarkedspolitikken 1. Indledning Arbejdsmarkedet har gennem 1990 erne været præget af konstant faldende ledighed og stigende beskæftigelse. En udvikling, der ikke

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Aktivering i Danmark effektmålinger

Aktivering i Danmark effektmålinger Henning Hansen Aktivering i Danmark effektmålinger Artiklen præsenterer en række målinger af effekterne af aktiveringsforanstaltninger, dels på de aktiveredes senere beskæftigelsessituation og dels på

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Institut for

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked

Fremtidens arbejdsmarked Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Fremtidens arbejdsmarked - i 2020 (En udredning til AT) Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet www.carma.aau.dk

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999 Oktober 2001 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Aarhus Esbjerg København Odense Randers Ålborg. På vej mod fremtidens beskæftigelsessystem Udspil fra 6-byerne

Aarhus Esbjerg København Odense Randers Ålborg. På vej mod fremtidens beskæftigelsessystem Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers Ålborg På vej mod fremtidens beskæftigelsessystem Udspil fra 6-byerne På vej mod fremtidens beskæftigelsessystem Udspil fra 6-byerne Vækst og velfærd hviler på et

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014 Aarhus Kommune Jobcenter Aarhus Værkmestergade 5 8000 Aarhus C Beskæftigelsesregion Midtjylland Søren Frichs vej 38K st. 8230 Åbyhøj Tlf.: 72 22 3700 E-mail: brmidt@ams.dk Att.: Christian Schacht-Magnussen

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Anbefalinger til det lokale beskæftigelsesråd. Billede: Mand og dame giver håndtryk. Udarbejdet i samarbejde mellem:

Anbefalinger til det lokale beskæftigelsesråd. Billede: Mand og dame giver håndtryk. Udarbejdet i samarbejde mellem: 1 Billede: Mand og dame giver håndtryk. Anbefalinger til det lokale beskæftigelsesråd Udarbejdet i samarbejde mellem: Logo for LO Logo for FTF Logo for DA Logo for DH Logo for KL 2 Anbefalinger til det

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere