DRIVKR ÆFTER BAG ARBEJDSMARKEDS - POLITIKKEN R E DIGER E T A F PE R KONGSHØJ M A DSE N OG L ISBE T H PE DE R SE N 03:13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DRIVKR ÆFTER BAG ARBEJDSMARKEDS - POLITIKKEN R E DIGER E T A F PE R KONGSHØJ M A DSE N OG L ISBE T H PE DE R SE N 03:13"

Transkript

1 DRIVKR ÆFTER BAG ARBEJDSMARKEDS - POLITIKKEN R E DIGER E T A F PE R KONGSHØJ M A DSE N OG L ISBE T H PE DE R SE N 03:13

2 DRIVKR ÆFTER BAG ARBEJDSMARKEDS - POLITIKKEN R EDIGER ET A F PER KONGSHØJ M A DSE N OG L ISBET H PEDER SE N K Ø B E N H AV N S O C I A L F O R S K N I N G S I N S T I T U T T E T 0 3 : 1 3

3 F O R O R D Arbejdsmarkedspolitikken er gennem de seneste årtier blevet et centralt politisk styringsinstrument, som det til stadighed er nødvendigt at vurdere og justere i lyset af de vekslende arbejdsmarkedspolitiske udfordringer. Formålet med denne antologi er at sammenfatte viden om den proces, der førte til udformningen af arbejdsmarkedspolitikken, idet der her lægges særlig vægt på 1990 ernes beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Antologien belyser for det første de lange historiske træk i arbejdsmarkedspolitikkens udvikling og søger at afdække betydningen af de økonomiske konjunkturer og de politiske strømninger i ind- og udland. For det andet analyseres de politiske processer bag politikudformningen. Hvilke aktører deltog og med hvilke intentioner? Antologien består af et sammenfattende og perspektiverende indledningskapitel samt otte kapitler forfattet af forskere og arbejdsmarkedspolitiske aktører, der gennem tiden har fulgt og evalueret arbejdsmarkedsreformernes implementering og virkninger. Den samler dermed tværfaglig viden fra forskningsmiljøer, der gennem årene har beskæftiget sig med antologiens tema og belyser politikudviklingen fra både økonomiske, politologiske og sociologiske vinkler. 2 F O R O R D

4 Antologien er redigeret af cand. polit. Per Kongshøj Madsen, Institut for Statskundskab Københavns Universitet og cand. polit., ph.d. Lisbeth Pedersen, Socialforskningsinstituttet. Den er finansieret af Beskæftigelsesministeriet (tidligere Arbejdsministeriet) og Socialforskningsinstituttet. København, august 2003 Jørgen Søndergaard F O R O R D 3

5 I N D H O L D F O R O R D 2 I M I R A K L E R N E S VÆ R K S T E D 12 A F P E R K O N G S H Ø J M A D S E N O G L I S B E T H P E D E R S E N Det danske jobmirakel 12 Arbejdsmarkedspolitikken højere på dagsordenen 13 Danmark beskæftigelsespolitisk vidunderbarn 13 Derfor en antologi om drivkræfter bag 14 arbejdsmarkedspolitikken Men ikke hele arbejdsmarkedspolitikken 14 Fire artikler om udviklingslinier 15 Udviklingslinier i arbejdsmarkedspolitikken 17 Aktørerne på den arbejdsmarkedspolitiske scene 20 Nogle udfordringer for fremtidens 23 arbejdsmarkedspolitik 4 I N D H O L D

6 D E L 1 U D V I K L I N G S L I N I E R I 26 A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K K E N D E C E N T R A L I S E R I N G O G 28 R E G I O N A L I S E R I N G A R B E J D S - M A R K E D S P O L I T I K K E N S E F F E K T O G V I R K N I N G P Å A R B E J D S M A R K E D E T A F J A N H E N D E L I OW I T Z Den aktuelle arbejdsmarkedssituation i Danmark 28 Arbejdsmarkedsudviklingen i Danmark 28 enestående positiv Arbejdsmarkedet og grænserne for den 29 generelle økonomiske udvikling Arbejdsmarkedsreformen i Strukturarbejdsløsheden reduceret 31 Målsætning og virkning 33 Udviklingslinier i dansk arbejdsmarkedspolitik 36 i et 25-årigt perspektiv Passiv dansk arbejdsmarkedspolitik 37 i 1960 erne og 1970 erne Beskæftigelsesplanen i Ungdomsarbejdsløshedsindsatsen 39 Lov om arbejdstilbud til langtidsledige 40 Det tostrengede system etableres 41 Konsensus om dansk arbejdsmarkedspolitik 42 Fortsat fald i beskæftigelsen og vækst 43 i arbejdsløsheden Flaskehals- og strukturproblemer på 44 arbejdsmarkedet AF regionaliseres i Enstrenget arbejdsmarkedslovgivning 47 men tostrenget indsats Regionalisering og central samordning 48 Udfordringer til fremtidens arbejdsmarkedspolitik 50 Litteratur 53 I N D H O L D 5

7 H VA D K A N V I L Æ R E A F 9 0 E R N E S 54 A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K? A F P E T E R P L O U G M A N N Introduktion erne bliver forskellige fra 90 erne 54 Erfaringer med arbejdsmarkedspolitikken 55 i 90 erne Behov for nye strategiske sigtelinier 57 Var 90 ernes arbejdsmarkedspolitik egentlig en succes? 57 Phillipskurve-mysteriet 57 Arbejdsmarkedspolitisk succes i indsatsen 63 over for de ledige Opsamling moderat succes 65 Skævvridningen af arbejdsmarkedspolitikken 66 Arbejdsmarkedspolitikkens traditionelle søjler 66 Arbejdsformidlingen 68 Efteruddannelsessystemet/AMU-systemet 70 Dagpengesystemet 72 Opsamling 74 Sigtepunkter for fremtidens arbejdsmarkedspolitik 75 Hvad er de fremtidige arbejdsmarkedspolitiske 77 udfordringer? Tre centrale udfordringer 77 Strategi for en koordineret arbejdsmarkeds- og 78 beskæftigelsespolitik Krav til den traditionelle arbejdsmarkedspolitik 93 Konklusion 96 Litteratur 98 6 I N D H O L D

8 L E D I G E S U N D E R S T Ø T T E L S E S P E R I O D E A F A N D E R S R O S D A H L Indledning 100 Understøttelsesår og -dage 101 Arbejdskravet frem til Forlængelse af dagpengeperioden i 1970 erne 108 Arbejdstilbudsordningen 112 Uddannelses- og iværksætterydelse 115 Lovrevisionen pr Arbejdsmarkedsreformer i 1990 erne 119 Diskussion 124 Konklusion 131 Litteratur 134 F Y R T Å R N E L L E R S L Æ B E J O L L E? 136 D A N S K A R B E J D S M A R K E D S - O G B E S K Æ F T I G E L S E S P O L I T I K O G D E N E U R O P Æ I S K E B E S K Æ F T I G E L S E S S T R A T E G I A F P E R K O N G S H Ø J M A D S E N Perspektiver på EU og dansk arbejdsmarkedspolitik 136 Det danske arbejdsmarked i et EU-perspektiv 138 Politikintegration og åben koordinering: Fra Essen 140 til Luxembourg Et skandinavisk beskæftigelsesprojekt? 147 Hvilke forskelle er der mellem de 148 beskæftigelsespolitiske regimer i EU? Beskæftigelsespolitiske regimer og social udstødning 152 Konklusioner 154 Bilag 157 Litteratur 158 I N D H O L D 7

9 D E L 2 P O L I T I S K E T I L B L I V E L S E S P R O C E S S E R A K T I V G Ø R E L S E A F A K T I V E R I N G E N 164 K O M M E R I K K E A F S I G S E LV B E T Y D N I N G E N A F I N S T I T U T I O N E LT D E S I G N F O R U D V I K L I N G A F L E D I G H E D S I N D S A T S E R A F H E N N I N G J Ø R G E N S E N O G F L E M M I N G L A R S E N Indledning 164 Arbejdsmarkedets parters betydning som drivkraft 168 for arbejdsmarkedspolitikken Diskurs- og indholdsmæssige skift aktivliniens 173 indtog Den administrative styring og dens betydning 182 for arbejdsmarkedspolitikken Økonomiens betydning for arbejdsmarkedspolitikken 185 Institutionalisering af levedygtige tilpasninger 190 og regional politikfornyelse Konklusion 194 Litteratur I N D H O L D

10 PA R T S S T Y R I N G I A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K K E N P E R S P E K T I V E R O G A LT E R N A T I V E R A F M I K K E L M A I L A N D O G J E S P E R D U E Indledning 202 Neo-korporatisme: teori om relationer mellem stat 203 og interesseorganisationer Argumenter for og imod partsinddragelse 206 Arbejdsmarkedets parters indflydelse på 207 Arbejdsmarkedsreformens tilblivelse Arbejdsmarkedets parters indflydelse på reformens 211 justeringer og implementering Implementeringen 211 Reformens justeringer 212 Opsamling: dynamisk neo-korporatisme 215 Perspektiver for fremtidens arbejdsmarkedspolitik 216 Mere partsstyring 219 Nye aktører 220 Mere samarbejde 222 Mere marked 224 Opsummering og perspektivering 225 Litteratur 229 I N D H O L D 9

11 D E N S T I L L E R E V O L U T I O N I 234 V E L F Æ R D S S T A T E N F R A F O R S Ø R G E L S E O G H I E R A R K I T I L A K T I V E R I N G O G N E T VÆ R K S S T Y R I N G A F J A C O B T O R F I N G Parallelforskydning af politisk indhold og styreform 235 Den overordnede forståelsesramme: fra KWNS 237 til SWPR Workfare på dansk 241 Aktivliniens tilblivelse og udformning 243 Den nye story-line 245 Etablering af en robust diskurskoalition 250 Det politiske kompromis 251 Sporafhængighed 253 Arenaforskydninger 254 Netværksstyring af den arbejdsmarkedsrettede indsats 257 Mod en ny inklusionsorienteret velfærdsmodel? 263 Litteratur I N D H O L D

12 K A N A L R U N D F A R T E L L E R Z A P N I N G? 268 O M K A N A L E R O G A R E N A E R I D E N A K T I V E A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K A F S Ø R E N W I N T E R Politikkanaler, arenaer og fælles beslutningsfælder 269 Lovgivnings- og implementeringskanaler 269 Parlamentarisk-bureaukratiske og 270 korporative arenaer Magt, fælles beslutningsfælder og fleksibilitet 272 gennem arena- og kanalskift Data 275 Kanaler og arenaer i den aktive arbejdsmarkedspolitik 276 Lovgivningskanalen 277 Korporative elementer i den aktive 280 arbejdsmarkedspolitik Den parlamentarisk-bureaukratiske 282 implementeringskanal Aktørinteresser og incitamenter 283 Implementering som en politisk proces 289 Regeringsindgreb via den parlamentarisk- 295 bureaukratiske arena Hvem har så magten i arbejdsmarkedspolitikken? 302 Konklusion 309 Litteratur 313 O M F O R F A T T E R N E 318 S O C I A L F O R S K N I N G S I N S T I T U T T E T S 322 U D G I V E L S E R S I D E N I N D H O L D 11

13 I M I R A K L E R N E S VÆ R K S T E D A F PER KONGSHØJ M A DSE N OG L ISBET H PEDER SE N Det danske jobmirakel Fra 1993 til 2002 er den danske arbejdsløshed faldet fra 12 til 5 pct. af arbejdsstyrken uden nævneværdige inflationære tendenser. Den samlede beskæftigelse er fra 1993 til 2001 vokset fra til ca personer, heraf flertallet i den private sektor. Sidst men ikke mindst er denne vækst hidtil sket, uden at betalingsbalancen er gået i rødt (bortset fra 1998, hvor der var et underskud på 1,3 pct. af BNP). Dette jobmirakel har vakt betydelig international opmærksomhed og har også i nogen grad styrket den nationale selvfølelse. Har vi danskerne opfundet den inflationsfri vækstøkonomi med fuld beskæftigelse? Næppe. Men det er korrekt, at den danske model kombinerer en høj grad af fleksibilitet med et udviklet socialt sikkerhedsnet og en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Her er måske en nøgle til at forstå i det mindste en del af miraklet. Opfattelsen af arbejdsmarkedspolitikken som en vigtig bidragyder til de seneste års succes på arbejdsmarkedet finder støtte i et besnærende tidsmæssigt sammenfald mellem faldet i ledigheden og søsætningen af en række gennemgribende reformer af arbejdsmarkedspolitikken. Med den første Arbejdsmarkedsreform i 1994 indførtes en række nye tiltag (herunder omfattende orlovsordninger). Samtidig blev styringen af arbejdsmarkedspolitikken decentraliseret gennem oprettelsen af de 12 I M I R A K L E R N E S V Æ R K S T E D

14 regionale arbejdsmarkedsråd. Her fik arbejdsmarkedets parter en stor indflydelse på tilrettelæggelsen af den regionale arbejdsmarkedspolitik. Senere reformer har bidraget med blandt andet en væsentlig forkortelse af den samlede periode, hvor en ledig kan modtage dagpenge fra ca. 9 år til 4 år. Samtidig er balancen mellem passive ydelser og aktive indsatser blevet forskudt til fordel for de sidstnævnte. Selv om arbejdsmarkedspolitikken også har været udsat for kritik for eksempel for meningsløs aktivering er der en udbredt opfattelse af, at 1990 ernes reformer har ydet et selvstændigt bidrag til den gunstige udvikling på arbejdsmarkedet i de senere år. Arbejdsmarkedspolitikken højere på dagsordenen Den internationale økonomiske og politiske udvikling trækker i sig selv imod en mere fremtrædende placering af arbejdsmarkedspolitikken på den nationale politiske dagsorden. Kontrollen med valutapolitik, pengepolitik og til dels også finanspolitik glider i stigende grad til overnationale organer. Åbenheden af den nationale økonomi lægger i sig selv bånd på den nationale fastlæggelse af fx skatter og afgifter. Tilbage som vigtige nationale styringsredskaber bliver derfor en række sektorpolitikker med arbejdsmarkedspolitikken som et fremtrædende eksempel. Danmark beskæftigelsespolitisk vidunderbarn På den internationale politiske scene har udviklingen ført til, at Danmark har fået status som beskæftigelsespolitisk vidunderbarn i nogen grad som afløser for Sverige, hvis arbejdsmarkedsudvikling i 1990 erne var præget af en forholdsvis høj ledighed efter den økonomiske krise i starten af årtiet. Interessen for dansk arbejdsmarkedspolitik er blevet skærpet af den europæiske beskæftigelsesstrategi, som siden 1998 har defineret den arbejdsmarkedspolitiske dagsorden i EU. Strategien omfatter arbejdsmarkedspolitikken i traditionel forstand, men også uddannelsespolitik, skattepolitik, erhvervspolitik og ligestillingspolitik. Givet at strategien i høj grad har en skandinavisk profil, kan det ikke undre, at Kommissionen har trukket på den danske succeshistorie i sin markedsføring af projektet. I M I R A K L E R N E S V Æ R K S T E D 13

15 Derfor en antologi om drivkræfter bag arbejdsmarkedspolitikken Både nationalt og internationalt har der således i de senere år været fokus på arbejdsmarkedspolitikken. Utallige er de analyser og evalueringer, som har belyst forskellige konkrete programmer eller forsøgt sig med samlede vurderinger af arbejdsmarkedspolitikkens rolle for arbejdsløshed eller beskæftigelsesudvikling. Formålet med denne antologi er ikke at føje endnu et par centimeter til rapportstakken. Derimod har vi to andre ambitioner med antologien. For det første vil vi gerne belyse de lange historiske træk i udviklingen af dansk arbejdsmarkedspolitik gennem de seneste år. I dagligdagen forsvinder de store linier ofte i diskussioner om politikjusteringer, og af hvem der nu skal betale. De skal samles op her. For det andet vil vi rejse spørgsmålet om de politiske sider af arbejdsmarkedspolitikken. Hvordan kunne de gennemgribende reformer komme i stand? Hvilke aktører skubbede og hvilke trådte på bremsen? Kan der peges på tabere og vindere i den politiske kamp om arbejdsmarkedspolitikken? Hvilke fordele og ulemper er der ved at involvere forskellige aktører i politikudviklingen? Svarene på disse spørgsmål er interessante i sig selv. Men de kan også give fingerpeg om mulighederne for fortsatte reformer, både af arbejdsmarkedspolitikken og af andre politikker. Der gives ikke helt entydige svar, hverken på de vigtigste drivkræfter eller på arbejdsmarkedspolitikkens makroøkonomiske betydning. Men der er igennem de senere år udviklet et frugtbart og mangesidet forskningsmiljø om dansk arbejdsmarkedspolitik. Vi har trukket på en række forskere herfra, da vi sammensatte antologiens forfatterpanel for at besvare spørgsmålet: Hvilke udviklingslinier og drivkræfter er der for dansk arbejdsmarkedspolitik? Men ikke hele arbejdsmarkedspolitikken Arbejdsmarkedspolitikken er et hus med mange rum: arbejdsformidling, arbejdsmarkedsuddannelse, arbejdsmiljø, aktive indsatser for de ledige, dagpengesystemet, ligestilling osv. Virkemidlerne, de organisatoriske rammer og de tilsigtede resultater er forskellige. Forskellige er også i nogen grad de forhold, som driver politikudviklingen fremad. Fokus i 14 I M I R A K L E R N E S V Æ R K S T E D

16 denne antologi er i første række på den aktive arbejdsmarkedspolitik og indsatsen for de arbejdsløse. Det gælder både i de historiske beskrivelser og i diskussionen af drivkræfterne. Når vi derfor for nemheds skyld bruger betegnelsen arbejdsmarkedspolitik, er det i denne snævrere betydning. Også ved læsningen af de enkelte forfatteres bidrag skal det konkrete indhold, som lægges i begrebet, haves i erindring. Det skal endelig nævnes, at forfatterne typisk afsluttede deres manuskripter i sommeren Den seneste udvikling af arbejdsmarkedspolitikken i form af Flere i arbejde -reformen har derfor ikke kunnet inddrages i analyserne. Fire artikler om udviklingslinier Hvordan har arbejdsmarkedspolitikken udviklet sig over tiden? Var det en helt ny politik, der var bestemt af de økonomiske konjunkturer, de politiske konstellationer i Danmark eller af de politiske strømninger uden for Danmark? Antologiens fire første artikler beskæftiger sig med disse spørgsmål. Hovedindholdet af artiklerne beskrives kort i det følgende. Arbejdsmarkedsreformen i 1994 markerede en nyorientering af arbejdsmarkedspolitikken. Flere af de aktiveringsredskaber, der indgik i reformen var dog kendte og afprøvede om end som mindre omfattende foranstaltninger. På samme måde lå flere af de styringsmæssige principper, der indgik i reformen, i forlængelse af grundliggende traditioner. I Jan Hendeliowitz artikel gives et rids af dansk arbejdsmarkedspolitik siden 1970 erne og frem til 1990 ernes arbejdsmarkedsreformer. Artiklen viser, hvordan grundlaget for dansk arbejdsmarkedspolitik blev udviklet fra slutningen af 1970 erne, hvor roller og ansvarsfordeling mellem arbejdsmarkedets aktører blev fastlagt. Artiklen understreger betydningen af arbejdsmarkedspolitikken som et strukturpolitisk redskab, der under den gunstige konjunkturudvikling i 1990 erne bidrog til at skabe økonomisk vækst og øget beskæftigelse. Samtidigt understreges betydningen af den regionale indsats for den succes, som arbejdsmarkedspolitikken havde i 1990 erne og for de fortsatte muligheder for at tackle de kommende års arbejdsmarkedspolitiske udfordringer. Peter Plougmann giver i sin artikel udtryk for et mere kritisk syn på arbejdsmarkedspolitikkens betydning for beskæftigelsesfremgangen i I M I R A K L E R N E S V Æ R K S T E D 15

17 1990 erne. Aktiveringspolitikken havde ifølge forfatteren kun moderat succes, og arbejdsmarkedspolitikken indeholdt også udbudsreducerende elementer, som var en hindring for at løse højkonjunkturens beskæftigelsespolitiske udfordringer. Samtidig er det forfatterens opfattelse, at arbejdsmarkedet efter år 2000 er så meget anderledes end fortidens, at det bliver vanskeligt at bruge erfaringerne fra 1990 ernes arbejdsmarkedspolitik ved 2000 ernes politikformulering. Arbejdsmarkedspolitikken er blevet skævvredet over mod en ensidig ledighedsbekæmpelse, og beskæftigelsespolitikken i 2000 erne vil i langt højere grad stille krav om nye rammer og dialogfora, der kan være med til at skabe den nødvendige kapacitet, kapabilitet og velfærd på arbejdsmarkedet. Anders Rosdahl beskriver udviklingen i arbejdsmarkedspolitikken ved at rette kikkerten mod arbejdsløshedsunderstøttelsen og særligt mod understøttelsens længde. Udbetaling af understøttelse til de ledige har gennem alle tider været en meget væsentlig del af arbejdsmarkedspolitikken. Arbejdsløshedsunderstøttelse er den lediges forsørgelsesgrundlag, men samtidigt har reglerne for understøttelsens niveau, varighed og tildelingskriterier betydelig indvirkning på både lønmodtageres og virksomheders arbejdsmarkedsadfærd og dermed på arbejdsmarkedets funktionsmåde. I artiklen Lediges understøttelsesperiode beskæftiger Anders Rosdahl sig med understøttelsesperiodens længde: Hvordan har den varieret over tiden, og hvordan kan variationerne forklares? Hvilke var drivkræfterne bag variationerne? I artiklen fremhæves de modsætningsfyldte mål, der altid har præget fastsættelsen af regler for udbetaling af understøttelse: På den ene side skal alle uforskyldte og arbejdsdygtige ledige kunne modtage understøttelse. På den anden side skal der ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge til personer, der ikke reelt er en del af arbejdsstyrken. Et af midlerne til at sikre, at understøttelsen udbetales til den tilsigtede målgruppe, er justeringer af ledighedsperiodens længde. Artiklen peger på, at først og fremmest konjunkturvariationer, men også strukturelle forhold kan forklare variationer i understøttelsesperiodens længde. Danmark har ikke været alene om at udvikle en aktiv arbejdsmarkedspolitik. USA og England har været foregangslande i udviklingen af tiltag, der skulle bringe de ledige fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse, men også EU har gennem de seneste 10 år haft indsatsen for en øget beskæftigelse og en reduktion af ledigheden langt fremme på 16 I M I R A K L E R N E S V Æ R K S T E D

18 den politiske dagsorden. EU s beskæftigelsesstrategi blev formuleret omtrent samtidigt med den danske arbejdsmarkedsreform. I artiklen Fyrtårn eller slæbejolle beskæftiger Per Kongshøj Madsen sig med Danmarks rolle i denne proces: Har den aktive arbejdsmarkedspolitik i Danmark været et forbillede ved politikformuleringen i EU, eller er det tværtimod de europæiske tendenser i arbejdsmarkedspolitikken, der har sat sine spor i dansk arbejdsmarkedspolitik? I artiklen grupperes de europæiske lande i 3 forskellige beskæftigelsesregimer med varierende udgifter og ambitionsniveau i aktiveringspolitikken. En af artiklens pointer er, at de mest aktive regimer er bedst til at reducere ledighed og fattigdom. En anden er, at grundideen i EU s beskæftigelsesstrategi er hentet fra de aktive skandinaviske beskæftigelsespolitikker. Udviklingslinier i arbejdsmarkedspolitikken Tegningen af arbejdsmarkedspolitikkens udviklingslinier vil i nogen udstrækning afhænge af den vinkel, som politikken betragtes fra. På baggrund af antologiens artikler vil vi tegne følgende billede: Frem til anden halvdel af 1970 erne var arbejdsmarkedspolitikken designet til at sikre arbejdsmarkedets fleksibilitet gennem jobformidling, efteruddannelse og udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse. Den var især rettet mod de beskæftigede og var ikke konstrueret til at tackle langvarig massearbejdsløshed og sociale problemer. Ledighedsniveauet havde gennem mange år været lavt, og derfor var de utilsigtede incitamentsvirkninger, der kan følge af at give økonomisk hjælp til personer uden arbejde, ikke et problem, der blev tildelt megen opmærksomhed. Man var dog også på dette tidspunkt bevidst om dilemmaet mellem at sikre et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag for de uforskyldt ledige og at undgå udbetaling af understøttelse til personer, der reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Ledigheden steg kraftigt fra 1973 til slutningen af 1970 erne, hvor det stod klart, at den høje ledighed ikke var et midlertidigt fænomen, og at især ungdomsarbejdsløsheden var omfattende og alvorlig. Der blev derfor iværksat nye tiltag med henblik på at reducere ungdomsarbejdsløsheden og forhindre langtidsledige i at miste dagpengeretten. Arbejdstilbudsordningen fra 1978 sikrede dagpengeretten for langvarigt ledige, der havde deltaget i et jobtilbud, og understøttelsesperioden blev dermed i realiteten gjort uendelig lang. Indførelsen af denne I M I R A K L E R N E S V Æ R K S T E D 17

19 ordning skyldtes ikke manglende bevidsthed om, at det var vigtigt at sikre de lediges tilknytning til arbejdsmarkedet. Men frygten for de uheldige incitamentsvirkninger af lange understøttelsesperioder vejede mindre tungt end frygten for, at en stor gruppe ledige mistede forsørgelsesgrundlaget. Desuden var det en udbredt opfattelse, at arbejdsudbuddet var for stort, og at jobbene til de ledige ikke fandtes. Starten af 1980 erne var præget af skiftet til en borgerlig regering og et kortvarigt opsving i økonomien. Opsvinget affødte alvorlige flaskehalsproblemer, hvilket medførte, at den regionale overvågning af arbejdsmarkedet blev skærpet, og arbejdsmarkedspolitikken blev gjort mere offensiv. Der blev sat øget fokus på en effektiv vejlednings- og formidlingsindsats samt en uddannelsesindsats, der skulle sikre en balance mellem arbejdsstyrkens kvalifikationer og arbejdsmarkedets behov. Midt i 1980 erne blev Arbejdstilbudsordningen suppleret med Uddannelsestilbudsordningen, og AMU-uddannelser blev udbygget, så de i højere grad kunne bidrage til at udbygge de svagest uddannedes kvalifikationer. Tilbuddene blev fremrykket, så de faldt tidligere i ledighedsperioden, og i 1989 indførtes Ungdomspakken. Med denne skærpedes pligtelementet i aktiveringsindsatsen. I starten af 1990 erne skiftede den politiske scene til en socialdemokratisk-liberal regering. Ledigheden var rekordhøj, og et af de store arbejdsmarkedspolitiske samtaleemner var det strukturelle ledighedsniveau. Hvor langt kunne man ved de givne strukturer på arbejdsmarkedet forvente at kunne presse ledighedsniveauet ned? Formålet med Arbejdsmarkedsreformen i 1994 var at skabe et smidigere arbejdsmarked for derigennem at bekæmpe strukturledigheden. Midlerne var at skærpe rådighedskravet og øge arbejdskraftens omstillingsparathed. I forhold til tidligere blev viften af redskaber i aktiveringsindsatsen gjort bredere, og der blev mere fokus på at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft gennem at opkvalificere den enkelte ledige. En af de afgørende ændringer i 1990 ernes arbejdsmarkedspolitik var, at understøttelsen blev reelt tidsbegrænset, og at aktivering blev en ret og en pligt for alle med længerevarende ledighed. Det var således ikke længere muligt at genoptjene retten til dagpenge gennem deltagelse i aktivering. Over tiden skete der en 18 I M I R A K L E R N E S V Æ R K S T E D

20 gradvis reduktion af ydelsesperioden og en fremrykning af aktiveringstilbuddene. Herved og på anden måde skærpedes rådighedskravet og incitamentet til at bringe de ledige hurtigere ud på et stadig strammere arbejdsmarked. Desuden blev arbejdsmarkedspolitikken gjort mere decentral, og der blev rum for regionale prioriteringer. For de ikke-forsikrede ledige blev der i 1990 erne gennemført en indsats, der på mange punkter var parallel med indsatsen for de forsikrede ledige. Lov om kommunal aktivering fra 1993 blev i 1998 afløst af lov om aktiv socialpolitik, og dermed blev alle kontanthjælpsmodtagere i princippet stillet over for et tilbud og et krav om aktivering efter en given ledighedsperiode. Disse to love om aktivering af kontanthjælpsmodtagere var en nyskabelse i dansk arbejdsmarkedspolitik. Ambitionen var nu ikke alene at bringe de ledige i arbejdsstyrken i beskæftigelse. Den rummede sammen med kampagnen om Det rummelige Arbejdsmarked (igangsat i 1994) også et ønske om at aktivere de menneskelige ressourcer, der stod uden for eller på kanten af arbejdsmarkedet for derigennem at øge livskvaliteten for disse mennesker og udbuddet af arbejdskraft. Kaster man et blik på den samlede periode siden starten af 1970 erne, har den arbejdsmarkedspolitiske dagsorden skiftet betydeligt over tiden. I begyndelsen af perioden var indsatsen udformet til at sikre de beskæftigedes fleksibilitet på et arbejdsmarked med lav ledighed. Med den høje og stigende ledighed fik sikring af de lediges forsørgelse stor betydning, og arbejdsmarkedspolitikken fik dermed et mere socialpolitisk sigte. Stigningen i udbetalingen af ydelser til personer uden beskæftigelse var samtidigt en måde at opretholde et højt efterspørgselsniveau i samfundet. I løbet af 1980 erne drejes indsatsen i stigende grad over mod en sikring af de lediges tilknytning til arbejdsmarkedet, og i 1990 erne var det tydeligt og utvetydigt brugen af menneskelige ressourcer i et aktivt arbejdsliv, der stod højt på den arbejdsmarkedspolitiske dagsorden. Med et distanceret blik på 1990 ernes ledighedsreformer kan man sige, at de redskaber, der indgik i indsatsen, i høj grad var kendte og tidligere brugte. Aktivering var i sig selv et afprøvet værktøj om end typen af tilbud blev mere varierede og pligtelementet havde med succes været anvendt tidligere i indsatsen mod ungdomsarbejdsløsheden. I forhold til de forudgående ca. 15 års arbejdsmarkedspolitik I M I R A K L E R N E S V Æ R K S T E D 19

21 var det nyt, at understøttelsesperioden blev gjort reelt tidsbegrænset, men incitamentsproblematikken var ikke ukendt. Det nye i 1990 ernes arbejdsmarkedspolitik var, at debatten på alle politiske niveauer og blandt alle arbejdsmarkedsaktører kom til at handle om det at bringe de menneskelige ressourcer aktivt i spil på arbejdsmarkedet, og at brugen af de arbejdsmarkedspolitiske instrumenter entydigt rettede sig mod dette mål. I den sammenhæng var det primært indsatsen omkring kontanthjælpsmodtagere, der kan siges at være en egentlig nyskabelse, da der heri lå en ambition om at inddrage de personer, der var længere væk fra arbejdsmarkedet. På den måde blev socialpolitikken i stigende grad arbejdsmarkedsorienteret. Hvad drev denne udvikling? Overordnet set var den formentlig i første omgang drevet af en øget bevidsthed om arbejdsløshedens uheldige sociale konsekvenser både for den enkelte og for samfundet. Stigningen i antallet af personer på overførselsindkomster medførte bekymring for samfundsøkonomien og for finansieringen af velfærdsstaten en stigning der formentlig både var et resultat af øgede incitamentsproblemer og øgede marginaliseringsproblemer. De indkomsterstattende ydelser var gennem 1970 erne og 1980 erne blevet tilgængelige for flere, og samtidigt medførte den almindelige arbejdsmarkedsudvikling, at flere blev bragt i en marginal position i forhold til arbejdsmarkedet. Samlet set betød det, at stadig flere produktive menneskelige ressourcer gik tabt. Samtidigt medførte en betydelig og vedvarende konjunkturforbedring fra starten af 1990 erne, at virksomhederne manglede arbejdskraft, og at det var nødvendigt at øge arbejdsudbuddet. Det var således de strukturelle og konjunkturelle udviklingstendenser, der var styrende for 1990 ernes arbejdsmarkedspolitiske holdningsskift. Omvendt spillede de parlamentariske forhold og de politiske strømninger i udlandet formentlig kun en begrænset rolle. EU s beskæftigelsesstrategi er således tydeligt skandinavisk inspireret og har derfor haft en ret begrænset selvstændig effekt på den interne danske udvikling. 4 artikler om aktørerne på den arbejdsmarkedspolitiske scene Gennem et sådant generelt billede af hovedstrømningerne i dansk arbejdsmarkedspolitik i 1990 erne har vi kunnet identificere nogle 20 I M I R A K L E R N E S V Æ R K S T E D

22 overordnede rammebetingelser og udviklingslinier. Men politikudviklinger kommer ikke af sig selv. Hvilke aktører formede konkret arbejdsmarkedspolitikken i perioden? Her giver fire artikler i antologien deres bidrag til at tegne et samlet billede af de komplekse politiske processer, som skaber dansk arbejdsmarkedspolitik. En af de etablerede sandheder om dansk arbejdsmarkedspolitik er, at det er parternes politik i det mindste i den forstand, at parterne spiller en betydelig rolle for den måde, hvorpå skiftende reformer udformes og implementeres. Derfor er det korporative system og parternes betydning også udgangspunktet for Henning Jørgensen og Flemming Larsen i deres artikel om, at Aktivgørelse af aktiveringen kommer ikke af sig selv. Det arbejdsmarkedspolitiske område er i høj grad præget af organisationsdeltagelse og kollektivkultur. Men på det seneste er parternes indflydelse dog på retur til fordel for en stærkere mål- og rammestyring og en større kommunal indflydelse. Historien om dansk arbejdsmarkedspolitik handler dog om mere end om parternes umiddelbare styrke. I et andet spor forfølger Henning Jørgensen og Flemming Larsen udviklingen af 1990 ernes aktivlinie i form af den stadig større vægt på krav til de ledige om at deltage i forskellige arbejdsmarkedspolitiske indsatser. Et tredje tema i artiklen belyser betydningen af de nye spilleregler for styringen af arbejdsmarkedspolitikken, og endelig skildres samspillet mellem arbejdsmarkedspolitikken og den makroøkonomiske udvikling. Den statslige institutionalisering af en social dialog omkring arbejdsmarkedspolitikken er i forfatternes optik den vigtigste faktor bag den danske udformning af aktivlinien. Om de særlige danske korporative strukturer kan overleve de skiftende nationale og internationale politiske konjunkturer er det store spørgsmål ved vurderingen af de kommende års danske arbejdsmarkedspolitik. Den danske korporatisme er også central for Mikkel Mailand og Jesper Dues analyse af Partsstyring i arbejdsmarkedspolitikken perspektiver og alternativer. Deres analyse af Arbejdsmarkedsreformen i 1994 betegner parternes indflydelse som betragtelig, ikke mindst i det vigtige forberedende arbejde, der gennemførtes i Zeuthen-udvalget. Siden er deres påvirkning af selve politikformuleringen blevet rullet noget tilbage, medens de stadig står stærkt i forhold til implementeringen af politikken. Men også andre drivkræfter kan identificeres. De skiftende økonomiske konjunkturer har gennem 1990 erne ændret fokus i retning af skærpede rådighedskrav og begrænsninger i I M I R A K L E R N E S V Æ R K S T E D 21

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget 1.7 1.7.1 49. Beskrivelse af sindsatsen omfatter budgetområdet vedr. indkomstoverførsler som f.eks., arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge samt arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Januar 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR

LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR September 212 LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Jørgen Bang-Petersen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA Forlag Udgivet: September

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Oktober 2015, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Michael Jacobsen LO LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Udviklingen i arbejdsløsheden. Kan vi ånde lettet op! Arbejdsløshedstal skal fortolkes med forsigtighed

Læs mere

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Den danske flexicurity-model tilbage på sporet

Den danske flexicurity-model tilbage på sporet jefr/jehø/liss 11-0012 -18.01.2011 Kontakt: ftf@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Den danske flexicurity-model tilbage på sporet Med udgangspunkt i den danske flexicurity-model perspektiver notatet de seneste

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarkedsservice

Fremtidens arbejdsmarkedsservice Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fremtidens arbejdsmarkedsservice Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32 D 2300 København S Tlf.: 35 24 60 00 December

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning..... 3 2 Beskæftigelsesministerens indsatsområder i 2016... 4 3 Beskæftigelsesplanens opbygning... 4 4 Resultater de seneste år... 5 4.1 Udviklingen

Læs mere

Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015

Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015 Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt T A L E Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015 20.

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Resultatrevision 2009

Resultatrevision 2009 Resultatrevision 2009 M 1 Indhold. 1. Indledning 3 2. Sammenfatning 4 3. Gennemgang af resultatoversigten for 2009 Jobcenter Syddjurs 6 Ministermål 6 Forsørgelsesgrupper 9 Indsats 13 Besparelsespotentiale

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Det danske beskæftigelsesmirakel. Reformer af arbejdsmarkedspolitikken. De flittige og fleksible danskere. Jeg-skal-komme-efter-dig - effekter

Det danske beskæftigelsesmirakel. Reformer af arbejdsmarkedspolitikken. De flittige og fleksible danskere. Jeg-skal-komme-efter-dig - effekter DEBATARTIKEL Per Kongshøj Madsen I medgang og modgang... Om behovet for en fleksibel arbejdsmarkedspolitik Historien om dansk arbejdsmarkedspolitik i 90 erne er på mange måder et lykkeligt eventyr. Om

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG 28. marts 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 HALVE DAGPENGE TIL 25-29 ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG Dem, der baserer forslaget om halve dagpenge til de 25-29 årige på, at de 25-29 årige er specielt

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Maj 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

Den globale økonomi: Hvor står vi nu?

Den globale økonomi: Hvor står vi nu? BER s vurdering af udfordringer i beskæftigelsespolitikken Formand Carsten Koch Den globale økonomi: Hvor står vi nu? Bolig- og kreditboble Høj global vækst Finanskrise Økonomisk krise Her er vi nu! Stabilisering

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp

Unge på uddannelseshjælp Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Fastsættelse af kvantitative mål og tværgående indsatser Beskæftigelsesplan 2015 har hovedsageligt koncentreret sig om udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indledning Beskæftigelsesplanen er Kommunens plan for, hvordan Kommunen vil imødekomme nogle af de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Beskæftigelsesplanen for

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats - Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats 9. december 213 JBP Dok ID: 2893 Danmark har et af Europas

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle for alle Udfordringen - Udviklingen har ikke været gunstig. Juli 2011 er der 2.000 flere borgere i Vejle på overførselsindkomst end i 2007. Årsagen er dels, flere ledige, primært dagpengemodtagere, og

Læs mere

Thomas Bredgaard, Henning Jørgensen, Per Kongshøj Madsen & Stine Rasmussen

Thomas Bredgaard, Henning Jørgensen, Per Kongshøj Madsen & Stine Rasmussen I denne reviderede udgave gives et opdateret og systematisk overblik over arbejdsmarkedspolitikken, både når det gælder teoretiske perspektiver, konkrete erfaringer og de kommende års udfordringer. Der

Læs mere

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse (+4) 6 68 13 Resumé Det er et grundlæggende resultat og forudsætning i den økonomiske litteratur, at et øget arbejdsudbud efter en tilpasningstid, også fører til øget beskæftigelse. Det er endvidere ikke

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

LO s målprogram Den 20. november Arbejdsmarked. Arbejdsmarkedspolitik og flexicurity

LO s målprogram Den 20. november Arbejdsmarked. Arbejdsmarkedspolitik og flexicurity LO s målprogram 2016-2019 Den 20. november 2015 Arbejdsmarked Arbejdsmarkedspolitik og flexicurity Hovedudfordringer 2016-2019: Med et Europa med åbne grænser og en stigende konkurrence på arbejdskraft

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD VELKOMMEN PÅ BANEN

LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD VELKOMMEN PÅ BANEN LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD VELKOMMEN PÅ BANEN VELKOMMEN 03 til samarbejdet i det lokale beskæftigelsesråd Denne pjece er en velkomst til medlemmerne af de nye lokale beskæftigelsesråd. Som led i kommunalreformen

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen NOTAT Jobcenter Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen 4. marts 2015 Beskæftigelsesområdet er genstand for mange reformer og ændring af tankesæt senest med beskæftigelsesreformen. Som et led i denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Er der fuld beskæftigelse?

Er der fuld beskæftigelse? En artikel fra KRITISK DEBAT Er der fuld beskæftigelse? Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 01. april 2007 Det korte svar herpå er: Nej. Men herefter rejser alle spørgsmålene sig: Hvordan kan det være,

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Resultatrevision 2015

Resultatrevision 2015 Forfatter: [Navn] Resultatrevision 2015 Kommune Jobcenter Nordfyn Revideret den [Dato] Dokument nr. [xx] Sags nr. [xx] Indhold Indledning... 2 Ministerens mål... 3 Forsørgelsesgrupper... 4 Indsatsen...

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19.

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 19. maj 2010 Århus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume Resultatrevision 2009

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

May 28, Beskæftigelsesplan 2016

May 28, Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesreformens intentioner Flere ledige opnår varig beskæftigelse hurtigst muligt Ledige får en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats Ledige kan få et reelt uddannelsesløft,

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune Beskæftigelsesplan Kommune Oktober 2016, Version 2 Indledning Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i Kommunes politikker, herunder sundhedspolitikken

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark?

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark? Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 121 Offentligt T A L E 9. november 2016 Samrådstale vedr. spørgsmål T-V J.nr. 2016-7561 SYD/CAP MTA/MMA Samrådsspørgsmål T Ministeren

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Tusindvis af skjulte ledige

Tusindvis af skjulte ledige Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN

FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN 15. august 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN AE s beregninger viser, at hver tredje forsikrede ledig ikke påbegyndte deres første aktiveringsforløb

Læs mere