Motivationseffekten af aktivering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Motivationseffekten af aktivering"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Kanddatspecale Bran Larsen Motvatonseffekten af aktverng Vejleder: Anders Holm Afleveret den: 03/03/06

2 Indholdsfortegnelse 1. Indlednng Teor Den klassske søgemodel Analyse af poltkmplkatoner Ufrvllg ledghed Fagforenngsmodellerne Effcenslønsmodellerne Mndsteløn den klassske søgemodel Varghedsanalyse Afgangsraten Forklarende varable Bassraten Estmaton Censorerng Lkelhoodfunktonen Uobserveret heterogentet Blandngsmodeller Valg af heterogentetsfordelng Datastrukturen Dskrete varghedsmodeller Den grundlæggende model Relaton tl bnære responsmodeller Resdualanalyse Generalserede resdualer Resdualplot Ikkeparametrsk estmaton Fortolknng af estmatonsresultaterne Margnale effekter Den forventede varghed Analyser af motvatonseffekten Metode Ham (1987) Meyer (1990a) Arbejdsmnsteret (2000) Geerdsen (2003) Metode Modelopstllng Data Dagpengeregler for årge DREAM-datasættet Analysedatasættet Blagstabeller... 57

3 6. Resultater Aktverngstdspunktet Analysedatasættene Estmatonerne Akademkere Ufaglærte Alle forskrede Poltkekspermenter Blagstabeller Konkluson Ltteraturlste Blag: Programkode fra SAS og GAUSS SAS-program tl databearbejdnng SAS-fler mporteret SAS-programmet Datoer Ydelsesgrupper Tdspunkt Varable AkasseOGamt GAUSS-program tl parametrsk estmaton GAUSS-program tl KM estmaton

4 Forord I foråret 2003 skrev jeg en øvelse om effektevaluerng af aktverngsndsatsen Danmark. Her kunne jeg konstatere, at de fleste emprske analyser pegede retnng af, at det alene var truslen om aktverng, der påvrkede afgangen fra ledghed, mens opkvalfcerngseffekten sjældent kunne opveje fastholdelseseffekten af at deltage aktverngstlbudet. Dette er baggrunden for, at jeg kastede mg ud at skrve et økonometrsk specale om motvatonseffekten af aktverng. Tl forskel fra tdlgere emprske analyser estmeres motvatonseffekten kke blot for alle forskrede under et men også særsklt for akademkere og ufaglærte. Dette gøres med henblk på at teste hypotesen om, at motvatonseffekten alt andet lge er større jo bedre kvalfkatoner, den ledge har. Et andet formål med analysen er at tage hånd om nogle af de skavanker, som tdlgere analyser af motvatonseffekten har ldt under. Der estmeres således en velspecfceret varghedsmodel på baggrund af grundgt bearbejdede analysedatasæt udtaget fra Beskæftgelsesmnsterets DREAM-datasæt. Mn faglge baggrund for at skrve specalet er fagene emprske metoder, økonometr og arbejdsmarkedspoltk samt ovennævnte øvelse arbejdsmarkedspoltk. Programmerngen af analysedatasættene SAS og estmatonsprogrammerne GAUSS har jeg selv foretaget uden hjælp fra andre. Herunder har jeg på egen hånd sat mg nd GAUSS og makrosproget SAS. I forbndelse med udarbejdelsen af programmerne GAUSS er jeg dog blevet nspreret af enkelte programstumper, som Mchael Rosholm fremlagde ved et kursus varghedsanalyse afholdt Beskæftgelsesmnsteret sommeren Programkoden fra såvel SAS- som GAUSS-programmerne er vedlagt som blag tl specalet for at dokumentere det store og yderst vgtge arbejde med data og for at redegøre for udregnngerne og estmatonerne, der er foretaget specalet. Tl sdst vl jeg gerne sge tak tl de personer, der har været mg behjælpelge undervejs specaleprocessen. Først og fremmest vl jeg sge tak tl mn vejleder Anders Holm, der har bdraget med kyndg vejlednng og gode deer tl specalet, og som desuden fk overbevst Økonomsk Insttut om, at mt projekt var en GAUSS-lcens værd. Derudover vl jeg takke Mchael Rosholm for at tage sg td tl en konstruktv dskusson af artklen Rosholm (2004) og tdlgere kontorchef Arbejdsmarkedsstyrelsen Chrstan Sortsøe Lebng for at gve mg adgang tl DREAM-datasættet, som mt specale er baseret på.

5 1. Indlednng Med arbejdsmarkedsreformen 1994 skete et kursskfte dansk arbejdsmarkedspoltk. Mens forskrede ledge hdtl prmært havde deltaget uddannelses- og arbejdstlbud for at genoptjene retten tl en ny dagpengeperode, skulle aktverngsnstrumentet nu bruges aktvt. Der blev ndført en 7-årg dagpengeperode, som alene kunne genoptjenes med ordnær beskæftgelse, og de ledge skulle have udarbejdet en ndvduel handlngsplan, så AF kunne tlbyde dem en mere målrettet aktverng. I delperode 1, der udgjorde de første 4 år af dagpengeperoden, skulle ledge have ret tl 1 års aktverng, mens det skulle tlstræbes at tlbyde de ledge aktverng op tl fuld td delperode 2. I 1995 blev ret og plgt prncppet ndført, således at den ledge nu havde plgt tl at deltage aktverngstlbud op tl fuld td efter 4 års ledghed. Grundpllerne den nye aktve arbejdsmarkedspoltk var hermed fastlagt. Aktverngen skulle dels bruges tl at afhjælpe flaskehalse på de lokale arbejdsmarkeder gennem omskolng af ledge og dels forebygge margnalserng af svage ledge. Med ndførelsen af plgtelementet blev aktverngen mdlertd også en måde at rådghedsteste ledge på. Udsgten tl tvungen aktverng skulle motvere frvllgt ledge tl yderlgere jobsøgnng og nedsætte værden af ledghed uden at forrnge forsørgelsesgrundlaget for ledge med dårlge beskæftgelsesmulgheder. Op gennem 90 erne blev fokus dog stadgt stgende grad rettet mod plgtelementet aktverngen. Den passve del af dagpengeperoden, hvor aktverng oftest var frvllg, blev gradvst forkortet og aktverngsplgten dermed fremrykket. Årsagen tl denne udvklng var, at det rent poltsk var en bemærkelsesværdg uproblematsk måde at stramme dagpengereglerne på. Mens en redukton af dagpengenveauet uden tvvl vlle kunne aflæses næste valgresultat, var fremryknngen aktverngsplgten dermod poltsk korrekt. For som poltkerne gentagne gange gjorde vælgerne klart, så var det jo et sundt prncp, at rettgheder og plgter fulgtes ad. Man måtte med andre ord kunne forlange, at ledge vlle yde noget tl gengæld for den økonomske hjælp og hermed kunne poltkerne kke længere stlles tl ansvar for at have forrnget de ledges velfærd. Det stgende fokus på aktverng som rådghedstest kulmnerede med arbejdsmarkedsreformen Udover at man endnu en gang besluttede en gradvs fremryknng af aktverngsplgten, blev det nu også krævet, at alle ledge skulle aktveres mndst 75 pct. af aktvperoden, og at der tlmed kke måtte være mere end 4 uger mellem aktverngstlbudene aktvperoden. Med en sådan rent kvanttatv bestemmelse om aktverngsomfanget kunne det efterhånden godt være svært at få øje på aktverngens oprndelge formål, der bestod at opkval- 1

6 fcere og omskole ledge efter behov. Man lod stedet mdlet blve et mål sg selv, hvlket kke kan have undgået at gå ud over kvalteten af aktverngstlbudene og dermed opkvalfcerngseffekterne for den gruppe ledge, som rent faktsk havde brug for at blve opkvalfceret. Når målretnngen gradvst forsvandt fra aktverngen, pga. det stgende fokus på rådghedsafprøvnng af ledge, er det nteressant at vde, om udsgten tl aktverngsplgten overhovedet påvrkede de ledges afgang fra ledghed. Det er nemlg kke skkert, at udsgten tl aktverng reducerer ledgheden. Dels kan ufrvllgt ledge pr. defnton kke reagere på nctamenter, og samtdg kan det jo kke tages for gvet, at alle frvllgt ledge opfatter aktverng som et større onde end beskæftgelse og lader sg motvere tl at fnde beskæftgelse. Det er trods alt kke alle job, der er sjove, nteressante eller lvsbekræftende. Eftersom ufaglærte kun har adgang tl de dårlgste job, er det en nærlggende tanke, at aktverngstlbudene skal være væsentlgt mere ubehagelge for denne gruppe for at opnå en motvatonseffekt, end det er tlfældet for eksempelvs akademkere. I så fald er det spld af penge at aktvere akademkere lge så massvt som ufaglærte, ford motvatonseffekten her vl kunne opnås med langt mndre aktverng. Og hvad de ufaglærte angår, er det slet kke skkert, at de kan påvrkes af aktverngtruslen, sålænge tlbudene har et reelt ndhold. Formålet med denne analyse er derfor at teste hypotesen, at faggrupper med adgang tl gode job alt andet lge påvrkes mest af aktverngsplgten. Motvatonseffekten for henholdsvs akademkere og ufaglærte estmeres således særsklt og sammenlgnes tl slut med motvatonseffekten for alle forskrede ledge. Estmatonerne foretages med en unvarat varghedsmodel og baseres Beskæftgelsesmnsterets DREAM-datasæt. Som optakt tl den økonometrske analyse gves først et overblk over arbejdsmarkedsteorens tlgang tl nctamenter, motvatonseffekter og ufrvllg ledghed. I kaptel 3 beskrves den økonometrske varghedsanalyse detaljer, mens kaptel 4 gennemgår de væsentlgste økonometrske studer af motvatonseffekten samt den anvendte model. Kaptel 5 beskrver data, estmatonsresultaterne præsenteres kaptel 6, mens der konkluderes kaptel 7. 2

7 2. Teor 1 Teoretske analyser af ledges nctamenter tl at opnå beskæftgelse baseres på den klassske søgemodel. Her betragtes ledghed som en tlstand, den jobsøgende selv har valgt for at opnå størst mulg nytte. Hermed er fokus rettet 100 pct. mod arbejdsmarkedspoltkkens påvrknng af ledges nctamenter. Det strengt afgrænsede fokusområde er en fordel for den klassske søgemodel, ford modellens mekansmer fremstår klarere, end hvs flere tng havde været undersøgt samtdgt. På den anden sde blver det særdeles vgtgt at huske på søgemodellens partelle natur, når dens resultater skal fortolkes med henblk på konkret poltkformulerng. For hvs den ledges arbejdskraft kke efterspørges tl den gvne mndsteløn, så kan man gve ham nok så store nctamenter tl at opnå beskæftgelse, uden at det påvrker hans beskæftgelseschancer. Mens jobsøgeren kan tlpasse st ndvduelle lønkrav og sn jobsøgnng tl den økonomske poltk, er fastsættelsen af mndstelønnen dermod en makroøkonomsk problemstllng, som kke beskrves nden for rammerne af den klassske søgemodel. Gver løndannelsen anlednng tl mndstelønnnger, som overstger den enkelte jobsøgers lønkrav, opstår der ufrvllg ledghed, og en ensdg fokuserng på nctamentsforbedrnger for jobsøgende blver dermed utlstrækkelg. I dette kaptel gennemgås først den klassske søgemodel med henblk på at vurdere, hvordan ledges nctamenter tl at opnå beskæftgelse kan påvrkes gennem den økonomske poltk. I afsnt 1 opstlles modellen formelt, mens afsnt 2 præsenterer nctamentsvrknngerne modellen. Tl slut dskuteres modellens nctamentsvrknnger en makroøkonomsk ramme, hvor en del af ledgheden er ufrvllg Den klassske søgemodel Søgemodellen er en partel model, der fokuserer på udbudssden. Modellens eneste beslutnngstager er den ledge, der maksmerer sn forventede nytte. Efterspørgslen er dermod eksogen, og det antages derfor, at arbejdsmarkedet er fuldt kompetetvt 2. Når en arbejdsgver annoncerer en jobåbnng, skal den ledge beslutte sg for, om han vl acceptere jobtlbudet, eller om han skal afvente et bedre jobtlbud. Hans beslutnngsproblem er derfor at fnde en regel, der bestemmer, om han ved at tage mod det aktuelle jobtlbud opnår den maksmale forventede nytte, eller om han er bedre tjent med at søge vdere. 1 Kaptlets beskrvelse af søgemodellen er baseret på Lancaster (1990) og Mortensen (1986), beskrvelsen af stokastsk domnans er baseret på Mas-Collel (1995), mens beskrvelsen af ufrvllg ledghed er baseret på Layard (1991), Oswald (1985) og Calmfors (1994). 2 Når efterspørgslen og dermed løndannelsen kke har et mkroøkonomsk fundament, kan der alene foretages poltkanalyser for et kompetetvt arbejdsmarked. 3

8 Modellen tager højde for, at jobsøgnng er en både dynamsk og stokastsk proces. Dynamsk ford der løbende opstår jobåbnnger, der skal tages stllng tl, og stokastsk ford antallet og kvalteten af jobåbnnger altd er forbundet med tlfældgheder. Uskkerheden om fremtdge jobmulgheder beskrver modellen ved at defnere ventetden på et jobtlbud ud fra en possonproces, hvor parameteren λ(t) angver ankomstraten af jobtlbud. Tlsvarende modelleres uskkerheden vedrørende kvalteten af de fremtdge jobtlbud med en stokastsk varabel W, der angver lønnen de enkelte jobtlbud. Jobsøgerens beslutnngsregel ndebærer, at han ved ankomsten af hvert enkelt jobtlbud udregner såvel den forventede nytte, han opnår resten af st lv, hvs han tager mod jobbet, som hvs han kke tager mod jobbet. Hvs nytten ved at tage mod jobbet er mndst lge så stor, som hvs han stedet fortsatte jobsøgnngen, slår han tl, og der sker en afgang fra ledghed. Tl beskrvelse af modellen defneres først to nyttendeks u b (t) og u l (t), der angver pengeværden af den øjeblkkelge nytte pr. tdsenhed, som opnås ved henholdsvs beskæftgelse eller ledghed tdsntervallet [t;t+h). Da det antages, at personerne er rskoneutrale, er nytten for en beskæftget perode t gvet ved u b (t)=w(t), hvor w(t) angver et udtræk fra lønfordelngen F foretaget på det tdspunkt, hvor personen accepterede jobbet. Er personen dermod ledg, modtager han en overførselsndkomst b(t), men har desuden plgt tl at søge job, hvlket er forbundet med et nyttetab -c. Befnder han sg tlmed aktvperoden af dagpengeforløbet, skal han aktveres, og han påføres da et nyttetab a(t). Nytten fra ledghed perode t er derfor u l (t)=b(t)-c-a(t) pr. tdsenhed, hvor a(t)=0, hvs personen kke aktveres. Det antages, at tlgange tl beskæftgelse kun kan ske en gang. Når den ledge har accepteret et jobtlbud, beholder han jobbet resten af modelperoden, hvlket er al evghed, da modellen har uendelg tdshorsont. Nutdsværden af nyttestrømmen fra et job er derfor gvet ved V b (t) w(t)/ρ, hvor ρ er dskonterngsraten. Nyttestrømmen der opnås ved ledghed er mere kompleks, da den jobsøgende jo har mulghed at afgå fra ledghedstlstanden ved at acceptere et jobtlbud en gang fremtden. Ved udgangen af perode t har jobsøgeren opnået nytten u l (t)h, mens værden af den fremtdge nyttestrøm afhænger af, om han modtager et jobtlbud peroden. Såfremt han modtager et jobtlbud peroden, og han desuden antages at maksmere sn nytte alle fremtdge peroder, blver nyttestrømmen fra og med næste perode lg A(t+h) E[maks(V b (t+h),v l (t+h))], hvor V l (t+h) er nutdværden af nyttestrømmen fra ledghed på tdspunkt t+h. Modtages kke noget tlbud perode t, blver værden af den fremtdge nyttestrøm V l (t+h). Da jobtlbud ankommer va en possonproces med parameter λ(t), er sand- 4

9 synlgheden for at modtage et jobtlbud perode t lg λ(t)h, og nutdsværden af den samlede nyttestrøm er (2.1) ul(t)h 1 λ(t)h V l(t) = + V l(t + h) + 1+ ρh 1+ ρh λ(t)h E 1+ ρh W W max,v l(t + h) + o(h) ρ hvor o(h) refererer tl sandsynlgheden for flere end 1 jobtlbud peroden. Da h antages at være uendelgt llle, kan o(h) neglgeres, og der kan foretages følgende omskrvnng af (2.1). (2.2) ul(t)h 1 λ(t)h λ(t)h V l(t) = + V l(t + h) + A(t + h) 1+ ρh 1+ ρh 1+ ρh (1 + ρh)v (t) = u (t)h + (1 λ(t)h)v (t + h) + λ(t)ha(t + h) l l V l(t) V l(t + h) + ρv l(t) = ul(t) λ(t)v l(t + h) + λ(t)a(t + h) h dv l(t) + ρv l(t) = ul(t) λ(t)v l(t + h) + λ(t)a(t) dt Når V b (t)=v l (t) er jobsøgeren ndfferent mellem at tage mod jobtlbudet eller ej. I denne stuaton kaldes den tlbudte løn for reservatonslønnen og markeres med symbolet ω(t). Som ledg opnår man altså maksmal lvstdsnytte ved at tage mod det aktuelle jobtlbud, hvs og kun hvs w(t) ω(t). Nutdsværden af lvstdsnytten fra starten af næste perode V b (t+h)=w(t)/r vl da være mndst lge så stor, som hvs han kke havde taget mod jobbet og stedet opnået V l (t+h)=ω(t)/ρ. Hvs dermod w(t)<ω(t), kan det kke betale sg at tage mod jobbet, uanset om u b (t)>u l (t), ford det forventes, at der kommer et job en efterfølgende perode, hvor lønnen er så meget højere, at den ledge skres en større lvstdsnytte, selvom han på kort sgt må affnde sg med et nyttetab ved at være ledg perode t. Indsættes reservastonslønnen ω(t)=ρv l (t) kan A(t) omskrves tl A(t) = E V (t) + E l V (t) + ρ l V (t) + ρ l V (t) + ρ l W W [ max(w / ρ,v l(t)) ] = [ max(w / ρ V l(t),0) ] E [ max(w ω(t),0) ] W ω(t) w = 0 w =ω(t) = max(w ω(t),0)df(w) + ρ (w ω(t))df(w) der ndsat (2.2) gver optmaltetsbetngelsen dv (t) dt = λ(t) ρ l 1 w =ω(t) w =ω(t) max(w ω(t),0)df(w) = dv (t) dt l l (2.3) ω( t) [ b(t) c a(t) ] = + (w ω(t))df(w) + B( ω(t)) 5

10 som har en smpel økonomsk fortolknng. Venstresden angver de margnale omkostnnger ved at søge en perode mere, da man ved ekstra søgnng kun får nytteværden b(t)-c-a(t) pr. tdsenhed, mens man vlle have opnået nytteværden ω(t) som beskæftget. Dette tab skal stlles op mod den margnale gevnst ved at søge en perode mere, der består af den forventede fremtdge løngevnst B(ω(t)), ved at afvente et bedre løntlbud, samt kaptalgevnsten på V l (t) peroden. Den ledges nyttemaksmerngsproblem løses således ved at fnde et sæt af reservatonslønnnger over tdsntervallet [0, ), der opfylder (2.3). Antages modellen at være statonær fra og med tdspunktet τ, den forstand at λ(s)=λ, b(s)=b, a(s)=a, F(w,s)=F(w) for ethvert s [τ, ), opnås V l (s)=v l og dermed ω(s)=ω. Udregnes ω(s)=ω kan dfferentallgnngen (2.3) løses for t<τ, og reservatonslønnen er da fundet hele modellens tdshorsont. I den statonære tlstand er kaptalgevnsten på V l lg nul, og optmaltetsbetngelsen er derfor w =ω λ (2.4) ω (b c a) = (w ω)df(w) B( ω) ρ Da B(ω) er en monotont faldende funkton af ω, fndes en entydg løsnng for ω, hvlket er llustreret fgur 2.1. Tlpasnngen tl den statonære tlstand kan llustreres ved at undersøge reservatonslønnens egenskaber for t<τ, når det antages, at de eksogene varable kun skfter på tdspunkt τ. Det har særlg nteresse at slå fast hvornår tlpasnngen starter. Hvs hele tlpasnngen sker på tdspunkt τ, vl det nemlg betyde, at ledge kke reagerer på udsgten tl fremtdge ændrnger hverken den økonomske poltk eller arbejdskraftefterspørgslen men alene tager bestk af stuatonen på tdspunkt t<τ. For at undersøge dette trækkes lgnngerne (2.3) og (2.4) fra hnanden, hvlket gver (2.5). dω(t) dt (2.5) = ρ[ ω(t) ω + u ( τ) u (t) + B( ω) B( ω(t)) ] l Lad u l falde efter τ ugers ledghed, og antag at ω (t) 0. Så må ω(t) ω, der ndsat (2.5) gver ω (t)<0. Dette er modstrd med antagelsen ω (t) 0, og ω (t) må derfor være negatv for ethvert t<τ. Ledge reagerer altså allerede fra starten af deres ledghedsforløb på truslen om et fremtdgt fald u l (t) ved gradvst at nedjustere reservatonslønnen. Dette skyldes, at sandsynlgheden for at modtage et jobtlbud, der ndfrer den ntale reservatonsløn, blver mndre som tden går, således at kaptalværden ved at være ledg gradvst falder tl V l (τ). Det kan på tlsvarende måde vses, at ændrnger de øvrge eksogene varable vl forårsage en gradvs tlpasnng tl statonære tlstand. l 6

11 Fgur 2.1. Statonær lgevægt. Fgur 2.2. Tlpasnng tl lgevægt. MB,MC ω(t) λ/ρe(w) MC ω(0) ω(τ) c-(b(t)-a(t)) MB ω w τ t Dfferenteres (2.3) mht. t for t<τ fås dω(t) 1 dω(t) dω(t) λ(t) = dt ρ dt dt ρ dω(t) dω(t) df(w) = ρ + λ 2 dt dt (t) df(w w = ω w =ω(t) hvoraf det fremgår, at tlpasnngen gradvst tager tl takt med, at den ledge nærmer sg τ, det w (t) og w (t) har samme fortegn. Er arbejdsmarkedspoltkken eksempelvs ndrettet således, at dagpengesatsen reduceres efter τ ugers ledghed, vl tlpasnngen fra det høje startnveau altså ske va et gradvst fald reservatonslønnen, der blver større, jo tættere den ledge kommer tdspunktet τ, jf. fgur 2.2. Med kendskab tl hele sættet af reservatonslønnnger kan afgangssandsynlgheden fra ledghed nu analyseres, eftersom en afgang sker, når den ledge modtager et jobtlbud, hvor den tlbudte løn er mndst lge så høj som reservatonslønnen. Afgangssandsynlgheden perode t skrves som λ(t)(1-f(ω(t)))h, mens afgangsraten, som der oftest refereres tl, er gvet ved (2.6). (2.6) θ ( t) = λ(t)(1 F( ω(t))) 2.2. Analyse af poltkmplkatoner I dette afsnt analyseres modellens mplkatoner af forskellge tltag den økonomske poltk, der normalt betragtes som beskæftgelsesfremmende. Fgur 2.3 vser et skft opad omkostnngskurven fra MC 1 tl MC 2, hvlket medfører en lavere reservatonsløn og dermed en højere afgangsrate fra ledghed. Et sådan skft vl kunne fremkomme gennem en redukton af dagpengesatsen b, større krav tl jobsøgnng c, eller en mere ubehagelg aktverngsform a. Arbejdsmarkedspoltken kan således påvrke de ledges nctamenter tl at acceptere en bredere vfte af jobtlbud ved at øge omkostnngerne ved ledghed. Motvatonseffekterne fra en strammere arbejdsmarkedspoltk er llustreret fgur 2.4. Udgangspunktet er kurven ω 1 (t), der vser tlpasnngen tl den statonære tlstand tlfældet, hvor 7

12 Fgur 2.3. Større omk. ved ledghed. MB,MC Fgur 2.4. Tlpasnnger tl nye lgevægte. ω(t) MC 2 ω(0) MC 1 ω 3 (t) MB ω 1 (τ 1 ) ω 2 (τ 1 ) ω 1 (t) ω 2 (t) ω 2 ω 1 w τ 2 τ 1 t omkostnngskurven rykker opad fra MC 1 tl MC 2 efter τ 1 ugers ledghed. En stramnng af arbejdsmarkedspoltken der yderlgere rykker omkostnngskurven opad fra MC 2 tl MC 3 efter τ 1 ugers ledghed er llustreret med kurven ω 2 (t). Stramnngen, der eksempelvs kunne være en nedsættelse af dagpengene efter τ 1 ugers ledghed, gver anlednng tl en endnu kraftgere motvatonseffekt, da ω 2 (t)-kurven krummer endnu mere som følge af ændrngen den statonære tlstand fra ω 1 (τ 1 ) tl ω 2 (τ 1 ). Endelg llustrerer ω 3 (t)-kurven effekten fra en fremryknng af tdspunktet for stgnngen omkostnngerne ved ledghed, hvlket svarer tl fremryknngen af aktvperoden. Indtl nu har analysen alene fokuseret på vrknngen fra skft omkostnngskurven, der ndeholder udbudsparametrene b(t), c og a(t). Gevnstkurven, der repræsenterer efterspørgselssden va ankomstraten og lønfordelngen, kan mdlertd også påvrke ledges valg af reservatonsløn samt den resulterende afgangsrate. En større arbejdskraftefterspørgsel vl betyde flere jobtlbud, hvlket rykker gevnstkurven opad, og reservatonslønnen stger. Selvom dette alt andet lge trækker retnng af større ledghed, må afgangsraten dog samlet set formodes at stge, da den drekte effekt fra ankomstraten næppe fuldt opvejes af effekten fra de højere reservatonslønnnger. Rent modelteknsk er effektens fortegn dog ubestemt. I alle tlfælde må det mdlertd konkluderes, at erhvervsstøtte og anden form for kunstg jobskabelse, henhold tl søgemodellen, er et mndre effektvt mddel tl at få ledge arbejde end en målrettet beskæftgelsesndsats, det den øgede efterspørgsel delvst modvrkes af højere reservatonslønnnger. For at analysere betydnngen af lønfordelngen defneres først to begreber, der relaterer sg tl fordelngens lønnveau og lønrsko, nemlg stokastsk domnans af henholdsvs 1. og 2. orden. Hvs en fordelng F 1 utvetydgt gver en større forventet nytteværd E(U(X)) end F 2, sger 8

13 man, at F 1 stokastsk domnerer F 2 af 1. orden, og det kan så vses, at E F1 (X) er større end E F2 (X). Hvs det antages, at F 1 og F 2 har samme mddelværd, og F 1 utvetydgt gver større forventet nytte end F 2, sges at F 1 stokastsk domnerer F 2 af 2. orden, eller at F 2 er en mean preservng spread (MPS) af F 1, hvlket kan vses at være ækvvalent med, at x F (s)ds = = s 0 2 F (s) ds > x 1 s 0 for ethvert x. Omskrves (2.4) tl ρ λ ω = ρ + λ ρ + λ ω ( b c a ) EF(W) w =0 F(w) dw ses, at reservatonslønnen stger takt med såvel mddelværden lønfordelngen E F (W) som lønrskoen ω w =0 F(w)dw. En stgnng mddelværden vl dog samtdg betyde, at flere jobs blver attraktve, hvorved ledgheden jf. Mortensen (1986) samlet set falder. Hvs ankomstraten er høj, vl reservatonslønnen dog tendere tl at stge lge så meget som mddelværden lønfordelngen, og effekten på afgangsraten fra ledghed blver da mnmal. At reservatonslønnen stger med lønrskoen skyldes, at den større sprednng lønfordelngen resulterer flere rgtgt gode jobtlbud, som den ledge kan vente på, hvorved kaptalværden af ledghed stger. Hvordan lønrskoen påvrker afgangsraten kan modellen dog kke afgøre. Fgur 2.5 vser et skft lønfordelngen fra F 1 tl F 2, hvor F 2 stokastsk domnerer F 1 af 1. orden, således at mddelværden stger. Dette tlfælde opstår, hvs arbejdsstyrken tlføres flere kompetencer, hvlket kan ske det ordnære uddannelsessystem eller gennem efteruddannelse og aktverngstlbud. Med hensyn tl opkvalfcerng af ledge gennem aktverngstlbud, kan der dog være et problem med, at programdeltagerne opnår en forkert opfattelse af, hvor meget mddelværden deres lønfordelng er steget, efter de har deltaget aktverngstlbudet, og de dermed sætter reservatonslønnen mere op end mddelværden rent faktsk er steget. Er dette tlfældet, har aktverngsforløbet utvetydgt bdraget tl at reducere afgangssandsynlgheden. Dertl kommer, at deltagelse et aktverngsforløb nedsætter søgentensteten under forløbet, hvlket medfører et fald ankomstraten af jobtlbud. Det må derfor konkluderes, at efteruddannelse på jobbet er en bedre måde at opgradere arbejdsstyrkens kvalfkatoner end aktverngstlbud. Målrettes aktverngsforløbene drekte tl at omskole ledge, så de kan bestrde konkrete ubesatte jobåbnnger, vl problemet dog kke opstå. Fgur 2.6 vser tlfældet, hvor F 1 er en MPS af F 2. Et skft fra F 1 tl F 2 kan opnås gennem skattepoltkken ved at øge progressonen ndkomstbeskatnngen. Hvs man eksempelvs ndfører et beskæftgelsesfradrag for lave ndkomster, og fnanserer det med en højere margnalskat på høje ndkomster, presses lønfordelngen sammen, hvorved sandsynlgheden for at 9

14 Fgur 2.5. Stokastsk domnans af 1. orden. Fgur 2.6. Stokastsk domnans af 2. orden. F 1 F 2 F 2 F modtage for såvel gode som dårlge jobtlbud falder. Herved opnås større sandsynlghed for at blve tlbudt en nettoløn, der er større end overførselsndkomsten b, og tlmed reduceres værden af at vente på et rgtg godt job, det nettolønnen fra et godt job reduceres. Man skal dog huske på, at søgemodellen alene beskrver jobsøgerens deltagelsesbeslutnng og derfor kke tager højde for, at større progresson ndkomstskatten samtdg vl gve nctament tl at uddanne sg mndre og arbejde færre tmer Ufrvllg ledghed Hvs løndannelsen gver anlednng tl mndstelønnnger, er markedsclearng kke længere en selvfølge, som det var tlfældet den klassske søgemodel. Såfremt nogle ledge sætter reservatonslønnen under den gældende mndsteløn, er ledgheden nemlg kke længere frvllg. Da den økonomske teor oftest beskrver løndannelsen ved enten fagforenngs- eller effcenslønmodellerne, gennemgås dsse modeller nedenfor, hvorefter det analyseres, hvordan mndstelønnnger påvrker poltkmplkatonerne den klassske søgemodel Fagforenngsmodellerne Fagforenngsmodellerne tager udgangspunkt, at fagforenngerne maksmerer deres medlemmers nytte. Det mkroøkonomske fundament er således fagforenngens utltarstske nyttefunktonen (2.7), der aggregerer de enkelte medlemmers ndvduelle nytte u, under antagelse af, at alle m medlemmer vægtes lge meget, uanset om de tlhører de N beskæftgede medlemmer eller de m-n ledge. (2.7) U(w, N) = Nu(w) + (m N)u(b) I monopolfagforenngsmodellen maksmeres den strengt kvaskonkave nyttefunkton ved, at fagforenngen egenrådgt sætter lønnen under bbetngelse af vrksomhedernes efterspørgselsfunkton. Da det antages, at de proftmaksmerende vrksomheders produktonsfunkton F(N) 10

15 Fgur 2.7. Monopollgevægt. Fgur 2.8. Ineffcente lgevægte. w Efterspørgselskurve w Efterspørgselskurve U 1 U2 U 1 U 2 Monopollgevægt Monopollgevægt Kontraktkurve Π 2 w c Π 1 Kompetetv lgevægt N N er strengt konkav, er arbejdskraftens margnale produktvtet aftagende N. Med en strengt kvaskonkav nyttefunkton betyder det, at fagforenngen har fordel at ofre noget beskæftgelse for tl gengæld at opnå en højere løn for de beskæftgede medlemmer, hvorved der opstår ufrvllg ledghed, jf. fgur 2.7. Rght to Manage (RTM) modellen lader vrksomhederne få ndflydelse på løndannelsen. Dette sker ved, at arbejdsgver og fagforenng sammen maksmerer det generalserede Nash produkt GN af vrksomhedens overnormale proft (Π-Π 0 ) og fagforenngerne nyttegevnst ved job tl medlemmerne (U-mu(b)). GN(w, N) 1 [ ] β [ ] β 1 Π(w, N) Π U(w, N) U = Π(w, N) β [ U(w, N) mu(b) ] β 0 Da objektfunktonen maksmeres mht. lønnen, mens beskæftgelsen bestemmes af vrksomhedernes proftmaksmerng, vl lgevægten fortsat lgge på efterspørgselskurven et sted mellem den markedsclearende løn w c og monopolmodellens lgevægtsløn alt afhængg af fagforenngens forhandlngsvægt β. Jo mndre forhandlngsmagt fagforenngen har, jo mere lgner lgevægten RTM-modellen selvsagt den kompetetve lgevægt, og jo mndre blver den aftalte løn, jf. fgur 2.8. Da modellernes to aktører har modstrdende nteresser, er fagforenngens nyttemaksmerng og vrksomhedernes proftmaksmerng kke forenelgt med en paretooptmal lgevægt. Dette ses fgur 2.8 ved, at efterspørgselskurven kke tangerer nyttekurverne noget sted på kontraktkurven. Derudover kan det konstateres, at beskæftgelsen altd vl være større de paretooptmale tlstande, end den kompetetve lgevægt, da efterspørgselskurven gennemløber soproftkurvernes toppunkter. Skal parterne forhandle sg frem tl en paretooptmal lgevægt kræver det, at der både forhandles løn og beskæftgelse, hvlket for det første kke er praktsk 0 11

16 mulgt og for det andet vl medføre et utroværdgt forhandlngsresultat, eftersom en sådan aftale vl kræve, at vrksomhederne undlader at proftmaksmere Effcenslønsmodellerne I prakss er fagforennger sluttet sammen fagforbund, der forhandler løn med arbejdsgverorgansatoner nden for samme område. Da fagforenngernes lønforhandlnger således sker på centralt nveau, har de alene ndflydelse på mndstelønnngerne, som de enkelte vrksomheder skal betale. Mange arbejdsgvere fnder det mdlertd fordelagtgt at betale en løn, der overstger den overenskomstmæssge mndsteløn for at motvere medarbejderne tl at være effektve, tltrække de bedste ansøgere, og holde på oplærte medarbejdere. Såvel den enkelte arbejdsgvers motverng af medarbejderne som arbejdsgvernes ndbyrdes konkurrence om den bedste arbejdskraft medfører en decentral løngldnng, der sætter lønnveauet på den enkelte arbejdsplads yderlgere vejret. Inden for økonomsk teor forklares den decentrale løngldnng ved hjælp af effcenslønsmodellerne. Grunddeen er, at arbejdskraften vrksomhedens produktonsfunkton måles effektvtetsenheder. Tl en enhed output går der en effektv enhed arbejdskraft, og hver af vrksomhed s N ansatte yder E effektvtetsenheder. E er gvet ved funktonen e(w /w e,u), der antages at vokse forholdet mellem vrksomhedens løn w og den forventede løn uden for vrksomheden w e samt ledgheden u. Vrksomheden skal derfor maksmere proftten Π = F(E N ) w N w = F(EN ) E E N mht. w og N, eller tlsvarende mnmere enhedsomkostnngerne tl faktornput w /E, hvlket gøres, når elastcteten af e mht. w er 1, dvs. når en lønstgnng på 1 pct. vl få den ansatte tl at yde 1 pct. flere effektvtetsenheder. Denne optmaltetsbetngelse kaldes Solowbetngelsen. Antagelsen E =e(w /w e,u), e 1 >0,e 2 >0 begrundes oftest med skulkemodellen, hvor ydelsen på E effektvtetsenheder medfører et nyttetab for den ansatte svarende tl -e pengeenheder. Nytteværden ved arbejde er derfor w -e. Skulkes der, stger nytten ved arbejdet, men samtdg vl der være en rsko for, at skulkeret opdages, og man blver fyret. Defner nu p som sandsynlgheden for at blve taget at skulke og 1-u som sandsynlgheden for at få et nyt job og lad endelgt nyttenveauet ved at arbejde andre vrksomheder være gvet ved w e -e e. Ved skulker opnås så den forventede nytte E s (1 p)w + p(1 u)(w e e e ) 12

17 Skulkes der kke, er den forventede nytte fortsat E w w -e. Den mndste løn vrksomheden kan betale og samtdg undgå skulker opfylder altså betngelsen E w = E s e e = pw p(1 u)(w Heraf ses, at de ansatte alt andet lge fnder sg et højere effektvtetskrav, jo højere den nuværende løn er, jo større rskoen for at blve afsløret skulker er, jo lavere nytte alternatvt arbejde vl resultere, og jo større ledgheden er. I makrolgevægten har løngldnngen resulteret en så høj ledghed, at Solowbetngelsen er opfyldt for alle vrksomheder, og der gælder derfor, at w =w e =w, e =e e =e og u=u*. Indsat E w =E s fås w=((1-(1-u)p)/pu)e, der vser, at ledgheden fortsat vrker dscplnerende på de ansatte, når makrolgevægten har ndfundet sg, og løngldnngen er ophørt Mndsteløn den klassske søgemodel Med udgangspunkt den klassske søgemodel blev det afsnt 2.2 vst, hvordan arbejdsmarkedspoltske stramnnger påvrker de ledge nctamenter tl at acceptere en bredere vfte af jobtlbud. Man skal mdlertd være opmærksom på, at mndstelønnnger på arbejdsmarkedet kan resultere, at nctamenterne kke får mulghed for at påvrke afgangsraten fra ledghed. Når arbejdsmarkedspoltken er blevet så stram, at den ledges reservatonsløn svarer tl mndstelønnen, er han nemlg mættet for nctamenter, da han her er vllg tl at acceptere alle jobtlbud. Yderlgere stramnnger arbejdsmarkedspoltken vl fortsat flytte omkostnngskurven vejret, medføre rngere vlkår for den ledge, og dermed nedsætte hans reservatonsløn. Men da han kke kan tlbydes et job med lavere løn end mndstelønnen, vl han kke have større chancer for at komme beskæftgelse. Fgur 2.9 llustrerer stuatonen med et skft omkostnngskurven fra MC 2 tl MC 3, der reducerer reservatonslønnen fra ω 2 =w mn tl ω 3. Uden en mndsteløn vlle han kunne modtage jobtlbud med lønnnger fra hele R + og dermed opnå et job tl lønnen w=ω 3. Afgangsraten vl derfor stge fra θ=λ(1-f(ω 2 )) tl θ=λ(1-f(ω 3 )). Med en mndsteløn kan han mdlertd kke tlbydes et job med en løn under w mn, og selvom reservatonslønnen er faldet fra ω 2 tl ω 3, forblver afgangsraten derfor θ=λ(1-f(w mn )). Denne ponte kan også llustreres en makromodel. Fgur 2.10 vser mndstelønnen w=w mn og den tlhørende beskæftgelse N mn som skærngen mellem arbejdskraftefterspørgselskurven og lønsætnngskurven. Afstanden mellem lgevægtsbeskæftgelsen og fuld beskæftgelse FB er den samlede ledghed, mens afstanden mellem FB og RB1 er den frvllge ledghed, der opstår, når den gennemsntlge reservatonsløn søgemodellen er ω 1. En strammere beskæftgelsespoltk, der reducerer den gennemsntlge reservatonsløn tl ω 2 vl rykke RB1 mod højre tl RB2. Men da den gennem- e e ) 13

18 Fgur 2.9. Mætnng af nctamenter 1. Fgur Mætnng af nctamenter 2. MB,MC MC 3 w Efterspørgselskurve RB1 RB2 FB MC 2 MC 1 w mn MB Lønsætnngskurve ω 3 w mn ω 1 w N mn Ledghed N sntlge reservatonsløn allerede fra start er lavere end mndstelønnen w mn, medfører faldet den frvllge ledghed blot en tlsvarende stgnng den ufrvllge ledghed. Hvs mndstelønnen er bndende søgemodellen, kan omkostnngskurven altså kke påvrke afgangsraten fra ledghed og dermed heller kke den samlede beskæftgelse. Tl gengæld vl en beskæftgelsesndsats, der øger efterspørgslen efter arbejdskraft, have en større vrknng end på et kompetetvt arbejdsmarked, det den afledte stgnng reservatonslønnen så kun påvrker afgangsraten fra ledghed med den del af lønstgnngen, der lgger over mndstelønnen, mens den drekte effekt på afgangsraten er den samme. Det må altså konkluderes, at søgemodellens poltkmplkatoner ændres markant, når der ekssterer en bndende mndsteløn på arbejdsmarkedet. Da mndstelønnen sjældent vl være bndende for folk med en kompetencegvende uddannelse, er det prmært poltkmplkatonerne for ufaglærte, der ændres ved at ndføre en mndsteløn søgemodellen. Selvom en stram arbejdsmarkedspoltk alt andet lge må formodes at påvrke afgangsraten for den uddannede del af befolknngen, kan den økonomske teor dog kke afgøre, om det er en klog beskæftgelsesstrateg. Stramnngerne vl nemlg kunne medføre bvrknnger, der mulgvs mere end opvejer værden af de drekte beskæftgelseseffekter. Hvs en stram arbejdsmarkedspoltk eksempelvs tvnger ledge tl at acceptere dårlge jobmatch, vl gevnsten ved arbejdsdelng blve reduceret. Derudover kan ledghedstlstanden ende med at blve så ubehagelg, at fagforenngerne vl kræve yderlgere jobbeskyttelse. Dette medfører større fyrrngsomkostnnger og vl gøre vrksomhederne mere tlbageholdende med at ansætte nye medarbejdere opgangstder og dermed lægge en dæmper på væksten BNP. 14

19 3. Varghedsanalyse 3 Varghedsanalyse er en statstsk metode tl at analysere årsager tl ndvders bevægelser mellem tlstande og forklare vargheden de enkelte tlstande. Implementerngen økonometr blev foretaget af arbejdsmarkedsøkonomer som konsekvens af søgeteorens opblomstrng 70 erne. Der er derfor en nøje sammenhæng mellem den teoretske søgemodel fra kaptel 2 og den økonometrske varghedsanalyse. Udgangspunktet for analysen er afgangsraten (2.6). I varghedsanalysen anvendes afgangsraten som responsvarabel, mens de forklarende varable dog oftest ndgår reduceret form, dvs. uden at være drekte specfceret den bagvedlggende teoretske model. I analysen af ledghedsforløb kan varghedsanalysen på en smpel måde tage højde for datas særlge karakter, som ellers vlle gve problemer en almndelg regressonsanalyse. Vargheden af et ledghedsforløb er af natur postv, og med en endelg sampleperode, vl der desuden være ledghedsforløb, som kke er afsluttet ved sampleperodens udløb. Hertl kommer, at varghedsanalysen gver mulghed for at lade de forklarende varable afhænge af tden. Da arbejdsmarkedsøkonom stor udstræknng beskæftger sg med konsekvenser af strukturel arbejdsmarkedspoltk, er det af stor betydnng, at størrelsen på poltkvarable, som arbejdsløshedsunderstøttelse eller forventet td ndtl aktvperodens start, kan varere over ledghedsforløbet. Nedenfor gennemgås de dele af varghedsanalysen, som anvendes forbndelse med opstllngen af den økonometrske model kaptel 4, eller som er anvendt tdlgere økonometrske studer af motvatonseffekten Afgangsraten Lad T være en kontnuert stokastsk varabel der beskrver vargheden af et ledghedsforløb. Fordelngsfunktonen defneres som F(t) P(T<t) for t 0, og det antages, at tæthedsfunktonen f(t) df(t)/dt ekssterer for ethvert t 0. Afgangsraten defneres da som (3.1) P(t T < t + θ(t) lm h 0 h h T t) P(t T < t + h) 1 f (t) = lm = h 0 h P(T t) 1 F(t) For små værder af h angver θ(t)h den betngede sandsynlghed for afgang fra ledghed ntervallet [t,t+h), på samme måde som f(t)h angver den ubetngede sandsynlghed. Nævneren (3.1) betegnes overlevelsesfunktonen og defneres ved S(t) 1-F(t). 3 Dette kaptel er baseret på Wooldrdge (2002), Trved (2005) og Lancaster (1990). 15

20 Da dlogs(t) dt dlog(1- F(t)) = = dt og S(0)=1 gælder følgende vgtge omskrvnng f(t) S(t) = θ( t) t t dlogs(s) S(t) = exp ds exp (s)ds exp ds = θ s= 0 s= 0 hvor Λ(t) er den ntegrerede afgangsrate. ( Λ(t) ) 3.2. Forklarende varable Varghedsmodellen udvdes med tdsnvarante forklarende varable ved at betnge udtrykket for afgangsraten (3.1) med en 1 K vektor af tdsnvarante forklarende varable x. (3.2) P(t T < t + h T t, x) f (t x) θ(t x ) lm = h 0 h S(t x) En populær specfkaton af (3.2) er den proportonale varghedsmodel, hvor den betngede afgangsrate opdeles en bassrate θ 0 (t), som afhænger af t, og en proportonaltetsfaktor μ(x), der afhænger af de forklarende varable. θ ( t x) = θ0(t) μ( x) Da afgangsraten af natur kke kan tage negatve værder specfceres funktonen μ(x) oftest som exp(xβ), hvor β er en K 1 parametervektor. Det er mere komplceret at ndføre tdsvarerende forklarende varable, da det kke gver menng at betnge med tdsvarerende varable på et enkelt tdspunkt. Man skal dermod betnge med hele sten af tdlgere værder for de tdsvarerende varable, eftersom overlevelsesfunktonen ndeholder nformaton om alle tdspunkter optl t. For kke at komplcere fremstllngen unødgt antages, at alle ledghedsforløb starter på tdspunkt nul. Lad x(s) angve værden af de tdsvarerende varable på tdspunkt s og defner desuden X(t) {x(s) 0 s t} og X(s 1,s 2 ) {x(s) s 1 <s s 2 }. Afgangsraten defneres da som (3.3) P(t T < t + h T t, X(t + h)) f (t X(t)) θ(t X (t)) lm = h 0 h S(t X(t)) Såfremt X(t) kke er defneret efter, at den enkelte person har afsluttet ledghedsforløbet, kaldes X(t) nternal, og (3.3) gver kke menng. I det efterfølgende forudsættes derfor, at X(t) kke er nternal. Derudover antages, at X(t) er strengt eksogen, den forstand at P( X (t,t + h) T t + h, X(t)) = P( X(t,t + h) X(t)) 16

Lineær regressionsanalyse8

Lineær regressionsanalyse8 Lneær regressonsanalyse8 336 8. Lneær regressonsanalyse Lneær regressonsanalyse Fra kaptel 4 Mat C-bogen ved v, at man kan ndtegne en række punkter et koordnatsystem, for at afgøre, hvor tæt på en ret

Læs mere

Note til Generel Ligevægt

Note til Generel Ligevægt Mkro. år. semester Note tl Generel Lgevægt Varan kap. 9 Generel lgevægt bytteøkonom Modsat partel lgevægt betragter v nu hele økonomen på én gang; v betragter kke længere nogle prser for gvet etc. Den

Læs mere

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskj Den store russske forfatter tænkte naturlgvs kke på markedsførng, da han skrev dsse lner.

Læs mere

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard Bnomalfordelngen Erk Vestergaard Erk Vestergaard www.matematkfysk.dk Erk Vestergaard,. Blleder: Forsde: Stock.com/gnevre Sde : Stock.com/jaroon Sde : Stock.com/pod Desuden egne fotos og llustratoner. Erk

Læs mere

Luftfartens vilkår i Skandinavien

Luftfartens vilkår i Skandinavien Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng for valg af transportform Af Mette Bøgelund og Mkkel Egede Brkeland, COWI Trafkdage på Aalborg Unverstet 2000 1 Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng

Læs mere

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol Udvklng af en metode tl effektvurderng af Mljøstyrelsens Kemkalenspektons tlsyn og kontrol Orenterng fra Mljøstyrelsen Nr. 10 2010 Indhold 1 FORORD 5 2 EXECUTIVE SUMMARY 7 3 INDLEDNING 11 3.1 AFGRÆNSNING

Læs mere

Kreditrisiko efter IRBmetoden

Kreditrisiko efter IRBmetoden Kredtrsko efter IRBmetoden Vacceks formel Arbejdspapr, oktober 2013 1 KRAKAfnans - Fnanskrsekommssonens sekretarat Teknsk arbejdspapr udkast 15. oktober 2013 Indlednng Det absolutte mndstekrav tl et kredtnsttut

Læs mere

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke d. 23.5.2013 Fastlæggelse af strukturel arbedsstyrke Dokumentatonsnotat tl Dansk Økonom, Forår 2013 For at kunne vurdere økonomens langsgtede vækstpotentale og underlggende saldoudvklng og for at kunne

Læs mere

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved Lgevægt på varemarkedet gen! Sdste gang bestemtes følgende IS-relatonen, der beskrver lgevægten på varemarkedet tl: Y = C(Y T) + I(Y, r) + G εim(y, ε) + X(Y*, ε) Altså er varemarkedet lgevægt, hvs den

Læs mere

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave MnFremtd tl OSO 10. klasse Forberedelse tl den oblgatorske selvvalgte opgave Emnet for dn oblgatorske selvvalgte opgave (OSO) skal tage udgangspunkt dn uddannelsesplan og dt valg af ungdomsuddannelse.

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014 Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young 26. februar 2014 Bass- og ex ante-målng af de admnstratve konsekvenser ved forslag tl lov om autorsaton af vrksomheder el-, vvs- og kloaknstallatonsområdet Indholdsfortegnelse

Læs mere

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte FTF dokumentaton nr. 3 2014 Vden prakss Hovedorgansaton for 450.000 offentlgt og prvat ansatte Sde 2 Ansvarshavende redaktør: Flemmng Andersen, kommunkatonschef Foto: Jesper Ludvgsen Layout: FTF Tryk:

Læs mere

Tabsberegninger i Elsam-sagen

Tabsberegninger i Elsam-sagen Tabsberegnnger Elsam-sagen Resumé: Dette notat beskrver, hvordan beregnngen af tab foregår. Første del beskrver spot tabene, mens anden del omhandler de afledte fnanselle tab. Indhold Generelt Tab spot

Læs mere

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde.

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde. Ishøj Kommune Att.: Kommunaldrektør Anders Hvd Jensen Ishøj Store Torv 20 2635 Ishøj Lett Advokatfrma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlr. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 lettl lett.dk www.lett.dk Kære Anders

Læs mere

Notat om porteføljemodeller

Notat om porteføljemodeller Notat om porteføljemodeller Svend Jakobsen 1 Insttut for fnanserng Handelshøjskolen Århus 15. februar 2004 1 mndre modfkatoner af Mkkel Svenstrup 1 INDLEDNING 1 1 Indlednng Dette notat ndeholder en opsummerng

Læs mere

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013 SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjenng 2013 EFTER Desgn by Research BRUGERREJSE Ada / KONTANTHJÆLP Navn: Ada Alder: 35 år Uddannelse: cand. mag Matchgruppe: 1 Ada er opvokset Danmark med bosnske forældre.

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Dansk Journalstforbund Februar 2011 BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Jobs og lønkroner er kke lgelgt fordelt blandt mandlge og kvndelge forbunds. Derfor har v her samlet fre oversgter, der sger

Læs mere

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN!

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! Bornholms Regonskommune står for Folkemødets praktske rammer. Men det poltske ndhold selve festvalens substans blver leveret af parter, organsatoner, forennger, vrksomheder og

Læs mere

Digital forvaltning på tværs af den offentlige sektor

Digital forvaltning på tværs af den offentlige sektor Dgtal forvaltnng på tværs den offentlge sektor Manager Lars Andersen PLS RAMBØLL Management A/S www.pls-ramboll.com 23. oktober 2002 Den Dgtale Borger 2002 Konklusoner Nettet er blevet hverdag sær brugsfrekvensen

Læs mere

Kunsten at leve livet

Kunsten at leve livet Kunsten at leve lvet UNGE - ADFÆRD - RUSMIDLER 3. maj 2011 Hvad er msbrug? Alment om den emotonelle udvklng Hvem blver msbruger? Om dagnoser Om personlghedsforstyrrelser Mljøterap, herunder: - baggrund

Læs mere

L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER

L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER S A X O L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER S E R I O U S T R A D I N G. W O R L D W I D E. 1 1 1.1. v v v v v x x x x x xv DEFINITIONER - FORTOLKNING AF VILKÅR I dsse Almndelge Forretnngsbetngelser

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg TO-BE BRUGERREJSE // Personlgt tllæg PROCES FØR SITUATION / HANDLING Pa er 55 år og bor en mndre by på Sjælland. Hun er på førtdspenson og har været det mange år på grund af problemer med ryggen efter

Læs mere

Husholdningsbudgetberegner

Husholdningsbudgetberegner Chrstophe Kolodzejczyk & Ncola Krstensen Husholdnngsbudgetberegner En model for husholdnngers daglgvareforbrug udarbejdet for Penge- og Pensonspanelet Publkatonen Husholdnngsbudgetberegner En model for

Læs mere

Nim Skole og Børnehus

Nim Skole og Børnehus Nm Skole og Børnehus... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 4 Indsatsområder og resultater... 4 Opfølgnng og nye ndsatsområder...

Læs mere

Import af biobrændsler, er det nødvendigt?

Import af biobrændsler, er det nødvendigt? Vktor Jensen, sekretaratsleder Danske Fjernvarmeværkers Forenng Import af bobrændsler, er det nødvendgt? Svaret er: Nej, kke ud fra et ressourcemæssgt og kapactetsmæssgt synspunkt. Men ud fra et kommercelt

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2011 74

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2011 74 DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 211 74 Johan Gustav Kaas Jacobsen Danmarks Natonalbank Søren Truels Nelsen Danmarks Natonalbank Betalngsvaner Danmark September 211 The Workng Papers of Danmarks Natonalbank

Læs mere

H A N D E L S A F T A L E

H A N D E L S A F T A L E H A N D E L S A F T A L E I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Defntoner - Fortolknng af Vlkår... 2 2. Erkendelse og accept af rsko... 2 3. Ydelser... 3 4. Handel mellem Net Fonds og Kunden... 4 5.

Læs mere

G Skriverens Kryptologi

G Skriverens Kryptologi G Skrverens Kryptolog Nels Juul Munch, Mdtsjællands Gymnasum Matematk Indlednng I den foregående artkel G Skrverens Hstore blev det hstorske forløb om G Skrveren beskrevet og set sammenhæng med Sverges

Læs mere

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samlng) SUU Alm.del Blag 41 Offentlgt Sundheds- og Ældremnsteret Sundheds- og ældremnsteren Enhed: Jurmed Sagsbeh.: hbj Sagsnr.: 1503875 Dok. nr.: 1768205 Dato: 3.

Læs mere

Validering og test af stokastisk trafikmodel

Validering og test af stokastisk trafikmodel Valderng og test af stokastsk trafkmodel Maken Vldrk Sørensen M.Sc., PhDstud. Otto Anker Nelsen Cv.Ing., PhD, Professor Danmarks Teknske Unverstet/ Banestyrelsen Rådgvnng 1. Indlednng Trafkmodeller har

Læs mere

Miljøpolitik. Officiel politik for håndtering af globalt miljø og arbejdsmiljø i SIKA Rengøring A/S

Miljøpolitik. Officiel politik for håndtering af globalt miljø og arbejdsmiljø i SIKA Rengøring A/S Mljøpoltk Offcel poltk for håndterng af globalt mljø og arbejdsmljø SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S blev grundlagt 2001 af Rchard Petersen, Elsabeth Hansen og Bent Hansen, som har mere end 30 års praktsk

Læs mere

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876]

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876] Kontaktoplysnn Indlednng For elever specalskoler, gruppeordnnger, specalklasser og elever, der modtager særlg støtte tl nkluson almndelge klasser, skal der udarbejdes en ndvduel elevplan, der tager udgangspunkt

Læs mere

Bølgeudbredelse ved jordskælv

Bølgeudbredelse ved jordskælv rojekt: Jordskæl Bølgeudbredelse ed jordskæl IAG 2005 Bølgeudbredelse ed jordskæl V skal dette projekt studere bølgeudbredelse ed jordskæl. Her kommer så ldt teor om bølger. Bølger Man tegner næsten altd

Læs mere

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21 Vestbyskolen... 2 Samlet vurderng af skolen... 3 Rammebetngelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogske processer... 6 Indsatsområder og resultater... 6 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 10 Udfordrnger...

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 260912 Brevd. 1957603 Ref. LAOL Dr. tlf. 4631 3152 lasseo@rosklde.dk NOTAT: Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2013 19. august

Læs mere

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland REDENSBORG KOMMUNE Ansøgnng om tlskud fra samarbejdspuljen Brug venlgst blokbstaver eller udfyld skemaet p dn pc. 1. Ansøgers forenng eller tlsvarende: DGl Nordsjælland 2. Ansøgers postadresse, emal telefonnummer:

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder TO-BE BRUGERREJSE // Tænder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jørgen er 75 år og folkepensonst. Da han er vanskelgt stllet økonomsk, har han tdlgere modtaget hjælp fra kommunen, bl.a. forbndelse med fodbehandlng

Læs mere

Capital Asset Pricing Modellen

Capital Asset Pricing Modellen Captal Asset Prcng Modellen og det danske aktearked Bachelorprojekt af Thoas Klesdorff Hougaard Vejleder Lone Sauelsen Afleverngsdato.05.006 Erhvervsøkono/HA-uddannelsen Insttut for Safundsvdenskab og

Læs mere

Insttut for samfundsudvklng og planlægnng Fbgerstræde 11 9220 Aalborg Øst Ttel: Relatv Fasepostonerng Med bllge håndholdte GPS-modtagere Projektperode: Februar 2006 Jul 2006 Semester: 10. Projektgruppe:

Læs mere

HR92. 2. Kort beskrivelse. 1. Leveringens omfang

HR92. 2. Kort beskrivelse. 1. Leveringens omfang 2. Kort beskrvelse HR92 Trådløs elektronsk radatortermostat. Leverngens omfang I radatortermostatens emballage er der: 2 2443 Radatortermostaten HR92 er eu.baccertfceret. Honeywell HR92 er en trådløs elektronsk

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdaterng af Skattemnsteret Aktvtetsbaseret målng af nes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Skattemnsterets område peroden 1. jul 2007 tl 30.

Læs mere

Måleusikkerhed i kalibrering Nr. : AB 11 Dato : 2011-12-01 Side : 1/3

Måleusikkerhed i kalibrering Nr. : AB 11 Dato : 2011-12-01 Side : 1/3 Sde : 1/3 1. Anvendelsesområde 1.1 Denne akkredterngsbestemmelse gælder ved DANAK s akkredterng af kalbrerngslaboratorer. 1. Akkredterede kalbrerngslaboratorer skal ved estmerng af uskkerhed, rapporterng

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bjarne Vogt, Tage Rasmussen, Bodl Schmdt, Susanne K. Larsen, Vggo Kofod Dagsorden for mødet er: 1) Kommentarer/godkendelse

Læs mere

Viden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning!

Viden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning! Vden gver vækst Højtuddannede tl mdt- og vestjyske vrksomheder Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretnng! Vrksomheder og højtuddannede har brug for hnanden Vækst forudsætter

Læs mere

I det omfang der er behov for uddybning af de anførte områder henvises til revisionsrapporten og/eller de administrative vejledninger på områderne.

I det omfang der er behov for uddybning af de anførte områder henvises til revisionsrapporten og/eller de administrative vejledninger på områderne. Dette dokument beskrver overordnet de væsentlge ændrnger tl verson 2.6. I dokumentet er kun medtaget de ændrnger, der har medført ændrnger tl revsonsrapporten. I det omfang der er behov for uddybnng af

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 4. marts 2013 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 4. marts 2013 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmer er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bodl Schmdt, Bjarne Vogt, Lars Provstgaard,

Læs mere

DEN ELEKTRONISKE KOMMUNIKATIONSREVOLUTION 1/19. - Et notat om e-mail markedsføring. Gem dette dokument

DEN ELEKTRONISKE KOMMUNIKATIONSREVOLUTION 1/19. - Et notat om e-mail markedsføring. Gem dette dokument DEN ELEKTRONISKE KOMMUNIKATIONSREVOLUTION - Et notat om e-mal markedsførng Gem dette dokument 1/19 Den elektronske kommunkatonsrevoluton INDHOLD Den elektronske kommunkatonsrevoluton... 3 Den elektronske

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs og Selskabsstyrelsen: AMVABopdaterng af Mnsteret for Fødevarer, Landbrug og Fsker Aktvtetsbaseret målng af vrksomhedernes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Mnsteret for

Læs mere

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011 Fakta om Erhvervet Af. Cand. Oecon. Fnn Chrstensen, klde: Fakta om Erhvervet 0, udgvet Landbrug & Fødeer Landbrug & Fødeer udgav november 0 den seneste udgave publkatonen Fakta om Erhvervet 0, Notatder

Læs mere

Virksomhedsmappen WANEK & MYRNER. Nyt! 42 jobcentres foretrukne præsentationsredskab. Kvalitetsmapper. 44 opdaterede faktaark

Virksomhedsmappen WANEK & MYRNER. Nyt! 42 jobcentres foretrukne præsentationsredskab. Kvalitetsmapper. 44 opdaterede faktaark Kvaltetsmapper 44 opdaterede faktaark Skema tl vrkshedsbesøg Nyt! Nem webvsnng og opdaterng af faktaark Vrkshedsmappen Nem og effektv præsentaton af jobcentrets tlbud tl vrksheder 42 jobcentres foretrukne

Læs mere

Industrioperatør. Uddannelse inden for produktion og udvikling

Industrioperatør. Uddannelse inden for produktion og udvikling Industropatør Uddannelse nden for produkton udvklng 1 Industropatør - en andledes hvvsuddannelse Høje kvaltetskrav, fokus på mljø skkhed, modne teknol, psonlgt ansvar, løbende udvklng af råvar process

Læs mere

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 6. juli 2010

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 6. juli 2010 Tl NASDAQ OMX Copenhagen A/S 6. jul 2010 Ændrng Endelge vlkår tl prospekt for oblgatoner udstedt medfør af 33 e lov om realkredtlån og realkredtoblgatoner m.v. (junor covered bonds) (udstedt peroden 1.

Læs mere

ipod/iphone speaker User manual Gebruiksaanwijzing Manuel de l utilisateur Manual de instrucciones Gebrauchsanleitung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvisning

ipod/iphone speaker User manual Gebruiksaanwijzing Manuel de l utilisateur Manual de instrucciones Gebrauchsanleitung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvisning Pod/Phone speaker ALD1915H ASB4I User manual Gebruksaanwjzng Manuel de l utlsateur Manual de nstruccones Gebrauchsanletung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvsnng GB 2 NL 13 FR 25 ES 37 DE 49 EL 62 DA 75 Indholdsfortegnelse

Læs mere

OPI virksomhedsinvolvering:

OPI virksomhedsinvolvering: 18. jun 2012 OPI vrksomhedsnvolverng: Erfarnger fra OPI-Lab demonstratonsprojekt 1 1 Det Intellgente Hosptalsbaderum Peter Bamberg Jensen, OPI projektleder Syddansk Sundhedsnnovaton Regon Syddanmark Peter.Bamberg.Jensen@regonsyddanmark.dk

Læs mere

SM B-1-99 forskudsvist udbetalt børnebidrag enlig forsørger

SM B-1-99 forskudsvist udbetalt børnebidrag enlig forsørger ordnært ekstra børnlskud standsnng tlbagebalng fælles husførelse SM B199 forskudsvst udbalt børnebdrag enlg forsørger ægteskabslgnende forhold bevs folkeregster mod bedre vdende Resumé Ankestyrelsen har

Læs mere

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 3. december 2010

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 3. december 2010 Tl NASDAQ OMX Copenhagen A/S 3. december 2010 Ændrng Endelge vlkår tl prospekt for oblgatoner udstedt medfør af 33 e lov om realkredtlån og realkredtoblgatoner mv. (junor covered bonds) (udstedt peroden

Læs mere

FLYDENDE LEDELSE 6 LEDETRÅDEN BUPL S FAGBLAD TIL PÆDAGOGFAGLIGE LEDERE NR. 1/2013

FLYDENDE LEDELSE 6 LEDETRÅDEN BUPL S FAGBLAD TIL PÆDAGOGFAGLIGE LEDERE NR. 1/2013 FLYDENDE LEDELSE I lgt Hjørrng rør fra Kommune den menge fl yd medarbejd god ledelse tl den en øvste lnd strøm topchef gennem tlbage et usyn- gen. Leadshp Ppelne hedd ledelsestankegangen. Den komm fra

Læs mere

Advokatfirmaet Poul Schmith

Advokatfirmaet Poul Schmith Advokatfrmaet Poul Schmth JULI 2011 J.nr.: 8914888 BORDERdjj Redegørelse medfør af konkurslovens 125, stk. Fjordbank Mors under konkurs Skfteretten Holstebro - SKS 8D-240/201 1 Konkursdag: 27. jun 2011

Læs mere

klædeskab samt et børneværelse/kontor med renoveret i 2008/2011. ALT er nyt!. Udover yderst charmerende og med klassiske

klædeskab samt et børneværelse/kontor med renoveret i 2008/2011. ALT er nyt!. Udover yderst charmerende og med klassiske Totalrenoveret 4-værelses med bedste belggenhed Oplevelsen af denne sønne lejlghed starter allerede på gaden med de flotte gamle træer. Den klassske hovedtrappe fører dg op tl. lejlgheden, hvor man kommer

Læs mere

REFORM DREAMs multisektor-cge-model

REFORM DREAMs multisektor-cge-model REFORM DREAMs multsektor-cge-model Peter Stephensen Dansh Ratonal Economc Agents Model, DREAM Grane Høegh Dansh Ratonal Economc Agents Model, DREAM Peter Bache Fnansmnsteret DREAM Arbedspapr 2015:2 Aprl

Læs mere

Betjeningsvejledning. Til Brugeren. Betjeningsvejledning VAI 3-025 WN VAI 3-035 WN VAI 3-050 WN. Væghængte enheder

Betjeningsvejledning. Til Brugeren. Betjeningsvejledning VAI 3-025 WN VAI 3-035 WN VAI 3-050 WN. Væghængte enheder Betjenngsvejlednng Tl Brugeren Betjenngsvejlednng VAI 3-05 WN VAI 3-035 WN VAI 3-050 WN Væghængte enheder DK Pakkelste Anlægget leveres med de dele som vses nedenstående tabel Indendørs enhed Tlbehør Antal

Læs mere

Centralkontrolenhed MPC-xxxx-B FPA-1200-MPC. Brugervejledning

Centralkontrolenhed MPC-xxxx-B FPA-1200-MPC. Brugervejledning Centralkontrolenhed MPC-xxxx-B FPA-1200-MPC da Brugervejlednng 3 da Indholdsfortegnelse Centralkontrolenhed Indholdsfortegnelse 1 Tl nformaton 8 1.1 Illustraton af trnnene 8 1.2 Vse startmenuen 8 1.3

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Fødder

TO-BE BRUGERREJSE // Fødder TO-BE BRUGERREJSE // Fødder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jens er 72 år og har været pensonst sden han blev 65. Gennem længere td har han haft bøvl med fødderne, og da det kun blver værre, vælger han

Læs mere

PPSS. DiSC RolleProfil 29.10.2009. Denne rapport er udleveret af: DISCOVER A/S Telegade 1 DK - 2630 Taastrup Tlf. +45 46 32 12 40

PPSS. DiSC RolleProfil 29.10.2009. Denne rapport er udleveret af: DISCOVER A/S Telegade 1 DK - 2630 Taastrup Tlf. +45 46 32 12 40 PP RolleProfl RolleProfl tllng: Regnskabschef Afdelng: rft Vrksomhed: Navnløs A/ Evalueret af: Bogholdergruppen 9.0.009 enne rapport er udleveret af: IOVER A/ Telegade K - 0 Taastrup Tlf. + 0 Person Profl

Læs mere

i ". servicecenteret i 2 4 APR. 2014

i . servicecenteret i 2 4 APR. 2014 to g 24-04-20 S MODTAGET C) ". servcecenteret 2 4 APR. 2014 l ) l Advokat Rune Wold Vester Farmagsgade 23 1606 København V J nr ^ozés UDSKRFT af DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET g 0» ' 1 t» l ) o +-04-204--42ld20

Læs mere

God fornøjelse. NLP Huset 2010

God fornøjelse. NLP Huset 2010 20 ÅR 20 PORTRÆTTER INDHOLD Forord Velkommen tl NLP Huset Peter Grønnng - Fandme farlgt Karen Jensen I dag ser jeg hele mennesker Lsbeth Holm og Søren Stags Hvad nu hvs? Hvad er Enneagrammet? Chrstel Seerø

Læs mere

Den politiske organisation

Den politiske organisation Regnskab 2010 Den poltske organsaton Byrådet 2010 2013 Ulla Hardy-Hansen (C) 1. vceborgmester Thomas Lykke Pedersen (A) Borgmester Carsten Wlff (V) 2. vceborgmester Per Frost Henrksen (A) Ergn Øzer (A)

Læs mere

Installationsvejledning 3. Dräger Interlock XT Startspærre styret af åndeluftens indhold af alkohol

Installationsvejledning 3. Dräger Interlock XT Startspærre styret af åndeluftens indhold af alkohol da Installatonsvejlednng 3 Dräger Interlock XT Startspærre styret af åndeluftens ndhold af alkohol Indhold Indhold 1 Vedrørende dn skkerhed........................ 4 1.1 Overhold nstallatons- og brugsanvsnngen...........

Læs mere

^i TT T TS TV IF. August 1968-117 Årgang. Nr. 8. .ri *N^ ... - 1 1 1 I '""**

^i TT T TS TV IF. August 1968-117 Årgang. Nr. 8. .ri *N^ ... - 1 1 1 I '** ... - '""** e ^ TT T TS TV IF Nr. 8 August 1968-117 Årgang.r *N^ 1 1 1 I I den den løssalg Det nsprerende budskab AF MARION G. ROMNEY af De Tolvs Råd Gud har fra begyndelsen ment det på sn plads at anbrnge

Læs mere

Monteringsvejledning. Indbygningsradio 0315..

Monteringsvejledning. Indbygningsradio 0315.. Monterngsvejlednng Indbygnngsrado 0315.. 1 Betjenng Fgur 1: Betjenngselement Indbygnngsradoens funktoner styres va knapperne på betjenngselementet: Med et kort tryk tændes/slukkes radoen; med et langt

Læs mere

Efficiensanalyse af danske sygehuse

Efficiensanalyse af danske sygehuse Syddansk Unverstet: Odense Agst, 2010 Insttt for Sndhedstjenesteforsknng Sndhedsøkonom Cand.oecon. Kanddatspecale 2010 Effcensanalyse af danske sygehse Effcency Analyss of Dansh Hosptals Kanddatspecalet

Læs mere

183o~19o0, 1e udarhejfiei af: Pouí Ravn Jegsen Jørgen U

183o~19o0, 1e udarhejfiei af: Pouí Ravn Jegsen Jørgen U *?fâtté; Z H' ' /2/- 085"? S H Sko CU < F-3 CO CU 23 CD f'-+~ öansk vestn J(D ;3 83o~9o0, sä JCD C7 -- n CDlt med henbl -nu-lø ;=-'=:" på St Crox og St Themas! U G *~ f ~- - åuå Q ~;f>'; 6? #-=@'f'/*`?'-"å-f-

Læs mere

Rammeaftale 2010. for Social- og specialundervisningsområdet. Del B: Beskrivende del

Rammeaftale 2010. for Social- og specialundervisningsområdet. Del B: Beskrivende del Rammeaftale 2010 for Socal- og specalundervsnngsområdet Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederksberg Frederkssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Grbskov Halsnæs

Læs mere

PURE CYCLING. Vigtigt! Monteringsvejledning side 10. Læs side 5-9 inden du kører på cyklen første gang.

PURE CYCLING. Vigtigt! Monteringsvejledning side 10. Læs side 5-9 inden du kører på cyklen første gang. PURE CYCLING Cykelmanual Landevejscykel 1 13 14 2 3 4 5 c a 15 16 17 6 7 8 9 10 11 12 e d b 18 19 20 21 22 23 24 25 Vgtgt! Monterngsvejlednng sde 10. Læs sde 5-9 nden du kører på cyklen første gang.! Dn

Læs mere

Vejinformation til fremtiden

Vejinformation til fremtiden 0 c 0-0. Sb I 1 0 (I) c Cl) -o Qo m s cl) CD -I 0 - CD overgangssyntern en blleder EDB - Det som er gvet og 2 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. 1 1993 Dansk Vejtdsskrff ISSN 0011-6548 Udgvet sf Dansk Vejtdssbft

Læs mere

VIP X1600 Netværksvideoserver. Installations- og betjeningsvejledning

VIP X1600 Netværksvideoserver. Installations- og betjeningsvejledning VIP X1600 Netværksvdeoserver da Installatons- og betjenngsvejlednng VIP X1600 Indholdsfortegnelse da 3 Indholdsfortegnelse 1 Forord 7 1.1 Om denne vejlednng 7 1.2 Konventoner denne vejlednng 7 1.3 Tlsgtet

Læs mere

CYKELMANUAL MOUNTAINBIKE 1

CYKELMANUAL MOUNTAINBIKE 1 PURE CYCLING CYKELMANUAL MOUNTAINBIKE 1 13 14 15 2 16 3 4 c a I II 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 e d f b III IV 19 20 21 22 23 24 25 26! Dn cykel og denne betjenngsvejlednng svarer tl skkerhedskravene den europæske

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdaterng af Økonom- og Erhvervsmnsteret (Blag A) Aktvtetsbaseret målng af vrksomhedernes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Økonom- og Erhvervsmnsterets

Læs mere

WiM. ififc K*^" «s«^f? "mi. i^* w' Ipsé^"'.#.» *%. '"':.'' Nummer 9 September 1969. DEIfi(«MleSTJERafE. 118. Årgang

WiM. ififc K*^ «s«^f? mi. i^* w' Ipsé^'.#.» *%. '':.'' Nummer 9 September 1969. DEIfi(«MleSTJERafE. 118. Årgang : '"':.'' % ml WM ffc V K*^" x* «s«^f? "m ^* w' Ipsé^"'.#.» *%. -^ DEIf(«MleSTJERafE Nummer 9 September 1969 118. Årgang I fællesskab. Krken Det nsprerende budskab AF BOYD K. PACKER, assstent tl De Tolvs

Læs mere

42 Prof il. For at sikre vores hø1e kvalitetsniveau og for at

42 Prof il. For at sikre vores hø1e kvalitetsniveau og for at 72 42 42 42 Prof l Mn Trans har sden 1968 været blandt erhvervslvets foretrukne transoorterer Det skyldes kke mndst at v består og ejes af selvstændge vognmænd Det skrer maksmal opmærksomhed og ansvarlghed

Læs mere

LmenBo REVIDERET DAGSORDEN TIL AFDELI NGSMØDE. Tirsdag den 4. september 2012, kl. 19.00

LmenBo REVIDERET DAGSORDEN TIL AFDELI NGSMØDE. Tirsdag den 4. september 2012, kl. 19.00 LmenBo Bolgorgansatonen AlmenBo Aarhus Frydenlunds Allé 8 Tl beboerne afdelng 31 LSV Telefon 8938 2000 post@almenbo-aarhusdk wwwalmenbo-aarhus.dk CVR 59645013 28. august 2012 REVIDERET DAGSORDEN TIL AFDELI

Læs mere

AALBORG UNIVERSITET 2001

AALBORG UNIVERSITET 2001 AALBORG UNIVERSITET 001 P-1 PROJEKT GRUPPE B 16 STORGRUPPE 01 DEN TEKNISK - NATURVIDENSKABELIGE BASISUDDANNELSE P1 projekt Aalborg Unverstet 001 Gruppe B16 AALBORG UNIVERSITET Den Teknsk-naturvdenskabelge

Læs mere

Jr Superfos. Dammann-Luxol ais Tune lufthavn. Asfaltentreprisen udført af Superfos Dammann-Luxol als

Jr Superfos. Dammann-Luxol ais Tune lufthavn. Asfaltentreprisen udført af Superfos Dammann-Luxol als 1. januar sammensluttes Superfos Dammann als og A/S Luxol. Det er vort hàb, at den tlld, der har været vst os, må blve over ført tl vort nye selskab: Jr Superfos Dammann-Luxol as Tune lufthavn. Asfaltentreprsen

Læs mere

ANDELSBOLIGFORENINGEN PEBLINGE DOSSERING 30 (PD30)

ANDELSBOLIGFORENINGEN PEBLINGE DOSSERING 30 (PD30) NDESBOIGFORENINGEN PEBINGE DOSSERING 30 (PD30) 1 Formand Peter Hansen Telefon: 3536 6912 E-mal: hansn@hansen.mal.dk Næstformand Nels Radsch Telefon: 3539 1944 E-mal: Nels@pd30.dk Sekretær Hennng J. Jerchau

Læs mere

Betænkning om kommunernes udgiftsbehov. Bilag (med metodediskussion af professor Anders Milhøj)

Betænkning om kommunernes udgiftsbehov. Bilag (med metodediskussion af professor Anders Milhøj) Betækg om kommueres udgftsbehov Blag (med metodedskusso af professor Aders Mlhøj) Betækg r. 36 Oktober 998 Kommueres Udgftsbehov Betækg om kommueres udgftsbehov - Redegørelse fra arbejdsgruppe uder Idergsmsterets

Læs mere

Foto: Karl Svansø Iversen - Vintersolen over Kirstinelund. Vinderen af navnekonkurrencen er fundet, læs mere side 15...

Foto: Karl Svansø Iversen - Vintersolen over Kirstinelund. Vinderen af navnekonkurrencen er fundet, læs mere side 15... Marts 2010 Voers Blad Foto: Karl Svansø Iversen - Vntersolen over Krstnelund. Vnderen af navnekonkurrencen er fundet, læs mere sde 15... Formandsstafetten V har Voers Skole, Voers Spejdere, Voers Idrætsforenng,

Læs mere

Områdefornyelse BYFORNYELSESPROGRAM

Områdefornyelse BYFORNYELSESPROGRAM Områdefornyelse BYFORNYELSESPROGRAM Glamsbjerg bymdte FEBRUAR 2005 Forord Glamsbjerg er en statonsby fra ca. 1890-1910, der er opstået hvor jernbanen Oden se-assens krydser landevejen Bogense/Fåborg. Byens

Læs mere

Beder-Malling Bio-Local

Beder-Malling Bio-Local = 4 4 4 4 1 - + - - =+ =+ 4 4 Beder-Mallng Bo-Local ksempel på omdannelse et selvstændgt bysamfund -3 -q < 1 1 Bltln-t[lAlll lt G B 0-10G[1 2050 rr nslnrpl på nvrulrrlru r nu suå Bysn[ruln Beder-Mallng

Læs mere

Først: Slut controlleren til Tænd instrumentet Tryk på Fortsæt for at installere en ny kreds (tryk på Gendan for at genoptage behandlingen)

Først: Slut controlleren til Tænd instrumentet Tryk på Fortsæt for at installere en ny kreds (tryk på Gendan for at genoptage behandlingen) Oversgtsvejlednng Opsætnng og prmng Indsaml følgende utensler nden Opsætnng: Én 500 ml eller 1.000 ml pose/flaske med prmngopløsnng (0,9 % NaCl med 1 E/ml tlsat heparn) Én 500 ml eller 1.000 ml pose fysologsk

Læs mere

Hvad er rustfrit - Rustfrie ståltyper 1-3. Mekaniske værdier 5. Sammenligningstabel - Rustfrit stål - Egenskaber 6. Sammenligning af mekanisk styrke 7

Hvad er rustfrit - Rustfrie ståltyper 1-3. Mekaniske værdier 5. Sammenligningstabel - Rustfrit stål - Egenskaber 6. Sammenligning af mekanisk styrke 7 1Rustfr Info Hvad er rustfrt - Rustfre ståltyper 1-3 Rustfre og syrefaste standardkvalteter - Farvemærknng 4 Mekanske værder 5 Sammenlgnngstabel - Rustfrt stål - Egenskaber 6 Sammenlgnng af mekansk styrke

Læs mere

The original laser distance meter. The original laser distance meter

The original laser distance meter. The original laser distance meter Leca Leca DISTO DISTO TM TM D810 X10 touch The orgnal laser dstance meter The orgnal laser dstance meter Indholdsfortegnelse Instrumentopsætnng - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Statistisk. tiársoversigt 1998. Tema om overforselsindkomster. Statistical ten -year review 1998 DAN MARKS 01.0. STATIST I K

Statistisk. tiársoversigt 1998. Tema om overforselsindkomster. Statistical ten -year review 1998 DAN MARKS 01.0. STATIST I K Statstsk társoversgt 1998 Tema om overforselsndkomster Statstcal ten year revew 1998 DAN MARKS STATIST I K 01.0. Statstsk társoversgt 1998 Udgvet af Danmarks Statstk August 1998 39. árgang ISBN 87 501

Læs mere

1925 2.AARGANG 2.HÆFTE. FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Als KØBENHAVN B.

1925 2.AARGANG 2.HÆFTE. FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Als KØBENHAVN B. 0 1925 2.AARGANG 2.HÆFTE FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Als KØBENHAVN B. ,,Vølund Damptromlen Da første Sere,,Vølund Damptromler allerede blev solgt nden Fudførelsen, har v straks paabegyndt Fremstllngen

Læs mere

Side 1. Bibliotekarforbundet (Karin Madsen) Indhold. Eksempler på retspraksis Litteratur og links

Side 1. Bibliotekarforbundet (Karin Madsen) Indhold. Eksempler på retspraksis Litteratur og links Sde 1 IT-ovvågnng anste - emal ntnet D omsggrbde brug IT nd for alle branch gv dsse år arbejdsgve helt nye mulghed for ovvåge des medarbejde. Man frygte, ledels rundt omkrng kast sg ov dsse nye kontrolmulghed,

Læs mere

LmenBo REVIDERET DAGSORDEN TIL AFDELI NGSMØDE. Mandag den 17. september2012, kl. 19.00

LmenBo REVIDERET DAGSORDEN TIL AFDELI NGSMØDE. Mandag den 17. september2012, kl. 19.00 Med venlg hlsen 2. Forslag fra Ann I. Smonsen og Nls 0. Due vedr. trappevask. 3. Forslag fra Anette Hartvg vedr, opsætnng af gelænder. 6. Eventuelt Dagsorden: AFDELI NGSMØDE REVIDERET DAGSORDEN TIL Bo9gorgansatonen

Læs mere

!s I J li. Nr. 7 Juli 1968 * 117

!s I J li. Nr. 7 Juli 1968 * 117 !s I J l Nr. 7 Jul 1968 * 117 lvet. I sn vort sjælen, DEN STJERNE Det nsprerende budskab AF DELBERT L. STAPLEY af De Tolvs Råd Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE Nr. 7 Jul 1968-117. Årgang

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde Onsdag den 28. november 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Referat fra Bestyrelsesmøde Onsdag den 28. november 2012 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmer er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bodl Schmdt, Maybrtt Pugflod, Lars Provstgaard,

Læs mere

SikkerhedSStandarder

SikkerhedSStandarder SkkhedSStandard SIKKERHEDSSTANDARDER & testprocedur TESTPROCEDURER ndhold Forord...4 ord...4 Forskell skell standard drektv...5 5 Standard ISO SO 7176 del 19 Om moblt udstyr hjul tl brug motorkøretøj...20...20

Læs mere

DEN. STJERNE Nr. 7 Juli 1970 119. Årgang

DEN. STJERNE Nr. 7 Juli 1970 119. Årgang DEN STJERNE Nr. 7 Jul 1970 119. Årgang og deres Asen Asen. Evangelets Asen. sn dets Det nsprerende budskab af ÆLDSTE MARK E. PETERSEN, medlem af De Tolvs Råd. D~E~NdcmsAe STJERNE Organ for JESU KRISTI

Læs mere

DEN STJERNE. Nummer 2. Februar 1977. 126. årgang ÆW". mmmuum ;/****.** jé«# **-*» ""'T^' ":,.';,"." ,/l, : u^ - '..' 6HN*

DEN STJERNE. Nummer 2. Februar 1977. 126. årgang ÆW. mmmuum ;/****.** jé«# **-*» 'T^' :,.';,. ,/l, : u^ - '..' 6HN* ,! : DEN STJERNE Februar 1977 126. årgang Nummer 2 ÆW". mmmuum ;/****.** jé«# **-*» ""'T^' ":,.';,"." f f-f - I!.,/l, : 5 u^ - m; : ;. '..' 6HN* ^ *, m: JHUNdansAe STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF

Læs mere