Motivationseffekten af aktivering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Motivationseffekten af aktivering"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Kanddatspecale Bran Larsen Motvatonseffekten af aktverng Vejleder: Anders Holm Afleveret den: 03/03/06

2 Indholdsfortegnelse 1. Indlednng Teor Den klassske søgemodel Analyse af poltkmplkatoner Ufrvllg ledghed Fagforenngsmodellerne Effcenslønsmodellerne Mndsteløn den klassske søgemodel Varghedsanalyse Afgangsraten Forklarende varable Bassraten Estmaton Censorerng Lkelhoodfunktonen Uobserveret heterogentet Blandngsmodeller Valg af heterogentetsfordelng Datastrukturen Dskrete varghedsmodeller Den grundlæggende model Relaton tl bnære responsmodeller Resdualanalyse Generalserede resdualer Resdualplot Ikkeparametrsk estmaton Fortolknng af estmatonsresultaterne Margnale effekter Den forventede varghed Analyser af motvatonseffekten Metode Ham (1987) Meyer (1990a) Arbejdsmnsteret (2000) Geerdsen (2003) Metode Modelopstllng Data Dagpengeregler for årge DREAM-datasættet Analysedatasættet Blagstabeller... 57

3 6. Resultater Aktverngstdspunktet Analysedatasættene Estmatonerne Akademkere Ufaglærte Alle forskrede Poltkekspermenter Blagstabeller Konkluson Ltteraturlste Blag: Programkode fra SAS og GAUSS SAS-program tl databearbejdnng SAS-fler mporteret SAS-programmet Datoer Ydelsesgrupper Tdspunkt Varable AkasseOGamt GAUSS-program tl parametrsk estmaton GAUSS-program tl KM estmaton

4 Forord I foråret 2003 skrev jeg en øvelse om effektevaluerng af aktverngsndsatsen Danmark. Her kunne jeg konstatere, at de fleste emprske analyser pegede retnng af, at det alene var truslen om aktverng, der påvrkede afgangen fra ledghed, mens opkvalfcerngseffekten sjældent kunne opveje fastholdelseseffekten af at deltage aktverngstlbudet. Dette er baggrunden for, at jeg kastede mg ud at skrve et økonometrsk specale om motvatonseffekten af aktverng. Tl forskel fra tdlgere emprske analyser estmeres motvatonseffekten kke blot for alle forskrede under et men også særsklt for akademkere og ufaglærte. Dette gøres med henblk på at teste hypotesen om, at motvatonseffekten alt andet lge er større jo bedre kvalfkatoner, den ledge har. Et andet formål med analysen er at tage hånd om nogle af de skavanker, som tdlgere analyser af motvatonseffekten har ldt under. Der estmeres således en velspecfceret varghedsmodel på baggrund af grundgt bearbejdede analysedatasæt udtaget fra Beskæftgelsesmnsterets DREAM-datasæt. Mn faglge baggrund for at skrve specalet er fagene emprske metoder, økonometr og arbejdsmarkedspoltk samt ovennævnte øvelse arbejdsmarkedspoltk. Programmerngen af analysedatasættene SAS og estmatonsprogrammerne GAUSS har jeg selv foretaget uden hjælp fra andre. Herunder har jeg på egen hånd sat mg nd GAUSS og makrosproget SAS. I forbndelse med udarbejdelsen af programmerne GAUSS er jeg dog blevet nspreret af enkelte programstumper, som Mchael Rosholm fremlagde ved et kursus varghedsanalyse afholdt Beskæftgelsesmnsteret sommeren Programkoden fra såvel SAS- som GAUSS-programmerne er vedlagt som blag tl specalet for at dokumentere det store og yderst vgtge arbejde med data og for at redegøre for udregnngerne og estmatonerne, der er foretaget specalet. Tl sdst vl jeg gerne sge tak tl de personer, der har været mg behjælpelge undervejs specaleprocessen. Først og fremmest vl jeg sge tak tl mn vejleder Anders Holm, der har bdraget med kyndg vejlednng og gode deer tl specalet, og som desuden fk overbevst Økonomsk Insttut om, at mt projekt var en GAUSS-lcens værd. Derudover vl jeg takke Mchael Rosholm for at tage sg td tl en konstruktv dskusson af artklen Rosholm (2004) og tdlgere kontorchef Arbejdsmarkedsstyrelsen Chrstan Sortsøe Lebng for at gve mg adgang tl DREAM-datasættet, som mt specale er baseret på.

5 1. Indlednng Med arbejdsmarkedsreformen 1994 skete et kursskfte dansk arbejdsmarkedspoltk. Mens forskrede ledge hdtl prmært havde deltaget uddannelses- og arbejdstlbud for at genoptjene retten tl en ny dagpengeperode, skulle aktverngsnstrumentet nu bruges aktvt. Der blev ndført en 7-årg dagpengeperode, som alene kunne genoptjenes med ordnær beskæftgelse, og de ledge skulle have udarbejdet en ndvduel handlngsplan, så AF kunne tlbyde dem en mere målrettet aktverng. I delperode 1, der udgjorde de første 4 år af dagpengeperoden, skulle ledge have ret tl 1 års aktverng, mens det skulle tlstræbes at tlbyde de ledge aktverng op tl fuld td delperode 2. I 1995 blev ret og plgt prncppet ndført, således at den ledge nu havde plgt tl at deltage aktverngstlbud op tl fuld td efter 4 års ledghed. Grundpllerne den nye aktve arbejdsmarkedspoltk var hermed fastlagt. Aktverngen skulle dels bruges tl at afhjælpe flaskehalse på de lokale arbejdsmarkeder gennem omskolng af ledge og dels forebygge margnalserng af svage ledge. Med ndførelsen af plgtelementet blev aktverngen mdlertd også en måde at rådghedsteste ledge på. Udsgten tl tvungen aktverng skulle motvere frvllgt ledge tl yderlgere jobsøgnng og nedsætte værden af ledghed uden at forrnge forsørgelsesgrundlaget for ledge med dårlge beskæftgelsesmulgheder. Op gennem 90 erne blev fokus dog stadgt stgende grad rettet mod plgtelementet aktverngen. Den passve del af dagpengeperoden, hvor aktverng oftest var frvllg, blev gradvst forkortet og aktverngsplgten dermed fremrykket. Årsagen tl denne udvklng var, at det rent poltsk var en bemærkelsesværdg uproblematsk måde at stramme dagpengereglerne på. Mens en redukton af dagpengenveauet uden tvvl vlle kunne aflæses næste valgresultat, var fremryknngen aktverngsplgten dermod poltsk korrekt. For som poltkerne gentagne gange gjorde vælgerne klart, så var det jo et sundt prncp, at rettgheder og plgter fulgtes ad. Man måtte med andre ord kunne forlange, at ledge vlle yde noget tl gengæld for den økonomske hjælp og hermed kunne poltkerne kke længere stlles tl ansvar for at have forrnget de ledges velfærd. Det stgende fokus på aktverng som rådghedstest kulmnerede med arbejdsmarkedsreformen Udover at man endnu en gang besluttede en gradvs fremryknng af aktverngsplgten, blev det nu også krævet, at alle ledge skulle aktveres mndst 75 pct. af aktvperoden, og at der tlmed kke måtte være mere end 4 uger mellem aktverngstlbudene aktvperoden. Med en sådan rent kvanttatv bestemmelse om aktverngsomfanget kunne det efterhånden godt være svært at få øje på aktverngens oprndelge formål, der bestod at opkval- 1

6 fcere og omskole ledge efter behov. Man lod stedet mdlet blve et mål sg selv, hvlket kke kan have undgået at gå ud over kvalteten af aktverngstlbudene og dermed opkvalfcerngseffekterne for den gruppe ledge, som rent faktsk havde brug for at blve opkvalfceret. Når målretnngen gradvst forsvandt fra aktverngen, pga. det stgende fokus på rådghedsafprøvnng af ledge, er det nteressant at vde, om udsgten tl aktverngsplgten overhovedet påvrkede de ledges afgang fra ledghed. Det er nemlg kke skkert, at udsgten tl aktverng reducerer ledgheden. Dels kan ufrvllgt ledge pr. defnton kke reagere på nctamenter, og samtdg kan det jo kke tages for gvet, at alle frvllgt ledge opfatter aktverng som et større onde end beskæftgelse og lader sg motvere tl at fnde beskæftgelse. Det er trods alt kke alle job, der er sjove, nteressante eller lvsbekræftende. Eftersom ufaglærte kun har adgang tl de dårlgste job, er det en nærlggende tanke, at aktverngstlbudene skal være væsentlgt mere ubehagelge for denne gruppe for at opnå en motvatonseffekt, end det er tlfældet for eksempelvs akademkere. I så fald er det spld af penge at aktvere akademkere lge så massvt som ufaglærte, ford motvatonseffekten her vl kunne opnås med langt mndre aktverng. Og hvad de ufaglærte angår, er det slet kke skkert, at de kan påvrkes af aktverngtruslen, sålænge tlbudene har et reelt ndhold. Formålet med denne analyse er derfor at teste hypotesen, at faggrupper med adgang tl gode job alt andet lge påvrkes mest af aktverngsplgten. Motvatonseffekten for henholdsvs akademkere og ufaglærte estmeres således særsklt og sammenlgnes tl slut med motvatonseffekten for alle forskrede ledge. Estmatonerne foretages med en unvarat varghedsmodel og baseres Beskæftgelsesmnsterets DREAM-datasæt. Som optakt tl den økonometrske analyse gves først et overblk over arbejdsmarkedsteorens tlgang tl nctamenter, motvatonseffekter og ufrvllg ledghed. I kaptel 3 beskrves den økonometrske varghedsanalyse detaljer, mens kaptel 4 gennemgår de væsentlgste økonometrske studer af motvatonseffekten samt den anvendte model. Kaptel 5 beskrver data, estmatonsresultaterne præsenteres kaptel 6, mens der konkluderes kaptel 7. 2

7 2. Teor 1 Teoretske analyser af ledges nctamenter tl at opnå beskæftgelse baseres på den klassske søgemodel. Her betragtes ledghed som en tlstand, den jobsøgende selv har valgt for at opnå størst mulg nytte. Hermed er fokus rettet 100 pct. mod arbejdsmarkedspoltkkens påvrknng af ledges nctamenter. Det strengt afgrænsede fokusområde er en fordel for den klassske søgemodel, ford modellens mekansmer fremstår klarere, end hvs flere tng havde været undersøgt samtdgt. På den anden sde blver det særdeles vgtgt at huske på søgemodellens partelle natur, når dens resultater skal fortolkes med henblk på konkret poltkformulerng. For hvs den ledges arbejdskraft kke efterspørges tl den gvne mndsteløn, så kan man gve ham nok så store nctamenter tl at opnå beskæftgelse, uden at det påvrker hans beskæftgelseschancer. Mens jobsøgeren kan tlpasse st ndvduelle lønkrav og sn jobsøgnng tl den økonomske poltk, er fastsættelsen af mndstelønnen dermod en makroøkonomsk problemstllng, som kke beskrves nden for rammerne af den klassske søgemodel. Gver løndannelsen anlednng tl mndstelønnnger, som overstger den enkelte jobsøgers lønkrav, opstår der ufrvllg ledghed, og en ensdg fokuserng på nctamentsforbedrnger for jobsøgende blver dermed utlstrækkelg. I dette kaptel gennemgås først den klassske søgemodel med henblk på at vurdere, hvordan ledges nctamenter tl at opnå beskæftgelse kan påvrkes gennem den økonomske poltk. I afsnt 1 opstlles modellen formelt, mens afsnt 2 præsenterer nctamentsvrknngerne modellen. Tl slut dskuteres modellens nctamentsvrknnger en makroøkonomsk ramme, hvor en del af ledgheden er ufrvllg Den klassske søgemodel Søgemodellen er en partel model, der fokuserer på udbudssden. Modellens eneste beslutnngstager er den ledge, der maksmerer sn forventede nytte. Efterspørgslen er dermod eksogen, og det antages derfor, at arbejdsmarkedet er fuldt kompetetvt 2. Når en arbejdsgver annoncerer en jobåbnng, skal den ledge beslutte sg for, om han vl acceptere jobtlbudet, eller om han skal afvente et bedre jobtlbud. Hans beslutnngsproblem er derfor at fnde en regel, der bestemmer, om han ved at tage mod det aktuelle jobtlbud opnår den maksmale forventede nytte, eller om han er bedre tjent med at søge vdere. 1 Kaptlets beskrvelse af søgemodellen er baseret på Lancaster (1990) og Mortensen (1986), beskrvelsen af stokastsk domnans er baseret på Mas-Collel (1995), mens beskrvelsen af ufrvllg ledghed er baseret på Layard (1991), Oswald (1985) og Calmfors (1994). 2 Når efterspørgslen og dermed løndannelsen kke har et mkroøkonomsk fundament, kan der alene foretages poltkanalyser for et kompetetvt arbejdsmarked. 3

8 Modellen tager højde for, at jobsøgnng er en både dynamsk og stokastsk proces. Dynamsk ford der løbende opstår jobåbnnger, der skal tages stllng tl, og stokastsk ford antallet og kvalteten af jobåbnnger altd er forbundet med tlfældgheder. Uskkerheden om fremtdge jobmulgheder beskrver modellen ved at defnere ventetden på et jobtlbud ud fra en possonproces, hvor parameteren λ(t) angver ankomstraten af jobtlbud. Tlsvarende modelleres uskkerheden vedrørende kvalteten af de fremtdge jobtlbud med en stokastsk varabel W, der angver lønnen de enkelte jobtlbud. Jobsøgerens beslutnngsregel ndebærer, at han ved ankomsten af hvert enkelt jobtlbud udregner såvel den forventede nytte, han opnår resten af st lv, hvs han tager mod jobbet, som hvs han kke tager mod jobbet. Hvs nytten ved at tage mod jobbet er mndst lge så stor, som hvs han stedet fortsatte jobsøgnngen, slår han tl, og der sker en afgang fra ledghed. Tl beskrvelse af modellen defneres først to nyttendeks u b (t) og u l (t), der angver pengeværden af den øjeblkkelge nytte pr. tdsenhed, som opnås ved henholdsvs beskæftgelse eller ledghed tdsntervallet [t;t+h). Da det antages, at personerne er rskoneutrale, er nytten for en beskæftget perode t gvet ved u b (t)=w(t), hvor w(t) angver et udtræk fra lønfordelngen F foretaget på det tdspunkt, hvor personen accepterede jobbet. Er personen dermod ledg, modtager han en overførselsndkomst b(t), men har desuden plgt tl at søge job, hvlket er forbundet med et nyttetab -c. Befnder han sg tlmed aktvperoden af dagpengeforløbet, skal han aktveres, og han påføres da et nyttetab a(t). Nytten fra ledghed perode t er derfor u l (t)=b(t)-c-a(t) pr. tdsenhed, hvor a(t)=0, hvs personen kke aktveres. Det antages, at tlgange tl beskæftgelse kun kan ske en gang. Når den ledge har accepteret et jobtlbud, beholder han jobbet resten af modelperoden, hvlket er al evghed, da modellen har uendelg tdshorsont. Nutdsværden af nyttestrømmen fra et job er derfor gvet ved V b (t) w(t)/ρ, hvor ρ er dskonterngsraten. Nyttestrømmen der opnås ved ledghed er mere kompleks, da den jobsøgende jo har mulghed at afgå fra ledghedstlstanden ved at acceptere et jobtlbud en gang fremtden. Ved udgangen af perode t har jobsøgeren opnået nytten u l (t)h, mens værden af den fremtdge nyttestrøm afhænger af, om han modtager et jobtlbud peroden. Såfremt han modtager et jobtlbud peroden, og han desuden antages at maksmere sn nytte alle fremtdge peroder, blver nyttestrømmen fra og med næste perode lg A(t+h) E[maks(V b (t+h),v l (t+h))], hvor V l (t+h) er nutdværden af nyttestrømmen fra ledghed på tdspunkt t+h. Modtages kke noget tlbud perode t, blver værden af den fremtdge nyttestrøm V l (t+h). Da jobtlbud ankommer va en possonproces med parameter λ(t), er sand- 4

9 synlgheden for at modtage et jobtlbud perode t lg λ(t)h, og nutdsværden af den samlede nyttestrøm er (2.1) ul(t)h 1 λ(t)h V l(t) = + V l(t + h) + 1+ ρh 1+ ρh λ(t)h E 1+ ρh W W max,v l(t + h) + o(h) ρ hvor o(h) refererer tl sandsynlgheden for flere end 1 jobtlbud peroden. Da h antages at være uendelgt llle, kan o(h) neglgeres, og der kan foretages følgende omskrvnng af (2.1). (2.2) ul(t)h 1 λ(t)h λ(t)h V l(t) = + V l(t + h) + A(t + h) 1+ ρh 1+ ρh 1+ ρh (1 + ρh)v (t) = u (t)h + (1 λ(t)h)v (t + h) + λ(t)ha(t + h) l l V l(t) V l(t + h) + ρv l(t) = ul(t) λ(t)v l(t + h) + λ(t)a(t + h) h dv l(t) + ρv l(t) = ul(t) λ(t)v l(t + h) + λ(t)a(t) dt Når V b (t)=v l (t) er jobsøgeren ndfferent mellem at tage mod jobtlbudet eller ej. I denne stuaton kaldes den tlbudte løn for reservatonslønnen og markeres med symbolet ω(t). Som ledg opnår man altså maksmal lvstdsnytte ved at tage mod det aktuelle jobtlbud, hvs og kun hvs w(t) ω(t). Nutdsværden af lvstdsnytten fra starten af næste perode V b (t+h)=w(t)/r vl da være mndst lge så stor, som hvs han kke havde taget mod jobbet og stedet opnået V l (t+h)=ω(t)/ρ. Hvs dermod w(t)<ω(t), kan det kke betale sg at tage mod jobbet, uanset om u b (t)>u l (t), ford det forventes, at der kommer et job en efterfølgende perode, hvor lønnen er så meget højere, at den ledge skres en større lvstdsnytte, selvom han på kort sgt må affnde sg med et nyttetab ved at være ledg perode t. Indsættes reservastonslønnen ω(t)=ρv l (t) kan A(t) omskrves tl A(t) = E V (t) + E l V (t) + ρ l V (t) + ρ l V (t) + ρ l W W [ max(w / ρ,v l(t)) ] = [ max(w / ρ V l(t),0) ] E [ max(w ω(t),0) ] W ω(t) w = 0 w =ω(t) = max(w ω(t),0)df(w) + ρ (w ω(t))df(w) der ndsat (2.2) gver optmaltetsbetngelsen dv (t) dt = λ(t) ρ l 1 w =ω(t) w =ω(t) max(w ω(t),0)df(w) = dv (t) dt l l (2.3) ω( t) [ b(t) c a(t) ] = + (w ω(t))df(w) + B( ω(t)) 5

10 som har en smpel økonomsk fortolknng. Venstresden angver de margnale omkostnnger ved at søge en perode mere, da man ved ekstra søgnng kun får nytteværden b(t)-c-a(t) pr. tdsenhed, mens man vlle have opnået nytteværden ω(t) som beskæftget. Dette tab skal stlles op mod den margnale gevnst ved at søge en perode mere, der består af den forventede fremtdge løngevnst B(ω(t)), ved at afvente et bedre løntlbud, samt kaptalgevnsten på V l (t) peroden. Den ledges nyttemaksmerngsproblem løses således ved at fnde et sæt af reservatonslønnnger over tdsntervallet [0, ), der opfylder (2.3). Antages modellen at være statonær fra og med tdspunktet τ, den forstand at λ(s)=λ, b(s)=b, a(s)=a, F(w,s)=F(w) for ethvert s [τ, ), opnås V l (s)=v l og dermed ω(s)=ω. Udregnes ω(s)=ω kan dfferentallgnngen (2.3) løses for t<τ, og reservatonslønnen er da fundet hele modellens tdshorsont. I den statonære tlstand er kaptalgevnsten på V l lg nul, og optmaltetsbetngelsen er derfor w =ω λ (2.4) ω (b c a) = (w ω)df(w) B( ω) ρ Da B(ω) er en monotont faldende funkton af ω, fndes en entydg løsnng for ω, hvlket er llustreret fgur 2.1. Tlpasnngen tl den statonære tlstand kan llustreres ved at undersøge reservatonslønnens egenskaber for t<τ, når det antages, at de eksogene varable kun skfter på tdspunkt τ. Det har særlg nteresse at slå fast hvornår tlpasnngen starter. Hvs hele tlpasnngen sker på tdspunkt τ, vl det nemlg betyde, at ledge kke reagerer på udsgten tl fremtdge ændrnger hverken den økonomske poltk eller arbejdskraftefterspørgslen men alene tager bestk af stuatonen på tdspunkt t<τ. For at undersøge dette trækkes lgnngerne (2.3) og (2.4) fra hnanden, hvlket gver (2.5). dω(t) dt (2.5) = ρ[ ω(t) ω + u ( τ) u (t) + B( ω) B( ω(t)) ] l Lad u l falde efter τ ugers ledghed, og antag at ω (t) 0. Så må ω(t) ω, der ndsat (2.5) gver ω (t)<0. Dette er modstrd med antagelsen ω (t) 0, og ω (t) må derfor være negatv for ethvert t<τ. Ledge reagerer altså allerede fra starten af deres ledghedsforløb på truslen om et fremtdgt fald u l (t) ved gradvst at nedjustere reservatonslønnen. Dette skyldes, at sandsynlgheden for at modtage et jobtlbud, der ndfrer den ntale reservatonsløn, blver mndre som tden går, således at kaptalværden ved at være ledg gradvst falder tl V l (τ). Det kan på tlsvarende måde vses, at ændrnger de øvrge eksogene varable vl forårsage en gradvs tlpasnng tl statonære tlstand. l 6

11 Fgur 2.1. Statonær lgevægt. Fgur 2.2. Tlpasnng tl lgevægt. MB,MC ω(t) λ/ρe(w) MC ω(0) ω(τ) c-(b(t)-a(t)) MB ω w τ t Dfferenteres (2.3) mht. t for t<τ fås dω(t) 1 dω(t) dω(t) λ(t) = dt ρ dt dt ρ dω(t) dω(t) df(w) = ρ + λ 2 dt dt (t) df(w w = ω w =ω(t) hvoraf det fremgår, at tlpasnngen gradvst tager tl takt med, at den ledge nærmer sg τ, det w (t) og w (t) har samme fortegn. Er arbejdsmarkedspoltkken eksempelvs ndrettet således, at dagpengesatsen reduceres efter τ ugers ledghed, vl tlpasnngen fra det høje startnveau altså ske va et gradvst fald reservatonslønnen, der blver større, jo tættere den ledge kommer tdspunktet τ, jf. fgur 2.2. Med kendskab tl hele sættet af reservatonslønnnger kan afgangssandsynlgheden fra ledghed nu analyseres, eftersom en afgang sker, når den ledge modtager et jobtlbud, hvor den tlbudte løn er mndst lge så høj som reservatonslønnen. Afgangssandsynlgheden perode t skrves som λ(t)(1-f(ω(t)))h, mens afgangsraten, som der oftest refereres tl, er gvet ved (2.6). (2.6) θ ( t) = λ(t)(1 F( ω(t))) 2.2. Analyse af poltkmplkatoner I dette afsnt analyseres modellens mplkatoner af forskellge tltag den økonomske poltk, der normalt betragtes som beskæftgelsesfremmende. Fgur 2.3 vser et skft opad omkostnngskurven fra MC 1 tl MC 2, hvlket medfører en lavere reservatonsløn og dermed en højere afgangsrate fra ledghed. Et sådan skft vl kunne fremkomme gennem en redukton af dagpengesatsen b, større krav tl jobsøgnng c, eller en mere ubehagelg aktverngsform a. Arbejdsmarkedspoltken kan således påvrke de ledges nctamenter tl at acceptere en bredere vfte af jobtlbud ved at øge omkostnngerne ved ledghed. Motvatonseffekterne fra en strammere arbejdsmarkedspoltk er llustreret fgur 2.4. Udgangspunktet er kurven ω 1 (t), der vser tlpasnngen tl den statonære tlstand tlfældet, hvor 7

12 Fgur 2.3. Større omk. ved ledghed. MB,MC Fgur 2.4. Tlpasnnger tl nye lgevægte. ω(t) MC 2 ω(0) MC 1 ω 3 (t) MB ω 1 (τ 1 ) ω 2 (τ 1 ) ω 1 (t) ω 2 (t) ω 2 ω 1 w τ 2 τ 1 t omkostnngskurven rykker opad fra MC 1 tl MC 2 efter τ 1 ugers ledghed. En stramnng af arbejdsmarkedspoltken der yderlgere rykker omkostnngskurven opad fra MC 2 tl MC 3 efter τ 1 ugers ledghed er llustreret med kurven ω 2 (t). Stramnngen, der eksempelvs kunne være en nedsættelse af dagpengene efter τ 1 ugers ledghed, gver anlednng tl en endnu kraftgere motvatonseffekt, da ω 2 (t)-kurven krummer endnu mere som følge af ændrngen den statonære tlstand fra ω 1 (τ 1 ) tl ω 2 (τ 1 ). Endelg llustrerer ω 3 (t)-kurven effekten fra en fremryknng af tdspunktet for stgnngen omkostnngerne ved ledghed, hvlket svarer tl fremryknngen af aktvperoden. Indtl nu har analysen alene fokuseret på vrknngen fra skft omkostnngskurven, der ndeholder udbudsparametrene b(t), c og a(t). Gevnstkurven, der repræsenterer efterspørgselssden va ankomstraten og lønfordelngen, kan mdlertd også påvrke ledges valg af reservatonsløn samt den resulterende afgangsrate. En større arbejdskraftefterspørgsel vl betyde flere jobtlbud, hvlket rykker gevnstkurven opad, og reservatonslønnen stger. Selvom dette alt andet lge trækker retnng af større ledghed, må afgangsraten dog samlet set formodes at stge, da den drekte effekt fra ankomstraten næppe fuldt opvejes af effekten fra de højere reservatonslønnnger. Rent modelteknsk er effektens fortegn dog ubestemt. I alle tlfælde må det mdlertd konkluderes, at erhvervsstøtte og anden form for kunstg jobskabelse, henhold tl søgemodellen, er et mndre effektvt mddel tl at få ledge arbejde end en målrettet beskæftgelsesndsats, det den øgede efterspørgsel delvst modvrkes af højere reservatonslønnnger. For at analysere betydnngen af lønfordelngen defneres først to begreber, der relaterer sg tl fordelngens lønnveau og lønrsko, nemlg stokastsk domnans af henholdsvs 1. og 2. orden. Hvs en fordelng F 1 utvetydgt gver en større forventet nytteværd E(U(X)) end F 2, sger 8

13 man, at F 1 stokastsk domnerer F 2 af 1. orden, og det kan så vses, at E F1 (X) er større end E F2 (X). Hvs det antages, at F 1 og F 2 har samme mddelværd, og F 1 utvetydgt gver større forventet nytte end F 2, sges at F 1 stokastsk domnerer F 2 af 2. orden, eller at F 2 er en mean preservng spread (MPS) af F 1, hvlket kan vses at være ækvvalent med, at x F (s)ds = = s 0 2 F (s) ds > x 1 s 0 for ethvert x. Omskrves (2.4) tl ρ λ ω = ρ + λ ρ + λ ω ( b c a ) EF(W) w =0 F(w) dw ses, at reservatonslønnen stger takt med såvel mddelværden lønfordelngen E F (W) som lønrskoen ω w =0 F(w)dw. En stgnng mddelværden vl dog samtdg betyde, at flere jobs blver attraktve, hvorved ledgheden jf. Mortensen (1986) samlet set falder. Hvs ankomstraten er høj, vl reservatonslønnen dog tendere tl at stge lge så meget som mddelværden lønfordelngen, og effekten på afgangsraten fra ledghed blver da mnmal. At reservatonslønnen stger med lønrskoen skyldes, at den større sprednng lønfordelngen resulterer flere rgtgt gode jobtlbud, som den ledge kan vente på, hvorved kaptalværden af ledghed stger. Hvordan lønrskoen påvrker afgangsraten kan modellen dog kke afgøre. Fgur 2.5 vser et skft lønfordelngen fra F 1 tl F 2, hvor F 2 stokastsk domnerer F 1 af 1. orden, således at mddelværden stger. Dette tlfælde opstår, hvs arbejdsstyrken tlføres flere kompetencer, hvlket kan ske det ordnære uddannelsessystem eller gennem efteruddannelse og aktverngstlbud. Med hensyn tl opkvalfcerng af ledge gennem aktverngstlbud, kan der dog være et problem med, at programdeltagerne opnår en forkert opfattelse af, hvor meget mddelværden deres lønfordelng er steget, efter de har deltaget aktverngstlbudet, og de dermed sætter reservatonslønnen mere op end mddelværden rent faktsk er steget. Er dette tlfældet, har aktverngsforløbet utvetydgt bdraget tl at reducere afgangssandsynlgheden. Dertl kommer, at deltagelse et aktverngsforløb nedsætter søgentensteten under forløbet, hvlket medfører et fald ankomstraten af jobtlbud. Det må derfor konkluderes, at efteruddannelse på jobbet er en bedre måde at opgradere arbejdsstyrkens kvalfkatoner end aktverngstlbud. Målrettes aktverngsforløbene drekte tl at omskole ledge, så de kan bestrde konkrete ubesatte jobåbnnger, vl problemet dog kke opstå. Fgur 2.6 vser tlfældet, hvor F 1 er en MPS af F 2. Et skft fra F 1 tl F 2 kan opnås gennem skattepoltkken ved at øge progressonen ndkomstbeskatnngen. Hvs man eksempelvs ndfører et beskæftgelsesfradrag for lave ndkomster, og fnanserer det med en højere margnalskat på høje ndkomster, presses lønfordelngen sammen, hvorved sandsynlgheden for at 9

14 Fgur 2.5. Stokastsk domnans af 1. orden. Fgur 2.6. Stokastsk domnans af 2. orden. F 1 F 2 F 2 F modtage for såvel gode som dårlge jobtlbud falder. Herved opnås større sandsynlghed for at blve tlbudt en nettoløn, der er større end overførselsndkomsten b, og tlmed reduceres værden af at vente på et rgtg godt job, det nettolønnen fra et godt job reduceres. Man skal dog huske på, at søgemodellen alene beskrver jobsøgerens deltagelsesbeslutnng og derfor kke tager højde for, at større progresson ndkomstskatten samtdg vl gve nctament tl at uddanne sg mndre og arbejde færre tmer Ufrvllg ledghed Hvs løndannelsen gver anlednng tl mndstelønnnger, er markedsclearng kke længere en selvfølge, som det var tlfældet den klassske søgemodel. Såfremt nogle ledge sætter reservatonslønnen under den gældende mndsteløn, er ledgheden nemlg kke længere frvllg. Da den økonomske teor oftest beskrver løndannelsen ved enten fagforenngs- eller effcenslønmodellerne, gennemgås dsse modeller nedenfor, hvorefter det analyseres, hvordan mndstelønnnger påvrker poltkmplkatonerne den klassske søgemodel Fagforenngsmodellerne Fagforenngsmodellerne tager udgangspunkt, at fagforenngerne maksmerer deres medlemmers nytte. Det mkroøkonomske fundament er således fagforenngens utltarstske nyttefunktonen (2.7), der aggregerer de enkelte medlemmers ndvduelle nytte u, under antagelse af, at alle m medlemmer vægtes lge meget, uanset om de tlhører de N beskæftgede medlemmer eller de m-n ledge. (2.7) U(w, N) = Nu(w) + (m N)u(b) I monopolfagforenngsmodellen maksmeres den strengt kvaskonkave nyttefunkton ved, at fagforenngen egenrådgt sætter lønnen under bbetngelse af vrksomhedernes efterspørgselsfunkton. Da det antages, at de proftmaksmerende vrksomheders produktonsfunkton F(N) 10

15 Fgur 2.7. Monopollgevægt. Fgur 2.8. Ineffcente lgevægte. w Efterspørgselskurve w Efterspørgselskurve U 1 U2 U 1 U 2 Monopollgevægt Monopollgevægt Kontraktkurve Π 2 w c Π 1 Kompetetv lgevægt N N er strengt konkav, er arbejdskraftens margnale produktvtet aftagende N. Med en strengt kvaskonkav nyttefunkton betyder det, at fagforenngen har fordel at ofre noget beskæftgelse for tl gengæld at opnå en højere løn for de beskæftgede medlemmer, hvorved der opstår ufrvllg ledghed, jf. fgur 2.7. Rght to Manage (RTM) modellen lader vrksomhederne få ndflydelse på løndannelsen. Dette sker ved, at arbejdsgver og fagforenng sammen maksmerer det generalserede Nash produkt GN af vrksomhedens overnormale proft (Π-Π 0 ) og fagforenngerne nyttegevnst ved job tl medlemmerne (U-mu(b)). GN(w, N) 1 [ ] β [ ] β 1 Π(w, N) Π U(w, N) U = Π(w, N) β [ U(w, N) mu(b) ] β 0 Da objektfunktonen maksmeres mht. lønnen, mens beskæftgelsen bestemmes af vrksomhedernes proftmaksmerng, vl lgevægten fortsat lgge på efterspørgselskurven et sted mellem den markedsclearende løn w c og monopolmodellens lgevægtsløn alt afhængg af fagforenngens forhandlngsvægt β. Jo mndre forhandlngsmagt fagforenngen har, jo mere lgner lgevægten RTM-modellen selvsagt den kompetetve lgevægt, og jo mndre blver den aftalte løn, jf. fgur 2.8. Da modellernes to aktører har modstrdende nteresser, er fagforenngens nyttemaksmerng og vrksomhedernes proftmaksmerng kke forenelgt med en paretooptmal lgevægt. Dette ses fgur 2.8 ved, at efterspørgselskurven kke tangerer nyttekurverne noget sted på kontraktkurven. Derudover kan det konstateres, at beskæftgelsen altd vl være større de paretooptmale tlstande, end den kompetetve lgevægt, da efterspørgselskurven gennemløber soproftkurvernes toppunkter. Skal parterne forhandle sg frem tl en paretooptmal lgevægt kræver det, at der både forhandles løn og beskæftgelse, hvlket for det første kke er praktsk 0 11

16 mulgt og for det andet vl medføre et utroværdgt forhandlngsresultat, eftersom en sådan aftale vl kræve, at vrksomhederne undlader at proftmaksmere Effcenslønsmodellerne I prakss er fagforennger sluttet sammen fagforbund, der forhandler løn med arbejdsgverorgansatoner nden for samme område. Da fagforenngernes lønforhandlnger således sker på centralt nveau, har de alene ndflydelse på mndstelønnngerne, som de enkelte vrksomheder skal betale. Mange arbejdsgvere fnder det mdlertd fordelagtgt at betale en løn, der overstger den overenskomstmæssge mndsteløn for at motvere medarbejderne tl at være effektve, tltrække de bedste ansøgere, og holde på oplærte medarbejdere. Såvel den enkelte arbejdsgvers motverng af medarbejderne som arbejdsgvernes ndbyrdes konkurrence om den bedste arbejdskraft medfører en decentral løngldnng, der sætter lønnveauet på den enkelte arbejdsplads yderlgere vejret. Inden for økonomsk teor forklares den decentrale løngldnng ved hjælp af effcenslønsmodellerne. Grunddeen er, at arbejdskraften vrksomhedens produktonsfunkton måles effektvtetsenheder. Tl en enhed output går der en effektv enhed arbejdskraft, og hver af vrksomhed s N ansatte yder E effektvtetsenheder. E er gvet ved funktonen e(w /w e,u), der antages at vokse forholdet mellem vrksomhedens løn w og den forventede løn uden for vrksomheden w e samt ledgheden u. Vrksomheden skal derfor maksmere proftten Π = F(E N ) w N w = F(EN ) E E N mht. w og N, eller tlsvarende mnmere enhedsomkostnngerne tl faktornput w /E, hvlket gøres, når elastcteten af e mht. w er 1, dvs. når en lønstgnng på 1 pct. vl få den ansatte tl at yde 1 pct. flere effektvtetsenheder. Denne optmaltetsbetngelse kaldes Solowbetngelsen. Antagelsen E =e(w /w e,u), e 1 >0,e 2 >0 begrundes oftest med skulkemodellen, hvor ydelsen på E effektvtetsenheder medfører et nyttetab for den ansatte svarende tl -e pengeenheder. Nytteværden ved arbejde er derfor w -e. Skulkes der, stger nytten ved arbejdet, men samtdg vl der være en rsko for, at skulkeret opdages, og man blver fyret. Defner nu p som sandsynlgheden for at blve taget at skulke og 1-u som sandsynlgheden for at få et nyt job og lad endelgt nyttenveauet ved at arbejde andre vrksomheder være gvet ved w e -e e. Ved skulker opnås så den forventede nytte E s (1 p)w + p(1 u)(w e e e ) 12

17 Skulkes der kke, er den forventede nytte fortsat E w w -e. Den mndste løn vrksomheden kan betale og samtdg undgå skulker opfylder altså betngelsen E w = E s e e = pw p(1 u)(w Heraf ses, at de ansatte alt andet lge fnder sg et højere effektvtetskrav, jo højere den nuværende løn er, jo større rskoen for at blve afsløret skulker er, jo lavere nytte alternatvt arbejde vl resultere, og jo større ledgheden er. I makrolgevægten har løngldnngen resulteret en så høj ledghed, at Solowbetngelsen er opfyldt for alle vrksomheder, og der gælder derfor, at w =w e =w, e =e e =e og u=u*. Indsat E w =E s fås w=((1-(1-u)p)/pu)e, der vser, at ledgheden fortsat vrker dscplnerende på de ansatte, når makrolgevægten har ndfundet sg, og løngldnngen er ophørt Mndsteløn den klassske søgemodel Med udgangspunkt den klassske søgemodel blev det afsnt 2.2 vst, hvordan arbejdsmarkedspoltske stramnnger påvrker de ledge nctamenter tl at acceptere en bredere vfte af jobtlbud. Man skal mdlertd være opmærksom på, at mndstelønnnger på arbejdsmarkedet kan resultere, at nctamenterne kke får mulghed for at påvrke afgangsraten fra ledghed. Når arbejdsmarkedspoltken er blevet så stram, at den ledges reservatonsløn svarer tl mndstelønnen, er han nemlg mættet for nctamenter, da han her er vllg tl at acceptere alle jobtlbud. Yderlgere stramnnger arbejdsmarkedspoltken vl fortsat flytte omkostnngskurven vejret, medføre rngere vlkår for den ledge, og dermed nedsætte hans reservatonsløn. Men da han kke kan tlbydes et job med lavere løn end mndstelønnen, vl han kke have større chancer for at komme beskæftgelse. Fgur 2.9 llustrerer stuatonen med et skft omkostnngskurven fra MC 2 tl MC 3, der reducerer reservatonslønnen fra ω 2 =w mn tl ω 3. Uden en mndsteløn vlle han kunne modtage jobtlbud med lønnnger fra hele R + og dermed opnå et job tl lønnen w=ω 3. Afgangsraten vl derfor stge fra θ=λ(1-f(ω 2 )) tl θ=λ(1-f(ω 3 )). Med en mndsteløn kan han mdlertd kke tlbydes et job med en løn under w mn, og selvom reservatonslønnen er faldet fra ω 2 tl ω 3, forblver afgangsraten derfor θ=λ(1-f(w mn )). Denne ponte kan også llustreres en makromodel. Fgur 2.10 vser mndstelønnen w=w mn og den tlhørende beskæftgelse N mn som skærngen mellem arbejdskraftefterspørgselskurven og lønsætnngskurven. Afstanden mellem lgevægtsbeskæftgelsen og fuld beskæftgelse FB er den samlede ledghed, mens afstanden mellem FB og RB1 er den frvllge ledghed, der opstår, når den gennemsntlge reservatonsløn søgemodellen er ω 1. En strammere beskæftgelsespoltk, der reducerer den gennemsntlge reservatonsløn tl ω 2 vl rykke RB1 mod højre tl RB2. Men da den gennem- e e ) 13

18 Fgur 2.9. Mætnng af nctamenter 1. Fgur Mætnng af nctamenter 2. MB,MC MC 3 w Efterspørgselskurve RB1 RB2 FB MC 2 MC 1 w mn MB Lønsætnngskurve ω 3 w mn ω 1 w N mn Ledghed N sntlge reservatonsløn allerede fra start er lavere end mndstelønnen w mn, medfører faldet den frvllge ledghed blot en tlsvarende stgnng den ufrvllge ledghed. Hvs mndstelønnen er bndende søgemodellen, kan omkostnngskurven altså kke påvrke afgangsraten fra ledghed og dermed heller kke den samlede beskæftgelse. Tl gengæld vl en beskæftgelsesndsats, der øger efterspørgslen efter arbejdskraft, have en større vrknng end på et kompetetvt arbejdsmarked, det den afledte stgnng reservatonslønnen så kun påvrker afgangsraten fra ledghed med den del af lønstgnngen, der lgger over mndstelønnen, mens den drekte effekt på afgangsraten er den samme. Det må altså konkluderes, at søgemodellens poltkmplkatoner ændres markant, når der ekssterer en bndende mndsteløn på arbejdsmarkedet. Da mndstelønnen sjældent vl være bndende for folk med en kompetencegvende uddannelse, er det prmært poltkmplkatonerne for ufaglærte, der ændres ved at ndføre en mndsteløn søgemodellen. Selvom en stram arbejdsmarkedspoltk alt andet lge må formodes at påvrke afgangsraten for den uddannede del af befolknngen, kan den økonomske teor dog kke afgøre, om det er en klog beskæftgelsesstrateg. Stramnngerne vl nemlg kunne medføre bvrknnger, der mulgvs mere end opvejer værden af de drekte beskæftgelseseffekter. Hvs en stram arbejdsmarkedspoltk eksempelvs tvnger ledge tl at acceptere dårlge jobmatch, vl gevnsten ved arbejdsdelng blve reduceret. Derudover kan ledghedstlstanden ende med at blve så ubehagelg, at fagforenngerne vl kræve yderlgere jobbeskyttelse. Dette medfører større fyrrngsomkostnnger og vl gøre vrksomhederne mere tlbageholdende med at ansætte nye medarbejdere opgangstder og dermed lægge en dæmper på væksten BNP. 14

19 3. Varghedsanalyse 3 Varghedsanalyse er en statstsk metode tl at analysere årsager tl ndvders bevægelser mellem tlstande og forklare vargheden de enkelte tlstande. Implementerngen økonometr blev foretaget af arbejdsmarkedsøkonomer som konsekvens af søgeteorens opblomstrng 70 erne. Der er derfor en nøje sammenhæng mellem den teoretske søgemodel fra kaptel 2 og den økonometrske varghedsanalyse. Udgangspunktet for analysen er afgangsraten (2.6). I varghedsanalysen anvendes afgangsraten som responsvarabel, mens de forklarende varable dog oftest ndgår reduceret form, dvs. uden at være drekte specfceret den bagvedlggende teoretske model. I analysen af ledghedsforløb kan varghedsanalysen på en smpel måde tage højde for datas særlge karakter, som ellers vlle gve problemer en almndelg regressonsanalyse. Vargheden af et ledghedsforløb er af natur postv, og med en endelg sampleperode, vl der desuden være ledghedsforløb, som kke er afsluttet ved sampleperodens udløb. Hertl kommer, at varghedsanalysen gver mulghed for at lade de forklarende varable afhænge af tden. Da arbejdsmarkedsøkonom stor udstræknng beskæftger sg med konsekvenser af strukturel arbejdsmarkedspoltk, er det af stor betydnng, at størrelsen på poltkvarable, som arbejdsløshedsunderstøttelse eller forventet td ndtl aktvperodens start, kan varere over ledghedsforløbet. Nedenfor gennemgås de dele af varghedsanalysen, som anvendes forbndelse med opstllngen af den økonometrske model kaptel 4, eller som er anvendt tdlgere økonometrske studer af motvatonseffekten Afgangsraten Lad T være en kontnuert stokastsk varabel der beskrver vargheden af et ledghedsforløb. Fordelngsfunktonen defneres som F(t) P(T<t) for t 0, og det antages, at tæthedsfunktonen f(t) df(t)/dt ekssterer for ethvert t 0. Afgangsraten defneres da som (3.1) P(t T < t + θ(t) lm h 0 h h T t) P(t T < t + h) 1 f (t) = lm = h 0 h P(T t) 1 F(t) For små værder af h angver θ(t)h den betngede sandsynlghed for afgang fra ledghed ntervallet [t,t+h), på samme måde som f(t)h angver den ubetngede sandsynlghed. Nævneren (3.1) betegnes overlevelsesfunktonen og defneres ved S(t) 1-F(t). 3 Dette kaptel er baseret på Wooldrdge (2002), Trved (2005) og Lancaster (1990). 15

20 Da dlogs(t) dt dlog(1- F(t)) = = dt og S(0)=1 gælder følgende vgtge omskrvnng f(t) S(t) = θ( t) t t dlogs(s) S(t) = exp ds exp (s)ds exp ds = θ s= 0 s= 0 hvor Λ(t) er den ntegrerede afgangsrate. ( Λ(t) ) 3.2. Forklarende varable Varghedsmodellen udvdes med tdsnvarante forklarende varable ved at betnge udtrykket for afgangsraten (3.1) med en 1 K vektor af tdsnvarante forklarende varable x. (3.2) P(t T < t + h T t, x) f (t x) θ(t x ) lm = h 0 h S(t x) En populær specfkaton af (3.2) er den proportonale varghedsmodel, hvor den betngede afgangsrate opdeles en bassrate θ 0 (t), som afhænger af t, og en proportonaltetsfaktor μ(x), der afhænger af de forklarende varable. θ ( t x) = θ0(t) μ( x) Da afgangsraten af natur kke kan tage negatve værder specfceres funktonen μ(x) oftest som exp(xβ), hvor β er en K 1 parametervektor. Det er mere komplceret at ndføre tdsvarerende forklarende varable, da det kke gver menng at betnge med tdsvarerende varable på et enkelt tdspunkt. Man skal dermod betnge med hele sten af tdlgere værder for de tdsvarerende varable, eftersom overlevelsesfunktonen ndeholder nformaton om alle tdspunkter optl t. For kke at komplcere fremstllngen unødgt antages, at alle ledghedsforløb starter på tdspunkt nul. Lad x(s) angve værden af de tdsvarerende varable på tdspunkt s og defner desuden X(t) {x(s) 0 s t} og X(s 1,s 2 ) {x(s) s 1 <s s 2 }. Afgangsraten defneres da som (3.3) P(t T < t + h T t, X(t + h)) f (t X(t)) θ(t X (t)) lm = h 0 h S(t X(t)) Såfremt X(t) kke er defneret efter, at den enkelte person har afsluttet ledghedsforløbet, kaldes X(t) nternal, og (3.3) gver kke menng. I det efterfølgende forudsættes derfor, at X(t) kke er nternal. Derudover antages, at X(t) er strengt eksogen, den forstand at P( X (t,t + h) T t + h, X(t)) = P( X(t,t + h) X(t)) 16

Lineær regressionsanalyse8

Lineær regressionsanalyse8 Lneær regressonsanalyse8 336 8. Lneær regressonsanalyse Lneær regressonsanalyse Fra kaptel 4 Mat C-bogen ved v, at man kan ndtegne en række punkter et koordnatsystem, for at afgøre, hvor tæt på en ret

Læs mere

Beregning af strukturel arbejdsstyrke

Beregning af strukturel arbejdsstyrke VERION: d. 2.1.215 ofe Andersen og Jesper Lnaa Beregnng af strukturel arbedsstyrke Der er betydelg forskel Fnansmnsterets (FM) og Det Økonomske Råds (DØR) vurderng af det aktuelle output gap. Den væsentlgste

Læs mere

Note til Generel Ligevægt

Note til Generel Ligevægt Mkro. år. semester Note tl Generel Lgevægt Varan kap. 9 Generel lgevægt bytteøkonom Modsat partel lgevægt betragter v nu hele økonomen på én gang; v betragter kke længere nogle prser for gvet etc. Den

Læs mere

Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen

Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødnng Angelo Andersen.. Problemformulerng I forbndelse med ønsket om at reducere kvælstof udlednngen fra landbruget kan det være nyttgt at undersøge hvordan landbruget

Læs mere

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00 Fagblok 4b: Regnskab og fnanserng 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 tl 31.01 2004 kl. 14.00 Dette opgavesæt ndeholder følgende: Opgave 1 (vægt 50%) p. 2-4 Opgave 2 (vægt 25%) samt opgave 3 (vægt

Læs mere

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Oblgatorsk opgave 2 Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Opgavens prmære formål er at lgne formen på tag-hjem delen af eksamensopgaven. Der

Læs mere

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Økonometr Prøveeksamen Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Resultaterne denne besvarelse er fremkommet ved brug af eksamensnummer 7. Dne

Læs mere

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard Bnomalfordelngen Erk Vestergaard Erk Vestergaard www.matematkfysk.dk Erk Vestergaard,. Blleder: Forsde: Stock.com/gnevre Sde : Stock.com/jaroon Sde : Stock.com/pod Desuden egne fotos og llustratoner. Erk

Læs mere

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskj Den store russske forfatter tænkte naturlgvs kke på markedsførng, da han skrev dsse lner.

Læs mere

Økonometri 1. Lineær sandsynlighedsmodel. Hvad nu hvis den afhængige variabel er en kvalitativ variabel (med to kategorier)?

Økonometri 1. Lineær sandsynlighedsmodel. Hvad nu hvis den afhængige variabel er en kvalitativ variabel (med to kategorier)? Dagens program Økonometr Heteroskedastctet 6. oktober 004 Hovedemnet for denne forelæsnng er heteroskedastctet (kap. 8.-8.3) Lneære sandsynlghedsmodel (kap 7.5) Konsekvenser af heteroskedastctet Hvordan

Læs mere

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved Lgevægt på varemarkedet gen! Sdste gang bestemtes følgende IS-relatonen, der beskrver lgevægten på varemarkedet tl: Y = C(Y T) + I(Y, r) + G εim(y, ε) + X(Y*, ε) Altså er varemarkedet lgevægt, hvs den

Læs mere

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol Udvklng af en metode tl effektvurderng af Mljøstyrelsens Kemkalenspektons tlsyn og kontrol Orenterng fra Mljøstyrelsen Nr. 10 2010 Indhold 1 FORORD 5 2 EXECUTIVE SUMMARY 7 3 INDLEDNING 11 3.1 AFGRÆNSNING

Læs mere

Luftfartens vilkår i Skandinavien

Luftfartens vilkår i Skandinavien Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng for valg af transportform Af Mette Bøgelund og Mkkel Egede Brkeland, COWI Trafkdage på Aalborg Unverstet 2000 1 Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng

Læs mere

Kreditrisiko efter IRBmetoden

Kreditrisiko efter IRBmetoden Kredtrsko efter IRBmetoden Vacceks formel Arbejdspapr, oktober 2013 1 KRAKAfnans - Fnanskrsekommssonens sekretarat Teknsk arbejdspapr udkast 15. oktober 2013 Indlednng Det absolutte mndstekrav tl et kredtnsttut

Læs mere

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke d. 23.5.2013 Fastlæggelse af strukturel arbedsstyrke Dokumentatonsnotat tl Dansk Økonom, Forår 2013 For at kunne vurdere økonomens langsgtede vækstpotentale og underlggende saldoudvklng og for at kunne

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet BEU - 14.9.2009 - Dagsordenspunkt: 3 09-0855 - JEFR - Blag: 3 Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser nden for FTFområdet Det ndstlles: At BEU tlslutter sg, at KL/FTF-aftalen søges poltsk forankret gennem

Læs mere

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave MnFremtd tl OSO 10. klasse Forberedelse tl den oblgatorske selvvalgte opgave Emnet for dn oblgatorske selvvalgte opgave (OSO) skal tage udgangspunkt dn uddannelsesplan og dt valg af ungdomsuddannelse.

Læs mere

Nøglebegreber: Objektivfunktion, vægtning af residualer, optimeringsalgoritmer, parameterusikkerhed og korrelation, vurdering af kalibreringsresultat.

Nøglebegreber: Objektivfunktion, vægtning af residualer, optimeringsalgoritmer, parameterusikkerhed og korrelation, vurdering af kalibreringsresultat. Håndbog grundvandsmodellerng, Sonnenborg & Henrksen (eds 5/8 GEUS Kaptel 14 IVERS MODELLERIG Torben Obel Sonnenborg Geologsk Insttut, Københavns Unverstet Anker Laer Høberg Hydrologsk Afdelng, GEUS øglebegreber:

Læs mere

Bilag 6: Økonometriske

Bilag 6: Økonometriske Marts 2015 Blag 6: Økonometrske analyser af energselskabernes omkostnnger tl energsparendsatsen Energstyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Paneldataanalyse 3 Specfkaton af anvendte panel regressonsmodeller

Læs mere

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri)

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri) for Myndghed (Handcap og Socalpsykatr) Baggrund Økonomudvalget besluttede den 17. maj 2010, at der bl.a. på Myndghedsområdet for Handcap og Socalpsykatr skal udarbejdes en handleplan som følge den konstaterede

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Kvanttatve metoder 2 Instrumentvarabel estmaton 14. maj 2007 KM2: F25 1 y = cy ( c 0) Plan for resten af gennemgangen F25: Instrumentvarabel (IV) estmaton: Introdukton tl endogentet og nstrumentvarabler

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 y = cy ( c 0) Plan for resten af gennemgangen Kvanttatve metoder Instrumentvarabel estmaton 4. maj 007 F5: Instrumentvarabel (IV) estmaton: Introdukton tl endogentet og nstrumentvarabler En regressor,

Læs mere

Tabsberegninger i Elsam-sagen

Tabsberegninger i Elsam-sagen Tabsberegnnger Elsam-sagen Resumé: Dette notat beskrver, hvordan beregnngen af tab foregår. Første del beskrver spot tabene, mens anden del omhandler de afledte fnanselle tab. Indhold Generelt Tab spot

Læs mere

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde.

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde. Ishøj Kommune Att.: Kommunaldrektør Anders Hvd Jensen Ishøj Store Torv 20 2635 Ishøj Lett Advokatfrma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlr. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 lettl lett.dk www.lett.dk Kære Anders

Læs mere

BLÅ MEMOSERIE. Memo nr. 208 - Marts 2003. Optimal adgangsregulering til de videregående uddannelser og elevers valg af fag i gymnasiet.

BLÅ MEMOSERIE. Memo nr. 208 - Marts 2003. Optimal adgangsregulering til de videregående uddannelser og elevers valg af fag i gymnasiet. BLÅ MEMOSERIE Memo nr. 208 - Marts 2003 Optmal adgangsregulerng tl de vderegående uddannelser og elevers valg af fag gymnaset Karsten Albæk Økonomsk Insttut Købenavns Unverstet Studestræde 6, 1455 Købenavn

Læs mere

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan.

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan. Vdenscenter for Transkulturel Psykatr har ekssteret sden 2002 og skal fremme psykatrsk udrednng, dagnostk, behandlng, pleje og opfølgnng af patenter, der har en anden etnsk baggrund end dansk. Kulturel

Læs mere

Økonometri 1. Avancerede Paneldata Metoder II Introduktion til Instrumentvariabler 27. november 2006

Økonometri 1. Avancerede Paneldata Metoder II Introduktion til Instrumentvariabler 27. november 2006 Økonometr 1 Avancerede Paneldata Metoder II Introdukton tl Instrumentvarabler 27. november 2006 Paneldata metoder Sdste gang: Paneldata med to eller flere peroder og fxed effects estmaton. Første-dfferens

Læs mere

Udviklingen i de kommunale udligningsordninger

Udviklingen i de kommunale udligningsordninger Udvklngen de kommunale udlgnngsordnnger af Svend Lundtorp AKF Forlaget Jun 2004 Forord Dette Memo er skrevet de sdste måneder af 2003, altså før strukturkommssonens betænknng og før Indenrgsmnsterets

Læs mere

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 Aftale om generelle vlkår for tlldsrepræsentanter -^ Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 1. Aftalens parter Mellem parterne Århus Kommune, Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg og FOA,

Læs mere

½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte

½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte ½ års evaluerng projekt Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte Der forelgger her en evaluerng beskrvelse projektstllngen Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte efter et halvt års vrke. Tl forskel fra 3 måneders evaluerngen

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014 Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young 26. februar 2014 Bass- og ex ante-målng af de admnstratve konsekvenser ved forslag tl lov om autorsaton af vrksomheder el-, vvs- og kloaknstallatonsområdet Indholdsfortegnelse

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Blag 365 Offentlgt Notat Kemkaler J.nr. MST-652-00099 Ref. Doble/lkjo Den 5. maj 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommssonens forslag om tlpasnng tl den

Læs mere

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte FTF dokumentaton nr. 3 2014 Vden prakss Hovedorgansaton for 450.000 offentlgt og prvat ansatte Sde 2 Ansvarshavende redaktør: Flemmng Andersen, kommunkatonschef Foto: Jesper Ludvgsen Layout: FTF Tryk:

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Dansk Journalstforbund Februar 2011 BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Jobs og lønkroner er kke lgelgt fordelt blandt mandlge og kvndelge forbunds. Derfor har v her samlet fre oversgter, der sger

Læs mere

Økonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 9

Økonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 9 Økonometr 1 Efterår 006 Ugeseddel 9 Program for øvelserne: Opsamlng på Ugeseddel 8 Gruppearbejde SAS øvelser Ugeseddel 9 består at undersøge, om der er heteroskedastctet vores model for væksten og så fald,

Læs mere

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013 SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjenng 2013 EFTER Desgn by Research BRUGERREJSE Ada / KONTANTHJÆLP Navn: Ada Alder: 35 år Uddannelse: cand. mag Matchgruppe: 1 Ada er opvokset Danmark med bosnske forældre.

Læs mere

Fra små sjove opgaver til åbne opgaver med stor dybde

Fra små sjove opgaver til åbne opgaver med stor dybde Fra små sjove opgaver tl åbne opgaver med stor dybde Vladmr Georgev 1 Introdukton Den største overraskelse for gruppen af opgavestllere ved "Galle" holdkonkurrenen 009 var en problemstllng, der tl at begynde

Læs mere

Kunsten at leve livet

Kunsten at leve livet Kunsten at leve lvet UNGE - ADFÆRD - RUSMIDLER 3. maj 2011 Hvad er msbrug? Alment om den emotonelle udvklng Hvem blver msbruger? Om dagnoser Om personlghedsforstyrrelser Mljøterap, herunder: - baggrund

Læs mere

Notat om porteføljemodeller

Notat om porteføljemodeller Notat om porteføljemodeller Svend Jakobsen 1 Insttut for fnanserng Handelshøjskolen Århus 15. februar 2004 1 mndre modfkatoner af Mkkel Svenstrup 1 INDLEDNING 1 1 Indlednng Dette notat ndeholder en opsummerng

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende begreberne ampltude, frekvens og bølgelængde samt vde, hvad begreberne betyder Kende (og kende forskel på) tværbølger og længdebølger Kende lysets fart Kende lysets bølgeegenskaber

Læs mere

Betjeningsvejledning. Rumtemperaturregulator med ur 0389..

Betjeningsvejledning. Rumtemperaturregulator med ur 0389.. Betjenngsvejlednng Rumtemperaturregulator med ur 0389.. Indholdsfortegnelse Normalvsnng på dsplayet... 3 Grundlæggende betjenng af rumtemperaturregulatoren... 3 Vsnnger og knapper detaljer... 3 Om denne

Læs mere

Digital forvaltning på tværs af den offentlige sektor

Digital forvaltning på tværs af den offentlige sektor Dgtal forvaltnng på tværs den offentlge sektor Manager Lars Andersen PLS RAMBØLL Management A/S www.pls-ramboll.com 23. oktober 2002 Den Dgtale Borger 2002 Konklusoner Nettet er blevet hverdag sær brugsfrekvensen

Læs mere

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN!

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! Bornholms Regonskommune står for Folkemødets praktske rammer. Men det poltske ndhold selve festvalens substans blver leveret af parter, organsatoner, forennger, vrksomheder og

Læs mere

Støbning af plade. Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005

Støbning af plade. Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 Støbnng af plade Køreplan 01005 Matematk 1 - FORÅR 2005 1 Ldt hstorsk baggrund Det første menneske beboede Jorden for over 100.000 år sden. Arkæologske studer vser, at det allerede havde opdaget fænomenet

Læs mere

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn Brugerhåndbog Del IX Formodel tl beregnng af udlandsskøn September 1999 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 3 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 1. Indlednng FUSK er en Formodel tl beregnng af UdlandsSKøn.

Læs mere

Inertimoment for arealer

Inertimoment for arealer 13-08-006 Søren Rs nertmoment nertmoment for arealer Generelt Defntonen på nertmoment kan beskrves som Hvor trægt det er at få et legeme tl at rotere eller Hvor stort et moment der skal tlføres et legeme

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg TO-BE BRUGERREJSE // Personlgt tllæg PROCES FØR SITUATION / HANDLING Pa er 55 år og bor en mndre by på Sjælland. Hun er på førtdspenson og har været det mange år på grund af problemer med ryggen efter

Læs mere

Statistik II Lektion 5 Modelkontrol. Modelkontrol Modelsøgning Større eksempel

Statistik II Lektion 5 Modelkontrol. Modelkontrol Modelsøgning Større eksempel Statstk II Lekton 5 Modelkontrol Modelkontrol Modelsøgnng Større eksempel Generel Lneær Model Y afhængg skala varabel 1,, k forklarende varable, skala eller bnære Model: Mddelværden af Y gvet =( 1,, k

Læs mere

faktaark om nybygningens og 5. sporets kapacitet

faktaark om nybygningens og 5. sporets kapacitet Trafkudvalget 2008-09 TRU alm. del Blag 602 Offentlgt greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune shøj kommune kalundborg kommune lejre kommune odsherred kommune rosklde kommune solrød kommune vallensbæk

Læs mere

Nim Skole og Børnehus

Nim Skole og Børnehus Nm Skole og Børnehus... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 4 Indsatsområder og resultater... 4 Opfølgnng og nye ndsatsområder...

Læs mere

Mary Rays. Træn lydighed, agility og tricks med klikkertræning. Mary Ray. Atelier. Andrea McHugh

Mary Rays. Træn lydighed, agility og tricks med klikkertræning. Mary Ray. Atelier. Andrea McHugh Mary Rays Mary Rays Mary Ray Andrea McHugh Træn lydghed, aglty og trcks med klkkertrænng Ateler An Hachette Lvre UK Company Frst publshed n Great Brtan n 2009 by Hamlyn, a dvson of Octopus Publshng Group

Læs mere

Regressionsanalyse. Epidemiologi og Biostatistik. 1.Simpel lineær regression (Kapitel 11) systolisk blodtryk og alder

Regressionsanalyse. Epidemiologi og Biostatistik. 1.Simpel lineær regression (Kapitel 11) systolisk blodtryk og alder Regressonsanalyse Epdemolog og Bostatstk Mogens Erlandsen, Insttut for Bostatstk Uge, torsdag (forelæsnng) 1.Smpel lneær regresson (Kaptel 11) systolsk blodtryk og alder. Multpel lneær regresson (Kaptel

Læs mere

ZENITH BRUGERVEJLEDNING. UM_DA Reservedelsnummer: 1704264_00 Dato: 25/11/2014 Oversættelser af den Originale Brugsanvisning

ZENITH BRUGERVEJLEDNING. UM_DA Reservedelsnummer: 1704264_00 Dato: 25/11/2014 Oversættelser af den Originale Brugsanvisning BRUGERVEJLEDNING UM_DA Reservedelsnummer: 1704264_00 Dato: 25/11/2014 Oversættelser af den Orgnale Brugsanvsnng R INDHOLD GENERELT...3 Indlednng...4 Advarsler...4 Forholdsregler...5 Tlsgtet brug...6 OVERSIGT

Læs mere

L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER

L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER S A X O L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER S E R I O U S T R A D I N G. W O R L D W I D E. 1 1 1.1. v v v v v x x x x x xv DEFINITIONER - FORTOLKNING AF VILKÅR I dsse Almndelge Forretnngsbetngelser

Læs mere

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner 2015-2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samlng) SUU Alm.del Blag 41 Offentlgt Sundheds- og Ældremnsteret Sundheds- og ældremnsteren Enhed: Jurmed Sagsbeh.: hbj Sagsnr.: 1503875 Dok. nr.: 1768205 Dato: 3.

Læs mere

Personfnidder blokerer for politiske reformer

Personfnidder blokerer for politiske reformer Personfndder blokerer for poltske reformer Danskernes dom er klar: mededæknng Danmark blver for høj grad domneret af personspørgsmål. En ny Cevea-undersøgelse vser, at de mange personsager dansk poltk

Læs mere

Husholdningsbudgetberegner

Husholdningsbudgetberegner Chrstophe Kolodzejczyk & Ncola Krstensen Husholdnngsbudgetberegner En model for husholdnngers daglgvareforbrug udarbejdet for Penge- og Pensonspanelet Publkatonen Husholdnngsbudgetberegner En model for

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af forandringsteori

Vejledning til udarbejdelse af forandringsteori Afdelngen for erhvervsrettet voksen Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mal uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejlednng tl udarbejdelse forandrngsteor 1. Udarbejdelse

Læs mere

2. Sandsynlighedsregning

2. Sandsynlighedsregning 2. Sandsynlghedsregnng 2.1. Krav tl sandsynlgheder (Sandsynlghedens aksomer) Hvs A og B er hændelser, er en sandsynlghed, hvs: 1. 0 ( A) 1 n 2. ( A ) 1 1 3. ( A B) ( A) + ( B), hvs A og B ngen udfald har

Læs mere

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S Medarbejderhåndbog Velkommen som medarbejder SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 Det bedst mulge ansættelsesforløb SIKA Rengørng A/S blev grundlagt 2001 af Bent & Elsabeth

Læs mere

Import af biobrændsler, er det nødvendigt?

Import af biobrændsler, er det nødvendigt? Vktor Jensen, sekretaratsleder Danske Fjernvarmeværkers Forenng Import af bobrændsler, er det nødvendgt? Svaret er: Nej, kke ud fra et ressourcemæssgt og kapactetsmæssgt synspunkt. Men ud fra et kommercelt

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger Bemærknnger tl lovforslaget Almndelge bemærknnger l. ndlednng 2. Lovforslagets ndhold 2.1. ndførelse af nye sanktoner for overtrædelse af de fællesskabsretlge udbudsregler 2.2. Justerng af standstl-reglerne

Læs mere

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2007

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2007 Vejlednng om kontrol med krydsoverensstemmelse 007 Maj 007 Mnsteret for Fødevarer, Landbrug og Fsker Drektoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejlednng om kontrol med krydsoverensstemmelse 007 Maj 007 Denne

Læs mere

Konkurrenceniveau og risiko i banksektoren

Konkurrenceniveau og risiko i banksektoren Copenhagen Busness School 2013 Kanddatafhandlng, Cand.merc.mat. Konkurrencenveau og rsko banksektoren Level of competton and rsk n the bankng sector Morten N. Haastrup Vejleder: Hans Kedng Afleveret 23.

Læs mere

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S Organsatonsmanual Organsatonen bag SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 En robust organsaton SIKA Rengørng blev grundlagt 2001 af Bent Hansen, som enkeltmandsvrksomhed.

Læs mere

Marco Goli, Ph.D, & Shahamak Rezaei. Den Sociale Højskole København & Roskilde Universitetscenter

Marco Goli, Ph.D, & Shahamak Rezaei. Den Sociale Højskole København & Roskilde Universitetscenter Marco Gol, Ph.D, & Shahamak Rezae Den Socale Højskole København & Rosklde Unverstetscenter Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 1: tdernes morgen Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 2 : Den ratonelle ndvandrer

Læs mere

Antag X 1,..., X n stokastiske variable med fælles middelværdi µ og varians σ 2. Hvis µ er ukendt estimeres σ 2 ved 1/36.

Antag X 1,..., X n stokastiske variable med fælles middelværdi µ og varians σ 2. Hvis µ er ukendt estimeres σ 2 ved 1/36. Estmaton af varans/sprednng Landmålngens fejlteor Lekton 4 Vægtet gennemsnt Fordelng af slutfejl - rw@math.aau.dk Insttut for Matematske Fag Aalborg Unverstet Antag X,..., X n stokastske varable med fælles

Læs mere

Forberedelse INSTALLATION INFORMATION

Forberedelse INSTALLATION INFORMATION Forberedelse 1 Pergo lamnatgulvmateraler leveres med vejlednnger form af llustratoner. Nedenstående tekst gver forklarnger på llustratonerne og er nddelt tre områder: Klargørngs-, monterngs- og rengørngsvejlednnger.

Læs mere

Morten Frydenberg Biostatistik version dato:

Morten Frydenberg Biostatistik version dato: Morten Frydenberg Bostatstk verson dato: -03-0 Effektmodfkaton Hvad er det - Kvantfcerng - Test Bostatstk uge 7 mandag Morten Frydenberg, Afdelng for Bostatstk Vægtede gennemsnt - Formler for standard

Læs mere

Lønstigninger på større overenskomster

Lønstigninger på større overenskomster Lønstgnnger på større overenskomster Den gennemsntlge lønstgnng for alle medarbejdere under en overenskomst er sjældent lgelgt fordelt. Her vses lønstgnngerne for stllngsgrupper over 5 på en række større

Læs mere

VEDTÆGTER. Advokatfirmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederikshavn TIL 98 4334 ii LE/UJ. for. Andeisforeningen Feddet

VEDTÆGTER. Advokatfirmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederikshavn TIL 98 4334 ii LE/UJ. for. Andeisforeningen Feddet Advokatfrmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederkshavn TIL 98 4334 - LE/UJ Mv. Sekr. Vestermarksve 38 9900 Frederkshavn VEDTÆGTER for Andesforenngen Feddet 1. Navn og hjemsted 1.1- Forenngens

Læs mere

Scorer FCK "for mange" mål i det sidste kvarter?

Scorer FCK for mange mål i det sidste kvarter? Uge 7 I Teoretsk Statstk, 9. aprl 2004. Hvor er v? Hvor var v: opstllg af statstske modeller Hvor skal v he: tro om estmato og test 2. Eksempel: FCK Estmato (tutvt) Test Maksmum lkelhood estmato Scorer

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2011 74

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2011 74 DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 211 74 Johan Gustav Kaas Jacobsen Danmarks Natonalbank Søren Truels Nelsen Danmarks Natonalbank Betalngsvaner Danmark September 211 The Workng Papers of Danmarks Natonalbank

Læs mere

H A N D E L S A F T A L E

H A N D E L S A F T A L E H A N D E L S A F T A L E I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Defntoner - Fortolknng af Vlkår... 2 2. Erkendelse og accept af rsko... 2 3. Ydelser... 3 4. Handel mellem Net Fonds og Kunden... 4 5.

Læs mere

Validering og test af stokastisk trafikmodel

Validering og test af stokastisk trafikmodel Valderng og test af stokastsk trafkmodel Maken Vldrk Sørensen M.Sc., PhDstud. Otto Anker Nelsen Cv.Ing., PhD, Professor Danmarks Teknske Unverstet/ Banestyrelsen Rådgvnng 1. Indlednng Trafkmodeller har

Læs mere

HASHI HASH? Vidste du at. pillugu suna. nalunngiliuk? Hvad ved du om. Hvad ved du om hash? Mental sundhed. Love og konsekvenser

HASHI HASH? Vidste du at. pillugu suna. nalunngiliuk? Hvad ved du om. Hvad ved du om hash? Mental sundhed. Love og konsekvenser Najoqqutarsat / Klder: Henrk Rndom Rusmdlernes Bolog, udgvet af Sundhedsstyrelsen 2000. www.netstof.dk www.stofnfo.sst.dk www.sundhedsstyrelsen.dk www.sundhed.dk www.peqqk.gl Denne brochure gver dg oplysnnger

Læs mere

G Skriverens Kryptologi

G Skriverens Kryptologi G Skrverens Kryptolog Nels Juul Munch, Mdtsjællands Gymnasum Matematk Indlednng I den foregående artkel G Skrverens Hstore blev det hstorske forløb om G Skrveren beskrevet og set sammenhæng med Sverges

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 7. januar 2008

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 7. januar 2008 07/01 '08 12: 08 FAX +45 33 63 27 6~_~~HøJlSTERET l4 001/011 UDSKRFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 7. januar 2008 Sag 532/2005 (l. afdelng) Sclmeder Electrc Danmark AJS (tdlgere

Læs mere

Analytisk modellering af 2D Halbach permanente magneter

Analytisk modellering af 2D Halbach permanente magneter Analytsk modellerng af 2D Halbach permanente magneter Kaspar K. Nelsen kak@dtu.dk, psjq@dtu.dk DTU Energ Konverterng og -Lagrng Danmarks Teknske Unverstet Frederksborgvej 399 4000, Rosklde, Danmark 17.

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder TO-BE BRUGERREJSE // Tænder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jørgen er 75 år og folkepensonst. Da han er vanskelgt stllet økonomsk, har han tdlgere modtaget hjælp fra kommunen, bl.a. forbndelse med fodbehandlng

Læs mere

MfA. V Udstyr. Trafikspejle. Vejregler for trafikspejles egenskaber og anvendelse. Vejdirektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998

MfA. V Udstyr. Trafikspejle. Vejregler for trafikspejles egenskaber og anvendelse. Vejdirektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998 > MfA V Udstyr Trafkspejle Vejregler for trafkspejles egenskaber og anvendelse Vejdrektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998 Vejreglernes struktur I henhold tl 6, stk. 1 lov om offentlge veje (Trafkmnsterets

Læs mere

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland REDENSBORG KOMMUNE Ansøgnng om tlskud fra samarbejdspuljen Brug venlgst blokbstaver eller udfyld skemaet p dn pc. 1. Ansøgers forenng eller tlsvarende: DGl Nordsjælland 2. Ansøgers postadresse, emal telefonnummer:

Læs mere

Sandsynlighedsregning 12. forelæsning Bo Friis Nielsen

Sandsynlighedsregning 12. forelæsning Bo Friis Nielsen Sandsynlghedsregnng. forelæsnng Bo Frs Nelsen Matematk og Computer Scence Danmarks Teknske Unverstet 800 Kgs. Lyngby Danmark Emal: bfn@mm.dtu.dk Dagens nye emner afsnt 6.5 Den bvarate normalfordelng Y

Læs mere

Miljøpolitik. Officiel politik for håndtering af globalt miljø og arbejdsmiljø i SIKA Rengøring A/S

Miljøpolitik. Officiel politik for håndtering af globalt miljø og arbejdsmiljø i SIKA Rengøring A/S Mljøpoltk Offcel poltk for håndterng af globalt mljø og arbejdsmljø SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S blev grundlagt 2001 af Rchard Petersen, Elsabeth Hansen og Bent Hansen, som har mere end 30 års praktsk

Læs mere

Statikstik II 3. Lektion. Multipel Logistisk regression Generelle Lineære Modeller

Statikstik II 3. Lektion. Multipel Logistisk regression Generelle Lineære Modeller Statkstk II 3. Lekton Multpel Logstsk regresson Generelle Lneære Modeller Defntoner: Repetton Sandsynlghed for at Ja tl at være en god læser gvet at man er en dreng skrves: P( God læser Ja Køn Dreng) Sandsynlghed

Læs mere

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876]

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876] Kontaktoplysnn Indlednng For elever specalskoler, gruppeordnnger, specalklasser og elever, der modtager særlg støtte tl nkluson almndelge klasser, skal der udarbejdes en ndvduel elevplan, der tager udgangspunkt

Læs mere

Viden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning!

Viden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning! Vden gver vækst Højtuddannede tl mdt- og vestjyske vrksomheder Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretnng! Vrksomheder og højtuddannede har brug for hnanden Vækst forudsætter

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 260912 Brevd. 1957603 Ref. LAOL Dr. tlf. 4631 3152 lasseo@rosklde.dk NOTAT: Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2013 19. august

Læs mere

Stadig ligeløn blandt dimittender

Stadig ligeløn blandt dimittender Stadg lgeløn blandt dmttender Kvnder og mænd får stadg stort set lge meget løn deres første job, vser DJs dmttendstatstk for oktober 2013. Og den gennemsntlge startløn er nu på den pæne sde af 32.000 kr.

Læs mere

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 271218 Brevd. 2118731 Ref. KASH Dr. tlf. 4631 3066 katrnesh@rosklde.dk NOTAT:Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2014 17. august

Læs mere

econstor zbw www.econstor.eu

econstor zbw www.econstor.eu econstor www.econstor.eu Der Open-Access-Publkatonsserver der ZBW Lebnz-Informatonszentrum Wrtschaft The Open Access Publcaton Server of the ZBW Lebnz Informaton Centre for Economcs Jacobsen, Johan Gustav

Læs mere

Bølgeudbredelse ved jordskælv

Bølgeudbredelse ved jordskælv rojekt: Jordskæl Bølgeudbredelse ed jordskæl IAG 2005 Bølgeudbredelse ed jordskæl V skal dette projekt studere bølgeudbredelse ed jordskæl. Her kommer så ldt teor om bølger. Bølger Man tegner næsten altd

Læs mere

Integrationspolitikkens Handleplan 2013 - bruttokatalog

Integrationspolitikkens Handleplan 2013 - bruttokatalog Integratonspoltkkens Handleplan bruttokatalog Læsevejlednng: Første del er en skematsk oversgt. Nye ndsatser er markeret med en stjerne og fndes beskrevet mere udførlgt den sdste del af kataloget. Grøn

Læs mere

6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til 3. uge, fredag

6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til 3. uge, fredag Afdelng for Epdemolog Afdelng for Bostatstk 6. SEESTER Epdemolog og Bostatstk Opgaver tl 3. uge, fredag Data tl denne opgave stammer fra. Bland: An Introducton to edcal Statstcs (Exercse 11E ). V har hentet

Læs mere

Forbedret Fremkommelighed i Aarhus Syd. Agenda. 1. Vurdering af forsøg Lukning af Sandmosevej

Forbedret Fremkommelighed i Aarhus Syd. Agenda. 1. Vurdering af forsøg Lukning af Sandmosevej Trafkgruppen Agenda 1. Vurderng af forsøg Luknng af Sandmosevej 2. Vurderng af foreslået forsøg Luknng af Sandmosevej og Brunbakkevej 3. Forslag tl forbedret fremkommelghed for hele Aarhus Syd 4. Kortsgtet

Læs mere

SåDAn GØR VI KLASSELEDELSE. Hvad skal eleverne lære?

SåDAn GØR VI KLASSELEDELSE. Hvad skal eleverne lære? SåDAn GØR VI Februar 2014 KLASSELEDELSE Hvad skal eleverne lære? Fagudvalgene har fået en central rolle Sofendalskolens arbejde med klasseledelse og struktur relaton tl folkeskolereformen. Klasserumsledelse

Læs mere

Vækstregnskab for nm-erhvervet

Vækstregnskab for nm-erhvervet Danmarks Statstk MODEGRUPPEN Arbejdspapr* Erk Bjørsted 23. November 2005 Martn Junge Vækstregnskab for nm-erhvervet Resumé: Papret præsenterer et vækstregnskab for nm-erhvervet og sammenlgner den totale

Læs mere

KENDETEGN FOTKEEVENTYRETS. i faøíii"n. riwalisøring. Içannibalismz. a9ergãrg ffe barn til volçsøn. for ryllølsø. åøt bernløse ægtepãx.

KENDETEGN FOTKEEVENTYRETS. i faøíiin. riwalisøring. Içannibalismz. a9ergãrg ffe barn til volçsøn. for ryllølsø. åøt bernløse ægtepãx. FOTKEEVENTYRETS KENDETEGN Når du læser et folkeeventyr, er der nogle kendetegn sonì dubør være ekstra opmærksom på. Der er nogle helt faste mønstre og handlnger, som gør, at du kan genkende et folkeeventyr.

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.9.2015 C(2015) 6588 fnal KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015 om ændrng af Kommssonens delegerede forordnng (EU) 2015/35 for så vdt angår beregnng

Læs mere

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21 Vestbyskolen... 2 Samlet vurderng af skolen... 3 Rammebetngelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogske processer... 6 Indsatsområder og resultater... 6 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 10 Udfordrnger...

Læs mere