Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen"

Transkript

1 STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 2 16 København K Tlf ams@ams.dk Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen 1. april 23

2

3 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning Hovedtræk i udviklingen i beskæftigelsespolitikken fra 197 og frem til i dag Udviklingen af det tostrengede system Det parallelle system i dag med koordinationsudfordringer og samarbejdsområder Organisering og finansiering af de to systemer Parternes indflydelse Udviklingstendenser og fremtiden Samfundsøkonomiske rammevilkår og målsætninger Tendenser på arbejdsmarkedet og udfordringer for beskæftigelsesindsatsen Borgere og virksomheders krav til moderne offentlig service Organisation: Rammevilkår og udfordringer Præmisser for den fremtidige indsats Beskæftigelsesindsatsens målgrupper Målgrupper for beskæftigelsesindsatsen Målgrupper fordelt efter kommunestørrelser og rammevilkår Grupper med langvarig offentlig forsørgelse Karakteristika for personer i bruttogruppen Social- og marginalgruppen Socialgruppen fordelt efter kommunestørrelse og rammevilkår Langvarigt ledige i dagpengesystemet Tilgang og afgang til/fra marginal- og socialgruppen Personer med sociale og helbredsmæssige problemer ud over ledighed En helhedsorienteret indsats Myndighedsopgaver og driftsopgaver Beskæftigelsespolitikkens mål, målgrupper og organisering Opgaver i beskæftigelsesindsatsen Myndighedsopgaver og driftsopgaver Handlingskæden i de borgerrettede opgaver De enkelte virksomhedsrettede opgaver Øvrige opgaver Faglig bæredygtighed i beskæftigelsesindsatsen Bestemmelse af faglig bæredygtighed på beskæftigelsesområdet Faglig bæredygtighed i kommunerne aspekter af sammenhængen mellem faglig bæredygtighed og forvaltningsenhedernes størrelse Rammer for indsatsen Faglig og forvaltningsmæssig organisering Tilbud til virksomheder og borgere Kvaliteten af kommunernes sagsbehandling... 11

4 5.3 Faglig bæredygtighed i AF Effektivitet i beskæftigelsesindsatsen Den aktive beskæftigelsesindsats i kommunerne og AF Indsatsen for længerevarende modtagere af overførselsindkomster Indsats for at reducere den passive søgeperiode for kortvarigt ledige Indsatsen for indvandrere Kommunernes opfølgning på sygedagpengeområdet Effekter af AF's og kommunernes beskæftigelsesindsats Effekter af AF's virksomhedsrettede indsats Effekter af AF's og kommunernes aktiveringsindsats Beskæftigelsesindsatsens økonomiske effektivitet Hvilke redskaber virker bedst? Sammenhæng mellem udgifter til aktivering og effekter Produktivitet i kommunernes beskæftigelsesindsats Borgerkontakt, brugerinddragelse og frit valg Rettigheder & pligter Borgernes opfattelse af egen indflydelse på tilrettelæggelse af indsatsen Klageadgang Andre aktører Frit valg Udførelsen af driftsopgaver Udførelsen af driftsopgaver på aktiverings- og revalideringsområdet Samarbejde mellem kommuner om arbejdsmarkedsindsatsen Samarbejde mellem kommuner og AF Samarbejde mellem kommuner og amtskommuner om revalideringsindsatsen Samarbejde mellem kommuner, og a-kasser og AF i forbindelse med ledige sygedagpengemodtagere Styringsrelationen mellem stat, kommuner og AF i beskæftigelsesindsatsen Økonomiske rammebetingelser for kommunerne og AF Økonomisk styring af den kommunale beskæftigelsesindsats Den økonomiske styring af AF s indsats Sammenligning af de økonomiske incitamenter for kommunerne og AF Forskriftsstyring: love, bekendtgørelser, mv Anden styring Konsekvenser af ændringer i kommunestørrelse og forvaltningsniveauer Succeskriterier for en effektiv beskæftigelsespolitik Tre grundpræmisser for en fremtidig organisering Overvejelser om organisering af beskæftigelsesindsatsen

5 11. Organisering af beskæftigelsespolitikken i Holland og England Holland Introduktion til den offentlige arbejdsformidling i Holland Centre for Work Beskrivelse af UVW (Institut for arbejdsløshedforsikring) rolle Beskrivelse af kommunernes rolle Private aktører Den engelske arbejdsmarkedsindsats Det engelske arbejdsmarked Den engelske beskæftigelsespolitik Organisation før sommer Organisation efter sommer Andre udbydere Bilag Bilag 3.1. Opdeling af kommuner efter størrelse, urbaniseringsgrad og rammevilkår Bilag 5.1. Sagsbehandlingsforløbet i kommunerne Bilag 5.2. Understøtning af en faglig bæredygtig indsats i AF Bilag 6.1. Metoder til beregning af effekten af aktivering Bilag 11.1 Visitation ved hjælp af Chancemeter-systemet Bilag 11.2 Beskrivelse af Centres for Vocational Training (CV)

6

7 s. 1/231 Indledning og sammenfatning Sektoranalysen belyser opgavefordeling og indsats i det beskæftigelsespolitiske system. Formålet med den beskæftigelsespolitiske indsats er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked gennem en aktiv beskæftigelsesindsats rettet mod beskæftigede, arbejds- og uddannelsessøgende samt private og offentlige arbejdsgivere. De vigtigste hovedopgaver i beskæftigelsesindsatsen er at: Sikre gennemsigtighed på arbejdsmarkedet Beskæftigelsesindsatsen skal en effektiv infrastruktur, hvor udbuddet af arbejdskraft/kvalifikationer og ledige job synliggøres maksimalt, og hvor der stilles redskaber til rådighed for borgere, virksomheder og øvrige aktører, som kan øge effektiviteten og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Bidrage til forbedring af arbejdsmarkedets strukturer En fortsat gunstig udvikling på arbejdsmarkedet med lav ledighed og afdæmpet lønudvikling kræver en vedvarende forbedring af arbejdsmarkedets strukturer. Væsentlige områder i beskæftigelsespolitikken er derfor flaskehalsbekæmpelse, effektiv jobformidling, målretning af aktiveringsindsatsen og opkvalificering af beskæftigede og ledige. Bistå ledige i at komme i beskæftigelse Det er en central opgave at bistå ledige til hurtigt og effektivt at komme i beskæftigelse, samt støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få eller fastholde arbejde. Beskæftigelsesindsatsen skal øge arbejdsmarkedsintegrationen, forebygge langtidsledighed og sikre udbredelsen af et mere rummeligt arbejdsmarked. Øge arbejdsmarkedstilknytningen for personer med problemer ud over ledighed En væsentlig del af indsatsen sigter på at øge arbejdsmarkedstilknytningen for personer, som har problemer ud over ledighed og som ikke er umiddelbart arbejdsmarkedsparate, og hvor det kortsigede mål med indsatsen ikke er et ordinært job. Den nuværende lave ledighed og behovet for et øget arbejdsudbud i de kommende år vil alt andet lige give mere gunstige muligheder for at få udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet, herunder på særlige vilkår. Den beskæftigelsespolitiske indsats udføres primært af kommunerne og AF. Udover AF og kommunerne har a-kasserne, amterne og andre aktører også en rolle i beskæftigelsesindsatsen. Kapitel 1 Beskæftigelsespolitikkens udvikling fra 197 til i dag I 197'erne drejede beskæftigelsespolitikken sig primært om at sikre forsørgelsen af de ledige. Op gennem 198'erne og især i 199'erne har udviklingen været præget af ønsket om en mere aktiv linie med fokus på ret- og pligt til at op- og omkvalificere sig. Siden 197 er der sket en øget parallelisering af AF og kommunernes beskæftigelsesindsats. Udviklingen har betydet, at opgaverne i de to systemer i dag på mange

8 s. 2/231 områder ligner hinanden. I begge systemer er der tale om en proces, hvor visitation, indsats og opfølgning kombineret med virksomhedskontakt skal sikre resultater for både den enkelte og samfundet. Der er endvidere en række identiske opgaver forbundet med styring og opfølgning på indsatsen i begge systemer. Udviklingen siden 197 har også betydet, at der er sammenfald i målgruppen på visse områder. I begge systemer findes personer med et stort arbejdspotentiale og personer, som har en længere vej for at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet. En del af den kommunale målgruppe omfatter desuden personer med svære sociale og/eller helbredsmæssige problemer, herunder personer med varigt nedsat arbejdsevne. Sammenfaldet af opgaver, og på visse områder målgrupper, betyder, at der er samarbejdsmuligheder, men også koordinationsudfordringer. I dag skifter mange ledige mellem de to systemer og flere aktiviteter i det ene system kræver handling fra det andet system, f.eks. i sygedagpengesager. De mange skift indebærer transaktionsomkostninger både for borgerne og for det offentlige system. Derudover kontakter både AF og kommunerne de samme virksomheder. Dette understreger nødvendigheden af koordination og samarbejde. De to systemer adskiller sig især ved styring af indsatsen og ved finansieringen. AF er statsligt styret, og bevillingerne til både administration og aktivering sker ensartet i hele landet. Kommunerne afholder selv de administrative udgifter til beskæftigelsesindsatsen, der fastsættes som led i de kommunale budgetforhandlinger, og den enkelte kommune kan, inden for lovgivningens rammer, selv prioritere beskæftigelsesindsatsens omfang. Kapitel 2 Udfordringerne for beskæftigelsespolitikken Beskæftigelsespolitikkens succes er afgørende for det samfundsøkonomiske råderum i de kommende årtier, hvor der bliver færre i den erhvervsaktive alder og flere ældre. Regeringens målsætning for den samfundsøkonomiske udvikling fra 2 frem til 21 indeholder et mål om 85. flere i beskæftigelse. Denne målsætning er en stor udfordring, fordi Danmark hører til blandt de lande, der har den højeste erhvervsdeltagelse og ledigheden er på et historisk lavt niveau. Det betyder, at den ekstra arbejdskraft i de kommende år først og fremmest skal sikres ved at få flere personer i arbejde fra de befolkningsgrupper, som i dag modtager overførselsindkomster. I dag er knap 9. personer i den erhvervsaktive alder modtagere af overførelser i form af blandt andet dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, førtidspension, overgangsydelse, efterløn og orlovsydelser. Heraf er godt 25. personer på førtidspension. En øget erhvervsdeltagelse stiller således krav om et mere rummeligt arbejdsmarked. De kommende års krav til stigning i beskæftigelsen forudsætter også forbedrede strukturer på arbejdsmarkedet. Der er behov for et bedre og hurtigere jobmatch, en styrket og mere målrettet op- og omkvalificering af den enkelte, ligesom jobparatheden og mobiliteten skal fremmes. Et centralt område er således afhjælpning og forebyggelse af flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet.

9 s. 3/231 Borgere og virksomheder vil have skræddersyede offentlige løsninger kendetegnet ved høj kvalitet og frit valg. Fremtidens beskæftigelsesindsats skal kunne leve op til en sådan individuel service, samtidig med, at der vil være et vedvarende krav om effektivisering. I den fremtidige organisering af beskæftigelseindsatsen er effektiviseringer nødvendige for at udnytte midlerne i indsatsen bedst muligt i forhold til de politiske prioriteringer. Hensynet til at sikre, at ressourcerne så vidt muligt anvendes på direkte borger- og virksomhedsrettede funktioner samt fremtidige rekruteringsproblemer som følge af små ungdomsårgange, stiller krav om en vedvarende effektivisering af den offentlige administration. Øget digitalisering vil her være et afgørende element. Samtidig med effektiviseringen skal den faglige bæredygtighed sikres. For at kunne imødegå ovenstående udviklingstendenser og udfordringer og levere effektive resultater er det afgørende, at det beskæftigelsespolitiske system er organiseret hensigtsmæssigt med følgende elementer som centrale omdrejningspunkter: en helhedsorienteret indsats med fokus på den enkeltes ressourcer og arbejdskraftpotentiale bedre effekter af indsatsen - mere fokus på effekter og resultater en mere effektiv indsats - specialisering og placering af opgaver hos dem, der løser dem bedst En helhedsorienteret indsats med fokus på ressourcer og arbejdskraftspotentiale Det er afgørende, at der fremover sættes fokus på at udnytte den enkeltes ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet, uanset den enkeltes ydelses- eller forsikringsstatus. For at øge det effektive arbejdsudbud og få flere i arbejde er det helt afgørende, at der fremover anvendes en helhedsorienteret tilgang over for alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen. I dag afhænger indsatsen i betydeligt omfang af, hvilken ydelse den enkelte modtager eller om den ledige er forsikret eller ikke-forsikret. I fremtiden skal indsatsen styres af, hvilke behov for hjælp den enkelte har i forhold til at genfinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Mulighederne for indsats og tilbud i beskæftigelsesindsatsen er således i dag afhængig af om den enkelte borger modtager sygedagpenge, starthjælp, introduktionsydelse, kontanthjælp eller dagpenge m.v. En mere effektiv beskæftigelsespolitik kræver, at man tilrettelægger indsatsen på tværs af alle disse ydelsesopdelinger og f.eks. identificerer personer, der ad egen vej hurtigt finder beskæftigelse, personer, hvor der kræves en mere intensiv opfølgning, personer der har mere betydelige problemer udover ledighed. Det er således nødvendigt at tilrettelægge indsatsen på tværs af ydelses- og forsikringsgrupper og identificere fælles barrierer i forhold til arbejdsmarkedet, hvis man effektivt vil øge arbejdsmarkedstilknytningen og få flere i arbejde. Visionen om en enstrenget beskæftigelsesindsats udgør et vigtigt fundament herfor.

10 s. 4/231 Bedre effekter af indsatsen - mere fokus på effekter og resultater Effekterne af beskæftigelsesindsatsen har væsentlig betydning for den enkelte, virksomhederne og for samfundet. For den enkelte er det en kvalitet i sig selv at kunne udnytte sine evner og yde en indsats på en arbejdsplads. Samtidig vil det reducere presset på de offentlige udgifter og øge arbejdsudbuddet, så der også i fremtiden kan opretholdes en god offentlig service, selvom der bliver flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder I dag kan der konstateres stor variation i indsats og effekter på tværs af landets kommuner, jf. kapitel 6. Det skal sikres, at den enkeltes muligheder for arbejdsmarkedstilknytning og udstødningsrisiko ikke er afhængig af bopælskommunen. Det er derfor helt afgørende, at der er et massivt fokus på resultater og effekter, og at resultaterne hele tiden sammenholdes på tværs af AF, kommuner, amter og forskellige andre aktører. Formålet med en øget fokusering på effekter og resultater er at sikre: at der skabes tilfredsstillende resultater i indsatsen i hele landet at borgere får samme muligheder for arbejdsmarkedstilknytning uanset bopæl gennemskuelighed for sagsbehandlere og beslutningstagere om indsatsens resultater En mere effektiv indsats - specialisering og placering af opgaver hos dem, der løser dem bedst Det danske arbejdsmarked er meget varieret med mange forskellige jobområder og mange faggrupper med forskellige kvalifikationer og uddannelsesniveauer. En individuel og fleksibel indsats for alle ledige kræver derfor en bred indsigt i de enkelte brancher og faggruppers særlige forhold. AF og kommunerne vil aldrig alene kunne sikre fuld indsigt i alle hjørner af arbejdsmarkedet. AF og den enkelte kommune har således ikke en tilstrækkelig andel af alle typer ledige job på arbejdsmarkedet til alene at kunne foretage en effektiv matchning af ledige og ubesatte stillinger på landsplan. Der er således en række andre væsentlige rekrutteringskanaler, som varetages af andre aktører end AF og kommuner, som fremover skal inddrages målrettet i beskæftigelsesindsatsen, jf. kapitel 5. Andre aktører med speciale i de rigtige tilbud til særlige målgrupper skal fremover i langt større omfang inddrages i beskæftigelsesindsatsen. Via markedsorientering og inddragelse af andre aktører er sigtet at tilbyde de ledige en individuel skræddersyet indsats, der fremmer den korteste vej til selvforsørgelse gennem ordinær uddannelse eller ordinært arbejde. Specialisering og en mere efficient udnyttelse af ressourcerne vil være nødvendigt, når der er tale om små grupper af ledige med særlige problemer i forhold til ar-

11 s. 5/231 bejdsmarkedet. Eksempelvis vil der være brug for et tværregionalt perspektiv i løsningen af de typer af flaskehalsproblemer, hvor arbejdsudbud og -efterspørgsel er meget skævt fordelt på tværs af landet. Der kan endvidere være brug for landsdækkende/tværregional specialisering i indsatsen for afgrænsede grupper med særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet (fx akademikere og visse grupper af indvandrere/flygtninge og handicappede m.v.). Kapitel 3 Målgruppen for beskæftigelsesindsatsen Målgruppen for den beskæftigelsespolitiske indsats omfatter alt fra personer der er umiddelbart arbejdsmarkedsparate, til personer med længere vej tilbage til job, personer på sygedagpenge, i revalidering og personer med nedsat arbejdsevne. Godt 1,3 mio. personer er hvert år i kortere eller længere tid i kontakt med dele af det beskæftigelsespolitiske system. Knap halvdelen af den samlede målgruppe vurderes umiddelbart arbejdsmarkedsparate. En stor andel af målgruppen for den kommunale beskæftigelsesindsats har sociale og/eller helbredsmæssige problemer ud over ledighed. For de langvarige modtagere af sygedagpenge eller kontanthjælp vil der ofte være tale om komplekse problemstillinger, som kræver en bred social og/eller behandlingsmæssig indsats. For nogle af disse vil vejen til arbejdsmarkedet være ganske lang og kræve en betydelig indsats fra alle parter. Tabel 1. Antal berørte og helårspersoner i de forskellige målgrupper, 21 Berørte Helårspersoner Arbejdsmarkedsparate - Forsikrede 578. (44 pct.) 168. (4 pct.) - Ikke-forsikrede 79. (6 pct.) 32. (8 pct.) Kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed 126. (9 pct.) 95. (23 pct.) Sygedagpenge 451. (34 pct.) 69. (16 pct.) Revalidering 71. (5 pct.) 36. (9 pct,) Personer med nedsat arbejdsevne - Fleksjob 13. (1 pct.) 13. (3 pct.) - Skånejob (1 pct.) - Ledighedsydelse Alle (1 pct.) 42.5 (1 pct.) Kilde: Danmarks Statistik og udtræk fra DREAM Knap 1/3 af den samlede målgruppe er bosat i de 6 største kommuner, mens de 192 mindste kommuner har godt ¼ af målgruppen. Særligt i de store kommuner og i storbyerne er en relativt stor del af kommunens målgruppe kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed.

12 s. 6/231 Der er ca. 16. langvarige overførselsmodtagere (personer i marginal- og socialgruppen), som har modtaget overførelser i mindst 8 pct. af tiden, set over de sidste 3 år. Omkring ¾ af de langvarige overførselsmodtagere er i det kommunale system og ¼ i AF-systemet. Særligt i de store kommuner og i storbyerne fylder socialgruppen meget i forhold den samlede målgruppe. I dagpengesystemet er der også en større gruppe af personer, som har været på overførselsindkomst i længere tid. Der er en betydelig udskiftning i både marginal- og socialgruppen og en relativ stor andel af afgangen sker til beskæftigelse. Ganske mange af de personer, som gennem længere perioder har modtaget overførsler vender tilbage i job. Det betyder, at ingen - heller ikke personer der gennem længere perioder har modtaget overførsler - må opgives i beskæftigelsesindsatsen. Samtidig viser resultaterne, at der er et stort potentiale i en indsats, der dels formindsker tilgangen til marginal- og socialgruppen, og dels fokuserer på at bringe personer, der allerede befinder sig i marginal- og socialgruppen tilbage i job. Kapitel 4 Myndighedsopgaver og driftsopgaver Opgaverne inden for det beskæftigelsespolitiske område kan inddeles i myndigheds- og driftsopgaver. Der er eksempelvis tale om myndighedsudøvelse, når der fastsættes pligter over for den enkelte borger, hvis tilsidesættelse kan medføre sanktioner, eller når der tilkendes ydelser til borgerne. Myndighedsopgaver udføres af myndigheder med mindre andet er fastsat ved lov. F.eks. varetager a-kasserne i dag i vidt omfang myndighedsroller over for egne medlemmer, blandt andet ved pålæggelse af sanktioner over for medlemmer, der afslår formidlet arbejde. De opgaver, der ikke involverer myndighedsudøvelse kan betegnes som driftsopgaver. Driftsopgaver kan principielt løses af såvel offentlige som private aktører. En væsentlig del af opgaverne på beskæftigelsesområdet kan karakteriseres som driftsopgaver. En stor del af disse opgaver løses i dag af AF og kommunerne. Med "Flere i arbejde" er der lagt op til, at andre aktører i langt højere grad skal varetage opgaver i hele beskæftigelsesindsatsen. Det vil dog stadig være AF og kommuner, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, og der sker ikke overdragelse af myndighedsudøvelse til andre aktører. Kapitel 5 Faglig bæredygtighed Faglig bæredygtighed er afgørende for effekterne af den beskæftigelsespolitiske indsats. Faglig bæredygtighed i beskæftigelsesindsatsen kan defineres som levering af relevante og borgernære tilbud med gode effekter, høj kvalitet i indsatsen og en smidig og effektiv sagsbehandling. Beskæftigelsesindsatsen kræver betydelig faglig kompetence, både med hensyn til de borger- og virksomhedsrettede opgaver samt de opgaver, som knytter sig til tilrettelæggelse, prioritering, styring og opfølgning af indsatsen. Medarbejderne i kommunerne og AF skal kunne identificere den enkeltes ressourcer og ønsker, inddrage metoder og værktøjer til denne identifikation, inddrage bru-

13 s. 7/231 gere, afgive relevante målrettede, individuelt tilpassede tilbud, kende til arbejdsmarkedssituationen, håndhæve ret- og pligt, kende regelværket, samarbejde med andre aktører på markedet, have udgiftsbevidsthed m.v. De høje faglige krav til den faglige kompetence betyder, at specialisering er en fordel, samtidig med at helhedsorienteringen i indsatsen fastholdes. Faglig bæredygtighed og effektivitet i beskæftigelsesindsatsen er også betinget af, at indsatsen prioriteres og tilrettelægges ud fra dokumenteret viden om arbejdsmarkedssituationen, målgruppeprofiler, tilbudsformer og resultater/effekter af den hidtidige indsats m.v. Der er således både i AF/Arbejdsmarkedsstyrelsen og i kommunerne en række opgaver knyttet til planlægning, styring og opfølgning af indsatsen, som er helt afgørende for, at frontpersonalet kan skabe gode resultater i samspillet med borgere og virksomheder. En faglig bæredygtig og effektiv beskæftigelsesindsats kræver: på én gang lokal forankrethed og indsigt i det større regionale arbejdsmarked. indgående og operationaliserbart kendskab til den regionale arbejdsmarkedssituation (sikrer tilbudsvifte, formidlingsaktivitet, flaskehalsindsats, omskoling og kvalificering mv.). tæt kontakt til lokale virksomheder for at sikre jobåbninger, herunder til de svagere grupper (rummeligt arbejdsmarked). Det er vanskeligt direkte at måle betydningen af de beskæftigelsespolitiske enheders størrelse for systemets faglige bæredygtighed i forhold til at sikre en effektiv beskæftigelsespolitisk indsats. Sammenholdes en række aspekter af faglig bæredygtighed med kommunernes størrelse synes der at være tendens til, at større kommuner har lettere end mindre kommuner ved at opbygge og vedligeholde en faglig bæredygtighed i den beskæftigelsespolitiske indsats. Der er dog ikke tale om noget entydigt billede, og på nogle områder har de mindre kommuner fordele i forhold til sikring af faglig bæredygtighed.

14 s. 8/231 Tabel 2. Aspekter af faglige bæredygtighed og kommunestørrelsens tendentielle betydning for den faglige bæredygtighed i indsatsen Aspekter af faglig bæredygtighed Kommunestørrelsens relative betydning Rammer for indsatsen/sagsbehandlingen Mulighederne for at fremskaffe målrettede individuelle tilbud Nærhed og kendskab til lokale virksomheder Faglig forvaltningsmæssig organisering Smidige og enkle beslutningsstrukturer samt mulighed for samarbejde internt i organisationen Mulighederne for specialisering og bearbejdning af lovgivning, forskrifter mv. Mål og rammestyring af aktiveringsindsatsen Anvendelse af målgrupper i aktiveringsindsatsen Målsætninger og kvalitetsstandarder på sygedagpengeområdet Tilbud til virksomheder og borgere Service til private virksomheder Ansættelser på særlige vilkår i private virksomheder Mulighed for at blive formidlet til ordinært job af kommunen Kvalitet af kommunernes sagsbehandling Omgørelsesprocent - andel sager der omgøres ift. det samlede antal sager Andel kommuner, der har fastsat afgørelsesfrister på revaliderings- og fleksjobområdet Driftssikkerhed i sagsbehandlingen Større kommuner har lettere ved at fremskaffe målrettede, individuelle tilbud og benytter en bredere tilbudsvifte i indsatsen Mindre kommuner har lettere ved at sikre nærhed til borgere og virksomheder samt lokal forankrethed i indsatsen Mindre kommuner har lettere ved at sikre en smidig og fleksibel beslutningsstruktur samt dialog mellem medarbejdere, ledelse og politikere om indsatsen Større kommuner har bedre muligheder for specialisering på sagsbehandler- og forvaltningsniveau Større kommuner har større behov for og anvender i hørjere grad mål- og rammestyring samt evalueringer af effekter af indsatsen Større kommuner har større behov for og anvender i højere grad opdeling af kontanthjælpsmodtagere i målgrupper for bedre at kunne målrette indsatsen Større kommuner har i lidt højere grad formuleret målsætninger og udarbejdet kvalitetstandarder på sygedagpengeområdet Større kommuner har prioriteret den lovbestemte virksomhedsservice overfor private virksomheder i forbindelse med det rummelige arbejdsmarked lidt højere Mindre kommuner har et relativt stort antal personer ansat på særlige vilkår, herunder fleksjob, i den private sektor Kommunal formidling til ordinære job er lidt mere udbredt i større kommuner Omgørelsesprocenten i ankesager på beskæftigelsesområdet er relativt mindre i større kommuner Større kommuner har i højere grad fastsat frister for, hvor lang tid der må gå inden der skal være truffet en afgørelse i sociale sager Større kommuner har i kraft af et større antal sager lettere ved at sikre en højere grad af driftssikkerhed og effektivitet

15 s. 9/231 AF's opgave er at medvirke til at sikre et velfungerende arbejdsmarked gennem en aktiv beskæftigelsesindsats, hvilket kræver en strukturel tilgang til den beskæftigelsespolitiske indsats, og at der generelt opereres i større arbejdskraftsoplande fremfor i afgrænsede lokalområder. For en række af de centrale opgaver i beskæftigelsesinddsatsen er store beskæftigelsespolitiske enheder en forudsætning for en hensigtsmæssig og faglig bæredygtig indsats. Det gælder arbejdsmarkedsovervågning og flaskehalsindsats, jobformidling og jobmatching mellem efterspørgsel og udbud af arbejdskraft, samt en bred, målrettet og individuelt tilpasset tilbudsvifte til ledige. Det vurderes, at AF-regionernes størrelse generelt set ikke er en barriere for faglig bæredygtighed. Der kan dog være behov for tværrergional specialisering på områder med mindre grupper af ledige med særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet. Der vil eksempelvis være brug for landsdækkende/tværregional specialisering i indsatsen, hvor der er et begrænset regionalt udbud (f.eks. sygeplejesker og folkeskolelærer), et begrænset fagligt udbud på regionalt plan (f.eks. akademikere) og for afgrænsede grupper med særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet (visse grupper af indvandrere/flygtninge, handicappede, seniorer m.v.). På en række områder vil en fagligt bæredygtig beskæftigelsesindsats således kræve et yderligere element af specialisering og inddragelse af andre aktører med speciale i de rigtige tilbud til særlige målgrupper. Kapitel 6 Effektivitet i beskæftigelsesindsatsen Effekterne af beskæftigelsesindsatsen har væsentlig betydning for den enkelte, virksomhederne og for samfundet. For den enkelte er det en kvalitet i sig selv at kunne udnytte sine evner og yde en indsats på en arbejdsplads. For virksomhederne er det vigtigt, at de kan få den arbejdskraft, der efterspørges. Samtidig vil det reducere presset på de offentlige udgifter og øge arbejdsudbuddet, så der også i fremtiden kan opretholdes en god offentlig service, selvom der bliver flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Stigende erhvervsdeltagelse og øget beskæftigelse bliver således en forudsætning for, at regeringens overordnede økonomiske målsætninger kan realiseres. Det er derfor afgørende, at der i beskæftigelsesindsatsen er en massiv fokus på indsatsens resultater og effekter på alle niveauer og alle de steder, hvor indsatsen gennemføres. På en række områder er der begrænset systematisk viden om beskæftigelsesindsatsens resultater og effekter. Der er særligt i den kommunale indsats behov for at sikre mere viden om indsatsens resultater og effekter for derved at kunne forbedre prioriteringen af indsatsen og den styringsmæssige fokusering på indsatsens resultater. I det følgende belyses omfanget af den aktive indsats, indsatsens effekter samt sammenhængen mellem indsats, effekter og udgifter i kommunerne og AF.

16 s. 1/231 Indsatsen for at øge arbejdsudbuddet På tværs af landets kommuner er der en stor variation i erhvervsfrekvensen, dvs. andelen af personer i den erhvervsaktive alder, som er i beskæftigelse eller står til rådighed for arbejdsmarkedet. I kommunen med den laveste erhvervsfrekvens, er ca. 65 procent af befolkningen i arbejdsstyrken, mens knap 9 procent er i arbejdsstyrken i kommunen med den højeste erhvervsfrekvens. Mulighederne for at øge arbejdsudbuddet varierer således fra kommune til kommune. Såfremt alle kommuner i 21 havde samme erhvervsfrekvens som landsgennemsnittet (77,8 pct.), ville det svare til, at arbejdsstyrken blev øget med ca. 5. personer. Variationen i erhvervsfrekvensen blandt landets kommuner afspejler forskelle i rammevilkår og vækstbetingelser. Men det afspejler også forskelle i den beskæftigelsesindsats, som gennemføres i de enkelte kommuner og i AF-regionerne. Erhvervsfrekvensen varierer således også blandt kommuner med omtrent samme beskæftigelsesmæssige rammevilkår, størrelse og urbaniseringsgrad. Både i AF og kommunerne er et betydeligt forbedringspotentiale i indsatsen for at øge arbejdsudbuddet. Potentialet synes dog særligt stor i kommunerne. Det skyldes primært, at de målgrupper, som har det største potentiale for øget erhvervsdeltagelse overvejende er omfattet af kommunernes indsats. Potentialet for øget arbejdsudbud findes blandt: personer med længerevarende ledighed/offentlig forsørgelse personer med kortvarig ledighed/offentlig forsørgelse flygtninge- og indvandrere sygedagpengemodtagere AF og kommunernes indsats over for personer med længerevarende ledighed/offentlig forsørgelse Selv om et stort antal personer har langvarigt modtaget offentlig forsørgelse, har der i de senere år været en betydelig udskiftning i gruppen af personer med langvarig ledighed/offentlig forsørgelse (over 8 pct. af tiden de seneste tre år) i både AF og kommunerne. Blandt personer med en langvarig offentlig forsørgelseshistorie bag sig, er der årligt ca. 2 pct., der kommer i beskæftigelse. Der er dog samtidig en stor tilgang til gruppen af personer med langvarig offentlig forsørgelse, herunder især til gruppen af langvarige overførselsmodtagere i det kommunale system. Analyserne viser imidlertid, at en væsentlig andel af de langvarigt offentligt forsørgede ikke har været aktiveret inden for det seneste år. Godt 4 procent af de 11. langvarigt offentlig forsørgede personer i det kommunale system i 21 havde således ikke modtaget et aktiverings- eller (for-) revalideringstilbud inden for det seneste år. Samtidigt varierede indsatsen betydeligt fra kommune til kommune (fra 1-6 pct. i nabokommuner inden for de enkelte amter), jf. figur 1. Tilsvarende havde ca. 3 procent af de 57. langvarigt ledige dagpengemodtagere i 21 ikke modtaget et aktiveringstilbud inden for det seneste år. Variationen ef-

17 s. 11/231 ter bopælskommune er imidlertid mindre i AF end i den kommunale indsats, jf. figur Langvarigt off. forsørgede i kommuner Andel ikke-aktiveret efter bopælskommune 2. Langvarigt off. forsørgede i AF. Andel ikkeaktiveret efter bopælskommune Procent 1 Procent 1 Procent 1 Procent KbhFrbRos Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl KbhFrbRosVstStm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl Samlet set er der således et betydeligt potentiale for at øge den aktive beskæftigelsesindsats med henblik på at bringe flere længerevarende offentligt forsørgede i arbejde. Den uensartede indsats betyder, at den enkeltes muligheder for arbejdsmarkedstilknytning og udstødningsrisiko til en vis grad afhænger af bopæl. Variationen betyder, at sandsynligheden for at få et aktiveringstilbud, der kan forbedre den enkeltes arbejdsmarkedstilknytning, til en vis grad afhænger af, hvilken kommune man bor i. AF og kommunernes indsats for at reducere søgeperioden efter job for kortvarigt ledige Idet mange personer berøres af kortere ledighed, er der et væsentligt potentiale for at øge den samlede erhvervsdeltagelse, såfremt kortidsledigheden kan reduceres. En styrket og hyppig kontakt med den enkelte ledige, øget fokus på jobsøgning og jobformidling kan medvirke hertil. Gennemsnitligt gik der i 2 ca. 18 uger før nye kontanthjælpsmodtagere igen var selvforsørgende eller havde påbegyndt et aktiveringstilbud. Nye dagpengemodtagerne havde en gennemsnitlig søgeperiode på godt 14 uger. 3. Kommuner med højest/lavest søgeperiode for nye kontanthjælpsmodtagere 2 Uger Landet De højeste 25 pct. kommuner De laveste 25 pct. kommuner >1. HS-reg Bykom Landkom Uger Nye kontanthjælpsmodtagere 2. Varighed af søgeperiode efter bopælskom. Uger Kbh Frb Ros Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl Rkb Årh Vib Njl Uger

18 s. 12/231 Kontanthjælpsmodtagernes passive søgeperiode varierer mere kommunerne imellem, end søgeperioden for dagpengemodtagere bosat i de tilsvarende kommuner. De 25 procent kommuner med den korteste søgeperiode har gennemsnitligt en søgeperiode på ca. 12 uger, mens de 25 procent kommuner med den længste søgeperiode har en passiv søgeperiode, der er dobbelt så lang. jf. figur 3. Hverken kommunestørrelse eller rammevilkår for den enkelte kommune synes at være afgørende for, hvor længe nye kontanthjælpsmodtagere er ledige, før de finder job eller får et aktiveringstilbud. Samlet set tyder variationen kommunerne imellem på, at der er et potentiale for at øge det effektive arbejdsudbud blandt gruppen af nye kontanthjælpsmodtagere med kortvarig offentlig forsørgelse, jf. figur 4. AF og kommunernes indsats over for indvandrere Indvandreres erhvervsdeltagelse er markant mindre end den øvrige befolkning. Den lave arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere betyder, at der i denne befolkningsgruppe er et stort potentiale for en fremtidig stigning i arbejdsstyrken. Såfremt indvandrere havde samme erhvervsfrekvens som den øvrige del af befolkningen ville arbejdsstyrken kunne øges med 6. personer. En afgørende forudsætning for en øget erhvervsdeltagelse er, at der i AF og i kommunerne gøres en aktiv indsats i forhold til denne gruppe. Imidlertid havde ca. 44 procent af de 47. indvandrere der i 21 modtog kontanthjælp været på offentlig forsørgelse i mindst ét år uden at have været i arbejde eller i aktivering. Tilsvarende havde 17 pct. af de godt 33. indvandrere, der i 21 modtog dagpenge været uafbrudt på offentlig forsørgelse i mindst ét år uden at være i arbejde eller i aktivering. Andelen af indvandrere, som ikke har modtaget aktiveringstilbud eller fået arbejde inden for ét år er således væsentlig mindre i AF end i kommunerne, jf. figur 5 og 6. En forskel der skal vurderes på baggrund af, at der er stor forskel på gruppen af indvandrere i de to systemer herunder med hensyn til arbejdsmarkedserfaring, danskkundskaber mv. 5. Kontanthjælpsmodt. (indvandrere). Andel passiv ét år i træk. Bopælskommune 6. Dagpengemodtagere (indvandrere). Andel passiv ét år i træk. Bopælskommune Procent 1 Procent 1 Procent 1 Procent KbhFrbRosVstStm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl KbhFrbRosVst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl

19 s. 13/231 Indsatsen over for indvandrere varierer imidlertid betydeligt mellem kommunerne. Andelen af indvandrere på kontanthjælp, som har gået passive i 1 år svinger således typisk fra ca. 1 til 7 procent i kommuner inden for de enkelte amter, jf. figur 5. Variationen kan ikke umiddelbart forklares med forskelle i målgruppens tyngde eller forskellige rammevilkår. Indsatsen afhænger således til en vis grad af, hvilken kommune man er bosat i. AF's indsats over for målgruppen er mere ensartet på tværs af landet, og der er mindre variation på tværs af kommuner inden for samme amt, jf. figur 5 og 6. Samlet set tyder den kommunale indsats over for indvandrere og variation heri på, at der i mange kommuner er et stort potentiale for at øge beskæftigelsesindsatsen over for indvandrere med henblik på at øge gruppens erhvervsdeltagelse. Kommunernes indsats på sygedagpengeområdet Et stigende antal mennesker oplever langtidssygdom, og dermed langvarigt fravær fra arbejdsmarkedet, hvilket giver en øget risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet. Årligt afsluttes der godt 85. sygedagpengesager med en samlet varighed på mellem 8-52 uger og ca. 17. sager med en varighed på mere end et år. Undersøgelser viser, at en aktiv indsats for at nedbringe sygefraværet bidrager positivt til en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Erfaringer fra undersøgelser er således, at personer i et sygdomsforløb oftere og hurtigere bliver raske, hvis de arbejder eller bibeholder kontakten til deres arbejdsplads, end hvis de ikke gør. Endvidere viser undersøgelser, at en tidlig opfølgning har stor betydning for længden af det samlede sygedagpengeforløb. Risikoen for sygefravær på mere end 52 uger er således dobbelt så stor for sygemeldte, der får opfølgning senere end 8 uger efter sygemelding end for personer, der følges op på tidligt i sygdomsforløbet. Som en indikator for kommunernes indsats anvendes andelen af forholdsvis lange sygedagpengeforløb på mellem ½ og 1 års varighed af alle forløb med en varighed fra 8 uger til 1 år. Andelen af sygedagpengesager af mindst 8 ugers varighed, der først når at blive afsluttet efter et halvt til et helt år udgør på landsplan gennemsnitligt omkring 25 pct. af samtlige sager mellem 8-52 ugers varighed. Andelen af disse sager varierer fra ca. 2 til 3 pct. kommunerne imellem. Der er inden for alle størrelsesgrupperinger kommuner med lave andele af disse længerevarende sygedagpengeforløb og kommuner med høje andelen, jf. figur Højeste/laveste andel sygedagp.sager ml uger ift. alle sager ml uger. Procent 5 1 Landet >1. HS-reg Bykom Landkom Procent 5 25 pct. kommuner med flest tunge sager De 25 pct. kommuner med færrest sager Kommuner med størst/ mindst varighed af sygedagpengesager over 52 uger (21) Uger Landet De højeste 25 pct. kommuner De laveste 25 pct. kommuner >1. HS-reg Bykom Landkom 72 Uger

20 s. 14/231 En anden indikator for kommunernes indsats er den gennemsnitlige varighed af sygedagpengesager med over 1 års varighed. Den gennemsnitlige varighed af disse sager varierer fra ca. 6 til 11 uger mellem kommunerne med et landsgennemsnit på 88 uger. Inden for de forskellige størrelsessegmenter af kommuner, er der såvel kommuner med en relativ lav gennemsnitlig varighed som kommuner med en relativ høj varighed, jf. figur 8. Varigheden af langvarige sygedagpengesager synes således ikke at afhænge af kommunestørrelse og heller ikke af den enkelte kommunes rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen. Samlet indikerer variationen af de tungere sygedagpengesager blandt kommunerne, at der i mange kommuner kan være et potentiale for at øge indsatsen på sygedagpengeområdet. Effekterne af AF's virksomhedsrettede indsats AF's virksomhedskontakt er central i relation til at sikre, at ledig arbejdskraft kan henvises til virksomheder der ønsker dette, i forhold til at sikre job- og aktiveringspladser til ledige samt forebygge flaskehalsproblemer. Virksomhedskontakten er således afgørende for, at AF kan opnå effektive beskæftigelsespolitiske resultater på disse områder. AF henviser årligt omkring 1. ledige til jobsamtaler hos arbejdsgivere, der har anmodet AF om at få henvist arbejdskraft. I 21 blev ca. 62 procent job af over 5 dages varighed besat af ledige henvist af AF. Tilsvarende blev 86 procent af de korte jobordrer under 5 dage besat med ledige henvist af AF. Opgørelsen er en indikator på AF's effektivitet i relation til at kunne besætte ledige job. Blandt de job, som ikke besættes med AF's anviste arbejdskraft, vil der være tale om, at virksomheden har ansat en person (typisk allerede beskæftigede) via andre rekrutteringskanaler. Samtidig varierer resultaterne mellem AF-regionerne betydeligt, hvor regionen med den laveste formidlingseffekt besætter 4 procent af pladserne mod 95 procent i regionen med den højeste effekt. Variationen indikerer, at der i flere regioner er et forbedringspotentiale i forhold til at forbedre formidlingseffekten. Igennem AF's virksomhedsbesøg i 21 opnåede AF gennemsnitligt adgang til 2,3 job eller aktiveringspladser pr. besøgt virksomhed. Effekten af AF's virksomhedsbesøg har således stor betydning for AF's fremskaffelse af job og aktiveringspladser til ledige. Effekten af virksomhedsbesøgene varierer fra 1 job/aktiveringsplads pr. besøg til godt 4 pladser pr. besøg. Der er således i flere regioner et forbedringspotentiale med hensyn til at øge afkastet af virksomhedsbesøg. AF's indgåelse af individuelle handlingsplaner og voksenlærlingeindsats kan medvirke til at øge udbuddet af arbejdskraft på områder med regional mangel på arbejdskraft, dvs. på flaskehalsområderne. I 21 angav 3 procent af de ledige på landsplan - forud for indgåelsen af den individuelle handlingsplan - at de ønskede beskæftigelse inden for flaskehalsområder. Ved indgåelsen af de individuelle handlingsplaner var der 9 pct. point, der skiftede beskæftigelsesmål, således at der samlet var godt 12 procent af de ledige, som søgte job eller påbegyndte aktivering/uddannelse inden for flaskehalsområder.

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2013 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 1.1 Resumé... 3 2.0 Resultatoversigt... 5 2.1 Ministerens mål... 5 2.1.1 Unge i uddannelse... 5 2.1.2 Tilgang til førtidspension... 5

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat kan

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn Mødet den 22. november 2016 Pkt. 4.2: Status på reformer og indsats THN/hfp/uch Anledning Til hvert møde i Rådet udarbejdes en status på reformer og indsats

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018 Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Arbejdsmarkedsudvalget...3 AMU 1 Jobcentret har en tættere kontakt og en styrket dialog med virksomhederne...3

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 22. august 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 26. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland April 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016 Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Faxe August 2016 13.08.2016 1 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Ved formand for Beskæftigelsesudvalget, Johannes Vesterby

Ved formand for Beskæftigelsesudvalget, Johannes Vesterby Tema: Overførselsindkomster Ved formand for, Johannes Vesterby Budgetteret udgift til overførselsindkomster i 2008 (1000 kr.) Kontanthjælp Sygedagpenge Revalidering Løntilskud Intro. ydelse Besk. ordninger

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Herning

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Herning Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Herning Januar 2016 1 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske

Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske NOTAT 24. februar 2009 Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for 2010 J.nr. 2009-0000659 2. kontor/kba Indledning Efter at ledigheden generelt har været faldende siden

Læs mere

Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres

Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres NOTAT 13. juni 2008 Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler.

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2011 Resultatrevision 2011 NOTAT Jobcenter Introduktion til resultatrevisionen 2011 Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen viser udvalgte

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Juni 2018 Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

Resultatrevision 2017

Resultatrevision 2017 Resultatrevision 2017 Nordfyns Kommune Jobcenter Nordfyn Indhold Indledning... 3 Ministerens mål... 4 Status for målgrupper, der modtager offentlig forsørgelse... 5 Indsatsen... 8 Centrale elementer i

Læs mere

Resultatrevision 2015

Resultatrevision 2015 Forfatter: [Navn] Resultatrevision 2015 Kommune Jobcenter Nordfyn Revideret den [Dato] Dokument nr. [xx] Sags nr. [xx] Indhold Indledning... 2 Ministerens mål... 3 Forsørgelsesgrupper... 4 Indsatsen...

Læs mere

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende Resultatrevision 2013 Indhold 1. Beskæftigelsesministerens mål... 3 1.1. Flere unge skal have en uddannelse... 3 1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4

Læs mere

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19.

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 19. maj 2010 Århus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume Resultatrevision 2009

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Område: Jobcenter Brøndby Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Albertslund, Fredericia, København, Odense, Svendborg, Aalborg, Århus Periode: 2013 indeholder: En resultatoversigt der

Læs mere

Resultatoversigten. 1. Indledning

Resultatoversigten. 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen Notat Resultatoversigten 1. Indledning Formålet med at introducere resultatoversigten er at skabe en kortfattet oversigt over de vigtigste målinger og indikatorer på beskæftigelsesområdet.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets NOTAT ØDC Økonomistyring 15-10- 1. bemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets - 20 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Arbejdsmarkedspolitisk handlingsplan Opfølgning - November

Arbejdsmarkedspolitisk handlingsplan Opfølgning - November Arbejdsmarkedspolitisk handlingsplan 2017 Opfølgning - November 1 Politik og handlingsplan Køge Kommunes arbejdsmarkedspolitiske handlingsplan udmønter kommunens fireårige arbejdsmarkedspolitik, som Køge

Læs mere

Status på reformer og indsats. Jobcenter Esbjerg

Status på reformer og indsats. Jobcenter Esbjerg Status på reformer og indsats. Jobcenter Esbjerg Borgere på offentlig forsørgelse 21% af borgerne i Esbjerg/Fanø er på offentlig forsørgelse. Det svarer til gennemsnittet i Syddanmark. Der har været et

Læs mere

OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN. Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune 2012

OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN. Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune 2012 OVERSIGT OVER BESKÆFTIGELSES- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIKKEN Oversigt over beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken i Skanderborg Kommune Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforholdene i Skanderborg Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst August 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft henholdsvis 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd 09-03-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Revideret marts 2016

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Revideret marts 2016 Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune Revideret marts 2016 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Marts 2018 Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette

Læs mere

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget 1.7 1.7.1 49. Beskrivelse af sindsatsen omfatter budgetområdet vedr. indkomstoverførsler som f.eks., arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge samt arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn juni 2017 Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat kan

Læs mere

På kanten af arbejdsmarkedet. - en analyse af de svageste grupper på arbejdsmarkedet

På kanten af arbejdsmarkedet. - en analyse af de svageste grupper på arbejdsmarkedet På kanten af arbejdsmarkedet - en analyse af de svageste grupper på arbejdsmarkedet Forord......................................................................... 4 Resumé..........................................................................6

Læs mere

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse.

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-6-14 Dato:30.3.2014 Orientering om Arbejdsmarkedsfastholdelse Udfordring Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg Februar 2019 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan

Læs mere

Jobcentre med samme rammevilkår:

Jobcentre med samme rammevilkår: Område: Faaborg-Midtfyn Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Assens, Billund, Brønderslev, Halsnæs, Jammerbugt, Kerteminde, Middelfart, Morsø, Nordfyns, Tønder, Vesthimmerland Periode:

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Job & Arbejdsmarked. Opfølgning på Beskæftigelsesplan Januar 2010

Job & Arbejdsmarked. Opfølgning på Beskæftigelsesplan Januar 2010 Job & Arbejdsmarked Opfølgning på Beskæftigelsesplan 29 Januar 21 Indsatsområder for den virksomhedsrettede indsats i 29 Flaskehalsindsats Forebyggelse af sygefravær Mål for den virksomhedsrettede indsats

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 24. maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Maj 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

Resultatrevision for Helsingør 2011

Resultatrevision for Helsingør 2011 Resultatrevision for Helsingør 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resultatoversigt... 4 Beskæftigelsesministerens mål...4 Arbejdskraftreserven...4 Permanente forsørgelsesordninger...5 Unge under

Læs mere

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg November 2018 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

AMK-Syd. Status på resultater og indsats RAR Fyn

AMK-Syd. Status på resultater og indsats RAR Fyn AMK-Syd Status på resultater og indsats RAR Fyn September 2018 Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1 Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn Bilag til pkt. 6.1 Juni 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2014

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2014 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2014 Indhold 0. Resumé (tillæg 1)... 2 1. Indledning... 3 2. Beskæftigelsesministerens indsatsområder og mål for 2014... 4 3. Beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Borgervendte indsatsområder:

Borgervendte indsatsområder: Borgervendte indsatsområder: Indsatsområde 2012-2015 Årsmål 2013 Hvorfor dette årsmål opfølgning Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde - alternativ formulering 1: Unge under 25 år skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Status på indsats RAR Sjælland

Status på indsats RAR Sjælland Status på indsats RAR Sjælland Marts 2018 Forord Dette notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk og jobindsats.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR-medlemmerne. Notatet kan med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Vestjylland

Status på reformer og indsats RAR Vestjylland Status på reformer og indsats Vestjylland Marts 2017 Forord Det regionale samarbejde er gørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat skal sammen

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Østjylland

Status på reformer og indsats RAR Østjylland Status på reformer og indsats RAR Østjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats Nordjylland Februar 2017 Forord Det regionale samarbejde er gørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat skal

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER THISTED. 1. kvartal 2009

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER THISTED. 1. kvartal 2009 OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER THISTED 1. kvartal 2009 Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLGRUPPER FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 3 Der er 10 ydelsesgrupper, der har relevans for jobcentrets beskæftigelsesindsats

Læs mere