Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen"

Transkript

1 STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 2 16 København K Tlf Beskæftigelsesministeriets sektoranalyse til Strukturkommissionen 1. april 23

2

3 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning Hovedtræk i udviklingen i beskæftigelsespolitikken fra 197 og frem til i dag Udviklingen af det tostrengede system Det parallelle system i dag med koordinationsudfordringer og samarbejdsområder Organisering og finansiering af de to systemer Parternes indflydelse Udviklingstendenser og fremtiden Samfundsøkonomiske rammevilkår og målsætninger Tendenser på arbejdsmarkedet og udfordringer for beskæftigelsesindsatsen Borgere og virksomheders krav til moderne offentlig service Organisation: Rammevilkår og udfordringer Præmisser for den fremtidige indsats Beskæftigelsesindsatsens målgrupper Målgrupper for beskæftigelsesindsatsen Målgrupper fordelt efter kommunestørrelser og rammevilkår Grupper med langvarig offentlig forsørgelse Karakteristika for personer i bruttogruppen Social- og marginalgruppen Socialgruppen fordelt efter kommunestørrelse og rammevilkår Langvarigt ledige i dagpengesystemet Tilgang og afgang til/fra marginal- og socialgruppen Personer med sociale og helbredsmæssige problemer ud over ledighed En helhedsorienteret indsats Myndighedsopgaver og driftsopgaver Beskæftigelsespolitikkens mål, målgrupper og organisering Opgaver i beskæftigelsesindsatsen Myndighedsopgaver og driftsopgaver Handlingskæden i de borgerrettede opgaver De enkelte virksomhedsrettede opgaver Øvrige opgaver Faglig bæredygtighed i beskæftigelsesindsatsen Bestemmelse af faglig bæredygtighed på beskæftigelsesområdet Faglig bæredygtighed i kommunerne aspekter af sammenhængen mellem faglig bæredygtighed og forvaltningsenhedernes størrelse Rammer for indsatsen Faglig og forvaltningsmæssig organisering Tilbud til virksomheder og borgere Kvaliteten af kommunernes sagsbehandling... 11

4 5.3 Faglig bæredygtighed i AF Effektivitet i beskæftigelsesindsatsen Den aktive beskæftigelsesindsats i kommunerne og AF Indsatsen for længerevarende modtagere af overførselsindkomster Indsats for at reducere den passive søgeperiode for kortvarigt ledige Indsatsen for indvandrere Kommunernes opfølgning på sygedagpengeområdet Effekter af AF's og kommunernes beskæftigelsesindsats Effekter af AF's virksomhedsrettede indsats Effekter af AF's og kommunernes aktiveringsindsats Beskæftigelsesindsatsens økonomiske effektivitet Hvilke redskaber virker bedst? Sammenhæng mellem udgifter til aktivering og effekter Produktivitet i kommunernes beskæftigelsesindsats Borgerkontakt, brugerinddragelse og frit valg Rettigheder & pligter Borgernes opfattelse af egen indflydelse på tilrettelæggelse af indsatsen Klageadgang Andre aktører Frit valg Udførelsen af driftsopgaver Udførelsen af driftsopgaver på aktiverings- og revalideringsområdet Samarbejde mellem kommuner om arbejdsmarkedsindsatsen Samarbejde mellem kommuner og AF Samarbejde mellem kommuner og amtskommuner om revalideringsindsatsen Samarbejde mellem kommuner, og a-kasser og AF i forbindelse med ledige sygedagpengemodtagere Styringsrelationen mellem stat, kommuner og AF i beskæftigelsesindsatsen Økonomiske rammebetingelser for kommunerne og AF Økonomisk styring af den kommunale beskæftigelsesindsats Den økonomiske styring af AF s indsats Sammenligning af de økonomiske incitamenter for kommunerne og AF Forskriftsstyring: love, bekendtgørelser, mv Anden styring Konsekvenser af ændringer i kommunestørrelse og forvaltningsniveauer Succeskriterier for en effektiv beskæftigelsespolitik Tre grundpræmisser for en fremtidig organisering Overvejelser om organisering af beskæftigelsesindsatsen

5 11. Organisering af beskæftigelsespolitikken i Holland og England Holland Introduktion til den offentlige arbejdsformidling i Holland Centre for Work Beskrivelse af UVW (Institut for arbejdsløshedforsikring) rolle Beskrivelse af kommunernes rolle Private aktører Den engelske arbejdsmarkedsindsats Det engelske arbejdsmarked Den engelske beskæftigelsespolitik Organisation før sommer Organisation efter sommer Andre udbydere Bilag Bilag 3.1. Opdeling af kommuner efter størrelse, urbaniseringsgrad og rammevilkår Bilag 5.1. Sagsbehandlingsforløbet i kommunerne Bilag 5.2. Understøtning af en faglig bæredygtig indsats i AF Bilag 6.1. Metoder til beregning af effekten af aktivering Bilag 11.1 Visitation ved hjælp af Chancemeter-systemet Bilag 11.2 Beskrivelse af Centres for Vocational Training (CV)

6

7 s. 1/231 Indledning og sammenfatning Sektoranalysen belyser opgavefordeling og indsats i det beskæftigelsespolitiske system. Formålet med den beskæftigelsespolitiske indsats er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked gennem en aktiv beskæftigelsesindsats rettet mod beskæftigede, arbejds- og uddannelsessøgende samt private og offentlige arbejdsgivere. De vigtigste hovedopgaver i beskæftigelsesindsatsen er at: Sikre gennemsigtighed på arbejdsmarkedet Beskæftigelsesindsatsen skal en effektiv infrastruktur, hvor udbuddet af arbejdskraft/kvalifikationer og ledige job synliggøres maksimalt, og hvor der stilles redskaber til rådighed for borgere, virksomheder og øvrige aktører, som kan øge effektiviteten og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Bidrage til forbedring af arbejdsmarkedets strukturer En fortsat gunstig udvikling på arbejdsmarkedet med lav ledighed og afdæmpet lønudvikling kræver en vedvarende forbedring af arbejdsmarkedets strukturer. Væsentlige områder i beskæftigelsespolitikken er derfor flaskehalsbekæmpelse, effektiv jobformidling, målretning af aktiveringsindsatsen og opkvalificering af beskæftigede og ledige. Bistå ledige i at komme i beskæftigelse Det er en central opgave at bistå ledige til hurtigt og effektivt at komme i beskæftigelse, samt støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få eller fastholde arbejde. Beskæftigelsesindsatsen skal øge arbejdsmarkedsintegrationen, forebygge langtidsledighed og sikre udbredelsen af et mere rummeligt arbejdsmarked. Øge arbejdsmarkedstilknytningen for personer med problemer ud over ledighed En væsentlig del af indsatsen sigter på at øge arbejdsmarkedstilknytningen for personer, som har problemer ud over ledighed og som ikke er umiddelbart arbejdsmarkedsparate, og hvor det kortsigede mål med indsatsen ikke er et ordinært job. Den nuværende lave ledighed og behovet for et øget arbejdsudbud i de kommende år vil alt andet lige give mere gunstige muligheder for at få udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet, herunder på særlige vilkår. Den beskæftigelsespolitiske indsats udføres primært af kommunerne og AF. Udover AF og kommunerne har a-kasserne, amterne og andre aktører også en rolle i beskæftigelsesindsatsen. Kapitel 1 Beskæftigelsespolitikkens udvikling fra 197 til i dag I 197'erne drejede beskæftigelsespolitikken sig primært om at sikre forsørgelsen af de ledige. Op gennem 198'erne og især i 199'erne har udviklingen været præget af ønsket om en mere aktiv linie med fokus på ret- og pligt til at op- og omkvalificere sig. Siden 197 er der sket en øget parallelisering af AF og kommunernes beskæftigelsesindsats. Udviklingen har betydet, at opgaverne i de to systemer i dag på mange

8 s. 2/231 områder ligner hinanden. I begge systemer er der tale om en proces, hvor visitation, indsats og opfølgning kombineret med virksomhedskontakt skal sikre resultater for både den enkelte og samfundet. Der er endvidere en række identiske opgaver forbundet med styring og opfølgning på indsatsen i begge systemer. Udviklingen siden 197 har også betydet, at der er sammenfald i målgruppen på visse områder. I begge systemer findes personer med et stort arbejdspotentiale og personer, som har en længere vej for at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet. En del af den kommunale målgruppe omfatter desuden personer med svære sociale og/eller helbredsmæssige problemer, herunder personer med varigt nedsat arbejdsevne. Sammenfaldet af opgaver, og på visse områder målgrupper, betyder, at der er samarbejdsmuligheder, men også koordinationsudfordringer. I dag skifter mange ledige mellem de to systemer og flere aktiviteter i det ene system kræver handling fra det andet system, f.eks. i sygedagpengesager. De mange skift indebærer transaktionsomkostninger både for borgerne og for det offentlige system. Derudover kontakter både AF og kommunerne de samme virksomheder. Dette understreger nødvendigheden af koordination og samarbejde. De to systemer adskiller sig især ved styring af indsatsen og ved finansieringen. AF er statsligt styret, og bevillingerne til både administration og aktivering sker ensartet i hele landet. Kommunerne afholder selv de administrative udgifter til beskæftigelsesindsatsen, der fastsættes som led i de kommunale budgetforhandlinger, og den enkelte kommune kan, inden for lovgivningens rammer, selv prioritere beskæftigelsesindsatsens omfang. Kapitel 2 Udfordringerne for beskæftigelsespolitikken Beskæftigelsespolitikkens succes er afgørende for det samfundsøkonomiske råderum i de kommende årtier, hvor der bliver færre i den erhvervsaktive alder og flere ældre. Regeringens målsætning for den samfundsøkonomiske udvikling fra 2 frem til 21 indeholder et mål om 85. flere i beskæftigelse. Denne målsætning er en stor udfordring, fordi Danmark hører til blandt de lande, der har den højeste erhvervsdeltagelse og ledigheden er på et historisk lavt niveau. Det betyder, at den ekstra arbejdskraft i de kommende år først og fremmest skal sikres ved at få flere personer i arbejde fra de befolkningsgrupper, som i dag modtager overførselsindkomster. I dag er knap 9. personer i den erhvervsaktive alder modtagere af overførelser i form af blandt andet dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering, førtidspension, overgangsydelse, efterløn og orlovsydelser. Heraf er godt 25. personer på førtidspension. En øget erhvervsdeltagelse stiller således krav om et mere rummeligt arbejdsmarked. De kommende års krav til stigning i beskæftigelsen forudsætter også forbedrede strukturer på arbejdsmarkedet. Der er behov for et bedre og hurtigere jobmatch, en styrket og mere målrettet op- og omkvalificering af den enkelte, ligesom jobparatheden og mobiliteten skal fremmes. Et centralt område er således afhjælpning og forebyggelse af flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet.

9 s. 3/231 Borgere og virksomheder vil have skræddersyede offentlige løsninger kendetegnet ved høj kvalitet og frit valg. Fremtidens beskæftigelsesindsats skal kunne leve op til en sådan individuel service, samtidig med, at der vil være et vedvarende krav om effektivisering. I den fremtidige organisering af beskæftigelseindsatsen er effektiviseringer nødvendige for at udnytte midlerne i indsatsen bedst muligt i forhold til de politiske prioriteringer. Hensynet til at sikre, at ressourcerne så vidt muligt anvendes på direkte borger- og virksomhedsrettede funktioner samt fremtidige rekruteringsproblemer som følge af små ungdomsårgange, stiller krav om en vedvarende effektivisering af den offentlige administration. Øget digitalisering vil her være et afgørende element. Samtidig med effektiviseringen skal den faglige bæredygtighed sikres. For at kunne imødegå ovenstående udviklingstendenser og udfordringer og levere effektive resultater er det afgørende, at det beskæftigelsespolitiske system er organiseret hensigtsmæssigt med følgende elementer som centrale omdrejningspunkter: en helhedsorienteret indsats med fokus på den enkeltes ressourcer og arbejdskraftpotentiale bedre effekter af indsatsen - mere fokus på effekter og resultater en mere effektiv indsats - specialisering og placering af opgaver hos dem, der løser dem bedst En helhedsorienteret indsats med fokus på ressourcer og arbejdskraftspotentiale Det er afgørende, at der fremover sættes fokus på at udnytte den enkeltes ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet, uanset den enkeltes ydelses- eller forsikringsstatus. For at øge det effektive arbejdsudbud og få flere i arbejde er det helt afgørende, at der fremover anvendes en helhedsorienteret tilgang over for alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen. I dag afhænger indsatsen i betydeligt omfang af, hvilken ydelse den enkelte modtager eller om den ledige er forsikret eller ikke-forsikret. I fremtiden skal indsatsen styres af, hvilke behov for hjælp den enkelte har i forhold til at genfinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Mulighederne for indsats og tilbud i beskæftigelsesindsatsen er således i dag afhængig af om den enkelte borger modtager sygedagpenge, starthjælp, introduktionsydelse, kontanthjælp eller dagpenge m.v. En mere effektiv beskæftigelsespolitik kræver, at man tilrettelægger indsatsen på tværs af alle disse ydelsesopdelinger og f.eks. identificerer personer, der ad egen vej hurtigt finder beskæftigelse, personer, hvor der kræves en mere intensiv opfølgning, personer der har mere betydelige problemer udover ledighed. Det er således nødvendigt at tilrettelægge indsatsen på tværs af ydelses- og forsikringsgrupper og identificere fælles barrierer i forhold til arbejdsmarkedet, hvis man effektivt vil øge arbejdsmarkedstilknytningen og få flere i arbejde. Visionen om en enstrenget beskæftigelsesindsats udgør et vigtigt fundament herfor.

10 s. 4/231 Bedre effekter af indsatsen - mere fokus på effekter og resultater Effekterne af beskæftigelsesindsatsen har væsentlig betydning for den enkelte, virksomhederne og for samfundet. For den enkelte er det en kvalitet i sig selv at kunne udnytte sine evner og yde en indsats på en arbejdsplads. Samtidig vil det reducere presset på de offentlige udgifter og øge arbejdsudbuddet, så der også i fremtiden kan opretholdes en god offentlig service, selvom der bliver flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder I dag kan der konstateres stor variation i indsats og effekter på tværs af landets kommuner, jf. kapitel 6. Det skal sikres, at den enkeltes muligheder for arbejdsmarkedstilknytning og udstødningsrisiko ikke er afhængig af bopælskommunen. Det er derfor helt afgørende, at der er et massivt fokus på resultater og effekter, og at resultaterne hele tiden sammenholdes på tværs af AF, kommuner, amter og forskellige andre aktører. Formålet med en øget fokusering på effekter og resultater er at sikre: at der skabes tilfredsstillende resultater i indsatsen i hele landet at borgere får samme muligheder for arbejdsmarkedstilknytning uanset bopæl gennemskuelighed for sagsbehandlere og beslutningstagere om indsatsens resultater En mere effektiv indsats - specialisering og placering af opgaver hos dem, der løser dem bedst Det danske arbejdsmarked er meget varieret med mange forskellige jobområder og mange faggrupper med forskellige kvalifikationer og uddannelsesniveauer. En individuel og fleksibel indsats for alle ledige kræver derfor en bred indsigt i de enkelte brancher og faggruppers særlige forhold. AF og kommunerne vil aldrig alene kunne sikre fuld indsigt i alle hjørner af arbejdsmarkedet. AF og den enkelte kommune har således ikke en tilstrækkelig andel af alle typer ledige job på arbejdsmarkedet til alene at kunne foretage en effektiv matchning af ledige og ubesatte stillinger på landsplan. Der er således en række andre væsentlige rekrutteringskanaler, som varetages af andre aktører end AF og kommuner, som fremover skal inddrages målrettet i beskæftigelsesindsatsen, jf. kapitel 5. Andre aktører med speciale i de rigtige tilbud til særlige målgrupper skal fremover i langt større omfang inddrages i beskæftigelsesindsatsen. Via markedsorientering og inddragelse af andre aktører er sigtet at tilbyde de ledige en individuel skræddersyet indsats, der fremmer den korteste vej til selvforsørgelse gennem ordinær uddannelse eller ordinært arbejde. Specialisering og en mere efficient udnyttelse af ressourcerne vil være nødvendigt, når der er tale om små grupper af ledige med særlige problemer i forhold til ar-

11 s. 5/231 bejdsmarkedet. Eksempelvis vil der være brug for et tværregionalt perspektiv i løsningen af de typer af flaskehalsproblemer, hvor arbejdsudbud og -efterspørgsel er meget skævt fordelt på tværs af landet. Der kan endvidere være brug for landsdækkende/tværregional specialisering i indsatsen for afgrænsede grupper med særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet (fx akademikere og visse grupper af indvandrere/flygtninge og handicappede m.v.). Kapitel 3 Målgruppen for beskæftigelsesindsatsen Målgruppen for den beskæftigelsespolitiske indsats omfatter alt fra personer der er umiddelbart arbejdsmarkedsparate, til personer med længere vej tilbage til job, personer på sygedagpenge, i revalidering og personer med nedsat arbejdsevne. Godt 1,3 mio. personer er hvert år i kortere eller længere tid i kontakt med dele af det beskæftigelsespolitiske system. Knap halvdelen af den samlede målgruppe vurderes umiddelbart arbejdsmarkedsparate. En stor andel af målgruppen for den kommunale beskæftigelsesindsats har sociale og/eller helbredsmæssige problemer ud over ledighed. For de langvarige modtagere af sygedagpenge eller kontanthjælp vil der ofte være tale om komplekse problemstillinger, som kræver en bred social og/eller behandlingsmæssig indsats. For nogle af disse vil vejen til arbejdsmarkedet være ganske lang og kræve en betydelig indsats fra alle parter. Tabel 1. Antal berørte og helårspersoner i de forskellige målgrupper, 21 Berørte Helårspersoner Arbejdsmarkedsparate - Forsikrede 578. (44 pct.) 168. (4 pct.) - Ikke-forsikrede 79. (6 pct.) 32. (8 pct.) Kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed 126. (9 pct.) 95. (23 pct.) Sygedagpenge 451. (34 pct.) 69. (16 pct.) Revalidering 71. (5 pct.) 36. (9 pct,) Personer med nedsat arbejdsevne - Fleksjob 13. (1 pct.) 13. (3 pct.) - Skånejob (1 pct.) - Ledighedsydelse Alle (1 pct.) 42.5 (1 pct.) Kilde: Danmarks Statistik og udtræk fra DREAM Knap 1/3 af den samlede målgruppe er bosat i de 6 største kommuner, mens de 192 mindste kommuner har godt ¼ af målgruppen. Særligt i de store kommuner og i storbyerne er en relativt stor del af kommunens målgruppe kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed.

12 s. 6/231 Der er ca. 16. langvarige overførselsmodtagere (personer i marginal- og socialgruppen), som har modtaget overførelser i mindst 8 pct. af tiden, set over de sidste 3 år. Omkring ¾ af de langvarige overførselsmodtagere er i det kommunale system og ¼ i AF-systemet. Særligt i de store kommuner og i storbyerne fylder socialgruppen meget i forhold den samlede målgruppe. I dagpengesystemet er der også en større gruppe af personer, som har været på overførselsindkomst i længere tid. Der er en betydelig udskiftning i både marginal- og socialgruppen og en relativ stor andel af afgangen sker til beskæftigelse. Ganske mange af de personer, som gennem længere perioder har modtaget overførsler vender tilbage i job. Det betyder, at ingen - heller ikke personer der gennem længere perioder har modtaget overførsler - må opgives i beskæftigelsesindsatsen. Samtidig viser resultaterne, at der er et stort potentiale i en indsats, der dels formindsker tilgangen til marginal- og socialgruppen, og dels fokuserer på at bringe personer, der allerede befinder sig i marginal- og socialgruppen tilbage i job. Kapitel 4 Myndighedsopgaver og driftsopgaver Opgaverne inden for det beskæftigelsespolitiske område kan inddeles i myndigheds- og driftsopgaver. Der er eksempelvis tale om myndighedsudøvelse, når der fastsættes pligter over for den enkelte borger, hvis tilsidesættelse kan medføre sanktioner, eller når der tilkendes ydelser til borgerne. Myndighedsopgaver udføres af myndigheder med mindre andet er fastsat ved lov. F.eks. varetager a-kasserne i dag i vidt omfang myndighedsroller over for egne medlemmer, blandt andet ved pålæggelse af sanktioner over for medlemmer, der afslår formidlet arbejde. De opgaver, der ikke involverer myndighedsudøvelse kan betegnes som driftsopgaver. Driftsopgaver kan principielt løses af såvel offentlige som private aktører. En væsentlig del af opgaverne på beskæftigelsesområdet kan karakteriseres som driftsopgaver. En stor del af disse opgaver løses i dag af AF og kommunerne. Med "Flere i arbejde" er der lagt op til, at andre aktører i langt højere grad skal varetage opgaver i hele beskæftigelsesindsatsen. Det vil dog stadig være AF og kommuner, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, og der sker ikke overdragelse af myndighedsudøvelse til andre aktører. Kapitel 5 Faglig bæredygtighed Faglig bæredygtighed er afgørende for effekterne af den beskæftigelsespolitiske indsats. Faglig bæredygtighed i beskæftigelsesindsatsen kan defineres som levering af relevante og borgernære tilbud med gode effekter, høj kvalitet i indsatsen og en smidig og effektiv sagsbehandling. Beskæftigelsesindsatsen kræver betydelig faglig kompetence, både med hensyn til de borger- og virksomhedsrettede opgaver samt de opgaver, som knytter sig til tilrettelæggelse, prioritering, styring og opfølgning af indsatsen. Medarbejderne i kommunerne og AF skal kunne identificere den enkeltes ressourcer og ønsker, inddrage metoder og værktøjer til denne identifikation, inddrage bru-

13 s. 7/231 gere, afgive relevante målrettede, individuelt tilpassede tilbud, kende til arbejdsmarkedssituationen, håndhæve ret- og pligt, kende regelværket, samarbejde med andre aktører på markedet, have udgiftsbevidsthed m.v. De høje faglige krav til den faglige kompetence betyder, at specialisering er en fordel, samtidig med at helhedsorienteringen i indsatsen fastholdes. Faglig bæredygtighed og effektivitet i beskæftigelsesindsatsen er også betinget af, at indsatsen prioriteres og tilrettelægges ud fra dokumenteret viden om arbejdsmarkedssituationen, målgruppeprofiler, tilbudsformer og resultater/effekter af den hidtidige indsats m.v. Der er således både i AF/Arbejdsmarkedsstyrelsen og i kommunerne en række opgaver knyttet til planlægning, styring og opfølgning af indsatsen, som er helt afgørende for, at frontpersonalet kan skabe gode resultater i samspillet med borgere og virksomheder. En faglig bæredygtig og effektiv beskæftigelsesindsats kræver: på én gang lokal forankrethed og indsigt i det større regionale arbejdsmarked. indgående og operationaliserbart kendskab til den regionale arbejdsmarkedssituation (sikrer tilbudsvifte, formidlingsaktivitet, flaskehalsindsats, omskoling og kvalificering mv.). tæt kontakt til lokale virksomheder for at sikre jobåbninger, herunder til de svagere grupper (rummeligt arbejdsmarked). Det er vanskeligt direkte at måle betydningen af de beskæftigelsespolitiske enheders størrelse for systemets faglige bæredygtighed i forhold til at sikre en effektiv beskæftigelsespolitisk indsats. Sammenholdes en række aspekter af faglig bæredygtighed med kommunernes størrelse synes der at være tendens til, at større kommuner har lettere end mindre kommuner ved at opbygge og vedligeholde en faglig bæredygtighed i den beskæftigelsespolitiske indsats. Der er dog ikke tale om noget entydigt billede, og på nogle områder har de mindre kommuner fordele i forhold til sikring af faglig bæredygtighed.

14 s. 8/231 Tabel 2. Aspekter af faglige bæredygtighed og kommunestørrelsens tendentielle betydning for den faglige bæredygtighed i indsatsen Aspekter af faglig bæredygtighed Kommunestørrelsens relative betydning Rammer for indsatsen/sagsbehandlingen Mulighederne for at fremskaffe målrettede individuelle tilbud Nærhed og kendskab til lokale virksomheder Faglig forvaltningsmæssig organisering Smidige og enkle beslutningsstrukturer samt mulighed for samarbejde internt i organisationen Mulighederne for specialisering og bearbejdning af lovgivning, forskrifter mv. Mål og rammestyring af aktiveringsindsatsen Anvendelse af målgrupper i aktiveringsindsatsen Målsætninger og kvalitetsstandarder på sygedagpengeområdet Tilbud til virksomheder og borgere Service til private virksomheder Ansættelser på særlige vilkår i private virksomheder Mulighed for at blive formidlet til ordinært job af kommunen Kvalitet af kommunernes sagsbehandling Omgørelsesprocent - andel sager der omgøres ift. det samlede antal sager Andel kommuner, der har fastsat afgørelsesfrister på revaliderings- og fleksjobområdet Driftssikkerhed i sagsbehandlingen Større kommuner har lettere ved at fremskaffe målrettede, individuelle tilbud og benytter en bredere tilbudsvifte i indsatsen Mindre kommuner har lettere ved at sikre nærhed til borgere og virksomheder samt lokal forankrethed i indsatsen Mindre kommuner har lettere ved at sikre en smidig og fleksibel beslutningsstruktur samt dialog mellem medarbejdere, ledelse og politikere om indsatsen Større kommuner har bedre muligheder for specialisering på sagsbehandler- og forvaltningsniveau Større kommuner har større behov for og anvender i hørjere grad mål- og rammestyring samt evalueringer af effekter af indsatsen Større kommuner har større behov for og anvender i højere grad opdeling af kontanthjælpsmodtagere i målgrupper for bedre at kunne målrette indsatsen Større kommuner har i lidt højere grad formuleret målsætninger og udarbejdet kvalitetstandarder på sygedagpengeområdet Større kommuner har prioriteret den lovbestemte virksomhedsservice overfor private virksomheder i forbindelse med det rummelige arbejdsmarked lidt højere Mindre kommuner har et relativt stort antal personer ansat på særlige vilkår, herunder fleksjob, i den private sektor Kommunal formidling til ordinære job er lidt mere udbredt i større kommuner Omgørelsesprocenten i ankesager på beskæftigelsesområdet er relativt mindre i større kommuner Større kommuner har i højere grad fastsat frister for, hvor lang tid der må gå inden der skal være truffet en afgørelse i sociale sager Større kommuner har i kraft af et større antal sager lettere ved at sikre en højere grad af driftssikkerhed og effektivitet

15 s. 9/231 AF's opgave er at medvirke til at sikre et velfungerende arbejdsmarked gennem en aktiv beskæftigelsesindsats, hvilket kræver en strukturel tilgang til den beskæftigelsespolitiske indsats, og at der generelt opereres i større arbejdskraftsoplande fremfor i afgrænsede lokalområder. For en række af de centrale opgaver i beskæftigelsesinddsatsen er store beskæftigelsespolitiske enheder en forudsætning for en hensigtsmæssig og faglig bæredygtig indsats. Det gælder arbejdsmarkedsovervågning og flaskehalsindsats, jobformidling og jobmatching mellem efterspørgsel og udbud af arbejdskraft, samt en bred, målrettet og individuelt tilpasset tilbudsvifte til ledige. Det vurderes, at AF-regionernes størrelse generelt set ikke er en barriere for faglig bæredygtighed. Der kan dog være behov for tværrergional specialisering på områder med mindre grupper af ledige med særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet. Der vil eksempelvis være brug for landsdækkende/tværregional specialisering i indsatsen, hvor der er et begrænset regionalt udbud (f.eks. sygeplejesker og folkeskolelærer), et begrænset fagligt udbud på regionalt plan (f.eks. akademikere) og for afgrænsede grupper med særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet (visse grupper af indvandrere/flygtninge, handicappede, seniorer m.v.). På en række områder vil en fagligt bæredygtig beskæftigelsesindsats således kræve et yderligere element af specialisering og inddragelse af andre aktører med speciale i de rigtige tilbud til særlige målgrupper. Kapitel 6 Effektivitet i beskæftigelsesindsatsen Effekterne af beskæftigelsesindsatsen har væsentlig betydning for den enkelte, virksomhederne og for samfundet. For den enkelte er det en kvalitet i sig selv at kunne udnytte sine evner og yde en indsats på en arbejdsplads. For virksomhederne er det vigtigt, at de kan få den arbejdskraft, der efterspørges. Samtidig vil det reducere presset på de offentlige udgifter og øge arbejdsudbuddet, så der også i fremtiden kan opretholdes en god offentlig service, selvom der bliver flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Stigende erhvervsdeltagelse og øget beskæftigelse bliver således en forudsætning for, at regeringens overordnede økonomiske målsætninger kan realiseres. Det er derfor afgørende, at der i beskæftigelsesindsatsen er en massiv fokus på indsatsens resultater og effekter på alle niveauer og alle de steder, hvor indsatsen gennemføres. På en række områder er der begrænset systematisk viden om beskæftigelsesindsatsens resultater og effekter. Der er særligt i den kommunale indsats behov for at sikre mere viden om indsatsens resultater og effekter for derved at kunne forbedre prioriteringen af indsatsen og den styringsmæssige fokusering på indsatsens resultater. I det følgende belyses omfanget af den aktive indsats, indsatsens effekter samt sammenhængen mellem indsats, effekter og udgifter i kommunerne og AF.

16 s. 1/231 Indsatsen for at øge arbejdsudbuddet På tværs af landets kommuner er der en stor variation i erhvervsfrekvensen, dvs. andelen af personer i den erhvervsaktive alder, som er i beskæftigelse eller står til rådighed for arbejdsmarkedet. I kommunen med den laveste erhvervsfrekvens, er ca. 65 procent af befolkningen i arbejdsstyrken, mens knap 9 procent er i arbejdsstyrken i kommunen med den højeste erhvervsfrekvens. Mulighederne for at øge arbejdsudbuddet varierer således fra kommune til kommune. Såfremt alle kommuner i 21 havde samme erhvervsfrekvens som landsgennemsnittet (77,8 pct.), ville det svare til, at arbejdsstyrken blev øget med ca. 5. personer. Variationen i erhvervsfrekvensen blandt landets kommuner afspejler forskelle i rammevilkår og vækstbetingelser. Men det afspejler også forskelle i den beskæftigelsesindsats, som gennemføres i de enkelte kommuner og i AF-regionerne. Erhvervsfrekvensen varierer således også blandt kommuner med omtrent samme beskæftigelsesmæssige rammevilkår, størrelse og urbaniseringsgrad. Både i AF og kommunerne er et betydeligt forbedringspotentiale i indsatsen for at øge arbejdsudbuddet. Potentialet synes dog særligt stor i kommunerne. Det skyldes primært, at de målgrupper, som har det største potentiale for øget erhvervsdeltagelse overvejende er omfattet af kommunernes indsats. Potentialet for øget arbejdsudbud findes blandt: personer med længerevarende ledighed/offentlig forsørgelse personer med kortvarig ledighed/offentlig forsørgelse flygtninge- og indvandrere sygedagpengemodtagere AF og kommunernes indsats over for personer med længerevarende ledighed/offentlig forsørgelse Selv om et stort antal personer har langvarigt modtaget offentlig forsørgelse, har der i de senere år været en betydelig udskiftning i gruppen af personer med langvarig ledighed/offentlig forsørgelse (over 8 pct. af tiden de seneste tre år) i både AF og kommunerne. Blandt personer med en langvarig offentlig forsørgelseshistorie bag sig, er der årligt ca. 2 pct., der kommer i beskæftigelse. Der er dog samtidig en stor tilgang til gruppen af personer med langvarig offentlig forsørgelse, herunder især til gruppen af langvarige overførselsmodtagere i det kommunale system. Analyserne viser imidlertid, at en væsentlig andel af de langvarigt offentligt forsørgede ikke har været aktiveret inden for det seneste år. Godt 4 procent af de 11. langvarigt offentlig forsørgede personer i det kommunale system i 21 havde således ikke modtaget et aktiverings- eller (for-) revalideringstilbud inden for det seneste år. Samtidigt varierede indsatsen betydeligt fra kommune til kommune (fra 1-6 pct. i nabokommuner inden for de enkelte amter), jf. figur 1. Tilsvarende havde ca. 3 procent af de 57. langvarigt ledige dagpengemodtagere i 21 ikke modtaget et aktiveringstilbud inden for det seneste år. Variationen ef-

17 s. 11/231 ter bopælskommune er imidlertid mindre i AF end i den kommunale indsats, jf. figur Langvarigt off. forsørgede i kommuner Andel ikke-aktiveret efter bopælskommune 2. Langvarigt off. forsørgede i AF. Andel ikkeaktiveret efter bopælskommune Procent 1 Procent 1 Procent 1 Procent KbhFrbRos Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl KbhFrbRosVstStm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl Samlet set er der således et betydeligt potentiale for at øge den aktive beskæftigelsesindsats med henblik på at bringe flere længerevarende offentligt forsørgede i arbejde. Den uensartede indsats betyder, at den enkeltes muligheder for arbejdsmarkedstilknytning og udstødningsrisiko til en vis grad afhænger af bopæl. Variationen betyder, at sandsynligheden for at få et aktiveringstilbud, der kan forbedre den enkeltes arbejdsmarkedstilknytning, til en vis grad afhænger af, hvilken kommune man bor i. AF og kommunernes indsats for at reducere søgeperioden efter job for kortvarigt ledige Idet mange personer berøres af kortere ledighed, er der et væsentligt potentiale for at øge den samlede erhvervsdeltagelse, såfremt kortidsledigheden kan reduceres. En styrket og hyppig kontakt med den enkelte ledige, øget fokus på jobsøgning og jobformidling kan medvirke hertil. Gennemsnitligt gik der i 2 ca. 18 uger før nye kontanthjælpsmodtagere igen var selvforsørgende eller havde påbegyndt et aktiveringstilbud. Nye dagpengemodtagerne havde en gennemsnitlig søgeperiode på godt 14 uger. 3. Kommuner med højest/lavest søgeperiode for nye kontanthjælpsmodtagere 2 Uger Landet De højeste 25 pct. kommuner De laveste 25 pct. kommuner >1. HS-reg Bykom Landkom Uger Nye kontanthjælpsmodtagere 2. Varighed af søgeperiode efter bopælskom. Uger Kbh Frb Ros Vst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl Rkb Årh Vib Njl Uger

18 s. 12/231 Kontanthjælpsmodtagernes passive søgeperiode varierer mere kommunerne imellem, end søgeperioden for dagpengemodtagere bosat i de tilsvarende kommuner. De 25 procent kommuner med den korteste søgeperiode har gennemsnitligt en søgeperiode på ca. 12 uger, mens de 25 procent kommuner med den længste søgeperiode har en passiv søgeperiode, der er dobbelt så lang. jf. figur 3. Hverken kommunestørrelse eller rammevilkår for den enkelte kommune synes at være afgørende for, hvor længe nye kontanthjælpsmodtagere er ledige, før de finder job eller får et aktiveringstilbud. Samlet set tyder variationen kommunerne imellem på, at der er et potentiale for at øge det effektive arbejdsudbud blandt gruppen af nye kontanthjælpsmodtagere med kortvarig offentlig forsørgelse, jf. figur 4. AF og kommunernes indsats over for indvandrere Indvandreres erhvervsdeltagelse er markant mindre end den øvrige befolkning. Den lave arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere betyder, at der i denne befolkningsgruppe er et stort potentiale for en fremtidig stigning i arbejdsstyrken. Såfremt indvandrere havde samme erhvervsfrekvens som den øvrige del af befolkningen ville arbejdsstyrken kunne øges med 6. personer. En afgørende forudsætning for en øget erhvervsdeltagelse er, at der i AF og i kommunerne gøres en aktiv indsats i forhold til denne gruppe. Imidlertid havde ca. 44 procent af de 47. indvandrere der i 21 modtog kontanthjælp været på offentlig forsørgelse i mindst ét år uden at have været i arbejde eller i aktivering. Tilsvarende havde 17 pct. af de godt 33. indvandrere, der i 21 modtog dagpenge været uafbrudt på offentlig forsørgelse i mindst ét år uden at være i arbejde eller i aktivering. Andelen af indvandrere, som ikke har modtaget aktiveringstilbud eller fået arbejde inden for ét år er således væsentlig mindre i AF end i kommunerne, jf. figur 5 og 6. En forskel der skal vurderes på baggrund af, at der er stor forskel på gruppen af indvandrere i de to systemer herunder med hensyn til arbejdsmarkedserfaring, danskkundskaber mv. 5. Kontanthjælpsmodt. (indvandrere). Andel passiv ét år i træk. Bopælskommune 6. Dagpengemodtagere (indvandrere). Andel passiv ét år i træk. Bopælskommune Procent 1 Procent 1 Procent 1 Procent KbhFrbRosVstStm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl KbhFrbRosVst Stm Bh Fyn Sjy Rib Vjl RkbÅrh Vib Njl

19 s. 13/231 Indsatsen over for indvandrere varierer imidlertid betydeligt mellem kommunerne. Andelen af indvandrere på kontanthjælp, som har gået passive i 1 år svinger således typisk fra ca. 1 til 7 procent i kommuner inden for de enkelte amter, jf. figur 5. Variationen kan ikke umiddelbart forklares med forskelle i målgruppens tyngde eller forskellige rammevilkår. Indsatsen afhænger således til en vis grad af, hvilken kommune man er bosat i. AF's indsats over for målgruppen er mere ensartet på tværs af landet, og der er mindre variation på tværs af kommuner inden for samme amt, jf. figur 5 og 6. Samlet set tyder den kommunale indsats over for indvandrere og variation heri på, at der i mange kommuner er et stort potentiale for at øge beskæftigelsesindsatsen over for indvandrere med henblik på at øge gruppens erhvervsdeltagelse. Kommunernes indsats på sygedagpengeområdet Et stigende antal mennesker oplever langtidssygdom, og dermed langvarigt fravær fra arbejdsmarkedet, hvilket giver en øget risiko for udstødning fra arbejdsmarkedet. Årligt afsluttes der godt 85. sygedagpengesager med en samlet varighed på mellem 8-52 uger og ca. 17. sager med en varighed på mere end et år. Undersøgelser viser, at en aktiv indsats for at nedbringe sygefraværet bidrager positivt til en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Erfaringer fra undersøgelser er således, at personer i et sygdomsforløb oftere og hurtigere bliver raske, hvis de arbejder eller bibeholder kontakten til deres arbejdsplads, end hvis de ikke gør. Endvidere viser undersøgelser, at en tidlig opfølgning har stor betydning for længden af det samlede sygedagpengeforløb. Risikoen for sygefravær på mere end 52 uger er således dobbelt så stor for sygemeldte, der får opfølgning senere end 8 uger efter sygemelding end for personer, der følges op på tidligt i sygdomsforløbet. Som en indikator for kommunernes indsats anvendes andelen af forholdsvis lange sygedagpengeforløb på mellem ½ og 1 års varighed af alle forløb med en varighed fra 8 uger til 1 år. Andelen af sygedagpengesager af mindst 8 ugers varighed, der først når at blive afsluttet efter et halvt til et helt år udgør på landsplan gennemsnitligt omkring 25 pct. af samtlige sager mellem 8-52 ugers varighed. Andelen af disse sager varierer fra ca. 2 til 3 pct. kommunerne imellem. Der er inden for alle størrelsesgrupperinger kommuner med lave andele af disse længerevarende sygedagpengeforløb og kommuner med høje andelen, jf. figur Højeste/laveste andel sygedagp.sager ml uger ift. alle sager ml uger. Procent 5 1 Landet >1. HS-reg Bykom Landkom Procent 5 25 pct. kommuner med flest tunge sager De 25 pct. kommuner med færrest sager Kommuner med størst/ mindst varighed af sygedagpengesager over 52 uger (21) Uger Landet De højeste 25 pct. kommuner De laveste 25 pct. kommuner >1. HS-reg Bykom Landkom 72 Uger

20 s. 14/231 En anden indikator for kommunernes indsats er den gennemsnitlige varighed af sygedagpengesager med over 1 års varighed. Den gennemsnitlige varighed af disse sager varierer fra ca. 6 til 11 uger mellem kommunerne med et landsgennemsnit på 88 uger. Inden for de forskellige størrelsessegmenter af kommuner, er der såvel kommuner med en relativ lav gennemsnitlig varighed som kommuner med en relativ høj varighed, jf. figur 8. Varigheden af langvarige sygedagpengesager synes således ikke at afhænge af kommunestørrelse og heller ikke af den enkelte kommunes rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen. Samlet indikerer variationen af de tungere sygedagpengesager blandt kommunerne, at der i mange kommuner kan være et potentiale for at øge indsatsen på sygedagpengeområdet. Effekterne af AF's virksomhedsrettede indsats AF's virksomhedskontakt er central i relation til at sikre, at ledig arbejdskraft kan henvises til virksomheder der ønsker dette, i forhold til at sikre job- og aktiveringspladser til ledige samt forebygge flaskehalsproblemer. Virksomhedskontakten er således afgørende for, at AF kan opnå effektive beskæftigelsespolitiske resultater på disse områder. AF henviser årligt omkring 1. ledige til jobsamtaler hos arbejdsgivere, der har anmodet AF om at få henvist arbejdskraft. I 21 blev ca. 62 procent job af over 5 dages varighed besat af ledige henvist af AF. Tilsvarende blev 86 procent af de korte jobordrer under 5 dage besat med ledige henvist af AF. Opgørelsen er en indikator på AF's effektivitet i relation til at kunne besætte ledige job. Blandt de job, som ikke besættes med AF's anviste arbejdskraft, vil der være tale om, at virksomheden har ansat en person (typisk allerede beskæftigede) via andre rekrutteringskanaler. Samtidig varierer resultaterne mellem AF-regionerne betydeligt, hvor regionen med den laveste formidlingseffekt besætter 4 procent af pladserne mod 95 procent i regionen med den højeste effekt. Variationen indikerer, at der i flere regioner er et forbedringspotentiale i forhold til at forbedre formidlingseffekten. Igennem AF's virksomhedsbesøg i 21 opnåede AF gennemsnitligt adgang til 2,3 job eller aktiveringspladser pr. besøgt virksomhed. Effekten af AF's virksomhedsbesøg har således stor betydning for AF's fremskaffelse af job og aktiveringspladser til ledige. Effekten af virksomhedsbesøgene varierer fra 1 job/aktiveringsplads pr. besøg til godt 4 pladser pr. besøg. Der er således i flere regioner et forbedringspotentiale med hensyn til at øge afkastet af virksomhedsbesøg. AF's indgåelse af individuelle handlingsplaner og voksenlærlingeindsats kan medvirke til at øge udbuddet af arbejdskraft på områder med regional mangel på arbejdskraft, dvs. på flaskehalsområderne. I 21 angav 3 procent af de ledige på landsplan - forud for indgåelsen af den individuelle handlingsplan - at de ønskede beskæftigelse inden for flaskehalsområder. Ved indgåelsen af de individuelle handlingsplaner var der 9 pct. point, der skiftede beskæftigelsesmål, således at der samlet var godt 12 procent af de ledige, som søgte job eller påbegyndte aktivering/uddannelse inden for flaskehalsområder.

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarkedsservice

Fremtidens arbejdsmarkedsservice Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fremtidens arbejdsmarkedsservice Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32 D 2300 København S Tlf.: 35 24 60 00 December

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Beskæftigelsesplan light 2007 for Jobcenter Syddjurs

Beskæftigelsesplan light 2007 for Jobcenter Syddjurs Beskæftigelsesplan light 2007 for Jobcenter Syddjurs De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, jf. 23 i lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Udarbejdet i april 2013 af Jobcenter Hedensted Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Tlf. 79 75 54 00 www.hedensted.dk/jobcenter Resultatrevision 2012 1 Indhold

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Resultatrevision 2009 jobcenter Odder

Resultatrevision 2009 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2009 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Beskæftigelsesplan. for. Jobcenter Faaborg-Midtfyn

Beskæftigelsesplan. for. Jobcenter Faaborg-Midtfyn Beskæftigelsesplan for Jobcenter Version 31. januar 2007 s. 1/16 1 INDLEDNING...3 2 BESKÆFTIGELSESMINISTERENS MÅL OG RAMMER...4 3 JOBCENTER FAABORG-MIDTFYNS MÅL I BESKÆ FTIGELSESINDSATSEN...5 3.1 STYRKET

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008 Maj 2008 Jobindsats.dk en verden af nye muligheder En verden af nye muligheder Nu er det snart et år siden, vi lancerede Jobindsats.dk. Et antal besøg på mellem 7.000 og 8.000 hver måned vidner om, at

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget kort fortalt!

Arbejdsmarkedsudvalget kort fortalt! Side 1 af 9 kort fortalt! s ansvarsområde omfatter drift af Jobcenter Svendborg samt overførselsindkomster på områderne Beskæftigelsesindsats, Sociale ydelser, Sygedagpenge og Forsikrede ledige. Kommunens

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk Resultatrevision 2012 Jobcenter Vallensbæk April 2013 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Jobcenter Vallensbæk 2012 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2012... 3 2. Scorecard -

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

Nye roller og bedre resultater i arbejdsmarkedspolitikken

Nye roller og bedre resultater i arbejdsmarkedspolitikken Nye roller og bedre resultater i arbejdsmarkedspolitikken 1. Indledning Arbejdsmarkedet har gennem 1990 erne været præget af konstant faldende ledighed og stigende beskæftigelse. En udvikling, der ikke

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE Side 1 1. INDLEDNING Denne Beskæftigelsesplan for Lejre Kommune

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning.. 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen.. 4 1.1 Mål 1 Flere unge skal have en uddannelse. 4 1.2 Mål 2 Bedre

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

Unge... 6. Ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 6. Langtidsledighed... 7. Virksomhedskontakt... 7. Flere unge skal have en uddannelse...

Unge... 6. Ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 6. Langtidsledighed... 7. Virksomhedskontakt... 7. Flere unge skal have en uddannelse... Beskæftigelsesplan 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Visioner for beskæftigelsesindsatsen... 4 Arbejdsmarkedet i Ikast-Brande Kommune... 5 Udfordringer... 6 Unge... 6 Ledige på kanten af arbejdsmarkedet...

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013 Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats August 2013 BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Formalia 2 Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen 3

Formalia 2 Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen 3 Indholdsfortegnelse Formalia 2 Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen 3 Stigende efterspørgsel på arbejdskraft og faldende ledighed 5 Mangel på kvalificeret arbejdskraft 6 Gruppen af

Læs mere

Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR

Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR 2013 Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR LBR udarbejder årligt en handleplan for, hvordan rådet vil understøtte den virksomhedsrettede indsats i kommunen og anvende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2008

Beskæftigelsesplan 2008 Beskæftigelsesplan 2008 Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens udmeldte indsatsområder og mål for beskæftigelsesindsatsen 1.1 Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft de har

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014 Aarhus Kommune Jobcenter Aarhus Værkmestergade 5 8000 Aarhus C Beskæftigelsesregion Midtjylland Søren Frichs vej 38K st. 8230 Åbyhøj Tlf.: 72 22 3700 E-mail: brmidt@ams.dk Att.: Christian Schacht-Magnussen

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Jobcenter Kerteminde. Beskæftigelsesplan 2012 for Jobcenter Kerteminde

Jobcenter Kerteminde. Beskæftigelsesplan 2012 for Jobcenter Kerteminde Jobcenter Kerteminde Beskæftigelsesplan 2012 for Jobcenter Kerteminde Endelig version 06.10.2011 Forord Beskæftigelsesplanen beskriver Jobcenter Kertemindes strategi og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indhold Beskæftigelsesplan... 3 1. Indledning... 3 2. Overordnede mål 2016... 3 2.1 Beskæftigelsesministerens mål for 2016... 3 2.2 Lokale mål... 6 3. Udfordringer og muligheder...

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision 2013 Indledning Formålet med resultatrevisionen er at vise, om jobcentret har gennemført den nødvendige indsats og opnået gode resultater. Resultatrevisionen skal indeholde opgørelser

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2009

Beskæftigelsesplan 2009 Beskæftigelsesplan 2009 Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens udmeldte indsatsområder og mål for beskæftigelsesindsatsen 1.1 Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft de har

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Beskæftigelsesplan. for. Jobcenter Hedensted

Beskæftigelsesplan. for. Jobcenter Hedensted Beskæftigelsesplan for Jobcenter s. 1/15 1. Indledning 2. Beskæftigelsesministerens indsatsområder og mål 3. Beskæftigelsespolitiske udfordringer 4. Den borgerrettede indsats 5. Den virksomhedsrettede

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2011

Beskæftigelsesplan 2011 Beskæftigelsesplan 2011 Udkast til Beskæftigelsesudvalget 1. juni 2010 FORORD... 1 1: MÅL FOR DEN BESKÆFTIGELSESPOLITISKE INDSATS 2011... 2 1.1. BESKÆFTIGELSESMINISTERENS MÅL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN...

Læs mere

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under

Læs mere

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning af analysens resultater...3 2. UDVIKLINGEN I FLEKSJOBORDNINGEN...12 2.1. Udviklingen i brugen af ordningen...12

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2015

BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 AABENRAA KOMMUNE Næsten hver fjerde borger i den arbejdsduelige alder i Aabenraa Kommune var på offentlig forsørgelse i 2013. Det vil Byrådet og LBR ændre. Beskæftigelsesplan 2015

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Politik for Beskæftigelsesindsatsen i Roskilde Kommune

Politik for Beskæftigelsesindsatsen i Roskilde Kommune Politik for Beskæftigelsesindsatsen i Roskilde Kommune 2016 2018 Indledning: Politik for Beskæftigelsesindsatsen i Roskilde Kommune 2016 2018 beskriver vision og målsætninger for den beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Aarhus Esbjerg København Odense Randers Ålborg. På vej mod fremtidens beskæftigelsessystem Udspil fra 6-byerne

Aarhus Esbjerg København Odense Randers Ålborg. På vej mod fremtidens beskæftigelsessystem Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers Ålborg På vej mod fremtidens beskæftigelsessystem Udspil fra 6-byerne På vej mod fremtidens beskæftigelsessystem Udspil fra 6-byerne Vækst og velfærd hviler på et

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2012

Beskæftigelsesplan 2012 Beskæftigelsesplan 2012 Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs 1.1 Begrænse antallet af ledige i arbejdskraftreserven 1.2

Læs mere

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen 1. Indledning og sammenfatning Reform af beskæftigelsesindsatsen Virksomhederne spiller en vigtig rolle Baggrund Regeringen har nedsat et ekspertudvalg med

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

Konsekvenser af refusionsomlægningen for kommunernes økonomi og beskæftigelsesindsats ØDF. Ulrik Petersen

Konsekvenser af refusionsomlægningen for kommunernes økonomi og beskæftigelsesindsats ØDF. Ulrik Petersen Konsekvenser af refusionsomlægningen for kommunernes økonomi og beskæftigelsesindsats ØDF 25. maj 2011 Ulrik Petersen KL Arbejdsmarked og Uddannelse 1 Arbejdmarkedspolitikken* skal bidrage til at arbejdsmarkedet

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

Beskæftigelsesplan Jobcenter Odder

Beskæftigelsesplan Jobcenter Odder Beskæftigelsesplan Jobcenter Odder 2008 1 Indholdsfortegnelse: 1. Ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen 2008 side 3 2. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer side 4 2.1. Udbuddet af

Læs mere