danmarks foreløbige nationale reformprogram

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "danmarks foreløbige nationale reformprogram"

Transkript

1 danmarks foreløbige nationale reformprogram RegeRingen november 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning: Den økonomiske ramme De økonomiske udsigter Mellemfristede strategier og målsætninger Makroøkonomiske ubalancer...9. De nationale mål i Europa-strategien Det nationale mål for beskæftigelse Det nationale mål for forskning og udvikling Det nationale mål for klima og energi....4 Det nationale mål for Uddannelse Det nationale mål for social inklusion Identificering af flaskehalse Demografiske udfordringer Væksten i arbejdsproduktiviteten er lav Konkurrence uddannelsesmæssige udfordringer Et samfund uafhængigt af fossile brændsler Højt privat gældsniveau i Danmark Deltagelse, kommunikation og identificering af good practice...45 Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram november 1 1

3 Indledning Indledning Givet behovet for at udvikle holdbare og vækstfremmende politikker og reformer i EU-landene og for at sikre koordination på EU-plan, skal medlemsstaterne inden det europæiske semester begynder i 11 påbegynde at identificere vigtige strukturelle reformer med stor makroøkonomisk effekt, der på én gang sikrer konsolidering af de offentlige finanser og understøtter højere vækst og beskæftigelse. Kommissionen har foreslået, at dette gøres ved at medlemslandene den 1. november 1 afleverer et foreløbigt Nationalt Reformprogram til Kommissionen. I forbindelse med denne overgang til det nye europæiske semester fremsendes hermed Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram. Nationalt har regeringen sat det mål, at Danmark i skal være blandt de 1 rigeste lande i verden målt ved BNP pr. indbygger, have et samlet arbejdsudbud blandt de 1 højeste i verden, være blandet de dygtigste i verden og være et grønt bæredygtigt samfund og blandt verdens tre mest energieffektive lande. Derudover skal den økonomiske politik være holdbar på længere sigt. Formålet med det foreløbige Nationale Reformprogram er at beskrive de tiltag, som Danmark allerede har taget og vil tage for at bidrage til opfyldelsen af Europa strategiens 5 overordnede mål samt at identificere flaskehalse for vækst med henblik på at skabe nye vækstmuligheder og en forbedret konkurrenceevne. Det skal påpeges, at de nationale målsætninger, der er indeholdt i reformprogrammet er foreløbige. De endelige danske målsætninger vil fremgå af det Nationale Reformprogram, der skal afleveres til Kommissionen i april 11. Dette foreløbige Nationale Reformprogram er baseret på den mellemfristede fremskrivning, som Konvergensprogrammet fra februar 1 er baseret på. Der fremlægges en ny plan til i foråret 11, som kan medføre at målene på centrale områder bliver revideret. Strukturen i det Nationale Reformprogram er bygget op om Kommissionens fremlagte struktur for det endelige Nationale Reformprogram, der skal afleveres i april. Kapitel 1 omhandler de overordnede rammer for dansk økonomi, herunder de økonomiske udsigter, mellemfristede økonomiske mål samt en identificering af makroøkonomiske ubalancer Kapitel fokuserer på de danske nationale målsætninger, der skal bidrage til opfyldelsen Europa strategien samt strategier hertil Kapitel 3 omhandler identificering af flaskehalse for vækst i Danmark Kapitel 4 beskriver inddragelsen af relevante ministerier og interesseorganisationer i forbindelse med europapolitiske spørgsmål af relevans for Europa-strategien, herunder inddragelse i udformningen af det Nationale Reformprogram. Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram november 1 1

4 Kapitel 1. Den økonomiske ramme 1. Den økonomiske ramme Der er igen fremgang i dansk økonomi efter et betydeligt fald i produktionen i forlængelse af finanskrisen. Fremgangen understøttes af markante penge- og finanspolitiske lempelser i 9 og 1, som også virker med tiltagende styrke ind i 11. Den lempelige finanspolitik har været med til at vende udviklingen, men har samtidig bidraget til svækkelsen af de offentlige finanser. Det centrale mellemfristede finanspolitiske mål er at sikre strukturel balance på de offentlige finanser i 15, jf. Danmarks Konvergensprogram 9. Hertil kommer at Danmark i juli 1 modtog en henstilling fra EU s Ministerråd (ECOFIN) om at forbedre den strukturelle offentlige saldo med 1½ pct. af BNP i perioden 11 til 13. Med aftalen om genopretning af dansk økonomi fra maj 1 styrkes den offentlige økonomi via initiativer for 4 mia. kr. frem mod 13 og med yderligere godt mia. kr. frem mod 15. Dermed indfris henstillingen fra EU, og samtidig tages et væsentligt skridt mod balance i 15. Konsolideringen sker ad tre veje: gennem lavere vækst i de offentlige udgifter end hidtil planlagt, højere indtægter og en reform af dagpengesystemet, der samtidig øger beskæftigelsen og vækstpotentialet frem mod 15. Reformen af dagpengesystemet ligger i forlængelse af tidligere års reformer, herunder bl.a. Velfærdsaftalen fra 6, Jobplanen fra 8 og skattereformen fra 9, og samlet er det vurderingen at genopretningsaftalen kan styrke arbejdsudbuddet med godt 1. personer. 1.1 De økonomiske udsigter Dansk økonomi er igen i vækst. Det store fald i produktion og efterspørgsel, der fulgte i kølvandet på finanskrisen, er vendt til pæn fremgang siden sommeren 9. Beskæftigelsesudviklingen i første halvår 1 peger på, at arbejdsmarkedet er stabiliseret, og stigningen i bruttoledigheden har været mere afdæmpet end ventet. Der er fortsat usikkerhed om væksten de næste år blandt andet som følge af den internationale statsgældskrise, men væksten understøttes blandt andet af lave renter og begyndende fremgang på boligmarkedet, ret høj realindkomstfremgang og at den internationale økonomi er inde i et moderat opsving. I den seneste konjunkturvurdering fra august 1 ventes det, at produktionen vil stige med 1,4 pct. i 1 og 1,7 pct. i 11, jf. figur 1.1a. De seneste oplysninger peger dog på noget større vækst i år 1. Fremgangen har især været drevet af det kraftige fald i renterne siden efteråret 8 og usædvanligt lempelig finanspolitik. De offentlige investeringer er planlagt til at stige med godt 4 pct. i alt i 9 og 1, og det offentlige forbrug er steget mere end planlagt, hvilket kan forklare en væsentlig del af væksten i år, jf. figur 1.1b og Økonomisk Redegørelse, august 1. Samtidig understøttes det private forbrug af skattenedsættelser fra årets start og frigivelsen af SPopsparingen i andet halvår 9. Til næste år ventes væksten at blive mere selvbæ- 1 Efter udarbejdelsen af konjunkturvurderingen i august er der offentliggjort nationalregnskabstal for. kvartal 1, som viser væsentligt større fremgang i BNP i. kvartal end forudsat i augustvurderingen. Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram november 1

5 Kapitel 1. Den økonomiske ramme rende med fortsat fremgang i privatforbruget og stigende eksport, mens den offentlige efterspørgsel bidrager negativt til BNP-væksten. Figur 1.1a Figur 1.1b Real BNP-vækst i Danmark og EU15 Efterspørgselssammensætningen skifter fra offentlig til privat fra 9 til Danmark EU enheder Offentlig efterspørgsel Eksport Indenlandsk privat efterspørgsel Anm: I figur 1.1b indgår skøn for efterspørgslen fra Økonomisk Redegørelse, august 1. Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger. -enheder Beskæftigelsen er faldet markant med ca. 16. personer (5½ pct.) siden toppen i 4. kvartal 8. Faldet i beskæftigelsen er sket i den private sektor, hvor tabet har været på ca. 18. personer. Samlet er beskæftigelsesniveauet således fortsat lidt større end i 5, der betragtes som et forholdsvist normalt konjunkturår. Det skal ses i lyset af, at den strukturelle beskæftigelse skønsmæssigt er steget med omkring 9. personer siden 5 blandt andet som følge af større erhvervsaktiv befolkning, og at den strukturelle ledighed er reduceret, jf. figur 1.a Figur 1.a Figur 1.b Ledighed og strukturel ledighed, af arbejdsstyrken Strukturel ledighed af arbejdsstyrken Faktisk ledighed Kilde: Danmarks Statistik, ADAM, Eurostat og egne beregninger. Langtidsledigheden i EU-landene, 1. kvartal 1 af arbejdsstyrken EU-gennemsnit af arbejdsstyrken NLD AUT DK CYP SWE LUX FIN UK RUM SVN CZE POL MAL DEU FRA BEL ITA BUL GRC HUN PRT IRE LIT ESP EST LAT SVK Selv om langtidsledigheden er steget i et højt tempo som følge af nedgangen i konjunkturerne, så er niveauet fortsat forholdsvis lavt i historisk og international sammenligning, jf. figur 1.b. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med at langtidsledigheden var ekstraordinært lav da krisen eskalerede, og de fleksible regler for afskedigelser og Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram november 1 3

6 Kapitel 1. Den økonomiske ramme ansættelser og den aktive arbejdsmarkedspolitik, der bidrager til høj jobomsætning, og til at ledige kan finde beskæftigelse. Krisen og den lempelige finanspolitik har svækket de offentlige finanser, og det offentlige underskud ventes at udgøre godt 4½ pct. af BNP i 1. Det strukturelle underskud forventes øget til 1¾ pct. af BNP i 1 som følge af lempelserne. I fravær af nye konsolideringstiltag ventes det strukturelle underskud at stige de næste årtier, jf. afsnit. Det er derfor nødvendigt at stramme finanspolitikken. Figur 1.3a Figur 1.3b Faktisk og strukturel saldo, 1-11 ØMU-gæld og nettogæld af BNP 6 af BNP 6 af BNP af BNP Offentlig bruttogæld Offentlig nettogæld DK15 DK15 Faktisk saldo Strukturel saldo Kilde: Danmarks Statistik, Mod nye Mål Danmark 15 og egne skøn. Forværringen af de offentlige finanser har medført, at Danmark er inde i Stabilitetsog Vækstpagtens procedure for uforholdsmæssigt store underskud og modtog i midten af juli en henstilling fra Rådet af EU s økonomi- og finansministre (ECO- FIN) om at styrke de offentlige finanser. Henstillingen indebærer, at den strukturelle offentlige saldo skal forbedres med i alt 1½ pct. af BNP i perioden 11 til 13 svarende til nye initiativer for i alt 4 mia. kr. Henstillingen til Danmark er mildere end for stort set alle andre EU-lande i proceduren. Det afspejler et bedre udgangspunkt for de offentlige finanser da krisen eskalerede end i andre lande, fordi der blev sparet op og afdraget på gælden under højkonjunkturen. Danmark påbegynder konsolideringen i 11 i overensstemmelse med EU's henstilling. Det skal ses i lyset af at rentefaldet siden 8 og den lempelige finanspolitik i 9 og 1 fortsat giver pæne vækstbidrag også næste år, som mere end opvejer virkningerne af konsolideringen. Rettidig konsolidering vil desuden styrke troværdigheden om den økonomiske politik. Det er afgørende i en tid, hvor mange landes statsgældsproblemer har medført uro og usikkerhed på de finansielle markeder. Danmarks fastkurspolitik stiller endvidere særlige krav til ansvarlighed i finanspolitikken. I fravær af konsolidering øges risikoen for at Danmark som i efteråret 8 igen kan blive udsat for pres på kronen. 4 Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram november 1

7 Kapitel 1. Den økonomiske ramme Konsolidering af de offentlige finanser vil desuden reducere rentebetalingerne på den offentlige gæld. Det skaber grundlag for lidt større finanspolitiske handlemuligheder end ellers senere i forløbet. Med genopretningsaftalen fra maj 1 er der truffet konkrete beslutninger om konsolidering af den offentlige økonomi i årene 11 til 13, som indfrier EUhenstillingen. Genopretningsaftalen indebærer en forøgelse af beskatningen, mindre udgiftsvækst end planlagt hidtil og en forkortelse af dagpengeperioden, som øger arbejdsudbuddet på længere sigt, jf. afsnit 1.. Finanspolitikken i 11 indebærer samlet set, at ca. en tredjedel af de lempelser, som er gennemført i 9 og 1, trækkes tilbage igen. Finanspolitikken i årene 9-11 skønnes samlet set og med nogen usikkerhed at være ca. neutral for væksten i efterspørgslen i 11 (målt ved den flerårige finanseffekt), selv om den planlagte finanspolitik i 11 isoleret set har en negativ aktivitetsvirkning, som skønnes til ½ pct. af BNP. Det skal ses i lyset af, at lempelserne i 9 og især i 1 også har forsinkede positive virkninger på efterspørgslen i 11. Derudover skal finanspolitikken i 11 navnlig ses i sammenhæng med den meget lempelige pengepolitik og de lave lange renter i Danmark. 1. Mellemfristede strategier og målsætninger De centrale omdrejningspunkter for finanspolitikken i 15-planen er at sikre strukturel balance på de offentlige finanser i 15 og langsigtet finanspolitisk holdbarhed, jf. Danmark 15 Mod Nye Mål, august planen er senest blevet opdateret i Konvergensprogram 9, hvor de centrale finanspolitiske mål, som konsolideringsforløbet er bygget op om, er: Fastholdelse af den centrale målsætning i 15-planen om strukturel balance i 15 (Danmarks Medium Term Objective). Det indebærer at finanspolitikken opfylder kravet om holdbarhed. Efterlevelse af EU-henstillingen om en forbedring af den strukturelle offentlige saldo med i alt 1½ pct. af BNP i perioden 11 til 13. I Konvergensprogrammet er den konsolidering, som kræves for at efterleve EUhenstillingen opgjort til nye initiativer for 4 mia. kr. (før tilbageløb mv.) Det kræver yderligere tiltag for ca. 7 mia. kr. og samlet konsolidering for 31 mia. kr. at nå målet om strukturel balance i 15, jf. tabel 1.1. Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram november 1 5

8 Kapitel 1. Den økonomiske ramme Tabel 1.1 Konsolideringskrav for at sikre opfyldelse af centrale mål (Konvergensprogram 9) EU-henstilling Strukturel balance i 15 Konsolideringskrav 4 mia. kr. 31 mia. kr. Med genopretningsaftalen forbedres den strukturelle saldo samlet med 1½ pct. af BNP i perioden Aftalen forbedrer derudover finanserne med yderligere godt mia. kr. frem mod 15, navnlig som følge af beskæftigelsesvirkningerne af dagpengereformen. Dermed udestår initiativer for ca. 5 mia. kr. for at indfri målsætningen om strukturel balance på de offentlige finanser i 15. Figur 1.4a Figur 1.4b Faktisk saldo samt strukturel saldo med og Offentligt forbrug, realvækst 8-15 uden genopretning, 5-15 af BNP af BNP Faktisk saldo Strukturel saldo inkl. genopretningsaftale mv. Strukturel saldo uden tiltag ,5 3,,5, 1,5 1,,5, -,5 Genopretningsaftale KP9 3,5 3,,5, 1,5 1,,5, -, DK15 ØR august 1 Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, august 1 og Konvergensprogram 9. Af den samlede forbedring af de offentlige finanser i genopretningsaftalen kan ca. 1½ mia. kr. henføres til mindreudgifter til offentligt forbrug i forhold til den tidligere planlagte udgiftsvækst, jf. figur 1.4b. Aftalen indebærer, at det offentlige forbrug stiger med henholdsvis,6 og,3 pct. i 11 og 1 og falder lidt i 13. I 11 bidrager mindreudgifter til offentligt forbrug til en forbedring af de offentlige finanser på ca. ½ mia. kr. i forhold til den udgiftsvækst, der før finanskrisen var planlagt i Konvergensprogram 7 og 8, jf. tabel 1.. Det er en central udfordring at sikre at udgifterne følger det planlagte spor i 11-13, og det er et vigtigt element i genopretningsaftalen. Derfor er der truffet beslutning om skærpede styringsmekanismer for det offentlige forbrug, jf. boks 1.1. EU-henstillingen om at styrke den strukturelle saldo med 1½ pct. af BNP svarer til en forbedring på ca. 7 mia. kr. Omkring 5 mia. kr. af denne forbedring skønnes opnået i kraft af tidligere initiativer mv., herunder normalisering af offentlige investeringer og indfasningen af finansieringselementer i Forårspakke., som mere end opvejer nedadgående pres på finanserne fra demografi mv. Genopretningsaftalen styrker netop struktursaldoen med de resterende mia. kr. Genopretningsaftalen indeholder initiativer for i alt 4½ mia. kr., som efter tilbageløb mv., styrker den strukturelle saldo med mia. kr.. 6 Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram november 1

9 Kapitel 1. Den økonomiske ramme Boks 1.1 Nye styringsmekanismer for det offentlige forbrug i genopretningsaftalen Med henblik på at understøtte målsætningen om at holde det offentlige forbrug i ro i 11-13, efter at væksten gennem en årrække har været højere end planlagt, indgår der i genopretningsaftalen skærpede styringsmekanismer for det offentlige forbrug. Mekanismerne indebærer, at bloktilskuddet til kommuner kan skæres med op til 3 mia. kr. årligt, hvis de faktiske udgifter eller de budgetterede udgifter stiger mere end det, som er aftalt. Hertil kommer en væsentlig skærpelse af sanktionen overfor de kommuner, der sætter skatten op i en situation, hvor kommunerne under ét ikke lever op til aftalen om den kommunale beskatning. Med finansloven for 11 er der desuden truffet beslutning om at en eventuel modregning af budgetoverskridelser i kommunernes bloktilskud foretages 6 pct. individuelt og 4 pct. kollektivt. De foreløbige nationalregnskabstal for første halvår 1 viser en realvækst i det offentlige forbrug på ¾ pct. på årsbasis. Det er noget højere end den i Økonomisk Redegørelse, august 1 forudsatte nulvækst i det reale offentlige forbrug for 1. Det peger i retning af, at der må forventes en større vækst i det offentlige forbrug end lagt til grund i august. Væksten i det offentlige forbrug i 1 det vil sige året før den periode henstillingen vedrører har ikke direkte betydning for indfrielsen af henstillingens krav om en strukturel saldo forbedring på 1½ pct. af BNP i løbet af Et eventuelt skred i forbrugsudgifterne i 1 vil alt andet lige og givet de aftaler, der er indgået om budgetterne for 11 indebære en mindre forbrugsvækst i 11. Udover lavere vækst i det offentlige forbrug indebærer genopretningsaftalen, at den planlagte forhøjelse af topskattegrænsen i 11 udskydes, at der indføres loft over fradrag for fagforeningskontingent mv., samt at de automatiske reguleringer af beløbsgrænser i skattesystemet suspenderes i perioden Samlet set bidrager skatteelementerne i genopretningsaftalen til, at den offentlige saldo forbedres med 5 mia. kr. i 11 og godt 1 mia. kr. i 13 i forhold til forløbet i Konvergensprogram 9. Heraf er ca. mia. kr. udtryk for at en planlagt reduktion af beskatningen udskydes til 14 (før tilbageløb mv.). Endeligt indebærer genopretningsaftalen, at den maksimale dagpengeperiode halveres fra 4 til år, og reglerne for optjening og genoptjening af dagpengeretten harmoniseres, så der nu i alle tilfælde kræves 5 ugers fuldtidsbeskæftigelse indenfor de seneste 3 år (mod før 6 uger). Dermed forbedres strukturerne på arbejdsmarkedet permanent, og det anslås, at reformen sammen med de øvrige tiltag i genopretningsaftalen medfører en stigning i beskæftigelsen på lidt længere sigt svarende til omkring 1. personer. Reformen af dagpengesystemet ventes isoleret set at styrke den offentlige saldo med 1¾ mia. kr. i 13 ekskl. virkningerne på arbejdsudbuddet. Fra 15 og frem, hvor beskæftigelsesvirkningerne er indregnet, styrkes saldoen permanent med 4¼ mia. kr. som følge af reformen. Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram november 1 7

10 Kapitel 1. Den økonomiske ramme Tabel 1. Konsolidering af offentlige finanser i genopretningsaftalen (sammenlignet med KP9) Mia. kr Konvergensprogram 9 (beregningsteknisk) 5 15½ heraf: offentligt forbrug holdes i ro ½ 13½ - heraf: besparelser på øvrige udgifter 5½ Aftale om genopretning af dansk økonomi 8¼ 15¾ 4½ 6 - offentligt forbrug ½ 5¾ 1½ 1½ - skatter 5 7¾ 1¼ 8¼ - Suspension af -regulering 4¼ 6½ 6½ - Topskattegrænse, fradragsloft fagligt kontingent mv 3 3½ 3½ 1½ - andre udgifter og reformer 1) mv., netto ¾ ¼ 3¾ 7¼ Memoposter - bidrag fra dagpengereform - ¼ 1¾ 4¼ - offentligt forbrug i forhold til KP9 ½ 4¼ 3 3 Anm.: Mindreudgifterne til offentligt forbrug (13½ mia. kr. i KP9 og 1½ mia. kr. i genopretningsaftalen i 13) er opgjort i forhold til den tidligere planlagte udgiftsvækst på 13½ mia. kr. fra 1 til 13, jf. KP8. Budgetforbedringerne som følge af dagpengereformen (1¾ mia. kr. i 13 og 4¼ mia. kr. i 15) er inklusive afledte mindreudgifter til aktivering, der indgår i det offentlige forbrug, samt afledte virkninger af højere beskæftigelse ved fuld indfasning. 1) Inkl. virkning af dagpengereform bortset fra mindreudgifter til aktivering, der indgår i offentligt forbrug. Det fremgår af regeringens arbejdsprogram og af genopretningsaftalen, at regeringen vil tage de nødvendige initiativer for at øge det samlede arbejdsudbud frem mod. Bl.a. vil regeringen fremlægge forslag vedrørende førtidspension og hurtigere studiegennemførelse, som kan bidrage til at indfri de resterende 5 mia. kr. Den planlagte konsolidering og de yderligere forudsatte forbedringer for 5 mia. kr. frem mod 15 styrker ligeledes de offentlige finanser på lang sigt, jf. figur 1.a og 1.b. Fra 19 styrkes saldoen desuden af tilbagetrækningsreformerne, som blev vedtaget i forbindelse med Velfærdsaftalen fra 6, og som indebærer, at efterløns- og pensionsalderen forøges med år og derefter indekseres med udviklingen i levetiden. På trods af dette er der ved uændret finanspolitik udsigt til en markant forværring af den strukturelle saldo efter 15, og det strukturelle underskud kan i en periode blive større end 3 pct. af BNP. Finanserne forbedres i forløbet efter omkring 4, efterhånden som Velfærdsaftalen har fuld virkning på den mulige periode med efterløn og pension, og fordi det demografiske pres på finanserne aftager. Forløbet indebærer som nævnt, at gælden stabiliseres på langt sigt, og at finanspolitikken er holdbar. Det internationale økonomiske tilbageslag har i Danmark som i andre OECDlande medført en nedjustering af produktionspotentialet, jf. Økonomisk Redegørelse, august 9. Samlet er det lagt til grund at den potentielle vækst er ca. 1 pct. årligt i perioden Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram november 1

11 Kapitel 1. Den økonomiske ramme Figur 1.5a Figur 1.5b Faktisk og primær saldo med og uden konsolidering af BNP Saldo KP9 Saldo uden tiltag Primær saldo KP9 af BNP Primær saldo uden tiltag ØMU- og nettogæld med og uden konsolidering af BNP af BNP Nettogæld uden tiltag ØMUgæld uden tiltag Nettogæld KP9 ØMUgæld KP9 5 Væksten i produktionspotentialet for dansk økonomi er for perioden 1-15 anslået til ca. 1,4 pct. i gennemsnit pr. år med de forudsætninger om blandt andet produktivitetsvæksten, som indgår i Konvergensprogram 9. Skønnet afspejler blandt andet, at det underliggende fald i den strukturelle beskæftigelse i timer som følge af den demografiske udvikling delvist modsvares af gennemførte reformer. For perioden 15- forudsættes potentiel BNP tilsvarende at vokse med knap 1½ pct. årligt. Det er her antaget, at timeproduktiviteten underliggende vokser med 1½ pct. om året. Væksten i produktionspotentialet frem mod er lavere end i perioden Det afspejler navnlig, at faldet i den strukturelle ledighed på godt 5 pct.- enheder fra starten af 199 erne ikke kan gentages. Strukturledigheden er på et historisk lavt niveau og anslås at udgøre 3,7 pct. af arbejdsstyrken i 9. Yderligere vækst i produktionspotentialet udover 1½ pct. vil kræve reformer, som kan øge beskæftigelsen, og navnlig øget vækst i produktiviteten. Der er de seneste år gennemført betydelige reformer af skatte- og arbejdsmarkedspolitikken, og fremtidigt reformpotentiale skal ses i lyset heraf. Tabel 3.1 i afsnit 3.1. indeholder en samlet opgørelse over vækst i produktionspotentialet i forskellige perioder Makroøkonomiske ubalancer I internationale sammenligninger fremstår de underliggende strukturer og rammebetingelser i dansk økonomi grundlæggende gode. Ledigheden og langtidsledigheden er forholdsvis lav, beskæftigelsen er ret høj og rammebetingelserne for vækst anses normalt for at være gode, jf. OECD Economic Survey of Denmark 9. Danmark står ikke desto mindre overfor vigtige udfordringer i de kommende år. Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram november 1 9

12 Kapitel 1. Den økonomiske ramme Med henblik på at håndtere vækstudfordringen har regeringen nedsat et vækstforum, der skal rådgive regeringen og bidrage til at analysere og besvare udfordringerne for vækst, jf. boks 1.. Boks 1. Ti udfordringer for vækst i Danmark Danmark står i lighed med det meste af Europa over for alvorlige udfordringer, som er blevet skærpet af den internationale krise. Regeringens vækstforum har identificeret ti udfordringer for vækst: Produktiviteten står i stampe. Den værdi, en dansker skaber på en arbejdstime (produktiviteten), er ikke vokset så hurtigt som i andre rige lande. Konkurrenceevnen er under pres. Lønomkostningerne i Danmark er ikke desto mindre steget mere end i udlandet gennem en årrække. Det er en udfordring i det omfang produktivitetsudviklingen ikke følger med. Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande. Det uddannelsesforspring, som Danmark tidligere har haft, er ved at blive indsnævret. Demografisk modvind. Den demografiske udvikling vil fra 1 til reducere arbejdsstyrken (strukturelt) med ca. 5. personer. Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD. Lav arbejdstiden sammenlignet med andre betyder, at arbejdsudbuddet i Danmark arbejdsudbuddet per indbygger ligger lige under gennemsnittet for OECD-landene. Fornyelse og innovation ikke i top. Dansk erhvervsliv ligger i det internationale midterfelt, når det handler om innovation og om at omsætte forskning til konkrete ideer. For få nye vækstvirksomheder. Danmark indtager en midterplacering blandt OECDlandene, når det drejer sig om at skabe nye vækstvirksomheder. Behov for en mere effektiv offentlig sektor. Fortsat høj vækst i de offentlige udgifter vil begrænse væksten i resten af økonomien. For lidt konkurrence. Konkurrencen i Danmark er ikke så skarp som i andre vestlige lande og Danmark har de højeste forbrugerpriser blandt OECD-landene. Et samfund uafhængigt af fossile brændsler. Omstillingen af den danske økonomi mod et samfund uafhængigt af fossile brændsler indebærer betydelige omkostninger. Produktivitetsvæksten i Danmark har i årene været blandt de laveste i OECD, jf. figur 1.6a 3. Den svagere produktivitetsudvikling vedrører særligt serviceerhvervene og bygge- og anlægsvirksomhed, mens produktivitetsudviklingen i industrien har holdt momentum. Den lave produktivitetsvækst i årene op til den økonomiske krise skal imidlertid også ses i lyset af en kraftig fremgang i beskæftigelsen, hvilket kan have givet grupper med lavere produktivitet fodfæste på arbejdsmarkedet, medført omkostninger til oplæring og dæmpet væksten i mængden af kapitaludstyr pr. medarbejder i forhold til tidligere perioder. I forbindelse med den kraftige internationale økonomiske krise har der i de seneste år været betydelige udsving i produktiviteten. Tilpasningen af medarbejderstaben i virksomhederne efter det kraftige tilbageslag er sket med en vis forsinkelse, hvilket medførte et markant fald i produktiviteten. Efterfølgende er der sket en genopretning, idet virksomhederne først typisk begynder at øge beskæftigelsen igen et stykke 3 Foretages sammenligningen over andre perioder fås et lidt andet resultat, men det ændrer ikke ved, at timeproduktiviteten de sidste 15- år er vokset langsommere end i andre lande med et sammenligneligt velstandsniveau. Den lavere produktivitetsvækst er kun delvist blevet modsvaret af en forbedring i det danske bytteforhold over perioden. 1 Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram november 1

13 Kapitel 1. Den økonomiske ramme tid efter, at produktionsvæksten er taget til. Disse udsving igennem de seneste år ændrer imidlertid ikke ved, at der siden midten af 199 erne efter alt at dømme er sket en trendmæssig nedgang i produktivitetsstigningerne i Danmark. Lav produktivitetsvækst kan bidrage til opbygning af makroøkonomiske ubalancer, hvis ikke lønudviklingen er afpasset med produktiviteten, eller hvis ikke udviklingen i de offentlige forbrugsudgifter afstemmes med den langsommere vækst i skattegrundlaget. Husholdninger og virksomheders forventninger til fremtidig vækst er også medbestemmende for privatforbrug og investeringer. Danske virksomheders konkurrenceevne overfor udlandet er blevet svækket siden (hvor kursen på euroen og den danske krone imidlertid også var relativt lav over for bl.a. den amerikanske dollar og en række andre valutaer). Lønomkostningerne i Danmark er således steget mere end i udlandet i gennemsnit gennem en årrække hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at lønstigningerne i navnlig Tyskland har været meget afdæmpede. I den danske fremstillingssektor er lønomkostningerne større end i alle andre OECD-lande, bortset fra Norge. Det er en udfordring som skærpes af, at produktivitetsudviklingen som nævnt har ligget under udlandets. Det svækker afsætningsmuligheder for eksportvirksomhederne og for virksomheder, der konkurrerer med udenlandske virksomheder på det danske marked. Samtidig er det sandsynligt, at det internationale tilbageslag har medført større fokus på pris som konkurrenceparameter. Regeringen kan bidrage til en sund lønudvikling ved at føre en stabilitetsorienteret økonomisk politik og ved at sikre gode strukturer på arbejdsmarkedet. Løndannelsen i Danmark aftales mellem arbejdsmarkedets parter og på den enkelte arbejdsplads mellem medarbejdere og ledelse. Løndannelsen afspejler dermed bl.a. markedsvilkårene og lønudviklingen i udlandet, når der indgås centrale overenskomster. Figur 1.6a Figur 1.6b Lav arbejdsproduktivitetsvækst i Danmark, SVK KOR POL IRL CZE HUN ISL GRC FIN UK USA SWE JPN AUS PRT FRA NOR AUT DEU CAN NZL LUX CHE BEL NLD MEX ESP DK ITA Udviklingen i lønkonkurrenceevnen siden (relative enhedslønomkostninger) Lønudvikling Produktivitet Effektiv nominel kronekurs Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram november 1 11

14 Kapitel 1. Den økonomiske ramme Trods svækkelsen af konkurrenceevnen er der fortsat store overskud på betalingsbalancen, jf. figur 1.7a. Det skyldes blandt andet, at et bedre bytteforhold delvist har modgået en markant svækkelse af nettovareeksporten i mængder. Samtidig har Danmark endnu betydelig olie- og gasproduktion, der forbedrer betalingsbalancen via reduceret nettoenergiimport, men som på mellemfristet sigt ventes at aftage. Tjenestebalancen er samtidig styrket markant gennem de seneste godt ti år, trukket af øget eksport af søtransport. Endelig har der været en generel stigning i nettoformueindkomsten fra udlandet siden årtusindeskiftet, blandt andet fordi udlandsgælden er nedbragt, jf. figur 1.7b. Figur 1.7a Figur 1.7b Betalingsbalancens løbende poster Danmarks nettoaktiver over for udlandet af BNP Varer og tjenester Løbende overførsler af BNP Løn- og formueindkomst Betalingsbalance af BNP af BNP Det store, nuværende betalingsbalanceoverskud afspejler en meget stor privat, finansiel opsparing, som mere end opvejer underskuddet i den offentlige sektor. Det store private opsparingsoverskud skal blandt andet ses i sammenhæng med, at der løbende er gennemført reformer, som har styrket incitamentet til opsparing. Det samme er tilfældet fremadrettet, idet skattereformen i Forårspakke. fra 9 gradvist reducerer rentefradraget over en årrække. Det danske boligmarked er stabiliseret efter en stor nedgang i boligpriserne i de to kvartaler lige efter den finansielle krise eskalerede i september 8, jf. figur 1.8a. Stabiliseringen af boligmarkedet skal bl.a. ses i lyset af det kraftige fald i renteniveauet gennem 9 og i år, både for fastforrentede lån og rentetilpasningslån. Set i forhold til lønudviklingen ligger boligpriserne nu omtrent på niveauet fra før den seneste højkonjunktur. Samtidig peger en udbuds- og efterspørgselsmodel for boligmarkedet på, at det nuværende niveau for både boligpriser og -investeringer er tæt på et beregnet ligevægtsniveau 4. 4 Jf. arbejdspapiret House prices in Denmark: are they far from equilibrium?, der kan findes på 1 Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram november 1

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd

Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 Reformpakken 22 - Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 I tabeller kan

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 Reformpakken 2020 Nyt

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. August 2010

Økonomisk Redegørelse. August 2010 Økonomisk Redegørelse August Økonomisk Redegørelse August Økonomisk Redegørelse August I tabeller kan afrunding medføre, At tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

danmarks konvergensprogram 2011

danmarks konvergensprogram 2011 danmarks konvergensprogram 2011 danmarks konvergensprogram 2011 Maj 2011 REGERINGEN Maj 2011 danmarks konvergensprogram 2011 REGERINGEN Maj 2011 Indhold 1. Udfordringer, strategi og målsætninger til

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel

1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel 1. Indledning og sammenfatning Nyt kapitel 1.1 Indledning og hovedkonklusioner Dansk økonomi ser ud til at være i bedring efter en dyb lavkonjunktur. Genopretningen ventes at strække sig over nogle år

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5

1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor frem mod 22... 15 2.1 Udgangspunktet... 15 2.2 De centrale udfordringer... 17 2.3 Vækstplan DK Nyt vækstmål,

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Konvergensprogram. Danmark 2014

Konvergensprogram. Danmark 2014 Konvergensprogram Danmark 2014 April 2014 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020... 3 1.2 Mål og strategi frem mod 2020... 5 2. Det samfundsøkonomiske

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er. er sundere end det tyske.

Det danske arbejdsmarked er. er sundere end det tyske. Det danske arbejdsmarked er sundere end det tyske Arbejdsmarkedsreformer og produktivitetsanbefalinger har fyldt meget de senere år, og rundt om hjørnet venter en reform af beskæftigelsesområdet. I Tyskland

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

GenopretningsPakken. Danmark ud af krisen regningen betalt

GenopretningsPakken. Danmark ud af krisen regningen betalt GenopretningsPakken Danmark ud af krisen regningen betalt REGERINGEN Maj 2010 GenopretningsPakken Danmark ud af krisen regningen betalt REGERINGEN Maj 2010 Vi har igen fået økonomisk vækst i Danmark.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Analyse 19. september 2012

Analyse 19. september 2012 19. september 1. Konsekvenser af en kortere dagpengeperiode Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 13 afkortet fra til år. I analysen undersøges lediges afgang fra dagpengesystemet omkring det tidspunkt,

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

RESUME. Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler:

RESUME. Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: RESUME Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Holdbar finanspolitik Tilbagetrækning Konjunkturerne præget af stilstand

Læs mere

Veje til Vækst. hvad skal drive Væksten i danmark? REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 15. 16. april 2010

Veje til Vækst. hvad skal drive Væksten i danmark? REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 15. 16. april 2010 Veje til Vækst hvad skal drive Væksten i danmark? Møde i Vækstforum den 15. 16. april 21 REGERINGEN Veje til Vækst hvad skal drive væksten i Danmark? Møde i Vækstforum den 15. 16. april 21 REGERINGEN

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Indhold 1. Ny vækst efter krisen... 5 1.1 Danmark i arbejde... 5 1.2 Danmark

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Analyse 9. juni 2013. . Finanspolitikken i 2014

Analyse 9. juni 2013. . Finanspolitikken i 2014 9. juni 2013. Finanspolitikken i 2014 De Økonomiske Råd (DØR), Økonomi- og indenrigsministeriet (ØIM) samt Nationalbanken (NBK) har fremlagt nye konjunkturvurderinger i løbet af foråret. De peger alle

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Det nationale reformprogram Danmark 2012

Det nationale reformprogram Danmark 2012 Det nationale reformprogram Danmark 2012 April 2012 Indhold Indledning... 3 1. Den økonomiske ramme... 5 2. De nationale mål i EU 2020-strategien... 9 2.1 Det nationale mål for beskæftigelse... 10 2.2

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere