danmarks foreløbige nationale reformprogram

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "danmarks foreløbige nationale reformprogram"

Transkript

1 danmarks foreløbige nationale reformprogram RegeRingen november 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning: Den økonomiske ramme De økonomiske udsigter Mellemfristede strategier og målsætninger Makroøkonomiske ubalancer...9. De nationale mål i Europa-strategien Det nationale mål for beskæftigelse Det nationale mål for forskning og udvikling Det nationale mål for klima og energi....4 Det nationale mål for Uddannelse Det nationale mål for social inklusion Identificering af flaskehalse Demografiske udfordringer Væksten i arbejdsproduktiviteten er lav Konkurrence uddannelsesmæssige udfordringer Et samfund uafhængigt af fossile brændsler Højt privat gældsniveau i Danmark Deltagelse, kommunikation og identificering af good practice...45 Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram november 1 1

3 Indledning Indledning Givet behovet for at udvikle holdbare og vækstfremmende politikker og reformer i EU-landene og for at sikre koordination på EU-plan, skal medlemsstaterne inden det europæiske semester begynder i 11 påbegynde at identificere vigtige strukturelle reformer med stor makroøkonomisk effekt, der på én gang sikrer konsolidering af de offentlige finanser og understøtter højere vækst og beskæftigelse. Kommissionen har foreslået, at dette gøres ved at medlemslandene den 1. november 1 afleverer et foreløbigt Nationalt Reformprogram til Kommissionen. I forbindelse med denne overgang til det nye europæiske semester fremsendes hermed Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram. Nationalt har regeringen sat det mål, at Danmark i skal være blandt de 1 rigeste lande i verden målt ved BNP pr. indbygger, have et samlet arbejdsudbud blandt de 1 højeste i verden, være blandet de dygtigste i verden og være et grønt bæredygtigt samfund og blandt verdens tre mest energieffektive lande. Derudover skal den økonomiske politik være holdbar på længere sigt. Formålet med det foreløbige Nationale Reformprogram er at beskrive de tiltag, som Danmark allerede har taget og vil tage for at bidrage til opfyldelsen af Europa strategiens 5 overordnede mål samt at identificere flaskehalse for vækst med henblik på at skabe nye vækstmuligheder og en forbedret konkurrenceevne. Det skal påpeges, at de nationale målsætninger, der er indeholdt i reformprogrammet er foreløbige. De endelige danske målsætninger vil fremgå af det Nationale Reformprogram, der skal afleveres til Kommissionen i april 11. Dette foreløbige Nationale Reformprogram er baseret på den mellemfristede fremskrivning, som Konvergensprogrammet fra februar 1 er baseret på. Der fremlægges en ny plan til i foråret 11, som kan medføre at målene på centrale områder bliver revideret. Strukturen i det Nationale Reformprogram er bygget op om Kommissionens fremlagte struktur for det endelige Nationale Reformprogram, der skal afleveres i april. Kapitel 1 omhandler de overordnede rammer for dansk økonomi, herunder de økonomiske udsigter, mellemfristede økonomiske mål samt en identificering af makroøkonomiske ubalancer Kapitel fokuserer på de danske nationale målsætninger, der skal bidrage til opfyldelsen Europa strategien samt strategier hertil Kapitel 3 omhandler identificering af flaskehalse for vækst i Danmark Kapitel 4 beskriver inddragelsen af relevante ministerier og interesseorganisationer i forbindelse med europapolitiske spørgsmål af relevans for Europa-strategien, herunder inddragelse i udformningen af det Nationale Reformprogram. Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram november 1 1

4 Kapitel 1. Den økonomiske ramme 1. Den økonomiske ramme Der er igen fremgang i dansk økonomi efter et betydeligt fald i produktionen i forlængelse af finanskrisen. Fremgangen understøttes af markante penge- og finanspolitiske lempelser i 9 og 1, som også virker med tiltagende styrke ind i 11. Den lempelige finanspolitik har været med til at vende udviklingen, men har samtidig bidraget til svækkelsen af de offentlige finanser. Det centrale mellemfristede finanspolitiske mål er at sikre strukturel balance på de offentlige finanser i 15, jf. Danmarks Konvergensprogram 9. Hertil kommer at Danmark i juli 1 modtog en henstilling fra EU s Ministerråd (ECOFIN) om at forbedre den strukturelle offentlige saldo med 1½ pct. af BNP i perioden 11 til 13. Med aftalen om genopretning af dansk økonomi fra maj 1 styrkes den offentlige økonomi via initiativer for 4 mia. kr. frem mod 13 og med yderligere godt mia. kr. frem mod 15. Dermed indfris henstillingen fra EU, og samtidig tages et væsentligt skridt mod balance i 15. Konsolideringen sker ad tre veje: gennem lavere vækst i de offentlige udgifter end hidtil planlagt, højere indtægter og en reform af dagpengesystemet, der samtidig øger beskæftigelsen og vækstpotentialet frem mod 15. Reformen af dagpengesystemet ligger i forlængelse af tidligere års reformer, herunder bl.a. Velfærdsaftalen fra 6, Jobplanen fra 8 og skattereformen fra 9, og samlet er det vurderingen at genopretningsaftalen kan styrke arbejdsudbuddet med godt 1. personer. 1.1 De økonomiske udsigter Dansk økonomi er igen i vækst. Det store fald i produktion og efterspørgsel, der fulgte i kølvandet på finanskrisen, er vendt til pæn fremgang siden sommeren 9. Beskæftigelsesudviklingen i første halvår 1 peger på, at arbejdsmarkedet er stabiliseret, og stigningen i bruttoledigheden har været mere afdæmpet end ventet. Der er fortsat usikkerhed om væksten de næste år blandt andet som følge af den internationale statsgældskrise, men væksten understøttes blandt andet af lave renter og begyndende fremgang på boligmarkedet, ret høj realindkomstfremgang og at den internationale økonomi er inde i et moderat opsving. I den seneste konjunkturvurdering fra august 1 ventes det, at produktionen vil stige med 1,4 pct. i 1 og 1,7 pct. i 11, jf. figur 1.1a. De seneste oplysninger peger dog på noget større vækst i år 1. Fremgangen har især været drevet af det kraftige fald i renterne siden efteråret 8 og usædvanligt lempelig finanspolitik. De offentlige investeringer er planlagt til at stige med godt 4 pct. i alt i 9 og 1, og det offentlige forbrug er steget mere end planlagt, hvilket kan forklare en væsentlig del af væksten i år, jf. figur 1.1b og Økonomisk Redegørelse, august 1. Samtidig understøttes det private forbrug af skattenedsættelser fra årets start og frigivelsen af SPopsparingen i andet halvår 9. Til næste år ventes væksten at blive mere selvbæ- 1 Efter udarbejdelsen af konjunkturvurderingen i august er der offentliggjort nationalregnskabstal for. kvartal 1, som viser væsentligt større fremgang i BNP i. kvartal end forudsat i augustvurderingen. Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram november 1

5 Kapitel 1. Den økonomiske ramme rende med fortsat fremgang i privatforbruget og stigende eksport, mens den offentlige efterspørgsel bidrager negativt til BNP-væksten. Figur 1.1a Figur 1.1b Real BNP-vækst i Danmark og EU15 Efterspørgselssammensætningen skifter fra offentlig til privat fra 9 til Danmark EU enheder Offentlig efterspørgsel Eksport Indenlandsk privat efterspørgsel Anm: I figur 1.1b indgår skøn for efterspørgslen fra Økonomisk Redegørelse, august 1. Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger. -enheder Beskæftigelsen er faldet markant med ca. 16. personer (5½ pct.) siden toppen i 4. kvartal 8. Faldet i beskæftigelsen er sket i den private sektor, hvor tabet har været på ca. 18. personer. Samlet er beskæftigelsesniveauet således fortsat lidt større end i 5, der betragtes som et forholdsvist normalt konjunkturår. Det skal ses i lyset af, at den strukturelle beskæftigelse skønsmæssigt er steget med omkring 9. personer siden 5 blandt andet som følge af større erhvervsaktiv befolkning, og at den strukturelle ledighed er reduceret, jf. figur 1.a Figur 1.a Figur 1.b Ledighed og strukturel ledighed, af arbejdsstyrken Strukturel ledighed af arbejdsstyrken Faktisk ledighed Kilde: Danmarks Statistik, ADAM, Eurostat og egne beregninger. Langtidsledigheden i EU-landene, 1. kvartal 1 af arbejdsstyrken EU-gennemsnit af arbejdsstyrken NLD AUT DK CYP SWE LUX FIN UK RUM SVN CZE POL MAL DEU FRA BEL ITA BUL GRC HUN PRT IRE LIT ESP EST LAT SVK Selv om langtidsledigheden er steget i et højt tempo som følge af nedgangen i konjunkturerne, så er niveauet fortsat forholdsvis lavt i historisk og international sammenligning, jf. figur 1.b. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med at langtidsledigheden var ekstraordinært lav da krisen eskalerede, og de fleksible regler for afskedigelser og Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram november 1 3

6 Kapitel 1. Den økonomiske ramme ansættelser og den aktive arbejdsmarkedspolitik, der bidrager til høj jobomsætning, og til at ledige kan finde beskæftigelse. Krisen og den lempelige finanspolitik har svækket de offentlige finanser, og det offentlige underskud ventes at udgøre godt 4½ pct. af BNP i 1. Det strukturelle underskud forventes øget til 1¾ pct. af BNP i 1 som følge af lempelserne. I fravær af nye konsolideringstiltag ventes det strukturelle underskud at stige de næste årtier, jf. afsnit. Det er derfor nødvendigt at stramme finanspolitikken. Figur 1.3a Figur 1.3b Faktisk og strukturel saldo, 1-11 ØMU-gæld og nettogæld af BNP 6 af BNP 6 af BNP af BNP Offentlig bruttogæld Offentlig nettogæld DK15 DK15 Faktisk saldo Strukturel saldo Kilde: Danmarks Statistik, Mod nye Mål Danmark 15 og egne skøn. Forværringen af de offentlige finanser har medført, at Danmark er inde i Stabilitetsog Vækstpagtens procedure for uforholdsmæssigt store underskud og modtog i midten af juli en henstilling fra Rådet af EU s økonomi- og finansministre (ECO- FIN) om at styrke de offentlige finanser. Henstillingen indebærer, at den strukturelle offentlige saldo skal forbedres med i alt 1½ pct. af BNP i perioden 11 til 13 svarende til nye initiativer for i alt 4 mia. kr. Henstillingen til Danmark er mildere end for stort set alle andre EU-lande i proceduren. Det afspejler et bedre udgangspunkt for de offentlige finanser da krisen eskalerede end i andre lande, fordi der blev sparet op og afdraget på gælden under højkonjunkturen. Danmark påbegynder konsolideringen i 11 i overensstemmelse med EU's henstilling. Det skal ses i lyset af at rentefaldet siden 8 og den lempelige finanspolitik i 9 og 1 fortsat giver pæne vækstbidrag også næste år, som mere end opvejer virkningerne af konsolideringen. Rettidig konsolidering vil desuden styrke troværdigheden om den økonomiske politik. Det er afgørende i en tid, hvor mange landes statsgældsproblemer har medført uro og usikkerhed på de finansielle markeder. Danmarks fastkurspolitik stiller endvidere særlige krav til ansvarlighed i finanspolitikken. I fravær af konsolidering øges risikoen for at Danmark som i efteråret 8 igen kan blive udsat for pres på kronen. 4 Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram november 1

7 Kapitel 1. Den økonomiske ramme Konsolidering af de offentlige finanser vil desuden reducere rentebetalingerne på den offentlige gæld. Det skaber grundlag for lidt større finanspolitiske handlemuligheder end ellers senere i forløbet. Med genopretningsaftalen fra maj 1 er der truffet konkrete beslutninger om konsolidering af den offentlige økonomi i årene 11 til 13, som indfrier EUhenstillingen. Genopretningsaftalen indebærer en forøgelse af beskatningen, mindre udgiftsvækst end planlagt hidtil og en forkortelse af dagpengeperioden, som øger arbejdsudbuddet på længere sigt, jf. afsnit 1.. Finanspolitikken i 11 indebærer samlet set, at ca. en tredjedel af de lempelser, som er gennemført i 9 og 1, trækkes tilbage igen. Finanspolitikken i årene 9-11 skønnes samlet set og med nogen usikkerhed at være ca. neutral for væksten i efterspørgslen i 11 (målt ved den flerårige finanseffekt), selv om den planlagte finanspolitik i 11 isoleret set har en negativ aktivitetsvirkning, som skønnes til ½ pct. af BNP. Det skal ses i lyset af, at lempelserne i 9 og især i 1 også har forsinkede positive virkninger på efterspørgslen i 11. Derudover skal finanspolitikken i 11 navnlig ses i sammenhæng med den meget lempelige pengepolitik og de lave lange renter i Danmark. 1. Mellemfristede strategier og målsætninger De centrale omdrejningspunkter for finanspolitikken i 15-planen er at sikre strukturel balance på de offentlige finanser i 15 og langsigtet finanspolitisk holdbarhed, jf. Danmark 15 Mod Nye Mål, august planen er senest blevet opdateret i Konvergensprogram 9, hvor de centrale finanspolitiske mål, som konsolideringsforløbet er bygget op om, er: Fastholdelse af den centrale målsætning i 15-planen om strukturel balance i 15 (Danmarks Medium Term Objective). Det indebærer at finanspolitikken opfylder kravet om holdbarhed. Efterlevelse af EU-henstillingen om en forbedring af den strukturelle offentlige saldo med i alt 1½ pct. af BNP i perioden 11 til 13. I Konvergensprogrammet er den konsolidering, som kræves for at efterleve EUhenstillingen opgjort til nye initiativer for 4 mia. kr. (før tilbageløb mv.) Det kræver yderligere tiltag for ca. 7 mia. kr. og samlet konsolidering for 31 mia. kr. at nå målet om strukturel balance i 15, jf. tabel 1.1. Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram november 1 5

8 Kapitel 1. Den økonomiske ramme Tabel 1.1 Konsolideringskrav for at sikre opfyldelse af centrale mål (Konvergensprogram 9) EU-henstilling Strukturel balance i 15 Konsolideringskrav 4 mia. kr. 31 mia. kr. Med genopretningsaftalen forbedres den strukturelle saldo samlet med 1½ pct. af BNP i perioden Aftalen forbedrer derudover finanserne med yderligere godt mia. kr. frem mod 15, navnlig som følge af beskæftigelsesvirkningerne af dagpengereformen. Dermed udestår initiativer for ca. 5 mia. kr. for at indfri målsætningen om strukturel balance på de offentlige finanser i 15. Figur 1.4a Figur 1.4b Faktisk saldo samt strukturel saldo med og Offentligt forbrug, realvækst 8-15 uden genopretning, 5-15 af BNP af BNP Faktisk saldo Strukturel saldo inkl. genopretningsaftale mv. Strukturel saldo uden tiltag ,5 3,,5, 1,5 1,,5, -,5 Genopretningsaftale KP9 3,5 3,,5, 1,5 1,,5, -, DK15 ØR august 1 Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, august 1 og Konvergensprogram 9. Af den samlede forbedring af de offentlige finanser i genopretningsaftalen kan ca. 1½ mia. kr. henføres til mindreudgifter til offentligt forbrug i forhold til den tidligere planlagte udgiftsvækst, jf. figur 1.4b. Aftalen indebærer, at det offentlige forbrug stiger med henholdsvis,6 og,3 pct. i 11 og 1 og falder lidt i 13. I 11 bidrager mindreudgifter til offentligt forbrug til en forbedring af de offentlige finanser på ca. ½ mia. kr. i forhold til den udgiftsvækst, der før finanskrisen var planlagt i Konvergensprogram 7 og 8, jf. tabel 1.. Det er en central udfordring at sikre at udgifterne følger det planlagte spor i 11-13, og det er et vigtigt element i genopretningsaftalen. Derfor er der truffet beslutning om skærpede styringsmekanismer for det offentlige forbrug, jf. boks 1.1. EU-henstillingen om at styrke den strukturelle saldo med 1½ pct. af BNP svarer til en forbedring på ca. 7 mia. kr. Omkring 5 mia. kr. af denne forbedring skønnes opnået i kraft af tidligere initiativer mv., herunder normalisering af offentlige investeringer og indfasningen af finansieringselementer i Forårspakke., som mere end opvejer nedadgående pres på finanserne fra demografi mv. Genopretningsaftalen styrker netop struktursaldoen med de resterende mia. kr. Genopretningsaftalen indeholder initiativer for i alt 4½ mia. kr., som efter tilbageløb mv., styrker den strukturelle saldo med mia. kr.. 6 Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram november 1

9 Kapitel 1. Den økonomiske ramme Boks 1.1 Nye styringsmekanismer for det offentlige forbrug i genopretningsaftalen Med henblik på at understøtte målsætningen om at holde det offentlige forbrug i ro i 11-13, efter at væksten gennem en årrække har været højere end planlagt, indgår der i genopretningsaftalen skærpede styringsmekanismer for det offentlige forbrug. Mekanismerne indebærer, at bloktilskuddet til kommuner kan skæres med op til 3 mia. kr. årligt, hvis de faktiske udgifter eller de budgetterede udgifter stiger mere end det, som er aftalt. Hertil kommer en væsentlig skærpelse af sanktionen overfor de kommuner, der sætter skatten op i en situation, hvor kommunerne under ét ikke lever op til aftalen om den kommunale beskatning. Med finansloven for 11 er der desuden truffet beslutning om at en eventuel modregning af budgetoverskridelser i kommunernes bloktilskud foretages 6 pct. individuelt og 4 pct. kollektivt. De foreløbige nationalregnskabstal for første halvår 1 viser en realvækst i det offentlige forbrug på ¾ pct. på årsbasis. Det er noget højere end den i Økonomisk Redegørelse, august 1 forudsatte nulvækst i det reale offentlige forbrug for 1. Det peger i retning af, at der må forventes en større vækst i det offentlige forbrug end lagt til grund i august. Væksten i det offentlige forbrug i 1 det vil sige året før den periode henstillingen vedrører har ikke direkte betydning for indfrielsen af henstillingens krav om en strukturel saldo forbedring på 1½ pct. af BNP i løbet af Et eventuelt skred i forbrugsudgifterne i 1 vil alt andet lige og givet de aftaler, der er indgået om budgetterne for 11 indebære en mindre forbrugsvækst i 11. Udover lavere vækst i det offentlige forbrug indebærer genopretningsaftalen, at den planlagte forhøjelse af topskattegrænsen i 11 udskydes, at der indføres loft over fradrag for fagforeningskontingent mv., samt at de automatiske reguleringer af beløbsgrænser i skattesystemet suspenderes i perioden Samlet set bidrager skatteelementerne i genopretningsaftalen til, at den offentlige saldo forbedres med 5 mia. kr. i 11 og godt 1 mia. kr. i 13 i forhold til forløbet i Konvergensprogram 9. Heraf er ca. mia. kr. udtryk for at en planlagt reduktion af beskatningen udskydes til 14 (før tilbageløb mv.). Endeligt indebærer genopretningsaftalen, at den maksimale dagpengeperiode halveres fra 4 til år, og reglerne for optjening og genoptjening af dagpengeretten harmoniseres, så der nu i alle tilfælde kræves 5 ugers fuldtidsbeskæftigelse indenfor de seneste 3 år (mod før 6 uger). Dermed forbedres strukturerne på arbejdsmarkedet permanent, og det anslås, at reformen sammen med de øvrige tiltag i genopretningsaftalen medfører en stigning i beskæftigelsen på lidt længere sigt svarende til omkring 1. personer. Reformen af dagpengesystemet ventes isoleret set at styrke den offentlige saldo med 1¾ mia. kr. i 13 ekskl. virkningerne på arbejdsudbuddet. Fra 15 og frem, hvor beskæftigelsesvirkningerne er indregnet, styrkes saldoen permanent med 4¼ mia. kr. som følge af reformen. Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram november 1 7

10 Kapitel 1. Den økonomiske ramme Tabel 1. Konsolidering af offentlige finanser i genopretningsaftalen (sammenlignet med KP9) Mia. kr Konvergensprogram 9 (beregningsteknisk) 5 15½ heraf: offentligt forbrug holdes i ro ½ 13½ - heraf: besparelser på øvrige udgifter 5½ Aftale om genopretning af dansk økonomi 8¼ 15¾ 4½ 6 - offentligt forbrug ½ 5¾ 1½ 1½ - skatter 5 7¾ 1¼ 8¼ - Suspension af -regulering 4¼ 6½ 6½ - Topskattegrænse, fradragsloft fagligt kontingent mv 3 3½ 3½ 1½ - andre udgifter og reformer 1) mv., netto ¾ ¼ 3¾ 7¼ Memoposter - bidrag fra dagpengereform - ¼ 1¾ 4¼ - offentligt forbrug i forhold til KP9 ½ 4¼ 3 3 Anm.: Mindreudgifterne til offentligt forbrug (13½ mia. kr. i KP9 og 1½ mia. kr. i genopretningsaftalen i 13) er opgjort i forhold til den tidligere planlagte udgiftsvækst på 13½ mia. kr. fra 1 til 13, jf. KP8. Budgetforbedringerne som følge af dagpengereformen (1¾ mia. kr. i 13 og 4¼ mia. kr. i 15) er inklusive afledte mindreudgifter til aktivering, der indgår i det offentlige forbrug, samt afledte virkninger af højere beskæftigelse ved fuld indfasning. 1) Inkl. virkning af dagpengereform bortset fra mindreudgifter til aktivering, der indgår i offentligt forbrug. Det fremgår af regeringens arbejdsprogram og af genopretningsaftalen, at regeringen vil tage de nødvendige initiativer for at øge det samlede arbejdsudbud frem mod. Bl.a. vil regeringen fremlægge forslag vedrørende førtidspension og hurtigere studiegennemførelse, som kan bidrage til at indfri de resterende 5 mia. kr. Den planlagte konsolidering og de yderligere forudsatte forbedringer for 5 mia. kr. frem mod 15 styrker ligeledes de offentlige finanser på lang sigt, jf. figur 1.a og 1.b. Fra 19 styrkes saldoen desuden af tilbagetrækningsreformerne, som blev vedtaget i forbindelse med Velfærdsaftalen fra 6, og som indebærer, at efterløns- og pensionsalderen forøges med år og derefter indekseres med udviklingen i levetiden. På trods af dette er der ved uændret finanspolitik udsigt til en markant forværring af den strukturelle saldo efter 15, og det strukturelle underskud kan i en periode blive større end 3 pct. af BNP. Finanserne forbedres i forløbet efter omkring 4, efterhånden som Velfærdsaftalen har fuld virkning på den mulige periode med efterløn og pension, og fordi det demografiske pres på finanserne aftager. Forløbet indebærer som nævnt, at gælden stabiliseres på langt sigt, og at finanspolitikken er holdbar. Det internationale økonomiske tilbageslag har i Danmark som i andre OECDlande medført en nedjustering af produktionspotentialet, jf. Økonomisk Redegørelse, august 9. Samlet er det lagt til grund at den potentielle vækst er ca. 1 pct. årligt i perioden Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram november 1

11 Kapitel 1. Den økonomiske ramme Figur 1.5a Figur 1.5b Faktisk og primær saldo med og uden konsolidering af BNP Saldo KP9 Saldo uden tiltag Primær saldo KP9 af BNP Primær saldo uden tiltag ØMU- og nettogæld med og uden konsolidering af BNP af BNP Nettogæld uden tiltag ØMUgæld uden tiltag Nettogæld KP9 ØMUgæld KP9 5 Væksten i produktionspotentialet for dansk økonomi er for perioden 1-15 anslået til ca. 1,4 pct. i gennemsnit pr. år med de forudsætninger om blandt andet produktivitetsvæksten, som indgår i Konvergensprogram 9. Skønnet afspejler blandt andet, at det underliggende fald i den strukturelle beskæftigelse i timer som følge af den demografiske udvikling delvist modsvares af gennemførte reformer. For perioden 15- forudsættes potentiel BNP tilsvarende at vokse med knap 1½ pct. årligt. Det er her antaget, at timeproduktiviteten underliggende vokser med 1½ pct. om året. Væksten i produktionspotentialet frem mod er lavere end i perioden Det afspejler navnlig, at faldet i den strukturelle ledighed på godt 5 pct.- enheder fra starten af 199 erne ikke kan gentages. Strukturledigheden er på et historisk lavt niveau og anslås at udgøre 3,7 pct. af arbejdsstyrken i 9. Yderligere vækst i produktionspotentialet udover 1½ pct. vil kræve reformer, som kan øge beskæftigelsen, og navnlig øget vækst i produktiviteten. Der er de seneste år gennemført betydelige reformer af skatte- og arbejdsmarkedspolitikken, og fremtidigt reformpotentiale skal ses i lyset heraf. Tabel 3.1 i afsnit 3.1. indeholder en samlet opgørelse over vækst i produktionspotentialet i forskellige perioder Makroøkonomiske ubalancer I internationale sammenligninger fremstår de underliggende strukturer og rammebetingelser i dansk økonomi grundlæggende gode. Ledigheden og langtidsledigheden er forholdsvis lav, beskæftigelsen er ret høj og rammebetingelserne for vækst anses normalt for at være gode, jf. OECD Economic Survey of Denmark 9. Danmark står ikke desto mindre overfor vigtige udfordringer i de kommende år. Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram november 1 9

12 Kapitel 1. Den økonomiske ramme Med henblik på at håndtere vækstudfordringen har regeringen nedsat et vækstforum, der skal rådgive regeringen og bidrage til at analysere og besvare udfordringerne for vækst, jf. boks 1.. Boks 1. Ti udfordringer for vækst i Danmark Danmark står i lighed med det meste af Europa over for alvorlige udfordringer, som er blevet skærpet af den internationale krise. Regeringens vækstforum har identificeret ti udfordringer for vækst: Produktiviteten står i stampe. Den værdi, en dansker skaber på en arbejdstime (produktiviteten), er ikke vokset så hurtigt som i andre rige lande. Konkurrenceevnen er under pres. Lønomkostningerne i Danmark er ikke desto mindre steget mere end i udlandet gennem en årrække. Det er en udfordring i det omfang produktivitetsudviklingen ikke følger med. Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande. Det uddannelsesforspring, som Danmark tidligere har haft, er ved at blive indsnævret. Demografisk modvind. Den demografiske udvikling vil fra 1 til reducere arbejdsstyrken (strukturelt) med ca. 5. personer. Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD. Lav arbejdstiden sammenlignet med andre betyder, at arbejdsudbuddet i Danmark arbejdsudbuddet per indbygger ligger lige under gennemsnittet for OECD-landene. Fornyelse og innovation ikke i top. Dansk erhvervsliv ligger i det internationale midterfelt, når det handler om innovation og om at omsætte forskning til konkrete ideer. For få nye vækstvirksomheder. Danmark indtager en midterplacering blandt OECDlandene, når det drejer sig om at skabe nye vækstvirksomheder. Behov for en mere effektiv offentlig sektor. Fortsat høj vækst i de offentlige udgifter vil begrænse væksten i resten af økonomien. For lidt konkurrence. Konkurrencen i Danmark er ikke så skarp som i andre vestlige lande og Danmark har de højeste forbrugerpriser blandt OECD-landene. Et samfund uafhængigt af fossile brændsler. Omstillingen af den danske økonomi mod et samfund uafhængigt af fossile brændsler indebærer betydelige omkostninger. Produktivitetsvæksten i Danmark har i årene været blandt de laveste i OECD, jf. figur 1.6a 3. Den svagere produktivitetsudvikling vedrører særligt serviceerhvervene og bygge- og anlægsvirksomhed, mens produktivitetsudviklingen i industrien har holdt momentum. Den lave produktivitetsvækst i årene op til den økonomiske krise skal imidlertid også ses i lyset af en kraftig fremgang i beskæftigelsen, hvilket kan have givet grupper med lavere produktivitet fodfæste på arbejdsmarkedet, medført omkostninger til oplæring og dæmpet væksten i mængden af kapitaludstyr pr. medarbejder i forhold til tidligere perioder. I forbindelse med den kraftige internationale økonomiske krise har der i de seneste år været betydelige udsving i produktiviteten. Tilpasningen af medarbejderstaben i virksomhederne efter det kraftige tilbageslag er sket med en vis forsinkelse, hvilket medførte et markant fald i produktiviteten. Efterfølgende er der sket en genopretning, idet virksomhederne først typisk begynder at øge beskæftigelsen igen et stykke 3 Foretages sammenligningen over andre perioder fås et lidt andet resultat, men det ændrer ikke ved, at timeproduktiviteten de sidste 15- år er vokset langsommere end i andre lande med et sammenligneligt velstandsniveau. Den lavere produktivitetsvækst er kun delvist blevet modsvaret af en forbedring i det danske bytteforhold over perioden. 1 Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram november 1

13 Kapitel 1. Den økonomiske ramme tid efter, at produktionsvæksten er taget til. Disse udsving igennem de seneste år ændrer imidlertid ikke ved, at der siden midten af 199 erne efter alt at dømme er sket en trendmæssig nedgang i produktivitetsstigningerne i Danmark. Lav produktivitetsvækst kan bidrage til opbygning af makroøkonomiske ubalancer, hvis ikke lønudviklingen er afpasset med produktiviteten, eller hvis ikke udviklingen i de offentlige forbrugsudgifter afstemmes med den langsommere vækst i skattegrundlaget. Husholdninger og virksomheders forventninger til fremtidig vækst er også medbestemmende for privatforbrug og investeringer. Danske virksomheders konkurrenceevne overfor udlandet er blevet svækket siden (hvor kursen på euroen og den danske krone imidlertid også var relativt lav over for bl.a. den amerikanske dollar og en række andre valutaer). Lønomkostningerne i Danmark er således steget mere end i udlandet i gennemsnit gennem en årrække hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at lønstigningerne i navnlig Tyskland har været meget afdæmpede. I den danske fremstillingssektor er lønomkostningerne større end i alle andre OECD-lande, bortset fra Norge. Det er en udfordring som skærpes af, at produktivitetsudviklingen som nævnt har ligget under udlandets. Det svækker afsætningsmuligheder for eksportvirksomhederne og for virksomheder, der konkurrerer med udenlandske virksomheder på det danske marked. Samtidig er det sandsynligt, at det internationale tilbageslag har medført større fokus på pris som konkurrenceparameter. Regeringen kan bidrage til en sund lønudvikling ved at føre en stabilitetsorienteret økonomisk politik og ved at sikre gode strukturer på arbejdsmarkedet. Løndannelsen i Danmark aftales mellem arbejdsmarkedets parter og på den enkelte arbejdsplads mellem medarbejdere og ledelse. Løndannelsen afspejler dermed bl.a. markedsvilkårene og lønudviklingen i udlandet, når der indgås centrale overenskomster. Figur 1.6a Figur 1.6b Lav arbejdsproduktivitetsvækst i Danmark, SVK KOR POL IRL CZE HUN ISL GRC FIN UK USA SWE JPN AUS PRT FRA NOR AUT DEU CAN NZL LUX CHE BEL NLD MEX ESP DK ITA Udviklingen i lønkonkurrenceevnen siden (relative enhedslønomkostninger) Lønudvikling Produktivitet Effektiv nominel kronekurs Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram november 1 11

14 Kapitel 1. Den økonomiske ramme Trods svækkelsen af konkurrenceevnen er der fortsat store overskud på betalingsbalancen, jf. figur 1.7a. Det skyldes blandt andet, at et bedre bytteforhold delvist har modgået en markant svækkelse af nettovareeksporten i mængder. Samtidig har Danmark endnu betydelig olie- og gasproduktion, der forbedrer betalingsbalancen via reduceret nettoenergiimport, men som på mellemfristet sigt ventes at aftage. Tjenestebalancen er samtidig styrket markant gennem de seneste godt ti år, trukket af øget eksport af søtransport. Endelig har der været en generel stigning i nettoformueindkomsten fra udlandet siden årtusindeskiftet, blandt andet fordi udlandsgælden er nedbragt, jf. figur 1.7b. Figur 1.7a Figur 1.7b Betalingsbalancens løbende poster Danmarks nettoaktiver over for udlandet af BNP Varer og tjenester Løbende overførsler af BNP Løn- og formueindkomst Betalingsbalance af BNP af BNP Det store, nuværende betalingsbalanceoverskud afspejler en meget stor privat, finansiel opsparing, som mere end opvejer underskuddet i den offentlige sektor. Det store private opsparingsoverskud skal blandt andet ses i sammenhæng med, at der løbende er gennemført reformer, som har styrket incitamentet til opsparing. Det samme er tilfældet fremadrettet, idet skattereformen i Forårspakke. fra 9 gradvist reducerer rentefradraget over en årrække. Det danske boligmarked er stabiliseret efter en stor nedgang i boligpriserne i de to kvartaler lige efter den finansielle krise eskalerede i september 8, jf. figur 1.8a. Stabiliseringen af boligmarkedet skal bl.a. ses i lyset af det kraftige fald i renteniveauet gennem 9 og i år, både for fastforrentede lån og rentetilpasningslån. Set i forhold til lønudviklingen ligger boligpriserne nu omtrent på niveauet fra før den seneste højkonjunktur. Samtidig peger en udbuds- og efterspørgselsmodel for boligmarkedet på, at det nuværende niveau for både boligpriser og -investeringer er tæt på et beregnet ligevægtsniveau 4. 4 Jf. arbejdspapiret House prices in Denmark: are they far from equilibrium?, der kan findes på 1 Danmarks foreløbige Nationale Reformprogram november 1

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

2. Marts Konvergensprogram, 2009

2. Marts Konvergensprogram, 2009 . Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011 24.8.21 Ansvarlighed og varig velfærd Finanslovforslaget 211 1 Moderat BNP-vækst i 21 og 211 Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 3 4 5 6 7 8 9 1 11 Maj August Pct. 5 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 -6 24.8.21 2 Væksten

Læs mere

danmarks nationale reformprogram 2011

danmarks nationale reformprogram 2011 danmarks nationale reformprogram 2011 REGERINGEN Maj 2011 danmarks nationale reformprogram 2011 REGERINGEN Maj 2011 Indhold Indledning... VII 1. Den økonomiske ramme... 3 1.1 De økonomiske udsigter...

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen Offentligt forbrug og genopretningsaftalen 1. Indledning Med genopretningsaftalen er der indført nye og stærkere styringsmekanismer, som betyder, at det offentlige forbrug må påregnes at følge det planlagte

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

færre er på overførsel end forventet

færre er på overførsel end forventet Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens analyse Ugens tema Regeringen: Det går fremad for dansk økonomi Danmark ud af krisen regningen betalt 8 nye initiativer til bekæmpelse af langtidsledigheden

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 13

Fleksibelt arbejdsmarked 13 Fleksibelt arbejdsmarked Hvis danske virksomheder skal være konkurrencedygtige, skal de have adgang til kvalificeret arbejdskraft. Et fleksibelt dansk arbejdsmarked sikrer, at arbejdskraften let kan finde

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 276 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job millioner europæere har opgivet håbet om et job Arbejdsløsheden i EU er fortsat meget høj, og samtidig er ca. halvdelen af de arbejdsløse i EU fanget i langtidsledighed og har været uden arbejde i et år

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd

Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 Reformpakken 22 - Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 I tabeller kan

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere