Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 11 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Bispebjerg Hospital Palliativ Medicinsk Afdeling har en forskningsafdeling, et sengeafsnit med 12 stationære senge, et ambulatorium og en udefunktion, hvor patienter der ønsker at være længst muligt eller dø hjemme, tilses i eget hjem. Afdelingen har tilknyttet ca. 120 patienter. Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Birgit Villadsen Stilling: ledende oversygeplejerske adresse: birgit.villadsen@regionh.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Marianne Spile Stilling:Klinisk sygeplejespecialist adresse: marianne.spile@regionh.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Den kliniske sygeplejespecialist har Master i Klinisk Sygepleje, systemisk vejlederuddannelse fra DISPUK samt specialuddannelse i kræftsygepleje. Den kliniske vejleder har 2/6 diplomuddannelse. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Uddannelsesansvarlige og klinisk sygeplejespecialist mødes hver måned og samarbejder ad hoc, når det er nødvendigt. Kliniske sygeplejespecialist og klinisk vejleder mødes ugentlig i pædagogisk forum sammen med det øvrige personale, samt mødes ad hoc Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: En arbejdsdag svarende til 8 time. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Ca. 16 timer med alle studerende. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: På afdelingen arbejder både sygeplejersker der er nyuddannede og sygeplejersker med mange års erfaring. Der er sygeplejersker med videreuddannelse på henholdsvis master-, diplom- og specialuddannelsesniveau. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Den uddannelsesansvarlige varetager: ekstern kontakt til uddannelsesinstitutioner og opgaver på tværs af Bispebjerg og Frederiksberg hospital. 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 Den kliniske sygeplejespecialist varetager kontakt til uddannelsesansvarlige, varetager det overordnede ansvar for uddannelsesforløbet, tilbyder de studerende faglig vejledning i form af faste møder til refleksion og deltager ad hoc i studieunit, undervisning, studiesamtaler og eksamination. Den kliniske vejleder er studieunitansvarlig og ansvarlig for inddragelse af den studerendes studieplan, port folio, logbog i medicinhåndtering samt koordinering af den studerendes forløb. Klinisk vejleder afholder studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet samt vejleder og eksaminerer de studerende. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Palliation er pr. definition tværfaglig, og personalegruppen består af: Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, sekretærer, fysioterapeut, psykologer samt besøgsvenner. Socialrådgiver, præst og ergoterapeut er tilknyttet afdelingen. Afdelingen har et tæt samarbejde med mange medicinske og kirurgiske afdelinger i regionen, og med praktiserende læge og hjemmesygeplejen i primærsektor om de patienter der opholder sig i eget hjem. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Afdelingen tilbyder lindrende behandling til voksne, der har en uhelbredelig kræftsygdom, og en symptomatologi der kræver specialiseret palliativ behandling af et tværfagligt team. Fælles for patienterne er, at de har behov for symptomlindring, og at sygeplejen har fokus på de tiltag, der kan gøres for at lindre evt. gener og skabe en grad af livskvalitet i patientens rest levetid. Patienternes symptomatologi afdækkes både med et spørgeskema og ved observation af og kommunikation med patient og pårørende. Der er tale om fysiske symptomer som ex.: smerter, kvalme, opkastning, træthed, dyspnø samt psykosociale problemer som: angst, depression, sorg, eksistentielle problemer som: håb, tro, skyld o.l. og familiære- og økonomiske problemer, samt hjælp til lindring i den sidste tid inden døden. Patienterne kan enten være nydiagnosticeret eller have været syg gennem længere tid, når de henvises til afdelingen. Der kan være tale om meget korte forløb over få timer/dage og meget lange forløb over måneder og år. I palliativ afdeling er der mulighed for at opbygge teoretiske og praktiske kundskaber indenfor grundlæggende-, akut- og kompleks sygepleje. Patienterne er kendetegnet ved at have behov for delegeret og selvstændige sygeplejeinterventioner i relation til aktuelle og potentielle sygeplejeinterventioner. Organiseringen i afdelingen er baseret på kontaktpersonordning og helheds pleje. Den studerende skal være med til at varetage plejen af det hele menneske og dennes pårørende i samarbejde med det tværfaglige team. Den studerende skal således udfra observation af og kommunikation med patienten og pårørende, samt på basis af etiske overvejelser, være med til at vurdere, hvilke interventioner der skal iværksættes, samt evaluere effekten af interventionerne. Kommunikation er en central opgave i palliation, hvilket giver den studerende rig mulighed for at udvikle sine kommunikative kompetencer med patienter, pårørende og fagpersonale. Det kan være en udfordring for den studerende at føre en dialog med mennesker i krise og sorg om livet og døden, hvorfor både teoretisk viden om kommunikation og sorg og krisereaktioner samt praktisk erfaring om kommunikation kommer i spil. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 3

4 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Studiemiljøet i afdelingen er baseret på deltagelse i klinikken og refleksion over praksis. Undervisning for studerende foregår hver uge i studieunit efter et fastlagt program. Undervisningen varetages af uddannet personale og af de studerende selv. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Studieunit ledes af den klinisk vejleder. De studerende vil i samarbejde med den kliniske vejleder følge bestemte patientforløb eller specifikke opgaver. I begyndelsen af praktikperioden vil den studerende være tæt knyttet til en vejleder, for senere i forløbet at udføre flere selvstændige opgaver efter oplæring. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Individuel studieplan indeholder læringsmetoder og danner rammen for forløbet. Eksempelvis kan nævnes at den studerende dagligt er tilknyttet en sygeplejerske og øger selvstændighed ved at se, reflektere og derefter udføre. Fremlæggelse og refleksion over en sygeplejefaglig problemstilling fra praksis i studieunit er også en metode. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den studerende skal fremlægge patientforløb på mono- og tværfaglig konferencer. Det forventes at den studerende selv tager initiativ til, at få indblik i procedure der er relevante for læringsudbyttet. De studerende opfordres til at anvende portefolio. De studerende mødes med andre studerende på hospitalet til undervisning, refleksion og træning af kliniske færdigheder. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Afdelingen arbejder udfra evidensbaserede klinisk retningslinjer og deltager i nationale kvantitative og kvalitative undersøgelser. Den studerende skal screene patienten med EORTC-QLQ C15 - PAL (livskvalitets spørgeskema) hvilket danner basis for de sygeplejediagnoser der beskrives på patienten. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 11 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: I Palliativ Medicinsk Afdeling er der mulighed for at opbygge teoretiske og praktiske kundskaber indenfor grundlæggende-, akut- og kompleks sygepleje. Patienterne er kendetegnet ved at have behov for delegeret og selvstændige sygeplejeinterventioner i relation til aktuelle og potentielle sygeplejeinterventioner. I afdelingen dokumenteres og formidles viden ved hjælp af sygeplejediagnoser, der tager udgangspunkt i såvel sygeplejeprocessen som patientens perspektiv. Handlingsplaner for patienterne skal tage udgangspunkt i såvel erfarings- som udviklings- og forskningsbaseret viden, og der skal i dokumentationen anvendes palliative fagtermer, der beskriver patientens oplevede lidelse, problemer, behov og interventioner. Afdelingen har fokus på symptomlindring af de gener, der opstår i forbindelse med udbredt kræftsygdom og 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 4

5 truende død. Patienternes symptomatologi afdækkes både med et spørgeskema og ved observation af og kommunikation med patient og pårørende. Den studerende skal på basis af dette opstille mål for den udførte plejeog behandling, og argumentere for såvel faglige som etisk relevante behandlingstiltag, der har fokus på at lindre lidelse i form af fysiske symptomer som ex. smerter, kvalme, opkastning, træthed, dyspnø, psykosociale problemer som: angst, depression, sorg, eksistentielle problemer som: håb, tro, skyld o.l. og familiære- og økonomiske problemer, samt tiltag til lindring i den sidste tid inden døden. Organiseringen i afdelingen er baseret på kontaktpersonordning og helheds pleje. Den studerende skal være med til at varetage plejen af det hele menneske og dennes pårørende i samarbejde med det tværfaglige team. Den studerende skal således udfra observation af og kommunikation med patienten og pårørende, samt på basis af etiske overvejelser, være med til at vurdere, hvilke interventioner der skal iværksættes, samt evaluere effekten af interventionerne. Kommunikation er en central opgave i palliation, hvilket giver den studerende rig mulighed for at udvikle sine kommunikative kompetencer med patienter, pårørende og fagpersonale. Det kan være en udfordring for den studerende at føre en dialog med mennesker i krise og sorg om livet og døden, hvorfor både teoretisk viden om kommunikation og sorg og krisereaktioner samt praktisk erfaring om kommunikation kommer i spil. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Den palliative patient har en kompleks symptomatologi og ofte en kompleks medikamentel behandling. Den studerende skal på baggrund af sin faglige viden om medicinske præparaters virkning og bivirkninger og viden om administrationsveje og etiske overvejelser være med til at udvikle færdigheder og kompetencer i at dispensere og administrere medicin per os, per rectum, som inhalation og som injektion; subkutant, intravenøst og epiduralt/spinalt. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Der er mulighed for at følge korte såvel som lange patientforløb, samt mulighed for at sætte sig ind i og deltage i forskellige instrumentelle interventioner. Det der kendetegner den palliative patient er, at det er komplekse forløb, der både omhandler medicinske og kirurgiske interventioner. Derfor kan patienterne både være indlagt til præ- og postoperativ sygepleje og til medicinsk behandling for lindring af symptomer. Der er i afdelingen rig mulighed for at sætte sig ind i og deltage i forskellige instrumentelle interventioner som; nlæggelse af PVK, pleje og behandling af i.v. adgange, anlæggelse og pleje af KAD, administration af sondeernæring, trachestomipleje, sårpleje, stomipleje. Der vil i uddannelsesforløbet være rig mulighed for at stifte bekendskab med omsorg, pleje og lindring af det dødende menneske og dennes pårørende. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: De studerende opfordres til at evaluere via uddannelsesinstitutionernes elektroniske evalueringstiltag, desuden indgår evaluering som et naturligt element ved alle studiesamtaler. De studerendes evaluering diskuteres med sygeplejeledelsen. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Marianne Spile Titel (er): Klinisk sygeplejespecialist adresse (r): marianne.spile@regionh.dk 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 5

6 Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 6