Selvforvaltningsaftale for 2012/2013 mellem Borup Ris Skolen og Børneudvalget

Transkript

1 Selvforvaltningsaftale for 2012/2013 mellem Borup Ris Skolen og Børneudvalget

2 Indhold 1. Indledning Virksomhedens kerneydelser Politisk godkendte mål og tværgående indsatsområder Selvforvaltningsmål for virksomheden Økonomi Spilleregler Opfølgning på mål

3 1. Indledning Dette er en selvforvaltningsaftale mellem: Borup Ris Skolen og Børneudvalget for 2012/2013. Aftalen fremlægges til politisk godkendelse den 16. april 2012 og er herefter gældende for begge parter. Selvforvaltningsaftalen er udgangspunktet for dialogen mellem politikere, direktion, forvaltning og de selvforvaltende enheder. I aftalen præciseres målsætninger og resultatkrav samt rammevilkårene for virksomheden herunder de økonomiske vilkår. Styring i Næstved Kommune bygger på et princip om decentral ledelse central styring. Virksomhederne har i forhold til økonomi, personale samt tilrettelæggelse og udvikling af det faglige arbejde et betydeligt råderum under hensyntagen til de økonomiske rammer og de politiske mål. De politiske mål skaber derved fokus og retning på opgaveløsningen. Ved indgåelse af aftalen forpligter aftaleparterne sig til at arbejde målrettet for at opfylde aftalens indhold. Virksomheden forpligter sig dermed til at opfylde de aftalte mål indenfor den tildelte budgetrammen Virksomhedens kerneydelser. Virksomheden Borup Ris Skolen har følgende kerneydelser: Høj faglig og pædagogisk kvalitet i undervisningen er skolens væsentligste opgave. Elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer og potentialer udfordres og udvikles optimalt. Gennem dagligt arbejde med IT- og kommunikationsteknologi understøttes og styrkes hele skolens faglighed Lærere og pædagoger samarbejder om at kvalificere skolens kernefaglighed både i skolens undervisnings- og fritidsdel. Der er en tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov. Læsningen udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Forældrene ses som en ressource for deres barns læring. De inddrages og har sammen med skolen ansvaret for, at børnene udvikler sig fagligt og socialt. 2. Politisk godkendte mål og tværgående indsatsområder. Udgangspunktet for formulering af selvforvaltningsmål er enten de politisk godkendte mål for 2012 eller andre forhold på den enkelte virksomhed, som virksomheden ønsker at inddrage i selvforvaltningsaftalen. I 2012 er der vedtaget 14 byrådsmål, 3 tværgående indsatsområder samt fagudvalgsmål for næsten alle fagudvalg. Sidst i dette afsnit er der link til de godkendte politiske mål. Når virksomheden tage udgangspunkt i de politiske godkendte mål, så sker det på forskellig vis: 3

4 Byrådsmål: Virksomheden kan i formuleringen af selvforvaltningsmål lade sig inspirere af byrådsmålene, idet disse mål viser, hvilke områder, der politisk har den højest prioritet. Virksomheden skal således ikke lave selvforvaltningsmål, som er formuleret med udgangspunkt i byrådsmålene men kan lave sådanne selvforvaltningsmål. De tværgående indsatsområder: Der skal for hvert indsatsområde som udgangspunkt udarbejdes et selvforvaltningsmål. Det er beskrevet under hvert af de tværgående indsatsområder, hvordan virksomheden skal forholde sig til de tværgående indsatsområder. Fagudvalgsmål: Virksomheden skal forholde sig til eget fagudvalgs mål på følgende måde: Hvis der er fagudvalgsmål, som er rettet mod virksomhedens kernefunktion, så skal virksomheden forholde sig til dette fagudvalgsmål og hvor det er relevant formulerer selvforvaltningsmål. Herudover kan virksomheden forholde sig til fagudvalgets øvrige mål samt alle andre fagudvalgsmål ved formulering af selvforvaltningsmål. Egne mål: Virksomheden kan som nævnt formulere selvforvaltningsmål med udgangspunkt i forhold på virksomheden, som virksomheden finder relevant at inddrage i selvforvaltningsaftalen. Herunder er links til de politisk godkendte mål for 2012.: Byrådsmål Tværgående indsatsområde vedr. energiledelse Tværgående indsatsområde vedr. virksomhedens sociale ansvar Tværgående indsatsområde vedr. sygefravær Økonomiudvalg Børneudvalget Ejendomsudvalget Kulturudvalget Lokaldemokratiudvalget Omsorgsudvalget Sundhedsudvalget Teknisk Udvalg 2.2. Selvforvaltningsmål for virksomheden. Sidste del af selvforvaltningsaftalen består af 9 målskabeloner, som virksomheden skal udfylde. I selvforvaltningsreglerne er det beskrevet, at det maksimale antal mål i selvforvaltningsaftalen er 9 mål. Det forventes på den baggrund, at der i hver selvforvaltningsaftale vil være mellem 3 selvforvaltningsmål(med udgangspunkt i de tværgående indsatsområder) og 9 selvforvaltningsmål. I dette afsnit skriver virksomheden sine selvforvaltningsmål. Det er udelukkende formuleringen fra mål-rubrikken i skabelonen, som skal indføjes. Hensigten med denne oversigt er at gøre det muligt på en enkel måde at skaffe sig overblik over selvforvaltningsmål på den enkelte virksomhed. 4

5 Selvforvaltningsmål nr. 1. Selvforvaltningsmål om energiledelse: Nedbringelse af energiforbruget på Borup Ris Skolen Selvforvaltningsmål nr 2. Selvforvaltningsmål om reduktion af sygefravær: Nedbringelse af fraværet på Borup Ris Skolen til 5,5 % Selvforvaltningsmål nr. 3. Om Næstved Kommunes sociale ansvar: Inklusion gennem meningsfulde jobbeskrivelser af Næstved Kommunes ledige borgere og borgere med nedsat erhvervsevne. Selvforvaltningsmål nr. 4. Vi skal fremme børns læring i skole og dagtilbud, så resultaterne bliver bedre: Fokus på kerneydelser i folkeskolen (undervisning og fritidsdel) Selvforvaltningsmål nr. 5. Fastholdelse af børn og unge i uddannelse: Forøgelse af andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse gennem bl.a. inklusion. Selvforvaltningsmål nr. 6. Børn og unge i Næstved Kommune skal trives. Gennem anerkendende tilgang og åben dialog øges trivselen for både børn og voksne på Borup Ris Skolen Selvforvaltningsmål nr. 7. Fremme elevernes fremmøde i skolen Fravær handler om nærvær 5

6 3. Økonomi Virksomhedens oprindelige budget for 2012/2013 er på i alt kr. (Budgettet korrigeres når de nye pris- og lønskøn for 2013 kendes). Budgettet korrigeres løbende over året blandt andet i forhold til selvforvaltningsoverførsler for 2011/2012, demografiregulering, fordeling af puljer mm. Virksomhedens korrigerede budget kan ses i Prisme i den økonomirapport, som hedder 12/13tillæ. 4. Spilleregler. Spillereglerne for selvforvaltning i Næstved Kommune kan findes i følgende dokument: Selvforvaltningsreglerne for Opfølgning på mål Virksomheden skal følge op på i hvor høj grad, det er lykkedes at opfylde selvforvaltningsmålene for 2012/2013 samt kommentere regnskabsresultatet. Opfølgningen og rapporteringen skal ske i efteråret

7 Selvforvaltningsmål om energiledelse: Besparelse på energiforbrug ift. graddage i 2012 på min. 2 %, Udgangspunktet for målet: Udskiftning af lysarmaturer til LED. Energiansvarlig som aflæser alle el-, vand- og varmemålere, hoved- såvel som bimålere og indberetter dem til Teknik og Miljøforvaltningen via det elektroniske energistyringssystem. Veje til målet (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet): Lederen og den energiansvarlige er i løbende dialog om virksomhedens forbrug Lederen og den energiansvarlige involverer personale og brugere på virksomheden eksempelvis ved personalemøder. Synliggørelse af arbejdet med energireduktioner på virksomheden. Byrådsmål 8 7

8 Selvforvaltningsmål om reduktion af sygefravær: Nedgang i fraværsprocenten. Udgangspunktet for målet: Se Borup Ris Skolen fraværspolitik: %20borup%20ris%20skolen.pdf Veje til målet (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet): Se Borup Ris Skolens fraværspolitik: på%20borup%20ris%20skolen.pdf Byrådsmål 2 og 3 Selvforvaltningsmål om Næstved Kommunes sociale ansvar Positive tilkendegivelser fra såvel inkluderede borger som personale på Borup Ris Skolen. Kompetenceudvikling for både inkluderet borger og personale. Udgangspunktet for målet: Kortlægning af områder, der kan varetages af ovennævnte borgere. Veje til målet (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet): Et formelt og positivt samarbejde med Jobcentret og de inkluderede borgere. Byrådsmål 14 8

9 Selvforvaltningsmål: Vi skal fremme børns læring i skole og dagtilbud, så resultaterne bliver bedre (både undervisning og fritidsdel). Borup Ris skolen ønsker at arbejde med elevernes læseindlæring. Herunder faglig læsning (læsning er alle fags moder) samt læseforståelse. Det er vigtigt, at skolen giver eleverne faglige redskaber og læsestrategier. Eleverne skal lære at mestre de redskaber de får, med henblik på at opbygge/bevare læselysten hos det enkelte barn. En forudsætning for, at få det fulde udbytte af læseindlæringen er, at eleverne møder til undervisningen. Derfor vil der være et øget fokus på elevfravær. Læseniveauet måles årligt i de nationale test. Ligeledes fremgår en eventuel fremgang af læseprøven ved FSA. Elevfraværsindberetninger til TEA skal være et vigtigt element i evalueringen. SFO erne arbejder ud fra mål og indholdsbeskrivelse, som fremgår af hjemmesiden: RFuglebjergSFO2011.doc Mål%20og%20Indhold-godkendt-revideret%20marts% pdf Udgangspunktet for målet: Borup Ris Skolens faglige niveau skal hæves i alle fag. Et klart succeskriterie er, at resultaterne af de nationale test bedres og at skolens afgangselever får et højere karaktergennemsnit, end det har været tilfældet de seneste år. At alle elever møder til undervisningen Veje til målet (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet): Læsevejlederen(LV) skal være synlig i elevernes og lærernes hverdag, og være medledere. LV skal være konsultative overfor såvel lærere, elever og forældre. Der iværksættes læsebånd på begge matrikler. Ligeledes skal der i danskundervisningen laves læsekontrakter med eleverne. Det påhviler alle lærere på skolen, at tage ansvar for elevens læseforståelse. Skolen arbejder med indsatsen fravær handler om nærvær samt semi-drop-out. Forældrene orienteres løbende om deres barns fravær via forældreintra Det er hensigten, at etablere en pædagogisk dag med temaet klasserumsledelse. Al moderne forskning (bl.a. Hattie) peger på, at ro og tryghed skabt via tydelig klasserumsledelse, har en stor indflydelse på læringen i klassen. Der skal arbejdes med kompetenceudvikling for personalet samtidig med, at man skal 9

10 tilstræbe, at lærerne primært underviser i de fag man er uddannet til. Alle lovpligtige test tages på relevante klassetrin Byrådsmål 2 og 3 Selvforvaltningsmål: Fastholdelse af børn og unge i uddannelse Under overskriften inklusion med succes, arbejder Borup Ris Skolen mod nedenstående mål: 1. Færre elever på kontoret - de skal være i klasserne 2. ingen inklusion uden eksklusion 3. bruge mangfoldigheden positivt 4. Være anerkendende i tilgangen til eleverne 5. Sikre et godt psykisk arbejdsmiljø for både elever og personale 6. Systemisk tilgang til arbejdet eleverne Udgangspunktet for målet: For mange elever søger efterskoler efter 8. kl. Et ikke acceptabelt fagligt niveau ved afgangsprøverne og de nationale test. Veje til målet (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet): At kvalificere alle personaler til tydelig klasserumsledelse. Kompetenceudviklingsplan for alle i personalegruppen. At inddrage skolen AKT-team og SSP-team i arbejdet med den enkelte elev og den enkelte klasse. De to resurseteam har en konsultativ funktion overfor den samlede personalegruppe. Byrådsmål 2, 3 og 4 10

11 Selvforvaltningsmål: Børn og unge i Næstved Kommune skal trives. Borup Ris Skolen skal være en arbejdsplads, man gerne vil være på. Vi ønsker at være en arbejdsplads, der er kendetegnet ved: 1. Højt fagligt niveau for elever og personale 2. God trivsel for elever og personale 3. Et lavt fravær hos elever og personale. 4. En sund økonomi 5. En tydelig og ambitiøs ledelse. 6. Formaliseret samarbejde. 7. Et højt informationsniveau, såvel intern som eksternt 8. At der er mulighed for efteruddannelse. 9. At al kommunikation foregår i en anerkendende tone på alle niveauer. At skolen bliver et rart sted at være, hvilket skal kunne aflæses af fraværet (eller mangel på samme) hos elever og personale. De fysiske rammer skal være lyse, rare at opholde sig i og der skal være orden på tingene. Udgangspunktet for målet: Eleverne skal have kendskab til den positive sund kost og bevægelse har for: 1. elevens indlæring 2. elevens fysiske velvære 3. elevens psykiske velvære Skolens elever skal vide, at der er sammenhæng mellem egen velvære og det man kan yde til læringsmiljøet i klassen og på årgangen. Kost: Skolens skolebod sælger primært økologiske og sunde fødevarer. Medarbejderne på skolen er forpligtet på, at støtte et sundt miljø i forbindelse med måltider på skolen. Skolen skal sikre, at de måltider der indtages på skolen er af lødig karakter. Det er sundt, at spise usundt ved særlige anledninger. SFO sørger for, at der serveres et sundt, nærende og varieret morgenmåltid. Bevægelse: Skolen ser det som sin pligt, at understøtte de gode bevægelsesaktiviteter der allerede eksisterer. SFO sørger for, at alle børn får mulighed for at komme i hallen en gang om ugen. 11

12 Veje til målet (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet): For at kunne leve op til ovenstående mål og succeskriterier, har skolen nedenstående indsatser: 1. Planlægge skoleåret, så opgaver fordeles jævnt. 2. Skabe miljø for social og faglig sparring 3. Tydelige retningslinjer for håndtering af fravær. 4. Skabe muligheder for, at alle medarbejdere kan nå deres opgaver. 5. Etablering af pædagogiske dage, med henblik på kompetenceudvikling. 6. udvikling af teamsamarbejde 7. Skabe ejerskabsfølelse til vores skole og arbejde. 8. Retningslinjer for, hvordan vi modtager en ny medarbejder. 9. udvikle MUS,TUS 10. Supervision hos psykolog 11. Kompetent og tydelig ledelse. 12. Danne en social klub der tager sig af festlige sammenkomster på og udenfor skolen. 13. Op på ølkassen (uformel jævnlig information) For at skabe forståelse for det udvidede sundhedsbegreb hos eleverne, undervises der efter materialet Sunde børn i Næstved. Nedenstående aktiviteter vil blive udviklet og/eller iværksat: 1. Grønbrolege 2. Olympiade 3. Volley-dag 4. Klapjagt 5. ABCykler 6. Div. Arrangementer under Dansk Skole Idræt. 7. Legepatrulje 8. Legeaftaler SFO: Personalet tilbyder et bredt udvalg af aktiviteter, lege og boldspil, både voksenstyret og fri leg. Byrådsmål 4 og 11 Selvforvaltningsmål: Fremme elevernes fremmøde i skolen Registrering af eleverne fravær: ved sygdom, ferie udenfor skolens ferieperioder ulovligt fravær 12

13 Udgangspunktet for målet: Motivation for at møde i skole (faglig og social begrundet) Årsag til manglende fremmøde (skolefaglige problemer, sociale problemer, kulturelle barrierer, sygdom eller generel mistrivsel. Veje til målet (Hvad skal der gøres, for at virksomheden når målet): Klar og tydelig rammesætning og krav. Være realistisk og anerkendende i forhold til barnet. Undersøge grunde til fravær. Tilbyde og informere om hjælpemuligheder. Opfordring til at søge hjælp (lærer, pædagog, psykolog, sagsbehandler, AKT, familie, præst, idrætstræner mv.) Fremme fællesskabskulturen Modarbejde mobning og uhensigtsmæssig adfærd Modarbejde marginalisering og ekskludering Arbejde med klasserumskultur Inddragelse af elevrådet/afholdelse af børnemøder Ejerskab blandt eleverne Den vigtige lærer/pædagog: Vær opmærksom på trivsel/mistrivsel Den vigtige lærer/pædagog: Have fokus på de elever der er i mistrivsel/risikozone og giver anledning til bekymring Afdækkende samtaler konflikthåndtering med afsæt i Ny fælles Nord pdf Byrådsmål 2, 3 og 4 13