652 FREDERIKSSUND E.M Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE"

Transkript

1 652 FREDERIKSSUND Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. E.M FREDERIKSSUND KIRKE UDE SUNDBY KIRKE de Sundby omtales af Saxe, og man ved, at byen 14. maj 1315, af den senere Christoffer II., blev tilskødet Sorø kloster, og at den ved reformationen kom til kronen 1. U På byens overdrev lå skibsbroen Sundby færge, der 1573 nævnes som toldsted fik Slangerup ret til at bygge en søbod (pakhus) og påny 1632, den sidste under navnet Falkenborg (heraf falken i Frederikssund byvåben). Disse Slangerup søboder, hvis beliggenhed næppe var helt identisk med ladestedet Sundby færge, optræder første gang under navnet Frederikssund (efter Frederik III.) 30. april 1650 og blev året efter toldsted sammensluttedes Frederikssund og Slangerup til en art dobbelt-købstad, men 1809 mistede den sidste sine rettigheder , før Slangerup fik rettigheder ved Sundby færge, havde Ude Sundby sogn 33 decimantes 4. Efterhånden voksede der beboelse op omkring pakhusene, og selv om indbyggerne dér både i verdslig og kirkelig henseende hørte til Slangerup sogn, er det tydeligt, at de ofte har søgt den nærliggende Ude Sundby kirke. Det kendes både på kirkens bygningshistorie og på de stridigheder om det kirkelige tilhørsforhold, som opstod mellem beboerne og Slangeruppræsten. Ved overenskomst 1646 havde folk fra søboderne fået en vis ret til at søge Ude Sundby, og et kongebrev 1657 tillod dem at vælge frit mellem denne og Slangerup kirke under forudsætning af, at Slangerup sognepræsts rettigheder ikke krænkedes. Ved reskript af 22. april 1746 gjordes Ude Sundby kirke til sognekirke også for Frederikssunds indbyggere, medens

2 FREDERIKSSUND KIRKE 653 Fig. 2. Frederikssund. Plan. 1:300. Målt af C. G. Schultz 1935 (suppleret ved El. M. 1967). sognepræsten i Slangerup nu blot fik ret til en årlig afgift på 20 sietdaler, hvilken sidste bortfaldt aug solgtes kirken af staten til gårdejerne i Ude Sundby, men i den følgende tid erhvervede particulier Carl Joh. Agerlin ene-ejendomsretten, som han 25. aug skænkede til Frederikssund kommune 5. Den gamle Ude Sundby kirke omsluttes nu helt af den moderne by Frederikssund. Endnu 1870 lå kirken alene på sin bakke øst for den gamle landsby. Kirkegårdsterrænnet har sit højeste punkt nogle meter øst for koret, hvor den ældste østmur har stået. De store udvidelser af kirkegården mod vest, nord og øst er fremkaldt af Frederikssunds opvækst og den ældste (mod vest) gennemførtes muligvis allerede , den yngste 1965 (mod nord, endnu ubenyttet). Mod syd, hvor kirkegården synes at have bevaret sin middelalderlige udstrækning, er der en ret tyk, teglhængt mur. I sin nuværende form kan det stærkt flikkede teglstensmurværk, som ud for selve kirkebygningen udgør murens øvre del, kun være et par århundreder gammelt, men det hviler på en kampestensmur, der kan være middelalderlig. Omtrent i flugt med tårnets vestside ændrer hegnsmuren karakter og på dens inderside ses en stærkt fremspringende kampesten, der kan være levn af kirkegårdens middelalderlige sydvesthjørne. Det tilsvarende sydøsthjørne (nogle få meter øst for korgavlens flugt) er bevaret ved den moderne østudvidelse. Den ældste vestudvidelse (1677?) kan følges på den teglhængte kampestensmur, der strækker sig fra det nævnte sydvesthjørne til ligkapellet, og den yngste vestudvidelse, 1831, har

3 654 FREDERIKSSUND teglhængt kløvstensmur både mod syd og vest 7. Kløv- og teglstensmur hegner tillige vestsiden af nordudvidelserne (den ældste vistnok ) og sydsiden af østudvidelse (1951), mens hele øst- og nordsiden har rafte- eller trådhegn. Kirkegården har nu seks indgange (køreporte og/eller låger), to til hver af nordudvidelserne, en lille tremmelåge ved det gamle sydøsthjørne og i vest, ud for tårnet, en vældig kamtakket portal fra begyndelsen af 1930 rne; den har tre spidsbuede, falsede åbninger, hvoraf porten i midten krones af et granitrelief (engel, udført af Emanuel Nielsen, sml. døbefont). På dette sted lå en køreport med låger fra og muligvis den nævnte port med kamtakker. To kirkeriste forarbejdedes af jern og træ Et halsjern med tilhørende kæde og hængelås nævnes i kirkens inventarier fra og I forbindelse med apsidens opførelse 1866 f. gennemførtes en afgravning af terrænet lige syd og øst for kirkebygningen, hvor jordsmonnet 1862 siges at være alt for højt. Samme år blev der foran våbenhuset lagt»et for kort og for smalt fortov«, som i halvanden alens bredde ønskedes ført rundt om hele bygningen 10. Ligkapellet ved søndre hegnsmur er ifølge årstallet over døren rejst 1890, af røde sten, i nyromansk stil med blændingsprydede og kamtakkede gavle. Et kalkhus på kirkegården fik nyt fodtømmer , byggedes et nyt i bindingsværk og med tegltag; repareret omtales en kalkkule 10. Kirken består af kor (med apsis) og skib fra romansk tid, våbenhus i syd og tårn i vest fra senmiddelalderen, en stor nordre korsarm fra 1744 og en apsis fra Et sakristi fra 1744, ved korets nordside, er nedrevet Orienteringen har afvigelse til syd. Kor og skib er rejst af rå og kløvet kamp med detaljer af kridtkvadre. Om den forsvundne apsis, se p Skibets romanske murhøjde målt over terræn i sydøst er 4,1 m. Bag våbenhuset kan man fastslå, at kampestensmuren er sat i ret jævne skifter af udsøgt materiale, det vil sige af fortrinsvis rektangulære eller kvadratiske sten uden behugning og kun ret sjældent kløvet. Murbehandlingen med bredt udstrøgne fuger er kun sporadisk bevaret, og der ses ingen mindelser om kvaderridsning. Indvendig på overvæggene ses hist og her en forholdsvis jævn, men ru puds. Kirkens nuværende ydre murbehandling, der stammer fra istandsættelser 1866 f., har i særdeleshed for korets vedkommende ikke meget med den oprindelige at gøre. Korets østhjørner er nu (som murene) af kløvede sten, og det er muligt, at de altid har været af granit; dette er i alt fald tilfældet med den nedre del af skibets østhjørner, hvorimod den øvre del og vesthjørnerne 13 er af kridtkvadre. Samme materiale er benyttet i de to øverste skifter indvendig i koret, hvor muren nedenunder dog synes at være af

4 FREDERIKSSUND KIRKE 655 Fig. 3. Frederikssund. Ydre, set fra sydøst. E. M.1962 rå kamp som i skibet. Kridt træffes også i det eneste bevarede vindue, skibets vestre i syd, som er blevet blændet ved våbenhusets opførelse (sml. fig. 4). Det smigede, rundbuede vindue har både karme og stik af uregelmæssigt tildannede kvadre; udvendig måler vinduet ca. 135 cm i højden og 70 cm i bredden, indvendig ca. 60 cm. Skibets syddør, der blev stærkt udvidet 1866 f. 14, har mod kirken en rundbuet overdækning, der skimtes som en revne i pudsen. Der ses ingen spor efter loftsbjælkerne, og af gavlene er kun skibets vestre delvis bevaret. Ændringer og tilføjelser. Blandt de senmiddelalderlige arbejder, som lader sig identificere, er det ældste vistnok en istandsættelse af skibet. Den har antagelig også omfattet apsis og kor, og det er muligt, at den skal ses som indledning til kirkens overhvælvning, der må henføres til 1400 rne. Både fra skibets tagrum og fra tårnets mellemstokværk iagttages øvre del af et fladbuet, falset vindue med spidsbuet spejl udvendig; stikket går lidt op over den vestre skjoldbue i skibet, men derfor kan vinduet godt hore sammen med hvælvslagningen. Tilsyneladende er skibets vestre (og østre) taggavl ved samme lejlighed blevet ommuret og forsynet med kamtakker (to ses endnu i sydvest), mens langmurene har fået udkragende gesims, alt af munkesten (med ridsefuge);

5 656 FREDERIKSSUND bag våbenhuset ses de to underste skifter af gesimsen, der svarer helt til bygningens nuværende nedre gesimsskifter. Til denne gesims har der svaret et senmiddelalderligt tagværk med to fodremme. Skibets to krydshvælv har ret flade kapper, der hviler på falsede vægpiller, svagt tilspidsede helstens skjoldbuer, en halvandenstens gjordbue (med falset tværsnit, sml. Tikøb, Lynge-Kronb. hrd.) og retkantede halvstens ribber; pillerne har ikke kragbånd, men i vederlagshøjde er der anbragt een eller to tværstillede løbere, der danner basis for ribben. Lette halvstens overribber; i vesthvælvets søndre svikkel findes en tilmuret lem, hvorigennem der har været opgang til loftsrummet forud for tårnets opførelse. Våbenhuset (fig. 4), der i forbindelse med tagværkets fornyelse , kaldes»vogenhuset«, er en lille, lav, sirligt udformet bygning af munkesten i munkeskifte over en syld af ret store, fremspringende kampesten. Flankemurene har hver en to skifter høj båndblænding med skrå sål og mod syd afsluttet mod en cirkelblænding. Fire skifter over båndet sidder en falsgesims, båret af tætsiddende konsoller, som på underkanten har en rundstav mellem platter. Taggavlen har små pibeblændinger ordnet gruppevis under kamtakkerne og i midten et motiv, der består af to cirkelblændinger, som flankerer et udkragende, hagekorslignende tegn. Såvel den store, rundbuede dør (sml. indskrift 1654 p. 665) som vinduet i øst og bræddeloftet er nye. Efter at våbenhuset 1619 havde fået nyt tagværk (atter fornyet ), blev det 1624 veludstyret indvendig med panelværk, bænke og loft 6. Under gulvet en muret begravelse fra (p. 669). Indridsninger. I flankemurene ses mange indridsede årstal og bomærker fra 1700 rne og 1800 rne. Tårnet, på tre stokværk og med blændingsgavle i øst-vest, er yngre end skibets hvælv og må sammen med våbenhuset stamme fra middelalderens sidste århundrede. Det er af munkesten i munkeskifte (fugen indtrykket foroven og i den ene kant), og østmuren står på den allerede da ommurede vestre gavl i skibet. Tårnrummet, der indtil 1744 benyttedes som dåbskapel (sml. p. 662), har i vest og nord rundbuede vinduer, som formentlig begge er indhugget , men også før den tid har der været vinduer. Det åbner sig mod skibet med en svagt tilspidset arkade, brudt gennem gavlen og dens middelalderlige vindue. Den med murene samtidige hvælving har halvstensribber, der mødes om et topkvadrat. Adgangen til mellemstokværket er gennem en ofte ommuret trappe (p. 657), hvis anbringelse helt uden for nordmurens liv taler for, at tårnet en kortere periode har været forsynet med fritrappe til den fladbuede overdør i mellemstokværket. Dette har en lysglug i syd, rundbuet og smiget indvendig, retkantet udvendig, hvor den flankeres af cirkelblændinger; gennem skibets gavl er der brudt en fladbuet og pænt muret dør til tagrummet. Klokkestok-

6 FREDERIKSSUND KIRKE 657 Fig. 4. Frederikssund. Våbenhuset (p. 656). E. M værket har til hvert verdenshjørne to spidsbuede, falsede glamhuller. Begge taggavle synes oprindelige; de har over en række cirkelblændinger, fem i øst og fire i vest, en række aftrappede højblændinger, som er tvedelt af hængestav; midtblændingen har siksakmuret bund. På østgavlens inderside er der spor efter det oprindelige tagværks kongestolpe. Tårnet, der er skalmuret forneden i vest og på hele sydsiden, nævnes første gang 1610 i forbindelse med murværkets istandsættelse og syv år senere ved fornyelse af klokkeloft og klokkestol og 1776 fornyedes tagværket, sidste år tillige gesimsen, og 1713 blev der i forbindelse med skalmuring indlagt bjælker med synlige jernankre 12. Trappehusets nuværende halvrunde form skriver sig fra en af de talrige delvise ombygninger 15, som afsnittet har gennemgået siden , da det omtales som»udfaldet«; rundbuegesimsen hidrører formentlig fra 1860 erne. Både tendensen til udvæltning fra tårnet og den allerede nævnte placering af selve trappeskakten tyder på, at der er tale om en tilbygning. På tårnmuren ses aftryk efter et ældre tag, muligvis det, der med en gavl fornyedes Kirkens udvidelse Gennem møblering af kirken med pulpiturer havde 42

7 658 FREDERIKSSUND man 1639 og 1736 prøvet at imødekomme det krav om plads, som øgedes i takt med Frederikssunds vækst; men få år efter rejsningen af det sidste pulpitur måtte man udvide kirken til næsten det dobbelte areal ved opførelse af et sideskib eller en»korskirke«, der dækker hele skibets nordside, og som straks fik et stort pulpitur. I hjørnet mellem denne tilbygning og koret rejstes et nyt sakristi, og den gamle kirke ommøbleredes; fra syd rykkedes prædikestolen mod nord, så den blev tilgængelig fra sakristiet, fonten overflyttedes fra tårn til kor, hvorfra skriftestolen rykkede til sakristiet sluttedes der kontrakt med murmester Hans Engel og snedker Jens Christensen, begge af Farum, om arbejdet, og 1744 var korsarmen fuldført sin udformning er den stærkt beslægtet med de store tilbygninger, der i samme århundrede rejstes ved andre af rytterdistriktets kirker 16. Materialet er gule Flensborgsten; murene har lisener, profileret gesims (hulkel og rundstav under to retkantede led) og et vindue til hver side samt en dør under det nordre; taget er afvalmet. Nordmurens åbninger er blændet, og vinduerne i øst og vest er spidsbuede, men de har formentlig ligesom de indvendige murblændinger haft fladrundbuet stik. Loftet og de synlige bjælker blev muligvis malet sammen med pulpituret 1746 (p. 666) og påny , men er nu (efter udsættelse ved synet ) gipset og forsynet med stor hulkel langs væggene og en midtroset. Sakristier. Beliggenheden af det sakristi, hvis tag blev understrøget , er ukendt; det kan have været indrettet i apsiden (p. 659). Sakristiet fra 1744 var formentlig af gule sten som korsarmen, og taget var blytækt. Det havde to døre, een til koret og en til prædikestolen (dvs. til korsarmen) blev dets mure forhøjet, og 1771 synes det at være blevet inddraget under fælles tag med koret, hvorpå blytaget udskiftedes med sten 12. Tilbygningen omtales sidste gang , da synet foreslog sakristiet opført»i forbindelse med koret som en apsis«ved den allerede påbegyndte ombygning af koret og kirkens restaurering. Planen må omgående være bragt til udførelse, men også dette sakristi blev nedlagt; fjernedes skillevæggen til koret, og apsiden inddroges som alterrum. Ombygningen omfattede i første række koret, hvis hvælv fornyedes i sammenhæng med opførelsen af en apsis, og hvis ydre kampestensbeklædning blev helt omsat som kløvstensmur, men også resten af kirken blev istandsat. Skibets mure, der som korets synes at have været pudset og hvidtet 19, blev renset og forsynet med kraftigt optrukne cementfuger. Skibets østgavl, der truede med at styrte ned over hvælvene, blev omsat, men koret fik ikke den udvidelse, man ønskede , thi apsiden opførtes til afløsning af det 1744 byggede sakristi (p. 658). Dens mure er af røde mursten og dens tredelte hvælving af træ og puds; til hver hvælvkappe svarer et rundbuet jernvindue, og korets vinduer har samme form, mens skibets synes at have beva-

8 FREDERIKSSUND KIRKE 659 Fig. 5. Frederikssund. Indre, set mod nordøst (ind i 1744-tilbygningen) og mod øst. E.M ret de spidsbuede fra (vinduesrammerne i de sidste synes forandret til bly af H. B. Storck ). Kirkens oprindelige apsis var formentlig borte 1866, men regnskaber og andre kilder lader spørgsmålet åbent. Et stik i den nuværende apsisbue kan hidrøre fra den ældre apside, hvis eksistens må være fastslået gennem en oplysning fra om reparation af blytaget over»kirken, koret og alteret«. Kirken står i blank mur, kun korsarmens gesims og nogle cirkelblændinger er hvidtet. Kampestensmurværket har hårdt optrukne cementfuger. De rundog spidsbuede vinduer er allerede nævnt. Apsis og skib har blytag, resten tegltag; endnu var en del hængt med munketegl. Det indre står hvidkalket; gulvene er fra , i apsis-kor af gotlandske fliser, i skibet af kantstillede, gule mursten hvorimellem lerfliser, der også er benyttet i korsarmen. Under stolestader og i tårnet er der bræddegulve. Kalkmalerier. På skibets overvæg, omtrent ved syddøren, ses svage røde farvespor på pudsen. Ved hvidtning af kirken 1636 blev pillerne malet blå, og 1687 stafferedes kirken indeni med brunrødt og kønrøg 6 ; muligvis gjaldt det som i 1727 kun hvælvbuerne *

9 660 FREDERIKSSUND Solskive? blev en solskive af eg stafferet og ophængt; men da en solskive opsættes sammen med et sejerværk, er der snarest i begge tilfælde tale om en urskive til dette (sml. p. 667). Vindfløje. Ved tårntagværkets fornyelse 1664 opsattes to fløjstænger, og 1715 blev fløjen (formentlig den sidste) nedtaget og taget lukket 12. INVENTAR Oversigt. Inventaret ændredes og fornyedes ved opførelsen af den nordre korsarm, ved hvilken lejlighed skibets nordpulpitur nedtoges og tilpassedes den nybyggede fløj. Både dette og det gamle vestpulpitur fjernedes i 1800 rne. Nu præges det indre af en omfattende istandsættelse i begyndelsen af 1900 rne (stolestaderne). Fra 1600 rne hidrører kun prædikestolen fra o. 1606, med himmel fra 1655, en lysekrone fra 1650 og et præsteepitaf fra kasseredes en døbefont af kunstsandsten og erstattedes af en ny, skulpteret granitfont. Orgelet er fra Alterbordet er fra 1902, da»skillerummet mellem kor og apsis blev nedtaget«17 ; ved denne lejlighed flyttedes alteret ud i apsiden og beklædtes med et fyrretræspanel (92x83x152 cm); det tidligere alterbordspanel var fra Alterklæde, moderne. Alle de i regnskaberne nævnte alterklæder har været røde; det 1616 anskaffede var af»rødt engelst«11, og herefter betegnes de som fløjl eller plyds og var kantet med galoner købtes et alterklæde med kgl. majestæts kronede navnetræk samt årstallet broderet midtpå 12, og dette broderi overførtes herefter til nyt fløjl, indtil alterklædet midlertidigt afskaffedes. Altertavlen, opstillet 1840, er et maleri, Kristi bøn i Gethsemane, sign. 22»D. C. Blunck 1839«, mørknet, i nygotisk, forgyldt ramme; i postamentfeltet gylden fraktur på sort:»dog skee ikke min, men din Villie«. Luc. 22, Nogle planer 1870 om en mere pompøs ramme strandede 8. Altertavle. Den første meddelelse, som fortæller om den tidligere altertavles udseende, er fra 1746, da maler Hans Nielsen, Ganløse, for kongens regning restaurerede den,»som i sit træværk bestaar af 3 store fyldinger«; den var malet på kridt, der blev afskrabet, hvorefter tavlen blev malet og forgyldt havde samme maler»bag og ved siden af«tavlen trukket et gardin med blå og hvid limfarve 12. Herefter oplyses kun, at den blev vasket 1803, og at de gamle zirater blev fastlimet Altersølv. Kalk, 1676, anskaffet 1678; over den sekstungede fodplade har den ret flade fod, som normalt for barokkalke, en bred kantvulst, der ender i en platte, men foden er hamret op i en sekskantet keglestub, som når lige til knoppen, uden mellemliggende skaftled, fra øverst til nederst seksdelt af brede punselfurer. Den ganske flade knop er udformet med foldeværksagtige grater og har seks små, glatte rudebosser. Mellem knoppen og det store, fornyede

10 FREDERIKSSUND KIRKE 661 E.M Fig. 6. Frederikssund. Alterstage, skænket 1622 (p. 661). bæger er der et langstrakt, sekskantet skaftled. På fodens overside en graveret versalindskrift:»denne kelck oh(!) disch horer til Udsynby kiercke som Andreas Mortensen kirckewerger haffver ladet giort paa kirkens wegne anno 1678«. På fodpladen Københavns mærke 1676 og utydeligt mestermærke i rektangel, to bogstaver, det første et I, det andet et M, H, N eller K. 23 cm høj. Disk, sikkert hørende til det sæt, der anskaffedes , med graveret cirkelkors på randen, 17 cm i tvm. Under bunden mestermærke for Københavnerguldsmeden Jørgen Prytz ( Bøje 131). Oblatæske 1829, udført af guldsmedemester J. A. Sivertsen»her af Staden«21, glat, oval, 12x8,5 cm og 4,5 høj, med Frederik VI.s kronede monogram graveret på låget. Under bunden graveret skriveskrift:»udesundbye Kirke 1829«samt indprikket»vog 12 1/2 Lod Prøve«. I de ældre regnskaber omtales ingen vinkande, kun den sædvanlige tinflaske til at hente vinen i anskaffedes to porcelænskander 7. Berettelsessæt. Sygekalk med indsat vinflaske og oblatskruegemme fra Kalken, 10,8 cm høj, har cirkulær fod, glat knop som en fladtrykt kugle og bredt ægformet bæger, hvorpå graveret skriveskrift:»udesundby«; alle dele (disken mangler) er stemplet F. Dahl i ovalfelt (Bøje nr. 1098) samt Københavns mærke [18]69. I samtidigt, læderbetrukket hylster formet efter kalken og foret med rødt filt. Hos sognepræsten. Et ældre sæt, med Christian VI.s navn, fra , gik til grunde ved branden i Frederikssund 15. juni Alterstager (fig. 6) 1622, med indslået versalskrift:»dise tho stager hafver peder lavrissøn y wdersvnby oc hans hostrv karren lavris daater for ærit til wdersvnby kierche gvd til ære anno 1622«. 44,5 cm høje. Da regnskaberne for 1622 meddeler, at Karen L. har foræret to lysestager på 2,5 lispund, drejer det sig formentlig om en gave ved mandens død anskaffedes et par blikalterlys 21 ; det var tranlamper, som rentekammeret skænkede til denne (og mange andre) kirker 23 ; 1867 hedder det i en synsforretning 14 : De ubrugelige lamper ønskes ombyttet med alterlys. Messehageler. I det ældste bevarede inventarium, fra 1607, opføres en blå

11 662 FREDERIKSSUND messehagel af fløjl, en gammel brun af damask og en gammel syet af en blå korkåbe 6 ; i øvrigt er der ikke altid gjort rede for farverne; men fra og med 1721, og formentlig længe før, er rødt blevet eneherskende 24. Alterskranke, 1926, halvrund, af smedejern, tegnet af arkitekt Maar 25 (jfr. fig. 5) bekostedes der lidt over 18 dl. på det sprinkelværk, som er om alterfoden 6 ; det er formentlig det samme, som smeden forbedrede 1740, som en snedker drejede fire knapper til, og som Hans Nielsen, Ganløse, 1746 malede»ligesom i andre kirker« erstattedes det af et nyt, sortmalet jerngitter med messingknapper 7. Døbefont 1942, af granit, hugget af Emanuel Nielsen, med fire scener, fra Jesu liv, på kummen; lav, firkløverf ormet fordybning. Den gamle granitfont blev 1744 flyttet fra tårnet op i koret og formuret der; to år efter blev den marmoreret foroven, men foden malet som den forhen har været krævede kirkesynet en ny font anskaffet (beregnet til 50 kr.) 14 ; det blev en romansk pastiche, af kunstsandsten fjernedes den og står nu i rummet bag ligkapellet. Dåbsfade. 1) O. 1575, sydtysk, af messing, 58 cm i tvm., med bebudelsesrelief inden for minuskelring. For tiden ude af brug. Skal muligvis ophænges over døbefonten. 2) 1829, af tin, 31 cm i tvm. I bunden graveret»fr VI«under krone, på kanten skriveskrift:»udesundbye Kirke 1829«vis-à-vis Københavns stempel med udslidt årstal 18??. Et håndklæde af drejl til dåben skænkedes 1724 af seigneur Henning Jacobsen i Frederikssund, nævnt i inventariet 1764 med tilføjelsen: nok et gammelt dåbsklæde, i hvis sted behøves et nyt 9 ; også inventariet 1804 nævner et dåbsklæde, og i inventariet 1825 tales om et kattunsklæde med huller til fonten 7. Prædikestol, malet 1606 af Peder maler i Helsingør 6, nær beslægtet med bl.a. prædikestolene i Tjæreby 1609 (Strø hrd.) og Slagslunde (Ølstykke hrd., malet 1613), hvoraf Tjæreby ifølge regnskaberne er udført hos Bernt snedker i Slangerup. Stolen er på fire fag med vekslende mandlige og kvindelige pudebærende hermer på hjørnerne ingen herme i sammenstødet med det nye opgangspanel. Storfelterne opfyldes af arkader, der dannes af omløbende slyngbånd afbrudt af profilkapitæler. Herindenfor løber en anden arkade med vekslende bosseformer og uden kapitæler; den omslutter en konkav, rundbuet niche med en evangelistfigur på en vaseagtig konsol over en kartouche med navnet i reliefversaler, fra opgangen: 1)»S. Matevs«, 2) (fig. 7)»S. Marcvs«, 3) (fig. 8)»S. Lvcas«og 4)»S. Iohannes«. De ret høje postamentfelter er dekoreret med beslagværk om et retkantfelt med flad ædelstensbosse; på fremspringene er der diademhoveder. Frisen er smal, glat og gennemløbende. Samtidig svejet underbaldakin hvilende på ottekantet baluster. Opgangen er ny med arkader, der

12 FREDERIKSSUND KIRKE 663 Fig. 7. Frederikssund. Prædikestol. Evangelisten Markus (p. 662). F.M efterligner stolens. Himmelen er bruskbarok med reliefskåret årstal I regnskabet for hedder det: Jens snedker i Slangerup for en ny himmel, han gjorde over prædikestolen af sit eget tømmer (184 mk.); Steffen maler i København fik 132 mk. for at staffere den 6. Himmelen springer frem fra den bredere vægside som en femsidet polygon; frisen, der på hjørnerne afbrydes af bøjler med englehoveder, kantes foroven af en grov æggestav; topstykkerne udfyldes af store englehoveder undtagen det forreste, der indeholder Frederik III.s kronede monogram flankeret af På hjørnerne står dydefigurer, regnet fra vinduet: Styrke (med søjle), Tro (med kors) samt to til, der nu er forsynet med spydlignende attributter. Smalle rankehængestykker omkring englehoved, Helligåndsdue under loftet. Ved kirkeudvidelsen 1744 flyttedes prædikestolen over på nordsiden i skibet, og snedker Jens Christensen, Farum, gjorde en ny fyldingsdør fra sakristiet til prædikestolen (jfr. p. 658) 12.

13 664 FREDERIKSSUND 1866 anså kirkesynet en flytning til sydsiden (beregnet til 30 rdl.) for hensigtsmæssig 14. Nu har stolen plads i skibets sydøsthjørne. Træet er brunmalet med forgyldte ornamenter; evangelisternes kapper og hermernes skafter flerfarvede, hermernes puder røde, en staffering der formentlig stammer fra tiden efter flytningen; herpå tyder også de kluntede frakturbogstaver i stolens og himmelens friser, henholdsvis:»see, de forkastede Herrens Ord«etc. Jerm. 8,9 og»salige ere de«etc. Luc. 11,28. Bortset fra den oprindelige staffering 1606 ved Peder maler fra Helsingør, er stolen ifølge regnskaberne blevet malet og forgyldt 1746 af Hans Nielsen, Ganløse 12 og igen 1837, for 60 rdl. 21. Et firedelt timeglas, der anskaffedes , omtales sidste gang Stolestaderne er fra begyndelsen af 1900 rne, af eg, i renæssancemanér, med to kannelerede pilastre på hver gavl og trekanttopstykke. I tårnrummet er bevaret nogle ældre bænkerader, fra sidste halvdel af 1800 rne (1867?), af fyr, med palmettopstykke og indsatte, drejede småsøjler. Vægpanelerne her i syd og nord er fra baroktiden, med frisefyldinger, hvis udladende spejl har konkavt afskårne hjørner (gammelt pulpiturpanel?). I begyndelsen af 1620 rne synes en stor del af stolestaderne at være blevet fornyet, og snedkeren fik betaling for 40»dukker«, som kom på stolene leverede Christian snedker i Hillerød en barnestol (til kvinder med børn, der skulle døbes) gjorde Thoer Andersen snedker en ny stol ved prædikestolen med tralværk ud til mandsstolene omtales 20 lukkede stole, og 1757 forsynedes den 1744 opførte»korskirke«med 19 stole i stedet for»de slette bænke«; næste år maledes de 19 stole brune, deres 22»bistøder«indvendig brune, udvendig med en lys egefarve, de 19 døre med grønne rammestykker og hvid marmor i fyldingerne 12. Hoffmans beskrivelse 1773 giver et godt indtryk af de tætpakkede forhold i dette afsnit af kirken (der sikkert har svaret til indretningen i den gamle kirke). Der var, hedder det, otte»indelukkede«stole, fire neden og fire oven, foruden andre almindelige stole på begge sider øster og vester, og midt imellem disse var kvindfolkestolene anbragt erstattedes vestpulpituret med»amfiteatrale«bænke i tårnrummet, og stolene i den gamle kirke omarbejdedes med lavere ryg og brystning for 345 rdl fandt kirkesynet det ønskeligt, at stolene på gulvet, til dels brøstfældige, erstattedes af løse bænke med ryg 14. Hvad præste- eller skriftestol angår, meddeler regnskaberne, at den 1739 blev omgjort af snedker Jens Christensen, Farum, ved hvilken lejlighed der også indkøbtes 10 alen grønt rask til den; men allerede 1746 malede Hans Nielsen, Ganløse, den nye skriftestol i sakristiet 12, hvor der 1838 var indrettet et nyt knæfald 7. En jernbeslået kiste lavedes , og så sent som 1832 kasseredes et gammelt, jernbeslået skab 7.

14 FREDERIKSSUND KIRKE 665 Fig. 8. Frederikssund. Prædikestol. Faget med evangelisten Lukas (p. 662). E.M Dørfløj.»I den yderste kirkedør (dvs. våbenhusdøren) findes følgende efterretning: 1654 var en stor Pest i Yde-Siundbye«28. Kirkens døre er fra Pulpiturer gjorde Christian snedker i Hillerød et pulpitur (vestligt i skibet) for 164 mk. (inkl. barnestolen), og Mattias maler i Helsingør fik 152 mk. for at staffere»popelaturit«6 ; det var på 10 fag måtte det understøttes med fire støtter og to bjælker; det repareredes 1736, og samtidig opsattes et nyt pulpitur over kvindestolene af snedkermester Christian Jørgensen, Hillerød, med otte stole, 12 alen langt og 4½ alen bredt (50 rdl.). Begge pulpiturer forsynedes 1740 med marmorering og indskrifter af Hans Nielsen, Ganløse. Korsarmen fik ved opførelsen 1744 et stort pulpitur, og dermed må 1736-pulpituret være bortfaldet i sin hidtidige form; måske blev det genanvendt i korsarmen og kan da være identisk med det»gamle pulpitur«, som Jens

15 666 FREDERIKSSUND Christensen gav en omfattende istandsættelse i forbindelse med arbejderne på korsarmen. 1746, da alt inventar maledes af Hans Nielsen, blev»det store, nye pulpiturs«fire nye fyldinger marmoreret som de næstved siddende gamle fyldinger (fra 1736?); gesims og bjælker marmoreredes ligeledes, mens loftet derunder fik blå limfarve og røde lister. På skibets vestpulpitur marmoreredes de seks fag, som var blevet synlige ved 1736-pulpiturets bortfald, og loftet blev påny blåmalet fjernedes vestpulpituret (jfr. stolestader), og 1867 ønskede kirkesynet også, at det andet pulpitur (i korsarmen) blev nedtaget 14 ; dette må være forsvundet samtidig med gipsloftets opsætning (p. 658). Orgelet er fra 1959, leveret af Frederiksborg orgelbyggeri ved Troels Krohn, Hillerød, med façade efter tegning af Rolf Graae. Kirken fik orgel 1853; ved hovedreparationen 1868 flyttedes det fra kirkens nordside (korsarmen?) ned i den vestlige del opsattes et nyt orgel af orgelbygger Starup ved korsarmens nordvæg 31, hvor også det nuværende har plads. Pengeblok, anskaffet , med seks vandrette jernbånd og jernlåg med pengeslidse, låge i forsiden med stor hængelås. 82 cm høj. I våbenhuset. Pengebøsser, nyere, af messing. Pengetavler. Inventarierne 1662 ff. omtaler tre kirketavler 12, 1806 nævnes fire 7 ; 1854-inventariet taler om fire kollekttavler og een offertavle 32 ; den sidste anskaffedes Salmenummertavlerne (tre, to på loftet) er fra 1900 rne, til messingtal; to helt nye, små, til dåbssalmer, i koret. På et fotografi fra 1898 i Nationalmuseet ses to ældre tavler, den ene sikkert fra , bastante, til skydenumre. Lysekroner. 1) Skænket 1656 af Karen hr. Clauses (jfr. epitaf), noget fornyet. Den lille krone har 2x6 arme, der folder sig ned om den svære kugle, som er ciseleret med bladværk overalt undtagen på en glat, lidt ophøjet midtring. Hængeknoppen er en vindrueklase, der forbindes med kuglen ved et gennembrudt, fladt kugleled. Skaftet består af glatte og midtdelte kugleled og afsluttes med en flakt ørn. Nederste del af ophængningsstangen er snoet, med udladende, hjerteagtige pynteornamenter forsynedes kronen med en del nye arme og repareredes»betydeligt«21. I skibets østligste fag. 2 9) Nyere. Lysearme. 1 2) Nyere. En 1646 skænket lysearm meldes 1833 tabt 33. Den var opsat ved prædikestolen og bar følgende indskrift:»anno 1646 haver Mogens Ibsen 34 foræret denne Arm til Uddesundbye Kirke«35. Kirkeskib,»Frederikssund«, tremastet bark, fra nyeste tid. I midtskibet. Et»lille skib«opførtes under ubrugelige sager som fordærvet 7. Ligklæde, se epitaf over Peder Andersen 1665 (p. 668). Sejerværk med indslået kursivskrift på jernrammen:»ingvard Hansen, Ballerup, 1754«. Stor urskive af kobber, fra 1951, på tårnets vestside, tegnet af P. Mangor og B. Nagel Larsen, udført af Bertram-Larsen. I en beskrivelse fra

16 FREDERIKSSUND KIRKE 667 Fig. 9. Frederikssund. Epitaf 1655, over sognepræst Claus Bertelsen Stenderup og hustru (p. 668). E.M hedder det:»et meget got Uhr-Værk, hvis Viiser-Skive staar paa den Vestre side ud imod byen og Friderichssund med aarstal 1761; derfra staar en liden Klokke inden i Kirken under Taarnet.«Et sejerværk med»solskive«(sml. p. 660) blev 1634 opsat af sejermager i Helsingør Hans Medtzger 6. Klokker. 1) Støbt af»iohan Peter Hornhawer Fridrichs werck anno 1798«, efter licitation 36. Versaler i bånd mellem bladfriser med rokokoagtige ornamenter (jfr. p.651). Tvm. 95 cm. 2)»Støbt af I. C. og H. Gamst Kiøbenhavn anno 1831«. Versaler under bladrække. Tvm. 114 cm. Begge klokker omhængt 1963 og udstyret med elektrisk ringning.

17 668 FREDERIKSSUND Klokker. Ifølge Lemmings beskrivelse var der to klokker 37, den ene, fra 1579 af Michel Westfal (Rostock), den anden fra 1634 af Hans Kemmer (jfr. nedenfor) førtes en gammel klokke til Helsingør, hvor den omstøbtes af Hans Kemmer for 1917 mark 6, og 1798 omstøbtes en revnet klokke på 47 lispund og 2 pund i Frederiksværk revnede den store klokke og omstøbtes af Gamst 21. Ved klokkeskatten 1602 afgav kirken en klokke på et skippund og ni lispund til kanonstøberiet i København 38. Klokkestol 1862, af fyr, til to klokker 10. GRAVMINDER Epitaf 1655 (fig. 9), over sognepræst Claus Bertelsen Stenderup og hans anden hustru, Karen Christensdatter 39. Maleri på mørk baggrund af ægteparret i trekvartfigur i fladbuet ramme omgivet af udsavet rammeværk med malet udsmykning. Ved siden af præstens hoved aldersangivelsen:»æt. 60«, ved fruens:»æt. 48«. Over ægteparrets hoveder lysfelt med hebraiske bogstaver (Jahve) omgivet af sky med fire englehoveder og et foroven svævende englebarn, der i højre hånd holder en spydlignende (!) genstand, i venstre et skriftbånd med versaler:»sperate vitam æternam«(»håber på det evige liv«). Den udsavede pynterammes dekoration er, som nævnt, kun malet: bruskbarokke ornamenter optager vingerne sammen med et englehoved og kanter skriftfeltet i hængestykket, englebørnene, timeglasset og kraniet i topstykket, hvor også opsætningsårstallet ses. I den lodret delte kartouche, som holdes af topstykkets englebørn ses til venstre hans initialer H C B S og bomærke, i det højre hendes KCD og Jesumonogram. Indskriften, med gylden fraktur i hængestykkets ovalfelt er et citat fra Jesus Sirach,»Syr. 14, v. 18. Alt kiød bortslidis«etc., hvorunder senere tilføjet:»død i sin allders 62. aar den 13. octobr. Ao 1657«, præstens dødsår ønskedes maleriet ved siden af prædikestolen restaureret 14. Nu på tilbygningens østvæg. Epitafier. Kirken har ydermere haft to epitafier. 1) Med opstandelsesmaleri, over»peder Andersen i Uddesundbye og hans Hustrue, Else Mortens Daatter«, der»haver foræret hid til Kirken et Liigklæde med Lagen, saaledes at hvad Rente der af Kand gaae, skal anvendes til Lys paa Alteret, at de kunde Brænde hver Søndag og Helligdag under Gudstjenestens forrettelse, hvis de forordnede Lys icke kunde tilstræcke, hvilcket efter deres afgang bør saaledes fremdelis at holdes vedlige. PS. 27. Jeg troer dog, jeg skal see etc. Anno 1665«35. Ifølge en notits 1898 ved Chr. Axel Jensen, i Nationalmuseets arkiv, lå»på våbenhusloftet et malet træepitafium (uden orn.; gyldne bogstaver på sort grund) fral665.«2) Mogens Ibsen, tolder. Gud til ære, kirken til prydelse og»sin for

18 FREDERIKSSUND KIRKE 669 mand«sal. Mogens Ibsen, fordum rådmand i Slangerup og kongl. Mayt. tolder i Friderichsund, som døde Ao 1665 udi sit alders 55. år samt hans hustru Dorthe Claus Daatter og deres børn til amindelse, bekostet af Poul Steenbech, borgmester i Slangerup og»hans Kiereste«, Anna Catharina Werenborg»in Julio 1673«35. Jfr. lysearm 1646 (p. 666) og gravsten nedenfor. Gravsten. 1) Mogens Ibsen, kgl. maj. tolder i Frederickssund, boede og døde der i sit alders 54. år »Anno denne sten haver den sal. mands kiereste Anna Cathrine bekostet med denne murede begravelse sted«. Rødlig ortoceratitkalksten, 175x84 cm, revnet, med fordybede versaler, der er helt afslidt undtagen nær kanterne; men indskriften kan suppleres fra Lemmings beskrivelse Mellem gravskriften og»bekostelsesindskriften«afdødes bomærke, et M med et skråt I over højre hovedstav og med et latinsk kors i M ets vinkel. I skibets gang. Jfr. epitaf ovenfor. 2) O »Den trætte olding, sognepræsten til U og O Sundby, hr. Peter Føns, fød den 10. december 1725, død den 9. july «40. Under indskriften initialerne H M F. Rødlig kalksten, 112x71 cm, med fordybede versaler i tværskrift på stenens øvre halvdel. I gulvet under tårnbuen. Muret begravelse fik madame Salome Torbensdatter Lidøe, salig Rasmus Hansen Langes efterleverske 41 i Frederikssund, fæstebrev på en familiegrav i våbenhuset, som hun selv har ladet opmure og bekoste. Gravkælderen, der omtrent har størrelse som våbenhuset og er tilgængelig fra dette (sml. p. 656), har ståhøjde, vægge af gule sten og en lysglug i øst (jfr. støbejernskors). Kirkegårdsmonumenter. Gravsten. O Major og toldkasserer Hans Joach. v. Schrøder, 1817 og hustru, Ida Nicol. Schrøder, født Lassen, Marmor, 69x48 cm, med fordybede, sortmalede versaler. I apsiden. Støbejernskors »Her under hviler støvet af den ældre Langeske familie, som i aaret 1844 ere optagne af den aabne begravelse under kirken«. Versaler. 106 cm højt. Syd for tårnet. KILDER OG HENVISNINGER LA. Kirkeinspektionsarkivet: Frederikssund rgsk (1701/ /07 mgl.). Kgl. bygningsinspektorer: afh VI B. Kirkeministeriet. Kirker og præstegårde pk Se i ovrigt arkivalier for Frederiksborg amt i alm. p. 30. Ved embedet: Forhandlingsprotokol , I II. Nationalmuseet: Kapellan L. Grüners beretning til»danske Atlas«1773. Indberetning 31. maj 1898 [vistnok af Henry Petersen], Undersøgelse og beskrivelse ved Elna Møller og Kjeld de Fine Licht 1964, Marie-Louise Jørgensen 1962 og Erik Moltke 1962, Arne Sundbo: Frederikssunds og Købstaden Slangerups Historie I II, Udg. af Frederiksborg amts historiske samfund. Litteraturhenvisninger I, 397 og II, 211 f.

19 670 FREDERIKSSUND 1 S. R. D. IV, 494, KancBrevb. 11. april Arne Sundbo: Frederikssunds og købstaden Slangerups historie I, 1931 og II, 1937 (i kommission hos Gyldendalske boghandel). Heri behandles bebyggelsen ved Sundby færge og Ude Sundby kirkes nyere historie. Se I, 22, 114, 131 f., 157 f. 4 Sjællands Stifts Landebog 1567, p Sundbo I, 143 ff., 152, 301 og II, 101 f. 6 LA. Kirkeinspektionsarkivet. Rgsk RA. Rtk. Rev. rgsk. Frederiksborg amtstuergsk. II RA. Kulturministeriet. 1. dep Journalsager. 9 LA. Sjællands stiftsøvrigheds arkiv Kgl. kirkers inventarier. 10 LA. Sjællands stiftsprovstearkiv. Lynge-Frederiksborg, Ølstykke og Horns herreders provsti: Protokoller over synsforretninger over præstegårde og kirker. 11 RA. DaKanc. B 184. Seks års kirkergsk RA. Rtk. Rev. rgsk. Kirkergsk Frederiksborg amt, Lynge hrd.s kirkergsk. 13 Det nordre hjørne er stærkt flikket og delvis skjult. 14 LA. Bispearkivet Kirkesyn. 15 RA. Rtk Beregninger og overslag over bygningsarbejder (mul. 1827). 16 Sundbo I, 302. Kirkebestyrelsen vedtog 21. maj 1743 at udvide med en ny fløj som den, der året før var rejst i Uvelse. 17 LA. Kgl. bygningsinspektører. VI B Kirkeministeriet. Kirker og præstegårde pk Sundbo II, Jfr. note 6 (1684 omtales reparation og hvidtning af gavlkamme). 20 RA. Rtk Rygningsadministrationens Kopibog Jfr. Frborg Amts Tidende 19. juli RA. Rtk Bygningsadm journaler. 23 Jfr. note 7 året Note 12 året 1721, og note 7 årene 1804 og Forhandlingsprot , II, Note 12, jfr. note NM. Hoffman: Siellands Kirckers og Sogners samt Herregaardenis Beskrivelse..., jfr. kapellan Grüners beretn. til Danske Atlas. 28 Kgl. Bibi. Kallske samlinger: 48, fol. Jessens saml.... [1743 ff.], noget varieret gengivet i Danske Atlas II, 1764, p Jfr. note 12, året Sundbo II, Forhandlingsprot , I, LA. Frborg amtstue afd. 3 D. Kirkergsk. med inventarielister og kopibog Jfr. note 7. Den afsendtes dette år til oppudsning sammen med lysekronen,»men kom ikke tilbage igen med denne«. 34 Ifølge Sundbo I, 144 ægtede Mogens Ibsen vistnok dette år en datter af præsten i Ude Sundby, Claus Bertelsen Stenderup, jfr. epitaf p LA. Bispearkivet. Indb. og svar på cirkulærer. De manglende sognepræster i Sjælland deres historiske efterretninger Jfr. LA. Frederiksborg-Kronborg amter. Breve og dokumenter vedr. kgl. kirker og skoler , og note Jfr. note 27 og Danske Atlas VI, 1774, p Danske Samlinger I, 100, jfr. Gribsø, i ÅrbFrborg. 1934, p Ifølge Erh. Qvistgaard: Præstehustruer, 1934, blev hun gift med eftermanden og døde 1665, 48 år gammel; dette synes ikke at stemme med hendes aldersangivelse på maleriet. 40 Wiberg: Præstehist. har fejlagtigt 12. juli. 41 Rasmus Hansen Lange døde 1738, se Sundbo I, 295. Fig. 10. Frederikssund og Ude Sundby. Detalje af udskiftningskort fra 1782; de to bebyggelser ligger henholdsvis sydvest og nordøst for landevejen.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED

Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. J. A. Bundβaard 19.'i7 UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED Om kirkens forhold i middelalderen synes intet oplyst, sognet er dog nævnt i Roskildebispens jordebog

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Fig. 1. Gilleleje. Ydre, set fra nord. GILLELEJE KIRKE HOLBO HERRED

Fig. 1. Gilleleje. Ydre, set fra nord. GILLELEJE KIRKE HOLBO HERRED Fig. 1. Gilleleje. Ydre, set fra nord. N.E. 1955 GILLELEJE KIRKE HOLBO HERRED Kirken stammer antagelig fra sidst i 1530 rne, idet et forlig i 1559 mellem Soborg' præsten og Gillelejes bønder beretter,

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Linå sogn, Gjern hrd., Århus amt., Stednr. 16.01.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen Okt. 2009 J.nr. 1025/2011 Indhold:

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Søllested Kirke J.nr. NMII 517/2007 Lollands Sdr. Hrd. Maribo Amt Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Ved Henriette Rensbro 26.

Læs mere

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen

Læs mere

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen.

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. 1 Bækkemonumentet / Klebæk Høje Et spændende og smukt fortidsminde ved

Læs mere

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.

Læs mere

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED .C M UHUL1 Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Hvidovre (opr. Ovreydre, sml. Kalk S. 323) Kirke hørte vistnok før Reformationen, ligesom Rødovre og de fleste af Kirkerne

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. V. H.1941 TOREBY KIRKE MUSSE HERRED Kirken, der er viet til S. Mikael 1, tilhørte i middelalderen kronen 2 og forblev efter reformationen under denne, under Aalholms

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune.

Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. PÅ VEJ TIL 1 Hæftet er udarbejdet til Karlebo lokalhistoriske Forening med hjælp til trykning af Fredensborg Kommune. Jeg håber, hæftet i sin nuværende form vil vække interesse for møllens historiske betydning.

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde

Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde BEK nr 338 af 29/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 40133/14 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om folkekirkens

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Südwestansicht der Kirche. BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Kirken, der er bygget som aflastning for den middelalderlige sognekirke, er indviet 1. søndag i advent

Læs mere

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne Alléen 14 - Lindely Beskrivelse Alléen 14, 1841 ff. Alléhuset Generel: Grundmuret, gulmalet længehus i 1½ etage over høj kælder. Profileret og hvidmalet hovedgesims. Sokkel af tilhugne granitsten. I gadefacaden

Læs mere

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Tager man en tur på kryds og tværs gennem Danmark med opmærksomheden særlig rettet mod de landsbykirker man passerer, kan

Læs mere

Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest.

Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest. Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest. Aa. Rl. 1945 NAKSKOV KIRKE Nakskov er formentlig grundlagt i Valdemar Sejrs kongedage 1 ; byen nævnes i købstadslisten i Valdemars jordebog og modtog i løbet af

Læs mere

Smeden hed Peter Hansen

Smeden hed Peter Hansen Smedjen i Himmelev I Himmelev Sogns Historie fortælles, at smeden var en vigtig håndværker i landsbyen. Han skulle fremstille hestesko og plovskær. I 1787 hed smeden i Himmelev by Andreas Kamp. Sognet

Læs mere

Kirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, TORUP KIRKE* STRØ HERRED

Kirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, TORUP KIRKE* STRØ HERRED Fig. 1. Torup. Ydre, set fra sydøst. H. J. 1970 TORUP KIRKE* STRØ HERRED Kirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, Halland og Samsø, der hævdede at være dens

Læs mere

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1950 HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

SEEST KIRKE ANST HERRED

SEEST KIRKE ANST HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1992. Südostansicht der Kirche. SEEST KIRKE ANST HERRED Sognet, der nævnes i dokumenterne første gang 1459, 1 hørte oprindelig til Sønderjylland og til Slesvig stift,

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Galten kirke. Nyrenoveret og med ny kirkekunst

Galten kirke. Nyrenoveret og med ny kirkekunst Galten kirke Nyrenoveret og med ny kirkekunst Kunstner: Peter Brandes Peter Brandes har lavet altertavlen, altertæppet og de 10 glasmalerier i vinduerne. Arkitekt: Jane Havshøj Jane Havshøj har designet

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nord. Lavering af J. B. Løffler 1874. - The church seen from the north. Wash drawing by J. B. ODS HERRED

Fig. 1. Kirken set fra nord. Lavering af J. B. Løffler 1874. - The church seen from the north. Wash drawing by J. B. ODS HERRED Fig. 1. Kirken set fra nord. Lavering af J. B. Løffler 1874. - The church seen from the north. Wash drawing by J. B. Løffler 1874. RØRVIG KIRKE ODS HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til

Læs mere

Nyborg Slot 1200-1600

Nyborg Slot 1200-1600 Nyborg Slot 1200-1600 Rapport om de arkæologiske undersøgelser 2009-2014 14.01.2015 Claus Frederik Sørensen I forbindelse med projekt Kongen kommer og kommende byggeplaner på Slotsholmen er hermed udarbejdet

Læs mere

Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst.

Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst. Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst. HASLE KIRKE Kirken, som 1569 benævnes»hasle Capell«1, tilhørte i middelalderen ærkebispestolen i Lund, men overgik ved reformationen til kronen. Den er nu, som øens

Læs mere

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg.

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. J 4. -4 1. -4 - I«,-«Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. LEDREBORG SLOTSKAPEL ALLERSLEV SOGN Kapellet,

Læs mere

ASKOV KIRKE MALT HERRED

ASKOV KIRKE MALT HERRED Fig, 1. Kirken set fra sydvest. NE fot. 1993. Südwestansicht der Kirche. ASKOV KIRKE MALT HERRED Kirken er opført som valgmenighedskirke 1899-1900 (indviet 28.januar 1900). Efter valgmenighedens nedlæggelse

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset. Fugning og støbning af skorsten afdækning er påbegyndt.

Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset. Fugning og støbning af skorsten afdækning er påbegyndt. Byggepladsbesøg ved NHL 22.6.15 SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 TILSYN - NOTAT 2 23.6.2015 Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset.

Læs mere

Fig. 1. Tisted. Ydre, set fra Nordøst. TISTED KIRKE

Fig. 1. Tisted. Ydre, set fra Nordøst. TISTED KIRKE Fig. 1. Tisted. Ydre, set fra Nordøst. E. M. 1938 TISTED KIRKE Skønt Tisted først fik Købstadsprivilegier i Begyndelsen af 1500 erne, har allerede den middelalderlige Landsby været en driftig Handelsplads,

Læs mere

Vedtægt. for. Them og Brande kirkegårde. Silkeborg kommune. under. Silkeborg provsti. Århus Stift

Vedtægt. for. Them og Brande kirkegårde. Silkeborg kommune. under. Silkeborg provsti. Århus Stift Vedtægt for Them og Brande kirkegårde i Silkeborg kommune under Silkeborg provsti i Århus Stift A Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegårdene ejes af henholdsvis Them og Brande kirker og bestyres af

Læs mere

Fig. 1. Kirken og de to kirkegårdsportaler set fra syd. KdeFL fot. 1986. - The church seen from south. FALLING KIRKE HADS HERRED

Fig. 1. Kirken og de to kirkegårdsportaler set fra syd. KdeFL fot. 1986. - The church seen from south. FALLING KIRKE HADS HERRED Fig. 1. Kirken og de to kirkegårdsportaler set fra syd. KdeFL fot. 1986. - The church seen from south. FALLING KIRKE HADS HERRED Sognets hovedgård Åkær tilhørte fra slutningen af 1300'rne Århusbispen,

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Fig. 1. Møgeltønder. Ydre, set fra nordøst. MØGELTØNDER KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER

Fig. 1. Møgeltønder. Ydre, set fra nordøst. MØGELTØNDER KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER Fig. 1. Møgeltønder. Ydre, set fra nordøst. V. M. 1954 MØGELTØNDER KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER Kirken, der var viet S. Nicolai 1 (sml. Nicolaus-figur p. 1310), betalte 8 sk. engelsk i cathedraticum

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east. NYKØBING KIRKE Nykøbing eller den ny handelsplads, som navnet må tolkes, omtales tidligst 1349, da Jakob Karlsen af Højby

Læs mere

AVNSØ KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1988. - Exterior seen from the south-east.

AVNSØ KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1988. - Exterior seen from the south-east. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1988. - Exterior seen from the south-east. AVNSØ KIRKE SKIPPINGE HERRED Kirken er bygget som privat kapel til den kongeligt ejede Avnsøgård (Angxethorp), der nævnes

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men

Læs mere

RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015

RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 HISTORIE Ebeltoft kirkes historie DE INVOLVEREDE Rådgiver, konservatorer og håndværkere RESTAURERING Hvordan gør man Indhold Forord... 3 Ebeltoft kirkes historie...

Læs mere

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 Sangblad med opstandelsesbillede af Carl Bloch Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008. J. 1104/2007 Sted nr. 14.09.01 Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 10 april

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE Klatreribbe HURLUMHEJHUS med masser af muligheder 10 Af Søren Stensgård. Idé: Birgitte Matthiesen. Foto: Lasse Hansen. Tegninger: Christian Raun Gør Det Selv 10/2004 Det flotte legehus

Læs mere

Fig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED

Fig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Fig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken skal i katolsk tid have været viet til S. Nicolaus 1 (sml. *bispefigur, s. 1137). Kronen overdrog

Læs mere

Fig. 1. Allinge. Ydre, set fra syd.

Fig. 1. Allinge. Ydre, set fra syd. Fig. 1. Allinge. Ydre, set fra syd. E. S. 1952 ALLINGE KIRKE Kirken, der 1569 kaldes»alende Capell«1, overgik ved reformationen fra ærkebispen til kronen, men er nu selvejende (sml. Rønne s. 36). Kirken

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

El. M. 1954. Fig. 1. Brøns. Ydre, set fra syd. BRØNS KIRKE HVIDING HERRED

El. M. 1954. Fig. 1. Brøns. Ydre, set fra syd. BRØNS KIRKE HVIDING HERRED El. M. 1954 Fig. 1. Brøns. Ydre, set fra syd. BRØNS KIRKE HVIDING HERRED Kirken skal være viet S. Wilhadus 1. Til belysning af kirkens forhold i ældre tid kan nævnes, at Brøns forekommer i kong Valdemars

Læs mere