Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 3. semester. For Mave- og Tarmkirurgisk Afsnit, RH Viborg, HE Midt

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester For Mave- og Tarmkirurgisk Afsnit, RH Viborg, HE Midt Udarbejdet juni 2017

2 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 1 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Kirurgisk Afsnit Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af to afdelingssygeplejersker. Mave- og Tarmkirurgisk afsnit er en del af Mave-, Tarm-, og Brystkirurgi på Regionshospitalet Viborg, som hører under Hospitalsenhed Midt. Mave-, Tarm-, og Brystkirurgi omfatter; ét sengeafsnit med tilhørende Mave- og Tarmkirurgisk klinik samt stomi-klinik. Mave- og Tarmkirurgisk Afsnit modtager primært akutte patienter fra Akutafdelingen, Mave- og Tarmkirurgisk klinik og Dagkirurgisk Afsnit. Afsnittet modtager ligeledes elektive patienter, som er henvist af egen læge og derefter set i Mave- og Tarmkirurgisk klinik, eller som efter endt akut indlæggelse bookes til elektiv kirurgi. Vi har desuden en samarbejdsaftale med urinvejskirurgisk og karkirurgisk Afsnit. Afdelingsledelsen består af én oversygeplejerske og én ledende overlæge. Hospitalsenhed Midt ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefagligdirektør, lægefagligdirektør og en hospitalsdirektør. For øvrig information se 2 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Mave- og Tarmkirurgisk Afsnits speciale er pleje og behandling af kirurgiske patienter med lidelser i mave- tarmsystemet og de tilhørende organer, samt patienter med lidelser i de endokrine organer, hvor kirurgisk indgreb er nødvendigt. Der er tale om såvel patienter med behov for sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, rehabiliterede og/eller pallierende sygepleje. På Mave- og Tarmkirurgisk Afsnit vil du møde patienter med følgende diagnoser og problemstillinger: Appendicit Cholecystolithiasis Cholecystit Hernie Obstipation Hæmatemese Melæna Hæmorider Absces Ulcus Pancreatit Ileus Volvulus Diverticulit Adipositas Cancer Thyreoidealidelser Sårproblemer Stomiproblemer Gastric bypass/sleeve Mastektomi/lumpektomi

3 Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På dette semester kommer du til at arbejde med patientforløb på tværs af sundhedsvæsenets professioner, institutioner og sektorer. Fokus er at opnå viden om og færdigheder i klinisk lederskab af pleje og behandling i patientforløb, relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Når du arbejder med klinisk lederskab arbejder du med at tage klinisk beslutninger, planlægge, organisere og prioritere patientforløb i forhold til nedenstående kliniske sygeplejefaglige problemstillinger: Patienter med ernæringsproblematikker, herunder patienter som er småtspisende, har kvalme/opkast eller har smerter. Patienter med behov for vejledning og støtte i forhold til ernæring og væske i den præog postoperative pleje, herunder eksempelvis: væskebalance, kirurgisk stressrespons. Patienter med behov for vejledning og støtte i forhold til særlige kost- og væskeregimer, herunder tørlagte patienter, gastric bypass, illeostomi og pancreatitregimer. Observation, vurdering og pleje af ernæringstruede patienter, herunder patienter med behov for sonde- og paraenteralernæring Patienter med afførringsproblematikker, herunder afførringsstop (illeus), obstipation eller diarré. Observation og vurdering ift. udskillelse, herunder kvalme/opkast, vandladning og afførring. Vejledning, støtte og pleje til patienter med stomi, herunder patienter med bandageringsproblemer. Pleje og observation af patienter i det postoperative forløb, herunder dræn, cicatricer, KAD, TOKS, mobilisering. Patienter med respirationsproblemer, herunder pneumoni, postoperative respirationproblemer, KOL etc. Vurdering, observation og pleje af patienter der er i risiko for udvikling af decubitus, herunder anvendelse af tryksårsscreening. Patienter med kredsløbsproblemer, herunder hypotension, hypertension, bradykardi, takykardi. Patienter med udfordringer i bevægeapparatet, herunder både fysiske og psykiske begrænsninger, samt bevægelse i det postoperative forløb. Patienter med behov for pleje i det palliative forløb. Patienter med komplekse problemstillinger der kræver tværprofessionelt- og tværsektorielt samarbejde. Når du arbejder med de kliniske problemstillinger anvender og arbejder du samtidig med: sundhedsteknologier medicinhåndtering innovation tværprofessionelt tværsektoriel sundhedsfremme/ forbyggelse/ behandling/ rehabilitering eller pallierende hygiejniske principper egenomsorg ergonomiske principper dokumentation situationsbestemt kommunikation mestringsstrategier kliniske retningslinjer og standarder patientinvolvering Se læringsudbytte i semesterbeskrivelsen.

4 Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen Den klinisk beslutningstagning TOKS NRS/VAS Ernæringsscreening Tryksårsscreening ISBAR Abstinens score KRAM Dagsprogram colon pt 3 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i PraktikportalenVed afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den klinisk vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå..

5 Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point dvs sider. På 3. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Dvs. det kliniske undervisningssted opgiver sider og den studerende sider. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder