Vejledning om miljømål og servicemål. Naturstyrelsens vejledning, 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om miljømål og servicemål. Naturstyrelsens vejledning, 2012"

Transkript

1 Vejledning om miljømål og servicemål Naturstyrelsens vejledning, 2012

2 Titel: Vejledning om miljømål og servicemål Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø År: 2012 ISBN nr Vejledning om miljømål og servicemål

3 Indhold Indledning Område og definitioner Beslutning om miljømål og servicemål Dokumentation Lovgivning Kommunalt og statsligt plangrundlag Skriftlige aftaler Ejerstrategier Konkrete beskrivelser af målet Positiv sideeffekt Nye mål midt i året Revisorpåtegning... 9 Bilag 1: Eksempler på miljømål og servicemål og på aktiviteter, der tjener til at opnå sådanne mål ikke udtømmende liste. Bilag 2: Paradigme for aftale om grundvandsbeskyttelse og skovrejsning Vejledning om miljømål og servicemål 3

4 Indledning Vandsektorloven er ændret med lov nr. 578 af 18. juni Med ændringen fik miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om miljømål og servicemål, herunder om indregning og evt. fordeling af driftsomkostninger til gennemførelse af målene som tillæg til prisloftet. Begrundelsen for lovændringen var, at Konkurrenceankenævnet i en række klagesager om prislofter fastsat i medfør af loven har udtalt, at reglerne var uklare og dermed vanskeligt håndterbare for både myndigheder og vandselskaber. Bemyndigelsen er udmøntet i en bekendtgørelse om driftsomkostninger til gennemførelse af miljømål og servicemål, der fastsætter regler om, hvad der forstås ved miljømål og servicemål, om beslutning af sådanne mål og om kravene til dokumentation. Formålet med vejledningen er, som opfølgning på bekendtgørelsen, at vejlede vandselskaber og myndigheder i, hvad der kræves af beslutning, dokumentation mv., for at driftsomkostningerne til et miljømål eller servicemål kan give tillæg til et vandselskabs prisloft. I bilag 1 til denne vejledning er nævnt en række eksempler på miljømål og servicemål og en række eksempler på aktiviteter, der kan tjene til gennemførelse af målene. Der er ikke tale om en udtømmende eksempelliste. I bilag 2 er der et eksempel på en aftale om et grundvandsbeskyttende skovrejsningsprojekt, som hvis formkravene og dokumentationskravene i øvrigt er overholdt kan godkendes som et miljømål. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2013, og reglerne gælder for prisloftet for 2014 og fremefter. Det indebærer, at vandselskaberne kan anvende de nye regler ved indberetning i 2013 til prisloftet for 2014, og at Forsyningssekretariatet ved fastsættelse af prisloftet for 2014, som skal finde sted ultimo 2013, skal anvende de nye regler. Et af formålene med bekendtgørelsen er at præcisere reglerne i forhold til den politiske intention med miljømål og servicemål. Bekendtgørelsen er derfor på visse punkter en ændring af den hidtidige praksis, og ikke udelukkende en kodificering af praksis for prislofterne Kravene til dokumentation er uændrede i forhold til den hidtidige praksis. Selskaber, der tidligere har fået afslag på ansøgning om tillæg til prisloftet til aktiviteter til opfyldelse af et miljømål eller servicemål, får mulighed for til nye fremadrettede aktiviteter at søge om tillæg efter de nye regler. 4 Vejledning om miljømål og servicemål

5 1. Område og definitioner Begreberne miljømål og servicemål er nye og indført med vandsektorloven i Loven opererer med årene som basisperiode for vandselskaberne. Selskabernes individuelle driftsomkostninger i basisperioden er udgangspunktet for fastsættelse af prisloftet. Bekendtgørelsen om driftsomkostninger til gennemførelse af miljømål og servicemål omhandler mål, som først er iværksat efter 2005, uanset om de er besluttet før, i eller efter basisperioden. Miljømål er mål som opnås ved at gennemføre særlige aktiviteter til gavn for sundhed og miljø, herunder tilpasning til klimaændringer. De sundhedsmæssige hensyn, som kan tilgodeses, er alene sådanne, som kan relateres til drikkevand eller spildevand, fx sikring af rent drikkevand. Servicemål er mål, som opnås ved at gennemføre særlige aktiviteter, der giver en udvidet service for den enkelte forbruger eller en samfundsmæssig gevinst. Med denne præcisering er begrebet udvidet i forhold til den praksis, som Forsyningssekretariatet har lagt til grund for prisloftet for årene Den samfundsmæssige gevinst, der kan opnås ved et servicemål, er gevinster i relation til det at drive en vandforsyning eller spildevandsforsyning. Ikke alle servicemål vil umiddelbart kunne mærkes af den enkelte forbruger, men kan gavne forbrugerne på sigt eller være en besparelse i forhold til den omkostning, vandselskabet vil have, hvis det havde været foruden det pågældende servicemål. Der skelnes mellem målet, altså det overordnede mål, og de aktiviteter, der kan udføres for at opnå målet. Følgende to eksempler illustrerer dette. For vand kan grundvandsbeskyttelse være målet. Skovrejsning kan være en aktivitet til opnåelse af målet. Dvs. at skovrejsningen i sig selv er ikke målet. Tilsvarende for spildevand kan målet være indsats mod oversvømmelse fra spildevandsanlæg. Etablering og drift af bassiner kan være en aktivitet til opnåelse af målet, og ikke selve målet. Kommuner og vandselskaber skal være opmærksomme på den skelnen, når der fremover skal udarbejdes nye vandforsyningsplaner, indsatsplaner, spildevandsplaner og øvrige sektorplaner. Enkelte mål kan have karakter af både miljømål og servicemål, fx grundvandsbeskyttelse som både kan være et ønske om at forbedre vandmiljøet, men også udtryk for ønsket om at forbedre drikkevandskvaliteten på lang sigt for vandselskabets forbrugere. Når der er tale om et servicemål, skal vandselskabet særskilt i sin ansøgning til Forsyningssekretariatet redegøre for, at der i det konkrete tilfælde er tale om et servicemål. Det er vandforsyningsloven og loven om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv., der fastlægger, hvilke omkostninger der kan afholdes over vandtaksterne. Vandsektorloven og prisloftsbekendtgørelsen fastsætter, hvordan tillæg til prisloftet for driftsomkostninger til gennemførelse af miljømål og servicemål beregnes, mens ændringen af vandsektorloven og bekendtgørelsen om hvordan miljømål og servicemål fastlægger, hvad der forstås ved miljømål og servicemål, samt på hvilke betingelser driftsomkostninger til gennemførelse af miljømål og servicemål kan indregnes i vandselskabernes prisloftet. Hverken vandforsyningsloven eller loven om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber mv. indeholder regler, der fastsætter, hvilket serviceniveau der er almindelig standard for en vandeller spildevandsforsyning. Der er heller ingen bestemmelser i de gældende regler, der fx fastsætter Vejledning om miljømål og servicemål 5

6 æstetiske normer for udførelse af bassiner. Serviceniveauet fastlægges af kommunen eller det enkelte vandselskab ud fra lokale, demografiske, geologiske forhold mv.ved godkendelse af miljømål eller servicemål skal der derfor tages udgangspunkt i det enkelte selskabs individuelle forhold. Driftsomkostninger til opfyldelse af et miljømål eller servicemål kan tillægges prisloftet uden skelen til forholdet til vandselskabets øvrige driftsomkostninger. 6 Vejledning om miljømål og servicemål

7 2. Beslutning om miljømål og servicemål Miljømål skal være besluttet af enten staten eller kommunalbestyrelsen. Servicemål skal være besluttet af enten kommunalbestyrelsen eller et af selskabets øverste organer, dvs. generalforsamling eller bestyrelse. Da begreberne miljømål og servicemål er nye og indført med vandsektorloven i 2009, vil de kun sjældendt optræde i de kommunale planer før vandsektorlovens ikrafttræden. Kommunerne har derimod typisk fastsat målsætninger for miljøet og forsyningen af kommunens borgere i de kommunale spildevands- og vandforsyningsplaner. Der kan være mange forskellige typer mål/målsætninger, men de afspejler kommunens ønsker til den fremtidige håndtering af fx regnvand i forhold til de udfordringer, der er i forbindelse med klimatilpasningen på spildevandsområdet. Nogle vandforsyningsplaner og spildevandsplaner vil sandsynligvis være for ukonkrete til at kunne udgøre den nødvendige dokumentation for et miljømål eller servicemål. I disse tilfælde kan sektorplanen suppleres med en bindende aftale mellem kommunalbestyrelsen og vandselskabet. Miljømål og servicemål er ofte udtryk for helhedsorienterede løsninger. Dette betyder også, at de ofte har en lang løbetid, og at de kan gennemføres over endda meget lange perioder. Det indebærer, at der kan være miljømål og servicemål, der er igangsat før 2003, og som løber over fx en 30-årig periode. Udgangspunktet for det første prisloft er driftsomkostningerne i basisperioden Nogle vandselskaber har før prisloftsreguleringens ikrafttræden iværksat aktiviteter, som i dag vil kunne karakteriseres som et miljømål eller servicemål. Hvis selskabet havde omkostninger til et sådant mål i basisperioden , indgår driftsomkostningerne således allerede i prisloftet. Hvis der i et vandselskabs prisloft eksempelvis allerede indgår omkostninger til drift af bassiner i forbindelse med opfyldelse af et miljømål om bedre badevandskvalitet, kan der først udløses tillæg til et fornyet miljømål, hvis der efterfølgende etabeleres nye bassiner til opfyldelse af målet om bedre badevandskvalitet. Det kan fx være tilfældet, når målet om bedre badevandskvalitet gælder for et nyt geografisk sted. For at kunne få tillæg til et allerede eksisterende miljømål eller servicemål, som indgår i basisperioden , skal der være tale om forbedring af miljøet eller den pågældende service. Tillægget vil kun omfatte meromkostningen. Selskabet skal beskrive, hvad forskellen er på det nye og det eksisterende mål: at der fx nu tages 50 årlige analyser mod tidligere 25 årlige analyser, eller at der er tale om forbedret regnvandshåndtering eller spildevandsrensning i et nyt område. I opgørelsen af vandselskabets prisloft stilles der udelukkende effektiviseringskrav til selskabets driftsomkostninger. Kravet til tillægget for miljømål og servicemål er i lighed med investeringstillæg mv., at omkostningerne er opnået på effektive og markedsmæssige vilkår. Vejledning om miljømål og servicemål 7

8 3. Dokumentation Vandselskabet skal kunne dokumentere, at målet er fastsat af enten staten eller kommunalbestyrelsen for så vidt angår miljømål og af kommunalbestyrelsen eller selskabets bestyrelse eller generalforsamling for så vidt angår servicemål. Dokumentationen skal indberettes til Forsyningssekretariatet i forbindelse med indberetning til prisloftet. Det er ifølge afgørelser fra Konkurrenceankenævnet ikke tilstrækkeligt, at dokumentationen først fremkommer i forbindelse med nævnets behandling af klagesager. Udover dokumentationskravet om, hvem der har besluttet miljømålet eller servicemålet, kan der være yderligere dokumentationskrav til det enkelte mål afhængigt dels af kompleksiteten i målet, dels af om flere parter vil få glæde af målet. 3.1 Lovgivning I miljølovgivningen er der adskillige bestemmelser, som kan karakteriseres som statsligt fastsatte miljømål. Men også regler i anden lovgivning kan i visse tilfælde betragtes som et statsligt fastsat miljømål, hvis reglerne har et miljømæssigt sigte. 3.2 Kommunalt og statsligt plangrundlag Miljømål og servicemål kan indarbejdes i en række kommunale og statslige planer. I kommunale planer kan det typisk være i vandforsyningsplaner, indsatsplaner om grundvandsbeskyttelse, spildevandsplaner, vandhandleplaner, lokalplaner og kommuneplaner. Af statslige planer er det primært i vandplanerne, at miljømål medtages. 3.3 Skriftlige aftaler Med Konkurrenceankenævnets kendelser i forbindelse med prislofterne for 2011 blev det slået fast, at miljømål og servicemål kan besluttes ved en skriftlig aftale mellem staten/kommunen og vandselskabet. Dette fremgår nu af bekendtgørelsen. 3.4 Ejerstrategier Efter at de tidligere kommunale vand- og spildevandsforsyninger er udskilt fra den kommunale forvaltning, har kommunerne ikke længere indflydelse på den daglige drift af de kommunalt ejede vandselskaber. De kommunale selskabsejere har mulighed for at udarbejde en ejerstrategi for deres vandselskab, hvori kommunen kan beskrive sine forventninger til og mål for selskabet. Miljømål og servicemål beskrevet i en ejerstrategi er kommunalt fastsatte mål. 3.5 Konkrete beskrivelser af målet Målet skal være så konkret formuleret, at det er entydigt, hvem der skal udføre aktiviteten og tidshorisonten herfor. For så vidt angår mål, som kan være både miljømål og servicemål, skal det af vandselskabets indberetning til Forsyningssekretariatet fremgå, hvilken type mål der sigtes til. Ofte vil de aktiviteter, der skal gennemføres for at opfylde et mål, være beskrevet i selve beslutningen om målet, der i mange tilfælde vil være vandforsyningsplanen eller spildevandsplanen. Et mål om sikring af god badevandskvalitet kan fx opfyldes ved enten at etablere bassiner ved overløb eller ved at separere kloaksystemet og dermed nedlægge overløbene fra det fælleskloakerede kloaksystem. Da en spildevandsplan efter miljøbeskyttelseslovens regler, herunder spildevandsbekendtgørelsen, bl.a. skal indeholde oplysninger om renseforanstaltninger, udløbenes placering og spildevandsanlæggene, er det i spildevandsplanen det fastsættes, om et mål 8 Vejledning om miljømål og servicemål

9 om at sikre god badevandskvalitet skal opfyldes ved at etablere bassiner ved overløb eller ved at separere kloaksystemet. De dele af planudarbejdelsen, der vedrører selskabets anlæg, takstfinansieres, hvorfor vandforsyningsplanen og spildevandsplanen udarbejdes under medvirken af vandselskabet. Sammenhængen mellem målet og aktiviteten vil således i praksis blive fastsat i planlægningsfasen i et samarbejde mellem kommunen og vandselskabet. 3.6 Positiv sideeffekt En aktivitet til opfyldelse af et miljømål eller servicemål kan have planlagte og ikke-planlagte sideeffekter. Omkostninger til en aktivitet, som har ikke-planlagte sideeffekter, kan vandselskabet afholde fuldt ud, forudsat at den kan takstfinansieres efter reglerne i vandforsyningsloven eller betalingsloven. Ved gennemførelse af en aktivitet med planlagte sideeffekter skal omkostningerne fordeles mellem de berørte parter. Ikke-planlagte sideeffekter som f.eks. et rigt dyre- og planteliv ved et nyt grønt regnvandsbassin, som er udformet, så det passer ind i landskabet, skal ikke indregnes i udgiftsfordelingen af driftsomkostningerne. Der er ikke fastsat en fast fordelingsnøgle, der gælder i alle tilfælde, hvor der planlægges integrerede løsninger med flere formål. Ved fastsættelse af mål, som planlægges at skulle opfylde flere formål, skal vandselskabet sikre, at der i beskrivelsen af målet tages stilling til evt. omkostningsfordeling og til, hvilke kriterier der ligger til grund for omkostningsfordelingen. Udgangspunktet er vandforsyningslovens og betalingslovens regler om, hvad der kan finansieres over hhv. vandprisen og spildevandsprisen. Som eksempel kan nævnes, at hvis der med et miljømål planlægges positive sideeffekter, fx den rekreative værdi af skovrejsning, skal kommunen eller staten betale for den ekstra værdi, borgerne får af den nye skov. Men hvis skoven etableres udelukkende af hensyn til grundvandsbeskyttelse, vil det typisk kun være vandforbrugerne, der skal betale. Selv om skoven er etableret over vandtaksterne, gælder de almindelige regler efter naturbeskyttelsesloven om offentlighedens adgang. Et andet eksempel er udgiften til et grønt bassin, som kan finansieres over spildevandstaksten, hvis der er tale om et spildevandsanlæg, herunder et regnvandsbassin til opbevaring af regnvand fra befæstede arealer, uden at kommunen skal bidrage til driftsomkostningerne. Men hvis der i tilknytning til det grønne bassin skal etableres fx motionsstier, borde, bænke el.lign., skal sådanne aktiviteter finansieres af andre end vandselskabet. 3.7 Nye mål midt i året I fastsættelse af prisloftet er det de budgetterede driftsomkostninger til miljømål og servicemål, der indgår i beregningen. Der er således ikke mulighed for at få efterregulering af driftsomkostninger til nye mål, der opstår efter indberetning til prisloftet for det efterfølgende år. Hvis et vandselskab får driftsomkostninger til et nyt miljømål eller servicemål i perioden mellem to prisloftsfastsættelser, kan vandselskabet enten finde tilsvarende besparelse i det eksisterende budget eller vente med at søge tillæg til førstkommende indberetning til prisloftsfastsættelsen. 3.8 Revisorpåtegning I forbindelse med indberetning til Forsyningssekretariatet indsender vandselskaberne et revisorpåtegnet regnskab for afholdte omkostninger i det foregående år. Dokumentation for de gennemførte miljømål og servicemål kan indgå i det samlede revisorpåtegnede regnskab. jf. prisloftsbekendtgørelsen, og kræver ikke særskilt revisorpåtegning. Vejledning om miljømål og servicemål 9

10 Bilag 1: Eksempler på miljømål og servicemål og på aktiviteter, der tjener til at opnå sådanne mål ikke udtømmende liste Mål Grundvandsbeskyttelse Bedre drikkevandskvalitet Mål for beredskab Terrorsikring Vandbesparelse Indsats mod oversvømmelse fra spildevandsanlæg Bedre udløbskvalitet for spildevand/overløbsvand Badevandskvalitet Klimatilpasning Kvalitetssikring Mål for forsyningssikkerhed/udkaldstid Årsregnskabslovens krav Aktiviter Afværgepumpning Aftale om boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) Dyrkningsaftaler Kortlægning Overvågning Skovrejsning (betaling af deklaration) Tilskud til lukning af brønde Ekstra vandbehandling Kildeopsporing Vandanalyser ud over lovpligtige SMS-service Nødstrømsanlæg Vagtordning Adgangskontrol Alarmer Overvågning Lækagesøgning Vandsparekampagne Etablering og drift af bassiner Etablering og drift af omløbsarrangement Separering Overvågning Etablering og drift af bassiner Etablering og drift af omløbsarrangement Overvågning Rensning Etablering og drift af bassiner Omløb Overvågning Rensning Indsamling af datagrundlag Oversvømmelseskortlægning Overvågning Separering af regnvand DDS DSS EMAS FVD s håndbog om drikkevandskvalitet HACCP Ledelsessystemer på vandforsyninger Miljø- og energiledelse Vagtordning CSR-redegørelse om samfundsansvar 10 Vejledning om miljømål og servicemål

11 Bilag 2: Paradigme for aftale om grundvandsbeskyttelse og skovrejsning Samarbejdsaftale mellem Vandeby Vand A/S, Miljøministeriet v/naturstyrelsen og Vandeby Kommune om grundvandsbeskyttelse og etablering af skov- og naturområdet Vandeby Skov syd for Vandeby 1 Formål Formålet er at etablere et bynært statsligt skov- og naturområde kaldet Vandeby Skov og beskytte vigtige grundvandsinteresser, samtidig med at der skabes et offentligt skov- og naturområde af høj rekreativ og naturmæssig værdi. 2 Aftalens omfang Projektområdet omfatter ca. xx0 ha (minimum 40 ha), hvoraf der søges etableret skov på ca. yy0 ha. Resten af projektområdet ønskes primært etableret som åbne græsfælleder og vådområder. Projektområdet fremgår af kortet bagerst i vedlagte bilag A, som er en beskrivelse af, hvordan projektområdet forventes indrettet (bilag A paradigme vedlagt). 3 Forventede effekter af projektet 3.1. Beskyttelse af grundvandet (Hvis der er tale om et projekt, hvor et vandværk medfinansierer, beskrives vandforsyningsinteresserne f.eks. således;) Projektområdet er knyttet til Vandeby Kildeplads i den østlige del af projektområdet jf. kortet i bilag V. Vandeby Kildeplads har de seneste år leveret ca.?? % af vandforsyningen til Vandebys ca.??????? borgere. I alt ca.??? kbm. pr. år. (Hvis skovrejsningen sker som opfølgning på en kortlægning eller indsatsplan, kan det beskrives således:) I 201? udarbejdede Naturstyrelsen en grundvandskortlægning af området omkring Vandeby Kildeplads. Kortlægningen har vist, at en betydelig del af området er sårbart for forurening fra aktiviteter på jordoverfladen, f.eks. anvendelse af pesticider. På baggrund af grundvandskortlægningen er (eller har) Vandeby Kommune ved at udarbejde en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, som skal sikre beskyttelse af denne vigtige grundvandsressource, så der i fremtiden fortsat kan indvindes rent grundvand til Vandebys borgere i området. Indsatsplanen vil anføre, at der skal gennemføres konkrete tiltag i området. Et af de forslåede tiltag er gennemførelse af skovrejsning i området syd for Vandeby. Skovrejsning med især løvtræ har vist sig som en effektiv måde til beskyttelse af grundvandet mod forurening. Kvaliteten af grundvand fra skov- og naturområder vil som udgangspunkt altid være Vejledning om miljømål og servicemål 11

12 bedre end grundvand dannet under arealer, hvor der er menneskelig aktivitet f.eks. landbrug og byer. I Vandeby Skov tinglyses deklaration om ingen brug af pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Forskning indikerer endvidere, at kvantiteten af grundvand, der dannes under løvskov og naturområder, sandsynligvis ikke er mindre end under marker. Man kunne ellers tro, at træernes relativt dybe rodsystem ift. markafgrøder samt trækronernes paraply-effekt ville mindske grundvandsdannelsen under skov ift. landbrugsarealer. Det er dog ikke rigtigt fsva. løvskov. Det skyldes, at grundvandsdannelsen i Danmark helt udelukkende sker i vinterhalvåret, hvor løvtræerne står bladløse og hverken optager vand fra jorden eller opfanger regn i kronetaget. Omvendt sker der i vinterhalvåret pga. dræning en betydelig afledning af overskudsnedbør fra landbrugs-arealer til vandløb og søer. Under nåleskov vil som udgangspunkt dannes væsentlig mindre grundvand end under løvskov og landbrugsarealer, idet trækronene vil opfange en væsentlig del af nedbøren i kronetaget også om vinteren (dog ikke lærk). Ifølge vandforsyningslovens 52 a er det muligt for vandforsyningsselskaber at bidrage økonomiske til tiltag, der sikrer grundvandet. Ved skovrejsning som skitseret i dette projekt opnås ophør i brugen af miljøfremmede stoffer, og da offentlig ejet skov er fredskov - ifølge skovloven - er der i princippet tale om en permanent beskyttelse af grundvandet Friluftsliv og sundhed (Hvis der er tale om et projekt, hvor en kommune medfinansierer, kan nedenstående beskrivelse udvides;) I nærheden af byerne bidrager nye skove betydeligt til befolkningens velvære og sundhed. Undersøgelser viser, at jo tættere folk bor på et grønt område, jo oftere besøger de det. Desuden reducerer besøg i grønne områder stress og fremmer børns motoriske udvikling og koncentrationsevner. Omkring Vandeby er der flere grønne områder (Sorteper-skoven mod nord samt Vandeby Strand og Gearløs Overdrev mod vest) samt Vandersine-parken midt i byen. Netop syd for Vandeby er dog sket en betydelig byudvikling de sidste år, og der er få grønne områder. Etableringen af Vandeby Skov vil derfor give et betydeligt løft i Vandebys grønne profil. Værdisætningen af et naturområdes rekreative og sundhedsmæssige værdi er meget vanskeligt, og vil i øvrigt også ændre sig med tiden en ældre skov er oftest mere attraktiv end en ny skov - ligesom diverse nye anlæg kan gøre området mere eller mindre attraktivt, f.eks. vil en ny skovlegeplads gøre området mere attraktivt, mens en ny omfartsvej tæt på skoven vil gøre den mindre attraktiv. En indikator på den øgede rekreative værdi af skoven har forskerne dog kunne påvise meget konkret, nemlig effekten på huspriserne i nærheden. Huse, der ligger indenfor 300 meter fra den nye skov, vil typisk stige 5-25 % i værdi i forhold til tilsvarende huse, der ligger i større afstand af skoven Biodiversitet og vandmiljø. (Denne beskrivelse kan udvides eller reduceres afhængigt af, om der er vigtige naturområder i nærheden eller ej, f.eks. Nationalpark, Natura2000 o.lign. og relevansen i øvrigt) Området, hvor Vandeby Skov er planlagt, er i dag primært marker i omdrift, der pløjes, gødskes og sprøjtes med pesticider hvert år. Dette vil ophøre, og det vil i sig selv betyde en stor stigning i 12 Vejledning om miljømål og servicemål

13 biodiversiteten på størstedelen af arealet. Egentlig skov-biodiversitet som i en gammel løvskov tager dog lang tid skabe. Skovfaunaen vil indvandre relativt hurtigt. Råvildt, egern, grævling og mange skov-insekter vil ret hurtigt sprede sig til området fra nærliggende mindre skove og levende hegn. De findes måske allerede i området men vil nu stige i antal. Agerlandets karakter-arter som harer, agerhøns og fasan vil omvendt falde markant i antal i takt med, at skoven gror op. De første år efter tilplantning kan der dog ske en stor stigning i antallet af harer, hvilket kan være til skade for skoven, da de gerne æder små træer. Skovfloraen er oftest meget lang tid om at indfinde sig. Der vil sandsynligvis gå årtier før f.eks. anemoner indfinder sig. Ligesom svampe tilknyttet gammel skov naturligvis også vil være lang tid om at dukke op. Igennem området løber Vandeby Å, der afvander til Vandeby Fjord. Landbrugsdrift medfører ofte, at der udvaskes ca. 50 kg kvælstof pr. ha til nærliggende vådområder. I det her tilfælde Vandeby Å og Fjord. Denne udvaskning vil stort set ophøre, når skoven gror op. Samlet set vil det betyde, at vandet i Vandeby Å og Fjord bliver renere selvom det måske kun er en lille del af den nuværende forurening, der ophører med projektet. Drænsystemet på de nuværende marker vil bryde sammen i takt med, at træernes rødder gror. Drænsystemets sammenbrud vil betyde, at skoven i vinterhalvåret får karakter af en våd badesvamp, hvor overskudsnedbøren relativt langsomt siver ud, modsat en drænet mark, hvor overskudsnedbøren hurtigt ledes til vandløbet. Ny skov kan altså medvirke til at begrænse risikoen for flash-floodings samt medvirke til, at vandføringen i et vandløb udjævnes over sæsonen CO2-binding, klimatilpasning og træproduktion. (Hvis der er tale om et projekt, hvor en forsyningsvirksomhed, kommunen, et privat firma eller andre medfinansierer primært på baggrund af den CO2-bindende effekt eller klimatilpasning, så kan nedenstående beskrivelse udvides;) Ny skov i Danmark vil de første ca. 100 år indtil skoven bliver moden binde ca. 10 tons CO2/ha/år. Det svarer nogenlunde til en danskers årlige udledning af CO2. I øjeblikket kan den CO2-bindende effekt af skovrejsning i Danmark ikke omsættes og handles som CO2-kreditter på det internationale marked. På nationalt niveau indregnes skovrejsningens CO2 bindende effekt i den opgørelse over ændringer i den samlede CO2-udledning fra arealanvendelse i Danmark, som Danmark indberetter til FN s klimapanel. Skovrejsning et meget positivt tiltag ift. nedbringelse af CO2-indholdet i atmosfæren. Faktisk er skovrejsning et af de eneste tiltag, der diskuteres internationalt, som aktivt absorberer CO2 fra atmosfæren. De fleste andre tiltag omhandler reduktion af eksisterende udledninger. Ikke desto mindre er det altså indtil videre ikke muligt at få en direkte økonomisk aflønning heraf. Jf. det tidligere nævnte omkring vandmiljø så vil ny skov kunne medvirke til at forhindre oversvømmelser f.eks. i forbindelse med skybrud, som der forventes at komme flere af i fremtiden pga. ændringer i klimaet. Konkret er der identificeret områder i den sydlige del af Vandeby som er i risiko for oversvømmelser ifm. skybrud. I kommunens Klimatilpasningsstrategi (?) er peget på, at afvandingssystemet og kloaknettet bør indrettes så muligheden for at aflede skybrudsnedbør til nærliggende grønne områder kan ske. Sådanne områder kunne være de i bilag A skitserede vådområder i Vandeby Skov. En løvskov i Danmark, der etableres på bar mark vil i løbet af 100 år oftest blive meter høj (afhængig af boniteten og træart). Lades den urørt vil der ophobes op til 1000 kbm. levende træ over jorden (afhængigt af bonitet og træart). I alt vil der være op til ca tons CO2 pr. ha Vejledning om miljømål og servicemål 13

14 bundet i denne skov både i levende træ over og under jorden samt døde grene og blade på og i jorden. Efter ca. 100 år ophobes ikke længere yderligere levende vedmasse og CO2 i den urørte skov, fordi det nye træ som dannes ved fotosyntese opvejes af træer, der dør og går i forrådnelse. En urørt løvskov, som beskrevet ovenfor, vil virke meget mørk og tæt med ca træer pr. ha efter 100 år fra anlæg. I en nærliggende bevoksning af samme alder og træart, der ikke har været urørt men været i almindelig skovdrift vil der kun stå ca. 100 træer pr. ha. De vil til gengæld være dobbelt så tykke som træerne i den urørte skov, men der vil kun være ca. den halve mængde levende træ over jorden, altså ca. 500 kbm. Ligeledes vil der kun være bundet det halve CO2. Træproduktionen og CO2-bindingen har dog været stort set den samme i de to bevoksninger. I denne er blot fældet ca. 500 kbm. træ pr. ha ved hugstindgreb ca. hvert femte år fra 15 års alderen. Træet er blevet brugt til brænde, flis, møbler, gulve o.lign. Danmark forbruger ca. 8 mio. kbm. træ årligt, men Danmarks skove producerer kun ca. 2½ mio. kbm. træ. Danmarks forbrug er planlagt at stige yderligere de kommende årtier i takt med, at fossile energikilder som kul, olie og gas skal erstattes af bl.a. træ. Størstedelen af det ekstra træ-forbrug vil skulle skaffes ved import. Salg af træ er sandsynligvis den væsentligste kommende driftsindtægt fra Vandeby Skov. Hertil kommer mindre indtægter i form af leje af græsarealer til græsning, bistader, jagt o.lign. På sigt kan betaling for CO2-binding måske blive en væsentlig drifts-indtægt, men det er som sagt ikke en mulighed for nærværende. Salg af træ vil fra årsalderen sandsynligvis nogenlunde kunne opveje udgifterne ved drift af skoven, og i de ældre aldersklasser er der et mindre overskud, som forhåbentlig kan fastholdes i århundreder ved naturnær skovdrift. De første 0-20 år fra anlæg er skoven dog driftsmæssigt en underskudsforretning. 4 Kommuneplanlægning o.lign. I kommuneplanen er projektområdet udlagt som (f.eks.): Kildepladszone for vandindvinding Område med særlige drikkevandsinteresser Nitratfølsomt indvindingsområde Skovrejsningsområde Særligt følsomt landbrugsområde (SFL) Landzone BNBO Vandeby Å er målsat har miljømålet god tilstand og Vandeby Fjord er Natura2000 område. Vandeby Kommune har i Indsatsplanen for området ved Vandeby Kildeplads anført at bla.bla. Vandeby Kommune har i sin Klimastrategi anført bla.bla. I kommunens Friluftsstrategi er anført, at bla.bla., og i kommunens Sundhedsstrategi er det anført, at anlæg af flere offentlige bynære grønne områder skal prioriteres og blabla. Vandeby Vand A/S har i sin Grundvandsstrategi vedtaget, at Vandeby Kildeplads er selskabets vigtigste indsatsområde, og man ønsker at sikre den fremtidige vandforsyning fra kildepladsen bedst muligt. Folketinget vedtog i 1989 en hensigtserklæring om, at det danske skov-areal skal forøges til % af landets areal fra i dag ca. 13 %. Dette skal ske gennem såvel privat som offentlig skovrejsning. Med henblik på realisering af statslig skovrejsning afsættes årligt på finansloven midler under ordningen for naturforvaltning, der administreres af Naturstyrelsen. Samtlige regeringer siden 1989 har prioriteret statslig skovrejsning. Senest er statslig skovrejsning blevet opprioriteret ved finansloven for Årsagen til Folketingets ønske om at øge skovrejsning er de positive effekter 14 Vejledning om miljømål og servicemål

15 nævnt i afsnit 3. Konkret har det dog især været skovrejsningens positive værdi for grundvandet, friluftsliv, CO2-binding og vandmiljøet, der de seneste år har medført midler til statslig skovrejsning. Medfinansiering fra lokale aktører er et væsentlig kriterium for den nuværende regering (foråret 2012) mht. disse projekter, fordi selvom projekterne samlet set vil have en værdi på nationalt plan, er det klart, at størstedelen af gevinsterne ved etablering af en ny statsskov kommer lokalt i form rent grundvand fra vandværket, højere huspriser, mere natur, bedre sundhed osv. Skovrejsning er omfattet af VVM-reglerne og Vandeby Skov er blevet VVM-screenet. Miljøministeriet (Naturstyrelsens enhed for Tværgående Planlægning) har.. (dato) meddelt, at projektet ikke vurderes VVM-pligtig, idet intet i den eksisterende planlægning for området taler mod projektet. 5 Økonomi Den projekterede økonomi for projektet fremgår af bilag B. I alt budgetteres opkøb og etablering af Vandeby Skov at komme til at koste ca. xxx mio. kr. over de næste 20 år. Dvs. ca. yyy mio. årligt. Af de xxx mio. kr. forventes ca. zzz mio. kr. at skulle gå til køb af arealer. Det er Naturstyrelsen, der gennemfører opkøb. Vandeby Kommune medfinansierer?? % af prisen for arealkøb, mens Vandeby Vand A/S betaler for, at der pålægges en deklaration om ingen brug af pesticider på arealerne (se bilag C). Sammen med fredskovspligten betyder deklarationen, at grundvandsressourcen i princippet vil være beskyttet for evigt. Prisen for deklarationen er fastsat til?? % af prisen for arealkøb. Restbeløbet vedr. køb af arealer betaler Naturstyrelsen, ligesom styrelsen bekoster etableringen af selve skoven. Yderligere detaljer fremgår af bilag B samt 6. Parterne bestræber sig på årligt at afsætte minimum de gennemsnitlige beløb, der fremgår af bilag B. Er der ikke afløb for midlerne i de enkelte år, skal Naturstyrelsen og Vandeby Kommune søge, at de uforbrugte beløb opspares til projektet. Vandeby Vand har begrænsede muligheder for at opspare uforbrugte midler. Naturstyrelsen tager dog forbehold for de bevilgende myndigheders årlige godkendelse af bevillinger på finansloven til naturforvaltnings-ordningen. De ca. zz ha som ejes af Vandeby Kommune i projektområdet overdrages vederlagsfrit til Naturstyrelsen pr. 1. januar 201?. 6 Gennemførelse af projektet a) Vandeby Vand A/S s bestyrelse har bl.a. på baggrund af det nævnte i 3 og 4 besluttet at yde tilskud til projektet på nedenstående måde. Vandeby Vand A/S ønsker, at der på arealer i området pålægges en deklaration om ingen brug af pesticider og gødskning. Der tinglyses en deklaration herom med Vandeby Vand A/S som påtaleberettiget. Servituttens tekst vedlægges som bilag C. Se også 13. Andeby Vand A/S refunderer herfor Naturstyrelsen?? % af erhvervelsesprisen for køb af ejendomme indenfor projektområdet og aftalens løbetid, dog undtaget ejendomme der måtte blive overdraget til Naturstyrelsen fra kommunen. Naturstyrelsen skal indhente samtykke fra Vandeby Vand A/S til ethvert køb af arealer. Såfremt Naturstyrelsens opkøb i enkelte år overstiger de i bilag B projekterede årlige beløb for Vandeby Vand A/S på?? kr., opstår der en afbetalingsordning, hvor Naturstyrelsen opkræver?? mio. kr./år indtil vandselskabets forpligtigelser er indfriet. Vandselskabet Kommunen kan dog vælge at betale mere end?? mio. kr. i enkelte år. Vandeby Vand A/S afholder udgifterne til en eventuel forundersøgelse af lodsejernes holdninger og fremtidsplaner med henblik på at klarlægge de fremtidige erhvervelsesmuligheder i området og tidshorisonten for disse. Undersøgelsen vil have til formål at forbedre den overordnede planlægning af projektet. Vejledning om miljømål og servicemål 15

16 Vandeby Vand A/S underretter Naturstyrelsen, såfremt de bliver opmærksom på evt. erhvervelsesmuligheder i eller lige uden for projektområdet (erhvervelse af arealer lige udenfor projektområdet kan være fornuftigt for at skaffe byttejord ). b) Miljøministeriet v/ Naturstyrelsen har, på baggrund af det nævnte i 3 og 4, besluttet at medvirke til projektet på nedenstående måde: De arealer, der indgår i projektet, overdrages til Naturstyrelsen eller erhverves af Naturstyrelsen mod efterfølgende refusion af erhvervelsesprisen fra Vandeby Kommune jf. 6c. Ligesom beløbet vedr. pålæggelse af deklaration om ingen brug af pesticider fra Vandeby Vand A/S opkræves efterfølgende. Naturstyrelsen står for det praktisk administrative arbejde i forbindelse med indgåelse af handler; forhandlinger med lodsejerne, udarbejdelse af skøde, tinglysning, opkrævning af refusion etc. Naturstyrelsen får ejerskabet til arealerne. Udgifterne til berigtigelse af styrelsens erhvervelse af arealer, samt gennemførelse af de i den forbindelse nødvendige matrikulære ændringer, afholdes af Naturstyrelsen. Naturstyrelsen etablerer skov og natur på projektarealerne samt sørger for friluftsmæssige indretninger som stier, veje, borde, bænke o.lign. og står for den fremtidige drift. Jf. 6 c bidrager kommunen dog med etablering af en hovedsti gennem projektområdet og står for opsætning af skraldespande samt tømning af disse. Naturstyrelsens erhvervelse af arealer kan ifølge statens regler kun ske med SKATs godkendelse af priserne. Såfremt erhvervelser sker på baggrund af en jordfordeling gennemført af NaturErhvervsstyrelsen, er SKAT s godkendelse af priserne ikke nødvendig, jf. statens regler for erhvervelse af fast ejendom. Erhvervelserne gennemføres i den takt relevante ejendomme kommer til salg i projektområdet, og i det omfang parterne har midler til rådighed til gennemførsel af projektet jf. 5. Ifølge naturbeskyttelseslovens 60, stk. 2, kan staten ikke ekspropriere til skovrejsning. c) Vandeby Kommune har bl.a. på baggrund af det i 3 og 4 nævnte besluttet at yde tilskud til projektet på nedenstående måde: (Såfremt kommunen kun ønsker at bidrage med god vilje kan anføres, at kommunen anser den del af kommunens borgere, som får glæde af projektet som værende helt overvejende identisk med Vandeby Vands kunder) Vandeby Kommune afholder?? % af udgifterne til erhvervelse af ejendomme indenfor projektområdet og aftalens løbetid. Og kommunen overdrager pr. 1/1-20?? de kommunale arealer på ca. zz ha i projektområdet vederlagsfrit til Naturstyrelsen. Naturstyrelsen skal indhente samtykke fra Vandeby Kommune til ethvert køb af arealer. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte projektet som et miljømål, jf. vandsektorloven, hvilke giver bedre muligheder for, at lokale vandselskaber kan medfinansierer projektet, hvis vandselskaberne ønsker. Udgiften til enhver erhvervelse fordeles med mindre andet aftales, se 7 - ud fra den nævnte procentsats, dog kan Vandeby Kommune årligt afholde maksimalt?? mio. kr., med mindre andet aftales. Overskrides denne grænse opstår en afbetalingsordning til Naturstyrelsen, hvor kommunen vil blive opkrævet?? mio. kr./år indtil kommunens forpligtigelser er indfriet. Kommunen kan dog vælge at betale mere end?? mio. kr. i enkelte år. Vandeby Kommune vil i øvrigt sikre, at det kommunale stisystem i Vandeby forbindes med stisystemet i Vandeby Skov, ligesom kommunen vil stå for etableringen af en hovedsti gennem 16 Vejledning om miljømål og servicemål

17 projektområdet - evt. også inden der er erhvervet arealer til projektet omkring denne. Vandeby Kommune vil stå for opsætning og tømning af skraldespande i projektområdet. (Hvis kommunen har konkrete planer om byudvikling i tilknytning til den nye skov, så beskrives det også her, f.eks:) Der foreligger udkast til lokalplan for byudvikling af nyt boligområde lige vest for Vandeby Skov kaldet Vandeby Skovby. Kommunen ser derfor meget positivt på etableringen af Vandeby Skov. Det nye skov- og naturområde vil med den bynære placering helt ind til Vandeby og Vandeby Skovby medføre, at borgernes nærrekreative muligheder forbedres, og herigennem folkesundheden og befolkningens naturforståelse, samtidigt med at grundvandsressourcerne i området sikres. Dersom Vandeby Kommune ønsker en hurtigere etablering af stier, ridestier, shelters og lignende faciliteter for skovgæsterne, end Naturstyrelsen har ressourcer til, kan der optages forhandlinger mellem styrelsen og Vandeby Kommune om, at kommunen bidrager til etablering og vedligeholdelse af faciliteterne. Kommunen underretter Naturstyrelsen, såfremt den bliver opmærksom på evt. erhvervelsesmuligheder i eller lige uden for projektområdet (erhvervelse af arealer lige udenfor projektområdet kan være fornuftigt for at skaffe byttejord ). 7 Kommunens erhvervelse af arealer i projektområdet I særlige tilfælde kan Vandeby Kommune erhverve ejendomme til projektet. F.eks. hvis Naturstyrelsen ikke har bevillingsmæssig mulighed for selv at stå for konkrete erhvervelser, når de er til salg jf. 5. Styrelsen hører i så fald SKAT om en vurdering af ejendommens handelsmæssige værdi, men udarbejdelse af skøde, tinglysning o.lign. skal kommunen selv stå for. Naturstyrelsen køber hurtigst muligt ejendommen excl. eventuelle bygninger af kommunen, når styrelsen har bevillingsmæssigt råderum igen. Naturstyrelsen skal samtykke til kommunens køb og ovenstående model i hvert enkelt tilfælde. Som nævnt i 6 skal såvel Vandeby Vand som Vandeby Kommune samtykke til ethvert køb. Såfremt den ene part ikke samtykker til et konkret køb, kan den anden part dog vælge at afholde hele udgiften. Der er dog enighed mellem parterne om, at denne situation skal tilstræbes undgået. 8 Evt. køb af bygninger Som udgangspunkt erhverves ikke bygninger til projektet. Kommunen vil derfor i de fleste tilfælde kun refundere Naturstyrelsen den del af erhvervelsesprisen for ejendommen, som vedrører arealer, der efterfølgende tilplantes med skov eller naturgenoprettes. Naturstyrelsen vil derfor i de fleste tilfælde hurtigt forsøge at sælge en evt. bygning, der er blevet købt sammen med nogle arealer. Bygningen sælges med et mindre jordtilliggende (typisk 1-1½ ha). Landbrugspligten vil oftest blive ophævet på denne bygningsparcel, og der vil blive tinglyst en ingen pesticider -deklaration inden salget. Da salg af bygninger kan tage lang tid, kan det aftales, at kommunen betaler Naturstyrelsens refusion for arealet umiddelbart efter købet af hele ejendommen og altså inden bygningen er solgt. Det sker ved, at SKAT vurderer bygningsparcellens salgsværdi, og dette beløb fratrækkes hele købsprisen for ejendommen. Salget af bygningen kan ligefrem tage en årrække, hvis styrelsen vælger at anvende bygningsparcellen til længerevarende magelægsforhandlinger eller har overtaget ejendommen med betingelse fra ejeren om, at denne kan blive boende i et længere stykke tid. I særlige tilfælde kan Naturstyrelsen eller Vandeby Kommune, eller evt. begge i fællesskab, vælge at erhverve en bygning i projektområdet til anvendelse som, naturskole, skovbørnehave, skovløberbolig, maskinhus, kommunal rideskole o.lign. eller med henblik på nedrivning. Vejledning om miljømål og servicemål 17

18 Såfremt en bygning erhverves alene af Naturstyrelsen, kan kommunen overtage driften af bygningen til en reduceret leje, hvis den anvendes til f.eks. naturskole, skovbørnehave o.lign., jævnfør Finansministeriets aktstykke 117 af 29/ Salg af arealer m.v. I det omfang Naturstyrelsen frasælger arealer og evt. bygninger, som kommunen har finansieret erhvervelsen af f.eks. i forbindelse med køb af ejendomme, hvor en del af arealet ligger uden for projektområdet så tilbageføres provenuet til projektet med henblik på realisering af dette. Udgangspunktet er dog, at arealer beliggende udenfor projektområdet betales alene af Naturstyrelsen. Først hvis dette areal magelægges med et areal inden i projektområdet, medfinansierer kommunen erhvervelsen. Hvis projektet er færdigt, kræver salg af arealer fra projektområdet - som kommunen har medfinansieret - en diskussion af provenuets anvendelse mellem parterne. Som udgangspunkt vil provenuet skulle anvendes til forbedring af projektet. På alle erhvervelser, som finansieres af kommunen, tinglyses en forkøbsret for Vandeby Kommune. Tekst til servitut vedlægges som bilag D. Det skal dog understreges, at hensigten for alle parter er permanent drift af statsskov på projektarealet. 10 Byggelinier Vandeby Skov bliver en ny statsskov som - når den er plantet - vil afkaste en byggelinie på 300 meter jf. naturbeskyttelsesloven. Undtaget herfor er kun forsvarsanlæg, havneanlæg, driftsbygninger til landbrug, skovbrug og fiskeri samt gammel bymæssig bebyggelse (bygget før 1968). Yngre bymæssig bebyggelse (efter 1968) vil som udgangspunkt blive omfattet af skovbyggelinien, men parterne er enige om, at der bør søges om dispensation til at reducere skovbyggelinien til ca. 40 meter, hvor skoven kommer til at ligge op til byen. Miljøministeriet (Naturstyrelsens enhed for Tværgående Planlægning) har udtalt sig positivt herom med skrivelse af??.??.20?? (hvis de har det), men Miljøministeriet anfører, at konkret stillingtagen ikke kan tages, førend der er opstået en skovbyggelinie/etableret en skov. Hvis ovenstående tilladelse til reduktion af skovbyggelinien gives, vil kommunen arbejde for, at en stor del af arealerne indenfor den reducerede byggelinie på ca. 40 meter kommer til at henligge som private fællesarealer med offentlig adgang evt. med tinglyst krav om, at beboerforeningen holder arealet som vedvarende græs og tilladelse til kommunen til at etablere stier o.a. Som nævnt under 6 c, så har Vandeby Kommune intentioner om at etablere et nyt byområde - Vandeby Skovby - op til projektområdet. Kommunen er dog enige med de øvrige parter i, at i det omfang der i fremtiden vil ske yderligere byudvikling op til det nye skov- og naturområde, skal Vandeby Skov ikke fuldstændig omsluttes af by. Skovbyggelinjen bør derfor bevares uændret i minimum én retning, hvor skov- og naturområdet i fremtiden vil kunne udvide sig og fortsat have kontakt til det åbne land, så området ikke bliver natur- og landskabsmæssigt isoleret. 11 Brugerråd og inddragelse af offentligheden Naturstyrelsen nedsætter et brugerråd bestående af repræsentanter fra intereresseorganisationer, lodsejere, beboerforeninger, kommunen og andre, der skal rådgive styrelsen om indretning af projektområdet, herunder især udarbejdelse af tilplantningsplan, placering af åbne arealer, stier, picnic-pladser o.a. i takt med at der erhverves arealer til projektet. Der afholdes minimum et offentligt møde om projektet. 12 Nye kildepladser, adgangsveje m.v. Vandeby Vand A/S kan opretholde alle eksisterende vandledningsanlæg, indvindings- og observationsboringer samt vejadgang hertil. 18 Vejledning om miljømål og servicemål

19 På de arealer, hvor Vandeby Vand A/S har betalt for pålæggelse af en ingen pesticider deklarationen, er Naturstyrelsen indstillet på at give Vandeby Vand A/S mulighed for at etablere nye kildepladser med tilhørende adgangsveje, foretage de nødvendige forudgående hydrologiske undersøgelser samt placere indvindingsboringer og råvandsledninger. Der henvises til Naturstyrelsens strategi for beskyttelse og benyttelse af grundvand, I de konkrete tilfælde forudsætter det dog de nødvendige tilladelser efter gældende lovgivning: Skovloven og Vandforsyningsloven. Dette indskrives i ingen pesticider deklarationen. Se bilag C. 13 Driften Etablering og drift af skov- og naturarealer skal i al fremtid udføres på en måde, som er skånsom overfor miljøet for at sikre en kvalitetsmæssig acceptabel og uforurenet grundvandsdannelse. Efter erhvervelse af arealerne må der ikke udbringes, håndteres eller opbevares nogen former for pesticider eller gødning på arealerne eller ved bygninger, indkørsler og gårdspladser, ligesom der ikke må deponeres, håndteres eller opbevares returjord eller spildevandsslam, hvilket tinglyses på ejendommen (bilag C). Endvidere må permanente anlæg til oplag af brændstoffer, maskinel m.v. ikke etableres. Generelt gælder, at Naturstyrelsens strategier for naturnær skovdrift, naturpleje, driftsplanlægning, skovrejsning o.a. skal følges (kan findes på I projektarealet vil blive etableret en række arealer med vedvarende græs, som vil blive søgt bortforpagtet til ekstensiv sommergræsning. Dette kræver ikke særskilt godkendelse af Vandeby Vand A/S. Vintergræsning og intensiv græsningsdrift samt husdyrhold f.eks. i forbindelse med etablering af en rideskole kræver derimod godkendelse af Vandeby Vand A/S. Arealer erhvervet til projektet skal hurtigst muligt ophører med anvendelse som jord i omdrift (kornmarker o.lign.). I 1-3 år kan de dog anvendes som sådan f.eks. indtil en tilplantningsplan er aftalt med brugerrådet. Arealerne skal i så fald drives efter reglerne for økologisk landbrug. Formålet med at drive disse arealer som omdriftsarealer i nogle år indtil tilplantningsplanen er klar, er at begrænse ukrudtsmængden, så skovtilplantningen lykkedes bedst muligt, når den gennemføres. Eventuelle indtægter fra driften af arealerne tilfalder Naturstyrelsen herunder også evt. fremtidige indtægter fra den CO2-binding der sker på arealet. 14 Information Ved udarbejdelse af informationsmateriale og lignende til brug for skovens gæster skal Naturstyrelsen informere om projektets grundvandsbeskyttende formål, og parternes navne og logoer skal fremgå af pjecer mv. 15 Ansvar Eventuelt ansvar i forbindelse med erhvervelsen af arealerne, skovrejsning, naturgenopretning og drift af området påhviler Naturstyrelsen, og er de øvrige parter uvedkommende. 16 Ikrafttræden, ophør og genforhandling af byrdefordeling Aftalen træder i kraft ved underskrift af alle parter og løber i 20 år, eller indtil parterne er enige om, at formålet med aftalen er udtømt. Hvert 4. år kan ske en genforhandling af byrdefordelingen ved fremtidige erhvervelser. De erhvervede arealer skal vedblive med at være skov og natur efter aftalens udløb, eller såfremt aftalen i øvrigt opsiges. Den første genforhandling af nærværende aftale finder tidligst sted ??. Vejledning om miljømål og servicemål 19

20 for Vandeby Kommune, den For Naturstyrelsen, den For Vandeby Vand A/S, den 20 Vejledning om miljømål og servicemål

Samarbejdsaftale mellem Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune v/natur og Miljø om etablering af nye kommunale skove

Samarbejdsaftale mellem Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune v/natur og Miljø om etablering af nye kommunale skove Samarbejdsaftale mellem Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune v/natur og Miljø om etablering af nye kommunale skove 1 Formål Formålet er at etablere kommunale skovområder, som beskytter vigtige grundvandsinteresser,

Læs mere

1 Formål. 2 Aftalens omfang

1 Formål. 2 Aftalens omfang Aftale mellem HOFOR Vand København A/S, Miljøministeriet v/naturstyrelsen, og Frederikssund Kommune om et skovrejsningsprojekt ved Hørup Kildeplads: Hørup Skov 1 Formål Formålet med denne aftale er at

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen juli 2012 U D K A S T. Vejledning om miljømål og servicemål

Miljøministeriet Naturstyrelsen juli 2012 U D K A S T. Vejledning om miljømål og servicemål Miljøministeriet Naturstyrelsen juli 2012 U D K A S T Vejledning om miljømål og servicemål Indledning Vandsektorloven er ændret med lov nr. 578 af 18. juni 2012. Med ændringen fik miljøministeren bemyndigelse

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem. Miljø- og Fødevareministeriet v/naturstyrelsen og Tranmosen I/S (vandværkerne) om skovrejsningsprojektet Ringkøbing Skov

Samarbejdsaftale mellem. Miljø- og Fødevareministeriet v/naturstyrelsen og Tranmosen I/S (vandværkerne) om skovrejsningsprojektet Ringkøbing Skov Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune, Miljø- og Fødevareministeriet v/naturstyrelsen og Tranmosen I/S (vandværkerne) om skovrejsningsprojektet Ringkøbing Skov 1 Formål Formålet er at etablere

Læs mere

FORNYET SAMARBEJDSAFTALE OM GULDDYSSE SKOV

FORNYET SAMARBEJDSAFTALE OM GULDDYSSE SKOV Samarbejdsaftale mellem Roskilde Kommune, Miljøministeriet v/naturstyrelsen og vandværkerne omkring Gulddysse Skov om videreudvikling af skov- og naturområdet Gulddysse Skov imellem Jyllinge og Gundsømagle,

Læs mere

Niras workshop: Klimatilpasning i praksis

Niras workshop: Klimatilpasning i praksis Niras workshop: Klimatilpasning i praksis 18. september, 2. oktober og 9. oktober 2012 1 Ny klimalovgivning. Hvis ansvar er klimatilpasningen, og hvem skal betale? v/ Søren Stenderup Jensen, advokat (H),

Læs mere

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt

Læs mere

Vejledning om miljø- og servicemål i prislofterne Forsyningssekretariatet

Vejledning om miljø- og servicemål i prislofterne Forsyningssekretariatet Vejledning om miljø- og servicemål i prislofterne Forsyningssekretariatet 2015 prislofterne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Skovrejsning Natur og Miljø juni 2009

Skovrejsning Natur og Miljø juni 2009 Skovrejsning 2009-2012 Natur og Miljø juni 2009 1 Hvorfor skal vi have mere skov? Kommuneplan 2009. Kommuneplan 2009 indeholder en udpegning af nye skovrejsningsområder. Sammenlagt er udpeget ca. 3200

Læs mere

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Vordingborg Vandråd den 1. oktober 2012 Naturstyrelsens rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen PAGE 1 Indhold Hvem er vi? Hvorfor

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM GULDDYSSE SKOV

SAMARBEJDSAFTALE OM GULDDYSSE SKOV Samarbejdsaftale mellem Roskilde Kommune, Miljøministeriet v/naturstyrelsen og vandværkerne omkring Gulddysse Skov om videreudvikling af skov- og naturområdet Gulddysse Skov imellem Jyllinge og Gundsømagle.

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 3. marts 2015 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010 Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål Forsyningssekretariatet december 2010 1.1 INDLEDNING Forsyningssekretariatet har fastsat i alt 325 prislofter for 2011 frem mod 1. november

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Ændrede betalingsregler spildevandsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon

Ændrede betalingsregler spildevandsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon Ændrede betalingsregler spildevandsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter Anne Christine Matzon Baggrunden for loven Kommuneaftalen for 2013 Aftalen er en kæmpe sejr for vores klimatilpasning.

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 Kontrakt mellem Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 og Ringsted Kommune Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted CVR-nr.: 18 95 79 81 i henhold til bekendtgørelse nr. 1431 af

Læs mere

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne )

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Kontrakt mellem [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] og [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Opdateres løbende efterhånden som Naturstyrelsen modtager bemærkninger

Læs mere

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer )

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) AFTALE [indsæt udkastdato] Mellem [Navn] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) og [HOFOR Spildevand København A/S] Ørestads Boulevard 35 2300 København S [Cvr.nr. 26043182] ( HOFOR ) Om

Læs mere

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23. april 2013 i sag nr mod

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23. april 2013 i sag nr mod K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23. april 2013 i sag nr. 2010-0023364 Greve Vandværk A.m.b.a. mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen Forsyningssekretariatet har den 1. oktober

Læs mere

Billund Kommunes Spildevandsplan

Billund Kommunes Spildevandsplan Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018 Tillæg nr. 4 Tillægget omfatter: Ny trykledning mellem Donslund og Stenderup-Krogager Nedlæggelse af Donslund Renseanlæg 5. marts 2015 Endelig 14/31068 1. Indledning

Læs mere

Aarhus Vand A/S betalingsvedtægt og takster for 2015

Aarhus Vand A/S betalingsvedtægt og takster for 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 23. januar 2015 Aarhus Vand A/S betalingsvedtægt og takster for 2015 Bestyrelsen for Aarhus Vand A/S har vedtaget en ny betalingsvedtægt

Læs mere

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere

2011/1 LSF 149 (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar Fremsat den 29. marts 2012 af miljøministeren (Ida Auken) Forslag. til

2011/1 LSF 149 (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar Fremsat den 29. marts 2012 af miljøministeren (Ida Auken) Forslag. til 2011/1 LSF 149 (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2017 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4600-00017 Fremsat den 29. marts 2012 af miljøministeren (Ida

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Indstilling. Tillæg til Aftale om samarbejde mellem Århus Kommune og Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen om skovrejsning. 1.

Indstilling. Tillæg til Aftale om samarbejde mellem Århus Kommune og Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen om skovrejsning. 1. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 25. september 2008 Tillæg til Aftale om samarbejde mellem Århus Kommune og Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen om skovrejsning ved

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2011

Afgørelse om prisloft for 2011 Hørsholm Vand ApS (spildevand) Att.: Gitte Benner Storm Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm 13. december 2011 Sag 4/1020-0600-0051 / VAND Deres ref. Indledning Afgørelse om prisloft for 2011 Forsyningssekretariatet

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 8 Administrative forhold

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 8 Administrative forhold HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 8 Administrative forhold Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 BETALINGSVEDTÆGT... 4 1.1 Generelt... 4 1.2 Betalingsvedtægtens indhold... 4 2

Læs mere

Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen

Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen Hvad motiverer kommunen og forsyningen på det overordnede niveau Forhindrer forskellige

Læs mere

De kommunale vandhandleplaner og vandselskaberne

De kommunale vandhandleplaner og vandselskaberne De kommunale vandhandleplaner og vandselskaberne v/advokat (H), lic.jur. Mogens Moe Ved DANVAs temadag om vandhandleplaner 4. oktober 2012 De kommunale vandhandleplaner og vandselskaberne 1. Rammen for

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG Afsnitsleder Lise Højmose Kristensen Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne ATV Jord og Grundvand Praktiske

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes

Læs mere

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Titel: Anvendelse af jordkøb og dyrkningsaftaler Vejledning nr. 73 Udgiver: DANVA (Dansk Vand-

Læs mere

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner.

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner. N O T A T SKOV- OG NATURSTYRELSEN Naturområdet J.nr. SN 2001-320-0012 Ref. ELA Praksis for tilladelse til anlæg af golfbaner i fredskov Den 28. november 2005 Der har efter den tidligere skovlov været en

Læs mere

Forstplant Aps, Ribevej 47, 8723 Løsning. Tlf. nr , Matr. nr. 11k, Græsted By, Græsted.

Forstplant Aps, Ribevej 47, 8723 Løsning. Tlf. nr ,   Matr. nr. 11k, Græsted By, Græsted. VVM-screeningsskema Generelle oplysninger om projektet Projekt beskrivelse Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnummer Projektets placering Projektet berører følgende kommuner

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Frederikshavn Kommune

Tillæg nr. 4 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Frederikshavn Kommune Tillæg nr. 4 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Frederikshavn Kommune Regnvandsbassin/sø ved Guldmajsvej i Skagen Forslag august 2015 Tillæg nr. 4 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

VAND & KLIMATILPASNING

VAND & KLIMATILPASNING SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNE OG FORSYNING hvordan sikres det i strategien for klimatilpasning? DANVA Temadag om vandhandleplaner Den 4. oktober 2012 Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune Plan-

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord,

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord, Tønder Kommune Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord, august 2015 Udarbejdet til: Tønder Kommune Kongevej

Læs mere

AFTALE. Cvr.nr ( Projektejer ) HOFOR Spildevand Rødovre A/S c/o Rødovre Kommune, Rådhuset Rødovre. CVR-nr ( HOFOR )

AFTALE. Cvr.nr ( Projektejer ) HOFOR Spildevand Rødovre A/S c/o Rødovre Kommune, Rådhuset Rødovre. CVR-nr ( HOFOR ) AFTALE Mellem Rødovre Kommune Rødovre Parkvej 150 2610 Rødovre Cvr.nr. 65307316 ( Projektejer ) og HOFOR Spildevand Rødovre A/S c/o Rødovre Kommune, Rådhuset Rødovre Parkvej 150 2610 Rødovre CVR-nr. 32

Læs mere

Denne og tidligere vejledende svar kan også findes på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk.

Denne og tidligere vejledende svar kan også findes på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4408-00265 Ref. todue Den 23. april 2015 Spørgsmål og vejledende svar nr. 2 om regler om afdragsordninger og minimumsfrist i forbindelse med påbud om

Læs mere

SCREENING FOR MILJØVURDERING

SCREENING FOR MILJØVURDERING Bilag 1 SCREENING FOR MILJØVURDERING Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum En plan for beskyttelse af drikkevandet Baggrund og formål Indsatsplanen for Guldbæk og Øster Hornum

Læs mere

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19.

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 19. november 2009 1. Resume Med denne indstilling præsenteres et forslag til Århus Kommunes vision om at kunne sikre rent og nok vand til

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Campus Køge

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Campus Køge Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2012-2016 Campus Køge Februar 2015 Resumé Ændret belastning af recipienter og renseanlæg Indledning Plangrundlag Lovgivning Lokalplan Miljøvurdering Spildevandsplanen Status

Læs mere

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst Opsummering af høringssvar til forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg Øst, med forvaltningens bemærkninger og henvisning til rettelser, som det har medført i den endelige plan Nr. Afsender

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

K E N D E L S E Berigtiget udgave

K E N D E L S E Berigtiget udgave K E N D E L S E Berigtiget udgave afsagt af Konkurrenceankenævnet den 8/10 2013 og berigtiget den 21. oktober 2013 i sag nr. VFL-3-2012 (2013-016) Hørsholm Vand ApS mod Forsyningssekretariatet Resume af

Læs mere

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab

Læs mere

Kontrakt. Mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej Ringsted CVR-nr.:

Kontrakt. Mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej Ringsted CVR-nr.: H:\Miljø\Jord og Vand\Klimatilpasning\Sjællandsgade\Kontrakt medfinansiering Ringsted EZR 29 09 15.docx Kontrakt Mellem Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29777373 Og Ringsted Kommune

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

vejen mellem Resen og Karup. Ledningstraceet ses i kortet til højre.

vejen mellem Resen og Karup. Ledningstraceet ses i kortet til højre. Indholdsfortegnelse Tillæg nr. 4 3 Lovgrundlag 5 Plangrundlag 6 Fordebat 8 Spildevandsanlæg 9 Miljømæssige konsekvenser 11 Økonomi 13 Tidsplan 14 Berørte ejendomme 15 Miljøvurdering 17 Bilag 18 Kort -

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

ny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag.

ny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag. Aktstykke nr. 119 Folketinget 2015-16 Afgjort den 23. juni 2016 119 Miljø- og Fødevareministeriet. København, den 7. juni 2016. a. Miljø- og Fødevareministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til

Læs mere

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet Fokusområder På politikområdet Plan, natur og miljø er der følgende fokus i budgetåret 2013: Naturpolitik Byrådets konstitueringsaftale har fastlagt, at der skal udarbejdes en naturpolitik. Politikken

Læs mere

Vejledning om skovloven 3 m.fl. Fredskovspligt ved beslutning (konstatering)

Vejledning om skovloven 3 m.fl. Fredskovspligt ved beslutning (konstatering) Denne vejledning er senest ændret den 10. juli 2015. Vejledning om skovloven 3 m.fl. Fredskovspligt ved beslutning (konstatering) Indhold 1. Fredskovspligt før og nu... 2 2. Definition af skov... 2 3.

Læs mere

JURIDISK NYHEDSBREV FOR KOMMUNALE FORSYNINGSSELSKABER

JURIDISK NYHEDSBREV FOR KOMMUNALE FORSYNINGSSELSKABER JURIDISK NYHEDSBREV FOR KOMMUNALE FORSYNINGSSELSKABER VARME, VAND OG SPILDEVAND 27. SEPTEMBER 2013 NR. 1 INDHOLD En kort gennemgang af udvalgte nye love og bekendtgørelser siden 1. januar 2013. VARME -

Læs mere

Byrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014

Byrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 NOTAT Byrådscentret Rev. 26. februar 2013 Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11a: Stiller krav om, at kommuneplanen udpeger skovrejsningsområder

Læs mere

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23. september 2011 i sag nr mod

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23. september 2011 i sag nr mod K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 23. september 2011 i sag nr. 2010-0023435 Silkeborg Vand A/S og Dansk Vand- og Spildevandsforening (advokat Rikke Søgaard Berth) mod Forsyningssekretariatet

Læs mere

13. Udvalget for Natur, Miljø og Klima

13. Udvalget for Natur, Miljø og Klima 13. Udvalget for Natur, Miljø og Klima overslag Regn skab 2012 Udvalget for Natur, Miljø og Klima 7.934 14.652 14.197 14.195 14.152 14.152 Planlægning 91 101 101 101 101 101 Natur og miljø 12.50 3 14.155

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle ATV, 21. Maj 2008 Kortlægning skaber ikke OSD er - det gør g r politik! Ved hjælp af geologisk

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

Udvalget for Miljø og Natur Oversigt over Anlæg

Udvalget for Miljø og Natur Oversigt over Anlæg 2010-2013 Oversigt over Anlæg Anlæg totalt 24.475 7.500 7.500 7.500 Afledt drift totalt 0 200 200 200 Udvalg I alt nye sforslag 6.500 3.500 3.500 3.500 Afledt drift af ovenstående Tude Ådal - naturgenopretning

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 1 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 8. februar 2016

TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 1 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 8. februar 2016 Notat til Teknisk Udvalg Opfølgning på Teknisk Udvalgs møde mandag den 25. januar 2016 om sag nr. 4 på Byrådsmøde 20. januar 2014, Opfølgning på indsatsplan Beder Påbud mod anvendelse af pesticider. Side

Læs mere

Tillæg for planlagte investeringer i 2012 og 2013 Tillæg for gennemførte investeringer i 2010 og 2011 Tillæg for historiske investeringer

Tillæg for planlagte investeringer i 2012 og 2013 Tillæg for gennemførte investeringer i 2010 og 2011 Tillæg for historiske investeringer Bilag E I Vejledning Prisloft 2013 er de overordnede principper for de tre tillæg for investeringer under prisloftet blevet gennemgået. De tre tillæg for investeringer under prisloftet er: Tillæg for planlagte

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark

Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Plantning af træer til sikring af rent drikkevand og CO2 reduktion i fremtidens Danmark Hvem er vi og hvad vil vi? Growing Trees Network er en socialøkonomisk virksomhed, hvis almennyttige formål er plantning

Læs mere

Vandsamarbejder i Aalborg Kommune. v/louise Appel Bjergbæk Forsyningsvirksomhederne Aalborg Kommune

Vandsamarbejder i Aalborg Kommune. v/louise Appel Bjergbæk Forsyningsvirksomhederne Aalborg Kommune Vandsamarbejder i Aalborg Kommune v/louise Appel Bjergbæk Forsyningsvirksomhederne Aalborg Kommune Disposition - Introduktion til vandsamarbejderne i Aalborg - Opstart af et nyt vandsamarbejde i Nibe-området

Læs mere

Revisionsinstruks for reguleringsregnskab 2013 Prisloft 2015

Revisionsinstruks for reguleringsregnskab 2013 Prisloft 2015 Revisionsinstruks for reguleringsregnskab 2013 Prisloft 2015 27. februar 2014 Indhold Kapitel 1 1.1 Formålet med instruksen... 3 1.2 Reguleringsregnskabets udformning.... 3 1.3 Indberetning af faktiske

Læs mere

KENDELSE. mod. Konkurrenceankenævnet har stadfæstet Forsyningssekretariatets afgørelse af 27. oktober 2010 af de af sekretariatet nævnte grunde.

KENDELSE. mod. Konkurrenceankenævnet har stadfæstet Forsyningssekretariatets afgørelse af 27. oktober 2010 af de af sekretariatet nævnte grunde. KENDELSE afsagt af Konkurrenceankenævnet den 27/6 2013 i sag nr. 2010-0023426 Ringkøbing-Skjern Vand A/S mod Forsyningssekretariatet Resume af afgørelsen Ringkøbing-Skjern Vand A/S har ved brev af 26.

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan

Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan 2014-2022 Klimatilpasning af Det Lille Erhvervsområde samt det grønne område mod syd 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 3 3. LOV- OG PLANGRUNDLAG 3 4. EJERSKAB OG ANSVAR

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling. Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen

Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling. Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen Regulering af OSD I Den danske grundvandsressource beskyttes mod

Læs mere

DANVA-kursus. Nytænkning af spildevandsplanen Fra det virkelig liv som det (op)leves i et stort forsyningsselskab. Januar 2012

DANVA-kursus. Nytænkning af spildevandsplanen Fra det virkelig liv som det (op)leves i et stort forsyningsselskab. Januar 2012 DANVA-kursus Nytænkning af spildevandsplanen Fra det virkelig liv som det (op)leves i et stort forsyningsselskab Januar 2012 Kort om Kommunen og Forsyningen som den ser ud i Aarhus Forsyningen : Aarhus

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Basis oplysninger

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Basis oplysninger Bilag Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Tekst Skovrejsning på 2.91 ha af ejendommen Venslevleddet

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen. Forsyningssekretariatet

Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen. Forsyningssekretariatet Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Forsyningssekretariatet Marts 2015 Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41

Læs mere

Rådgivningen. Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab.

Rådgivningen. Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab. Temamøde Region Øst Rådgivningen Vi rådgiver i spørgsmål inden for jura, administration, tekniske og praktiske spørgsmål samt økonomi og regnskab. Det er typisk sager, der er omfattet af vandforsyningsloven,

Læs mere

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af den 1. april 2011 stillet følgende spørgsmål nr. 14 (L 165 Grøn Vækst), som hermed besvares.

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af den 1. april 2011 stillet følgende spørgsmål nr. 14 (L 165 Grøn Vækst), som hermed besvares. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 L 165, endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg 1240 København K J.nr. Den 11. april 2011 Folketingets Miljø-

Læs mere

Godkendelse af jordfordelingsproces i OSD 1435 Aalborg Sydøst

Godkendelse af jordfordelingsproces i OSD 1435 Aalborg Sydøst Punkt 2. Godkendelse af jordfordelingsproces i OSD 1435 Aalborg Sydøst 2014-33592 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der igangsættes en jordfordeling i området ved AFV Lundby

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLAN

FORSLAG TIL TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLAN 2013-06-14 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 2 3. LOV- OG PLANGRUNDLAG 3 4. EJERSKAB OG ANSVAR 3 5. PROJEKTBESKRIVELSE OG AFVANDINGSFORHOLD 3 6. Forslag til opdateringer/ændringer til spildevandsplanen 5 Ændring

Læs mere

tømningsregulativ for samletanke

tømningsregulativ for samletanke tømningsregulativ for samletanke - med virkning fra 1. april 2011 1 Indhold 1. LOVGRUNDLAG, FORMÅL OG OMFANG 3 2. ODSHERRED FORSYNINGS ORGANISERING 3 3. DEFINITION OG ANVENDELSE 3 4. KRAV TIL SAMLETANKE

Læs mere

Regulativ for tømningsordning for hustanke i Brønderslev Kommune 11. december Regulativ for Tømningsordning for hustanke i Brønderslev Kommune

Regulativ for tømningsordning for hustanke i Brønderslev Kommune 11. december Regulativ for Tømningsordning for hustanke i Brønderslev Kommune Regulativ for Tømningsordning for hustanke i Brønderslev Kommune Med virkning fra 1. januar 2009 Indholdsfortegnelse Side 1. Formål og gyldighedsområde 3 2. Lovgrundlag 3 3. Grundejerens pligt og ansvar

Læs mere

1. Aftalens omfang Aftalen omfatter etablering af skove, vådområder og andre naturarealer inden for de på vedhæftede kortbilag A og B viste områder.

1. Aftalens omfang Aftalen omfatter etablering af skove, vådområder og andre naturarealer inden for de på vedhæftede kortbilag A og B viste områder. BILAG 1: Aftale om samarbejde mellem Næstved Kommune og Miljøministeriet om etablering af 3 skov- og naturområder omkring Næstved, kaldet Vridsløse og Even Statsskove samt Rønnebæk Fælled 1. Aftalens omfang

Læs mere