SAMARBEJDSAFTALE OM GULDDYSSE SKOV

Transkript

1 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Kommune, Miljøministeriet v/naturstyrelsen og vandværkerne omkring Gulddysse Skov om videreudvikling af skov- og naturområdet Gulddysse Skov imellem Jyllinge og Gundsømagle. 1

2 1 Formål Formålet er at videreudvikle og afrunde det bynære statslige skov- og naturområde Gulddysse Skov som et offentligt skov- og naturområde for at beskytte vigtige grundvandsinteresser. Aftalen er en fortsættelse af den oprindelig aftale om projektet mellem Naturstyrelsen, HOFOR og kommunen (Gundsø) fra Jyllinge Vandværk deltog fra Under denne aftale blev der erhvervet 120 ha, men HOFOR opsagde aftalen i Aftalens omfang Det samlede projektområde for Gulddysse Skov omfatter i alt 188 ha. Der er i dag etableret statsskov på 120 ha, og der søges med denne etableret statsejet skov og natur på yderligere 68 ha../. Projektområdet fremgår af ovenstående kort samt kortet i vedlagte bilag A, som er en beskrivelse af, hvordan projektområdet forventes udviklet. Partnerne i denne aftale er Roskilde Kommune, Miljøministeriet v/naturstyrelsen, Jyllinge Vandværk, Gundsømagle Vandværk, Jyllingehøj Vandværk, Kastaniehøj Vandværk, Nordmarken Vandværk samt Værebro Vandværk. Vandværkerne omtales samlet som vandværkerne omkring Gulddysse Skov. Naturstyrelsen indgår i aftalen under forudsætning af bevillinger til statslig skovrejsning på finansloven. Bevillinger gives for et år af gangen, dvs. bortfalder bevillingerne, så kan Naturstyrelsen ikke opfylde sin del af aftalen. Endvidere afhænger udmøntning af midlerne af de politiske udmeldte kriterier. Pt er det et politisk kriterium for anvendelse af midlerne på finansloven, at de anvendes, hvor medfinansieringen fra kommuner og vandværker er størst. 3 Forventede effekter af projektet Projektområdet indeholder områder, hvor der foregår grundvandsdannelse til to forskellige vandværker: Gundsømagle og Jyllinge. Herudover er 4 vandværker; Jyllingehøj, Kastaniehøj, Nordmarken og Værebro interesseret i at sikre området af hensyn til deres fremtidige forsyningssikkerhed. På den østlige kant af projektområdet ligger Gundsømagle Vandværks boring , som er af afgørende betydning for Gundsømagle Vandværks forsyning af over 1000 husstande i Gundsømagle med rent vand. Fra denne boring leveres ca m 3 pr. år. En væsentlig del af grundvandsdannelsen til denne boring foregår under projektområdet. På den vestlige kant af projektområdet ligger Jyllinge Vandværk, hvis boringer har deres indvindingsopland ind under Gulddysse Skov. Boringerne leverer ca m 3 pr. år og er af afgørende betydning for Jyllinge Vandværks forsyning til knap 2400 husstande i Jyllinge med rent vand. 2

3 Ifølge den seneste kortlægning af grundvandsdannelsen, så indvinder Jyllingehøj Vandværk, Nordmarken Vandværk, Kastanjehøj Vandværk samt Værebro Vandværk ikke i dag vand der dannes under projektområdet. Disse vandværker indvinder vand, som dannes under Jyllinge by. Værebro Vandværk har nødforsyning fra Jyllinge Vandværk. Og Nordmarken Vandværk har nødforsyning fra Værebro Vandværk. Kastanjehøj Vandværk har en ringforbindelse med Gundsømagle Vandværk. For alle disse vandværker er sikringen af dannelse af rent grundvand under Gulddysse Skov en fremtidssikring af mulighederne for at indvinde rent grundvand. Hvis kvaliteten af grundvand dannet under Jyllinge eller Gundsømagle engang i fremtiden ikke lever op til kvalitetskravene, har vandværkerne muligheden for at etablere nye kildepladser i Gulddysse Skov, under forudsætning af, at de kan få tilladelse efter vandforsyningsloven og skovloven. Der er ikke foretaget prøveboringer i Gulddysse Skov. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Værebro indsatsplanområde anbefaler, at etableringen af Gulddysse Skov gennemføres. Denne fornyede samarbejdsaftale sikrer, at det kan ske. Skovrejsning med især løvtræ har vist sig som en effektiv måde til beskyttelse af grundvandet mod forurening. Kvaliteten af grundvand fra skov- og naturområder vil som udgangspunkt altid være bedre end grundvand dannet under arealer, hvor der er menneskelig aktivitet f.eks. landbrug og byer../. I Gulddysse Skov tinglyses deklaration om ingen brug af pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Se bilag C. Forskning indikerer endvidere, at mængden af grundvand, der dannes under løvskov og naturområder sandsynligvis ikke er mindre end under marker. Man kunne ellers tro, at træernes relativt dybe rodsystem ift. markafgrøder, samt trækronernes paraply-effekt ville mindske grundvandsdannelsen under skov ift. landbrugsarealer. Det er dog ikke rigtigt for løvskov. Det skyldes, at grundvandsdannelsen i Danmark helt overvejende sker i vinterhalvåret, hvor løvtræerne står bladløse, og hverken optager vand fra jorden, eller opfanger regn i kronetaget. Omvendt sker der i vinterhalvåret pga. dræning en betydelig afledning af overskudsnedbør fra landbrugs-arealer til vandløb og søer. Under nåleskov vil der som udgangspunkt dannes væsentlig mindre grundvand end under løvskov og landbrugsarealer, idet trækronerne vil opfange en væsentlig del af nedbøren i kronetaget også om vinteren (dog ikke lærk). Ifølge Vandforsyningsloven er det muligt for vandforsyningsselskaber at bidrage økonomisk til tiltag, der sikrer grundvandet ( 52a). Ved skovrejsning som skitseret i dette projekt, opnås et ophør i brugen af miljøfremmede stoffer, og da offentlig ejet skov er fredskov - ifølge skovloven - er der i princippet tale - med uændret lovgivning - om en evig beskyttelse af grundvandet. 3

4 4 Kommuneplanlægning og lignende Projektområdet ligger i landzone og inden for kystnærhedszonen. I kommuneplanen er hovedparten af projektområdet (ca. 50 ha) udlagt som skovrejsning ønsket. Dvs. et område, hvor det ud fra en samlet vurdering vil være hensigtsmæssigt med mere skov. Den resterende del af projektområdet, i alt ca. 27 ha fordelt på tre større og tre mindre lokaliteter, er udlagt som neutralområde, hvoraf det sydligste (matr. nr. 22a Gundsømagle By, Gundsømagle) samtidig er udpeget som værdifuldt landbrugsområde. Herudover er en del af arealerne langs Værebro Ådal udpeget som naturbeskyttelsesområde. Kommuneplanens udpegninger for den del af projektområdet, der ikke er skovrejsningsområde, er ikke til hinder for, at der kan rejses skov på disse ca. 27 ha. I Region Sjællands råstofplan er der udlagt et råstofgraveområde på ca. 15 ha i den vestlige del af projektområdet. Også mod nord grænser projektområdet op til et råstofinteresseområde. I råstofområderne må der ikke ske en ændring af arealanvendelsen, der kan forhindre en udnyttelse af råstofferne. Råstofinteresseområdet mod vest er allerede under udnyttelse. Når afgravningen er gennemført, forventes arealet erhvervet til projektet. Inden for projektområdet er der 27 områder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, og der er 18 beskyttede sten- og jorddiger og fire gravhøje. Disse landskabs-elementer vil naturligvis blive bevaret og gerne udvidet, evt. bedre synliggjort, i forbindelse med projektet. Mod nordøst grænser projektområdet op til den fredede Værebro Ådal. Indenfor projektområdet er der registeret tre jordforureninger på vidensniveau 1, og 3 jordforureninger på vidensniveau 2. Roskilde Kommunes strategi for det åbne land Grøn Blå Strategi integrerer hensyn til sundhed, natur, oplevelser samt erhverv og økonomi i en samlet strategi. Videreudvikling af Gulddysse Skov bidrager til realisering af Grøn Blå Strategi, bl.a. ved at bidrage til et varieret udbud af fysiske og rekreative udfoldelsesmuligheder tæt på Jyllinge og Gundsømagle, samt ved at etablere ny natur, så den biologiske mangfoldighed styrkes. Folketinget vedtog i 1989 en hensigtserklæring om, at det danske skovareal skal forøges til % af landets areal fra i dag %. Dette skal ske gennem såvel privat som offentlig skovrejsning. Med henblik på realisering af statslig skovrejsning afsættes årligt på finansloven midler under ordningen for naturforvaltning på finansloven, der administreres af Naturstyrelsen. 4

5 Samtlige regeringer siden 1989 har prioriteret statslig skovrejsning. I de kommende finansår er der i Naturplan Danmark afsat midler til statslig skovrejsning. Skovrejsning er omfattet af VVM-reglerne. Der vil ske VVM-sceening af projektet ifm. den første erhvervelse i området. Det er forventningen, at projektet ikke vurderes VVMpligtig, idet intet i den eksisterende planlægning for området taler mod projektet. 5 Økonomi./. Den projekterede økonomi for projektet fremgår af bilag B. I alt budgetteres opkøb og etablering af skov til Gulddysse Skov at komme til at koste ca. 13 mio. kr. over de næste 20 år. Dvs. ca. 0,7 mio. årligt. Af de 13 mio. kr. forventes ca. 10 mio. kr. at skulle gå til køb af arealer. Det er Naturstyrelsen, der gennemfører opkøb. Roskilde Kommune medfinansierer 40 % af prisen for arealkøb, mens vandværkerne omkring Gulddysse Skov betaler for, at der pålægges en deklaration om ingen brug af pesticider på arealerne (se bilag C). Sammen med fredskovspligten betyder deklarationen, at grundvandsressourcen i princippet vil være beskyttet for evigt. Prisen for deklarationen er fastsat til 20 % af prisen for arealkøb. Restbeløbet til køb af arealer betaler Naturstyrelsen, ligesom styrelsen bekoster etableringen af selve skoven. Yderligere detaljer fremgår af bilag B samt 6. Naturstyrelsen tager dog forbehold for de bevilgende myndigheders årlige godkendelse af bevillinger på finansloven jf. 2. Roskilde Kommune tager forbehold for, at byrådet godkender tilskud til de konkrete opkøb af jord. Vandværkerne tager forbehold for, at deres bestyrelser godkender tilskuddene til de konkrete opkøb af jord. Såfremt en af parterne ikke har de nødvendige midler til rådighed til at finansiere sin andel efter ovenstående byrdefordeling på det tidspunkt, hvor et areal, som indgår i projektområdet bliver tilgængelig i handel, skal parterne drøfte byrdefordelingen for finansieringen af det tilbudte område, og afsøge, om der er mulighed for i det konkrete tilfælde at aftale en alternativ byrdefordeling eller mellemfinansiering, som muliggør opkøb af arealet. 6 Gennemførelse af projektet a) Bestyrelserne for de seks vandværker omkring Gulddysse Skov har bl.a. på baggrund af det nævnte i 3 og 4 besluttet at yde tilskud til projektet på nedenstående måde: Vandværkerne omkring Gulddysse Skov ønsker, at der på arealer i området pålægges en deklaration om ingen brug af pesticider og gødning. Der tinglyses en deklaration herom med alle vandværkerne omkring Gulddysse Skov som påtaleberettigede. Servi- 5

6 tuttens tekst vedlægges som bilag C. Se også 13. Prisen for deklarationen beregnes som 20 % af erhvervelsesprisen og betales af vandværkerne omkring Gulddysse Skov. Udgifterne fordeles i mellem vandværkerne i forhold til deres levering af drikkevand i det seneste opgjorte år. Produktionen i år 2012 og den deraf følgende fordeling fremgår af bilag B. Naturstyrelsen skal sikre, at der er samtykke fra vandværkerne omkring Gulddysse Skov til ethvert køb af arealer. Konkret er det aftalt, at Roskilde Kommune indhenter samtykket fra vandværkerne, ligesom Roskilde Kommune opgør det samlede bidrags fordeling fra vandværkerne jf. nedenstående. Roskilde Kommune modtager bidragene fra vandværkerne og indbetaler det samlede beløb til Naturstyrelsen. Vandværkerne omkring Gulddysse Skov underretter Naturstyrelsen, såfremt de bliver opmærksom på eventuelle erhvervelsesmuligheder i eller lige uden for projektområdet (erhvervelse af arealer lige udenfor projektområdet kan være fornuftigt for at skaffe byttejord ). b) Miljøministeriet v/ Naturstyrelsen har, på baggrund af det nævnte i 3 og 4, besluttet at medvirke til projektet på nedenstående måde: De arealer, der indgår i projektet, overdrages til Naturstyrelsen eller erhverves af Naturstyrelsen mod efterfølgende refusion af erhvervelsesprisen fra Roskilde Kommune jf. 6c. Ligesom beløbet for pålæggelse af deklaration om ingen brug af pesticider og gødning fra vandværkerne omkring Gulddysse Skov opkræves efterfølgende. Naturstyrelsen står for det praktisk administrative arbejde i forbindelse med indgåelse af handler; forhandlinger med lodsejerne, udarbejdelse af skøde, tinglysning, opkrævning af refusion etc. Naturstyrelsen får ejerskabet til arealerne. Udgifterne til berigtigelse af styrelsens erhvervelse af arealer, samt gennemførelse af de i den forbindelse nødvendige matrikulære ændringer, afholdes af Naturstyrelsen. Naturstyrelsen etablerer skov og natur på projektarealerne, samt sørger for friluftsmæssige indretninger som stier, veje, borde, bænke o.lign. og står for den fremtidige drift. Naturstyrelsens erhvervelse af arealer kan ifølge statens regler kun ske ved SKATs godkendelse af priserne. Såfremt erhvervelser sker på baggrund af en jordfordeling gennemført af NaturErhvervsstyrelsen, er SKATs godkendelse af priserne ikke nødvendig, jf. statens regler for erhvervelse af fast ejendom. Erhvervelserne gennemføres i den takt relevante ejendomme kommer til salg i projektområdet, og i det omfang parterne har midler til rådighed til gennemførsel af projektet jf. 5. I overensstemmelse med 60, stk. 2 i naturbeskyttelsesloven, kan der ikke eksproprieres til skovrejsning under naturforvaltning. 6

7 c) Roskilde Kommune har bl.a. på baggrund af det nævnte i 3 og 4 besluttet at yde tilskud til Gulddysse Skov på nedenstående måde: Roskilde Kommune afholder 40 % af prisen, som Naturstyrelsens betaler for køb af arealer indenfor projektområdet og aftalens løbetid. Kommunen vil overdrage de kommunale arealer på ca. 2,3 ha vederlagsfrit (område 1 på kortet i bilag A), såfremt kommunen vurderer, at det er hensigtsmæssigt, og der kan opnås enighed med Naturstyrelsen om vilkårene. Arealet er registreret som delvist forurenet. På de kommunalt ejede arealer, der overdrages til projektet tinglyses ingen pesticider deklarationen uden udgift for vandværkerne omkring Gulddysse Skov. Naturstyrelsen skal indhente samtykke fra Roskilde Kommune til ethvert køb af arealer. Kommunalbestyrelsen betragter projektet som et miljømål for vandværkerne omkring Gulddysse Skov jf. vandsektorloven. Roskilde Kommune vil i øvrigt sikre, at det kommunale stisystem langs Værebro Å og omkring Gundsømagle og Hove Å forbindes med stisystemet i Gulddysse Skov. Dersom Roskilde Kommune ønsker en hurtigere etablering af stier, ridestier, shelters og lignende faciliteter for skovgæsterne, end Naturstyrelsen har ressourcer til, kan der optages forhandlinger mellem styrelsen og Roskilde Kommune om, at kommunen bidrager til etablering og vedligeholdelse af faciliteterne. Kommunen underretter Naturstyrelsen, såfremt de bliver opmærksomme på eventuelle erhvervelsesmuligheder i eller lige uden for projektområdet (erhvervelse af arealer lige udenfor projektområdet kan være fornuftigt for at skaffe byttejord ). 7 Kommunens erhvervelse af arealer i projektområdet I særlige tilfælde kan Roskilde Kommune erhverve ejendomme til projektet. F.eks. hvis Naturstyrelsen ikke har bevillingsmæssig mulighed for selv at stå for konkrete erhvervelser, når de er til salg, jf. 5. Styrelsen hører i så fald SKAT om en vurdering af ejendommens handelsmæssige værdi, men udarbejdelse af skøde, tinglysning o.lign. skal kommunen selv stå for. Naturstyrelsen køber så hurtigst muligt ejendommen eksklusiv eventuelle bygninger af kommunen, når styrelsen har bevillingsmæssigt råderum igen. Naturstyrelsen skal samtykke til kommunens køb og ovenstående model i hvert enkelt tilfælde. Som nævnt i 6 skal såvel vandværkerne omkring Gulddysse Skov som Roskilde Kommune samtykke til ethvert køb. Såfremt den ene part ikke samtykker til et konkret køb, kan 7

8 den anden part dog vælge at afholde hele udgiften. Der er dog enighed mellem parterne om, at denne situation skal tilstræbes undgået. 8 Evt. køb af bygninger Som udgangspunkt erhverves ikke bygninger til projektet. Kommunen vil derfor i de fleste tilfælde kun refundere Naturstyrelsen den del af erhvervelsesprisen for ejendommen, som vedrører arealer, der efterfølgende tilplantes med skov eller naturgenoprettes. Tilsvarende gælder vandselskabets betaling for ingen pesticider deklarationen../. Naturstyrelsen vil derfor i de fleste tilfælde hurtigt forsøge at sælge en eventuel bygning, der er blevet købt sammen med nogle arealer. Bygningen sælges med et mindre jordtilliggende (typisk 1-1½ ha). Landbrugspligten vil blive ophævet på denne bygningsparcel, og der vil blive tinglyst en ingen pesticider-deklaration inden salget, såfremt bygningen ligger indenfor projektområde. Se bilag E; deklaration om sikring af grundvandsbeskyttelse på bygningsparceller indenfor projektområdet, der frasælges. Da salg af bygninger kan tage lang tid, kan det aftales, at kommunen betaler Naturstyrelsen refusion for arealet umiddelbart efter købet af hele ejendommen og altså inden bygningen er solgt. Det sker ved, at SKAT vurderer bygningsparcellens salgsværdi, og dette beløb fratrækkes hele købsprisen for ejendommen. Tilsvarende kan aftales vedr. vandværkerne omkring Gulddysse Skovs betaling for deklaration om ingen pesticider. Salget af bygningen kan ligefrem tage en årrække, hvis styrelsen vælger at anvende bygningsparcellen til længerevarende magelægsforhandlinger, eller har overtaget ejendommen med betingelse fra ejeren om, at denne kan blive boende i et længere stykke tid. I særlige tilfælde kan Naturstyrelsen eller Roskilde Kommune, evt. i fællesskab, vælge at erhverve en bygning i projektområdet til anvendelse som naturskole, skovbørnehave, skovløberbolig, maskinhus, kommunal rideskole o.lign. eller med henblik på nedrivning. 9 Salg af arealer m.v. I det omfang Naturstyrelsen frasælger arealer og eventuelle bygninger, som kommunen har finansieret erhvervelsen af f.eks. i forbindelse med køb af ejendomme, hvor en del af arealet ligger uden for projektområdet så tilbageføres provenuet til projektet med henblik på realisering af dette. Udgangspunktet er dog, at arealer beliggende udenfor projektområdet betales alene af Naturstyrelsen. Først hvis dette areal magelægges med et areal inden i projektområdet, medfinansierer kommunen erhvervelsen. 8

9 Hvis projektet er færdigt, så kræver salg af arealer fra projektområdet - som kommunen har medfinansieret - en diskussion af provenuets anvendelse mellem parterne. Som udgangspunkt vil provenuet skulle anvendes til forbedring af projektet../. På alle erhvervelser, som finansieres af kommunen, tinglyses en forkøbsret for Roskilde Kommune. Tekst til servitut vedlægges som bilag D. Det skal dog understreges, at hensigten for alle parter er evigt varende drift af statsskov på projektarealet. 10 Byggelinjer Gulddysse Skov bliver en ny statsskov som - når den er plantet - vil afkaste en byggelinje på 300 meter jf. naturbeskyttelseslovens 17, hvor der gælder et forbud mod placering af bebyggelse. Undtaget herfor er kun forsvarsanlæg, havneanlæg, driftsbygninger til landbrug, skovbrug og fiskeri. På strækninger, hvor der allerede findes væsentlig lovlig bebyggelse (dvs en sammenhængende bebyggelse) nærmere skoven end 300, gælder forbuddet kun mellem bebyggelsen og skoven, jf. 17. Parterne er enige om, at kommunen i overensstemmelse med fast praksis ansøger Naturstyrelsen om at træffe afgørelse om at reducere skovbyggelinjen til ca. 40 meter, hvor skoven kommer til at ligge op til byen. 11 Brugerråd og inddragelse af offentligheden Det af Naturstyrelsen nedsatte skovrejsningsråd fortsætter sit arbejde med at rådgive om den konkrete planlægning og tilplantning af nye arealer. I øvrigt gælder bekendtgørelse om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. Dvs. alle lodsejere i projektområdet skal orienteres om aftalen, og der annonceres i lokalpressen. Frivillige organisationer og offentlige myndigheder med interesser i projektet orienteres også. Der anmodes om evt. bemærkninger inden frist på mindst 8 uger. Der afholdes minimum et offentligt møde. 12 Nye kildepladser, adgangsveje m.v. Vandværkerne omkring Gulddysse Skov kan opretholde alle eksisterende vandledningsanlæg, indvindings- og observationsboringer samt vejadgang hertil. På de arealer, hvor vandværkerne omkring Gulddysse Skov har betalt for pålæggelse af ingen pesticider deklarationen, er Naturstyrelsen indstillet på at give vandværkerne omkring Gulddysse Skov mulighed for at etablere nye kildepladser og moniteringsboringer med tilhørende adgangsveje, foretage de nødvendige forudgående hydrologiske undersø- 9

10 gelser samt placere indvindingsboringer og råvandsledninger. Der henvises til Naturstyrelsens strategi for beskyttelse og benyttelse af grundvand, I de konkrete tilfælde forudsætter det dog de nødvendige tilladelser efter gældende lovgivning: Skovloven og Vandforsyningsloven. Se bilag C. 13 Driften Etablering og drift af skov- og naturarealer skal i al fremtid udføres på en måde, som er skånsom overfor miljøet for at sikre en kvalitetsmæssig acceptabel og uforurenet grundvandsdannelse. Efter erhvervelse af arealerne må der ikke udbringes, håndteres eller opbevares nogen former for pesticider eller gødning på arealerne eller ved bygninger, indkørsler og gårdspladser, ligesom der ikke må deponeres, håndteres eller opbevares returjord eller spildevandsslam, hvilket tinglyses på ejendommen (bilag C). Endvidere må permanente anlæg til oplag af brændstoffer, maskinel m.v. ikke etableres. Generelt gælder, at Naturstyrelsens strategier for naturnær skovdrift, naturpleje, driftsplanlægning, skovrejsning o.a. skal følges (kan findes på Roskilde Kommune vil foretage en registrering af naturindholdet i projektområdet for at finde eksisterende naturområder og potentielle nye naturområder. Resultatet kan danne baggrund for en målretning af naturplejen i projektområdet, og der kan aftales en konkret indsatsplan for naturplejen i projektområdet. I projektarealet vil blive etableret en række arealer med vedvarende græs, som vil blive søgt bortforpagtet til ekstensiv sommergræsning. Dette kræver ikke særskilt godkendelse af vandværkerne omkring Gulddysse Skov. Vintergræsning og intensiv græsningsdrift samt husdyrhold, f.eks. i forbindelse med etablering af en rideskole, kræver derimod godkendelse af vandværkerne omkring Gulddysse Skov. Arealer erhvervet til projektet skal hurtigst muligt ophøre som jord i omdrift (kornmarker o.lign.). I et til tre år kan de dog anvendes som sådan, f.eks. indtil en tilplantningsplan er aftalt med skovrejsningsrådet. Arealerne skal i så fald drives efter reglerne for økologisk landbrug. Formålet med at drive disse arealer som omdriftsarealer i nogle år indtil tilplantningsplanen er klar, er at begrænse ukrudtsmængden, så skovtilplantningen lykkes bedst muligt, når den gennemføres. Eventuelle indtægter fra driften af arealerne tilfalder Naturstyrelsen herunder også eventuelle fremtidige indtægter fra den CO2-binding, der sker på arealet. 14 Information 10

11 Ved udarbejdelse af informationsmateriale og lignende til brug for skovens gæster, skal Naturstyrelsen informere om projektets grundvandsbeskyttende formål, og parternes navne og logoer skal fremgå af pjecer mv. 15 Ansvar Eventuelt ansvar i forbindelse med erhvervelsen af arealerne, skovrejsning, naturgenopretning og drift af området påhviler Naturstyrelsen, og er de øvrige parter uvedkommende. 16 Ikrafttræden, ophør og genforhandling af byrdefordeling Aftalen træder i kraft ved underskrift af alle parter og løber i 20 år, eller indtil parterne er enige om, at formålet med aftalen er udtømt. Hvert 4. år kan ske en genforhandling af byrdefordelingen ved fremtidige erhvervelser. De erhvervede arealer skal vedblive med at være skov og natur efter aftalens udløb, eller såfremt aftalen i øvrigt opsiges. Den første genforhandling af nærværende aftale finder tidligst sted For Roskilde Kommune, den For Naturstyrelsen, den, Jyllinge Vandværk, den, Gundsømagle Vandværk, den, Jyllingehøj Vandværk, den, Kastaniehøj Vandværk, den, Nordmarken Vandværk den, 11

12 Værebro Vandværk den, 12

13 Vedlagt: Bilag A Bilag B Bilag C Bilag D Bilag E Projektbeskrivelse Gulddysse Skov Projektets økonomi Servitut om ingen brug af pesticider o.a. Servitut om forkøbsret Servitut om sikring af grundvandsbeskyttelse på bygningsparceller der frasælges indenfor projektområdet 13

14 Bilag A: Projektbeskrivelse Gulddysse Skov 14

15 Areal 1. Geddemosen. Ejet af Roskilde Kommune. Arealet er registreret som delvis forurenet. Det overdrages vederlagsfrit fra Roskilde Kommune til Naturstyrelsen, såfremt kommunen vurderer, at det er hensigtsmæssigt, og der kan opnås enighed med Naturstyrelsen om vilkårene for håndteringen af ansvaret for forureningen. Areal 2. Området bør indgå i skoven, især af hensyn til beskyttelse af Gundsømagles vandboring, men også af hensyn til sammenhængen med de grønne områder langs Hove Å. Langs Gundsømagle Parkvej etableres bredt skovbryn med buske. Skoven tilstræbes etableret således, at den endelige skovbyggelinje følger Gundsømagle Parkvej. Praksis er således, at skovbyggelinjen normalt ikke bliver indskrænket til mindre end 30 m fra skovbrynet, - primært af hensyn til formålet med skovbyggelinjen og skovbrynets naturlige udvikling, men også for at undgå, at bebyggelsesmæssige hensyn til skygge, sikkerhed, funderinger og afløbsforhold på senere tidspunkter skulle føre til ønsker om at fælde træer i skovbrynet. I konkrete tilfælde kan det dog vurderes, at skovbyggelinien kan reduceres yderligere. Areal 3. Området bør indgå i skoven, og arealet søges købt, når det bliver tilgængeligt i handel. Areal 4. Når grusgraven er færdiggravet bør området indgå i Gulddysse Skov. Arealet søges købt, når det bliver tilgængelig i handel. Baggrund: Den vestlige del af området er i dag grusgrav. Den østlige del er udlagt som graveområde, men gravning er ikke påbegyndt. Hvorvidt der plantes skov eller ej, besluttes efter området er erhvervet. Hvis der er sket jordopfyld vil det formodentlig være hensigtsmæssigt at plante skov. Hvis der ikke er lavet opfyld, vil det formodentlig være hensigtsmæssigt at udvikle området til ubevokset naturområde. Areal 5, 6 og 7 Områderne bør indgå i skoven, og arealerne søges købt, når de bliver tilgængelige i handel 15

16 Bilag B: Projektets Økonomi Byrdefordeling af udgifter til jordkøb imellem samarbejdsaftalens parter, jævnfør 5 Roskilde Kommune: 40% Naturstyrelsen: 40% Vandværkerne omkring Gulddysse Skov 20 % Byrdefordelingen imellem vandværkerne fordeles efter leveret produktion det sidste opgjorte år. Områder fra kort, Bilag A Beløb i 1000 kr. Matrikel Skønnet arealpris I alt. Roskilde Kommunes andel af arealpris Vandværkers andel af arealpris Naturstyrelsens andel af arealpris Naturstyrelsen, tilplantning og indretning kommunalt ejet. Område 1 Matr. 7k 117 Område 2 Matr. 22a, Del af matr. Område 3 40a Matr. 17b og Område 4 17e Matr. 6a og Område 5 del af 6b Matr. 35e og Område 6 9d Del af matr. Område 7 12b Sum Gns/år ved 20 år TOTALUDGIFT (10+3=) 13 mio. kr. heraf 10 mio. kr. til arealkøb. Naturstyrelsen indgår i aftalen under forudsætning af bevillinger til statslig skovrejsning på finansloven. Bevillinger gives for et år af gangen, dvs. bortfalder bevillingerne, så kan Naturstyrelsen ikke opfylde sin del af aftalen. Endvidere afhænger udmøntning af midlerne af de politiske udmeldte kriterier. Pt er det et politisk kriterium for anvendelse af midlerne på finansloven, at de anvendes, hvor medfinansieringen fra kommuner og vandværker er størst. 16

17 Regneeksempel på fordeling imellem vandværker baseret på prisskøn og produktionstal 2012 Fordeling vandværker Produktion 2012 % andel Gundsømagle m3 21 % Jyllinge m3 45 % Jyllingehøj m3 1 % Kastaniehøj m3 1 % Nordmarken m3 17 % Værebro m3 15 % I alt m3 100 % Beløb i 1000 kr. Gundsømagle Jyllinge Jyllingehøj Kastaniehøj Nordmarken Værebro Vandværker i alt Område 2 Område Område Område Område Område I alt Gns/år ved 20 år

18 Bilag C Servitut om ingen brug af pesticider o.a. Afgift kr Ejerlav: Matr. nr.: ANMELDER: Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Deklaration Den til enhver tid værende ejer af det på vedhæftede rids angivne areal matr.nr. xx, yy by, zz (herefter Ejendommen ) erklærer herved at være pligtig at anvende ejendommen, der er markeret på vedhæftede rids, med skyldig hensyntagen til grundvandsdannelsen og beskyttelsen, hvorfor der ikke på ejendommen vil blive udbragt, håndteret eller opbevaret pesticider eller gødning, ligesom der ikke må deponeres, håndteres eller opbevares returjord eller spildevandsslam. Undtaget herfra er indendørs bekæmpelse og forebyggelse af skadedyr, fluer, myrer, svampeangreb og lignende samt opstilling af rottekasser udenfor bygninger. Jyllinge Vandværk, Gundsømagle Vandværk, Jyllingehøj Vandværk, Kastaniehøj Vandværk, Nordmarken Vandværk samt Værebro Vandværk, herefter vandværkerne omkring Gulddysse Skov, har på ejendommen ret til at foretage hydrogeologiske undersøgelser, at placere indvindingsboringer og moniteringsboringer, råvandsledninger og adgangsveje. I de konkrete tilfælde forudsætter det dog de nødvendige tilladelser efter gældende lovgivning: Skovloven og Vandforsyningsloven. Placeringen af veje og ledninger skal ske så lempeligt som muligt i forhold til eksisterende kulturer, spor og veje. Ejeren har ikke krav på erstatning i den anledning. Såfremt Naturstyrelsen ikke længere er ejer af ejendommen, så ifalder ejeren af ejendommen en bod på kr til fordeling imellem vandværkerne omkring Gulddysse Skov, hver gang der i strid med denne deklaration udbringes, håndteres eller opbevares pesticider, gødning, returjord eller spildevandsslam på ejendommen. Bodens størrelse reguleres med nettoprisindekset. Reguleringen sker på baggrund af nettoprisindekset per 1. januar Boden fordeles imellem vandværkerne i forhold til deres levering af drikkevand i det seneste opgjorte år. 18

19 Hvis tabet overstiger boden, kan det overskydende tab kræves erstattet efter dansk rets almindelige bestemmelser for erstatning. Ejeren ifalder ansvar for såvel egne handlinger og undladelser som for ikke efter bedste evne at have hindret andre i at foretage handlingerne eller undladelser mv. Vandværkerne omkring Gulddysse Skov, eller deres repræsentant, har ret til efter forudgående varsel, at føre tilsyn med henblik på at kontrollere, at denne deklaration overholdes. Med hensyn til de på ejendommen hvilende pantehæftelser, servitutter og andre byrder, henvises til ejendommens blad i tingbogen. Påtaleberettiget er Naturstyrelsen og vandværkerne omkring Gulddysse Skov (Jyllinge Vandværk, Gundsømagle Vandværk, Jyllingehøj Vandværk, Kastaniehøj Vandværk, Nordmarken Vandværk samt Værebro Vandværk ). For Naturstyrelsen København den Godkendt i.h.t. lov om planlægning 42. Lokalplan ikke påkrævet 19

20 Bilag D Servitut om forkøbsret Matr.nr. Anmelder: Deklaration Efter aftale mellem Naturstyrelsen og Roskilde Kommune pålægger Naturstyrelsen hermed ejendommen matr.nr., sogn, af areal m 2 /ha forkøbsret for Roskilde Kommune. Forkøbsretten respekterer private rettigheder, der måtte være tinglyst før tinglysning af forkøbsretten. Forkøbsretten gælder ved enhver afhændelse af ejendommen eller en del af denne. Forkøbsretten indfries ved erlæggelse af samme købesum, som kan opnås ved salg til tredjemand. Som dokumentation for købesummen fremlægges vurderings-udtalelse fra SKAT, der højst er 2 måneder gammel. SKATs vurdering fremsendes sammen med et udkast til købsaftale. Er der ikke senest på 2 måneders dagen for Roskilde Kommunes modtagelse af udkast til købsaftale og vurdering fra SKAT afgivet meddelelse til Naturstyrelsen om at udnytte forkøbsretten, kan denne ikke gøres gældende. Med hensyn til de på ejendommen hvilende pantehæftelser, servitutter og andre byrder henvises til ejendommens blad i tingbogen. Påtaleretten i henhold til denne deklaration tilkommer Roskilde Kommune. Godkendt i.h.t. lov om planlægning 42. Lokalplan ikke påkrævet For Naturstyrelsen Den 20