CLASSENSVEJ GIM 3772

Transkript

1 UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Anlægsområdet set fra NØ. Foroven tv: før udgravning, forneden: under udgravning, foroven th.: iagttagelser efter anlægsarbejdets start.

2 Helsingør Sogn, Lynge-Kronborg Herred. Stednr Sb. 39 UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Resumé Prøveundersøgelsen og den efterfølgende besigtigelse gav 4 kogestensgruber, hvoraf en er C14- dateret til ældre bronzealder. Herudover fandtes en sænkning med en del flintafslag samt diverse anlæg med trækul, brændte sten og flint. I den sydlige del af grunden er bevaret et fossilt sodsværtet muldlag fra oldtiden. Muligvis kan alle disse fortidsminder knyttes sammen til en og samme bebyggelsesfase. Der er i alt fald intet i fundmaterialet, der taler imod det. Endvidere fandtes en grube med kalkmørtel og div. nedbrydningslag, der muligvis kan tilskrives et nærliggende kanonstøberi fra 1700-tallet. Undersøgelsens forhistorie Helsingør Kommune har planlagt anlæggelse af et kloakbassin på Classensvej i Helsingør. Gilleleje Museum foretog en egen mindre undersøgelse på stedet med maskine stillet til rådighed af bygherre, fordi Helsingørs gamle bymur skulle have ligget tæt syd for anlægsområdet, ligesom et kanonstøberi fra 1700-tallet skal have ligget i nærheden. Undersøgelsen gav fortidsminder i form af kogestensgruber m.m. Gilleleje Museum udfærdigede et budget for en udvidet undersøgelse på lokaliteten. Budgettet blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen i brev af 1/ og af bygherre (Helsingør Kommune, Kloaksektionen v. NN) i mail af 2/ Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Prøveundersøgelsen fandt sted 27/ Daglig leder var cand. phil. Tim Grønnegaard, ansvarlig leder mus. insp. Liv Appel. Gravemaskinen (en minigraver), der var stillet til rådighed af bygherre blev ført af NN. Der blev gravet to grøfter NV-SØ. Den nordlige del blev ikke undersøgt, da den var afgravet i nyere tid. Der blev udvalgte steder udvidet i forbindelse med fortidsminder. Det meget tykke muldlag på stedet (over 1 meter) gjorde dog at det kun i begrænset omfang var muligt at slippe af med jorden. Den udvidede undersøgelse fandt sted 3/ med samme personale. Undersøgelsen indebar ikke yderligere afgravning med maskine. Anlæggene blev målt op 1:100 (se fig. 3) og snittet og opmålt 1:20. Anlæg og kontekster blev bogstavnummereret (a, b, c ). Fund blev henført til anlægsnummer og efterfølgende x- nummereret. Der blev udtaget trækulsprøver fra anlæggene til C14-datering. Undersøgelsen blev dokumenteret med digitalfotos (se fig ). C14-dateringen er foretaget af Poznan Radiocarbon Laboratory (Polen) v. Tomasz Goslar. Arkæologassistent Kjartan Langsted besigtigede lokaliteten 14/ hvor kloakbassinet var gravet ud, og registrerede et antal nye anlæg.

3 ANLÆGSBESKRIVELSER Topografi Lokaliteten ligger på en kraftig skråning mod nordøst ned mod havet. Midt på grunden kommer en art terrassekant, som til dels skyldes afgravning i nyere tid, men også kan være en del af selve Littorina-strandlinjen. Fossilt muldlag fra oldtiden De sydligste 6 meter af grunden er præget af opfyldning fra nyere tid i forbindelse med anlægget af Marienlyst Allé mod syd. Denne opfyldning har beskyttet et fossilt muldlag fra oldtiden (se udbredelse fig. 3). Dette muldlag er op til 20 cm tykt og kraftigt sodsværtet. Det indeholdt spredte ildskørnede sten. Soden og de ildskørnede sten stammer formentlig fra de kogestensgruber og andre sodsværtede aktivitetsgruber på stedet (se nedenfor). Kogestensgruber og andre gruber fra oldtiden I forbindelse med besigtigelsen efter anlægsarbejdets start fandtes tre regulære kogestensgruber, anl. k, l, m (se fotos fig. 6-8) (se udbredelse fig. 9). Disse gruber er ikke dateret nærmere, men kan muligvis tidsmæssigt knyttes til anl. a. Anl. a er en 42 cm dyb stolpehulslignende grube (se fig. 3-4). Hele fylden er spækket med håndstore ildskørnede sten iblandet sort sodsværtet sand. Anlægget skal snarest tolkes som en, om end atypisk, kogestensgrube af en art, i og med at hele fylden er opfyldt af sten og at der synes ikke at være stolpehuller i nærheden, der kan knyttes til dette. Dog er området vest herfor ikke undersøgt. Trækul fra anlægget er C14-dateret til f.kr. dvs. per. III, ældre bronzealder. Anl. d er en 10 cm dyb lav sodsværtet grube (se fig. 3) med enkelte håndstore, muligvis ildpåvirkede sten, samt et flintafslag. Anl. c er en uregelmæssig 12 cm dyb sodsværtet sænkning/grube, som indeholdt 20 flintafslag samt et par muligvis ildpåvirkede sten. Anl. f er en 50 cm stor 25 cm dyb grube med et sodsværtet lag i bunden med en del sten (heraf nogle ildskørnede (se fig. 3 og 5). Tilstedeværelsen af en del ildskørnet flint gør, at der nok ikke er tale om en kogestensgrube (de plejer ikke at indeholde flint i brandlaget). Grube med kalkmørtel og andre anlæg fra nyere tid I den vestlige del af grunden fandtes en 5 x 3 m stor grube nedgravet mindst 2 m under nuværende overflade. Et af de midterste lag var et op til 30 cm tykt lag kalkmørtel, hvori lå to tætliggende 40 cm store sten. De tykke opfyldningslag indeholdt også kalkmørtel, men i mindre omfang. Der fandtes ingen daterende fund i fylden, men det ser skønsmæssigt ud til at være tal. Funktionen af anlægget kan ikke afgøres, men der må have stået en bygning i nærheden, hvis kalkmørtel er smidt ned i gruben enten i forbindelse med et byggeri eller i forbindelse med en nedrivning. Et kanonstøberi skulle have ligget i umiddelbar nærhed i 1700-tallet måske kan anlægget fra Classensvej knyttes til dette? Kalkmørtellaget kan også følges i profilet længere mod syd (se profil 2, fig. 11).

4 KONKLUSION Prøveundersøgelsen og den efterfølgende besigtigelse gav 4 kogestensgruber, hvoraf en er C14- dateret til ældre bronzealder. Herudover fandtes en sænkning med en del flintafslag samt diverse anlæg med trækul, brændte sten og flint. I den sydlige del af grunden er bevaret et fossilt sodsværtet muldlag fra oldtiden. Muligvis kan alle disse fortidsminder knyttes sammen til en og samme bebyggelsesfase. Der er i alt fald intet i fundmaterialet, der taler imod det. Endvidere fandtes en grube med kalkmørtel og div. nedbrydningslag, der muligvis kan tilskrives et nærliggende kanonstøberi fra 1700-tallet. Gilleleje 19. januar 2008 Tim Grønnegaard arkæolog cand. phil. Gilleleje Museum

5 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 1 Anl. a Trækul Stolpehulsagtig grube med brændte sten. Trækulsprøve til C14-analyse. 2 Anl. c Keramik Et sideskår, muligvis neolitikum. 3 Anl. c Flint 30 afslag, de fleste små og uregelmæssige. Et er ildskørnet. 4 Anl. c Ildskørnet flint 5 fragmenter 5 Anl. c Trækul Trækulsprøve. 6 Anl. d Flint Et afslag. 7 Anl. d Trækul Trækulsprøve 8 Anl. f Brændt flint Lille grube med brændte sten og sod. Ca. 100 brændte flintskærver. Det er ikke afslag, så det kan Ikke udelukkes, at de alle stammer fra samme flint.

6 OVERSIGTSKORT Lokaliteten er markeret med rødt. Fig. 1 Prøvegrøfterne er markeret med rødt. Fig. 2

7 ANLÆGSSPOR Oversigt over anlægsspor Fig. 3 Div. gruber fra oldtiden er markeret med mørkebrunt. Sænkning med flintafslag (anl. c) er markeret med lysebrunt. Grube opfyldt med kalkmørtel (anl. e) angivet med lysebrunt. Omtrentlig udbredelse af sodsværtet oldtidsmuldlag er angivet med lysebrun raster. Opmålte profiler er angivet (se fig. xx-xx).

8 FOTOS Anl. a (kogestensgrube/stolpehul?) i snit. Bemærk, at anlæggets fyld er helt fyldt med kogesten. Trækul fra anlægget er C14-dateret til f.kr., dvs. overgangen ældre/yngre bronzealder. Fig. 4 Fig. 5 Anl. f i flade og snit. Anlægget indeholdt en del ildskørnet flint, så der er ikke tale om en egentlig kogestensgrube.

9 FOTOS Anl. k i snit. Fig. 6 Anl. m i snit. Fig. 8 Anl. l i snit. Fig. 7 Efterfølgende besigtigelse Anlæg iagttaget ved den efterfølgende besigtigelse er angivet med rødt. Se fotos ovenfor. Fig. 9

10 PROFILER Profil 1, lagbeskrivelse 1 Brun muld (muldlag). 2 Gult ler (formentlig påfyldt i forbindelse med anlæg af asfaltvej mod syd). 3 Brun leret muld. 4 Sortbrun sodsværtet muldblandet sand. Indeholdt spredte ildskørnede sten. Formentlig fossilt muldlag fra oldtiden. 5 Gult sand (undergrund). Fig. 10 Profil 2, lagbeskrivelse 1 Brun muld (muldlag). 2 Gult sandet ler (rec. opfyld). 3 Grågult sandet ler med en del nister af kalkmørtel. 4 Gult ler (rec. opfyld). 5 Sortbrunt leret muld, øverst med en del teglstumper, nederst med en del trækul. 6 Gulbrunt leret muld med talrige små teglstumper (nedbrydningslag). Muligvis stratigrafisk samtidigt med profil 3, lag 5. 7 Homogent gråbrunt muldblandet sand. 8 Homogent brungult, let muldblandet sand. 9 Sortbrunt sodsværtet muldblandet sand = profil 1 lag Gult sand (undergrund). Fig. 11 Profil 3 lagbeskrivelse Fig Div. recente muldlag og sandlag. 5 Massivt lag af kalkmørtel (nedbrydningslag?) 2 Grågult siltet ler. 6 To cm store tætliggende sten. 3 Gråsort sodsværte t leret muld med en del 7 Brungråt leret muld med talrige små klumper trækulsnister og spredte teglstumper. Kalkmørtel. 4 Mørk brungrå muldblandet leret sand. 8 Som 7, men med kun enkelte klumper kalkmørtel. NB! 7 og 8 = fyld i grube.

11 C14-DATERING OG TIDSTAVLE Fig. 13 Tidstavle Lokalitetens dateringer er markeret med pil. Fig. 14