ISO Ledelsesstandard om arbejdsmiljø - historien bag

Transkript

1 ISO Ledelsesstandard om arbejdsmiljø - historien bag Af ledende auditor Jacob Erik Holmblad, TAPCERT 1 Ny international standard for arbejdsmiljø på trapperne Vi skal snart til at vænne os til et nyt medlem af familien af ISO- ledelsesstandarder. Det sker med den kommende ISO om arbejdsmiljøledelse. Og det er en vigtig nyhed, for hermed retter ISO op på fraværet af hele arbejdsmiljøområdet i perlerækken af ledelsesstandarder. Fra dansk side har denne mangel været påpeget siden midten af 1990 erne, men det er først nu mere end 20 år efter, at der bliver gjort op med denne ubalance. Men nu kommer den standarden runder snart et af ISO-processens skarpe hjørner og får DIS-status (Draft International Standard). Om lige godt et år vil ISO også kunne tilbyde en ledelsesstandard for arbejdsmiljø til de virksomheder, organisationer og andre, som ønsker at kunne dokumentere for sig selv og for deres omverden, at de lever op til, og styrer deres arbejdsmiljø, som vi kender det inden for kvalitet, miljø, informationssikkerhed, risikoledelse, energi og de andre discipliner, som indgår i rækken af ledelsesstandarder. 1 Jacob Holmblad var administrerende direktør for Dansk Standard fra , Vicepresident Technical for den europæiske standardiseringsorganisation CEN og tilsvarende i den internationale organisation ISO i

2 Dansk initiativ i 1996 Det er ikke en tilfældighed, at Danmark i midten af 90 erne tog teten og i ISO pegede på behovet for at få udviklet en standard for arbejdsmiljø til supplering af ledelsesstandarderne på kvalitets- og miljøområderne, som world-wide fik et stærkere og stærkere tag i markederne i de år. I Danmark har vi en lang og god tradition om at værne om vores arbejdsmiljø og som et resultat heraf har Dansk Standard, som Danmarks officielle standardiseringsorganisation, over en lang årrække haft et tillidsfuldt, godt og givende samarbejde med myndighederne. Det er ikke kun på arbejdsmiljøområdet, at der samarbejdes det sker indenfor snart sagt alle de forskellige politikområder. Men når det kommer til arbejdsmiljø, er der en særlig lang og god tradition for denne af mange andre lande misundte evne til at inddrage myndighedssiden direkte, hvilket på arbejdsmiljøområdet gør Beskæftigelsesministeriet/Arbejdstilsynet til den relevante samarbejdspartner. Det var da også med opbakning fra det danske Arbejdstilsyn, at DS i 1996 tog initiativ til at indkalde til et ISO-seminar i Geneve med henblik på at få igangsat et arbejde med at udvikle en ny ledelsesstandard på dette område. Det skulle vise sig, at timingen ikke var den rette Danmark var for tidligt ude og der kunne ikke opnås opbakning til det danske synspunkt. Det var der flere grunde til, men tungest vejede, ar den Internationale Arbejderorganisation (ILO), ligeledes med bopæl i Geneve, ikke kunne vindes for tanken. Uden at det blev sagt så ILO ISO som en konkurrent, en som ikke skulle løbe med værktøjet til styring af det vigtige arbejdsmiljø. Hertil kom som set ofte, når en ny ledelsesstandard bliver bragt i forslag at den tungere del af industrien var imod. Der var især modstand fra betydende dele af den amerikanske og tyske industri, som så initiativet som en kærkommen lejlighed til for myndighederne efterfølgende at bruge den internationale standard, som grundlag for at skabe transparens omkring virksomhedernes arbejdsmiljø eller muliggøre ny regulering, ved at gøre efterlevelsen af den internationale arbejdsmiljøstandard obligatorisk. Så det var en slukøret dansk delegation, der måtte rejse tomhændet hjem fra Geneve. Men englænderne, der også havde deltaget, blev inspireret og så øjeblikket som det rette til selv at tage et initiativ. DS søsterorganisation, BSI, har haft en lang tradition - og erklæret ønske om - at være først med nye ledelsesstandarder. Det gjorde sig gældende for kvalitetsområdet i 1980 erne og på miljøområdet i 1990 erne. Og de gentog successen, hvilket resulterede i OHSAS standarden (Occupational Health and Safety), som det lykkedes englænderne at få på gaden i I det tomrum, som opstod siden ISO konferencen i 1996, kom OHSAS til at spille en vigtig rolle. For selvom det ikke lykkedes at nå til enighed i Geneve, var behovet der stadig. Ja, det ligefrem voksede i de år. I 2007 blev standarden revideret, så den kunne spille mere direkte sammen med ISO s ledelsesstandarder. Andre lande udfoldede tilsvarende bestræbelser, og navnlig canadierne fik markeret sig på området med en standard i lighed med den britiske.

3 Det var netop behovet for et bedre samspil mellem de efterhånden ikke få ledelsesstandarder, som blev begyndelse til en forankring af også arbejdsmiljø i ISOfamilien. ISO påbegyndte i 2005 for alvor arbejdet med at søge at udtage og sammenkæde den ledelsesmæssige fællesmængde i de forskellige ledelsesstandarder. Det tog afsæt i en bestræbelse på at gøre denne del fælles, hvad enten man har fokus på kvalitet, miljø eller andet. I 2012 krones dette arbejde med det såkaldte Annex SL i ISO s direktiver, dvs. det centrale regelgrundlaget for udarbejdelsen af internationale systemledelsesstandarder. I dette anneks opstilles de generiske rammerne for disponeringen af alle internationale ledelsesstandarder (MSS Management System Standards). Annekset operer med i alt 10 kapitler, som standarderne skal struktureres efter, dvs. scope, normative referencer, definitioner, organisationen, lederskab, planlægning, support, drift, evaluering af udførelse og forbedringer. Den nye standard benytter denne disponering, ligesom ISO (informationssikkerhed) og 6 andre ISO standarder allerede gør det udgaven af 9001 (kvalitet) er skåret over samme læst og bliver lige nu i lighed hermed opdateret i overensstemmelse med modellen med de 10 kapitler. Nyt dansk initiativ i 2011 Netop dette vigtige arbejde med den fælles struktur gjorde, at Danmark igen så tiden gunstig til at revitalisere ønsket fra midt 90 erne og få igangsat arbejdet frem mod en international arbejdsmiljøledelsesstandard. Konkret var det successen med udbredelsen og anerkendelsen af OHSAS-standarden, som sammen med harmoniseringen af strukturen, der kom til at agere løftestang. Denne gang lykkedes det, og i marts 2013 indledtes arbejdet officielt med det vi i dag ser i den afsluttende fase som forslaget til ISO Arbejdet blev, som tilfældet er i de situationer, forankret i en særlig komité, hvor det lykkedes at få danskeren Kristian Glæsel ind som formand, mens BSI organisationen, som udviklede OHSAS-standarden har sekretariatet. Successen med OHSAS og de toneangivne kræfter i arbejdet i komiteen betyder, at der er en høj grad af genkendelsens glæde, når man sammenholder den nuværende OHSASstandard med den kommende ledelsesstandard. Det er en sund udvikling, når en ny standard kan bygge på konkrete erfaringer i markedet. Uden at man i dag kan vide det, taler overlappet i de to standarder for, OHSAS ophører og at ISO derfor for alvor vil komme til at dominere billedet i fremtiden inden for arbejdsmiljøledelse globalt. Det er ikke sigtet med dette indlæg at gå i detaljer om det indholdsmæssige i standarden, men kender man til OHSAS er man godt hjulpet på vej. Det er dog værd at bemærke, at den nye ISO standard også medtager et bredere perspektiv,

4 som også er blevet en del af ledelsesstandarderne på fx kvalitets- og miljøområderne. På mange måder er det tankesættet fra ISO om samfundsmæssig ansvarlighed, som her slår igennem. Konkret tænkes på, at man nu ikke alene skal se på de velegnede arbejdsforhold indenfor virksomheden som sådan, men også skal forholde sig til hvem man samarbejder med og endvidere skal medtages, hvordan ens produktion påvirker dem, der bor eller opholder sig i nærheden af virksomheden. Blandt flere ting indebærer det, at man ikke bare kan eksportere sine arbejdsmiljøproblemer til andre, herunder underleverandører. Ansvaret følger så at sige med. Hvad der gælder for de øvrige ledelsesstandarder, gælder også den nye standard: Nye ansvarsområder rykker mere synligt ind i ledelsesudøvelsen. En specifik ledelsesstandard for arbejdsmiljø indebærer således, at medarbejdernes sikkerhed og sundhed nu for alvor rykker ind på direktionsgangene. Endelig er der grund til at nævne, at arbejdet i ISO tager sigte på at ramme bredt, det vil sige stille et værktøj til rådighed i form af en standard, som ikke kun er for de store virksomheder med mange ressourcer til at løfte opgaven. I lighed med miljøstandarden ISO er det et erklæret mål i arbejdet med ISO at nå til en standard, som også de mindre virksomheder kan binde an med. Betydningen heraf understreges af, at selvom ressourcerne til at styre arbejdsmiljøet er forskellige, er behovene de samme, hvad enten man er stor eller mindre. Godt for Danmark Ser man tilbage, er der som dansker grund til at være tilfreds. Man kan have forskellige meninger om, hvorfor det skal tage så lang tid. Men her må man huske på, at der er en trade off mellem tid og det, at få mange og forskelligartede udfordringer og syn på sagen blandt rigtig mange lande til at gennemløbe en konsensus proces. Der er godt 80 delegerede i den komité, der arbejder med standarden, så mange har en legitim mening. Gevinsten ved tidsanvendelsen kommer i form af bred accept og at alle har et buy-in, der gør, at man kan gøre sig håb om en bred anvendelse over hele kloden. Det er når temaet er arbejdsmiljø en vigtig konstatering. Så hvad der i 1996 af snart sagt alle andre end Danmark, blandt de mere end 160 lande, som er medlem af ISO, blev anset som et vildskud en idé uden en gang på jorden kan nu, med udsigten til en ny standard i oktober næste år - præcis 20 år efter det danske initiativ - karakteriseres som visionært. Så endnu engang har det vist

5 sig, at man i den internationale standardiseringsverden ikke behøver at være stor og mægtig, for at kunne begå sig. Kan man læse trends, kan man afkode spillet, og er man godt forberedt, kan man nå langt. Ja, engang imellem kan man ligefrem sige at have fordel af den mindres større manøvrefrihed. Det går ikke hver gang, men ISO er et godt eksempel på, når det lykkes og når dansk standardiseringskunnen gør en forskel.