KN Mads P. Pindstofte FAK STK Douhet

Transkript

1

2 Abstract The leadership management concept in the Danish Defense is designed to establish common guidelines for good leadership in the Defense. The management concept must be able to accommodate management in two different functional areas: risk management (the operational part of the organization) and corporate governance (the operating and administrative part of the organization). This brings the following question to be answered: What is the correlation between the military leadership discourse, represented by the military leadership management concept, and the discourses represented in risk management and corporate governance in the Danish Defense? The question will be answered by carrying out a discourse analysis of the military leadership management concept and benchmark documents within the areas risk management and corporate governance. This is to make a deconstruction of leadership management in the Danish Defense and thereby creating a deeper understanding of the elements and characters that are helping to define and construct good leadership and thereby making it possible to determine the context between the analyzed areas. Side 1

3 Resume Ledelse i forsvaret kan opfattes specielt i forhold til andre offentlige virksomheder, idet ledelsesbegrebet skal kunne rumme ledelse inden for to forskellige funktionsområder: risikoledelse (den operative del af organisationen) og virksomhedsledelse (den drifts- og forvaltningsmæssige del af organisationen). Forsvaret har en stærk kultur og tradition for at dokumentere og nedfælde retningslinjer på skrift, hvorved det skrevne ord kommer til at være medkonstituerende for hvordan ledelse italesættes og forstås i forsvaret. Forsvaret har udgivet forsvarets ledelsesgrundlag, som ses at udgøre det for den italesættelse af god ledelse som forsvaret ønsker implementeret og efterkommet i forsvaret, men ud over ledelsesgrundlaget er der også udgivet en række andre styringsdokumenter, som er med til at italesætte ledelsesvirket og dermed påvirke ledelsesbegrebet inden for de to funktionsområder (risiko- og virksomhedsledelse). Denne undersøgelse udspringer fra en opfattelse af og forventning til, at der er forskel på den diskursive praksis i ledelsesvirket inden for, hvad der er repræsenteret ved forsvarets ledelsesgrundlag, og hvad der er den diskursive praksis inden for de to funktionsområder risiko- og virksomhedsledelse. Det er opfattelsen, at de direktiver og dokumenter, der eksisterer inden for de to funktionsområder, er med til at skabe forståelsen for ledelsesvirket i forsvaret. Heraf udspringer følgende problemformulering: Hvordan er overensstemmelsen mellem forsvarets ledelsesdiskurs, repræsenteret ved forsvarets ledelsesgrundlag, og ledelsesdiskurserne inden for risikoledelse og virksomhedsledelse i forsvaret? Ved at dekonstruere og analysere de, for ledelse i forsvaret, retningsvisende dokumenter og direktiver, opnås en større forståelse og indsigt i ledelseskonstruktionen i forsvaret. Konklusionen er, at der indenfor store dele af ledelsesvirket er god sammenhæng mellem italesættelsen af ledelse i forhold til ledelsesgrundlaget og den italesættelse, der foretages i de toneangivende dokumenters konstruktions af ledelse inden for risiko- og virksomhedsledelse. Side 2

4 Det skrevne ord og dermed de udstukne retningslinjer som manifesterer sig gennem forsvarets ledelsesgrundlag og øvrige ledelsesanvisninger i form af direktiver mm., er dermed samlet med til at italesætte ledelse og give begrebet indhold og forståelse. Ledelsesgrundlagets ønske om et balanceret ledelsesvirke inden for de fire dimensioner: resultater, stabilitet, fornyelse og relationer, ses delvist indfanget under risikoog virksomhedsledelse. Til trods for den umiddelbart generelle sammenhæng, er der identificeret elementer fra ledelsesgrundlaget, som ikke efterlades samme opmærksomhed som i de øvrige dokumenter. Eksempelvis foretages en tydelig italesættelse og prioritering af tegn og elementer, der er med til at konstruere ledelse omkring resultater og kendetegnet handlekraft, hvorimod eksempelvis fornyelse ikke efterlades samme plads i konstruktionen af ledelse. Ved at være disse diskrepanser bevidst og have kendskab til den indflydelse lederen selv har på at italesætte og påvirke konstruktionen af ledelsesbegrebet, vil lederen have mulighed for at balancere sit ledelsesvirke og dermed i højere grad leve op til ledelsesgrundlagets intentioner. Lederens baggrund, uddannelsesmæssig som organisatorisk, bliver dermed inddraget i den diskursive kamp, der finder sted, når de fire dimensioner trækker i ledelsesbegrebet og forsøger at bibringe det værdi og forståelse. Diskursen kan kun låses fast momentant, hvorfor fleksibilitet og balance bliver nøglebegreber for at kunne fungere i en virksomhed, hvor kravene til udførelse af ledelsesvirket spænder så vidt, som de gør i forsvaret (operativ ledelse kontra administrativ og forvaltningsledelse). De politiske påvirkninger af virksomheden og forskellen på at lede i den operative del af virksomheden frem for den mere driftsrelaterede del bevirker, at den diskursive kamp mellem de fire nøgleområder i ledelsesgrundlaget, vil være en betydelig del af lederens hverdag og dermed bidrage til konstruktionen af ledelsesbegrebet og den position lederen indtager. Hermed bliver det lederens gerning og natur at skulle håndtere og kæmpe i dette diskursive spændingsfelt og indgå som et element i kampen om at balancere ledelsesvirket og dermed bidrage til værditilvæksten i ledelsesforståelsen inden for de fire kerneområder (resultater, stabilitet, fornyelse og relationer). Side 3

5 Indhold Abstract... 1 Resume Kapitel Indledning Baggrund Motivation Formål og relevans for opgaven Problemformulering Metode Afgrænsninger Teori Diskursanalyse Teori Empiri Kritik/validering af teori og empiri Kritik/validering af empiri Kritik/validering af teori Kapitel Operationalisering af teori Generelt Operationalisering Kapitel Analyse af Forsvarets Ledelsesgrundlag Analyse af det diskursive felt Fokusområder inden for de identificerede nodalpunkter Delkonklusion Analyse af Forsvarets Ledelsesgrundlag Kapitel - Risikoledelse - diskurs Analyse af det diskursive felt - Risikoledelse Delkonklusion Risikoledelse Kapitel - Virksomhedsledelse - diskurs Analyse af det diskursive felt virksomhedsledelses Delkonklusion virksomhedsledelse Kapitel - Diskussion/Konklusion Kapitel - Perspektivering Litteraturliste Side 4

6 1. Kapitel Indledning 1.1. Baggrund Følgende speciale er udarbejdet i forbindelse med gennemgang af stabskursus ved Forsvarsakademiet 2012/2013. Specialet er udarbejdet med baggrund i spørgsmålet om hvorvidt ledelse i forsvaret er i harmoni med den ledelsesdiskurs, der er angivet i forsvarets ledelsesgrundlag og de ledelsesdiskurser der er herskende inden for de to funktionsområder: - Virksomhedsledelse (forvaltning og administration), - Risikoledelse (den operative virksomhed). Den umiddelbare opfattelse er, at der inden for de to funktionsområder er stor forskel på hvordan ledelse italesættes og opfattes, herunder hvordan ledelse konstrueres i forhold til forsvarets ledelsesgrundlag. Undersøgelsen ønsker derfor at efterprøve hvorvidt ledelsesbegrebet i forsvaret udfordres ved de to funktionsområders italesættelse af ledelse eller om forsvarets ledelsesfilosofi er dækkende for begge områder Motivation Motivationen for undersøgelsen udspringer fra interessen for den ledelsesopgave, der ligge i, at kunne udføre god ledelse inden for både virksomhedsledelse og risikoledelse. Forsvarets ledelsesopgaver spænder vidt. Fra særligt risikobetonede ledelsesopgaver inden for den operative del af virksomheden (indsættelse i operationer), til det mere almindelige ledelsesvirke i forbindelse med den daglige drift af en offentlig virksomhed (forvaltning og administration). Forsvaret har en stærk kultur og tradition for at dokumentere og nedfælde retningslinjer på skrift således der ikke opstår tvivl om, hvad der skal og kan opfattes som rigtigt og forkert. Det skrevne ord kommer til at være medkonstituerende for, hvordan ledelsesbegrebet italesættes og forstås i forsvaret. Forsvarets officielle retningslinjer for hvordan ledelse skal forstås i forsvaret, er defineret ved forsvarets mission, vision og strategier 1 samt forsvarets ledelsesgrundlag 2. Hertil kommer forsvarets kompetence- 1 Forsvarets mission, vision og strategier, Forsvarskommando direktiv LE Forsvarets ledelsesgrundlag, Side 5

7 udviklings- og bedømmelsessystem (FOKUS) 3, der understøtter den løbende udvikling af forsvarets medarbejdere således at forsvarets opgaver løses effektivt og bedst muligt. Undersøgelsen afsøger derfor hvordan sproget er med til at definere ledelsesbegrebet i forsvaret og hvordan de officielle dokumenter, der er udarbejdet på ledelsesområdet, er med til at konstituere forståelsen for ledelse. Forsvarets strategier, mission og vision ses at udgøre den strategiske anvisning af ledelse i forsvaret. Ledelsesgrundlaget fungerer som bindemidlet mellem forsvarets strategiske anvisninger og FOKUS 4. Disse dokumenter er dermed med til at italesætte og skabe forståelse for ledelse i forsvaret. Ledelsesgrundlaget vurderes at være udgangspunktet for hvordan forsvarets øverste ledelse ser ledelse i forsvaret italesat og forstået og er dermed den essentielle del i forhold til implementering af ledelsesfilosofien i forsvaret. Ledelsesgrundlaget skelner mellem ledelse inden for de to overordnede funktionsområder i forsvaret: risikoledelse og virksomhedsledelse 5 og søger at fastlægge fælles retningslinjer for god ledelse i forsvaret. Samtidig med ledelsesgrundlaget, er der af forsvaret udarbejdet en række bestemmelser, direktiver og dokumenter, der er retningsanvisende for håndtering af funktioner og opgaver inden for de forskellige delelementer af virksomheden, herunder inden for de to funktionsområder. Eksempelvis er der inden for virksomhedsledelse udgivet direktiv vedr. styring og rapportering i forsvaret 6,7 og der er af Finansministeriet udgivet retningslinjer for styring af koncernen 8. Samtidig er der udarbejdet reglementer i forhold til hvordan man som leder forventes at håndtere sit ledelsesvirke under gennemførelse af den operative del af virksomheden - eksempler på dette er f.eks. feltreglement I 9 og Instruks for skibschefen Forsvarets ledelsesgrundlag, 2008, s. 5 4 Ibid. s. 5 5 Ibid. s Styring i forsvaret, forsvarskommandoen, Forsvarskommandoens koncept for resultat- og produktionsstyring, Ansvar for styring vejledning om styring fra koncern til institution, Feltreglement I, Instruks for skibschefen, SOKDIR, 2005 Side 6

8 Forsvarets ledelsesgrundlag vil umiddelbart repræsentere en forståelse for ledelse, der taler ind i en diskurs og forståelse af, hvad der er god ledelse. Men er den diskursive praksis, der er repræsenteret inden for de enkelte funktionsområder (risiko- og virksomhedsledelse), i overensstemmelse med diskursen repræsenteret ved forsvarets ledelsesgrundlag? Der vil altid finde en diskursiv kamp sted om, at give ledelsesbegrebet indhold og forståelse. Det er derfor interessant at undersøge sammenhængskræfterne mellem forsvarets ledelsesgrundlag og ledelsesdiskurserne inden for risiko- og virksomhedsledelse. Identificeres en diskrepans imellem hvordan ledelsesdiskursen er repræsenteret i ledelsesgrundlaget og hvordan ledelse forstås og italesættes inden for de enkelte funktionsområder, vil der opstå en kamp om ledelsesdiskursen i forsvaret (illustreret i figur 1). Det er derfor dette speciales intention at undersøge hvordan de herskende diskurser inden for de to funktionsområder er konstrueret og italesat i forsvarets ledelsesfilosofi repræsenteret ved ledelsesgrundlaget, herunder undersøge hvorvidt der pågår en kamp om den herskende ledelsesdiskurs. LEDELSESDISKURSER I FORSVARET POLITISK PÅVIRKNING OPERATIV DISKURS ADMINISTRATIV DISKURS Figur 1. Den diskursive kamp mellem ledelsesgrundlaget og funktionsområderne Umiddelbart fremstår ledelsesgrundlaget afbalanceret og fleksibelt hvorfor det indledningsvis synes at kunne rumme og udstikke retningslinjer for alle elementer i for- Side 7

9 svaret, men det er min opfattelse, at ledelsesgrundlaget i sig selv er konstituerende for italesættelse af ledelse i forsvaret. Det er derfor interessant at se på, hvorvidt denne italesættelse er i overensstemmelse med øvrige ledelsesdiskurser inden for forsvaret. Såfremt forsvarets ledelsesfilosofi er dækkende for alle elementer i virksomheden og at denne mestres af den pågældende leder, kunne dette forventeligt medføre succes i funktionen. Skulle der derimod eksempelvis være forskel på de ledelsesdiskurser, der italesættes og er herskende inden for de forskellige funktionsområder i virksomheden, kunne dette evt. blive dimensionerede for lederens evne til at forstå ledelsesbegrebet og dermed efterfølgende omsætte dette i sit ledelsesvirke. Manglende sammenhæng og harmoni mellem den italesatte ledelsesfilosofi for forsvaret og den herskende ledelsesdiskurs inden for funktionsområdet, vil forventeligt udfordre lederen og dennes muligheder for at skabe ledelsesmæssig succes i funktionen Formål og relevans for opgaven Ledelsesbegrebet er svært at definere og kan tillægges forskelligt indhold og værdi. Afhængigt af hvem der spørges og hvornår der spørges, vil der komme forskellige bud på hvad ledelsesbegrebet indeholder, og hvilken fokus og effekt begrebet har i hverdagen. Begrebet ledelse får forskelligt liv og indhold afhængig af den forståelsesramme det sættes i. Når begrebet nævnes, dannes der med det samme et billede hos modtageren af hvad ledelse er. Det er min opfattelse, at dette billede og denne forståelse skabes som et resultat af den diskurs, der er herskende omkring ledelsesbegrebet. Ledelsesbegrebet er derved indledningsvis udefinerbart, men det gives forståelse og indhold, når det relateres til et tidspunkt, en funktion og/eller en kontekst. Indholdet bliver dermed defineret ved de diskurser, der kontinuerligt kæmper om at give begrebet indhold og forståelse. Ledelse kommer hermed til at udvikle sig over tid, idet den kontinuerlige diskursive kamp om indholdet, vil bidrage med forskellige afkodninger i forhold til forståelsen, og dermed være med til at sætte betingelserne for lederen og ledelse. Side 8

10 Ved at blive klogere på hvordan ledelse forstås og italesættes inden for de to funktionsområder, vil vi forventeligt også blive klogere på, hvad det er for kræfter og forståelser, der er dominerende inden for de pågældende områder og dermed hvordan ledelsesbegrebet forstås og konstrueres ud fra ledelsesgrundlaget i dag. Hermed kan jeg ikke nødvendigvis forudse, hvad der kommer til at ske, og hvad der vil være dominerende inden for området i fremtiden, men det vil give et bedre udgangspunkt til forståelse af ledelse i forsvaret og dermed også til forbedring og udvikling af ledelsesvirket. Bevidstheden om hvilken diskurs, der er den dominerende diskurs inden for det pågældende funktionsområde, og dermed hvilken forståelsesramme, der gør sig gældende, vil give lederen et bedre udgangspunkt for at opnå succes med sit ledelsesvirke, idet vedkommende kan tale ind i den diskurs, der er dominerende og være sig bevidst om, hvor denne diskurs adskiller sig fra ledelsesgrundlaget og det andet funktionsområde Problemformulering Hvordan er overensstemmelsen mellem forsvarets ledelsesdiskurs, repræsenteret ved forsvarets ledelsesgrundlag, og ledelsesdiskurserne inden for risikoledelse og virksomhedsledelse i forsvaret? - Hvad er lederens fokusområde(r) inden for de respektive diskurser/områder? - Hvor er der sammenfald og balance i forhold konstruktionen af ledelse repræsenteret i forsvarets ledelsesgrundlag og ledelsesdiskursen inden for de to funktionsområder (risiko- og virksomhedsledelse)? - Hvor er der ubalance og dermed kamp om ledelsesdiskursen i forhold til diskursen repræsenteret i forsvarets ledelsesgrundlag og ledelsesdiskurserne inden for funktionsområderne? 1.5. Metode Der foretages en diskursanalyse af forsvarets ledelsesgrundlag. Dette for at foretage en dekonstruktion af ledelsesgrundlaget, hvorved der skabes en dybere indsigt i de elementer og tegn, der er med til at definere og konstruere ledelse i forsvaret i dag. Herefter foretages en analyse af retningsvisende dokumenter inden for risikoledelse og virksomhedsledelse i forsvaret. Analyserammen vil være den dekonstruktion, der Side 9

11 har fundet sted af ledelsesgrundlaget. Ledelsesgrundlagets tegn og elementer bliver de briller hvormed risiko- og virksomhedsledelse betragtes og dermed forsøges konstruktionen af ledelse inden for funktionsområderne afkodet i forhold til ledelsesgrundlaget. Herved synliggøres evt. sammenhængskræfter og diskrepanser mellem ledelse inden for risiko- og virksomhedsledelse og forsvarets officielle anvisning af ledelsesvirket. Det er ikke hensigten at identificere hvorvidt ledelsesgrundlaget er dækkende for ledelse i forsvaret, men mere at identificere samspillet mellem de herskende diskurser inden for de to funktionsområder og hvordan disse harmonerer med ledelsesgrundlaget (opgavestrukturen er illustreret i nedenstående figur 2). OPGAVENS STRUKTUR INDLEDNING (Kap. 1) TEORI (Kap. 2) DISKURSANALYSE / TEKSTANALYSE AF FORSVARETS LEDELSESGRUNDLAG (Kap. 3) Delkonklusion AFKODNING AF FUNKTIONSOMRÅDERNE I FORHOLD TIL LEDELSESGRUNDLAGET (Kap. 4-5) RISIKO- LEDELSE Delkonklusion VIRKSOMHEDS- LEDELSE Delkonklusion KONKLUSION (Kap. 6) PERSPEKTIVERING (Kap. 7) Figur 2. Opgavens struktur Side 10

12 1.6. Afgrænsninger Empirien til beskrivelse af risikoledelse er baseret på feltreglement I og instruks for skibschefen, hvilket i nogen grad henvender sig til to af de tre værn i forsvaret (Hæren feltreglement I og Søværnet instruks for skibschefer). Flyvevåbnet anvender som udgangspunkt forsvarets ledelsesgrundlag og har derudover implementeret forskellige styringsværktøjer som balanced scorecard og kvalitetsledelse, men idet det ikke er opgavens intention, at undersøge differenceringen mellem de enkelte værn, men derimod kigge på de generelle sammenhængskræfter, har jeg valgt at fokuserer på de to officielle dokumenter, der står anført i ledelsesgrundlaget som eksempler på styringsdokumenter inden for risikoledelse (feltreglement I og Instruks for Skibschefen). Inden for virksomhedsledelse er der lagt vægt på dokumenter, der er dimensionerende for den styring og rapportering, der finder sted i forsvaret. Dette område er i høj grad præget af den politiske dagsorden og samfundets diskurs, hvorved der sker en kontinuerlig påvirkning, der influerer på kravene til ledelsesvirket inden for virksomhedsledelse. Den politiske dimension behandles ikke eksplicit i opgaven, men jeg er bevidst om at den er en vigtig påvirkningsfaktor. Som det er forsøgt illustreret ved figur 1., så vil den politiske påvirkningskraft omkranse og påvirke funktionsområder kontinuerligt Teori Diskursanalyse Diskursbegrebet er omdiskuteret og det er ikke muligt at fremkomme med en egentlig konklusion og definition på begrebet, idet det er afhængigt af den position hvorfra man foretager sine betragtninger. Men diskurser kan defineres som: en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på 11. Hvad er diskursanalyse og hvad/hvordan bidrager den til opgaven? Diskursanalyse er i modsætning til andre analysemetoder ikke en direkte metodisk gennemgang af et givet område, men en betegnelse for en måde at anskue sammenhæng og italesættelse inden for et givent område. Diskursanalysen bidrager til 11 Jørgensen og Phillips, 2008, s. 9 Side 11

13 en dekonstruktion af sammenhængen inden for et givet analysefelt og dermed en synliggørelse af de selvfølgeligheder, der er karakteriserende for det pågældende felt. Diskursen for et givet område er den måde hvormed området italesættes og forstås. I denne undersøgelse fokuseres på hvordan ledelse italesættes og gives indhold jf. forsvarets ledelsesgrundlag og i forhold til de to funktionsområder risiko- og virksomhedsledelse. Diskursanalysen i denne opgave, vil ikke beskæftige sig med hvorvidt ledelse i forsvaret udføres effektivt eller om ledelsesvirket kan optimeres, men fokusere på hvordan ledelse omtales og anvendes. Ledelse bliver dermed italesat i forhold til funktionsområderne og de rammer der opstilles for disse. Begrundelsen for at anvende diskursanalyse som metode i dette speciale er, at diskursanalysen kan anvendes til at dekonstruere de selvfølgeligheder, der er gældende inden for ledelse i forsvaret. Ved at forsøge at dekonstruere ledelsesbegrebet inden for forsvaret, vil det forventeligt blive muligt at identificere sammenhængskraften i ledelsesbegrebet, herunder en erkendelse af de fælles præferencer, der er eksisterende i konstruktionen af ledelse i forsvaret. Måden at forstå ledelsesbegrebet på konstrueres og opretholdes inden for de sociale rammer vi er en del af 12. Empirien bliver hermed rammesættende for grundlaget for ledelse i forsvaret og dermed hvordan ledelse skal forstås og opfattes. Kampen om at give ledelsesbegrebet forståelse og indhold skabes gennem de dokumenter og publikationer, der beskriver hvad der er rigtigt og forkert inden for ledelse inden for det domæne hvor de er herskende Teori Ved en diskursanalyse bliver teori og metode to sider af samme sag, og de filosofiske grundlæggende præmisser i analysen skal derfor accepteres, for at analysen kan anvendes diskursanalyse er teori og metode koblet sammen 13. Ikke desto mindre er det væsentligt, at måden hvorpå de teoretiske perspektiver bringes i anvendelse under selve analysen, er yderst fleksibel. Ifølge Jørgensen og Phillips, er inddragelse af forskellige diskursive perspektiver i analysemodelen, ofte 12 Jørgensen og Phillips, 2008, s Ibid. s. 12 Side 12

14 en fordel, idet det er med til at nuancere og forklare yderligere, hvorved der opnås en bredere forståelse og indsigt i området 14. Opgavens fokus vil være på sammenhængskraft og de deraf afledte relationer, der identificeres. Med udgangspunkt i den valgte empiri, er det forsvarets forståelse og italesættelse af ledelse, der bliver centrum for opgaven. Ledelsesbegrebet i forsvaret vil ikke blive kvalificeret, hermed at forstå, at det ikke undersøges hvorvidt operationalisering og udmøntningen af ledelsesdiskurserne finder sted i dagligdagen i forsvaret, herunder om der gennemføres god ledelse i forsvaret. Derimod vil forsvarets italesættelse af ledelse betragtes. Tilgangen til undersøgelsen betyder, at der afskæres fra at analysere den praktiske omsætning af den italesatte diskurs i handling. Det undersøges ligeledes ikke hvordan ledelsesgrundlaget og de øvrige dokumenters intentioner praktisk forstås og italesættes i forsvaret (tolkning og afkodningen af dokumenterne blandt medarbejderne), men der fokuseres på en teoretisk analyse af dokumenternes formuleringer og indhold. Ligeledes vil de dybere bagvedliggende forhold og relationer i forbindelse med dokumenternes tilblivelse heller ikke blive behandlet. Diskursanalysen vil dermed stoppe ved beskrivelsen af subjektet/subjektpositionen og ikke foretage den videre afprøvning og afkodning af omsætningen til handling. Yderligere afklaring og operationalisering af diskursbegrebet og konstruktion af det diskursive værktøj der anvendes på empirien, operationaliseres i kapitel Empiri Den empiri, der ligger til grund for analysen, er udvalgt på baggrund af dets relevans og aktualitet. De udvalgte tekster og dokumenter vurderes at være dimensionerende for opfattelsen og forståelsen for ledelse i forsvaret i dag. Det er disse dokumenter, der trækkes på, når forsvarets forståelse for god ledelse skal udmøntes i virksomheden samt udgøre det for de retningslinjer ledere i forsvaret arbejder efter. Ledelsesgrundlaget ses som udgangspunkt for hvordan ledelse i forsvaret ønskes udmøntet. Ledelsesgrundlaget er udgivet og underskrevet af forsvarets øverste ledelse, og 14 Ibid. s. 14 Side 13

15 udgør det samtidig for det ledelsesværktøj, der i dag anvendes. Ledelsesgrundlaget kommer dermed, gennem det skrevne ord, til at italesætte forståelse for ledelses i forsvaret. Ledelsesgrundlaget er valgt, idet det vurderes at være det dokument, der har den største detaljeringsgrad og den bedste anvisning af de intentioner omkring ledelse i forsvaret som forsvarets øverste ledelse ønsker implementeret og efterkommet. Det udvalgte empiri i forhold til risikoledelse, kunne indikere en differentiering i tilgangen til risikoledelse inden for de tre værn. Eksempelvis står feltreglement I anført for Hæren og instruks for chefen, i Søværnet 15. Dette er umiddelbart ikke udtryk for at Flyvevåbnet ikke er i besiddelse af lignende dokumenter, men ledelsesgrundlaget fremhæver specielt de to første dokumenter, hvorfor disse ses specielt relevante. Empirien er funderet i følgende dokumenter: Forsvarets ledelsesfilosofi: - Forsvarets ledelsesgrundlag Virksomhedsledelse: - Styring i forsvaret (FKO DIR 121-1) - Forsvarskommandoens koncept for resultat- og produktionsstyring (FKO DE- MAP-K) Risikoledelse: - Feltreglement I (HRN ) - Instruks for skibschefen, Kundgørelse for Forsvaret (B ) anført som bilag 1 under tillæg B i SOKDIR af Forsvarets ledelsesgrundlag, 2008, s. 15 Side 14

16 1.9. Kritik/validering af teori og empiri Følgende afsnit har til formål at forholde sig kritisk til teori- og empirivalg for opgaven, for herved at synliggøre opgavens evt. mangler og uafdækkede områder, herunder på hvilke områder opgavens analyser og konklusioner kan udfordres og dermed give en indikation af opgavens samlede validitet? Kritik/validering af empiri De dokumenter, der ligger til grund for analysen inden for risikoledelse, er tekster der også refereres til i forsvarets ledelsesgrundlag. Det vil derfor være naturligt at antage at disse dokumenter og den diskurs, disse italesætter, er indarbejdet i ledelsesgrundlaget. I givet fald, vil en analyse af disse, kun kunne bidrage med elementer, der allerede er erkendt og indarbejdet i ledelsesgrundlaget. Når teksterne alligevel anvendes, er det for at undersøge, om dette også er tilfældet, eller om der faktisk er sket en afkodning af disse dokumenter, der ikke nødvendigvis er i fuld overensstemmelse med den diskurs, der træder frem i ledelsesgrundlaget. Risikoen er, at der kan blive tale om en analyse, der blot vil afdække, hvad der allerede er erkendt ved de nævnte dokumenter og dermed allerede indarbejdet i ledelsesgrundlaget. De empiriske dokumenter, vil også være fremkommet gennem en proces, som vil være påvirket af omstændigheder og personlige holdninger. Endvidere er disse også udarbejdet under anvendelse af forskellige teoretiske modeller mm.. Herved bliver disse udtryk for en diskurs og dermed en måde at forstå det pågældende område på. Der vil blive tale om et øjebliksbillede af situationen, baseret på en analyse af disse dokumenters udlægninger af forståelsen for ledelse og den analyserede kobling til ledelsesgrundlaget. Der kan derfor argumenteres for, at de afledte konklusioner kun er sigende for den nuværende situation/tidspunkt, men dette er netop essentielt, idet udgangspunktet er, at der sker en kontinuerlig forandring og udfordring af det miljø, lederen skal kunne håndtere og operere i, hvorved ledelsesgrundlaget bliver rammestyrende og overordnet. Ledelsesgrundlaget er endvidere tiltænkt som bindemidlet mellem forsvarets strategier, mission og vision og medarbejderudvikling, realiseret ved forsvarets kompetenceudviklingssystem (FOKUS). Herved kommer grundlaget ligeledes til at skulle hånd- Side 15

17 tere de ledelsesmæssige udfordringer i den strategiske ledelse (strategier, mission og vision) og den mere konkrete medarbejderudvikling, der ligger i FOKUS systemet Kritik/validering af teori Diskursanalyser er ofte forbundet med konklusioner, der opfattes som konsistensløse, som ikke giver svar på noget. Konklusionerne opfattes ofte som so what? konklusioner, hvilket kan være svagheden ved at foretage en diskursanalyse. Analysen bidrager til en dekonstruktion af etablerede forståelser og kommer dermed ikke nødvendigvis til at bidrage med ny viden, men kan derimod bidrage til en bedre forståelse for hvorfor og hvordan de analyserede elementer hænger sammen og bidrage til afkodning af området. Diskursanalysebegrebet er endvidere svært at indramme, idet begrebet trækker på en sammenkobling mellem teori og metode 16. Da jeg selv er en del af den organisation, jeg forsøger at analysere, vil min person også være påvirket af den diskurs, der er herskende for den del af organisationen, jeg for nærværende er en del af virksomhedsdelen. Det vil derfor ikke være realistisk, i et socialkonstruktivistisk perspektiv, at forsøge at opretholde en objektivitet. Derimod skal jeg blot være opmærksom på mit eget udgangspunkt, når analysen gennemføres. Der vil forventeligt være en tendens til, at jeg i forbindelse med analysen, vil kunne overse de selvfølgeligheder, der er karakteristika for det pågældende funktionsområde, hvilket netop er de områder, jeg ønsker at dekonstruere med min diskursanalyse. Objektivitet vil derfor ikke være opnåelig ved anvendelse af diskursanalysemodellen, men derimod netop trække på min egen opfattelse og forståelse for det felt, jeg undersøger. 16 Jørgensen og Phillips, 2008, s. 12. Side 16

18 2. Kapitel Operationalisering af teori Følgende kapitel har til formål, at uddybe og operationalisere diskursanalysebegrebet. I kapitlet foretages der en begrebsafklaring, således at teoriens styrker og svagheder bliver kendt, samt synliggørelse af hvordan teorien anvendes i analysekapitlerne. Derudover har afsnittet til formål at understrege hvilke elementer, der træder frem (og hvilke der ikke gør), når den valgte teori anvendes. Det er forsvarets italesættelse af ledelsesbegrebet, der er analysens interessefelt, og herigennem vil det forsøges at få en bedre forståelse for indholdet af begrebet konstruktionen af ledelsesforståelsen i forsvaret Generelt Der findes adskillige tilgange til diskursanalyse og som tidligere nævnt, er der ikke en egentlig opskrift på hvordan analyseværktøjet konstrueres. Teorier samles og operationaliseres efter den måde hvorpå de kan bidrage til at belyse og dekonstruere det ønskede analysefelt. Der er derfor foretaget en udvælgelse af de teoretiske afsæt som vurderes at bidrage med mest i forhold til analysen. Som teoretisk afsæt anvendes tilgangen til diskursanalyse og dermed forståelsen for begrebet, repræsenteret ved Michel Foucault (Foucault), Norman Fairclough (Fairclough) og Ernesto Laclau og Chantal Mouffe (Laclau og Mouffe). Udgangspunktet for tilgangen til diskursteorien er poststrukturalisme, hvilket betyder, at opfattelsen af verden og den viden der deles og opleves, skabes gennem sproget og dets anvendelse. De sociale konstruktioner og mønstre etableres når de opleves og afkodes ved hjælp af det ses og høres. 17 Sproget er ikke en afspejling af en allerede eksisterende virkelighed. Sproget er struktureret i mønstre eller diskurser. Diskursive mønstre vedligeholdes og forandres i diskursive praksisser. Vedligeholdelsen og forandringen af mønstrene skal derfor søges i de konkrete kontekster, hvor sproget sættes i spil. 18 Når der alligevel er forskel på de tre tilgange, repræsenteret ved Foucault, Fairclough og Laclau og Mouffe, hænger det sammen med, at diskursen har forskellige roller. 17 Jørgensen og Phillips, 2008, s Ibid. Side 17

19 Eksempelvis er Foucaults udgangspunkt, at en diskurs bygger på tidligere udsagn, som relaterer sig til andre udsagn. Et udsagn eller diskurs bliver kun til ved at binde sig til tidligere udsagn og dermed bygge videre på disse. Hermed kommer fremtidige udsagn og diskurser til at udspringe ved deres tilknytning eller til allerede eksisterende udsagn. Diskursen opstår med andre ord ikke bare af sig selv 19. Laclau og Mouffes teori tager udgangspunkt i at diskurser sætter rammerne for den måde, vi opfatter og ser verden på, og at det er kampen om hegemoni inden for det diskursive felt, der er fokusområdet. Alt er umiddelbart til diskussion og alle parametre indgår i og påvirkes af diskurser. Fairclough derimod mener, at sproget indgår i et dialektisk forhold med de sociale konstruktioner/mønstre og at disse gensidigt påvirker hinanden i skabelsen af diskursen. 20 Det er ikke nødvendigvis alt, der påvirkes af diskurser. For Fairclough, vil der være elementer, som ikke nødvendigvis relaterer sig til en diskurs, men som ligger uden for diskursordenen og som mere er et udtryk for sociologiske og kulturelle fænomener end for diskurser. Fairclough har fokus på tekst, tegn og billeder, som det der er med til at konstruere, italesætte og forståelse. Dette findes i særlig grad interessant, idet undersøgelsesfeltet er baseret på tekster og dokumenters påvirkning og italesættelse af ledelsesbegrebet i forsvaret. Ledelse i forsvaret symboliserer i sig selv en diskurs inden for ledelsesbegrebet og afstedkommer nogle associationer og opfattelser hos folk, hvorved ledelsesbegrebet får sit eget liv og sin egen forståelsesramme. Når diskursen skal analyseres, bliver det derfor afgørende hvilke elementer, der bidrager til opfattelsen og dermed indgår direkte i diskursen og hvilke elementer, der indgår indirekte, og som udgør en del af det diskursive felt. En diskurs er en del af et diskursivt felt, hvor der løbende er en kamp om at konstituere sig, som den dominerende diskurs inden for feltet. Der er dermed tale om en kontinuerlig udfordring af den dominerende diskurs og dermed kamp om at give de fæl- 19 Niels Åkerstrøm Andersen, 1999, s Jørgensen og Phillips, 2008, s. 28 Side 18

20 les referencer/begreber mening. Diskursanalysen bliver dermed redskabet til at identificere disse sammenhænge og til at se de elementer, om hvilke, der kæmpes for at bibringe værdi og forståelse. Dekonstruktionen af ledelsesbegrebet bliver derfor afsættet for at opnå større indblik i området og dermed afkodningen af de tegn og elementer, der er med til at skabe forståelse for ledelse. Foucault Foucault ses af mange som ham, der for alvor satte gang i diskursanalysebegrebet 21, hvorfor hans teori og tilgang til diskursanalyse er en interessant tilgang. Foucaults opfattelse af diskursen er den måde, hvorpå et givent område i en bestemt periode omtales og forstås. Eksempelvis kan ledelsesbegrebet italesættes forskelligt afhængig af perioden og dermed den samfundsmæssige kontekst, det anvendes i. Viden bliver Foucault koblet sammen med magt og på den måde dimensionerende for diskurser. Viden vil være rammesættende for subjektet og dermed skabes verden omkring subjektet via diskurser. 22 Ledelsesbegrebet vil være den diskurs, der jf. Foucault, vil være med til at påvirke og definere subjektet. Der hvor det bliver interessant at inddrage Foucault, er i forbindelse med empiriens historiske tilblivelse og dermed forståelsen for at de tegn, der er med til at italesætte og give forståelse til ledelsesbegrebet, har udviklet sig over tid (genealogien). Når de enkelte empiriske dokumenter behandles/analyseres, vil deres italesættelse af ledelse have påvirket udarbejdelsen af de efterfølgende dokumenter, hvorved tidsperspektivet og de afkodninger, der kan foretages i disse dokumenter, bliver interessante for hvordan ledelsesgrundlaget konstruerer ledelsesbegrebet i dag. Dette idet tidspunktet for deres udgivelse kan være afgørende for den ledelsesdiskurs, der var dominerende på udgivelsestidspunktet. Det nuværende ledelsesgrundlag er eksempelvis udgivet i 2008, men enkelte af styringsdokumenterne er fra 2004 og en enkelt originaltekst helt tilbage fra 1948 (instruks for skibschefen). 21 Jørgensen og Phillips, 2008, s Foucault, Michel, and Gilles Deleuze, 1977, s (eksempel fra fængselsvæsnet) Side 19

21 Det er ikke den historiske udvikling, der er interessant i denne undersøgelse. Foucault vil ikke indgå direkte som analyseparameter, men hans tilgang til diskursanalyse, anvendes som en meta-perspektivering i forhold til ledelsesbegrebet i forsvaret og de magtrelationer, der opstår mellem de forskellige diskurser og de elemeter, de kæmper om at give forståelse. Udviklingen af ledelsesbegrebet har eksempelvis ved det valgte empiri, fundet sted over ca. 60 år, fra udgivelsen af instruks for skibschefen (1948) og frem til udgivelsen af ledelsesgrundlaget i Med anvendelse af Foucaults betragtninger omkring diskursernes genealogi og dermed løbende viderebygning af begreberne, vil dette danne fundamentet for de analytiske greb og afkodninger, der vil finde sted i undersøgelsen. 23 Det drejer sig om at opløse samtidens selvfølgeligheder ved hjælp af historien. 24 Fairclough Fairclough anvender tre dimensioner i sin diskursanalyse: - Grundlaget for diskursen: Den sociale praksis hvori diskursen udleves (social praksis). - Tilblivelsen af diskurs: Den diskursive praksis hvori tekster, skrift, billeder mm. produceres (diskursiv praksis). - Tekst, skrift, billede: Den faktuelle tekst og deri den måde begreber og områder gives forståelse (tekst). 25 Jf. Fairclough bevæger diskurserne sig inden for en sum af fælles punkter, hvortil de forsøger at skabe forståelse og værdi. Det felt hvori disse diskurser kæmper om at give mening og betydning kalder Fairclough for diskursordenen. For Fairclough er det essentielt, at diskurser både er konstituerende for forståelsen af den sociale verden, men at de også er konstitueret af andre diskurser inden for området. 26 Eksisterende diskurser er dermed med til at forme forståelse og tilblivelsen af nye diskurser. Tekster og dokumenter skal derfor ses i lyset af den diskurs, de er blevet til i (den diskursive praksis), idet de vil være påvirket af en diskurs. 23 Niels Åkerstrøm Andersen, 1999, s Ibid. 25 Norman Fairclough, Kritisk diskursanalyse, 2008, s , Jørgensen og Phillips, 2008, s. 74. Side 20

22 Fairlough bidrager til en mere tekstnær diskursanalyse, hvor konkrete tekststykker analyseres med henblik på at identificere hvilke mønstre, der er på spil i teksten. Det er ikke kun selve teksten, men også evt. figurer og illustrationer der indgår i etablering af diskursen og dermed som en analyseparameter. Figurer og billeder tolkes og vurderes på samme måde som tekststykker. Fairclough anvender tekstanalysen som den beskrivende del til erkendelse af diskursen, hvor der i den diskursive praksis og sociale praksis er fokus på fortolkning. 27 Ethvert tilfælde af sprogbrug er en kommunikativ begivenhed.den er en tekst (tale, skrift, billede eller en blanding af det sproglig og det visuelle) 28 Faircloughs tekstanalyse, vil kunne anvendes til at rette opmærksomhed på de elementer i empirien, der vil have betydning for diskursen og dermed den måde hvorpå den kan bidrage til en diskursiv kamp om hegemoni. Det bliver dermed teksterne og relationerne til den diskursive praksis/magtforholdet, der sættes fokus på. Laclau og Mouffe Diskursbegrebet repræsenteret ved Laclau og Mouffe, opstiller ikke nødvendigvis grupperinger og kategoriserer diskurser inden for diskursordener, men betragter mere diskurser som allestedsværende, og som dem der er med til at præge de sociale koblinger og dermed give liv og forståelse. Tolkningerne og afkodningerne af de etablerede diskurser er rammeskabende for opfattelse og italesættelse. En given diskurs kommer dermed til at præge menneskets opfattelse og dermed bidrage til den konstruktion af viden og verden, der derved finder sted. Fokus er på den kamp, der er mellem de forskellige diskurser og dermed hvordan denne kamp er med til at påvirke og forme diskurserne kampen om hegemonisk status. 29 Diskursen kan aldrig låses fast, men gennemgår en kontinuerlig forandring. Ord og begreber får mening gennem den diskurs de anvendes i, men kun momentant, idet diskursen er under løbende forandring. Begreberne bindes dermed momentant sammen og gives dermed forståelse og bidrager til diskursen. Begreber og elemen- 27 Norman Fairclough, Kritisk diskursanalyse, 2008, s Ibid. s Jørgensen og Phillips, 2008, s. 15. Side 21

23 ter flyder kontinuerligt rundt i et diskursivt felt og tillægges betydning og identitet, når de indgår i relationer med andre elementer. Det er kampen om at fastlægge ord og begrebers betydning der er i fokus. Det er dermed de diskursive kampe, der er i fokus og dermed den måde hvorpå verden tillægges betydning og forståelse. Diskurser kæmper løbende om at opnå hegemonisk status og dermed om at dominere eller måske helt opløse de konkurrerende diskurser. De tegn, der flyder rundt i det diskursive felt og som stadig ikke har fået fastlagt deres betydning, kaldes for elementer. Elementerne kan have flere betydninger/forståelser, men når de knyttes sammen med diskursen bliver de til momenter i diskursen og deres betydning bliver derved reduceret til den forståelse, der ligger i den givne diskurs. Når elementerne bliver til monomenter lukkes diskursen og elementernes betydning fikseres (igen kun momentant, da sproget løbende vil udfordre diskurserne og deres sammensætning). 30 Der hvor der opstår en direkte modstilling mellem to diskurser, vil der jf. diskursteorien blive tale om en antagonisme. På det tidspunkt hvor en evt. antagonist bliver ophævet eller insignifikant vil den vindende diskurs betragtes som hegemonisk. Det er derfor interessant, om der kan identificeres dele af diskursordenen, som har opnået hegemonisk status. Som oftest vil det være disse elementer, som opfattes som alment anvendelige og dermed fremstår som selvfølgeligheder. Diskursanalysen kan være behjælpelig med at identificere disse selvfølgeligheder og dermed indirekte beskrive de hegemoniske elementer inden for diskursordenen, som er relevant i forhold til ledelse i forsvaret. Laclau og Mouffes tilgang er endvidere interessant, idet de samme ord og begreber kan have/få forskellige vægtning og betydning de indgår måske i det diskursive felt, men betydningen og deres indflydelse og samspil ændres i takt med den kamp, der foregår i målet efter at opnå hegemoni. 30 Ibid. s Side 22

24 Tid KN Mads P. Pindstofte 2.2. Operationalisering Sammenkoblingen af Foucault, Fairclough og Laclau og Mouffe gør, at Foucaults genealogiske perspektiv kommer til at stå som fundamentet for behandlingen af empirien. De empiriske dokumenter bygger på en videreførelse af de ledelsesdiskurser de selv har været med til at italesætte og give forståelse. På den måde kommer tidspunktet for empiriens tilblivelse til at spille en rolle, idet ledelsesbegrebet kontinuerligt påvirkes og ændres i kampen om at dominere (illustreret i figur 3.). Forsvarets ledelsesgrundlag 2008 Styring i Forsvaret NOV 2001 Feltreglement I 2007 FKO Koncept for resultat og rammestyring APR 2004 SOKDIR Instruks for skibschefen 1948 Empiri Figur 3. Det genealogiske fundament Som det første egentlige analytiske greb anvendes Faircloughs kritiske diskursanalyse, til at dekonstruere forsvarets ledelsesgrundlag og dermed få synliggjort de elementer og tegn, der i dag er med til at italesætte og skabe forståelse for ledelsesvirket i forsvaret. Faircloughs tre dimensioner for kritisk diskursanalyse anvendes ikke fuldt, idet det er teoriens lingvistiske tilgang, der ses anvendelige i dekonstruktionen af ledelsesgrundlaget. Ved denne dekonstruktion skabes en mere specifik forståelse for de elementer og tegn, der i dag er med til at italesætte forståelse for god ledelse i forsvaret. Side 23

25 Dekonstruktionen af ledelsesgrundlaget kommer dermed til at bibringe opgaven det analytiske udgangspunkt, der skal til for at kunne foretage en undersøgelse af de elementer og tegn, der var og er med til at skabe forståelse inden for risiko- og virksomhedsledelse (med udgangspunkt i den valgte empiri). De, i ledelsesgrundlaget, erkendte elementer og tegn søges derfor identificeret og afkodet i det empiriske materiale for risiko- og virksomhedsledelse. Når disse tegn og elementer identificeres og afkodes, vil Laclau og Mouffes tilgang til diskursanalyse kunne anvendes til at bibringe en bedre forståelse for ledelsesbegrebet, idet der forventeligt vil kunne identificeres forskellige italesættelser og dermed prioriteringer inden for ledelsesbegrebet. Hermed kan der tales om diskursive kampe i form af de afkodninger og italesættelser, der understøttes af de elementer fra teksterne/dokumenter, der konstituerer og konstitueres af diskursen inden for et område. Der hvor der evt. vil blive tale om forskellige italesættelser af ledelse mellem ledelsesgrundlaget og dokumenterne inden for funktionsområderne, vil den diskursive kamp om dokumenternes konstruktion få betydning. Dette vil have betydning når disse skal afkodes og forstås af lederen/læseren. 31 Laclau og Mouffes angivelse og anvendelse af nodalpunkter og flydende betegnere bliver centrale begreber, idet det er disse, der søges afdækket ved en dekonstruktion af ledelsesgrundlaget og efterfølgende forsøgt identificeret i de øvrige dokumenter. Nodalpunkter er de elementer/tegn som diskurserne kæmper om at give indhold og værdi. Når et tegn bliver til et nodalpunkt, er det fordi en given diskurs har udfyldt en flydende betegner og dermed fikseret tegnet således, at det opnår indhold og dermed bliver til et nodalpunkt. 32 Sammenkædningen af nodalpunkter og dermed etablering af relationer og forståelse, sker gennem ækvivalenskæder. Ækvivalenskæderne er med til at ordne nodalpunkterne og dermed binde og ordne diskurser ud fra et mønster af nodalpunkter og ækvivalenskæder. Nogle tegn bliver indfanget i sammenkædninger og dermed i et givent mønster og diskurs, mens andre forbliver elementer i den diskursive orden og løbende udfordrer de eksisterende tegn og ækvivalenskæder på deres indhold og sammensætning Dyrberg, Hansen, Dreyer og Torfing, 2000, s Jørgensen og Phillips, 2008, s Ibid. s Side 24

26 Empiri KN Mads P. Pindstofte Ved hjælp af disse begreber, vil det forsøges at indfange de tegn, nodalpunkter, flydende betegnere og ækvivalenskæder, der kan identificeres i ledelsesgrundlaget og derefter afkode disse i de øvrige empiriske dokumenter. Samtidig bliver det muligt at identificere evt. sammenhænge og evt. diskrepanser mellem ledelsesgrundlaget og risiko- og virksomhedsledelse. Disses nodalpunkter er vigtige i forbindelse med forståelsen for ledelse i forsvaret. Nodalpunkter med tilhørende tegn og elementer, er med til at italesætte forståelsen for ledelse i forsvaret. De erkendte tegn og elementer er igennem empirien med til at konstruere forståelsen for ledelsesvirket og dermed bliver det interessant at identificere disse og deres tilstedeværelse i empirien. Foucault Fair Fairclough Laclua & Mouffe Diskurs Diskurs Diskurs Figur 4. Teorianvendelse Side 25

27 3. Kapitel Analyse af Forsvarets Ledelsesgrundlag Følgende kapitel har til formål at afdække de ledelsesmæssige elementer og tegn i forsvarets ledelsesgrundlag. Som tidligere nævnt, er forsvarets ledelsesfilosofi en del af forsvarets ledelsesgrundlag, og denne underbygges yderligere af forsvarets mission og vision, forsvarets strategier og forsvaret kompetence- og udviklingssystem. Fra Faircloughs kritiske diskursanalyse anvendes dimensionen omkring tekstanalyse til at dekonstruere ledelsesgrundlaget. Forsvarets ledelsesgrundlag udspringer fra fornyelse af forsvarets ledelsesdirektiv, der baserede sig på tanker omkring ledelsesvirket helt tilbage fra 1970 erne. 34 Forsvaret er som institution, ved hjælp af forsvarets strategier, forsvarets ledelsesgrundlag og FOKUS, med til at tilpasse og italesætte ledelse, således det passer ind i de rutiner og praksisser, der prioriteres og fokuseres på i forsvaret. Fra forsvarets strategier trækkes de indledende tråde, der er med til at rammesætte ledelsesvirket og etablere fokusområder. Strategierne har forsvarets opgaver, som det vigtigste element i hovedstrategierne for forsvaret (kerneopgaver) og anvender derudover nøglebegreber som fleksibilitet og balance i beskrivelsen af de elementer, der er væsentlige når forsvarets ressourcer og kapaciteter skal anvendes. 35 Forsvaret er bevidst om, at virksomheden generelt bevæger sig inden for to elementer af den ledelse, der forventes udført: virksomhedsledelse og risikoledelse. Ledelsesgrundlaget forsøger at indramme ledelsesbegrebet således, at det kommer til at dække begge områder. Dette gøres ved at opstille en model, hvor forsvaret ser opgaven som centrum og dermed fokuspunkt for ledelsesudførelsen. Dette bevirker, at lederen skal være i stand til at balancere sit ledelsesvirke således at begge områder kan håndteres Nørgaard, Thorbjørnsen og Holsting, 2008, s Forsvarets strategier, 2008, s Forsvarets ledelsesgrundlag, 2008, s. 7-8 Side 26

28 For at skabe den fornødne sammenhæng og dermed balance i ledelsesvirket, ønsker forsvaret at ledelsesgrundlaget skaber den fornødne kobling mellem den virkelighed forsvaret er del af, de antagelser forsvaret har om god ledelse og de kendetegn forsvaret ser, der er forbundet til god ledelse. Dette sker gennem filosofi (det forsvaret antager om god ledelse), etik (det forsvaret vil med god ledelse) og normer (det forsvaret gør). Etik og normer bliver dermed kendetegn, som kan aflæses som forsvarets italesættelse af god ledelse. 37 Figur 5. og 6. Forsvarets ledelsesfilosofi opgaven i centrum og forsvarets ledelsesgrundlag sammenhæng 38 Ledelsesvirket i forsvaret er derfor kendetegnet ved en rød tråd der går gennem forsvarets strategier, forsvarets ledelsesgrundlag og FOKUS og hvor ledelse italesættes og forstås som en balanceagt mellem forskellige områder og elementer. Fokus ligger på forsvarets kerneopgaver og ledelsesvirket afkræves fleksibilitet og omstillingsparathed Analyse af det diskursive felt Ledelsesgrundlaget italesætter en forståelse af ledelse som evnen til at håndtere: fornyelse, relationer, resultater og stabilitet. Dette ved at holde opgaven i centrum og dermed balancere ledelsesvirket omkring disse fire elementer (figur 5.). Inden for ledelsesgrundlaget kan der dermed tales om, at der er fire diskurser i spil, der alle 37 Forsvarets ledelsesgrundlag, 2008, s.8 38 Ibid. s.16 og s.8 Side 27

29 kæmper om at blive styrende og give indhold og forståelse til ledelsesvirket. Balancen fremstår ved den kamp der foregår mellem de fire tilgange, når lederen skal afmåler sit ledelsesvirke i forhold til de fire elementer. Hermed kan de fire elementer tolkes som nodalpunkter for ledelse i forsvaret, idet disse kommer til at være omdrejningspunkt for ledelsesbegrebet og sammen giver indhold og forståelse. I det diskursive felt, vil de kæmpe om at knytte forbindelse og forståelse, men de indgår alle fire i det samme mønster og diskursorden. Både ordet balance og selve illustrationerne i ledelsesgrundlaget peger på, at lederen skal være i stand til at veksle mellem de fire områder. Dette understreger konstruktionen af, at ledelse i forsvaret som udgangspunkt indeholder fire grundelementer, der skal afbalanceres og vægtes i forhold til situationen og opgaven. Lederen bliver dermed bragt i en situation hvor paradokserne kontinuerligt vil udfordre ledelsesvirket og hvor subjektpositionen vil veksle mellem de fire områder og dermed bidrage til paradoksernes opretholdelse. Eksempel fra ledelsesgrundlaget: Afbalanceret og helhedsorienteret ledelse er en forudsætning for god opgaveløsning 39 Afbalanceret og helhedsorienteret er begge ord, der indikerer en bred tilgang til ledelsesbegrebet og som indfanger behovet for, at lederen kan håndtere de fire områder som et hele og med evne til at forskyde fokus i den retning, hvor opgaven kræver det. Under forsvarets ledelsesetik byttes opgaven ud med styrke 40, men de fire områder fastholdes i den ydre kreds af modellen 41. Derudover suppleres modellen med ni kendetegn, der jf. forsvarets ledelsesetik, ses at beskrive god ledelse. 42 Handlekraft, Troværdighed, Fællesskab, Mod, Sammenhæng, Indblik, Udvikling og Fremsyn 39 Forsvarets ledelsesgrundlag, 2008, s Ibid. s Ibid. 42 Ibid. Side 28

30 Styrken i opgaveløsningen hentes ved at balancere de ni kendetegn i forhold til den ydre kreds og dermed i forhold til opgaven. De ni kendetegn relaterer sig til de fire områder i den ydre kreds, hvilket underbygger vurderingen af, at disse fire områder kan ses som nodalpunkter i ledelse i forsvaret. Figur 7. Forsvarets ledelsesetik 3.2. Fokusområder inden for de identificerede nodalpunkter De fire områder (resultater, relationer, fornyelse, stabilitet), er identificeret som omdrejningspunkt og nodalpunkter i forsvarets italesættelse af ledelse og det er derfor interessant at analysere disse områder yderligere. Dette med henblik på at afdække elementer og tegn inden for de fire områder, som evt. har mere fokus og dermed bør tillægges større opmærksomhed fra lederen. Side 29