Referat Kommunalbestyrelsen mandag den 25. juni 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat Kommunalbestyrelsen mandag den 25. juni 2012"

Transkript

1 Referat Kommunalbestyrelsen mandag den 25. juni 2012 Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev Afbud: Henning Nielsen (V)

2 Indholdsfortegnelse 1. KB - Spørgetid KB - Godkendelse af dagsorden KB - Orientering ØU - Anlægsprojekter finansieret af overførte driftsmidler fra regnskab ØU - Temadrøftelse - Opfølgning på Letlandsturen og drøftelse af det fremtidige internationale samarbejde og struktur ØU - Tilslutning til samarbejdsaftale med FUS - Fælles Udbud Sjælland BU - Ombygning på Bramsnæsvigskolens SFO, Grønhøjgaard BU - Sammenlægning af Kr. Såby Børnehave og Fuglemarken KF - Folkeoplysningspolitik JA - Resultatrevision endelig SSÆ - Forslag til handicappolitik for Lejre Kommune SSÆ - Frigivelse af anlægsmidler til velfærdsteknologi Træning TM - Forslag til Lokalplan LK 24 for Vester Såby landsby TM - Fosfor-ådalsprojekt Enghave v. Ledreborg Allé Lukket - ØU - Salg af 18 grunde i Vestervangudstykningen, Kirke Hyllinge - fase

3 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 1 1. KB - Spørgetid Sagsnr.: 12/12 Resumé: Kommunalbestyrelsens åbne møder indledes med spørgetid, hvor fremmødte borgere kan stille spørgsmål til Kommunalbestyrelsen. Der er kun spørgetid ved Kommunalbestyrelsens ordinære møder. Der er ikke spørgetid i forbindelse med Kommunalbestyrelsens 2. behandling af budgettet. Sagsfremstilling: Spørgsmålet kan stilles skriftligt eller mundtligt. Enhver borger i Lejre Kommune bortset fra Kommunalbestyrelsens medlemmer kan stille spørgsmål til Kommunalbestyrelsen. Borgmesteren svarer på vegne af Kommunalbestyrelsen. Borgmesteren kan give ordet til ét af Kommunalbestyrelsens øvrige medlemmer. Borgmesteren kan som mødeleder fastsætte begrænsninger i den spørgendes og den svarendes taletid. Skriftlige spørgsmål skal være administrationen i hænde senest 3 hverdage før Kommunalbestyrelsens møde. Skriftlige spørgsmål besvares kun, hvis spørgeren er til stede blandt tilhørerne. Der kan stilles spørgsmål om alle kommunale forhold. Spørgsmålet skal dog have en generel interesse for lokalbefolkningen, og besvarelserne skal respektere tavshedspligt. Hvis et spørgsmål ikke umiddelbart kan besvares, sender borgmesteren et skriftligt svar senest 10 hverdage efter Kommunalbestyrelsens møde. Selvom spørgetiden ikke er en del af Kommunalbestyrelsens møde, noteres spørgsmål og svar i Kommunalbestyrelsens protokol. Skriftlige besvarelser tilstilles kommunalbestyrelsens medlemmer. Skriftlige spørgsmål: Karin Zwisler, Kr. Såby har i mail af 20. juni 2012 stillet følgende spørgsmål til Kommunalbestyrelsen: Spørgsmål vedrørende Sagsbehandlingsfrister for borger med handicap. Konkret ønskes oplyst omkring Servicelovens 100 dækning af merudgifter i forbindelse med handicap. Hvor mange sager inden for servicelovens 100, som er startet op i 2011, både helt nye forløb, men også hvis borger har rettet henvendelse om at få en merudgift mere med i beregningen (kørende). Hvor mange har ikke overholdt sagsbehandlingsfristen som pt. er på 20 uger.

4 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 2 Hvor stor er overskridelsen delt op i nye sagsforløb og i kørende forløb. Er der henvendelser fra 2011 som endnu ikke er afsluttet? Hvad er årsagen til at sagsbehandlingsfristerne ikke overholdes. Retssikkerhedslovens foreskriver: 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Borgmesteren vil besvare spørgsmålet på mødet. Besvarelse af spørgsmål stillet på sidste kommunalbestyrelsesmøde: Kopi af brev til Peder Poulsen er vedlagt dagsordenen. Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Bilag: 1. Brev til Peder Poulsen Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Der er udarbejdet skriftligt svar til spørgsmålet, som blev udleveret. Karin Zwisler, Kirke Såby, stillede et spørgsmål på mødet: Kan og må man som sagsbehandler anvise/ordinære medicin og/eller behandling til borger uden en lægefaglig udtalelse? Svar fra Borgmesteren: Du vil modtage et skriftligt svar. Afbud: Henning Nielsen (V)

5 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 3 2. KB - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 12/13 Resumé: Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Godkendt. Afbud: Henning Nielsen (V)

6 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 4 3. KB - Orientering Sagsnr.: 12/14 Resumé: Siden sidste Kommunalbestyrelsesmøde er følgende publiceret på PolitikerPortalen under: Kommunalbestyrelsen Post/Orientering: A. Generalforsamling i AFT 2005 Ved indkaldelsen til generalforsamling i AFT 2005 A/S blev Lejre Kommune opmærksom på, at det af formandens beretning fremgik, at sagen om asfaltværket ved Svogerslev var endeligt afsluttet ved Naturklagenævnet. Dette er ikke korrekt idet Naturklagenævnet alene har taget stilling til den formelle del af sagen og ikke til de faktuelle indsigelser. Administrationen rettede derfor henvendelse til selskabet og bad om, at dette blev præciseret. Præciseringen blev medtaget i referatet fra generalforsamlingen og tilføjet formandens beretning. (vedlagt). B. Projektstatus Lejre den Økologiske Kommune Nu er det en realitet, at samtlige Lejres landmænd får tilbudt et gratis omlægningstjek i løbet af Det bliver den lokale landboforening, Gefion, som i samarbejde med Økologisk Landsforening kommer til at stå for omlægningsbesøgene. Samtidig vil der blive udbudt informationsaftener for alle landmænd i kommunen og foldere med landmandsportrætter. Den gode nyhed meldes åbent ud ultimo juni efter første styregruppemøde. LØFF langer første pose grønt over disken 7. juni kl på Ravnshøjgaard til et åben hus arrangement. Alle er velkomne. Ledreborg Livsstilsmesses besøgende kunne smage på Lejre vand og få møg på glas, da Lejre Den Økologiske Kommune blev præsenteret i kommunens stand. Der var god respons og der blev knyttet nye kontakter. Der er udviklet info-materiale om Lejre Den Økologiske Kommune som frit kan lånes af alle. Vi har en plancheudstilling (væg), flyere henvendt til borgere og det politiske niveau, en out-poster, plakater med det nye navnetræk og med plads til at skrive hvad der passer til den givne udstilling. Lejre den Økologiske Kommune skal de kommende uger præsenteres på Roskilde Dyrskue med interview i Organic Speakers Corner samt udstilling samme sted samt på Folkemødet på Bornholm med udstilling i DN s telt. C. Økonomiaftale 2013 mellem Regeringen og KL Regeringen har med planen Med Danmark i Arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 fremlagt en reformdagsorden, som skal tage hånd om disse udfordringer og sikre vækst og balance i økonomien frem mod De økonomiske rammer for kommunerne i 2013 er fastsat under hensyntagen til EU henstillingen og behovet for at konsolidere de offentlige finanser. Regeringen og KL er enige om behovet for at gennemføre reformer frem mod Det skal medvirke til at skabe rum til at prioritere den offentlige service i de kommende år. Et bredt flertal i Folketinget står bag en budgetlov, som fastlægger de fremtidige rammer for samarbejdet mellem staten og kommunerne. Med

7 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 5 budgetloven vil Folketinget fra 2013 skulle fastsætte fireårige lofter for de kommunale serviceudgifter. Kommunerne har i de seneste år påtaget sig et stort ansvar i forhold til den nødvendige konsolidering af de offentlige finanser. De seneste års budgetter har holdt sig inden for de aftalte rammer, og regnskaberne for 2010 og 2011 afspejler en opstramning i forhold til styringen af den kommunale økonomi. Kommunerne har samtidig prioriteret et historisk højt investeringsniveau i de senere år. De kommunale investeringer understøtter vækst og beskæftigelse og bidrager samtidig til udbygning af velfærdssamfundet. Kommunerne har igangsat en omstilling af opgaveløsningen på de store velfærdsområder, hvor der blandt andet tænkes i nye strukturer og samarbejdsformer, omlægning til digitale løsninger og administrativ effektivisering. Økonomiaftalen og 2 bilag vedlagt. D. Referat Skjoldungelandets bestyrelsesmøde 30. maj 2012 (vedlagt) E. Referat Roskilde Museums bestyrelsesmøde 8. juni 2012 (vedlagt) F. Landsforeningen for Bæredygtig Landbrug har stævnet Miljøministeriet i sagen om vandplanerne (vedlagt) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Bilag: 1. Referat af ordinær generalforsamling i AFT 2005 den 31. maj 2012.doc 2. Formandens beretning generalforsamling i AFT 2005, den 31. maj 2012.doc 3. Projektstatus - Lejre den Økologiske Kommune 4. Økonomiaftale 2013 mellem Regeringen og KL.pdf 5. Økonomiaftale 2013 Bilag 1 Bedre ressourceudnyttelse og moderniseringsaftale.pdf 6. Økonomiaftale 2013 Bilag 2 Digitalisering og velfærdsteknologi.pdf 7. Referat - Skjoldungelandets bestyrelsesmøde 30. maj Referat - Roskilde Museums bestyrelsesmøde 8. juni Landsforeningen for Bæredygtig Landbrug har stævnet Miljøministeriet i sagen om vandplanerne Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Orientering til efterretning. Afbud: Henning Nielsen (V)

8 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 6 4. ØU - Anlægsprojekter finansieret af overførte driftsmidler fra regnskab 2011 Sagsnr.: 12/8694 Resumé: Kommunalbestyrelsen vedtog den 30. april 2012 at overfører ubrugte driftsmidler fra 2011 til De besluttede samtidigt, at alle bevillingsansvarlige skulle overveje om drift kunne konverteres til anlægsprojekter for at reducere risikoen for sanktioner som følge af stigende serviceudgifter. Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen vedtog samtidigt med driftsoverførslen den 30. april 2012 at konkrete ansøgninger til anlægsprojekter finansieret af driftsmidler skulle fremlægges til politisk behandling i Økonomiudvalget den 19. juni Overførslen fra 2011 betyder reelt, at budgettet i 2012 opskrives med 26,7 mio. kr. og da Lejre Kommune er underlagt en stram styring af serviceudgiftsniveauet, er der risiko for reducering af bloktilskuddet i Risikoen for sanktioner kan reduceres ved at konvertere drift til anlæg, da anlægsmidler ikke påvirker serviceudgiftsniveauet. Ansøger Bevillingsnr. Beløb (i kr.) Veje & Trafik Frit valg Solvang Plejecentre Firkløverskolen IT & kommunikation, nyt debitorsystem I alt Note: bilag med ansøgninger er vedlagt sagsfremstillingen. Udtalelser: Alle bevillingsansvarlige, uanset overførsel fra 2011, er blevet opfordret til nøje at overveje om eksisterende drift, herunder de overførte beløb, kan konverteres til anlægsudgifter. Administrationens vurdering: Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets autoriserede Budget- og Regnskabssystem er det ikke muligt og heller hensigtsmæssig at give en udtømmende beskrivelse af de forhold, der må indgå i overvejelserne omkring sondringen mellem driftsudgifterne og anlægsudgifterne. Dette vil nemlig i vidt omfang bero på den konkrete situation. Der kan således være eksempler på aktiviteter eller anskaffelser, som det i nogle situationer vil være mest nærliggende at henføre til driftssiden i andre til anlægssiden. Generelle forhold, der må indgå i overvejelserne om sondringen mellem driftsudgifter og anlægsudgifter skal peges på følgende: En vurdering af udgiftens størrelse og karakter i forhold til den pågældende institutions eller aktivitets sædvanlige udgiftsniveau. En vurdering af, om der som følge af udgiften sker en væsentlig ændring i den pågældende institutions eller aktivitets sædvanlige udgiftsniveau. Regnskabspraksis i Lejre har været at større éngangsinvesteringer kan konverteres til anlæg.

9 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 7 Det vil også i forbindelse med kvartalsregnskaberne være muligt at ansøge om konvertering af drift til anlæg. Økonomi og finansiering: Konvertering af driftsmidler til anlægsprojekter vil reducere risikoen for sanktioner, da anlægsmidler ikke påvirker serviceudgiftsniveauet. Koncerndirektionen har fastlagt et minimumsbeløb på kr. til konvertering af drift til anlæg. Samlet set ansøges der om konvertering af 4,9 mio. kr. fra drift til anlæg. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. At ansøgte konverteringer på i alt 4,9 mio. kr. overføres fra drift til anlæg, 2. At de ansøgte anlægsprojekter frigives og rådighedsbeløb finansieres af de ovennævnte drifts bevillinger, 3. At eventuelt beskrevet afledt drift afholdes af eksisterende driftsbudget 2012, 4. At bevillingsansvarlig på de enkelte områder er budgetansvarlig for anlægsprojektet, og aflægger anlægsregnskab ved førstkommende årsrapport. Bilag: 1. SCA Debitorsystem bev IT og Kommunikation 2. Frit valg - overførsel af driftsmidler 2011 regnskal til anlæg 2012.docx 3. Firkløverskolen drift til anlæg skolemøbler og interaktive tavler 4. Solvang.ansøgning 5. Plejecentre - overførsel af driftsmidler 2011 regnskal til anlæg 2012.docx 6. Overførsel drift til anlæg 2012 CVT.docx Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstillingen tiltrådt. Afbud: Henning Nielsen (V)

10 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 8 5. ØU - Temadrøftelse - Opfølgning på Letlandsturen og drøftelse af det fremtidige internationale samarbejde og struktur Sagsnr.: 08/6933 Resumé: I april 2012 var repræsentanter fra Økonomiudvalget, Internationalt Forum (IFIL) og administrationen på besøg i Lejre Kommunes 3 lettiske venskabskommuner. Der forelægges nu sag om opfølgning på Letlandsturen med henblik på at evaluere turen. Samtidig lægges der op til en evaluering af det fremtidige internationale samarbejde generelt, og organiseringen og strukturen for opgavevaretagelsen specifikt. Sagsfremstilling: Opfølgning på Letlandsturen I august 2011 besluttede Økonomiudvalget at aflægge besøg i Lejre Kommunes 3 lettiske venskabskommuner. Besøget blev afviklet i perioden fra den 16. til 18. april 2012 og konsoliderede og styrkede venskabssamarbejdet med de lettiske kommuner. Under besøget blev eksisterende kontakter vedligeholdt og nye kontakter blev etableret, ligesom nye samarbejdsprojekter blev drøftet. Venskabskommunesamarbejdet omfatter i dag både kulturelle arrangementer, skoleudvekslinger, politiske og administrative aktiviteter samt decideret økonomisk støtte. Rapporten fra besøget er vedlagt som bilag. Samarbejdet med de lettiske kommuner går tilbage fra før kommunesammenlægningen og der er etableret stærke bånd mellem kommunerne. De stærke bånd muliggør det samarbejde, der i dag finder sted indenfor skole- og kulturområdet. Samarbejdet drives af en række lokale i både Danmark og Letland, som planlægger projekter og arrangementer der involverer børn, unge og voksne fra begge lande. Samarbejdet er forskelligt afhængig af, om der er tale om samarbejde med Talsi, Mersrags eller Kandava, men besidder alle elementer som muliggør et fortsat samarbejde om end på forskellige niveauer. I løbet af sommeren og efteråret er der planlagt en række aktiviteter sammen med de 3 lettiske venskabskommuner bl.a. får Hvalsø skole besøg af elever fra Letland, ligesom der skal en delegation fra kommunalbestyrelsen afsted i slutningen af juni med henblik på at underskrive venskabsbysamarbejdsaftalen med Talsi kommune. Samarbejdsaftalen er vedlagt som bilag. Herudover er forberedelserne til besøg i efteråret af lettiske embedsmænd i forbindelse med konkrete projekter i fuld gang. Generelt om det internationale samarbejde i Lejre Kommune Langt de fleste internationale aktiviteter i Lejre Kommune har Letland som omdrejningspunkt, men nye områder for internationalt samarbejde med bl.a. Thailand, Island og Litauen er opstået særligt indenfor skoleområdet. Disse samarbejder opstår ofte som følge af lokale ildsjæles egne netværk. På sigt kunne man forestille sig samarbejdsområder indenfor andre af kommunens indsatsområder måske økologi, klima, udvikling af landdistrikter eller digitalisering af skoleområdet. Organiseringen af det internationale samarbejde i Lejre Kommune Det internationale samarbejde i Lejre varetages af IFIL, som refererer til Økonomiudvalget og består af 8 medlemmer, heraf 2 udpeget af Kommunalbestyrelsen. IFIL er bygget op omkring 3 underafdelinger som tager udgangspunkt i hver af de 3 lettiske kommuner, med et formål om på sigt at få nye afdelinger der repræsenterer samarbejdsrelationer andre steder i verden.

11 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 9 IFIL blev etableret 1. januar 2010, hvor det også blev besluttet, at der 2 år senere, skulle ske en evaluering af strukturen for det fortsatte internationale samarbejde. IFILs rapport, der evaluerer det internationale samarbejde, er vedlagt som bilag. Af rapporten fremgår det, at den nuværende organisering i IFIL ikke fungerer optimalt. Der peges på, at arbejdsmetoderne i de 3 underafdelinger er meget forskellige, og at det har været svært at sikre tilstrækkeligt fremmøde til møderne til at sikre den fornødne udviklings- og beslutningsproces. I de 2 år IFIL har eksisteret, har det således været svært at overholde ordlyden i IFIL s vedtægter. I rapporten peger IFIL på udmeldingen af en kontaktperson indenfor skoleområdet som en succes, der har styrket det internationale arbejde på skoleområdet. Herudover peger IFIL på vigtigheden af, at IFIL s medlemmer har relation til baglandet, og på muligheden for, at IFIL indtager en mere udfarende rolle som bindeled mellem de eksisterende venskabsforbindelser. Endelig peger IFIL på vigtigheden af, at der i IFIL fortsat sidder medlemmer fra Kommunalbestyrelsen. De 2 seneste års erfaringer med IFIL og det internationale samarbejde giver anledning til en drøftelse af det fremtidige internationale samarbejde, herunder strukturen herfor. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at varetagelsen af de internationale opgaver i Lejre Kommune fortsat bør ligge i IFIL, som i dag løser opgaven på tilfredsstillende vis. En nyorganisering af arbejdet i IFIL, skal imidlertid overvejes for at tilgodese behovet for smidigere arbejdsgange og etablering af mere beslutningsdygtige fora. Et af de afgørende punkter ved ny-organiseringen bør der være, at organiseringen af det internationale samarbejde i Lejre Kommune både understøtte initiativer der bygger på veletablerede samarbejder og initiativer hvor kontakterne og samarbejdet stadig er under opbygning. Økonomi og finansiering: De seneste to år er det internationale samarbejde i Lejre Kommune blevet understøttet af et årligt kommunalt tilskud på kr., som IFIL fordeler mellem lokale aktører på baggrund af ansøgninger. Herudover udgør egenfinansiering og eksterne fondsmidler en stor del af økonomien i de internationale aktiviteter. Det årlige kommunale tilskud afholdes under kommunalbestyrelsens konto vedrørende den politiske organisation. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget vedr. 1. at og Kommunalbestyrelsen vedr. 2. at. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller, 1. at det fremtidige internationale samarbejde drøftes, 2. at forslag til samarbejdsaftale mellem Talsi og Lejre godkendes.

12 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 10 Bilag: 1. Rapport og evaluering - IFIL og udkast.pdf 2. Rapport fra Økonomiudvalgets tur til Letland april 2012.doc 3. Vedtægter for IF pdf 4. Udkast til samarbejdsaftale ml. Talsi og Lejre.pdf Beslutning Økonomiudvalget den : Økonomiudvalget udtrykte tilfredshed med arbejdet i IFIL og udtrykte en positiv opbakning til et fortsat udbygning af de internationale kontakter. I denne sammenhæng kan det overvejes, hvorledes man kan udbygge det interne netværk. Forslag til samarbejdsaftale mellem Talsi og Lejre anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling punkt 2 tiltrådt. Afbud: Henning Nielsen (V)

13 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side ØU - Tilslutning til samarbejdsaftale med FUS - Fælles Udbud Sjælland Sagsnr.: 12/6922 Resumé: Kredsen af Kommunaldirektører på Sjælland (K-17) har besluttet et nyt kommissorium for indkøbsfællesskabet Fælles Udbud Sjælland (FUS). Det skal medvirke til at videreudvikle udbudssamarbejdet i retning af flere fællesudbud, øget professionalisering samt fokus på standardisering af sortiment og kvalitetsniveauer. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til Lejre Kommunes deltagelse i en sådan forpligtende flerårig samarbejdsaftale. Sagsfremstilling: K-17 har anmodet FUS om at udarbejde et oplæg til et nyt kommissorium for samarbejdet med det formål at videreudvikle indkøbsfællesskabet. D. 24. februar 2012 godkendte K-17 et revideret kommissorium for FUS. De enkelte kommuner skal træffe beslutning om de ønsker at deltage i et udbygget forpligtende samarbejde med FUS. K-17 fungerer som bestyrelse for FUS og træffer i den egenskab de strategiske beslutninger for indkøbsfællesskabet. Indkøbsfællesskabet er organiseret som et netværk mellem udbudschefer/udbudsansvarlige i de deltagende kommuner. Formandskabet, der består af tre udbudschefer, fungerer som styregruppe og forvalter udbudsplanen og udviklingsprojekter i FUS og refererer til K-17 gruppen. Posterne i formandskabet går på skift i kommunerne. FUS fremstår i dag som et velfaciliteret, men løst koblet indkøbs- og udbudssamarbejde. For at sikre yderligere effektiviseringer er der behov for at bevæge sig mod en mere samordnet, systematisk og resultatorienteret udbudsorganisation på udvalgte områder. Kommissoriet tager afsæt i den lokale forankring af FUS i de enkelte kommuner, men forudsætter en yderligere systematisk og planbar indsats, større gennemsigtighed, samt tilsagn om kommunernes deltagelse i udbudsforretningerne. En sådan fællesskabsorienteret professionalisering vil kunne opnå følgende fordele: Prisgevinster via øget aftaledækning og standardiseret sortiment Fokus på gevinstrealisering og implementering af aftaler Procesgevinster via it-understøttelse og fælles standardisering af processer Professionaliseringsgevinster via øget vidensdeling, planbarhed og forpligtende tilsagn For at kunne opnå yderligere fælles indkøbsgevinster forudsættes det: At FUS udvider den fælles aftaledækning, og systematisk fastlægger og eksekverer en fælles udbudsplan. For hvert udbudsområde anlægger FUS en indkøbsstrategi, der bl.a. vurderer, hvilke besparelsestiltag der kan realiseres, herunder hvorvidt der skal gennemføres standardisering af sortiment At FUS sikrer en yderligere effektivisering og specialisering af udbudssamarbejdet via af en fælles FUS-koordination, der servicerer formandskabet, fælles udbudsforretninger og implementeringspakker, gevinstopgørelser og afrapporteringer, udvikling af skabeloner samt koordination af arbejdspakker og uddannelsesinitiativer

14 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 12 At FUS strømliner og kvalitetssikrer arbejdsprocesser via it-understøttelse af udbudsprocessen og indkøbsanalyser Det nye og mere forpligtende samarbejde baseres på en række investeringer i de 16 kommuner. For at kunne indfri målsætningerne bliver det nødvendigt at kommunerne: Dedikerer personale- og kompetencemæssige ressourcer til fællesskabet når udbud og udviklingsprojekter skal gennemføres Afsætter et beløb til årlige driftsudgifter på kr. pr. FUS kommune, til brug for FUS projekter og FUS koordination Udbyder og indkøber et fælles udbuds- og indkøbsanalysesystem Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at samarbejdsaftalen ikke strider imod Lejre Kommunes indkøbspolitik, som Kommunalbestyrelsen godkendte d. 20. december Der vil fortsat være mulighed for at handle med det lokale erhvervsliv, såfremt de giver de bedste tilbud, ligesom Lejre Kommune kan fravælge et udbud, såfremt det skønnes, at der ikke er taget tilstrækkelig hensyn til det økologiske aspekt. Når udbudsbetingelserne gennemgås i øvrigt, vil det blive vurderet om en standardisering af sortimentet passer til Lejre Kommunes behov. Administrationen vurderer, at tilbuddet om at deltage i en fælles investering til et ITindkøbsanalyseværktøj vil kunne effektivisere kommunens udbudsforretninger yderligere. Lejre Kommune vil dog ikke kunne tilslutte sig denne del af aftalen, før der er udarbejdet en kravspecifikation, da det skal vurderes om et nyt it systemer kan fungere i samspil med de eksisterende IT løsninger i Lejre Kommune. Administrationen vurderer, at Lejre Kommune fortsat skal deltage i indkøbsfællesskabet og indgå den forpligtende samarbejdsaftale. Lejre Kommune har deltaget i de fleste FUS udbud hvilket har givet økonomiske gevinster og sikret afløftning af udbudspligten. Samarbejdet har i høj grad medvirket til, at Lejre Kommune har fået gennemført langt flere udbud. Ligeledes har samarbejdet kompetenceudviklet medarbejderne. En fælles FUS koordination er nødvendig for at videreudvikle FUS til en systematisk og resultatorienteret udbudsorganisation. Et styrket samarbejde vil medfører at der skal prioriteres indkøbsressourcer til FUS udbud. En konsekvens ved at indgå en mere forpligtende samarbejdsaftale kan være, at andre opgaver på indkøbs- og udbudsområdet må udskydes. Udover de ovenfor skitserede personaleressourcer, vil tilslutningen til samarbejdsaftalen medføre en årlig driftsudgift på kr. til brug for administration og koordination af FUS projekter. Økonomi og finansiering: FUS samarbejdet er baseret på at hver enkelt kommune bidrager til opgaveløsningen på lige vilkår. Herudover skal kommunerne stille indkøbsfaglige personaleressourcer til rådighed omkring gennemførelse af udbuddene og udviklingsprojekterne. Den samlede udgift til FUS koordination udgør kr. og udgiften deles ligeligt mellem 16 kommuner. Lejre Kommunes andel udgør kr. årligt (2012 pl). Udgiften foreslås finansieret under Fælles Funktioner, konsulentbistand Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling:

15 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 13 Koncerndirektionen indstiller: 1. at Lejre Kommune tilslutter sig FUS samarbejdsaftalen, 2. at Lejre Kommune ikke tilslutter sig et fælles indkøb af et ITindkøbsanalyseværktøj, 3. at de årlige driftsudgifter på kr. finansieres af bevillingen Fælles funktioner, konsulentbistand nr Bilag: 1. Indkøbspolitik 2010 godkendt af KB 2. Kommissorium FUS_Vedtaget af K17 den 24 februar 2012.docx Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Der afholdes et temamøde i Økonomiudvalget om erfaringer med indkøb både i eget regi og FUS-regi. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud: Henning Nielsen (V)

16 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side BU - Ombygning på Bramsnæsvigskolens SFO, Grønhøjgaard Sagsnr.: 10/24607 Resumé: Pr. 1. august 2012 nedlægges Kr. Sonnerup skole og eleverne skal fremover gå i skole på Bramsnæsvigskolen. Børnetallet på Bramsnæsvigskolen øges på skolen og i SFOén. Det kræver ikke ændringer på skolen, men på Grønhøjgaard er der behov for at indrette to ekstra toiletter og skabe plads til garderober til ca. 50 børn. Det foreslås, at der frigives kr. fra bevillingen til ændring og forbedring af skolelokaler overført som en anlægsbevilling fra Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til frigivelsen af midler til ombygningen. Sagsfremstilling: Elevtallet på Bramsnæsvigskolen øges fra den 1. august 2012, da Kirke Sonnerup Skole nedlægges, og eleverne herfra flyttes til Bramsnæsvigskolen. Det kræver ikke ændringer på skolen, men på Bramsnæsvigskolens SFO, Grønhøjgaard er der behov for at indrette to ekstra toiletter og skabe plads til garderober til ca. 50 børn. Grønhøjgaard fik 2001 ombygget 78 m2 af laden til fritidscenter i forbindelse med, at SFO`en ikke skulle være på Bramsnæsvigskolen mere. I denne lade blev ca. 55 m2 ikke ombygget i 2001, men her kan de nye faciliteter, der nu er behov for, indrettes. De 55 m2 ligger i forlængelse af de 78 m2, som blev ombygget i De 55 m2 anvendes i øjeblikket til opbevaring. Det foreslås, at der indrettes to nye toiletter i forlængelse af de eksisterende toiletter, og 48 nye garderobepladser Der er to muligheder til ombygningen af Grønhøjgaard: Mulighed 1 :: minimumsløsningen, for at Grønhøjgaard kan rumme alle børn, der er indskrevet fra 1. august 2012: Der etableres to nye toiletter Der etableres garderober i det nuværende træværksted Der etableres garderober i det nuværende depot i forbindelse med multisalen Træværkstedet flyttes til det nuværende malerværksteds placering (alternativt bibeholdes placeringen af malerværkstedet) En del af det ubenyttede areal i laden ombygges til malerværksted (alternativt træværksted) Mulighed 2 : minimumsløsningen + en bedre udnyttelse af laden, således at der skabes mere rum til aktiviteter for de børn, der fremover skal være på Grønhøjgaard. I denne løsning udvides den eksisterende multisal og samtidig opfyldes behovene om toiletter og garderober: Der etableres to nye toiletter Der etableres garderober i en del af det ubenyttede areal i laden Der etableres garderober i det nuværende depot i forbindelse med multisalen Den resterende del af det ubenyttede areal i laden ombygges til multisal (som eksisterende) Udtalelser: Der er ikke formelt indhentet udtalelser fra skolebestyrelsen eller Lokal Udvalg på Bramsnæsvigskolen, men Skolebestyrelsen har i brev af 27. april 2012 givet tydeligt til

17 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 15 kende, at de ønsker en løsning på Grønhøjgaard, som både bevarer de nuværende aktivitetsmuligheder for alle børnene på SFOén og sikrer flere toiletter og garderober. Administrationens vurdering: De to muligheder for ombygning af Grønhøjgaard opfylder begge minimumsbehovene for toiletter og garderober i SFOén. I Mulighed 2 vil indendørsaktivitetsmulighederne i SFOén blive bevaret og endog blive udvidet med den mindre udvidelse af multisalen desuden vil sammenhængen indendørs i SFOén blive bedre, da adgangsvejene imellem de forskellige rum bliver lettere. Når aktivitetsarealerne også udvides vil det skabe endnu bedre mulighed for udfoldelse for børnene. Under hensyntagen til den forholdsvis lille økonomiske forskel mellem de to løsninger, vurderer administrationen, at mulighed 2 giver den bedste løsning for den fremtidige brug af Grønhøjgaard. Økonomi og finansiering: Der er udarbejdet prisoverslag på de to løsningsforslag: Forudsætningerne for overslagspriserne: 1. Bygningen skal indrettes til 120 børn 2. Priserne er inkl. byggetilladelse og rådgiverhonorar 3. Der etableres to nye toiletter i forlængelse af de eksisterende, for at minimere udgiften 4. Der er behov for 48 ekstra garderobepladser Der er beregnet på to muligheder til ombygningen af Grønhøjgaard: Mulighed 1 :Minimumsløsningen, som skal udføres for at Grønhøjgaard kan rumme børnene pr. 1. august 2012: Der etableres to nye toiletter Der etableres garderober i det nuværende træværksted Der etableres garderober i det nuværende depot i forbindelse med multisalen Træværkstedet flyttes til det nuværende malerværksteds placering (alternativt bibeholdes placeringen af malerværkstedet) En del af det ubenyttede areal i laden ombygges til malerværksted (alternativt træværksted) Overslagspris: ,00 kr. ekskl. moms Mulighed 2 : som gør det muligt at få udvidet den eksisterende multisal og samtidig opfyldes minimumsbehovene: Der etableres to nye toiletter Der etableres garderober i en del af det ubenyttede areal i laden Der etableres garderober i det nuværende depot i forbindelse med multisalen Den resterende del af det ubenyttede areal i laden ombygges til multisal (som eksisterende) Overslagspris: ,00 kr. ekskl. moms Finansiering: Udgiften er en følge af implementeringen af skoleplanen. I øjeblikket beregnes det skabte råderum til skoleudvikling som følge af den nye skolestruktur. I

18 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 16 denne beregning indgår fortsat flere ubekendte f.eks. flytteomkostninger, driftsmæssige besparelser ved færre skolebygninger, skolebuskørsel mm. Det foreslås at ombygningen af Grønhøjgaard finansieres af den anlægsbevilling, der er budgetteret på skoleområdet til Ændring og forbedring af skolelokaler og faglokaler 2011, bevilling I den overførte bevilling fra 2011 er der nu 1.9 mio. Hvis midlerne til ombygningen af Grønhøjgaard frigives her fra vil restbeløbet blive kr. Der er fortsat behov for renovering og opdatering af lokalerne på skolerne f.eks. på Kirke Hyllinge Skole. Der er i budget 2012 afsat midler til renovering og opdatering af lokaler på skolerne. Der er ikke behov for anlæg på Kirke Hyllinge Skole i forbindelse med implementeringen af skoleplanen, hvor Sæby Gershøj Skole sammenlægges med Kirke Hyllinge Skole. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at ombygningen af Grønhøjgaard gennemføres i henhold til administrationens forslag i sagen som skitseret i mulighed 2, 2. at der meddeles en anlægsbevilling og frigives et rådighedsbeløb på kr kr. til ombygning af Grønhøjgaard, 3. at anlægsbevillingen finansieres af det på investeringsoversigten afsatte rådighedsbeløb til ændring og forbedring af skolelokaler og faglokaler Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstilling anbefales Fraværende ved dette punkt: Thomas Stokholm Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen fra Udvalget for Børn & Ungdom anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstillingen fra Økonomiudvalget tiltrådt. Afbud: Henning Nielsen (V)

19 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side BU - Sammenlægning af Kr. Såby Børnehave og Fuglemarken Sagsnr.: 12/9333 Resumé: Bestyrelsen i den selvejende institution Kr. Såby Børnehave fremsendte den 17. januar 2012 en underskrevet erklæring, hvori bestyrelsen anmodede om at den selvejende institution Kr. Såby børnehave blev nedlagt og overgik til kommunal drift. Kommunalbestyrelsen imødekom på deres møde den 27. februar 2012 at Lejre kommune ønsker at fortsætte driften. Sagen genoptages med henblik på at sammenlægge Kr. Såby børnehave og Fuglemarken pr. 1. august 2012 Lejre Kommune modtog den 2. juni 2012 en skrivelse, hvor Civilstyrelsen tillader opløsningen af den selvejende institution Kr. Såby Børnehave. Godkendelsen var ikke med som bilag på mødet den 7. juni Udvalget for Børn & Ungdom blev mundtligt orienteret. Godkendelsen vedlægges. Sagsfremstilling: Siden den 01. marts 2012 har der været fællesledelse af Fuglemarken og Kr. Såby Børnehave. Begge institutioner er små driftsenheder og begge forældrebestyrelser har tilkendegivet at de ønsker en sammenlægning af de to institutioner med henblik på at skabe bedre vilkår for børn, forældre og personaler. Administrationen har holdt møder med begge personalegrupper og med begge forældrebestyrelser. De to bestyrelser har haft nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af administrationen og lederen med henblik på en sammenlægning af de to børnehaver. Arbejdsgruppen har fremsendt et brev hvor de skriver at de er positive i forhold til sammenlægningen. I forbindelse med sammenlægningen er der en række forhold som der skal tages politisk stilling til: Overdragelse af ejendom og inventar Den selvejende institution Saaby børnehave ønsker at blive nedlagt, og overgå til kommunal drift. Det fremgår af vedtægterne for institutionen, at institutionens formue ved dennes nedlæggelse skal opgøres og anvendes til et andet lignede socialt eller sundhedsmæssigt formål, for børn og unge. I forbindelse med forberedelsen til nedlæggelsen af institutionen, blev der afholdt et møde mellem repræsentanter fra bestyrelsen Såby børnehave, og Lejre kommune. På mødet blev det aftalt, at ejendom, samt inventar overdrages kommunen. Administrationens beregninger viser, at der formentlig er en friværdi på kr. Lejre kommune har løbende vedligeholdt ejendommen, dækket driftsunderskud, opsat nyt køkken i forbindelse med etablering af madordning, samt udbygget institutionen. Der vil derudover være udgifter til tinglysning og udarbejdelse af skøde. Repræsentanter fra Forældrebestyrelsen fra Kr. Såby børnehave oplyste på mødet at de er enige i opgørelsen, og ønsker at beløbet på de kr. kommer børnene i Kr. Såby til gode, og anvendes til et socialt og sundhedsmæssigt sigte. De ønsker at de kr. indsættes i en fond som bestyrelsen i den sammenlagte institution kan råde over. Bestyrelsen i Kr. Såby børnehave har fremsendt en ansøgning, til civilstyrelsen om opløsning af fonden. Hvis Civilstyrelsen imødekommer ønsket, om nedlæggelse af den selvejende institution Kr. Såby børnehave, vil administrationen udarbejde skøde, og

20 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 18 overtage medarbejdere jf. loven om virksomhedsoverdragelse. Det betyder at der skal afholdes udgifter på ca kr. i forbindelse med overdragelse af Kr. Såby børnehave. Forældrebetalt madordning Kr. Såby børnehave har forældrebetalt madordning for børnehavebørnene, som bliver opkrævet via forældrebetalingen. Fuglemarken har ved afstemning i forældregruppen fravalgt denne ordning, og børnene medbringer derfor egne madpakker. Det betyder at forældrene i de to institutioner har valgt forskelligt i forbindelse med etablering af frokostordninger i Ved sammenlægningen er der to mulige løsninger. Der kan foretages et omvalg til frokostordningen, så der findes en fælles løsning hvor madordningen enten fravælges eller vælges til. Alternativt kan forældregruppernes forskellige valg fastholdes. Det betyder i praksis at forældrene i Kr. Såby fortsat får mad og at Fuglemarkens forældre fortsætter med at medbringe mad. Køkkenet i Kr. Såby har dog kapacitet til at børn fra Fuglemarken kan indtræde i ordningen, men det vil ikke være muligt for forældrene i Kr. Såby at træde ud af ordningen. Dette skal i givet fald anses som en midlertidig løsning til der er valg til madordningen for den samlede institution i efteråret 2012, med virkning fra sommeren Arbejdsgruppen som er nedsat af de to bestyrelser har ønsket den sidste løsning. Åbningstid Kr. Såby børnehave og Fuglemarken har forskellig åbningstid. Fuglemarken har en åbningstid på 52,5 og Kr. Såby har 55 timer. Der skal findes en fælles åbningstid for den samlede institution. Arbejdsgruppen har på deres møder tilkendegivet at den sammenlagte institution fastholder en åbningstid på 55 timer. Det vil betyde en stigning i forældrebetalingen på 57 kr. pr. barn i 11 måneder for forældrene i Fuglemarken pga. den øgede åbningstid. Forældrebestyrelser De to forældrebestyrelser kan fortsætte i en samlet bestyrelse til der indkaldes til nyt forældrebestyrelses valg i efteråret 2012 for den sammenlagte institution. Bygningerne Kr. Såby børnehave kan rumme 54 børn og den sammenlagte institution kan i forårsmånederne have indskrevet flere end dette tal. Det vil være hensigtsmæssigt, at den nye sammenlagte institution beholder råderet over Fuglemarkens bygning, til at etablere kreative værksted eller andet, til aflastning af de fysiske rammer i Kr. Såby børnehave. Dagtilbudsplanen beskriver at halvdelen af Fuglemarkens bygning kan indrettes til legestue. Arbejdsgruppen for de to forældrebestyrelser har på møderne tilkendegivet at de ønsker at institutionen indtil videre har råderet over begge bygninger. Den sammenlagte institutions navn Arbejdsgruppen har ønsket at det nye børnehus skal have et nyt navn, og har derfor igangsat en konkurrence. Valget af det nye navn forelægges udvalget til orientering efterfølgende. Udtalelser: Der har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for de to Forældrebestyrelser. Arbejdsgruppen har på vegne af begge forældrebestyrelser fremsendt et høringssvar. I Høringssvaret skriver Arbejdsgruppen:

21 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 19 Citat I forbindelse med sammenlægningen af de to institutioner i Kirke Såby har vi, som nedsat arbejdsgruppe, gennem den foreløbige proces følt, at vi er blevet hørt og medinddraget. Samt: Citat Arbejdsgruppen er positive i forhold til sammenlægningen Arbejdsgruppens henvendelse er vedhæftet som bilag til sagen. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer at det vil være hensigtsmæssigt at sammenlægge Fuglemarken og Kr. børnehave pr. 1.august 2012, da det vil give et mere fagligt, og bæredygtigt dagtilbud. Overdragelse af ejendom Administrationen har været i løbende dialog med bestyrelsen om overdragelse af ejendom og inventar. Overdragelsen af ejendom og inventar kan først finde sted når Civilstyrelsen godkender fondens nedlæggelse. Administrationen har afholdt møde med forældrebestyrelsen der er indstillet på at en sammenlægning skal ske pr. 01. august Overgivelse af ejendom og udarbejdelse af skøde afventer at Civilstyrelsen imødekommer Kr. Såbys børnehaves ønske om at blive nedlagt. Administrationen anbefaler at der afsættes kr. hvoraf kr. afsættes i en pulje, som administreres af Lejre kommune men disponeres af forældrebestyrelsen i den sammenlagte institution. Resten af beløbet går til udarbejdelse af skøde og andre udgifter i forbindelse med overtagelse af ejendommen. Forældrebetalt madordning Administrationen vurderer at det vil være mest hensigtsmæssigt at fastholde forældrenes valg og fravalg i forhold til frokostordningen som en overgangsperiode til der er valg for den sammenlagte institution i efteråret Det betyder at forældrene i Kr. Såby fortsat får mad og at Fuglemarkens forældre fortsætter med at medbringe mad. Køkkenet i Kr. Såby har dog kapacitet til at børn fra Fuglemarken kan indtræde i ordningen, men det vil ikke være muligt for forældrene i Kr. Såby at træde ud af ordningen. Dette skal i givet fald anses som en midlertidig løsning, til der er valg til madordningen for den samlede institution i efteråret 2012, med virkning fra sommeren Åbningstid Administrationen anbefaler, at den sammenlagte institution får en åbningstid på 55 timer. Det vil betyde en stigning i forældrebetalingen på 57 kr. pr. barn i 11 måneder for forældrene i Fuglemarken da åbningstiden øges. Administrationen anbefaler, at takststigningen varsles fra 1. juli 2012 med virkning fra 1. oktober 2012 idet stigning i forældrebetaling kræver 3 måneders varsling. Forældrebestyrelser Administrationen anbefaler at de to forældrebestyrelser fortsætter i en samlet bestyrelse og at der indkaldes til nyt forældrebestyrelses valg i efteråret 2012 for den sammenlagte institution. Bygningerne Administrationen anbefaler at den sammenlagte institution beholder råderet over Fuglemarkens bygning til at etablere kreative værksted eller andet til aflastning af de fysiske rammer i Kr. Såby børnehave. Administrationen gør opmærksom på at dagtilbudsplanen beskriver at halvdelen af Fuglemarkens bygninger kan indrettes til

22 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 20 legestue. Administrationen vurderer at Fuglemarkens bygning både kan rumme faciliteter til legestuen samt kreativt værksted eller lign. til den sammenlagte institution. Den sammenlagte institutions navn Administrationen anbefaler at forældrebestyrelsen kan afholde en navnekonkurrence og at navnet efterfølgende forelægges udvalget til orientering. Civilstyrelsens behandling Administrationen gør opmærksom på at Civilstyrelsen er i gang med at behandle Kr. Såby børnehaves henvendelse om at blive nedlagt og overgå til kommunal drift. Det er ikke sikkert at Civilstyrelsen når at færdigbehandle henvendelsen inden den 01. august Det betyder at sammenlægningen kan være igangsat og Civilstyrelsen i værste fald kan vælge ikke at imødekomme ansøgningen. Det kan i værste fald betyde at sammenlægningen må standses. Udvalget vil løbende blive orienteret om sammenlægningsprocessen. Økonomi og finansiering: I budget 2012 er der afsat et rådighedsbeløb på kr. i en budgetusikkerhedspulje. Det forventes at de samlede udgifter beløber sig til kr. dette beløb vil kunne afholdes fra budgetusikkerhedspuljen. De konkrete bevillingsmæssige konsekvenser ved køb af ejendommen og inventar vil blive fremlagt i særskilt sag efter Civilstyrelsens godkendelse af nedlæggelsen af den selvejende institution Kr. Såby børnehave. Der vil blive afsat kr. efter overdragelse af ejendom i en pulje som skal anvendes til sociale formål som udflugter eller lignende ud over fastlagt budget i den nye sammenlagte institution. Derudover forventes udgifter på kr. til at afholde udgifter til udarbejdelse af skøde og andre udgifter i forbindelse med overdragelse af bygningen. Den sammenlagte institution fastholder åbningstiderne i Kr. Såby Børnehave. Den øgede åbningstid fra 52,5 timer til 55 timer vil betyde en stigning i forældrebetalingen på 57 kr. pr. barn i 11 måneder for forældrene i Fuglemarken. Stigningen i forældrebetalingen skal varsles 3 måneder i forvejen, med virkning fra 1. oktober Driftsudgifterne og indtægterne kan afholdes indenfor det samlede budget for Dagtilbud. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Kr. Såby børnehave og Fuglemarken sammenlægges pr. 1. august 2012, med forbehold for at Civilstyrelsens godkender at den selvejende institution Kr. Såby børnehave nedlægges, 2. at den sammenlagte institution indtil videre kan råde over Fuglemarkens nuværende bygning, 3. at den sammenlagte institution får en åbningstid på 55 timer, 4. at forældrene i Fuglemarken varsles en takststigning med virkning fra 1. oktober Bilag:

23 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side Høringssvar fra arbejdsgruppen 2. Brev fra Civilstyrelsen af Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstilling anbefales Fraværende ved dette punkt: Julie Hermind Thomas Stokholm Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen fra Udvalget for Børn & Ungdom anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstillingen fra Økonomiudvalget tiltrådt. Afbud: Henning Nielsen (V)

24 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side KF - Folkeoplysningspolitik Sagsnr.: 11/15661 Resumé: Et enigt Folketing vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer til Folkeoplysningsloven med det formål, at skabe mere frihed, forenkling og demokratisk forståelse i folkeoplysningen. Et af de væsentligste punkter er, at der skal udarbejdes en folkeoplysningspolitik. Den 24. november 2011 anbefalede Folkeoplysningsudvalget forslag til folkeoplysningspolitik med enkelte rettelser. Disse rettelser er ført ind i forslaget. Den 7. december 2011 udsatte Udvalget for Kultur & Fritid sagen, til sagen vedrørende fremtidig organisering af folkeoplysningsområdet var behandlet. Sagsfremstilling: Folkeoplysningsudvalget nedsatte på mødet den 25. august 2011 en arbejdsgruppe med henblik på at give bud på folkeoplysningspolitik. Arbejdsgruppen besluttede på det første møde, at der udarbejdes en 1. udgave af Folkeoplysningspolitikken, som en overordnet udgave, der ligger klar 31. december Arbejdsgruppen har udarbejdet en tidsplan, samt et forslag til Folkeoplysningspolitik. Folkeoplysningsudvalget behandlede den 27. oktober 2011 forslag til Folkeoplysningspolitik og forslaget blev godkendt. Efterfølgende er punktet Perspektivering blevet tilført, hvilket Folkeoplysningsudvalget skal godkende inden videre behandling. Folkeoplysningspolitikken er en lokal politik, formuleret ud fra lokale forhold. Politikken giver foreningerne og borgere indsigt i hvilke rammer, der gælder for den folkeoplysende virksomhed i Lejre Kommune. Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. At forslag til Folkeoplysningspolitik godkendes.

25 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 23 Bilag: 1. Forslag til folkeoplysningspolitik Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Indstillingen anbefales. Afbud: Connie B. Jensen Flemming Damgaard Larsen Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen fra Udvalget for Kultur & Fritid anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstillingen fra Økonomiudvalget tiltrådt. Afbud: Henning Nielsen (V)

26 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side JA - Resultatrevision endelig Sagsnr.: 12/5051 Resumé: Resultatrevisionen er et styringsinstrument, der giver Staten og kommunerne overblik over beskæftigelsesindsatsen i Jobcentret. Den samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen i jobcentrets beskæftigelsesindsats i det forgangne år, og sammenligner denne med den gennemsnitlige indsats blandt sammenlignelige jobcentre. Resultatrevisionen skal behandles politisk i Udvalget for Job & Arbejdsmarked, og godkendes endeligt i Kommunalbestyrelsen senest den 30. juni Resultatrevisionen er den 12. april 2012 sendt til kommentering i Beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland. Resultatrevisionen har ligeledes været sendt til høring i Det lokale Beskæftigelsesråd. Såvel Beskæftigelsesregionen som Det lokale Beskæftigelsesråd kvitterer i deres høringssvar for jobcenter Lejres indsats i Sagsfremstilling: Kommunen skal i et særskilt notat som minimum kommentere alle dele af resultatrevisionen, og forholde sig til såvel jobcentrets positive resultater som til de resultater, hvor Jobcentret har udfordringer i forhold til indsats. Ved resultatrevisionen sammenlignes Jobcenter Lejres indsats med den gennemsnitlige indsats blandt sammenlignelige jobcentre (Allerød, Egedal, Gentofte, Hørsholm, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Solrød kommuner). Resultatrevisionen består i år af 3 tabeller: En resultatoversigt, hvor der vises indsats og resultater i Jobcentret, samt udviklingen i disse i den seneste måned og det seneste år. Desuden sammenlignes med udviklingen i de andre jobcentre i klyngen. Et besparelsespotentiale, som baserer sig på andelen af befolkningen i jobcenterområdet på offentlige forsørgerydelser i forhold til de andre jobcentre i klyngen. Et scorecard med resultater for ministerens mål, hvor jobcentrets resultater bliver sammenlignet med andre jobcentre i klyngen på baggrund af det seneste års udvikling. Resultatrevisionen 2011 for Jobcenter Lejre viser, at Jobcenter Lejre i forhold til Ministerens fire mål i forhold til de sammenlignelige jobcentre ligger nr. 6. Resultatrevision 2011 viser besparelsespotentiale på en række ydelsesområder. Udtalelser: Beskæftigelsesregionen udtaler følgende: Vi synes at resultatrevisionen vidner om, at Jobcenter Lejre har opnået en række gode resultater i Selvom jobcentret som I også selv skriver ikke har nået målene på de fire ministermål, har I haft et fald i såvel arbejdskraftreserven som i antal af personer på permanent forsørgelse fra 2010 til 2011, hvilket er positivt. Vi har også bemærket, at udviklingen i arbejdskraftreserven har været mere positiv end udviklingen i sammenlignelige jobcentre.

27 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 25 Vi er helt enige i jeres vurderinger af at stigningen i antallet af unge på offentlig forsørgelse og synes, at de initiativer, I vil iværksætte særligt for denne målgruppe, er meget relevante. Vi er ligeledes enige i jeres betragtning om, at stigningen i antallet ikke-vestlige borgere på offentlig forsørgelse i stor grad kan tilskrives en stigning i nytilkomne kvoteflygtninge. Vi er bekendt med at denne gruppe af borgere, ofte er traumatiserede flygtninge, der kræver en særlig og længerevarende indsats. I medsendte notat uddybes regionens vurderinger af jobcentrets resultatrevision. Vi vil i øvrigt anbefale, at I inddrager konklusionerne i resultatrevisionen i det forestående arbejde med beskæftigelsesplan for 2013, som vi ser frem til at drøfte med jer ved kommende dialogmøde. Det lokale Beskæftigelsesråd udtaler blandt andet følgende: Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre har på sit møde den 24. april 2012 behandlet Resultatrevision 2011 om Jobcenter Lejres beskæftigelsesindsats i Beskæftigelsesrådet vil i den forbindelse bemærke følgende: Beskæftigelsesrådet har drøftet resultatrevision for Jobcenter Lejres beskæftigelsesindsats i Beskæftigelsesrådet skønner, at Jobcenter Lejre i 2011 til trods for vanskelige konjunkturelle problemstillinger - har leveret en tilfredsstillende indsats. Beskæftigelsesrådet finder til trods for, at ministermålet omkring arbejdskraftreserven for perioden 2009 til 2011 ikke blev nået: o at det er tilfredsstillende, at udviklingen i arbejdskraftreserven i 2011 har udviklet sig positivt, o at der i Lejre i denne periode er et større fald i arbejdskraftreserven end i den øvrige klynge. Beskæftigelsesrådet noterer sig, at Jobcenter Lejre i resultatrevisionen identificerer de indsatsområder, hvor der skal ske udviklingstiltag/indsatsløft. Beskæftigelsesrådet har desuden noteret sig, at Jobcenter Lejre allerede på en række indsatsområder (eksempelvis tidlig indsats i forhold til arbejdsledige, fokus på ungdomsledigheden og ledige der står for at miste dagpengeretten) har taget aktion på resultaterne fra resultatrevisionen. Beskæftigelsesrådet vil følge udviklingen og have fokus på at bidrage til udvikling af nye tiltag og redskaber, der giver de bedste resultater. Beskæftigelsesrådet vil have fokus på, sammen med jobcentret og Lejre kommunes udvalg for Job- og Arbejdsmarked, aktivt at inddrage Resultatrevision 2011 i Jobcenter Lejres beskæftigelsesplan Beskæftigelsesrådet finder jf. tidligere år klyngesammensætningen problematisk, ligesom opgørelsen omkring besparelsespotentialer ikke medtænker de enkelte

28 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 26 kommuners rammebetingelser og historik på det beskæftigelsespolitiske område. Beskæftigelsesrådet vil dog løbende følge op på Jobcenter Lejres resultater og forholde sig til rapporter fra Regionen, KL, DA og LO. Med disse bemærkninger tager Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre resultater for 2011 til efterretning. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at Jobcenter Lejre i 2011 har leveret en tilfredsstillende indsats, samt at der i Jobcentret er fokus på de områder, hvor resultaterne kan forbedres yderligere. Dette fokus vil blive bibeholdt i processen med udarbejdelse af Beskæftigelsesplan Økonomi og finansiering: Ingen. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at høringssvarene fra Beskæftigelsesregionen og Det lokale Beskæftigelsesråd tages til efterretning, 2. at Resultatrevision 2011 godkendes. Bilag: 1. Udkast til Resultatrevison 2011, Jobcenter Lejre 2. Høringssvar på Lejres resultatrev Uddybende notat.pdf 4. Høringssvar fra Det Lokale Beskæftigelsesråd Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen anbefales. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen fra Udvalget for Job & Arbejdsmarked anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstillingen fra Økonomiudvalget tiltrådt. Afbud: Henning Nielsen (V)

29 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side SSÆ - Forslag til handicappolitik for Lejre Kommune Sagsnr.: 11/18317 Resumé: Hermed fremlægges forslag til høringsudkast af handicappolitik for Lejre Kommune. Handicappolitikken planlægges sendt i høring i august måned. Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. maj 2009, at der skulle formuleres en handicappolitik i Lejre Kommune. De hidtidige forslag til en politik er af forskellige årsager blevet forkastet, hvorfor Kommunalbestyrelsen den 20. december 2010 besluttede, at der skulle udarbejdes et nyt opdrag til formuleringen af handicappolitikken i kommunen. I november 2011 godkendte Kommunalbestyrelsen forslag til kommissorium for udarbejdelsen af handicappolitikken. Med udgangspunkt i kommissorium blev der nedsat en referencegruppe bestående af Handicaprådet suppleret med to repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter (hhv. A og B-side) udpeget af Det lokale Beskæftigelsesråd. Referencegruppens opgaver er at planægge dialogmøde, kvalificere kommunikationen undervejs og rådgive i forhold til udformningen af politikkens indhold. Hensigten er at formulere en handicappolitik, der skaber fælles retning for handicapområdet i hele kommunen, og som er i tråd med hensigterne i FNs handicapkonvention. Handicappolitikken er herudover blevet til på baggrund af input på offentligt dialogmøde om handicappolitikken afholdt mandag den 12. marts 2012 samt drøftelser i referencegruppen. Forslag til handicappolitik anbefales sendt i offentlig høring i august Jf. kommissorium for formulering af handicappolitikken er det de enkelte fagudvalg, der skal omsætte politikken til handling. Efter handicappolitikken er endeligt vedtaget vil der således skulle iværksættes en proces med henblik på formulering af politisk handleplaner for de enkelte fagudvalg. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at nærværende forslag til handicappolitik udgør et godt grundlag for at sikre, at Lejre Kommune løbende kan arbejde for handicappolitikkens overordnede mål. Nemlig, at mennesker med handicap har samme rettigheder og muligheder for at udnytte deres kompetencer som alle andre borgere i Lejre Kommune. Økonomi og finansiering: Handicappolitikken berører en række kommunale serviceområder i Lejre Kommune, men indeholder ikke konkrete økonomiske bindinger. Administrativ bistand i forbindelse med forankring af handicappolitikken, udarbejdelse af handleplaner mv. forventes afholdt inden for eksisterende rammer. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at forslag til handicappolitik sendes i offentlig høring.

30 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 28 Bilag: 1. Forslag til handicappolitik til offentlig høring Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen anbefales med den tilføjelse at teksten kvalitetssikres kommunikativ før udsendelse. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen anbefales med den tilføjelse at teksten kvalitetssikres kommunikativ før udsendelse. Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstilling anbefales Udvalget ønsker at udvalgene obligatorisk tager handicappolitikken op hver gang der skal træffes en udvalgsbeslutning. Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Indstillingen anbefales med den tilføjelse, at teksten kvalitetssikres kommunikativt før udsendelse. Afbud: Connie B. Jensen Flemming Damgaard Larsen Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingen anbefales med den tilføjelse at teksten kvalitetssikres kommunikativ før udsendelse. Fraværende ved dette punkt: Thomas Stokholm Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingerne fra Udvalget for Social, Sundhed & Ældre, Udvalget for Job & Arbejdsmarked, Udvalget for Teknik & Miljø, Udvalget for Kultur & Fritid og Udvalget for Børn & Ungdom anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstillingen fra Økonomiudvalget tiltrådt. Afbud: Henning Nielsen (V)

31 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side SSÆ - Frigivelse af anlægsmidler til velfærdsteknologi Træning Sagsnr.: 12/9310 Resumé: Der ansøges hermed om frigivelse af et økonomisk rådighedsbeløb til indkøb, kompetenceudvikling og implementering af velfærdsteknologi til Træningsområdet, svarende til kr. Dette er en målrette videreførelse af projekt Velfærdsteknologiske løsninger, under projektporteføljen: Aktiv & Sund hele livet i Center for Velfærd & Omsorg. Sagsfremstilling: CVO satser i 2012 på at implementere velfærdsteknologi i de forskellige virksomheder. Træningsområdet har gennem de sidste 3 år haft en øget vækst med ca. 60 genoptræningsplaner årligt. Derfor er netop træningsområdet velegnet til nye teknologiske løsninger til gavn for borgere og for at imødekomme den stadig stigende vækst i produktivitet. Økonomi og produkter Konkret drejer det sig om foreløbig 4 typer produkter: Ultralydscanner, der sikrer effektiv træning. Pris: ca kr. ex moms El stimulation, anvendes for at accelerere behandlingsforløb. Behovet er ca. 10 stk. af en styk pris på kr. ex moms Lite gate, er vægtaflastende træning, som giver sikkerhed for borgere og terapeuter og forebygger fald. Der satses på indkøb af 2 til en pris af kr. ex moms Web-baserede øvelser og træningsprogrammer. Der er forskellige modeller, blandt andre Exor Live systemer. Dette system opererer ved licens og prisen er kr. per bruger. Den samlede udgift til teknologi anslås til ca kr. Forudsætninger for implementering Ny teknologi fodrer mere end selve apparatet og en succesfuld anvendelse afhænger af en planlagt og gennemtænkt implementeringsproces. Der udfærdiges en implementeringsplan, og indføring af de teknologiske træningsredskaber gennemføres trinvis, på samme måde som Bøgebakkens velfærdsteknologi og rehabiliteringsprojektet. Derfor er det nødvendigt at have en god plan for hvordan implementeringen skal forløbe. Planlægningsarbejdet handler om at sikre nogle gode organisatoriske og kompetencemæssige rammer og at sikre, at gennemføringen af projektet fastholdes som en løbende proces. Implementeringen består af kompetenceudvikling af terapeuter, sidemandsinstruktion, rapportering om implementeringen, ressourceoptimering på træningsområdet og udarbejdelse af en evalueringsrapport med formålet, at dokumenterer de mulige frigørelsespotentialer. Den samlede udgift til implementeringen anslås til ca kr. som overvejende er til lønudgifter i forbindelse med frigørelse af terapeuttimer. Derudover udvælges en ansvarlig terapeut for, at træningsenheden får styrket indsatsen og ekstensiverer velfærdsteknologien.

32 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 30 Den velfærdsteknologiske arbejdsgruppe CVO har nedstat en arbejdsgruppe, der arbejder med implementering af velfærdsteknologiske løsninger. Arbejdsgruppen består af ledelsesrepræsentant, repræsentant fra Ældrerådet og Handicaprådet, teknologiagent fra Visitation & Bestiller, en medarbejder fra hvert plejecenter og 2 medarbejdere fra Frit-Valg, en medarbejder fra rehabiliteringsprojektet og en udviklingskonsulent. I forbindelse med implementering af velfærdsteknologi på træningsområdet, vil gruppen inkludere en medarbejder der fra. Administrationens vurdering: Administrationens overordnede formål med at indføre velfærdsteknologi er, at udnytte de eksisterende ressourcer til fordel for såvel personale som borger. Velfærdsteknologi i Lejre Kommune skal frigøre ressourcer og dermed være med til at løse fremtidige udfordringer med manglende arbejdskraft, stigende antal ældre borgere og sikre et bedre arbejdsmiljø inden for de enkelte områder. Administrationen vurderer, at indkøb og anvendelse af teknologiske redskaber til træning vil medvirke til at optimere træningen, og dermed yde bedre service til borgere med genoptræningsbehov. Økonomi og finansiering: Der ansøges om frigivelse af en anlægsbevilling på kr financieret af det i budget 2012 afsatte rådighedsbeløb på 3 mio kr til anvendt borgernær teknologi. Beløbet er fordelt mellem indkøb af teknologi og ressourcer til kurser, kompetenceudvikling og oplæring. Evalueringen af projektet forventes klar i løbet af januar 2013, og vil indeholde en business case og beskrivelse af frigørelsespotentialet ved anvendelse af indførelse af de nye teknologiske løsninger for træningsområde. Frigørelsespotentialet er tiltænkt for, at imødekomme de udfordringer der ligger for træningsenheden i fremtiden. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at der frigives en anlægsbevilling på i alt kr. til indkøb og implementering af velfærdsteknologiske træningsredskaber på Træningsområdet, 2. at anlægsbevillingen finansieres af det i budget 2012 afsatte rådighedsbeløb på 3 mio. kr. til anvendt borgernær teknologi, 3. at centerchef for Center for Velfærd & Omsorg bemyndiges til at disponere beløbet på de konkrete aktiviteter.

33 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 31 Bilag: 1. Vælfærdsteknologi.docx 2. Projektplanlægning Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen anbefales Afbud: Henning Nielsen (V) Martin Stokholm (A) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen fra Udvalget for Social, Sundhed & Ældre anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstillingen fra Økonomiudvalget tiltrådt. Afbud: Henning Nielsen (V)

34 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side TM - Forslag til Lokalplan LK 24 for Vester Såby landsby Sagsnr.: 09/11042 Resumé: Administrationen har udarbejdet et Forslag til Lokalplan LK 24 for Vester Såby landsby og et Forslag til Kommuneplantillæg nr. 3 til Lejre Kommuneplan Sagsfremstilling: Udvalget for Teknik og Miljø besluttede den 6. april 2011, at den bevarende lokalplan for Vester Såby skulle udarbejdes på grundlag af: En bygningsregistrering En kortlægning af landsbyens struktur, de bevaringsværdige træer og bevoksninger i landsbyen samt En inddeling af landsbyen i delområder, således at bestemmelserne er mest restriktive overfor de bevaringsværdige bygninger og er tilpasset den lokale byggeskik. Vester Såbys afgrænsning har været drøftet på 2 borgermøder. Det første borgermøde blev afholdt den 20. september 2010 umiddelbart før den endelig vedtagelse Lejre Kommuneplan I forbindelse med kommuneplanen var der indsendt 3 forslag til udstykning ved Vester, som blev drøftet på dette borgermøde. Kommunalbestyrelsen besluttede efterfølgende ikke at medtage de 3 forslag i kommuneplanens rammeafgrænsning, men at diskussionen om landsbyens afgrænsning skulle tages op igen i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen for Vester Såby. Derfor blev landsbyens afgrænsning diskuteret på endnu et borgermøde den 17. august 2011, hvor administrationen også fremlagde nogle af de resultater, som var kommet ud af de registreringer af landsbyen, som administrationen havde foretaget i foråret og forsommeren Generelt gav borgerne på de 2 borgermøder udtryk for, at de er positive overfor at svineproduktionen på hjørnet af Åkandevej og Dyvelslystvej ophører, og at bygningerne bliver revet ned og ændret til ældreboliger m.m., som ejerne havde foreslået. Derimod gav de udtryk for, at det ville være synd for landsbyen, hvis der kom en større udstykning uden på den gamle landsby, og mente at større udstykninger bør henvises til den vestlige side af Dyvelslystvej. En del var positive overfor, at der kan udstykkes en aftægtsbolig til Alehøjgård, mens andre mente, at der ikke skulle gives mulighed for udstykning. Den 9. november 2011 besluttede Udvalget for Teknik og Miljø at give mulighed for en begrænset udstykning af 3 grunde øst for landsbyen i forlængelse af den eksisterende bebyggelse på Nellikevej. Udvalgets beslutning var blandt andet begrundet i, at Staten kun ønsker en begrænset udstykning i landsbyer i Det øvrige Hovedstadsområde, som Lejre Kommune er en del af, og i at Lejre Kommuneplan 2009 generelt foreskriver, at der ikke bør ske udstykning uden på den gamle landsbykerne. Udvidelsen af Vester Såbys afgrænsning nødvendiggør udarbejdelsen af et kommuneplantillæg til Lejre Kommuneplan Administrationen har på ovenstående baggrund udarbejdet et Forslag til Lokalplan LK 24 for Vester Såby landsby samt tilhørende Forslag til Kommuneplantillæg nr. 3. Forslagene forventes i høring fra den 7. august til 3. oktober Administrationens vurdering:

35 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 33 Lokalplanen for Vester Såby inddeler landsbyen i 7 delområder for at tilpasse bestemmelserne så præcist som muligt til den byggeskik, som de enkelte bygninger er opført i. Opdelingen i 7 delområder gør det også muligt at fastsætte nogle friere bestemmelser, der hvor der ikke er nogen bevaringsinteresser. Der er således en graduering i bestemmelserne i forhold til om det er et område med bevaringsinteresser eller et nyere område, hvor der ikke er nogen gennemgående byggeskik, der skal sikres. I Vester Såby er der ikke en byggeskik, der dominerer. Der findes nogle fine eksempler på nogle bindingsværksejendomme med stråtækt tag, nogle markante gårde fra en lidt senere tid med nogle fremtrædende stuehuse, nogle murermestervillaer i bedre byggeskik og nogle Aastruphuse som er karakteristiske for egnen. En del af disse ejendomme har samtidigt udfyldt forskellige funktioner som købmand, snedkerværksted, manufakturhandel, brødudsalg, smedje m.v., hvilket også er med til at gøre dem bevaringsværdi ud fra deres historiske værdi. Da der er stor efterspørgsel på opsætning af specielt solceller i øjeblikket, er der ingen restriktioner i lokalplanen på, hvordan solfanger og solceller skal placeres på tagfladen. Der er blot angivet på kortbilag 5, hvilke tagflader der kan opsættes solenergianlæg på. Tagflader til solenergianlæg er angivet ud fra en vurdering af bevaringsinteresser og synlighed i bybilledet. Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Forslag til Lokalplan LK 24 for Vester Såby og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 3 godkendes til udsendelse i offentlig høring i perioden fra 3. juli til 3. oktober 2012, 2. at der afholdes borgermøde torsdag den 6. september Bilag: 1. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan Forslag til lokalplan LK 24 for Vester Såby_ pdf Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstilling anbefales Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen fra Udvalget for Teknik & Miljø anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstillingen fra Økonomiudvalget tiltrådt. Afbud: Henning Nielsen (V)

36 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 34

37 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side TM - Fosfor-ådalsprojekt Enghave v. Ledreborg Allé Sagsnr.: 12/8873 Resumé: Projektet Enghave v. Ledreborg Allé indgår i fosfor-vandoplandsplanen for oplandet til Isefjord og Roskilde Fjord. Lejre Kommune er som projektejer ansvarlig for ansøgning om tilskud ved Naturstyrelsen og FødevareErhverv til en teknisk og ejendomsmæssig forundersøgelse. Hvis tilskud bevilges, kan Lejre Kommune gennemføre forundersøgelser, idet kommunens afholdte udgifter dækkes gennem en tilskudsordning under Landdistriktsprogrammet. Der søges en indtægtsanlægsbevilling, en udgiftsanlægsbevilling samt frigivelse af bevillingen til forundersøgelser af projektet. Sagsfremstilling: Med baggrund i statens Vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord samt aftale mellem KL og Miljøministeriet om udmøntning af kvælstofvådområde- og fosforådalsindsatsen indgår Lejre Kommune i et samarbejde med de i alt 20 kommuner i vandoplandet i VandOplandsStyregruppen (VOS). Den 6. januar 2012 blev de kommunale VOS er pålagt at udarbejde en fosfor-vandoplandsplan (P-VOP) for de fosforådalsindsatser, som er fastlagt i statens vandplaner. Fosfor-ådale skal etableres i oplande til konkrete søer, hvor tilstanden skal forbedres. På møde den 8. marts 2012 tiltrådte VOS et bruttoforslag til en fosfor-vandoplandsplan (P-VOP). På baggrund af en udvælgelse af de områder, der vurderes at kunne overholde fosforkravet og som vurderes mest omkostningseffektive, blev der den 30. marts 2012 sendt en P-VOP til Miljøministeriet. P-VOP en indeholder 5 områder i oplande til udpegede søer, hvor der skal ske en indsats. Som pålagt af staten er der i VOP en udpeget ca. 25 % af arealet til hurtig realisering. Det udpegede område er Enghave v. Ledreborg Allé, beliggende i Lejre Kommune. Lejre Kommune er derfor projektejer. Lejre Kommune skal som projektejer ansøge Naturstyrelsen og FødevareErhverv om tilskud til gennemførelse af en teknisk og ejendomsmæssig forundersøgelse af projektet. Hvis forundersøgelserne viser, at der er basis for at gennemføre projektet, herunder at lodsejere er interesserede i at medvirke og at projektet kan opfylde kravene til fosfor-reduktion og omkostningseffektivitet, kan Lejre Kommune ansøge om tilskud til realisering af projektet. Hvis der gives tilsagn, kan Lejre Kommunes afholdte udgifter dækkes efter anmodning om udbetaling af tilskud. Kommunen kan igangsætte forundersøgelser, hvis Naturstyrelsen i kvitteringsbrev meddeler tilladelse hertil. Dog vil det være på egen risiko, indtil der er modtaget tilsagn om tilskud fra FødevareErhverv. Kommunen hæfter for afholdte udgifter, indtil kommunen anmoder om udbetaling på baggrund af revideret regnskab. Det betyder, at kommunen lægger ud for udgifter knyttet til forundersøgelser og anlægsarbejdet, herunder til indgåelse af lodsejeraftaler m.v. Da forundersøgelser gennemføres og afregnes særskilt, er der ikke en økonomisk risiko i den forbindelse. Der kan være en økonomisk risiko i forhold til realiseringen af et projekt. Hvis et projekt må opgives gennemført, kan den økonomiske risiko for kommunen være udgifter til projektering og timer i øvrigt, som er brugt til projektrealiseringen. Administrationens vurdering:

38 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 36 Lejre Kommune skal som projektejer for projektet Enghave v. Ledreborg Allé søge forundersøgelser vedrørende projektet gennemført, herunder ansøge Naturstyrelsen og FødevareErhverv om tilskud vedrørende projektet. Økonomi og finansiering: Hvis FødevareErhverv meddeler tilsagn om tilskud til forundersøgelser, dækkes Lejre Kommunes afholdte udgifter vedrørende forundersøgelsen. Der dækkes udgifter såsom løn til personale, information og møder og konsulentbistand. Tilskuddet er på 100 % af udgifterne vedrørende forundersøgelserne. Der søges om en anlægsudgiftsbevilling til afholdelse af udgifter til forundersøgelserne på ,00 kr. samt en indtægtsanlægsbevilling på ,00 kr. til udbetalingen af tilskuddet, netto 0 kr. Kommunen modtager i øvrigt via bloktilskud midler til facilitering af vådområdeindsatsen. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at der gives en indtægtsanlægsbevilling på ,00 kr. og en udgiftsanlægsbevilling på ,00 kr. til forundersøgelser af P-ådalsprojektet Enghave v. Ledreborg Allé, 2. at der samtidig meddeles et udgiftsrådighedsbeløb på ,00 kr. og et indtægtsrådighedsbeløb på ,00 kr. Bilag: 1. Kortbilag projektområde Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstilling anbefales, under forudsætning af at FødevareErhverv meddeler tilskud Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen fra Udvalget for Teknik & Miljø anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstillingen fra Økonomiudvalget tiltrådt. Afbud: Henning Nielsen (V)

39 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side Lukket - ØU - Salg af 18 grunde i Vestervangudstykningen, Kirke Hyllinge - fase 1 Sagsnr.: 12/1763

40 Bilag: 1.1. Brev til Peder Poulsen Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 47409/12

41 Peder Poulsen Jernbanevej Hvalsø Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Christian Østeraas centerchef D E Kære Peder Poulsen Dato: 13. juni 2012 J.nr.: 12/12 Jeg er blevet bedt om at svare på dine spørgsmål stillet til Kommunalbestyrelsesmødet d. 29. maj Jeg kan oplyse, at der ingen beslutning er om at nedlægge rådhuset i Allerslev. Tværtimod er det politisk besluttet, at rådhusene i Allerslev og Hvalsø fremover skal være Lejre Kommunes to rådhuse. For tiden arbejder administrationen på et projekt, som skal munde ud i konkrete forslag til at energioptimere og renovere rådhusene i Allerslev og i Hvalsø. Fysisk tilgængelig er også en del af dette projekt. Økonomiudvalget behandler administrationens forslag i september Vedrørende den nuværende adgang for kørestolsbrugere til Rådssalen må indtil da henvises til nedkørselsrampen nord for Rådhuset og med parkeringsmulighed umiddelbart nord for Rådhuset. Det kan samtidig oplyses, at administrationen også arbejder på en såkaldt Tilgængelighedsguide for de kommunale bygninger. Det forventes, at der foreligger et udkast til en Tilgængelighedsguide i løbet af sommeren 2012 og i efteråret vil administrationen fremlægge forslag til politisk prioritering af afsatte midler til formålet. Såvel Handicaprådet som Ældrerådet vil blive inddraget i prioriteringen af tilgængelighedstiltagene nævnt i Tilgængelighedsguiden. Vi véd allerede nu, at et teleslyngeanlæg og opsætning af mikrofoner i rådssalen er en del af Tilgængelighedsguiden. Med venlig hilsen Christian Østeraas Centerchef

42 Side 2 af 2

43 Bilag: 3.1. Referat af ordinær generalforsamling i AFT 2005 den 31. maj 2012.doc Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 52436/12

44 AFT 2005 A/S Referat af ordinær generalforsamling i AFT 2005 A/S. Generalforsamling afholdt torsdag den 31. maj 2012 Hotel Scandic Hvidovre Kettevej Hvidovre. Formanden indledte mødet og meddelte, at generalforsamlingen ville blive afholdt i henhold til den udsendte dagsorden og foreslog herefter Jørn Brandt som dirigent. 1. Valg af dirigent Jørn Brandt takkede for valget og kunne efterfølgende konstatere, at generalforsamlingen var lovlig, idet der var udsendt indkaldelse til generalforsamlingen i henhold til vedtægterne 14 dage før dennes afholdelse. Herudover kunne Jørn Brandt meddele, at der via fuldmagter til bestyrelsen var repræsenteret 64,40 % af aktiekapitalen.,. 2. Beretning om AFT 2005 A/S aktiviteter i Herefter forespurgte formanden om der var spørgsmål til den skriftlige beretning. Der var indkommet et ønske fra lejre Kommune om, at det blev præciseret, at NMKN s afgørelse fra december 2010 om Roskilde Kommunes vedtagelse af VVM redegørelse og Kommuneplantillæg kun vedrørte den formelle vedtagelse og ikke det faktuelle indhold. Dette ønske til ændring af beretningen med indføjelse af nedennævnte som sidste sætning i punkt 1 i Formanden beretning blev accepteret. NB. Der ved denne afgørelse ikke taget stilling fra NMKN til det faktuelle indhold. Herefter blev beretningen blev enstemmigt godkendt. 3. Forelæggelse af revideret årsrapport for 2011 samt meddelelse af decharge Formanden forespurgte om der var spørgsmål til det udsendte regnskab, inklusive revisionsprotokollat og specifikationer til regnskabet. Det var ikke tilfældet, hvorefter regnskabet blev enstemmigt godkendt og der blev meddelt decharge til bestyrelsen. 4. Anvendelse af overskud Formanden meddelte, som det også fremgår af den skriftlige beretning, at spørgsmålet om udlodning afventer et kvalificeret tidsestimat for en permanent lovliggørelse af asfaltværket i Svogerslev. Dette kan trække ud i endnu nogle år, hvorfor spørgsmålet om en eventuel udlodning foreløbig er udsat til foråret

45 Angående tidsperspektiv i øvrigt henvises til formandens beretning. 5. Valg til bestyrelsen. Bestyrelsesmedlem Jørn Terndrup var på valg og villig til genvalg og blev genvalgt. 6. Valg af revisor. Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab blev genvalgt. 7. Eventuelt Der var ingen punkter til eventuelt. Dirigenten kunne herefter konstatere at generalforsamlingen var afsluttet og takkede for god ro og orden. Dirigent Jørn Brandt Aft2005refgeneralforsamling

46 Bilag: 3.2. Formandens beretning generalforsamling i AFT 2005, den 31. maj 2012.doc Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 52438/12

47 Formandens beretning Beretning for AFT 2005 A/S for Siden sidste generalforsamling afholdt i maj 2011 har der været følgende aktiviteter i selskabet. Antal bestyrelsesmøder I kalenderåret 2011 er der afholdt 4 ordinære bestyrelsesmøder og et bestyrelsesmøde i forbindelse med generalforsamlingen, herudover har der løbende gennem året været drøftelser mellem formand og direktør om såvel strategi som konkret stillingtagen til forelagte problemer/muligheder, ligesom der er afholdt et årligt statusmøde med advokat Finn Overgaard og advokat Vivi Bruhn Knudsen. Statusrapporter mellem bestyrelsesmøderne til formandens stillingtagen er udarbejdet efter behov. Sager der er arbejdet med i årets løb. Svogerslev. 1. Lejre Kommunes indsigelse mod Roskilde Kommunes vedtagelse af VVM redegørelse og Kommuneplantillæg. Summarisk sagsfremstilling. Naturklagenævnet afgjorde i oktober 2007, at der er VVM pligt for at videreføre asfaltværket i Svogerslev. Byrådet vedtog den 25. marts 2009, at sende forslag til kommuneplantillæg med miljøvurdering, VVM redegørelse, miljøgodkendelse samt tilladelse til oppumpning af grundvand i offentlig høring. Som det fremgik af byrådets behandling af sagen den 7. oktober 2009, var der blandt høringssvarene en indsigelse fra Lejre Kommune. Det betød at Roskilde Kommune ikke kunne vedtage plangrundlaget, før de to kommuner enten var blevet enige eller Region Sjælland traf en afgørelse til fordel for Roskilde Kommune. De to kommuner kunne ikke blive enige og sagen blev sendt til Region Sjælland. Region Sjællands afgørelse. Region Sjælland vurderede, at projektet ikke har væsentlig betydning for Lejre Kommunes udvikling. Regionsrådet traf derfor den 23. juni 2010 afgørelse om at ophæve indsigelsen. Lejre Kommunes klage til Naturklagenævnet. Lejre Kommune påklagede efterfølgende Region Sjællands afgørelse til Naturklagenævnet. Naturklagenævnet traf afgørelse den 21. december Region Sjælland har vurderet sagen og har konkluderet, at den landskabelige påvirkning af området ikke kan tillægges den af Lejre Kommune antagede virkning, ligesom regionen heller ikke har anset forholdet til en mulig forurening af grundvandet at have denne virkning. 1

48 Naturklagenævnet er således enig med Regionsrådet i, at der er sket den fornødne prøvelse af Lejre Kommunes indsigelse efter kommunens påklage. Regionsrådets afgørelse af 23. juni må derfor bestå. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 4. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62,stk.1. Ankefristen var 6 måneder og det vil sige, at en retssag skulle anlægges senest den 21. juni Ved ankefristens udløb var der ikke anlagt nogen retssag. Roskilde Kommunes vedtagelse af VVM redegørelse og Kommuneplantillæg er derfor endelig og den sag er fra AFT 2005 A/S side afsluttet. NB. Der er ved denne afgørelse ikke taget stilling fra NMKN til det faktuelle indhold. 2. Vandudledningstilladelse fra Roskilde Kommune bortledning af spildevand i princippet overfladevand til Skovbækken. Som det fremgik af beretningen for 2010 var udarbejdelse af tillæg til Miljøgodkendelse vedrørende bortledning af spildevand/overfladevand et meget væsentligt punkt og der er igennem hele 2011 holdt møder med Roskilde Kommune for at finde en løsning, der i udgangspunktet kunne accepteres af Roskilde Kommune. Herudover skulle det tages i betragtning, at Skovbækken er grænse mellem Roskilde og Lejre Kommuner og man måtte derfor afvente og se, hvad Lejre Kommunes holdning ville være. For kort at ridse sagen op kan følgende nævnes: Roskilde Kommune har udarbejdet et: Tillæg til miljøgodkendelse, vilkår om udledning af overfladevand. Alt overfladevand skal inden udledning til Skovbækken fra renseanlægget, gennemstrømme eksisterende sedimentations- og forsinkelsesbassiner, lamelolieudskiller, sandfang og aktivt kulfilter. Overfladevandets mængde og indhold af stoffer skal overholde grænseværdier for en hel række af stoffer. Problemet i den forbindelse er, at der i dag udledes nogle stoffer, som enten skal fjernes eller som skal fortyndes for at kunne overholde de grænseværdier som Roskilde Kommune stiller. Munck Asfalt kan ikke med de eksisterende renseprocesser fjerne stofferne, så holdningen var i udgangspunktet, at så måtte man finde en løsning hvor fortyndingskravet kunne opfyldes. De skadelige stoffer der udledes er de samme uanset hvor de udledes, der opnås derfor ingen miljøgevinst ved at vælge en anden løsning, end det allerede eksisterende udledningspunkt.. Det eneste er, at virksomheden eventuelt påføres nogle udgifter, så ud fra proportionalitetsprincippet havde Roskilde Kommune efter de regler/paragraffer der er på området ingen hjemmel til at kræve et andet udledningspunkt. Herudover kan Roskilde Kommune ikke pålægge en virksomhed at rense den udledte vandmængde, hvis de tekniske rensemuligheder ikke er tilgængelige. De kan til gengæld kræve, at Munck Asfalt 2

49 overholder bat princippet, hvilket vil sige, at virksomheden skal anvende den bedst anvendelige teknik. Herudover kunne Roskilde Kommune stille krav om monitorering af en lang række af processer, alt fremgår af det af Roskilde Kommune udarbejdede tillæg, dette kan naturligvis rekvireres af interesserede, tillægget er på i alt 27 sider, hvor alle krav er nøje specificeret. De afholdte møder resulterede i, at Roskilde Kommune den 20. januar 2012 i Roskilde Avis offentliggjorde: Tillæg til miljøgodkendelse, vilkår om udledning af overfladevand. Samtidig oplyste Roskilde Kommune, at klagefristen var 4 uger og at klagen eller klagerne skulle være modtaget senest ved klagefristen udløb den 17. februar. Tillæg til miljøgodkendelse, vilkår om udledning af overfladevand blev efter offentliggørelse sendt direkte til Lejre Kommune og Lejre Kommune teknisk ansvarlige på området kom med meget kvalificerede indspil til tillægget, ligesom de ansvarlig fra Roskilde Kommune har ydet en meget stor indsats for at finde løsninger, sammen med Munck Asfalts miljøansvarlige Peter Miklos og AFT 2005 A/S repræsenteret ved Jørn Brandt og advokat Vivi Bruhn Knudsen. Efter klagefristens udløb kunne Roskilde Kommune konstatere, at der ikke var modtaget nogen klager. Tillægget er derfor endeligt og denne tunge sag, der kunne have medført endog meget store udgifter og med et tidsperspektiv på adskillige år ud i fremtiden er nu afsluttet. 3. Domsafgørelse i sag mod Naturklagenævnet (NKN) AFT 2005 A/S tabte sagen ved Østre Landsret. Sagen blev tabt på følgende påstande: Påstand 1. Sagsøgte, Natur- og miljøklagenævnet (tidligere Naturklagenævnet) tilpligtes at anerkende, at sagsøgtes afgørelse af 13. april 2005 om Hovedstadens Udviklingsråd, HURs, VVM afgørelse i forbindelse med en asfaltfabrik (Tarco) forbliven i Roskilde er ugyldig. Påstand 2. NKN tilpligtes at anerkende, at AFT 2005 A/S på matr. nr. 5a, m. fl. Svogerslev kan forblive på stedet uden sagsbehandling efter samlebekendtgørelsens VVM regler. Påstand 3. NKN tilpligtes at anerkende, at NKNs afgørelse af 16. oktober 2007 i sag mod NKN om HURs VVM afgørelse vedrørende asfaltfabrikken ved Svogerslev ved Roskilde Kommune er ugyldig. Påstand 4. NKN tilpligtes at friholde AFT 2005 A/S for omkostningerne ved NKNs afgørelse af 16. oktober Påstand 5. NKN tilpligtes at anerkende, at NKNs afgørelse af den 5. oktober 2009 om genoptagelse af NKNs afgørelse af 13. april 2005,10. august 2006 og 16. oktober 2007 er ugyldig. Bilag 2, punkt 11 b og 11 c, der omhandler affaldsstoffer. Påstand 6. NKN tilpligtes at anerkende, at de trufne afgørelser jfr. tidligere anførte afgørelser og dertil hørende datoer er ugyldige Landsrettens begrundelse og resultat. AFT 2005 A/S påstande 1 til 3. 3

50 NKN har i afgørelse af 13. april 2005 vurderet, at asfaltfabrikken må anses for omfattet af punkt 5 e om anlæg til fremstilling af mineralske stoffer på bilag 2 til samlebekendtgørelsen og har herved henvist til Miljø- og Energiministeriets VVM vejledning fra Vurderingen af, at asfaltfabrikken må anses for omfattet af bilag 2, punkt 5e, ligger endvidere til grund for NKNs afgørelse af 16. oktober Ifølge skønserklæringen fra august 2009 sker der ved den omhandlede asfaltproduktion ikke i teknisk, faglig forstand smeltning af mineralsk olie, ligesom der principielt ikke fremstiles nye mineralske stoffer. Skønserklæringen indgik i det materiale, som forelå, da NKN i afgørelsen af 27. januar 2010 fastholdt, at asfaltfabrikken må anses for omfattet af bilag 2, punkt 5e. NKN har i afgørelsen af 27. januar 2010 anført, at asfaltproduktion, der har industriel karakter, ud fra en naturlig sproglig forståelse og efter oplysningerne om arten af de råvarer, der indgår i produktionen, herunder sammenblandingen af mineralske materialer, henhører under begrebet mineral industrien som anført i overskriften til punkt 5 i samlebekendtgørelsens bilag 2. Uanset indholdet af skønserklæringen finder landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte NKNs bedømmelse af begrebet mineralindustri. NKN har i afgørelsen af 13. april 2005 vurderet, at asfaltvirksomhedens permanente forbliven på grunden i Svogerslev udgør en relevant ændring i forhold til samlebekendtgørelsen, således at der skal foretages en vurdering af, om virksomheden vil kunne påvirke miljøet væsentligt. Der er til grund for denne vurdering lagt vægt på, at virksomhedens midlertidige tilladelser stedse er meddelt med henblik på virksomhedens afvikling og reetablering af området, og at virksomhedens fortsatte eksistens efter udløbet af den seneste landzonetilladelse er afhængig af, at der meddeles en ny godkendelse/tilladelse efter planloven, hvilket virksomheden stedse har været bekendt med. I afgørelsen af 16. oktober 2007 har NKN fastholdt denne vurdering. Landsretten finder, at der ikke foreligger oplysninger, der giver grundlag for at tilsidesætte denne bedømmelse, der tillige må anses for at have støtte i EU-retlig praksis., NKNs afgørelser af 13. april 2005 og 16. oktober 2007 er påklaget af den tidligere Lejre Kommune. Munck Asfalts virksomhed i Svogerslev er beliggende umiddelbart op til kommunegrænsen mellem Roskilde Kommune og den tidligere Lejre Kommune, og virksomhedens produktion kan efter det oplyste have indvirkning på blandt andet grundvandsinteresserne i området, ligesom det må lægges til grund, at virksomheden har påvirket landskabet i området. Den tidligere Lejre Kommune har derfor retlig interesse i sagen og er følgelig klageberettiget, jf. planlovens 59, stk. 1. Den omstændighed, at NKN i afgørelserne af 13. april 2005 og 16. oktober 2007 ikke udtrykkeligt har behandlet spørgsmålet om klageberettigelse, kan ikke føre til andet resultat. Landsretten frifinder på denne baggrund Natur- og Miljøklagenævnet for sagsøgernes påstand 1-3. Sagsøgernes principale påstand 5 og påstand 6. Påstand 5. NKN tilpligtes at anerkende, at NKNs afgørelse af den 5. oktober 2009 om genoptagelse af NKNs afgørelse af 13. april 2005,10. august 2006 og 16. oktober 2007 er ugyldig. 4

51 Subsidiært hertil tilpligtes NKN at anerkende, at NKNs sagsgenoptagelse i henhold til NKNs afgørelse af 5. oktober 2009 ikke kan føre til en ny eller supplerende afgørelse af NKNs tidligere afgørelser af den 13. april 2005, 10. august 2006 og 6. oktober 2007, der er mere bebyrdende for AFT 2005 A/S end de oprindelige afgørelser. NKN er herunder under genoptagelsessagen afskåret fra at antage, at asfaltvirksomheden skulle være omfattet af samlebekendtgørelsens bilag 2, punkt 11 b og /eller 11c. Påstand 6. NKN tilpligtes at anerkende, at de trufne afgørelser jfr. tidligere anførte afgørelser og dertil hørende datoer er ugyldige Landsrettens begrundelse og resultat. Ved delafgørelse af 5. oktober 2009 genoptog NKN sine tidligere afgørelser af 13. april 2005, 10. august 2006 og 16. oktober 2007 med henvisning til den da fremkomne skønserklæringsvurdering af blandt andet, i hvilket omfang der på virksomheden fremstiles mineralske stoffer, og beskrivelse af virksomhedens fremstillingsprocesser blandt andet ved genbrug af asfalt med og uden tjære og andre restprodukter som stål-slagger, rockwool-slagger, ildfaste materialer og foringer samt flyveaske. Genoptagelsen skete med henblik på en fornyet vurdering i forhold til punkt 5e i samlebekendtgørelsens bilag 2 og endvidere en vurdering i forhold til samme bilags punkt 11 b og 11 c. Det fremgår af den endelige afgørelse af 27. januar 2010, at virksomheden er partshørt over nævnets efterfølgende udkast til afgørelse af 16. december Landsretten finder det på den baggrund ikke godtgjort, at der foreligger sagsbehandlingsfejl i forhold til forvaltningslovens 19, stk. 1. Landsretten finder endvidere, at der ikke foreligger oplysninger, der giver grundlag for at tilsidesætte NKNs bedømmelse i henhold til dagældende planlovs 58, stk. 3, og bekendtgørelse nr. 948 af 16. september 2004 om forretningsorden for Naturklagenævnet 3 af, at delafgørelsen af 5. oktober 2009 og afgørelsen af 27. januar 2010 kunne træffes af nævnets formand eller viceformænd. Landsretten finder endvidere, at der ikke foreligger oplysninger, der giver grundlag for at tilsidesætte NKNs vurdering, hvorefter skønsmandens erklæring i forhold til det tidligere afgørelsesgrundlag udgjorde et omfattende nyt teknisk materiale i forhold til vurderingen af punkt 5e på bilag 2 til samlebekendtgørelsen, og hvorefter det var en væsentlig mangel ved nævnets tidligere afgørelser, at nævnet ikke havde vurderet aktiviteterne på virksomheden i forhold til andre relevante bilagspunkter på samlebekendtgørelsen. Da genoptagelsen for så vidt angår vurderingen af punkt 5e på bilag 2 til samlebekendtgørelsen er begrundet i oplysninger, der er fremkommet ved skønserklæringen af 21. august 2009, da der ikke i de tidligere klagesager har været konkret anledning til at tage stilling til andre punkter i samlebekendtgørelsens bilag 2, og da sagsøgerne ikke siden afgørelsen af 13. april 2005 har haft en berettiget forventning om at kunne indrette sig i tillid til, at virksomhedens fortsatte drift var undtaget fra VVM-reglerne, finder landsretten, at NKN ikke har været afskåret fra at genoptage afgørelserne som følge af passivitet. Af EU- domstolens dom af 23. november 2006 i sag C-486/04, Kommissionen mod Italien, fremgår af præmis 44 blandt andet: "Herefter må det antages, at begrebet bortskaffelse af affald i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i (VVM-direktivet), er et selvstændigt begreb, der skal tillægges en sådan betydning, at det fuldt ud er i overensstemmelse med denne retsakts formål, som nævnt i denne doms præmis nr. 36". 5

52 Af dommens præmis 36 fremgår blandt andet: "Medlemsstaterne skal gennemføre (VVMdirektivet) på en måde, der fuldt ud svarer til de krav direktivet fastsætter, henset til dettes hovedformål, der er, som det fremgår af dets artikel 2, stk. 1, at projekter, der blandt andet på grund af deres art, dimensioner eller placering kan få væsentlig indvirkning på miljøet, undergives en vurdering af denne indvirkning, inden der gives tilladelse." Som følge heraf skal dette begreb, som ikke svarer til begrebet bortskaffelse af affald i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktiv 75/442 om affald, som ændret ved direktiv 91/156 og ved beslutning 96/350, forstås bredt som omfattende samtlige metoder, der enten fører til bortskaffelse af affald i streng forstand eller til nyttiggørelse af affaldet. Landsretten finder herefter, at der ikke foreligger oplysninger, der kan begrunde en tilsidesættelse af NKNs vurdering i afgørelsen af 27. januar 2010, hvorefter Munck Asfalt genanvender og nyttiggør betydelige affaldsmængder i sin produktion, og at denne nyttiggørelse er omfattet af punkt 11 b i samlebekendtgørelsens bilag 2. Det er herunder ikke godtgjort, at nævnet har undladt at foretage en realitetsvurdering i forhold til punkt 11 b af, hvorvidt der på virksomheden var anlæg til bortskaffelse af affald. Landsretten finder endelig, at der ikke foreligger oplysninger, der kan begrunde en tilsidesættelse af NKNs vurdering af, at det renseanlæg, der ubestridt er etableret på virksomheden, var omfattet af punkt 11 c i samlebekendtgørelsens bilag 2. Det er herunder ikke godtgjort, at nævnet har undladt at foretage en realitetsvurdering af, hvorvidt virksomhedens renseanlæg opfyldte minimumskriterier for at være omfattet af punkt 11 c. Landsretten frifinder på denne baggrund Natur- og Miljøklagenævnet for sagsøgernes principale påstand 5 og påstand 6. Sagsøgerne skal betale sagsomkostninger til Natur- og Miljøklagenævnet med i alt kr., der dækker udgifter til advokatbistand inkl. moms. Så resultatet blev, at: Natur- og Miljøklagenævnet frifindes på alle punkter. I sagsomkostninger skal AFT 2005 A/S betale kr. til Natur- og Miljøklagenævnet. Bestyrelsens beslutning om appel til Højesteret Begrundelsen for at appellere er følgende: Landsretten negligerer helt EU's nye dom fra marts (lufthavnsdommen), der udtrykkelig fastslår, at fornyelse af midlertidige tilladelser og lignende ikke medfører, at VVM-reglerne finder anvendelse, når der ikke samtidig enten påbegyndes råstofudnyttelse eller andre byggeaktiviteter (et projekt som defineret i VVM-direktivet). At Østre Landsret mener, at overskriften til et kapitel om omfattede virksomheder Mineralindustrien i VVM-direktivet/VVM-bekendtgørelsen er bestemmende for, hvilke virksomheder, der er omfattet af VVM-reglerne og ikke selve den konkrete opremsning af virksomheder i direktivet/bekendtgørelsen. At anse genbrugsmaterialer i asfalt for affaldsbortskaffelse hvilket indebærer, at så må f.eks. byggematerialer jo også være affaldsbortskaffelse, på trods af EU dommene om forud kendt anvendelse. At anse renseanlægget, der renser regnvand, som et renseanlæg i VVMdirektivet/bekendtgørelsens forstand, indebærer reelt, at alle mulige renseforanstaltninger på virksomheders spildevand, inden udledning til offentlig kloak, skal VVM-behandles. 6

53 Der må derfor være god mulighed for, at en højesterets afgørelse, der vil danne præcedens er nødt til at overveje de konsekvenser en frifindelse af NMKN vil indebære af omkostninger for virksomhederne ved allerede eksisterende anlæg, specielt bortledning af regnvand. Helt bortset fra, at kommunerne slet ikke har den kapacitet der skal til for at gennemføre et større antal VVM sager. Yderligere en tendens til at Landsretten i højere grad tager det offentliges parti end det er tilfældet i Højesteret. Herudover vil der i Ankestævningen til Højesteret være en begæring om, at Højesteret forelægger til præjudiciel udtalelse for EU Domstolen følgende: spørgsmål til fortolkning af, hvilke typer virksomheder, der er omfattet af Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet med senere ændringer (VVM-direktivet)s og direktivets opregning af virksomhedstyper i direktivets bilag 2, herunder navnlig hvilken betydning overskriften til et givet bilagspunkt kan tillægges, og spørgsmål til forståelsen af, hvornår der foreligger (en ændring af) et projekt som defineret i direktivet. På det fremlagte grundlag Landsrettens dom, samt vurdering fra advokaterne såvel Vivi Bruhn Knudsen, som Finn Overgaard besluttede en enig bestyrelse at appellere sagen til højesteret. Rent tidsmæssigt, så er der foretaget følgende og der udestår følgende: Udarbejdelse af ankestævning fra AFT 2005 A/S til Højesteret, afleveret den 16. september I Ankestævningen er det anført, at AFT 2005 A/S begærer præjudiciel forelæggelse for EU Domstolen se ovenfor. Svarskrift fra NMKN afleveret til Højesteret den 24. november 2011., hvori der protesteres over den præjudicielle forelæggelse for EU Domstolen. Replik fra AFT 2005 A/S ved advokat Vivi Bruhn Knudsen afleveret til Højesteret den 15. januar Duplik fra NMKN afleveret den 28. februar 2012, hvori der nu fremdrages nye anbringender. Det fremføres, at der er blevet givet byggetilladelse fra Roskilde kommune i 1997 til opførelse af 2 materialebåse, til opbevaring af bagharp. Dette alene skulle kunne defineres som et projekt i henhold til direktivet og derfor understøtte kravet om en VVM redegørelse. Det er helt uhørt, at der ved en appel til Højesteret anføres nye anbringender, hvorfor AFT 2005 A/S advokat Vivi Bruhn Knudsen har protesteret mod dette i en skrivelse til Højesteret dateret den 7. marts Højesteret skal afgøre om de accepterer præjudiciel forelæggelse for EU Domstolen eller de afviser dette. Dette kan tage nogle få uger eller nogle måneder, det vides ikke. Det væsentlige for AFT 2005 A/S er egentlig ikke hvilken afgørelse Højesteret træffer, men at vi pga. begæringen har en relativ stor sikkerhed for, at de på området værende domme studeres grundigt af Højesteretsdommerne inden den endelige hovedforhandling. Skulle Højesteret vælge at stille spørgsmål i den anledning til EU Domstolen, så vil sagen reelt ligge stille i en periode på 12 til 15 måneder. 7

54 Stilles der ikke spørgsmål fra Højesteret til EU Domstolen, så vil parterne få mulighed for endnu engang replik/duplik og sagen vil så kunne berammes. Berammelse vil derfor tidligst kunne foretages slut 2. kvartal 2012 og med en forventet dato for hovedforhandling primo 2014 og domsafsigelse slut 1. kvartal Økonomi. AFT 2005 A/S har haft udgifter til VVM redegørelse på 1.1. mill. kr. plus advokatomkostninger på 1.2 mill. kr., merudgiften ved at få en højesteretsafgørelse vil være ca. 250 tkr. Hertil kommer naturligvis, at NMKN ved landsretten er blevet tilkendt sagsomkostninger på 500 tkr. Tabes sagen ved Højesteret kommer der sikkert yderligere 250 tkr. i sagsomkostninger til NMKN Så den yderligere økonomiske risiko for AFT 2005 A/S ved at appellere er max. i niveauet 600 til 800 tkr. 4. Bortpumpning af Grundvand Københavns Energi (KE) har den 10. december 2010 sendt en klage til Miljøklagenævnet over Roskilde Kommunes tillæg 11 med miljøvurdering, VVM redegørelse, Miljøgodkendelse og tilladelse til bortpumpning af grundvand. KE anfører, at der skal bortpumpes grundvand for at friholde produktionsarealer og at der er direkte kontakt til det sekundære grundvandsmagasin. Generelt vil KE som tidligere gøre indsigelser mod den fortsatte drift af en virksomhed i et OSD område (område med særlige drikkevandsinteresser). Roskilde Kommune vurderer, at risikoen for forurening er så lille, at monitering ikke er relevant. KE finder det uacceptabelt, at der ikke stilles krav om følgende: Analyser af relevante komponenter i bortledte grundvand Tryk og analyser i i udvalgte moniteringsboringer En beredskabsplan der sikrer vurdering af analyse resultater. Den 17. december 2010 sender Roskilde Kommune svar til Region Sjælland, hvor der i detaljer gøres rede for, at Roskilde Kommune ikke har hjemmel til at påbyde virksomheden at gennemføre monitering. Af tidligere korrespondance mellem Regionen og Roskilde Kommune fremgår det af en skrivelse fra den 20. november 2009, at Regionen vil foranstalte en monitering. Denne sag der nu ligger hos NMKN har været fulgt op løbende gennem hele 2011, først var der problemer med at Økonomiministeriet skulle opkræve klagegebyr inden sagen kunne behandles i NMKN. Herefter var der enighed om, at man skulle afvente Landsretsdommen den 6. september 2011, for hvis AFT 2005 A/S fik medhold var denne klage automatisk bortfaldet. Vi tabte som bekendt sagen og havde derefter forventet at NMKN ville påbegynde behandling af klagen. 8

55 NMKN har imidlertid meddelt offentliggjort i pressen - at deres sagsbehandling stort set er brudt sammen og at der skal overføres midler og ressourcer fra andre ministerier for at få styr på sagsbehandlingen. En afgørelse kan derfor tidligst forventes i slutningen af Miljøgodkendelse. Miljøgodkendelsen, der er udsendt af Roskilde Kommune i november 2010 er ligeledes påklaget af Københavns Energi (KE). Herudover har Roskilde Kommune anmodet Miljøministeriet om at foretage en nærmere vurdering af behovet for at fastlægge miljøkvalitetskrav for de stoffer der udledes og hvor der ikke i dag er fastlagt miljøkvalitetskrav i bekendtgørelsen. Sagsbehandlingstiden i det nu sammenlagte Natur og Miljø Klagenævn er på miljøsiden for nuværende ikke under 2 til 3 år og da klagen er dateret november 2010, kan en afgørelse ligeledes forventes i slutningen af Stålvalseværket AFT 2005 A/S har i december 2011 modtaget en slutafregning fra boet på ,51 kr. Denne sidste afregning skyldes, at konkursboet boet vandt den i beretning for 2010 nævnte sag. I alt har AFT 2005 A/S modtaget kr., svarende til en dividende procent på 48. Sagen er afsluttet fra AFT 2005 A/S side. 7. Placering af midler i 2011 og primo De 21 mill. kr., der er selskabet likvide kapital til placering på aftaleindskud er pt. placeret i Sydbank. Bestyrelsen har pga. af udløbet af garantiordningen for indestående over EURO valgt fremover kun at indgå aftaler om aftaleindskud med enten Danske Bank, Nordea, Jyske Bank eller Sydbank. Der vælges konsekvent den bank blandt de fire, der tilbyder den højeste rente. Imidlertid er der som nævnt i beretningen for sidste år indgået den aftale med Sydbank, at ved et aftaleindskud på eksempelvis 6 måneder, kan aftalen forlænges ved hvert månedsskifte, såfremt renteniveauet er stigende og ved faldende rente bibeholdes den oprindelige aftale. Renteniveauet har gennem hele året på 3 6 og 9 måneders aftale indskud været mellem 1.25 % og 1.6 % og det forventes ikke at være stigende. Under alle omstændigheder ikke i første halvdel af Orientering om krav overfor Munck Asfalt når Svogerslev er afsluttet. Som anført i min beretning for 2010 skal Munck Asfalt a/s ifølge den indgåede aftale betale 20 mill. kroner til AFT 2005 A/S når der foreligger tilladelse til fremtidig drift af asfaltværket i Svogerslev. Ligeledes i henhold til aftalen havde Munck Asfalt a/s muligheden for at stille en bankgaranti eller deponere beløbet. Munck Asfalt a/s valgte det første og hvor det af kontrakten fremgår, at beløbet så skal forrentes med 1 % over Nationalbankens Diskonto. 9

56 Regnes der fra maj 2005 og frem til udgangen af 2011, så er det beløb der skal udbetales 25 mill. kr. plus foreløbig godt 2.0 mill. kr. til dækning af Cowi og advokat. Vinder AFT 2005 A/S sagen mod NMKN ved Højesteret, skal en eventuel tilkendt godtgørelse af udgifter til COWI og advokat naturligvis modregnes. I alt godt 26 mill. kr. Forudsættes en diskonto over de næste år på mellem 1 og 2 % så er det ensbetydende med, at det beløb der skal betales stiger med fra ca. 300 til 400 t kr. for hvert kalenderår. 9. Udlodning fra AFT 2005 A/S. De ovenfor anførte tidsestimater giver ikke bestyrelsen anledning til at ændre den indstilling til udlodning som fremgik af beretningen for Det må konstateres, at en permanent lovliggørelse og dermed godkendelse af asfaltværket i Svogerslev kan trække ud i endnu nogle år, så det er stadig bestyrelsen holdning, at der ikke foretages nogen udlodning før det kan skønnes, dels hvor lang tid der vil gå inden sagen kan endeligt afsluttes og dels hvilken økonomi, der vil være knyttet til en afslutning. Det skal i den forbindelse kraftigt pointeres, at såvel selskabet bestyrelse som direktør arbejder på at få afsluttet sagerne vedrørende Svogerslev asfaltværk så hurtigt som overhovedet mulig. Imidlertid vil AFT 2005 A/S ved at gennemføre og afslutte sagerne med succes have mulighed for at udlodde ca. 25 til 30 mill. kr. udover den egenkapital selskabet i det netop offentliggjorte regnskab råder over. En afslutning af sagerne kræver afholdelse af driftsudgifter samt udgifter til advokat og anden rådgivning, hvor det er vanskeligt at budgettere specielt advokatudgifter, da disse i høj grad er bestemt af de indsigelser, der kommer fra NMKN/kammeradvokaten. Ovennævnte driftsudgifter søger AFT 2005 A/S dækket via renteindtægt på den likviditet selskabet råder over. Dette er baggrunden for, at spørgsmålet om en udlodning foreløbig er udskudt til drøftelse i foråret 2013 og et realistisk bud på en udlodning vil på nuværende tidspunkt være medio Claus Hansen Bestyrelsesformand Aftberetning Udarbejdet af Jørn Brandt 10

57 Bilag: 3.3. Projektstatus - Lejre den Økologiske Kommune Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 52440/12

58 Projektstatus Lejre den Økologiske Kommune Nu er det en realitet, at samtlige Lejres landmænd får tilbudt et gratis omlægningstjek i løbet af Det bliver den lokale landboforening, Gefion, som i samarbejde med Økologisk Landsforening kommer til at stå for omlægningsbesøgene. Samtidig vil der blive udbudt informationsaftener for alle landmænd i kommunen og foldere med landmandsportrætter. Den gode nyhed meldes åbent ud ultimo juni efter første styregruppemøde. LØFF langer første pose grønt over disken 7. juni kl på Ravnshøjgaard til et åben hus arrangement. Alle er velkomne. Ledreborg Livsstilsmesses besøgende kunne smage på Lejre vand og få møg på glas, da Lejre Den Økologiske Kommune blev præsenteret i kommunens stand. Der var god respons og der blev knyttet nye kontakter. Der er udviklet info-materiale om Lejre Den Økologiske Kommune som frit kan lånes af alle. Vi har en plancheudstilling (væg), flyere henvendt til borgere og det politiske niveau, en out-poster, plakater med det nye navnetræk og med plads til at skrive hvad der passer til den givne udstilling. Lejre den Økologiske Kommune skal de kommende uger præsenteres på Roskilde Dyrskue med interview i Organic Speakers Corner samt udstilling samme sted samt på Folkemødet på Bornholm med udstilling i DN s telt. Opdateret Lejre - den økologiske kommune Projektplan

59 Opdateret Lejre - den økologiske kommune Projektplan Hvis risikovurderingen er gul eller rød: Projektets titel Projektets formål Resultater Milepæle Projektleder Status - nyt i gult felt Hvorfor? Og hvad skal der til for at imødegå risikoen? Aktuelle projekter Delprojekter Økologi på landbrugsarealer Fremme omlægning til økologi af private landbrugsarealer Skal afklares *Søge midler i økologifremmeordningen til omlægningstjek til alle, *udsendelse af brev vedr. 25 omlægningstjek (medio april), første omlægningstjek maj-august. *infomøder for landmænd. Mads S. Vinther, ØL/Henning Hervik *Ansøgningen om omlægningstjek og informationsaftener for alle landmænd i kommunen er bevilget! Matrix -producentsamarbejde Etablere bæredygtige produktionsenheder, som kan øge fødevareproduktionen og give bedrifterne større robusthed Øget afsætning i og udenfor Lejre, *Producentforeningen økologisk jordbrug i Lejre er dannet, *Produktkatalog for Lejre. *opstart af post doc om udvikling af nye metoder for afsætning fra matrix-brug. Michael Svane/Niels Nørskov På Roskilde Dyrskue juni bliver Lejre - den Økologiske Kommune præsenteret som eksempel på hvordan afsætning kan fremmes. Økologi i private haver Fremme økologiske haveprincipper i Lejres haver Stop for brug af sprøjtegifte i private haver, politisk lobbyarbejde for forbud *opstartsmøde , *havekurser i samarbejde med LOF; *havevandringer Rikke Lundsgaar d, Trine Krebs Afisningsfirmaet Vestergaard i Gevninge har givet økonomisk støtte til økologisk havekursus v. Mette Østergaard.Læs mere: Økologi på kommunale arealer Fremme økologiske principper på kommunens egne arealer Udfasning af sprøjtegifte på kommunens arealer (inkl. bortforpagtede arealer) *kortlægning af arealer, *prioritering af indsats. *politisk beslutning om bortforpagtede arealer Dorthe T. Jensen *De grønne rødder er i dialog med Veje og Trafik om hvordan den grønne kile kan gøres brugbar til dyrkning, så Hvalsø kan få en økologisk nyttehave.

60 Rik Opdateret Lejre - den økologiske kommune Projektplan Hvis risikovurderingen er gul eller rød: Projektets titel Projektets formål Resultater Milepæle Projektleder Status - nyt i gult felt Hvorfor? Og hvad skal der til for at imødegå risikoen? Aktuelle projekter Delprojekter Økologi på landbrugsarealer Fremme omlægning til økologi af private landbrugsarealer Skal afklares *Søge midler i økologifremmeordningen til omlægningstjek til alle, *udsendelse af brev vedr. 25 omlægningstjek (medio april), første omlægningstjek maj-august. *infomøder for landmænd. Mads S. Vinther, ØL/Henning Hervik *Ansøgningen om omlægningstjek og informationsaftener for alle landmænd i kommunen er bevilget! Matrix -producentsamarbejde Etablere bæredygtige produktionsenheder, som kan øge fødevareproduktionen og give bedrifterne større robusthed Øget afsætning i og udenfor Lejre, *Producentforeningen økologisk jordbrug i Lejre er dannet, *Produktkatalog for Lejre. *opstart af post doc om udvikling af nye metoder for afsætning fra matrix-brug. Michael Svane/Niels Nørskov På Roskilde Dyrskue juni bliver Lejre - den Økologiske Kommune præsenteret som eksempel på hvordan afsætning kan fremmes. Økologi i private haver Fremme økologiske haveprincipper i Lejres haver Stop for brug af sprøjtegifte i private haver, politisk lobbyarbejde for forbud *opstartsmøde , *havekurser i samarbejde med LOF; *havevandringer Rikke Lundsgaar d, Trine Krebs Afisningsfirmaet Vestergaard i Gevninge har givet økonomisk støtte til økologisk havekursus v. Mette Østergaard.Læs mere: Økologi på kommunale arealer Fremme økologiske principper på kommunens egne arealer Udfasning af sprøjtegifte på kommunens arealer (inkl. bortforpagtede arealer) *kortlægning af arealer, *prioritering af indsats. *politisk beslutning om bortforpagtede arealer Dorthe T. Jensen *De grønne rødder er i dialog med Veje og Trafik om hvordan den grønne kile kan gøres brugbar til dyrkning, så Hvalsø kan få en økologisk nyttehave.

61 Rikke L Opdateret Lejre - den økologiske kommune Projektplan Hvis risikovurderingen er gul eller rød: Projektets titel Projektets formål Resultater Milepæle Projektleder Status - nyt i gult felt Hvorfor? Og hvad skal der til for at imødegå risikoen? Aktuelle projekter Delprojekter Økologi på landbrugsarealer Fremme omlægning til økologi af private landbrugsarealer Skal afklares *Søge midler i økologifremmeordningen til omlægningstjek til alle, *udsendelse af brev vedr. 25 omlægningstjek (medio april), første omlægningstjek maj-august. *infomøder for landmænd. Mads S. Vinther, ØL/Henning Hervik *Ansøgningen om omlægningstjek og informationsaftener for alle landmænd i kommunen er bevilget! Matrix -producentsamarbejde Etablere bæredygtige produktionsenheder, som kan øge fødevareproduktionen og give bedrifterne større robusthed Øget afsætning i og udenfor Lejre, *Producentforeningen økologisk jordbrug i Lejre er dannet, *Produktkatalog for Lejre. *opstart af post doc om udvikling af nye metoder for afsætning fra matrix-brug. Michael Svane/Niels Nørskov På Roskilde Dyrskue juni bliver Lejre - den Økologiske Kommune præsenteret som eksempel på hvordan afsætning kan fremmes. Økologi i private haver Fremme økologiske haveprincipper i Lejres haver Stop for brug af sprøjtegifte i private haver, politisk lobbyarbejde for forbud *opstartsmøde , *havekurser i samarbejde med LOF; *havevandringer Rikke Lundsgaar d, Trine Krebs Afisningsfirmaet Vestergaard i Gevninge har givet økonomisk støtte til økologisk havekursus v. Mette Østergaard.Læs mere: Økologi på kommunale arealer Fremme økologiske principper på kommunens egne arealer Udfasning af sprøjtegifte på kommunens arealer (inkl. bortforpagtede arealer) *kortlægning af arealer, *prioritering af indsats. *politisk beslutning om bortforpagtede arealer Dorthe T. Jensen *De grønne rødder er i dialog med Veje og Trafik om hvordan den grønne kile kan gøres brugbar til dyrkning, så Hvalsø kan få en økologisk nyttehave.

62

63 Bilag: 3.4. Økonomiaftale 2013 mellem Regeringen og KL.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 52444/12

64 Regeringen KL Aftale om kommunernes økonomi for 2013 Nyt kapitel 1. Indledning Dansk økonomi står i de kommende år over for væsentlige udfordringer. Konkurrenceevnen er svækket og produktivitetsvæksten lav. Den demografiske udvikling betyder, at store årgange af ældre vil forlade arbejdsmarkedet i de kommende år. Og de store underskud på de offentlige finanser skærper kravene til at føre en ansvarlig og troværdig økonomisk politik. Regeringen har med planen Med Danmark i Arbejde Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 fremlagt en reformdagsorden, som skal tage hånd om disse udfordringer og sikre vækst og balance i økonomien frem mod De økonomiske rammer for kommunerne i 2013 er fastsat under hensyntagen til EUhenstillingen og behovet for at konsolidere de offentlige finanser. Regeringen og KL er enige om behovet for at gennemføre reformer frem mod Det skal medvirke til at skabe rum til at prioritere den offentlige service i de kommende år. Et bredt flertal i Folketinget står bag en budgetlov, som fastlægger de fremtidige rammer for samarbejdet mellem staten og kommunerne. Med budgetloven vil Folketinget fra 2013 skulle fastsætte fireårige lofter for de kommunale serviceudgifter. Kommunerne har i de seneste år påtaget sig et stort ansvar i forhold til den nødvendige konsolidering af de offentlige finanser. De seneste års budgetter har holdt sig inden for de aftalte rammer, og regnskaberne for 2010 og 2011 afspejler en opstramning i forhold til styringen af den kommunale økonomi. Kommunerne har samtidig prioriteret et historisk højt investeringsniveau i de senere år. De kommunale investeringer understøtter vækst og beskæftigelse og bidrager samtidig til udbygning af velfærdssamfundet. Kommunerne har igangsat en omstilling af opgaveløsningen på de store velfærdsområder, hvor der blandt andet tænkes i nye strukturer og samarbejdsformer, omlægning til digitale løsninger og administrativ effektivisering. Der er i de kommende år fortsat behov for at nytænke og modernisere den offentlige opgaveløsning. Det handler om at prioritere kerneopgaver på bekostning af unødigt bureaukrati og mindre vigtige opgaver. Samtidig skal opgaverne løses bedre og billigere gennem bl.a. digitalisering og velfærdsteknologi, offentlig-privat samarbejde, bedre styring og regulering samt et 1

65 Aftale om kommunernes økonomi for 2013 styrket fokus på resultater, effekt og omkostningsbevidsthed. Moderniseringen forudsætter et aktivt og tillidsfuldt samarbejde mellem stat og kommuner. 2. Større lokalpolitisk råderum Regeringen og kommunerne vil samarbejde om en fortsat modernisering af den offentlige sektor. Der er således brug for et tæt og aktivt samarbejde på tværs af hele den offentlige sektor omkring de fremtidige udfordringer. Regeringen vil fremlægge forslag, der styrker den igangværende omstilling i kommunerne gennem et større lokalpolitisk råderum. De årlige aftaler om kommunernes økonomi udgør omdrejningspunktet for fastlæggelsen af de økonomiske rammer for kommunerne og en tæt dialog mellem stat og kommuner omkring kommunernes opgaveløsning. Regeringen og KL er enige om, at den forsatte dialog bygger videre på de tidligere aftalte 10 principper for god decentral styring. Afsættet er, at en stærk decentral offentlig sektor understøtter kvalitet for pengene ved, at opgaveløsningen tilpasses lokale ønsker og behov samt de konkrete forhold i den enkelte kommune. Regeringen og KL er enige om at igangsætte et eftersyn af de 10 principper for god decentral styring. Principperne om decentral styring indebærer, at den offentlige styring i højere grad skal have fokus på resultater, således at der bliver rum til at udvikle og nytænke opgaveløsningen på decentralt niveau. 3. Kommunernes økonomi for 2013 Rammen for de kommunale serviceudgifter i 2013 tager udgangspunkt i de kommunale budgetter for Hertil kommer et løft til dagtilbud på 500 mio. kr. samt et løft på 300 mio. kr. til at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne. Aftalen indebærer, at kommunernes serviceudgifter i 2013 udgør 231,6 mia. kr. Hertil kommer yderligere reguleringer i medfør af DUT-princippet. Regeringen og KL er enige om, at der for kommunerne under ét vil være balance i den kommunale økonomi i 2013 med nedenstående forudsætninger. 2

66 Aftale om kommunernes økonomi for 2013 Tabel 1 Balance for kommunerne i 2013 Mio. kr., 2013-pl Aftale Serviceudgifter, netto Aktivitetsbestemt medfinansiering Overførsler Udgifter til forsikrede ledige mv Bruttoanlæg (ekskl. ældreboliger) Øvrige udgifter Udgifter i alt Skatteindtægter Bloktilskud mv Heraf betinget bloktilskud Beskæftigelsestilskud Øvrige indtægter Indtægter i alt Ekstraordinær finansiering Der er fastsat et balancetilskud for at sikre balance mellem de samlede kommunale udgifter og indtægter for kommunerne under ét i Balancetilskuddet løftes i 2013 ekstraordinært med mio. kr. med henblik på at styrke kommunernes generelle likviditet. Hertil afsættes der en lånepulje på 500 mio. kr. til kommuner med lav likviditet. I 2013 er 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud betinget af kommunernes aftaleoverholdelse i budgetterne for Der er enighed om, at en eventuel regnskabssanktion vedrørende 2013 tager afsæt i det aftalte udgiftsniveau. Samtidig er regeringen og KL enige om at drøfte regnskabsresultatet for 2012, når dette foreligger. Udgangspunktet for fastsættelsen af bloktilskuddet til kommunerne i 2013 er en uændret kommunal skattefastsættelse i Regeringen og Enhedslisten har indgået Aftale om justeringer i udligningssystemet. Regeringen har i forlængelse heraf fremsat lovforslag om justeringer af udligningssystemet. Med aftalen indføres en overgangsordning, der indebærer, at de byrdefordelingsmæssige virkninger indfases gradvist for de kommuner, som har de største tab. 3

67 Aftale om kommunernes økonomi for 2013 Det indgår i lovforslaget, at den ordinære særtilskudspulje forhøjes ekstraordinært til 400 mio. kr. i 2013 og 2014, mens aftalen indfases. Puljen kan som hidtil søges af såvel kommuner med aktuelle som mere vedvarende økonomiske udfordringer. Det indgår endvidere i lovforslaget, at der oprettes en ny social særtilskudspulje på 400 mio. kr. fra og med 2013 til løsning af sociale problemer, der er store i bestemte områder af landet, typisk i de større byer. I forbindelse med justeringen af udligningssystemet fra 2013 gives der mulighed for en vis tilpasning af de kommunale skatter under forudsætning af uændret beskatningsniveau for kommunerne under ét. Regeringen finder, at nogle kommuner skal have mulighed for at forhøje skatten inden for en ramme på 250 mio. kr. Økonomi- og Indenrigsministeriet udmelder inden sommer de kriterier, som vil ligge til grund for fordelingen af rammen for skattestigninger. Herefter ansøger kommunerne økonomi- og indenrigsministeren om en andel af den aftalte ramme for skattestigninger. For at skabe plads til disse skatteforhøjelser inden for et uændret beskatningsniveau for kommunerne under ét forudsættes det, at andre kommuner sætter skatten ned svarende til i alt 250 mio. kr. For 2013 etableres der en tilskudsordning til de kommuner, der har et beskatningsniveau over landsgennemsnittet, og som for 2013 nedsætter skatten. Tilskuddet kan højest udgøre 75 pct. af provenutabet i 2013, 50 pct. i 2014 og 2015 og 25 pct. i Hvis der er ønsker om skattenedsættelser på over 250 mio. kr., fastsættes en grænse for, hvor store skattenedsættelser puljen kan finansiere. Regeringen tilkendegiver, at hvis der for 2013 sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. Kommuner, der på forhånd har fået en andel af rammen for skatteforhøjelser, og som vedtager en skatteforhøjelse i overensstemmelse hermed, vil blive friholdt for en eventuel individuel modregning som følge af en samlet skatteforhøjelse. Anlæg Regeringen og KL er enige om, at kommunernes anlægsinvesteringer i 2013 maksimalt må udgøre et niveau på 15,5 mia. kr., hvilket er fuldt finansieret inden for rammerne af aftalen. En andel af kommunernes bloktilskud på 1 mia. kr. er betinget af, at kommunernes budgetter for 2013 lever op til den aftalte ramme for anlægsudgifterne. I 2013 udmøntes 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden. Kommunernes investeringsniveau på kvalitetsfondsområderne udgør således mindst 7 mia. kr. i Der afsættes en lånepulje på 750 mio. kr. til investeringer på kvalitetsfondsområderne. Lånepuljen målrettes primært kommuner i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig situation. Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at nedsætte en arbejdsgruppe om de kommunale og regionale låne- og deponeringsregler. 4

68 Aftale om kommunernes økonomi for 2013 Arbejdsgruppen skal undersøge mulighederne for en modernisering af låne- og deponeringsreglerne for investeringer, der gennem fremtidige driftsbesparelser sikrer en fornuftig rentabilitet. Derudover undersøges mulighederne for et flerårigt perspektiv i kommuner og regioners låntagning, og der foretages en kortlægning af kommuner og regioners eksisterende lånemuligheder. Arbejdsgruppen skal tage i betragtning, at budgetloven indebærer et forstærket behov for overordnet styring i den offentlige sektor. Almene boliger Regeringen og KL er enige om at understøtte kommunernes muligheder for at føre en aktiv boligpolitik. Regeringen vil på den baggrund søge tilslutning til at nedsætte det kommunale grundkapitalindskud til almene boliger til 10 pct. fra 1. juli 2012 og som udgangspunkt frem til udgangen af Overførsler Det er forudsat i aftalen, at kommunernes overførselsudgifter vil udgøre 62,0 mia. kr. i 2013, og at kommunernes udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige mv. vil udgøre 14,6 mia. kr. i Regeringen og KL er enige om, at kommunernes aktive indsats kan påvirke størrelsen af indkomstoverførslerne. Regeringen og KL er enige om, at der foretages en midtvejsvurdering af skønnene for udgifterne til indkomstoverførsler i I tilfælde af væsentlige ændringer i skønnet for udgifterne til indkomstoverførsler sammenholdt med de øvrige forudsætninger for aftalen kan der være behov for at neutralisere dette i den indgåede aftale. Øvrige økonomiske forudsætninger De øvrige økonomiske forudsætninger for den kommunale økonomi i 2013 fremgår af boks 1. 5

69 Aftale om kommunernes økonomi for 2013 Boks 1 Øvrige økonomiske forudsætninger Bidrag til regionerne Udgangspunktet for kommunernes grundbidrag på udviklingsområdet for 2012 var 123 kr. pr. indbygger. For 2013 vil pris- og lønregulering indebære, at udgangspunktet for bidragsfastsættelsen vil være et grundbidrag på 124 kr. på udviklingsområdet. Reguleringen er fastsat på basis af et skøn for den regionale prisog lønudvikling fra på 1,2 pct. inkl. medicin. Den kommunale balance i 2013 tager højde for, at der er sammenhæng mellem kommunernes forventede medfinansiering på sundhedsområdet og det aftalte udgiftsniveau for regionerne. Kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af regionernes sundhedsvæsen er i 2013 forudsat til mio. kr. Skatter Det er ved fastsættelsen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i kommunerne lagt til grund, at fremskrivningsprocenten for udskrivningsgrundlaget fra det korrigerede beregningsgrundlag for 2010 til 2013 udgør 10,8 pct. Der er med virkning fra og med 2003 indført et loft over grundlaget for beregning af grundskyld. Det er forudsat, at reguleringsprocenten ved beregning af loftet for 2013 vil blive fastsat til 7,0 pct. Pris- og lønudvikling Der anvendes et skøn for pris- og lønudviklingen for kommunerne fra for de samlede udgifter inkl. overførsler på 1,5 pct. PL-skønnet for serviceudgifter (ekskl. overførsler) er 1,5 pct. fra , og PL-skønnet for anlægsudgifter er 1,6 pct. fra Der er endvidere forudsat en satsreguleringsprocent for 2013 på 1,6 pct. Styrket økonomistyring God økonomistyring er en forudsætning for kommunernes udgiftsstyring og bidrager samtidig til at skabe overblik og gennemsigtighed i, hvad de offentlige ressourcer anvendes til. Der er derfor igangsat et arbejde, der skal forbedre økonomistyringen markant i hele den offentlige sektor. I staten er der fra 2012 gennemført en række initiativer, som skal understøtte bedre statslig økonomistyring på koncern- og institutionsniveau. Det er ligeledes med økonomiaftalen for 2012 aftalt, at der skal rettes fokus på styrket økonomistyring i kommunerne. Regeringen og KL er i forlængelse heraf enige om i efteråret 2012 at gennemføre en kortlægning af kommunernes økonomistyring, der blandt andet skal fokusere på den konkrete praksis for styring, budgettering, opfølgning samt kobling mellem økonomi og aktivitet. 4. Sektorområder 6

70 Aftale om kommunernes økonomi for 2013 Grøn omstilling - investeringer i klimatilpasning og bedre miljø og natur Danmark skal være grønnere. Vi skal forberede os på de kommende klimaforandringer. Vandet skal være renere. Og naturen skal have det bedre. Regeringen og KL vil gennem et grønt partnerskab løfte disse udfordringer. Regeringen og KL er enige om en række fælles initiativer, der skal understøtte en grøn omstilling i de kommende år. Det drejer sig om: en ambitiøs klimatilpasningsindsats, der sikrer klare rammer og nye værktøjer til kommunerne for at imødegå konsekvenserne af klimaforandringerne. en styrket natur- og miljøindsats, som vil bidrage til et renere vandmiljø og en bedre beskyttelse af de mange levesteder for dyr og planter i Danmark. Investeringer i klimatilpasning Regeringen og KL er enige om, at kommunerne løfter investeringsniveauet i klimatilpasning af spildevandsområdet med 2,5 mia. kr. i Investeringerne målrettes aktiviteter, som varetages af spildevandsselskaberne. Flere investeringer inden for spildevandssektoren vil udover at styrke klimatilpasningsindsatsen samtidig være til gavn for beskæftigelsen. For at understøtte forsyningsselskabernes investeringer vil regeringen justere de kommunale lånegarantier ved at forlænge varigheden af garantierne og de tilhørende lånemuligheder i medfør af lånebekendtgørelsen fra 25 til 40 år. Dette vil skabe bedre sammenhæng mellem afskrivninger på spildevandsanlæg og finansieringen af nye investeringer. Regeringen vil endvidere sikre bedre rammer for klimatilpasningsindsatsen i kommunerne med særligt fokus på at forebygge oversvømmelser. Forsyningsselskaber på spildevandsområdet skal således på visse betingelser kunne understøtte kommunale investeringer, som har til formål at styrke afledning og håndtering af regnvand. Forsyningsselskabernes indsats finansieres over taksterne for afledning af spildevand. Udmøntning af de nærmere vilkår og rammer for klimatilpasningsindsatsen, herunder mulighederne for at justere de kommunale lånegarantier, sker i efteråret Lovgivning fremsættes i efteråret 2012 med henblik på, at reguleringen er på plads inden udgangen af Sigtet er, at reglerne får virkning for prislofterne i Reguleringen skal sikre et klarere grundlag for den fremtidige klimatilpasningsindsats i kommunerne. Det skal i den forbindelse sikres en klar afgrænsning af, hvilke aktiviteter og udgifter, der kan takstfinansieres som led i klimatilpasning. Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelse, og som skaber overblik og prioriterer indsatsen. Klimatilpasningsplanerne indarbejdes direkte i eller som et tillæg til kommuneplanerne. Staten understøtter kommunernes arbejde med klimatilpasningsplaner ved at stille data og kort til rådighed for kommunernes risikokortlægning og ved at gennemføre de nødvendige ændringer af regelgrundlaget. 7

71 Aftale om kommunernes økonomi for 2013 Der gennemføres en evaluering af indsatsen i Evalueringen omfatter bl.a. erfaringer med de nye regler for takstfinansiering samt de kommunale klimatilpasningsplaner. Regeringen vil efter sommerferien igangsætte en analyse af spildevandsområdet. Det vil som et led heri blive undersøgt, om kommunerne har de rette værktøjer som myndighed på området. Fokus på miljø og natur Med offentliggørelsen af de statslige vand- og naturplaner i december 2011 er rammerne for kommunernes indsats på vand- og naturområdet nu fastlagt. Grundlaget for at sikre fremdrift i implementeringen af EU s vandrammedirektiv og Natura2000-direktiverne er dermed på plads. Regeringen og KL er enige om, at kommunerne i de kommende år skal styrke indsatsen i forhold til de beskyttede naturtyper og vandmiljøet. Indsatsen tilrettelægges således, at den målrettes løsning af opgaverne beskrevet i vand- og naturplanerne. Det indebærer en bred indsats både i forhold til naturbeskyttelse, vandløbsvedligeholdelse og restaurering samt spildevand. Af hensyn til implementeringen af Danmarks EU-forpligtelser er det afgørende at sikre fremdrift i indsatsen i de kommende år. Regeringen og KL er enige om, at der er tale om en opgave af betydeligt omfang. Som led i partnerskabet nedsættes derfor en myndighedsgruppe, der følger udviklingen i vand- og naturindsatsen samt drøfter prioriteterne for indsatsen i perioden efter Regeringen og KL er enige om, at reguleringen af vand- og naturindsatsen i næste planperiode inden for rammerne af direktiverne skal forenkles og tage afsæt i en målog rammestyring af kommunernes indsats. Der er endvidere enighed om, at indsatserne i det kommende landdistriktsprogram skal understøtte kommunernes implementering af Danmarks EU-forpligtelser på natur- og miljøområdet. Myndighedsgruppen skal endvidere inden 1. oktober 2012 komme med konkrete forslag til forenkling og afbureaukratisering af den gældende regulering. Arbejdet sigter på at lette den kommunale administration bl.a. på vand- og naturområdet inden for en ramme på i alt 60 mio. kr. i perioden indtil Indsatsen på spildevandsområdet udgør en særlig udfordring for kommuner med relativt mange spredte bebyggelser i det åbne land. Der er derfor enighed om at analysere spildevandsindsatsen i disse kommuner nærmere, herunder indfasningsprofiler for indsatsen. Regeringen og KL er enige om at afsætte 106 mio. kr. årligt til kommunernes vand- og naturindsats frem mod Samtidig yder staten tilskud til de såkaldte LIFE-projekter mv. inden for en ramme på 75 mio. kr. Regeringen og KL er enige om at drøfte kompensationen for senere planperioder baseret på evt. nye krav og mål i kommende vand- og naturplaner. I de statslige tilskudsordninger gives der tilskud til bl.a. de erstatningsrelaterede udgifter til dambrug, der pålægges kommunerne i medfør af vandplanerne. Det forventes, at udgiftsniveauet for erstatninger vil falde betydeligt i løbet af perioden indtil Vindmøller 8

72 Aftale om kommunernes økonomi for 2013 Aftale om den danske energipolitik indebærer, at der skal opstilles flere vindmøller på land. Regeringen vil medio 2013 fremlægge et oplæg til, hvordan opstillingen af flere vindmøller kan understøttes af nye planlægningsredskaber, strategisk miljøvurdering og tilpasning af rammevilkårene som følge af teknologiudviklingen mv. KL vil blive inddraget i udarbejdelsen af oplægget. Dagtilbud Tilskud til bedre dagtilbud Med finansloven for 2012 er der afsat 500 mio. kr. til bedre normeringer i dagtilbud fra 2013 og frem. Regeringen og KL er enige om, at midlerne fordeles som et tilskud til kommunerne ud fra antallet af 0-5-årige børn i kommunerne. Der er enighed om, at prioriteringen vil indebære en styrkelse af kvaliteten i dagtilbud. Regeringen og KL er samtidig enige om at følge udviklingen i normeringerne i dagtilbud fra 2012 til Det skal understøtte, at kommunerne anvender midlerne til en generel forbedring af kvaliteten i dagtilbud. I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2014 gøres på den baggrund status for udviklingen i normeringer i kommunerne. Lukkedage Med økonomiaftalen for 2009 blev det aftalt at afskaffe løsrevne lukkedage i daginstitutioner. Der har sidenhen været konstateret udfordringer med implementeringen af aftalen. Der er på den baggrund gennemført en undersøgelse af omfanget af løsrevne lukkedage, som viser, at langt hovedparten af kommunerne ikke har løsrevne lukkedage i KL følger målrettet op i forhold til de kommuner, der har løsrevne lukkedage i 2012 Regeringen og KL er enige om, at der ikke må være løsrevne lukkedage fremover. Kommunerne skal således sikre, at der kun holdes lukkedage i daginstitutioner, når mange børn og forældre holder ferie, og fremmødet er så lavt, at det vil være uforholdsmæssigt omkostningstungt at holde åbent. Der skal foretages en vurdering af, om der er et lavt fremmøde på de ønskede lukkedage, og vurderingen skal foretages på en sådan måde, at den afspejler forældrenes reelle pasningsbehov. Samtidig skal kommunen stille et alternativt pasningstilbud til rådighed. Regeringen og KL er enige om, at alle kommuner skal orientere om lukkedage på institutionsniveau på kommunernes hjemmesider. Kommunerne indberetter status for omfang og placering af lukkedage i april Der er enighed om at følge op på udviklingen i omfanget og placeringen af lukkedage frem mod økonomiaftalen for Sundhed Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om, at et effektivt sundhedsvæsen, der tager udgangspunkt i, hvad der er bedst for patienten, stiller krav om et effektivt samarbejde om og sammenhæng mellem sundhedsindsatsen på tværs af sektorer. 9

73 Aftale om kommunernes økonomi for 2013 Regeringen og KL er enige om at styrke kommunernes arbejde med forebyggelse og hverdagsrehabilitering for ældre samt kommunernes indsats over for mennesker med kronisk sygdom. Der afsættes derfor et målrettet løft til kommunerne på 300 mio. kr. i 2013 og frem. Samlet set skal de afsatte midler styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne og dermed medvirke til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og bidrage til sammenhængende patientforløb. Der er igangsat en række analysearbejder, der vedrører sundhedsområdet og samspillet mellem sektorer. I evaluering af kommunalreformen er der på sundhedsområdet fokus på at afdække mulige snitflader på tværs af kommune- og regionsgrænser i forhold til blandt andet patientrettet forebyggelse, genoptræning og det psykiatriske område. Hertil kommer den igangsatte kulegravning af strukturer og incitamenter i sundhedsvæsenet samt udvalget vedr. potentialer for forbedret kommunal forebyggelse, der udmønter økonomiaftalen fra juni 2011 om, at kommunernes forebyggende indsats skal analyseres med henblik på at belyse potentialerne for en styrket forebyggelsesindsats i kommunerne. Endvidere indgår sundhed som tema i frikommuneforsøgene, som blandt andet fokuserer på samarbejde og sammenhæng mellem sektorer. Konklusionerne fra de igangsatte analyser foreligger i løbet af 2012 og foråret Regeringen og KL er enige om i forlængelse heraf politisk at drøfte initiativer, der fremadrettet kan styrke sammenhængende patientforløb og sikre fokus på evidensbaserede forebyggelsesindsatser. Det skal medvirke til at sikre en omkostningseffektiv ressourceanvendelse med patienten i centrum. Parterne er desuden enige om at fastholde en fælles dialog, der politisk løbende følger op på udviklingen af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne. Danske Regioner indgår i dialogen vedrørende det sammenhængende sundhedsvæsen. Regeringen vil i lyset af denne dialog og i lyset af ovenstående udvalgsarbejder fremlægge et sundhedspolitisk udspil i Kommunerne har en central opgave i forhold til at skabe rammer for det sunde liv og sikre, at færrest mulige får behov for det specialiserede sundhedsvæsen. Regeringen og KL er enige om, at den kommunale sundhedsindsats udgør en del af løsningen på de fælles udfordringer, som sundhedsvæsenet står overfor. Det fordrer bl.a. et større fokus på evidensbaserede løsninger og en mere systematisk opsamling på afprøvning af nye kommunale initiativer på sundhedsområdet. Regeringen og KL er enige om, at kommunerne med inspiration i Sundhedsstyrelsens kommende forebyggelsespakker kan sikre målretning og prioritering af effektive indsatser. Regeringen og KL er enige om, at en videreudvikling af nationale informationssystemer som esundhed/køs (Kommunaløkonomisk sundhedsinformationsgrundlag) er vigtig for at understøtte opfølgningen på kommunernes sundhedsindsats. Der er ligeledes enighed om, at den kommunale dokumentation på sundhedsområdet på samme måde som den regionale bør være tilgængelig for staten, bl.a. med henblik på formidling af viden og gode erfaringer. 10

74 Aftale om kommunernes økonomi for 2013 Med satspuljeaftalen for 2012 er der afsat i alt 200,4 mio. kr. i perioden til en national handlingsplan for den ældre medicinske patient, der skal reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser og styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløb. Initiativerne omfatter bl.a. fælles regionale-kommunale forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter, opfølgende hjemmebesøg efter udskrivning og et styrket samarbejde mellem kommuner, regioner og almen praksis. KL vil endvidere blive inddraget i arbejdet med de nationale kliniske retningslinjer. De kliniske retningslinjer skal bidrage til en effektiv ressourceudnyttelse ved at understøtte gode patientforløb og effektive arbejdsgange. Der er afsat 80 mio. kr. på finansloven for 2012 i perioden til udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer. Der udarbejdes ca. 5 kliniske retningslinjer i 2012 og yderligere ca. 15 kliniske retningslinjer i hvert af de følgende år Der er enighed om, at retningslinjerne skal sikre en løbende prioritering på sundhedsområdet med fokus på at sikre mest mulig sundhed for pengene. Til sikring heraf nedsættes der en styregruppe for arbejdet med deltagelse af KL, Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Beskæftigelsesområdet Kommunerne har ansvaret for, at ledige kommer i beskæftigelse. Regeringen og KL er enige om, at arbejdsudbuddet skal forøges, og at beskæftigelsesindsatsen er et vigtigt redskab til at opfylde denne målsætning. Kommunerne har en afgørende opgave i at sikre, at ledige kommer tilbage i beskæftigelse eller påbegynder et uddannelsesforløb. Samtidig har beskæftigelsesindsatsen stor betydning for den enkelte kommunes økonomi, idet effektivitetsforskelle i indsatsen i høj grad påvirker kommunernes økonomiske handlemuligheder. Kommunernes realisering af målsætningerne i de kommende reformer af førtidspension, fleksjob, kontanthjælp mv. får således stor samfunds- såvel som kommunaløkonomisk betydning. Forenkling og modernisering af regler Kommunerne bruger mange administrative ressourcer på at leve op til krav om dokumentation og kontrol. Regeringen og KL er enige om, at der skal ske en forenkling af reglerne på beskæftigelsesområdet, som kan understøtte, at ledige i højere grad får mulighed for at tage ejerskab for deres jobsituation, og som kan frigøre administrative ressourcer i kommunerne, som i stedet kan bruges på jobcentrenes primære opgave, nemlig at hjælpe ledige i job. Som opfølgning på sidste års økonomiaftale har et udvalgsarbejde med deltagelse af Beskæftigelsesministeriet, KL og Finansministeriet i foråret 2012 forberedt flere forslag til forenklinger. 11

75 Aftale om kommunernes økonomi for 2013 Reglerne om rettidighed og strafrefusion blev indført for at sikre, at alle dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere modtager en aktiv indsats med sigte på at hjælpe dem i job. Reglerne har dog vist sig at være tunge at administrere for kommunerne. Regeringen og KL er på den baggrund enige om en 2-årig suspension af reglerne om 100 pct. kommunal finansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, hvis tilbud om aktivering og samtaler ikke gennemføres rettidigt (strafrefusion). En eventuel permanent afvikling af refusionsstraffen kan indgå i drøftelserne om en refusionsomlægning, jf. nedenfor. En suspension af strafrefusionen for forsikrede ledige vil frigøre 20 mio. kr. i 2013, som indgår som element i regeringens opfyldelse af moderniseringsaftalen. Regeringen og KL er enige om, at ledige generelt skal mødes med respekt og tillid og understøttes i at tage ejerskab for deres jobsøgning. Kommunerne bruger i dag mange ressourcer på at vejlede ledige og administrere rådigheds- og sanktionsreglerne. Der er derfor enighed om at modernisere de kommunale rådigheds- og sanktionsregler, jf. boks 2. Forslagene forhandles og finansieres som led i en reform af kontanthjælpssystemet og kan først gennemføres efter en politisk aftale herom. Boks 2 Initiativer til forenkling og modernisering af rådigheds- og sanktionsregler Et mere fleksibelt CV på Jobnet.dk. Bedre vejledning af ledige med fokus på job. Jobsøgning og digital joblog for jobklare kontanthjælpsmodtagere. Løbende opfølgning på jobsøgningen og aftaler om jobsøgning. Sanktion til jobklare kontanthjælpsmodtagere, der ikke søger job som aftalt. Harmonisering af ydelsestræk. Afskaffelse af træk i transportgodtgørelse. Harmonisering af beregningsgrundlag for punktsanktioner. Frigørelsesattest for kontanthjælpsmodtagere afskaffes. Mere fokus på mål, resultater og incitamenter Staten godtgør kommunerne for en del af udgifterne til indkomstoverførsler via statslig refusion. En omlægning af den statslige refusion for de kommunale forsørgelsesudgifter, hvor kommunerne i højere grad styres ud fra resultater af beskæftigelsesindsatsen, vil kunne styrke kommunernes tilskyndelse til at yde en effektiv indsats, der modvirker længerevarende offentlig forsørgelse og fokuserer på tilbagevenden til beskæftigelse. Herudover vil en refusionsomlægning kunne forenkle systemet og gøre det mere gennemskueligt, ligesom den rummer et betydeligt potentiale for at høste effektiviseringsgevinster. Aftaleparterne noterer sig, at regeringen vil fremlægge et oplæg til en refusionsomlægning. KL inddrages i udarbejdelsen af oplægget, som færdiggøres inden udgangen af

76 Aftale om kommunernes økonomi for 2013 Udgangspunktet er, at kommunernes udgifter til forsørgelse ikke længere skal afhænge af, hvilken ydelse der udbetales, men i højere grad af, hvor længe en borger har modtaget offentlig forsørgelse. Hovedprincippet for det nye system kan, inspireret af Arbejdsmarkedskommissionens model, fx være, at refusionssatsen uafhængigt af ydelse gradvist aftrappes med den enkelte borgers varighed på offentlig forsørgelse. Det er samtidig vigtigt, at der sikres en indsats til udsatte borgere. Den konkrete udformning af modellen vil samtidig skulle tage højde for evt. byrdefordelingsmæssige konsekvenser mellem kommunerne. Øget fokus på modernisering og regelforenkling En refusionsomlægning kan bidrage til at lægge det fremadrettede spor og danne udgangspunkt for yderligere afbureaukratiserings- og moderniseringstiltag på beskæftigelsesområdet med henblik på at understøtte et mere individuelt fokus i indsatsen. Regeringen og KL er derfor enige om at fortsætte det udvalgsarbejde, som blev igangsat med økonomiaftalen for Der er enighed om, at arbejdet tager afsæt i nedenstående konkrete temaer: Bedre effekter af beskæftigelsesindsatsen gennem mere individuelle kontaktforløb. Forenkling af kommunikation mellem a-kasser og jobcentre om rådighed og sanktioner. Dataregistreringskrav på beskæftigelsesområdet. Forenkling af de administrative regler om kategorisering af ledige, opgørelsesmetoder i forhold til kontaktforløb og aktivering samt beregning af ydelser. Bedre muligheder for en sammenhængende indsats for borgerne i den enkelte kommune. Udvalgsarbejdet skal munde ud i en række konkrete forslag til afbureaukratiserings- og moderniseringstiltag. Udvalget afrapporterer senest i april 2013 med henblik på, at forslagene kan indgå i regeringens reformarbejde. Folkeskole Folkeskolen er fundamentet for det danske uddannelsessystem. Alligevel forlader for mange i dag folkeskolen uden tilstrækkelige kompetencer til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Regeringen og KL er derfor enige om at understøtte en mere inkluderende folkeskole, så alle elever sikres et højt fagligt udbytte af undervisningen. Regelforenkling og bedre ressourceudnyttelse skal samtidig understøtte mere og bedre undervisning til eleverne. Inklusion Regeringen og KL er enige om fortsat at arbejde for en omstilling af folkeskolen, så en stigende del af eleverne inkluderes. Regeringen understøtter kommunernes indsats gennem et rådgivningsteam, hvortil der med satspuljen for 2012 er afsat 60 mio. kr. i Hertil kommer etablering af et nationalt ressourcecenter for specialundervisning og inklusion i folkeskolen. 13

77 Aftale om kommunernes økonomi for 2013 Der er enighed om, at en succesfuld omstilling til øget inklusion skal måles på andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, at det faglige niveau i den almindelige undervisning sikres, og at eleverne deltager socialt og trives. Regeringen og KL er enige om følgende målsætninger: Andelen af elever, der inkluderes i den almene undervisning, øges. Målet er således, at andelen af elever i almindelig undervisning i 2015 er forøget fra 94,4 pct. til 96,0 pct. af det samlede elevtal i folkeskolen. Andelen af elever, der får 2 eller derunder i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasses afgangsprøve skal være reduceret i 2015 og reduceres yderligere frem mod Elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen til øget inklusion. Samtidig er parterne enige om at have fokus på at følge udviklingen inden for centrale fokusområder; kompetencer, inklusionsfremmende styringsmodeller og opbakning til inklusion. Der sker en årlig afrapportering af status på omstillingen til øget inklusion. Omstillingen følges foreløbig i en periode over tre år. I den forbindelse er regeringen og KL enige om, at der gennemføres en tilbagevendende repræsentativ undersøgelse af omstillingen til øget inklusion i udvalgte kommuner, herunder på baggrund af data om supplerende undervisning. Undervisning af anbragte børn Regeringen og KL er enige om, at der er behov for, at interne skoler anvendes i mindre omfang, og at eleverne i højere grad skal inkluderes i folkeskolen. Samtidig er der behov for at fokusere skolekommunens tilsyn med, at undervisningen i de interne skoler lever op til kravene i folkeskoleloven, herunder at eleverne så vidt muligt tilbydes den fulde fagrække, deltager i de nationale test og aflægger folkeskolens afgangsprøve. Regeringen og KL er endvidere enige om at fortsætte arbejdet med at sikre, at undervisningen på de interne skoler fører til, at eleverne gennemfører videre uddannelse, herunder at de har en uddannelsesplan, og at kommunen følger op på resultaterne på den enkelte interne skole. De aftalte initiativer i forhold til undervisning af anbragte børn på interne skoler skal ses i sammenhæng med et generelt styrket fokus på, at udsatte børn og unge gennemfører folkeskolens afgangsprøve. Bedre ressourceudnyttelse Det indgik i sidste års økonomiaftale, at der skulle ske en forenkling af reglerne på folkeskoleområdet med henblik på at give kommunerne friere rammer til en lokal prioritering. Som led i et udvalgsarbejde i foråret 2012 er der udarbejdet et katalog med konkrete forslag til, hvordan der kan sættes mere fokus på resultater og mindre fokus på processer. Regeringen vil arbejde for, at forslagene fra dette arbejde indgår i forbindelse med udarbejdelsen af en reform af folkeskolen. 14

78 Aftale om kommunernes økonomi for 2013 Regeringen og KL er enige om, at kommunerne skal fortsætte den igangværende omstilling på folkeskoleområdet, hvor skolestrukturen tilpasses for at skabe stærkere faglige miljøer og sikre bedre ressourceudnyttelse, og hvor der i stigende grad anvendes digitale læringsmidler Målsætningen om bedre ressourceudnyttelse skal ses i relation til lærernes arbejdstid. Anvendelsen af lærernes arbejdstid er reguleret i centrale overenskomster og lokale arbejdstidsaftaler. Dette begrænser mulighederne for at anvende lærernes arbejdstid mere hensigtsmæssigt. Regeringen og KL er på den baggrund enige om, at der er behov for at få mere undervisningstid for de nuværende lærerressourcer i folkeskolen. Endelig er regeringen og KL enige om, at der er behov for bedre viden om effekten af efteruddannelsesaktiviteter med henblik på at målrette kompetenceudviklingen i folkeskolen og i dagtilbuddene. Der igangsættes et arbejde, der skal kortlægge efteruddannelsesindsatsen med henblik på at opnå en mere hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne og størst mulige læringsmæssige effekt af indsatsen. Internationale tilbud i regi af folkeskolen Regeringen og KL er enige om, at der skal skabes muligheder for at etablere internationale grundskoletilbud i kommunalt regi. Regeringen vil således søge tilslutning til lovændringer med henblik på, at kommunalbestyrelsen kan få særlige bemyndigelser til at etablere internationale linjer på en eller flere af kommunens folkeskoler eller internationale skoler, der er fritstående i forhold til kommunens folkeskoler. Socialområdet Efter en årrække med kraftig udgiftsvækst har kommunerne fået styr på udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde. Det er centralt, at kommunerne fastholder dette fremover. Kommunerne har samtidig igangsat en omstilling af indsatsen på det specialiserede socialområde, hvor der i stigende grad anvendes inkluderende tilbud, og hvor der i stigende grad er fokus på, at de eksisterende ressourcer skal anvendes bedre. Regeringen og KL er enige om at arbejde videre med et styrket fokus på, at den kommunale indsats virker og har den ønskede effekt, hvilket også er et centralt tema i regeringens arbejde med en socialreform. Som overordnet ramme for samarbejdet har regeringen og KL indgået et partnerskab om socialområdet, der skal sætte fokus på klare mål for indsatser, øget vidensopbygning og udbredelse af de metoder, der har vist sig at virke. Regeringen og KL er enige om at omstille indsatsen for udsatte børn og unge med fokus på følgende centrale mål for udviklingen i de kommende år: Uddannelse i fokus. Kun 88 pct. af de udsatte børn og unge havde som 18-årige gennemført folkeskolens afgangsprøve i 2009, mens det tilsvarende tal for øvrige børn og unge var 98 pct. Der er på den baggrund enighed om at løfte andelen af udsatte børn og unge, der gennemfører folkeskolens afgangsprøve i de kommende år. Et konkret mål herfor aftales i regi af partnerskabet på socialområdet. Det er i den forbindelse centralt, 15

79 Aftale om kommunernes økonomi for 2013 at kommunerne sætter fokus på bekymrende skolefravær. Samtidig understøttes målet af de aftalte tiltag om undervisning af anbragte børn på interne skoler. Udbredelse af familieprogrammer. Brugen af familieprogrammer skal udbredes i kommunerne. Med satspuljeaftalen for 2012 er der afsat 10 mio. kr. årligt til at understøtte kommunernes arbejde hermed. Øget brug af plejefamilier. Brugen af plejefamilier, herunder netværkspleje, skal øges til fordel for andre anbringelsesformer. Dette skal ses i sammenhæng med en tættere opfølgning i forhold til kommunernes supervision og uddannelsesindsats i forhold til plejefamilier. På baggrund af de positive erfaringer med DUBU er parterne enige om at fremrykke målet for udbredelse af DUBU således, at kommunerne senest i 2014 har anskaffet DUBU eller et tilsvarende it-system. Det skal sikre en systematisk sagsbehandling i alle kommuner, som kan medvirke til at forebygge alvorlige fejl i enkeltsager og sikre bedre styring. Der er enighed om at følge op på omstillingen af indsatsen for udsatte børn og unge og de aftalte målsætninger i de kommende år. Samtidig er der enighed om i fællesskab at understøtte udviklingen og udbredelsen af metoder og systematikker i den sociale praksis, der er omkostningseffektive og har en dokumenterbar effekt for borgeren. Det vil bl.a. ske i regi af partnerskabet på socialområdet. Regeringen og KL er enige om at igangsætte en analyse, der skal danne grundlag for forenklinger af serviceloven på voksenområdet og understøtte en helheds- og resultatorienteret indsats, og som skal understøtte kommunernes muligheder for at styre og prioritere serviceydelser inden for de givne fysiske rammer. Regeringen og KL er enige om, at der er behov for at styrke godkendelsen af og tilsynet med tilbud på det sociale område. På den baggrund er der i regi af partnerskabet på socialområdet udsendt fælles anbefalinger for det gode tilsyn på børneområdet til kommunerne. I forlængelse heraf er regeringen og KL enige om i efteråret at drøfte, hvordan man kan løfte kvaliteten af godkendelse og tilsyn i forhold til sociale tilbud. Regeringen vil i efteråret fremlægge et forslag til en ny model for godkendelse af og tilsyn med tilbud efter serviceloven. Transport omlægning af befordringsordninger Regeringen, Danske Regioner og KL har gennemført en analyse af de kommunale befordringsordninger. Analysen viser, at udgifterne til de kommunale befordringsordninger vil kunne reduceres med i størrelsesordenen 430 mio. kr. årligt. De skønnede gevinster følger af lavere kørselspriser via mere effektive udbud, samt at kørslen kan tilrettelægges og planlægges bedre i trafikselskaberne. Der igangsættes en analyse af konkrete muligheder for at indhøste de skønnede effektiviseringsgevinster fra I analysen indgår en model, hvor de regionale trafikselskaber overtager ansvaret for udbud og planlægning, mens kommunerne fortsat varetager visitation og budgetansvar. Samtidig skal analysen afdække behovet og mulighederne for lokale løsninger. Analysen færdiggøres primo

80 Aftale om kommunernes økonomi for 2013 Regeringen og KL er enige om i fællesskab at prioritere de frigjorte effektiviseringsgevinster i forbindelse med drøftelserne om kommunernes økonomi for Modernisering og bedre ressourceanvendelse I de kommende år er der begrænset rum til at udvide rammerne for det offentlige forbrug. Det betyder, at udvikling og forbedring af den kommunale service må ske inden for de givne økonomiske rammer. Fortsat modernisering af den kommunale opgaveløsning er derfor en forudsætning for at fremtidssikre den offentlige velfærd. Med Danmark i arbejde Udfordringer for dansk økonomi frem mod 2020 vil regeringen igangsætte en gennemgribende modernisering af den offentlige sektor. Målet er at prioritere kerneopgaverne samt understøtte en bedre ressourceudnyttelse i opgaveløsningen. Kommunerne er i gang med at omstille og nytænke serviceproduktionen på de store velfærdsområder, hvor der bl.a. tænkes i nye strukturer, løsninger og samarbejdsformer. Der er fortsat en række muligheder for at understøtte en bedre lokal ressourceudnyttelse og dermed en bedre service til borgerne. En modernisering af den kommunale opgaveløsning kræver et tæt, aktivt og tillidsbaseret samarbejde mellem regeringen og kommunerne. Nogle moderniseringsinitiativer vil kræve regeringstiltag, mens andre initiativer vil kunne gennemføres af kommunerne selv. Regeringen og KL er enige om en ambitiøs målsætning for moderniseringsarbejdet frem mod Der er i forlængelse heraf enighed om i fællesskab at frigøre ressourcer i kommunerne svarende til samlet 1½ mia. kr. i 2013 og Kommunerne kan anvende de frigjorte ressourcer til at forbedre den borgernære service i overensstemmelse med de lokale behov. Den nye moderniseringsaftale indebærer konkret, at regeringen såvel som kommunerne hver vil gennemføre initiativer for i alt 750 mio. kr. frem til En ambitiøs modernisering af den kommunale opgaveløsning forudsætter et aktivt bidrag fra kommunerne i form af konkrete ideer til nye statslige initiativer, herunder regelforenkling, digitalisering mv. Regeringen og KL er derfor enige om at igangsætte en ide-proces for nye konkrete initiativer. I forhold til 2013 har regeringen fremlagt initiativer for 358 mio. kr., som vil indgå i regeringens opfyldelse af aftalen, jf. bilag 1. Regeringen og KL er samtidig enige om, at kommunerne vil fortsætte arbejdet med at omstille og effektivisere og som led i deres opfyldelse af aftalen bl.a. sætte fokus på følgende områder: 17

81 Aftale om kommunernes økonomi for 2013 Mindre administration i kommunerne, herunder som følge af effektivisering af løn, bogføring og regnskab. Øget tilslutning til SKI s forpligtende rammeaftaler. Digitalisering og velfærdsteknologi, herunder implementering af digital post, selvbetjening og telemedicinsk sårvurdering. Samtidig er der enighed om at følge systematisk op på implementeringen af de igangsatte initiativer. Digitalisering Digitalisering er et centralt redskab til at forny den offentlige sektor, skabe økonomisk råderum og sikre en mere fleksibel, moderne service. Regeringen og KL er enige om, at implementeringen af de første to bølger af obligatoriske digitale selvbetjeningsløsninger frigør 41 mio. kr. i 2013 og 255 mio. kr. i Hertil kommer yderligere gevinster ved obligatorisk digital selvbetjening og mere effektiv informationssøgning på resterende kommunale områder, på minimum 300 mio. kr. For at kommunikationen mellem offentlige myndigheder, borgere og virksomheder kan overgå til digitale løsninger, har regeringen fremlagt lovforslag om obligatorisk digital post. Lovforslaget bidrager blandt andet til effektiviseringsgevinster i kommunerne på 212 mio. kr. i 2013 stigende til 547 mio. kr. i Heraf udgør kommunale mindreudgifter til porto, materiale mv. i alt 103 mio. kr. i 2013 med stigende profil, som modregnes i det kommunale bloktilskud i overensstemmelse med DUT-princippet. De øvrige gevinster indgår i moderniseringsaftalen med 24 mio. kr. i Det afspejler et yderligere omprioriteringspotentiale i forhold til tidligere projekter om fjernprint og digital dokumentboks. Regeringen og KL vil samarbejde om at sikre effektive indkøb og konkurrence på det kommunale it-marked, herunder gennem fælles udvikling og konkurrenceudsættelse af landsdækkende it-løsninger. I forlængelse heraf er regeringen og KL enige om, at der i efteråret 2012 gennemføres en analyse af muligheder og potentialer ved øget konkurrence og lavere priser på kommunale it-ydelser, bl.a. gennem mere samordnet indkøb, øget prisgennemsigtighed mv. Parterne forventer endvidere at indgå en aftale om grunddata i efteråret 2012, der vil medvirke til at åbne det kommunale it-marked op for mere konkurrence. De aftalte initiativer er nærmere uddybet i bilag 2. Velfærdsteknologi Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at udarbejde en ny ambitiøs digitaliseringsreform af velfærdsområderne, der kan indgå i økonomiforhandlingerne for Reformens målsætning er at sætte fart på national udbredelse af digitale og velfærdsteknologiske løsninger, der øger produktiviteten i den offentlige service, reducerer ressourceforbruget, understøtter kvalitet og har fokus på borgernes mestring af eget liv. Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at gennemføre national implementering af telemedicinsk sårvurdering samt at igangsætte initiativerne i en national handlingsplan for 18

82 Aftale om kommunernes økonomi for 2013 udbredelse af telemedicin. Telemedicinsk sårvurdering vurderes foreløbigt at kunne frigøre 45 mio. i 2013 stigende til knap 262 mio. kr. i 2017 i kommunerne. Der er samtidig enighed om, at der skal udarbejdes en ny digitaliseringsstrategi for sundhedsvæsenet frem mod økonomiforhandlingerne for Arbejdet koordineres med digitaliseringsreformen. De aftalte initiativer er nærmere uddybet i bilag 2. Fokus på effekter, resultater og benchmarking Regeringen og kommunerne er enige om at øge fokus på effekter og resultater. På en række områder er der i dag kun begrænset viden om, hvilke indsatser og metoder der virker og har effekt. Parterne vil i fællesskab understøtte, at kommunerne har et bedre beslutningsgrundlag, når der skal vælges konkrete løsninger. Sammenligninger af metoder, resultater og indsatser kan medvirke til at synliggøre konkrete initiativer, der forbedrer effektiviteten i den offentlige sektor. Regeringen og KL er enige om at etablere en mere systematisk tilgang til benchmarking, der samtidig sætter fokus på udbredelse og gensidig læring. Det skal ske med inddragelse af det regionale og kommunale forsknings- og analyseinstitut samt gennem tværkommunale samarbejder, herunder fx med afsæt i det nye Fælleskommunale Ledelsesinformationssystem, FLIS. Fokus på kerneopgaverne, forenkling og forsøg En forudsætning for, at afbureaukratisering har mærkbare effekter, er, at der sættes fokus på at forenkle og afskaffe lovgivning, der tager tid og ressourcer fra de egentlige kerneopgaver. Det betyder, at der skal være en mere enkel styring af de store velfærdsområder. Regeringen og KL er enige om at foretage en systematisk og dybdegående gennemgang af den eksisterende lovgivning område for område. Gennemgangen skal sikre en mere sammenhængende og effektiv anvendelse af de offentlige ressourcer, men også en bedre og mere koordineret indsats over for borgeren. Gennemgangen skal muliggøre en gennemgribende forenkling af reglerne og et øget fokus på resultater både inden for de enkelte sektorområder og på tværs af områder. Gennemgangen af de første initiativer afsluttes, så de kan indgå i økonomiaftalen for Regeringen har samtidig fremlagt 37 nye konkrete forenklingsforslag, som frigør 194 mio. kr. til bedre borgernær service i kommunerne i 2013, jf. bilag 1. Af større initiativer kan fremhæves følgende: Forenkling af frit valg på hjemmehjælpsområdet. Regeringen vil gøre det lettere for kommunerne at tilbyde borgerne frit valg på hjemmehjælpsområdet. Særreglerne på området skal fjernes, og det skal være lettere for kommunerne at indgå aftaler med private leverandører. Borgerens frie valg fastholdes. Det frigør 132 mio. kr. i kommunerne i 2013 til borgernær service. 19

83 Aftale om kommunernes økonomi for 2013 Lempelse af annonceringspligten for offentlige udbydere. For at lette kommunernes administrative byrder i relation til annonceringspligten vil regeringen skabe et enstrenget system for de såkaldte bilag II B-tjenesteydelser, således at der for disse ydelser ikke skal være mere byrdefulde regler end, hvad der følger af EU s udbudsdirektiv. Det frigør 10 mio. kr. i 2013 til borgernær service. Forenklingsinitiativer vedr. private fælles veje. Det er de private grundejere, der har ansvaret for, at private fælles veje er i god og forsvarlig stand. Kommunerne fører tilsyn hermed. Regeringen har foreslået en række initiativer, som mindsker den kommunale administration af forhold vedrørende private fælles veje. Det frigør 28 mio. kr. i 2013 til borgernær service. Forenkling af statslige regler kan ikke stå alene. Det er derfor vigtigt, at kommunerne fortsætter arbejdet med forenkling lokalt. Regeringen og KL er enige om at understøtte dette, fx gennem lokale forsøg, der udfordrer og nytænker de eksisterende arbejdsgange. Der er i regi af frikommuneforsøget igangsat perspektivrige og nytænkende forsøg. Evalueringen af forsøgene forventes at danne grundlag for forslag til yderligere forenkling af statslig regulering og udvikling af velfærd. Der vil samtidig blive arbejdet med nye forsøg inden for prioriterede områder. Regeringen og KL er herudover enige om at fastholde og forlænge udfordringsretten til udgangen af Samtidig forenkles ansøgningsprocessen med henblik på at forkorte sagsbehandlingstiderne. Der vil endvidere blive sat øget fokus på systematisk erfaringsindsamling, med henblik på at gode erfaringer kan forankres i den statslige regelforenklingsindsats. Mindre administration i kommunerne Med økonomiaftalen for 2012 er det aftalt, at den kommunale administration skal reduceres med 5 pct. i 2013 svarende til knap 1 ½ mia. kr. i forhold til niveauet i De frigjorte ressourcer bliver i kommunerne og anvendes til borgernær service. Kommunernes regnskaber for 2011 viser, at kommunerne har gennemført en betydelig tilpasning af den kommunale administration. De samlede administrationsudgifter er således faldet med ca. 1,2 mia. kr. sammenholdt med regnskaberne for Regeringen og KL er enige om, at kommunerne skal fortsætte indsatsen for at reducere det administrative ressourceforbrug i I forlængelse af anbefalingerne fra arbejdsgruppen om kommunernes administration er der samtidig enighed om opgørelsesmetoder for kommunernes administration. Økonomi- og Indenrigsministeriet vil fremover offentliggøre tal for udviklingen i den kommunale administration og ledelse på kommuneniveau baseret på tal for både personale og udgifter. En opgørelse baseret på personaletal offentliggøres halvårligt fra efteråret 2012, mens udviklingen i udgifterne til administration og ledelse opgøres på årsbasis fra regnskab

84 Aftale om kommunernes økonomi for 2013 Indkøb Kommunerne har styrket deres samarbejde om fælles forpligtende indkøb og standardisering af varesortimenter. Det har reduceret kommunernes indkøbspriser. Som led i denne proces blev der med økonomiaftalen for 2012 aftalt konkrete målsætninger for det kommunale indkøb. Det indgik heri, at der frem mod 2015 etableres fælleskommunale forpligtende indkøbsaftaler i regi af SKI, Statens og Kommunernes Indkøbs Service. Den første fase af fælleskommunale forpligtende aftaler er igangsat, og størstedelen af kommunerne har tilsluttet sig de nye aftaler, der dækker fire områder (kopi og print, forbrugsartikler, computere og møbler). De fælleskommunale forpligtende aftaler skal både give bedre priser og reducere kommunernes eget administrative arbejde med eksempelvis at afholde udbud. Der er med de første to forpligtende aftaler alene opnået besparelser på over 100 mio. kr. i aftalernes løbetid for de tilsluttede kommuner. Regeringen og KL opfordrer på den baggrund kommunerne til fortsat at bakke op om de fælleskommunale forpligtende aftaler. Offentligt privat samarbejde Øget offentlig-privat samarbejde kan udfordre og give ideer til den lokale opgavevaretagelse samt understøtte en højere kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen. Det er imidlertid vigtigt, at den enkelte kommune selv fastlægger de relevante områder. Et frivilligt og konstruktivt samarbejde mellem det offentlige og private kan medvirke til, at de offentlige opgaver løses på den bedste og mest effektive måde. Regeringen og KL er enige om at understøtte og udbrede kommunernes samarbejde med den private sektor. Nye former for samarbejde og fleksible udbudsformer som fx funktionsudbud, udbud efter forhandling og offentlig-private partnerskaber kan medvirke til at forbedre kommunernes muligheder for at inddrage private aktører i opgaveløsningen. Samtidig skal gode erfaringer med offentlig-privat samarbejde udbredes, så kommunerne kan lære af hinanden. Det er samtidig vigtigt, at der skabes gode rammevilkår for samarbejdet, så samarbejdet med private virksomheder ikke er unødigt tids- eller ressourcekrævende for kommunerne. Der er enighed om, at praksis i det nuværende klagesystem for udbud indebærer for store forsinkelser og omkostninger. Regeringen vil derfor tage initiativ til at ændre rammerne for det nuværende klagesystem med henblik på bl.a. at mindske antallet af åbenlyst ubegrundede klager. Som led heri vurderes mulighederne for at afkorte de nuværende klagefrister over udbud, hæve klagegebyret og skabe større symmetri i fordeling af sagsomkostninger mellem offentlig ordregiver og klager. 21

85 Aftale om kommunernes økonomi for 2013 Regeringen og KL er enige om, at rammeaftaler er et vigtigt redskab ved tilrettelæggelsen af et effektivt offentligt indkøb. Regeringen vil i nær fremtid søge at skabe øget klarhed om anvendelsen af rammeaftaler via en revision af implementeringsbekendtgørelsen. Regeringen og KL er endvidere enige om, at der generelt er behov for at sikre en bedre forståelse af og klarhed om de gældende udbudsregler. KL noterer sig i den forbindelse, at regeringen vil arbejde for at forenkle EU s udbudsregler, så det bliver nemmere og billigere at gennemføre udbud, ligesom regeringen vil styrke vejledningen om udbudsreglerne. Regeringen vil derudover som opfølgning på EU s nye udbudsdirektiver fremlægge en dansk udbudslov, der skal sikre større klarhed og fleksibilitet for virksomheder og ordregivere, herunder i forhold til nye udbudsformer, der styrker innovation og tager hensyn til livscyklusomkostninger. Regeringen vil nedsætte en arbejdsgruppe til det lovforberedende arbejde med deltagelse af blandt andet KL og eksterne eksperter med praktisk erfaring i arbejdet med udbud. Regeringen og KL er endvidere enige om vigtigheden af at anvende sociale klausuler om uddannelses- og praktikpladser, partnerskaber mv. i relevante større udbud. Det konstateres i den forbindelse, at kommunerne arbejder med sociale klausuler og etiske hensyn i forbindelse med udbud, Kommunernes brug af private leverandører målt ved IKU-indikatoren udgør i pct., hvilket afspejler en stigning i forhold til Regeringen og KL er enige om at følge udviklingen i IKU-indikatoren. Med henblik på at fremme offentligt privat samarbejde etableres en låne- og deponeringsfritagelsespulje på 100 mio. kr. i 2013, hvor der kan søges om låneadgang eller dispensation fra deponeringsforpligtelsen i lånebekendtgørelsen. 6. Øvrige temaer Restancer På trods af målrettede initiativer ligger de kommunale restancer fortsat på et højt niveau. Regeringen og KL er derfor enige om fortsat at fastholde fokus på opkrævning og inddrivelse af de kommunale restancer dels for at nedbringe restancerne, dels for at sikre et højt gensidigt informationsniveau og opnå bedre sammenhængende processer på området. Regeringen og KL er på den baggrund enige om at indgå i et partnerskab om inddrivelse med deltagelse af Skatteministeriet, KL samt udvalgte kommuner. Partnerskabet får til opgave at sikre den overordnede koordinering af konkrete initiativer til styrkelse af den fælles opkrævnings- og inddrivelsesopgave. Følgende emner vil blandt andet blive behandlet i partnerskabet, der skal komme med konkrete anbefalinger i foråret 2013: Sikring af gennemsigtighed og løbende information og kommunikation om løsning af opkrævnings- og inddrivelsesopgaven og udbredelse af best practice. 22

86 Aftale om kommunernes økonomi for 2013 Afdækning af muligheder for procesoptimering på lønindeholdelsesområdet. Afklaring af hvorvidt der i større omfang er øvrige afgiftslignende kommunale krav, der kan blive omfattet af lovgivningen om særskilt lønindeholdelse. Parterne er enige om at følge udviklingen i de kommunale restancer og gøre status for effekten af de igangsatte tiltag inden udgangen af 1. kvartal Flere kvinder i ledelse Regeringen lancerede i maj 2012 en dansk model for at få flere kvinder i ledelse. Regeringen opfordrer i forlængelse heraf kommuner og regioner til at udarbejde fælles retningslinjer for, hvordan man på regionalt eller kommunalt plan kan fremme kvinder i ledelse. Kommunal fremme af vækst og erhvervsudvikling Kommunerne har stor betydning for at skabe gode rammebetingelser for vækst og erhvervsudvikling gennem bl.a. effektiv virksomhedsrettet sagsbehandling, god infrastruktur mv. Regeringen og KL er enige om at igangsætte et arbejde, der skal se nærmere på kommunernes bidrag til vækst og erhvervsudvikling. Arbejdet igangsættes efter færdiggørelsen af den igangværende evaluering af kommunalreformen på området for regional udvikling samt i forlængelse af arbejdet i de vækstteams, der er nedsat under ministerudvalget for ny erhvervsog vækstpolitik, og som løbende frem mod foråret 2013 vil komme med anbefalinger, der kan styrke væksten inden for erhvervsområder, hvor Danmark har særlige styrker og potentialer. Arbejdet skal endvidere ses i sammenhæng med den analyse af kommunernes incitamenter til at fremme vækst og skabelsen af nye arbejdspladser, der gennemføres i regi af Finansieringsudvalget under Økonomi- og Indenrigsministeriet. Væksthuse Regeringen og KL er enige om, at væksthusene spiller en rolle i det nationale erhvervsfremmesystem som regionale knudepunkter i et sammenhængende rådgivningssystem. Der er indgået en særskilt national aftale om rammer og mål for væksthusenes indsats i På dette grundlag indgår kommunerne i slutningen af 2012 en aftale med væksthuset i regionen om indsatsen i Praktikpladsaftalen Regeringen har i forbindelse med finansloven for 2012 indgået Aftale om en forstærket indsats for flere praktikpladser i 2012 med et bredt flertal i Folketinget. KL og regeringen er enige om, at kommunerne understøtter aftalen ved fortsat at prioritere oprettelsen af praktikpladser. Kommunal ansatte med ret til statslig tjenestemandspension Udgifter til tjenestemandspensioner hænger tæt sammen med skalatrinsindplaceringen på pensioneringstidspunktet. Regeringen og KL er enige om, at det generelt er et sundt princip, at der er sammenhæng mellem beslutningskompentence og finansieringsansvar. På den baggrund igangsættes en analyse af kommunernes håndtering af kommunalt tjenestemandsansatte med ret til statslig tjenestemandspension. 23

87 Aftale om kommunernes økonomi for 2013 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) skal revideres i folketingsåret 2012/13. STU er en tre-årig ungdomsuddannelse til unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke kan gennemføre anden uddannelse. Formålet med STU er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Som led i lovrevisionen foretages en vurdering af behovet for en evt. justering af uddannelsens rammer og indhold. Bl.a. undersøger man, om ungdomsuddannelsen lever op til lovens formål, om målgruppen er rigtigt afgrænset, og om midlerne anvendes hensigtsmæssigt. Regeringen og KL er derfor enige om at se nærmere på, om uddannelsen kan tilrettelægges mere hensigtsmæssigt i forbindelse med den kommende lovrevision, herunder på om kommunernes styring af uddannelsen kan styrkes. Kommuners mulighed for at deltage i selskaber Regeringen og KL er enige om at lempe begrænsningerne på kommunernes muligheder for aktivt at deltage i selskaber, og at det skal være nemmere for en kommune at udføre opgaver for en anden kommune. Regeringen vil derfor søge om tilslutning til følgende: Den andel af omsætningen, der må stamme fra salg til andre end kommuner og regioner i virksomheder med deltagelse af kommuner og regioner, øges fra 25 pct. til 50 pct., jf. lov nr. 548 af 8. juni For at styrke kommunernes muligheder for mellem-offentlige samarbejder vil regeringen arbejde for at ophæve kravet om, at kommuner kun kan udføre opgaver for andre offentlige myndigheder, hvis opgaven forinden har været udbudt. Tiltaget vedrører opgaver, der ligger under tærskelværdierne i udbudsdirektiverne, og kommunerne vil fortsat skulle leve op til det almindelige gennemsigtighedsprincip i EU-retten. Kommunernes betaling af vejbidrag Regeringen og KL er enige om i efteråret 2012 at se nærmere på rammerne for kommunernes betaling af vejbidrag til spildevandsselskaberne. Den kommunale kontoplan Regeringen og KL er enige om, at der er et behov for at foretage et serviceeftersyn af den kommunale kontoplan, herunder vurdere om den overordnede struktur i kontoplanen kan opgøres mere hensigtsmæssigt. 24

88 Bilag: 3.5. Økonomiaftale 2013 Bilag 1 Bedre ressourceudnyttelse og moderniseringsaftale.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 52443/12

89 Bilag 1 Bedre ressourceudnyttelse og moderniseringsaftalen Nyt kapitel Regeringen og KL er enige om i fællesskab at frigøre ressourcer i kommunerne svarende til samlet 1½ mia. kr. i 2013 og Aftalen indebærer, at regeringen såvel som kommunerne hver vil gennemføre initiativer, der frigør i alt 750 mio. kr. frem til Regeringen har fremlagt en række nye statslige initiativer, der i alt frigør 358 mio. kr. i kommunerne i 2013, jf. tabel 1. De frigjorte ressourcer forbliver i kommunerne og anvendes til at forbedre den borgernære service i overensstemmelse med de lokale behov. Tabel 1 Statslige initiativer til frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i Mio. kr., 2013-pl Afbureaukratisering 193,8 Herunder blandt andet: Forenkling af frit valg på hjemmehjælpsområdet 132,0 Lempelse af annonceringspligten for offentlige udbydere 10,2 Forenkling af regler på beskæftigelsesområdet Suspension af strafrefusion 20,3 Digitalisering Digital post 23,9 Digital selvbetjening 41,1 Det Fælles Medicinkort 6,1 Indkøb Afledte muligheder af statslige indkøbsaftaler 72,4 Nye statslige initiativer i alt 357,5 1

90 Bilag: 3.6. Økonomiaftale 2013 Bilag 2 Digitalisering og velfærdsteknologi.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 52445/12

91 Bilag 2 Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Som led i realiseringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der enighed om det videre arbejde med en række konkrete digitaliseringsinitiativer. I forlængelse af digitaliseringsstrategien igangsættes endvidere udarbejdelsen af en digitaliseringsreform af velfærdsområderne frem mod økonomiforhandlingerne for Regeringen, KL og Danske Regioner samarbejder om at realisere denne målsætning. Digital kommunikation Med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der sat et ambitiøst og realiserbart mål om, at 80 pct. af alle ansøgninger, indberetninger, breve og al anden skriftlig kommunikation med det offentlige som udgangspunkt skal foregå obligatorisk digitalt i Regeringen og KL samarbejder om at realisere denne målsætning. Digital Selvbetjening Første bølge af obligatoriske digitale løsninger (anmeldelse af flytning, ansøgning om plads i dagtilbud, indskrivning i folkeskole og skolefritidsordning samt ansøgning om sundhedskort og EU-sygesikringskort) implementeres fra december Regeringen og KL er endvidere enige om at arbejde for at gøre det obligatorisk for borgerne at ansøge, anmelde og indberette til kommunerne på op til yderligere 13 konkrete kommunale områder fra Overgangen til digital selvbetjening i de første 2 bølger vil frigøre ressourcer i kommunerne på 41 mio. kr. i 2013 og 255 mio. kr. i Regeringen og KL er enige om, at der udover dette er et samlet potentiale ved overgang til obligatorisk digital selvbetjening og informationssøgning på de resterende kommunale områder på mindst 300 mio. kr. For at nå i mål med at realisere potentialet vil regeringen og KL gennemføre yderligere analyser med særligt fokus på socialområdet, beskæftigelsesområdet samt miljø- og teknikområdet og i tillæg hertil også afdække muligheder og potentialer ved øget automatisering, yderligere regelforenkling, bedre dataadgang, mere effektiv systemunderstøttelse m.v. Digital Post Regeringen og KL er enige om, at L160 om obligatorisk digital post bidrager til at frigøre 547 mio. kr. i Kommunerne har allerede realiseret en del af gevinsterne ved digital post og vil i de kommende år arbejde for realisering af det fulde potentiale. Heraf udgør kommunale mindreudgifter til porto og materialer 103 mio. kr. i 2013, 131 mio. kr. i 2014 og 244 mio. kr. i 2015, som modregnes i det kommunale bloktilskud. De øvrige gevinster indgår i modernise- 1

92 Digitalisering og velfærdsteknologi ringsaftalen med 24 mio. kr. i Det afspejler et yderligere omprioriteringspotentiale i forhold til tidligere projekter om fjernprint og digital dokumentboks. Fokus på effektiv implementering Regeringen og KL enige om en målrettet indsats for at sikre en effektiv omstilling til god digital borgerservice i kommunerne. Alle kommunale selvbetjeningsløsninger skal i takt med overgangen til obligatorisk digital kommunikation leve op til aftalte krav til gode og effektive selvbetjeningsløsninger, før obligatoriske løsninger kan gøres tilgængelige på borger.dk. Arbejdet understøttes af et fælleskommunalt program, som skal sikre, at der på alle de obligatoriske områder er brugervenlige selvbetjeningsløsninger, der gør borgerne i stand til at betjene sig selv, og som understøtter den kommunale forvaltning med henblik på realisering af de afledte effektiviseringer. I forlængelse heraf følger KL og staten op på kommunernes omstillingsarbejde og drøfter løbende, hvordan der sikres sammenhæng mellem udviklingen af de kommunale selvbetjeningsløsninger og udviklingen i de fællesoffentlige løsninger. Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at analysere muligheder og potentialer ved en mere effektiv servicering af de borgere, som fortsat henvender sig personligt, herunder fx via et fællesoffentligt call center, jf. også initiativ herom i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Der er desuden enighed om, at opgaven med at registrere de virksomheder, der undtages fra den obligatoriske digitale modtagelse af breve som følge af manglende internetdækning, varetages af borgerservicecentrene, der i forvejen har den tilsvarende undtagelsesopgave for borgerne. Grunddata Regeringen og KL er enige om at effektivisere produktionen, distributionen og anvendelsen af de offentlige grunddata om ejendomme, adresser mv., geodata og virksomheder. Frem til sommeren 2013 udarbejdes grundlag for tilsvarende effektiviseringer vedrørende grunddata om personer og indkomstområdet. Der er enighed om at synliggøre gevinsterne herved, og at initiativet bidrager til at åbne det kommunale it-marked op for mere konkurrence. Parterne er endvidere enige om etablering af en fællesoffentlig grunddatabestyrelse. I september 2012 forventer parterne at indgå en fælles politisk aftale om grunddataprogrammet. Forud for dette gennemføres en fælles konsolidering af business casen og uddybning af programmet. Styrket anvendelse af it i folkeskolen Regeringen og KL er enige om at arbejde videre med at styrke udbredelsen af it i folkeskolen. Digitale læreprocesser indgår i dag i mange folkeskoler, men der er behov for en mere systematisk indsats for at sikre, at anvendelsen af it og digitale læremidler bliver en integreret del af undervisningen i folkeskolen. I forlængelse af aftalen om kommunernes økonomi i 2012 er det målet, at der medio 2012 kan udmøntes op til 50 mio. kr. fra den afsatte pulje på i alt 500 mio. kr. til skole-it til medfinansiering af digitale læremidler i fagene dansk, matematik, engelsk og naturfag. Udmønt- 2

93 Bilag 2 Digitalisering og velfærdsteknologi ning af midler tilrettelægges med sigte på, at de digitale læremidler bidrager til øget faglig kvalitet i undervisningen og mindsket ressourceanvendelse. Regeringen og KL er enige om, at der frem mod aftale om kommunernes økonomi for 2014 skal gennemføres en måling af effekterne ved digitale læremidler. Regeringen og KL er enige om, at der årligt skal følges op på omstillingen til øget brug af digitale læremidler, herunder for fremdriften i implementeringen af den nødvendige lokale itinfrastruktur. Automatiseret sagsbehandling og Udbetaling Danmark Regeringen og KL er enige om, at sagsbehandlingen på ydelsesområderne kan automatiseres og effektiviseres yderligere. Der er gennemført en analyse, som viser, at der på social- og beskæftigelsesområdet er et væsentligt potentiale ved at genbruge data fra indkomstrelaterede registre i sagsbehandlingen. Parallelt hermed undersøges mulighederne for at reducere omfanget af socialt bedrageri og fejludbetalinger bl.a. ved øget genbrug af data og en mere effektiv, systematisk og digitalt understøttet kontrolindsats. Frem mod sommeren 2013 udarbejdes et samlet grundlag for, hvordan sagsbehandlingen på ydelsesområderne kan automatiseres yderligere, herunder ved genbrug af data, obligatorisk digital borgerkommunikation, regelforenklinger, it-understøttelse mv. Parterne er enige om, at der herved kan realiseres gevinster på de områder, som overgår til Udbetaling Danmark, som ligger ud over de allerede forudsatte effektiviseringsgevinster på 300 mio. kr. Regeringen og KL er enige om, at Udbetaling Danmark i 2012 igangsætter en kampagne, der vejleder borgerne om, at Udbetaling Danmark gradvist overtager ansvaret for udbetaling af folkepension, førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge samt familieydelser til borgerne fra slutningen af Øget konkurrence på det kommunale it-marked Regeringen og KL vil samarbejde om at øge konkurrencen på det kommunale it-marked og sikre udvikling og anvendelse af fælles, landsdækkende it-løsninger med henblik på at etablere en effektiv it-understøttelse. KOMBIT gennemfører derfor en række fælleskommunale udbud, hvor regeringen og KL forudsætter, at alle kommuner tilslutter sig. Effektive og koordinerede udbud på områder, hvor der i dag er leverandørmonopol, herunder på de områder som overgår til Udbetaling Danmark, skal opfylde fællesoffentlige krav til standarder og arkitektur. Digitaliseringsstrategien og en fælles rammearkitektur skal understøtte en øget konkurrenceudsættelse af de kommunale ydelsesområder. Potentialet ved de fælles udbud synliggøres i form af positive business cases. De første områder er kontanthjælp, sagsoverblik/partskontakt samt sygedagpenge. Parallelt hermed vil regeringen afsøge mulighederne for yderligere regelforenklinger og anvendelse af objektive kriterier, der kan reducere omfanget af kompleksitet i it-systemerne og dermed muliggøre billigere og mere fleksible løsninger. 3

94 Digitalisering og velfærdsteknologi Digitaliseringsreform af velfærdsområderne Der er behov for en mere klar og forpligtende kurs for udviklingen inden for velfærdsteknologi i den offentlige sektor i de kommende år. Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om, at der skal udarbejdes en digitaliseringsreform af velfærdsområderne, der kan indgå i økonomiforhandlingerne for Reformen skal fastlægge retningen for den offentlige sektors arbejde med velfærdsteknologi i årene fremover og skal ses i forlængelse af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi samt arbejdet med sundheds-it, udredning om udbredelse af velfærdsteknologi på det sociale område samt telemedicin. I forbindelse med reformarbejdet vil der blive udarbejdet målsætninger for øget digitalisering af velfærdsområderne på baggrund af analyser og business cases, ligesom der vil blive fremsat forslag til ændrede rammebetingelser og forslag til udvikling og udrulning af konkrete velfærdsteknologier. Der fokuseres særligt på de indsatser og metoder, der reducerer ressourceforbruget. I arbejdet tages udgangspunkt i de temaer, der er identificeret som led i det forberedende arbejde. Som led i arbejdet med reformen er regeringen, KL og Danske Regioner enige om, at gevinster ved investeringer i it og teknologi skal synliggøres, og at finansieringen til udvikling og drift af nye fælles it-løsninger og teknologier som udgangspunkt påhviler den eller de parter, som opnår gevinsterne. Digitalisering på sundhedsområdet Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om at udarbejde en ny digitaliseringsstrategi for sundhedsområdet, som tager udgangspunkt i, understøtter og videreudvikler de spor, der er lagt med aftalte mål og milepæle på området. Som grundlag for strategien udarbejdes en grundig afdækning af nuværende status for sundheds-it udviklingen. Strategien koordineres med arbejdet med digitaliseringsreform af velfærdsområderne. Regeringen, KL og Danske Regioner er ligeledes enige om, at der frem mod sommeren 2013 udarbejdes forslag til en ny finansierings- og styringsmodel for fællesoffentlig it-infrastruktur på sundhedsområdet, hvor omkostninger finansieres af de parter, der opnår gevinsterne. I forlængelse heraf er parterne bl.a. enige om at kommunerne bidrager til finansiering af den nationale serviceplatform med 4 mio.kr. i Det Fælles Medicinkort er i kommunerne blevet forsinket, hvilket betyder at den kommunale gevinst i gensidighedsaftalen på 35 mio. kr. i 2012 ikke har kunnet realiseres. Potentialet i de efterfølgende år justeres i overensstemmelse hermed. Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at prioritere udviklingen af en digital medarbejdersignatur til mobile platforme. Der er enighed om, at kommunerne i en overgangsperiode kan anvende andre løsninger til mobile platforme, der er tilstrækkeligt sikre. National handlingsplan for udbredelse af telemedicin Der mangler fortsat viden om telemedicinske løsninger i drift. Regeringen, KL og Danske Regioner er derfor enige om at igangsætte storskalaforsøg med telemedicin. Regeringen vil udmønte i alt 50 mio. kr. fra Fonden for Velfærdsteknologi til gennemførelse af national hand- 4

95 Bilag 2 Digitalisering og velfærdsteknologi lingsplan for udbredelse af telemedicin, hvoraf de 33 mio. kr. er udmøntet til medfinansiering af projekt om klinisk integreret hjemmemonitorering. Initiativerne følges tæt i perioden med henblik på at sikre solide evalueringer. National implementering af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at iværksætte en national implementering af telemedicinsk sårvurdering for patienter med diabetiske og venøse bensår. Implementeringen vurderes at kunne frigøre i alt 53 mio. kr. i 2013 stigende til i størrelsesordenen 307 mio. kr. årligt ved fuld indfasning i 2017, heraf 8 mio. i 2013 stigende til 45 mio. kr. i 2017 i regionerne og 45 mio. kr. i 2013 stigende til 262 mio. kr. i 2017 i kommunerne. Regeringen vil udmønte i alt 30 mio. kr. til formålet. Da der er tale om foreløbige vurderinger, er der enighed om, at der i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger følges op på gevinstrealiseringen og nødvendige forudsætninger i projektet. Der er endvidere enighed om at revidere business casen i 2013 bl.a. på baggrund af de konkrete resultater af gevinstrealiseringen og på baggrund af resultatet af randomiserede forsøg, hvor de kliniske effekter i form af færre og kortere indlæggelser og reduktion i antallet af amputationer undersøges. Projektudgifter ud over 30 mio. kr. og driftsudgifter efter projektudløb afholdes af kommuner og regioner. 5

96 Bilag: 3.7. Referat - Skjoldungelandets bestyrelsesmøde 30. maj Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 52441/12

97 BESTYRELSESMØDE NR. 9 R E F E R A T med dagsordenen Onsdag d. 30. maj 2012 kl. ca. 12:15 ca. 13:15 Sagnlandet Lejre, mødelokale Bestyrelsesmødet er indlejret i en BUSRUNDTUR TIL BESIGTIGELSE AF DELPROJEKTER 08:30 ca. 13:30 Rundturen starter og slutter på Stændertorvet i Roskilde På rundturen skal vi også gå lidt i terrænet - praktisk sko anbefales. Medbring gerne smartphone, I-pad e. lign. til den nye sti-applikation (vi har et par ekstra) Bestyrelsen: Mette Touborg, Lejre Kommune, formand Birgit Pedersen, Roskilde Kommune, næstformand Joy Mogensen, Roskilde Kommune Jens K. Jensen, Lejre Kommune Flemming Jensen, formand for nationalparkprojektets styregruppe Torben Gaarskaer, Lejre Kommune Henrik Kolind, Roskilde Kommune, afbud Iben Bækkelund Jagd, Roskilde Museum Flemming O. Torp, Friluftsrådets bestyrelse, afbud Sekretær: Poul Bjerager Christiansen DAGSORDEN 9.1 Godkendelse af dagsordenen 9.2 Status på delprojekterne 9.3 Interessevaretagelse m.v. 9.4 Fremtidsperspektiver 9.5 Næste møde 9.6 Eventuelt

98 9.1 Godkendelse af dagsordenen Beslutning: Godkendt, dog med ændring i punkt 9.4 som er tilrettet nedenfor. 9.2 Status på delprojekterne Som besluttet på bestyrelsesmøde 8 gennemføres en besigtigelse af udvalgte delprojekter. Det er valgt at koncentrere disse som det fremgår af følgende omtrentlige tidsplan: 0830 Stændertorvet (intro v. Poul Bjerager) 0845 Skjoldungeskibet (vi møder Claus Christiansen og skibsbygger Søren Nielsen) 0910 Projekterne i Boserup Skov og ved Slusehuset (skovrider Jens Peter Simonsen) 10:20 Gl. Lejre og Lejre Museum (Iben Bækkelund Jagd) 11:00 Lerbjergtårnet (Teknisk Chef, TDC, Just Benner Knudsen) 12:00 Skibssætningen i Sagnlandet (Lars Holten) 12:15 Frokost og bestyrelsesmøde i Sagnlandet 13:30 Ankomst Stændertorvet Som det fremgår af bilaget er alle delprojekterne gennemført eller forventes klar til brug i sommeren i år, bortset fra projekt 3.1, Lerbjergtårnet. Der gives en særskilt redegørelse for Lerbjergtårnet, dels under besigtigelsen, dels på bestyrelsesmødet. Realismen, tidsperspektivet og en hensigtsmæssig projektorganisation på kort og lang sigt drøftes på denne baggrund. Bilag:./. Projektstatus pr. maj 2012./. Sjællandstårnet, projektpræsentation brugt til fondsansøgninger og donorsøgning. Det foreslås, At Projektstatus pr. maj 2012 tages til efterretning At projektlederen vedrørende Lerbjergtårnet efter yderligere drøftelser med de involverede parter, herunder den nyligt interesserede private donor, udarbejder et fornyet projektdokument, der redegør for driftsøkonomi, organisering m.v. Bestyrelsesformanden bemyndiges til at godkende dokumentet som grundlag for det videre arbejde. Beslutning: Godkendt. Vedr. Lerbjergtårnet forelægges projektdokumentet på næste bestyrelsesmøde. Skjoldungelandet, Bestyrelsesmøde nr. 9, d. 30. maj

99 Det bemærkes, at besigtigelsen blev gennemført som angivet i programmet, og at følgende delprojekter blev set (eller omtalt): ny skiltning, ny applikation, nyt skjoldungestikort, lille vikingeskib, skjoldungestier, sti til naturen, stilleskoven,(stævningsskoven), trafiksanering i Boserup, sø / Dyremose i Boserup, handicapsti til fjorden, slusehuset, (trækfærge over Kattinge Å), arkæologiske undersøgelser ved Lejres gamle skibssætning, Lejrehallerne/monumentruten, folkestuen, nye åbningstider, (Syvhøje), Bidstrupskovene med våde lysåbninger som referencer, Lerbjergtårnet, Skov Hastrup (og Særløse) Overdrev, kunst i landskabet, (Herthas alter) samt Skjoldungernes skibssætning i Sagnlandet Lejre. 9.3 Interessevaretagelse m.v. Udpegning af flere nationalparker synes at være sat i bero indtil spørgsmålene om Kongernes Nordsjælland er afklaret, dvs. i bedste fald i efteråret Nationalparkens Venner foreslår, at der gennemføres fremvisningsture for miljøordførerne enkeltvis, i grupper eller samlet. Der arbejdes på sagen. Frederikssund Byråd har som bekendt meldt klart ud, at kommunen meget gerne deltager i det videre arbejde, og man har afsat midler til et sådant engagement. Det foreslås, At bestyrelsen drøfter, om den for sit vedkommende har ønsker til interessevaretagelsen, At bestyrelsen tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt Frederikssund Kommune på nuværende tidspunkt tilbydes pladser i bestyrelsen hhv. styregruppen. Beslutning: Miljøordførerne inviteres på besigtigelser enkeltvist eller i grupper. Bestyrelsen er optimistisk og tror på nationalparksagen, hvilket fortsat må signaleres udadtil. Borgmestrene tager en snak med Frederikssunds borgmester vedr. hensigtsmæssige fremadrettede kontakt- og samarbejdsformer til nationalparkprojektets styregruppe. Det er procesmæssigt vigtigt, at der ikke pt. åbnes for nye diskussioner om nationalparkens afgrænsning og visioner således som forslaget er fremsendt til miljøministeren. Skjoldungelandet, Bestyrelsesmøde nr. 9, d. 30. maj

100 9.4 Fremtidsovervejelser Kommunalbestyrelserne har på baggrund af nationalparkdebatten med husstandsmagasinet og de mange folkelige møder sidste år besluttet, at man ønsker en udpegning som nationalpark. Denne udpegning er ikke som håbet sket på nuværende tidspunkt. Uanset hvad udfaldet af nationalparksagen er, forekommer det relevant at drøfte, om ikke der bør søges afsat midler i de kommunale budgetter, således at muligheden for strategisk projektarbejde foreligger, hvis det viser sig ønskeligt. Ved næsten alle typer af projekter, der modtager tilskud udefra, forudsættes en vis medfinansiering, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt at have sådanne reserver afsat. Det foreslås, At sagen drøftes. Beslutning: Drøftet. Der udarbejdes et arbejdsnotat om emnet. 9.5 Næste møde Næste møde er berammet til d. 24. august kl i Roskilde Beslutning: Formanden udmelder forslag til nyt mødetidspunkt. Mødet afholdes tirsdag d. 21. august kl. 08:30 10:00 på rådhuset i Allerslev 9.6 Eventuelt Poul Bjerager får titel som projektchef. Der blev udtrykt tilfredshed med dagens arrangement og den indsigt, turen gav i forhold til projekterne i landskabet. Skjoldungelandet, Bestyrelsesmøde nr. 9, d. 30. maj

101 Bilag: 3.8. Referat - Roskilde Museums bestyrelsesmøde 8. juni 2012 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 52442/12

102 Referat af bestyrelsesmøde d. 8. juni 2012 kl ROSKILDE MUSEUM Tilstede: Fravær med afbud: Referent: Joy Mogensen, Birgit Pedersen, Peter Madsen, Ingelise Hansen, Lena Holm Jensen, Martin Stokholm, Hanne Kyvsgaard, Jens Ross Andersen, Jonas Bejer Paludan, Kurt Olsen, Peter Madsen, Ib Poulsen, Iben Bækkelund Jagd og Lars Buhl Ole Find Jensen, Mette Touborg og Ole Rötzler Møller Frank Birkebæk 1. Godkendelse af referat. Referatet godkendt og underskrevet. 2. Godkendelse af dagsorden. Godkendt. 3. Meddelelser fra formanden. - Oplyst at alle støtteforeninger har modtaget tilbud om reduceret pris på årbog og kort mundtlig beretning på deres generalforsamling. - Oplyst at TTA udflytter ca. 3 mdr. senere fra Sukkerhuskarréen end oprindeligt aftalt. 4. Budgetopfølgning. Udvikler sig som planlagt. Opklarende spørgsmål vedr. Tadre Mølle. Budgetopfølgning taget til efterretning. 5. Forslag til budgetændringer. Udgiftsneutrale. Godkendt. 6. Strategi Oplyst at der forelå positive svar fra museumsrådene. Enkelte ændringer indarbejdet. Anført at det er godt, at Lützhøft gentænkes. Vedr. event. navneændring for Færgegården: En ændring besluttes af Frederikssund Kommune. 1

103 Museet fremsender henvendelse om spørgsmålet til Frederikssund. Svaret behandles i bestyrelsen Med de kommentarer blev strategiplanen vedtaget. 7. Rockmuseet. Anlægsfonden. Besluttet at formanden indtræder sammen med de indstillede: bygherrerådgiver, daglig leder af Rockmuseet, museets direktør. Bygherrerådgiver udpeges til formand. 8. Rockmuseet. Frigørelse af kapital. Vedtaget at beløbet overføres til museets budget til de anførte opgaver. 9. Rockmuseet. Vicedirektør. Taget til efterretning. 10. Rockmuseet. Følgegruppe. Formanden foreslog, at der udpeges yderligere 1-2 repræsentanter af Roskilde Byråd udover de indstillede. Vedtaget FB orienterede om drøftelse med styrelsen og aftalt møde med Kulturministeriets departementchef. Lovændring under forberedelse. Kan medføre ændrede vilkår. Taget til efterretning. 12. Krav til fortsat arkæologisk virksomhed. Oplyst at museet opfylder de foreslåede krav. Museet meddeler styrelsen sit ønske om fortsat at varetage de arkæologiske opgaver. Taget til efterretning. 13. Drøftelser med Kroppedal. Oplyst at der stadig mangler afklaring af kompetence og ansvar. Drøftelserne fortsætter. Taget til efterretning. 14. Eventuelt. Oplyst at museet har haft stor stigning i besøgstallet. Frank Birkebæk ROSKILDE MUSEUM 2

104 3

105 Bilag: 3.9. Landsforeningen for Bæredygtig Landbrug har stævnet Miljøministeriet i sagen om vandplanerne Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 52447/12

106

107

108

109

110 Bilag: 4.1. SCA Debitorsystem bev IT og Kommunikation Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 46388/12

111 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Lotte Mikkelsen D 23. maj 2012 E Dato: 3. maj 2012 J.nr.: Ansøgning om overførsel af driftsmidler til anlæg Bevillingsnavn Bevillingsnr. Beløb overført fra 2011 til 2012 Ansøgt anlægsprojekt Beløb til anlæg 2012 (i kr.) IT og Kommunikation (i kr.) Anskaffelse af nyt debitorsystem 700 Evt. afledt drift af ansøgt anlægsprojekt Bevillingsnavn Bevillingsnr IT og Kommunikation (i kr.) 2013 (i kr.) 2014 (i kr.) ??? 2015 (i kr.) Beskrivelse af anlægsprojekt: Bevillingen blev i 2011 tilført 700 tkr til anskaffelse af nyt debitorsystem. Anskaffelsen skal foregå ved gennemførelse af et udbud. Afledte driftsudgifter kendes derfor ikke.

112 Bilag: 4.2. Frit valg - overførsel af driftsmidler 2011 regnskal til anlæg 2012.docx Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 44603/12

113 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H xx D xxx E Dato: 3. maj 2012 J.nr.: Ansøgning om overførsel af driftsmidler til anlæg Bevillingsnavn Bevillingsnr. Beløb overført fra 2011 til 2012 Ansøgt anlægsprojekt Beløb til anlæg 2012 (i kr.) Hjemmepleje - udfører Hjemmeplejeudfører Hjemmeplejeudfører (i kr.) IT do do Udskiftning af nøgler og nøglecylindere do do Indkøb af elcykler og alm. cykler Evt. afledt drift af ansøgt anlægsprojekt Bevillingsnavn Bevillingsnr (i kr.) 2013 (i kr.) 2014 (i kr.) 2015 (i kr.) Beskrivelse af anlægsprojekt: Projekt om IT, overførsel af kr. fra drift til anlæg. Omfatter IT sikkerhed i forbindelse med nye PDA er og indkøb af divece mangement program samt indkøb af IT-hardware.

114 Udskiftning af nøgler og nøglecylindere. Der blev i 2011 overført fra drift til anlæg, som er overført til 2012 afledt af overvejelser om udvidelse af projektet. Der søges nu overførsel af yderligere kr., så der også kan ske udskiftning i distrikt Lejre. Indkøb af el-cykler og alm. cykler Der søges overført kr. fra drift til anlæg. Side 2 af 2

115 Bilag: 4.3. Firkløverskolen drift til anlæg skolemøbler og interaktive tavler Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 44762/12

116 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H xx D xxx E Dato: 3. maj 2012 J.nr.: Ansøgning om overførsel af driftsmidler til anlæg Bevillingsnavn Bevillingsnr. Beløb overført fra 2011 til 2012 Ansøgt anlægsprojekt Beløb til anlæg 2012 (i kr.) (i kr.) Firkløverskolen Interaktive 141 tavler (6 stk.) Skolemøbler 282 Evt. afledt drift af ansøgt anlægsprojekt Bevillingsnavn Bevillingsnr (i kr.) (i kr.) (i kr.) (i kr.) 7,5 7,5 7,5 7,5 Beskrivelse af anlægsprojekt: I forbindelse med Firkløverskolens flytning til Kirke Sonnerup skole vil vi gerne indrette nogle fælleslokaler, skolebibliotek samt supplere med møbler i klasselokaler. Dernæst vil vi gerne købe interaktive tavler med tilhørende stationære pc ere, så der kan være tavler i alle 3 afdelinger af skolen.

117 Bilag: 4.4. Solvang.ansøgning Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 44692/12

118 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Anne Røder D E Dato: 22. maj 2012 J.nr.: Ansøgning om overførsel af driftsmidler til anlæg Bevillingsnavn Bevillingsnr. Beløb overført fra 2011 til 2012 Ansøgt anlægsprojekt Beløb til anlæg 2012 (i kr.) Solvang Vindsluse til hovedindgang Evt. afledt drift af ansøgt anlægsprojekt Bevillingsnavn Bevillingsnr (i kr.) (i kr.) (i kr.) (i kr.) Beskrivelse af anlægsprojekt: Etablering af en vindsluse til hovedindgangen på Solvang. Solvangs hovedindgang består af et stort glasparti, hvor dørene er en del af glaspartiet. Dørene åbner automatisk og åbner op til et relativt stort rum (hall, entre) med højt til loftet. De tilstødende lokaler er et stort aktivitetsrum samt én af leve-/bomiljøerne. Af hensyn til Solvangs beboere står dørene til disse lokaler oftest åbnede.

119 Da indgangsrummet (hall, entre) er gennemgang til og fra diverse lokaler for mange beboere, ansatte og besøgende indebærer det, at glasdørene hyppigt og automatisk åbner sig samtidig med at de er længe om at lukke igen. Med etablering af en vindsluse begrænses det store energispild. Lejre Kommune og beboere vil på sigt kunne spare på varmeomkostninger. Ligesom naturens blade o.a. i hallen vil blive begrænset og derved kan hyppigheden af rengøring nedsættes i det område. Side 2 af 2

120 Bilag: 4.5. Plejecentre - overførsel af driftsmidler 2011 regnskal til anlæg 2012.docx Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 44607/12

121 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H E Dato: 24. maj 2012 J.nr.: Ansøgning om overførsel af driftsmidler til anlæg Bevillingsnavn Bevillingsnr. Beløb overført fra 2011 til 2012 Ansøgt anlægsprojekt Beløb til anlæg 2012 (i kr.) Plejecentre og aflastningsboliger (i kr.) Evt. afledt drift af ansøgt anlægsprojekt Bevillingsnavn Bevillingsnr (i kr.) 2013 (i kr.) 2014 (i kr.) 2015 (i kr.) Bøgebakken Renovering af undervisningslokaler ( ) Opgradering af IT-systemet, IT-udstyr, projektor, lærred, mørklægningsgardiner, inventarer mm. Renovering af aflastningsboliger ( ) Maling Inventarer Ammershøjparken, administrationsbygning Renovering af lokaler ( ) Maling It-udstyr til undervisningslokale, inventarer mm.

122 Bilag: 4.6. Overførsel drift til anlæg 2012 CVT.docx Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 43020/12

123 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Dato: 20. maj 2012 J.nr.: Ansøgning fra Center for Veje & Trafik om overførsel af driftsmidler fra 2011 til 2012 til brug for anlæg Bevillingsnavn Bevillingsnr. Beløb overført fra 2011 til 2012 Ansøgt anlægsprojekt Beløb til anlæg 2012 (i kr.) (i kr.) Grønne arealer Pulje til optimering af materielgårdsdrift Materielgården Pulje til optimering af materielgårdsdrift (samme pulje som Vejvedligeholdelse ovenstående!) Asfalt- og slidlagsarbejder Evt. afledt drift af ansøgt anlægsprojekt Bevillingsnavn Bevillingsnr (i kr.) 2013 (i kr.) 2014 (i kr.) 2015 (i kr.) Beskrivelse af anlægsprojekt: Pulje til optimering af materielgårdsdrift (1,6 mio. kr.)

124 I forbindelse med rådhusprojektet fra 3 til 2 rådhuse er det tidligere blevet besluttet at samle administrationen i Center for Veje & Trafik (CVT) på materielgården i Hvalsø. Det har dog vist sig, at det til formålet afsatte rammebeløb er for lavt til at kunne skabe de nødvendige fysiske og arbejdsmiljømæssige rammer, hvorfor det foreslås at udvide det oprindeligt afsatte rammebeløb. Udover ønsket om at samle administrationen i CVT er der fortsat også et stort ønske i CVT, om at gå fra 3 til 2 materielgårde, hvilket den foreslåede pulje ligeledes kan anvendes til. Som et tredje tiltag - som yderligere vil medvirke til optimering af materielgårdens drift - er en nødvendig udskiftning af Vej & Parks nuværende ressourcestyringssystem som udover at være forældet, ikke længere kan serviceres idet firmaet bag systemet ikke længere eksisterer. En del af puljen foreslås derfor anvendt til at indkøbe og implementere et nyt ressourcesystem i Vej & Park, hvilket i øvrigt er i overensstemmelse med det centerspecifikke mål nr. 3.3 i CVT s årsaftale med koncerndirektionen. Ressourcestyringssystemet skal være medvirkende til fortsat driftsoptimering i Vej & Park, ligesom det skal være integrerbart med Lejre Kommunens centrale økonomi- og personaleadministrationssystemer. Asfalt- og slidlagsarbejder 2012 (+0,5 mio. kr.) Det foreslås at hæve den eksisterende anlægsbevilling til asfalt- og slidlagsarbejder med 0,5 mio. kr. Beløbet foreslås delvist anvendt til tiltrængte kantforstærkningsarbejder af kørebaner og delvist til renovering af asfaltbelægninger på fortove i forbindelse med DONG s kabelnedlægning og udskiftning af gadebelysningsarmaturer. Side 2 af 2

125 Bilag: 5.1. Rapport og evaluering - IFIL og udkast.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 46246/12

126 Rapport og evaluering om IFIL i 2010 og 2011 Udarbejdet af IFIL s medlemmer: Lena Holm Jensen Carsten Rasmussen Ole Reinholdt Poul Christensen Peter Walsøe Jesper Michelsen Lisbet Kristiansen Erik Mikkelsen Marts Internationalt Forum i Lejre (IFIL) Rapport og evaluering Side 1

127 Indhold: Om IFIL struktur og vedtægter Indledning Hvordan er det gået? Struktur og mulighederne Projekter i perioden: A. Konferencer, kurser, møder og lign. B. Kulturudveksling C. Politisk / administrative udvekslinger og møder Økonomi Konklusion og evaluering Rapport fra afdelingerne: A. Mersragsafdelingen B. Kandavaafdelingen C. Talsiafdelingen Bilag til rapporten: Forslag til struktur for internationalt forum Ansøgning til IF om transport af tøj Kommunalt kursusprogram vedrørende ansøgninger Mersrags Kl s internationale konference Rapport letlandslejrskoler 2010 Klima og kulturarv Dagbladet marts 2011 Nordplusansøgning Climate, Nature and cultural heritage Program Lejrskoler Letland 2010 Rapport om kunstnerplenair i Kandava Besøg fra Talsi 2010 Nordplusansøgning samarbejde mellem Hvalsø skole og Mersrags Besøgsprogram i Talsi januar 2010 Ref. Af konstituerende møde marts 2010 Ansøgning Trællerupskolen opstart Nordplusprojekt Climate, nature and cultural heritage timeplan Rapport om tur til Thailand Grønhøjgårds fritidscenter Vedtægter for IFIL Vedtægter for internationalt forums Talsiafdeling Internationalt Forum i Lejre (IFIL) Rapport og evaluering Side 2

128 Organisationen Internationalt Forum (IFIL): Lejre Kommunalbestyrelse Økonomiudvalget Internationalt forum IF Erfarings- og ekspertbase. Ved opbygning af nye kontakter tager IF aktivt del. Økonomisk ansvarlig. 2 kb-medlemmer. 6 valgte medlemmer. Venskabsafdeling Mersrags Fastlægger selv struktur Venskabsafdeling Kandava Fastlægger selv struktur Venskabsafdeling Gibuli Fastlægger selv struktur Nye venskaber skal godkendes af kommunalbestyrelsen Internationalt Forum i Lejre (IFIL) Rapport og evaluering Side 3

129 Vedtægter for Internationalt Forum i Lejre Kommune 1 I Lejre kommune varetager Internationalt Forum (IF) det internationale arbejde i overensstemmelse med Lejre Kommunes internationale profil. IF er bindeled mellem kommunalbestyrelse, institutioner og borgere samt de internationale kontakter. IF fungerer som styrende og rådgivende organ for venskabsforbindelserne. IF kan repræsentere Lejre Kommune ved internationale konferencer og møder. IF indstiller oprettelse og godkendelse af nye venskabsforbindelser til vedtagelse i kommunalbestyrelsen. 2 IF s formål er at sikre, formidle og fastholde vision og formål med det internationale arbejde i Lejre Kommune ved at virke som inspirator og koordinator i opbyggelsen af kontakter og venskaber, samt fungere som videns- og erfaringsdatabase. 3 IF s hjemsted er Lejre Kommune. 4 IF s reference er Kommunalbestyrelsen - økonomiudvalget i Lejre Kommune. Kommunalbestyrelsen er IF s højeste myndighed. IF har ansvaret for budgettet for det internationale arbejde, fastsat af kommunalbestyrelsen. 5 IF s vedtægter godkendes af kommunalbestyrelsen. Forslag til vedtægtsændringer skal forelægges kommunalbestyrelsen. IF består af minimum 8 medlemmer. 2 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen og 6 deltagere fra de eksisterende venskabskomiteer, som i den nye struktur omdøbes til venskabsafdelinger. I første omgang, efteråret 2009, udpeges 2 medlemmer fra hver af de 3 eksisterende letlandskomiteer, Mersrags-, Gibuli- og Kandavakomiteen, og IF fungerer i 2 år med denne repræsentation. 6b Efter de første 2 år vil IF fortsat bestå af minimum 8 medlemmer. 2 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen og 2 medlemmer fra hver venskabsafdeling, valgt/udpeget i venskabsafdelingen. 7 Bag IF er de til enhver tid eksisterende venskabsafdelinger, som er godkendt af kommunalbestyrelsen. Hver venskabsafdeling har sin egen struktur og skal som minimum have en bestyrelse på 3 medlemmer. Herfra vælges 2 medlemmer til IF. Der kan oprettes støttegrupper til venskabsafdelingerne. Venskabsafdelingen fastlægger selv sin forretningsorden. 8 IF afholder årsmøde inden udgangen af marts måned. Første gang i Der indkaldes ved annoncer i lokale medier med 14 dages varsel. I årsmødet kan deltage venskabsafdelingernes medlemmer, samt de tilhørende støttegruppers medlemmer. På årsmødet fremlægges IF s årsberetning samt planer for det kommende år. Desuden fremlægges godkendt regnskab. Ligeledes fremlægger venskabsafdelingerne en kort redegørelse for årets aktiviteter og fremtidige planer. 10 Årsmødet vælger en dirigent, der leder mødet. Internationalt Forum i Lejre (IFIL) Rapport og evaluering Side 4

130 11 Dagsorden for årsmødet skal mindst indeholde: 1. Valg af dirigent. 2. Valg af referent. 3. Formandens beretning. 4. Beretning fra afdelingerne. 5. Kassereren fremlægger godkendt regnskab. 6. Fremtidige projekter og nye ideer. 7. Eventuelt. 12 IF konstituerer sig selv og fastlægger selv sin forretningsorden. Internationalt Forum i Lejre (IFIL) Rapport og evaluering Side 5

131 Rapport og evaluering. Indledning. International Forum i Lejre, IFIL, blev dannet i 2009 efter en politisk beslutning om at følge det forslag til ny international struktur, som var fremsendt af de tre letlandskomiteer, som repræsenterede de tre gamle kommuners, Lejre, Hvalsø og Bramsnæs, venskabsforbindelser. Gibuli-, Mersrags-, og Kandavakomiteen havde i tiden efter at den nye Lejre kommune var blevet en realitet meget forskellige samarbejdsrelationer med de lettiske venner og samtidig var der stor usikkerhed om, hvordan det fremtidige Letlandssamarbejde skulle foregå. Diskussionen om letlandssamarbejdet blev også en diskussion om kommunens internationale arbejde, værdien af det og mulighederne for at videreføre og udvikle. I lighed med mange andre kommuner blev det også i Lejre drøftet, om der overhovedet skulle være et internationalt samarbejde på formelt plan. I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2009 blussede diskussion for alvor op, da man i kommunalbestyrelsen valgte at fjerne tilskuddet til venskabssamarbejdet. Denne beslutning førte til nye drøftelser af mulighederne for det formelle samarbejde og resulterede i, at vi fik dannet IFIL, det internationale Forum i Lejre, tæt knyttet til den kommunale struktur baseret på frivilligt arbejde og med repræsentation fra Kommunalbestyrelsen. Det blev besluttet, at IFIL skulle arbejde i 2 år og derefter aflevere en rapport om forløbet. IFIL blev en overbygning på de eksisterende venskabsforbindelser, og grundlaget for antal af medlemmer og medlemmernes relationer blev vedtaget på baggrund af de 3 letlandskomiteer, som fandtes i forvejen. Derved opnåedes i første omgang en repræsentation fra de samarbejdsrelationer, som var kendte og aktive. Vedtægter og struktur findes som bilag til denne rapport. Hvordan er det gået? Den konstituerede IFIL sig og har siden forsøgt at rette fokus mod det internationale arbejde i Lejre Kommune. I den periode fra det første konstitueringsmøde og til i dag, har der været afholdt mange møder, og her er der blevet behandlet mange forskellige temaer. Ansøgninger om tilskud til aktiviteter har været et vigtigt punkt på dagsorden, men også ønsket om IFIL s synlighed i kommunen har været debatteret. Det er blevet til en flyer og en plads på den kommunale hjemmeside, samt en avisartikel om IFIL. Desuden har der været afholdt et kursus for skolerne i EU-ansøgninger, hvor IFIL også blev præsenteret. IFIL har i den forløbne periode fungeret som konsulent for internationale begivenheder i kommunen og har været med til at bakke op om projekter. Samtidig kan vi konstatere at flere skoler er kommet på den internationale dagsorden. Som en direkte følge af udviklingen kan vi konstatere, at en skole som Trællerupskolen, er blevet meget aktiv på det internationale område ved bl.a. deltage i klimaprojekt, som involverer 4 andre lande. Et projekt, som kan føres tilbage til IFIL s kontaktperson til skolerne, som har været med til at sætte aktiviteter i gang på skoleområdet. IFIL har støttet en del projekter, både små og store. Det har ikke kun været til de lettiske venskabskommuner. En institution, Grønhøjgård, har været i Thailand og besøge en skole der. IFIL har også deltaget konferencer og har samtidig været med til at inspirere til deltagelse i det internationale samarbejde gennem skolebesøg andre steder i landet. Internationalt Forum i Lejre (IFIL) Rapport og evaluering Side 6

132 Struktur og muligheder. Og samtidig kan vi drøfte, hvor vidt den nuværende struktur med 3 afdelinger under IFIL, Kandava, Mersrags og Talsiafdelingerne, skal fortsætte i den samme struktur under IFIL. De 3 afdelinger har i de 2 år arbejdet meget forskelligt. En afdeling har fast mødestruktur, vedtægter og en vedholdende kontakt til Letland. En anden afdeling har tætte skolekontakter og en tredje afdeling er mere baseret på ad hoc grupper og samarbejde. Et fælles træk for samarbejdet er, at vi i Danmark har haft en reform, som samlede 3 venskaber i samme kommune og at de i Letland har haft en reform, som har medført, at vores 3 venskabskommuner har fået vidt forskellige strukturer. Talsi er blevet en stor kommune bestående af 17 tidligere kommuner, Kandava har i mere end 10 år været en forholdsvis stor kommune, idet den allerede den gang blev slået sammen med 4 andre kommuner og endelig Mersrags, som først valgte en frivillig sammenlægning med nabokommunen Roja og senere søgte om at blive alene igen og fik lov til det. Vores struktur her i Lejre er baseret på disse 3 kommuner, hvilket også giver meget forskellige samarbejdsmuligheder. Tilsammen skaber de 3 afdelinger mange aktiviteter i samarbejdet med de lettiske kommuner. Projekter i perioden. I det følgende vil vi præsentere de projekter, som har været inde over IFIL. Det er som bekendt ikke en nødvendighed, at alle, der arbejder internationalt i Lejre Kommune, skal have en godkendelse i IFIL. Men hvis man søger om støtte, bliver man en del af IFIL s projekter. Man kan opdele aktiviteterne i nogle hovedområder: A. Konferencer, kurser, møder og lign. B. Kulturudveksling, som kan være skolesamarbejde, korsamarbejde, turisme, udvekslinger. C. Politisk/administrative udvekslinger og møder. A. Konferencer, kurser, møder og lign. 1. Kursus i EU-ansøgninger. Der har været afholdt kursus for lærerne i Lejre Kommune i EU-ansøgningsteknik og samtidig introduktion til IFIL. Det medførte efterfølgende en opstart på et internationalt skolenetværk, som bl.a. har drøftet mulighederne for at arbejde internationalt med drop outs og som har besøgt Alleskolen i Fredericia, som har en stor international afdeling. 2. KL s konferencer. Hvert år i november afholder KL konferencer med temaet Det internationale arbejde i kommunerne. Her har IFIL også deltaget. 3. Grenåkursus. Der har fra IFIL været deltaget i et kursus på Den kommunale Højskole i Grenå om støttemuligheder mv. 4. Møder. IFIL holder 6-8 møder om året. Det har vist sig meget vanskeligt at samle hele gruppen i IFIL på en gang. Da der er tale om et frivilligt arbejde for deltagerne, kan det være svært at give møderne den rigtige prioritet i den personlige mødekalender. Det kan hæmme mulighederne for at drøfte fremtidsprojekter og udvikling. 5. PR. Som nævnt i indledningen har IFIL arbejdet på at gøre opmærksom på sin eksistens og dermed mulighederne for at søge midler. Det er sket gennem uddeling af en flyer, som kort omtaler IFIL s arbejde og muligheder, en plads på den kommunale hjemmeside og en avisartikel. Desuden er der blevet reklameret for IFIL på diverse møder. Internationalt Forum i Lejre (IFIL) Rapport og evaluering Side 7

133 Endelig skal det nævnes, at IFIL fået sit eget logo, som en af vores lokale kunstnere, Pernille Mejslov, har komponeret. B. Kulturudveksling, som kan være skolesamarbejde, korsamarbejde, turisme, udvekslinger. 6. Skolesamarbejde. Hvalsø Skole har i en hel del år haft et flot samarbejde med skolen i Mersrags Kommune. Desuden er Trællerupskolen blevet en væsentlig medspiller i det internationale skolesamarbejde, bl.a. gennem deltagelse i et internationalt klimaprojekt. Desuden er Bramsnæsvigskolen begyndt på et samarbejde med en skole i Talsi Kommune. Både Hvalsø Skole og Trællerupskolen får støtte til projekter fra Nordplus Junior. Hvalsø Skole og Mersrags Skole i Letland projekt støttet af Nordplus junior. Starter i Titel: A healthy culture is a playing culture. Se vedhæftet fil. Klimaprojekt med Trællerupskolen som leder af projektet. Titel: Climate, nature and cultural heritage. Se vedhæftet fil. Er startet i år med deltagelse fra 5 lande: DK, Letland, Estland og Lithauen samt Island. 7. Hårde tider i Letland. De økonomiske forhold har været meget dårlige i Letland i relation til finanskrisen og det medførte at lokale borgere i vores område tog initiativ til indsamling af midler til et suppekøkken i Kandava. Desuden blev der også indsamlet tøj mv. Talsiafdelingen har med baggrund i det årlige loppemarked været i stand til at støtte kulturlivet i den gamle Gibuli kommune, så de ikke skulle lukke alle deres sang- og danseaktiviteter i den del af kommunen. 8. Thailand En verden uden for. Institutionen Grønhøjgård har i 2011 gennemført et samarbejdsprojekt med en skole i Thailand. En gruppe børn herfra vores kommune besøgt i 2011 den thailandske skole. En rapport om forløbet kan læses andet steds i denne rapport. 9. Festival og jubilæum. Kandava fejrede 10 års fødselsdag i Her deltog flere personer fra Lejre i et spændende besøg, hvor vi også fik lejlighed til at møde Kandavas andre venskabsforbindelser. I begyndelsen af juli 2011 kunne Talsi fejre 780 års jubilæum. Også her blev der lejlighed til at mødes med Talsis venner fra andre dele af verden. I begge tilfælde oplevede vi som sædvanlig en flot præsentation af deres allervigtigste kulturarv, sang og dans. 10. Nordplus voksen projekt Adult learning is unlimited. At det ikke kun er institutioner, der kan få tilskud er bevist med det store voksenprojekt Adult learning is unlimited. Her deltog 9 personer fra hver af i alt 3 kommuner, en lettisk - Gibuli, en estisk - Orissaare og Lejre. Projektet er netop afsluttet. En plads på hjemmesiden og en bog om projektet blev det flotte resultat. 11. Kunstner plenair. I 2 omgange har kunstnere fra vores kommune deltaget i Kunstnerplenair i Kandava, hvori deltog mange lettiske kunstnere og 2 danske fra Lejre kommune. Det har nu resulteret i, at der i april 2012 afholdes kunstneruge i Lejre med deltagelse af 8 kunstnere fra vores 3 lettiske kommuner og 2 fra vores venner i Orissaare Kommune i Estland. Internationalt Forum i Lejre (IFIL) Rapport og evaluering Side 8

134 C. Politisk/administrative udvekslinger og møder. 12. Politikermøde i Lejre. Samarbejdet med Talsi fastholdes og udbygges. Der var i oktober 2010 besøg fra Talsi. De fleste af den 22 mand store delegation var politikere, men også enkelte administratorer deltog. Desuden planlægges genbesøg i Talsi samt også i Mersrags og Kandava i Økonomi: I de 2 år IFIL har eksisteret har der hvert år på det kommunale budget været afsat ca kr. En fortsættelse af de tidligere bevillinger til de 3 letlandskomiteer, som samlet havde en bevilling på et tilsvarende beløb. Da vi ikke har haft kendskab til mængden af mulige ansøgninger, har bevillingerne i de 2 år været præget af et forsigtighedsprincip, men de fleste ansøgere har fået støtte. Efter 2 år må vi konstatere, at ikke alle de budgetlagte midler er opbrugt, da mængden af ansøgninger ikke blev så omfangsrig, som vi i IFIL forventede. På baggrund af et øget focus på det internationale samarbejde, bl.a. på skoleområdet, har vi også en forventning om, at efterhånden som mængden af projekter forøges, vil mængden af ansøgninger stige og dermed også forbruget på IFIL s konto. Et budget på kr. er ikke tilstrækkeligt til at dække økonomien i de forskellige projekter. Der skal fortsat arbejdes på at skaffe midler fra fonde mv., hvilket også har været en del af aktiviteterne i de 2 første år. Konklusion evaluering. Som det fremgår af aktivitetsoversigten er det internationale arbejde stadig væk på dagsordenen i Lejre Kommune. Gennem mange år har der været mange aktiviteter og de fortsætter. Nogle områder lukker ned, andre opstår i stedet for. Det ser ud som om skoleområdet vil udvikle sig. Allerede nu kan vi konstatere en øget aktivitet. Hvalsø Skole fortsætter samarbejdet, Trællerupskolen er i fuld gang og Bramsnæsvigskolen er begyndt. Desuden er Ungdomsskolen også hvert år med sin musical med til at give unge mennesker internationale oplevelser. Nye områder er kommet ind i arbejdet. Thailand, Island, Lithauen er nogle af dem. Den nye struktur, baseret på 3 underafdelinger med letlandssamarbejde som grundlag, har i de 2 år IFIL har eksisteret, fungeret på meget forskellige vilkår i de 3 områder, som det også fremgår af rapporterne fra afdelingerne. I flg. den struktur, der har IFIL som det overordnede organ, skulle der dannes 3 decentrale afdelinger med hver sin bestyrelse bestående af minimum 3 personer, hvoraf 2 skulle være repræsenterede i IFIL. Denne opbygning har imidlertid ikke været helt klart udført i alle 3 afdelinger, og vi må derfor stille spørgsmålstegn ved, om det er den model, der skal arbejdes med frem over. Samtidig var det hensigten at nye afdelinger kunne komme til. Afdelinger med samarbejdsrelationer andre steder i verden. Så langt er vi endnu ikke kommet, selvom der har været projekter i andre end lettiske sammenhænge. Den decentrale model var bygget op om det personlige kendskab til de lettiske kommuner i et ønske om at vi kunne bevare den tætte kontakt til hver af de 3 lettiske områder. Desuden må vi konstatere som tidligere omtalt, at det har været svært at få IFIL til at fungere, hvad fremmøde til møderne angår, og dermed en begrænsning i udviklings- og beslutningsprocessen. Det er lykkedes IFIL at sætte god kommunikation i gang og markere sig som en faktor, der kan bruges i det internationale arbejde. Internationalt Forum i Lejre (IFIL) Rapport og evaluering Side 9

135 Websiden er etableret hvilket er godt. Der mangler dog opfølgning på siden. Flere store projekter er sat i gang og mange penge er hentet hjem til kommunens internationale arbejde. Skolerepræsentation. Det har været en fordel for skoleområdet, at der i IFIL har været udnævnt en kontaktperson til skolerne. Hvilket fremgår af aktivitetsoversigten. Og der er ingen tvivl om, at en styrkelse af dette område, ville være til gavn for skolernes internationale arbejde, f.eks. gennem en international konsulent på skoleområdet. Synlighed. IFIL s rolle i de 2 første år har været præget af en konsulentrolle, hvor IFIL har støttet forberedelse, ansøgning og bevilling, når deltagerne selv havde valgt tema og dermed samarbejdspartnere. Men måske skal IFIL være endnu mere en udfarende kraft i forbindelse med det internationale samarbejde og være kontakten til de eksisterende venskabsforbindelser. Hvis der skal være en decentral opdeling er det vigtigt at der er sammenhæng mellem aktiviteter og de enkelte afdelinger. Hvis der skal være en bestyrelse i hver afdeling, er det også vigtigt at den er synlig. Fremtidig struktur. Vi kan konstatere, at basis for IFIL i dag, de 3 afdelinger vedrørende letlandssamarbejdet, fungerer meget forskelligt og at det er svært at leve op til ordlyden i vedtægterne for IFIL. Det er vigtigt, at IFIL s medlemmer har relation til baglandet, som f.eks. kunne være en venskabsforbindelse, folkeoplysningsudvalg, skoleområdet mv. Der skal fortsat være repræsentation fra KB. Med venlig hilsen Internationalt forum i Lejre Kommune. Internationalt Forum i Lejre (IFIL) Rapport og evaluering Side 10

136 Rapport fra afdelingerne: Mersrags Kandava Talsi A. Mersrags en kommune i Letland. Lidt heldigt, stødte jeg ind i lærer Indra Krage i toget til København i efteråret Hun stod på i Roskilde, hvor hun var privat indkvarteret og de elever hun var på rejse med, var stået på i Hvalsø sammen med elever og lærer fra venskabsklasse på Hvalsø Skole. Jeg fik kort talt med hende og aftalt at mødes næste dag. Det var en fornøjelse at rejse sammen med eleverne. De var stille og rolige og talte sammen på de 3 naturlige sprog, lettisk, dansk og engelsk. Hendes elever arbejdede denne næste formiddag sammen med elever fra Hvalsø Skole. Hun kunne der fortælle, at Mersrags igen var blevet en selvstændig kommune efter at have været lagt sammen med Royas i et par år. Der er kommet ny borgmester der er kommet ny kommunalbestyrelse. Letland er blevet offer for krise igen. Der er stor arbejdsløshed og pengene er meget små. Der er kommet el lille hotel i Mersrags. Ikke det der var under opbygning for 1o år siden men en anden lokalitet. Der er kommet en ny aktivitet med maritimt center hvor den nye borgmester skulle være central person. Skolesamarbejdet kører godt og der er fortsat stærke og gode forbindelser mellem Mersrags og Hvalsø Skoler. De sidste par år har 2 klasser været aktive med rejser frem og tilbage. Der har være lærersamarbejde - også med rejser og elektronisk samarbejde som samlende element. Klasserne i Hvalsø har typisk tidligt i skoleforløbet valgt, at være vendt mod vores venner i Mersrags og har typisk brugt forældre slægt og venner til at samle penge til rejse og til at støtte vores venner med økonomi til deres rejseudgifter. Så har man søgt den billigste indkvartering på skole eller privat og også den billigste form for bespisning. Erfaringsmæssigt, har alle elever fået sig én på opleveren en øjenåbner, til kultur, klima, miljø, økonomi, politik, kommunikation, sprog og samarbejde. Det er blevet en anden klasse, efter at de er kommet hjem fra turen har en lærer kort sagt det, med et smil på læben. Vi kender ikke de nye og væsentlige spillere i Mersrags vi kender ikke deres situation efter kommunalreformen i Letland og vi kender ikke deres betingelser efter at den anden finanskrise har ramt dem. Den første var, da rublen faldt sammen og nu bliver de også ramt af uroen omkring euroen. Der er ikke kommet henvendelser fra dem om at sende mad eller tøj. Der er fortsat fisk i havet og træ i skoven. Poul Christensen Internationalt Forum i Lejre (IFIL) Rapport og evaluering Side 11

137 A. Mersragsafdelingen International Forum Lejre Kommune v. Erik Mikkelsen Årsrapport fra Hvalsø/Mersrags venskabssamarbejde for året 2011 Årsmødet blev afholdt d. 30. november 2011 på Hvalsø skole, med desværre kun 4 deltagere. Følgende blev drøftet: 1. Mersrags kommune har været sammenlagt med nabokommunen mod nord, Roja. Det gik desværre ikke godt, bl.a. fordi Roja havde flere indbyggere end Mersrags, hvilket prægede politiken i kommunen. Mersrags søgte om, og fik lov til at igen blive en selvstændig kommune. Der har ikke været kontakt til den nye borgmester og kommunalbestyrelse, men de kontakter vi har fra tidligere har meddelte, at de ser fortrøstningsfuldt på fremtiden. Vi er enige om at vi meget gerne vil i kontakt med den nye regering i Mersrags og høre om de fortsat ønsker et venskabs-samarbejde og hvilket tanker og ønsker de har til samarbejdet. 2. Da vi var bekendt med, at politikere fra Lejre Kommune planlægger et besøg i de 3 venskabskommuner i løbet af 2012, vil vi henvende os og undersøge muligheden for at få nogle deltagere med, som kan indlede en dialog omkring evt. fortsat samarbejde. Når datoen for turen er kendt, vil vi undersøge, hvem har mulighed for at deltage, hvis det bliver muligt. Virginia laver ansøgning til IF. 3. Vedr. repræsentation i IF var der enighed om, at Peter Walsøe og Poul Christensen fortsætter. Der var enighed om, at mødes igen når og hvis deltagelsen i turen til Letland bliver aktuelt. Virginia Holst Internationalt Forum i Lejre (IFIL) Rapport og evaluering Side 12

138 Beretning fra afdelingerne Gevninge, 26. januar 2012 B. Beretning fra Kandava-afdelingen. Der er ikke lavet en egentlig organisation, til at varetage samarbejdet med Kandava. Hvis man leder efter et samarbejde med Kandava, der er organiseret på foreningsform, kan der henvises til Kandavas Venner: Det er ikke pt. forventeligt, at der fra anden side organiseres en forening til at varetage aktiviteter i samarbejde med Kandava. Begrebet Kandava afdeling, er således ikke dækkende mere. Der har dog været rigeligt med samarbejdsaktiviteter med byen: - Finn Krogh og Kirsten Tirevoll har, støttet af IFIL, organiseret suppekøkken og transporter af tøj mm. til byen. - Kandavas kommunes/skoleafdelingen er involveret i et større internationalt projekt med støtte fra Nordplus. Der har i efteråret 2011 og indtil nu været løbende samarbejde mellem Trællerupskolen og elever i Kandava. En klasse fra Kandava kommer på besøg i Lejre i foråret I forbindelse med planlægningsarbejdet, har Lejre haft besøg fra Kandavas skoleadministration. - Kunstnere fra Lejre Kommune har, i IFIL regi, været til Plenair i Kandava. Jesper Michelsen Internationalt Forum i Lejre (IFIL) Rapport og evaluering Side 13

139 Beretning fra afdelingerne C. Talsiafdelingen i Lejre Talsiafdelingen i Lejre hed tidligere Gibulikomiteen. Men da Gibuli kommune blev en del af Talsi Kommune ændredes navnet til Talsiafdelingen i Lejre. Afdelingen har dermed 17 venskabskommuner i stedet for en, idet Talsi Kommune er sammenlagt med 16 andre kommuner i Letland. Et indbyggertal på ca i den nye Talsi Kommune. Siden sammenlægningen har der været arbejdet på at videreføre det samarbejde, som fandt sted i den gamle Gibuli Kommune, i den nye Talsi Kommune. Som det fremgår af rapporten er der mange gode hensigter om et fortsat samarbejde og der er en del konkrete forløb, som bekræfter, at interessen for et samarbejde i fremtiden er til stede. I følgende vil vi beskrive samarbejdet i 2010 og Besøg i Talsi i januar 2010 og fra Talsi i oktober I forbindelse med den lettiske kommunalreform, har vi fået nye venner i Letland, samtidig med at vi har beholdt de gamle. Gibuli er som bekendt blevet en del af Talsi Kommune med i alt ca indbyggere. Talsi kommune har dermed fået masser af udenlandske venner og her i blandt Lejre og Talsiafdelingen. I januar måned rejste Talsiafdelingen til Gibuli for at møde både vores gamle og nye venner og for at få en snak om fremtiden. Kan vi samarbejde? Vil vi samarbejde? Både letter og danskere præsenterede på et møde, hvordan man arbejdede international og mulighederne for samarbejde blev drøftet. Der var fra begge sider opbakning til et fortsat og udvidet samarbejde efter reformen. Viljen er til stede i begge kommuner, så nu skal vi i gang med nye aktiviteter. I oktober fik Lejre besøg af de fleste af Talsi kommunes kommunalbestyrelsesmedlemmer, som ønskede at komme til Lejre for at høre om kommunesammenlægningen i Danmark. Hvilke resultater, hvilke erfaringer osv. Og samtidig ville de også gerne opleve Lejre Kommune, bl.a. skolevæsenet. Det blev nogle aktive dage og det var en både træt og oplevelsesmættet delegation, som blev sendt hjem med fly fra Kastrup efter en afsluttende dag i København. Lige nu er der inviteret til et møde i Talsi i juli, hvor de inviterer alle deres samarbejdspartnere til en konference om det fremtidige samarbejde. 2. Plenair i Kandava. I 2009 deltog 2 kunstnere fra Lejre i Plenair i Kandava og igen i Efter invitation fra Kandava til to kunstnere fra Lejre, drog Pernille Mejslov og Hans Jakobsen af sted midt i juni måned 2011 på en uges kunstner plenair. Der var også inviteret kunstnere fra andre lande, men de danske kunstnere var de eneste udlændinge, der havde mulighed for at deltage. Til gengæld deltog der 24 lettiske kunstnere, som også har et meget højt kunstnerisk niveau. Det blev til en begivenhedsrig uge, hvor kunstnerne fik mere eller mindre bundne opgaver at arbejde med. Arbejdet foregik udendørs, hvilket i sig selv kan være en stor udfordring, når man ikke er vant til det. Internationalt Forum i Lejre (IFIL) Rapport og evaluering Side 14

140 Når kunstnere mødes på denne måde, bliver det altid til gensidig inspiration. Kunsten har sin egen udtryksmåde og er international. Så selvom forståelsen af det talte sprog kan være en udfordring, kan man igennem kunsten forstå hinanden. Desuden blev der tid til at opleve naturen og kulturen i Kandava. Der var også planlagt forskellige udflugtsmål, så deltagerne fik et kendskab til Kandava kommune. Turen har foruden at berige de to kunstnere givet inspiration til at arbejde videre med et kunstner projekt i Lejre, som ser ud til at blive en realitet i Kunstnerprojekt i Lejre. Det ønske, vi havde sidste år, om at få et kunstnerprojekt op at stå, er nu godt på vej til at blive realiseret. Der er nedsat en lille arbejdsgruppe, bestående af to kunstnere, Hans Jakobsen og Helle Lundby og to fra Talsibestyrelsen, Erik og Lisbet. Projektet vil blive afholdt sidste uge i april, og vi har inviteret to deltagere fra hver af vores venskabskommuner, hvilket betyder, at der kommer seks kunstnere fra Letland, to fra Estland og fra Lejre og omegn deltager ti kunstnere. Temaet bliver noget om kunst og økologi og det tegner til at blive en rigtig spændende En uge, hvor nogle af begivenhederne vil indgå som en del af Lejre Kulturdage. 4. Besøg i Talsi En lille delegation fra Lejre deltog i festligholdelsen af Talsis 780 års jubilæum. To deltog som kommunalpolitikere, tre som medlemmer af Talsiafdelingen og en lærer fra Bramsnæsvigskolen. Besøget havde for Lejregruppens vedkommende 3 formål: Afslutning af Nordplusvoksenprojektet, skoleudveksling og deltagelse i venskabskommunesamarbejde og herunder at deltage i festligholdelse af Talsi s 780 års jubilæum, hvor repræsentanter for de fleste af Talsis øvrige venskabsforbindelser var til stede. Det blev et spændende møde. Torsdag ankom gruppen til Riga hvor vi blev modtaget af Baiba, som var vores gode guide under hele opholdet. Efter indkvartering på Talsi hotel kørte vi til Pastende kulturhus hvor vi blev modtaget af vores dejlige deltagere i Nordplusprojektet. Anledningen var at afslutte projektet med afsløringen af The book en lille fin bog, som i ord og billeder fortæller om et meget dejligt og givende projekt under Nordplus Voksen. Fredag bød på mange gode sightseeingoplevelser besøg på lille vingård med smagsprøver på forskellige vine fremstillet af diverse frugter og blomster og et spændende besøg i Ventspils. Dagen sluttede med en dejlig aften i "Bezdubeņi", et dejligt sted i nærheden af Talsi. Der var god mad, taler af de forskellige delegationer og socialt samvær. En god forberedelse til en lang og begivenhedsrig lørdag. Lørdag var den officielle festdag. Dagen hvor Talsi kommunes venskabskommuner udvekslede gaver, holdt konference om, hvad venskabskommunesamarbejde er og hvor hele byen festede. Om formiddagen var Jeanne og Asta på besøg på Lauciene skole, hvor skoleleder Olegs fortalte om og fremviste skolen, og hvor vi drøftede hvilke former et fremtidigt skolesamarbejde skulle have. Vi kom med hver vores forestilling om, hvad det gik ud på, men begge parter ønskede et samarbejde. Det arbejder vi videre på. Efter frokost i Café Prooomm skiftede alle til fint tøj og gik i en festlig procession gennem byen som sluttede på torvet ved kulturhuset. Alle fag havde sine deltagere i processionen. Herefter var der en meget højtidelig officiel reception med taler, udveksling af gaver og hvor der bl.a. blev underskrevet venskabskommuneaftale mellem Alania kommune fra Tyrkiet og Talsi kommune. Dernæst var der optræden på scenen foran kulturhuset. Aftenen indledtes med middag i museet hvorefter alle gik til friluftsscenen hvor der var underholdning. Ved mørkets frembrud gik alle til International Festival of Fire Sculptures Fire Hill - en meget fin oplevelse efter en lang og god dag, og oplevelsen blev endnu større, da det hele afsluttedes med en meget flot musikfontæne. Internationalt Forum i Lejre (IFIL) Rapport og evaluering Side 15

141 Søndag d. 3. juli var hjemrejsedag, men vi nåede et dejligt gensyn med Riga. Som sædvanlig dage fyldt med gode oplevelser og hvor der endnu engang blev skabt nye venskaber og forbindelser til mulige fremtidige samarbejdsparter. 5. Skolesamarbejde Lauciene og Bramsnæsvigskolen. Under besøget i Talsi i juli 2011 blev de første kontakter mellem Bramsnæsvigskolen og Laucienne Skole i Talsi kommune skabt. Jeanne Jørgensen, lærer på Bramsnæsvigskolen deltog i turen til Talsi med det formål at indlede de første drøftelser omkring et fremtidigt skolesamarbejde. Det blev aftalt et forløb, som skal starte med 5. årgang på skolerne og udvikles i de kommende år. Vi ser frem til, at der i fremtiden også vil være skoler fra den nordlige ende af vores kommune, som er parate til at arbejde internationalt. 6. Voksenprojekt med deltagelse fra Letland, Estland og Danmark. Adults learning is unlimited Adults learning is unlimited er overskriften på et dejligt EU-projekt under Nordplus voksen som er ved at være til ende. Vi mangler bare the Book og så lige at skrive rapporten færdig! Projektet er et samarbejde mellem Orissaare i Estland, Talsi (Gibuli) i Letland og Lejre kommune i Danmark. 9 deltagere fra hvert land med få udskiftninger under vejs har ved 3 workshops af 1 uges varighed, på skift i de enkelte lande, arbejdet med mad, uld og blomster. Formålet var kulturudveksling, udveksling af gamle metoder og udvikling af nye måder at arbejde med uld, blomster og mad på, at kommunikere på engelsk og sidst men ikke mindst at udbrede sin viden til andre i sit nærområde. Projektet begyndte i januar 2009, hvor styregruppen mødtes i Orissaare for at planlægge og skrive stikord til en ansøgning. Vi fik penge fra EU til projektet og så gik vi i gang. 1 planlægningsmøde for grupperne fandt sted i august 2009 i Pastende kulturhus i Gibuli og efter et arbejdsomt år for alle deltagere, mødtes styregruppen i august 2010, for sidste gang for at skrive rapport og samle materiale fra projektet. Et projekt som har skabt dejlige venskaber, fantastiske oplevelser og givet indsigt i andre kulturer, som tilsyneladende ser ens ud men alligevel er så forskellige. The book er et resultat af arbejdet. Den indeholder beskrivelser af de deltagende kommuner, opskrifter, billeder, dagbøger, programmer og ikke mindst guldkorn fra deltagerne, som beskriver så godt, hvad det gør ved mennesker at mødes og skulle arbejde sammen om noget der interesserer en selv, og som man gerne vil dele med andre. Guldkorn: Arbejdsfællesskab om fælles interesser og hjemme hos er guld værd for at lære andre kulturer at kende. Nogen deler man humor med andre har en anden humor når man forstår humor er man tæt på hinanden. En kæmpe oplevelse samtaler om natten, uden at kunne så meget fælles sprog, bliver i stedet til totalteater fantastisk god oplevelse af hvor meget man kan få sagt med krop og øjne. At se med hjertet. Servietter i lange baner til afskedsvåde øjne. Se bloggen med alle billederne: Internationalt Forum i Lejre (IFIL) Rapport og evaluering Side 16

142 7. Loppemarked. I mange år har der været afholdt loppemarked til fordel for samarbejdet med Letland. År efter år samler vi sammen og sælger. Og år efter år kan vi konstatere, at anstrengelserne giver bonus. Det flotte resultat kan kun lade sig gøre, når mange mennesker yder en fælles indsats. Og det er det, vi oplever hvert år. Vi har besluttet, at vi skal fortsætte til gavn for samarbejdet mellem Talsi og Lejre Kommune. Billeder herunder er fra fejringen af Talsis 780 års jubilæum lørdag den 2. juli samt præsentationen af the book i Pastende. Denne beretning er skrevet af Talsiafdelingen. Men som det fremgår af projekterne er der flere af disse, som ikke kun vedrører denne afdeling, men hele kommunen. Vi har været i en overgangsfase, fra de gamle kommuners struktur til den nye opdeling med IFIL og 3 underafdelinger, og vi vil sandsynligvis i fremtiden opleve flere tværgående letlandsprojekter, hvor kunstnerprojektet i 2012 er et godt eksempel på det. Det er derfor også vigtigt, at vi finder den rigtige samarbejdsstruktur på letlandssamarbejdet sideløbende med, at Lejre Kommune generelt udvikler de internationale relationer. På Talsiafdelingens vegne. Erik Mikkelsen Afdelingens bestyrelse: Erik Mikkelsen, tlf Ole Rø Nielsen, tlf Lisbet Kristiansen, tlf Kirsten Klarskov, tlf Asta Rasmussen, tlf Birgit Nygaard, tlf Internationalt Forum i Lejre (IFIL) Rapport og evaluering Side 17

143 Bilag: 5.2. Rapport fra Økonomiudvalgets tur til Letland april 2012.doc Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 46243/12

144 Lejre Kommunes venskabskommunebesøg i Letland april 2012 Rapport fra Økonomiudvalgets besøg i Talsi, Kandava og Mersrags

145 Indledning Lejre Kommune har siden midten af 90 erne haft venskabsbysamarbejde med 3 lettiske kommuner. Samarbejdet har omfattet en række fælles projekter, besøg og udveksling indenfor særligt skole- og kulturområdet. Fra den 16. til 18. april 2012 var repræsentanter fra Økonomiudvalget, Internationalt Forum og Administrationen på besøg i Letland med henblik på vedligeholdelse af de eksisterende samarbejdsrelationer, udvikling af nye fælles projekter og generelle drøftelser om det fremtidige samarbejde. Delegationen fra Lejre Kommune Delegationen fra Lejre Kommune bestod af: Viceborgmester Carsten Rasmussen (delegationsleder) Udvalgsformand Asta Rasmussen Kommunalbestyrelsesmedlem Flemming Jensen Kommunalbestyrelsesmedlem Hans Olsen Kommunaldirektør Torben Gaarskær Direktør Lone Feddersen Erik Mikkelsen, International Forum i Lejre Peter Walsøe, International Forum i Lejre Poul R. Christensen, International Forum i Lejre Birgitte Mandrup Nielsen, International Forum i Lejre Udviklingskonsulent Camilla Sparre Rügge Side 2 af 15

146 Mandag den 16. april 2012 Besøg i Kulturinstituttet i Riga Emnet for besøget var et oplæg om Letland før og nu ved Simon Drewsen Holmberg, som er leder af Kulturinstituttet. Det danske kulturinstitut i Riga er etableret ud fra tanken om, at dialog på alle niveauer skaber en bedre og sikrere verden, og at bedre forståelse for hinanden modvirker væbnede konflikter. Konkret skal Kulturinstituttet fremme kultursamarbejdet mellem Danmark og Letland. Kulturinstituttets aktiviteter omfatter mange kommunale udvekslingsprojekter (77 projekter i 2011). Simon Drewsen udtrykte glæde for Lejre Kommunes fortsatte engagement i Letland og oplyste, at mange danske kommuner der tidligere har haft kontakter i Letland er faldet fra, efter at Letland er kommet med i EU. Kulturinstituttet oplever imidlertid, at behovet for mellemfolkelige relationer mellem Letland og andre EU-lande fortsat er meget stort. Danmark har en helt særlig status i Letland på grund af Danmarks engagement og støtte i forbindelse med landets uafhængighed i Herefter fik delegationen en gennemgang af befolkningens vilkår og det kommunale landskab i dagens Letland. Letland er hårdt ramt af den økonomiske krise med en nedgang i BNP på 20% i perioden , med dertil hørende massiv udvandring og nedgang i lønninger og pensioner (alle offentlige ansatte er gået 15 20% ned i løn). De økonomiske forhold giver store udfordringer i bl.a. kommunerne, som har et spinkelt indtægtsgrundlag og kommunernes udviklingsmuligheder afhænger i dag i stor grad af fondsmidler fra EU. Den private sektor har haft det endnu hårdere end den offentlige sektor under krisen. Både før og efter krisen har Letland holdt fast i en liberal styring, med meget lille grad af offentlig indblanding. Oveni den økonomiske krise har landets hastige overgang fra planøkonomi til markedsøkonomi for relativt få år siden også haft stor påvirkning af økonomien. Væksten i landet er i øjeblikket på 4 5%, - en vækst som indtil videre primært kommer de velstillede til gode. Letland er EU s grønneste land med mange vandkraftværker og træproduktion og har derudover en lang tradition for kunst, kultur og uddannelse. Simon Drewsen fortalte kort om Letlands historie med grundlæggelsen af Riga i 1201, over 1. verdenskrig, til besættelsen af Sovjetunionen som sluttede i Delegationen fik et tydeligt billede af, hvor præsent historien fortsat er for dagligdagen i Letland alene befolkningssammensætningen med en stor andel af russere og hviderussere udgør et spændingsfelt som har stor betydning for dagligdagen. Den korte årrække hvor landet har været frit har stor betydning for landets frihedstrang og tilknytning til EU. Side 3 af 15

147 Besøg i den lettiske kommuneforening Delegationen besøgte den lettiske kommuneforening og fik her en generel orientering om kommuneforeningens virke v/ seniorrådgiver Maris Pukis. Kommuneforeningen blev stiftet med hjælp af danske KL, ligesom både den lovgivning der regulerer de lettiske kommuneforhold, og den netop overståede kommunalreform er meget inspireret af danske forhold. Kommuneforeningen er en neutral forening af kommunalbestyrelsesmedlemmer, hvor medlemskab er frivilligt. Alle 119 kommuner er med i foreningen, som har et udvalgssystem bestående af udvalg for økonomi, uddannelse og kultur, teknik, regionaludvikling og samarbejde og sundhed og social. Kommuneforeningens beslutninger træffes af politikere, mens både embedsmænd, specialister og politikere deltager i de drøftelser der går forud for beslutningerne. Der er en konsensustradition i lighed med Danmark. Kommuneforeningen har et tæt samarbejde med staten, med hvem der indgås en række aftaler (cirka 20 om året), domineret af en årlig økonomiaftale. De vigtigste emner for samarbejdet er indkomstgrundlaget, målrettede og generelle tilskud, fordeling af midler, lån og kassetræk samt yderligere tilskud for nye opgaver. Efter kommunalreformen er der i dag 119 kommuner i Letland mod tidligere ca Der er direkte valg hvert 4. år og ingen partier har nogen sinde haft absolut flertal. Kommunalbestyrelserne består af mellem 13 og 60 medlemmer som for 200 personers vedkommende er heltidspolitikere (borgmestre, viceborgmestre samt udvalgsformænd) mens resten består af kombinationsstillinger og fritidspolitikere. I de kommuner hvor der er mere end indbyggere kan der opstilles lokallister der findes i dag 35 kommuner med lokallister. Lokallisternes formænd er med i kommuneforeningen på lige fod med formænd for andre partier. Kommuneforeningen har udviklet et særligt uddannelsesforløb for de folkevalgte som bl.a. består af en håndbog. Uddannelse af lokalpolitikere udbydes også af højskoler og universiteter. Kommunerne i Letland varetager opgaver som udvikling af infrastruktur, støtte til entreprenører, forskellige service, uddannelse, delvist ansvar i sundhedssystemer, social hjælp og spørgsmål om husleje. 50% kommunernes finansiering kommer fra egne kilder og den anden halvdel fra statstilskud. Side 4 af 15

148 Besøg på sportscenteret Akmenkali i Pastende Delegationen blev vi vist rundt i en tidligere snedkerfabrik, som kommunen havde overtaget og indrettet til et multisportscenter, hvor unge og gamle mødtes for at dyrke idræt. Byggeriet var blevet til via lokale ildsjæle og havde kostet euro, som var blevet finansieret via fondsmidler. Besøg i kulturcenteret i Pastende Kulturchefen i Talsi viste rundt i kulturcentret, som blev bygget for 30 år siden og som indeholder gode forhold for udfoldelse af kulturelle aktiviteter. Lokalerne har igennem tiden lagt hus til en række arrangementer med danske samarbejdspartnere og bl.a. kunne Erik Mikkelsen fortælle om flere musical og musik-arrangementer med danske deltagere. Side 5 af 15

149 Tirsdag den 17. april 2012 Besøg i Talsi Kommune Delegationen holdt møde med viceborgmesteren og en række politikere og embedsmænd fra Talsi kommune. Der blev orienteret om Talsi kommune, udvikling og udfordringer. Præsentationen fra Talsi Kommune er vedlagt som bilag 1. Besøg på metalfabrik Talsu tehnika Delegationen blev vist rundt på en metalfabrik som både producerer maskiner og dele til maskiner til den lokale træindustri, og varer som underleverandør til entreprenører i bl.a. Finland, Sverige, Schweiz og Rusland. Virksomheden har 70 ansatte, medarbejderne er timelønnede og tjener hvad der svarer til kroner i timen. Besøg i specialbutikker mm. Herefter var delegationen på besøg i en række ny-etablerede lokale virksomheder (turistbureau, café med tilhørende osteproduktion, butik for brød, the og andre forbrugsvarer). Besøgene var udtryk for den spirende detailhandel i Letland, og viste hvordan Talsi-området nu også er begyndt at satse på andre områder end landbrug og træindustri. Side 6 af 15

150 Besøg i Talsi Business Club Delegationen besøgte den lokale erhvervsforening Talsi Business Club, hvor formanden fortalte om klubben, der har 42 medlemmer fordelt på erhvervsvirksomheder, kommunen og den tekniske skole. Foreningen drøfter fælles problemer og investeringsprojekter, herunder også kommunale projekter. Foreningen har et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, hvor de forsøger at påvirke institutionerne til at målrette uddannelsen i den retning som erhvervslivet har brug for. Foreningen afholder en række seminarer og aktiviteter bl.a. sammen med den tekniske skole, ligesom klubben også sponserer lokale sportsaktiviteter. Klubben deltager aktivt i kommunens venskabsbysamarbejde, og skal bl.a. deltage i et venskabsbybesøg i Alanya i Tyrkiet. Carsten Rasmussen sluttede besøget med at takke for et meget interessant besøg og inviterede foreningen til at besøge Lejre. Besøg i den lokale administration i Stende Delegationen blev vist rundt i byens administration og borgerservice, som har 2 socialrådgivere ansat. Delegationen fik en detaljeret gennemgang af snitfladerne mellem den lokale administration i Stende og den overordnede administration i Talsi, hvor den lokale administration i Stende som udgangspunkt udarbejder projektforslag, der fremsendes til Talsi som har beslutningskompetence i forhold til at igangsætte aktiviteter m.m.. Byen Stende har netop fået udbygget og renoveret sit kulturhus for EU-midler. Delegationen fik en beskrivelse af projektet og samarbejdet med EU. Side 7 af 15

151 Besøg på savværk i Stende Træindustrien udgør en stor del af erhvervet i Talsi kommune. Delegation fik forevist et savværk med 50 ansatte, hvor 95% af virksomhedens produktion (forarbejdning af m3 fyrretræer pr. år) består af pæle (bl.a. til vinstokke) til eksport. Resten af produktionen udgøres af savsmuld og flis, som bl.a. sælges til forbrænding i Danmark. For at sikre trækapitalen i Letland plantes der ligeså meget ny skov, som der skoves. Produktionen foregik for en stor dels vedkommende med manuelle arbejdsgange suppleret med maskiner. Umiddelbart syntes der at være plads til at indføre yderligere mekanisering, men eftersom arbejdskraften er billig og ny kapital dyr benyttes der fortsat meget arbejdskraft i produktionen. Delegationen kunne ikke undgå at lægge mærke til, at der på virksomheden efter danske forhold skete overskridelse af grænserne for gode og arbejdsmiljørigtige arbejdspladser. Både i forhold til afskærmning til maskinerne og i forhold til fx høreværn, som kun blev benyttet i begrænset omfang på trods af et betydeligt støjniveau. Besøg på varmeværk i Stende Stende har opført et varmeværk for EU-midler. pr. måned og opvarmer 8 boligblokke og underskudsgaranti til driften af varmeværket blevet en turistattraktion og har vundet en pris Varmeværket forbrænder 100 m3 træflis én børnehave. Der ydes kommunalt som - noget bemærkelsesværdigt er på grund af pænt byggeri. Plantning af bøgetræ i Europatræ-skov Borgmesteren for Talsi modtog delegationen ved Mezmaja ca. 10 km nord for Talsi, hvor Talsis Europatræ-skov ligger. Talsi kommune har besluttet at der i Europatræskoven skal plantes et træ for hvert EU-land. Træet skal være de forskellige landes nationaltræ, hvorfor Carsten Rasmussen og Borgmesteren i samarbejde plantede et bøgetræ for Danmark. På vej tilbage fra Europatræ-skoven passerede delegationen Mezmaja som er et uddannelsessted for fremtidige skovarbejdere. Side 8 af 15

152 Drøftelse af kommende projekter Talsi kommune bød på middag i et renoveret mølle. Under middagen blev status på igangværende projekter mellem venskabskommunerne drøftet ligesom nye projekter blev aftalt. Af fremtidige mulige projekter kan nævnes et samarbejde omkring miljø, økologi og kulturhistoriske steder ligesom et samarbejde omkring kommunens kontakt til NGO er kunne være interessant. Side 9 af 15

153 Onsdag den 18. april 2012 For at få mest mulig ud af den afsatte tid delte delegationen sig i to på besøgets 3. dag: Én delegation bestående af Hans Olsen (delegationsleder), Flemming Jensen, Asta Rasmussen, Torben Gaarskær, Erik Mikkelsen og Camilla Sparre Rügge og tolken Ivieta besøgte Kandava, og Carsten Rasmussen (delegationsleder), Peter Walsøe, Poul R. Christensen, Birgitte Mandrup Nielsen og Lone Feddersen tog til Mersrags. Kandava Besøg på rådhuset i Kandava Kandava har cirka indbyggere og et areal på 648 km2. Kommunen var repræsenteret af borgmesteren, kommunaldirektøren, to repræsentanter fra kulturafdelingen samt to personer fra public relations. Borgmesteren gennemgik kommunens organisering og opgaver og oplyste, at byen oplever et fald i befolkningen. Tidligere pendlede en del af kommunens befolkning til Riga, men denne udvikling er stoppet, bl.a. på grund af stigende benzinpriser, og de erhvervsaktive søger nu arbejde i Kandava. Den normale timeløn er 2 3 lat i timen (21-32 kroner) lat om måneden (3.191 kroner). På grund af krisen er lønningerne i det private faldet og i dag kan man opnå højere løn ved at være ansat i staten end i det private. Kandava blev i 1997 lagt sammen med kommunerne Zemite og Matkule, og i 2009 med kommunerne Vane og Zante. Kommunen er kommet igennem kommunesammenlægningerne uden at være nødt til at lukke skoler eller biblioteker. Kommunen har både teknisk skole, overbygningsskole, førskole og flere ungdomscentre. Herudover har kommunen en række sportsfaciliteter og flere kirker. Kandava har 7 venskabskommuner og er meget aktiv indenfor arbejdet med disse. Kommunalbestyrelsen har 15 medlemmer som repræsenterer 6 partier. Næste valg er i Kommunen har 4 udvalg. Kommunen har et budget på 6,3 mio. lat (67 mio. kroner) og har fået ekstra penge af staten på grund af svigtende indkomster. Kommunen kan ikke låne i bankerne, men kan låne af staten. Kommunen har gennemført en række større projekter, hovedsageligt finansieret af EUfonde som European Regional Development Fund og Finansiel Instrument Climate Fund. Projekterne kræver 15 % i egenfinansiering som finansieres via årige lån hos staten. I forhold til lån hos staten må en kommune maksimalt låne 20% af kommunebudgettet. Kandava låner i dag 7%. Efter Borgmesterens redegørelse foretog delegationslederen en præsentation af Lejre Kommune præsentationen er vedlagt som bilag 2. Side 10 af 15

154 Besøg på skole for udsatte unge Livslust / Livets glæde i Kandava Skolens direktør Landisa Liga viste rundt på skolen, og fortalte med stort engagement om skolen som huser 40 unge i alderen fra 15 til 20. De unge kommer til skolen med en række problemer i bagagen (familieproblemer, sociale problemer, omsorgsproblemer etc.), og skolen tilbyder hjælp til at komme tilbage til et normalt liv. De unge tilbydes skoleundervisning, men også en række basale kompetencer som personlig hygiejne, vaske tøj og lave mad. De unge deltager i de daglige aktiviteter på centeret som fx madlavning, rengøring og vedligeholdelse, hvorved de også motiveres til at værne om centeret. Et af skolens nye indsatsområder er de børn, der ikke følger undervisningen i skolen på grund af f.eks. manglende støtte fra familien eller alkoholmisbrug i familien. Skolen blev etableret i 1994 med støtte fra Sverige, hvortil der stadig er en tæt kontakt, bl.a. via Dronning Silvia, som flere gange har besøgt centeret. Skolen har et budget på, hvad der svaret til ca. 2,7 mio. kr. om året. 60 % af finansieringen stammer fra donationer fra bl.a. Sverige, men kommunerne deltager også i finansieringen i et vist omfang. Skolen har en høj succesrate over 80% af skolens elever kommer i job og/eller kan føre et normalt liv, når de forlader skolen. De unge fastholder kontakten til skolen som i mange tilfælde er blevet deres faste holdepunkt i livet. Skolen har derfor fortsat kontakt til cirka 260 unge mennesker og følger med i deres udvikling. Skolen driver også en lille systue som i samarbejde med lokale frivillige producerer forklæder, tasker, grydelapper som bidrager til skolens finansiering. Besøg i Suppekøkken i Kandava Delegationen besøgte det lokale suppekøkkenet, der har til huse i en del af det lokale socialcenter. Køkkenet producerer over madportioner om året og betjener både personer der har brug for gratis mad, og personer som kan købe et billigt måltid mad. Suppekøkkenet blev etableret i 2009 som en direkte følge af finanskrisen. Køkkenet har et rigtig fint samarbejde med Lis og Torsten Dam Jensen fra Osted i Lejre. Besøg i Kulturhuset i Kandava Kulturdirektøren viste rundt og fortalte, at der i Kandava er 38 kulturgrupper, 7 kulturcentre, 7 biblioteker og en teatersal med plads til 400 tilskuere. Kulturhuset og byens open-air-scene danner ramme om en mange forestillinger, ligesom der optrædes på scener og kirker udenfor kommunen. Side 11 af 15

155 Besøg på socialcenter i Kandava Direktøren for Socialcentret viste rundt i lokalerne, hvor man har samlet organiseringen af alle sociale ydelser (udbetaling af støtte, medicinsk hjælp, hjemmehjælp, fysioterapi mm.). I tilknytning til socialcentret er der etableret dagcenter og familiecenter. Socialcentret har 35 ansatte og har tilknyttet 8 biler, der sørger for transport af borgerne til centerets aktiviteter og til sygetransport til sygehusene. Direktøren oplyste, at cirka halvdelen af Kandavas indbyggere har kontakt til de sociale myndigheder. Byvandring i Kandava Ved hjælp af EU-midler er byens centrum blevet renoveret med legeplads, siddearealer og 7 broer anlagt omkring åen der løber gennem byen. Byens logo er et agern, som ofte ses i belægningen på gaden, på bannere, på legepladsen etc.. Side 12 af 15

156 Mersrags Besøg på rådhuset i Mersrags Mersrags er Letlands yngste kommune med indbyggere og et areal på 192 km2. Kommunen har en havn der primært bruges til udskibning af træ til Europa. Kommunen har stor fokus på tiltrække nye industrier og arbejdspladser og vil på sigt gerne være konferencecenter. Kommunen har også fokus på turisme med fokus på natur, kyst og rav, og på at udvikle de traditionelle events som festivaler, højtider og teater. Der er etableret en naturpark i kommunen som har et fuglebeskyttelsesområde med 186 ynglende arter og 844 plantearter, og hvor Letlands særlige blå køer græsser. Under besøget blev fremtidige samarbejdsideer drøftet, herunder vigtigheden af at fastholde både de eksisterende skoleprojekter og projekterne indenfor kultur som f.eks. kor. Herudover blev nye emner for samarbejde som f.eks. vindmøller, naturpark, turisme, økologi, shelterbyggeri, søfartsskole, vikinger og sportsturneringer drøftet. Besøg på Socialcenter/krisecenter i Mersrags Delegationen blev vist rundt på centret der dagligt er værested for ca. 50 børn der hver dag efter skole kommer for at få omsorg, lektiehjælp, bad, mad etc.. Besøg på Mersrags skole Side 13 af 15

157 Delegationen blev modtaget af borgmesteren, skolens ledelse og en af lærerne. Skolen er åbnet i 1879 og har et elevtal på 206 elever som forventes at stige til Skolen planlægger at oprette nye valgfag indenfor kunst, musik og søfart. Siden 1998 har der været et samarbejde mellem Mersrags skole og Hvalsø skole både indenfor elevudveksling, lærerudveksling og pennevensprojekter. Under besøget fortalte elever fra forskellige klassetrin om deres oplevelser med udveksling til Lejre. Det var tydeligt, at eleverne havde fået stor glæde ud af udvekslingen, både i forhold til engelskkundskaber, at deltage i det daglige liv hos en dansk værtsfamilie og deltage i sociale arrangementer. Under drøftelserne var der enighed om, at samarbejdet med udveksling af elever fungeret bedst, når de elever der deltager har en alder, hvor nysgerrigheden er større end genertheden. Besøg i børnehave i Mersrags Børnehaven Bierne har 70 børn i alderen 1½-5 år. Letland har betalt orlov til moderen, indtil barnets er 1½ år, og der er undervisningspligt fra det 5. år. Delegationen blev vist rundt i den lille bygning med tilknyttet stor legeplads, der var opdelt aldersmæssigt. En børnehaveplads koster 23 lat pr. måned (245 kroner) inkl. mad, og der er tilskud til sårbare børn. Der betales kun for fremmøde. Månedslønnen for personer ansat i børnehaven er i gennemsnit 225 lat om måneden (2.393 kroner). Side 14 af 15

158 Sammenfatning af venskabskommunebesøget i Letland Besøget i Letland gav delegationen et glimrende indtryk af Letlands politiske og økonomiske situation, og landets store ønske om at orientere sig mod de andre EUlande. Besøget efterlod et stærkt indtryk af de mange store anstrengelser der gøres for at udvikle landet, den økonomiske situation og den store udvandring til trods. Flere af delegationens medlemmer havde besøgt området før, og det var tydeligt for dem, at der er sket markante og tydelige fremskridt. Det var opløftende at se udviklingen i virksomheder og forretninger, og at der arbejdes målrettet på at forbedre de sociale forhold. Kommunernes erfaringer med at skaffe sig EU-midler til udviklingsprojekter var også bemærkelsesværdigt. Det var imidlertid også tydeligt for delegationen, at der er lang vej til et velfærdssamfund i vesteuropæiske forstand bl.a. gjorde den sociale nød, og den store andel af borgerne der er i kontakt med de sociale myndigheder, et stort indtryk. Besøget i Letland konsoliderede Lejre Kommunes venskabssamarbejde med venskabskommunerne - eksisterende kontakter blev vedligeholdt og nye kontakter blev etableret - og forskellige muligheder for nye samarbejdsprojekter blev drøftet. Venskabsbysamarbejdet bygger på et fundament af mellemfolkeligt samvær på tværs af landegrænser, og en tro på, at vi med et ligeværdigt samvær, samarbejde og udveksling af tanker og holdninger kan gavne borgerne i begge kommuner. Det fremtidige venskabskommunesamarbejde mellem Lejre og de 3 lettiske kommuner er derfor blevet styrket efter besøget. Lejre Kommune Koncernsekretariatet 7. maj 2012 Side 15 af 15

159 Bilag: 5.3. Vedtægter for IF pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 46251/12

160 Forslag til Vedtægter for Internationalt Forum i Lejre Kommune 1 I Lejre kommune varetager Internationalt Forum (IF) det internationale arbejde i overensstemmelse med Lejre Kommunes internationale profil. IF er bindeled mellem kommunalbestyrelse, institutioner og borgere samt de internationale kontakter. IF fungerer som styrende og rådgivende organ for venskabsforbindelserne. IF kan repræsentere Lejre Kommune ved internationale konferencer og møder. IF indstiller oprettelse og godkendelse af nye venskabsforbindelser til vedtagelse i kommunalbestyrelsen. 2 IF s formål er at sikre, formidle og fastholde vision og formål med det internationale arbejde i Lejre Kommune ved at virke som inspirator og koordinator i opbyggelsen af kontakter og venskaber, samt fungere som videns- og erfaringsdatabase. 3 IF s hjemsted er Lejre Kommune. 4 IF s reference er Kommunalbestyrelsen - økonomiudvalget i Lejre Kommune. Kommunalbestyrelsen er IF s højeste myndighed. IF har ansvaret for budgettet for det internationale arbejde, fastsat af kommunalbestyrelsen. 5 IF s vedtægter godkendes af kommunalbestyrelsen. Forslag til vedtægtsændringer skal forelægges kommunalbestyrelsen. IF består af minimum 8 medlemmer. 2 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen og 6 deltagere fra de eksisterende venskabskomiteer, som i den nye struktur omdøbes til venskabsafdelinger. I første omgang, efteråret 2009, udpeges 2 medlemmer fra hver af de 3 eksisterende letlandskomiteer, Mersrags-, Gibuli- og Kandavakomiteen, og IF fungerer i 2 år med denne repræsentation. 6b Efter de første 2 år vil IF fortsat bestå af minimum 8 medlemmer. 2 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen og 2 medlemmer fra hver venskabsafdeling, valgt/udpeget i venskabsafdelingen. 7 Bag IF er de til enhver tid eksisterende venskabsafdelinger, som er godkendt af kommunalbestyrelsen. Hver venskabsafdeling har sin egen struktur og skal som minimum have en bestyrelse på 3 medlemmer. Herfra vælges 2 medlemmer til IF. Der kan oprettes støttegrupper til venskabsafdelingerne. Venskabsafdelingen fastlægger selv sin forretningsorden. 8 IF afholder årsmøde inden udgangen af marts måned. Første gang i Der indkaldes ved annoncer i lokale medier med 14 dages varsel. I årsmødet kan deltage venskabsafdelingernes medlemmer, samt de tilhørende støttegruppers medlemmer.

161 På årsmødet fremlægges IF s årsberetning samt planer for det kommende år. Desuden fremlægges godkendt regnskab. Ligeledes fremlægger venskabsafdelingerne en kort redegørelse for årets aktiviteter og fremtidige planer. Årsmødet vælger en dirigent, der leder mødet Dagsorden for årsmødet skal mindst indeholde: 1. Valg af dirigent. 2. Valg af referent. 3. Formandens beretning. 4. Beretning fra afdelingerne. 5. Kassereren fremlægger godkendt regnskab. 6. Fremtidige projekter og nye ideer. 7. Eventuelt. 12 IF konstituerer sig selv og fastlægger selv sin forretningsorden. Ovennævnte vedtægter vedtaget på Kommunalbestyrelsesmøde den...

162 Bilag: 5.4. Udkast til samarbejdsaftale ml. Talsi og Lejre.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 46453/12

163 The Talsi region municipality of the Latvia and Lejre municipality of the Denmark agree on the establishment of twin region relationship in order to enhance mutual understanding and friendship between the Danish and Latvian people and develop friendly co-operation in various forms in fields of economy,agriculture,trade,science and technology,culture,education,etc. to promote common prosperity and development. The co-operation between of Lejre and Talsi Region will include cultural exchange,promotional cooperation,business exchanges and co-operation between non governmental organizations. The both municipalities will maintain regular contacts between leaders and relevant departments of two sides to faciliate discussions on the exchanges and co-operation as well as matters of common concern. COOPERATION 1. Traditional co-operation between municipalities Cultural exchange;both traditional and contemporary culture. Visits by official delegations - National and Special Days. During the visits,the cooperation programme will be revised and plans for the following year will be confirmed. 2. Educational Co-operation Educational cooperation will be developed in different levels Friendship Schools Teacher Exchange Mutual exhibitions and workshops between the schools of both cities. 3. Cultural Exchange Mutual workshops between Lejre and Talsi in order to bring the cultural sides of the both cities in the foreground. Implementation of EU Projects between Lejre and Talsi related with the field of culture and protection of historical assets. Promotion of cultural and historical assets of both cities.

164 4. Business Exchanges Exchange of best Practices. Lejre and Talsi will make cooperation in fields of tourism,agriculture, accomodation and activity business for getting benefit from each other. Exchange of experience and knowledge in Tourist Information Service and other information centers. 5. Cooperation in Sport Area Participation and Cooperation for the sports organisations both in Talsi and Lejre. Cooperation with other subjects with spor tor outdoor specialization. This agreement will come into force from the date of signature: Mette TOUBORG Mayor of Lejre Kommune Denmark Miervaldis KROTOVS Chairman of Talsi Region Council Latvia

165 Bilag: 6.1. Indkøbspolitik 2010 godkendt af KB Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 40463/12

166 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Charlotte Aagreen Økonomi D E Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.: Indledning I Lejre Kommune bruger vi ca. 18% af vores samlede budget på indkøb. Det er derfor vigtigt, at vi har gode indkøbsaftaler og at priserne er optimale. Indkøbspolitikken sætter rammerne for, hvordan vi køber ind og hvordan samspillet med vores leverandører udvikles, så vi sikrer os de bedste indkøbsvilkår. Der er mange penge at spare for Lejre Kommune - ved løbende at udsætte kommunens indkøb for konkurrence. For at opnå fordelene, tage de rigtige hensyn og overholde lovgivningen ved indkøb, udbyder Lejre Kommune områderne om indkøb af varer og tjenesteydelser med klare krav til f.eks. kvalitet og miljø. Indkøbspolitikken skal medvirke til at skabe en ensartet adfærd for alle indkøb i Lejre Kommune således at kommunen optræder som én kunde overfor leverandørerne. Formål med indkøbspolitikken i Lejre Kommune Formålet med indkøbspolitikken er, at forvalte borgernes penge mest optimalt samt have et tæt samspil med vores samarbejdspartnere. Indkøbspolitikken skal sikre de bedste indkøbsvilkår for hele Lejre Kommune, så alle varer og tjenesteydelser indkøbes på de økonomisk mest fordelagtige betingelser - den rette kvalitet til den bedste pris. Lejre Kommune skal være en aktiv og seriøs samhandelspartner for virksomhederne. Gennem udbud af kontrakter om varekøb og tjenesteydelser udvælger og samarbejder kommunen med de bedste leverandører i markedet. Lejre Kommune vælger leverandører efter de kriterier, som opstilles ved hver enkelt konkurrenceudsættelse. Kommunen handler gerne med det lokale erhvervsliv, såfremt lokale virksomheder giver de bedste tilbud på konkurrencedygtige og udbudsretlige vilkår.

167 Indkøbspolitikken skal sikre, at indkøbsprisen vurderes i sin helhed og ud fra ressourcemæssige overvejelser - herunder medgået tid, forretningsmæssige principper og opnåelse af stordriftsfordele. Ved at koordinere vores indkøb og optræde som én kunde overfor leverandørerne udnyttes de samlede indkøbsressourcer og stordriftsfordele opnås. Lejre Kommune har en målsætning om Grønne indkøb. Det vil sige indkøb, hvor der tages hensyn til klimaet og miljøet lige som pris, kvalitet, arbejdsmiljø m.v. Formålet med grønne indkøb i Lejre Kommune er bl.a. at fremme produktion af mere bæredygtige og mindre miljøbelastende produkter. Det er derfor en målsætning for indkøbspolitikken, at produkter købt gennem de gældende indkøbsaftaler/kontrakter - hvor leverandørerne og produkterne allerede har gennemgået en miljøvurdering i forbindelse med det gennemførte udbud - skal prioriteres. Målsætninger for indkøb i Lejre Kommune Indkøb i Lejre Kommune foretages via aftaler, der er gældende for hele kommunen. Indkøbsaftalerne vil altid understøtte decentral disponering og samtidig sikre, at alle indkøb i kommunen foregår under samme betingelser og til samme nettopriser, samt lever op til princippet om "økonomisk mest fordelagtige indkøb. Princippet om " økonomisk mest fordelagtige indkøb i Lejre Kommune betyder, at følgende krav og ramme til indkøb skal opfyldes: Løbende konkurrenceudsættelse af indkøbsaftaler Korrekt og passende behovsdækning og kvalitet Laveste total/procesomkostning under hensyntagen til bl.a. miljø og bæredygtighed Målsætningerne i Lejre Kommunes indkøbspolitik er: At Lejre Kommune udnytter konkurrencen og standardisering af varesortimenter til at opnå fordele til gavn for kommunen som helhed - i form af attraktive priser såvel som kvalitet, service og innovation At udbud af kontrakter om indkøb af varer og tjenesteydelser skal have fokus på at effektivisere arbejdsprocesser og reducere tidsforbruget for kommunens ansatte At kommunen skal foretage sine indkøb i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser At der på baggrund af et effektivt indkøb skabes et økonomisk råderum Hvad betyder indkøbspolitikken for leverandørerne? Lejre Kommune ønsker langsigtede samarbejdsrelationer med professionelle og konkurrencedygtige leverandører. Samarbejdet skal bære præg af hæderlighed og professionalisme mellem parterne. Side 2 af 6

168 Kommunen vil behandle enhver leverandør samt potentiel leverandør med baggrund i lighed og saglighed. Ingen leverandør må forhindres i at afgive tilbud ud fra ikke saglige krav. Lokale leverandører konkurrerer på lige fod med alle andre leverandører. Lejre Kommune foretager indkøb ud fra forretningsmæssige kriterier, hvori indgår pris, kvalitet, leveringsforhold, lagerbinding, miljøbelastning m.v. Alle kommunes udbud bliver annonceret på hjemmesiden. Hvad tages der hensyn til når vi køber ind i Lejre Kommune Tildelingskriteriet for alle indkøb er den rette kvalitet til den bedste pris. Her lægges der bl.a. vægt på pris, kvalitet, service, leveringssikkerhed, leveringsbetingelser etc. Ved de enkelte udbud vurderes udbudsformen i forhold til anvendelsen af ressourcer og forventede priser. Herudover har vi fokus på bæredygtighed, når vi udbyder en opgave. Pris og ressourcer: I Lejre Kommune købes alle varer og tjenesteydelser ud fra princippet - den rette kvalitet til den bedste pris. Indkøbsprisen vurderes i sin helhed og ud fra ressourcemæssige overvejelser, herunder medgået tid, forretningsmæssige principper og opnåelse af stordriftsfordele. Bæredygtighed: Lejre Kommune lægger vægt på at inddrage bæredygtighed i forbindelse med indkøb af varer og tjenesteydelser. Bæredygtighed bruges her, som fællesbetegnelse for alle hensyn til miljø og klima, arbejdsmiljø samt sociale og etiske forhold. Hensyn til bæredygtighed kan inddrages i alle faser af en udbudsproces og der kan stilles krav/kriterier til både leverandørerne og deres produkter/ydelser. Lejre Kommune er en stor indkøber, hvis prioriteringer med hensyn til miljø indkøb kan have en betydning for udviklingen af markedet for produkter. Ved at stille miljøkrav i indkøbsaftaler/udbud og via information internt i Lejre Kommune, arbejder Lejre Kommune løbende på at øge miljøaspektet i de samlede indkøb. Miljø og grønne indkøb: Lejre Kommune vil hvor det er teknisk, kvalitetsmæssigt og økonomiske muligt købe produkter og ydelser under hensyn til økologi og miljømærkninger. Etik og sociale vilkår: Ved udbud af tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver vil mulighederne for anvendelse af sociale klausuler blive vurderet. Sociale klausuler kan Side 3 af 6

169 eksempelvis være krav om Fair Trade, elevuddannelse, aktivering, revalidering, jobtræning og at der ikke benyttes børnearbejde. Innovative indkøb: Lejre Kommune ønsker et tæt samspil med vores samarbejdspartnere, så vi sammen kan udvikle vores indkøb i en innovativ retning. Vi ønsker at indgå indkøbsformer hvor vi sammen med vores samarbejdspartnere kan udvikle nye muligheder for at løse opgaverne så service og kvalitet til borgerne forbedres. Indkøbsformer - herunder samarbejde med eksterne parter Lejre Kommune har mulighed for at anvende forskellige indkøbsformer. Den relevante indkøbsform vælges specifikt fra gang til gang. Indkøbsformerne ses herunder: Fælles udbud med de øvrige kommuner i Indkøbsfællesskabet Fællesudbud Sjælland. Forpligtende fælles udbud kan effektivisere anvendelsen af indkøbsressourcer, give større volumen og dermed bedre priser og kvalitet, end når kommunen selv udbyder en aftale. Egne udbud anvendes hvor vi ønsker at skræddersy vores krav og behov. Her anvendes der betydelig flere interne ressourcer. Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI) har efter udbud indgået en bred vifte af landsdækkende rammeaftaler, som Lejre Kommune kan benytte gennem direkte tildeling eller miniudbud og derved reducere interne ressourcer. Samarbejde med øvrige kommuner vil også være en fremtidig samarbejdsform, på lige fod som anvendelsen af FM-aftaler (fælles statslige indkøbsaftaler). Hvordan køber vi ind i Lejre Kommune I Lejre Kommune indgår vi centrale rammeaftaler, som gælder hele organisationen. Det gør vi fordi det giver de bedste priser og vilkår ud fra en totalbetragtning. Koordinering og fælles indkøbsaftaler er derfor vigtige for at kommunen kan foretage effektive indkøb. Det frigør ikke mindst også tid til at fokusere på kerneopgaverne, som f.eks. børnepasning og pleje af vores ældre borgere. De centrale rammeaftaler indgås af Indkøbsfunktionen med faglig sparring fra indkøberne. Indkøbsfunktionen, som er placeret i Økonomiafdelingen, har bl.a. ansvaret for at vedligeholde og udvikle indkøbspolitikken, at tilrettelægge og gennemføre de planlagte egne udbud, anvendelsen af Side 4 af 6

170 Fællesudbud Sjælland udbud og SKI-aftaler, samt sikre at resultaterne realiseres i indkøbsaftalerne. Den enkelte indkøber tager købsbeslutningen og er sammen med den, der har ansvaret for budgettet, ansvarlig for, at indkøbene sker i overensstemmelse med indkøbspolitikken. Indkøbsfunktionen har bemyndigelse til at indgå centrale rammeaftaler, herunder SKI-rammeaftaler, efter godkendelse i Direktionen. Skal-aftaler Alle aftaler som tilvejebringes gennem konkurrenceudsættelse er obligatoriske for kommunens indkøbere. En stor del af kommunens indkøbsaftaler er obligatoriske Skal-aftaler, fordi sådanne aftaler samlet set giver kommunen de største fordele, herunder bedre priser, fælles kvalitetsstandarder, leveringsbetingelser m.v. I enkelte tilfælde kan der foregå indkøb, hvor der ikke er indgået en indkøbsaftale. Det vil typisk dreje sig om indkøb i lokalområdet direkte fra forretninger, og hvor der typisk er tale om småindkøb. Det kan eksempelvis være indkøb af dagligvarer som led i en pædagogisk indlæring (børn i daginstitution, voksne i beskyttede boliger etc.). Information, dialog og kommunikation Indkøbspolitikkens målsætninger kan kun blive realiseret ved hjælp af en god og effektiv kommunikation, hvor indkøbsfunktionen er i dialog med både kommunenes indkøbere/ledere og leverandørerne. Indkøbsstrategien - et værktøj til at udmønte indkøbspolitikken i praksis Indkøbspolitikkens målsætninger vil i tæt samarbejde med afdelinger, institutioner og brugere blive udmøntet administrativt via en indkøbsstrategi. Indkøbsstrategien er et fælles værktøj til at implementere indkøbspolitikken således at vi får en fælles indkøbsadfærd. Indkøbsstrategien skal sikre: at alle medarbejdere kender og følger gældende regler og retningslinjer for indkøb i Lejre Kommune at alle medarbejdere ved, hvor de finder den nødvendige viden og information om Lejre Kommunes indkøbsaftaler og indkøbsorganisation at alle indkøbere vurderer og handler i forhold til at Lejre Kommune er en samlet indkøbsorganisation Side 5 af 6

171 Det lokale erhvervsliv har kendskab til hvordan man kommer i betragtning som leverandør til kommunen Faktabox EU Kommissionen har pr offentliggjort følgende tærskelværdier, der som udgangspunkt gælder for årene 2010 og Tærskelværdierne er eksklusive moms. Tærskelværdier for EU-udbud: Varekøb kr. Tjenesteydelser kr. Bygge-anlægsarbejder kr. Tilbudsloven: Annonceringspligten gælder som et supplement til EU's udbudsregler. Hvis man køber ind for mere end kr. ekskl. moms i den tid en kontrakt gælder, har man pligt til at annoncere sit indkøb Reglerne om udbud og indkøb i det offentlige skal sikre, at alle virksomheder har lige adgang til offentlige kontrakter og at det offentlige køber bedst og billigst ind. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d Side 6 af 6

172 Bilag: 6.2. Kommissorium FUS_Vedtaget af K17 den 24 februar 2012.docx Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 40459/12

173 Kommissorium for Fællesudbud Sjælland FUS-baggrund Siden opstarten af FUS i 2008 er de enkelte indkøbskontorer blevet styrket og indkøbsfællesskabet modnet med hensyn til kompetencer, ressourcer og resultater. Det er ført til gevinster i form af en række fælles udbudsforretninger samt etablering af fælles udbudsprocesser. I forbindelse med afrapportering i 2011 har K-17 udtrykt stor tilfredshed med indsatsen og i den sammenhæng anmodet om et oplæg til videreudvikling af udbudsfællesskabet. Udbudsfællesskabet står derfor over for et yderligere udviklingstrin, hvor gevinster fremadrettet skal hentes via yderligere fælles aftaledækning, standardisering af varesortiment, fælles itunderstøttelse af udbudsprocesser og indkøbsanalyser, samt øget fremdrift i udbudsforretninger og udbudsplan. Nærværende kommissorium erstatter i den sammenhæng, tidligere kommissorium fra d. 4. august Videreudvikling af udbudsfællesskabet tager afsæt i den lokale forankring af FUS i de enkelte udbudsafdelinger, men forudsætter en yderligere systematisk og planbar indsats, større gennemsigtighed, samt tilsagn til udbudsforretninger. En sådan fællesskabsorienteret professionalisering vil kunne opnå følgende fordele: Prisgevinster via øget aftaledækning og standardiseret sortiment Fokus på gevinstrealisering og implementering af aftaler Procesgevinster via it-understøttelse og fælles standardisering af processer Professionaliseringsgevinster via øget videndeling, planbarhed og forpligtigende tilsagn. FUS-formål Udbudsfællesskabet udbyder rammeaftaler i fællesskab, hvor det er kommercielt og praktisk hensigtsmæssigt. De enkelte kommuner implementerer aftalerne, sikrer aftaleloyalitet og beregner gevinster. Formålserklæringen er: "Fællesudbud Sjælland samordner udbudsforretninger og fremstår som én kunde med henblik på at sikre volumen- og standardiseringsfordele, via professionelle, kvalitetssikrede og trimmede udbudsprocesser, der minimerer kommunernes transaktionsomkostninger." Yderligere fælles indkøbsgevinster forudsætter: 1. At FUS udvider den fælles aftaledækning, fastlægger og eksekverer en fælles udbudsplan systematisk (placering af udbudsansvar på kommuner, andre indkøbsfællesskaber, SKI m.v.). For hvert udbudsområde anlægger FUS en indkøbsstrategi, der bl.a. vurderer, hvilke besparelsestiltag der kan realiseres, herunder hvorvidt der skal gennemføres standardisering af sortiment. Error! Unknown op code for conditional.kommissorium FUS - vedtaget af K17 den 24. februar

174 2. At FUS sikrer en yderligere effektivisering og specialisering af udbudssamarbejdet via af en fælles FUS-koordination, der servicerer formandskabet, fælles udbudsforretninger og implementeringspakker, gevinstopgørelser og afrapporteringer, udvikling af skabeloner samt koordination af arbejdspakker og uddannelsesinitiativer. 3. At FUS strømliner og kvalitetssikrer arbejdsprocesser via it-understøttelse af udbudsprocessen og indkøbsanalyser. Indkøbsstrategi Retningssættende 1 Indkøbsstrategisk platform Indkøbsorganisation 2 Indkøbsorganisation Værdileveranceprocesser Kontraktudbud Kontrakt- Implementering* Kontraktdrift* Støttende infrastruktur 3 It-understøttelse Uddannelse og vidensdeling FUS opgave *Decentral opgave Med afsæt i ovenstående initiativer manifesterer Fællesudbud Sjælland sig som et udbudsfællesskab med fokus på gevinster i udbudssammenhænge. Et udbudsfællesskab, der udvikler sig fra et velfaciliteret, men løst koblet samarbejde, til et samordnet, systematisk og resultatorienteret udbudsorganisation på udvalgte udbudsområder - dog med hensyn til lokale forhold. FUS-organisation I det oprindelige kommissorium etableres Udbudsfællesskabet foreløbig i en periode på fem år fra 2008 til Efter perioden eller efter behov på årsbasis kan K-17 rekvirere en evaluering af selve samarbejdsgrundlaget. Fællesskabet har dog allerede på nuværende tidspunkt vist sin berettigelse og har i praksis udviklet sig til et dagligt brugt netværk mellem medarbejderne i FUS-kommunerne. Af hensyn til udvikling af det fortsat tættere samarbejde samt investeringer i fælles ressourcer ophæves tidsbegrænsningen. Samarbejdet skal naturligvis løbende evalueres og effekterne dokumenteres. Udbudsfællesskabet organiseres som et netværk mellem udbudscheferne i de deltagende kommuner bestående af en samlet udbudschefgruppe og et repræsentativt formandskab på tre udbudschefer, herunder en formand. Som styregruppe forvalter formandskabet udbudsplanen og udviklingsprojekterne i FUS, og refererer til K-17 s gruppe Beskæftigelse, rekruttering og administrationspolitik. Det samlede K17-netværk fungerer som bestyrelse. Formandskabet og gruppen for udbudschefer mødes efter behov, dog mindst fire gange årligt. I forlængelse af nærværende kommissorium etableres der en projektorganisation bestående af tre udviklingsgrupper samt en projektgruppe pr. initieret udbudsområde. Dette betyder at K-17 s gruppe Beskæftigelse, rekruttering og administrationspolitik og formandskabet som styregruppe, løbende kan underlægge udviklingsinitiativer og udbudsplan en konkret Error! Unknown op code for conditional.kommissorium FUS - vedtaget af K17 den 24. februar

175 programledelse, hvor aftaler og forventninger mellem bestyrelse, styregruppe, projektleder og projektgruppe systematisk organiseres og eksekveres. Udviklingsgrupper og projektgrupper i projektorganisationen nedlægges af formandskabet efter indstilling om afslutning fra gruppens projektleder. Projektlederen i udbudsforretninger udpeges af den udbudsansvarlige kommune. De tre udviklingsprojekter 1 projektledes af en udbudschef fra formandskabets tre medlemmer. Formandskabet kan efter eget initiativ nedsætte ad hoc-arbejdsgrupper efter behov og initiere fælles uddannelsesforløb på baggrund af en vedtagelse i den samlede udbudschefgruppe. Rollen som formand går på skift et år ad gangen og roterer blandt formandskabet. Det er udbudschefgruppen, som indstiller formandskabet og formanden til K-17 som bestyrelse. FUS-formandskabet indgår i tæt dialog med K17 s gruppe for Beskæftigelse, rekruttering og administrationspolitik. Der afholdes minimum to møder årligt mellem kommunaldirektørgruppen for Beskæftigelse, rekruttering og administrationspolitik og formandskabet for FUS. Møderne afholdes som ét statusmøde og ét udviklingsorienteret møde. Kommunaldirektørgruppen for Beskæftigelse, rekruttering og administrationspolitik orienterer og indstiller forhold relateret til FUS arbejde til K17. K-17 (bestyrelse) K17 (Beskæftigelse, rekruttering og adm.pol.) Programledelse Formandskab (styregruppe) Udbudschefgruppe (referencegruppe) Projektledelse (eller udpegning) Udviklingsprojekter Kontraktudbud Kontraktudbud Kontraktudbud Projektgrupper FUS koordination Projektadministrattion FUS-samarbejdet Det er væsentligt for et samarbejde som FUS, at strategiske beslutninger placeres hos K17 (bestyrelsen). Beslutninger vedr. udbudsplanen, indkøbsstrategier og standardisering, samt anvendelsen af it-understøttelse i udbud, forudsætter kontinuitet, ledelsesopbakning og en fast udrulningstakt. K-17 vedtager sådanne samarbejdsforhold for en 2 årig periode, således at disse ikke bliver genstand for drøftelser i de daglige driftsopgaver og/eller udfordret pr. udbudsforretning. Det er K-17's ansvar og kompetence at træffe strategiske beslutninger vedr. udbudsfællesskabets tre udviklingsprojekter efter oplæg, høringsrunde i kommuner og indstilling fra formandskabet (styregruppen). Når udbudsplanen og indkøbsstrategien vedtages, giver den enkelte kommune og K-17 som bestyrelse et bindende tilsagn om deltagelse. En kommune kan dog gå ud af et udbud (uden at kommunen på nogen måde kan pådrage sig et muligt erstatningsansvar), hvis det sker før afsendelse af udbudsannoncen på det konkrete udbudsområde. Dette begrundes og påtegnes af kommunens direktør i K-17 til formandskabet, evt. via skriftlig korrespondance. Der indgås kun 1 Jf. nævnte udviklingsinitiativer i afsnittet FUS-formål. Error! Unknown op code for conditional.kommissorium FUS - vedtaget af K17 den 24. februar

176 obligatoriske aftaler, således at der kan opnås de bedste priser og betingelser. Ved en obligatorisk aftale forstås en aftale, som alle de deltagende kommuner er forpligtet til at anvende, når der foreligger et indkøbsbehov, der dækkes af aftalen. Et udbudssamarbejdes succes afhænger til dels af, at alle deltagere sætter de nødvendige personalemæssige ressourcer af til at indgå i samarbejdet. Den enkelte deltagende kommune forpligter sig til at gennemføre minimum et udbud for udbudssamarbejdet hver andet kalenderår i udbudsplanen samt dedikere ressourcer til aktiv deltagelse i netværket udviklingstiltag og øvrige indsatser for at kunne fortsætte i Fællesudbud Sjælland. Som udgangspunkt udpeges én kommune som ansvarlig for hvert enkelt udbud, samt en suppleant kommune. Den udbudsansvarlige kommune inddrager en (suppleant) til to andre kommuner som sparringspartnere i udbudsarbejdet, så sårbarhed mod tab af viden sikres bedst muligt. De deltagende kommuner har hver især ansvaret for levering af data og statistikker til brug for udarbejdelse af udbudsmaterialet. De enkelte kommuner kan bemyndige hinanden til at indhente oplysningerne direkte fra de relevante leverandører. Derudover stiller de deltagende kommuner leveringsadresser til rådighed for den udbudsansvarlige kommune. Det er den enkelte kommune, der selv er ansvarlig for at forpligte og hjælpe sine egne enheder til at benytte aftalen. Såfremt en kommune udtræder af samarbejdet, uanset årsag, er den udtrædende kommune forpligtet til at følge indgåede aftaler, indtil disse udløber. FUS-udviklingsprojekter I forlængelse af kommissoriets formålsafsnit beskrives udviklingsprojekterne nærmere som følgende. En grundpille i udbudsarbejdet er en fælles troværdig (1) udbudsplan og indkøbsstrategi. Troværdighed forudsætter fælles standarddefinitioner på udbudsområder (udbudsnavn, afgrænsning af produkter, aftalesnitflader), estimering af kommunernes omsætninger og mulige besparelsesgevinster samt tilsagn om deltagelse. Arbejdet med fastlæggelsen af udbudsplanen kræver, at kommunernes relevante kontrakter og aftaleøkonomi kortlægges. En rettidig og professionel migrering over til fælles FUS aftaler, SKI's kommende forpligtende aftaler, statens aftaler (FM) mv., forudsætter et større forberedelsesarbejde, afgrænsning af udbudsemner og harmonisering af kontraktudløb. For at kunne gennemføre en standardisering af sortimenter pr. udbudsområde kræver dette en faktabaseret indkøbsstrategi og ledelsesopbakning. Strategien for udbuddet skal indeholde en konkret vurdering af mulighederne og udfordringerne for fælles udbud, delaftalestruktur, valg af udbudsprocedure, tildelingskriterium og standardiseringsfordele. Standardisering vil primært kunne ske via en reducering af sortimentsdybde, samt udfordring af kvalitetsniveau. Dette betyder at kommunernes behov og udbudspligt dækkes ind i bredden (forskellige typer af ydelser), og at udvalget (dybden) blandt samme ydelser (f.eks. samme kuglepen), reduceres mest muligt. Den endelige detaljerede standardisering foretages i de enkelte brugergrupper, men med et bestyrelsesopdrag om, at standardisere mest muligt jfr. den besluttede strategi, under skyldig hensyn til lokale behov (som undtagelse). Ud over standardiseringsfordele belyses yderligere gevinstmuligheder pr. udbudsområde, og samlet erlægges der en kort og præcis strategi for udbuddet samt gevinstopgørelsesmodel pr. udbudsområde i udbudsplanen. Udbud som varetages ved SKI forpligtigende aftaler udbydes ikke i FUS-regi. For at koordinere og videreudvikle de mange fælles projekter og udbudsforretninger, sikre en afgørende fremdrift i udbudsplanen, samt eksekvering af udbudsforretninger (dermed Error! Unknown op code for conditional.kommissorium FUS - vedtaget af K17 den 24. februar

177 besparelsesgevinster) etableres en (2) FUS-koordination. FUS-koordinationen skal i udbudsforretninger støtte de udbudsansvarlige projektledere med indhentning og samordning af data, koordinering af møder og dokumentudveksling, opdatering af Digitale Klynge m.v. I forlængelse heraf igangsættes en videreudvikling af projektorganisationen i relation fastlæggelse af ansvars- og myndighedsfordeling, funktionsbeskrivelser, dokumentation af den IT-understøttede udbudsproces, samt design af planlægnings, beslutnings-, opfølgnings- og kommunikationsprocesser. Realiseringen af næste udviklingstrin, hviler på yderlig klarhed og transparens i FUS samarbejdet, der i højere grad sikre forudsigelighed, gennemsigtighed og inddragelse der ikke tynger beslutningsprocesserne og eksekveringen af projekter/udbud, men understøtter et højere fælles aktivitetsniveau og konsensus i tiltag. Et afgørende skridt mod en samordnet og kvalitetssikret udbudsproces samt nedbringelse af transaktionsomkostningerne er (3) it-understøttelse af udbudsforretninger. FUS forestår en samlet anskaffelses- og udrulningsproces af et fælles "udbuds- og indkøbsanalysesystem". Af afgørende betydning for professionaliseringen af udbudssamarbejdet og udformningen af en troværdig udbudsplan, indkøbsstrategi samt gevinstkortlægninger er et fælles indkøbsanalysesystem. Hensigten er at få digitaliseret og standardiseret en række arbejdsprocesser og udbudsdokumenter, samt løbende få kategoriseret kommunernes indkøb og priser i de enkelte udbudsforretninger. IT-understøttelsen er en væsentlig forudsætning for nedbringelserne af ressourceanvendelsen og gevinstindhentningen i udbud. Oversigt Udviklingsinitiativer Mål Leverancer Afsluttet Økonomi FUS-udbudsplan indkøbsstrategi og Fastlæggelse og vedtagelse af fælles udbudsområder/-betegnelse, estimering af omsætninger og besparelsespotentiale samt placering af udbudsansvar. Udformning af indkøbsstrategi(er) for udbudsplanens udbudsområder, herunder standardiseringsmuligheder Udbudsdefinitioner Prioriteret udbudsplan Indkøbsstrategi pr. udbudsområde i udbudsplan FUS-koordination Etablering af FUS-koordination Løbende udførelse af funktionsbeskrivelse og videreudvikling af projektorganisationens processer FUS-it-understøttelse Total investering Totalt årlig bidrag initial Anskaffelse og udrulning af fælles it-udbuds- og indkøbsanalysesystem med henblik på nedbringelse af transaktionsomkostninger og kvalitetssikring i udbudsprocessen Implementering og idriftsættelse af udbudsog indkøbsanalysesystem Q1 Q2 Q4 Error! Unknown op code for conditional.kommissorium FUS - vedtaget af K17 den 24. februar

178 Hertil kan indsatser vedr. efteruddannelse og kompetenceudvikling vedr. udbud, privatoffentligt samarbejde, mv. puljes og koordineres på tværs af FUS-kommunerne. FUS-økonomi Eftersom arbejdet er baseret på, at hver enkelt kommune bidrager til opgaveløsningen på lige vilkår, skal kommunerne stille indkøbsfaglige personaleressourcer til rådighed omkring gennemførelse af udbuddene og udviklingsprojekterne. For at kunne indfri de opstillede gevinstmål, investerer FUS kommunerne et fast årligt beløb pr. kommune, forudsat at alle 16 kommuner giver tilsagn. Årlige overskud akkumuleres, og anvendes til koordination, fælles udviklingsprojekter samt uddannelse og vidensdeling efter indstilling fra formandskabet. De deltagende kommuner hæfter solidarisk over for tredjemand i forbindelse med eventuelle erstatningskrav samt eventuelle advokatomkostninger og andre omkostninger i forbindelse med klage- og/eller retssager. Indbyrdes mellem de deltagende kommuner hæftes pro rata i forhold til indbyggertal. Såfremt et erstatningskrav eller klagesager udelukkende er relateret til en enkelt sag eller udbud, hæfter alene de kommuner, der har deltaget i den pågældende sag/udbud. Såfremt en deltagende kommune misligholder en aftale (som er indgået på baggrund af et fælles udbud) og påfører de øvrige deltagende kommuner et tab, hæfter den misligholdende kommune selv herfor efter gældende erstatningsretlige regler. I det omfang der indhentes ekstern bistand i forbindelse med arbejdet, aftales dette fra sag til sag, herunder den eventuelle fordeling af udgifterne. Det er som udgangspunkt altid den udbudsansvarlige kommune, der afholder alle udgifter i forbindelse med udbudsforretningen. De besparelser, der opnås gennem samarbejdet, tilgår den i udbuddet deltagende kommune ud fra den omsætning, som man bidrager med, eksempelvis som en rabat fratrukket en listepris og/eller som en bonus beregnet ud fra en årlig omsætning i den enkelte kommune. Gevinster, fee eller bonus opnået som følge af samarbejdet må ikke tilfalde tredjepart eller på anden måde stride mod indkøbsfællesskabets interesser. Solrød 21. februar 2012 Jakob Dirksen, Felix Dalker, Leon Johansen Error! Unknown op code for conditional.kommissorium FUS - vedtaget af K17 den 24. februar

179 Bilag: 8.1. Høringssvar fra arbejdsgruppen Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42472/12

180 Sammenlægning af Børnehaven Fuglemarken og Såby Børnehave. I forbindelse med sammenlægningen af de to institutioner i Kirke Såby har vi, som nedsat arbejdsgruppe, gennem den foreløbige proces følt, at vi er blevet hørt og medinddraget. I det hele taget har arbejdsgruppen følt sig velinformeret af dagtilbudschefen. Arbejdsgruppen er positive i forhold til sammenlægningen. Vi ønsker, at både medinddragelsen samt informationsniveau kan fortsætte som hidtil. I arbejdsgruppen forstår vi at, man også på kommunalt plan ønsker, at sammenlægningen kun skal komme vores børn til gode. Vi forventer derfor, at der kan kigges på og ydes bistand til de midlertidige forbedringer som huset og legepladsen på Magnolievej trænger til for at kunne rumme de mange børn uden at forringe den nuværende kvalitet. Det er vores opfattelse, at institutionen i denne midlertidige periode vil være presset rent pladsmæssigt i den eksisterende bygning og dennes omgivelser og vi ser derfor meget frem til en ny og tiltrængt institution i Med venlig hilsen Arbejdsgruppen for sammenlægningen af Børnehaven Fuglemarken og Såby Børnehave.

181 Bilag: 8.2. Brev fra Civilstyrelsen af Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 50625/12

182

183 Bilag: 9.1. Forslag til folkeoplysningspolitik Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

184 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011

185 INDHOLD 1 INDLEDNING VISION LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED MÅLSÆTNING FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN DE 6 PUNKTER PERSPEKTIVERING...9 Side 2 af 9

186 1 INDLEDNING Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Den nye Folkeoplysningslov forpligter kommunen til at udarbejde en folkeoplysningspolitik, samt at have et udvalg til at varetage opgaverne under loven. Formålet med en ny Folkeoplysningslov er at styrke folkeoplysningen i forskellige fællesskaber og sætte fokus på de enkelte initiativtageres idégrundlag. Formålet med at udarbejde en folkeoplysningspolitik er at sikre fremdrift og dynamik i folkeoplysningsarbejdet, samt at medvirke til fremme af demokrati og aktivt medborgerskab. Folkeoplysningsudvalget i Lejre Kommune har nedsat en arbejdsgruppe der i samarbejde med administrationen har udarbejdet 1. udgave af Folkeoplysningspolitikken. Politikken sendes til høring i Folkeoplysningsudvalget, samt til behandling i de politiske udvalg. Efter høringen i Folkeoplysningsudvalget inviteres foreninger, selvorganiserede grupper, borgere osv. til et møde, hvor folkeoplysningspolitikken fremlægges, og hvor der er mulighed for dialog. Folkeoplysningspolitikken understøtter og supplerer Lejre Kommunens øvrige politikker, herunder i særdeleshed kultur- og fritidspolitikken, der er under udarbejdelse. Ved fremadrettet arbejde med Kultur- og fritidspolitikken indarbejdes nærværende politik. 2 VISION Lejre Kommune har en vision om et rigere liv. Et rigere liv opnås gennem de traditioner og ildsjæle der gennem bevægelse, sundhed, kultur, oplysning, fællesskab, kreativitet og meget mere skaber flere, nye tilbud og fællesskaber. For at imødekomme denne vision, ønsker Lejre Kommune, at der er synlighed, tilgængelighed og sammenhæng i det frivillige arbejde, samt at rammerne er gode, for så vidt angår faciliteter, økonomiske betingelser samt arbejdsforhold. Side 3 af 9

187 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED Lejre Kommune har en lang tradition med det folkeoplysende arbejde, hvilket ses af det meget bredde udvalg af foreninger og aftenskoler. I Lejre Kommune er der en række af foreninger, spejder-, jolle-, fodbold-, tennis-, gymnastik-, idræts- og rideklubber m.fl. samt aftenskoler, der benytter kommunens haller, lokaler, idrætsbaner, klubhuse, stianlæg og meget meget mere. Folkeoplysningsudvalget i Lejre Kommune har ligeledes en lang tradition og er solidt funderet i kraft af høj beslutningskompetence. Det fremadrettede samarbejde mellem Folkeoplysningsudvalget og foreninger, aftenskoler og de selvorganiserede grupper har potentiale til at udvikle en lang række spændende aktiviteter og initiativer, der gør Lejre Kommune til en endnu bedre bo- og oplevelseskommune. 4 MÅLSÆTNING Folkeoplysningsudvalget ønsker at sikre og understøtte den folkeoplysende virksomhed, herigennem demokratiforståelse og et aktivt medborgerskab. Udvalget ønsker også at sikre rig adgang og mulighed for deltagelse i mangeartede aktiviteter og at flest muligt får glæde af de værdier og kvaliteter, som de folkeoplysende aktiviteter byder på. Derfor har Folkeoplysningsudvalget siden starten af 2010 arbejdet med en arbejdsplan for , med følgende temaer. Folkeoplysningsudvalget ønsker: at sikre gode forhold for frivillige ledere Der arbejdes på at gøre det enkelt og nemt at rekruttere ledere. Der tilbydes hjælp til lederudvikling samt udviklingsplaner. at arbejde med netværksudbygning med foreninger, borgere og institutioner m.fl. Der arbejdes på, at videreudvikle eksisterende netværker for frilufts-, idræts-, kulturområdets og kulturhistoriske aktører. Der er især fokus på idrætsnetværket for så vidt angår udvikling og vedligeholdelse af netværket, herunder samarbejde med SFO'er og børnehaver.. Side 4 af 9

188 at der afholdes tilbagevendende begivenheder Der afholdes fælles arrangementer, f.eks. Nytårskur, foreningsfest, inspirations- og udviklingskonference samt foredrag. at der afholdes prisoverrækkelser Der afholdes årlige prisoverrækkelser af Lederprisen, hædring af aktive der har nået et resultat og Dansk Idræts-Forbunds "Du gør en forskel" - Trænerprisen. at retningslinjer og tildelingskriterier løbende justeres Folkeoplysningsudvalget evaluerer periodisk de retningslinjer og tildelingskriterier, der ligger til grund for fordeling af tilskud til foreninger og aftenskole m.v. at kortlægge kommunens faciliteter og sætte fokus på individuelle aktiviteter Der skabes større synlighed, booking lettes ved et brugervenligt bookingsystem. Endvidere vil der være periodevise åbne haller og anlæg samt fælles åbningsarrangementer, fokus på naturen osv. at der arbejdes på informationsstrategi for foreningslivet og aftenskolerne Større fokus på hjemmesiden, kulturkalenderen oplevlejre.dk og nyhedsbreve. Folkeoplysningsudvalget ønsker desuden at arbejde videre med følgende punkter: etablering af én indgang til kommunen udformning af en portal over de frivillige foreninger opbygning af et frivillighedscenter 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN DE 6 PUNKTER I den nye folkeoplysningslov er det et krav, at i alt seks punkter behandles i folkeoplysningspolitikken. I det følgende gennemgås de enkelte punkter ud fra Lejre Kommunes målsætninger og visioner. 5.1 MÅLSÆTNING FOR BORGERNES DELTAGELSE I DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED Lejre Kommunes ambition om at være en god bo- og oplevelseskommune hænger nøje sammen med udbuddet af aktiviteter i kommunen. Det er derfor en vigtig målsætning kontinuerligt at sikre bredden i foreningslivet. Side 5 af 9

189 Lejre Kommune ønsker i høj grad: at understøtte den folkeoplysende virksomhed for at fremme demokratiforståelsen og det aktive medborgerskab at flest muligt får glæde af de værdier og kvaliteter som de folkeoplysende aktiviteter byder på at alle har lige adgang og mulighed for at deltage i de folkeoplysende aktiviteter. Danmark har ratificeret FN's Konvention om rettigheder for personer med handicap. Lejre kommune ønsker også, via sin Folkeoplysningspolitik at sikre, at der sker en rimelig tilpasning af udbud og faciliteter, således at de lever op til intentionerne i konventionen. Ligeledes er der mulighed for at fravige deltagerbetalingen, hvor helt særlige forhold gør sig gældende., at understøtte og udvikle fritidsaktiviteter, der passer ind i den moderne hverdag med fleksibilitet og åbenhed at fremme kvaliteten i tilbuddene for at få flest muligt til at deltage aktivt i foreninger og aftenskoler 5.2 RAMMER FOR DE FOLKEOPLYSENDE AKTIVITETER, HERUNDER DE FYSISKE RAMMER Lejre Kommune har vedtaget forskellige retningslinjer for tilskud til aktiviteter/undervisning, herunder tilskud til nye initiativer, udviklingsarbejder og særligt prioriterede områder. Lejre Kommune har retningslinjer for: tilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning lokaletilskud til det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde Retningslinjer for puljen synliggøres bl.a. på kommunens hjemmeside. Folkeoplysningsudvalget arbejder på, at der udvikles og beskrives nye retningslinjer for ovennævnte områder. Lejre Kommune har ligeledes udformet et Servicekatalog for udlån af kommunale lokaler til folkeoplysende aktiviteter. Lejre Kommune ønsker: Side 6 af 9

190 at de folkeoplysende aktiviteter fortsat støttes med tilskud til undervisning og andre aktiviteter at den administrative byrde for den frie folkeoplysende virksomhed holdes på så lavt niveau som muligt at foreningslivet sikres gode fysiske rammer i form af lokaler, faciliteter og anlæg, herunder muligheden for fremtidig selvbetjening ved bookning af lokaler, haller m.m. at fremme de selvorganiserede motionisters adgang til faciliteter og anlæg, øge mulighederne for fleksible deltagelse i aktiviteter i foreningerne og sikre øget information om aktivitetsmuligheder i naturen 5.3 SAMSPIL OG SAMMENHÆNG MELLEM DEN STØTTEBERETTIGEDE FOLKEOPLYSNINGSVIRKSOMHED I henhold til den nye Folkeoplysningslov skal der etableres en udviklingspulje med det formål at åbne for nye målgrupper, idet der skal kunne gives tilskud til nye aktiviteter der ikke nødvendigvis falder ind under den traditionelle opfattelse af folkeoplysende virksomhed. Folkeoplysningsudvalget afsætter hvert år en pulje på mellem 6-10%, af den samlede ramme for foreningsområdet, til forskellige tiltag, der kan søges af enkelte foreninger, foreninger i fællesskab eller selvorganiserede grupper. Her er tale om nye initiativer, udviklingsarbejder eller andre særlige formål, der skønnes berettiget til støtte. Folkeoplysningsudvalget udarbejder kriterier for at søge puljen og for prioriteringen for tildeling af midlerne. Lejre Kommune ønsker at fremme demokratiforståelsen og det aktive medborgerskab, hvorfor også selvorganiserede grupper fremadrettet får mulighed for at udvikle sig til foreninger, men også fortsat kan bestå som selvorganiserede grupper på lige fod med de organiserede foreninger. 5.4 SAMSPIL MELLEM DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED OG ØVRIGE POLITIKOMRÅDER Folkeoplysningspolitikken supplerer og spiller sammen med Lejre Kommunens øvrige politikker, herunder i særdeleshed Kultur- og fritidspolitikken, der er under revision. Side 7 af 9

191 Folkeoplysningsudvalget arbejder på, at der bliver indgået partnerskaber der giver mulighed for bredere samarbejde og samarbejde på tværs af aktiviteter og netværker. 5.5 AKTIVITETER INDENFOR DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED I FORHOLD TIL ANDRE TILGRÆNSENDE AKTIVITETER Lejre Kommune stiller lokaler til rådighed i det omfang det er muligt. Udvalget vil arbejde på at optimere udnyttelsen af alle de lokaliteter der er beliggende i Lejre Kommune, både for foreninger der er godkendt og for andre foreninger samt for selvorganiserede grupper. Der arbejdes løbende på at sikre tilgængelighed for alle til alle faciliteter, så alle, uanset handicap, kan deltage i aktiviteter m.v. på lige vilkår i overensstemmelse med FN's Konvention om rettigheder for personer med handicap. Udvalget vil også arbejde på muligheder for samarbejder på tværs, f.eks. med biblioteker, musikskole, billedskole, pensionistforeninger, handicapforeninger mm., men også på tværs af kultur, fritidsliv og erhvervsliv. 5.6 BRUGERINDDRAGELSEN I DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED I Lejre Kommune har der siden kommunesammenlægningen været politisk enighed om at delegere kompetencen omkring folkeoplysningslovens bestemmelser til et Folkeoplysningsudvalg. Folkeoplysningsudvalget er sammensat af repræsentanter fra Kommunalbestyrelsen, de frivillige folkeoplysende foreninger og fra voksenundervisningsområdet. Det fastholdes, at der også fremover nedsættes et udvalg, som repræsenterer bredden i kommunens folkeoplysende virksomhed og dermed den virksomhed der kan modtage tilskud efter kapitel 3 i Folkeoplysningsloven. For at sikre størst mulig brugerinddragelse sammensættes Lejre Kommunes 35, stk. 2-udvalg fremadrettet af repræsentanter fra idrætsområdet, aftenskoleområdet, øvrige foreninger og så vidt det er muligt de selvorganiserede grupper, kulturforeninger, handicaporganisationer m.fl. Folkeoplysningsudvalgets kompetencer evalueres i løbet af Udvalget afholder dialogmøder, frivillighedsdag og foreningsbesøg m.m. Side 8 af 9

192 6 PERSPEKTIVERING Folkeoplysningsudvalget lægger vægt på at styrke folkeoplysningen i forskellige fællesskaber og sætte fokus på de enkelte initiativtageres idegrundlag. Endvidere lægger Folkeoplysningsudvalget i højere grad vægt på, at inddrage grupper som selvorganiserede, handicappede og ældre. Folkeoplysningsudvalget vil også arbejde på at lade sig udfordre i forhold til aktiviteter i naturen således, at Lejre Kommune i endnu højere grad bliver en god bo- og oplevelseskommune. Side 9 af 9

193 Bilag: Udkast til Resultatrevison 2011, Jobcenter Lejre Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 28331/12

194 Resultatrevision 2011 for Jobcenter Lejre Version 1 Indledning: Resultatrevisionen er et styringsinstrument, der giver staten og kommunerne overblik over beskæftigelsesindsatsen i Jobcentret. Den samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen i Jobcentrets beskæftigelsesindsats i det forgangne år. Resultatrevisionen skal behandles politisk i Udvalget for Job & Arbejdsmarked og godkendes endeligt i Kommunalbestyrelsen senest ved udgangen af juni Resultatrevisionen skal senest den 1. maj 2012 sendes til høring i Det lokale Beskæftigelsesråd. Resultatrevisionens indhold: Ved resultatrevisionen sammenlignes Jobcenter Lejres indsats med den gennemsnitlige indsats blandt sammenlignelige jobcentre (Allerød, Egedal, Gentofte, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Solrød kommuner). Resultatrevisionen består af 3 tabeller: En resultatoversigt, hvor der vises indsats og resultater i jobcentret, samt udviklingen i disse den seneste måned og det seneste år. Desuden sammenlignes med udviklingen i de andre jobcentre i klyngen. Et besparelsespotentiale, som baserer sig på andelen af befolkningen i jobcenterområdet på offentlige forsørgelsesydelser i forhold til de andre jobcentre i klyngen. Et scorecard, med resultater for ministerens mål, hvor jobcentrets resultater bliver sammenlignet med andre jobcentre i klyngen på baggrund af det seneste års udvikling. I den følgende gennemgang vil fokus være lagt på 1) resultatoversigten og 2) opgørelsen over besparelsespotentialer. Tabeller omkring scoring på ministermål vedlægges som bilag. Dog skal bemærkes at Jobcenter Lejres indsats i 2011 generelt har været positiv. Hvad angår Ministermålene samlet, så ligger Lejre på en delt 6. plads i klyngen 1

195 Resultatrevision 2011 for Jobcenter Lejre Version 1 Tabel 1. Resultatoversigt: Data opdateret den Resultatoversigt - Lejre Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Ift. Ift. samme udvikling i udvikling i Antal måneden måned året klyngen ift. klyngen ift. før, pct. før, pct. året før, pct. året før, pct. Arbejdskraftreserven Dec A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Permanente forsørgelsesordninger Dec Tilgang til permanente forsørgelsesordninger 1 Dec Unge under 30 år Dec Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Dec Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Ift. Ift. samme udvikling i udvikling i Antal måneden måned året klyngen ift. klyngen ift. før, pct. før, pct. året før, pct. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Ledighedsydelse Dec Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec Introduktionsydelse - fuldtidspersoner Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Førtidspension - fuldtidspersoner Dec Ukendt match fuldtidspersoner Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Høj./laveste Ift. Ift. samme Gnsn. niveau niveau i måneden måned året i klyngen i Procent klyngen før, pct. før, pct. samme i samme point point måned, pct. måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp, jobklar Dec Kontant- og starthjælp, indsatsklar Dec

196 Resultatrevision 2011 for Jobcenter Lejre Version 1 Opfyldelse af minimumskrav Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec Manglende jobsamtaler - kontant- og starthjælp Dec Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Dec Manglende aktive tilbud - kontant- og starthjælp Dec Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antallet af personer og forløb for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent, og antal forløb med omkring 7-10 procent. Ovenstående resultatoversigt er opdelt i 3 hovedkategorier: A. Resultater, dvs. ministermål vedr. udviklingen i arbejdskraftreserven, udvikling i antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger, udviklingen i antallet af unge ledige under 30 år og udviklingen i ikke vestlige indvandrere og efterkommere. B. Forsørgelsesgrupper, dvs. udviklingen i antal forløb og antal berørte personer på forskellige forsørgelsesgrupper. C. Indsatsen, dvs. opgørelse af aktiveringsgrader og rettidighed i indsatsen. 1.1 Resultatoversigt: Ministermålene Arbejdskraftreserven (Mål 1) Udviklingen i arbejdskraftreserven opgøres som udviklingen i perioden december 2010 til december Samlet er arbejdskraftreserven i Lejre faldet med 13 pct. i forhold til et fald på 3 pct. for gennemsnittet i sammenligningsgrundlaget. For a-kasse forsikrede er der i perioden sket et fald i arbejdskraftreserven på 11 pct. i forhold til et fald i sammenligningsgrundlaget på 4 pct. For kontant og starthjælpsmodtagere er der i perioden sket en fald i arbejdskraftreserven på 23 pct. mens der i sammenligningsgrundlaget er en stigning på 2 pct. Ligesom i sammenligningsgrundlaget har Lejre været og er stadig i 2011 ramt af den finansielle krise og konjunkturskiftet til lavkonjunktur. Lejre har igennem 2011 haft fokus på udviklingen i arbejdskraftreserven. Jobcentret har derfor fortsat initiativerne for at begrænse den konjunkturbestemte stigning i arbejdskraftreserven. For dagpengeforsikrede har det betydet, at det er tilstræbt at alle ny-ledige har haft 1. jobsamtale senest i 6. Fokus i denne samtale har været på jobåbninger og mulighederne for at finde praktikpladser. Unge dagpengemodtagere med erhvervsuddannelse har i 2011 i deres 4. ledighedsuge været til jobsamtale i jobcentret og er derefter henvist til 26 ugers aktiveringsforløb hos ekstern leverandør. Et forløb hvor fokus har været at finde ordinær beskæftigelse og sekundært via et praktikforløb at knytte den ledige til en virksomhed.. 3

197 Resultatrevision 2011 for Jobcenter Lejre Version 1 For arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtager har fokus i 2011 været hurtig CV afklaring og samtale, efter en uges ledighed og derefter henvisning til intern jobklub med fremmøde 2 gange hver uge. Aktivering i form af praktik i virksomheder søges etableret indenfor 13 uger, såfremt den ledige ikke har opnået ordinær beskæftigelse årige dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere får jobsamtale inden for en uge og henvises inden 4. ledighedsuge til sammenhængende 26 ugers aktiveringsforløb hos ekstern leverandør. Opsamlende om Ministermål 1. Samlet er arbejdskraftreserven i Lejre faldet markant i Fokuseres der på resultatkravet til ministermål 1 så fremgår det af beskæftigelsesplan 2011 at målet var: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til 346 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2011, svarende til en stigning på 3 pct. fra december 2009 til december Dette mål er ikke opfyldt, idet Arbejdskraftreserven i december 2011 var på 360 personer. Dette svarer til en stigning på 7 pct. Fra december 2009 til december Jobcentret vil fremadrettet i 2012 og med henblik på planlægningen af indsatsen for 2013 konstant have fokus på sine processer omkring de ny-ledige. Dette med hensyn til at begrænse tilgangen af ledige til arbejdskraftreserven. Målet er i denne resultatrevision opgjort som procentvis udvikling i antallet af ledige i arbejdskraftreserven. En anden måde at betragte arbejdskraftreserven på er at se på hvor stor en del arbejdskraftreserven udgør blandt det samlede antal ledige a-kasse forsikrede og ledige kontant- og starthjælpsmodtagere. En sådan opgørelse viser at arbejdskraftreservens andel i forhold til det samlede antal ledige i Lejre er den 4. mindste i sammenligningsgrundlaget - jf. tabel 2. I lejre er andelen i december 2011 på 67,2 pct. Tabel 2. Ledige i arbejdskraftreserven december 2010 Arbejdskraftreserven Jobcenter Antal Andel antal ultimo måned Hørsholm ,8 361 Allerød ,4 398 Solrød ,5 478 Lejre ,2 545 Egedal ,5 890 Rudersdal ,1 932 Lyngby- Taarbæk Gentofte ,

198 Resultatrevision 2011 for Jobcenter Lejre Version 1 Permanente forsørgelsesordninger (Mål 2) Udviklingen i antallet på permanente forsørgelsesordninger opgøres som udviklingen i perioden december 2010 til december Samlet er antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger i Lejre faldet med 1 pct.. I klyngen som gennemsnit er der et tilsvarende fald på 1 pct. Jobcenter Lejres udvikling er derfor på niveau med den øvrige udvikling i klyngen. De aktuelle december 2011 tal dækker over et samlet antal personer på permanente forsørgelsesordninger på personer. Heraf 333 personen på fleksjob og ledighedsydelse og 795 personer på førtidspension. På fleksjob og ledighedsydelse har der i perioden december 2010 til december 2011 været en tilgang på 25 personer, mens tilgangen til førtidspension har været på 66 personer, hvilket svarer til en gennemsnitlig tilgang pr. måned på godt 5 personer.(jf. tabel 3). Tabel 3 Ministerens mål. Permanente forsørgelsesordninger. Antal personer på ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension Lejre Ydelsesgrupper i alt Fleksjob og Ledighedsydelse Førtidspension Antal fuldtidspersoner (ministermål) Tilgang til permanente forsørgelsesordninger det seneste år dec dec dec Opsamlende om ministermål 2 I beskæftigelsesplan 2011 var målet at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til personer (fuldtidspersoner) i december 2011, svarende til uændret udvikling fra december 2009 til december I december 2011 var antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger på personer. Dette svarer til en stigning fra december 2009 til december 2011 på i alt 2 pct. Ministermålet på dette område er således ikke opfyldt. Jobcentret har fuld fokus på dette område. Indsatsen på området har høj prioritet i 2012 og vil lige ledes være et centralt omdrejningspunkt for beskæftigelsesplan Der er det seneste år sket en positiv udvikling. I december 2009 var der personer på offentlige forsørgelsesordninger. I december 2010 var der tilsvarende personer, mens der i december 2011 er personer. Antallet på permanente forsørgelsesordning er således reduceret i det seneste år. Unge under 30 år (Mål 3) 5

199 Resultatrevision 2011 for Jobcenter Lejre Version 1 Udviklingen i unge ledige under 30 år opgøres som udviklingen i perioden december 2010 til december Samlet er antallet af unge ledige under 30 år i Lejre steget med 11 pct. i forhold til et fald på 1 pct. for gennemsnittet i sammenligningsgrundlaget. Udviklingen i ledigheden for unge er således negativ i Lejre, mens der har været en positiv udvikling i sammenligningsgrundlag. Det er bekymrende, at antallet af ledige unge i lejre stiger så markant. Stigningen rammer især unge kontant- og starthjælpsmodtagere hvor antallet stiger fra 127 fuldtidspersoner i december 2010 til 159 i december Svarende til en stigning på 25,2 pct. Især er der en markant stigning fra november 2011 til december 2011, men nok så væsentligt så er det gruppen af unge mellem 25 og 29 år der stiger mest. (jf. tabel 4 og 5) Tabel 4 A-dagpenge. Antal fuldtidspersoner. Ledighed og aktivering (bruttoledighed) Lejre dec-10 nov-11 dec-11 Antal fuldtidspersoner Antal fuldtidspersoner Antal fuldtidspersoner år år år Tabel 5 Kontanthjælp. Antal fuldtidspersoner. Ledighed og aktivering (bruttoledighed) Lejre dec-10 nov-11 dec-11 Antal fuldtidspersoner Antal fuldtidspersoner Antal fuldtidspersoner år år år Jobcentret har kraftig fokus på ovennævnte udvikling og er ved at undersøge nøjere, hvad det er for en udvikling der især er sket på kontanthjælpsområdet fra november 2011 til december Konkret har jobcentret i for unge dagpengeforsikrede ledige - igangsat en hurtig aktiveringsindsats., hvor den unge ledige aktiveres i et særligt ungeforløb på maks. 26 ugers forløb. For unge arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtager er der etableret et særligt 6

200 Resultatrevision 2011 for Jobcenter Lejre Version 1 kontaktforløb med fremmøde i en jobklub 2 gange hver uge. Her arbejdes der med jobsøgning, uddannelsesafklaring, uddannelsespålæg mv. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU Roskilde) er fast tilknyttet denne jobklub. Praktikker søges etableret indenfor 13 uger, såfremt den unge ikke har opnået ordinært job eller er startet en uddannelse. Særlig indsats ydes for de unge årige. Disse får jobsamtale inden for en uge og henvises inden 4. ledighedsuge til sammenhængende 26 ugers aktiveringsforløb hos ekstern leverandør Disse aktiviteter fortsætter i Endeligt etableres der i 2011 samarbejde mellem forvaltningerne på Børn- & Ungeområdet samt Job- & Arbejdsmarkedsområdet med henblik på at smidiggøre håndteringen af ungeindsatsen. Indsatsen på området har høj prioritet i 2012 og er et centralt omdrejningspunkt i Beskæftigelsesplan Opsamlende om ministermål 3 I beskæftigelsesplan 2011 var målet at antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år skulle begrænses til 263 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svarende til en stigning på 2 pct. fra december 2009 til december I december 2011 var antallet af unge på offentlig forsørgelse under 30 år på 331 fuldtidspersoner. Dette svarer til en stigning på 28,3 pct. fra december 2009 til december Jobcentret har derfor ikke opfyldt minister mål 3. Ikke vestlige indvandrere og efterkommere (Ministermål 4) Udviklingen i ikke vestlige indvandrere og efterkommere opgøres som udviklingen i perioden december 2010 til december Samlet er antallet af ikke vestlige indvandrere og efterkommere i Lejre steget med 21 pct. mens udviklingen for gennemsnittet i klyngen har været en stigning på 5 pct. Udviklingen i Lejre skyldes især en stor tilgang/tilvækst af ikke vestlige indvandrere og efterkommere fra december 2010 til december jf. tabel 6. Tabel 6. Ministerens mål. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlige forsørgelsesydelser. Antal fuldtidspersoner Lejre dec-09 dec-10 dec-11 Antal fuldtidspersoner (ministermål) 157 Hvor der fra december 2009 til december var en stigning på 10 fuldtidspersoner har der i perioden december 2010 til december 2011 været en stigning på 30 fuldtidspersoner

201 Resultatrevision 2011 for Jobcenter Lejre Version 1 Lejre kommune er ikke rigtig selv herre over denne udvikling. Især i 2011 har der været en stor tilgang af kvoteflygtninge i Lejre. Disse kvoteflygtninge kommer som regel fra 3. lande og kommer her til med traumatiske problemer med videre. De er derfor som udgangspunkt på offentlig forsørgelse og der skal et langt og intensivt træk for at få disse bragt i selvforsørgelse. Opsamling om ministermål 4. I beskæftigelsesplan 2011 var målet at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 115 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, Svarende til en uændret udvikling fra december 2009 til december I december 2011 var der i alt 157 fuldtidspersoner af ikke vestlige indvandrere og efterkommere. Dette svarer til en stigning fra december 2009 til december 2011 på 36,5 pct. Ministermål 4 er således ikke opfyldt. 1.2 Resultatoversigt: Forsørgelsesgrupper Samlet set er der fra 2010 til 2011 sket et fald i antallet af personer på overførselsindkomst på i alt 2 pct.. I sammenligningsgrundlaget har der været et fald på 3. pct. Udviklingen dækker over fald på visse ydelser og stigning på andre. Der ses især fald i antallet af modtagere inden for de jobklare. (A-dagpenge, Kontant- og starthjælp og sygedagpenge) Hertil kommer et fald i antallet af fuldtidspersoner på for revalidering og personer i fleksjob. På sygedagpengeområdet har der været et fald inden for alle målgrupper. Jobklare, Indsatsklare og Midlertidig passive. På alle de øvrige områder: indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtager, midlertidig passive kontant- og starthjælpsmodtagere, revalidering og ledighedsydelse og førtidspensioner, er der en stigning. Stigningen i antallet af borgere på førtidspension er dog kun på 1 pct. I forhold til sammenligningskommunerne har Lejre et større fald i antallet af borgere som er jobklare. For borgere som er indsatsklare har Lejre en stigning samlet på alle målgrupper, mens der i sammenligningsgrundlaget er et fald. indsats kontant- og starthjælpsmodtagere samt antallet af borgere på revalidering. På A-dagpengeområdet, jobklare og midlertidig passive kontant- og starthjælpsmodtagere, og ledighedsydelsesområdet har stigningen i Lejre været større end i sammenligningsgrundlaget. Især for de midlertidig passive målgrupper har der været en markant højere stigning end i sammenligningsgrundlaget. På kontanthjælpsområdet er der grund til opmærksomhed i f. t. de midlertidig passive kontant- og starthjælpsmodtagere, og resultatrevisionen giver anledning til en umiddelbar særlig fokus på denne 8

202 Resultatrevision 2011 for Jobcenter Lejre Version 1 målgruppe. Stigningen skyldes blandt andet, at der arbejdes mere dynamisk med matchmodellen, og at de hjemløse på Roskildehjemmet ikke længere vurderes indsatsklare. Antallet af revalidender er i Lejre steget, hvor der i sammenligningsgrundlaget er et fald. Jobcentret anser ikke et fald i antallet af fuldtidspersoner på dette område i sig selv som et mål for en vellykket indsats, men det er klart, at der vil være grund til at overveje om vejen til selvforsørgelse via revalidering kan gøres kortere, hvorved de samlede revalideringsudgifter kan reduceres. Selv om udviklingen i antallet af sygedagpengemodtagere som helhed viser et fald, så er der stadigt et højt antal sygedagpengeforløb i Lejre. Jobcentret er fuldt opmærksom på vigtigheden af at se på mulighederne for såvel forebyggelse som reduktion af varigheden af sygedagpengeforløbene. Samlet er denne fokus slået igennem i 2011, hvor udgifter til sygedagpenge er reduceret væsentligt i forhold til det budgetlagte. Overvejelser om muligheder for forebyggelse og reduktion af varighed vil indgå i jobcentrets kommende handleplan for nedbringelse af sygefravær samt Beskæftigelsesplan 2013, men det er vigtigt at relatere dette til, at ca. 75 % af arbejdsstyrken i Lejre Kommune pendler ud af kommunen hver dag. 1.3 Indsatsen: Aktiveringsgrader Opgørelsen af aktiveringsgrader dækker udviklingen i perioden december 2010 til december 2011 på henholdsvis a-kasseforsikrede, jobklare og indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere. Samlet er aktiveringsgraden på 30 procent i Lejre mod et gennemsnit i sammenligningsgrundlaget på 32 pct.. For modtagere af a-dagpenge er aktiveringsgraden steget med 5 pct. i 2011 For jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere er aktiveringsgraden steget med 8 pct., mens den for indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtager er steget med 4 pct. Jobcentret har fokus på at aktiveringsgraden skal have et vist niveau for at opfylde borgernes minimumsrettigheder. Denne fokus skal dog være afbalanceret. Hvis aktiveringsgraden øges for markant eller hovedløst risikerer man, at varigheden af de samlede forløb i de enkelte ydelsesgrupper stiger, hvorved udgifterne tilsvarende vil stige For indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere er vejen ofte lang, før der kan opnås tilknytning til arbejdsmarkedet, hvorfor der her ses en gevinst ved en stigning af aktiveringsgraden lige indenfor denne målgruppe. Jobcenter Lejre vil derfor fastholde hidtidig aktiveringspraksis overfor de arbejdsmarkedsparate, men vil dog løbende følge udviklingen nøje herunder især sammenhængen mellem forløbsvarighed og aktiveringsgrad for de indsatsklare. Der vil i den forbindelse være en særlig opmærksomhed på de virksomhedscentre, der er etableret i løbet af 2010/11. Jobcenter Lejre deltager endvidere i et forskningsprojekt for de indsatsklare, der vil forøge aktiveringsindsatsen i virksomheder. 9

203 Resultatrevision 2011 for Jobcenter Lejre Version 1 Rettidighed Hvad angår rettidigheden for jobsamtaler så er der en manglende andel på rettidighed i december 2011 på 14 pct. for modtagere af a-dagpenge. For modtagere af kontant og starthjælp hjælp er der en manglende andel på rettidighed i december 2011 på 5 pct. Jobcenter Lejre har konstant fokus på udviklingen og opfyldelsen af rettidighed på jobsamtaler. Hvad angår rettidigheden på aktiveringstilbud til modtagere af a-dagpenge og modtagere af kontanthjælp så kan det konstateres at andelene der mangler at få aktiveringstilbud til tiden er på henholdsvis 11 pct. og 8 pct. Rettidighedsmålene for aktivering skal opfyldes og i 2011 var målene 100 pct. Hvis rettigheden ikke er på 100 pct. kan der ikke hjemtages refusioner. Jobcenter Lejre har allerede nu og vil fremover have stor fokus på at øge rettidigheden for aktiveringstilbud for begge målgrupper. Såvel på rettidighed på jobsamtaler og aktivering har jobcentret stor fokus. Rettidig og hyppig kontakt med arbejdssøgende har stor betydning for nedbringelsen af arbejdskraftreserven og for den samlede kommunale økonomi på beskæftigelsesområdet. Fokus og indsats ser ud til at virke. Dette især i sidste kvartal af Arbejdskraftreserven er nedbragt betragteligt. Med henblik på at rette op på rettidighed i aktivering især på dagpengeområdet er der iværksat nye styringstiltag med henblik på rettidig indsats. 2. Besparelsespotentialer I tabel 7 er opgjort Lejres besparelsespotentiale på forskellige forsørgelsesydelser. Hvor der optræder negative tal er der intet besparelsespotentiale. I alt opereres der med et besparelsespotentiale på 47.2 mio. kr. 10

204 Resultatrevision 2011 for Jobcenter Lejre Version 1 Tabel 7. Besparelsespotentiale på forskellige målgrupper. Besparelsespotentiale - Lejre Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2011 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i jobcentret Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 2,52 2, ,3 Kontanthjælp 1,87 1, ,5 Revalidering, inkl. Forrevalidering 0,42 0, ,9 Sygedagpenge 2,29 1, ,1 Ledighedsydelse 0,26 0, ,9 Fleksjob 1,67 0, ,3 Førtidspension 4,58 3, ,2 I alt 13,61 10, ,2 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andel fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer sættes til 0 kroner og regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentret. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. I besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 er foretaget to ændringer i forhold til tidligere opgørelser af besparelsespotentialet. For det første omfatter besparelsespotentialet fra og med opgørelsen af besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 2010 også fleksjob opgjort pba. kommunale tilskud til fleksjob. For det andet bliver besparelsespotentialet fra og med opgørelsen 3. kvartal kvartal 2010 opgjort på baggrund af de kommunale nettoudgifter til a-dagpenge. Beregningsgrundlaget er ændret, idet kommunerne fra den 4. januar 2010 skal medfinansiere ydelserne til dagpengemodtagere. Opgørelsen af besparelsespotentiale på dagpengeområdet var tidligere baseret på de samlede offentlige udgifter til dagpenge. Af tabel 7. fremgår det, at der i Lejre - hvis andelen af ydelsesmodtagere - på forskellige ydelseskategorier kommer på niveau med sammenlignelige jobcentre - vil være et besparelsespotentiale på 47.2 mio. kr. Dette tal virker meget voldsomt. Alene på førtidspensionsområdet opereres der med et besparelsespotentiale på 17,2 mio. kr. Dette kan nås ved en reduktion af antallet af førtidspensionister med 198 fuldtidspersoner. Dette sparemål er ikke realistisk. Jf. tidligere opgørelser om resultatoversigten, så har Lejre det seneste holdt antallet af førtidspensionister stort set uændret og i snit tilkendt omkring 5 nye førtidspensioner pr. måned- Skulle en sådan besparelse realiseres, så ville det betyde, at der i Jobcenter Lejre inden for de næste knap 40 måneder ikke måtte godkendes yderligere førtidspensioner. samtidig med at 198 førtidspensioner skulle ophøre. Jobcentret har det seneste år haft stor fokus på denne ordning og søger inden for lovens rammer at begrænse tilgangen til ordningen. Jf. tidligere tabel 1. Resultatoversigt, fremgår det at de bestræbelser ser ud til at lykkes. Stigningen til førtidspensionsordningen er i perioden december 2010 til 2011 blot på 1 pct. Af opgørelsen fremgår det videre, at der er et besparelsespotentiale på udgifterne på revalidender i forhold til sammenligningsgrundlaget på 2,9 mio. kr.. Jobcenter Lejre anser ikke et fald i antallet af 11

205 Resultatrevision 2011 for Jobcenter Lejre Version 1 fuldtidspersoner på dette område i sig selv som et mål for en vellykket indsats. Intentionen med benyttelse af revalideringsredskabet er dels at bringe handicappede/borgere med nedsat arbejdsevne vedvarende tilbage eller ind på arbejdsmarkedet og dels - via revalideringsredskabet - at øge det samlede uddannelsesmæssige niveau i arbejdsstyrken. Der er dog grund til at overveje om vejen til selvforsørgelse via revalidering kan gøres kortere. Tabel 7 viser, at der er et besparelsespotentiale på ledighedsydelsesområdet på 1,9 mio. kr.. Dette vedkender jobcentret sig. Jobcenter Lejre har derfor særlig fokus på at nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse. Konjunkturskiftet stiller dog nogle store udfordringer med henblik på at nedbringe dette antal. Der er fortsat en tilgang af personer der opnår fleksjobbevis og er berettiget til ledighedsydelse og samtidig sker der det, at en række personer i fleksjob afskediges, og skal have ledighedsydelse. Dette gør det vanskeligt hurtigt at realisere besparelsespotentialet. Hvad angår flexjob vurderes der at være et stort besparelsespotentiale på 7,3 mio. kr. Jobcentret har stor fokus på dette område og der vil naturligvis have fokus på at forsøge at fastholde borgere i ordinær beskæftigelse, evt. med andre mulige hjælpeforanstaltninger. Jobcentret har dog ved kommunesammenlægning og det første år efter kommunesammenlægningen arvet en stor bestand af borgere på fleksjob. Blot det første år i Jobcentrets levetid var der en række sager fra gamle kommuner der blev færdigbehandlet og bestanden af personer på fleksjob steg med ca. 30 pct. På sygedagpengeområdet kalkuleres der med et besparelsespotentiale på godt 11,1 mio. kr. Dette er jobcenter Lejre sig meget bevidst. Dog må det bemærkes at jobcenter Lejre/Lejre kommune har en særlig beskæftigelsesstruktur, som indikerer at Lejre andelsmæssig vil have et større sygefravær end sammenlignelige kommuner. (se bilag 2). Udfordringen for jobcenter Lejre er i den forbindelse at få etableret gode samarbejder med virksomheder og læger om sygedagpengeindsatsen, at få justeret arbejdsgange mellem udbetalingsteamet og jobcentret samt få sat yderligere fokus på den tidlige aktive indsats overfor de syge. Dette har jobcentret megen fokus på i sin interne strukturtilpasningsproces. På dagpengeområdet er der et besparelsespotentiale på 4,3 mio. kr. Konjunkturkrisen har medført en markant stigning i ledigheden i Lejre og Lejre har en højere ledighedsprocent end i sammenligningsgrundlaget. Denne ledighedsstigning er fortsat i 1. halvår af Jobcentrets fokus er derfor at begrænse udviklingen i arbejdskraftreserven og varigheden hvor den enkelte borger modtager dagpenge. Udviklingen i arbejdskraftreserven tyder på at Lejre bevæger sig den rigtige vej. 12

206 Resultatrevision 2011 for Jobcenter Lejre Version 1 Bilag 1. Scorecard på ministermål Scorecard - Lejre Ministerens mål Arbejdskraftreserven Dec 2011 Personer på permanent e forsørgelsesordninger Dec 2011 Unge under 30 år på offentlig forsørgelse Dec 2011 Ikkevestlige indvandrere o g efterkommere på offent lig forsørgelse Dec 2011 Jobcenter Antal personer Udvikling i ft. samme måned året før, pc t. Antal fuldtidspersoner Udvikling i ft. samme måned året før, pc t. Antal fuldtidspersoner Udvikling i ft. samme måned året før, pc t. Antal fuldtidspersoner Udvikling i ft. samme måned året før, pc t. Placering Hørsholm , , , ,3 1 Rudersdal 599-7, , , ,8 2 Solrød 331-5, , , ,6 3 Allerød 280-5, , , ,7 4 Egedal 568-1, , , ,2 5 Lejre , , , ,5 6 Lyngby-Taarbæk 709-4, , , ,1 6 Gentofte 909 5, , , ,8 7 Hele klyngen , , , ,2. Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen. 13

207 Resultatrevision 2011 for Jobcenter Lejre Version 1 Bilag 2. Sygedagpengeproblematik i Lejre Kommune Jobcenter Lejre har en særlig problematik omkring sygedagpengemodtagere. Andelen af borgere på sygedagpenge i Lejre er væsentligt højere end niveauet i den sammenlignelige klynge. Dette skyldes den særlige beskæftigelsesstruktur i Lejre. De beskæftigede i Lejre arbejder for godt 75 pct. vedkommende på virksomheder uden for Lejre kommune. Det betyder en særlig udfordring for Jobcenter Lejre og gør det meget vanskeligt at forebygge tilgang af sygedagpengemodtagere. Hertil kommer at en væsentlig del af Lejreborgerne arbejder inden for brancher der typisk generere mange sygeforløb. Dvs. at væsentlige andele af de beskæftigede borgere fra Lejre er beskæftigede inden for brancher som leverer mange sygeforløb. - jf. følgende figurer.. Figur 1. Oversigt over, hvor Lejre borgere arbejder Beskæftigede Beskæftigede Energi og vandforsyning Post og tele Hotel og restauration 259 Udlejning og ejend.formidl Landbrug og fiskeri Transport Finanisering og forsikring Foreninger, kultur og ren Offentlig administration Sundhedsvæsen Engroshandel Undervisning Detailhandel Bygge og anlæg Industri Forretningsservice Sociale institutioner

208 Resultatrevision 2011 for Jobcenter Lejre Version 1 Figur 2. Oversigt over brancher og sygedagpengeandel Procent Viser andel beskæftigede inden for forskellige brancher i regionen, sammenholdt med andelen af sygeforløb i regionen fordelt på brancher Procent Øvrige Landbrug/Fiskeri Hoteller/restauranter Autohandel mv. Transport Foreninger/kultur/renovation Detailhandel Sundhedsvæsen Offentlig administration Engroshandel Andel lønmodtagere 8 10 Undervisning Bygge/anlæg Forretningsservice Industri 9 13 Sociale institutioner Andel sygedagpenge

209 Bilag: Høringssvar på Lejres resultatrev 2011 Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37753/12

210

211 Bilag: Uddybende notat.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37754/12

212 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 24. april 2012 Jnr Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjællands uddybende bemærkninger til Jobcenter Lejre Resultatrevision 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland modtog den 17. april 2012 resultatrevision for 2011 i Jobcenter Lejre. Beskæftigelsesregionen kvitterer for en fyldestgørende resultatrevision, der inddrager de væsentlige betragtninger i relation til jobcentres resultater af beskæftigelsesindsatsen i 2011, herunder jobcentrets fokus på fremadrettede tiltag. Beskæftigelsesregionen har følgende bemærkninger til resultatrevisionen: Arbejdskraftreserven Jobcentret bemærker i resultatrevisionen, at antallet af personer i kommunens arbejdskraftreserve fra december 2009 til december 2011 er steget med 24 personer til 360 personer, svarende til en stigning på 7 pct. Det er kun lidt flere end målet på 346 personer. Jobcentret redegør i resultatrevisionen for, at der i perioden december 2010 til december 2011 er sket et fald i arbejdskraftreserven på 13 pct., hvilket er et væsentligt større fald end i klyngen, hvor der har været et fald på 3 pct. Faldet i arbejdskraftreserven i perioden fra december 2010 til december 2011 er kommet både dagpengemodtagere (-11 pct.), men særligt kontanthjælpsmodtagere til gode (-23 pct.). Jobcentret redegør for, at der særligt i lyset af den økonomiske afmatning, er konstant fokus på at forhindre, at nyledige ender i arbejdskraftreserven. Dette gøres med fokus på en tidlig og jobfokuseret indsats. Beskæftigelsesregionen kvitterer for, at jobcentret har nedbragt arbejdskraftreserven fra 2010 til Det vurderes, at jobcentrets fokus på at sikre en tidlig og jobfokuseret indsats for denne gruppe fremadrettet vil bidrage til at nedbringe arbejdskraftreserven yderligere. Borgere på permanent offentlig forsørgelse Jobcentret bemærker i resultatrevisionen, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger er steget med 2 pct. i perioden december 2009 til december 2011 til 1128 personer, svarende til en stigning på 18 personer. Det er lidt flere end de målfastsatte 1110 personer

213 Jobcentret bemærker yderligere i resultatrevisionen, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger er faldet med 1 pct. fra 2010 til 2011, hvilket er på niveau med det gennemsnitlige fald i gruppen af sammenlignelige kommuner Jobcentret beskriver, at der også fremadrettet er fuldt fokus på området både i 2012 og i beskæftigelsesplanen for Beskæftigelsesregionen er enig med jobcentret i, at området kræver fuldt fokus i de kommende år og finder det positivt, at antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse er faldet i perioden december 2010 til december 2011 om end der har været en stigende tilgang til permanent offentlig forsørgelse. Unge ydelsesmodtagere Jobcentret bemærker i resultatrevisionen, at antallet af unge på overførselsindkomst i Lejre er steget med 28,3 pct. i perioden december 2009 til december 2011 til 331 fuldtidspersoner, svarende til en stigning på godt 70 personer. Det er flere end de fastsatte mål på 263. Jobcentret bemærker i resultatrevisionen, at antallet af unge ydelsesmodtagere ligeledes er steget i perioden december 2010 til december 2011 med 11 pct. Jobcentret beskriver i resultatrevisionen, at jobcentret er i gang med at undersøge, hvorfor der er sket en stor stigning i antallet af unge ydelsesmodtagere særligt inden for kontanthjælpsområdet. Jobcentret redegør for, at de i 2012 vil fortsætte med deres: tidlige aktiveringsindsats for de unge dagpengemodtagere kontaktforløb for unge kontanthjælpsmodtagere med fremmøde i jobklub 2 gange om ugen tidlige indsats for unge årige, om hhv. jobsamtale og 26 ugers sammenhængende aktiveringsforløb Derudover vil jobcentret etablere et tværgående samarbejde mellem de relevante forvaltninger i kommunen mhp. at smidiggøre indsatsen over for de unge. Beskæftigelsesregionen er enig med jobcentret i, at indsatsen over for unge ydelsesmodtagere bør have høj prioritet i 2012, og finder det positivt, at jobcentret har særligt fokus herpå. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Jobcentret bemærker i resultatrevisionen, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er steget fra december 2009 til december 2011 med ca. 115 personer, svarende til en stigning på 36,5 pct. Det er en stigning, der ligger over målet om et uændret antal. Jobcentret redegør for, at stigningen i antallet af ikke-vestlige borgere på offentlig forsørgelse hovedsageligt er sket i perioden december 2010 til december 2011, og at stigningen primært er sket, grundet en stor tilgang af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Stigningen omfatter således i stor grad en tilgang af kvoteflygtninge som kræver en lang og intensiv indsats for at komme i selvforsørgelse. Beskæftigelsesregionen opfordrer kommunen til at inddrage konklusionerne i resultatrevisionen i arbejdet med beskæftigelsesplanen for /2

214 Bilag: Høringssvar fra Det Lokale Beskæftigelsesråd Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 39321/12

215

216 Bilag: Forslag til handicappolitik til offentlig høring Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 41852/12

217 Referencegruppens forslag til handicappolitik for Lejre Kommune Det overordnede formål med Lejre Kommunes handicappolitik er at sikre, at mennesker med handicap har samme rettigheder og muligheder for at udnytte deres kompetencer som alle andre borgere i kommunen. Handicappolitikken indeholder målsætninger for den kommunale indsats og en prioritering af fokusområder for indsatsen. Politikken omsættes til handlinger i de enkelte fagudvalg og sektorer i kommunens organisation. Handicappolitikken bygger på FN s Standardregler om lige muligheder for mennesker med handicap fra 1993 og FN s Handicapkonvention fra I FN s Handicapkonvention defineres mennesker med handicap som: personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Det vil vi Vi vil arbejde for: At mennesker med handicap har samme rettigheder og muligheder for at udnytte deres kompetencer som alle andre borgere i Lejre Kommune. Værdier Værdisættet for handicappolitikken er inspireret af de generelle principper for FN s Handicapkonvention. Respekt for menneskets naturlige værdighed, frihed til at træffe egne valg og uafhængighed af andre personer. Ligebehandling Inklusion i samfundslivet og lige muligheder for deltagelse Respekt for forskellighed og for de udviklingsmuligheder som børn og unge med handicap har Tilgængelighed Målsætninger Kommunalbestyrelsen har som mål: At der er plads til mangfoldigheden i Lejre Kommune, og vi ønsker at alle der vil fællesskabet, skal føle sig velkomne og blive en aktiv del af samfundet. At borgere med handicap har adgang til bygninger, fritidstilbud og det offentlige rum på lige fod med alle andre. At man som handicappet har adgang til at vælge en passende boform samt hvor og sammen med hvem man ønsker at bo At dagpasning, skoler, fritidsordninger og ungdomsuddannelser i Lejre Kommune er kendetegnet ved at være inkluderende og at der er lige adgang til specialiseret undervisning, når behovet er til stede. At alle har lige adgang til et aktivt arbejdsliv på et arbejdsmarked, der er rummeligt, tilgængeligt og inkluderende At alle har lige adgang til oplysning og kommunikation samt deltagelse i fællesskaber og samfundsliv At borgere, der henvender sig for at få hjælp, guides og hjælpes igennem sagsbehandlingen med respekt og på en helhedsorienteret måde

218 At borgere med handicap har adgang til et aktivt liv, blandt andet adgang til natur, kultur og fritidstilbud At der er lige adgang til sundhedsydelser At alle har lige adgang til at opnå og opretholde størst mulig uafhængighed og fysisk, psykisk, social og erhvervsmæssig funktionsdygtighed Det gør vi Et aktivt liv for alle: At være en del af arbejdsmarkedet har stor betydning for om man oplever at være en aktiv deltager i samfundet. Lejre Kommune vil arbejde for et inkluderende og rummeligt arbejdsmarked og at der er mulighed for at få et arbejde uanset handicap. F.eks. stille fornødne hjælpemidler til rådighed, arbejdspladsindretning, transport / tilgængelighed. Tilgængelighed til de fysiske omgivelser er en afgørende forudsætning for at få muligheden for et aktivt liv. Lejre Kommune vil løbende arbejde for at øge tilgængeligheden til bygninger, fritidstilbud, natur og det offentlige rum. Gå i dialog med frivillige organisationer samt kultur og idrætsliv om hvordan vi sammen kan støtte op om et åbent og inkluderende idræts- og kulturliv i Lejre Kommune Lejre Kommune vil arbejde for at borgerne i Lejre Kommune skal være så sunde, aktive og selvhjulpne som muligt i alle livets faser og uanset handicap. Lejre Kommunes sundhedspolitik skal have fokus på forebyggelse, og på, hvordan vi kan støtte unge som gamle i at have et aktivt og sundt liv- hele livet. Læring i tilgængelige og inkluderende rammer: Lejre Kommune vil skabe optimale rammer for at dagpasning, skoler, fritidsordninger og ungdomsuddannelser er kendetegnet ved at være tilgængelige og inkluderende. Tilgængelighed til offentlig service: Når man som borger har brug for at henvende sig til kommunen er det vigtigt at kunne orientere sig og hente den fornødne information. Lejre Kommune vil sikre at al borgerrettet information er tilgængeligt for alle og at der er adgang til relevante informationer vedrørende serviceydelser for mennesker med handicap. Lejre Kommune vil arbejde for at borgerne oplever at blive vejledt og guidet om de muligheder de har, når de henvender sig, samt at sagsgangen så vidt muligt opleves som et sammenhængende forløb. Lejre Kommune vil arbejde for at sikre en tidlig og effektiv indsats, der lægger vægt på samarbejde med borgeren ung som gammel og optimal koordinering mellem alle relevante parter såsom sundhedspleje, læger, skole, pædagogisk-psykologisk rådgivning, psykiatri, politi og specialtilbud. Det vil vi gerne måles på Handicappolitikken har et 4-årigt sigte og skal evalueres i I forbindelse med evaluering vil Lejre Kommune spørge borgere, foreninger og alle der har været involveret i arbejdet med at realisere handicappolitikken om, hvordan arbejdet med implementering af handicappolitikken har forløbet og i hvor høj grad målsætningerne er blevet indfriet.

219 Bilag: Vælfærdsteknologi.docx Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42002/12

220 Notat vedr. velfærdsteknologi på træningsområdet. Efter deltagelse på fagfestivallen for fysioterapeuter i marts måned i Odense er her et par bud på hvordan vi kan bruge velfærdsteknologi på træningsområdet i Lejre kommune. Det skal understreges at eksemplerne ikke er udtømmende Ultralydsscanning Der er et stort potentiale i brug af ultralydsscannere i træningen, dels for at være mere sikre på hvad patologi vi skal forholde os til, men lige så meget som et pædagogisk redskab. Ved implementering af brug af ultralydsscannere, vil vi kunne sikre en mere effektiv træning, hvor det er muligt at udvælge de mest effektive øvelser. Borgerene kan se om øvelserne bliver udført korrekt og hvad holdning betyder for bevægelse i leddene. Ultralydsscanning kan bruges til en bred gruppe af patienter lige fra bækkenbundstræning, over skulderpatienter til rygpatienter mm. ( Jeg har udleveret et studie til Pia, foretaget af fysioterapeuter på Bispebjerg om brug af ultralydsscanning under træning.) Jeg forventer at det vil give patienterne et hurtigere og mere effektivt forløb, hvor det i højere grad er muligt at forholde sig til fakta pga. en scanning af leddene/musklerne under udførelsen af øvelserne og dermed mulighed for at optimere øvelserne undervejs. Ligeledes er det på Bispebjerg fundet at patienterne oplever en større indsigt og forståelse af den aktuelle skade. Udfordringen i at implementere ultralydsscanning er at fysioterapeuterne skal gennemgå uddannelse i at scanne. Der findes et uges kursus gennem danske fysioterapeuter, som gennemføres over ½ år, sideløbende skal der bruges tid på at øve at scanne og aflæse scanningerne. Forslag til indkøb: Det vil derfor være hensigtsmæssigt at starte ud på 1 center dels fordi udstyret er dyrt men også for at samle erfaringer. Prisskøn ifølge hjemmeside ex. Moms (uklart om der hører prober o.lign med i denne pris)

221 Secma ultralydsscanner model S-MSK optimeret til scanning af sener, led og muskler El-stimulation Ved at kombinere træning med el-stimulation er det muligt at accelerere behandlingsforløb ved mange patientgrupper som har svært ved selv at aktivere muskelgrupper eller som har muskelatrofi. Der findes efterhånden en solid evidens for at elektrisk stimulering af muskler er en effektiv træningsform. Ved at bruge el-stimulation frigør det terapeuter, når apparatet er monteret og patienten er instrueret, kan patienten selv betjene apparatet. Brug af el-stimulation er med til at få hurtigere gang i musklerne, og dermed kan patienterne komme hurtigere igennem et træningsforløb. Det drejer sig om ny opererede patienter såvel som neurologiske patienter. Den elektriske stimulering foregår primært ved, at nerven til musklen stimuleres via en elektrode, som sættes på huden. Den elektriske stimulering kan fungere som en hjælp til, at patienten opnår sit fulde potentiale hurtigst muligt. El-stimulation kan også anvendes som hjemmebehandling. Det vil være forholdsvis enkelt at implementere el-stimulation på alle 3 centre og da det kan bruges til rigtig mange patienter, så vil 10 stk. være et godt udgangspunkt. Elpha II/3000 TNS apparat

222 Hertil kommer tilkøb af elektroder. Forslag til indkøb: 10 stk. apparater i alt. Fakta - den ultimative nerve- og muskelstimulator. 2 uafhængige kanaler med hver 6 programmer, 3 til smertebehandling og 3 til muskelgenoptræning. Inkl. ET (Energy timer), hvor behandlingstid samt afgivet energi akkumuleres og ved tryk på blot en knap, kan den ny-afsluttede behandling gentages. Apparatet stopper selv når behandlingen er afsluttet. Alle parametre kan justeres efter individuelt behov. P1 - er et TENS program, mulighed for indstilling af alle parametre. P2 - er moduleret TENS med et minimum af tilvænning. P3 - er BURST til behandling af kroniske smerter m.v. P4 - til meget svækkede muskler. P5 - til optræning af aktive muskler, sportsskader m.v. P6 - til sportstræning, fitness og spændstighed. Specifikationer Varenummer 3000-II Størrelse 2-kanals Enhed STK Pakkestørrelse 1 Pakkestørrelse 2 Pris med moms DKK 4.000,00 Pris uden moms DKK 3.200,00 Vægtaflastende træning Vægtaflastende træning har været brugt gennem en del år, og er en primitiv form for en gangrobot. Træningen har tidligere primært været brugt til neurologiske patienter, men bruges nu også til ortopædkirurgiske patienter som ikke må vægtbære fuldt ud, men på denne måde kan gangtræne indenfor de tilladte grænser. Ligeledes vil det være et godt supplement til geriatriske patienter som er bange for at falde og derfor ikke tør prøve at gå uden f.eks rollator. Ved at implementere vægtaflastende træning, giver det en langt større sikkerhed for patienterne og terapeuterne, da ricikoen for at falde under træning fjernes. I dag hvor vi ikke har udstyret til rådighed er vi nød til nogle gange at bruge flere terapeuter for at minimere ricikoen for fald, eller gå langsommere frem med træningen for at være sikre på at patienterne ikke falder. Så ved at implementere vægtaflastende træning vil det være muligt at tilbyde en mere optimal træning, som nogle gange vil være mindre ressourcekrævende. Mobilityresearch som sælger vægtaflastende trænings udstyr, kommer ud og giver introduktion i hvordan udstyret anvendes, som en del af det at købe udstyret.

223 Forslag til indkøb: Det vil være hensigtsmæssigt at købe 2 stk. Lite-gate til en pris pr. stk. ca. 123.ooo ex. Moms Udstyret kan dels bruges over et gangbånd eller frit på gulv. Udstyret vil ligeledes kunne transporteres mellem centrene efter behov. Web baserede øvelses og træningsprogrammer Der er kommet flere nye aktører på markedet, hvor det er muligt at vælge øvelser ud til patienterne i form af videoklip, som kan ses via smart-phone eller pc hjemme. Jeg ved at flere kommuner allerede benytter nogle af tiltagende. Jeg har dog ikke nok viden til at udtale mig om hvilket system der er det optimale, da jeg ikke kender samtlige tilbud der findes på markedet. Firmaet EXOR-live har et system hvor såvel terapeut som bruger kan logge sig på og se klip af træningsprogram og føre træningsdagbog mm. Pris 1390 kr. pr. bruger pr. år Dette program kan afprøves gratis før køb Digifys. er et andet system umiddelbart med flere videoklip end ovenstående. Det er ikke muligt finde en aktuel pris. Merete Zibrandtsen

224 Bilag: Projektplanlægning Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42072/12 Fusion ID: Bilag Projektplanlægning kunne desværre ikke findes.

225 Bilag: Forslag til Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 25. juni Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 40757/12

226 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 3 til Lejre Kommuneplan 2009 for Vester Såby landsby Kommuneplantillæg nr. 3 omfatter følgende matrikelnumre: 1b, 2a, 2d, 2e, 2f, del af 3, del af 4a, 4e, 4f, 4b, 5i, 5m, 5l, 5e, 5k, del af, 6b, 6c, del af 7a, 7b, del af 8a, 8b, 8c, 8d, 8e, 9a, 9b, 9c, 9d, 9e, 9f, 9g, 9h, 9ac, 18c, 19b, 20b, 20h, 21b, 22b, 23a, 24a, 25b, 26b, 27a, 28b, 29b, 31b, 32a, 33b, 35b, 36b, 37b, 38c, 42b, 43a, 45, 4, 46b, 57a og 57b, alle Vester Såby By, Kirke Såby. Baggrunden og formålet med Kommuneplantillæg nr. 3 Vester Såby landsby er i Lejre Kommuneplan 2009 udlagt som rammeområde L33. Da Kommuneplanen blev udarbejdet blev det drøftet, om der skulle gives mulighed for udstykning ved Vester Såby, og Kommunalbestyrelsen besluttede at udskyde beslutningen til lokalplanarbejdet. Udvalget for Teknik og Miljø besluttede den 9. november 2011, at der i Lokalplan LK 24 for Vester Såby landsby skal gives mulighed for en begrænset udstykning øst for den eksisterende landsby. Det er derfor nødvendigt at udarbejde et kommuneplantillæg til Lejre Kommuneplan 2009, der ændrer Vester Såbys afgrænsning. Desuden er hele Tulipanvej taget med i afgrænsningen. Denne begrænsede ekstra rummelighed, som udstykningsmulighederne medfører, skal ses som en del af den fortætning i landsbyerne, som der er kalkuleret med i retningslinjerne i Lejre Kommuneplan Under registreringen og gennemgangen af landsbyen i lokalplanarbejdet blev det konstateret, at flere af beboelsesbygninger er højere end den i rammebestemmelserne angivne maksimale bygningshøjde på 7,5 meter. Derfor er der i Lokalplan LK 24 for Vester Såby landsby mulighed for, at beboelsesbygninger kan opføres i en højde på maksimalt 9 meter, hvorfor rammebestemmelserne i nærværende kommuneplantillæg også er tilrettet i overensstemmelse hermed.

227 Afgrænsning Nuværende rammebestemmelser for L33 Vester Såby landsby Fremtidige rammebestemmelser for L33 For Vester Såby landsby Generel anvendelse Blandet bolig og erhverv Blandet bolig og erhverv Specifik anvendelse Landsbyområde Landsbyområde Konkret anvendelse Boligformål, jordbrug, mindre butikker til områdets daglige forsyning samt erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne eller bevaringsinteresserne. Boligformål, jordbrug, mindre butikker til områdets daglige forsyning samt erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne eller bevaringsinteresserne. Zonestatus Landzone Landzone Max bebyggelsesprocent 30% for åben-lav bebyggelse. 45% for erhvervsbebyggelse 30% for åben-lav bebyggelse. 45% for erhvervsbebyggelse Beregningsmetode for For den enkelte ejendom. For den enkelte ejendom. bebyggelsesprocenten Max. antal etager 1½ etage 1½ etage Max. Højde 7,5 m bortset fra avls- og driftsbygninger, hvor bygningshøjden max. må være 12,5 m, samt 15 m for siloer med tværsnit max. 20 m 2. 9 m bortset fra avls- og driftsbygninger, hvor bygningshøjden max. må være 12,5 m, samt 15 m for siloer med tværsnit max. 20 m 2. Min. Grundstørrelse 700 m 2 for åben-lav boligbebyggelse. 700 m 2 for åben-lav boligbebyggelse. Tilladte miljøklasse Klasse 1-2 Klasse 1-2 (min/max): Særlige bestemmelser Gadekær og gadejord udlægges til fælles friarealer dog således, at mindre arealer kan inddrages til kollektive formål for områdets beboere. Gadekær og gadejord udlægges til fælles friarealer dog således, at mindre arealer kan inddrages til kollektive formål for områdets beboere. Bæredygtighed Vester Såby er en forte-rækkeby, som omtales første gang i Fra tiden før udskiftningen er der visse spor tilbage blandt andet gårdenes placering, gadekæret og vejens forløb. I Vester Såby er der 2 nedlagte butikker, en skole og smedje, som i dag alle anvendes til beboelse. Vester Såby er en forte-rækkeby, som omtales første gang i Fra tiden før udskiftningen er der visse spor tilbage blandt andet gårdenes placering, gadekæret og vejens forløb. I Vester Såby er der 2 nedlagte butikker, en skole og smedje, som i dag alle anvendes til beboelse. Side af 2 2

Referat Økonomiudvalget mandag den 26. marts 2012. Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget mandag den 26. marts 2012. Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat mandag den 26. marts 2012 Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - Firkløverskolens fremtidige placering...2 3. ØU - Udlejning og bebyggelse

Læs mere

Lejre 23.april 2013. Referat af ordinært møde i Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre

Lejre 23.april 2013. Referat af ordinært møde i Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Lejre 23.april 2013 Referat af ordinært møde i Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Tirsdag den 23. april 2013, Kl. 15.00 17.00 Rådhuset i Hvalsø (kantinen), Møllebjergvej 4, 4430 Hvalsø. Deltagere: Christian

Læs mere

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Referat fra møde i onsdag den 13. januar 2010 Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...3 2. BU - Valg af næstformand...4 3. ØU - Udvalgets mødeplan

Læs mere

Dagsorden Kommunalbestyrelsen torsdag den 8. oktober 2015. Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev

Dagsorden Kommunalbestyrelsen torsdag den 8. oktober 2015. Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev Dagsorden torsdag den 8. oktober 2015 Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KB - Godkendelse af dagsorden...1 2. Lukket - ØU - Anlægsbevilling til gulvbelægning Hvalsø Rådhus...2 3. KB

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 1. juni 2015

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 1. juni 2015 Referat mandag den 1. juni 2015 Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Thomas Stokholm (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Dialogtema Ny beskæftigelsesreform og Erhvervsuddannelsesreform...2

Læs mere

Mange af de 0-6-årige børn spiser 80 % af dagens måltider i daginstitutionen, det stiller krav til madens kvalitet.

Mange af de 0-6-årige børn spiser 80 % af dagens måltider i daginstitutionen, det stiller krav til madens kvalitet. NOTAT Fakta om køkkenombygninger og frokostordninger Siden Folketingets første beslutning i november 2008 om, at alle børn skulle have et sundt frokostmåltid, har udviklingen omkring børnemaden ikke stået

Læs mere

Tillægsdagsorden Økonomiudvalget tirsdag den 24. marts 2015. Kl. 17:00 i Kultursalen, Skolevej 12, Hvalsø

Tillægsdagsorden Økonomiudvalget tirsdag den 24. marts 2015. Kl. 17:00 i Kultursalen, Skolevej 12, Hvalsø Tillægsdagsorden Økonomiudvalget tirsdag den 24. marts 2015 Kl. 17:00 i Kultursalen, Skolevej 12, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. BU - Frigivelse af anlægsmidler til

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 13. september 2005 kl. 16:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 13. september 2005 kl. 16:00. Referat for Side 1 af 7 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Mødelokalet 1. sal Økonomiudvalg Mødetidspunkt: 13. september 2005, kl. 16:00 Bemærk ændret mødetidspunkt. Åben sag: 342. Budget 2006 og overslagsår -

Læs mere

baggrund af et konkret forslag fra en borger. Forslagsstilleren har samtidig tilbudt at medvirke til etablering og drift af en lokal ordning.

baggrund af et konkret forslag fra en borger. Forslagsstilleren har samtidig tilbudt at medvirke til etablering og drift af en lokal ordning. Møde i DAGSORDEN med beslutninger (omfter punkterne 1-8) Meddelelser a. Evt. gennemgang af tidligere udsendte mail-orienteringer Til efterretning b. Orientering om opskrivningsliste til plejehjem Oversigt

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 23 TORSDAG DEN 18. SEPTEMBER 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 18. september 2008 Side:

Læs mere

Tønder Kommune Lokalt Beskæftigelsesråd. Referat. Mødedato: 27. august 2014

Tønder Kommune Lokalt Beskæftigelsesråd. Referat. Mødedato: 27. august 2014 Mødedato: 27. august 2014 Mødelokale: Starttidspunkt for møde: Sluttidspunkt for møde: Byrådssalen, Tønder Rådhus 15:00 15:45 Tilstede: Susanne Linnet, Connie Andersen, Jens Egon Jørgensen, Jens Ellekjær,

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Referat Økonomiudvalget tirsdag den 24. juni 2014

Referat Økonomiudvalget tirsdag den 24. juni 2014 Referat tirsdag den 24. juni 2014 Kl. 16:15 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - Udbud af kommunalt ejet jord...2 3. Person - ØU - Ansættelse af ny

Læs mere

118. Månedlig økonomirapport pr. 30. november 2011

118. Månedlig økonomirapport pr. 30. november 2011 Dagsorden til mødet i Udvalget for Børn og Familie den 6. december 2011 kl. 17:00 i Mariager Rådhus, Fjordgade 5, Mariager - Mødelokale 4 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 118 Månedlig økonomirapport pr.

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol Fritids- og Kulturudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. maj 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 15:00-18:10 Eskild Andersen, Formand (A) Gitte Krogh (V) Runa Christensen (V) Marianne Jensen

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Kystvejens Konferencecenter i Grenaa Dato: Torsdag den 26. marts 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 17:45 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 9. oktober 2013. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 9. oktober 2013. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 9. oktober 2013 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering 9. oktober 2013...2 3. KF - Temadrøftelse - Danmarks

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk Mødedato Onsdag den 6. april 2011 Mødetidspunkt Kl. 13.15 Bemærkninger Medlemmer Fra forvaltningen BEMÆRK ændret mødested

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 7. maj 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 7. maj 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 7. maj 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Temadrøftelse - Professor Bjarne Ibsen SDU - Indlæg vedrørende

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget Referat Folkeoplysningsudvalget Folkeoplysningsudvalget Dato 27. januar 2015 Tid 15:00 Sted ML 0.28 NB. Fraværende Børge Jensen Stedfortræder Medlemmer Steen Jensen (Frederikshavn Ungdoms Fællesråd) -

Læs mere

Referat fra møde i Folkeoplysningsudvalget onsdag den 12. december 2007. Mødet startede kl. 19:00 i Mødelokale 2, Lejre

Referat fra møde i Folkeoplysningsudvalget onsdag den 12. december 2007. Mødet startede kl. 19:00 i Mødelokale 2, Lejre Referat fra møde i onsdag den 12. december 2007 Mødet startede kl. 19:00 i Mødelokale 2, Lejre Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden 12.12.07... 3 2. FOU - Efterretninger 12.12.07... 4

Læs mere

Beslutninger fra mødet. Mandag 26.02.2007 kl. 13.00. Ordinært møde. Social- og Sundhedsudvalget

Beslutninger fra mødet. Mandag 26.02.2007 kl. 13.00. Ordinært møde. Social- og Sundhedsudvalget Beslutninger fra mødet Mandag 26.02.2007 kl. 13.00 Ordinært møde Social- og Sundhedsudvalget KB = Kommunalbestyrelsen ØU = Økonomiudvalget BEU = BSU = KFU = SSU = TMU = Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Page 1 of 10 Referat Børne- og Kulturudvalget Ordinært møde Dato Tid Sted NB. 23. juni 2004 16:00 mødelokale 2 Fraværende Til stede Indholdsfortegnelse 1. Opgørelse dagplejen Åben sag 2. Dagplejehus i

Læs mere

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab.

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 12. marts 2015 anlægs- og driftsselskab. 1. Resume I forlængelse af statens supplerende bevilling til Aarhus

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 13 TIRSDAG DEN 7. OKTOBER 2008, KL. 17.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Folkeoplysningsudvalget 7. oktober 2008 Side: 2 Fraværende: Kurt

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

Møde 11. september 2012 kl. 08:00 i mødelokale 3

Møde 11. september 2012 kl. 08:00 i mødelokale 3 Økonomiudvalg Referat Møde 11. september 2012 kl. 08:00 i mødelokale 3 Afbud fra/fraværende: - Mødet hævet kl. 10.00 Økonomiudvalget har møde med hovedudvalget kl. 10.00. Pkt. Tekst Side 102 Likviditet

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 9. november 2011. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 9. november 2011. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 9. november 2011 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Temadrøftelse...2 3. KF - Orientering...3 4. KF - Frigivelsessag

Læs mere

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen

Læs mere

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Baggrund

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 26. juni 2013 i Elmelyparken 1D, Solrød.

Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 26. juni 2013 i Elmelyparken 1D, Solrød. 27. juni 2013 Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 26. juni 2013 i Elmelyparken 1D, Solrød. Deltagere: Ulrik Steffensen, Frank Polauke, Olaf Wacherhausen, Lau Ostenfeldt, Kirsten Sørensen. Poul Reynolds.

Læs mere

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst.

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 10. april 2015 Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Anlægsbevilling

Læs mere

Egebjerg Kommune. Kulturudvalget. Referat

Egebjerg Kommune. Kulturudvalget. Referat Egebjerg Kommune Kulturudvalget Referat Dato: Starttidspunkt for møde: Kl. 14.00 Sluttidspunkt for møde: Kl. 17.00 Tirsdag den 14-august-2001 Mødested: Udvalgsværelse 2 Udsendelsesdato: Afbud fra: Fraværende:

Læs mere

Åbent Referat. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åbent Referat. til. Udvalget for Kultur og Fritid Åbent Referat til Mødedato: Onsdag den 17. april 2013 Mødetidspunkt: 14:00-15:00 Mødested: Mødelokale 1, Bytoften Deltagere: Lisbet Rosendahl, Ingvard Ladefoged, Peter Nielsen, Bøje Meiner Jensen, Hans

Læs mere

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Arbejdsmarkedsudvalget Referat Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter Afbud/fraværende: Irene Kristensen indkaldes kl. 13.05 til punkt 42 Susanne Strunk indkaldes kl. 13.20 til punkt 43 Pkt. Tekst

Læs mere

Vedtægter for CLEAN. Foreningen vil søge samarbejde med beslægtede klyngeorganisationer i Danmark og udlandet.

Vedtægter for CLEAN. Foreningen vil søge samarbejde med beslægtede klyngeorganisationer i Danmark og udlandet. Vedtægter for CLEAN Kapitel 1. Foreningen navn og formål 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er CLEAN f.m.b.a. ("Foreningen"). Foreningen har hjemsted i Danmark. 2. Foreningens formål Foreningen er en

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 12. oktober 2011. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 12. oktober 2011. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 12. oktober 2011 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Frigivelsessag vedr. skaterbaneprojekt...1 Lejre Kommune Udvalget for Kultur

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Notat Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Nedenstående oversigtsskema er udarbejdet ud fra Sundhedsministeriets Orientering

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 8. januar 2014 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 215, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian Franklin,

Læs mere

Møde 30. marts 2009 kl. 15:00 i mødelokale 1, Struer Rådhus

Møde 30. marts 2009 kl. 15:00 i mødelokale 1, Struer Rådhus Børne- og Uddannelsesudvalg Referat Møde 30. marts 2009 kl. 15:00 i mødelokale 1, Struer Rådhus Afbud fra/fraværende: Indkaldelser: kl. 15.00 Anette Holm, Børne- og Familiecentret punkt 30 kl. 15.15 Britta

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Kommunalbestyrelsen, tirsdag den 11. oktober 2005 kl. 18:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Kommunalbestyrelsen, tirsdag den 11. oktober 2005 kl. 18:00. Referat for Side 1 af 9 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Byrådssalen Kommunalbestyrelsen Mødetidspunkt: 11. oktober 2005, kl. 18:00 Åben sag: 343. Kirkeskat 2006 Åben sag: 344. Budget 2006 og overslagsår - 2.

Læs mere

Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2

Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2 Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2 Indholdsfortegnelse 039. Meddelelser til Ældrerådets møde den 27. august 2010 75 040. Budget 2011-2014

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015 Referat torsdag den 4. juni 2015 Kl. 8:30 i Station Nord, Vintapperbuen 2, Kr. Hyllinge Mette Touborg (SF) Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - juni 2015... 2 3. Udrykningsstatistik...

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødetidspunkt 11-05-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 11-05-2015

Læs mere

2. Besættelse af stillingen som beredskabsdirektør (FOR LUKKEDE

2. Besættelse af stillingen som beredskabsdirektør (FOR LUKKEDE Forum: Fælles beredskab Politisk Forberedelsesgruppe Dato: 25. juni 2015 Tid: kl. 15.00 16.00 Sted: Glostrup Rådhus, møderum Landskrona Mødedeltagere: Steen Christiansen (Albertslund), Ib Terp (Brøndby),

Læs mere

227. Godkendelse af dagsorden

227. Godkendelse af dagsorden Dagsorden til mødet i Byrådet den 6. oktober 2011 kl. 18:00 i Byrådssalen, Hadsund Rådhus Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 22 Godkendelse af dagsorden 228 Kirkens budget 2012 229 Budgetforslag for 2012

Læs mere

Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den 12-10-2011 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3

Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den 12-10-2011 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3 Referat Arbejdsmarkedsudvalget's møde Onsdag den 12-10-2011 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Grete Schødts, Bente Bondebjerg, Bo Hansen, Christian Kaastrup, Jeppe Ottosen, Jesper Ullemose, Lærke Jensen

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd. Referat

Det Lokale Beskæftigelsesråd. Referat Brønderslev Kommune Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat Dato: 28. juni 2007 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 15.00-18.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/36 Godkendelse af referat...

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL FOR KULTUR- OG FRITIDSUDVALGETS MØDE DEN 4. JANUAR 2007 KL. 14.00 I ADMINISTRATIONSBYGNINGEN LØGSTØR

BESLUTNINGSPROTOKOL FOR KULTUR- OG FRITIDSUDVALGETS MØDE DEN 4. JANUAR 2007 KL. 14.00 I ADMINISTRATIONSBYGNINGEN LØGSTØR BESLUTNINGSPROTOKOL FOR KULTUR- OG FRITIDSUDVALGETS MØDE DEN 4. JANUAR 2007 KL. 14.00 I ADMINISTRATIONSBYGNINGEN LØGSTØR Indholdsfortegnelse 46 Præsentation af forvaltningen 47 Valg af formand og næstformand

Læs mere

Referat til Økonomiudvalget

Referat til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 12. juni 2013 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Brian Franklin, Carsten Fuhr, Elise Andersen,

Læs mere

Beslutningskompetence Økonomiudvalget for så vidt angår punkterne 1. 4. at, og byrådet for så vidt 5. 6. at

Beslutningskompetence Økonomiudvalget for så vidt angår punkterne 1. 4. at, og byrådet for så vidt 5. 6. at Pkt. 110 Mageskifte Sagsnr. 50884 Byrådet Lukket punkt Resume Der skal tages stilling til, om Roskilde Kommune vil indgå på et mageskifte med Den selvejende Institution Viby Friskole, hvorefter skolen

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune.

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Projekt Indkøb Dok. Nr. 306-2010-192320 Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Baggrund Odsherred kommune forvalter med sine ca. 33.000 indbyggere et indkøbsbudget på over 400 mill kr. årligt. Odsherred

Læs mere

DAGSORDEN FOR BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅNEDSMØDET MARTS TIRSDAG DEN 20. MARTS 2007 14:00

DAGSORDEN FOR BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅNEDSMØDET MARTS TIRSDAG DEN 20. MARTS 2007 14:00 DAGSORDEN FOR BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅNEDSMØDET MARTS TIRSDAG DEN 20. MARTS 2007 14:00 1 Indholdsfortegnelse 1 Åben - Valg af repræsentant til bestyrelsen for Historisk Værksted i Giver 10 Åben - Meddelelser

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol Fritids- og Kulturudvalget Beslutningsprotokol Dato: 18. december 2008 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 15:00-18:15 Eskild Andersen, Formand (A) Gitte Krogh (V) Runa Christensen (V) Marianne

Læs mere

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B 1 Organisationsbestyrelsens ansvar Organisationsbestyrelsen har den overordnede ledelse af Boligforeningen 3B og dens afdelinger

Læs mere

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København Vedtægter for Foreningen Veteranhjem København 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Foreningen Veteranhjem København. 1.2 Foreningens hjemsted er Frederiksberg Kommune. 2 Formål 2.1 Foreningens formål

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune Ministeren for Børn og Undervisning Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Den 17. september 2012 Aarhus Kommune Ansøgning om dispensation vedrørende delvis fravalg

Læs mere

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 1. december 2009. Gl. Byrådssal, Torvet, Skive. Mødetidspunkt: 16:00. Mødet hævet:

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 1. december 2009. Gl. Byrådssal, Torvet, Skive. Mødetidspunkt: 16:00. Mødet hævet: ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG Mødedato: 1. december 2009 Mødested: Gl. Byrådssal, Torvet, Skive Mødetidspunkt: 16:00 Mødet hævet: Deltagere: Flemming Eskildsen, Peder Chr. Kirkegaard, Per Jeppesen, Frede

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 10. september 2015 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Allan S. Andersen, Bjarne Thyregod,

Læs mere

Referat. 11. april 2014. Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014

Referat. 11. april 2014. Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014 Referat 11. april 2014 Bestyrelse Væksthus Hovedstadsregionen 1-2014 Dato: Fredag den 4. april Tidspunkt: Kl. 10.00 12.00 Sted: Væksthus Hovedstadsregionen, Fruebjergvej 3, 2100 København Ø Væksthus Hovedstadsregionen

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Kommunalbestyrelsen, mandag den 7. februar 2005 kl. 16:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Kommunalbestyrelsen, mandag den 7. februar 2005 kl. 16:00. Referat for Side 1 af 9 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Byrådssalen Kommunalbestyrelsen Mødetidspunkt: 7. februar 2005, kl. 16:00 Åben sag: 269. Efterretning Åben sag: 270. Låneomlægning Jegindø Havn Åben sag:

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Indenrigs- og Socialministeriet Att. Charlotte Meibom. Dato: 16. marts 2010 /LIAD dok. 29232-10

Indenrigs- og Socialministeriet Att. Charlotte Meibom. Dato: 16. marts 2010 /LIAD dok. 29232-10 Indenrigs- og Socialministeriet Att. Charlotte Meibom Dato: 16. marts 2010 /LIAD dok. 29232-10 Høringssvar til forslag til ændring af dagtilbudsloven vedr. fleksible frokostordninger i daginstitutioner

Læs mere

Referat Kommunalbestyrelsen mandag den 27. august 2012

Referat Kommunalbestyrelsen mandag den 27. august 2012 Referat Kommunalbestyrelsen mandag den 27. august 2012 Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Gitte Geertsen (F) Richard Bentzen (Fokus) Indholdsfortegnelse 1. KB - Spørgetid...1

Læs mere

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Referat fra ordinært møde 25-03-2014 Tirsdag 25.03.2014 kl. 7:30 Mødelokale D1 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Årsregnskab 2013 på Erhvervs- og

Læs mere

Referat af møde i LBR Syddjurs tirsdag den 20. maj 2008 på Jobcenter Syddjurs

Referat af møde i LBR Syddjurs tirsdag den 20. maj 2008 på Jobcenter Syddjurs Til LBR Syddjurs Bugtrupvej 31 8560 Kolind Tel +8753 5440 jobcenter@syddjurs.dk www.jobnet.dk Dato: 21. maj 2008 Sagsbeh.: Helle Dueholm Direkte nr.: 8753 5131 E-mail: hd@syddjurs.dk Referat af møde i

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 26. marts 2014 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian

Læs mere

Vedtægter for Bornholms Akademi

Vedtægter for Bornholms Akademi Vedtægter for Bornholms Akademi 1. Navn og hjemsted. Bornholms Akademi (herefter benævnt Akademiet) er en uafhængig selvejende institution på Bornholm. Akademiet er oprettet den 11. oktober 2001 af det

Læs mere

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 12. APRIL 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 12. APRIL 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 12. APRIL 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Indholdsfortegnelse 45 REVA institution 46 Rådighedsbeløb

Læs mere

Resume Der skal tages stilling til, om den samlede ejendom Langdyssegård skal erhverves nu, alternativt om kun område 2 ønskes erhvervet.

Resume Der skal tages stilling til, om den samlede ejendom Langdyssegård skal erhverves nu, alternativt om kun område 2 ønskes erhvervet. Pkt. 353 Køb af aktiver Sagsnr. 99676 Byrådet Lukket punkt Resume Der skal tages stilling til, om den samlede ejendom Langdyssegård skal erhverves nu, alternativt om kun område 2 ønskes erhvervet. Beslutningskompetence

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Page 1 of 9 Referat Børne- og Kulturudvalget Ordinært møde Dato Tid Sted NB. 13. oktober 2004 16:00 Mødelokale 2 Fraværende Til stede Indholdsfortegnelse 1. Opgørelse dagplejen Åben sag 2. Renovering af

Læs mere

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14.

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14. Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Administrationscentret Mødelokale 2 Mødedato Onsdag den 14. april 2010 Mødetidspunkt Kl. 13.00 Bemærkninger Møde med Væksthus Hovedstadsregionen kl. 13.15-14.15

Læs mere

Vedtægter for Sjælsø Skakklub (Forslag)

Vedtægter for Sjælsø Skakklub (Forslag) Vedtægter for Sjælsø Skakklub (Forslag) Disse vedtægter træder i kraft ved sammenlægning af Rudersdal Skakklub og Hørsholm Skakklub. De erstatter hidtidige vedtægter for Sjælsø Skakklub. 1 - Navn og formål.

Læs mere

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner 22.4.2010 1 Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner J.nr.: 16.21.12.G00 Sagsid: 997520 Initialer: Kam.sf Sagsfremstilling I maj/juni

Læs mere

Økonomiudvalget REFERAT

Økonomiudvalget REFERAT REFERAT Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 14-02-2007 Mødested: 101 Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Afbud: Fraværende: Gunnar Nielsen ankom kl. 16.06 efter behandlingen af pkt. 26

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd-Faxe

Det Lokale Beskæftigelsesråd-Faxe Mødedato 31. marts 2008 Starttidspunkt 15:00 Sluttidspunkt: 17:00 Mødested og lokale Rønnede Rådhus - byrådssalen Afbud: Thyge Pind, Lars Juul Andersen, Jan Nielsen, Bent Larsen Fraværende: Jobcenterchef

Læs mere

Fagudvalgets bemærkninger:

Fagudvalgets bemærkninger: Nr. 57 Projektnavn: Aftaleholder: Kategori: Indsatsområde: Fagudvalg: Adm. prioritering: ANLÆG Kontorfaciliteter på Tingager Plejehjem Plejecenter Øst Andet --- Socialudvalg Funktion: 05.32.32 1 Fagudvalgs

Læs mere

Vedtægt for Nærum Gymnasium

Vedtægt for Nærum Gymnasium Vedtægt for Nærum Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nærum Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Byrådet. Tillægsdagsorden. Dato: Tirsdag den 30. august 2011. Mødetidspunkt: 18:00

Byrådet. Tillægsdagsorden. Dato: Tirsdag den 30. august 2011. Mødetidspunkt: 18:00 Tillægsdagsorden Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 18:00 Mødelokale: Medlemmer: Byrådssal Michael Ziegler (borgmester) (C), Annette Johansen (A), Bjarne Kogsbøll (C), Conny Trøjborg Krogh (F), Daniel Donoso

Læs mere

Nedrivning/udlejning af ejendom

Nedrivning/udlejning af ejendom Pkt. 104 Nedrivning/udlejning af ejendom Sagsnr. 188517 Byrådet Lukket punkt Resume Der skal tages stilling til, hvordan der skal forholdes med ejendommen Vestergade 11, Viby, og om enkelte af bygningerne

Læs mere

Vedtægter for Rungsted Gymnasium

Vedtægter for Rungsted Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Rungsted Gymnasium 1. Rungsted Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Hørsholm Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsens hverv i BAB afdeling 3

Forretningsorden for bestyrelsens hverv i BAB afdeling 3 Forretningsorden for bestyrelsens hverv i BAB afdeling 3 Afdelingsbestyrelsen kan jf. BABs vedtægter 19 stk.10, fastlægge en forretningsorden for udførelsen af sit hverv. Afdelingsbestyrelsen holder møde

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Referat af. møde i. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Møde nr. 41. Tirsdag 26.08.2014 kl. 16.30 18.00. Gladsaxe Rådhus, mødelokale 2608

Referat af. møde i. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Møde nr. 41. Tirsdag 26.08.2014 kl. 16.30 18.00. Gladsaxe Rådhus, mødelokale 2608 Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Arbejdsmarkedsafdelingen Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat af møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd Møde nr. 41 Tirsdag 26.08.2014 kl. 16.30 18.00 på

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere