Nøgletalsrapport. Om Vesthimmerlands Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge.

Transkript

1 Nøgletalsrapport Om Vesthimmerlands Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge. September 2018

2 Introduktion I denne ledelsesinformationsrapport præsenteres udviklingen i 12 nøgletal for Vesthimmerlands Kommune. Rapporten indledes med en generel introduktion til den retning i omlægningen, som nøgletallene skal belyse samt en beskrivelse af sammenligningsgrundlag, forbehold og tekniske fakta om data. Derefter præsenteres udviklingen i de enkelte nøgletal. Nøgletalsrapporten er generet af Socialstyrelsen i samarbejde med Danmarks Statistik og projektkommunen. Socialstyrelsen har udelukkende afrapporteret nøgletallene i tabeller og figurer. Selve beskrivelsen og den tilhørende faglige tolkning af nøgletallene er foretaget af kommunen selv. Socialstyrelsen fralægger sig derfor ansvaret for beskrivelserne og fortolkningen af nøgletallene. Projekt om tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner Vesthimmerlands Kommune indgår som rådgivningskommune i Socialstyrelsens projekt om tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner, som følger og sætter fokus på udviklingen i kommuner, der omlægger i denne retning. Den overordnede retning i udviklingsarbejdet er ned ad indsatstrappen. Det indebærer, at indsatserne anvendes tidligt og rettidigt, og at der sættes ind med hjælp og støtte på det trappetrin, der matcher barnets eller den unges problemudvikling. Et vigtigt redskab i omstillingen er muligheden for at følge op på mål og resultater undervejs i omstillingsprocessen. Nøgletalskataloget indeholder 12 indikatorer, som tilsammen skal give en pejling på, om kommunens samlede udvikling bevæger sig i den ønskede retning. Nøgletallene er bygget op omkring trinene på indsatstrappen som den grundlæggende faglige figur for omstillingen (fig. 0.1) og belyser den forandringsproces, som kommunen gennemgår og de resultater, der opnås. Side 2 af 25

3 Figur 0.1.: Indsatstrappen, som danner faglig ramme for omlægningen Forebyggelse Forebyggelse almenområdet Hjemmebasere de indsatser Forebyggende tiltag i og omkring barnets nærmiljø Eget værelse Anbringelse på eget værelse Slægt og netværk Slægts- eller netværksanbring else Familiepleje Anbringelse i familiepleje Opholdssted Anbringelse på opholdssted Institution Anbringelse på institution Om nøgletallene De 12 Nøgletal 1. Institutionsanbringelser 2. Varighed af institutionsanbringelser 3. Anbringelser i plejefamilier 4. Anbringelser i netværksplejefamilier 5. Hjemmebaserede foranstaltninger 6. Forebyggende indsatser ( 11, stk. 3-tilbud) 7. Tidligere institutionsanbragte 8. Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og op ad indsatstrappen 9. Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og ned ad indsatstrappen 10. Udvikling i forebyggende indsatser ( 11, stk. 3-tilbud) 11. Udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser 12. Opfølgninger Nogle nøgletal er opdelt i undernøgletal, eksempelvis på foranstaltningstype, for at opnå en større detaljeringsgrad. Undernøgletallene giver samtidig bedre grundlag for at forstå det overordnede nøgletal, da det er muligt at følge udviklingen hos undergrupperne. I udviklingen af nøgletallene er det tilstræbt, at nøgletallene er entydige. Det er dog vigtigt, at bevægelserne i nøgletallene ses i en større sammenhæng, hvor der kan være lokale forklaringer på tallenes udvikling. Det er derfor vigtigt, at kommunerne selv tolker og beskriver tallenes udvikling. Side 3 af 25

4 Nøgletallene kan inddeles i to grupper ud fra, hvordan data indhentes: Kilde Nøgletal Anbringelsesstatistikken ved Danmarks Statistik 1, 2, 3, 4, 5.2 og 7 Kommunens egen opgørelse og indberetning 5.1, 5.3, 5.4, 6, 8, 9, 10, 11 og 12 Derudover ekskluderes en gruppe af børn og unge fra alle nøgletallene, fordi de ikke er del af målgruppen for omlægningen. PERSONER, DER EKSKLUDERES FRA NØGLETALLENE 1 Personer med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse Børn og unge, der er anbragte eller modtager en foranstaltning overvejende grundet fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse er ekskluderet fra alle nøgletal 2 Uledsagede flygtningebørn Anbringelser af uledsagede flygtningebørn er ekskluderet fra nøgletal vedrørende anbringelser Side 4 af 25

5 Sammenligningsgrupper De nøgletal som kommunen selv opgør og indberetter sammenlignes ikke med andre kommuner, da forskellighederne i opgørelsesog registreringspraksis vanskeliggør en sund sammenligning. Nøgletal baseret på Anbringelsesstatistikken sammenlignes med et landsgennemsnit og et gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn og unge (herefter landsgennemsnit og gruppegennemsnit). Sidstnævnte gruppe er sammensat på baggrund af KORAs rapport "Sårbare børn", som er udarbejdet for Socialstyrelsen (Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen?). Rapporten definerer sårbare børn og unge som de 10 pct. af landets børn og unge, som ud fra en lang række sociale og sundhedsmæssige baggrundsforhold har højest statistisk forventet risiko for at blive omfattet af enten anbringelse eller forebyggende foranstaltninger efter Serviceloven. Rapporten opgør derefter andelen af sårbare børn i hver kommune ud fra den samlede børnebefolkning i kommunen. Socialstyrelsen har efterfølgende grupperet kommunerne i 7 klynger ud fra andelen af sårbare børn af den samlede børnebefolkning. Det er tilstræbt, at der er lige mange kommuner i hver klynge. Fordelingen fremgår i nedenstående: Andelen af sårbare børn i de 7 kommuneklynger: Klynge 1: 3,3-6,75 pct., Klynge 2: 7,06-7,87 pct., Klynge 3: 8,37-8,79 pct., Klynge 4: 8,91-9,89 pct., Klynge 5: 10,0-10,77 pct., Klynge 6: 10,95-12,31 pct., og Klynge 7: 12,53-18,83 pct.. Vesthimmerlands Kommune indgår i Gruppe 3, da andelen af sårbare børn og unge i kommunen er 8,42 pct. Note: De kommuner, som i ovenstående tabel er farvet røde, indgår aktuelt i nøgletalssamarbejdet med Socialstyrelsen Side 5 af 25

6 Generelle forbehold ved data I nedenstående nævnes generelle forbehold ved data, som er væsentlige at betragte i tolkning af nøgletallene. Kommunes forbehold til de specifikke nøgletal vil fremgå af en boks under det relevante nøgletal. Validering af data fra Anbringelsesstatistikken: De historiske nøgletal, der er baseret på Anbringelsesstatistikken er som tidligere beskrevet validerede. Derimod er data fra den seneste dataindsamling kun valideret for kommunerne som deltager i nøgletalsarbejdet samt partnerskabskommunerne, men ikke for landets øvrige kommuner. Dette har betydning for sammenligningen med landsgennemsnittet og gennemsnittet for gruppen af kommuner med en lignende andel sårbare børn og unge. Ekskludering af personer med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn: Personer, der er anbragt overvejende grundet fysisk og psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn er ekskluderet fra alle nøgletal som kommunen selv indberetter. Disse nøgletal sammenlignes ikke med lands- og gruppegennemsnit. For de nøgletal, der er baseret på Anbringelsesstatistikken, har kommunen i forbindelse med valideringen af anbringelser selv udpeget de personer, der er anbragt eller modtager en foranstaltning overvejende grundet fysisk og psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn. Disse personer har Danmarks Statistik efterfølgende ekskluderet fra nøgletallene baseret på Anbringelsesstatistikken. Nøgletallene fra Anbringelsesstatistikken sammenlignes med et landsgennemsnit og et gennemsnit for en gruppe af kommuner med en lignende andel sårbare børn og unge. I beregningen af disse gennemsnit er personer, der er anbragt overvejende grundet fysisk og psykisk funktionsnedsættelse samt anbringelser af uledsagede flygtningebørn, ligeledes ekskluderet fra nøgletallene for de øvrige kommuner, der arbejder med nøgletal. For de resterende af landets kommuner samt for de historiske tal er disse personer ikke ekskluderet. Arbejdsdeling mellem Socialstyrelsen og rådgivningskommunen Socialstyrelsen har i samarbejde med Danmarks Statistik indsamlet data, og genereret ledelsesinformationsrapporten. Tilhørende til hvert nøgletal er der indsat en generisk tekst vedrørende den retning i omlægningen, som nøgletallet skal belyse. Selve beskrivelsen og fortolkningen af nøgletallene foretages af kommunen selv, og Socialstyrelsen påtager sig derfor ikke ansvaret for disse beskrivelser og fortolkninger. Side 6 af 25

7 Nøgletallenes udvikling På de følgende sider præsenteres udviklingen i Vesthimmerlands Kommunes nøgletal. Først vises udviklingen i fordelingen mellem institutionsanbringelser samt anbringelser i plejefamilier og netværkspleje. Derefter præsenteres nøgletal 1-12 et for et. Udviklingen i anbringelser i Vesthimmerlands Kommune En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er karakteriseret ved, at socialt udsatte børn og unge støttes tæt på hverdagslivets arenaer. Det handler om at iværksætte en indsats tidligt og rettidigt, og det handler om at sætte ind med en indsats, der matcher barnets eller den unges problemudvikling. Samtidig handler det om at bringe barnet eller den unge ned ad indsatstrappen og tættere på hverdagslivet. Det samlede anbringelsesmønster skal gerne bevæge sig i retning af en faldende andel af anbringelser på døgninstitution og socialpædagogiske opholdssteder samt en øget andel af anbringelser i familie- og især netværkspleje. Af figur 0.2 fremgår den samlede udvikling i kommunens anbringelsesmønster i perioden 2016, 2017 og Herudover ses udviklingen for lands- og gruppegennemsnittet, i hhv. figur 0.3 og 0.4. I analyseperioden er Vesthimmerlands Kommunes andel af institutionsanbragte børn og unge steget fra 27,8 pct. til 28,4 pct. Samtidig er andelen af plejefamilieanbringelser faldet fra knap 69,1 pct. til 67,9 pct., mens andelen af anbringelser i netværksplejefamilier er steget fra 3,1 pct. til 3,7 pct. Det har været nødvendigt med institutionsanbringelser, hvilket bl.a. skyldes, at det i forbindelse med de foretagne anbringelser er vurderet, at foranstaltninger i plejefamilieregi ikke har været tilstrækkelige til at dække barnets behov. Fokuseres der isoleret på udviklingen i 2018 ses det, at andelen af institutionsanbringelser er faldet mens andelen af plejefamilieanbringelser er steget. Tilsvarende er andelen af anbringelser i netværksplejefamilier faldet. Udviklingen i sammenligningsgruppen og landsgennemsnittet ses i figur 0.3 og 0.4. I begge gennemsnit ses et fald i andelen af institutionsanbringelser, samt en stigning i andelen af plejefamilieanbringelser. For sammenligningsgruppen er andelen af netværksanbringelser steget, mens andelen af denne anbringelsestype er konstant for landsgennemsnittet. Figur 0.2: Udviklingen af anbragte børn og unge imellem 0-17 år fordelt på de forskellige anbringelsesformer i kommunen. Side 7 af 25

8 Figur 0.3: Udviklingen af anbragte børn og unge imellem 0-17 år fordelt på de forskellige anbringelsesformer i den valgte kommunes gruppe. Figur 0.4: Udviklingen af anbragte børn og unge imellem 0-17 år fordelt på de forskellige anbringelsesformer på landsbasis Side 8 af 25

9 Tabel 0.1 viser udviklingen i det samlede antal af børn og unge, som er anbragt på enten institution, i plejefamilie eller i netværksplejefamilier i kommunen. Derudover vises antal anbragte børn og unge pr årig for kommunen samt lands- og gruppegennemsnittet. Dette giver en sammenlignelig målestok for kommunernes antal af anbragte børn og unge. Det ses, at Vesthimmerland i hele perioden har et højere antal anbragte børn og unge pr end både lands- og gruppegennemsnittet. Ligeledes ses der en stigning hos Vesthimmerlands Kommune fra marts 2018 til september Tabel 0.1: Samlet antal anbragte børn og unge i kommunen i alt og pr årig Kommune Samlet antal anbragte i alt Samlet antal anbragte pr årig Gruppe 12,5 11,8 12, ,5 14,3 Samlet antal anbragte i alt Samlet antal anbragte pr årig Landstal 9,2 9 9,2 9,2 9,2 9,1 Samlet antal anbragte i alt , , , , , ,0 Samlet antal anbragte pr årig 9,2 9,2 9,4 9,4 9,2 9 Side 9 af 25

10 Nøgletal 1: Institutionsanbringelser Nøgletallet opgøres som antallet af institutionsanbragte ud af alle 0-17-årige i kommunen. Dette nøgletal belyser det øverste trin på indsatstrappen, og et faldende tal kan indikere en overordnet bevægelse, hvor anbragte børn og unge bringes ned ad indsatstrappen og tættere på hverdagslivet. Tabel 1.1 viser udviklingen i antal børn og unge, der er anbragt på institution eller socialpædagogisk opholdssted, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for Vesthimmerlands Kommune. Det ses, at 31 børn og unge er institutionsanbragte pr. 30. september Dette svarer til 4,1 personer pr årige i Vesthimmerlands Kommune. Betragtes udviklingen siden marts 2016 ses det, at kommunen har oplevet et fald i antallet af institutionsanbragte børn og unge til og med september Herefter er der sket en stigning fra 22 til 31 børn og unge. Tabel 1.1: Udvikling i antal institutionsanbragte og anbragte på socialpædagogiske opholdssteder blandt 0-17-årige Institutionsanbr agte årige i alt Institutionsan bragte pr årige 3,5 3,1 2,8 2,8 3,9 4,1 Udviklingen i nøgletal 1 sammenholdt med landsgennemsnit og gennemsnit for sammenligningsgruppen fremgår af figur 1.1. Det ses at Vesthimmerlands Kommune frem til og med september 2017 har oplevet et fald i antallet af institutionsanbragte børn og unge. For samme periode er udviklingstendensen hos lands- og gruppegennemsnittet i højere grad konstant. Som det fremgår ses der dog en stigning i antallet af anbragte i Vesthimmerlands Kommune i marts og september Figur 1.1: Udvikling i institutionsanbragte og anbragte på socialpædagogiske opholdssteder pr årige Side 10 af 25

11 Kommune 3,5 3,1 2,8 2,8 3,9 4,1 Gruppe 2,5 2,3 2,3 2,3 2,3 2,2 Hele landet 2,9 2,8 2,9 2,9 2,8 2,7 Undernøgletal til nøgletal 1 Undernøgletallene fremgår af tabel 1.2. Heri ses udviklingen i antallet af institutionsanbringelser i kommunen fordelt på henholdsvis døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. Derudover ses andelen af hver af disse anbringelsesformer ud af det samlede antal institutionsanbringelser. Det ses af tabellen, at de 31 børn og unge som pr. 30. september 2018 er institutionsanbragte i Vesthimmerlands Kommune, fordeler sig på henholdsvis døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. Det fremgår af tabellen, at 8 personer er anbragt på døgninstitutioner, mens de resterende 23 personer er anbragt på socialpædagogiske opholdssteder. Der er ikke registreret anbringelser på sikrede døgninstitutioner i hele analyseperioden. Det bemærkes endvidere at der i hele perioden i høj grad har været en overvægt af anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder i kommunen. Tabel 1.2: Udvikling i antal anbringelser på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder blandt 0-17-årige (antal og pct. af samlet) Anbragte på døgninstitutioner Antal anbringelser Andel af samtlige institutionsanbragte 18,5% 20,8% 9,1% 9,1% 13,3% 25,8% Anbragte på sikrede døgninstitutioner Antal anbringelser Andel af samtlige institutionsanbragte 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Anbragte på socialpædagogiske opholdssteder Antal anbringelser Andel af samtlige institutionsanbragte 81,5% 79,2% 90,9% 90,9% 86,7% 74,2% Side 11 af 25

12 Nøgletal 2: Varighed af institutionsanbringelser Nøgletallet opgøres som det gennemsnitlige antal dage for en igangværende institutionsanbringelse. Som led i en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er det et mål, at institutionsanbringelser bruges målrettet og over en kortere periode. Et fald i den gennemsnitlige varighed af igangværende institutionsanbringelser kan indikere en sådan udvikling. Udviklingen i den gennemsnitlige varighed af de igangværende anbringelser for Vesthimmerlands Kommune fremgår af tabel 2.1. Varigheden i institutionsanbringelser er på skift stigende og faldende imellem skæringsdatoerne. Imidlertid kan der i data spores en nedadgående tendens, hvormed varigheden af institutionsanbringelser er faldende gennem opgørelsesperioden. Tabel 2.1: Udvikling i den gennemsnitlige varighed af institutionsanbringelser blandt 0-17-årige Antal dage pr. anbringelse 649,3 805,4 652,7 740,5 635,0 713,3 Udviklingen i nøgletal 2 sammenholdt med lands- og gruppegennemsnittet fremgår af figur 2.1. Der ses ligeledes ikke en entydig udviklingstendens for hverken lands- eller gruppegennemsnittet. Det bemærkes dog, at Vesthimmerlands Kommune i hele analyseperioden har en lavere gennemsnitlig varighed af institutionsanbringelser, sammenlignet med både lands- og gruppegennemsnittet. Figur 2.1: Udvikling i den gennemsnitlige varighed af institutionsanbringelser blandt 0-17-årige (antal dage) Kommune 649,3 805,4 652,7 740, ,3 Gruppe 971, ,5 910,6 916,8 924,7 975,4 Hele landet ,9 899,2 894,1 887,2 919,4 Side 12 af 25

13 Udviklingen i undernøgletallene fremgår af tabel 2.2. Heri ses antallet af anbringelser i Vesthimmerlands Kommune fordelt på henholdsvis døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder samt den gennemsnitlige varighed af hver af disse anbringelsestyper. Der ses ikke en entydig udviklingstendens for den gennemsnitlige varighed af anbringelser på de forskellige typer af institutioner i Vesthimmerlands Kommune. Som tidligere nævnt ses der netop skiftevis stigning og fald i varigheden af alle anbringelsestyperne. Det kan dog konkluderes, at anbringelser på opholdssteder har fået en længere varighed end institutionsanbringelser. Tabel 2.2: Udvikling i den gennemsnitlige varighed af anbringelser på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder blandt 0-17-årige Anbragte på døgninstitutioner Anbringelser Dage pr. anbringelse 1.018, ,2 500,5 683, Anbragte på sikrede døgninstitutioner Anbringelser Dage pr. anbringelse Anbragte på socialpædagogiske opholdssteder Anbringelser Dage pr. anbringelse 565,4 701,3 667,9 746,2 660,3 834,7 Varigheden af anbringelser opgøres som den gennemsnitlige varighed af igangværende institutionsanbringelser. Nøgletallet siger dermed ikke noget om længden af afsluttede forløb, eller den reelle varighed af de igangværende forløb, da det ikke vides, hvornår disse afsluttes. Nøgletallet vil desuden være påvirkeligt af, hvis der op mod seneste måling er afsluttet flere meget lange anbringelsesforløb end sædvanligt, fx hvis personer er fyldt 18 år og overgået til efterværn. Det vil også være påvirkeligt, hvis kommunen op mod seneste måling har opstartet flere nye forløb end vanligt. Begge dele vil føre til en kortere gennemsnitlig varighed, på trods af at det ikke er et udtryk for at varigheden af anbringelserne falder. Side 13 af 25

14 Nøgletal 3: Anbringelser i plejefamilier Nøgletallet opgøres som antal anbragte i almindelige og kommunale plejefamilier ud af samtlige 0-17-årige i kommunen. Dette nøgletal belyser det næst-øverste trin på indsatstrappen. Det er målet, at det samlede mønster for anbringelser i kommunen ændrer sig i retning af færre institutionsanbringelser (det øverste trin) og en større andel af anbringelser i plejefamilier (det her beskrevne trin) og i netværkspleje (tredjeøverste trin). En stigning i andelen af anbragte børn og unge, der anbringes i familie- eller netværkspleje, kan være udtryk for, at kommunen i højere grad lykkes med at iværksætte anbringelser, der understøtter et så normalt hverdagsliv for anbragte børn og unge som muligt. Tabel 3.1 viser udviklingen i antal børn og unge, der er anbragt i plejefamilie, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for Vesthimmerlands Kommune. Det ses, at 74 personer er anbragt i plejefamilier pr. 30. september Dette svarer til 9,7 personer pr årig i kommunen. Betragtes udviklingen i analyseperioden ses det, at antallet af plejefamilieanbringelser generelt har ligget stabilt, mens udviklingen isoleret i 2018 viser en stigning i antallet og andelen af plejefamilieanbringelser. Tabel 3.1: Udvikling i antal anbragte i plejefamilier blandt 0-17-årige Anbragte i plejefamilie årige i alt Anbragte pr årig 8,6 8,4 8,7 8,0 8,8 9,7 Udviklingen i nøgletal 3 sammenholdt med landsgennemsnit og gruppegennemsnit fremgår af figur 3.1. For lands- og gruppegennemsnittet ses ligeledes en stabil udvikling henover analyseperioden. Antallet af anbragte i plejefamilier har været omtrent 5,6 personer pr for landsgennemsnittet, mens det har været omtrent 6,1 personer pr for sammenligningsgruppen. Det bemærkes, at Vesthimmerlands Kommune har et højere antal anbragte i plejefamilier pr årige end både lands- og gruppegennemsnittet. Figur 3.1: Udvikling i antal anbragte i plejefamilier pr årig Kommune 8,6 8,4 8,7 8,0 8,8 9,7 Gruppe 6,0 5,9 6,1 6,0 6,1 6,1 Hele landet 5,5 5,5 5,7 5,7 5,6 5,6 Side 14 af 25

15 Nøgletal 4: Anbringelser i netværksplejefamilier Nøgletallet opgøres som antal anbragte i netværksplejefamilier i alt pr årig i kommunen og belyser det fjerde trin på indsatstrappen. Det er målet, at andelen af anbringelser i netværksplejefamilier skal stige over tid i forhold til andelen af institutionsanbringelser, som følge af omlægningen af indsatsen. Dette vil indikere en udvikling i foranstaltningsmønsteret, hvor barnet eller den unge bringes tættere på hverdagslivet. Tabel 4.1 viser udviklingen i antal børn og unge, der er anbragt i netværksplejefamilier, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for Vesthimmerlands Kommune. Det ses, at 4 børn og unge er anbragt i netværksplejefamilier pr. 30. september 2018, hvilket svarer til 0,5 personer pr årige i Vesthimmerlands Kommune. Betragtes udviklingen i analyseperioden ses det, at Vesthimmerlands Kommune i 2017 havde en stigning i antallet af børn og unge der blev anbragt i netværksplejefamilier, mens 2018 igen er på niveau med Tabel 4.1: Udvikling i antal anbringelser i netværksplejefamilier blandt 0-17-årige Anbragte i netværksplejefamilie årige i alt Anbragte pr årige 0,4 0,4 0,9 1,2 0,8 0,5 Udviklingen i nøgletal 4 sammenholdt med landsgennemsnit og gruppegennemsnit fremgår af figur 4.1. I modsætning til Vesthimmerlands Kommune ses det, at lands- og gruppegennemsnittet har holdt sig på et ensartet niveau i hele analyseperioden. Det bemærkes, at Vesthimmerlands Kommune pr. september 2017 har et højere antal anbringelser i netværksplejefamilier sammenlignet med både lands- og gruppegennemsnittet. Figur 4.1: Udviklingen i antallet af anbringelser i netværksplejefamilier pr årig Kommune 0,4 0,4 0,9 1,2 0,8 0,5 Gruppe 0,8 0,8 0,8 0,9 0,8 0,8 Hele landet 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 Side 15 af 25

16 Nøgletal 5: Hjemmebaserede foranstaltninger Nøgletallet opgøres som antal modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger pr årige i kommunen. Dette nøgletal belyser det tredjenederste trin på indsatstrappen og rummer de forebyggende foranstaltninger, der kan sættes i værk primært efter Servicelovens 52. Herudover indeholder nøgletallet anbringelser på eget værelse, kollegium eller lignende det vil sige lettere grader af anbringelsestyper, hvor der ikke er tilknyttet døgnpersonale, og som defineres som tættere på et normalt hverdagsliv end øvrige typer af anbringelser. Med en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er det sigtet, at foranstaltningsmønsteret over tid vil ændre sig, så der i takt med en øget indsats indenfor de hjemmebaserede foranstaltninger og forebyggende tilbud både på det specialiserede og almene område vil ses et fald i antallet af børn og unge, der har behov for at blive anbragt. Tabel 5.1 viser antal børn og unge, der modtager en hjemmebaseret foranstaltning, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for Vesthimmerlands Kommune. Det ses, at kommunen i september 2018 har haft et fald i antal modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger i forhold til de seneste dataindsamlinger. Tabel 5.1: Antal modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger blandt 0-17-årige Hjemmebaserede foranstaltninger Sep 16 Mar 17 Sep 17 Mar 18 Sep årige i alt Pr årige 31,1 30,7 32,5 31,4 29,3 Undernøgletal til nøgletal 5 Undernøgletallene fremgår af tabel 5.2. Heri ses antallet af modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger i kommunen fordelt på henholdsvis: 1) døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien, 2) hjemmebaserede anbringelser, 3) forebyggende foranstaltninger, herunder bl.a. kontaktperson og familiebehandling samt 4) forældrerettede indsatser under anbringelse. Det fremgår af tabel 5.2, at 186 personer modtager forebyggende foranstaltninger, hvilket svarer til 84,4 pct. af alle modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger i Vesthimmerlands Kommune. Der er 28 modtagere af forældrerettede indsatser under anbringelser, 4 personer der er i en hjemmebaseret anbringelse samt 5 modtagere af døgnophold for hele familien (sidstnævnte er anbringelser i Familiehuset Vesthimmerland Børnehuset). Tabel 5.2: Antal modtagere af døgnophold for hele familien, forebyggende foranstaltninger, hjemmebaserede anbringelser og forældrerettede indsatser pr årig Side 16 af 25

17 Døgnophold for hele familien Antal Pr årig 0,0 0,0 0,0 0,0 0,7 Hjemmebaserede anbringelser Antal Pr årig 0,4 0,3 0,3 0,4 1,1 0,5 Modtagere af forebyggende foranstaltninger Antal Pr årig 28,5 26,7 28,7 26,7 24,4 Modtagere af forældrerettede indsatser under anbringelser Antal Pr årig 2,3 3,7 3,4 3,7 3,7 Nøgletal 6: Forebyggende indsatser ( 11, stk. 3-tilbud) Nøgletallet opgør antal igangværende 11, stk. 3-tilbud ud af alle 0-17-årige. 11. stk. 3-tilbud omfatter forløb, der er myndighedsbevilgede samt forløb henvist af PPR og sundhedsplejen. Forløb efter 11, stk. 33 kan iværksættes foruden en børnefaglig undersøgelse. Nøgletal 6 belyser det næstnederste trin på indsatstrappen og dækker de forebyggende tilbud, der gives til børn og unge med en afgrænset problematik, som vurderes i risiko for at udvikle særligt behov for støtte. Med en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er det sigtet, at foranstaltningsmønsteret over tid vil ændre sig, så der i takt med en øget indsats, indenfor både de forebyggende tilbud på det specialiserede og almene område og de hjemmebaserede foranstaltninger, vil ses et fald i antallet af børn og unge, der har behov for at blive anbragt. Tabel 6.1 viser antal børn og unge, der modtager et 11, stk. 3-tilbud pr. 30. september 2018, det samlede antal 0-17-årige samt det beregnede nøgletal for Vesthimmerlands Kommune. Det ses, at 31 personer modtog et 11, stk. 3-tilbud pr. 30. september 2018, hvilket svarer til 4,1 personer pr årig. Der har således været et fald i modtagere af 11, stk. 3-tilbud i forhold til sidste skæringsdato, i marts Tabel 6.1: Antal igangværende 11, stk. 3-tilbud blandt 0-17-årige Samlet antal 11, stk. 3-tilbud Sep 16 Mar 17 Sep 17 Mar 18 Sep Antal 0-17-årige i alt Antal pr årige 1,5 6,8 5,9 6,6 4,1 Side 17 af 25

18 Nøgletal 7: Tidligere institutionsanbragte Dette nøgletal belyser bevægelser fra øverste trin på indsatstrappen og ned. Nøgletallet opgør andelen af børn og unge, der var institutionsanbragt seks måneder tidligere, som på den givne skæringsdato ikke længere er anbragt i denne form. Unge, som er fyldt 18 år i løbet af de seks måneder, indgår ikke i nøgletallet, da de ikke længere er en del af målgruppen for omlægningen. Det er målet, at andelen af ophørte institutionsanbringelser stiger henover projektperioden, da dette kan indikere, at børn og unge bringes ned ad indsatstrappen og tættere på hverdagslivet. Undernøgletallet belyser, hvor stor en andel af de tidligere institutionsanbragte, der har bevæget sig et eller to trin ned ad trappen og dermed stadig er anbragt, samt andelen af tidligere anbragte, der ikke længere er anbragte, og dermed er bragt markant længere ned af indsatstrappen. Tabel 7.1 viser udviklingen i nøgletal 7 for Vesthimmerlands Kommune. Blandt de 29 personer som seks måneder forud for d. 30. september 2018 var institutionsanbragte eller anbragt på socialpædagogiske opholdssteder, er der en enkelt person som ikke længere er anbragt. Dette svarer til en andel på 3,4 pct. Der ses ikke en entydig udviklingstendens i antallet af ophørte institutionsanbringelser i analyseperioden. Andelen bevæger sig mellem 0-18 pct.. Tabel 7.1: Udvikling i ophørte institutionsanbringelser blandt 0-17-årige Institutionsanbragte (6 mdr. tidl.) Antal ophørte institutionsanbringelser Andel ophørte institutionsanbringelser ,7% 0,0% 18,2% 5,3% 4,5% 3,4% Udviklingen i nøgletal 7 sammenholdt med landsgennemsnit og gruppegennemsnit fremgår af figur 7.1. Ved de seneste 2 opgørelser har Vesthimmerlands Kommune oplevet færre ophørte institutionsanbringelser end lands- og gruppegennemsnittet. Side 18 af 25

19 Figur 7.1: Udvikling i andelen af ophørte institutionsanbringelser blandt 0-17-årige Kommune 3,7% 0,0% 18,2% 5,3% 4,5% 3,4% Gruppe 8,6% 7,1% 11,3% 8,8% 9,2% 8,5% Hele landet 7,7% 5,9% 8,0% 6,8% 7,2% 5,8% Side 19 af 25

20 Undernøgletal til nøgletal 7 Undernøgletallene for Vesthimmerlands Kommune fremgår af tabel 7.2. Heri ses, hvor mange af de børn og unge, hvis institutionsanbringelser er ophørt inden for 6 måneder, der hhv. er anbragt i anden anbringelsesform eller ikke længere er anbragt. Ligeledes vises andelen af hver af disse af det samlede antal institutionsanbringelser. For den ene person hvis institutionsanbringelse er ophørt pr. 30. september 2018, ses at anbringelsen er bragt til ophør fordi vedkommende ikke længere er anbragt. Tabel 7.2: Udvikling i ophørte institutionsanbringelser opdelt på, om personen er anbragt i anden form eller ikke længere er anbragt Anbragt i anden form Antal anbragt i anden form Andel anbragt i anden form ud af alle institutionsanbringelser 6 mdr. tidligere Ikke længere anbragt efter 6 mdr. 0,0% 0,0% 13,6% 0,0% 0,0% 0,0% Antal ikke-anbragte Andel ikke-anbragte ud af alle institutionsanbringelser 6 mdr. tidl. 3,7% 0,0% 4,5% 5,3% 4,5% 3,4% Det er vigtigt at være opmærksom på, at der for Vesthimmerlands Kommune indgår relativt få personer i opgørelsen af nøgletal 7. Dermed kan ophør af en enkel eller få institutionsanbringelser medføre store udsving i nøgletallet. Nøgletallet forholder sig desuden ikke til årsagen til, at en institutionsanbringelse er ophørt. En ophørt institutionsanbringelse kan være planlagt og dermed være et udtryk for, at barnet eller den unge bringes ned ad indsatstrappen og tættere på hverdagslivet. En institutionsanbringelse kan dog også ophøre pga. sammenbrud, hvilket ikke er et udtryk for en bevægelse ned ad indsatstrappen. Dette er vigtigt at have med i tolkningen af nøgletallene for Vesthimmerlands Kommune og i sammenligningen med lands- og gruppegennemsnittet. Side 20 af 25

21 Nøgletal 8: Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og op ad indsatstrappen Nøgletal 8 belyser bevægelser fra indsatstrappens tredje trin og op. Nøgletallet opgør andelen af børn og unge, der et år før for den givne skæringsdato modtog en hjemmebaseret foranstaltning og ikke samtidig var institutionsanbragt, som et år senere er anbragt uden for hjemmet. En bevægelse op ad trappen kan være en indikation på, at der ikke er sat ind med tilstrækkelig støtte fra start, eller at det ikke er lykkedes at forebygge en eskalering af problemer. Det kan dog være svært at gardere sig mod, at situationer forværres, og det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at det i indsatstrappetænkningen godt kan rummes at bevæge sig opad trappen, når behovet opstår. I sådanne situationer er blot vigtigt at planlægge den nye indsats med tanke på at bringe barnet eller den unge nedad trappen igen. Tabel 8.1 viser nøgletal 8 for Vesthimmerlands Kommune. Det ses, at 216 børn og unge mellem 0 og 17 år modtog en hjemmebaseret foranstaltning pr. 30. september Et år efter er 16 af disse personer anbragt på institution eller i plejefamilie, hvilket svarer til en andel på 7,4 pct. Der er dermed tale om, at en stadig større andel af børn og unge bevæger sig op af indsatstrappen. Tabel 8.1: Tidligere modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger blandt 0-17-årige, som nu er anbragt Antal Sep 16 Mar 17 Sep 17 Mar 18 Sep 18 Modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger, et år før skæringsdatoen Heraf anbragte på skæringsdatoen Andel anbragte af tidligere modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger 2,9% 4,7% 1,8% 2,6% 7,4% Nedenfor beskrives eventuelle forbehold til nøgletal 8. De 16 børn der er gået op af indsatstrappen i september 2018 udgør blandt andet tre søskendepar. Der er primært registreret en indsats efter forud for barnets bevægelse op af indsatstrappen; eksempelvis familiebehandling forud for anbringelse i plejefamilie. Side 21 af 25

22 Nøgletal 9: Bevægelser fra hjemmebaserede foranstaltninger og ned ad indsatstrappen Dette nøgletal belyser bevægelser fra indsatstrappens tredje trin og ned. Nøgletallet opgør andelen af børn og unge, der et år før for den givne skæringsdato modtog en hjemmebaseret foranstaltning, som et år senere hverken er anbragt eller modtager en hjemmebaseret foranstaltning. En stigning i dette nøgletal kan indikere, at man hurtigere og på mere effektiv vis formår at ruste børn, unge og familier til at klare sig uden særlig støtte. Tabel 9.1 viser nøgletal 9 for Vesthimmerlands Kommune. Det ses, at 255 børn og unge mellem 0 og 17 år modtog en hjemmebaseret foranstaltning pr. 30. september Et år efter modtog 99 af disse personer ikke længere en hjemmebaseret foranstaltning og var heller ikke anbragt uden for hjemmet. Dette svarer til en andel på 38,8 pct. af modtagerne af de hjemmebaserede foranstaltninger. Af tabellen fremgår det, at andelen af tidligere modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger, som er bragt ned ad indsatstrappen har været stigende frem til og med september Isoleret set er der i 2018 igen sket en stigning i andelen af børn og unge som bevæger sig ned ad indsatstrappen. Tabel 9.1: Tidligere modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger blandt 0-17-årige, som nu hverken modtager en hjemmebaseret foranstaltning eller er anbragt Sep 16 Mar 17 Sep 17 Mar 18 Sep 18 Antal modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger, et år før skæringsdatoen Antal børn og unge heraf, der hverken modtager en hjemmebaseret foranstaltning eller er anbragt på skæringsdatoen. Andel som hverken modtager en hjemmebaseret foranstaltning eller er anbragt på skæringsdatoen ,3% 37,1% 43,2% 33,2% 38,8% Side 22 af 25

23 Nøgletal 10: Udviklingen i forebyggende indsatser ( 11, stk. 3-tilbud) Nøgletallet opgøres som andelen af børn og unge, der har modtaget støtte efter Servicelovens 11, stk. 3 i en periode på et halvt år (6-12 måneder forud for skæringsdatoen), hvorefter der er truffet afgørelse om at udføre en børnefaglig undersøgelse efter Servicelovens 50. En stigning i dette nøgletal kan være en indikator for, at 11, stk. 3-tilbud tilbydes i sager, hvor der straks burde have været truffet beslutning om at udføre en børnefaglig undersøgelse, og at der ikke er ydet den rette støtte på det rette tidspunkt. Nøgletallet er dog ikke entydigt, da det i nogle sager på det givne tidspunkt har været en korrekt vurdering at tilbyde et 11, stk. 3-tilbud, men hvor barnet eller den unge efterfølgende har haft en negativ udvikling. Tabel 10.1 viser nøgletal 10 for Vesthimmerlands Kommune. Det ses, at der i perioden 6-12 måneder forud for 30. september 2018 er 60 børn og unge, der har modtaget et 11, stk. 3-tilbud. Blandt disse er der 4 tilfælde hvor der efterfølgende er truffet afgørelse om en 50 undersøgelse, hvilket svarer til en andel på 6,7 pct. af alle 11, stk. 3-tilbuddene. Sammenlignet med forrige dataindsamlinger er der dermed sket et fald i andelen af 11 stk. 3-tilbud der efterfølges af en børnefaglig undersøgelse. Tabel 10.1: Modtagere af et 11, stk. 3-tilbud inden for en periode på et halvt år, hvor der efterfølgende træffes afgørelse om en 50 undersøgelse Antal Sep 16 Mar 17 Sep 17 Mar 18 Sep 18 Modtagere 11, stk. 3-tilbud inden for et halvt år Efterfølgende afgørelse om en 50 undersøgelse Andel 11, stk. 3- tilbud som efterfølges af en 50 undersøgelse ,4% 5,5% 19,3% 12,5% 6,7% Side 23 af 25

24 Nøgletal 11: Udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser Nøgletallet opgøres som de gennemsnitlige månedlige nettodriftsudgifter til forebyggende foranstaltninger i forhold til månedlige nettodriftsudgifter til anbringelser for en periode på 3 måneder (Opgøres for aldersgruppen 0-22 år, da dette nøgletal er baseret på FLIS). Det er målet, at udgifterne til anbringelser falder i takt med, at antallet af anbringelser og/eller varigheden af anbringelserne falder. Samtidigt er det interessant at se, om et eventuelt fald i udgifter til anbringelser følges af en udgiftsstigning på de forebyggende foranstaltninger. Tabel 11.1 viser de månedlige nettodriftsudgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser beregnet som et gennemsnit over 3 måneder, samt de samlede udgifter. Pr. 30. september 2018 udgør de månedlige udgifter til anbringelser ca. 74 pct. af de samlede udgifter, mens udgifter til forebyggende foranstaltninger udgør de resterende 26 pct. De samlede udgifter pr. 30. september 2018 er på 9,2 mio. kr. Tabel 11.1: Forholdet mellem udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser (gennemsnit for 3 mdr.) Månedlige udgifter Mar 17 Sep 17 Mar 18 Sep 18 Forebyggende foranstaltninger kr kr kr kr. Anbringelser kr kr kr kr. Samlet kr kr kr kr. Figur 11.1: Forholdet mellem udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser (gennemsnit for 3 måneder) Nedenfor beskrives eventuelle forbehold til nøgletal 11. Disse nøgletal er trukket på udvalgte funktioner i kommunernes kontoplan. Dette betyder, at opgørelsen over udgifter til anbringelser også indeholder udgifter til anbringelser på eget værelse, kollegium, kollegielignende opholdssteder samt kost- og efterskole. Side 24 af 25

25 Nøgletal 12: Opfølgninger Nøgletal 12 består af tre nøgletal, som ved denne dataindsamling opgør den gennemsnitlige frekvens i afholdte opfølgninger for hhv. 1) institutionsanbringelser og anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder, 2) anbragte i plejefamilier og 3) modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger for en periode på et år. Dette nøgletal opgøres én gang om året, i forbindelse med dataindsamlingen i marts. Et vigtigt element i en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er, at der følges hyppigere op på barnet eller den unges udvikling og progression end den lovpligtige opfølgning hver 6. måned, med henblik på løbende justering af indsatsen ved behov. Det er derfor interessant at følge med i frekvensen af opfølgninger, i nøgletallet repræsenteret ved afholdte opfølgninger. Tabel 12.1 viser de 3 nøgletal for Vesthimmerlands Kommune. Det ses, at det gennemsnitlige antal dage mellem afholdte opfølgninger for institutionsanbragte og anbragte på socialpædagogiske opholdssteder er 87,6 dage i For anbragte i plejefamilier er det 85,4 dage i 2017, mens det for hjemmebaserede foranstaltninger 105 dage. Altså ses det, at det gennemsnitlige antal dage imellem opfølgninger er højest for modtagere af hjemmebaserede foranstaltninger, og lavest for børn og unge der er anbragt i plejefamilier. Der ses en tendens til, at der foretages flere opfølgninger for anbragte børn og unge, samt børn og unge som modtager hjemmebaserede foranstaltninger. Tabel 12.1: Det gennemsnitlige antal dage mellem opfølgninger for 0-17 årige (i løbet af 12 mdr.) Institutionsanbragte og anbragte på socialpædagogiske opholdssteder Antal opfølgninger Gennemsnitligt antal dage ml. afholdte opfølgninger Modtagere i plejefamilier 150,3 87,6 Antal opfølgninger Gennemsnitligt antal dage ml. afholdte opfølgninger Hjemmebaserede foranstaltninger 125,2 85,4 Antal opfølgninger Gennemsnitligt antal dage ml. afholdte opfølgninger 158,6 105,0 Side 25 af 25