Lægdsruller - Kom godt i gang!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lægdsruller - Kom godt i gang!"

Transkript

1 Lægdsruller - Kom godt i gang! En lægdsrulle er en fortegnelser over de mænd der kunne udskrives til militærtjeneste i hæren. Rullerne kan bruges til at følge mænds flytninger eller til at få oplyst ved hvilken enhed i militæret værnepligten blev aftjent. Det er ikke helt ligetil at arbejde med lægdsruller. Der er mange ting man skal være opmærksom på. Og man bliver nødt til at benytte sig af en række hjælpemidler. Denne vejledning hjælper dig i gang med at bruge lægdsruller. Vi har også lavet en række eksempler, så du får en god fornemmelse af hvordan det er at arbejde med lægdsruller. Og her er links til de nødvendige hjælpemidler. Find indscannede lægdsruller på Arkivalieronline En række lægdsruller er indscannede og kan ses via Arkivalieronline. Indtil videre kan du finde: lægdsruller fra de centrale udskrivningsmyndigheder. Disse ruller dækker hele landet, inklusiv København ( ) navneregistre til de københavnske lægdsruller ( ) en mindre del af de københavnske tilgangslister ( ) I de københavnske navneregistre finder du den værnepligtiges løbenummer. Løbenummeret kan bruges til at finde den værnepligtige i lægdsrullerne fra såvel de centrale og som de lokale udskrivningsmyndigheder. Foto: Billednr. CD0113_051536,

2 Indholdsfortegnelse Det skal du vide for at bruge lægdsruller side 2 Det finder du i lægdsrullerne side 2 Hvad er et lægd? side 2 Sådan er de forskellige slags lægdsruller indrettet side 4 Hvem varetog udskrivningen af værnepligtige? side 4 Hvad skal du være opmærksom på? side 5 Ikke alle kommer i lægdsrullen - Hvem var værnepligtig? side 5 Frihedsbrev side 5 Særligt for købstæder side 6 Alder for indskrivning og sletning af lægsrullen side 6 Slettet af rullen side 6 I lægdsruller anvender man bogstaver i stedet årstal side 7 Et lægdsrulleår er ikke altid et kalenderår side 8 År der driller Ændring af indskrivningsalderen side 9 Perioden to lægdsnummer i rullerne side 9 Hjælpemidler side 9 Eksempler - Det kan du finde i lægdsrullerne side 10 Sådan følger du en mands flytninger side 13 Eksempel - Flytning indenfor samme lægd side 13 Eksempel - Flytning indenfor samme amt side 15 Eksempel - Flytning mellem udskrivningskredse side 18 Eksempel Københavnske lægdsruller side 21 Praktiske tips om at bruge indscannede lægdsruller Perioden side 23 Eksempel Find en tilgangsrulle fra Glostrup sogn 1810 side 25 Perioden side 28 Eksempel Find en tilgangsrulle fra Glostrup sogn 1880 side 29

3 Det skal du vide for at bruge lægdsruller For at finde noget i en lægdsrulle, skal du kende: Den værnepligtiges navn Den værnepligtiges fødselsår/alder Opholdssted (sogn eller købstad) på tidspunktet for optagelsen i lægdsrullen eller på et tidspunkt i løbet af værnepligtstiden. Det finder du i lægdsrullerne I lægdsrullerne kan du finde oplysninger om: Fødselstidspunkt Faderens navn (moderens navn, hvis personen er født uden for ægteskab) Fødested og opholdssted Højde Eventuelle legemlige skavanker Hvor værnepligten blev aftjent Eventuelt fritagelses- eller kassationsgrund Dødsår, hvis den værnepligtige døde inden sin sletning af lægdsrullen Militære straffe Hvad er et lægd? Et lægd er et geografisk område, typisk svarende til et sogn eller fra 1843 en købstad. Lægderne har ikke et navn, men et nummer. Indtil marts 1869 bruger udskrivningsmyndighederne de eksisterende amter som den overordnede administrative enhed. Hvert amt er inddelt i et antal lægder. I 1869 bliver Danmark inddelt i 6 udskrivningskredse (efter genforeningen i 1920 kommer Sønderjylland med som 7. udskrivningskreds.). Hver udskrivningskreds er inddelt i et antal lægder. Lægderne indenfor hvert amt eller udskrivningskreds har ikke navne, men er nummererede. Når du skal arbejde med lægdsruller, er du derfor nødt til at benytte forskellige hjælpemidler, så du kan finde ud af hvilket amt/udskrivningskreds og lægd et sogn eller en købstad svarer til. Perioden I perioden , hvor man gik fra amter til udskrivningskredse som overordnet administrativ enhed, havde lægderne 2 numre. Et nummer der svarede til det gamle system og et der svarede til det nye. Udskrivningskredse 1870 Se kort over udskrivningskredsene på næste side. 2

4 3

5 Sådan er de forskellige slags lægdsruller indrettet Oplysningerne i en lægdsrulle er ordnet i rækkefølge efter lægdets nummer. Oplysningerne om de enkelte mænd i hvert lægd er ofte ført ind i tilfældig rækkefølge. Hver mand tildeles ved indførslen et løbenummer. Hovedrullen er en fortegnelse over samtlige værnepligtige i et lægd i et givet år : hovedrullerne blev ført hvert 3. år : hovedrullerne blev ført hvert 6. år fra 1861: hovedrullerne blev kun ført hvert 10. år fra 1872: der blev kun ført tilgangslister og omskrevne ruller Tilgangslisten er en fortegnelse over værnepligtige, der blev optaget i rullen i et givet år, enten fordi de nåede den alder hvor de skulle optages i rullen (side 5) eller flyttede til lægdet. I perioden førtes tilgangslisterne i de år, hvor hovedrullen ikke blev ført, og i perioden hvert år. Omskreven rulle er en omskrivning af tilgangslisten, som fra 1871 blev udarbejdet 11 år efter tilgangslistens tilblivelse. Den omskrevne rulle omfattede værnepligtige, som havde boet i lægdet i samtlige 11 år, og som stadig var værnepligtige. Hvem varetog udskrivningen af værnepligtige? Gennem tiden har forskellige myndigheder varetaget udskrivningen af værnepligtige: Amtmanden, amtsforvalteren og godsejeren var ansvarlige for at udfærdige lister og ruller over den pågældende egns værnepligtige mandskab Den lokale lægdsmand, oftest sognefogeden, fra 1841 sogneforstanderen, udfærdigede rullerne over de værnepligtige i lægdet. Lægdsforstanderen sammenskrev rullerne for et helt udskrivningsdistrikt (oftest et herred), hvilket var retsbetjentens, og frem til 1849 også den private godsejers, myndighedsområde. På sessionen udtog krigskommissæren, amtmanden og herredsfogeden eller godsejeren, de egnede værnepligtige fra rullerne. Danske Kancelli sammenskrev rullerne på landsplan og var den kontrollerende myndighed. Opgaven blev fra 1848 overtaget af Justitsministeriet Landet var inddelt i 6 udskrivningskredse, som bestod af et antal lægder. I 1920 kom Sønderjylland til som den 7. udskrivningskreds. Udskrivningskredsene udskrev værnepligtige sammen med de lokale lægdsforstandere, som hørte under politimestrene Udskrivning sker på grundlag af Det Centrale Personregister (CPR-registret) og den nye kommuneinddeling i stedet for lægder. Udskrivningen forvaltes af myndigheder under Indenrigsministeriet: af Værnepligtsstyrelsen, og fra 1993 sammen med Forsvarets Værnepligt og Rekruttering. Udskrivningen på lokalt niveau overgik i 1992 til visse statsamter (nu: statsforvaltninger). 4

6 Hvad skal du være opmærksom på? Når man arbejder med lægdsruller, er der en række forhold, man skal være opmærksom på. Hvis du ikke kan finde en person i lægdsrullen, kan det skyldes at der er fejl i dine oplysninger om personens alder og opholdssted. Men det kan også være andre grunde til, at du ikke kan finde personen hvor du forventer at finde ham. Det er værd at være opmærksom på: Ikke alle kommer i lægdsrullen hvem var værnepligtig? (side 4) Ændringer i alder for indskrivning og sletning (side 5) I lægdsruller anvender man bogstaver i stedet årstal (side 6) Et lægdsrulleår er ikke altid et kalenderår (side 7) År der driller ændring af indskrivningsalderen (side 8) Perioden to lægdsnummer i rullerne (side 8) Ikke alle kommer i lægdsrullen - Hvem var værnepligtig? Det er kun drenge eller mænd der kommer i lægdsrullen. Men det er ikke alle der kommer i lægdsrullen, nogle var undtaget fra værnepligten. Før 1848 var det forældrenes stilling i samfundet, som var afgørende for, om man kom til at stå i lægdsrullen. År Værnepligtige Undtaget for værnepligt Kun sønner af bondestanden Mænd der var flyttet til byen fra landet Sønner af gårdbrugere, som ikke selv var af bondestand Som ovenfor Sønner af møllere, kromænd og landhåndværkere blev nu også regnet til landbostanden Sønner af gårdbrugere, som ikke selv var af bondestand 1848 Alle mænd blev ekstraordinært indkaldt Den almindelige værnepligt blev indført i kongeriget og i hertugdømmerne, hvorefter alle mænd uanset stand var værnepligtige Lærere og ordinerede gejstlige Frihedsbrev Personer med frihedsbrev var undtaget fra værnepligten. Fritagelsen skete ved kongelig resolution. I lægdsrullerne anvendes følgende forkortelser for frihedsbreve: GMS gammel (gård)mands eneste søn SMS - syg (gård)mands eneste søn GBES - gårdbrugerens enkes eneste søn Desuden kunne følgende få frihedsbrev: Gifte husmænd med børn Gårdmænd, der havde købt eller fæstet en gård Bondestandens sønner, der studerede eller havde taget en akademisk uddannelse. 5

7 Særligt for købstæder Købstæderne var oprindeligt udenfor lægdsinddelingen. Men eftersom mange værnepligtige fra landet flyttede til byen, blev købstæderne i 1843 selvstændige lægd. Før dette år blev tilflyttere registreret i det tilgrænsende landlægd. Eks. blev værnepligtige i København indtil 1833 registreret i Københavns Amts 1. lægd (Hvidovre) og fra hos krigskommissæren for 1. sjællandske distrikt. Alder for indskrivning og sletning af læg Gennem tiden har aldersgrænsen for hvornår man blev henholdsvis optaget i og slette af lægdsrullen skiftet. Tabellen viser hvornår man blev optaget i lægdsrullen og hvornår man senest blev slettet. År Optagelse Sletning år 36 år år 45 år /15 år (Det år, drengen blev konfirmeret) 17/18 år (Det år, den værnepligtige fyldte 18 år) 38 år 38 år år 36 år Slettet af rullen Når en person blev slettet (afgik) fra rullen, blev det noteret i den rulle, hvor den værnepligtige senest var indført. Der findes ikke selvstændige ruller til dette formål. En person slettes typisk af rullen, når han nåede ud over den værnepligtige alder flyttede blev erklæret uegnet til militærtjeneste blev fritaget af andre årsager eller døde Sletning af rullen er typisk markeret med udstregning eller stempel såsom "slettet" eller "afsked. 6

8 I lægdsruller anvender man bogstaver i stedet årstal I lægdsrullerne anvender man bogstaver i stedet for at skrive årstallet. Bogstaverne bliver genbrugt. For eksempel kan bogstavet Q stå for årene 1841, 1866, 1892, 1918 og Her kan du se hvordan bogstav og lægdsrulleår hænger sammen. A B C D E F G H J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø

9 Et lægdsrulleår er ikke altid et kalenderår Indtil 1843 er et lægdsrulleår ikke det samme som et kalenderår. I tabellen her kan du se hvornår lægdsrulleåret starter og slutter i forskellige perioder. Periode Lægdsrulleåret starter Lægdsrulleåret slutter Gælder for november oktober alle ruller november oktober tilgangsliste maj april hovedruller maj april alle ruller Fra 1843 januar december alle ruller Eksempler Vi kigger nærmere på årene 1802, 1812, 1842 og I tabellen Bogstaver i stedet for tal (side 6) kan man se at: 1802 = lægdsrulleår K 1812 = lægdsrulleår J 1842 = lægdsrulleår R og lægdsrulleår S 1843 = lægdsrulleår T Lægdsrulleår K: 1802 = november oktober 1802 Lægdrullesår J: 1812 = maj april 1812 Lægdsrulleår J, som i tabellen Bogstaver i stedet for tal (side 6) sættes lig med år 1812, dækker rent faktisk over 9 måneder i 1811! Og kun 3 måneder i Lægdsrulleår R: 1842 = maj april 1842 Lægdsrulleår R, som i tabellen Bogstaver i stedet for tal (side 6) sættes lig med år 1842, dækker over 9 måneder i 1841 og 3 måneder i 1842 Lægdsrulleår S: Fra 1843 begynder lægdsrulleåret at følge kalenderåret. Lægdsrulleår S slutter derfor med udgangen af december 1842 og er altså kun 8 måneder = maj december 1842 Lægdsrulleår T: Nu følger lægsrulleåret kalenderåret = januar december

10 År der driller Ændring af indskrivningsalderen I 1849 blev indskrivningsalderen ændret fra 0 år til konfirmationsalderen. Det betyder af nogle drenge i en periode "forsvinder" fra lægdsrullen. Fra 0 år til 14/15 år Før 1849 blev alle drenge indskrevet i rullen, når de blev født. Efter 1849 blev drengene optaget i rullen i det indskrivningsår, hvor de blev konfirmeret. Dette skete i reglen i 14/15 års alderen. Samtidig blev det indført, at hvis drengen var af en anden tro og derfor ikke blev konfirmeret, skulle han indskrives i sit 15. år. Ændringen i indskrivningsalderen betyder, at en masse drenge "forsvinder" ud af rullerne efter Det skyldes, at alle ikke-konfirmerede blev slettet af rullen. Disse drenge blev så genoptaget efter deres konfirmation eller senest i deres 15. år. Eksempel En dreng født i 1840 er at finde i rullen indtil I 1849 mangler han. Det skyldes, at han kun er 8 år, da ændringen af indskrivningsalderen træder i kraft. Han genoptages i rullen i 1854/55 ved sin konfirmation. Et godt tip! Forsvinder din forfader fra rullen i 1849, så prøv rullen det år, hvor han bliver konfirmeret. Finder du ham ikke - prøv så at følge en far eller en bror, da familien kan være flyttet i mellemtiden. Perioden to lægdsnummer i rullerne I 1869 inddelte man Danmark i udskrivningskredse. I den forbindelse blev lægdsnumrene lagt om. I perioden 1861 til 1869/70 kan man finde både det gamle og det nye lægdsnummer i lægdsrullen. Det gamle nummer er skrevet med hånden, mens det ny nummer er påført med stempel. Hjælpemidler Når man arbejder med lægdsruller, er man nødt til at benytte sig af en række hjælpemidler. I Sognefortegnelsen (pdf), kan du ud fra sognets eller købstadens navn, slå amt/udskrivningskreds og lægdets nummer op. Kender du amt/udskrivningskreds og lægdets nummer, kan du slå sognets eller købstadens navn op i Lægdsrullenøglen 1870 (pdf). I lægdsrullerne anvendes en del forkortelser. I denne folderen Lægdsruller - forkortelse (pdf) kan du finde de mest anvendte forkortelser. I lægdsrullerne skrev man ikke årstal, men anvendte i stedet bogstaver. I oversigten Bogstav og år (side 6) kan du se hvilke år et bogstav står for. 9

11 Eksempler - Det kan du finde i lægdsrullerne Allerede i de tidligste lægdsruller er der anvendt fortrykte skemaer. Det gør det meget nemmere at finde rundt i lægdsrullernes oplysninger. De fortrykte skemaer øverst på siderne i lægdsruller viser hvilke oplysninger du stort set altid kan finde i lægdsrullerne. Ud over disse standardoplysninger kan du være heldig at finde oplysninger om flytning, hvilken militær enhed vedkommende har været indkaldt til, samt en række andre oplysninger om helbred, lovovertrædelser osv. Her er 3 eksempler der viser hvilke oplysninger du typisk kan finde i lægdsruller. Eksempel 1 Hovedrulle fra Holbæk Amt, 1793, lægd 19 Hovedrullen Hovedrullen er en fortegnelse over samtlige værnepligtige i et lægd et bestemt år. Det fortrykte skema Her angiver det fortrykte skema, at der for hver værnepligtig skal indføres oplysninger om: Det gamle løbenummer (løbenummeret i den forrige rulle hvor man kan finde den værnepligtige) Det nye løbenummer (i denne rulle) Navn på fader samt på den værnepligtige Fødested Alder Højde Opholdssted Den sidste kolonne er til anmærkninger. Her kan der stå en række forskellige oplysninger. I eksempel 1 kan du se 1. Øverst på siden står lægdets nummer 2. Det valgte eksempel handler om Niels 3. Niels er søn af Lars Larsen. Bemærk at faderens navn står øverst 4. Født i Nr. Jernløse år tommer 7. Opholder sig i Nørup 8. Recrut K: R: 87 - Formentligt indkaldt til Kongens eller Kronens regiment i

12 Eksempel 2 Tilgangsliste fra Frederiksborg og Holbæk Amt, 1842, lægd 10 Tilgangslisten Tilgangslisten er en fortegnelse over de værnepligtige der er blevet optaget i rullen i et bestemt år, enten fordi de nåede den alder hvor de skulle optages i rullen (side 5) eller fordi de flyttede til lægdet. Det fortrykte skema I denne tilgangsliste skal der indføres oplysninger om: Litra (= bogstav). I lægdsruller anvendes bogstaver i stedet for årstal. På side 6 kan du se hvordan bogstaver og årstal hænger sammen. Løbenummer Navn på fader samt på den værnepligtige Fødested Alder Højde Opholdssted Den sidste kolonne kaldes Vedtegninger. Her kan der stå en række forskellige oplysninger. I eksempel 2 kan du se 1. En lægdsrulle kan godt indeholde indførsler fra flere amter. Her kigger vi på Frdbg (= Frederiksborg amt), lægd Rullens litra (= bogstav) er R. Litra R står for Indførslen er for Jens, søn af Ole Nielsen. Bemærk at faderens navn står øverst 4. I de ældre lægdsruller står fødselsdatoen i vedtegningsfeltet. Her står at Jens er født 4. juli

13 Eksempel 3 Omskrevet rulle fra 2. udskrivningskreds, 1897 (fødte 1868, omskrevet 1897), lægd 249 Omskrevne ruller Alle tilgangslister blev omskrevet efter 11 år. En omskreven rulle indeholder oplysninger om de værnepligtige der har boet i lægdet i samtlige 11 år og som stadig er værnepligtige. Det fortrykte skema I den omskrevne rulle skal der indføres oplysninger om: Bogstav (i lægdsruller anvendes der bogstaver i stedet for årstal. På side 6 kan du se hvordan bogstaver og årstal hænger sammen). Løbenummer Navn på den værnepligtige Navn og stilling på faderen (eller moderen) Fødested Fødselsår og -dag Har den værnepligtige har været soldat, skal der desuden noteres oplysninger om Hvilken afdeling han har været soldat ved Hvornår han er mødt til militærtjeneste Hvornår han er hjemsendt Nedenunder er feltet Vedtegninger. Her kan der stå en række forskellige oplysninger. I eksempel 3 kan du se Denne indførsel handler om Peter Thomassen. 1. Peter har været indkaldt til 24. batallion 2. Han mødte til militærtjeneste den 1/ og blev hjemsendt 12/ Vedtegningen fortæller at Peter er taget til USA uden at have fået flyttegodkendelse. Og at han derfor bør tiltales efter 28 og 51, hvis han møder igen. 12

14 Sådan følger du en mands flytninger Alle værnepligtige skulle indberette til lægdsformændene, når de flyttede. Flytninger er noteret i rullerne med krydshenvisninger, som gør det muligt at følge en person fra rulle til rulle. Flyttehenvisningerne ser lidt forskellige ud afhængigt af om det er en flytning indenfor samme lægd (side 12), samme amt (side 14) eller mellem forskellige udskrivningskredse (side 17). Eksempel - Flytning indenfor samme lægd I eksemplet her følger vi Peter Jensen fra lægdsrulle til lægdsrulle. Undervejs får du tips til hvilke hjælpemidler du skal bruge for at finde den rigtige lægdsrulle, og til hvad der er værd at bemærke. Peter Jensen er født i 1838 i Rorup sogn. I den periode hvor han står i lægdsrullen, bliver han boende indenfor det samme lægd. Hvilke oplysninger skal vi bruge for at finde den rigtige lægdsrulle? Til og med 1861 er amterne den overordnede administrative enhed. For at finde den rigtige lægdsrulle, skal vi derfor finde ud af: hvilket amt Rorup ligger i hvilket nummer lægdet har hvornår og i hvilken type lægdsrulle vi har mulighed for at finde Peter Jensen I hjælpemidlet Sognefortegnelsen har vi slået op, at Rorup sogn i 1838 hører under Roskilde amt og at lægdet har nummer 44. I 1838 er alderen for optagelse i lægdsrullen 0 år (se tabellen side 5). Peter bør derfor være at finde i tilgangslisten for Tilgangslisten er en fortegnelse over de værnepligtige der er blevet optaget i rullen i et bestemt år, enten fordi de nåede den alder hvor de skulle optages i rullen eller fordi de flyttede til lægdet. Følg Peter i lægsrullerne Billede 1 Tilgangsliste, Roskilde amt, litra N (1838), lægd 44 A - Peter bliver optaget i tilgangslisten i 1838 og får løbenummeret 124 Han er ikke slettet af rullen (sletning af rullen er typisk markeret med udstregning eller et stempel hvor der kan stå "slettet" eller "afsked), og der er ikke en henvisning til en anden lægdsrulle. Vi bør derfor kunne finde Peter i den næste hovedrulle fra samme lægd. Hovedrullen er en fortegnelse over samtlige værnepligtige i et lægd et bestemt år. 13

15 Billede 2 Hovedrulle, Roskilde amt, litra O (1839), lægd 44 A - I 1839 er Peter i hovedrullen. Løbenummeret fra tilgangslisten (nr. 124) er nu noteret som det gamle nummer. B - I hovedrullen har han fået et nyt løbenummer: 89. Bemærk, at der ikke var noget gammelt nummer i tilgangslisten fra 1838 (billede 1). Personerne i tilgangslisten er enten tilflyttere til lægdet eller optaget i rullen for første gang og har derfor ikke noget gammelt nummer. Billede 3 Hovedrulle, Roskilde amt, litra Q (1842), lægd 44 Peter er også med i hovedrullen fra B - Der er en henvisning til Peters løbenummer i den forrige hovedrulle: 89. C - Og han har fået en nyt nummer:

16 Billede 4 Hovedrulle, Roskilde amt, litra U (1844), lægd 44 C - I hovedrullen fra 1844 har Peter igen fået løbenummeret fra den forrige hovedrulle med. Det er noteret som det gamle løbenummer: 65. D - Og han har fået et nyt: 56. Peter er nu blevet 7 år. Han bor stadig i Høiby, hvor han ifølge tilgangslisten (billede 1) også er født. Eksempel - Flytning indenfor samme amt Alle værnepligtige skulle indberette til lægdsformændene, når de flyttede. Flytninger er noteret i rullerne med krydshenvisninger, som gør det muligt at følge en person fra rulle til rulle. Flytninger mellem lægder indenfor samme amt eller samme udskrivningskreds er altid noteret efter samme mønster. Sådan er en krydshenvisning bygget op En krydshenvisning indenfor samme amt eller samme udskrivningskreds består altid af 3 led. Rækkefølgen er altid den samme. 1. lægdets nummer 2. årstal (angivet ved et bogstav) 3. den værnepligtiges løbenummer Ser du en krydshenvisning med 4 led, er det i stedet en flytning mellem amter eller mellem udskrivningskredse (se side 17). Jens flytter rundt i Holbæk amt Vi ser nu på hvordan Jens, søn af Niels Pedersen er flyttet rundt i Holbæk amt. Undervejs får du tips til hvilke hjælpemidler du skal bruge for at finde den rigtige lægdsrulle, og til hvordan du "afkoder" de krydshenvisninger der fortæller hvor Jens flytter hen. Hvilke oplysninger skal vi bruge for at finde den rigtige lægdsrulle? Jens er født i 1786 i Nørre Jernløse sogn. Til og med 1869 er amterne den overordnede administrative enhed. For at finde den rigtige lægdsrulle, skal vi derfor finde ud af: hvilket amt Nørre Jernløse ligger i hvilket nummer lægdet har hvornår og i hvilken type lægdsrulle vi har mulighed for at finde Peter Jensen Slår vi op i hjælpemidlet Sognefortegnelsen kan vi se, at Nørre Jernløse sogn i 1786 hører under Holbæk amt, og at lægdet har nummer 19. I 1786 er alderen for optagelse i lægdsrullen 0 år (side 5). Den tidligste hovedrulle fra Holbæk amt, er fra Hovedrullen er en fortegnelse over samtlige værnepligtige i et lægd i et bestemt år. Jens kan jo selvfølgelig godt være flyttet i perioden mellem sin fødsel og Men da der ikke er nogen ruller der er ældre, begynder vi med at kigge i hovedrullen fra

17 Følg Peter i lægsrullerne Billede 1 Hovedrulle, gruppe 1, Holbæk amt, 1792, lægd 19 1 Jens' navn er noteret under sin fars navn (Niels Pedersen). A Han har fået løbenummer 137. Når der ikke er noget gammelt nummer på Jens, skyldes det at der er tale om den første hovedrulle for Holbæk amt. Jens er ikke slettet af rullen (sletning af rullen er typisk markeret med udstregning eller et stempel, hvor der kan stå "slettet" eller "afsked), og der er ikke en henvisning til en anden lægdsrulle. Vi bør derfor kunne finde ham i den næste hovedrulle fra samme lægd. Billede 2 Hovedrulle, gruppe 1, Holbæk amt, litra A (1793), lægd 19 A Det gamle løbenummer er 137, altså det løbenummer Jens havde i den forrige hovedrulle. B Jens' nye løbenummer: 92. Jens er stadig ikke slettet og der er ingen flyttehenvisning. Vi kigger derfor efter Jens i den næste hovedrulle, som er fra Billede 3 Hovedrulle, gruppe 1, Holbæk amt, litra D (1796), lægd 19 B Jens løbenummer fra den forrige hovedrulle (92) er noteret i rullen. 16

18 1 Jens' navn er nu streget over, og efter navnet er der en flyttehenvisning. Han er altså flyttet til at andet lægd. Da flyttehenvisningen består af 3 led (11-H-130) er flytningen sket inden for Holbæk amt. Forstå flyttehenvisningen Flyttehenvisningen 11-H-130 skal forstås på følgende måde: 11 = nummeret på det lægd i Holbæk amt Jens flytter til. H = litra (bogstav), der angiver hvilket år flytningen er sket. Slår man op i fortegnelsen over bogstaver og årstal (side 6), kan man se at H svarer til = Jens' løbenummer i den næste lægdsrulle. Den næste lægdsrulle, hvor vi skal kigge efter Jens, er altså fra Holbæk amt, 1800, lægd 19. Ved at slå op i hjælpemidlet Lægdsrullenøglen 1870, kan vi finde ud af at lægd 11 i Holbæk amt er Søstrup sogn. Billede 4 Tilgangsliste, gruppe 1, Holbæk amt, litra H (1800), lægd 11 C I tilgangslisten fra lægd 19 er Jens som ventet indført med løbenummer Også i denne rulle er Jens' navn streget ud, og der er en flyttehenvisning (19-J-300). Jens er altså flyttet endnu en gang. 2 I vedtegningerne er det noteret hvor Jens kom fra, nemlig lægd 19, løbenummer 69. Forstå flyttehenvisningen Flyttehenvisningen 19-J-300 skal forstås på følgende måde: 19 = nummeret på det lægd i Holbæk amt Jens flytter til. J = litra (bogstav) der angiver hvilket år flytningen er sket. Slår man op i fortegnelsen over bogstaver og årstal (side 6), kan man se at J svarer til = Jens' løbenummer i den næste lægdsrulle. Lægd 19 er jo det lægd Jens oprindelig kom fra. Han er altså flyttet tilbage til Nørre Jernløse sogn. 17

19 Billede 5 Hovedrulle, gruppe 1, Holbæk amt, litra J (1801), lægd 19 I 1801 er der ikke ført en tilgangsliste. Jens skal derfor findes i hovedrullen. 1 Af vedtegningerne fremgår det at Jens kom fra lægd 11 og havde løbenummer I 1804 bliver Jens indkaldt som husar. Eksempel - Flytning mellem udskrivningskredse Alle værnepligtige skulle indberette til lægdsformændene, når de flyttede. Flytninger er noteret i rullerne med krydshenvisninger, som gør det muligt at følge en person fra rulle til rulle. Flytninger mellem amt eller udskrivningskreds er altid noteret efter samme mønster. Sådan er en krydshenvisning bygget op En krydshenvisning indenfor samme amt eller samme udskrivningskreds består altid af 4 led. Rækkefølgen er altid den samme. 1. amt eller udskrivningskreds 2. lægdets nummer 3. årstal (angivet ved et bogstav) 4. den værnepligtiges løbenummer Ser du en krydshenvisning med 3 led, er det i stedet en flytning indenfor amt eller indenfor udskrivningskreds (se side 14). Anders flytter mellem 2. og 3. udskrivningskreds Vi følger nu Anders Jørgen Petersen der flytter rundt mellem 2. og 3. udskrivningskreds. Undervejs får du tips til hvilke hjælpemidler du skal bruge for at finde den rigtige lægdsrulle, og til hvordan du "afkoder" de krydshenvisninger der fortæller hvor Anders flytter hen. Hvilke oplysninger skal vi bruge for at finde den rigtige lægdsrulle? Anders Jørgen Petersen er født i I 1909 fylder han 18 og når dermed alderen for optagelse i lægdsrullen (side 5). På det tidspunkt opholder han sig i Ødis sogn. Efter 1861 er udskrivningskredsene den overordnede administrative enhed. For at finde den rigtige lægdsrulle, skal vi derfor finde ud af: hvilken udskrivningskreds Ødis ligger i hvilket nummer lægdet har hvornår og i hvilken type lægdsrulle vi mulighed for at finde Peter Jensen 18

20 Slår vi op i hjælpemidlet Sognefortegnelsen kan vi se, at Ødis sogn i 1909 hører under 3. udskrivningskreds og at lægdet har nummer 222a. Da Jens ikke tidligere har været i rullen, men bliver optaget i den i 1909, skal vi finde kan i tilgangslisten Tilgangslisten er en fortegnelse over de værnepligtige der er blevet optaget i rullen et bestemt år, enten fordi de nåede den alder hvor de skulle optages i rullen eller fordi de flyttede til lægdet. Følg Anders i lægsrullerne Billede 1 Tilgangsliste, 3. udskrivningskreds, litra G (1909), lægd 222a 1 Her finder vi en flyttehenvisning (2-35-G-44). Forstå flyttehenvisningen Flyttehenvisningen 2-35-G-44 skal forstås på følgende måde: 2 = nummeret på den udskrivningskreds Anders flytter til. 35 = nummeret på det lægd Anders flytter til. G = bogstav der angiver hvilket år flytningen er sket. Slår man op i fortegnelsen over bogstaver og årstal (side 6), kan man se at G svarer til = Anders' løbenummer i den næste lægdsrulle. Ved at slå op i hjælpemidlet Lægdsrullenøglen 1870 kan vi finde ud af at lægd 35 i 2. udskrivningskreds er Øster Skerninge sogn. (Lægdsrullenøglen bruger den gamle stavemåde "Øster Skjerninge"). 19

21 Billede 2 Tilgangsliste, 2. udskrivningskreds, litra G (1909), lægd 35 1 Anders har som ventet løbenummer Her er det noteret hvor Anders kom fra, nemlig 3. udskrivningskreds, lægd 222a, år G. Det sidste led i henvisningen fortæller, at Anders havde løbenummer 11 i den forrige rulle. 3 Anders bliver ikke boende i Øster Skerninge sogn. Her finder vi nemlig en ny flyttehenvisning (3-222a-K-24). Forstå flyttehenvisningen Flyttehenvisningen 3-222a-K-24 skal forstås på følgende måde: 3 = nummeret på den udskrivningskreds Anders flytter til. 222a = nummeret på det lægd Anders flytter til. K = bogstav der angiver hvilket år flytningen er sket. Slår man op i fortegnelsen over bogstaver og årstal, kan man se at K svarer til = Anders' løbenummer i den næste lægdsrulle. I 1912 flytter Anders altså tilbage til den udskrivningskreds og det lægd hvor vi fandt ham første gang. Billede 3 Hovedrulle, 3. udskrivningskreds, litra K (1912), lægd 222a 1 Her står henvisningen til hvor Anders kom fra, nemlig 2. udskrivningskreds, lægd 35, år G (= 1909). I den tidligere rulle havde Anders løbenummer

22 Eksempel - Københavnske lægdsruller De københavnske lægdsruller der er ført af de lokale myndigheder indeholder flere detaljer end de tilsvarende ruller fra de centrale myndigheder. I perioden findes der navneregistre til de københavnske lægdsruller. Her kan du se hvordan du slår op i navneregisteret. Desuden kan du sammenligne en indførsel om Jens Peter Olsen i rullen fra hhv. de lokale og de centrale udskrivningsmyndigheder. Jens er født i Gjershøj sogn i 1865 I 1883, hvor Jens bliver 18 og derved når alderen for optagelse i lægdsrullen (på side 5 kan du se aldersgrænserne for hvornår man blev optaget og slettet af lægdsrullen), opholde han sig i København. Vi starter derfor med at kigge i navneregisteret fra de københavnske tilgangslister. Værd at vide om navneregistret Indtil 1902 er personer født udenfor København ført ind i den første halvdel af registreret, under deres fødested. Personer født i København er ført ind i registrets sidste halvdel. Fra1902 er alle ført ind alfabetisk efter navn uanset hvor de er født. Billede 1 Navneregister til tilgangsliste, Da Jens er født i Gjershøj, slår vi op under G. 2 Jens Peter Olsen har fået løbenummer Det høje løbenummer fortæller os, at der bliver optaget mange værnepligtige i rullen i København. Nu hvor vi kender Jens' løbenummer er vi fri for at lede alle indførslerne igennem, men kan gå direkte til den rigtige indførsel. Billede 2 Rulle fra de lokale udskrivningsmyndigheder Tilgangsliste, 1. udskrivningskreds, litra G (1883), lægd 1 1 I tilgangslisten finder vi som ventet Jens ved løbenummeret

23 I lægdsrullen fra de lokale udskrivningsmyndigheder er der mange oplysninger om Jens. Til venstre under vedtegninger står hans forskellige adresser i København. I midten kan man se et notat om den navnændring fra Desuden er der oplysninger om hans militærtjeneste. Nederst er der en flyttehenvisning (2-R-765). Du kan læse mere om hvordan man bruger flyttehenvisninger i eksemplerne Flytning indenfor samme amt (side 14) og Flytning mellem udskrivningskredse (side 17). Billede 3 Rulle fra de centrale udskrivningsmyndigheder Tilgangsliste, 1. udskrivningskreds, litra G (1883), lægd 1 Til sidst kigger vi i tilgangsliste fra de centrale udskrivningemyndigheder. 1 Det løbenummer vi fandt i navneregisteret, kan også bruges i rullerne fra de centrale myndigheder. Det er tydeligt, at der er langt færre oplysninger om Jens i rullen fra de centrale myndigheder, 2 men flyttehenvisningen findes også her. 22

24 Praktiske tips om at bruge indscannede lægdsruller Du kan finde links til de indscannede lægdsruller via Arkivalieronline. Perioden Forberedelse Start med at slå det sogn du arbejder med op i Sognefortegnelsen (pdf). For at finde den rigtige lægdsrulle, skal du nemlig bruge oplysninger om hvilket amt sognet ligger i og hvilket nummer lægdet har. Find lægdsrullerne I linksamlingen på siden Find lægdsruller vælger du linket Lægdsruller (landruller) Linket sender dig til Daisy, her klikker du på Læs scannet udgave af arkivserien her. Når billedeviseren åbner, kan du i menuen til venstre se en beskrivelse af den første protokol i rækken og du kan se numrene på opslagene i protokollen. Klikker du på det lille minus over beskrivelsen (på billedet: inde i den røde ring), lukker du visningen af protokollens opslag, og det bliver lettere at få overblik over alle seriens protokoller. 23

25 I menuen til venstre kan du nu se listen over lægdsruller i perioden Listen er alfabetisk efter navnet på det amt lægdsrullen indeholder oplysninger om. Ud over amt beskrives lægdsrullerne også med: årstal litra (udskrivningsmyndighederne anvender bogstaver i stedet for årstal) type (hovedrulle eller tilgangsrulle) hvis lægdsrullen for et bestemt år er delt over flere bind, kan du også se hvilke lægdsnumre den enkelte lægdsrulle indeholder. 24

26 Lægdsrullen for Københavns amt 1856 er delt i to bind. Det første bind indeholder lægdsnumrene 1-28, og det følgende bind lægdsnumrene En lægdsrulle flere amter De enkelte lægdsruller fra denne periode indeholder typisk oplysninger om værnepligtige fra flere amter. En lægdsrulle fra Københavns amt, kan også indeholde oplysninger fra Roskilde og Holbæk amt. Uanset om du starter med at klikke på Københavns, Roskilde eller Holbæk amt i menuen, kommer du til den samme protokol. Nummereringen af lægdene starter forfra i hvert amt. Der kan således godt findes et lægd 12 i både Københavns, Roskilde og Holbæk amt. Det er derfor vigtigt at starte med at finde Københavns amt i protokollen. Eksempel Find en tilgangsrulle fra Glostrup sogn 1810 Slår du op på Glostrup sogn i Sognefortegnelsen (pdf) fremgår det, at sognet i perioden skal findes under Københavns amt, og at lægdet har nummer 12. I billedeviserens menu ruller du frem til Københavns amt, 1810: I beskrivelsen af lægdsrullen, får du ud over amtets navn og årstallet også at vide, at denne rulle er af typen tilgangsrulle og at årstallet 1810 af udskrivningsmyndighederne benævnes litra G. For at få vist numrene på opslagene i lægdsrullen, skal du klikke på beskrivelsen. 25

27 Du må lede efter det rigtige opslag Du kan ikke på forhånd vide hvilke opslag du skal kigge på, for at finde oplysninger fra Glostrup. Men oplysningerne i protokollen er ordnet efter amt, dernæst lægdets nummer. 1 Øverst på højre side, på opslag 3 kan du se at indførslerne i denne del af protokollen er fra Københavns amt. 2 De første indførsler er fra lægd nr. 1 26

28 Nu skal vi bare bladrer os frem til lægd 12, Glostrup sogn. Indførslerne fra lægd 12 begynder på opslag 21. Herefter er det bare at lede efter den person du gerne vil finde. 27

29 Perioden Forberedelse Start med at slå det sogn du arbejder med op i Sognefortegnelsen (pdf). For at finde den rigtige lægdsrulle, skal du nemlig bruge oplysninger om hvilken udskrivningskreds sognet ligger i og hvilket nummer lægdet har. Find lægdsrullerne I linksamlingen på siden Find lægdsruller vælger du linket til den udskrivningskreds du skal bruge. Linket sender dig til Daisy. Hvis hele arkivserien er scannet kan du klikke på et link med teksten Læs scannet udgave af arkivserien her. Er det kun dele af arkivserien der er scannet får du vist en liste med alle de lægdsruller der findes i serien. Hvis lægdsrullen er scannet, kan du klikke på et link med teksten Læs arkivalier her Når billedeviseren åbner, kan du i menuen til venstre se en beskrivelse af de enkelte lægdsruller. Lægdsrullerne beskrives med: årstal litra (udskrivningsmyndighederne anvender bogstaver i stedet for årstal) type (hovedrulle, tilgangsrulle eller omskrevet lægdsrulle) hvis lægdsrullen for et bestemt år er delt over flere bind, kan du også se hvilke lægdsnumre den enkelte lægdsrulle indeholder. 28

30 Lægdsrullen fra 1. udskrivningskreds 1877 er delt i to bind. Det første bind indeholder lægd 1, mens det andet bind har oplysninger om lægderne Man kan også se, at der er tale om en omskrevet lægdsrulle. (En omskrevet lægdsrulle er en omskrivning af den tilgangsliste der blev lavet 11 år tidligere. Den omskrevne rulle omfatter værnepligtige, som har boet i lægdet i samtlige 11 år, og som stadig er værnepligtige). Eksempel Find en tilgangsrulle fra Glostrup sogn 1880 Et opslag i Sognefortegnelsen (pdf) viser at Glostrup sogn i 1880 hører til 1. udskrivningskreds og at sognet har lægdsnummer 7. Du kan bruge linksamlingen på siden Find lægdsruller til at finde lægdsrullerne fra 1. udskrivningskreds. Linket Lægdsruller (landruller), 1. udskrivningskreds sender dig til Daisy, her klikker du på Læs scannet udgave af arkivserien her. Når billedeviseren åbner, kan du i menuen til venstre se en beskrivelse af den første protokol i rækken og du kan se numrene på opslagene i protokollen. 29

31 Klikker du på det lille minus over beskrivelsen (på billedet: inde i den røde ring), lukker du visningen af protokollens opslag, og det bliver lettere at få overblik over alle seriens protokoller. Du skal nu rulle dig frem til Tilgangsrullen fra 1880 der indeholder Glostrup sogn, lægdsnummer 7, finder du under beskrivelsen: Beskrivelsen oplyser at år 1880 også kaldes litra D (udskrivningsmyndighederne bruger bogstaver i stedet for årstal), og at rullen indeholder oplysninger om lægderne For at få vist numrene på opslagene i lægdsrullen, skal du klikke på beskrivelsen. Du må lede efter det rigtige opslag Du kan ikke på forhånd vide hvilke opslag du skal kigge på, for at finde oplysninger fra Glostrup. Men oplysningerne i protokollen er ordnet efter lægdsnummer. Lægdets nummer står øverst på hver side. 30

32 Lægd nummer 7 begynder på opslag 74. Herefter er det bare at lede efter den person vi gerne vil finde. 31

Sådan følger du en mands flytninger i lægdsrullerne

Sådan følger du en mands flytninger i lægdsrullerne Sådan følger du en mands flytninger i lægdsrullerne Alle værnepligtige skulle indberette til lægdsformændene, når de flyttede. Flytninger er noteret i rullerne med krydshenvisninger, som gør det muligt

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

Mine erfaringer med søgning i lægdsruller. Sommer 2007

Mine erfaringer med søgning i lægdsruller. Sommer 2007 Mine erfaringer med søgning i lægdsruller Sommer 2007 Hvorfor søge i lægdsruller?: A. I 2 sogne på Sjælland (Glumsø og Køng) var kirkebøgerne fra før 1814 brændt, sammen med præstegårdene, således at jeg

Læs mere

Fortegnelse over de Mandspersoner, der i Aaret 18 67 til Indførelse i Lægdsrullen ere. Lægdsforstanderen for Amt med flere Lægder

Fortegnelse over de Mandspersoner, der i Aaret 18 67 til Indførelse i Lægdsrullen ere. Lægdsforstanderen for Amt med flere Lægder Når du har fundet en person i lægdsrullerne, så kan det være en fordel at se hvad der er muligt at finde i Retsbetjentens arkiv under Afd. M. Udskrivningsvæsen Her er det muligt at finde flere oplysninger,

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før DET NYE ARKIVALIERONLINE - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før FIND DIN SLÆGT De bedste kilder til slægtsforskning - udover kirkebøger og folketællinger - finder du samlet her. NYT

Læs mere

Slægtsforskning med EDB 2. Kompendium. Ulrich Alster Klug

Slægtsforskning med EDB 2. Kompendium. Ulrich Alster Klug Slægtsforskning med EDB 2 Kompendium Ulrich Alster Klug Nørgårds Højskole - uge 39 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 5 1.1 LIDT OM SLÆGTSFORSKNING 5 1.2 ARKIVERNE 5 1.2.1 Arkiverne 5 1.2.2 Tilgængelighedsfrister

Læs mere

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R.

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. Version 1.01 17 Feb 2015 For at indtaste kirkebøger hos Danish Family Search skal du have en bruger ID og et kodeord. Hvis du allerede har dette, så gå til kapitel

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE

DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - Især om kirkebøger Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres

Læs mere

Slægtsforskning i København disposition

Slægtsforskning i København disposition Slægtsforskning i København disposition Foredrag den 5. februar 2014 i Slægtshistorisk Forening Vestsjælland af Ove Jensen Billede 1 Historien er bestemt ikke komplet; mange spor mangler endnu at blive

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Tirsdag d. 10. sep.: kursus Tirsdag d. 17. sep.: kursus Torsdag d. 19. sep. klubmøde 13-16 Tirsdag d. 24. sep.:

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy

Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy Indhold Hvor skal billederne ligge?...1 Legacy...2 Kirkebogskilder...3 Fødsel...3 Hvad skal du bruge det til?...7 Fylder det meget på computeren?...7

Læs mere

Personnummeret i CPR-systemet

Personnummeret i CPR-systemet CPR-KONTORET Dato: 1. juli 2008 Sagsbeh.: jøm/ Personnummeret i CPR-systemet Holmens Kanal 22 Telefon: +45 72 26 97 35 Internet: cpr@cpr.dk DK - 1060 København K Telefax: +45 72 26 97 42 Hjemmeside: http://www.cpr.dk

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

Slægtsforskning på internettet

Slægtsforskning på internettet Slægtsforskning på internettet Kirkebøger og folketællinger i indscannet version http://www.sa.dk/ao/ Denne side, der hører under Rigsarkivet, indeholder scannede gengivelser af de originale kirkebøger

Læs mere

Opgaver. Notater. Opgave 1: Find kursus hjemmeside og bladre lidt rundt på siderne.

Opgaver. Notater. Opgave 1: Find kursus hjemmeside og bladre lidt rundt på siderne. Opgaver Opgaverne er stillet i henhold til medleverede brugervejledning, og som er en facitliste for opgaverne. Brug den undervejs til at løse opgaverne med, og kom med de punkter som den måtte mangle,

Læs mere

Retsbetjente indtil 1919

Retsbetjente indtil 1919 Retsbetjente indtil 1919 Ulrich Alster Klug www.dannebrog.biz dannebrog@dk-yeoman.dk 2012. Hvad var retsbetjente? Retsbetjentene kaldes de betjente (dvs. de servicerende ansatte), som var uddannet indenfor

Læs mere

Magtens hierarki. Den retslige kommandovej. Retsbetjentarkiver - en guldgrube for slægtsforskere. På opdagelse i retskilder før 1919

Magtens hierarki. Den retslige kommandovej. Retsbetjentarkiver - en guldgrube for slægtsforskere. På opdagelse i retskilder før 1919 På opdagelse i retskilder før 1919 Disposition: 1. Indledning 2. Retssager hvad skal du vide, før du starter? herunder den administrative opbygning og administrationens sagsbehandling og søgemidler 3.

Læs mere

Vejledning i kildeindtastning

Vejledning i kildeindtastning Vejledning i kildeindtastning Af Hans Martin Laustsen og Hans Jørgen Marker Baggrund I 1992 blev Vejledning i Kildeindtastning udsendt som DDANyt nr. 65. Denne vejledning var såvel en generel vejledning

Læs mere

Matrikelkortene på Internettet

Matrikelkortene på Internettet Matrikelkortene på Internettet Ulrich Alster Klug, 11.04.2014, ulrich@dannebrog.biz I november 2008 blev alle Geodatastyrelsens matrikelkort (den tidl. Kort- og MatrikelStyrelses (KMS)) tilgængelige på

Læs mere

1. Større opgaver i word

1. Større opgaver i word Indholdsfortegnelse 1. Større opgaver i word...1 1.1. Typografier... 1 1.1.1. Normal... 1 1.1.2. Overskrifter... 5 1.2. Dispositionsvisning... 6 1.3. Indholdsfortegnelse... 6 1.4. Krydshenvisninger...

Læs mere

Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann

Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann Indledning: Dagens foredrag handler ikke om mere principielle spørgsmål som eksempelvis: Hvad vil det sige

Læs mere

Manual til WordPress CMS

Manual til WordPress CMS Manual til WordPress CMS 1. Log ind på din Wordpress-side For at arbejde på din hjemmeside skal du først logge ind på administrationsdelen. Muligvis har du et direkte link på siden. Ellers er adressen

Læs mere

Vejledning Lønindberetning. Opdateret 14. februar 2012

Vejledning Lønindberetning. Opdateret 14. februar 2012 Vejledning Lønindberetning Opdateret 14. februar 2012 Indhold Forudsætninger... 3 Indberetningsmappe... 3 TF-koder... 3 Lærernes aktiviteter... 4 Forud-oprettelse... 4 Bagud-oprettelse... 4 Indstillinger...

Læs mere

Vejledning til udskrivning af etiketter/labels og konvolutter i Blåt Medlem

Vejledning til udskrivning af etiketter/labels og konvolutter i Blåt Medlem Vejledning til udskrivning af etiketter/labels og konvolutter i Blåt Medlem Blåt Medlem giver mulighed for at udskrive etiketter/labels og kuverter til medlemmerne af den enhed man er medlemsansvarlig

Læs mere

Sådan udfylder du ansøgningen Velkommen til det digitale ansøgningssystem!

Sådan udfylder du ansøgningen Velkommen til det digitale ansøgningssystem! Sa dan udfylder du ansøgningen om optagelse pa et kandidattilvalg Sådan udfylder du ansøgningen Velkommen til det digitale ansøgningssystem! Når du har logget på ansøgningssystemet, åbner systemet op i

Læs mere

Vejledning i brug af system til online indberetning af mønstringsdata

Vejledning i brug af system til online indberetning af mønstringsdata Vejledning i brug af system til online indberetning af mønstringsdata Søfartsstyrelsen kan tilbyde samtlige rederier mulighed for at kunne indberette mønstringsdata elektronisk. Den elektroniske indberetning

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Brian Olesen stiller sine forældres efterladenskabssamling til rådighed for optegnelse af Ester og Marinus Olesen, for det virksomme

Læs mere

Booking system. Instruktion til bookingsystem

Booking system. Instruktion til bookingsystem Booking system Instruktion til bookingsystem Her er beskrevet trin for trin, hvordan bookingsystemet skal betjenes. Systemet er opdelt i to dele en kundedel og en administrationsdel. 4-2-2015 1 Indledning

Læs mere

rdtaxaplan Vejledning

rdtaxaplan Vejledning ravnø data - svendborgvej 9-5750 ringe - www.ravno.dk - rd@ravno.dk - 6263 2667 2009 Ravnø Data Indhold 1. rdtaxaplan...5 1.1. Oversigt...5 1.2. Hovedmenu...5 1.3. Godt at vide, inden du går videre...6

Læs mere

Forfædrene i hus og hjem

Forfædrene i hus og hjem Disposition: Indledning Ejendomsarkivalier Eksempel fra Fyn Afslutning Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen: Find din slægt - og gør den levende. Håndbog i slægtshistorie. 2003 og 2006. side 195-211

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

29 Kongelige bevillinger

29 Kongelige bevillinger 29 Kongelige bevillinger 29.1 Øvrighedernes Bevillinger Blanketregnskaberne I - Kancelli. 29.1.1 Definitioner Approbation er godkendelsen af f.eks. et testamentes gyldighed, eller en tilladelse. Legatar

Læs mere

Pensioneringsprocessen/Statens Administration

Pensioneringsprocessen/Statens Administration PENSAB Pensioneringsprocessen/Statens Administration Indhold 1. Overblik over den samlede proces... 2 2. Tildel pensionssag... 3 2.1 Søg i listen [Pensionssager]... 5 2.2 Tildel sag... 5 2.3 Afgiv sag...

Læs mere

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Version 1, sidst opdateret i juni 2015 Indhold Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier... 1 Indtastningsvejledning til Matriklerne for

Læs mere

Introduktion til EXCEL med øvelser

Introduktion til EXCEL med øvelser Side 1 af 10 Introduktion til EXCEL med øvelser Du kender en almindelig regnemaskine, som kan være til stort hjælp, når man skal beregne resultater med store tal. Et regneark er en anden form for regnemaskine,

Læs mere

Vejledning. Vejledning. Trio+ for skoleledere OK13

Vejledning. Vejledning. Trio+ for skoleledere OK13 Vejledning Trio+ for skoleledere OK13 Indholdsfortegnelse Trio+... 2 Læreradgang til Trio+... 2 Login... 2 Åbn/luk forbindelsen til Trio+... 2 Trio Fagfordeling... 4 Noter... 5 Faneblade i Trio+... 9 Login...

Læs mere

HR-Centret 14-10-2014. Aconto-udbetaling.

HR-Centret 14-10-2014. Aconto-udbetaling. NOTAT HR-Centret 14-10-2014 Aconto-udbetaling. Formålet med SD lønudbetalinger er, at udbetale a conto løn, hvis der er fejl i den beregnede løn, der ikke kan tilskrives medarbejderen. Det er ikke tilladt

Læs mere

EasyIQ ConnectAnywhere Brugermanual Windows 7, Windows Vista og Windows XP

EasyIQ ConnectAnywhere Brugermanual Windows 7, Windows Vista og Windows XP EasyIQ ConnectAnywhere Brugermanual Windows 7, Windows Vista og Windows XP Indhold Log på EasyIQ ConnectAnywhere... 2 Adgangskode udløbet... 3 Log af EasyIQ ConnectAnywhere... 5 Mulighederne i EasyIQ ConnectAnywhere...

Læs mere

Vejledning til indtastning af overnatningspladser for skarv, samt tællinger af disse på hjemmesiden Cormorant counts in the Western Palearctic

Vejledning til indtastning af overnatningspladser for skarv, samt tællinger af disse på hjemmesiden Cormorant counts in the Western Palearctic Vejledning til indtastning af overnatningspladser for skarv, samt tællinger af disse på hjemmesiden Cormorant counts in the Western Palearctic Denne vejledning forklarer, hvordan man definerer en overnatningsplads

Læs mere

Sa dan udfylder du ansøgningen om optagelse pa en kandidatuddannelse

Sa dan udfylder du ansøgningen om optagelse pa en kandidatuddannelse Sa dan udfylder du ansøgningen om optagelse pa en kandidatuddannelse Sådan udfylder du ansøgningen Velkommen til det digitale ansøgningssystem! Når du har logget på ansøgningssystemet, åbner systemet op

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Fra Blåt Medlem til Excel.

Fra Blåt Medlem til Excel. Fra Blåt Medlem til Excel. Kopi fra Blåt Medlem til Excel 1 Eksport fra Blåt Medlem til Excel 2 Hvad kan du bruge det til 5 Eksempler: Medlemsdelen: Afdelingsopdelt liste med spejderne 5 Fødselsdage og

Læs mere

Vejledning til online ansøgning om lokaler i Netbooking

Vejledning til online ansøgning om lokaler i Netbooking Vejledning til online ansøgning om lokaler i Netbooking Det er nu muligt at booke lokaler i Vallensbæk Kommune via Internettet og kommunens hjemmeside. Du får adgang til siden ved at følge nedenstående

Læs mere

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress.

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress. Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress. Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

Vejledning til hjemmesiden

Vejledning til hjemmesiden Vejledning til hjemmesiden Menu I venstre side finder du menuen over hjemmesidens indhold. Når du aktiverer et menupunkt, vil det enten folde sig ud med undermenuer med nye valgmuligheder, eller du vil

Læs mere

Sådan udfylder du ansøgningen Velkommen til det digitale ansøgningssystem!

Sådan udfylder du ansøgningen Velkommen til det digitale ansøgningssystem! Sa dan udfylder du ansøgningen om optagelse pa et bachelortilvalg Sådan udfylder du ansøgningen Velkommen til det digitale ansøgningssystem! Når du har logget på ansøgningssystemet, åbner systemet op i

Læs mere

Miniguide Wellnessbox Medarbejderversion 2.0

Miniguide Wellnessbox Medarbejderversion 2.0 Miniguide Wellnessbox Medarbejderversion 2.0 Indholdsfortegnelse 1. Wellnessbox HOVEDMENU 2. Wellnessbox hjælpepunkter og hovedmenu 3. KASSE: Åbn kassen 4. KASSE: Luk kassen 5. KASSE: Sælg vare 6. KASSE:

Læs mere

Elevadministrations modulet. Brugervejledning Optagelse.dk

Elevadministrations modulet. Brugervejledning Optagelse.dk Elevadministrations modulet Brugervejledning Optagelse.dk Elevadministrations modulet Brugervejledning Optagelse.dk Forfatter: Tine Kanne Sørensen UNI C UNI C, 19.12.2013 Indhold 1 Indledning... 5 1.1

Læs mere

sådan gør du... [opret dit CV]

sådan gør du... [opret dit CV] [jobsøgende] sådan gør du... [opret dit CV] og jobønsker Opret CV og Jobønsker på jobnet Når du skal oprette et CV på Jobnet.dk, skal du være oprettet som bruger på Jobnet med Min side. 1. Er du allerede

Læs mere

Søren Christian Nissen

Søren Christian Nissen Fraværsprotokol Søren Christian Nissen www.sc-nissen.dk e-mail: sc.nissen@sc-nissen.dk Fraværsprotokol version 5.5-22-08-2010 Adobe InDesign CS4 2 Indholdsfortegnelse Makroer...3 Ændre makrosikkerhed...3

Læs mere

Du skal have en Google konto for at kunne anvende Webalbum! Har du ikke det, så får du her en kort orientering om, hvorledes du kan få en konto.

Du skal have en Google konto for at kunne anvende Webalbum! Har du ikke det, så får du her en kort orientering om, hvorledes du kan få en konto. Indhold Webalbum...2 Google-konto...2 Brug af webalbum...5 Overføre billeder til album...5 Se og bruge sine billeder i webalbummet...6 E-mail...9 Udskriv...12 Bestil udskrifter...13 Blog This...13 Collage...14

Læs mere

VEJLEDNING TIL EUNOMIAS FRIPLADSSYSTEM

VEJLEDNING TIL EUNOMIAS FRIPLADSSYSTEM April 2015 Version 01 2015 VEJLEDNING TIL EUNOMIAS FRIPLADSSYSTEM 1. Årets gang i friplads... 3 2. Adgang til Eunomia... 3 3. Forældreansøgninger... 4 3.1. Ansøgningsskemaer til forældrene... 4 3.2. Fordelingsnøgler...

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Grundlæggende færdigheder

Grundlæggende færdigheder Regnetest A: Grundlæggende færdigheder Træn og Test Niveau: 7. klasse Uden brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag

Læs mere

I denne vejledning lærer du de mest grundlæggede funktioner i PowerPoint: Hvad er en præsentation?...3. Eksempel på en præsentation...

I denne vejledning lærer du de mest grundlæggede funktioner i PowerPoint: Hvad er en præsentation?...3. Eksempel på en præsentation... Præsentationer: Vejledning PowerPoint I denne vejledning lærer du de mest grundlæggede funktioner i PowerPoint: Hvad er en præsentation?...3 Eksempel på en præsentation... 3 Visninger...3 Normal... 3 Diassortering...

Læs mere

Ansøgning om bevis for dansk indfødsret/ ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret

Ansøgning om bevis for dansk indfødsret/ ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret Ansøgning om bevis for dansk indfødsret/ ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret Ansøgningen indgives til Justitsministeriet (hvis De bor i Danmark) eller nærmeste danske repræsentation (hvis De bor

Læs mere

Sådan udfylder du ansøgningen Velkommen til ansøgningssystemet!

Sådan udfylder du ansøgningen Velkommen til ansøgningssystemet! Sa dan udfylder du ansøgningen om optagelse pa en kandidatuddannelse med kandidattilvalg Du kan kun søge om optagelse på kandidatuddannelse med kandidattilvalg, hvis du har afsluttet eller er i gang med

Læs mere

Oprettelse og brug af E-mail i Jubii

Oprettelse og brug af E-mail i Jubii Side 1 af 11 Få din egen mailadresse Start Internettet. Skriv denne adresse i Adressefeltet: www.jubii.dk og tyk på Enterknappen. Du har nu forbindelse med søgemaskinen: Jubii Klik på punktet: E-mail Oprettelse

Læs mere

Yderligere fire personer er tildelt brugernavn og adgangskode og kan foretage uploadning og andre ændringer af hjemmesiden

Yderligere fire personer er tildelt brugernavn og adgangskode og kan foretage uploadning og andre ændringer af hjemmesiden Uploadning af filer til NMF hjemmeside Kai Sørensen, 18. juni 2013 Forord Den daglige vedligeholdelse af hjemmesiden foretages af: Kai Sørensen Frem 41 DK 2800 Lyngby e-mail: kai.sorensen@newmail.dk tel.:

Læs mere

Introduktion til Calc Open Office med øvelser

Introduktion til Calc Open Office med øvelser Side 1 af 8 Introduktion til Calc Open Office med øvelser Introduktion til Calc Open Office... 2 Indtastning i celler... 2 Formler... 3 Decimaler... 4 Skrifttype... 5 Skrifteffekter... 6 Justering... 6

Læs mere

Lav slægtsbøger med Legacy

Lav slægtsbøger med Legacy Legacy Slægtsbogscenter Indhold Slægtsbogscentret...1 Forenklet anetavle...2 Efterslægtsberetning...2 Slægtsbogscentret...2 PDF-udskrift...5 Slægtsbog med billeder...5 Mere hjælp...6 Slægtsbogscentret

Læs mere

Dette notat indeholder en beskrivelse af ændringer, som foretages i HEWEB, Tilstandsrapporten og Håndbogen med virkning fra den 1. oktober 2013.

Dette notat indeholder en beskrivelse af ændringer, som foretages i HEWEB, Tilstandsrapporten og Håndbogen med virkning fra den 1. oktober 2013. Dato: 16. september 2013 Kontor: Boliglovgivning Sagsnr.: 2013-620 Sagsbehandler: eta Dok id: notat Ændringer af HEWEB, Tilstandsrapporten og Håndbogen Dette notat indeholder en beskrivelse af ændringer,

Læs mere

Introduktion. Installation. En kort oversigt

Introduktion. Installation. En kort oversigt Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Installation...2 En kort oversigt...2 Biblioteksoversigt...3 Liste over mapper...3 Miniatureportrætter...4 Flytte et billede...4 Slette et billede...4 Det nederste

Læs mere

VUC IT Niveau G. Drev Mapper Filer

VUC IT Niveau G. Drev Mapper Filer VUC IT Niveau G Drev Mapper Filer Harddiske og andre lagringsmedier ( drev ) Det mest enkle er at tænke på disk-drev som et arkivskab. Drev navngives med et bogstav. Normalt navngives med C:, D:, E: osv.

Læs mere

Vejledning til anvendelse af fuldmagt på virk.dk

Vejledning til anvendelse af fuldmagt på virk.dk Vejledning til anvendelse af fuldmagt på virk.dk Ønsker du vejledning til en specifik område, kan du gå direkte til det ved at klikke på det i listen nedenfor. Generelt om fuldmagter... 2 Fuldmagt på virk.dk...

Læs mere

MANUAL TIL RESULTATINDBERETNING I DANSK TENNIS FORBUND OG UNIONERNES HOLDTURNERINGSPROGRAM (HTP)

MANUAL TIL RESULTATINDBERETNING I DANSK TENNIS FORBUND OG UNIONERNES HOLDTURNERINGSPROGRAM (HTP) MANUAL TIL RESULTATINDBERETNING I DANSK TENNIS FORBUND OG UNIONERNES HOLDTURNERINGSPROGRAM (HTP) Dansk Tennis Forbund August 2012 side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Visning af programmet...

Læs mere

ipad for begyndere, modul 3

ipad for begyndere, modul 3 10052014AS ipad for begyndere modul 3 E-mail elektronisk post Generelt om mails E-mails er i princippet det samme som breve. Ligesom et brev kan indeholde både tekst og fotos, kan en e-mail det samme.

Læs mere

Vejledning i brug af Foreningsportalen til brugere med adgangskode

Vejledning i brug af Foreningsportalen til brugere med adgangskode Holstebro Kommune Kultur og Fritid Vejledning i brug af Foreningsportalen til brugere med adgangskode Foreningsportalen kan benyttes både af borgere og foreninger til søgning af foreningsoplysninger og

Læs mere

COOP brugermanual til Podio BRUGERMANUAL. til Podio. 23. februar 2015 Side 1 af 38

COOP brugermanual til Podio BRUGERMANUAL. til Podio. 23. februar 2015 Side 1 af 38 BRUGERMANUAL til Podio 23. februar 2015 Side 1 af 38 INDHOLDSFORTEGNELSE HVAD ER PODIO?... 3 HVAD KAN VI PÅ PODIO?... 4 Aktivitet... 4 Bestyrelsesmøder... 4 Arrangementer & aktiviteter... 5 Opslagstavle...

Læs mere

Sådan bruges budget 2011 i økonomiportalen

Sådan bruges budget 2011 i økonomiportalen Sådan bruges budget 2011 i økonomiportalen Version 1.0 02-05-2010 Udarbejdet af Brandsoft. 1 Før man kan bruge økonomiportalen, skal man have et kasse nr. og en adgangskode. Det er provstiet, der udleverer

Læs mere

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold:

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Manual til Wordpress Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress: Dette er en manual til de mest grundlæggende ting, så du selv kan redigere indholdet eller tilføje nyt på din hjemmeside. Guiden er skrevet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indhold

Indholdsfortegnelse. Indhold Indholdsfortegnelse Indhold Login... 2 Registrér komme / gå tider... 4 Flere arbejdsperioder på samme dag?... 6 Frokostpause / ret Frokostpause... 7 Sletning... 8 Afslut uge... 9 Godkendte/afviste ugesedler...

Læs mere

Sa dan udfylder du ansøgningen om optagelse pa en deltidsuddannelse i det digitale ansøgningssystem DANS

Sa dan udfylder du ansøgningen om optagelse pa en deltidsuddannelse i det digitale ansøgningssystem DANS Sa dan udfylder du ansøgningen om optagelse pa en deltidsuddannelse i det digitale ansøgningssystem DANS Sådan udfylder du ansøgningen Velkommen til det digitale ansøgningssystem, DANS! Hvis du ikke allerede

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Godsernes betydning for fæstebønderne Side 1 af 5 Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Indledning En jorddrot er en godsejer, hovedgårdsejer

Læs mere

Nogle metoder ved arbejdet med Brothers Keeper.

Nogle metoder ved arbejdet med Brothers Keeper. Villy Andersen Frederiksberg den 8. september 2014. Nogle metoder ved arbejdet med Brothers Keeper. For at få samling på nogle af de tidligere udsendte beskrivelser og vejledninger om Brothers Keeper (BK)

Læs mere

Statens Arkiver. Gotisk skrift: Kirkebøger mm. hvilke er bevaret?

Statens Arkiver. Gotisk skrift: Kirkebøger mm. hvilke er bevaret? Statens Arkiver www.sa.dk www.sa.dk/ao Statens arkiver indgang til kilder og arkivalier. Vejledning til de mest brugte arkivalier m.m. findes øverst på siden. Statens Arkiver ArkivalierOnline. Her kan

Læs mere

Information om de forskellige nøgletal i modellerne findes i skrivelsen Varedeklaration.

Information om de forskellige nøgletal i modellerne findes i skrivelsen Varedeklaration. Introduktion til KL s benchmarkingmodel for voksenhandicapområdet Denne skrivelse hjælper dig i gang med at bruge KL s benchmarkingmodel for voksenhandicap. Den viser, hvordan man udvælger sammenligningskommuner,

Læs mere

Modul 1 Skolens netværk og FirstClass (FC)

Modul 1 Skolens netværk og FirstClass (FC) Modul 1 Skolens netværk og FirstClass (FC) Computerens netværksdrev og mappen dokumenter Gå ind i "Denne computer" (ikonet ligger på skrivebordet). Her ligger de netværksdrev computeren råder over og separate

Læs mere

matematik Demo excel trin 1 preben bernitt bernitt-matematik.dk 1 excel 1 2007 by bernitt-matematik.dk

matematik Demo excel trin 1 preben bernitt bernitt-matematik.dk 1 excel 1 2007 by bernitt-matematik.dk matematik excel trin 1 preben bernitt bernitt-matematik.dk 1 excel 1 2007 by bernitt-matematik.dk matematik excel 1 1. udgave som E-bog 2007 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne bog er kun tilladt

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

Vejledning til fravær i Tabulex TEA

Vejledning til fravær i Tabulex TEA Vejledning til fravær i Tabulex TEA Indholdsfortegnelse Hvad er TEA Fravær... 3 Hvad siger bekendtgørelsen om fravær?... 3 Indstilling af TEA... 4 Skolen... 4 Fraværsårsager... 4 Fraværstyperne... 5 Dagsfravær...

Læs mere

IT-vejledning til kompetencemodulet i HR-systemet hvis du selv opretter lokale kompetencer. 1. Sådan kommer du ind i HR-systemet Side 2

IT-vejledning til kompetencemodulet i HR-systemet hvis du selv opretter lokale kompetencer. 1. Sådan kommer du ind i HR-systemet Side 2 IT-vejledning til kompetencemodulet i HR-systemet hvis du selv opretter lokale kompetencer 1. Sådan kommer du ind i HR-systemet Side 2 2. Opret kompetencer, der passer til din arbejdsplads Side 3 3. Opret

Læs mere

ESLC prøveredskaber: Vejledning for elever (DK)

ESLC prøveredskaber: Vejledning for elever (DK) ESLC prøveredskaber: Vejledning for elever (DK) Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 PRØVERNE 3 2.1 Log in 3 2.2 Lydtjek til lytteprøven 5 2.3 Under prøven 5 3 Prøvens opgaver 7 3.1 Lytteopgaver 7 3.2

Læs mere

Elevplan vejledning 2013

Elevplan vejledning 2013 Elevplan vejledning 2013 Indhold Sådan logger du på:... 1 Sådan indtaster du dit mobilnummer og ændre din mailadresse:... 2 Fraværsbesked sendt fra startsiden... 3 Fraværsbesked sendt fra skemaet... 4

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Når du har logget dig ind, ser du Randers Kommunes byvåben midt på siden. I venstre side er der en række mapper:

Når du har logget dig ind, ser du Randers Kommunes byvåben midt på siden. I venstre side er der en række mapper: DXP vejledning Generelt: DXP er et værktøj til at fremstille præsentationsmaterialer (foldere, brochurer, løbesedler mv.) DXP egner sig kun til mindre brochurer og lign., da den største skabelon kan rumme

Læs mere

UA.DK - BRUGERVEJLEDNING AMU KOMPETENCEBEVISER

UA.DK - BRUGERVEJLEDNING AMU KOMPETENCEBEVISER Til UVM Dokumenttype Brugervejledning Dato 2009-07-02 UA.DK - BRUGERVEJLEDNING AMU KOMPETENCEBEVISER UA.DK - BRUGERVEJLEDNING AMU KOMPETENCEBEVISER Revision 1 Dato 2009-07-02 Udarbejdet af Henrik Dall

Læs mere

How to do in rows and columns 8

How to do in rows and columns 8 INTRODUKTION TIL REGNEARK Denne artikel handler generelt om, hvad regneark egentlig er, og hvordan det bruges på et principielt plan. Indholdet bør derfor kunne anvendes uden hensyn til, hvilken version

Læs mere

Jørgen Peter Jensen - Levnedsbeskrivelse

Jørgen Peter Jensen - Levnedsbeskrivelse Jørgen Peter Jensen - Levnedsbeskrivelse Jørgen Peter bliver født den 13. januar 1879 i Hesselager. Han bliver født som uægte søn af Konen Anne Cathrine Nielsen (38) af Hesselager og som barnefader udlagtes

Læs mere

Peter Kragh Hansen. Microsoft PowerPoint 2013 DK. ISBN nr.: 978-87-93212-07-7

Peter Kragh Hansen. Microsoft PowerPoint 2013 DK. ISBN nr.: 978-87-93212-07-7 Peter Kragh Hansen Microsoft PowerPoint 2013 DK ISBN nr.: 978-87-93212-07-7 I n d h o l d s f o r t e g n e l s e PowerPoint 2013... 3 Præsentation... 4 Oprettelsen af præsentationer... 5 Skabeloner og

Læs mere

Få din egen hjemmeside

Få din egen hjemmeside I dette afsnit lærer du at bygge din egen hjemmeside tilføje tekst og billeder lave dit eget design lægge en baggrund på hjemmesiden I næste nummer får du hjælp til at bygge en større hjemmeside til en

Læs mere

Indhold. Indholdsfortegnelse

Indhold. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indhold Indledning... 2 Forsiden... 2 Dine genveje... 3 Nyheder... 3 EasyIQ og EasyIQ Quick Funktioner... 3 Administration... 6 Licens... 7 Nyheder... 8 Log... 9 Password... 9 System...

Læs mere

Regler. Dansk Arbejder Idrætsforbund. En verden af gode oplevelser www.dai-sport.dk. Dansk Arbejder Idrætsforbund

Regler. Dansk Arbejder Idrætsforbund. En verden af gode oplevelser www.dai-sport.dk. Dansk Arbejder Idrætsforbund Dansk Arbejder Idrætsforbund En verden af gode oplevelser www.dai-sport.dk Regler Dansk Arbejder Idrætsforbund Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf. 43 26 23 84 Fax: 43 26 23 86 E-mail: dai@dai-sport.dk

Læs mere

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888.

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Familieretlige sager Michael Dupont Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Hvad skal vi nå? Faderskabssager Skilsmissesager Adoptionssager Hvordan udfyldes en ansøgning Den korte version

Læs mere

VALHALLA. Online rekrutteringssystem af valgtilforordnede udviklet af Aarhus Kommune

VALHALLA. Online rekrutteringssystem af valgtilforordnede udviklet af Aarhus Kommune VALHALLA Online rekrutteringssystem af valgtilforordnede udviklet af Aarhus Kommune Systemet Valhalla Valhalla er et webbaseret system til håndtering af valgstyrere og tilforordnede i forbindelse med et

Læs mere

Sådan arbejder du med jobsøgningslog

Sådan arbejder du med jobsøgningslog Sådan arbejder du med jobsøgningslog Når du skal oprette en log, skal du logge ind på www.jobnet.dk. Derefter klikker du på MIN JOBSØGNING i den sorte menu øverst på siden. Du kan se Jobnets værktøjer,

Læs mere