Lægdsruller - Kom godt i gang!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lægdsruller - Kom godt i gang!"

Transkript

1 Lægdsruller - Kom godt i gang! En lægdsrulle er en fortegnelser over de mænd der kunne udskrives til militærtjeneste i hæren. Rullerne kan bruges til at følge mænds flytninger eller til at få oplyst ved hvilken enhed i militæret værnepligten blev aftjent. Det er ikke helt ligetil at arbejde med lægdsruller. Der er mange ting man skal være opmærksom på. Og man bliver nødt til at benytte sig af en række hjælpemidler. Denne vejledning hjælper dig i gang med at bruge lægdsruller. Vi har også lavet en række eksempler, så du får en god fornemmelse af hvordan det er at arbejde med lægdsruller. Og her er links til de nødvendige hjælpemidler. Find indscannede lægdsruller på Arkivalieronline En række lægdsruller er indscannede og kan ses via Arkivalieronline. Indtil videre kan du finde: lægdsruller fra de centrale udskrivningsmyndigheder. Disse ruller dækker hele landet, inklusiv København ( ) navneregistre til de københavnske lægdsruller ( ) en mindre del af de københavnske tilgangslister ( ) I de københavnske navneregistre finder du den værnepligtiges løbenummer. Løbenummeret kan bruges til at finde den værnepligtige i lægdsrullerne fra såvel de centrale og som de lokale udskrivningsmyndigheder. Foto: Billednr. CD0113_051536,

2 Indholdsfortegnelse Det skal du vide for at bruge lægdsruller side 2 Det finder du i lægdsrullerne side 2 Hvad er et lægd? side 2 Sådan er de forskellige slags lægdsruller indrettet side 4 Hvem varetog udskrivningen af værnepligtige? side 4 Hvad skal du være opmærksom på? side 5 Ikke alle kommer i lægdsrullen - Hvem var værnepligtig? side 5 Frihedsbrev side 5 Særligt for købstæder side 6 Alder for indskrivning og sletning af lægsrullen side 6 Slettet af rullen side 6 I lægdsruller anvender man bogstaver i stedet årstal side 7 Et lægdsrulleår er ikke altid et kalenderår side 8 År der driller Ændring af indskrivningsalderen side 9 Perioden to lægdsnummer i rullerne side 9 Hjælpemidler side 9 Eksempler - Det kan du finde i lægdsrullerne side 10 Sådan følger du en mands flytninger side 13 Eksempel - Flytning indenfor samme lægd side 13 Eksempel - Flytning indenfor samme amt side 15 Eksempel - Flytning mellem udskrivningskredse side 18 Eksempel Københavnske lægdsruller side 21 Praktiske tips om at bruge indscannede lægdsruller Perioden side 23 Eksempel Find en tilgangsrulle fra Glostrup sogn 1810 side 25 Perioden side 28 Eksempel Find en tilgangsrulle fra Glostrup sogn 1880 side 29

3 Det skal du vide for at bruge lægdsruller For at finde noget i en lægdsrulle, skal du kende: Den værnepligtiges navn Den værnepligtiges fødselsår/alder Opholdssted (sogn eller købstad) på tidspunktet for optagelsen i lægdsrullen eller på et tidspunkt i løbet af værnepligtstiden. Det finder du i lægdsrullerne I lægdsrullerne kan du finde oplysninger om: Fødselstidspunkt Faderens navn (moderens navn, hvis personen er født uden for ægteskab) Fødested og opholdssted Højde Eventuelle legemlige skavanker Hvor værnepligten blev aftjent Eventuelt fritagelses- eller kassationsgrund Dødsår, hvis den værnepligtige døde inden sin sletning af lægdsrullen Militære straffe Hvad er et lægd? Et lægd er et geografisk område, typisk svarende til et sogn eller fra 1843 en købstad. Lægderne har ikke et navn, men et nummer. Indtil marts 1869 bruger udskrivningsmyndighederne de eksisterende amter som den overordnede administrative enhed. Hvert amt er inddelt i et antal lægder. I 1869 bliver Danmark inddelt i 6 udskrivningskredse (efter genforeningen i 1920 kommer Sønderjylland med som 7. udskrivningskreds.). Hver udskrivningskreds er inddelt i et antal lægder. Lægderne indenfor hvert amt eller udskrivningskreds har ikke navne, men er nummererede. Når du skal arbejde med lægdsruller, er du derfor nødt til at benytte forskellige hjælpemidler, så du kan finde ud af hvilket amt/udskrivningskreds og lægd et sogn eller en købstad svarer til. Perioden I perioden , hvor man gik fra amter til udskrivningskredse som overordnet administrativ enhed, havde lægderne 2 numre. Et nummer der svarede til det gamle system og et der svarede til det nye. Udskrivningskredse 1870 Se kort over udskrivningskredsene på næste side. 2

4 3

5 Sådan er de forskellige slags lægdsruller indrettet Oplysningerne i en lægdsrulle er ordnet i rækkefølge efter lægdets nummer. Oplysningerne om de enkelte mænd i hvert lægd er ofte ført ind i tilfældig rækkefølge. Hver mand tildeles ved indførslen et løbenummer. Hovedrullen er en fortegnelse over samtlige værnepligtige i et lægd i et givet år : hovedrullerne blev ført hvert 3. år : hovedrullerne blev ført hvert 6. år fra 1861: hovedrullerne blev kun ført hvert 10. år fra 1872: der blev kun ført tilgangslister og omskrevne ruller Tilgangslisten er en fortegnelse over værnepligtige, der blev optaget i rullen i et givet år, enten fordi de nåede den alder hvor de skulle optages i rullen (side 5) eller flyttede til lægdet. I perioden førtes tilgangslisterne i de år, hvor hovedrullen ikke blev ført, og i perioden hvert år. Omskreven rulle er en omskrivning af tilgangslisten, som fra 1871 blev udarbejdet 11 år efter tilgangslistens tilblivelse. Den omskrevne rulle omfattede værnepligtige, som havde boet i lægdet i samtlige 11 år, og som stadig var værnepligtige. Hvem varetog udskrivningen af værnepligtige? Gennem tiden har forskellige myndigheder varetaget udskrivningen af værnepligtige: Amtmanden, amtsforvalteren og godsejeren var ansvarlige for at udfærdige lister og ruller over den pågældende egns værnepligtige mandskab Den lokale lægdsmand, oftest sognefogeden, fra 1841 sogneforstanderen, udfærdigede rullerne over de værnepligtige i lægdet. Lægdsforstanderen sammenskrev rullerne for et helt udskrivningsdistrikt (oftest et herred), hvilket var retsbetjentens, og frem til 1849 også den private godsejers, myndighedsområde. På sessionen udtog krigskommissæren, amtmanden og herredsfogeden eller godsejeren, de egnede værnepligtige fra rullerne. Danske Kancelli sammenskrev rullerne på landsplan og var den kontrollerende myndighed. Opgaven blev fra 1848 overtaget af Justitsministeriet Landet var inddelt i 6 udskrivningskredse, som bestod af et antal lægder. I 1920 kom Sønderjylland til som den 7. udskrivningskreds. Udskrivningskredsene udskrev værnepligtige sammen med de lokale lægdsforstandere, som hørte under politimestrene Udskrivning sker på grundlag af Det Centrale Personregister (CPR-registret) og den nye kommuneinddeling i stedet for lægder. Udskrivningen forvaltes af myndigheder under Indenrigsministeriet: af Værnepligtsstyrelsen, og fra 1993 sammen med Forsvarets Værnepligt og Rekruttering. Udskrivningen på lokalt niveau overgik i 1992 til visse statsamter (nu: statsforvaltninger). 4

6 Hvad skal du være opmærksom på? Når man arbejder med lægdsruller, er der en række forhold, man skal være opmærksom på. Hvis du ikke kan finde en person i lægdsrullen, kan det skyldes at der er fejl i dine oplysninger om personens alder og opholdssted. Men det kan også være andre grunde til, at du ikke kan finde personen hvor du forventer at finde ham. Det er værd at være opmærksom på: Ikke alle kommer i lægdsrullen hvem var værnepligtig? (side 4) Ændringer i alder for indskrivning og sletning (side 5) I lægdsruller anvender man bogstaver i stedet årstal (side 6) Et lægdsrulleår er ikke altid et kalenderår (side 7) År der driller ændring af indskrivningsalderen (side 8) Perioden to lægdsnummer i rullerne (side 8) Ikke alle kommer i lægdsrullen - Hvem var værnepligtig? Det er kun drenge eller mænd der kommer i lægdsrullen. Men det er ikke alle der kommer i lægdsrullen, nogle var undtaget fra værnepligten. Før 1848 var det forældrenes stilling i samfundet, som var afgørende for, om man kom til at stå i lægdsrullen. År Værnepligtige Undtaget for værnepligt Kun sønner af bondestanden Mænd der var flyttet til byen fra landet Sønner af gårdbrugere, som ikke selv var af bondestand Som ovenfor Sønner af møllere, kromænd og landhåndværkere blev nu også regnet til landbostanden Sønner af gårdbrugere, som ikke selv var af bondestand 1848 Alle mænd blev ekstraordinært indkaldt Den almindelige værnepligt blev indført i kongeriget og i hertugdømmerne, hvorefter alle mænd uanset stand var værnepligtige Lærere og ordinerede gejstlige Frihedsbrev Personer med frihedsbrev var undtaget fra værnepligten. Fritagelsen skete ved kongelig resolution. I lægdsrullerne anvendes følgende forkortelser for frihedsbreve: GMS gammel (gård)mands eneste søn SMS - syg (gård)mands eneste søn GBES - gårdbrugerens enkes eneste søn Desuden kunne følgende få frihedsbrev: Gifte husmænd med børn Gårdmænd, der havde købt eller fæstet en gård Bondestandens sønner, der studerede eller havde taget en akademisk uddannelse. 5

7 Særligt for købstæder Købstæderne var oprindeligt udenfor lægdsinddelingen. Men eftersom mange værnepligtige fra landet flyttede til byen, blev købstæderne i 1843 selvstændige lægd. Før dette år blev tilflyttere registreret i det tilgrænsende landlægd. Eks. blev værnepligtige i København indtil 1833 registreret i Københavns Amts 1. lægd (Hvidovre) og fra hos krigskommissæren for 1. sjællandske distrikt. Alder for indskrivning og sletning af læg Gennem tiden har aldersgrænsen for hvornår man blev henholdsvis optaget i og slette af lægdsrullen skiftet. Tabellen viser hvornår man blev optaget i lægdsrullen og hvornår man senest blev slettet. År Optagelse Sletning år 36 år år 45 år /15 år (Det år, drengen blev konfirmeret) 17/18 år (Det år, den værnepligtige fyldte 18 år) 38 år 38 år år 36 år Slettet af rullen Når en person blev slettet (afgik) fra rullen, blev det noteret i den rulle, hvor den værnepligtige senest var indført. Der findes ikke selvstændige ruller til dette formål. En person slettes typisk af rullen, når han nåede ud over den værnepligtige alder flyttede blev erklæret uegnet til militærtjeneste blev fritaget af andre årsager eller døde Sletning af rullen er typisk markeret med udstregning eller stempel såsom "slettet" eller "afsked. 6

8 I lægdsruller anvender man bogstaver i stedet årstal I lægdsrullerne anvender man bogstaver i stedet for at skrive årstallet. Bogstaverne bliver genbrugt. For eksempel kan bogstavet Q stå for årene 1841, 1866, 1892, 1918 og Her kan du se hvordan bogstav og lægdsrulleår hænger sammen. A B C D E F G H J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø

9 Et lægdsrulleår er ikke altid et kalenderår Indtil 1843 er et lægdsrulleår ikke det samme som et kalenderår. I tabellen her kan du se hvornår lægdsrulleåret starter og slutter i forskellige perioder. Periode Lægdsrulleåret starter Lægdsrulleåret slutter Gælder for november oktober alle ruller november oktober tilgangsliste maj april hovedruller maj april alle ruller Fra 1843 januar december alle ruller Eksempler Vi kigger nærmere på årene 1802, 1812, 1842 og I tabellen Bogstaver i stedet for tal (side 6) kan man se at: 1802 = lægdsrulleår K 1812 = lægdsrulleår J 1842 = lægdsrulleår R og lægdsrulleår S 1843 = lægdsrulleår T Lægdsrulleår K: 1802 = november oktober 1802 Lægdrullesår J: 1812 = maj april 1812 Lægdsrulleår J, som i tabellen Bogstaver i stedet for tal (side 6) sættes lig med år 1812, dækker rent faktisk over 9 måneder i 1811! Og kun 3 måneder i Lægdsrulleår R: 1842 = maj april 1842 Lægdsrulleår R, som i tabellen Bogstaver i stedet for tal (side 6) sættes lig med år 1842, dækker over 9 måneder i 1841 og 3 måneder i 1842 Lægdsrulleår S: Fra 1843 begynder lægdsrulleåret at følge kalenderåret. Lægdsrulleår S slutter derfor med udgangen af december 1842 og er altså kun 8 måneder = maj december 1842 Lægdsrulleår T: Nu følger lægsrulleåret kalenderåret = januar december

10 År der driller Ændring af indskrivningsalderen I 1849 blev indskrivningsalderen ændret fra 0 år til konfirmationsalderen. Det betyder af nogle drenge i en periode "forsvinder" fra lægdsrullen. Fra 0 år til 14/15 år Før 1849 blev alle drenge indskrevet i rullen, når de blev født. Efter 1849 blev drengene optaget i rullen i det indskrivningsår, hvor de blev konfirmeret. Dette skete i reglen i 14/15 års alderen. Samtidig blev det indført, at hvis drengen var af en anden tro og derfor ikke blev konfirmeret, skulle han indskrives i sit 15. år. Ændringen i indskrivningsalderen betyder, at en masse drenge "forsvinder" ud af rullerne efter Det skyldes, at alle ikke-konfirmerede blev slettet af rullen. Disse drenge blev så genoptaget efter deres konfirmation eller senest i deres 15. år. Eksempel En dreng født i 1840 er at finde i rullen indtil I 1849 mangler han. Det skyldes, at han kun er 8 år, da ændringen af indskrivningsalderen træder i kraft. Han genoptages i rullen i 1854/55 ved sin konfirmation. Et godt tip! Forsvinder din forfader fra rullen i 1849, så prøv rullen det år, hvor han bliver konfirmeret. Finder du ham ikke - prøv så at følge en far eller en bror, da familien kan være flyttet i mellemtiden. Perioden to lægdsnummer i rullerne I 1869 inddelte man Danmark i udskrivningskredse. I den forbindelse blev lægdsnumrene lagt om. I perioden 1861 til 1869/70 kan man finde både det gamle og det nye lægdsnummer i lægdsrullen. Det gamle nummer er skrevet med hånden, mens det ny nummer er påført med stempel. Hjælpemidler Når man arbejder med lægdsruller, er man nødt til at benytte sig af en række hjælpemidler. I Sognefortegnelsen (pdf), kan du ud fra sognets eller købstadens navn, slå amt/udskrivningskreds og lægdets nummer op. Kender du amt/udskrivningskreds og lægdets nummer, kan du slå sognets eller købstadens navn op i Lægdsrullenøglen 1870 (pdf). I lægdsrullerne anvendes en del forkortelser. I denne folderen Lægdsruller - forkortelse (pdf) kan du finde de mest anvendte forkortelser. I lægdsrullerne skrev man ikke årstal, men anvendte i stedet bogstaver. I oversigten Bogstav og år (side 6) kan du se hvilke år et bogstav står for. 9

11 Eksempler - Det kan du finde i lægdsrullerne Allerede i de tidligste lægdsruller er der anvendt fortrykte skemaer. Det gør det meget nemmere at finde rundt i lægdsrullernes oplysninger. De fortrykte skemaer øverst på siderne i lægdsruller viser hvilke oplysninger du stort set altid kan finde i lægdsrullerne. Ud over disse standardoplysninger kan du være heldig at finde oplysninger om flytning, hvilken militær enhed vedkommende har været indkaldt til, samt en række andre oplysninger om helbred, lovovertrædelser osv. Her er 3 eksempler der viser hvilke oplysninger du typisk kan finde i lægdsruller. Eksempel 1 Hovedrulle fra Holbæk Amt, 1793, lægd 19 Hovedrullen Hovedrullen er en fortegnelse over samtlige værnepligtige i et lægd et bestemt år. Det fortrykte skema Her angiver det fortrykte skema, at der for hver værnepligtig skal indføres oplysninger om: Det gamle løbenummer (løbenummeret i den forrige rulle hvor man kan finde den værnepligtige) Det nye løbenummer (i denne rulle) Navn på fader samt på den værnepligtige Fødested Alder Højde Opholdssted Den sidste kolonne er til anmærkninger. Her kan der stå en række forskellige oplysninger. I eksempel 1 kan du se 1. Øverst på siden står lægdets nummer 2. Det valgte eksempel handler om Niels 3. Niels er søn af Lars Larsen. Bemærk at faderens navn står øverst 4. Født i Nr. Jernløse år tommer 7. Opholder sig i Nørup 8. Recrut K: R: 87 - Formentligt indkaldt til Kongens eller Kronens regiment i

12 Eksempel 2 Tilgangsliste fra Frederiksborg og Holbæk Amt, 1842, lægd 10 Tilgangslisten Tilgangslisten er en fortegnelse over de værnepligtige der er blevet optaget i rullen i et bestemt år, enten fordi de nåede den alder hvor de skulle optages i rullen (side 5) eller fordi de flyttede til lægdet. Det fortrykte skema I denne tilgangsliste skal der indføres oplysninger om: Litra (= bogstav). I lægdsruller anvendes bogstaver i stedet for årstal. På side 6 kan du se hvordan bogstaver og årstal hænger sammen. Løbenummer Navn på fader samt på den værnepligtige Fødested Alder Højde Opholdssted Den sidste kolonne kaldes Vedtegninger. Her kan der stå en række forskellige oplysninger. I eksempel 2 kan du se 1. En lægdsrulle kan godt indeholde indførsler fra flere amter. Her kigger vi på Frdbg (= Frederiksborg amt), lægd Rullens litra (= bogstav) er R. Litra R står for Indførslen er for Jens, søn af Ole Nielsen. Bemærk at faderens navn står øverst 4. I de ældre lægdsruller står fødselsdatoen i vedtegningsfeltet. Her står at Jens er født 4. juli

13 Eksempel 3 Omskrevet rulle fra 2. udskrivningskreds, 1897 (fødte 1868, omskrevet 1897), lægd 249 Omskrevne ruller Alle tilgangslister blev omskrevet efter 11 år. En omskreven rulle indeholder oplysninger om de værnepligtige der har boet i lægdet i samtlige 11 år og som stadig er værnepligtige. Det fortrykte skema I den omskrevne rulle skal der indføres oplysninger om: Bogstav (i lægdsruller anvendes der bogstaver i stedet for årstal. På side 6 kan du se hvordan bogstaver og årstal hænger sammen). Løbenummer Navn på den værnepligtige Navn og stilling på faderen (eller moderen) Fødested Fødselsår og -dag Har den værnepligtige har været soldat, skal der desuden noteres oplysninger om Hvilken afdeling han har været soldat ved Hvornår han er mødt til militærtjeneste Hvornår han er hjemsendt Nedenunder er feltet Vedtegninger. Her kan der stå en række forskellige oplysninger. I eksempel 3 kan du se Denne indførsel handler om Peter Thomassen. 1. Peter har været indkaldt til 24. batallion 2. Han mødte til militærtjeneste den 1/ og blev hjemsendt 12/ Vedtegningen fortæller at Peter er taget til USA uden at have fået flyttegodkendelse. Og at han derfor bør tiltales efter 28 og 51, hvis han møder igen. 12

14 Sådan følger du en mands flytninger Alle værnepligtige skulle indberette til lægdsformændene, når de flyttede. Flytninger er noteret i rullerne med krydshenvisninger, som gør det muligt at følge en person fra rulle til rulle. Flyttehenvisningerne ser lidt forskellige ud afhængigt af om det er en flytning indenfor samme lægd (side 12), samme amt (side 14) eller mellem forskellige udskrivningskredse (side 17). Eksempel - Flytning indenfor samme lægd I eksemplet her følger vi Peter Jensen fra lægdsrulle til lægdsrulle. Undervejs får du tips til hvilke hjælpemidler du skal bruge for at finde den rigtige lægdsrulle, og til hvad der er værd at bemærke. Peter Jensen er født i 1838 i Rorup sogn. I den periode hvor han står i lægdsrullen, bliver han boende indenfor det samme lægd. Hvilke oplysninger skal vi bruge for at finde den rigtige lægdsrulle? Til og med 1861 er amterne den overordnede administrative enhed. For at finde den rigtige lægdsrulle, skal vi derfor finde ud af: hvilket amt Rorup ligger i hvilket nummer lægdet har hvornår og i hvilken type lægdsrulle vi har mulighed for at finde Peter Jensen I hjælpemidlet Sognefortegnelsen har vi slået op, at Rorup sogn i 1838 hører under Roskilde amt og at lægdet har nummer 44. I 1838 er alderen for optagelse i lægdsrullen 0 år (se tabellen side 5). Peter bør derfor være at finde i tilgangslisten for Tilgangslisten er en fortegnelse over de værnepligtige der er blevet optaget i rullen i et bestemt år, enten fordi de nåede den alder hvor de skulle optages i rullen eller fordi de flyttede til lægdet. Følg Peter i lægsrullerne Billede 1 Tilgangsliste, Roskilde amt, litra N (1838), lægd 44 A - Peter bliver optaget i tilgangslisten i 1838 og får løbenummeret 124 Han er ikke slettet af rullen (sletning af rullen er typisk markeret med udstregning eller et stempel hvor der kan stå "slettet" eller "afsked), og der er ikke en henvisning til en anden lægdsrulle. Vi bør derfor kunne finde Peter i den næste hovedrulle fra samme lægd. Hovedrullen er en fortegnelse over samtlige værnepligtige i et lægd et bestemt år. 13

15 Billede 2 Hovedrulle, Roskilde amt, litra O (1839), lægd 44 A - I 1839 er Peter i hovedrullen. Løbenummeret fra tilgangslisten (nr. 124) er nu noteret som det gamle nummer. B - I hovedrullen har han fået et nyt løbenummer: 89. Bemærk, at der ikke var noget gammelt nummer i tilgangslisten fra 1838 (billede 1). Personerne i tilgangslisten er enten tilflyttere til lægdet eller optaget i rullen for første gang og har derfor ikke noget gammelt nummer. Billede 3 Hovedrulle, Roskilde amt, litra Q (1842), lægd 44 Peter er også med i hovedrullen fra B - Der er en henvisning til Peters løbenummer i den forrige hovedrulle: 89. C - Og han har fået en nyt nummer:

16 Billede 4 Hovedrulle, Roskilde amt, litra U (1844), lægd 44 C - I hovedrullen fra 1844 har Peter igen fået løbenummeret fra den forrige hovedrulle med. Det er noteret som det gamle løbenummer: 65. D - Og han har fået et nyt: 56. Peter er nu blevet 7 år. Han bor stadig i Høiby, hvor han ifølge tilgangslisten (billede 1) også er født. Eksempel - Flytning indenfor samme amt Alle værnepligtige skulle indberette til lægdsformændene, når de flyttede. Flytninger er noteret i rullerne med krydshenvisninger, som gør det muligt at følge en person fra rulle til rulle. Flytninger mellem lægder indenfor samme amt eller samme udskrivningskreds er altid noteret efter samme mønster. Sådan er en krydshenvisning bygget op En krydshenvisning indenfor samme amt eller samme udskrivningskreds består altid af 3 led. Rækkefølgen er altid den samme. 1. lægdets nummer 2. årstal (angivet ved et bogstav) 3. den værnepligtiges løbenummer Ser du en krydshenvisning med 4 led, er det i stedet en flytning mellem amter eller mellem udskrivningskredse (se side 17). Jens flytter rundt i Holbæk amt Vi ser nu på hvordan Jens, søn af Niels Pedersen er flyttet rundt i Holbæk amt. Undervejs får du tips til hvilke hjælpemidler du skal bruge for at finde den rigtige lægdsrulle, og til hvordan du "afkoder" de krydshenvisninger der fortæller hvor Jens flytter hen. Hvilke oplysninger skal vi bruge for at finde den rigtige lægdsrulle? Jens er født i 1786 i Nørre Jernløse sogn. Til og med 1869 er amterne den overordnede administrative enhed. For at finde den rigtige lægdsrulle, skal vi derfor finde ud af: hvilket amt Nørre Jernløse ligger i hvilket nummer lægdet har hvornår og i hvilken type lægdsrulle vi har mulighed for at finde Peter Jensen Slår vi op i hjælpemidlet Sognefortegnelsen kan vi se, at Nørre Jernløse sogn i 1786 hører under Holbæk amt, og at lægdet har nummer 19. I 1786 er alderen for optagelse i lægdsrullen 0 år (side 5). Den tidligste hovedrulle fra Holbæk amt, er fra Hovedrullen er en fortegnelse over samtlige værnepligtige i et lægd i et bestemt år. Jens kan jo selvfølgelig godt være flyttet i perioden mellem sin fødsel og Men da der ikke er nogen ruller der er ældre, begynder vi med at kigge i hovedrullen fra

17 Følg Peter i lægsrullerne Billede 1 Hovedrulle, gruppe 1, Holbæk amt, 1792, lægd 19 1 Jens' navn er noteret under sin fars navn (Niels Pedersen). A Han har fået løbenummer 137. Når der ikke er noget gammelt nummer på Jens, skyldes det at der er tale om den første hovedrulle for Holbæk amt. Jens er ikke slettet af rullen (sletning af rullen er typisk markeret med udstregning eller et stempel, hvor der kan stå "slettet" eller "afsked), og der er ikke en henvisning til en anden lægdsrulle. Vi bør derfor kunne finde ham i den næste hovedrulle fra samme lægd. Billede 2 Hovedrulle, gruppe 1, Holbæk amt, litra A (1793), lægd 19 A Det gamle løbenummer er 137, altså det løbenummer Jens havde i den forrige hovedrulle. B Jens' nye løbenummer: 92. Jens er stadig ikke slettet og der er ingen flyttehenvisning. Vi kigger derfor efter Jens i den næste hovedrulle, som er fra Billede 3 Hovedrulle, gruppe 1, Holbæk amt, litra D (1796), lægd 19 B Jens løbenummer fra den forrige hovedrulle (92) er noteret i rullen. 16

18 1 Jens' navn er nu streget over, og efter navnet er der en flyttehenvisning. Han er altså flyttet til at andet lægd. Da flyttehenvisningen består af 3 led (11-H-130) er flytningen sket inden for Holbæk amt. Forstå flyttehenvisningen Flyttehenvisningen 11-H-130 skal forstås på følgende måde: 11 = nummeret på det lægd i Holbæk amt Jens flytter til. H = litra (bogstav), der angiver hvilket år flytningen er sket. Slår man op i fortegnelsen over bogstaver og årstal (side 6), kan man se at H svarer til = Jens' løbenummer i den næste lægdsrulle. Den næste lægdsrulle, hvor vi skal kigge efter Jens, er altså fra Holbæk amt, 1800, lægd 19. Ved at slå op i hjælpemidlet Lægdsrullenøglen 1870, kan vi finde ud af at lægd 11 i Holbæk amt er Søstrup sogn. Billede 4 Tilgangsliste, gruppe 1, Holbæk amt, litra H (1800), lægd 11 C I tilgangslisten fra lægd 19 er Jens som ventet indført med løbenummer Også i denne rulle er Jens' navn streget ud, og der er en flyttehenvisning (19-J-300). Jens er altså flyttet endnu en gang. 2 I vedtegningerne er det noteret hvor Jens kom fra, nemlig lægd 19, løbenummer 69. Forstå flyttehenvisningen Flyttehenvisningen 19-J-300 skal forstås på følgende måde: 19 = nummeret på det lægd i Holbæk amt Jens flytter til. J = litra (bogstav) der angiver hvilket år flytningen er sket. Slår man op i fortegnelsen over bogstaver og årstal (side 6), kan man se at J svarer til = Jens' løbenummer i den næste lægdsrulle. Lægd 19 er jo det lægd Jens oprindelig kom fra. Han er altså flyttet tilbage til Nørre Jernløse sogn. 17

19 Billede 5 Hovedrulle, gruppe 1, Holbæk amt, litra J (1801), lægd 19 I 1801 er der ikke ført en tilgangsliste. Jens skal derfor findes i hovedrullen. 1 Af vedtegningerne fremgår det at Jens kom fra lægd 11 og havde løbenummer I 1804 bliver Jens indkaldt som husar. Eksempel - Flytning mellem udskrivningskredse Alle værnepligtige skulle indberette til lægdsformændene, når de flyttede. Flytninger er noteret i rullerne med krydshenvisninger, som gør det muligt at følge en person fra rulle til rulle. Flytninger mellem amt eller udskrivningskreds er altid noteret efter samme mønster. Sådan er en krydshenvisning bygget op En krydshenvisning indenfor samme amt eller samme udskrivningskreds består altid af 4 led. Rækkefølgen er altid den samme. 1. amt eller udskrivningskreds 2. lægdets nummer 3. årstal (angivet ved et bogstav) 4. den værnepligtiges løbenummer Ser du en krydshenvisning med 3 led, er det i stedet en flytning indenfor amt eller indenfor udskrivningskreds (se side 14). Anders flytter mellem 2. og 3. udskrivningskreds Vi følger nu Anders Jørgen Petersen der flytter rundt mellem 2. og 3. udskrivningskreds. Undervejs får du tips til hvilke hjælpemidler du skal bruge for at finde den rigtige lægdsrulle, og til hvordan du "afkoder" de krydshenvisninger der fortæller hvor Anders flytter hen. Hvilke oplysninger skal vi bruge for at finde den rigtige lægdsrulle? Anders Jørgen Petersen er født i I 1909 fylder han 18 og når dermed alderen for optagelse i lægdsrullen (side 5). På det tidspunkt opholder han sig i Ødis sogn. Efter 1861 er udskrivningskredsene den overordnede administrative enhed. For at finde den rigtige lægdsrulle, skal vi derfor finde ud af: hvilken udskrivningskreds Ødis ligger i hvilket nummer lægdet har hvornår og i hvilken type lægdsrulle vi mulighed for at finde Peter Jensen 18

20 Slår vi op i hjælpemidlet Sognefortegnelsen kan vi se, at Ødis sogn i 1909 hører under 3. udskrivningskreds og at lægdet har nummer 222a. Da Jens ikke tidligere har været i rullen, men bliver optaget i den i 1909, skal vi finde kan i tilgangslisten Tilgangslisten er en fortegnelse over de værnepligtige der er blevet optaget i rullen et bestemt år, enten fordi de nåede den alder hvor de skulle optages i rullen eller fordi de flyttede til lægdet. Følg Anders i lægsrullerne Billede 1 Tilgangsliste, 3. udskrivningskreds, litra G (1909), lægd 222a 1 Her finder vi en flyttehenvisning (2-35-G-44). Forstå flyttehenvisningen Flyttehenvisningen 2-35-G-44 skal forstås på følgende måde: 2 = nummeret på den udskrivningskreds Anders flytter til. 35 = nummeret på det lægd Anders flytter til. G = bogstav der angiver hvilket år flytningen er sket. Slår man op i fortegnelsen over bogstaver og årstal (side 6), kan man se at G svarer til = Anders' løbenummer i den næste lægdsrulle. Ved at slå op i hjælpemidlet Lægdsrullenøglen 1870 kan vi finde ud af at lægd 35 i 2. udskrivningskreds er Øster Skerninge sogn. (Lægdsrullenøglen bruger den gamle stavemåde "Øster Skjerninge"). 19

21 Billede 2 Tilgangsliste, 2. udskrivningskreds, litra G (1909), lægd 35 1 Anders har som ventet løbenummer Her er det noteret hvor Anders kom fra, nemlig 3. udskrivningskreds, lægd 222a, år G. Det sidste led i henvisningen fortæller, at Anders havde løbenummer 11 i den forrige rulle. 3 Anders bliver ikke boende i Øster Skerninge sogn. Her finder vi nemlig en ny flyttehenvisning (3-222a-K-24). Forstå flyttehenvisningen Flyttehenvisningen 3-222a-K-24 skal forstås på følgende måde: 3 = nummeret på den udskrivningskreds Anders flytter til. 222a = nummeret på det lægd Anders flytter til. K = bogstav der angiver hvilket år flytningen er sket. Slår man op i fortegnelsen over bogstaver og årstal, kan man se at K svarer til = Anders' løbenummer i den næste lægdsrulle. I 1912 flytter Anders altså tilbage til den udskrivningskreds og det lægd hvor vi fandt ham første gang. Billede 3 Hovedrulle, 3. udskrivningskreds, litra K (1912), lægd 222a 1 Her står henvisningen til hvor Anders kom fra, nemlig 2. udskrivningskreds, lægd 35, år G (= 1909). I den tidligere rulle havde Anders løbenummer

22 Eksempel - Københavnske lægdsruller De københavnske lægdsruller der er ført af de lokale myndigheder indeholder flere detaljer end de tilsvarende ruller fra de centrale myndigheder. I perioden findes der navneregistre til de københavnske lægdsruller. Her kan du se hvordan du slår op i navneregisteret. Desuden kan du sammenligne en indførsel om Jens Peter Olsen i rullen fra hhv. de lokale og de centrale udskrivningsmyndigheder. Jens er født i Gjershøj sogn i 1865 I 1883, hvor Jens bliver 18 og derved når alderen for optagelse i lægdsrullen (på side 5 kan du se aldersgrænserne for hvornår man blev optaget og slettet af lægdsrullen), opholde han sig i København. Vi starter derfor med at kigge i navneregisteret fra de københavnske tilgangslister. Værd at vide om navneregistret Indtil 1902 er personer født udenfor København ført ind i den første halvdel af registreret, under deres fødested. Personer født i København er ført ind i registrets sidste halvdel. Fra1902 er alle ført ind alfabetisk efter navn uanset hvor de er født. Billede 1 Navneregister til tilgangsliste, Da Jens er født i Gjershøj, slår vi op under G. 2 Jens Peter Olsen har fået løbenummer Det høje løbenummer fortæller os, at der bliver optaget mange værnepligtige i rullen i København. Nu hvor vi kender Jens' løbenummer er vi fri for at lede alle indførslerne igennem, men kan gå direkte til den rigtige indførsel. Billede 2 Rulle fra de lokale udskrivningsmyndigheder Tilgangsliste, 1. udskrivningskreds, litra G (1883), lægd 1 1 I tilgangslisten finder vi som ventet Jens ved løbenummeret

23 I lægdsrullen fra de lokale udskrivningsmyndigheder er der mange oplysninger om Jens. Til venstre under vedtegninger står hans forskellige adresser i København. I midten kan man se et notat om den navnændring fra Desuden er der oplysninger om hans militærtjeneste. Nederst er der en flyttehenvisning (2-R-765). Du kan læse mere om hvordan man bruger flyttehenvisninger i eksemplerne Flytning indenfor samme amt (side 14) og Flytning mellem udskrivningskredse (side 17). Billede 3 Rulle fra de centrale udskrivningsmyndigheder Tilgangsliste, 1. udskrivningskreds, litra G (1883), lægd 1 Til sidst kigger vi i tilgangsliste fra de centrale udskrivningemyndigheder. 1 Det løbenummer vi fandt i navneregisteret, kan også bruges i rullerne fra de centrale myndigheder. Det er tydeligt, at der er langt færre oplysninger om Jens i rullen fra de centrale myndigheder, 2 men flyttehenvisningen findes også her. 22

24 Praktiske tips om at bruge indscannede lægdsruller Du kan finde links til de indscannede lægdsruller via Arkivalieronline. Perioden Forberedelse Start med at slå det sogn du arbejder med op i Sognefortegnelsen (pdf). For at finde den rigtige lægdsrulle, skal du nemlig bruge oplysninger om hvilket amt sognet ligger i og hvilket nummer lægdet har. Find lægdsrullerne I linksamlingen på siden Find lægdsruller vælger du linket Lægdsruller (landruller) Linket sender dig til Daisy, her klikker du på Læs scannet udgave af arkivserien her. Når billedeviseren åbner, kan du i menuen til venstre se en beskrivelse af den første protokol i rækken og du kan se numrene på opslagene i protokollen. Klikker du på det lille minus over beskrivelsen (på billedet: inde i den røde ring), lukker du visningen af protokollens opslag, og det bliver lettere at få overblik over alle seriens protokoller. 23

25 I menuen til venstre kan du nu se listen over lægdsruller i perioden Listen er alfabetisk efter navnet på det amt lægdsrullen indeholder oplysninger om. Ud over amt beskrives lægdsrullerne også med: årstal litra (udskrivningsmyndighederne anvender bogstaver i stedet for årstal) type (hovedrulle eller tilgangsrulle) hvis lægdsrullen for et bestemt år er delt over flere bind, kan du også se hvilke lægdsnumre den enkelte lægdsrulle indeholder. 24

26 Lægdsrullen for Københavns amt 1856 er delt i to bind. Det første bind indeholder lægdsnumrene 1-28, og det følgende bind lægdsnumrene En lægdsrulle flere amter De enkelte lægdsruller fra denne periode indeholder typisk oplysninger om værnepligtige fra flere amter. En lægdsrulle fra Københavns amt, kan også indeholde oplysninger fra Roskilde og Holbæk amt. Uanset om du starter med at klikke på Københavns, Roskilde eller Holbæk amt i menuen, kommer du til den samme protokol. Nummereringen af lægdene starter forfra i hvert amt. Der kan således godt findes et lægd 12 i både Københavns, Roskilde og Holbæk amt. Det er derfor vigtigt at starte med at finde Københavns amt i protokollen. Eksempel Find en tilgangsrulle fra Glostrup sogn 1810 Slår du op på Glostrup sogn i Sognefortegnelsen (pdf) fremgår det, at sognet i perioden skal findes under Københavns amt, og at lægdet har nummer 12. I billedeviserens menu ruller du frem til Københavns amt, 1810: I beskrivelsen af lægdsrullen, får du ud over amtets navn og årstallet også at vide, at denne rulle er af typen tilgangsrulle og at årstallet 1810 af udskrivningsmyndighederne benævnes litra G. For at få vist numrene på opslagene i lægdsrullen, skal du klikke på beskrivelsen. 25

27 Du må lede efter det rigtige opslag Du kan ikke på forhånd vide hvilke opslag du skal kigge på, for at finde oplysninger fra Glostrup. Men oplysningerne i protokollen er ordnet efter amt, dernæst lægdets nummer. 1 Øverst på højre side, på opslag 3 kan du se at indførslerne i denne del af protokollen er fra Københavns amt. 2 De første indførsler er fra lægd nr. 1 26

28 Nu skal vi bare bladrer os frem til lægd 12, Glostrup sogn. Indførslerne fra lægd 12 begynder på opslag 21. Herefter er det bare at lede efter den person du gerne vil finde. 27

29 Perioden Forberedelse Start med at slå det sogn du arbejder med op i Sognefortegnelsen (pdf). For at finde den rigtige lægdsrulle, skal du nemlig bruge oplysninger om hvilken udskrivningskreds sognet ligger i og hvilket nummer lægdet har. Find lægdsrullerne I linksamlingen på siden Find lægdsruller vælger du linket til den udskrivningskreds du skal bruge. Linket sender dig til Daisy. Hvis hele arkivserien er scannet kan du klikke på et link med teksten Læs scannet udgave af arkivserien her. Er det kun dele af arkivserien der er scannet får du vist en liste med alle de lægdsruller der findes i serien. Hvis lægdsrullen er scannet, kan du klikke på et link med teksten Læs arkivalier her Når billedeviseren åbner, kan du i menuen til venstre se en beskrivelse af de enkelte lægdsruller. Lægdsrullerne beskrives med: årstal litra (udskrivningsmyndighederne anvender bogstaver i stedet for årstal) type (hovedrulle, tilgangsrulle eller omskrevet lægdsrulle) hvis lægdsrullen for et bestemt år er delt over flere bind, kan du også se hvilke lægdsnumre den enkelte lægdsrulle indeholder. 28

30 Lægdsrullen fra 1. udskrivningskreds 1877 er delt i to bind. Det første bind indeholder lægd 1, mens det andet bind har oplysninger om lægderne Man kan også se, at der er tale om en omskrevet lægdsrulle. (En omskrevet lægdsrulle er en omskrivning af den tilgangsliste der blev lavet 11 år tidligere. Den omskrevne rulle omfatter værnepligtige, som har boet i lægdet i samtlige 11 år, og som stadig er værnepligtige). Eksempel Find en tilgangsrulle fra Glostrup sogn 1880 Et opslag i Sognefortegnelsen (pdf) viser at Glostrup sogn i 1880 hører til 1. udskrivningskreds og at sognet har lægdsnummer 7. Du kan bruge linksamlingen på siden Find lægdsruller til at finde lægdsrullerne fra 1. udskrivningskreds. Linket Lægdsruller (landruller), 1. udskrivningskreds sender dig til Daisy, her klikker du på Læs scannet udgave af arkivserien her. Når billedeviseren åbner, kan du i menuen til venstre se en beskrivelse af den første protokol i rækken og du kan se numrene på opslagene i protokollen. 29

31 Klikker du på det lille minus over beskrivelsen (på billedet: inde i den røde ring), lukker du visningen af protokollens opslag, og det bliver lettere at få overblik over alle seriens protokoller. Du skal nu rulle dig frem til Tilgangsrullen fra 1880 der indeholder Glostrup sogn, lægdsnummer 7, finder du under beskrivelsen: Beskrivelsen oplyser at år 1880 også kaldes litra D (udskrivningsmyndighederne bruger bogstaver i stedet for årstal), og at rullen indeholder oplysninger om lægderne For at få vist numrene på opslagene i lægdsrullen, skal du klikke på beskrivelsen. Du må lede efter det rigtige opslag Du kan ikke på forhånd vide hvilke opslag du skal kigge på, for at finde oplysninger fra Glostrup. Men oplysningerne i protokollen er ordnet efter lægdsnummer. Lægdets nummer står øverst på hver side. 30

32 Lægd nummer 7 begynder på opslag 74. Herefter er det bare at lede efter den person vi gerne vil finde. 31

SVOO-Vordingborg 11/ Kom godt i gang med. Lægdsruller

SVOO-Vordingborg 11/ Kom godt i gang med. Lægdsruller SVOO-Vordingborg 11/10-2016 Kom godt i gang med Lægdsruller Hvordan begynder vi? Statens Arkivers Værktøjer: https://www.sa.dk/ https://www.sa.dk/brug-arkivet/laer/intro-laegdsruller Hvornår blev man optaget

Læs mere

Sådan følger du en mands flytninger i lægdsrullerne

Sådan følger du en mands flytninger i lægdsrullerne Sådan følger du en mands flytninger i lægdsrullerne Alle værnepligtige skulle indberette til lægdsformændene, når de flyttede. Flytninger er noteret i rullerne med krydshenvisninger, som gør det muligt

Læs mere

Læ gdsruller - Kom godt i gang!

Læ gdsruller - Kom godt i gang! Læ gdsruller - Kom godt i gang! En lægdsrulle er en fortegnelser over de mænd der kunne udskrives til militærtjeneste i hæren. Rullerne kan bruges til at følge mænds flytninger eller til at få oplyst ved

Læs mere

Hvem blev indskrevet i lægdsrullerne? Hvornår blev man indskrevet i lægdsrullen?

Hvem blev indskrevet i lægdsrullerne? Hvornår blev man indskrevet i lægdsrullen? DIS-Danmark seminar 1246 i Helsinge 4. november 2006 Lægdsrulle foredrag / Workshop Ved Bodil og Niels www.bodilogniels.dk Udgangspunkt taget i Landsarkivets foldere og egne studier, samt hentet inspiration

Læs mere

Lægdsruller. 2 Overskrift

Lægdsruller. 2 Overskrift 2 Overskrift Tekst spalte SE OGSÅ... emnearket om værnepligt. På arket er kort beskrevet, hvordan du bruger lægdsrullerne i selvbetjeningsmagasinet Lægdsruller Indhold Lægdsruller - hvad er det? s. 2 Hvor

Læs mere

Slaget ved Dybbøl 18. april Lægdsruller

Slaget ved Dybbøl 18. april Lægdsruller Slaget ved Dybbøl 18. april 1864 Lægdsruller Hvad er lægdsruller? Fortegnelser over de mænd, der skulle udskrives til militærtjeneste i hæren Fortæller hvor og hvornår en værnepligtig opholder sig Lægdsruller

Læs mere

Kom godt i gang med lægdsruller

Kom godt i gang med lægdsruller Kom godt i gang med lægdsruller En lægdsrulle er en fortegnelse over de mænd der kunne udskrives til militærtjeneste i hæren. Rullerne kan bruges til at følge mænds flytninger eller til at få oplyst ved

Læs mere

7 Lægds- og søruller. 7.1 Lægdsruller

7 Lægds- og søruller. 7.1 Lægdsruller 7 Lægds- og søruller 7.1 Lægdsruller Lægdsrullen er listen over de drenge og mænd, der kan udskrives til hæren. Lægdsrullerne føres af den civile administration, som har udskrivningspligten. Hæren fører

Læs mere

LÆGDSRULLER FOREDRAG / Workshop i Vordingborg 30. oktober 2008 Af Bodil Thomasberg og Niels H. Nielsen

LÆGDSRULLER FOREDRAG / Workshop i Vordingborg 30. oktober 2008 Af Bodil Thomasberg og Niels H. Nielsen LÆGDSRULLER FOREDRAG / Workshop i Vordingborg 30. oktober 2008 Af Bodil Thomasberg og Niels H. Nielsen Lægdsrulle manus Lægdsrullerne er et meget spændende arkivmateriale, ligesom kirkebøgerne. Dette foredrag

Læs mere

Lær at bruge lægdsruller!

Lær at bruge lægdsruller! Lær at bruge lægdsruller! Foredrag af Erik Kann Seniorkonsulent ved Kennedy Centret under Juliane Marie Centret på Rigshospitalet Onsdag den 19. marts 2014 kl. 19.00 på Lindegaarden i Lyngby Disposition

Læs mere

Arkivalieronline og de mange muligheder for slægtsforskere

Arkivalieronline og de mange muligheder for slægtsforskere Arkivalieronline og de mange muligheder for slægtsforskere ved Michael Dupont Hvad kan vi nå? Generel intro til AO Udvalgte arkivalier: Lægdsruller Faderskabssager Ejendomshistorie Hvad er AO? AO er en

Læs mere

Lægdsruller og Søruller

Lægdsruller og Søruller Lægdsruller og Søruller Ulrich Alster Klug - 2008 - dannebrog@dk-yeoman.dk - www.dannebrog.biz Lægdsruller og søruller indeholder oplysninger om værnepligtige drenge og mænd, dvs. dem der kunne udskrives

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

Mine erfaringer med søgning i lægdsruller. Sommer 2007

Mine erfaringer med søgning i lægdsruller. Sommer 2007 Mine erfaringer med søgning i lægdsruller Sommer 2007 Hvorfor søge i lægdsruller?: A. I 2 sogne på Sjælland (Glumsø og Køng) var kirkebøgerne fra før 1814 brændt, sammen med præstegårdene, således at jeg

Læs mere

Fortegnelse over de Mandspersoner, der i Aaret 18 67 til Indførelse i Lægdsrullen ere. Lægdsforstanderen for Amt med flere Lægder

Fortegnelse over de Mandspersoner, der i Aaret 18 67 til Indførelse i Lægdsrullen ere. Lægdsforstanderen for Amt med flere Lægder Når du har fundet en person i lægdsrullerne, så kan det være en fordel at se hvad der er muligt at finde i Retsbetjentens arkiv under Afd. M. Udskrivningsvæsen Her er det muligt at finde flere oplysninger,

Læs mere

Københavnske skiftearkivalier generelt 1

Københavnske skiftearkivalier generelt 1 Københavnske skiftearkivalier generelt 1 Københavnske skiftearkivalier generelt Her kan du finde oplysninger om de københavnske skifter, der findes på Arkivalieronline. Du kan finde oversigter over forskellige

Læs mere

LÆGDSRULLER FOREDRAG / Workshop i Helsinge 4. nov. 2006 Af Bodil Thomasberg og Niels H. Nielsen

LÆGDSRULLER FOREDRAG / Workshop i Helsinge 4. nov. 2006 Af Bodil Thomasberg og Niels H. Nielsen LÆGDSRULLER FOREDRAG / Workshop i Helsinge 4. nov. 2006 Af Bodil Thomasberg og Niels H. Nielsen Lægdsrullerne er et meget spændende arkivmateriale, ligesom kirkebøgerne. Dette foredrag er lavet ud fra,

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før DET NYE ARKIVALIERONLINE - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før FIND DIN SLÆGT De bedste kilder til slægtsforskning - udover kirkebøger og folketællinger - finder du samlet her. NYT

Læs mere

Skøde- og panteprotokoller

Skøde- og panteprotokoller Skøde- og panteprotokoller 5. okt. 2015 Slægtshistorisk Forening for Aalborgegnen Side 1 Aftaler om køb og salg af jord og ejendomme skal nedfældes i skøder og tinglyses. Tinglysningen finder sted i retterne

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE

DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - især om folketællinger Hvorfor nyt Arkivalieronline (AO)? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne

Læs mere

Testamenter Folder nr.

Testamenter Folder nr. Testamenter Folder nr. 27 Rigsarkivet Testamenter Med kirkens indtog i Danmark blev det det muligt for den enkelte selv at få indflydelse på, hvordan vedkommendes formue skulle fordeles mellem arvingerne.

Læs mere

Alt, hvad der er af arkivalier i landsarkiverne i Åbenrå, Viborg og Odense samt Rigsarkivet og Erhvervsarkivet, kan lokaliseres gennem DAISY.

Alt, hvad der er af arkivalier i landsarkiverne i Åbenrå, Viborg og Odense samt Rigsarkivet og Erhvervsarkivet, kan lokaliseres gennem DAISY. Arkivdatabasen DAISY Hvad er DAISY? DAISY står for Dansk Arkivalie Informations System, og startede i 2001 som et redskab til brug for arkiverne. Siden 2007 har vi kunnet bestille arkivalierne gennem DAISY,

Læs mere

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R.

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. Version 1.01 17 Feb 2015 For at indtaste kirkebøger hos Danish Family Search skal du have en bruger ID og et kodeord. Hvis du allerede har dette, så gå til kapitel

Læs mere

1 Københavns Skiftekommission

1 Københavns Skiftekommission 1 Københavns Skiftekommission Ulrich Alster Klug 2013 ulrich@dannebrog.biz, www.dannebrog.biz, www.dannebrog.biz/skifter/skifter_kbh.pdf På www.sa.dk => ArkivalierOnline under andre københavnske skifter

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE

Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres og vedligeholdes.

Læs mere

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Kommentarer til Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje (start med Ole Jørgen Hansen og baglæns i tid ). Forkortelsen AO står for ArkivalierOnline, som november

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE

DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - Især om kirkebøger Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy

Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy Billeder af opslag i Arkivalier Online brugt i Legacy Indhold Hvor skal billederne ligge?...1 Legacy...2 Kirkebogskilder...3 Fødsel...3 Hvad skal du bruge det til?...7 Fylder det meget på computeren?...7

Læs mere

Slægtsforskning i Sønderjylland

Slægtsforskning i Sønderjylland Slægtsforskning i Sønderjylland v. Arkivar Mai-Brit Lauritsen, Landsarkivet for Sønderjylland www.sa.dk Formålet med i dag Formålet med foredraget i dag er at give inspiration til, hvordan man kan komme

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Tirsdag d. 10. sep.: kursus Tirsdag d. 17. sep.: kursus Torsdag d. 19. sep. klubmøde 13-16 Tirsdag d. 24. sep.:

Læs mere

Slægtsforskning. Sådan ser forsiden ud, når man starter på hjemmesiden www.sa.dk:

Slægtsforskning. Sådan ser forsiden ud, når man starter på hjemmesiden www.sa.dk: Slægtsforskning Kilder Der er mange muligheder for at finde information om slægten. En vigtig og spændende kilde er fortællinger og oplysninger fra ældre familiemedlemmer. Kirkebøger og folketællinger

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012 Slægtsforskning Tirsdag d. 11. september : Kursus Tirsdag d. 18. september : Kursus Tirsdag d. 25. september : Kursus Tirsdag

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE

DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - især skifter indtil 1919 Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres

Læs mere

Slægtsforskning med EDB 2. Kompendium. Ulrich Alster Klug

Slægtsforskning med EDB 2. Kompendium. Ulrich Alster Klug Slægtsforskning med EDB 2 Kompendium Ulrich Alster Klug Nørgårds Højskole - uge 39 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 5 1.1 LIDT OM SLÆGTSFORSKNING 5 1.2 ARKIVERNE 5 1.2.1 Arkiverne 5 1.2.2 Tilgængelighedsfrister

Læs mere

Slægtsforskning i København disposition

Slægtsforskning i København disposition Slægtsforskning i København disposition Foredrag den 5. februar 2014 i Slægtshistorisk Forening Vestsjælland af Ove Jensen Billede 1 Historien er bestemt ikke komplet; mange spor mangler endnu at blive

Læs mere

GADEPROJEKTET Danish Family Search

GADEPROJEKTET Danish Family Search GADEPROJEKTET Danish Family Search Kompendium til en Workshop på Slægtshistorisk weekend arrangeret af Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger (SSF) i samarbejde med DIS Danmark Slægtshistorisk

Læs mere

Personnummeret i CPR-systemet

Personnummeret i CPR-systemet CPR-KONTORET Dato: 1. juli 2008 Sagsbeh.: jøm/ Personnummeret i CPR-systemet Holmens Kanal 22 Telefon: +45 72 26 97 35 Internet: cpr@cpr.dk DK - 1060 København K Telefax: +45 72 26 97 42 Hjemmeside: http://www.cpr.dk

Læs mere

No. 27 Else Dahl Knudsen

No. 27 Else Dahl Knudsen Else Dahl Knudsen Forældre: nr. 54 Thyge Hansen og nr. 55 Ane Hansen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen, Niels Dahl Knudsen, Thyge Hansen

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

WORKSHOP SKIFTER. Opfølgning på foredrag af Michael Dupond den 5. februar 2015

WORKSHOP SKIFTER. Opfølgning på foredrag af Michael Dupond den 5. februar 2015 WORKSHOP SKIFTER Opfølgning på foredrag af Michael Dupond den 5. februar 2015 Hvordan finder du det rigtige skifte? Er skiftet behandlet i København eller i provinsen? Dødsfald bliver registreret i dødsanmeldelsesprotokollen

Læs mere

Magtens hierarki. Den retslige kommandovej. Retsbetjentarkiver - en guldgrube for slægtsforskere. På opdagelse i retskilder før 1919

Magtens hierarki. Den retslige kommandovej. Retsbetjentarkiver - en guldgrube for slægtsforskere. På opdagelse i retskilder før 1919 På opdagelse i retskilder før 1919 Disposition: 1. Indledning 2. Retssager hvad skal du vide, før du starter? herunder den administrative opbygning og administrationens sagsbehandling og søgemidler 3.

Læs mere

Rapporter. Family Tree Maker Rapporter

Rapporter. Family Tree Maker Rapporter En af Family Tree Maker s styrker er evnen til at præsentere data på flere forskellige måder ved hjælp standardrapporter. Disse inkluderer 3 genealogiske rapporter og også de indbyggede rapporter i rapportmenuen.

Læs mere

1 Brandforsikring og ildebrand

1 Brandforsikring og ildebrand 1 Brandforsikring og ildebrand Ulrich Alster Klug, 2014 ulrich@dannebrog.biz 1.1 Brandforsikring for Sjælland scannes til AO Brandforsikringsarkivalier, nemlig brandforsikringsprotokoller og brandtaxationsprotokoller

Læs mere

Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1

Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1 Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1 Født 19 Jun. 1799 Haraldsted, Ringsted, Sorø 2 Dåb 28 Jul. 1799 Haraldsted, Ringsted, Sorø 2 Død 25 Sep. 1875 Soderup,

Læs mere

Lars Christian Iver Christensen,

Lars Christian Iver Christensen, Han blev født den 23. september 1890 i hjemmet Freerslev mark, Freerslev sogn, Haslev som den 7. og sidste i en søskendeflok. Forældre Jens Christensen og Mette Pedersdatter Blev døbt i Freerslev kirke

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1 Mand Jens Pedersen 1 Født Omkr 1781 2 Dåb 7 Jan. 1781 Søndersted, Merløse, Holbæk 3 Død 7 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Begravet 9 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Ægteskab

Læs mere

Fæste- og aftægtsarkivalier

Fæste- og aftægtsarkivalier Fæste- og aftægtsarkivalier Fæstearkivalier Vælg www.wadschier.dk På fanebladet Kilder vælger du Søg arkivalier, og gør flg.: vælg som Arkivtype: Godsarkiv og som Landsarkiv: LAV/Nørrejylland. Så kommer

Læs mere

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen(1859-1917) og hustru Karen Marie

Læs mere

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen 14. maj 2013 Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen Denne fortælling handler om mine oldeforældre på min farmors side Else og Jens Larsen fra Odsherred. Elses fødsel Else blev født i Nørre

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Når du er færdig Efter vejledningen er gennemlæst kan dit Word ende med at se således ud:

Når du er færdig Efter vejledningen er gennemlæst kan dit Word ende med at se således ud: Fejlretter Smarte tricks til tilpasning af værktøjslinjen Hurtig adgang Følgende vejledning beskriver, hvordan du kan optimere din brug af Fejlretter, således at rettearbejdet bliver endnu mere effektivt

Læs mere

Manual til WordPress CMS

Manual til WordPress CMS Manual til WordPress CMS 1. Log ind på din Wordpress-side For at arbejde på din hjemmeside skal du først logge ind på administrationsdelen. Muligvis har du et direkte link på siden. Ellers er adressen

Læs mere

Slægtsforskning på internettet

Slægtsforskning på internettet Slægtsforskning på internettet Kirkebøger og folketællinger i indscannet version http://www.sa.dk/ao/ Denne side, der hører under Rigsarkivet, indeholder scannede gengivelser af de originale kirkebøger

Læs mere

Forfædrene i hus og hjem

Forfædrene i hus og hjem Disposition: Indledning Ejendomsarkivalier Eksempel fra Fyn Afslutning Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen: Find din slægt - og gør den levende. Håndbog i slægtshistorie. 2003 og 2006. side 195-211

Læs mere

Hurtige tips & tricks til FOLKETÆLLINGEN 1940

Hurtige tips & tricks til FOLKETÆLLINGEN 1940 Hurtige tips & tricks til FOLKETÆLLINGEN 1940 Mandtal over et besat Danmark Den 5. november 1940 var der folketælling i Danmark. Syv måneder før var landet blevet besat af tyske tropper. Folketællingen

Læs mere

Matrikelkortene på Internettet

Matrikelkortene på Internettet Matrikelkortene på Internettet Ulrich Alster Klug - 01.03.2015 - ulrich@dannebrog.biz www.dannebrog.biz I november 2008 blev alle Geodatastyrelsens matrikelkort (den tidl. Kort- og MatrikelStyrelses (KMS))

Læs mere

Sa dan udfylder du en ansøgning om optagelse pa en kandidatuddannelse

Sa dan udfylder du en ansøgning om optagelse pa en kandidatuddannelse Sa dan udfylder du en ansøgning om optagelse pa en kandidatuddannelse Sådan udfylder du ansøgningen Velkommen til det digitale ansøgningssystem! Når du har logget på ansøgningssystemet, åbner systemet

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Vejledning til indtastning.

Vejledning til indtastning. Vejledning til indtastning. Sidst opdateret i marts 2015 Indhold Vejledning til indtastning.... 1 Indtastningsvejledning til ansøgninger til en erindringsmedalje... 2 Tillæg til indtastningsvejledning

Læs mere

Retsbetjente indtil 1919

Retsbetjente indtil 1919 Retsbetjente indtil 1919 Ulrich Alster Klug www.dannebrog.biz dannebrog@dk-yeoman.dk 2012. Hvad var retsbetjente? Retsbetjentene kaldes de betjente (dvs. de servicerende ansatte), som var uddannet indenfor

Læs mere

Øvelse gør mester... også når du læser gotisk2

Øvelse gør mester... også når du læser gotisk2 Gotisk håndskrift Øvelse gør mester... også når du læser gotisk2 Gotisk skrift er den håndskrift, som man lærte i skolen, indtil 1875. Derfor er alle gamle, håndskrevne dokumenter og protokoller skrevet

Læs mere

Papirmagerne og Mundus familien.

Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne var oprindelig håndværkere med forbindelse til Tyskland, men omkring 1820 brød de danske papirmagere med de tyske laug og derefter havde papirmagerne ikke

Læs mere

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012 1 1837 Fødes 25.11.1837 uægte barn af [Ane 50] Ane Johanne Olsdatter og [Ane 49] Ukendt dog påstår familien at det er den danske arveprins Ferdinand, Den kongelige Fødselsstiftelse i 1837 Døbes 05.12.1837

Læs mere

Opgaver. Notater. Opgave 1: Find kursus hjemmeside og bladre lidt rundt på siderne.

Opgaver. Notater. Opgave 1: Find kursus hjemmeside og bladre lidt rundt på siderne. Opgaver Opgaverne er stillet i henhold til medleverede brugervejledning, og som er en facitliste for opgaverne. Brug den undervejs til at løse opgaverne med, og kom med de punkter som den måtte mangle,

Læs mere

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN "1

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN 1 MADS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave MADS JENSEN "1 Mads Jensen *1817-1886 1. Mads Jensen Mads blev født den 10. maj 1817 i Esbøll, han

Læs mere

Vejledning i kildeindtastning

Vejledning i kildeindtastning Vejledning i kildeindtastning Af Hans Martin Laustsen og Hans Jørgen Marker Baggrund I 1992 blev Vejledning i Kildeindtastning udsendt som DDANyt nr. 65. Denne vejledning var såvel en generel vejledning

Læs mere

Ansøgning om bevis for dansk indfødsret/ ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret

Ansøgning om bevis for dansk indfødsret/ ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret Ansøgning om bevis for dansk indfødsret/ ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret Ansøgningen indgives til Justitsministeriet (hvis De bor i Danmark) eller nærmeste danske repræsentation (hvis De bor

Læs mere

RUT-ruteplanlægningsvejledning. Brugervejledning Folkekirkens Nødhjælp Sogneindsamling

RUT-ruteplanlægningsvejledning. Brugervejledning Folkekirkens Nødhjælp Sogneindsamling RUT-ruteplanlægningsvejledning Brugervejledning Folkekirkens Nødhjælp Sogneindsamling 1 Indholdsfortegnelse Om RUT... 3 Om denne vejledning... 3 Hjælp... 3 Tilgang til RUT via Firefox... 3 Sådan logger

Læs mere

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Version 1, sidst opdateret i juni 2015 Indhold Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier... 1 Indtastningsvejledning til Matriklerne for

Læs mere

1 Appendiks 5: Eksempler på skemaer til afskrift af indførsler

1 Appendiks 5: Eksempler på skemaer til afskrift af indførsler 1 Appendiks 5: Eksempler på skemaer til afskrift af indførsler For at lette arbejdet på arkiverne gives herefter nogle eksempler på skemaer til afskrift af kirkebøger efter 1814 og af folketællinger. -

Læs mere

Matrikelkortene på Internettet

Matrikelkortene på Internettet Matrikelkortene på Internettet Ulrich Alster Klug, 11.04.2014, ulrich@dannebrog.biz I november 2008 blev alle Geodatastyrelsens matrikelkort (den tidl. Kort- og MatrikelStyrelses (KMS)) tilgængelige på

Læs mere

Så dån udfylder du en ånsøgning om studieskift eller overflytning

Så dån udfylder du en ånsøgning om studieskift eller overflytning Så dån udfylder du en ånsøgning om studieskift eller overflytning Sådan udfylder du ansøgningen Velkommen til det digitale ansøgningssystem! Når du har logget på ansøgningssystemet, åbner systemet op i

Læs mere

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Brian Olesen stiller sine forældres efterladenskabssamling til rådighed for optegnelse af Ester og Marinus Olesen, for det virksomme

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

No. 65 Anne Margrethe Nielsdatter

No. 65 Anne Margrethe Nielsdatter Anne Margrethe Nielsdatter Anne Margrethe Nielsdatter var alenepige indtil sit 49. år, da hun blev gift. Hun havde indtil da været tjenestepige det meste af sit liv og puklet for andre Forældre : nr. 130

Læs mere

Generation XI Ane nr. 2648/2649

Generation XI Ane nr. 2648/2649 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Laurids -sen og Agnete -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurids -sen og Agnete -datter Keldbylille Ane nr. 2648/2649 Svend

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

Beregn operationsalder

Beregn operationsalder Beregn operationsalder I denne vejledning kigges på hvordan man beregner den alder patienten har ved operation. Data til dette findes i dataudtræk fra Skema 1A eller dataudtræk med data fra alle skemaer.

Læs mere

Uddannelsesplaner i MinUddannelse

Uddannelsesplaner i MinUddannelse Uddannelsesplaner i MinUddannelse Denne vejledning giver et overblik over arbejdet med MinUddannelse fra en UU-vejleders synspunkt. Indhold 1. Introduktion... 2 2. Tekniske specifikationer... 2 3. Som

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Fraværende: Jytte Skaaning (Slægtshistorisk Forening), Michael Bregnsbo (SDU), og Mette Fløjborg (DIS- Danmark)

Fraværende: Jytte Skaaning (Slægtshistorisk Forening), Michael Bregnsbo (SDU), og Mette Fløjborg (DIS- Danmark) Referat fra Brugerrådsmøde på Landsarkivet for Fyn 13.3.2015 Til stede: Kenneth Jørgensen (brugerrådsrepræsentant), Finn Hannesborg (brugerrådsrep.), Johnny Wøllekær (Historiens Hus, Odense), Ellen Warring

Læs mere

Sa dan udfylder du en ansøgning om studieskift eller overflytning (Top-up)

Sa dan udfylder du en ansøgning om studieskift eller overflytning (Top-up) Sa dan udfylder du en ansøgning om studieskift eller overflytning (Top-up) Sådan udfylder du ansøgningen Velkommen til det digitale ansøgningssystem! Når du har logget på ansøgningssystemet, åbner systemet

Læs mere

Vejledning Lønindberetning. Opdateret 14. februar 2012

Vejledning Lønindberetning. Opdateret 14. februar 2012 Vejledning Lønindberetning Opdateret 14. februar 2012 Indhold Forudsætninger... 3 Indberetningsmappe... 3 TF-koder... 3 Lærernes aktiviteter... 4 Forud-oprettelse... 4 Bagud-oprettelse... 4 Indstillinger...

Læs mere

Bornholmske kirkebøger

Bornholmske kirkebøger Bornholmske kirkebøger Bornholms Ø-arkiv råder over mikrofiche af samtlige hovedministerialbøger fra de 23 bornholmske kirkesogne.derudover findes de tilsvarende kontraministerialbøger på mikrofilm, og

Læs mere

Sådan udfylder du ansøgningen Velkommen til det digitale ansøgningssystem!

Sådan udfylder du ansøgningen Velkommen til det digitale ansøgningssystem! Sa dan udfylder du ansøgningen om optagelse pa et kandidattilvalg Sådan udfylder du ansøgningen Velkommen til det digitale ansøgningssystem! Når du har logget på ansøgningssystemet, åbner systemet op i

Læs mere

Download Her downloader og installer du AO. Værktøj. Dokumentation Beskrivelse af programmets. Om Forklaring på sitets historie og navn.

Download Her downloader og installer du AO. Værktøj. Dokumentation Beskrivelse af programmets. Om Forklaring på sitets historie og navn. AO Værktøj Under arbejdet med at søge efter indførsler i kirkebøger og folketællinger, vil du hurtigt opdage, at der skal hentes mange opslag, før du finder det rigtige, og at det tager lidt tid at hente

Læs mere

Ændring af sætninger for begivenheder i Legacy

Ændring af sætninger for begivenheder i Legacy Ændring af sætninger for begivenheder i Legacy Indhold Sådan virker det nu...1 Sådan kan du ændre standardsætninger...2 Sådan opbygger du en ny begivenhed fra bunden...6 Varieret sprog...7 Jeg vil vise,

Læs mere

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med 6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes

Læs mere

Slægtsforskeren og godsarkiverne. Michael Dupont

Slægtsforskeren og godsarkiverne. Michael Dupont Slægtsforskeren og godsarkiverne Michael Dupont Hvad kan vi nå Hvilke opgaver havde godserne Hvordan finder man det rigtige arkivalie Daisy Lægdsruller Skifteprotokoller Fæsteprotokoller Skatteudskrivning

Læs mere