Gruppeopgave 1 Den danske folkekirke

Transkript

1 Gruppeopgave 1 Den danske folkekirke Vi har valgt følgende fem issues fra emnet Den danske folkekirke : - Ægteskab for homoseksuelle - Krisehåndtering i forbindelse med sagen om Brorsons Kirken - Medlemsflugt fra folkekirken - Indførelsen af Postkasseordningen samt ny praksis på folkeregister-området - Kirkeskat Hvad går din kirkeskat til? Ægteskab for homoseksuelle Debatten om, hvorvidt homoseksuelle skal kunne indgå kirkeligt ægteskab på lige fod med heteroseksuelle, har bølget frem og tilbage i flere år. I 2006 blev det muligt for homoseksuelle at blive velsignet i kirken efter at have indgået registreret partnerskab på rådhuset. Men flere homoseksuelle ægteskabsfortalere har siden forsat kampen for et fuldt gældende vielsesritual på linje med det, der blev indført i Sverige i Sagen har delt den danske præste- og biskopstand op i to markante grupper for og imod, og som nogen af de mest aktive i debatten ses især biskopperne Kjeld Holm (Århus) og Karsten Nissen (Viborg), som er henholdsvis for og imod forslaget. Hertil kommer en mængde præster og andre debattører, som har fremlagt både positive og negative synspunkter i det offentlige rum. Det mest markante argument imod et ægteskabsritual for homoseksuelle er, at Bibelen forbyder denne form for seksualitet, idet mennesket er skabt som mand og kvinde, og at sex hører hjemme i ægteskabet mellem mand og kvinde. Derfor vil det ud fra et klassisk kristent ståsted være bedrageri at velsigne homoseksuelt samliv. Det mest markante argument for et ægteskabsritual for homoseksuelle er, at det er diskriminerende og mangel på ligestilling, at det ikke er alle, som kan blive kirkeligt viet. - Kirkeministeren (kirkeministeriet) o Kirkeministeren og dennes ministerium samt Folketinget generelt udgør en med Esmans begreber en eksistentiel relation. Det er politikerne, som har mandat til at vedtage eller afvise lovforslag, som er gældende indenfor et bestemt område. - Præster og biskopper o Præster og biskopper udgør en funktionel relation. Det er dem, som skal arbejde efter de love og regler, som politikerne sætter op. - LGBT (homoseksuelle) o Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT) har som forening ikke været en markant aktør i debatten omkring homovielser. Men da foreningen dækker over gruppen af homoseksuelle i Danmark, er denne valgt som navngiven interessent i denne sammenhæng, og foreningen udgør en diffus relation. Vinkel på issue: Vi antager, at Folketinget har vedtaget et kønsneutralt vielsesritual for homoseksuelle. Vores produkt er et brev til alle danske folkekirkepræster, som skal informeres om lovændringen via biskopperne og øverst kirkeministeren. Side 1 af 8

2 - Rubrik: o Ny lovgivning indfører kønsneutralt ægteskabsritual - Underrubrik: o Op til den enkelte præst at praktisere ændringen eller lade være. Kirkeministeriet lægger op til intern debat. - Da vores vinkel er på intern kommunikation i folkekirken er vores medievalg et helt klassisk brev med opfølgende s til samtlige danske præster. Brevet er personligt og sikrer, at alle præster får den nødvendige basale information om lovændringen. De opfølgende s skal sikre en kontinuerlig informationskæde om udviklingen på området især i starten. Og disse kan lettere opfattes som frivillig læsning end et reelt, fysisk brev. - Som yderligere opfølgning på basis-brevet oprettes der et lukket, internt diskussionsforum under kirkeministeriet for hvert stift. Her kan præster og biskopper så diskutere praksis på området. Dette skulle gerne sikre, at debatten ikke løber løbsk i pressen med utilfredse præster, som kaster mudder efter hinanden her får de en virtuel, lukket slagmark at gøre det på og endda med mulighed for konstruktive løsninger. - Vi har diskuteret i gruppen, om et fysisk debatmøde kan karakteriseres som et medie, og vi har konkluderet, at er muligt, da vores formål med denne nonvirtuelle aktivitet i princippet er det samme som med det virtuelle diskussionsforum. Dette er jo en form for socialt medie. Det fysiske debatmøde skal ligeledes sikre en intern debat og være et supplement til diskussionsforummet på nettet for de folk, som ønsker at komme frem med deres meninger i en nonvirtuel sammenhæng. - Hovedpåstand: o Præster har nu mulighed for at vie homoseksuelle på lige fod med heteroseksuelle o Folketinget har vedtaget en lov, der kræver det o Det som bliver vedtaget i Folketinget er gældende Da dette er et informationsbrev udelukkende bestående af fakta samt en instruktion i praksis, er logos den primære appelform. Præmissen kan ikke diskuteres. Det kan muligvis være relevant at inddrage etos med primært fokus på kompetence og karakter, da præsterne må formodes at interessere sig for bevæggrunden for beslutningen. Og da afsenderen i dette tilfælde har en del af ejerskabet for beslutningen, kan det være relevant at inddrage dem i skriftet. Side 2 af 8

3 Krisehåndtering i forbindelse med sagen om Brorsons Kirken I august 2009 ryddede politiet Brorsons Kirke på Nørrebro, hvor omkring 60 irakiske asylansøgere siden maj havde opholdt sig. De skjulte sig, fordi Danmark indgik en udleveringsaftale med Irak om, at de afviste asylansøgere kunne sendes hjem. Kirken havde givet udtryk for, at asylansøgerne var i sikkerhed, hvilket allerede dengang skabte stor debat. Rydningen skete midt om natten, hvor politiet primært gik efter de unge mænd, som efterfølgende blev anholdt og kørt væk. Demonstranter var mødt op for at vise deres utilfredshed med rydningen, og i de efterfølgende uger var der både diskussioner og protester for og imod rydningen af kirken. Der var også voldsom kritik af politiets håndtering af rydningen. Flere medier skrev efterfølgende om, at kirken mistede medlemmer på at have holdt udviste asylansøgere skjult. I den modsatte grøft stiftede en gruppe danskere en forening, der skulle hjælpe irakerne og skjule dem, så de ikke kunne udvises fra Danmark. Sagen skabte stor opmærksomhed og debat omkring folkekirkens rolle i samfundet, og derfor mener vi, at det er et vigtigt issue at tage op i vores gruppeopgave. - Medlemmer af folkekirken både de, der er for og imod problematikken: o De er vigtige interessenter, da problematikken omkring Brorsons Kirke skabte nogle både politiske og moralske dilemmaer i Folkekirken. Det betød, at flere medlemmer blev forargede og meldte sig ud, mens andre medlemmer var glade for Folkekirkens tilgang til problematikken. Her er tale om en diffus relation ift. Esmans interessentkategorier. - Præster og biskopper ved folkekirken o Flere af disse deltog i debatten og tog stilling til problematikken omkring Brorsons Kirke. De har en funktionel relation ift. Esmans interessentkategorier. - Kirkeministeren og kirkepolitikerne (Kirkeministeriet) o De har det overordnede, politiske ansvar for kirken og har dermed en interesse i konflikten. Kirkeministeren var også på scenen, da præsterne begyndte at udtale sig politisk om sagen, og dermed spiller ministeren en rolle. Begge interessenter har en eksistentiel relation ift. Esmans interessantkategorier. Vinkel: En indførelse til præsterne i den danske folkekirke om pressehåndtering/krisekommunikation i den verserende sag og lignende sager. Vi har valgt at fokusere på den interne strategi for pressehåndtering for om muligt at undgå at debatten bliver mere mudret, og præsterne bliver mere påpasselige med at udtale sig i medierne. - Rubrik: o Effektiv pressehåndtering i pressede perioder - Underrubrik: o Sund skepsis og ytringsfrihed. Sådan tackler du penible pressesager. - Vi vil lave en folder på papir og mail, som kan vejlede præsterne i, hvordan de håndterer pressen. En folder fordi det for mange virker stærkere at have det på papir, og derfor skal det også være det primære produkt. Vi sender det også ud på en mail, fordi det kan være lettere tilgængeligt for nogle Side 3 af 8

4 mere moderne - præster. Da det er et internt dokumenter, er det vigtigt, at folderen bliver sendt direkte ud til modtagerne og ikke lægges ud til offentligt skue. - Påstand: o En pressevejledning vil afhjælpe problemet med løsgående misil-præster, der udtaler sig om uheldige ting. o Ikke medietrænede præster har brug for hjælp til krisestyring i pressekontakt o Uden medietræning ryger debatten af sporet (fordi præsterne ellers udtaler sig uheldigt) En kombination af fagligt stof og kendsgerninger (logos) og erfaringer og råd (patos). Folderen må gerne være saglig og faglig, men samtidig have patos i sig, så den appellerer til præsternes etik, moral og trofasthed til Folkekirken. Medlemsflugt fra folkekirken Udmeldelser af folkekirken har især i de seneste 10 år taget til, og i perioden fra er folkekirkemedlemmernes andel af indbyggerne i Danmark faldet fra 85,4% til 80.9%. Dette hænger både sammen med, at folk melder sig direkte ud, fordi de enten har mistet troen, ikke vil støtte kirken eller vil spare pengene. Det hænger dog også sammen med, at de mennesker, der dør, i højere grad end dem, der bliver født, er medlemmer af folkekirken. Desuden er indvandrere og deres efterkommere sjældent medlemmer af folkekirken. De faldende medlemstal giver en række problemer for folkekirken. Vigtigst er nok det økonomiske aspekt, i og med at medlemmer betaler kirkeskat. Derudover står folkekirken selvsagt stærkere, jo flere medlemmer de har. Stigningen i udmeldelserne giver derfor nogle kommunikationsmæssigt nye udfordringer for folkekirken. Derfor er det interessant for os at se nærmere på emnet. - Medlemmer OG ikke-medlemmer af den danske folkekirke o Diffus relation. Danskerne er selvsagt interessenter, da det er deres kirke, det drejer sig om. Om de er medlemmer eller ej, betaler de til folkekirken, og derfor vil vi gerne have så mange som muligt engageret til at tage stilling til kampagnen. - Ansatte ved den danske folkekirke o Funktionel relation. Medarbejderne, præsterne og andre ansatte har en særlig interesse i, at den danske folkekirke bliver styrket eller som minimum forbliver i den position, den har nu. De kan i sidste ende miste deres job deres kirker, hvis medlemmerne, det økonomiske grundlag for folkekirken, forsvinder under dem - Kirkeministeren (Kirkeministeriet) o Eksistentiel relation. Kirkeministeren, og faktisk hele den siddende regering, har en særlig forpligtelse til at kæmpe for folkekirken, som på trods af faldende medlemstal stadig har en massiv opbakning i befolkningen. Side 4 af 8

5 Vinkel: Vi vil lave en kampagne, som har til hensigt at fastholde og hverve medlemmer til den danske folkekirke. - Rubrik: o Gør som 4,5 million andre bliv medlem af folkekirken - Underrubrik: o Fire ud af fem danskere bidrager til den danske kulturarv. Læs her, hvad folkekirken giver dig som medlem. - Tema-hjemmeside: Melddigind.nu o Konservativ Ungdom har tidligere i år stået bag et kampagnesite med navnet melddigud.nu, og for at svare tilbage på den kampagne lancerer vi melddigind.nu i stedet. Vi vil som udgangspunkt bruge nogle af de ungkonservatives argumenter og vende dem om til en positiv vinklet side for folkekirken. Webkampagner er lette at få spredt ud, og det er samtidig relativt billigt at oprette og producere. Her vil vi primært arbejde med logos. De faktuelle og rationelle argumenter som besvarelse på meld dig ud-kampagnen. - Tur-bus med informationsmedarbejdere o Vi skal møde folket, hvor det er. På gader og stræder. Her skal den ikke få for lidt på patossiden med de emotionelle og værdibaserede argumenter. - T-shirts med satire-slogans (pro-folkekirken) o Vi går ikke helt i jesus freak-mode, men vi vil gerne drage nytte af de mange tilhængere, der findes af folkekirken. De kan dermed både blive en aktiv del af kampagnen og den vej igennem føle ejerskab for projektet, og de vil samtidig fungere som reklame for andre og eventuelt nye aktive. - Plakater o Plakaterne skal være enkle og klare i deres budskaber, og de skal bakke kampagnen op, så den bliver mere synlig og får gjort folk opmærksomme på projektet. Gennem plakaterne vil vi også gerne have flere besøgende til vores melddigind.nu-kampagnesite. - Påstand: o Du skal være medlem af folkekirken, fordi det er flertallet o Fire ud af fem er medlem af folkekirken o Flertallet har ret - Patos o Vi vil først og fremmest benytte os af patos, da det er på de bløde værdier om kulturarv og opbakning til dansk historie, der efter vores opfattelse kan fange danskerne. Vi vil sikre en opbakning til andet end tomme kirker og præstelønninger. Vi vil have folk til at tage stilling Side 5 af 8

6 til, hvorvidt den danske, kristne kultur var blevet, som den er i dag, uden kirken og dermed fortsat støtte det. - Elementer af logos o De hårde, factbaserede argumenter skal naturligvis også indgå i kampagnen som elementer, der skal bakke op omkring budskaberne. Indførelsen af Postkasseordningen samt ny praksis på folkeregister-området Flere og flere melder sig ud af den danske folkekirke. Begrundelserne herfor er mange, men en af dem er uden tvivl at slippe for at betale kirkeskat. Det viser en simpel søgning på nettet på ordet kirkeskat, ligesom det generelt fremføres som argument i debatten om argumenter for udmeldelse af folkekirken. Nogle har det endda som tema, for eksempel ingenkirkeskat.dk. Det kan være svært at gennemskue, hvilke tiltag, ens kirkeskat går til. Betaler man som skatteyder eksempelvis præstens løn eller kirkens nye klokke? Kirkeskatten udgør i gennemsnit 0,89 procent af en borgers indkomst afhængig af hvilken kommune, han er tilknyttet. Vinkel: - Kirkeministeren (Kirkeministeriet) o Er eksistentiel relation som øverste myndighed på området og ansvarlig for lovgivningen på området. - Jordemødrene o Funktionel/normativ relation. Er relevante i denne sammenhæng, fordi deres arbejdsområder skal udvides til også at omfatte registrering. Er fagforbundet tilfreds? Kræver det ekstrauddannelse, mere tid, mere løn? - Forældre o Diffus relation. Forældrene til et nyfødt barn er naturlige interessenter i, hvad de skal foretage sig i forhold til barnet. Vores produkt udformes som en vejledning til vordende forældre om registrering af nyfødte, som skal ligge på Kirkeministeriets hjemmeside. - Rubrik o Farmand sparer turen til kirkekontoret - Underrubrik o En lovændring giver sygehuset bemyndigelse til at indberette fødsler. Nybagte forældre kan derfor koncentrere sig om den lille ny i stedet for blanketter og formularer. - Kirkeministeriets hjemmeside er det naturlige sted at placere denne guide, da det i sidste ende stadig er sognet, der fører kirkebogen. Da mange forældre måske ikke ved, at reglerne er lavet om, vil de vanen tro kigge på kirkens hjemmeside for at finde info om fødselsregistrering. Her kan en fælles vejledning online linke til kirkeministeriets side eller det enkelte sogn kan have vejledningen liggende. Side 6 af 8

7 - Det vil også være relevant at udarbejde en lille info-pjece om lovændringen og dens betydninger, der kan uddeles af sundhedsplejersker og jordemødre før og efter en fødsel. - Påstand: o Det bliver lettere for forældre at få deres barn registreret o En ny lovændring betyder, at forældrene ikke skal foretage sig noget i forbindelse med registreringen af deres barn o Det er let ikke at foretage sig noget - Logos med facts i selve teksten, da den skal være faktuel opbygget med visse praktiske informationer skal indgå for at skabe det nødvendige overblik. - Patos med henvisning til forældrene (tydeligt i rubrik og underrubrik). Teksten skal udformes blødt og venligt trods fokus på logos. Kirkeskat Hvad går din kirkeskat til? Flere og flere melder sig ud af den danske folkekirke. Begrundelserne herfor er mange, men en af dem er uden tvivl at slippe for at betale kirkeskat. Det viser en simpel søgning på nettet på ordet kirkeskat, ligesom det generelt fremføres som argument i debatten om argumenter for udmeldelse af folkekirken. Nogle har det endda som tema, for eksempel ingenkirkeskat.dk. Det kan være svært at gennemskue, hvilke tiltag, ens kirkeskat går til. Betaler man som skatteyder eksempelvis præstens løn eller kirkens nye klokke? Kirkeskatten udgør i gennemsnit 0,89 procent af en borgers indkomst afhængig af hvilken kommune, han er tilknyttet. Vinkel: - Skatteministeriet og kirkeministeriet o Eksistentiel relation som lovgivere og modtagere af kirkeskat. Er interesseret i, om danskerne betaler mere eller mindre kirkeskat, fordi det store budget for staten skal hænge sammen i sidste ende. - Skatteydere i Danmark o Diffus relation. Borgere, der indbetaler kirkeskat, men også dem, der ikke gør. For dem, der har meldt sig ud og dermed ikke betaler kirkeskat, er det relevant at sætte sig ind i, hvad pengene går til for måske at finde argumenter for, hvorfor de ikke længere betaler. Omvendt, for dem, der stadig er medlemmer, kan det være brugbart at finde gode argumenter for, hvad deres penge går til. Under alle omstændigheder vil begge grupper synes om gennemsigtigheden i at lægge tallene åbent frem. Vi vil lave en husstandsomdelt folder som element i en informationskampagne om kirkeskatten. Side 7 af 8

8 - Rubrik: o 2 millioner* på oblater (*udokumenteret tal) - Underrubrik: o Folkekirkens budget er på 6,5 milliarder læs her hvad dine penge går til - Husstandsomdelt informationsfolder. Vi mener, jf. ovenstående, at informationen er vigtigt for alle borgere, også dem, der ikke er medlemmer af folkekirken. Det er almen oplysning, og derfor hustandsomdelt og med henvisning til en hjemmeside, hvor der kan ses mere og rettes eventuelle spørgsmål hen. - Påstand: o Det er en fordel for folkekirken, hvis folk ved, hvad pengene fra deres kirkeskat bliver brugt til o Hvis folk ikke ved, hvad de får for deres penge, mister de lysten til at betale og melder sig ud o Gennemsigtighed i en forvaltning giver troværdighed og tillid Logos, fordi informationerne skal formidles pålideligt og præcist. Men også formuleret forståeligt og patosagtigt pædagogisk! Konteksten er patos, da folk skal finde ud af, at de personligt ønsker at støtte folkekirken via kirkeskatten Side 8 af 8