Etablering og pleje af levende hegn
|
|
- Thomas Mortensen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Etablering og pleje af levende hegn Etablering og pleje af levende hegn Det vildtvenlige hegn er kendetegnet ved.at det er tæt i bunden. Derfor skal man sørge for at pleje hegnet i tide, så buskene får lys og plads til at brede sig.
2 Etablering og pleje af levende hegn bør ske både af hensyn til vildtet, naturen samt landbrugets behov for et godt vækstklima. Det levende hegns stabilitet sikres bedst ved, at det indeholder et varieret udbud af arter. Egnskarakteristiske arter bør foretrækkes, da de træer og buske, som naturligt findes på en egn, medvirker til et større naturindhold, da langt flere insekter og svampe er knyttet til hjemmehørende arter end til arter, der aldrig har vokset naturligt i Danmark. Levende hegn kan med fordel placeres, så naturlige ledelinjer i landskabet udnyttes og udbygges. Ved hjælp af levende hegn kan terrænelementer som f.eks. skove og beplantninger forbindes, således at der skabes velfungerende spredningskorridorer for vildtet. Det er vigtigt at tage højde for, at der skal være rigelig plads til, at planterne i hegnet har mulighed for at udvikle naturlig dynamik og struktur med plads til dyrelivet. Plant hellere én eller få rækker, så der er plads til, at planterne kan brede sig, i stedet for mange rækker, som senere skal beskæres kraftigt af hensyn til markdriften. Består det levende hegn af flere rækker, bør planterne så vidt muligt stå forskudt for hinanden i rækkerne, da dette giver en bedre dækning end planter, der står lige over for hinanden. Den ideelle planteafstand er mellem halvanden og to meter afhængig af lokale forhold, og hvilke planter der anvendes. Det ideelle levende hegn for markvildtet er lavt og består primært af buske, der giver en god bunddækning. Buskene skal helst plantes i grupper på tre til fem stk. af samme art. Hermed minimerer man risikoen for, at Etablering og pleje af levende hegn enkelte eller få arter dominerer og udkonkurrerer andre mindre dominerende arter.
3 Af hensyn til vildtet skal det levende hegn have god og tæt dækning helt til bunden. Det opnås ved at sætte lave buske yderst, mens høje og skyggetålende buske placeres i midten af det levende hegn sammen med bestandstræer. Desuden skal man sørge for, at buskene får lys og luft til at udvikle sig. Man skal ikke være bange for at gå hårdt til værks, når man pleje sine hegn. Træer og buske vil skyde fra bunden og give hegnet en tæt struktur med gode dækningsmuligheder for vildtet. Du kan med fordel lade kvaset ligge, da det skaber gode levesteder for insekter og giver dækning i vinterhalvåret. Det er derfor meget nødvendigt tidligt i hegnets levetid at fjerne ammetræer og at udtynde bestandstræerne. Derudover kan der med stor fordel etableres åbne pletter i hegnet, hvor der ikke findes træer og buske, hvilket skaber variation i form af små lommer med andre livsbetingelser og mere diversitet. Desuden bør man efterlade dødt ved og bunker med kvas, da det skaber et godt miljø for nedbrydere som insekter, bakterier og svampe. Døde træer, der bevares, bliver yngleplads for spætter, mejser, flagermus og insekter mv. Bevarelse af kvasbunker giver en række småfugle gode ynglemuligheder, skaber dækning for vildtet og øger antallet af insekter, især vilde bier.
4 v For at opnå et levende hegn, der er tæt i bunden, er det ofte afgørende at holde planterne fri for ukrudt de første tre-fire år. Den efterfølgende pleje og vedligeholdelse af hegnet består herefter af udtynding og beskæring. Det levende hegn bør generelt beskæres jævnligt og gerne tidligt, så hegnet vedbliver at være tæt i bunden. Det er typisk nødvendigt at starte pleje i form af beskæring og udtynding af hegnet, når det er fem til ti år gammelt afhængigt af vækstforholdene. Ved efterfølgende pleje ca. hvert tredje år vil opgaven være meget overkommelig og billig at foretage. Her er ammetræerne fjernet, og buskene skåret ned, så de kan skyde fra roden. Hermed opnås en tæt struktur i hegnet med mange buske og dækning i bunden.
5 Ved at efterlade dødt ved i bunden af hegnet skaber man levesteder for insekter og svampe og skaber skjul og føde til vildtet.
Natur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?
Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks
Læs mereSkemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal
LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)
Læs mereVintermøde Vollerup 26. Januar 2016
Vintermøde Vollerup 26. Januar 2016 Markvildtsrådgiver Jakob Bergmann Nielsen Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Dagsorden. Gennemgang af markvildets krav til levesteder
Læs mereFaktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet
Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET
Læs mereLæhegn og beplantninger i landskabet.
Læhegn og beplantninger i landskabet. Hvorfor og formål Funktion Opbygning Vedligeholdelse Hvorfor læhegn og små bevoksninger? Formålet ved læhegn og små bevoksninger? Gøre landskabet mere beboeligt Mindske
Læs mereLæbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x.
Læbælter Læbælter - nr. 1 på demonstrationsarealet Der er en meget lang tradition for at plante læbælter i Danmark. Rundt omkring står der stadig rester af de første enkeltrækkede læbælter af sitka- eller
Læs mereVedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn
Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.
Læs mereTårnby Kommunes træpolitik
Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.
Læs mereDe vilde bier i den bornholmske natur
De vilde bier i den bornholmske natur Danmarks Naturfredningsforening Bornholm og Naturhistorisk Forening for Bornholms ekskursion med temaet De vilde bier i den bornholmske natur blev en oplevelse, deltagerne
Læs mereNatur- og vildtpleje på landbrugsarealer 2017
Natur- og vildtpleje på landbrugsarealer 2017 Tekst og foto: Anders Rishøj,,, Jakob Bergmann Nielsen alle Danmarks Jægerforbund og SEGES Denne folder er finansieret af Promilleafgiftsfonden for landbrug
Læs mereNatur- og vildtpleje på landbrugsarealer 2018
Natur- og vildtpleje på landbrugsarealer 2018 Tekst: Anders Rishøj, Niels Søndergaard, Thomas Iversen, Jakob Bergmann Nielsen alle Danmarks Jægerforbund Foto: Danmarks Jægerforbund De permanente landskabselementer
Læs mereBiologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund
Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond
Læs mereDe to alleèr blev besigtiget d. 16/ ligesom et enkelttræ i selve Ærøskøbing.
Til Ærø Kommune Tanderupmark 2 5970 Ærøskøbing Att: Kurt Nørmark Skovfoged Klaus Kristensen Mobil: 40 41 35 47 KKR@Skovdyrkerne.dk 20. februar 2018 Vedrørende vurdering af to alleèr samt et enkelttræ i
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED
Læs mereAssens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk
Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk Bestøvning - Både honningbier og vilde bier er vigtige for udbytte og kvalitet - Større diversitet kan give bedre bestøvning Honningbi
Læs merePleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover
Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.
Læs mereSide2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren
Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.
Læs mereOmråde 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)
Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød
Læs mereSÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE!
for a sustainable EUROPE GREEN CITIES STYRK DEN BIOLOGISKE MANGFOLDIGHED SÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE! DET HANDLER OM BIODIVERSITET CAMPAIGN FINANCED WITH AID FROM THE EUROPEAN
Læs mereEleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.
Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereElementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012
B01 Prydbuske. Prydbuske bruges solitært (= enkeltstående) eller i grupper. Oplevelsen sker primært i kraft af buskenes blomstring, løv, høstfarve, frugter eller anden særlig karakter. Den enkelte plantes
Læs merePlejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse
Plejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse Oversigtskort Forhistorie om plejen og områdets udvikling Området for fældning- og plejeplanen illustreres af kortudsnittet herover og omfatter
Læs mereDE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften
DE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften Skab overblik og sammenhæng Plej den natur du har Planlæg den årlige naturpleje Variation skaber liv Giv
Læs mereVedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn langs Vestre allé, samt rønnetræer og lindetræer i Baggårde onsdag den 5/
Til Park og Vej Tranderupmark 2 5970 Ærøskøbing ATT: Kurt Nørmark. Skovfoged Hans Thekilde Nielsen Mobil: 61 55 21 23 HTN@Skovdyrkerne.dk 15. januar 2019 Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn
Læs mereNotat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten
By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede
Læs merePlantetyper og plantevalg
Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 Århus, den 14. Sep. 2011 Plantearbejder, Ny motorvej mellem Brande og Give Beplantningen langs den nye motorvej spiller en stor rolle for trafikanterne.
Læs mereBÅRING EGE GRUNDEJERFORENING TILSTANDSVURDERING AF LANDSKABSARKITEKTONSIKE FORHOLD
BÅRING EGE GRUNDEJERFORENING TILSTANDSVURDERING AF LANDSKABSARKITEKTONSIKE FORHOLD Eksisterende forhold Eksisterende forh old Eksisterende forhold 3 Indledning Da udstykningen af Båring Sommerland blev
Læs mereHVAD ER MARKVILDTSTILTAG?
HVAD ER MARKVILDTSTILTAG? Cammi Aalund Karlslund Planter og Miljø Aulum Fritidscenter HVORFOR LAVE MARKVILDTSTILTAG? Motivation, ansvar og lyst Mange landmænd vil gerne gøre noget godt for naturen Men
Læs mereVURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia
Vejdirektoratet 21. december 2010 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Amphi Consult Kontrolleret af LRM/MAC Godkendt af MXJ VURDERINGSRAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia
Læs mereBeskyttelse af bækken
Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt
Læs mereFra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.
Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Ole Larsen Adresse: Gøttrupvej 351 Fjerritslev Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Info Inden mødet med Ole blev der
Læs mereSTENSGÅRD TORNUM NATUR- OG VILDTPLAN
STENSGÅRD TORNUM NATUR- OG VILDTPLAN Skovdyrkerforeningen SYD Skovfoged Jens Venø Kjellerup Oktober 2012 0 Indhold 0 INDHOLD...1 1 INDLEDNING...2 1.1 FORMÅL OG INDHOLD...2 1.2 MÅLSÆTNING...2 1.3 VILDTETS
Læs mereVejledende skema til følgegruppens frivillige hjemmeopgave. Organisation: Danmarks Jægerforbund_
Vejledende skema til følgegruppens frivillige hjemmeopgave Organisation: Danmarks Jægerforbund_ 1. Beskrivelse af langsigtet vision eller målsætning for dansk landbrug og natur frem mod 2050 (gerne en
Læs mereHegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.
Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når
Læs mereGødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning
Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning 2 Titel: Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Udgave: 1. udgave august 2002 Oplag: 4.000 stk. Layout: Gitte Bomholt, Landbrugets
Læs mereHjælp de vilde bier på landbrugsejendommen
7. maj 2018 Hjælp de vilde bier på landbrugsejendommen Som led i Landbrug & Fødevarers naturkampagne 2018 har SEGES fået til opgave at samle en oversigt over evidensbaserede tiltag, som kan fremme og beskytte
Læs mereGrundejerforeningen Borupgård. Visionsplan
Grundejerforeningen Borupgård Visionsplan 2025 1 Baggrund Grundejerforeningen Borupgård Grundejerforeningen Borupgård er en overbygning på grundejerforeningerne for de fem områder i Borupgård bebyggelsen:
Læs mereWebinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår
VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent
Læs mereSoleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746
Vinterbiotop Linje 162 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift 16. 498,27353 163 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift
Læs mereInsektvolde. Insektvolde
Insektvolde Insektvolde Insektvolde er græsklædte jordvolde, som tjener flere formål. Volden skaber gunstige livsbetingelser for en række insekter og fungerer bl.a. som overvintringssted for disse. Således
Læs mereHegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.
Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når
Læs mereDato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Læs mereNATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017
NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 Teknik- & Miljøudvalgets ambitioner for natur er: Skabe mulighed for rekreativ anvendelse af naturen og at skaffe bedre adgang til natur Bevare, udvikle og pleje
Læs mereØkologisk Havekursus 2018
Økologisk Havekursus 2018 Karin Gutfelt Jensen www.lottenborghave.dk info@lottenborghave.dk Økologi Om forholdet mellem de levende væsner, og Om forholdet mellem de levende væsner og deres miljø. Biodiversitet/Artsmangfoldighed
Læs mereLevende hegn i landskabet
Levende hegn i landskabet - inspiration til placering og udformning vfl.dk Titel: Levende hegn i landskabet - inspiration til placering og udformning Forfattere: Kræn Ole Birkkjær, Cammi Aalund Karlslund
Læs mereHåndtering af overgreb på kommunale træer og bevoksninger Hvordan tackler vi det?
Håndtering af overgreb på kommunale træer og bevoksninger Hvordan tackler vi det? EKSEMPLER FRA HORSENS KOMMUNE NATURAFDELINGEN PARKER, SKOVE, GRØNNE OMRÅDER, VEJBEPLANTNING Eksempel 1 2013 Virksomhed
Læs mereSpil fødekæde-stratego
Side 1/5 Fag/klassetrin: Natur/teknologi 3.-4. klasse. Omfang: 2-4 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Med denne opgave får eleverne en forståelse af, at jordens organismer
Læs mereØkologisk Havekursus Allerød 2019
Økologisk Havekursus Allerød 2019 Karin Gutfelt Jensen Facebook & Instagram: Lottenborghave Økologi Forholdet mellem de levende væsner Forholdet mellem de levende væsner og deres miljø Biodiversitet/Artsmangfoldighed
Læs mereNatur- og vildtvenlige tiltag i landbruget
Dyrkningsvejledning Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Jørn Pagh Bertelsen. Aarhus Universitet som en del af projekt Natur- og vildttiltag i landbruget udførsel
Læs mereReintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00
Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt
Læs mereKlimatilpasning med naturkvalitet for øje. Stormøde i Vand i Byer, 3. juni 2014
Klimatilpasning med naturkvalitet for øje Stormøde i Vand i Byer, 3. juni 2014 Klimatilpasning med naturkvalitet for øje På den lange bane er bæredygtig udvikling et spørgsmål om balanceret sameksistens
Læs mereMål for forløb Skovhugger for en dag
Natur/teknologi 5.-6. klasse Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser. Eleven har viden om variabler i en undersøgelse. træarter der vokser i et bestemt
Læs mereBilag 3 - Tyndingsinstruks
Bilag 3 - Tyndingsinstruks Tyndingsinstruks, Bylderup-Bov, Hegn 1 Hegn tyndes stærkest tæt ved beboelse og mindst i midten. Omtrentlig stamtalsreduktion, ca. 1/5 af træerne fjernes. Ingen Side 1 af 19
Læs mereBESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder
Læs mereFOR M4. Februar Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE. Harrestrup. Frederikssundmotorvejen. Egeskoven. Risby. Herstedøster.
Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE FOR Frederikssundmotorvejen Februar 2016 FARUM HELSINGØR Albertslund O2 ØRESUND HOLBÆK E47 E20 STRÆKNINGEN Projektet omhandler en ca. 4,5 km lang vejstrækning som betegnes.
Læs mereTilstandskrav - krav til elementets tilstand skal altid være opfyldt. Udførelseskrav - vil blive udført det angivne antal gange. Antal gange pr.
1 april - 31 oktober Brugsplænen har en rimelig jævn ensartet overflade med regelmæssige kanter og en græsartssammensætning der tåler et vist slid og tørke Brugsplænens primære formål er at tjene som underlag
Læs mereGødningsbeholdere i landskabet
Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Titel: Gødningsbeholdere
Læs mereKØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side
Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper
Læs mereDato: 16. februar qweqwe
Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,
Læs mereNATURFREMME I AGERLANDET. Naturstriber, insektvolde og andre tiltag
NATURFREMME I AGERLANDET Naturstriber, insektvolde og andre tiltag Indhold Naturtiltag i og ved marken...3 Kom rigtigt fra start...3 Tiltag lige til at gå i gang med...5 Fodpose...5 Gødningsfrie randzoner
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mereFølgende områder var i fokus:
Besøg på Sydsjællands Golfklub Mogenstrup d. 28. november 2012. Formålet med besøget var at møde greenkeeperne og høre om deres udfordringer i forhold til træerne, at få et hurtigt overblik over nogle
Læs mereBiodiversitet i Gladsaxe
gladsaxe.dk Biodiversitet i Gladsaxe Foto: Rikke Milbak 1 Hvad er biodiversitet? Biodiversitet er variationen i alt levende. Det gælder både selve arterne, men også deres gener og deres levesteder. En
Læs merePILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB)
PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) VSD Entreprise 06 Beplantning På Strækninger og sideanlæg PILOT FYN 2010 - vejdrift side 68 af 8 Indholdsfortegnelse:
Læs mereRetningslinjer for træer. Forvaltning af træer
Retningslinjer for træer Forvaltning af træer Træplan Udarbejdet af: Afdeling for Trafik, Park og Havne Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indledning
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Rød rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når de kolde nætter sætter ind, og dagene bliver kortere, begynder dyr og planter på at indstille sig vinterens komme. Træernes
Læs mereSKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov
SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget (sba@byr.aarhus.dk
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereRetningslinjer og mål for træer. Forvaltning af træer
Retningslinjer og mål for træer Forvaltning af træer Træplan Udarbejdet af: Afdeling for Trafik, Park og Havne Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Sort rute Vinter Brøndby kommune Naturbeskrivelse Vinteren er en kold, men ofte meget smuk tid. I løbet af vinteren er det muligt at se flere forskellige dyrespor, og de nøgne
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Sort rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Sommeren er en skøn tid, hvor insekterne summer, blomsterne blomstrer og dyrene har travlt med at opfostre deres unger. Skoven
Læs mereBufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.
Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus
Læs mereBilag til: Vild Med Vilje i Kolding Kommune.
Bilag : Vild Med Vilje i Kolding Kommune. Projekter igangsat i 2016 Hidtidig drift Driftsændring Effekt (værdiskabelse) på hhv. biodiversitet og oplevelsespotentiale og eventuelle reaktioner fra interessenter
Læs mereDer er en klagefrist på 4 uger fra din modtagelse af dette brev, og dispensationen træder først i kraft, når denne klagefrist er udløbet.
Aksel Rosenberg Juhl Uge Teglgård 1 6392 Bolderslev Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 7376 7676 www.aabenraa.dk Dato: 23-05-2017 Sagsnr.: 16/41323 Kontakt: Tina Hjørne Direkte tlf.: 7376 7284 E-mail:
Læs mereGræs klippet. MATERIELGÅRDEN Innovative, effektive, gode til at lytte
Græs klippet 2016 - plejeniveau 3 Græsset er i god vækst og ikke højere end 8 cm med 3,5 cm klippehøjde, dog 15 cm tæt ved genstande og øvrige elementer. Plænen fremstår som en overordnet jævn flade. Der
Læs mereKort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS.
Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13 1956 Specielt inden for det markerede felt har området forandret sig meget siden 1956. Strandengen / overdrevet var dengang uden nogen form for bevoksning.
Læs mereNatur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:
NATU R 33 Natur Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trinmål 1: kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever beskrive
Læs mereSOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN Tema om træpolitik
SOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2017 Tema om træpolitik Indhold Mål for træer Træer er med til at danne det grønne billede i kommunen, der understøtter Byrådets vision om "det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet".
Læs mereGeder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn
Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift
Læs mereVVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring.
VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring. Indholdsfortegnelse 1 Projektet... 3 2 Anlæggets Karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2 Kumulation med andre projekter...
Læs mereDispensation til gennembrud af beskyttet dige nr. D på matr. nr. 11 Hønkys, Egvad
Dan Torp Jepsen Hydevadvej 34 6230 Rødekro Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 7376 7676 www.aabenraa.dk Dato: 08-03-2018 Sagsnr.: 18/2417 Kontakt: Tina Hjørne Direkte tlf.: 7376 7284 E-mail: tlh@aabenraa.dk
Læs mereRHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Træer og Buske sygdomme v4.0
DSC00058.JPG fejagtigt beskåret. Hele den højre side burde været skåret af med skråsnit ved den levende hovedgren Modified: 18-10-2004 12:05:44 File Size: 2355 K DSC00059.JPG Vanskelig beskæring ved to
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Rød rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Sommeren er årets varme tid. Insekterne summer, blomstrene blomstrer og solen varmer. Vestvolden For enden af Brøndby Nord Vej
Læs mereVildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland
Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Projektet er blevet til i 2006 i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, lokale landboforeninger og Danmarks jægerforbund. Projektet
Læs mereAFGØRELSE FRA MILJØ- OG FØDEVAREKLAGENÆVNET. STADFÆSTELSE af afslag på lovliggørende dispensation i sag om gennembrud af dige i Horsens Kommune
18. december 2018 Sagsnr.: NMK-600-00166/18/05595 KlageID: 187779/1001553 EBRAU AFGØRELSE FRA MILJØ- OG FØDEVAREKLAGENÆVNET STADFÆSTELSE af afslag på lovliggørende dispensation i sag om gennembrud af dige
Læs mereBuskplantninger. Marie Schnell. Tæt på naturen bæredygtige strategier for design og drift
Buskplantninger Tæt på naturen bæredygtige strategier for design og drift Marie Schnell Landskabsarkitekt MDL Ph.D.-studerende og underviser på KU, Sektionen for Landskabsarkitektur og Planlægning Beplantningsdesign,
Læs mereAstrup Vig FÆLLESAREAL VEDLIGEHOLDELSESPLAN
Astrup Vig Nyt MARTS 2017 EKSTRA NUMMER FÆLLESAREAL VEDLIGEHOLDELSESPLAN 1 FORORD Astrup Vig Grundejerforenings område blev udstykket i 1969, for 47 år siden. Området omfatter, foruden parcellerne, et
Læs mereTRÆPOLITIK. April 2019
TRÆPOLITIK April 2019 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning:... 1 Træernes betydning for by, natur og mennesker... 1 Vision... 2 Værdier... 2 Strategiske mål... 3 Vi vil bevare eksisterende
Læs mereFormål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde.
Notat Vurdering af beplantningsbælte/hegn omkring Helnæs Campingplads Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Revideret
Læs mereNaturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Læs mereÅstrupparkens Grundejerforenings generalforsamling 2019
Åstrupparkens Grundejerforenings generalforsamling 2019 Onsdag d. 20. marts kl. 19.30 i Åstruphallen Dagsorden: 1. Velkomst 1. Valg af dirigent Henrik Worm blev valgt 2. Formandens beretning Året der gik
Læs mereDispensation til gennembrud af beskyttet dige nr. D på matr. nr. 2, 1154 og 1165 Felsted, Felsted
Evan Johansen Damm Lyngskovvej 5 Felsted 6200 Aabenraa Kultur, Miljø & Erhverv Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 www.aabenraa.dk Dato: 3-11-2015 Sagsnr.: 14/31343 Dok.løbenr.: 290820/15 Kontakt:
Læs mereBeskæring af vejens træer. - en vejledning
Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.
Læs mereNy beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning
Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner
Læs mereProjektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.
Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve
Læs mereSigne Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll
IDA Miljø seminar 14. april 2015 Sammenhænge mellem VVM og Naturplan Danmark Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll 1 COWI
Læs mereTinghuse Å med angivelse af restaureringsstrækningerne indsats-220, 227 og 229(markeret med ring).
Restaureringsforslag til Tinghuse Å, Indsats-220, 227 og 229 Vandplan 1 Tinghuse Å er et tilløb til Pøle Å og dermed en del af Arresø Systemet. Tinghuse Å udspringer i Harager Hegn, tæt ved byen Mårum
Læs mere