Container regulativ Regulativ for opstilling af både / 181

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Container regulativ Regulativ for opstilling af både. 181 4 / 181"

Transkript

1 Vision og hovedstruktur Vision Børneliv i bevægelse Uddannelse for livet Det gode liv Kultur, fritid og sport - kraft og kreativitet Natur, miljø og bæredygtighed Boliger, byggeri og byrum Til vands, til lands og i luften Vækst, viden og virkelyst Overordnet hovedstruktur Bystruktur Infrastruktur Befolkningsudvikling Erhverv og beskæftigelse Kulturarv Det åbne land Tekniske anlæg Bæredygtighed Selvstyrets interesser By- og bygdeplaner Sisimiut Infrastruktur/ havn/ lufthavn Vej- og stistruktur Bycenter Boligområder Erhvervsområder Institutioner Fritid Undervisning i øvrigt Kulturarv Tekniske anlæg Det åbne land omkring Sisimiut Selvstyrets interesser Maniitsoq Infrastruktur/ havn/ lufthavn Vej- og stistruktur Bycenter Boligområder Erhvervsområder Institutioner Fritid Tekniske anlæg Det åbne land omkring Maniitsoq Selvstyrets interesser Atammik Infrastruktur Bygdens struktur Institutioner og fritid Tekniske anlæg Det åbne land omkring Atammik Selvstyrets interesser Napasoq Infrastruktur Bygdens struktur Institutioner og fritid Tekniske anlæg Det åbne land omkring Napasoq Selvstyrets interesser Kangaamiut Infrastruktur Bygdens struktur Institutioner og fritid Tekniske anlæg Det åbne land omkring Kangaamiut Selvstyrets interesser Itilleq Infrastruktur Bygdens struktur Institutioner og fritid Tekniske anlæg Det åbne land omkring Itilleq / 181

2 Selvstyrets interesser Sarfannguit Infrastruktur Bygdens struktur Institutioner og fritid Tekniske anlæg Det åbne land omkring Sarfannguit Selvstyrets interesser Kangerlussuaq Infrastruktur Vej- og stistruktur Bycenter Boligområder Erhvervsområder Institutioner og fritid Tekniske anlæg Det åbne land omkring Kangerlussuaq Selvstyrets interesser Generelle bestemmelser Kommuneplanens opbygning Del og detailområders afgrænsning og indhold Generelle bestemmelser for detailplaner Fortidsminder Vedtægter og regulativer Bådoplæg Containere. Tekniske anlæg i forbindelse med hytter i det åbne land Det åbne land Fritidshytter og sommerhusområder Maniitsoq Koncessionsområder turisme Områder af særlig rekreativ karakter Områder til dyrehold m.v. Hundeøer Drivjagt Områder til tekniske anlæg og infrastruktur Friholdte områder Områder, der friholdes Selvstyrets interesser Drikkevandresurser Hytter indenfor beskyttelseslinierne Jordfaste fortidsminder og byggeri Fredede områder i Qeqqata Kommunia UNESCO verdensarvsområde Råstof udnyttelse minedrift Arealtildelinger Hvad kræver arealtildeling Hvem meddeler arealtildeling Hvem kan søge arealtildeling Ansøgning om arealtildeling Procedure ved ansøgning Vilkår for arealtildeling Byggemodning Bortfald af arealtildeling Krav på arealtildeling Tilsyn og håndhævelse Dispensation Klage Arealansøgninger i høring Godkendte arealtildelinger Aktuelt Planredegørelse Hvad er en kommuneplan Retsvirkninger Kommuneplantillæg Under udarbejdelse I høring Godkendt i 2011 Godkendt i 2012 VVM redegørelser Vedtægter og regulativer Vedtægt for katte og hundehold / 181

3 Container regulativ Regulativ for opstilling af både / 181

4 Vision og hovedstruktur Kommunalbestyrelsens visioner for kommunens udvikling er et vigtigt udgangspunkt for denne kommuneplan. De har tidligere været præsenteret i planstrategien og er her medtaget for at fastholde og formidle dette afsæt i sammenhæng med den konkretisering der er udtrykt ved kommuneplanforslaget. Målet er at der skabes en Rød tråd fra visionerne til de detaljerede bestemmelser for enkeltområder. Ud over visionerne præsenteres også den overordnede hovedstruktur i kommunen. Der er her fokus på bosætningsstrukturen, på hvordan infrastrukturen fungerer og binder kommunen sammen, hvilken befolkningsudvikling vi kan forvente. Der er meget fokus på, hvordan vi får skabt attraktive boligområder og hvordan vi skaber en handicapvenlig adgang for alle, trods alle fjeldknoldene. I denne kommuneplan er der generelt meget fokus på hvordan vi får skabt grundlag for, og mulighed for en erhvervsmæssig udvikling med afsæt i de såkaldte væksterhverv, minedrift, olie og gas og turisterhvervet, der kan understøtte at Grønland bliver økonomisk bæredygtigt. Herudover sikres der naturligvis udviklingsmuligheder for der eksisterende erhverv. Herudover fokuseres også på det åbne land som det nye administrationsområde, på de tekniske anlæg og mulighederne for at tænke bæredygtighed i en Grønland. Status og kontakt Kommuneplan Kommuneplantillæg Kontakt Hvad gælder for mig? Søg via kort Søg via adresse 5 / 181

5 Vision Fra vision til handling Siden den nye Qeqqata Kommunia blev skabt, har kommunalbestyrelsen arbejdet med en overordnet vision, værdier og politikker. Den overordnede vision for Qeqqata Kommunia er, at tage ansvar som Grønlands vækstcenter og med engagement realisere vores potentialer. Kommunalbestyrelsen ønsker, at vi er driftige og udnytter vores mange erhvervsmæssige og menneskelige potentialer. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at fem grundlæggende værdier skal kendetegne kommunens arbejde. De fem værdier er: motivation, medansvar, fællesskab, kompetenceudvikling og dialog. Værdierne har betydning for den kommunale administration og forholdet til kommunens borgere, da Qeqqata Kommunia møder omverdenen med udgangspunkt i de fem værdier. Værdierne har betydning for vores forventning til samarbejdet med kommunens borgere og øvrige eksterne parter. I sit arbejde for at samle storkommunen arbejder kommunalbestyrelsen på en række overordnede politikker. De fem værdier udgør den røde tråd i kommunalbestyrelsens prioriteringer og dermed i de politikker og handlingsplaner som fremgår af de følgende sider. Det er kommunalbestyrelsens håb, at gøre kommunens politik mere synlig og lette vejen fra vision til handling med Vi vil tilbyde kommunale kerneydelser som dagpasningstilbud, folkeskole og ældreforsorg samt have et borgerservicecenter i alle byer og bygder. Vi vil byggemodne nye bolig- og erhvervsområder i de byer og bygder, hvor der er efterspørgsel og betalingsvillighed herfor. Vi vil skabe rammerne for en bedre udnyttelse af det åbne lands muligheder. i planstrategi_2012_grldk.pdf (2.9 MB) Status og kontakt Kommuneplan Kommuneplantillæg Kontakt Hvad gælder for mig? Søg via kort Søg via adresse 6 / 181

6 Børneliv i bevægelse Det er kommunens opgave at skabe rammerne for en god udvikling for børn og unge. Gode daginstitutioner, skoler, klubber og væresteder prioriteres højt i vores kommune, så barnet har de bedste tarv lige fra det starter i vuggestue og til det går ud af folkeskolen. Grundstenen for en god uddannelse lægges i daginstitutioner og pasningsordninger. De pædagogiske tilbud her skal forbedre skolestarten. Udendørsarealer og grønne områder skal tænkes med i byplanlægningen, så børn og unge har god og fri plads at lege på. Bevægelse og leg skaber masser af fysisk aktivitet, som er vigtig for barnets udvikling og sundhed. Med aftalen at løfte i flok arbejdes der på tværs med tiltag for at øge trivsel og sundhed for børn og unge. Kommunalbestyrelsen har besluttet at nedsætte borgernes udgifter til børnepasning. Vi vil styrke den tidlige indsats i form af et udvidet tværfagligt samarbejde allerede fra starten af graviditeten og frem til udgangen af skolen. Vi vil sikre familier med behov for særlig støtte gennem blandt andet familiecentre. Vi vil styrke den pædagogiske psykologiske rådgivning. Vi vil styrke og udvikle indsatsen i beredskabet omkring børn og unge i krise. Vi vil inddrage erhvervslivet, politi, sundhedsvæsen og foreningerne i arbejdet mod et bedre børneliv. Vi vil sikre tidssvarende daginstitutioner så børns udvikling sker i de bedst mulige fysiske rammer. 7 / 181

7 Uddannelse for livet Uddannelse betyder meget for borgernes muligheder for indflydelse på eget liv. I Qeqqata Kommunia er der god mulighed for at få en god grunduddannelse. Kvaliteten af undervisningen i både byer og bygder er vigtigt. Folkeskolerne inddrager aktivt målsætninger fra Atuarfitsialak. Qeqqata Kommunia er en kommune, hvor borgere uanset alder tilbydes gode muligheder for videreuddannelse og efteruddannelse. Gennem for eksempel Piareersarfik, ATI, HTX og Knud Rasmussens Højskole får alle mulighed for en bred vifte af læring. På uddannelserne kan elever og kursister få viden, samle erfaringer og opleve fællesskab. Piareersarfik spiller en central rolle i vejledning af kommunens uddannelsessøgende og rådgiver om jobsøgning, efteruddannelse og opkvalificering. De fysiske rammer for folkeskolerne og for Piareersarfiit er vigtige. Derfor arbejder kommunen løbende med udbygninger og renoveringer som forbedrer dagligdagen for elever og lærere, f.eks. i forbindelse med den omfattende renovering af skoler i Maniitsoq og Sisimiut. Udbygning af kommunens eksisterende kollegiebestand er undervejs, så der tilbydes endnu bedre rammer for de uddannelsessøgende i vore byer.. Vi vil udvikle en folkeskole, som giver alle børn muligheder for efterfølgende at tage en uddannelse. Vi vil udvikle den tidlige indsats og styrke samarbejdet mellem daginstitutioner og folkeskole. Vi vil samarbejde med erhvervslivet med henblik på at øge antallet af lærlinge og elevpladser. Vi vil aktivt hjælpe med at mindske frafaldet på ungdomsuddannelserne, blandt andet gennem målrettet rådgivning af de unge. Vi vil prioritere sprogundervisningen særligt engelsk. Vi vil renovere folkeskoler og kollegier. 8 / 181

8 Det gode liv Det gode liv skal starte tidligt og vare så længe som muligt. Kommunen tager medansvar for at skabe rammerne for at borgerne kan leve godt og sundt. I det daglige arbejde handler det om dialog med borgeren og løsningsorienteret samarbejde. Gode sundhedsvaner skal læres tidligt i livet, derfor arbejder Qeqqata Kommunia på sundhedsfremme og hjælp til selvhjælp. Vi har fokus på mennesker med særlige behov og arbejder aktivt på at borgerne hjælpes til at spise rigtigt, holder op med at ryge, indtager alkohol på en hensigtsmæssig måde og får nok motion. Handicappede og psykisk syge skal have hjælp til som andre borgere at kunne leve en aktiv tilværelse med arbejde og fritidsliv. Alle borgere har ret til et godt og sundt liv. Nogle familier klarer sig selv udmærket, andre har brug for hjælp af den ene eller anden art. Igennem et samarbejde mellem blandt andre forebyggelseskonsulenter, sundhedsvæsen, skoler og politi styrkes muligheden for at gribe ind, når nogen har brug for særlig hjælp og opmærksomhed. Kommunens ældre borgere tilbydes omsorg og hjælp i det omfang, der passer den enkelte. Derfor er der mulighed for forskellige former for pleje både i eget hjem, i ældrebolig og på plejehjem. Det daglige samvær med andre er vigtigt, og prioriteres gennem forskellige ældreaktiviteter. Blandt andet en årlig rejse, hvor det sociale samvær er omdrejningspunktet for gode oplevelser. Vi vil medvirke til sundhedsfremmende aktiviteter i samarbejde med sundhedsvæsnet, foreninger og privatpersoner. Vi vil øge forebyggelsesindsatsen over for børn og unge, med fokus på blandt andet nedbringelse af aborter, og misbrug af stoffer og alkohol. Vi vil bidrage til, at der skabes gode rammer for netværk, der medvirker til at forbedre ældres livskvalitet for eksempel gennem oprettelsen af ældreråd. Vi vil arbejde for hjælp til selvhjælp omkring ældres fysiske velvære, for eksempel gennem oprettelse af minikurser om bevægelse og motion. Vi vil arbejde for, at handicappede og deres familier oplever respekt og skabe de bedste rammer for deres aktive deltagelse i samfundslivet. Vi vil styrke den tidlige indsats for familier og børn gældende helt fra graviditet til udgang af skole. 9 / 181

9 Kultur, fritid og sport - kraft og kreativitet Qeqqata Kommunia ser en styrke i det rige foreningsliv, der blomstrer i kommunen. Kommunen støtter aktivt foreninger og sportsklubber, og tilskynder deltagelse i udenlandske konkurrencer og arrangementer. Det udvikler og udfordrer unge som ældre at mødes til sportsstævner og store og små kulturbegivenheder. Det giver gode oplevelser for borgerne at mødes med andre om en fælles interesse. Lokalt forankrede initiativer og tiltag på kultur og idrætsområdet er vigtige, da oplevelser som for eksempel Arctic Circle Race, styrker identitet og tolerance. Kommunen støtter Gør Maj Sund, som sætter fokus på et sundt og aktivt liv med bevægelse og gode kostvaner. Når vejret ikke tillader udendørsaktivitet benyttes kommunens haller af mange. Biblioteker og museer er gode vinduer til omverden og bruges også flittigt af kommunens borgere. Der er rig mulighed for udeliv, både sommer og vinter. Kommunale hytter i kommunens store bagland kan benyttes af alle året rundt. Det giver gode rammer for jagt, vandre, slæde og sejlture. Vi vil give adgang til kulturoplevelser for børn, unge, voksne og ældre. Vi vil arbejde for kulturel mangfoldighed ved aktivt at støtte forenings og kulturliv. Vi vil arbejde for at bygge svømmehaller i vore to byer, og minihaller i bygderne. Vi vil udvikle adgangen til oplevelser i naturen, blandt andet gennem servicering af gode hytter til fritid og fangst. Vi vil støtte idrætsudøveres deltagelse i udenlandske konkurrencer og stævner. 10 / 181

10 Natur, miljø og bæredygtighed Ethvert samfund har behov for at omgivelserne fremstår rene. Med få mennesker i et stort land falder det os naturligt, men den øgede befolkningskoncentration og de mange importvarer gør dette til en udfordring. I Qeqqata Kommunia er der gode forudsætninger for et godt nærmiljø. Byerne og bygderne bortset fra Kangerlussuaq har forbrændingsanlæg. Sisimiut, Maniitsoq og Kangerlussuaq har et forholdsvist veludbygget kloaknet. Samlet udledning til natrenovation, slamtank og kloak i byer og bygder Byer og bygder NatrenoSlamtankKloak Antal husstande Sisimiut Maniitsoq Kangerlussuaq Kangaamiut Atammik Sarfannguit Itilleq Napasoq Qeqqata Kommunia Som følge af fortidens synder står vi med en række udfordringer i form af ophobet jernskrot, udtjente køretøjer og andet affald. Der er dog også muligheder. Store vandkraftpotentialer kan gøre os uafhængige af importerede brændstoffer. Sisimiut har netop fået landets fjerde store vandkraftværk. I samarbejde med Center for Arktisk Teknologi (ARTEK) er der med udgangspunkt i arktisk ingeniøruddannelsen og innovationscentret igangsat en række forskellige udviklingstiltag indenfor bæredygtige teknologi og miljøforbedringer. Vi vil arbejde på, at bortskaffelse af affald i fremtiden bliver udgiftsneutralt for kommunen Vi vil i samarbejde med borgerne sikre, at affald i byer og bygder mindskes. Vi vil rydde op i gamle jernskrotlagre samt sortere særligt og farligt affald. Vi vil forbedre spildevandshåndteringen med fokus på kloakering og bedre afskaffelsesmetoder. Vi vil benytte bæredygtige teknologier og især udnyttelse af vandkraftpotentialerne. Vi vil være forberedte på konsekvenserne af klimaforandringerne. 11 / 181

11 Boliger, byggeri og byrum Det offentlige har stor indflydelse på boligbyggeriet, og Selvstyret og kommunerne står i dag som ejere af hovedparten af landets boliger. Siden årtusindeskiftet har det offentlige prioriteret opførelse af private boliger. Strukturreformen lægger op til, at alle offentlige boliger fremover ejes af kommunerne. I Qeqqata Kommunia administreres alle offentlige boliger af boligselskabet INI. I Sisimiut og Maniitsoq er der en del ældre boligblokke. En del af dem er efterhånden slidt ned og trænger til en sanering eller renovering. Ved anlæggelse af nye boligområder bør det sikres, at der er attraktive udendørsarealer til fritidsaktiviteter. Vi vil sikre byggemodnede områder til boligbyggeri. Vi vil skabe en større privat andel af boliger gennem salg af eksisterende kommunale boliger og støtte til privat boligbyggeri. Vi vil sikre en velfungerende almen boligsektor med blandt andet ældre, handicapvenlige og studie boliger. Vi vil samarbejde med borgere, boligselskabet INI og selvstyret om sanering og kvarterløft af ældre boligområder. Vi vil gøre boligområderne og byrum attraktive med grønne områder, gangstier, legepladser og torve. Vi vil prioritere gode adgangsforhold og tilgængelighed for ældre, gangbesværede og småbørnsfamilier. 12 / 181

12 Til vands, til lands og i luften Gode infrastrukturanlæg og en sikker, fleksibel trafik er en forudsætning for borgernes udfoldelsesmuligheder og et sprudlende erhvervsliv. Qeqqata Kommunia har landets bedste geografiske udgangspunkt for gode trafikforhold. Indlandsklimaet ved Kangerlussuaq gør vejrforholdene meget stabile. Kangerlussuaq Internationale Lufthavn er blandt verdens bedste lufthavne med hensyn til regularitet. Kyststrækningen i kommunen er en del af åbenvandsområdet langs den grønlandske vestkyst, hvor byernes havne kan besejles året rundt. Havneforholdene i kommunens to byer, Maniitsoq og Sisimiut, er imidlertid ikke på niveau med byerne nord og syd for kommunen. Den grønlandske trafikinfrastruktur er ejet af Grønlands Selvstyre. Med de nye storkommuner er det meningen at kommunerne helt eller delvist skal overtage ejerskabet. Luft og skibstransport i Grønland foregår hovedsageligt med selvstyreejede selskaber. Selskaberne har ofte monopol, koncession og servicekontrakter med Selvstyret. I Qeqqata Kommunia er der som eneste grønlandske kommune ikke serviceaftale på lufttransport. Vi vil overtage ansvaret for havne og lufthavne i kommunen. Vi vil prioritere havneudvidelser og anlæggelsen af en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Vi vil sikre, at Kangerlussuaqs internationale lufthavns unikke placering og regularitet udnyttes bedre. Vi vil arbejde for, at passagersejlads til bygderne sker med udgangspunkt i kommunen Vi vil forbedre færdselsforholdene for kollektiv trafik, fodgængere og cyklister. 13 / 181

13 Vækst, viden og virkelyst Hele det grønlandske samfund står over for nye prioriteringer efter Selvstyret blev indført den 1. januar En selvbåren økonomi med høj vækst og gode beskæftigelsesmuligheder er i fokus. Fangst og fiskeri samt turisme vil fortsat have stor betydning. De nye væksterhverv i form af aluminiumsproduktion, minedrift og olieudvinding vil have afgørende betydning, hvis vi som samfund skal blive økonomisk uafhængige. De mange store projekter vil øge efterspørgslen i afledte erhverv som håndværks og servicefag. Det giver gode muligheder for driftige iværksættere og forretningsfolk. Vi vil sikre rammerne for en kontinuerlig udvikling af et driftigt, bæredygtigt og konjunkturuafhængigt erhvervsliv. Vi vil prioritere rådgivning til iværksættere. Vi vil opkvalificere arbejdsstyrken gennem vejledning og uddannelse. Vi vil samarbejde med Qeqqata Erhvervsråd om erhvervsudviklingen. Vi vil sikre områder til erhvervsbyggeri. Vi vil skabe muligheder for udnyttelse af det åbne land. 14 / 181

14 Overordnet hovedstruktur Hovedstrukturen tager udgangspunkt i planstrategien og de visioner kommunalbestyrelsen har for udvikling af kommunen. Her ses Qeqqata Kommunia s bystruktur / bosætningsstruktur i sammenhæng med befolkningsudvikling og beskæftigelsesmuligheder. Her beskrives hvordan byer og bygder er forbundet trafikalt, og der behandles emner som kulturarv, mulighederne i det åbne land, forsyning, affaldshåndtering og bæredygtighed. De servicetilbud til børn unge og ældre det offentlige har mulighed for at levere på de enkelte bosteder er også beskrevet. I kommuneplanen er det også et væsentligt fokus hvordan der sikres gode rammebetingelser for udvikling af kommunens erhvervsliv, herunder hvordan der i kommunen sikres gode betingelser for udviklingen af væksterhvervene turisme, minedrift og olie og gas industri. I den forbindelse skal nævnes at Qeqqata Kommunia arbejder på en række spydspidsprojekter i forbindelse med den Regionale Udviklings Strategi (RUS). Projekterne i RUS er handlingsorienterede, og de skal forsøges løftet indenfor et kort tidsperspektiv. Status og kontakt Kommuneplan Kommuneplantillæg Kontakt Hvad gælder for mig? Søg via kort Søg via adresse 15 / 181

15 Bystruktur Qeqqata Kommunia ligger på Vestkysten med et meget stort isfrit bagland og muligheden for helårssejlads til havnene på kysten. Kun Kangerlussuaq fjorden fryser til i de koldeste vintermåneder. Sisimiut er den næststørste by i Grønland, og Maniitsoq er en mellemstor by. Kangerlussuaq har særstatus på grund af atlantlufthavnen. Her er vejnettet et særligt kendetegn, der muliggør en turisme der er anderledes, end vi kender det fra resten af Grønland. Med Sisimiut som den største by med 5498 indbyggere og hovedadministrationen karakteriseres som kommunecenter. Maniitsoq med 2747 indbyggere og Kangerlussuaq med 544 indbyggere er karakteriseret som bycentre. Herudover fungerer bygderne Atammik, Napasoq, Kangaamiut, Itilleq og Sarfannguit som bygder, med indbyggertal fra 91 til 355. Kangerlussuaq er den største bygd i kommunen, og større end flere byer i Grønland, derfor er den betegnet som by i kommuneplanen. Der vurderes at være et væsentligt vækstpotentiale for erhverv i forbindelse med lufthavnen og mulighed for turisme, så indenfor en årrække vil det være realistisk at forøge folketallet væsentligt og måske endda fordoble det. Udvikling af bygderne. Der er generelt store udfordringer forbundet med etableringen af en udvikling i bygderne der er ramt af den beskæftigelsesmæssige konsekvens der følger af den strukturelle omlægning af det kystnære fiskeri. Det er nødvendigt at skabe nye beskæftigelsesmæssige muligheder så der kan fastholdes et perspektiv der rummer en bæredygtig økonomi i de enkelte bygder. Fokus bør være på en understøttelse af de enkelte bygder med udgangspunkt i deres styrker, potentialer og initiativrigdom. Et andet fokus er generelt en harmonisering af det offentlige serviceniveau, så der bliver en snæver sammenhæng mellem befolkningssammensætning på det enkelte bosted og de offentlige servicetilbud, herunder at nøglen til etablering af offentlige servicetilbud grundlæggende er ens i hele kommunen. Det skal hertil bemærkes, at der i de små enheder kan være god grund til at arbejde med kreative organisatoriske og driftsmæssige løsninger, for at sikre den økonomiske bæredygtighed. 16 / 181

16 Infrastruktur Infrastrukturen er det edderkoppespind af trafik- og kommunikationsforbindelser der får vores samfund til at hænge sammen. I Grønland ligger alle byer og bygder som øer i en meget stor natur, kun bundet sammen af flyforbindelser, skibsforbindelser, telekommunikation og hundeslæde/snescootertrafik i vinterhalvåret, ingen steder er der skabt egentlige vejforbindelser mellem bostederne. I Qeqqata Kommunia er der lufthavne i Kangerlussuaq, Sisimiut og Maniitsoq og der skabes i kommuneplanen mulighed for at etablere officielle helistop i alle bygderne, så der bliver bedre mulighed for at lande med helikopter i forbindelse med bl.a. turisterhverv., f.eks. i forbindelse med heliskiing. Set fra Qeqqata Kommunia, repræsenterer lufthavnen i Kangerlussuaq en meget væsentlig kapital, idet det vurderes at der her ligger et stort potentiale for en fortsat udvikling af turismen sammen med Sisimiut og formentlig også et vigtigt afsæt for udvikling af servicetilbud til olie og gasindustrien og mineindustrien. Måske er det muligt at udvikle et cargo distributionscenter som en mellemstation mellem Europa og Nordamerika. Kangerlussuaq er den mest beflyvningssikre lufthavn i Grønland, og beflyvningssikkerheden er og vil være et meget væsentligt argument i forhold til alle de kommende væksterhverv, som turisme, mineindustri og olie og naturgas. Alle disse erhverv er meget afhængige af en sikker beflyvning, da forsinkelser o. lign. koster rigtig mange penge i produktionstab og f.eks. indkvartering af strandede passagerer. Udfasningen af Air Greenlands Dash 7 fly, vil medføre behov for forlængelse af lufthavnene i Maniitsoq og Sisimiut, formentlig til ca.1200 m. så de kan beflyves med nye flytyper. Det vil være hensigtsmæssigt i forbindelse udvidelser af lufthavne at indtænke en større fleksibilitet så der kan anvendes en bredere vifte af flytyper. Mulighederne er indbygget i planforslaget. I Qeqqata Kommunia besejles alle byer og bygder undtagen Kangerlussuaq, hele året. Kangerlussuaq anløbes kun 2 3 gange om året med fragtskib og i 2008, 55 gange af krydstogtskibe som i forbindelse med anløbet skifter passagerer. Sisimiut og Maniitsoq anløbes af RAL forsyningsskibe hver 10 dag og bygderne i øvrigt anløbes hver 14 dag. Kystruten anløber Maniitsoq, Kangaamiut og Sisimiut. Ellers betjenes bygderne med indlejede godkendte både til 12 pers. eller private både. Mange af havnene i Qeqqata Kommunia anløbes af krydstogtskibe i sommermånederne, ofte startes i Kangerlussuaq og herefter er der i forskelligt omfang anløb i de fleste af bygderne og byerne langs kysten. Særligt havnen i Sisimiut anløbes af travlere der losser rejer og krabbet til Royal Greenlands fabrik, 17 / 181

17 men også på havnen i Maniitsoq er fastholdt en mindre fiskeindustri med udgangspunkt i torsk og krabber. Som belastningsbilledet ser ud i dag er der behov for arealudlæg til havneformål i Sisimiut, Maniitsoq og i Kangerlussuaq, såfremt der skal sikres en tidssvarende servicering af skibstrafikken. I Maniitsoq skal der ved etablering af aluminiumssmelteren på den nordlige del af Maniitsoq øen etableres en ny havn, som forventes at kunne benyttes til godstransport, og den eksisterende havn kan reserveres til lystbåde og krydstogtskibe. Der er i kommuneplanen indarbejdet arealudlæg til udvikling af alle 3 havne. Vejforbindelsen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Som et af de få steder i Grønland er det muligt at udbygge en længere vejforbindelse der på den ene side åbner for en anderledes udnyttelse af det åbne land, på den anden side vil kunne skabe en synergieffekt mellem lufthavnen i Kangerlussuaq og havnen i Sisimiut, og dermed skabe en stærk sammenhængende infrastruktur der er enestående i en grønlandsk sammenhæng. En infrastruktur som vil være rigtig meget værd for væksterhverv, som turisme, minedrift, og olie og naturgas efterforskning og evt. produktion. I kommuneplanen er indarbejdet forslag til flere mulige traceer, som vil blive undersøgt med henblik på at udpege det mest optimale trace, ud fra en sammenhængende vurdering. 18 / 181

18 Befolkningsudvikling Vi har undersøgt om det var muligt at udarbejde en troværdig befolkningsprognose for de enkelte byer og bygder som grundlag for kommuneplanens arealudlæg, dette har ikke været mulig, bl.a. på grund af de meget små befolkningstal. Dette skal sammenholdes med de manglende muligheder for at forudsige udviklingen i den beskæftigelsesmæssige situation. En udvikling der bl.a. er afhængig af de globale udviklingstendenser og i høj grad af beslutninger i Selvstyret. I nedenstående skema er angivet de samlede befolkningstal i årene 1999, 2011 og i 2024 for de enkelte byer og bygder som en direkte fremskrivning af en konstateret fremgang eller en tilbagegang. Skemaet skal for 2024 alene læses som en tendens ikke som en faktisk udvikling. Befolknings fremskrivning i Qeqqata. Antal personer 1999, 2011 & 2024 fordelt på steder Maniitsoq by Atammik Napasoq Kangaamiut Sisimiut by Itilleq Sarfannguit Kangerlussuaq I alt Maniitsoq Aluminium I alt med Aluminium I beskrivelserne af befolkningsudviklingen under afsnittene for hovedstrukturen i de enkelte byer og bygder er taget udgangspunkt i denne udvikling, sammenholdt med de generelle udviklingstendenser og med de lokale muligheder der umiddelbart fremtræder. Alene scenariet med Aluminiumssmelteren i Maniitsoq er medtaget som et alternativ med en vækst på 1200 indbyggere, fordi dette til indgår i den officielle prognose for Maniitsoq, udarbejdet af Greenland Development. Der er således ikke indarbejdet et scenarie hvor Kangerlussuaq lufthavn lukkes eller nedgraderes, og der er heller ikke indarbejdet et scenarie der viser befolkningsvæksten, såfremt erhvervspotentialerne udnyttes optimalt i Kangerlussuaq og for eksempel i Sisimiut. Skemaet viser at kommunen generelt får en stabil men moderat vækst i folketallet. I nogle af bygderne kan således forventes et fald i folketallet i andre en stigning. 19 / 181

19 Erhverv og beskæftigelse Det vurderes at der i Qeqqata Kommunia er rigtig mange erhvervspotentialer der fortsat ikke er udnyttede, der er således rigtig mange muligheder for at skabe udvikling i de eksisterende erhverv, men også for at udnytte de potentialer der ligger i de såkaldte væksterhverv. Beskrivelsen her tager udgangspunkt i de generelle udviklingstendenser. De fleste steder er der en tilbagegang i beskæftigelsen i fiskeri og fangererhvervet, en udvikling der på grund af den løbende centralisering, effektivisering og rationalisering af fiskeriflåden og fiskefabrikkerne må forventes at fortsætte. (Det er bl.a. hensigten med den nye fiskerilov). Når der tales om nye beskæftigelsesmuligheder er der specielt fokus på de såkaldte væksterhverv, turisme, udnyttelse af de vedvarende energiressourcer i vandkraft, minedrift og olie- og naturgasindustrien. Fælles for de såkaldt nye erhvervstyper er at uddannelse er vigtig, så arbejdskraftens kvalifikationer matcher kravene fra de ofte internationale operatører der ellers vil finde arbejdskraften på det globale marked. Udviklingen af beskæftigelsen væk fra de traditionelle erhvervstyper vil kunne få en væsentlig indflydelse på bosætningsstrukturen, da det er vanskeligt at forestille sig en væsentlig pendling mellem bygder og byer. De nye erhvervsmuligheder må fortrinsvis forventes etableret i forbindelse med byerne. Afstandene er generelt for store og sikkerheden for en stabil transport er relativt lille. Det tilstræbes i kommuneplanen at fokusere på etableringen af muligheder der tilgodeser udviklingen af alle erhverv, på et optimistisk men også realistisk grundlag, og at der understøttes så bred en erhvervssammensætning som muligt, så Qeqqata Kommunia får et bredt beskæftigelsesmæssigt fundament. For eksempel er der fokus på at udnytte aluminiumsprojektet i Maniitsoq til også at skabe mulighed for andre industrielle produktioner. Beskæftigelsesudviklingen i bygderne forventes primært at ligge i turismen, i mineindustrien, hvis der tilfældigvis bliver etableret en mine i nærheden af en bygd, eller endelig i etableringen af en specialiseret nichebaseret fødevareproduktion. For at kunne etablere muligheder for en erhvervs og beskæftigelsesmæssig udvikling både i byer og bygder er det vigtigt at have fokus på de enkelte steders naturgivne ressourcer og på understøttelsen af ildsjæle der kan løfte en udvikling. 20 / 181

20 Kulturarv Kulturarven her i kommunen omfatter efterladenskaberne fra de tillige inuitkulturer spredt i det åbne land og den bygningsmæssige kulturarv fra inuitkulturerne i forbindelse med byer og bygder, samt bevarede bygninger fra de danske handelsstationer og fiskeindustrier i byer og bygder. De isfri landområder i Qeqqata Kommunia er meget store og rummer mange muligheder og er en meget vigtig ressource i den grønlandske kultur, hvor jagt, fiskeri og friluftsliv er og har været et meget vigtig grundlag for inuitternes overlevelse i det hårde klima der til tider kan være i Grønland. Det er et mål for Qeqqata Kommunia at få indarbejdet området mellem Sisimiut og Kangerlussuaq/indlandsisen som et Unesco verdensarvsområde. Dels for at beskytte den vigtige og skrøbelige kulturarv og dels for at kunne sætte fokus på kulturarven og benytte den som et vigtigt turistmæssigt potentiale, og dermed sikre at historien bliver fortalt. Det foreløbigt udpegede Unesco Verdensarvsområde indarbejdes i kommuneplanen, ligesom der indarbejdes forslag til adgangsveje/stier så det bliver muligt for turister at nå frem til de vigtigste bopladser og efterladenskaber. Projektet er et RUS projekt der forsøges løftet sammen med Nationalmuseet og Selvstyret. Der er i mange byer og bygder bevaret enkelte tørvehuse fra den grønlandske bosætning helt op til 1940erne, men i endnu højere grad bevaret bygninger fra handelsstationerne, med bestyrerboliger, pakhuse, kirker og sygehuse, tilbage fra 1750 erne. Mange bygninger er i dag fredede. Der indarbejdes i kommuneplanforslaget en oversigt over fredede bygninger. 21 / 181

Vision og hovedstruktur Vision Børneliv i bevægelse Uddannelse for livet Det gode liv Kultur, fritid og sport - kraft og kreativitet Natur, miljø og

Vision og hovedstruktur Vision Børneliv i bevægelse Uddannelse for livet Det gode liv Kultur, fritid og sport - kraft og kreativitet Natur, miljø og Vision og hovedstruktur Vision Børneliv i bevægelse Uddannelse for livet Det gode liv Kultur, fritid og sport - kraft og kreativitet Natur, miljø og bæredygtighed Boliger, byggeri og byrum Til vands, til

Læs mere

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Status for bygderne og deres visioner Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Fiskeri/Fangst Før og nu. FØR: - Kombineret fangst og fiskeri

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq Projektet Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq i dag Befolkning og boliger: 1980 var der 99 indbyggere 2013 var der 57 indbyggere Mange huse trænger til istandsættelse og en del står tomme

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland 1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Forord Naalakkersuisut nedsatte i 2009 en Transportkommission, der skulle give forslag til billige, effektive og samfundsmæssigt ansvarlige transportmuligheder

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Aammassivik Befolkning og boliger Havn og erhverv Servicebygninger Klik her for at se Service bygninger på kort Udviklingsstrategi for bygden 106-A1

Aammassivik Befolkning og boliger Havn og erhverv Servicebygninger Klik her for at se Service bygninger på kort Udviklingsstrategi for bygden 106-A1 Aammassivik Befolkning og boliger Havn og erhverv Servicebygninger Klik her for at se Service bygninger på kort Udviklingsstrategi for bygden 106-A1 106-A2 106-A3 106-B 106-C1 106-C2 106-C3 106-D1 106-D2

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer Aqqusinersuaq 48A, Postboks 1051 Nuuk, 3900, Grønland Telefon: 341080 Fax: 311554 E-mail: info@business.gl Web: www.business.gl Sermersooq Erhvervsråd Erhvervsplan 2013 December 2012 Marie Fleischer Side

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

3hf Greenland Foundation

3hf Greenland Foundation Permakultur Uddannelses Projekt, Grønland Et økologisk system for mennesker, dyr og planter, permakultur stræber efter bæredygtig selvforsyning og helhedorienteret sameksistens. Med et areal på over to

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Oversigt over ny og nuværende udvalgssammensætning mv. version 2 Sag: 00.00.00-A00-26-09 Fællessekretariatet 29-11-2013

Oversigt over ny og nuværende udvalgssammensætning mv. version 2 Sag: 00.00.00-A00-26-09 Fællessekretariatet 29-11-2013 Oversigt over ny og nuværende udvalgssammensætning mv. version 2 Sag: 00.00.00-A00-26-09 Fællessekretariatet 29-11-2013 I nedenstående skema er det illustreret hvilke opgaveområder, der er flyttet fra

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge Lokalplan nr. 10.07 Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge fra den 23. juli til den 19. september 2014. Plan Juli 2014 Baggrund Lokalplanens indhold Borgerinddragelse Kommuneplan 2013-2025 Eksisterende

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Eqalugaarsuit Befolkning og Boliger Fritid og offentlige Institutioner Miljø Trafikforhold Kommunikation El, vand og varme Generelt for bygden

Eqalugaarsuit Befolkning og Boliger Fritid og offentlige Institutioner Miljø Trafikforhold Kommunikation El, vand og varme Generelt for bygden Eqalugaarsuit Befolkning og Boliger Fritid og offentlige Institutioner Miljø Trafikforhold Kommunikation El, vand og varme Generelt for bygden Udviklingsstrategi for Eqalugaarsuit 0-A1 0-B1 0-E1 5 6 7

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

700-A1 700-A10 700-A11 700-A12 700-A13 700-A14 700-A15 700-A16 700-A17 700-A18 700-A19 700-A2 700-A21 700-A22 700-A23 700-A24 700-A25 700-A26 700-A27

700-A1 700-A10 700-A11 700-A12 700-A13 700-A14 700-A15 700-A16 700-A17 700-A18 700-A19 700-A2 700-A21 700-A22 700-A23 700-A24 700-A25 700-A26 700-A27 700-A1 700-A10 700-A11 700-A12 700-A13 700-A14 700-A15 700-A16 700-A17 700-A18 700-A19 700-A2 700-A21 700-A22 700-A23 700-A24 700-A25 700-A26 700-A27 700-A28 700-A3 700-A4 700-A5 700-A6 700-A7 700-A8 700-A9

Læs mere

Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked. Beskæftigelsesstrategi 2014-2017

Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked. Beskæftigelsesstrategi 2014-2017 Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Beskæftigelsesstrategi 2014-2017 LEDIGHEDEN ÅR FOR ÅR BESKÆFTIGELSESSTRATEGI / 1 Ledigheden stiger fortsat og ligger højt, sammenlignet med tidligere

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog Turisme, transport og kommunikation 1. Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi ISHØJ KOMMUNE DEBATAVIS Deltag i debatten! Den avis, du sidder med her, er et debatoplæg. Vi skal udarbejde en ny kommuneplan for Ishøj Kommune, og det vil vi gerne fortælle om. Vi vil også gerne høre

Læs mere

Valgprogram ved kommunalvalg 09. Venstre på Nordfyn

Valgprogram ved kommunalvalg 09. Venstre på Nordfyn Valgprogram ved kommunalvalg 09. Venstre på Nordfyn 1 De fem punkter: Det grønne Nordfyn. Det sunde Nordfyn. Det lærende Nordfyn. Det professionelle Nordfyn Det erhvervsvenlige Nordfyn 1. Det Grønne Mærkesag:

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Indsatsområde 7. Erhverv - Vi rykker tættere på - erhvervsudvikling og kompetenceløft. 7.1 Virksomheder og erhverv

Indsatsområde 7. Erhverv - Vi rykker tættere på - erhvervsudvikling og kompetenceløft. 7.1 Virksomheder og erhverv Uddannelse, erhverv, beskæftigelse - og selve arbejdspladsen har stor betydning for de fleste mennesker. Arbejdet eller erhvervet er i høj grad med til at skabe identitet for den enkelte, ligesom dette

Læs mere