Container regulativ Regulativ for opstilling af både / 181

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Container regulativ Regulativ for opstilling af både. 181 4 / 181"

Transkript

1 Vision og hovedstruktur Vision Børneliv i bevægelse Uddannelse for livet Det gode liv Kultur, fritid og sport - kraft og kreativitet Natur, miljø og bæredygtighed Boliger, byggeri og byrum Til vands, til lands og i luften Vækst, viden og virkelyst Overordnet hovedstruktur Bystruktur Infrastruktur Befolkningsudvikling Erhverv og beskæftigelse Kulturarv Det åbne land Tekniske anlæg Bæredygtighed Selvstyrets interesser By- og bygdeplaner Sisimiut Infrastruktur/ havn/ lufthavn Vej- og stistruktur Bycenter Boligområder Erhvervsområder Institutioner Fritid Undervisning i øvrigt Kulturarv Tekniske anlæg Det åbne land omkring Sisimiut Selvstyrets interesser Maniitsoq Infrastruktur/ havn/ lufthavn Vej- og stistruktur Bycenter Boligområder Erhvervsområder Institutioner Fritid Tekniske anlæg Det åbne land omkring Maniitsoq Selvstyrets interesser Atammik Infrastruktur Bygdens struktur Institutioner og fritid Tekniske anlæg Det åbne land omkring Atammik Selvstyrets interesser Napasoq Infrastruktur Bygdens struktur Institutioner og fritid Tekniske anlæg Det åbne land omkring Napasoq Selvstyrets interesser Kangaamiut Infrastruktur Bygdens struktur Institutioner og fritid Tekniske anlæg Det åbne land omkring Kangaamiut Selvstyrets interesser Itilleq Infrastruktur Bygdens struktur Institutioner og fritid Tekniske anlæg Det åbne land omkring Itilleq / 181

2 Selvstyrets interesser Sarfannguit Infrastruktur Bygdens struktur Institutioner og fritid Tekniske anlæg Det åbne land omkring Sarfannguit Selvstyrets interesser Kangerlussuaq Infrastruktur Vej- og stistruktur Bycenter Boligområder Erhvervsområder Institutioner og fritid Tekniske anlæg Det åbne land omkring Kangerlussuaq Selvstyrets interesser Generelle bestemmelser Kommuneplanens opbygning Del og detailområders afgrænsning og indhold Generelle bestemmelser for detailplaner Fortidsminder Vedtægter og regulativer Bådoplæg Containere. Tekniske anlæg i forbindelse med hytter i det åbne land Det åbne land Fritidshytter og sommerhusområder Maniitsoq Koncessionsområder turisme Områder af særlig rekreativ karakter Områder til dyrehold m.v. Hundeøer Drivjagt Områder til tekniske anlæg og infrastruktur Friholdte områder Områder, der friholdes Selvstyrets interesser Drikkevandresurser Hytter indenfor beskyttelseslinierne Jordfaste fortidsminder og byggeri Fredede områder i Qeqqata Kommunia UNESCO verdensarvsområde Råstof udnyttelse minedrift Arealtildelinger Hvad kræver arealtildeling Hvem meddeler arealtildeling Hvem kan søge arealtildeling Ansøgning om arealtildeling Procedure ved ansøgning Vilkår for arealtildeling Byggemodning Bortfald af arealtildeling Krav på arealtildeling Tilsyn og håndhævelse Dispensation Klage Arealansøgninger i høring Godkendte arealtildelinger Aktuelt Planredegørelse Hvad er en kommuneplan Retsvirkninger Kommuneplantillæg Under udarbejdelse I høring Godkendt i 2011 Godkendt i 2012 VVM redegørelser Vedtægter og regulativer Vedtægt for katte og hundehold / 181

3 Container regulativ Regulativ for opstilling af både / 181

4 Vision og hovedstruktur Kommunalbestyrelsens visioner for kommunens udvikling er et vigtigt udgangspunkt for denne kommuneplan. De har tidligere været præsenteret i planstrategien og er her medtaget for at fastholde og formidle dette afsæt i sammenhæng med den konkretisering der er udtrykt ved kommuneplanforslaget. Målet er at der skabes en Rød tråd fra visionerne til de detaljerede bestemmelser for enkeltområder. Ud over visionerne præsenteres også den overordnede hovedstruktur i kommunen. Der er her fokus på bosætningsstrukturen, på hvordan infrastrukturen fungerer og binder kommunen sammen, hvilken befolkningsudvikling vi kan forvente. Der er meget fokus på, hvordan vi får skabt attraktive boligområder og hvordan vi skaber en handicapvenlig adgang for alle, trods alle fjeldknoldene. I denne kommuneplan er der generelt meget fokus på hvordan vi får skabt grundlag for, og mulighed for en erhvervsmæssig udvikling med afsæt i de såkaldte væksterhverv, minedrift, olie og gas og turisterhvervet, der kan understøtte at Grønland bliver økonomisk bæredygtigt. Herudover sikres der naturligvis udviklingsmuligheder for der eksisterende erhverv. Herudover fokuseres også på det åbne land som det nye administrationsområde, på de tekniske anlæg og mulighederne for at tænke bæredygtighed i en Grønland. Status og kontakt Kommuneplan Kommuneplantillæg Kontakt Hvad gælder for mig? Søg via kort Søg via adresse 5 / 181

5 Vision Fra vision til handling Siden den nye Qeqqata Kommunia blev skabt, har kommunalbestyrelsen arbejdet med en overordnet vision, værdier og politikker. Den overordnede vision for Qeqqata Kommunia er, at tage ansvar som Grønlands vækstcenter og med engagement realisere vores potentialer. Kommunalbestyrelsen ønsker, at vi er driftige og udnytter vores mange erhvervsmæssige og menneskelige potentialer. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at fem grundlæggende værdier skal kendetegne kommunens arbejde. De fem værdier er: motivation, medansvar, fællesskab, kompetenceudvikling og dialog. Værdierne har betydning for den kommunale administration og forholdet til kommunens borgere, da Qeqqata Kommunia møder omverdenen med udgangspunkt i de fem værdier. Værdierne har betydning for vores forventning til samarbejdet med kommunens borgere og øvrige eksterne parter. I sit arbejde for at samle storkommunen arbejder kommunalbestyrelsen på en række overordnede politikker. De fem værdier udgør den røde tråd i kommunalbestyrelsens prioriteringer og dermed i de politikker og handlingsplaner som fremgår af de følgende sider. Det er kommunalbestyrelsens håb, at gøre kommunens politik mere synlig og lette vejen fra vision til handling med Vi vil tilbyde kommunale kerneydelser som dagpasningstilbud, folkeskole og ældreforsorg samt have et borgerservicecenter i alle byer og bygder. Vi vil byggemodne nye bolig- og erhvervsområder i de byer og bygder, hvor der er efterspørgsel og betalingsvillighed herfor. Vi vil skabe rammerne for en bedre udnyttelse af det åbne lands muligheder. i planstrategi_2012_grldk.pdf (2.9 MB) Status og kontakt Kommuneplan Kommuneplantillæg Kontakt Hvad gælder for mig? Søg via kort Søg via adresse 6 / 181

6 Børneliv i bevægelse Det er kommunens opgave at skabe rammerne for en god udvikling for børn og unge. Gode daginstitutioner, skoler, klubber og væresteder prioriteres højt i vores kommune, så barnet har de bedste tarv lige fra det starter i vuggestue og til det går ud af folkeskolen. Grundstenen for en god uddannelse lægges i daginstitutioner og pasningsordninger. De pædagogiske tilbud her skal forbedre skolestarten. Udendørsarealer og grønne områder skal tænkes med i byplanlægningen, så børn og unge har god og fri plads at lege på. Bevægelse og leg skaber masser af fysisk aktivitet, som er vigtig for barnets udvikling og sundhed. Med aftalen at løfte i flok arbejdes der på tværs med tiltag for at øge trivsel og sundhed for børn og unge. Kommunalbestyrelsen har besluttet at nedsætte borgernes udgifter til børnepasning. Vi vil styrke den tidlige indsats i form af et udvidet tværfagligt samarbejde allerede fra starten af graviditeten og frem til udgangen af skolen. Vi vil sikre familier med behov for særlig støtte gennem blandt andet familiecentre. Vi vil styrke den pædagogiske psykologiske rådgivning. Vi vil styrke og udvikle indsatsen i beredskabet omkring børn og unge i krise. Vi vil inddrage erhvervslivet, politi, sundhedsvæsen og foreningerne i arbejdet mod et bedre børneliv. Vi vil sikre tidssvarende daginstitutioner så børns udvikling sker i de bedst mulige fysiske rammer. 7 / 181

7 Uddannelse for livet Uddannelse betyder meget for borgernes muligheder for indflydelse på eget liv. I Qeqqata Kommunia er der god mulighed for at få en god grunduddannelse. Kvaliteten af undervisningen i både byer og bygder er vigtigt. Folkeskolerne inddrager aktivt målsætninger fra Atuarfitsialak. Qeqqata Kommunia er en kommune, hvor borgere uanset alder tilbydes gode muligheder for videreuddannelse og efteruddannelse. Gennem for eksempel Piareersarfik, ATI, HTX og Knud Rasmussens Højskole får alle mulighed for en bred vifte af læring. På uddannelserne kan elever og kursister få viden, samle erfaringer og opleve fællesskab. Piareersarfik spiller en central rolle i vejledning af kommunens uddannelsessøgende og rådgiver om jobsøgning, efteruddannelse og opkvalificering. De fysiske rammer for folkeskolerne og for Piareersarfiit er vigtige. Derfor arbejder kommunen løbende med udbygninger og renoveringer som forbedrer dagligdagen for elever og lærere, f.eks. i forbindelse med den omfattende renovering af skoler i Maniitsoq og Sisimiut. Udbygning af kommunens eksisterende kollegiebestand er undervejs, så der tilbydes endnu bedre rammer for de uddannelsessøgende i vore byer.. Vi vil udvikle en folkeskole, som giver alle børn muligheder for efterfølgende at tage en uddannelse. Vi vil udvikle den tidlige indsats og styrke samarbejdet mellem daginstitutioner og folkeskole. Vi vil samarbejde med erhvervslivet med henblik på at øge antallet af lærlinge og elevpladser. Vi vil aktivt hjælpe med at mindske frafaldet på ungdomsuddannelserne, blandt andet gennem målrettet rådgivning af de unge. Vi vil prioritere sprogundervisningen særligt engelsk. Vi vil renovere folkeskoler og kollegier. 8 / 181

8 Det gode liv Det gode liv skal starte tidligt og vare så længe som muligt. Kommunen tager medansvar for at skabe rammerne for at borgerne kan leve godt og sundt. I det daglige arbejde handler det om dialog med borgeren og løsningsorienteret samarbejde. Gode sundhedsvaner skal læres tidligt i livet, derfor arbejder Qeqqata Kommunia på sundhedsfremme og hjælp til selvhjælp. Vi har fokus på mennesker med særlige behov og arbejder aktivt på at borgerne hjælpes til at spise rigtigt, holder op med at ryge, indtager alkohol på en hensigtsmæssig måde og får nok motion. Handicappede og psykisk syge skal have hjælp til som andre borgere at kunne leve en aktiv tilværelse med arbejde og fritidsliv. Alle borgere har ret til et godt og sundt liv. Nogle familier klarer sig selv udmærket, andre har brug for hjælp af den ene eller anden art. Igennem et samarbejde mellem blandt andre forebyggelseskonsulenter, sundhedsvæsen, skoler og politi styrkes muligheden for at gribe ind, når nogen har brug for særlig hjælp og opmærksomhed. Kommunens ældre borgere tilbydes omsorg og hjælp i det omfang, der passer den enkelte. Derfor er der mulighed for forskellige former for pleje både i eget hjem, i ældrebolig og på plejehjem. Det daglige samvær med andre er vigtigt, og prioriteres gennem forskellige ældreaktiviteter. Blandt andet en årlig rejse, hvor det sociale samvær er omdrejningspunktet for gode oplevelser. Vi vil medvirke til sundhedsfremmende aktiviteter i samarbejde med sundhedsvæsnet, foreninger og privatpersoner. Vi vil øge forebyggelsesindsatsen over for børn og unge, med fokus på blandt andet nedbringelse af aborter, og misbrug af stoffer og alkohol. Vi vil bidrage til, at der skabes gode rammer for netværk, der medvirker til at forbedre ældres livskvalitet for eksempel gennem oprettelsen af ældreråd. Vi vil arbejde for hjælp til selvhjælp omkring ældres fysiske velvære, for eksempel gennem oprettelse af minikurser om bevægelse og motion. Vi vil arbejde for, at handicappede og deres familier oplever respekt og skabe de bedste rammer for deres aktive deltagelse i samfundslivet. Vi vil styrke den tidlige indsats for familier og børn gældende helt fra graviditet til udgang af skole. 9 / 181

9 Kultur, fritid og sport - kraft og kreativitet Qeqqata Kommunia ser en styrke i det rige foreningsliv, der blomstrer i kommunen. Kommunen støtter aktivt foreninger og sportsklubber, og tilskynder deltagelse i udenlandske konkurrencer og arrangementer. Det udvikler og udfordrer unge som ældre at mødes til sportsstævner og store og små kulturbegivenheder. Det giver gode oplevelser for borgerne at mødes med andre om en fælles interesse. Lokalt forankrede initiativer og tiltag på kultur og idrætsområdet er vigtige, da oplevelser som for eksempel Arctic Circle Race, styrker identitet og tolerance. Kommunen støtter Gør Maj Sund, som sætter fokus på et sundt og aktivt liv med bevægelse og gode kostvaner. Når vejret ikke tillader udendørsaktivitet benyttes kommunens haller af mange. Biblioteker og museer er gode vinduer til omverden og bruges også flittigt af kommunens borgere. Der er rig mulighed for udeliv, både sommer og vinter. Kommunale hytter i kommunens store bagland kan benyttes af alle året rundt. Det giver gode rammer for jagt, vandre, slæde og sejlture. Vi vil give adgang til kulturoplevelser for børn, unge, voksne og ældre. Vi vil arbejde for kulturel mangfoldighed ved aktivt at støtte forenings og kulturliv. Vi vil arbejde for at bygge svømmehaller i vore to byer, og minihaller i bygderne. Vi vil udvikle adgangen til oplevelser i naturen, blandt andet gennem servicering af gode hytter til fritid og fangst. Vi vil støtte idrætsudøveres deltagelse i udenlandske konkurrencer og stævner. 10 / 181

10 Natur, miljø og bæredygtighed Ethvert samfund har behov for at omgivelserne fremstår rene. Med få mennesker i et stort land falder det os naturligt, men den øgede befolkningskoncentration og de mange importvarer gør dette til en udfordring. I Qeqqata Kommunia er der gode forudsætninger for et godt nærmiljø. Byerne og bygderne bortset fra Kangerlussuaq har forbrændingsanlæg. Sisimiut, Maniitsoq og Kangerlussuaq har et forholdsvist veludbygget kloaknet. Samlet udledning til natrenovation, slamtank og kloak i byer og bygder Byer og bygder NatrenoSlamtankKloak Antal husstande Sisimiut Maniitsoq Kangerlussuaq Kangaamiut Atammik Sarfannguit Itilleq Napasoq Qeqqata Kommunia Som følge af fortidens synder står vi med en række udfordringer i form af ophobet jernskrot, udtjente køretøjer og andet affald. Der er dog også muligheder. Store vandkraftpotentialer kan gøre os uafhængige af importerede brændstoffer. Sisimiut har netop fået landets fjerde store vandkraftværk. I samarbejde med Center for Arktisk Teknologi (ARTEK) er der med udgangspunkt i arktisk ingeniøruddannelsen og innovationscentret igangsat en række forskellige udviklingstiltag indenfor bæredygtige teknologi og miljøforbedringer. Vi vil arbejde på, at bortskaffelse af affald i fremtiden bliver udgiftsneutralt for kommunen Vi vil i samarbejde med borgerne sikre, at affald i byer og bygder mindskes. Vi vil rydde op i gamle jernskrotlagre samt sortere særligt og farligt affald. Vi vil forbedre spildevandshåndteringen med fokus på kloakering og bedre afskaffelsesmetoder. Vi vil benytte bæredygtige teknologier og især udnyttelse af vandkraftpotentialerne. Vi vil være forberedte på konsekvenserne af klimaforandringerne. 11 / 181

11 Boliger, byggeri og byrum Det offentlige har stor indflydelse på boligbyggeriet, og Selvstyret og kommunerne står i dag som ejere af hovedparten af landets boliger. Siden årtusindeskiftet har det offentlige prioriteret opførelse af private boliger. Strukturreformen lægger op til, at alle offentlige boliger fremover ejes af kommunerne. I Qeqqata Kommunia administreres alle offentlige boliger af boligselskabet INI. I Sisimiut og Maniitsoq er der en del ældre boligblokke. En del af dem er efterhånden slidt ned og trænger til en sanering eller renovering. Ved anlæggelse af nye boligområder bør det sikres, at der er attraktive udendørsarealer til fritidsaktiviteter. Vi vil sikre byggemodnede områder til boligbyggeri. Vi vil skabe en større privat andel af boliger gennem salg af eksisterende kommunale boliger og støtte til privat boligbyggeri. Vi vil sikre en velfungerende almen boligsektor med blandt andet ældre, handicapvenlige og studie boliger. Vi vil samarbejde med borgere, boligselskabet INI og selvstyret om sanering og kvarterløft af ældre boligområder. Vi vil gøre boligområderne og byrum attraktive med grønne områder, gangstier, legepladser og torve. Vi vil prioritere gode adgangsforhold og tilgængelighed for ældre, gangbesværede og småbørnsfamilier. 12 / 181

12 Til vands, til lands og i luften Gode infrastrukturanlæg og en sikker, fleksibel trafik er en forudsætning for borgernes udfoldelsesmuligheder og et sprudlende erhvervsliv. Qeqqata Kommunia har landets bedste geografiske udgangspunkt for gode trafikforhold. Indlandsklimaet ved Kangerlussuaq gør vejrforholdene meget stabile. Kangerlussuaq Internationale Lufthavn er blandt verdens bedste lufthavne med hensyn til regularitet. Kyststrækningen i kommunen er en del af åbenvandsområdet langs den grønlandske vestkyst, hvor byernes havne kan besejles året rundt. Havneforholdene i kommunens to byer, Maniitsoq og Sisimiut, er imidlertid ikke på niveau med byerne nord og syd for kommunen. Den grønlandske trafikinfrastruktur er ejet af Grønlands Selvstyre. Med de nye storkommuner er det meningen at kommunerne helt eller delvist skal overtage ejerskabet. Luft og skibstransport i Grønland foregår hovedsageligt med selvstyreejede selskaber. Selskaberne har ofte monopol, koncession og servicekontrakter med Selvstyret. I Qeqqata Kommunia er der som eneste grønlandske kommune ikke serviceaftale på lufttransport. Vi vil overtage ansvaret for havne og lufthavne i kommunen. Vi vil prioritere havneudvidelser og anlæggelsen af en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Vi vil sikre, at Kangerlussuaqs internationale lufthavns unikke placering og regularitet udnyttes bedre. Vi vil arbejde for, at passagersejlads til bygderne sker med udgangspunkt i kommunen Vi vil forbedre færdselsforholdene for kollektiv trafik, fodgængere og cyklister. 13 / 181

13 Vækst, viden og virkelyst Hele det grønlandske samfund står over for nye prioriteringer efter Selvstyret blev indført den 1. januar En selvbåren økonomi med høj vækst og gode beskæftigelsesmuligheder er i fokus. Fangst og fiskeri samt turisme vil fortsat have stor betydning. De nye væksterhverv i form af aluminiumsproduktion, minedrift og olieudvinding vil have afgørende betydning, hvis vi som samfund skal blive økonomisk uafhængige. De mange store projekter vil øge efterspørgslen i afledte erhverv som håndværks og servicefag. Det giver gode muligheder for driftige iværksættere og forretningsfolk. Vi vil sikre rammerne for en kontinuerlig udvikling af et driftigt, bæredygtigt og konjunkturuafhængigt erhvervsliv. Vi vil prioritere rådgivning til iværksættere. Vi vil opkvalificere arbejdsstyrken gennem vejledning og uddannelse. Vi vil samarbejde med Qeqqata Erhvervsråd om erhvervsudviklingen. Vi vil sikre områder til erhvervsbyggeri. Vi vil skabe muligheder for udnyttelse af det åbne land. 14 / 181

14 Overordnet hovedstruktur Hovedstrukturen tager udgangspunkt i planstrategien og de visioner kommunalbestyrelsen har for udvikling af kommunen. Her ses Qeqqata Kommunia s bystruktur / bosætningsstruktur i sammenhæng med befolkningsudvikling og beskæftigelsesmuligheder. Her beskrives hvordan byer og bygder er forbundet trafikalt, og der behandles emner som kulturarv, mulighederne i det åbne land, forsyning, affaldshåndtering og bæredygtighed. De servicetilbud til børn unge og ældre det offentlige har mulighed for at levere på de enkelte bosteder er også beskrevet. I kommuneplanen er det også et væsentligt fokus hvordan der sikres gode rammebetingelser for udvikling af kommunens erhvervsliv, herunder hvordan der i kommunen sikres gode betingelser for udviklingen af væksterhvervene turisme, minedrift og olie og gas industri. I den forbindelse skal nævnes at Qeqqata Kommunia arbejder på en række spydspidsprojekter i forbindelse med den Regionale Udviklings Strategi (RUS). Projekterne i RUS er handlingsorienterede, og de skal forsøges løftet indenfor et kort tidsperspektiv. Status og kontakt Kommuneplan Kommuneplantillæg Kontakt Hvad gælder for mig? Søg via kort Søg via adresse 15 / 181

15 Bystruktur Qeqqata Kommunia ligger på Vestkysten med et meget stort isfrit bagland og muligheden for helårssejlads til havnene på kysten. Kun Kangerlussuaq fjorden fryser til i de koldeste vintermåneder. Sisimiut er den næststørste by i Grønland, og Maniitsoq er en mellemstor by. Kangerlussuaq har særstatus på grund af atlantlufthavnen. Her er vejnettet et særligt kendetegn, der muliggør en turisme der er anderledes, end vi kender det fra resten af Grønland. Med Sisimiut som den største by med 5498 indbyggere og hovedadministrationen karakteriseres som kommunecenter. Maniitsoq med 2747 indbyggere og Kangerlussuaq med 544 indbyggere er karakteriseret som bycentre. Herudover fungerer bygderne Atammik, Napasoq, Kangaamiut, Itilleq og Sarfannguit som bygder, med indbyggertal fra 91 til 355. Kangerlussuaq er den største bygd i kommunen, og større end flere byer i Grønland, derfor er den betegnet som by i kommuneplanen. Der vurderes at være et væsentligt vækstpotentiale for erhverv i forbindelse med lufthavnen og mulighed for turisme, så indenfor en årrække vil det være realistisk at forøge folketallet væsentligt og måske endda fordoble det. Udvikling af bygderne. Der er generelt store udfordringer forbundet med etableringen af en udvikling i bygderne der er ramt af den beskæftigelsesmæssige konsekvens der følger af den strukturelle omlægning af det kystnære fiskeri. Det er nødvendigt at skabe nye beskæftigelsesmæssige muligheder så der kan fastholdes et perspektiv der rummer en bæredygtig økonomi i de enkelte bygder. Fokus bør være på en understøttelse af de enkelte bygder med udgangspunkt i deres styrker, potentialer og initiativrigdom. Et andet fokus er generelt en harmonisering af det offentlige serviceniveau, så der bliver en snæver sammenhæng mellem befolkningssammensætning på det enkelte bosted og de offentlige servicetilbud, herunder at nøglen til etablering af offentlige servicetilbud grundlæggende er ens i hele kommunen. Det skal hertil bemærkes, at der i de små enheder kan være god grund til at arbejde med kreative organisatoriske og driftsmæssige løsninger, for at sikre den økonomiske bæredygtighed. 16 / 181

16 Infrastruktur Infrastrukturen er det edderkoppespind af trafik- og kommunikationsforbindelser der får vores samfund til at hænge sammen. I Grønland ligger alle byer og bygder som øer i en meget stor natur, kun bundet sammen af flyforbindelser, skibsforbindelser, telekommunikation og hundeslæde/snescootertrafik i vinterhalvåret, ingen steder er der skabt egentlige vejforbindelser mellem bostederne. I Qeqqata Kommunia er der lufthavne i Kangerlussuaq, Sisimiut og Maniitsoq og der skabes i kommuneplanen mulighed for at etablere officielle helistop i alle bygderne, så der bliver bedre mulighed for at lande med helikopter i forbindelse med bl.a. turisterhverv., f.eks. i forbindelse med heliskiing. Set fra Qeqqata Kommunia, repræsenterer lufthavnen i Kangerlussuaq en meget væsentlig kapital, idet det vurderes at der her ligger et stort potentiale for en fortsat udvikling af turismen sammen med Sisimiut og formentlig også et vigtigt afsæt for udvikling af servicetilbud til olie og gasindustrien og mineindustrien. Måske er det muligt at udvikle et cargo distributionscenter som en mellemstation mellem Europa og Nordamerika. Kangerlussuaq er den mest beflyvningssikre lufthavn i Grønland, og beflyvningssikkerheden er og vil være et meget væsentligt argument i forhold til alle de kommende væksterhverv, som turisme, mineindustri og olie og naturgas. Alle disse erhverv er meget afhængige af en sikker beflyvning, da forsinkelser o. lign. koster rigtig mange penge i produktionstab og f.eks. indkvartering af strandede passagerer. Udfasningen af Air Greenlands Dash 7 fly, vil medføre behov for forlængelse af lufthavnene i Maniitsoq og Sisimiut, formentlig til ca.1200 m. så de kan beflyves med nye flytyper. Det vil være hensigtsmæssigt i forbindelse udvidelser af lufthavne at indtænke en større fleksibilitet så der kan anvendes en bredere vifte af flytyper. Mulighederne er indbygget i planforslaget. I Qeqqata Kommunia besejles alle byer og bygder undtagen Kangerlussuaq, hele året. Kangerlussuaq anløbes kun 2 3 gange om året med fragtskib og i 2008, 55 gange af krydstogtskibe som i forbindelse med anløbet skifter passagerer. Sisimiut og Maniitsoq anløbes af RAL forsyningsskibe hver 10 dag og bygderne i øvrigt anløbes hver 14 dag. Kystruten anløber Maniitsoq, Kangaamiut og Sisimiut. Ellers betjenes bygderne med indlejede godkendte både til 12 pers. eller private både. Mange af havnene i Qeqqata Kommunia anløbes af krydstogtskibe i sommermånederne, ofte startes i Kangerlussuaq og herefter er der i forskelligt omfang anløb i de fleste af bygderne og byerne langs kysten. Særligt havnen i Sisimiut anløbes af travlere der losser rejer og krabbet til Royal Greenlands fabrik, 17 / 181

17 men også på havnen i Maniitsoq er fastholdt en mindre fiskeindustri med udgangspunkt i torsk og krabber. Som belastningsbilledet ser ud i dag er der behov for arealudlæg til havneformål i Sisimiut, Maniitsoq og i Kangerlussuaq, såfremt der skal sikres en tidssvarende servicering af skibstrafikken. I Maniitsoq skal der ved etablering af aluminiumssmelteren på den nordlige del af Maniitsoq øen etableres en ny havn, som forventes at kunne benyttes til godstransport, og den eksisterende havn kan reserveres til lystbåde og krydstogtskibe. Der er i kommuneplanen indarbejdet arealudlæg til udvikling af alle 3 havne. Vejforbindelsen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Som et af de få steder i Grønland er det muligt at udbygge en længere vejforbindelse der på den ene side åbner for en anderledes udnyttelse af det åbne land, på den anden side vil kunne skabe en synergieffekt mellem lufthavnen i Kangerlussuaq og havnen i Sisimiut, og dermed skabe en stærk sammenhængende infrastruktur der er enestående i en grønlandsk sammenhæng. En infrastruktur som vil være rigtig meget værd for væksterhverv, som turisme, minedrift, og olie og naturgas efterforskning og evt. produktion. I kommuneplanen er indarbejdet forslag til flere mulige traceer, som vil blive undersøgt med henblik på at udpege det mest optimale trace, ud fra en sammenhængende vurdering. 18 / 181

18 Befolkningsudvikling Vi har undersøgt om det var muligt at udarbejde en troværdig befolkningsprognose for de enkelte byer og bygder som grundlag for kommuneplanens arealudlæg, dette har ikke været mulig, bl.a. på grund af de meget små befolkningstal. Dette skal sammenholdes med de manglende muligheder for at forudsige udviklingen i den beskæftigelsesmæssige situation. En udvikling der bl.a. er afhængig af de globale udviklingstendenser og i høj grad af beslutninger i Selvstyret. I nedenstående skema er angivet de samlede befolkningstal i årene 1999, 2011 og i 2024 for de enkelte byer og bygder som en direkte fremskrivning af en konstateret fremgang eller en tilbagegang. Skemaet skal for 2024 alene læses som en tendens ikke som en faktisk udvikling. Befolknings fremskrivning i Qeqqata. Antal personer 1999, 2011 & 2024 fordelt på steder Maniitsoq by Atammik Napasoq Kangaamiut Sisimiut by Itilleq Sarfannguit Kangerlussuaq I alt Maniitsoq Aluminium I alt med Aluminium I beskrivelserne af befolkningsudviklingen under afsnittene for hovedstrukturen i de enkelte byer og bygder er taget udgangspunkt i denne udvikling, sammenholdt med de generelle udviklingstendenser og med de lokale muligheder der umiddelbart fremtræder. Alene scenariet med Aluminiumssmelteren i Maniitsoq er medtaget som et alternativ med en vækst på 1200 indbyggere, fordi dette til indgår i den officielle prognose for Maniitsoq, udarbejdet af Greenland Development. Der er således ikke indarbejdet et scenarie hvor Kangerlussuaq lufthavn lukkes eller nedgraderes, og der er heller ikke indarbejdet et scenarie der viser befolkningsvæksten, såfremt erhvervspotentialerne udnyttes optimalt i Kangerlussuaq og for eksempel i Sisimiut. Skemaet viser at kommunen generelt får en stabil men moderat vækst i folketallet. I nogle af bygderne kan således forventes et fald i folketallet i andre en stigning. 19 / 181

19 Erhverv og beskæftigelse Det vurderes at der i Qeqqata Kommunia er rigtig mange erhvervspotentialer der fortsat ikke er udnyttede, der er således rigtig mange muligheder for at skabe udvikling i de eksisterende erhverv, men også for at udnytte de potentialer der ligger i de såkaldte væksterhverv. Beskrivelsen her tager udgangspunkt i de generelle udviklingstendenser. De fleste steder er der en tilbagegang i beskæftigelsen i fiskeri og fangererhvervet, en udvikling der på grund af den løbende centralisering, effektivisering og rationalisering af fiskeriflåden og fiskefabrikkerne må forventes at fortsætte. (Det er bl.a. hensigten med den nye fiskerilov). Når der tales om nye beskæftigelsesmuligheder er der specielt fokus på de såkaldte væksterhverv, turisme, udnyttelse af de vedvarende energiressourcer i vandkraft, minedrift og olie- og naturgasindustrien. Fælles for de såkaldt nye erhvervstyper er at uddannelse er vigtig, så arbejdskraftens kvalifikationer matcher kravene fra de ofte internationale operatører der ellers vil finde arbejdskraften på det globale marked. Udviklingen af beskæftigelsen væk fra de traditionelle erhvervstyper vil kunne få en væsentlig indflydelse på bosætningsstrukturen, da det er vanskeligt at forestille sig en væsentlig pendling mellem bygder og byer. De nye erhvervsmuligheder må fortrinsvis forventes etableret i forbindelse med byerne. Afstandene er generelt for store og sikkerheden for en stabil transport er relativt lille. Det tilstræbes i kommuneplanen at fokusere på etableringen af muligheder der tilgodeser udviklingen af alle erhverv, på et optimistisk men også realistisk grundlag, og at der understøttes så bred en erhvervssammensætning som muligt, så Qeqqata Kommunia får et bredt beskæftigelsesmæssigt fundament. For eksempel er der fokus på at udnytte aluminiumsprojektet i Maniitsoq til også at skabe mulighed for andre industrielle produktioner. Beskæftigelsesudviklingen i bygderne forventes primært at ligge i turismen, i mineindustrien, hvis der tilfældigvis bliver etableret en mine i nærheden af en bygd, eller endelig i etableringen af en specialiseret nichebaseret fødevareproduktion. For at kunne etablere muligheder for en erhvervs og beskæftigelsesmæssig udvikling både i byer og bygder er det vigtigt at have fokus på de enkelte steders naturgivne ressourcer og på understøttelsen af ildsjæle der kan løfte en udvikling. 20 / 181

20 Kulturarv Kulturarven her i kommunen omfatter efterladenskaberne fra de tillige inuitkulturer spredt i det åbne land og den bygningsmæssige kulturarv fra inuitkulturerne i forbindelse med byer og bygder, samt bevarede bygninger fra de danske handelsstationer og fiskeindustrier i byer og bygder. De isfri landområder i Qeqqata Kommunia er meget store og rummer mange muligheder og er en meget vigtig ressource i den grønlandske kultur, hvor jagt, fiskeri og friluftsliv er og har været et meget vigtig grundlag for inuitternes overlevelse i det hårde klima der til tider kan være i Grønland. Det er et mål for Qeqqata Kommunia at få indarbejdet området mellem Sisimiut og Kangerlussuaq/indlandsisen som et Unesco verdensarvsområde. Dels for at beskytte den vigtige og skrøbelige kulturarv og dels for at kunne sætte fokus på kulturarven og benytte den som et vigtigt turistmæssigt potentiale, og dermed sikre at historien bliver fortalt. Det foreløbigt udpegede Unesco Verdensarvsområde indarbejdes i kommuneplanen, ligesom der indarbejdes forslag til adgangsveje/stier så det bliver muligt for turister at nå frem til de vigtigste bopladser og efterladenskaber. Projektet er et RUS projekt der forsøges løftet sammen med Nationalmuseet og Selvstyret. Der er i mange byer og bygder bevaret enkelte tørvehuse fra den grønlandske bosætning helt op til 1940erne, men i endnu højere grad bevaret bygninger fra handelsstationerne, med bestyrerboliger, pakhuse, kirker og sygehuse, tilbage fra 1750 erne. Mange bygninger er i dag fredede. Der indarbejdes i kommuneplanforslaget en oversigt over fredede bygninger. 21 / 181

Vision og hovedstruktur Vision Børneliv i bevægelse Uddannelse for livet Det gode liv Kultur, fritid og sport - kraft og kreativitet Natur, miljø og

Vision og hovedstruktur Vision Børneliv i bevægelse Uddannelse for livet Det gode liv Kultur, fritid og sport - kraft og kreativitet Natur, miljø og Vision og hovedstruktur Vision Børneliv i bevægelse Uddannelse for livet Det gode liv Kultur, fritid og sport - kraft og kreativitet Natur, miljø og bæredygtighed Boliger, byggeri og byrum Til vands, til

Læs mere

Vision Målsætninger. Kommuneplan 2011-2022 Hovedstruktur for Kommune Kujalleq De 11 Bygder De 37 fåreholdersteder Kort

Vision Målsætninger. Kommuneplan 2011-2022 Hovedstruktur for Kommune Kujalleq De 11 Bygder De 37 fåreholdersteder Kort Vision Målsætninger Kommuneplan 2011-2022 Hovedstruktur for Kommune Kujalleq De 11 Bygder De 37 fåreholdersteder Kort 2 2 2 3 4 4 4 7 Vision Kommune Kujalleq i den sydligste del af Grønland er begunstiget

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Saarloq Befolkning og boligforhold Bevaring. Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø

Saarloq Befolkning og boligforhold Bevaring. Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø Saarloq Befolkning og boligforhold Bevaring Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø Trafikforhold Kommunikation El, vand og varme Generelt for bygden Udviklingsstrategi for Saarloq 01-A1

Læs mere

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Status for bygderne og deres visioner Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Fiskeri/Fangst Før og nu. FØR: - Kombineret fangst og fiskeri

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

Nammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst

Nammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk 299323366 Fax: +299325840 ofhe@inatsisartut.gl www.atassut.gl Året 2015 hvor vi opnåede gode resultater er nu slut. Kære medlemmer ude på kysten, venner, æresmedlemmer samt

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq Projektet Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq i dag Befolkning og boliger: 1980 var der 99 indbyggere 2013 var der 57 indbyggere Mange huse trænger til istandsættelse og en del står tomme

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

ATASSUT ET SAMLET LAND MÅLSÆTNINGER OG PLANER FOR VALGPERIODEN 2014-2018

ATASSUT ET SAMLET LAND MÅLSÆTNINGER OG PLANER FOR VALGPERIODEN 2014-2018 ATASSUT ET SAMLET LAND MÅLSÆTNINGER OG PLANER FOR VALGPERIODEN 2014-2018 MERE ENSARTET LEVEVILKÅR SKAL OPNÅS: Ved at fremme borgernes engagement, således at alle under medansvar og fællesskab, er med til

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016 Oversigt åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Punkt 02 Udnyttelse af muligheder ved Tasersiaq Punkt 03 Hudson Resources besøg til Qeqqata Kommunia sammen med Europæiske Investerings Bank (EIB)

Læs mere

Planredegørelse 2011 for Qeqqata Kommunia.

Planredegørelse 2011 for Qeqqata Kommunia. Planredegørelse 2011 for Qeqqata Kommunia. Offentliggjort november 2011. 1 0. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Sammenfatning fokus på væksterhverv. 3. Befolkning status og udvikling 3.1. Hovedtendenser

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Rammebetingelser for innovation og lokale. kommunale øjne. Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia

Rammebetingelser for innovation og lokale. kommunale øjne. Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Rammebetingelser for innovation og lokale investeringer set med kommunale øjne Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Grønlands Innovationscenter Innovation på Finansloven

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07 STRUER KOMMUNE Visioner for den nye kommune Planstrategi 07 1 2 KOM MED IDEERNE Vi er nu kommet godt i gang med den nye Struer Kommune. Det har været et stort arbejde at få Thyholm og Struer Kommune til

Læs mere

Ringsted hjertet ligger i midten

Ringsted hjertet ligger i midten VISION Ringsted hjertet ligger i midten Ringsted er en attraktiv bosætningskommune. Vi udnytter den centrale placering, de mange muligheder og de trygge rammer til at være det foretrukne sted at bo og

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020

Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020 Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020 Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 1 FLERE TURISTER TIL

Læs mere

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN 2013-2024 INDHOLDFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 FORUDSÆTNINGER... 3 REDEGØRELSE FOR UDVIKLINGEN

Læs mere

The municipality with the best experienced companies

The municipality with the best experienced companies The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND

FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Pressemøde 24. marts 2015 KOALITIONSAFTALEN Der

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

o Liberalisering o Teleområdet o Luftfartsområdet o Ny containerterminal i Nuuk o Tids- og Procesplan anlæg

o Liberalisering o Teleområdet o Luftfartsområdet o Ny containerterminal i Nuuk o Tids- og Procesplan anlæg PRESSEMØDE 21. april 2015 Boliger o Basis for fremtidens boligpolitik o De 19 principper Fremtidens infrastruktur o Liberalisering o Teleområdet o Luftfartsområdet o Ny containerterminal i Nuuk o Tids-

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Handicappolitik. Januar Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

Handicappolitik. Januar Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: Handicappolitik Januar 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Handicappolitik Overordnet politik Norddjurs Kommunes overordnede politik er at sikre ligeværd og lige

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Vi bygger fremtidens Skive Kommune

Vi bygger fremtidens Skive Kommune Vi bygger fremtidens Skive Kommune Socialdemokraterne vil, at der sættes gang i Skive Kommune igen. Vores vision er et helt Skive hvor der er plads til alle og brug for alle. Vi er 48.000 borgere med en

Læs mere

Besvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands

Besvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Samlet af Trekantområdet Danmark sekretariatet. Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Afsender Resumé Bemærkninger Vejle Amts Historiske Samfund (Billund og Vejle) Historisk Samfund bakker

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Maniitsoq Kommune. Aluminiumssmelteværk i Maniitsoq. Områdeforslag

Maniitsoq Kommune. Aluminiumssmelteværk i Maniitsoq. Områdeforslag Maniitsoq Kommune. Aluminiumssmelteværk i Maniitsoq Områdeforslag Forslag til placering af aluminium smelteværk i Maniitsoq. INDHOLDSFORTEGNELSE Kap Overskrift side 1 BAGGRUND...2 2 GENNERELLE OVERVEJELSER...2

Læs mere

Qassimiut Befolkning og boliger Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø og forsyningsanlæg Trafikforhold Udviklingstrategi for

Qassimiut Befolkning og boliger Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø og forsyningsanlæg Trafikforhold Udviklingstrategi for Befolkning og boliger Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø og forsyningsanlæg Trafikforhold Udviklingstrategi for bygden 04-A1 04-B1 04-E1 04-E 3 3 4 5 6 7 er den nordligste bygd i.

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Vision for Rebild Kommune

Vision for Rebild Kommune Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Det åbne land Hytter og sommerhusområder Rekreative anlæg Dyrehold og jordbrug Tekniske anlæg Friholdte områder K1 K2 L1 Akia L2 Alluitsoq L3

Det åbne land Hytter og sommerhusområder Rekreative anlæg Dyrehold og jordbrug Tekniske anlæg Friholdte områder K1 K2 L1 Akia L2 Alluitsoq L3 Det åbne land Hytter og sommerhusområder Rekreative anlæg Dyrehold og jordbrug Tekniske anlæg Friholdte områder K1 K2 L1 Akia L2 Alluitsoq L3 Kuussuaq L4 Narsap Ilua Turisme L5 Tatsip Ataa L6 Eqaluit M1

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel

Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Erhvervsudvikling i mindre bosteder Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Hvis et bosteds erhvervsgrundlag bliver mindre flytter folk 20000 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 Bygder Mindre byer Mannitsoq

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland 1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Jesper Nordskilde, Seniorfagleder Stine Bendsen, Seniorprojektleder Præsenteret af:

Jesper Nordskilde, Seniorfagleder Stine Bendsen, Seniorprojektleder Præsenteret af: Transportkommission i Grønland Præsenteret af: Jesper Nordskilde, Seniorfagleder [jno@cowi.dk] Stine Bendsen, Seniorprojektleder [sbd@cowi.dk] Indhold Kommissionens formål og sammensætning Organisering

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Miljøvurdering af Slagelse Kommuneplan 2009-2020

Miljøvurdering af Slagelse Kommuneplan 2009-2020 Miljøvurdering af Slagelse Kommuneplan 2009-2020 Planlægger Carsten Sloth Møller Slagelse Kommune Plan og Erhverv Slagelse Kommune Miljøvurdering af Kommuneplanen - Proces - Nye arealudlæg - Projekt i

Læs mere

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode

Læs mere