DECEMBER/JANUAR 2005/06

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DECEMBER/JANUAR 2005/06"

Transkript

1 Foto: Ole Skov Hansen NR ÅRGANG DECEMBER/JANUAR 2005/06

2 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: Næstformand: Mogens Nielsen-Ferreira Lyngvej 34, Kølvrå, 7470 Karup, tlf: Kasserer: Ole Skov Hansen Lyngvej 36, Kølvrå, 7470 Karup, tlf Sekretær: Jean Laursen Solbjergvej 58, 7430 Ikast, tlf: Medlem: Hans Kjeldsen Karupvej 1, 7442 Engesvang, tlf: Medlem: Martin Krabbe Sillasen Peter Svinths Vej 96, 7442 Engesvang, tlf: Medlem: Asmus Nissen Daltoften 10, 8600 Silkeborg, tlf: ************************************************************************** Medlemsbladet Kometen udkommer 6 gange årligt i starten af de lige måneder. Deadline er d. 20. i ulige måneder. Alt stof sendes via eller brev til Bent Tvermose. Alle opfordres til at komme med indlæg, spørgsmål, tegninger, vitser, links m.m., så bladet kan blive så varieret som muligt. Kometens redaktør: Bent Tvermose Remmevej 7, 7430 Ikast, tlf vebt@iks.dk ************************************************************************** HUSK OGSÅ FORENINGENS HJEMMESIDE: 2

3 FRA BESTYRELSEN: Ved Tonni Thorsager Så er der ikke meget tilbage af Bestyrelsen siger tak for et godt år med stabilt fremmøde til alle arrangementer. Glædelig jul og godt nytår til medlemmer, men også til vore annoncører. Uden de sidste ville vi ikke være i stand til at lave dette blad. ******************************************************************************** PROGRAM FOR 2006 Tid og sted: i konfirmandstuen, Karupvej 1, Engesvang, hvis ikke andet er angivet. Dato Type Foredragsholder/titel Generalforsamling plus et aktuelt foredrag af Hans Kjeldsen: "Nyt fra Saturn" Observationer Foredrag Observationer Grundkursus Observationer Foredrag Solformørkelse Foredrag Foredrag Frank Grundahl har sagt OK til at komme.. men datoen er endnu ikke endelig! Emnet bliver SONG: Stellar Oscillations Network Group - et globalt netværk af teleskoper Vi besøger MarsLab og Per Nørnberg på Århus Universitet 19:30-21:30. Vi skal høre om Mars og se den Mars simulator, som er bygget i kælderen på institut for Fysik og Astronomi. 3

4 Joseph von Fraunhofer: Foredrag ved Keld Nielsen fra Steno-Museet d Joseph von Fraunhofer ( ) var en tysk kikkertbygger og optiker med interesse for astronomi. Under foredraget skinnede Keld Nielsens beundring og begejstring for Fraunhofers virke tydeligt igennem og der blev givet mange eksempler på tekniske finesser - opfundet af Fraunhofer samt anekdoter om begivenheder og personer, som påvirkede Fraunhofers liv. I 1807 ansættes Fraunhofer i et universalinstrument firma og her viser han hurtigt talent for det håndværksmæssige. Talentet kulminerede senere i konstruktionen af det såkaldte Fraunhoferspektrometer, hvor han ved hjælp af konstruerede linjegitre som den første målte ca. 500 absorptionslinjer i sollyset de såkaldte Fraunhofer-linjer. Gitret blev også brugt til at undersøge lyset fra Sirius og også her fandt Fraunhofer et fast mønster af linjer i spektret målinger som man først en del år senere kunne kæde sammen med absorptionslinjer for grundstofferne. Fraunhofer blev således en pioner inden for arbejdet med spektre og var dermed foregangsmand for folk som Anders Ångstrøm, som fandt bølgelængderne for Fraunhofer-linjerne samt Kirchhoff og Bunsen som grundlagde spektralanalysen. 4

5 Fraunhofer stod også bag konstruktionen af Dorpatrefraktoren, som var bestilt af astronomen von Struve i Dorpat, Estland. Dorpat-refraktoren havde en objektivdiameter på 24 cm samt en brændvidde på 4,4 m og var forsynet med kontravægt og urværk samt farvekorrigerende objektiv (vha. samle- og spredelinser). Fraunhofer målte også lysintensitet og Dorpat-refraktoren havde mest farvekorrektion, hvor lysintensiteten er størst. Da von Struve kom i gang med Dorpat kikkerten, fandt han i løbet af kort tid ca par dobbelt stjerner. Kønigsberg-heliometret blev også bygget af Fraunhofer, men det blev først taget i brug efter hans død i Bl.a. blev det brugt af Wilhelm Bessel til parallaksemålinger, bestemmelse af jordens egen bevægelse samt til opdagelsen af, at Sirius og Procyon er dobbeltstjerner. Jean Laursen Se vort store udvalg af professionelle teleskoper og tilbehør på Besøg vort showroom: Sdr. Trandersvej Aalborg SØ eller få tilsendt katalog kr. 25 Tlf: info@abmnortek.dk 5

6 Forbindelser mellem dannelsen af galakser og kvasarer: Foredrag ved Michael Weidinger fra Aarhus Universitet d Michael Weidinger indledte foredraget med en kort introduktion til kosmologien. I 1929 opdagede Hubble, at universet udvider sig samt at der er en sammenhæng mellem hastighed og afstand den såkaldte Hubble-lov. Rødforskydningen af spektrallinjerne afslører hastigheden og jo større rødforskydning jo større hastighed og dermed større afstand. Rødforskydningen afslører også tilbageblikstid, for hvornår lyset blev udsendt. Michael Weidinger forklarede, at man arbejder med 3 forskellige afstandsmålinger: afstanden - som den er i dag, afstanden - da lyset blev udsendt samt afstanden - som lyset har rejst. Herefter blev der redegjort for forskellige galaksetyper. Elliptiske galakser - som er meget tunge og bestående af gamle stjerner, med kun lidt gas og ingen stjernedannelse. Spiral-galakser som ikke er så tunge, men som har store mængder af gas og mange områder med stjernedannelse og unge stjerner. Endvidere findes forskellige typer, som blev præsenteret under overskriften Aktive galakser. Det er i denne sidste gruppe af galakser, at man finder kvasarerne (kvasistellare objekter), som er aktive kerner i fjerne galakser, også betegnet som sorte huller der lyser (kvasarer er de kraftigst lysende aktive galaksekerner og er de fjernest kendte objekter). Kvasarerne blev dannet kort efter Big Bang. Disse stjernelignende (kvasistellare) punktformede objekter kan kendes på deres specielle farver og findes vha. radioteleskoper og optiske teleskoper. Det såkaldte Sloan Digital Sky Survey har kortlagt ca. 1/6- del af himlen og har taget billede af 180 mio. objekter ( kan findes på Lyset stammer fra stof, som falder ind mod hullet og de forskellige linjer, som kan observeres afhænger af, om man ser kvasaren fra siden eller direkte ind på rotationsskiven. De fleste observerede kvasarer har en værtsgalakse (for nylig har man dog fundet én undtagelse) og alle galakser ser ud til at have et sort hul i centret. De sorte huller kan registreres ved målinger på bevægelsen af stjerner og gas nær kernen af galaksen eller vha. lysekkoer. Det sorte hul vejer ca. 2 0 / 00 af galaksens vægt og områder med stjernedannelse og tætheden af sorte huller i universet ser ud til at følges ad. Vha. forskellige modeller har man forsøgt at give en forklaring på dannelsen af galakser og kvasarer. Under foredraget blev der vist computersimulering af en model for hierarkiske strukturdannelse med mørkt stof, hvor mindre dele støder sammen og danner større ansamlinger 6

7 af stof. De sorte huller i værtsgalakserne lyser op (som kvasarer), når forskellige galakser støder sammen og danner områder med høj stoftæthed nær de sorte huller. Modellen er dog ikke uden problemer, idet det ifølge observationer kunne se ud til, at de tunge stofansamlinger i de sorte huller er dannet først, hvorefter de lettere gasskyer, som danner stjernerne i galakserne, er fremkommet. En mulig løsning blev præsenteret under betegnelsen kosmisk cyklus, hvor galaksesammenstød medfører, at store gasmængder falder ind mod galaksekernen hvilket bevirker, at de sorte huller vokser og danner kvasarer som igen fører til dannelse af nye galakser osv.. Blandt astronomer er det endnu uafklaret, hvad der dannes først: stjernerne der udgør galaksen eller det sorte hul. Observationer som Michael Weidinger har været med til at foretage på VLT i Chile viser, hvordan en lysende brintsky omkring en kvasar er blevet tiltrukket af mørkt stof omkring kvasaren. Disse observationer kunne tyde på, at det er det sorte hul (kvasaren), som dannes først og herefter tiltrækker gasserne, som danner stjernerne i galaksen. Resultaterne fra observationerne blev publiceret i tidsskriftet Nature i medlemmer var mødt frem. Jean Laursen ******************************************************************************** 7

8 Nu vil vi til Månen - Sidste nyt! Af Ole S. Hansen Fra sidste artikel: NASA planlægger at lande mennesker på Månen i 2018 med etablering af en permanent base fra Hertil skal der blandt andet udvikles en ny rumkapsel, et månelandingsfatøj og en ny løfteraket. Rumkapslen "Crew Exploration Vehicle (CEV)" skal være klar om 5 år og erstatte de gamle rumfærger med hensyn til transport af astronauter. Et første glimt af CEV 8

9 Data om CEV. CEV skal som nævnt være NASA s nye rumkapsel til transport af mennesker til Månen. Og udviklingen af CEV n er i fuld gang. Dens udseende kommer til at ligne de gamle Apollo kapsler, men bliver 3 gange større. Den vil i første omgang kunne rumme op til 4 astronauter mod 3 i Apollo. Den skal i første omgang transportere astronauter til og fra den Internationale Rumstation (ISS). Den skal kunne genanvendes op til 10 gange mod 1 for Apollo. Den vil kunne medbringe mere brændstof som vil give mulighed for at lande ethvert sted på Månen. Arbejdet med CEV. Lige nu arbejder NASA s ingeniører og teknikere på højtryk med at skabe en arbejdsmodel i fuld størrelse. Modellen er den første del i en 3-trins designfilosofi. Det at have en fysisk fuldskala model giver designerfolkene bedre muligheder at afprøve deres ideer end hvis de kun har en 3-D simulering. Det man koncentrerer sig om i denne fase er kapslens ydre. Det gælder luger, vinduer og ikke mindst den store sluse i toppen, hvor astronauterne skal passere igennem i forbindelse med sammenkobling til ISS og senere månelandingsmodulet. Indvendig indrettes et midlertidigt gulv, så teknikerne får mulighed for på en virkelig model kan foretage ændringer på deres modeller så de kommer til at passe i den færdige model. De arbejder også med planer for placering af cockpit sæderne, både i en 3-, 4- og 6 personers konfiguration. Herudover arbejdes der med placering af modeller af diverse udstyr. I første omgang laves modellerne som simple forme i skum. Som den ledende ingeniør for cockpittet siger: "Der er ingen erstatning for virkeligheden." Her mener han, at computersimuleringer ikke giver den rigtige følelse af plads og rum. Det skal blive spændende at se, hvad kommende nyheder vil bringe. Samtidigt har et privat finansieret firma meddelt at de vil kunne gøre rejsen til Månen hurtigere og meget billigere end NASA. Den historie vil jeg arbejde på til næste nummer. Link: 9

10 Voyager har klaret mere end dage! Af Ole S. Hansen Tegningen til venstre giver et godt indtryk af både hvor mange instrumenter de 2 sonder med-bringer og hvor de er placeret. De 2 rumsonder Voyager 1 og 2 blev opsendt med 2 ugers mellemrum i august 1977 og skulle efter passage de store gasplaneter forsætte ud i solsystemet for en dag at passere grænsen mellem vort solsystem og det ydre rum. Selv om oplysninger her stammer fra januar 2005 med en opdatering fra august 2005, så fortsætter sonderne med at skabe historie.. De har begge passeret grænsen dage i rummet. Voyager 2 nåede det d. 5. januar 2005 og Voyager 1 d. 21. januar Begge sonder sender fortsat en mængde værdifulde data tilbage til Jorden. Og følgende instrumenter fungerer stadig for dem begge: Kosmisk Strålings, Detektor.Magnetometer, Plasmabølge Detektor, Lav Energi ladet Partikeldetektor. For Voyager 1 virker desuden Ultraviolette Spektrometer og for Voyager 2 virker et andet Plasma videnskabeligt instrument. Begge sonder forventes, at fortsætte med at sende måleresultater tilbage til Jorden til mindst Missionsholdet består i dag af 10 fuldtids ansatte mod 300 fra start til sidste passage af Neptun i Gennem rejsen hvor sonderne fløj forbi Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun har de sendt næsten billeder og mere end milliarder data-bits tilbage til Jorden. Efter at have rejst i mere en 27 år befinder Voyager 1 sig mere end 14 milliarder km (94 Astronomiske Enheder AE) væk fra Solen. For Voyager 2 er afstanden 11 milliarder km (75 AE). Voyager 1 er nu det menneskeskabte objekt som befinder sig længst væk fra Solen efter at den "overhalede" Pioneer 10 d. 17. februar

11 Tegningen her til venstre viser Voyager sondernes baner i forholdet solsystemets baneplan og tidspunkterne for planetpassagerne. Siden 1990 hvor planetpassagerne var slut og begge sonder var på vej ud mod det ydre rum, har de returneret mere 65 milliarder data-bits (billede optagelser stoppede efter 1989). De mange data fortsætter med at ændre vor viden om blandt andet Solen og solvindens effekt så langt væk. For eksempel blev chokbølgen fra et af de største soludbrud i oktober 2003 opfanget af Voyager 2 i april 2004 ( 6 måneder senere). Solvinden blev udsendt fra Solen med en hastighed på km/sek., men da den efter et halvt år nåede Voyager 2 var hastigheden faldet til 600 km/sek. Voyager 2s måling af chokbølgens hastighed, sammensætning, temperatur og magnetisme er blevet sammenlignet med målinger fra SOHO 1, Mars Odyssey 2, Ulysses 3, Cassini 4 og andre rumsonder. Resultatet har givet et godt billede af hvordan et soludbrud udvikler sig og hvor langt væk det spreder sig. 11

12 Gennem de sidste ca. 2 år har Voyager 1 registreret en øget stråling af energirige partikler. Et fænomen som adskiller sig fra tidligere målinger. Disse modtagne data har givet stof til fortsat debat om fænomenet skyldes, at sonden er påbegyndt passagen af Heliospausen (der hvor Solens strålingstryk ophæves af strålingen fra det ydre rum, og der opstår en chokbølge) eller ej. Men hvad det end skyldes, så modtager Voyager 1 flere energirige partikler end tidligere. Og skulle dette indikere snarlig passage af Heliospausen, så bliver Voyager 1 den første rumsonde der "træder" ud i det ydre rum.!en sidste opdatering pr. ( ) er fundet på flg. link: ( Jvf. dette link skulle Voyager 1 have krydset grænsen til Heliosheat,h der udgør området mellem vort solsystem og Heliospausen. Det oplyses samtidigt at det forventes at Voyager 1 vil nå Heliospausen omkring Voyager 2 skulle krydse grænsen til Heliosheath mellem 2008 og 2010 og nå Heliospausen ca. 10 år senere. 1) ESA og NASA Solar and Heliospheric Observatory ( 2) NASA Mars sonde til undersøgelse af overfladen. ( 3) ESA og NASA rumsonde i kredsløb om Solen. ( 4) ESA og NASA rumsonde til Saturn. ( Sidste udsendte statusrapport følger her. STATUSRAPPORT FOR VOYAGER 1 OG 2 PR. 14. OKTOBER BRÆNDSTOF/ENERGI FORBRUG STATUSRAPORT Rumsonde: Forbrug pr. uge (Gram) Beholdning af brændstof (Kg) Sendestyrke (Watt) Spillerum/margen (Watt) 1 6,48 28,65 293, ,92 30,52 294,8 41 AFSTANDE, HASTIGHEDER OG REJSEN MÅLT I "LYSTID". Voyager 1 Voyager 2 Afstand fra Solen (Km) Afstand fra Jorden (Km)* Total afstand rejst siden start (Km) Hastighed relativ til Solen (Km/sek.) Hastighed relativ til Jorden (Km/sek.)* Rejsetid med Lyshastighed (tt:mm:ss)** 27:01:50 21:34:22 *) De angivne afstande fra Jorden og hastighed relativ til Jorden påvirkes af om Jorden i bane om solen bevæger sig væk fra sondernes retning eller i samme retning. **) Den tid de ville have brugt for at nå ud på de afstande som de har brugt knap 30 år til, hvis de havde rejst med lyset hastighed. Link til statusrapport for Voyager: ( Link til Voyager Missionen: ( 12

13 HAUGE'S HJØRNE Leoniderne 18-19/ meteorlytning med radio & PC. Hver kurvespids er en meteor, så der var noget at betragte på skærmen. Lytte med radio alene: Opstil en FM- antenne, et par meter over jorden er nok, montere kabel på antennen og anbring den på masten, så den peger ca. 30gr. Op i luften og monter antennestik i kablets anden ende. Anvend en FM-radio med digital skala og hovedtelefonstik. Til søgning uden pc, tilsluttes højtalere eller hovedtelefoner. Drej antenne i ønskede retning og find en station km. Borte, som ikke kan høres og som ikke forstyrres af lokalstationer. Start fra 88,00Mhz og frem til 108,00Mhz i trin på 0,05 Mhz. Lyt nogle sek. For hver trin frem, til stationen findes. (jeg lyttede på 90,50Mhz til Leoniderne med antennen mod SØ pegende 30gr. op) Meteorer høres som en stump af tale eller musik fra den fjerne station som ellers ikke høres. Anvendelse af PC: Enhver PC kan anvendes til meteorlytning, der skal bare være installeret et audioprogram som kan opfange og registrere radiosignalerne. ( jeg anvender GoldWave, som er gratis på nettet) Det er nemmere at finde stationer ved anvendelse af pc, sammen med hovedtelefoner. Sammenkoblingen af radio, som herover og PC sker ved kabel fra radio hovedtelefonstik som føres til Pc ens mikrofon indgang. Justere lydstyrken på volumenknap på radio. Med venlig hilsen Se også min link nr. 24 METEOR LIVE online, opdatering hver 60 sek. 13

14 Lidt om kometer Af Tonni Thorsager I foråret 1997 nød vi længe synet af kometen Hale-Bopp. Sjældent har en komet stået så flot for det blotte øje på vore himmelstrøg. Den er for længst forsvundet uden for vores synsvidde, og hvem havde regnet med at høre mere om den i otte år efter at vi kunne følge den på himlen? Hale-Bopp er nu 21 astronomiske enheder fra Solen (den har altså passeret Uranus bane), og i januar 2005 ville et par astronomer på Magellan Observatoriet i Chile tage nogle spektralbilleder af Hale-Bopps kerne med 6,5 m kikkerten. De regnede med, at kometen nu ville være kølet så meget af, at komaen ville være forsvundet og kernen ikke længere væk end at den stadig kunne observeres. Overraskelsen var stor, da de fik kometen i synsfeltet og opdagede, at den stadig havde hale. Astronomen Paul Weissman fra NASA forklarer at det er ganske normalt for langperiodiske kometer at beholde halen endda helt uden for planeternes baner, og det skyldes formodentlig, at de langperiodiske kometer er meget løsere opbygget end de kortperiodiske, sådan at Solen er i stand til at fordampe isen helt ud forbi Pluto, og det må da siges at være overraskende, når vi tænker på, hvilke temperaturer, der hersker på planeter og deres måner fra Jupiter og udefter. Langperiodiske kometer Oortskyen strækker sig ca. fra Plutos bane og formodentlig omtrent en femtedel af vejen til vores nærmeste nabostjerne. Den består af restmaterialer fra Solsystemets dannelse is og stenklumper i meget forskellig størrelse. Disse legemer påvirker af og til hinanden sådan at nogle af dem falder ind mod Solen, og er det en isklump, bliver det altså til en komet i nærheden af Solen. Efter en tur rundt om Solen vender de normalt tilbage til Oortskyen og bliver der. Sådan en tur rundt om Solen kan tage fra 1 til 30 mill. år. Langt de fleste kometer tilhører denne gruppe. På tegningen ses det forhåbentligt at comaen omkring kernen har en diameter på ca. 1 mill. km. Ionhalen, som peger i modsat retning af Solen, kan være 100 mill. km lang. Kortperiodiske kometer Hvis en langperiodisk komet kommer tæt forbi en af planeterne kan tyngdekraften påvirke kometen så meget at den totalt ændrer bane og eventuelt bliver til en kortperiodisk komet som f.eks. Halleys Komet. 14

15 Generalforsamling i Midtjysk Astronomiforening Torsdag d. 19. januar 2006 kl i konfirmandstuen Karupvej 1, Engesvang Ifølge vedtægterne skal forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, være formanden i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen. Stemmeret har alle medlemmer over 15 år, som ikke er i kontingentrestance(dvs. ikke skylder for 2005). Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde. Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent. 2. Formanden aflægger beretning for Forelæggelse af regnskab til godkendelse, samt fremlæggelse af budget for Behandling af indkomne forslag. 5. Fastsættelse af kontingentets størrelse for det kommende år med opkrævning efter generalforsamlingen og betalingsfrist 1. marts. 6. Valg til bestyrelsen. 4 medlemmer er på valg i ulige år. Der vælges desuden 1 suppleant til bestyrelsen. På valg er: Mogens Nielsen Ferreira Asmus Nissen Jean Laursen Martin Sillasen VELKOMMEN TIL NYT MEDLEM Hanne Lykkegaard Lyngbygade 18A Suppl: Poul GræsbølRevisor: Kristian Kristensen Rev. suppl:? 7. Eventuelt Venlig hilsen Bestyrelsen 8600 Silkeborg Hvordan får man en blondines øjne til at lyse som stjerner? Man lyser hende ind i øret med en lommelygte. Sherlock Holmes og Dr. Watson var en dag ude og campere. Efter de havde nydt et et godt måltid mad, slog de et telt op og lagde sig til at sove. Midt om natten vækkede Sherlock Holmes, Dr. Watson og spurgte: "Hvad ser du, når du kigger op?" Watson svarede: "Jeg ser millioner af flotte stjerner." "Hvad betyder dette for dig?", spurgte Sherlock Holmes. "Astronomisk set betyder det, at der et eller andet sted iblandt stjernerne findes intelligent liv. Meteorologisk set betyder det, at vi får solskin i morgen. Hvad betyder det for dig, Holmes?" "Elementært, kære Watson! Det betyder, at nogen har stjålet vores telt!" 15

16 HIMLEN ~ NETOP NU December 2005 Januar 2006 Solen står op kl. 08:36 og går ned kl. 15:50 den 1. december, op kl. 09:00 og ned kl. 15:55 den 1. januar og op kl. 08:22 og ned kl. 16:52 den 1. februar. Den 1. februar er dagen blevet 1 time 47 minutter længere end den korteste dag den 22 december. Månen er fuld den 15. december og igen den 14 januar. Hvis nogen skal kigge stjerner, er det bedst omkring nymåne, som falder henholdsvis nytårsaften og den 29. januar. Merkur har størst vestlig elongation den. 13. december, hvor den er omkring 21 vest for Solen. Så skulle det være muligt at finde den om morgenen fra 1½ til ½ time før solopgang Venus er stadigvæk aftenstjerne i perioden og helt frem til årsskiftet. Den 9. december lyser planeten med sin største styrke med en klarhed på mag. (Magnitude) 4.7. Den 4. december bevæger Venus sig med få graders afstand hen over Jupiter mag Mars aftager stadigvæk, siden oppositionen den 7. november, i klarhed fra mag. 2.3 til 0.5, og i størrelse fra 20 til 9, så det bliver efterhånden en lille en at kigge på. Mars slutter sin opposotionssløjfe et par dage hen i december og den befinder sig i hele perioden i stjernebilledet Aries (Vædderen). Jupiter bliver efterhånden morgenstjerne. Den 1. december står planeten op kl. 05:23, og den 1. februar allerede kl. 02:16, så den kan ses i vintermorgenerne, hvis man kigger mod øst. Jupiter befinder sig først i Virgo (Jomfruen) og går senere over i Libra (Vægten). Den lyser med en styrke på mag Saturn står op kl. 20:38 den 1. december og kl. 16:07 den 1. februar, så den har vi efterhånden på himlen hele aftenen. Planeten befinder sig i hele perioden i Cancer (Krebsen), og den lyser med en styrke på mag. 0.1 i december og 0.1 den 1. februar. Uranus går ned kl. 23:20 den 1. december og allerede kl. 19:30 den 1. februar, så det skulle være muligt at finde den først på aftenen i perioden. Den befinder sig stadigvæk i Aquarius (Vandmanden). Uranus lyser med en styrke på mag. 5.9 i perioden. Neptun befinder sig stadigvæk i stjernebilledet Capricornus (Stenbukken), som jo er et af de lave stjernetegn, så den er ikke så nem at have med at gøre. Den går ned kl. 21:10 den 1. december og kl. 17:18 den 1. februar, så den er altså på himlen først på aftenen, hvis nogen skulle have lyst til at kigge efter den. Den lyser med en styrke på mag. 8.0, så det er jo kun for kikkerter. Mugge (Mogens Nielsen-Ferreira) 16

December / Januar 2008 / 09

December / Januar 2008 / 09 6 kilo til kassen NR. 5. 11. ÅRGANG December / Januar 2008 / 09 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk Næstformand:

Læs mere

Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne

Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne NR. 5. 9. ÅRGANG OKTOBER/NOVEMBER 2005 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail:

Læs mere

Så fik MAF erne tag over hovedet og 10 eren

Så fik MAF erne tag over hovedet og 10 eren Så fik MAF erne tag over hovedet og 10 eren NR. 3. 10. ÅRGANG JUNI/JULI 2007 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk

Læs mere

Orion kigger på lysforurening over Silkeborg.

Orion kigger på lysforurening over Silkeborg. Orion kigger på lysforurening over Silkeborg. Foto: Jesper Grønne NR. 1. 10. ÅRGANG FEBRUAR/MARTS 2006 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686

Læs mere

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER December 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand: Hans S. Nielsen Stationsvej

Læs mere

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Denne stjernetåge blev til en skive af gas og støv, hvor Solen, der hovedsageligt består

Læs mere

Horsens Astronomiske Forening

Horsens Astronomiske Forening Mødeplan 2004-2005 : Vi vil tilstræbe, at der afholdes en observationsaften i hver af månederne fra september til marts. De månedlige medlemsmøder: Alle møder afholdes på søndage. Hver mødeaften vil være

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Venus Indtil midt i maj 2012 vil man kunne se planeten Venus lavt i Vest lige efter solnedgang. I april vil man have god tid til at observere den.

Læs mere

Midtjysk Astronomiforening

Midtjysk Astronomiforening NR. 2. 9. ÅRGANG APRIL / MAJ 2006 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk Næstformand: Martin Krabbe Sillasen Peter

Læs mere

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER KVANT 09-2008 LARGE HADRON COLLIDER Small Bang Oktober 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Amatørastronomi ved MAF Starparty Oktober 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Så er det igen ved at være tid for Mars fotografering December 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Februar mødet: foredrag om Sorte Huller ved Ulrik I. Uggerhøj Se mere side 8 Februar 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Carsten Andersen Skole: Bellahøj Skole Klassetrin: 4.-6. kl. Fag: Tværfagligt Titel på projekt: Børn af Galileo Antal sider: 6 inkl.

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER The STScI Digitized Sky Survey NGC7006 Delfinen Billedet herover viser kuglehoben NGC 7006 i stjernebilledet Delfinen (Delphinus). Delfinen er

Læs mere

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2014? Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen På Månens

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Spiral galaksen NGC 2903 - et af klubbens mange amatørfotos Marts 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000

Læs mere

JONAS (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk.

JONAS (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk. 1. INT. VÆRELSE. DAG. (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk. Hey! Regitze kigger afventende på ham med korslagte arme. (Vred)

Læs mere

NORDJYSK ASTRONOMISK FORENING FOR AMATØRER. Formandsberetning 2014 Årets gang i NAFA: Vi er nu 81 medlemmer i NAFA. Sidste år 88 medlemmer

NORDJYSK ASTRONOMISK FORENING FOR AMATØRER. Formandsberetning 2014 Årets gang i NAFA: Vi er nu 81 medlemmer i NAFA. Sidste år 88 medlemmer Formandsberetning 2014 Årets gang i NAFA: Vi er nu 81 medlemmer i NAFA. Sidste år 88 medlemmer Tirsdag d. 7. januar: Medlemsmøde i Observatoriet EXOPLANETER. v. lektor Hans Kjeldsen, Institut for Fysik

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen September / 2012 Solen vores stjerne Masse: 1,99 x 10**30 kg Diameter: 1,4

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Leoniderne 17. november 2009 November 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand:

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Er Solens magnetfelt svækket?

Er Solens magnetfelt svækket? Er Solens magnetfelt svækket? NR. 4. 11. ÅRGANG Oktober / November 2008 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk

Læs mere

Exoplaneter. Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Exoplaneter. Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Exoplaneter Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Den første exoplanet blev fundet i 1995. I dag kender vi flere tusinde exoplaneter og de er meget forskellige. Synligt Infrarødt

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Midtjysk Astronomiforening

Midtjysk Astronomiforening Perigee Moon Foto: Jesper Grønne NR. 1. 12. ÅRGANG Februar / Marts 2009 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS

Læs mere

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner V.Beckmann / ESA Daniel Lawther, Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS

Læs mere

Så lykkedes det endelig for Tonni at få Anja til Silkeborg

Så lykkedes det endelig for Tonni at få Anja til Silkeborg Så lykkedes det endelig for Tonni at få Anja til Silkeborg NR. 3. 9. ÅRGANG JUNI / JULI 2005 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail:

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger

Læs mere

Tonni takker Torben Arentoft for foredraget

Tonni takker Torben Arentoft for foredraget Tonni takker Torben Arentoft for foredraget NR. 2. 9. ÅRGANG APRIL/MAJ 2005 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: thorsag@post8.tele.dk

Læs mere

Mørkt stof og mørk energi

Mørkt stof og mørk energi Mørkt stof og mørk energi UNF AALBORG UNI VERSITET OUTLINE Introduktion til kosmologi Den kosmiske baggrund En universel historietime Mørke emner Struktur af kosmos 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer.

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer. FYSIK C Videooversigt Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4 43 videoer. Intro video 1. Fysik C - intro (00:09:20) - By: Jesper Nymann Madsen Denne video er en

Læs mere

5. Kometer, asteroider og meteorer

5. Kometer, asteroider og meteorer 5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:

Læs mere

Den måske største tekniske bedrift og også af videnskabelig betydning, var nok landsætningerne af mennesker på Månen.

Den måske største tekniske bedrift og også af videnskabelig betydning, var nok landsætningerne af mennesker på Månen. En hel del ubemandede sonder og satellitter er blevet sendt ud i Rummet. Voyager 1 og 2, som blev sendt ud i 1970 erne er stadig på togt, og er i udkanten af vores Solsystem nu, men sender stadig signaler

Læs mere

KIKKERT STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200

KIKKERT STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200 STJERNETUR APRIL-MAJ KL 2200 KØBENHAVN (GPS: 55 40 N - 12 33 Ø) STJERNETÅGER- ÅBNE STJERNEHOBE - KUGLEHOBE - GALAKSER - KOMETER - PLANETER - STJERNER MAGNITUDE (SYNLIGHED) OBJEKT -26.8 SOLEN -12.5 FULDMÅNE

Læs mere

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem. Planck-perioden ( 10-43 s) Du venter på inflationsperioden en omgang. Universets enhedsperiode (10-43 s 10-36 s) Ingen klar adskillelse mellem kræfterne. Du forstår intet og haster videre med et ekstra

Læs mere

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling

Læs mere

COROT: Stjernernes musik og planeternes dans Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

COROT: Stjernernes musik og planeternes dans Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet COROT: Stjernernes musik og planeternes dans Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet COROT-satellitten skal fra december 2006 både se ind i stjernerne og samtidigt finde planeter

Læs mere

Noas ark. en historisk beretning?

Noas ark. en historisk beretning? Noas ark en historisk beretning? Noas ark - en historisk beretning? 1) Hvordan kan en så lille båd, indeholder så mange dyr? 2) Hvordan fik Noa alle dyrene med på arken? 3) Hvad med alt vandet? 4) Globalt

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Stjernebilleder af en absolut begynder Jeg har lige investeret i et nyt digitalt spejlreflekskamera, og selvom jeg egentlig ikke interesser mig

Læs mere

Videnskabskronik: Jagten på jordlignende planeter

Videnskabskronik: Jagten på jordlignende planeter https://politiken.dk/viden/art5598534/videnskabskronik-jagten-p%c3%a5-jordlignende-planeter Exoplaneten Kepler-10b. En kunstnerisk fremstilling af, hvordan man kunne forestille sig, at den fjerne exoplanet

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER "Courtesy NASA/JPL-Caltech." Voyager 1977-2007 30 år og stadig i live OKTOBER 2007 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Merkur - månedens objekt. Tidligere foto fra Mariner 10 http://www.astronomi2009.dk/nyhedsbrev/nyhedsbreve/nyhedsbrev Maj 2008 ØSTJYSKE AMATØR

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER y satellit skal aflure universets begyndelse Maj 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Så er det nu Hvilket? ---- se side 7 Marts 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk

Læs mere

Brugermanual til NaboLink enhederne: BaseLink V02 KeyLink V02 AlarmLink V02 Revision 16.03.2016. Indholdsfortegnelse:

Brugermanual til NaboLink enhederne: BaseLink V02 KeyLink V02 AlarmLink V02 Revision 16.03.2016. Indholdsfortegnelse: Brugermanual til NaboLink enhederne: Indholdsfortegnelse: BaseLink V02 KeyLink V02 AlarmLink V02 Revision 16.03.2016 1 Side 1. Standard sæt indeholder.... 2 2. AlarmLink indeholder.... 2 3. Udvidet sæt

Læs mere

Exoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.

Exoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au. Exoplaneter Planeter omkring andre stjerner end Solen Rasmus Handberg Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.dk Er der andre jordkloder derude? Med liv som vores? Du er her!

Læs mere

Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT

Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Analyse af data fra to forskningssatellitter Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet I denne artikel demonstreres det hvordan man kan

Læs mere

Planetstier. Glyngøre/Durup

Planetstier. Glyngøre/Durup Planetstier En planetsti er kort fortalt solsystemet formindsket i et eller andet målestoksforhold. Ved en planetsti har man, for de flestes vedkommende, anbragt planeterne i den relative rigtige middelafstand

Læs mere

Foto: Jesper Grønne. En tredobbelt halo et meget sjældent fænomen...

Foto: Jesper Grønne. En tredobbelt halo et meget sjældent fænomen... Foto: Jesper Grønne En tredobbelt halo et meget sjældent fænomen... NR. 2. 12. ÅRGANG April/Maj 2009 Midtjysk Astronomiforening Formand: Lars Zielke Bannestrupparken 60, 7500 Holstebro, tlf. 9740 4715

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Nattehimlen april 2018

Nattehimlen april 2018 Nattehimlen april 2018 Forårsstjerner En ny måned, endnu en fin samling af objekter at betragte på nattehimlen. De strålende stjernebilleder Tyren, Orion og Store Hund går mod vest efter solnedgang og

Læs mere

Forord til Planetenergi meditationer

Forord til Planetenergi meditationer Forord til Planetenergi meditationer Følgende teknikker vil aktivisere dig og forøge din evne til at handle i hverdagen Hvad tilstræber teknikkerne Teknikkerne tilstræber at skabe harmoni, indre ro, balance

Læs mere

Komet Støv nøglen til livets oprindelse?

Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Af Anja C. Andersen, NORDITA Kometer har altid pirret menneskers nysgerrighed ikke mindst fordi de er indhyllet i gas og støv så deres indre ikke kan ses. Kometerne

Læs mere

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar

Læs mere

26 TEMA // 2015-målene

26 TEMA // 2015-målene Af: Hans Kjeldsen Vand i Universet Vand findes i rigelige mængder mange steder uden for Jorden. Vi finder vand i gasskyerne mellem stjernerne, på overfladen og i det indre af månerne, kometerne og planeterne

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

NR. 3. 9. ÅRGANG JUNI / JULI

NR. 3. 9. ÅRGANG JUNI / JULI COROT-satellitten NR. 3. 9. ÅRGANG JUNI / JULI 2006 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk Næstformand: Martin

Læs mere

Nattehimlen juli 2018

Nattehimlen juli 2018 Nattehimlen juli 2018 Mars fanget af Damian Peach juni 2018. Endnu en måned til at betragte planeterne Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Mars med det blotte øje. Og mens Jupiter og Saturn forbliver store,

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Er der nu igen pletter på vej? Juni 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand:

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Lærervejledning til Kampen om solsystemet

Lærervejledning til Kampen om solsystemet Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om

Læs mere

Starlab. En vejledning i brug og opsætning.

Starlab. En vejledning i brug og opsætning. Starlab. En vejledning i brug og opsætning. Ovenfor ser vi Starlab sat op i en gymnastiksal. Til venstre ser vi elever og lærer se på Nordhimlens stjerner der er tilføjet de mytologiske figurer, som har

Læs mere

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning NATUR 2008 Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning i folkeskolen Udarbejdet af: Fagkonsulent for naturfag Lars Poort Inerisaavik 2008 NATUR 2008 Astronomi i folkeskolen Med evalueringsbekendtgørelse

Læs mere

Medlem af Dansk Model Jernbane Union. Nyhedsbrev februar 2015 Nr. 71 8. årgang

Medlem af Dansk Model Jernbane Union. Nyhedsbrev februar 2015 Nr. 71 8. årgang Medlem af Dansk Model Jernbane Union Nyhedsbrev februar 2015 Nr. 71 8. årgang Efterhånden begynder man at kunne se, at der er en modeljernbane om end endnu i store stykker i lokalet. Mange ting er lavet

Læs mere

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Elevbog/Web Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Vildt sjovt! 3.-6. klasse Sig natur er et grundsystem til natur/teknologi, der appellerer til elevernes

Læs mere

Modul 11-13: Afstande i Universet

Modul 11-13: Afstande i Universet Modul 11-13 Modul 11-13: Afstande i Universet Rumstationen ISS Billedet her viser Den Internationale Rumstation (ISS) i sin bane rundt om Jorden, idet den passerer Gibraltar-strædet med Spanien på højre

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER TOC The Sun taken August 1-09:32 UT. Instrument: Zeiss 50 mm f:11 refractor with Baarder AstroSolar filter. Camera: Canon A80. September 2008 ØSTJYSKE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2014. Læs inde i bladet:

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2014. Læs inde i bladet: BØLGEBRYDEREN 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2014 Læs inde i bladet: HVAD SKER DER I ET JUBILÆUMSÅR? INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING RENOVERING AF YDERMOLEN ER I FULD GANG 1 SØRUP HAVNS

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 DET USYNLIGE UNIVERS STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR GANSKE

Læs mere

Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk

Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk 1/7 Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk Afstandsstigen I astronomien har det altid været et stort problem at bestemme afstande. Først bestemtes afstandene til de nære objekter som Solen,

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre).

Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre). Keplers verdensbillede og de platoniske legemer (de regulære polyedre). Johannes Kepler (1571-1630) var på mange måder en overgangsfigur i videnskabshistorien. Han ydede et stort bidrag til at matematisere

Læs mere

Observationelle Værktøjer

Observationelle Værktøjer Observationelle Værktøjer Et værktøjskursus. Afsluttes med en rapport på ca. 10-15 sider (IKKE et Bachelor Projekt!). Tenerife Kursus (Januar 2010?). Matlab programmering. Øvelser i 1525-319, Instruktor:

Læs mere

September, oktober & november 2011 23. ÅRGANG

September, oktober & november 2011 23. ÅRGANG September, oktober & november 2011 23. ÅRGANG Kredsleder Søren W. Nielsen...26 83 50 01 Formand Jørgen Bæk...75 82 48 65 Puslinge Tove Pedersen...75 82 59 13 Tumlinge Ann R. Nielsen...40 54 05 61 Pilte

Læs mere

SSQ-B version 5.6. Gode råd om besvarelsen. Svar venligst på nedenstående spørgsmål, før du besvarer spørgsmålene om din hørelse. Navn: Dato: Alder:

SSQ-B version 5.6. Gode råd om besvarelsen. Svar venligst på nedenstående spørgsmål, før du besvarer spørgsmålene om din hørelse. Navn: Dato: Alder: SSQ-B version 5.6 Gode råd om besvarelsen De følgende spørgsmål drejer sig om din evne til og oplevelse i forbindelse med at høre og lytte i forskellige situationer. Du svarede på de samme spørgsmål tidligere,

Læs mere

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Formandens beretning ved generalforsamlingen d. 29.10.2012. Der er sket rigtig mange ting siden sidste generalforsamling.

Formandens beretning ved generalforsamlingen d. 29.10.2012. Der er sket rigtig mange ting siden sidste generalforsamling. Formandens beretning ved generalforsamlingen d. 29.10.2012. Velkommen til vor 17. generalforsamling. Så skal jeg igen stå for formandsberetningen, som jeg også gjorde for 17 år siden, da vi startede med

Læs mere

Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi

Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi Doryphorie (spydbærere) i den græske astrologi - en tabt dimension i tydningen Susanne Denningsmann har skrevet en vigtig doktorgrad med titlen: Die astrologische Lehre der Doryphorie : eine soziomorphe

Læs mere

http://www.toemrerbakken.dk/toemrer_referat_2011.html

http://www.toemrerbakken.dk/toemrer_referat_2011.html Til grundejerforeningens medlemmer. Til forsiden FREDAG 6. APR 2012 Indbetaling af kontingent for 2011 kan ske ved indsættelse på konto 1551 3719216501 i Danske Bank, eller direkte til kasseren. Kontingentet

Læs mere

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2016. Læs inde i bladet:

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2016. Læs inde i bladet: BØLGEBRYDEREN 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2016 Læs inde i bladet: INVITATION TIL GENERALFORSAMLING SØREDNING I SVERIGE OG DANMARK ÅRETS ARRANGEMENTER 1 SØRUP HAVNS BÅDELAV Lindevej

Læs mere

Nattehimlen februar 2017

Nattehimlen februar 2017 Nattehimlen februar 2017 Fuldmånen befinder sig delvis i Jordens skygge under en penumbral måneformørkelse. Credit: Radoslaw Ziomber/Wikipedia Commons. 2. februar 2017 Find den klare hvide stjerne Spica

Læs mere

Undervisning i brugen af VØL

Undervisning i brugen af VØL Undervisning i brugen af VØL I denne lektion arbejder I med At læse for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge VØL modellen til at aktivere din forforståelse af emnet, og fokusere din læsning,

Læs mere

Et unikt tilbud. Økonomi

Et unikt tilbud. Økonomi Vi ligger i et naturskønt området med mange fredninger, og derfor rettede vi henvendelse til Esbjerg Kommune, og sidste år havde vi Fredningsnævnet på en besigtigelse, hvor udfaldet blev, at vi kunne få

Læs mere