Prosit. nov 08 D E I T - S T U D E R E N D E S F A G B L A D. Indflydelse på studiet. Lav dit eget styresystem side. Tema:

Transkript

1 STUD.PROSA.DK Prosit nov 08 D E I T - S T U D E R E N D E S F A G B L A D I dette nummer Side 2 Om ophavsret og frihed IFPI og Venstre sender 3 strikes and out i graven Væld af idéer og nye aktive Den nye bestyrelse Side 3 Studerende på charmeoffensiv Side 4-5 Nye erhversakademier ser dagens lys Nye uddannelser på vej Hvem bestemmer på de nye erhvervsakademier? Indflydelse op uddannelsen Tema: Indflydelse på studiet side 4-5 Side 6 Lav dit eget styresystem Side 8 Ud på arbejdsmarkedet Sudoku B Generalforsamling i PROSA/STUD Væld af idéer og nye aktive side 2 Afsender PROSA Overgade Odense C Står dit navn her? Ellers meld dig ind i PROSA - medlemsskab er gratis under studiet. Lav dit eget styresystem side 7

2 prosit - it-studerendes fagblad nov 08 side Udtalelse fra PROSA/STUD s årlige træf og generalforsamling den 5. oktober 2008 Om ophavsret og frihed PROSA/STUD mener, at der skal være frihed til at udnytte internettets muligheder for at sprede viden, diskussion og kultur. Derfor tager PROSA/STUD afstand fra alle tiltag til, at virksomheder, organisationer og myndigheder skal kunne blokere for borgeres adgang til internettet. Særligt tager vi afstand fra alle versioner af forslag om 3 strikes and you are out, hvor teleoperatører eller myndigheder skal kunne lukke for en borgers netadgang, hvis personer med adgang til internetforbindelsen mistænkes for at have brudt ophavsretsregler 3 gange. Det er i dagens Danmark ikke hverken fornuftigt eller rimeligt at lukke for borgeres adgang til internettet. Internettet er i dag en forudsætning for adgang til viden, uddannelse og kommunikation med offentlige myndigheder, familie og venner. IFPI og Venstre sender 3 strikes and out i graven Det er at gå for vidt at blokere folks internetforbindelse, mente både IFPI og Venstre til PROSA/STUDs debatmøde om ophavsret. PROSA/STUD støtter at der laves løsninger, så kunstnere kan få en rimelig betaling for deres arbejde i det digitale samfund. Det kan f.eks. gøres gennem frivillige ordninger eller abonnementsordninger. Det er vigtigt for PROSA/STUD, at mediefiler skal kunne flyttes frit mellem afspillere. Der skal udvikles og bruges åbne standarder til lagring af digitalt indhold, så man ikke bliver bundet til bestemte leverandører. Man skal kunne skifte både afspiller og digital musikleverandør uden at miste alt sin musik. Det er urimeligt, at den hævdvundne ret til at forbrugerne kan lave kopier til egen brug er fjernet for digitale medier. Derfor mener PROSA/ STUD, at borgere skal have ret til at tage kopier til eget brug af egne medier. Det skal være lovligt at dekryptere medier, vi selv har købt med henblik på at lave sådanne kopier og til afspilning af medier på andre afspillere end dem som mediet er lavet til. PROSA/STUD mener ikke, der skal være forlængelse af ophavsretten på musikindspilninger, og slet ikke fra 50 til 95 år, som det er blevet foreslået i høring. I stedet skal der findes løsninger, som er fremadrettede, og som ikke kriminaliserer borgere en masse. Vi siger ja til ophavsret på software men nej til patenter. Ophavsret giver en tilstrækkelig beskyttelse af software. Patenter er 20-årige monopoler på ideer der vil hæmme innovationen på software området og ikke give nogen samfundsmæssige fordele. Tænk hvilken enorm udvikling verden var gået glip af, hvis Tim Berners Lee havde patenteret world wide web. Patenter giver de dominerende virksomheder i branchen en juridisk stok de kan bruge til at begrænse konkurrencen, det skader små og mellemstore virksomheder. Udtalelsen danner grundlag for PROSA/STUD arbejde omkring ophavsret i det kommende år. Talsmanden for Pirate Bay, Peter Sunde (t.v.), og IFPIs advokat Peter Schønning krydsede klinger på træf for it-studerende i Svendborg den 4. oktober. Af Jesper Kiel og Nina Ferdinand, jek@prosa.dk og nif@prosa.dk Den 4. oktober mødtes ærkefjenderne, torrenttracker-sitet Pirate Bay og pladeselskabernes rettighedsorganisation IFPI, for første gang nogensinde til debatmødet Frihed kontra ophavsret i Svendborg. Sammen med to folketingspolitikere fra Venstre og Enhedslisten var de dog overraskende enige om at give den franske model mod piratkopiering, kaldet 3 strikes and you re out, dødsstødet. Modellen, der blokerer folks internetforbindelse, efter de har downloadet ulovligt mate- riale tre gange, kaldte IFPIs advokat og talsmand for en afsporing af debatten : Det er ikke vores forslag, og vi mener, det er forkert at smide folk af nettet, sagde Peter Schønning. Han blev støttet af Venstres Erling Bonnesen, som også kunne berette, at der er meget lille sandsynlighed for, at modellen gennemføres i EUparlamentet. Det blev derfor diskuteret, hvilke andre muligheder der findes for at bekæmpe ulovlig fildeling. Her kritiserede selv IFPIs Peter Schønning Antipiratgruppen for at sagsøge tusindvis af mennesker. Han mente, det var en svær vej at gå, og at man hellere skulle satse på at involvere teleselskaberne i at få mere kontrol med fildelingen. Johanne Schmidt-Nielsen (EL) mente, at det er umuligt at håndhæve ophavsretten på internettet, og at pladeselskabernes strategi har fejlet: Når man ikke kan kontrollere brugerne, så vil man kontrollere selve internettet. Men det er ikke statens rolle at forsvare forældede forretningsmodeller, sagde Johanne Schmidt-Nielsen. Generalforsamling 5. oktober: Væld af idéer og nye aktive Den nye bestyrelse Genvalgte Janni Kjær, multimediedesigner fra Århus Tobias Baunbæk, datalogistuderende fra Århus Christian Fischer, datatekniker fra Odense Janni Kjær Christian Fischer Om søndagen på det års træf for it-studerende holdt PROSA/STUD sin årlige generalforsamling. Det lyde nok lidt formelt, men det var nu ikke så formelt endda. Deltagerne fik sat gang i en masse nye idéer og nye arbejdsformer, som skal stå sin prøve det kommende år Nyvalgte Lars Sørensen, datamatiker fra Odense Kenneth Greig, datamatiker fra Odense Christian Rasch, datamatiker fra Lyngby David C. Jørgensen, datatekniker fra Bramming Lars Sørensen Kenneth Greig Jesper Kiel koordinator for PROSA/STUD Arbejdsgrupper Generalforsamling fik sat gang et væld af nye aktiviteter. Den traditionelle arbejdsplan blev suppleret ikke mindre end 6 arbejdsgrupper, som skal sætte gang i aktiviteter på flere planer. Arbejdsgrupperne skal arbejde videre med de idéer, der fremkom under gruppearbejdet, som sprudlede af idéer. Grupperne skal arbejde at PROSA/ STUD får: Flere sociale aktiviteter, flere it-faglige kurser og foredrag, bedre muligheder for on-line-forum, flere it-politiske aktiviteter, flere virksomhedsbesøg og derudover blev der nedsat en selvstændig redaktion for PROSIT. PROSA/STUD prøver dermed at inddrage flere i aktiviteterne så flere end bare bestyrelsen kan deltage aktivt. Halvdelen af generalforsamlingens deltagere meldte sig til en eller flere grupper. Ny bestyrelse Der blev også valgt en 7 bestyrelsesmedlemmer for PROSA/STUD, som forsat har det overordnede ansvar og nu også får til opgave at koordinere og igangsætte arbejdet i arbejdsgrupperne. Bestyrelsen fik bred sammensætning med både jyder, fynboer og en enkelt fra Sjælland fordelt på fire forskellige udannelser. Der blev også takket farvel til Bjarke Walling, som efter tre år i bestyrelsen valgte ikke at stille op. Indflydelse i PROSA PROSA/STUD gjorde brug af sin indflydelse i PROSA som holder delegeretforsamling november. Her kan PROSA/STUD helt på linie med de andre afdelinger i fagforeningen vælge delegerede. Der blev valgt 19 delegerede, det største antal delegerede fra PROSA/STUD længe. Blandt de delegerede kom også Niels Bertelsen, der i skrivende stund er eneste kandidat til formandsposten i PROSA i forbindelse med at Peter Ussing trækker sig efter 6 år på posten. Suppleanter: Murat Kilic, cand.it-studerende fra Århus Tim Kofoed, medialogistuderende fra Aalborg Universitet i København. Frederik Hertzum, datalogistuderende fra Odense Vil du være med? Christian Rasch David C. Jørgensen Du kan gå med i en af grupperne på PROSAs medlemsportal. 1. Opret en profil på portal.prosa.dk 2. Aktiver med medlemsnummeret (fra adressefeltet på PROSIT) 3. Find grupperne under PROSAnet eller send en mail til stud@prosa.dk og skriv hvilken af grupperne du vil deltage i: Faglig kurser, Online-gruppe, Politisk gruppe, Social gruppe, Virksomhedsgruppe, PROSITs redaktionsgruppe.

3 prosit - it-studerendes fagblad nov 08 side EBUSS DAY 08 Studerende på charmeoffensiv For andet år i træk har studerende på egen hånd stået bag en storstilet konference på IT-Universitetet. kan matche andre konferencer på markedet. Derfor har vi også lavet navneskilte til alle deltagere, inviteret på gratis frokost og arbejdet for at skaffe kompetente oplægsholdere, der dog alle medvirker uden honorar, fortæller Mads Ravn med tydelig stolthed. Eneste forening på ITU EBUSS-foreningen havde forud for dagen kontaktet PROSA/STUD, for at få økonomisk støtte til arrangementet. Det fik de, fordi PROSA/ STUD har tradition for at bakke op om studerendes egne initiativer til gavn for det lokale arbejde på studiestederne. EBUSS-formand Mads Ravn er taknemlig for støtten til foreningsarbejdet: Det er ret unikt på IT-Universitetet, at der er nogle studerende, der arrangerer en konference. Der er faktisk ikke nogen fungerende studenterforeninger på IT-Universitetet udover EBUSS-foreningen. Det er synd, at de øvrige studerende ikke engagerer sig noget mere i universitetet, da det ofte kan ende med en topstyring ovenfra, siger formanden for EBUSS-foreningen med en alvorlig mine. Foreningen varetager til daglig de studerendes interesser, hvilket hovedsageligt sker igennem faglige og sociale arrangementer, som foreningen står for. EBUSS DAY er imidlertid årets højdepunkt også til næste år. Af Bo Sune Christensen, kommunikationskonsulent, bsc@prosa.dk Hvad er fremtiden for den forretningsmæssige brug af it i Danmark? Hvad er hot og hvad er not? Hvor parat er det danske erhvervsliv egentlig til at udnytte informationsteknologiens muligheder? Skal software-kopiering være lovlig? Det var nogle af de spørgsmål, som blev taget op på EBUSS DAY 08 den 8. oktober i IT-Universitetets stilistiske gemakker. Cirka 75 deltagere var mødt op til en dag, udelukkende arrangeret af frivillige studerende, for at diskutere tidens hotte emner inden for e-business. Studiekræfter En studerende fra e-business-uddannelsen på IT-Universitet får specialistkompetencer i spændet mellem business, teknik og jura. Nyvalgt formand for EBUSS-foreningen, de studerendes egen forening, Mads Ravn fortæller: Vi vil gerne sætte fokus på e- business, og på hvordan man mere specifikt kan anvende det i praksis. Det er også interessant at se på, hvad for eksempel web 2.0 har at byde på i forhold til den forretningsmæssige udnyttelse af it. Hvordan kan vi bruge det til at skabe værdi, spørger Mads Ravn. Jacob Munk-Stander, projektleder hos virksomheden Creuna, er med for første gang sammen med sin kollega Ida Nielsen: Jeg er her for at få en status på, hvordan det står til med e-business. Vi har stort fokus på e-handel i vores arbejde, og det er jo en stor del af e-business-uddannelsen, fortæller han. Bro mellem universitet og erhvervslivet I den store auditoriumsal blev der heftigt skævet til siderne for at få øje på gode netværkskontakter. Et andet mål med EBUSS DAY er at give studerende mulighed for at møde folk uden for universitetets rammer. E-business-uddannelsen er en forholdsvis kort uddannelse, så det kan være svært at få en kobling til erhvervslivet, mens man er studerende, forklarer Mads Ravn, som har læst en bachelor i statskundskab før kandidatdelen på IT-Universitetet. Projektleder Ida Nielsen fra Creuna havde særligt sine antenner ude ved frokosten. Dialog og sammenhæng mellem studerende og virksomheder er sundt, pointerer hun og anbefaler, at EBUSS DAY satser mere på netværksdelen i fremtiden. Come on, Danmark EBUSS DAY 08 er gratis for alle interesserede. Det betyder imidlertid ikke, at der slækkes på programindholdet. Konsulent fra Rambøll Asgar Højen Danielsen gav en status på e- business i Danmark på baggrund af deres årlige udarbejdede rapport om forretningsmæssig it-anvendelse i danske virksomheder. Han berettede til forsamlingen, at it stadig spiller en større og større rolle i både det offentlige og private, men at det fulde potentiale endnu er uudnyttet. Der er ikke nok vægt på, at it skal være drivkraft for innovation. Tidligere chefredaktør for Computerworld Mikael R. Lindholm gav Danmark en opsang om, at det er nu, vi skal stramme os an, hvis vi fortsat ønsker at være i front på det digitale område. Det kræver især, at kundernes egne forslag inddrages mere. Derudover bød programmet på praktiske erfaringer med SOA, indblik i Software as a Service (SaaS) og en åben debat mellem software-pirater og anti-pirater. Professionalisme er vigtig Arrangørerne af EBUSS DAY 08 lægger stor vægt på kvalitet: Vi vil gerne fremstå som en professionel og seriøs konference, der EBUSS-formand Mads Ravn er taknemlig for støtten til foreningsarbejdet PROSA/STUDS støtteordning Jacob Munk-Stander, projektleder hos virksomheden Creuna, er med for første gang sammen med sin kollega Ida Nielsen Udover at PROSA/STUD hvert år deltager i planlægning af introforløb og give særlige bevillinger til studierelevante aktiviteter, har forbundet en støtteordning. Ordningen yder økonomisk bidrag til lokale studenterråd eller foreninger afhængigt af antallet af studerende på studiestedet. 50 kroner ydes per PROSA/STUD-medlem og 5 kroner per øvrige studerende hvert semester. Vi blander os ikke i, hvad I bruger pengene til. Læs mere på stud.prosa.dk

4 prosit - it-studerendes fagblad nov 08 side Tema: Indflydelse på studiet Nye erhvervsakademier ser dagens lys Fra 1. januar 2009 skal en lang række uddannelser høre under erhvervsakademierne. Her vil datamatikerne, it- og elektronikteknologer, multimediedesignerne samt flere andre uddannelser fremover høre hjemme. Af Jeanette Grøn Nielsen, journalist og Jesper Kiel, koordinator for PROSA/STUD Lige nu er der travlt rundt omkring på mange danske handels- og tekniske skoler, der kommer til at indgå i de nye erhvervsakademier. Ikke fordi det fysisk medfører store ændringer, da akademierne kun samles ledelsesmæssigt - ikke geografisk. Men der er travlt med at skrue nye uddannelser sammen, den nye virtuelle organisering skal på plads og flere steder er den rektor, der skal styre slagets gang, kun lige blevet ansat. Målet med erhvervsakademierne er, at de skal højne kvaliteten af de korte videregående uddannelser, der er rettet mod det private erhvervsliv. De studerende kommer til at høre ind under ny lovgivning - og nogle steder også en ny rektor. Nogle erhvervsakademier har været dannet tidligere, men de skal indføres over hele landet og får nyt ansvar og ny struktur. Mere kvalitet? Idéen om erhvervsakademier kommer fra undervisningsminister Bertel Haarder, der i 2007 fik en lov igennem folketinget om at etablere syv danske professionshøjskoler. For at være sikker på, at der også kom tekniske og merkantile uddannelser på disse, fulgte han den nye lov op med at drysse op til 10 erhvervsakademier ud over det danske landkort. De nye erhvervsakademier bliver en bro mellem erhvervsskoler og professionshøjskoler, som sikrer, at unge nemt kan læse videre, og at vi får udviklet spændende og attraktive tekniske og merkantile uddannelser. Det er nødvendigt for at nå målet om, at flere får en videregående uddannelse, udtalte undervisningsministeren dengang. Fremtid erne skal evalueres i Går det godt og medvirker de til at nå målet om at 50% får en videregående uddannelse, så får erhvervsakademierne måske lov at fortsætte. Som udgangspunkt får de dog ikke lov at forsætte med at udbyde de nye mellemlange professionsbacheloruddannelser. De vil fra 2015 overgå til professionshøjskolerne som også er en ny konstruktion, der samler de mellemlange videregående uddannelser, såsom lærer, pædagog og sygeplejerske. Altså mange af de fag som retter sig mod den offentlige sektor, modsat erhvervsakademierne som samler de tekniske og merkantile uddannelser med fokus på det private erhvervsliv. Det er også baggrunden for, at man ikke i første omgang vil samle alle uddannelser under én hat. Men fra 2015 skal erhvervsakademierne enten fusionere med professionshøjskolerne eller også må de holde sig fra at udbyde de nye overbygningsuddannelser, som vil blive oprettet i tilknytning til datamatikeruddannelsen. Idéen om erhvervsakademier kommer fra undervisningsminister Bertel Haarder. et Nordjylland Ålborg En erhvervsakademiuddannelse - varer gerne cirka to år - kaldes også kortere videregående uddannelse - består af teori og virksomhedspraktik af mindst tre måneders varighed - giver titlen AK, fx It- og elektronikteknolog AK - giver datamatikere mulighed for en overbygning som professionsbachelor Nye uddannelser på vej? De nye erhvervsakademier vil gerne tilbyde nye it-uddannelser. Læs her hvilke der er tale om og hvor man kan studere det, hvis det gives grønt lys. MidtVest Herning SydVest Esbjerg SydØst Kolding Århus NordØst Randers Fyn-Vejle Odense Sjælland Køge København Ørestaden Af Jesper Kiel, koordinator for PROSA/STUD De nye erhvervsakademier får også mulighed for at udbyde professionsbachelor-uddannelser inden for deres egne uddannelsesområder. Det vil sige, at der kan og vil komme en række uddannelser med en varighed over tre år og som samtidigt har en indlagt praktikdel. Der er allerede sendt en stribe ansøgninger på nye uddannelser inden for it-uddannelser. De skal dog alle igennem en godkendelsesprocedure før, de kan blive en realitet. Indtil nu er der søgt om: Professionsbachelor i Softwareudvikling (overbygningsuddannelse) Her har de søgt: Esbjerg, Ålborg, Århus, Odense, Lyngby, Herning, Vejle Professionsbachelor i Spiludvikling (overbygningsuddannelse) Her har de søgt: Esbjerg, Ålborg, Århus, Odense, Lyngby, Vejle Professionsbachelor i Systemadministration (overbygningsuddannelse) Her har de søgt: Esbjerg, Ålborg, Århus, Odense, Lyngby Professionsbachelor i Webudvikling (overbygningsuddannelse) Esbjerg, Ålborg, Århus, Odense, Lyngby, Herning, Vejle Udover disse egentlige uddannelser søges der også om at udbyde efteruddannelse i form af diplomuddannelser i henholdsvis softwareudvikling og webudvikling. Det vil være deltidsuddannelser, der typisk tages ved siden af et almindeligt job

5 Tema: Indflydelse på studiet prosit - it-studerendes fagblad nov 08 side Indflydelse på uddannelsen Af Jesper Kiel, koordinator for PROSA/STUD Der bliver også mulighed for at få mere indflydelse på de mere dagligdags ting omkring uddannelserne, det vil kunne ske i de uddannelsesudvalg der skal dannes på for hver hoveduddannelse på i hvert akademi. Det ligger ikke fast hvordan man vil skrue dem sammen, men der vil nok være et udvalg for f.eks. datamatikerne på hvert erhvervsakademi. istockphoto.com Brug muligheden I uddannelsesudvalgene vil man kunne påvirke hvor uddannelsen er skruet sammen, valg af bøger, programmeringsprog og undervisningsformer. Datamatikeruddannelsen ser f.eks. ret forskellig uf alt efter hvor i landet man tager den, så det er ikke alt som er fast lagt på forhånd. I uddannelsesudvalgene med medlemmer vil de studerende få 2 pladser. Hvem bestemmer på de nye erhvervsakademier? Af Jesper Kiel koordinator for PROSA/STUD De nye erhvervsakademier bliver selvstændige institutioner og altså ikke en del af en handelsskole eller en erhvervsskole, men institutionerne, som i dag driver uddannelserne, vil indgå i de nye bestyrelser. Bestyrelserne vil dog råde over egen økonomi og bliver altså den reelle ledelse. Sammensætning De nye magtfulde bestyrelser vil komme til at bestå af: - Mindst 1 medlem udpeget af de deltagende erhverveskoler - 1 medlem fra den lokale professionshøjskole - 1 medlem af de lokale ingeniørhøjskole - 2 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelser/regionsråd - 2 medarbejderrepræsentanter - 2 studenterrepræsentanter Indflydelse Sammen med de ansatte får de studerende en mulighed for indflydelse. Bestyrelserne vil dog nok først og fremmest træffe de overordnede beslutninger om økonomi og struktur, men det kan jo også meget vel have betydning for de studerendes hverdag. Tag initiativ Men erhvervsakademiernes store geografiske spredning på flere forskellige fysiske lokaliteter stiller store krav til at de studerende selv tager initiativ til at organisere sig på tværs af de mange uddannelsesretninger og uddannelsessteder. Her vil det være afgørende at de studerende selv tager initiativ. Hjælp til at komme til magten Nu er der jo ikke meget ved at komme til at få plads i magtens centrum, hvis man ikke ved hvad man vil bruge den til og hvordan. PROSA/STUD planlægger at lave nogle faste kurser som kan klæde de studerende på til at sidde i den slags bestyrelser. Det vil være kurser som bliver arrangeret med andre fagforeninger tvær af de forskellige fag. Ret henvendelse hvis I vil have opbakning til opgave til PROSA/ STUDs koordinator Jesper Kiel, jek@prosa.dk tlf Stil krav om: - Et ordentligt undervisningsmiljø både fysisk og psykisk. Uddannelsesstedet skal altid leve op til undervisningsmiljøloven. - Ordentlige kantineforhold til priser man kan betale - God undervisning det burde sige sig selv men er ikke altid tilfældet. - Et godt studiemiljø med muligheder for at de studerende kan bruge uddannelsesstedet til både projekter i weekenden eller til fredagsbar. Få støtte til studenteraktiviteter Få økonomisk støtte til din lokale studenterforening gennem PROSA/STUD. Vi giver 50 kroner pr. PROSA-medlem til lokale aktiviteter hvert halvår, og fem kroner for hver ekstra it-studerende på jeres studiested oveni. Medlemskab af PROSA/STUD er gratis, så jo flere medlemmer jo flere kroner! Du kan søge tilskud til både faglige og sociale arrangementer gennem PROSA. Se mere om, hvordan du søger på stud.prosa.dk PROSIT it-studerendes fagblad nov 08 Udgiver: PROSA/STUD, Overgade 54, 5000 Odense C Telefon.: prosit@prosa.dk Ansvarshavende: Christian Fischer Redaktionssekretær: Jesper Kiel Layout: Palle Skramsø, PROSA Forsiden: PROSA Oplag: Tryk: Skive Folkeblad Deadline: 24/11 08

6 prosit - it-studerendes fagblad nov 08 side Religionskrig indenfor osdev Lav dit eget operativsystem, del 1 Af Bjarke Walling, PROSA/STUD Jeg er operativsystemudvikler på hobbybasis eller blot OSudvikler. En disciplin der med et hackerudtryk er kaldt osdev (dev for development). Når jeg siger til folk, at jeg bruger min fritid til at kode operativsystemer, kommer der altid forskellige tilbagemeldinger: Nogle ryster på hovedet og synes, det er alt for nørdet. Andre er imponeret og atter andre siger Jeg har aldrig helt forstået hvordan et operativsystem fungerer. Kan du ikke lige forklare det? Det svarer til spørgsmål som Når jeg skriver System.out.println i Java, hvordan er det så lige, at teksten rent faktisk kommer ud på skærmen? Hvordan fungerer Java indeni? eller Hvordan modtager mit program input fra tastaturet hvad sker der fra kontakten bliver aktiveret til mit program bliver informeret? Folk er for det meste godt klar over, at der er en kompleks proces involveret i disse spørgsmål, men håber alligevel, at jeg lige kan forklare det. Desværre er det ofte svært at forklare. Kan ikke forklares Jeg ved nogenlunde hvordan, det fungerer, fordi jeg har læst en masse bøger og artikler på nettet. Men jeg kan ikke på kort tid overdrage den viden til en anden. Det er komplekse mekanismer, der kører i computeren. Det faktum gør osdev til en helt særlig disciplin. Det er en rejse, hvor du bliver nødt til at arbejde hårdt for selv at lære det hele. Glem alt om at få det forklaret på en eftermiddag. Jeg kan måske forklare hvordan, dele af operativsystemer fungerer, men du vil ikke forstå det 100% før, du selv har haft fingrene godt nede i emnet. Denne artikel er ment som en appetitvækker til, at du kan begynde at kode dit eget ope- rativsystem. Der er masser af hjælp at hente online. Det er spændende, lærerigt og sjovt. Jeg synes også, det er en givende proces, for det er en virkelig god følelse, når man får noget til at fungere. Bootstrapping Ofte går udviklingsprocessen i osdev nedefra og op. Man begynder med den allermest basale funktionalitet og arbejder sig op lag for lag indtil, man når et operativsystem, der kan alt det, man gerne vil have det til at kunne. Det er afspejlet i den måde computeren fungerer på. En proces der hedder bootstrapping. Det engelske ord bootstrap betyder støvlestrop og stammer fra ordsproget to pull yourself up by your bootstraps (at hive sig selv op i sine støvlestropper), og refererer til en opgave, der er umulig at løse. I det øjeblik du tænder din computer bliver BIOS en startet op. BIOS står for Basic Input/Output System. Den første fase af BIOS en hedder POST (PowerOnSelfTest) og sørger for at starte alle fysiske enheder i computeren op, deriblandt computerens RAMhukommelse. Når POST er færdig, går BIOS en videre til næste skridt med at indlæse bootloaderen. Du kan boote fra harddisk, en diskette, en cd, en dvd, en USB flashdisk og netboot. Bortset fra netboot fungerer de alle på samme måde. De har en lille stump kode (ofte 512 bytes), og dette er netop bootloaderen. Bootloaderens opgave er at indlæse noget mere fra det medie, man booter. Hvis man booter fra harddisken skal bootloaderen indlæse kernen i operativsystemet, der ligger som en systemfil på harddisken. Da 512 bytes er meget lidt plads at skrive et program på, har man ofte endnu et lag. I det tilfælde indlæser bootloaderen en boot manager, som ligger som en regulær fil på harddisken og derfor kan fylde så meget, det skal være. Boot managerens opgave er at vise en liste over tilgængelige operativsystemer og lade brugeren vælge hvilket der skal startes. Grub er en boot manager. Den bliver ofte brugt til Linux eller hvis man har flere operativsystemer på sin computer. NTLDR er også en boot manager, som Microsoft Windows bruger. Start hårdt ud Mange i osdev-miljøet foreslår, at man starter sin karriere med at skrive en bootloader. Argumentet er, at det er den mest grundlæggende komponent i computerens opstart (udover BIOS, som er utrolig svært at ændre koden i). Jeg er dog ikke helt enig. Selvfølgelig er det spændende at lave sin egen bootloader, men problemet er, at det er for nemt. Når bootloaderen kører, er computeren i en tilstand, hvor BIOS er tilgængelig. BIOS er ikke kun et program, det er også et framework. Det svarer til Javas eller C# s API. Du kan kalde funktioner i BIOS, som kan læse et tastaturtryk for dig eller skrive til harddisken. Problemet er, at læringskurven knækker: Du starter meget blødt op og når du endelig kommer til at programmere kernen (hvor BIOS ikke længere kan babysitte dig), bliver det pludselig meget sværere. Jeg vil anbefale at starte hårdt ud: Drop bootloaderen, der findes en masse du kan downloade og bruge. Start med kernen. Det er den vigtigste del af dit operativsystem. I næste nummer kommer vi mere ind på hvordan man konkret går i gang med at udvikle sit eget operativsystem. Windowskernen er estimeret til at fylde flere millioner kodelinjer. I den anden ende finder vi Minixkernen på sølle 4000 linjers kode. Givetvis kan Windowskernen en masse. Den kan håndtere alt fra filer til wifi, webcam, http, mm. Minixkernen kan ingenting. Eller den kan én vigtig ting: Køre processer. Men så skal du også have en proces (eller driver om du vil) til filhåndtering, en til wifi, en til webcam og http, osv. Windows og Minix er bygget op efter to forskellige arkitekturer, henholdsvis monolitisk og mikrokerne. Som alle andre itområder har osdev sin egen religionskrig: Er monolitisk bedre end mikrokerne eller omvendt? Teoretikerne holder selvfølgelig på mikrokerne, som ifølge teorien er den rigtige måde at gøre tingene på. Desværre er der mange praktiske ulemper ved mikrokerne, hvorfor mange vælger at lave en monolitisk kerne. Ingen har tilsyneladende det endelige svar.

7 prosit - it-studerendes fagblad nov 08 side Lån til 2,02 % om året i variabel rente i op til otte år Nyhed for studerende med børn Danske ForældreStudielån er en del af vores Program for finansiel forståelse og investering i uddannelse. Lånet gør det nemmere at studere og være forældre på samme tid. Du skal være i gang med en SU-berettiget uddannelse, have forældremyndigheden over et barn under 18 år og oprette en af vores selvbetjeningskonti, f.eks. en Danske Basis konto, for at kunne få Danske ForældreStudielån. Desuden må du ikke være opført i et register for dårlige betalere. Udbetalingsperiode Hver måned i resten af din normerede studietid får du udbetalt kr. (dog højst i 6 år). Renten er for tiden 2,02 % p.a. Den er variabel og tilskrives fire gange om året. Afdragsfri periode Du behøver ikke at afdrage på lånet op til to år efter, at du er færdig med studierne. Det giver dig tid til at komme i gang med dit første job. Renten er stadig lav og er for tiden 2,02 % p.a. Den er variabel og tilskrives fire gange om året. Tilbagebetalingsperiode Her skal du tilbagebetale lånet med månedlige afdrag over typisk tre år. På dette tidspunkt ændrer renten sig til bankens til en enhver tid laveste rente for forbrugslån til private kunder, som i dag er 8,35 % p.a. Renten tilskrives fire gange om året. Læs vilkår og betingelser og ansøg online på Hvis du tager lånet i 3 år, vil du have fået udbetalt kroner. Med 2 års afdragsfrihed og tilbagebetaling over 3 år vil du skulle betale ,11 kroner tilbage. Det svarer til en ÅOP på 3,88 %. Program for finansiel forståelse og investering i uddannelse

8 prosit - it-studerendes fagblad nov 08 side 8 Ud på arbejdsmarkedet Er du på vej til at kaste dig ud i jagten på drømmejobbet? Har du allerede fået tilbudt job og skal til at forhandle ansættelsesforhold og løn? Eller har du brug for penge til at leve for, mens du søger? PROSA står klar til at sikre dig den bedste start på arbejdslivet med viden om it-faget. Af Bo Sune Christensen Penge at leve for De fleste nyuddannede bruger lidt tid på at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor er det en god idé at melde sig ind i en a-kasse, så forsørgelsesgrundlaget er sikret. Som nyuddannet kan du blive optaget i en a-kasse på særlige regler, der gør, at du er berettiget til at få dagpenge efter kun en måned og en dag efter din afsluttede uddannelse. Normalt skal man have været medlem i et helt år. Vigtigt er dog, at a-kassen har modtaget din ansøgning om optagelse senest 14 dage efter, du har afsluttet din uddannelse. Ellers er løbet kørt. PROSA har lavet en guide se den på prosa.dk/dim. Hjælp til job og kontrakt PROSAs karrierekonsulenter kan også hjælpe dig til dit første job. Få tjekket din ansøgning og cv og bliv klædt på til jobsamtalen. Og når du har fået jobbet, hjælper PROSAs jurister dig med ikke at blive snydt. De gennemgår din ansættelseskontrakt og er klar til at støtte dig, hvis du får problemer på arbejdspladsen. Læs mere om overgangen til arbejdslivet på prosa.dk/dim Hvordan fik du dit første job? Jeg havde sådan set ikke søgt noget job, før efter jeg havde afleveret specialet. Jeg opdagede graduatestillingen via et link, som en studiekammerat sendte til mig over messenger. Og så søgte jeg den og fik den. Jeg gik efter noget, der føltes helt rigtigt. En graduate-stilling gav mig mulighed for at afprøve nogle ting. Hvordan har det været at komme ud på en arbejdsplads? Det var nyt for mig, at jeg ikke længere skulle redegøre for alt, hvad jeg talte om. Fokus er udelukkende på resultater og konklusioner. Man går ud fra, at metoden er i orden. Det var en kæmpe omvæltning for mig. Ellers har jeg oplevet, at kollegaer har taget godt imod mig. Det er helt ok at være ny, og spørgsmål er velkomne. Hvad kræver du af en arbejdsplads? Udvikling og udfordringer. Men også respekt. Kollegaerne og chefen skal respektere én. Jeg er også Vind 2 biografbilletter Vinder af lodtrækningen mellem de rigtige svar for PROSIT-sudoku i PROSIT september 08 er: Nathalie Zimmermann Desting, Medialogistuderende, Aalborg Universitet København Man sender løsningen ved at maile bogstavrækkefølgen i de gule felter til prosit@prosa.dk Alle medlemmer af PROSA/STUD kan deltage og der trækkes lod om to biografbilletter til en vinder. Svaret skal sendes senest: 31. november 2008 og vil blive offentliggjort i næste nummer af PROSIT. Sodoku en er lånt fra Marie Friborg, 30 år, NNIT Marie Krüger Friborg har studeret informationsvidenskab på Århus Universitet og startede kort efter i et graduate-forløb hos it-konsulentfirmaet NNIT. Efter forløbet fik hun fastansættelse som it-management-konsulent. Læs om, hvordan Marie har oplevet at komme ud på arbejdsmarkedet. Hvad var dine forventninger til arbejdslivet? Jeg havde gjort mig masser af tanker. Men jeg havde bare ikke meget konkret at hænge det op på. Jeg havde det faktisk sådan, at mens jeg skrev speciale, var der ikke andet end specialet. Tiden efter var sådan lidt en mystisk tid, som man ikke rigtig vidste om fandtes eller ej. Marie Krüger Friborg. Foto: Monsun meget opmærksom på, hvilke opgaver, der kan give mig noget. Jeg skal nemlig føle mit potentiale bliver udnyttet. Hvorfor valgte du at melde dig ind i en fagforening? En fagforening giver adgang til et fagligt perspektiv. Verden er større end lige den virksomhed, som jeg arbejder for nu. Man bør have et bredere syn på, hvordan det fungerer andre steder. Også på grund af rådgivningen. Første gang jeg skulle ansættes, fik jeg PROSA til at se min ansættelseskontrakt igennem. Jeg anede jo ikke noget om, hvad jeg skulle være opmærksom på. Det gav en følelse af tryghed. Hvordan kan PROSA spille en rolle for dig i fremtiden? Jeg er selvfølgelig medlem af a-kassen, men det håber jeg ikke, at jeg får brug for. Men tiderne er jo kendt for at skifte. Lige nu spiller PROSA sådan set den rolle, jeg kunne tænke mig. Der kommer spændende tilbud og arrangementer ind i min mailbox. Jeg kan få faglig sparring og netværk med andre medlemmer, som måske oplever helt andre udfordringer, end jeg selv gør. PROSA.DK/DIM