Nr. 29 Oktober 2014 ØSTJYLLAND. Skovene - natur eller produktion Verdens frølager Løvtræsafsætning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 29 Oktober 2014 ØSTJYLLAND. Skovene - natur eller produktion Verdens frølager Løvtræsafsætning"

Transkript

1 Nr. 29 Oktober 2014 ØSTJYLLAND Skovene - natur eller produktion Verdens frølager Løvtræsafsætning

2 Husk udtyndingerne de skaber merværdi Husk at foretage gennemhugning af dine bevoksninger også selvom du måske har haft stormfald på din ejendom. Korrekte og rettidige tyndinger er afgørende for en optimal økonomi i dine bevoksninger. Vedmassetilvæksten i en bevoksning er stort set uændret, uanset om der tyndes eller ej. Hvis der ikke tyndes fordeles tilvæksten på mange enkelttræer, og det medfører, at enkelttræerne har en lille diametertilvækst. Hvis der derimod tyndes, fordeles den samme vedmassetilvækst på færre træer, som dermed får en øget diametertilvækst. Da savværkerne betaler højere priser for træ med en stor diameter, skal man gennem tynding tilstræbe en hensigtsmæssig diameterudvikling. Billedet til venstre illustrerer effekten af tynding i en sitkagranbevoksning. Hver hvide stift markerer 10 års vækst (øverste stift = år 0). I træets første 20 leveår er diametertilvæksten i gennemsnit på 0,8 centimer og ved år 20 er diameterudviklingen næsten gået i stå. Allerede første vækstsæson efter tynding i år 20, kvitterer træet med en høj diametertilvækst og de følgende 20 år er middeldiametertilvæksten 1,75 centimeter. Forholdet gælder både for løvtræ og for nåletræ. Planter I slutningen af august og begyndelsen af september er planterne i planteskolerne vokset til. I den periode begynder vi derfor at besigtige plantepartier, med henblik på at sikre kvaliteten af de planter, vi sælger videre til vores medlemmer. Kontakt din skovfoged, når du vil købe planter. Det har været en meget fin vækstsæson, hvilket betyder, at planteskoleplanterne også har udviklet sig godt. Der er derfor et godt udvalg af planter af høj kvalitet. For nordmannsgran har vi en bred palette af varer i vores sortiment. Vi kan derfor levere planter til alle typer behov. Der kan dog blive begrænsninger på de danske provenienser. Ønsker du at sikre dig nordmannsgran af dansk herkomst, bør du derfor henvende dig til din skovfoged så tidligt som muligt. For skovplanterne forventer vi generelt ikke knaphed, med undtagelse af sitkagran af Queen Charlotte provenienser. Derudover kan tilskudsordningen til stormfald, måske betyde en forskydning af de normale plantesammensætninger, og det kan dermed føre til knaphed. Skovrejsning i foråret Skovdyrkeren

3 Fra prügelknabe til forbillede Hans Kieldsen og hans skov: I baggrunden selvsået lærk og birk. Til venstre en gammel ædelgran fra forrige generation. I forgrunden selvsåning af røn Nogle læsere kan måske huske en sag om en skovejer, der kom i en langvarig strid med Naturstyrelsen, fordi han ikke ville foretage en traditionel genplantning efter stormfaldet i Han lod i stedet skoven gro til af sig selv. Myndighederne insisterede længe, men frafaldt sagen efter 10 års kamp. Og nu fremhæves han som et godt eksempel på naturnær skovdrift på Styrelsens hjemmeside. Tiderne skifter! Vi har besøgt Hans Kieldsen. Skoven ved Trend er ingen enkel skov at drive. Den ligger udsat for vestenvinden lige ud til Bjørnsholm bugt i Limfjorden lidt syd for Vitskøl Kloster. Nede fra stranden er der udsigt til Livø og Fur, og ikke langt derfra ligger stenaldercentret Ertebølle, hvor lagene af østersskaller har givet navn til en hel periode i Danmarkshistorien (jægerstenalderens Ertebølletid f.v.t). I skoven vidner tre store studefolde langs en udløber af hærvejen gennem Himmerland om en af 17- og 1800-tallets vigtigste erhverv: opfødning og eksport af stude. Jorden er yderst mager moræne, og egnen har desuden været plaget af sandflugt. Trend Storskov blev tilplantet i perioden under ledelse af skovrider Morville fra Viborg. Morville var faktisk en inspirator for Dalgas i dennes arbejde. Tilplantningen skete for at give læ for de bagvedliggende landbrugsjorder. Morville var i øvrigt gift med Johanne Kieldsen, en slægtning til den nuværende ejer, Hans Kieldsen. Den største del af skoven ejes dog i dag af kongehuset, der her har et velbeskyttet åndehul. Skovdyrkeren

4 I 1928, da Hans Kieldsens far og farfar købte skoven, var den endnu på 666 ha. I 1938 blev de 360 ha frastykket og overdraget som en folkegave til kongehuset. Hans Kieldsen overtog skoven i I den efterfølgende periode er yderligere 240 ha solgt til kongehuset, således at den tilbageværende ejendom i dag er på ca. 100 ha. Naturnær skovdrift og stormen I 1928 bestod skoven mest af bjergfyr, hvidgran og rødgran. Man havde dog tidligt øje for den spredte selvsåning, der efterhånden indfandt sig bl.a. af løvtræ. Og man værnede om det, en slags tidlig naturnær skovdrift. Men i 1981 kom katastrofen: Mere end to tredjedele af den gamle skov væltede i stormen, i alt mere end m 3. Meget blev ødelagt, og indtægterne fra træsalget kunne ikke dække en traditionel genplanting. Så Kieldsen bestemte sig for at satse på såning selvsåning suppleret med udsåning af indkøbt eller indsamlet frø. Eller som det forstående er beskrevet på dagens udgave af Naturstyrelsens hjemmeside:»under indtryk af de ringe vækstbetingelser vurderede ejeren, at der var ringe udsigt til, at et fortsat intensivt nåleskovbrug med dyre kulturer nogensinde ville blive rentabelt. Desuden ville en fortsat plantagedrift i gran have et nyt stormfald hængende over sig som en meget sandsynlig fremtidig trussel og dermed en gentagelse af forløbet med de tilhørende økonomiske tab og dyre kulturer. Det katastrofale stormfald gjorde den naturnære tilgang til genkultiveringen nødvendig. Hans Kieldsen besluttede sig for ikke at tilplante stormfaldsarealerne på traditionel vis med gran. Det ville være uden for økonomisk rækkevidde. Striden med Styrelsen Men sådan så den daværende Skovstyrelse ikke på det. Som det står i den gamle skovlov:»efter afdrift skal arealet snarest tilplantes med egnet plantemateriale, hvis selvforyngelse eller tilsåning ikke anvendes. Skovtilsynet greb derfor ind, og det lokale distrikt lavede en tilplantningsplan, der blev tinglyst i Den tinglyste beplantningsplan indeholdt en nøje beskrivelse af kulturmetode, træartsvalg, stamtal, vildtbestandens størrelse m.m. De potentielle udgifter blev nu så store, at kreditforeningen vurderede, at deres pant var forringet, og Kieldsen blev nødt til at sælge en del af skoven fra, hvorved man kom ned på de nuværende 100 ha. Men striden fortsatte. Man fik en ny lempeligere skovlov, og Skovstyrelsen blev til Skov- og Naturstyrelsen, men staten fastholdt påbuddet. I mellemtiden havde Kieldsen satset på en smart afværgemanøvre. Under henvisning til, at tilsåning var en lovlig kulturmetode, lejede han en lille flyvemaskine, hvorfra han spredte flere hundrede kilo birkefrø. Herved mente han at have opfyldt sin forpligtelse. Men Styrelsen var ikke enig. Striden blev efterhånden politisk. Der blev dannet en støtteforening, og sagen blev omtalt i medierne. En mediestuderende fra Århus Universitet skrev en opgave i faget retorik om kommunikationen mellem Kieldsen og Styrelsen med titlen Håbet grønnes i den forbudte skov. Vi er nu ved at være inde i en tid, hvor begrebet hjemmehørende træarter vinder indpas i toneangivende kredse, og efterhånden også begrebet naturnær skovdrift. Kieldsen fik pludselig medvind. Han benyttede dette til at opsøge de skiftende miljøministre, og han benyttede enhver lejlighed til sætte spørgsmålstegn ved det rimelige i, at Miljøministeriet ville tvinge en privat skovejer til at bruge gift i sin skov! (Roundup og Dalapon, som han faktisk havde en tinglyst forpligtelse til at bruge). I 1995 opgav Styrelsen kampen, og det gamle påbud blev ophævet. Kieldsen kunne ånde lettet op og selv disponere sin skovdrift. Styrelsen ændrede igen navn nu fra Skov- og Naturstyrelsen til Naturstyrelsen og statens egne skove gik over til en driftsform, der ikke ligger så langt fra det, som Kieldsen ønskede for sig selv. Og endnu mere ironisk: Styrelsen giver på sin hjemmeside en række konkrete eksempler på naturnær skovdrift i private skove, som alle skovejere kan studere og tage ved lære af. Her 4 Skovdyrkeren

5 Kieldsens forsøgsmæssige drift har været besøgt af de studerende på skovbrugsundervisningen flere gange. Tidligere tiders plantage er således naturligt ved at udvikle sig til skov. Men det går langsomt, kvaliteten af opvæksten er præget af de vekslende forhold, og det kommer til at vare en del år, inden der bliver betydende indtægter at hente. Og Kieldsen er egentlig principielt imod flishugst, dels på grund af de store maskiner, dels af hensyn til næringsstofforholdene på den fattige jord, men han erkender, at det ikke helt kan undgås. Selvsåning af bøg og ædelgran. Andre steder ses selvsåning af eg. Kieldsen har visse steder udlagt depoter af agern, som skaderne så spreder i skoven. har Trend Skovbrug fået sit eget afsnit. Kieldsen er næsten blevet adlet. Selv mener han dog, at Styrelsen er gået for vidt i sine egne skove fra den ene grøft til den anden, siger han. Skoven i dag Hvordan ser det skovbrug, som man har stredet så meget om, så ud i dag? Og har birkesåningen fra luften virket? Han har derfor gennem årene satset på en lang række kreative indtægtsmuligheder. Han har villet forpagte skoven ud i små lodder til skovinteresserede byboer (forbudt), han har forsøgt sig med stop-over af autocampere (også forbudt), han sælger dagjagter, han har lejet arealer ud til eventmagere og teambuildere, dansepladser til rituelle soldansere, arealer til folk, der har bygget svedehytter og meget mere. Imens vokser skoven, og Kieldsen har rigeligt at gøre med at regulere træartssammensætning og plantetal i de selvsåede kulturer med sin lille batteridrevne motorsav. (phi@skovdyrkerne.dk, inkl. fotos) Det sidste er svært at svare på men formodentlig ja. Der er dog så meget naturlig birk i Trend skov, at det er svært at vide, hvor den allestedsnærværende birkeopvækst kommer fra. Der er tale om et meget vedmassefattigt skovbrug, men der ser ud til at være en rimelig opvækst overalt. Især af birk og lærk, men en del steder også af bøg, eg og ædelgran. Hans Kieldsen ser en naturlig udvikling af bundvegetationen fra lyng, over bølget bunke og bjergrørhvene til hindbær. Når tilstanden med hindbær er opnået, kommer selvforyngelsen ret stærkt. Der er desuden indplantet en del ahorn, som også selvsår sig godt inspireret af Flemming Juncker, som Kieldsen er i familie med (faderen og Juncker var fætre).kieldsens konklusion efter 1981 er, at ingen af de kendte træarter er stormstabile, ikke engang egen. Derfor tilstræbes, at der er syv træarter i alle bevoksninger, halvt løv, halvt nål. Bevoksning af selvsået birk og lærk. Stamtallet er meget stort og må reduceres. Det sker enten med en enhåndsbetjent batteridrevet motorsav eller ved manuel nedbrækning af toppe. Skovdyrkeren

6 Værdiproduktion! Den tilfredse direktør Henrik Thorlacius Ussing foran en 30-årig sitkabevoksning, hvor produktionen formodentlig ligger omkring 40 m 3 /ha/år. Distriktets største biodiversitet befinder sig andre steder. På trods af fortidens voldsomme stormfaldsoplevelser fortsætter Lindenborg gods og skovdistrikt i Himmerland med traditionel grandyrkning i stor stil. Konceptet er ændret en smule, men konklusionen er den samme som før også efter kalkuler, der inddrager stormfaldsrisikoen: Denne produktionsform giver den bedste økonomi både på kort og på langt sigt. Det vokser, så det knager, når man kører gennem Lindenborgs skove. Overalt er man omgivet af renbevoksninger af enten rødgran eller sitkagran. Kun ses lidt bælter af lærk indimellem som stormbælter, nogle bevoksninger af gammel, oftest kroget bøg og en urørt kratskov i et bælte langs Lindenborg å. Vi er midt i Rold skov, hvor den grusede jord giver optimale forhold for grandyrkning. Kontrasten er stor til skovbruget i Trend skov. Her er intet overladt til tilfældighederne. Selvsåning er mulig i granen, men anvendes ikke. Her plantes konsekvent efter renafdrift. Her er stor stående vedmasse og en stor omsætning. Her investeres meget i kulturanlæg og bevoksningspleje, men der kommer tilsvarende mere ud i økonomisk overskud i den sidste ende. 6 Skovdyrkeren

7 Læren fra stormene Stormen i 1981 væltede mere end m 3 på distriktet. Stormen i 2005 væltede yderligere m 3. I de katastrofale situationer har man dog haft stor glæde af at have sit eget savværk, og træet er blevet oparbejdet og solgt fornuftigt. Men det er klart, at et sådant stormfald ødelægger al planlægning, alle tanker om hugstfølge, og også skovklimaet mange steder. Man ønsker ikke at gentage den situation og man mener, at man er blevet klogere. Men man fortsætter den konsekvente grandyrkning bare på en anden måde. Der var op til 1981 opsparet enorme vedmasser i skoven. I en enkelt bevoksning stod omkring m 3 /ha. Mange bevoksninger var gamle. Den nævnte vedmasserige bevoksning voksede stadig i en alder af 88 år med 16 m 3 /ha. Men på trods af, at granen holder sig sund og livskraftig længe, så er man gået bort fra den ekstreme opsparing af vedmasse i gamle bevoksninger. Nu lader man ikke granen blive mere end 60 år, hvor der kun står m 3 /ha. Træerne er knap så høje og vindudsatte, og der er mindre på spil. Men først og fremmest hugger man anderledes. Stamtallet er lidt lavere end før, planter/ha. Og man starter hugsten tidligt allerede ved 7-8 meters højde. Derefter hugger man løbende relativt svagt (C-hugst), og man slutter tidligt når træerne er meter høje. Herefter lader man bevoksningerne stå urørte indtil afdrift år senere. Rødgranen afdrives normalt ved 60-årsalderen, sitkaen allerede ved årsalderen. Andre foranstaltninger Tidligere var granen på Lindenborg plantet helt ud i kanten på de mange moser. Der står den dårligt fast, og erfaringen er, at stormskader ofte vil brede sig fra en væltet mosekant og langt ind i de normale bevoksninger. Nu holder man sig til de høje jorder, hvor granen kan få et dybere rodnet og derfor står bedre fast. Af samme grund sørger man for at holde grøftesystemet ved lige, så der ikke er fugtige vandhuller inde i produktionsbevoksningerne. Herudover etablerer man bælter af lærk eller løvtræ for hver meter, og man laver en meget hård hugst en såkaldt læbæltehugst i vestrandene. (NB: Skovdyrkeren bringer i december-nummeret en række detaljerede råd om, hvordan man undgår stormfald i skoven). Med de nævnte forudsætninger fortsætter man den konsekvente grandyrkning. De fleste bevoksninger er enten rødgran eller sitkagran. Den store kronvildtbestand gør det meget vanskeligt med de andre gode nåletræarter som douglas eller grandis. Man er naturligvis klar over, at rødgranen kan få problemer i et varmere klima, men det vil ske langsomt, og der vil være tid til at sadle om. Man kan i hvert fald ikke se noget økonomisk alternativ for nærværende. Den løbende driftsøkonomi Rold skov området er en god bonitet for nåletræ. Rødgranen vokser i gennemsnit mindst 16 m 3 /ha/år og sitkaen omkring de 20 m 3 /ha/år. Nåletræsarealerne giver et gennemsnitligt DB på kr./ha/år, hvilket kan konkurrere med mange landbrugsafgrøder. Lindenborg Skovselskab A/S Er ejet af Lindenborg Gods A/S, som også ejer Rold Skov Savværk (skærer m 3 /år), Rold Trælasthandel A/S og Lindenborg Avlsgård ApS (560 ha) Driver skovejendommen på ha, heraf ca ha produktiv skov Har store naturværdier: Søer, heder, moser, urørt skov, Lindenborg å, en del oprindelig Roldskov-bøg (genkonservering). Men skoven er ikke certificeret Giver et overskud på 5-10 millioner kr./år Ledes af direktør Henrik Thorlacius Ussing, som har tre skovfogeder ansat. Skovdyrkeren

8 Økonomien følges tæt. Driftsresultatet i skoven er vigtigt for hele Lindenborg koncernen. Skovbevoksningerne giver et årligt overskud i størrelsesordenen 4-5 mio. kr., juletræer og grønt noget tilsvarende. Løbende laves mange analyser af økonomien i de enkelte skovninger og de enkelte bevoksninger. Den vigtige årlige status Og så laver man som noget ret usædvanligt en årlig lageropgørelse af den stående vedmasse i skoven til supplering af driftsregnskabet. En sådan opgørelse burde være obligatorisk for alle større skove. Skov er jo en taknemmelig ting at arbejde med. Den indeholder ofte store værdier, som er akkumuleret over mange år. Og det kan være fristende at hugge lidt mere end tilvæksten, hvis det er svært at få enderne til at mødes. Det vil afsløre sig, hvis man løbende laver en opgørelse over den stående vedmasse. Den vil nemlig vise, om driften har indebåret en kapitalhævning, eller om der omvendt er tale om en vedmasseopsparing i skoven. Et skovregnskab uden en skovmæssig status kan derfor meget let være misvisende. På Lindenborg laver man en grundig status hvert år. Den baserer sig på KW-Plansystemet samt på en række stikprøver i skoven. Vedmassen i nåletræsdriftsklassen har udviklet sig således i de sidste 10 år: Afdriftsareal klar til plantning. Der er grenknust og klar til rillepløjning med grubning og manuel plantning med sitkagran. Rødgranerne til højre er skrællet af kronvildt. De nederste 2 meter af de fleste træer går af den årsag i flisdyngen. Dette er interessant for skovfolk, for det siger noget om de fremtidige hugstmuligheder. Interessant for bogholderen er, at værdien af den stående masse i løbende priser er steget fra 68 til 122 mio. kr. i samme periode. Alt i alt så vi et dygtigt, konsekvent og gammeldags skovbrug med fokus på produktion og økonomi. Ikke lige i tidens ånd, endnu ikke omtalt på Naturstyrelsens hjemmeside, og endnu ikke besøgt af de studerende på skovbrugsundervisningen. Men det understreger, at også det vedproducerende skovbrug kan være en ganske fornuftig forretning Stående masse (m3) Stående masse (m3) (phi@skovdyrkerne.dk, inkl. fotos) Tallene viser, at vedmassen har udviklet sig positivt med m 3 om året i de seneste 10 år og det på trods af stormfaldet i 2005, som tydeligt ses på kurven. 8 Skovdyrkeren

9 Skovene natur produktion? eller Douglasgran på Silkeborg Statsskovdistrikt, hvor man fastholder en god balance mellem produktion og naturindhold. Nu skal vi (igen) have en ny skovpolitik, og atter stilles ovennævnte grundlæggende spørgsmål om skovenes funktion. Det er imidlertid kun i vor forvirrede tid, at overskriftens spørgsmål giver mening. Skovene har nemlig altid været både natur og produktion. Spørgsmålet er et velfærdsfænomen og en udløber af et forståeligt ønske om en rig natur i et rigt samfund (Wilhjelmrapporten). Men selv om der i vor tid sættes mere fokus på biodiversitet, kan der sagtens opretholdes en træproduktion i skovene, ja denne kan formodentlig endog forøges uden skadevirkninger. En gammel kulturnation som Japan har i årtier opretholdt en skovpolitik, der stort set har fredet landets skove som rene naturområder. Det træ, man har haft brug for i det daglige og japanerne anvender store mængder af træprodukter har man hentet i andre landes skove rundt om i Sydøstasien. Somme tider ved ganske hård hugst, blandt andet i Indonesiens regnskove. Netop Japan var for nogle år siden vært for en stor, international biodiversitetskonference i Nagoya, også med deltagelse af danske politikere og forskere. Om det var den japanske skovpolitik, der inspirerede, ved vi ikke, men flere danske deltagere kom i hvert fald hjem med det glade budskab, at vi skulle lade de danske skove ligge urørt, det vil sige uden drift. I hvert fald statens skove. Betragtningen var, at disse skove ikke bidrager væsentligt til samfundsøkonomien, samtidig med at et ophør af skovdriften ville give et betydeligt løft i biodiversiteten. Diskussionen om `urørt skov For det første er det tvivlsomt, at netop `urørt skov vil give den natur, man drømmer om. Vi vil få tætte og mørke skove, hvor en stor del af den biodiversitet, der er knyttet til den passede skovs lysåbne arealer, vil forsvinde. Skovdyrkeren

10 Urørt i det meste af 100 år. Masser af dødt ved. Ingen værdiproduktion. Draved skov i Sønderjylland. For det andet er der tale om et ensidigt synspunkt, der ikke tager hensyn til, at samfundet har brug for skovene i en række andre sammenhænge. Ud over den traditionelle skovhugst, der trods alt bl.a. frembringer træet til Wegners Kina-stol, til Junckers parketgulve m.m., har skovene fået en række nye betydninger; bl.a. som leverandør af biomasse i omstillingen fra fossil til vedvarende energi. Det er derfor tvivlsomt, om den urørte skovdrift kan siges at opfylde kravene til bæredygtighed. Bæredygtig vil også sige, at vore efterkommere kan få samme udbytte af naturen, som vi har fået. Desuden kan man diskutere, om det er moralsk forsvarligt i en verden med knappe ressourcer at lade 13% senere måske 25% af vort lands areal ligge brak. De naturlige skove Danmark er fra naturens side et skovland. Den naturlige vegetation er overalt skov undtagen ganske få steder, bl.a. på visse moser samt strandene langs vore kyster. Men skovenes sammensætning har udviklet sig op gennem tiden, fra dengang isen trak sig tilbage. I en dynamik påvirket først og fremmest af svingninger i klimaet og den fremadskridende jordbundsdannelse, i et samspil med græssende dyr og senere i stigende grad påvirket af de første bønders aktiviteter. Vi havde først en lang periode domineret af pionerarter som birk og fyr. Derefter skiftende perioder præget af elm, lind, eg, ask m.fl. Senest er bøgen kommet ind i det, vi kalder atlantisk tid lidt mere kølig og fugtig. Skovene var en mosaik af forskellige bevoksningstyper og aldre. Med mange gamle træer og meget dødt ved i bunden. De tykkeste træer fik lov at stå, fordi det var for besværligt at fælde dem. Der var lysninger som følge af skovbrande og sygdomme, og der var mere vand i skovene end nu om dage. Det er for nylig påvist, at elmesygen havde sin første udbredelsesbølge for omkring år siden. Menneskets (over)udnyttelse af skovene Langsomt begyndte menneskene at påvirke de naturlige skove. Man fældede træer og etablerede et landbrug i form af svedjebrug. De tilbageværende skove blev også udnyttet, både som græsningsarealer for husdyr og som en træ-ressource. Træ var det helt dominerende råstof 10 Skovdyrkeren

11 Gammel bøg, som de fandtes på overdrevene og i græsningsskovene før Rygaard Skov. i bondesamfundet: Huse, redskaber, madlavning, opvarmning træ blev anvendt til det meste. Og man tog, hvad man skulle bruge i skovene i hvad man kunne kalde en uorganiseret plukhugst. Samlet set overudnyttede man træressourcen med den konsekvens, at skovene blev forarmede. I visse egne af landet på sandjordene i Midt- og Vestjylland forsvandt de helt. Ifølge gængs skolelærdom var kun omkring 3% af landet skovdækket for 250 år siden. Først i slutningen af 1700-tallet, hvor vi havde fået en relativ stærk centralmagt, begyndte en bestræbelse mod en genrejsning af skovene. Vi fik i 1805 starten på det, vi kalder `et ordnet skovbrug. Det blev bestyret af uddannede skovfolk og byggede på den grundlæggende forudsætning, at der skulle hugges mindre end tilvæksten det skulle være bæredygtigt. Det ordnede skovbrug byggede på tyske erfaringer. Der indførtes en række nye træarter, blandt andet ær, ædelgran, lærk, rødgran m.fl. En del skove især i det østlige Danmark blev grøftede, primært for at holde de udbredte bøgebevoksninger sunde. Langsomt byggedes på den måde de skove op, som vi kender. Vedmassen øgedes, jordbunden forbedredes, og tilvæksten begyndte at stige noget som den i øvrigt stadig gør den dag i dag. Ændrede skove ændret naturindhold Men samtidig ændredes naturligvis forholdene for både flora og fauna. En del arter, af både planter og insekter, som havde trivedes i de mange sump-agtige partier i skovene eller havde tilpasset sig til livet i eller omkring de store egekæmper, fik ringere vilkår. Konsekvenserne af disse ændringer mærkes stadig, og mange af de arter, som i dag er på rødlisten (over truede arter), er simpelthen arter, som hørte til de skovtyper, der var dominerende før De har så overlevet hist og her, hvor forholdene har været til det, men har vanskelige vilkår i dagens organiserede skovbrug. Mens nogle arter fik problemer, så var der andre arter, hvis bestande steg som følge af de nye vilkår. Nåletræernes indførelse gav yderligere anledning til en helt ny flora og fauna, som specielt var tilknyttet disse. Skovdyrkeren

12 Skovdriftens udvikling Skovenes ændring er altså sket i en lang udvikling, som er muliggjort af de stadigt forbedrede dyrkningsbetingelser. Set fra en skovmands synsvinkel er der tale om en positiv spiral, hvor den bedre trævækst skaber bedre forhold for næste generation af træer osv. Selv i vort lille land er der store regionale forskelle. I store dele af Øst-Danmark er forholdene for trævæksten gode, løvtræer dominerer de fleste steder, og selvforyngelse er en almindelig udbredt foryngelsesform. På sandjordene i Vest-Danmark er vilkårene en del ringere, og udviklingen fra plantage til skov er en langvarig proces, hvor man er nødt til at indføre arter udefra ved plantning bl.a. løvtræerne og de mere produktive og stabile nåletræer. Man hører mange bruge begrebet `naturnær skovdrift som et mantra, eller en betegnelse for den helt rigtige driftsform, som vil løse de fleste problemer. Men `naturnær skovdrift er ikke en fast og velbeskrevet driftsform. Det er snarere en bestræbelse eller nogle erkendelser, som kan være vigtige at have med på vejen mod bedre skove. Skovdyrkning handler grundlæggende om at styre en del af væksten i en retning, hvor vi som mennesker eller samfund har kontant glæde af det. For Skovdyrkerne foregår det i et spændende samspil med naturen, hvor man sjældent kan forudsige forløbet præcist, men er henvist til løbende at improvisere. Skovdrift bygger altid på naturens processer, men gennem sine driftstiltag påvirker skovdyrkeren, hvad der produceres i skovene. Og selv om vi forsøger at gøre denne styring så lempelig som muligt, blandt andet ved at bruge naturnære metoder, hvor forholdene er til det, så blander vi os altid i naturens processer. Vi introducerer nye arter, forbedrede provenienser, måske jordbearbejdning i forbindelse med plantning og nogle steder også vandafledning det sidste både for at sikre vækst, sundhed og stabilitet. Vorherre er nok medspiller, men skal ikke bestemme det hele. Skovbrug er altså et aktivt samvær med naturen, hvor vi ved relativt lempelige indgreb får et udtag af en række produkter, som samfundet har brug for. Moderne produktionsskov. Douglasgran og bøg. Flere aldersklasser. Stor værdiproduktion. Lensahn Skov. 12 Skovdyrkeren

13 Naturhensyn i moderne skovdrift De forandringer, som vor skovdrift påfører skovene, er dog langt mindre end de tilsvarende i landbruget. Det er også grunden til, at hovedparten af biodiversiteten findes i skovene. Og bemærk: I de drevne skove. Men der skal naturligvis sættes arealer af, hvor naturen får lov at leve sit helt eget liv, og hvor videnskabsfolk kan følge og beskrive de naturlige processer. Der kan være tale om egentlige reservater med urørte skove som Suserup skov på Midtsjælland og Draved skov i Sønderjylland. Der ér faktisk allerede udlagt ha som `urørt skov. I nyere tid har vi desuden fået en række skove udpeget som Natura2000-områder, hvor driften er i snævre rammer. Endelig har privatskovbruget via sin certificeringsordning (PEFC) netop indført begrebet `biodiversitetsskov områder, hvor der nok kan drives skovbrug, men hvor en eventuel træproduktion er underlagt hensynet til natur og biodiversitet. Certificerede skove skal afsætte 7,5% af arealet som biodiversitetsskov. Men de dele af skovarealet, der ikke er underlagt nogen af disse begrænsninger, bør til gengæld kunne accepteres som produktionsarealer naturligvis under hensyntagen til skovlov og naturbeskyttelseslov. Balancen mellem benyttelse og beskyttelse Der vil uden tvivl komme (marginalt?) større biodiversitet, hvis skovdriften opgives. Men balancen mellem bæredygtighedens tre ben vil helt forsvinde, og vi vil få en ensidig fokusering på et af benene biodiversiteten. Så kan vi købe vores træ i udlandet (nåletræet fra Norden, løvtræet fra troperne), og vi kan fortsætte med kul og olie i stedet for biobrændsler. På samme tid reducerer vi vort forhold til naturen fra et aktivt samspil som skovdyrkere til en passiv rolle som kikkere. Vi mener ikke, at Danmark kan være tjent med at kopiere den japanske model i dansk skovbrug. Vi tror, at samfundet er bedst tjent med på hovedparten af skovarealet at fastholde en bæredygtig balance mellem beskyttelse og benyttelse, hvor skovene både er natur og produktion på samme tid! (phi@skovdyrkerne.dk, inkl. fotos) Moderne højproduktiv løvskov med bøg og eg. Stor værdiproduktion og en fornuftig biodiversitet. Gunderslevholm. Skovdyrkeren

14 Verdens vigtigste rum! Forberedt på dommedag eller hvor På Svalbard kun 1300 km fra Nordpolen i en grube 300 meter inde i fjeldet ligger verdens største lager af frø fra landbrugsafgrøder og træer. De gemmes med henblik på konservering af biodiversitet, for at styrke den helt nødvendige fremtidige forædling, og i tilfælde af en verdensomspændende katastrofe. 14 Skovdyrkeren

15 for biodiversitet er vigtig I 18 graders kulde, i små lufttætte poser med 500 frø i hver, ligger i The Global Seed Vault 1,6 millioner frøpartier af alverdens forskellige afgrøder fra alverdens klimazoner. Døren til frølageret er dobbelt og sprængsikker, og bevæbnede vagter står for sikkerheden. Grundstenen blev nedlagt af de fem nordiske statsministre i juni 2006, og lageret var færdigt i Byggeriet blev finansieret af den norske stat, der også betaler den løbende drift, der styres af den nordiske genbank, NordGen. Den daglige leder, professor von Bothmer, er tilknyttet Landbrugsuniversitetet i Alnarp ved Malmø. Hvorfor er frølageret vigtigt? Frølagerets vigtigste opgave er at være gen-bank med henblik på fremtidig forædling. Den voksende verdensbefolkning kombineret med forventede globale klimaændringer bliver en stor udfordring for det kendte land- og skovbrug. Planteforædlingen skal bruge og udvikle nye sorter og nye provenienser. Det er nødvendigt, fordi menneskets stadig mere intense påvirkning af jordklodens forskellige økosystemer betyder en indsnævring af biodiversiteten. Samtidig giver Skovdyrkeren

16 globaliseringen anledning til spredning af en række plantesygdomme, som vi før har levet fredeligt med. Og endelig betyder land- og skovbrugets rationalisering og stordrift, at man internationalt gennem de senere årtier har koncentreret sig om færre sorter, hvorved mange mindre eller lokale sorter er forsvundet. FAO anslår, at så meget som 75% af den biologiske variation i vore landbrugsafgrøder, som blev skabt i jordbruget gennem tusinder af år, igen er forsvundet. Men nu forsøger man at bremse denne udvikling. Et eksempel gulrust i hvede Forskerne skønner, at der findes mere end forskellige typer af hvede med forskellige egenskaber. Det vil sige med små forskelle i den genetiske sammensætning. Disse forskelle kan udnyttes, hvis man vil udvikle nye sorter, der f.eks. er resistente overfor bestemte sygdomme. Hvis man altså har adgang til dem. Da det amerikanske landbrug i 1960 erne blev ramt af gulrust, var det takket være hvedesorten Pl , at en ny resistent hvedesort kunne udvikles. Frøene var blevet indsamlet af en amerikansk botaniker i det østlige Tyrkiet i Det var en svagtvoksende hvedesort med tynde strå, dårlig kulderesistens og ikke særlig god til brødbagning. Men den var resistent overfor 4 forskellige slags gulrust og 45 andre sygdomme, der kan ramme hvede. Den blev derfor brugt i udviklingen af en ny resistent sort efter at have ligget i et frysehus i 15 år hvilket sparede amerikanske hvedeavlere for millioner af $. Det store perspektiv Verdens befolkning er i dag på 7 milliarder. I 2050 forventes vi at være 9 milliarder. FAO har udregnet, at den globale madproduktion på det tidspunkt må være 70% større end nu. Samtidig gør klimaændringer fødevareproduktionen vanskeligere og dyrere. En del af dette problem kan løses ved forædling af vore nuværende sorter. Der findes grundlæggende to slags forædling. Dels den kendte metode, hvor man ved krydsning forsøger at fremavle nye egenskaber. Dels en metode, som baserer sig på genteknologi, hvor man klipper relevante gener ud fra én plante og sætter ind i en anden. Under alle omstændigheder kræver det adgang til en stor pulje af sorter med forskellige gener. Det er i denne sammenhæng at frøene, som er lagret i Svalbard, kan komme til at spille en afgørende rolle i fremtiden. Frølageret her er det endelige sikkerhedsnet for verdens vigtigste genetiske planteressourcer for biologisk produktion. Lageret indeholder i alt 1,5 million sorter. Alle er dubletter af frø, som også findes i lokale frøbanker i 100 lande. Dobbeltsikringen er nødvendig, fordi mange af de lokale frøbanker ikke er 100% stabile. Således rådnede alle frø i et frølager i troperne, fordi man ikke havde betalt sin elregning. Det japanske frølager ligger tæt på den havarerede atomreaktor i Fukushima, og man ved endnu ikke, om frøene er beskadigede. Den største samling af byg-sorter findes (fandtes?) i frøbanken i Aleppo i Syrien. Vi ved ikke, om IS interesserer sig for frøbanker, og om dette lager stadig eksisterer. Men under alle omstændigheder findes heldigvis en kopi på Svalbard. Her ses tunnelen, som fører ind til frølageret. Skovfrø Hovedvægten ligger som sagt på frø af spiselige afgrøder som ris, hvede, majs, soyabønner m.fl. Men i de senere år er man også begyndt at opbevare frø af skovtræer. Godt nok er forædlingsindsatsen på skovområdet meget lille sammenlignet med landbrug blandt andet på grund af det lange tidsperspektiv og den deraf følgende mindre kommercielle interesse. Men genbevaringen er lige så vigtig. 16 Skovdyrkeren

17 Forundringspakken opstår Frøet er en livets forundringspakke, stille og lille og uanseelig, uden nogen form for prangende attributter. Der er ingenting, som røber, denne klump af stivelse, som ligger der sammen med myriader af slægtninge, er en lille bombe af livskraft og livsprocesser med rødder tilbage til tidernes morgen. Er det ydre beskedent, så er frøet ikke desto mindre en del af den store eksistentielle beretning og livet, døden og kærligheden. Pål Hermansen: Frø til verden. Svalbard globale frøhvelv Døren ind til verdens vigtigste rum. Skovdyrkeren

18 Den lave temperatur muliggør en længere lagring. Men fordi frø er levende materiale, så sker der langsomt en forældelse. Nogle frø bevarer deres spireevne i tusinder af år, mens andre kun holder i et antal årtier. Aftalen er, at de lokale frøbanker med jævne mellemrum tager prøver ud til spiring, og hvis spireevnen er faldet for meget, sås frøene ud, og der høstes et nyt parti, som gemmes både lokalt og i Svalbard. Frølageret i Svalbard indeholder dubletter af frø fra lokale frøbanker i 100 lande. Det er en ekstra sikkerhed i en usikker verden. Her f.eks. en kasse fra Ukraine. De forstligt dårlige Rold Skov-bøge, som vi i et tidligere nummer bragte billeder af, kunne jo indeholde gener, som på anden måde viste sig at være værdifulde. Og som vi ville miste, hvis alle gik over til den p.t. forstligt overlegne Sihlwald proveniens fra Schweiz. Foreløbig er det dog mest gran og fyr fra den nordlige halvkugle, som man gemmer på. Ejendomsretten til frøene tilhører de lokale frøbanker, som skal give tilladelse til, at der eventuelt tages frø ud til forædlingsformål. På nettet findes naturligvis konspirationsteorier om, at frølageret er et skjult nyimperialistisk forsøg på at sikre sig den enorme genetiske ressource, der ligger i frøene for at sælge denne til Monsanto, Syngenta eller lignende. Vi tror dog ikke, at nordmændene har sådanne skumle hensigter. Lageret i Svalbard har tre rum. Indtil videre er kun det ene taget i brug. Men der arbejdes videre på højtryk for at øge indsamlingen. Og for at løse de problemer der indtil videre gør, at ikke alle plantearters frø kan lagres med den nuværende teknik. Det praktiske I Svalbard ligger frøene kølet ned til minus 18 grader. Fidusen ved den nordlige og underjordiske beliggenhed er, at hvis kølingen af en eller anden grund udebliver (f.eks. hvis den norske regering glemmer at betale elregningen), så vil temperaturen ikke stige højere end til minus 4 grader, og frøene vil ikke tø op. Frø livets forundringspakke Den norske videnskabsjournalist Pål Hermansen kalder i sin bog om the Global Seed Vault frøet for `livets forundringspakke. Og han slutter bogen således: Uanset hvilke fremskridt der sker i den genteknologiske forskning i fremtiden, vil betydningen af frølageret på Svalbard kun blive større. Den ægte, analoge vare, de genetiske koder, som ligger forseglet i naturens egen indpakning frøet bliver aldrig umoderne. Den kolde fjeldhule med de nøgterne lagerreoler og anonyme æsker og kasser, fyldt med hele menneskehedens jordbrugshistorie, er og vil forblive verdens vigtigste rum. Hverken mere eller mindre. (phi@skovdyrkerne.dk, inkl. fotos) Frølageret har international bevågenhed. Her interviewes lederen, Roland von Bothmer, af journalister fra henholdsvis Deutsche Rundfunk og Danmarks Radio (programmet Natursyn) 18 Skovdyrkeren

19 Skovning og afsætning af løvtræ Ligesom de seneste sæsoner forventer vi igen i år gode afsætningsmuligheder for bøg og ask i det tidlige efterår, og vi forventer derfor også priser på niveau med sidste år. På billedet handles der askekævler efter sensommerskovning. Transporten er foregået på stubmarken, hvilket kan være en skånsom måde at transportere træ ud af skoven. Af skovfoged Kristian Løkke Kristensen, inkl. fotos (klk@skovdyrkerne.dk) Forventet prisniveau som sidste år Der bliver igen i år gode muligheder for afsætning af løvtræ fortrinsvis til eksport. Efterspørgslen på markedet er fortsat høj, og derfor forventer vi priser på niveau med sidste år for både bøg ask, Der er også god efterspørgsel og pæne priser på en lang række af vore Skovdyrkeren

20 at bøg i høj grad anvendes i lavprisprodukter. Bøg af god kvalitet honoreres derfor ikke. Køberne accepterer til gengæld at tage dårligere kvaliteter med, hvilket er positivt, når man samlet set skal vurdere en handel. Ser vi fremad, forventer vi ikke, at prisen på bøg stiger markant. Det skyldes, at der findes en meget stor reserve af bøg i Europa især mod øst. På nuværende tidspunkt er det ikke rentabelt at skove denne reserve, men det kan selv en lille prisstigning ændre på. Dermed vil udbuddet øges og fastholde prisniveauet. Der er fortsat gode muligheder for afsætning af løvtræ. Kontakt din skovfoged for en vurdering af det optimale skovningstidspunkt. øvrige løvtræer. Ofte er det faktisk det begrænsede danske volumen, som er stopklods for en stor eksport af andre løvtræarter. Markedsudviklingen Kina har fortsat importforbud på ask fra Europa grundet askesygen. Asken afsættes i stedet til andre asiatiske lande, blandt andet Vietnam og efterspørgslen er stadig høj og prisniveauet uændret. Den store hugst af ask de seneste år betyder dog, at der ikke findes lettilgængelig ask i brugbare dimensioner mere. Der er også meget høj efterspørgsel på bøg, hvilket dog ikke påvirker prisudviklingen. Det skyldes blandt andet, Hvornår skal jeg skove mit løvtræ? Med forventningen om stabile priser på løvtræ er det alene skovbrugsfaglige overvejelser, du skal gøre dig, når du vælger hugsttidspunkt. Ud fra et økonomisk synspunkt anbefaler Skovdyrkerne, at hugstmodne og overmodne bevoksninger skoves. I sådanne bevoksninger oplever man, at værditabet på grund af fejl, som rødkerne og råd, overstiger værditilvæksten i form af stigende vedmasse. Bevoksningen bliver simpelthen mindre værd med tiden. Beslutningen om at afdrive en bevoksning skal selvfølgelig træffes under hensyntagen til ejerønsker, forrentningskrav, hugstfølge og foryngelse af arealerne. Kontakt derfor din lokale skovfoged, hvis du vil vide mere om afsætning og skovning af løvtræ i efteråret. Der er flere værdier i din skov, end du tror! Tilmeld dig Skovdyrkernes nyhedsbreve på skovdyrkerne.dk Kontakt os så har du fagfolkene på din side!

21 GPS-plantning Ny teknik giver nye muligheder i juletræerne. Plantning styret af GPS vinder frem. Den mere præcise plantning er dyrere, men giver en række fordele, både i forhold til den efterfølgende renholdelse og i forhold til totaløkonomien. GPS-plantning vinder frem i forbindelse med plantning af juletræer. Den præcise plantning sikrer alle træerne optimal vokseplads til alle siderne og gør også arealerne nemmere at renholde. Af skovfoged Steen Skieller, inkl. fotos (shs@skovdyrkerne.dk) I landbruget og i gartneriet har vi gennem de senere år set en række nye løsninger, baseret på en kombination af IT-programmer, GPS-teknik og anvendelsen af kameraer på maskinerne. Disse løsninger er nu på vej ind i skovbruget. Først og fremmest i forbindelse med plantning af juletræer. Forudsat at der anvendes en referencestation på arealet, kan plantepunkterne angives med ca. 2 centimeters nøjagtighed. Dertil skal dog lægges den usikkerhed, som skyldes selve plantemaskinens funktion. Men den samlede præcision er så stor, at det er muligt at sætte planterne i krydsforbandt. Skovdyrkeren

22 Den mest nøjagtige plantning kan udføres på den rene stubmark, fordi den er fast. Ellers gælder generelt, at jo bedre jorden er forberedt, jo bedre og mere præcis bliver plantningen. GPS-plantning koster typisk omkring 25 øre mere pr. plante. Fordele her og nu Den største fordel er, at det muliggør placering af flere træer på arealerne, uden at de kommer til at vokse ind i hinanden. Eller alternativt, at træerne kan blive stående et ekstra år, hvorved der opnås en større højde og dermed bedre salgspris. Med den præcise plantning sikres alle træerne optimal vokseplads til alle siderne. Planteafstanden afgøres af, i hvilken højde træerne planlægges høstet. En anden stor fordel opnås i forbindelse med renholdelsen. Ved mekanisk renholdelse kan der køres tættere til planterne på grund af de meget lige rækker, hvilket giver et bedre resultat. Desuden giver forbandtet mulighed for at køre på tværs af rækkerne, hvilket kan være relevant på en del arealer, bl.a. hvor der vedligeholdes med en mindre rækkegående maskine. Det kræver dog foragre på to leder. Fremtidige fordele Nogen drømmer om, at GPS-systemet kunne gemme oplysningerne om, hvor hver enkelt plante er placeret, og udnytte denne oplysning i forbindelse med gødskning (i de første år) eller sprøjtning og herved spare på mængden af hjælpestoffer. Der har dog hidtil ikke været økonomi i denne sammenkobling. GPS-plantning kan i øvrigt også udnyttes i forbindelse med læplantning, skovrejsning og plantning af energiafgrøder på markjord. Alle skovdyrkerforeninger tilbyder GPS-plantning. Kontakt din skovfoged for mere information. Kastanie-minérmøllet Nye skadedyr og svampesygdomme indvandrer med stigende hyppighed til dette ellers fredelige land. En af de sidst ankomne er kastanie-minérmøllet, hvis skader kan ses i denne tid. Det kom til Danmark fra Centraleuropa ca. år Skaden forårsages af et lille insekt et møl der om foråret lægger sine æg på bladene af hestekastanie. Efter klækningen lever de minerende larver inde i kastaniens blade, som får karakteristiske brune striber. Ved kraftige angreb bliver hele bladet brunt og visner. Angrebene slår ikke træet ihjel, men svækker det formodentlig. Brunfarvningen er således først og fremmest et æstetisk problem. Ægte kastanie angribes ikke. Rød kastanie tilsyneladende heller ikke. Insektet kan ikke bekæmpes kemisk eller på anden vis. Men da puppen overvintrer i de nedfaldne blade, så er den bedste måde at begrænse angrebet på at opsamle og uskadeliggøre (brænde) de nedfaldne blade om efteråret, hvor det er muligt og realistisk. Det giver en væsentlig reduktion af angrebet det følgende år. Denne hestekastanie er angrebet af minérmøllet. (phi@skovdyrkerne.dk, inkl. foto) 22 Skovdyrkeren

23 Bestyrelsesmedlem Steen Iver Andersen Ejendommen og driften Steen Iver Andersen er bosat i Mårslet nær Aarhus og ejer sammen med sin bror Pederslyst Plantage på 58 ha ved Boest lidt nord for Nørre Snede. De overtog ejendommen efter deres far i 1990, hvor de videreførte medlemskabet af skovdyrkerforeningen. Interessen for skov har Steen haft, siden han i barndommen deltog i det praktiske arbejde i plantagen. Familien var bosiddende i København, men brugte mange somre i skoven og skovhuset, der også i dag anvendes som et fristed for familierne. Medlemsskab Steen bruger Skovdyrkerne, da han mener, de er fokuserede på de områder, som for ham er vigtige som skovejer: De klassiske driftsgrene indenfor skoven, samt markedsføring og god afsætning af skovens produkter. Steen understreger det positive i, at Skovdyrkerne gennem eksportfirmaet Green Product kan sikre skovejerne en konkurrencedygtig afsætning for juletræer og pyntegrønt. Samtidig lægger han vægt på de styrker, der ligger i kombinationen af at være en samlet landsdækkende organisation med et udgangspunkt i lokalt forankrede foreninger. Bestyrelsesmedlem Steen Iver Andersen foran skovhuset. Store dele af skoven blev anlagt i midten af 1960 erne af Steens far. Der blev overvejende plantet nåletræ rødgran og nobillis. Derudover findes der større partier af gammel egekrat, som i dag er fredet. Terrænet er kuperet, og i kombination med de forskellige skovtyper er det en meget varieret skov. Driftsmæssigt fokuserer Steen og hans bror på, at de nåletræsdominerede gavntræsbevoksninger drives forstligt forsvarligt med et økonomisk sigte, mens egekrat og åbne arealer i skoven drives for at øge herligheds og naturværdi. Pyntegrønt er økonomisk set den vigtigste driftsgren. Skovfoged Henning Post står grundlæggende for driften, herunder for oparbejdning/afsætning af pyntegrønt og råtræ. Steen mener, at det er den bedste måde at sikre koblingen af drift og afsætning og dermed sikre en rationel drift af skoven. Skoven drives forstligt med jævnlige udtag af gavntræ Siden 2011 har Steen været medlem af bestyrelsen. Derudover er han bestyrelsesmedlem i foreningen af jyske skovejere en forening med cirka 100 skovejere overvejende større skove. Skovdyrkeren

24 Ulvetime på generalforsamlingen Magasinpost MMP ID- nr Ulvens tilbagekomst i den danske natur er genstand for megen diskussion. Ikke De spørgsmål og flere til håber vi at kunne få svar på, når biolog Morten D.D. Hansen mindst blandt midtjyske holder foredrag om ulven landmænd, skovejere og jægere, som påvirkes af ulvens tilstedeværelse. Men hvad på årets generalforsamling den 23. oktober. Morten D.D. Hansen er en erfaren foredragsholder og formidler, og ved vi om ulvene, hvordan bør ulvebestanden forvaltes, Biolog Morten D.D. Hansen han har en stor viden om ulvene og hvordan kan vi forvente, at en fast bestand vil påvirke natur og mennesker? i Danmark. Der er derfor lagt op til en spændende debat om Danmarks nye rovdyr. Skovdyrkerforeningen Østjylland Medarbejdere Skovrider Henrik Buhl mobil hbu@skovdyrkerne.dk Skovfoged Mikkel Gandrup mobil mig@skovdyrkerne.dk Skovfoged Lars Hedegaard mobil fax lhe@skovdyrkerne.dk Skovfoged Kristian A. Larsen mobil kal@skovdyrkerne.dk Skovfoged Klaus Lindhardtsen mobil fax kld@skovdyrkerne.dk Skovfoged Peter Sejr mobil pse@skovdyrkerne.dk Forstass. Kristian Løkke Kristensen mobil klk@skovdyrkerne.dk Skovfogedass. Christoffer Nikolajsen mobil cni@skovdyrkerne.dk Administration Birgitte Virlev bvi@skovdyrkerne.dk Mia Mejer mme@skovdyrkerne.dk Anette Stenner Juhl asj@skovdyrkerne.dk Skovfoged Bent W. Nielsen tlf mobil bwn@skovdyrkerne.dk Skovfoged Henning Post mobil fax hpo@skovdyrkerne.dk Udgiver: De Danske Skovdyrkerforeninger Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C Tlf tnt@skovdyrkerne.dk ISSN Kontor Skovdyrkerforeningen Østjylland Parallelvej 9 A, 8680 Ry tlf soj@skovdyrkerne.dk Ansvarshavende redaktør: Per Hilbert Redaktør: Tine Nordentoft Thorsen Forsidefoto: Kristian A. Larsen. Maskinskovning af løvtræ vinder frem. Tryk: PE offset A/S

Naturnær drift i nåletræ

Naturnær drift i nåletræ Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten

Læs mere

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget (sba@byr.aarhus.dk

Læs mere

Ølby Præstegårds- plantage

Ølby Præstegårds- plantage Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende

Læs mere

Biomasseoptimeret skovdyrkning

Biomasseoptimeret skovdyrkning Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen

Læs mere

Nr. 29 Oktober 2014 NORD-ØSTJYLLAND. Skovene - natur eller produktion Verdens frølager Løvtræsafsætning

Nr. 29 Oktober 2014 NORD-ØSTJYLLAND. Skovene - natur eller produktion Verdens frølager Løvtræsafsætning Nr. 29 Oktober 2014 NORD-ØSTJYLLAND Skovene - natur eller produktion Verdens frølager Løvtræsafsætning Det er vist et oldenår i år i hvert fald et frugtår Efter et herligt forår var det en fornøjelse,

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg Dansk skovbrug er intensivt i den forstand, at der i et par hundrede år er lagt store anstrengelser

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC.

De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC. Øst Nr. 7 Maj 2007 Skovdyrkerforeningerne PEFC-certificeret Læhegn Skovnings- og plantesæsonen vel overstået Igen tilskud til skovrejsning Forretningsbetingelser Sommerferieplanen 2007 Skovdyrkerforeningerne

Læs mere

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle.

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indledningsvis bemærkes, at vi som mangeårige medlemmer

Læs mere

Forest Stewardship Council

Forest Stewardship Council Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

4. Skovenes biodiversitet

4. Skovenes biodiversitet 4. Skovenes biodiversitet 96 - Biodiversitet 4. Indledning Gennem 199 erne har et nyt syn på vore skove vundet frem. Siden Brundtland-kommissionens rapport fra 1987 der fokuserede på bæredygtig udvikling,

Læs mere

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03.

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03. Udrensning i eg: Hård udrensning uden for meget kvas øger skovens rekreative værdi Af Jens Peter Skovsgaard og Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab (KU) Når der er tale om skovens værdi til friluftsliv,

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Baggrund om projektet Certificering af skoventreprenører en genvej til certificering af mindre skovejendomme

Baggrund om projektet Certificering af skoventreprenører en genvej til certificering af mindre skovejendomme Baggrund Mens FSC og PEFC skovcertificering er blevet stadigt mere udbredt blandt større statslige, andre offentlige og private skov ejere verden over, er det samme ikke tilfældet for små og mindre ejendomme

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Certificering og Naturhensyn

Certificering og Naturhensyn Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Baggrund og formål Brugere af plantemateriale (skovejere, landmænd, jægere m.fl.) mangler ofte den nødvendige baggrundsviden og erfaring til at kunne foretage et

Læs mere

Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht

Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Når jeg besøger en frimærkeudstilling, kan jeg ikke lade være med at blive imponeret over de tusinder af timer, der

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

Helios er en fællesbetegnelse for en lang række objektiver, der blev produceret på forskellige fabrikker både i Rusland og Japan.

Helios er en fællesbetegnelse for en lang række objektiver, der blev produceret på forskellige fabrikker både i Rusland og Japan. Generelt indtryk Helios er en fællesbetegnelse for en lang række objektiver, der blev produceret på forskellige fabrikker både i Rusland og Japan. 135mm f/2,8 er ikke et stort objektiv. Det vejer og fylder

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet 23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer

Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer Vivian Kvist Johannsen og Palle Madsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Brundtlandsk bæredygtighed og de fremtidige generationers behov; funktionsintegration

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå

Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Danske Vandløb Att. Knud Erik Bang Pr. e-mail: bang@fibermail.dk 16. november 2015 Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Som aftalt skal jeg i det følgende kommentere Silkeborg Kommunes

Læs mere

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Fårup Klit (skov nr. 76)

Fårup Klit (skov nr. 76) Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker

Læs mere

Sundby Sø. Afvandingen

Sundby Sø. Afvandingen Sundby Sø af Henrik Schjødt Kristensen I sidste halvdel af 1800-tallet blev der over hele landet gennemført mange af afvandingsprojekter med betydelige tilskud fra staten. Formålet var at udvide landets

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Alle ved, at kommunikation er altafgørende for en klubs liv. Det er sådan set ikke noget nyt, men skal man også lade en sådan få frit løb?

Alle ved, at kommunikation er altafgørende for en klubs liv. Det er sådan set ikke noget nyt, men skal man også lade en sådan få frit løb? 1 Efterårsfarver pryder det danske landskab, inden bladene drysser af træerne, viser de sig lige i al deres farvepragt en sidste gang. Undersøgelser har vist, at de også dermed kan holde insekter på afstand.

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Generalforsamling i Skibelund Grundejerforening, den 27. juni 2015 Side 1. Referat

Generalforsamling i Skibelund Grundejerforening, den 27. juni 2015 Side 1. Referat Generalforsamling i Skibelund Grundejerforening, den 27. juni 2015 Side 1 Referat 1. Dirigent Per (nr. 24). Generalforsamlingen er lovlig varslet erklæres lovlig og beslutningsdygtig 2. Valg af stemmetællere

Læs mere

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Rydning af skov i bondestenalderen

Rydning af skov i bondestenalderen Figur 1: Arkæologer klædt i stenaldertøj brænder et stykke skov. De vil finde ud af hvordan bønderne i stenalderen fik nye marker. Rydning af skov i bondestenalderen I bondestenalderen begyndte man at

Læs mere

Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010

Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010 Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010 Generelt: Så er tiden atter inde til at kigge såvel tilbage på den forgangne sæson, som til at se fremad, mod de kommende sæsoner i biavlen Lave honningpriser

Læs mere

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Men det er da et nydeligt objektiv, ik?

Men det er da et nydeligt objektiv, ik? Generelt indtryk Macro Takumar 50mm f/4 blev produceret fra 1964, og blev i 1966 afløst af en redesignet udgave. Afløseren (Super Macro Takumar 50mm f/4) blev i 1971 jo afløst af Super-Multi-Coated Macro

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

for prangende og påfaldende. Den der lever skjult lever godt.

for prangende og påfaldende. Den der lever skjult lever godt. På en blæsende, iskold og klar dag beslutter vi at tage til Voderup lyset er flot. I dag kan der skydes gode billeder. Vinden er i nordvest og går susende langs øen. Vandet bliver drevet modvilligt frem.

Læs mere

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...side 1 Indledning...side 2 Problemformulering...side 3 Problemstilling...side 3 Historie...side 4 Produktion...side 5 Økologi...side

Læs mere

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune. Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

En del af: SAMSØ ØKOJORD A/S

En del af: SAMSØ ØKOJORD A/S SAMSØ ØKOJORD A/S VISION På Samsø har vi valgt en ny vej for landbruget. Vi har stiftet en jordbrugsfond med det formål at købe jorden fri til økologi og fremtidssikre bæredygtigt landbrug Jordbrugsfonden

Læs mere

Klager. 12,9 ha skov nordvest for [ ].

Klager. 12,9 ha skov nordvest for [ ]. 1 København, den 14. marts 2013 KENDELSE Klager ctr. Ejner Kaa Strandvejen 237 8543 Hornslet Nævnet har modtaget klagen den 26. september 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede skal betale

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

Nyt fra Den Sikre Vej

Nyt fra Den Sikre Vej Nyhedsbrev maj 2005 Nyt fra Den Sikre Vej I dette nyhedsbrev kan jeg tilbyde en frisk opdatering på dagligdagen hos Camino Seguro, efter den nye skolebygning er taget i brug i en artikel skrevet af Anne

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen

Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen Indblik Frederiksberg 17. oktober 2014 Danske el-net foran stor investeringspukkel Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen De danske elnet leverede i 2013 en rekordhøj stabilitet.

Læs mere

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

SÅ ER DET SLUT MED PAPIR

SÅ ER DET SLUT MED PAPIR SÅ ER DET SLUT PREBEN MEJER Direktør for Innovation Lab MED PAPIR 8 SYSTIMES Fremtidens forlag må simpelthen leve og ånde i en elektronisk verden. En diskussion af undervisningsteknologi ville vel ikke

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

TILLID PÅ BORNHOLMSK. Han opdagede hurtigt den tavle, som hang på væggen og gav chefen det store overblik over, hvor alle medarbejderne var.

TILLID PÅ BORNHOLMSK. Han opdagede hurtigt den tavle, som hang på væggen og gav chefen det store overblik over, hvor alle medarbejderne var. TILLID PÅ BORNHOLMSK Det handler om is i maven, børneopdragelse og græs på syv centimeter, når Vej og Parks leder og fællestillidsrepræsentant fortæller, hvad tillid er på en arbejdsplads. Og hvordan tillid

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015 Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind

Læs mere

Information Tinnitus

Information Tinnitus Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.

Læs mere

Skov Olesens Plantage

Skov Olesens Plantage Skov Olesens Plantage Skov Olesens Plantage er beliggende sydøst for Hammerum nærmere bestemt Langelundvej, ca. 3 km øst for Hauge. (Se kort). Klik på emnerne for beskrivelse: Plantagens historie og mindestenen

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.?

Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.? status Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.? Kan man reklamere sig til et bedre omdømme? Det korte svar er nej. Det lidt længere svar er ja hvis det hele ikke bare er reklame. Vores

Læs mere

Samspil mellem varroa og virus

Samspil mellem varroa og virus Samspil mellem varroa og virus Forsker Roy Mathew Francis, sektionsleder Steen Lykke Nielsen & seniorforsker Per Kryger, Offentlig bisygdomsbekæmpelse, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi AKI-symptomer:

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Ikke vores, men Guds frugt!

Ikke vores, men Guds frugt! Ikke vores, men Guds frugt! Luk 14,1-11 Salmer: 16-448-13-54-439/476-731 Kollekt: Seidelin, s. 107 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

Formandens beretning ved PD Danske Lokalavisers årsmøde i Brabrand, 9. maj 2014

Formandens beretning ved PD Danske Lokalavisers årsmøde i Brabrand, 9. maj 2014 Formandens beretning ved PD Danske Lokalavisers årsmøde i Brabrand, 9. maj 2014 I stedet for den traditionelle indledning vil jeg i år lægge ud med et centralt emne for branchen, som vi i PD Danske Lokalavisers

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Blænderingen er ikke bred, men til gengæld har den fine riller, så fingrene får godt fat. Objektivet har seks lameller.

Blænderingen er ikke bred, men til gengæld har den fine riller, så fingrene får godt fat. Objektivet har seks lameller. Generelt indtryk Revue weitvinkel 35mm, f2,8 (M42 fatning) er et nydeligt, gammelt objektiv med en filterdiameter på 52 mm. Det stikker blot 65 mm ud af kameraet (inkl. konverterring fra M42 til fourthirds);

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg 1 af 5 21-08-2013 16:05 Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg Konkurrencerådet godkendte i april 2002 fusionen mellem Danish Crown og Steff Houlberg[1] på betingelse af en række

Læs mere