Overbliksskabende analyse af. det medicinske område

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overbliksskabende analyse af. det medicinske område"

Transkript

1 Overbliksskabende analyse af sygehusenes patientsammensætning og -forløb på det medicinske område

2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og datagrundlag 2. Samlet overblik over aktiviteten i Region Sjælland 3. Patienttilstrømning fra kommunerne 4. Samlet overblik over sygehusene i Region Sjælland 5. Aktivitet inden for udvalgte specialer på sygehusene 6. De medicinske patienters karakteristika 7. Overflytning af indlagte patienter 8. Kapacitetsudnyttelse på de mediciske afdelinger 9. Definition af centrale begreber 6. januar

3 1. Formål og datagrundlag Formål Denne analyse tegner med afsæt i den landsdækkende analyse af de medicinske afdelinger en profil af de medicinske afdelinger på de seks sygehuse i Region Sjælland og dermed også forskellene mellem dem. Herudover sætter analysen fokus på nogle af de udfordringer og pres, som kan identificeres for Region Sjælland. Analysen tager afsæt i alle de medicinske specialer (0-22), men fokuserer særligt på udvalgte patientgrupper. Der anvendes en række segmenteringer, som tydeliggør profil og forskelle mellem sygehuse, herunder: samlet behandlingstyngde pr. patient. antallet af kroniske sygdomme. lægemiddelforbrug (polyfarmaci). Der bliver endvidere fokuseret på variation i patienttilstrømning og behandlingstyngde i forhold til borgernes bopælskommuner. Henvisnings- og udskrivningsmønstre samt omfanget af overflytninger af patienterne bliver inddraget for at belyse variationen i organiseringen på tværs af sygehusene. Endeligt analyseres kapacitetsudnyttelsen på sygehusene i regionen. Datagrundlag Datagrundlaget for analysen består af et omfattende sæt af data, der er tilvejebragt via Danmarks Statistik: Data fra Landspatientregisteret for perioden 2007 til og med 2011 for de medicinske patienters kontakter til hospitalsvæsenet som helhed. Sygesikringsdata fra 2007 til 2011, hvor patienternes kontakter på ugebasis fremgår. Data om udlevering af receptpligtig medicin fra 2007 til 2011 fra Lægemiddeldatabasen. Data om kommunale ydelser fra EOJ-systemerne fra årene De omfatter oplysninger om visiteret hjemmepleje (praktisk og personlig), genoptræning og forebyggende hjemmebesøg. Oplysninger om de medicinske patienters familietype og boligforhold (plejebolig eller hjemmeboende). Data fra Statistikbanken og De Kommunale Nøgletal, fx indbyggertal og kommunernes placering i det socioøkonomiske indeks. Oplysninger om antal normerede og disponible sengepladser på medicinske afdelinger indsamlet hos regionerne af Statens Serum Institut. For en nærmere beskrivelse af de begreber, der anvendes i analysen, henvises til afsnit 9. Definition af centrale begreber. 3

4 Centrale observationer På baggrund af den gennemførte analyse af sygehusenes patientsammensætning og -forløb på det medicinske område i Region Sjælland, kan der gøres følgende centrale observationer: Der er sket en betydelig stigning i patienttilstrømningen til de medicinske afdelinger i Region Sjælland i perioden 2007 til Denne stigning kan kun delvist tilskrives ændret demografi i regionen. Der kan observeres en betydelig forskel i patienttilstrømningen på tværs af kommunerne. Der kan ikke umiddelbart observeres en substitution mellem ambulant og stationær aktivitet når patientaktiviteten opdeles på patienternes kommunetilhørsforhold. Sengedagsforbruget varierer mere på tværs af kommunerne inden for det samme sygehus end mellem sygehusene. Der kan observeres klare forskelle mellem regionens sygehuse på antallet af korttidsindlæggelser, forebyggelige indlæggelser og genindlæggelsesprocent. Et betydeligt antal patienter oplever at blive overflyttet under indlæggelse, og der kan konstateres klare forskelle mellem sygehusene på antallet af interne overflytninger. 4

5 2. Samlet overblik over aktiviteten i Region Sjælland I dette afsnit belyses den samlede aktivitet på det medicinske område i Region Sjælland i perioden 2007 til

6 Patienter per indbyggere Indeks 100 = 2007 Der er sket en betydelig stigning i patienttilstrømningen til de medicinske afdelinger i Region Sjælland i perioden 2007 til 2011 Antallet af unikke patienter, bosiddende i Region Sjælland, der er blevet behandlet på medicinske afdelinger er steget fra ca i 2007 til ca i 2011 svarende til en stigning på 11 procent. I 2011 modtog 136,4 patienter per indbyggere behandling i regionen. Væksten i Region Sjælland er dog ikke større end væksten i de øvrige region er i samme periode. Sammenlignet med de øvrige regioner har Region Sjælland den laveste patienttilstrømning i 2011.¹ Udvikling i antal kontakter i Region Sjælland, (indeks 100 = 2007) Udvikling i antal medicinske patienter i Region Sjælland, Indlæggelser per indbyggere Ambulante besøg per indbyggere Kilde: Landspatientregistret og Danmarks Statistik. Note: Antal kontakter er her opgjort på bopælsregion Sengedage per indlæggelse Indlagt Ambulant Indlagt og ambulant Kilde: Landspatientregistret og Danmarks Statistik Note: Antal patienter er her opgjort på bopælsregion. ¹ jf. Den landsdækkende analyse af de medicinske afdelinger. Der er sket en vis omlægning af aktiviteten fra stationær til ambulant behandling fra 2007 til Antallet af indlæggelser per er således faldet fra 102 til 92,4 svarende til et fald på 9 procent. Mens antallet af ambulante besøg per indbyggere er steget med 14 procent fra 528 til 603. Der har været betydelige udsving i antallet af sengedage per indlæggelse i perioden. Målt fra 2007 til 2011 er antallet af sengedage per indlæggelse dog relativt konstant. 6

7 Antal patienter Stigningen i antallet af patienter fra 2007 til 2011 kan kun delvist tilskrives ændret demografi i regionen Udvikling i antal patienter på de medicinske afdelinger i Region Sjælland, (prognose fra 2012) Den faktiske stigning i antallet af patienter, behandlet på medicinske afdelinger i Region Sjælland, fra 2007 til 2011 kan kun delvist tilskrives en ændret befolkningssammensætning i perioden. Udviklingen skyldes også en øget behandlingsfrekvens Faktisk udvikling Uændret behandlingsfrekvens Kilde: Landspatientregistret og Danmarks Statistik. Note: Antal patienter er her opgjort på behandlerregion. Uændret befolkningssammensætning Metode til beregning af udviklingen i antal patienter: Udviklingen i antallet af patienter ved henholdsvis uændret befolkningssammensætning og uændret behandlingsfrekvens (antal patienter per indbyggere) er beregnet med udgangspunkt i aldersintervaller af fem år fra 0-4 år til 85+ år. Udviklingen i antallet af patienter givet uændret befolkningssammensætning er beregnet ved at holde antallet af indbyggere i hvert aldersinterval konstant på niveauet i 2007, mens antallet af patienter per indbyggere følger den faktiske udvikling. Udviklingen givet uændret behandlingsfrekvens er beregnet ved at lade antallet af indbyggere variere, mens antallet af patienter per indbyggere holders konstant på niveauet i Udviklingen fra 2012 og frem er estimeret på baggrund af Danmarks Statistiks prognose for befolkningsfremskrivning, samt en fremskrivning af behandlingsfrekvensen baseret på et lineært fit (OLS-regression) af den faktiske udvikling i perioden 2007 til Under antagelse af en uændret befolkningssammensætning ville antallet af patienter være steget til lidt under i 2011, alene som følge af en ændret behandlingsfrekvens. Under antagelse af en uændret behandlingsfrekvens ville antallet af patienter være steget til ca i 2011, alene som følge af en ændret befolkningssammensætning. Ca. en tredjedel af stigningen i antallet af patienter fra 2007 til 2011 kan således tilskrives en ændret befolkningssammensætning, mens ca. to tredjedele kan tilskrives en ændret behandlingsfrekvens. Denne udvikling adskiller sig ikke fra udviklingen i hele landet.¹ Hvis udviklingen fremskrives til 2020 vil der kunne forventes ca patienter på de medicinske afdelinger. Lidt under halvdelen af denne udvikling kan tilskrives en ændret befolkningssammensætning, mens lidt over halvdelen af udviklingen kan tilskrives en ændret behandlingsfrekvens. ¹ jf. Den landsdækkende analyse af de medicinske afdelinger. 7

8 3. Patienttilstrømning fra kommunerne Dette afsnit fokuserer på patienttilstrømning til de medicinske afdelinger i Region Sjælland fra kommunerne i regionen 8

9 Flertallet af kommunerne i Region Sjælland har oplevet en stigning i patienttilstrømningen til de medicinske afdelinger Antal patienter per indbyggere fordelt på bopæls- og behandlerregioner og kommuner Region Nordjylland Region Hovedstaden Region Nordjylland Region Hovedstaden For de fleste kommuner i regionen gælder, at antallet af patienter per indbyggere er steget fra 2007 til Region Midtjylland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Syddanmark Der er en vis sammenhæng mellem antallet af patienter og placeringen af et sygehus i kommunerne. Fire ud af seks sygehuse ligger således i kommuner, der har mere end 115 patienter per indbyggere i Region Sjælland har en betydelig nettoeksport af patienter til Region Hovedstaden ca. 15 procent af de patienter, der bor i Region Sjælland, behandles i Region Hovedstaden i [87-100] ] ] ] ] ] ] ]115+ Kilde: Landspatientregistret og Danmarks Statistik Note: Opgørelserne er standardiseret for alder. De seks sygehuse i Region Sjælland er angivet med sorte cirkler. De blå pile angiver antallet af patienter, der behandles på tværs af regionsgrænserne. Pile, der peger ind mod Region Sjælland, angiver således antallet af patienter, der bor i andre regioner, og som er blevet behandlet i Region Sjælland, mens pile, der peger væk fra regionen, angiver antallet af regionens indbyggere, der er blevet behandlet i andre regioner. I forhold til de øvrige regioner gælder dog, at regionen er gået fra at have en nettoeksport i 2007 til en nettoimport i 2011, om end der stadig er tale om en begrænset tværregional udveksling. 9

10 Ambulante besøg per indbyggere Sengedage per indlæggelse Der kan ikke observeres en substitution mellem ambulant og stationær aktivitet i kommunerne i Region Sjælland Blandt regionens 17 kommuner har særligt to (Holbæk og Næstved) både en høj ambulant og stationær aktivitet, én kommune (Solrød) har både en lav ambulant og stationær aktivitet og én kommune har en høj ambulant aktivitet og en lav stationær aktivitet (Guldborgsund). Samlet set kan der ikke observeres en tendens til, at kommuner med en høj ambulant aktivitet har en modsvarende lav stationær aktivitet. Plot af kommuner i Region Sjælland fordelt på antal indlæggelser per indbyggere og antal ambulante besøg per indbyggere, Guldborgsund Slagelse Ringsted Lolland Sorø Solrød Køge Faxe Lejre Stevns Vordingborg Greve Holbæk Næstved Kalundborg Roskilde Odsherred Indlæggelser per indbyggere Kilde: Landspatientregistret og Danmarks Statistik Note: Opgørelsen er standardiseret for alder. Plot af kommuner i Region Sjælland fordelt på antal indlæggelser per indbyggere og antal sengedage per indlæggelse, Sorø Slagelse Vordingborg Guldborgsund Lolland Stevns Greve Køge Ringsted Lejre Solrød Når antallet af indlæggelser per indbyggere og antallet af sengedage per indlæggelse betragtes skiller Sorø Kommune sig betydeligt ud fra de øvrige kommuner. Kommunen har et lavt antal indlæggelser per indbyggere, men mere end det dobbelte antal sengedage per indlæggelse sammenlignet med gennemsnittet for de øvrige kommuner. Hvis man ser bort fra Sorø Kommune kan der observeres en svag negativ sammenhæng mellem antallet af indlæggelser og antallet af sengedage. Faxe Kalundborg Næstved Roskilde Holbæk Odsherred Indlæggelser per indbyggere Kilde: Landspatientregistret og Danmarks Statistik Note: Opgørelsen er standardiseret for alder. En regression for det vist plot (uden Sorø Kommune) har en R² på 0,35 og en betakoefficient på -0,04. 10

11 Patienter per indbyggere Patienttilstrømning fra kommunerne afhænger i beskedent omfang af kommunernes socioøkonomiske forhold Et plot af kommunerne i Region Sjælland fordelt på socioøkonomisk indeks og antal patienter per indbyggere viser, at der ikke umiddelbart er en sammenhæng mellem kommunernes socioøkonomiske forhold og tilstrømningen af patienter til de medicinske afdelinger. Plot af kommuner i Region Sjælland fordelt på socioøkonomisk indeks og antal patienter per indbyggere, Lejre Solrød Næstved Greve Ringsted Faxe Kalundborg Guldborgsund Roskilde Holbæk Køge Odsherred Stevns Sorø Slagelse Vordingborg Lolland Opgørelse af socioøkonomisk indeks: Det socioøkonomiske indeks måler kommunens relative udgiftsbehov i forhold til andre kommuner på basis af en række socioøkonomiske variable, der indgår med forskellig vægt i beregningen. En værdi over 1 betyder, at kommunen har et større udgiftsbehov relativt til gennemsnittet af kommunerne, imens en værdi lavere end 1 betyder et lavere udgiftsbehov relativt til gennemsnittet. Følgende variable indgår i det socioøkonomiske indeks: Antal årige uden beskæftigelse ud over 5 % af årige i kommunen. Antal årige uden erhvervsuddannelse. Antal udlejede beboelseslejligheder. Antal diagnosticerede psykiatriske patienter. Antal familier i visse boligtyper. Antal børn i familier med lav uddannelse. Antal enlige over 65 år. Antal personer med lav indkomst. Antal handicappede uden for arbejdsstyrken. Antal indvandrere og efterkommere. Antal tabte leveår. Nedgang i befolkningstallet. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet: Kommunal Udligning og Generelle Tilskud ,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 Socioøkonomisk indeks Kilde: Landspatientregistret, Danmarks Statistik og Kommunale Nøgletal. Note: Opgørelsen er standardiseret for alder. 11

12 Der kan observeres en betydelig forskel i patienttilstrømningen for patienter med sygdomme i kredsløbsorganer på tværs af kommunerne Antallet af patienter indlagt med sygdomme i kredsløbsorganer (diagnosekoderne DI00-DI99) per indbygger varierer på tværs af regionens 17 kommuner. Odsherred, Lolland og Stevns kommuner har den største relative tilstrømning at denne patienttype målt på antal indlæggelser, mens Solrød og Ringsted kommuner har en laveste. Samme billede tegner sig for den ambulante aktivitet. Her står Guldborgssund og Lolland kommuner for den største patienttilstrømning, mens Kalundborg og Ringsted kommuner står for den laveste Aktivitet (stationær og ambulant) på medicinske afdelinger for kardiologiske patienter fordelt på kommuner, Der kan ikke umiddelbart observeres nogen tendens til, at de kommuner, der har en høj stationær aktivitet, har en lav ambulant aktivitet. Eller omvendt. Indlæggelser per indbyggere Ambulante besøg per indbyggere Der kan ligeledes konstateres betydelig forskelle i patienttilstrømningen på tværs af regionens kommuner for flere af de øvrige hoveddiagnosegrupper. Kilde: Landspatientregistret og Danmarks Statistik. 12

13 4. Samlet overblik over sygehusene i Region Sjælland I det efterfølgende beskrives patienttilstrømningen til de medicinske afdelinger på de seks sygehuse i Region Sjælland 13

14 Antal sengedage per indlæggelse Sengedagsforbruget per indlæggelse i regionen er generelt opadgående fra 2010 til 2011 De fire sygehuse (Roskilde, Holbæk, Næstved og Køge), der har det laveste antal sengedage per akut indlæggelse i 2011, har alle haft et fald sammenlignet med 2009, mens de to sygehuse (Slagelse og Nykøbing Falster), der har det højeste antal sengedage per akut indlæggelse i 2011 begge har haft en stigning sammenlignet med Antal sengedage per akutte indlæggelse fordelt på sygehuse i Region Sjælland, Opgørelse af optageområder for sygehuse i Region Sjælland: Opgørelsen af optageområder for sygehuse er fortaget på baggrund af reglerne for akutkørsel med ambulance for det medicinske område i Region Sjælland. Sygehusenes optageområder er defineret som følger: Roskilde Sygehus: Lejre (50 procent) og Roskilde kommuner. Køge Sygehus: Faxe (66 procent), Greve, Køge, Solrød og Stevns kommuner. Holbæk Sygehus: Holbæk, Kalundborg (75 procent), Lejre (50 procent) og Odsherred kommuner. Næstved Sygehus: Faxe (33 procent), Næstved og Vordingborg kommuner. Slagelse Sygehus: Kalundborg (25 procent), Ringsted, Slagelse og Sorø kommuner. Nykøbing Falster Sygehus: Guldborgsund og Lolland kommuner. De kommuner, der er delt mellem flere sygehuse, er fordelt på baggrund af reglerne for akutkørsel med ambulance Roskilde Køge Holbæk Næstved Slagelse Nykøbing Falster Kilde: Landspatientregistret og Danmarks Statistik. Note: Grundet omorganiseringen af sygehusene er det ikke muligt at opgøre sammenlignelige tal for 2007 og

15 Antal patienter Der er en stor variation i antallet af patienter, der modtager behandling i Region Sjælland, inden for de medicinske specialer Antal patienter inden for udvalgte specialer fordelt på sygehuse i Region Sjælland, % 55% 29% 18% 16% 28% 16% 37% 19% 8% 29% 27% 8% 12% 13% 23% 44% 23% 21% 20% 31% 10% 12% 25% 49% Roskilde Køge Holbæk Næstved Slagelse Nykøbing Falster Intern medicin Kardiologi Medicinsk endokrinologi Medicinsk lungesygdomme Kilde: Landspatientregistret. Reumatologi Ovenstående figur viser antallet af patienter inden for fem af de største medicinske specialer fordelt på sygehuse. Samtlige sygehuse har patienter inden for intern medicin og kardiologi. For de øvrige tre specialer har mellem fire og fem sygehuse behandlet patienter i Variationen i casemixet vanskeliggør en direkte sammenligning af aktiviteten mellem sygehusene. De efterfølgende analyser vil derfor i høj grad være fokuseret på de fem udvalgte specialer, da de tilsammen udgør ca. to tredjedele af aktiviteten på det medicinske område, og da behandlingen inden for disse specialer varetages på flest muligt sygehuse. Fordelingen mellem ambulant og stationær aktivitet varierer særdeles meget mellem de fem udvalgte specialer. Inden for intern medicin er der både en betydelig ambulant og stationær aktivitet, mens der for de øvrige fire specialer hovedsageligt er tale om ambulant aktivitet. De efterfølgende analyser vil derfor fokusere på stationær aktivitet inden for intern medicin samt ambulant aktivitet inden for samtlige fem udvalgte specialer. Antal kontakter inden for udvalgte specialer i Region Sjælland fordelt på type af kontakter, 2011 Intern medicin Kardiologi Medicinsk endokrinologi Medicinsk lungesygdomme Reumatologi Indlæggelser per indbyggere Kilde: Landspatientregistret og Danmarks Statistik Kontakter per indbyggere Ambulante besøg per indbyggere 15

16 5. Aktivitet inden for udvalgte specialer på sygehusene Dette afsnit omhandler aktiviteten på de medicinske afdelinger på Region Sjællands seks sygehuse. Der fokuseres på henholdsvis stationær aktivitet inden for specialet intern medicin samt ambulant aktivitet inden for alle fem udvalgte specialer 16

17 Antal indlæggelser Antal indlæggelser Der er betydelige forskelle på, hvem der henviser til indlæggelse på afdelinger for intern medicin i Region Sjælland Ca. tre fjerdedele af indlæggelserne på afdelinger for intern medicin i Region Sjælland er henvist fra andre sygehusafsnit. Den resterende fjerdedel er i overvejende grad henvist fra almenpraktiserende læge eller vagtlæge. Antallet af indlæggelser falder hen over hverdagene, og antallet af indlæggelser per dag er kun ca. to tredjedele i weekenden. Antal indlæggelser (intern medicin) på medicinske afdelinger i Region Sjælland fordelt på henvisningsmåder og ugedage, % 2% 75% 76% 3% 2% 77% 77% 2% 78% 5% 6% 5% 6% 6% 17% 16% 15% 15% 14% 4% 3% 81% 82% 14% 15% Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Fra praksis Fra vagtlægen Fra sygehusafsnit Ingen henvisning Andet Kilde: Landspatientregistret. Note: Indlæggelser er her opgjort som sygehusudskrivninger. Henvisninger fra almenpraktiserende læge er opgjort som henvisninger fra vagtlæge, hvis indlæggelsen finder sted lørdag eller søndag eller kl på hverdage, og hvis indlæggelsen finder sted samme dag som henvisningen. Antal indlæggelser (intern medicin) på medicinske afdelinger i Region Sjælland fordelt på henvisningsmåder og sygehuse, % 42% 18% 1% 96% 1% 93% 54% 18% 87% 92% 32% 26% 3% 8% Roskilde Køge Holbæk Næstved Slagelse Nykøbing Falster Fra praksis Fra vagtlægen Fra sygehusafsnit Ingen henvisning Andet Kilde: Landspatientregistret. Note: Indlæggelser er her opgjort som sygehusudskrivninger. Henvisninger fra almenpraktiserende læge er opgjort som henvisninger fra vagtlæge, hvis indlæggelsen finder sted lørdag eller søndag eller kl på hverdage, og hvis indlæggelsen finder sted samme dag som henvisningen. På Køge, Holbæk, Slagelse og Nykøbing Falster sygehuse sker modtagelsen af akutte patienter igennem akutmodtagelsen. Dette betyder, at stort set samtlige indlæggelser inden for intern medicin kommer fra et andet sygehusafsnit, typisk akutmodtagelsen. På Roskilde og Næstved sygehuse modtager intern medicin akutte indlæggelser direkte fra praksis og vagtlægen. 2% 3% 3% 17

18 Antal indlæggelser Antal indlæggelser Patienterne på afdelinger for intern medicin i Region Sjælland udskrives hovedsageligt til enten almen praksis eller andet sygehusafsnit Lidt over halvdelen af de indlagte patienter på afdelinger for intern medicin udskrives til almen praksis, mens lidt under halvdelen afsluttes til videre behandling på andet sygehusafsnit. De resterende patienter (ca. 5 procent) dør under indlæggelsen. Der er en mindre stigning i antallet af udskrivninger om fredagen, og halvt så mange udskrivninger om dagen i weekenden. Antal indlæggelser (intern medicin) på medicinske afdelinger i Region Sjælland fordelt på udskrivningsmåder og ugedage, 2011 Antal indlæggelser (intern medicin) på medicinske afdelinger i Region Sjælland fordelt på udskrivningsmåder og sygehuse, % 48% 48% 5% 34% 60% 3% 40% 57% 4% 36% 59% 6% 41% 53% 7% 36% 57% % 0 Roskilde Køge Holbæk Næstved Slagelse Nykøbing Falster % 4% 4% 4% 39% 39% 39% 42% 39% Udskrevet til almen praksis Afsluttet til andet sygehusafsnit Død Andet Kilde: Landspatientregistret. Note: Indlæggelser er her opgjort som sygehusudskrivninger % 33% 9% % 56% 56% 54% 56% 32% % 58% 0 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Udskrevet til almen praksis Afsluttet til andet sygehusafsnit Død Andet Udskrivningsmønstret er rimeligt ens mellem de seks sygehuse i Region Sjælland. Roskilde Sygehus skiller sig lidt ud ved at have en lidt højere andel udskrivninger til andre sygehusafsnit sammenlignet med de øvrige fem sygehuse. Kilde: Landspatientregistret. Note: Indlæggelser er her opgjort som sygehusudskrivninger. 18

19 Andel forebyggelige indlæggelser Andel korttidsindlæggelser Der er betydelig variation i både korttidsindlæggelser og forebyggelige indlæggelser på tværs af sygehusene i Region Sjælland Andelen af korttidsindlæggelser på afdelinger for intern medicin i Region Sjælland er faldet fra 47 til 45 procent fra 2009 til Udviklingen har dog været meget forskellig på de seks sygehuse. Slagelse og Nykøbing Falster sygehuse har haft betydelige fald, mens Roskilde og Holbæk sygehuse begge har haft en stigende andel. Andelen af indlæggelser, der er defineret som forebyggelige, på samtlige medicinske afdelinger i Region Sjælland er steget fra 16 til 18 procent fra 2009 til På Roskilde og Næstved sygehuse er andelen af forebyggelige indlæggelser under 15 procent, mens den på de øvrige sygehuse er 20 procent eller derover. Definition af korttidsindlæggelser og forebyggelige indlæggelser: En korttidsindlæggelse er defineret som en akut indlæggelse, der varer én sengedag. Korttidsindlæggelser opgøres på baggrund af hospitalsudskrivninger, så en overflytning mellem to afdelinger ikke kan give anledning til korttidsindlæggelse. Forebyggelige indlæggelser omfatter akutte indlæggelser med følgende diagnoser (SKS-koder er angivet i parentes): Ernæringsbetinget blodmangel (DD-50-53), Knoglebrud (DS02, DS12, DS32, DS42, DS52, DS62, DS72, DS82 og DS92), Tarminfektion (DA09), Blærebetændelse (DN30 undtagen DN303 og DN304), Lungebetændelse (DJ12-15 og DJ18), Akut bronkitis o.l. (DJ20-22), Kronisk nedre luftvejssygdom (DJ40-47), Forstoppelse (DK590), Væskemangel (DE869), Tryksår (DL89), Sociale og plejemæssige forhold (DZ59 og DZ74-DZ75) og Diabetes (DE10-14). Opgørelsen er udelukkende baseret på aktionsdiagnoser. Andel korttidsindlæggelser (intern medicin) på medicinske afdelinger i Region Sjælland fordelt på sygehuse, 2009 og % 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Roskilde Køge Holbæk Næstved Slagelse Nykøbing Falster Kilde: Landspatientregistret. Note: Indlæggelser er her opgjort som sygehusudskrivninger. Andel forebyggelige indlæggelser på medicinske afdelinger i Region Sjælland fordelt på sygehuse, 2009 og % 25% 20% 15% 10% 5% 0% Roskilde Køge Holbæk Næstved Slagelse Nykøbing Falster Kilde: Landspatientregistret

20 Genindlæggelsesprocent Genindlæggelsesprocent har udviklet sig forskelligt på regionens seks sygehuse Genindlæggelsesprocenten for indlæggelser på afdelinger for intern medicin i hele Region Sjælland er steget fra 6,7 procent i 2009 til 7,0 procent i Nykøbing Falster Sygehus har den laveste genindlæggelsesprocent i 2011 på 5,5 procent, mens Køge Sygehus har den højeste på 8,6 procent. Genindlæggelsesprocent (intern medicin) på medicinske afdelinger i Region Sjælland fordelt på sygehuse, 2009 og % 9% 8% 7% 6% Køge og Holbæk sygehuse har begge haft stigninger i genindlæggelsesprocenten fra 2009 til 2011 på henholdsvis en fjerdedel og en tredjedel. På Nykøbing Falster Sygehus er genindlæggelsesprocenten faldet med en tredjedel fra 2009 til På de øvrige tre sygehus er der kun sket mindre ændringer i genindlæggelsesprocenten. 5% 4% 3% 2% 1% 0% Kilde: Landspatientregistret. Roskilde Køge Holbæk Næstved Slagelse Nykøbing Falster Definition af genindlæggelser: Genindlæggelser indenfor 30 dage er defineret som en ny akut indlæggelse i intervallet mellem 4 timer og 30 dage efter den primære indlæggelse. Indlæggelser som følge af en ulykke eller cancer eller som henvisning fra hospital medregnes ikke som genindlæggelser. Definitionen stiller ikke krav om, at den fornyede indlæggelse skal ske på samme hospital eller indenfor samme diagnosegruppe eller speciale. Ved opgørelsen er anvendt hospitalsudskrivninger, idet indlæggelser, hvor der er sket tidsmæssigt sammenhængende overflytninger indenfor samme hospitals(nummer), er kædet sammen til én hospitalsudskrivning. Indikatoren måler antallet af primærindlæggelser (indlæggelsen, der ligger forud for selve genindlæggelsen) i forhold til det samlede antal hospitalsindlæggelser i populationen. 20

21 Sengedage per indlæggelse Sengedagsforbruget varierer mere på tværs af kommunerne inden for det samme sygehus end mellem sygehusene Sengedage per indlæggelse (intern medicin) på medicinske afdelinger fordelt på kombinationer af sygehuse og kommuner i Region Sjælland, Holbæk, Roskilde og Næstved sygehuse har alle under 4 sengedage per indlæggelse i gennemsnit på afdelinger for intern medicin, mens Slagelse, Køge og Nykøbing Falster sygehuse alle har over 4,5. Hvis variationen i antallet af sengedage per indlæggelse for patienter fra forskellige kommuner inden for hvert sygehus betragtes, kan der observeres store forskelle på de fleste sygehuse Holbæk Roskilde Næstved Slagelse Køge Nykøbing Falster På Roskilde Sygehus har patienterne fra Københavns og Høje- Taastrup kommuner under 2 sengedage per indlæggelse, patienterne fra Roskilde, Lejre og Holbæk kommuner har ca. 3,5 sengedage per indlæggelse, mens patienterne fra Faxe og Stevns kommuner har over 7 sengedage per indlæggelse i gennemsnit. Patienterne fra kommuner tæt på sygehuset har altså et lavere sengedagsforbrug sammenlignet med patienter fra kommuner, der liggere længere væk. Kilde: Landspatientregistret. Note: En given kommune er opgjort for et givet sygehus, hvis mindst 25 borgere fra kommunen var indlagt på sygehuset i Den sorte linje angiver det gennemsnitlige antal sengedage per indlæggelse for hvert sygehus. Kommuner uden for Region Sjælland er angivet med røde cirkler. Patienterne på afdelingerne for intern medicin på Nykøbing Falster Sygehuse har i gennemsnit ca. 70 procent flere sengedage per indlæggelse sammenlignet med patienterne på Holbæk Sygehus. Det forholder sig omvendt med Næstved Sygehus. Her har patienter fra Næstved, Vordingborg og Faxe kommune alle ca. 4 sengedage per indlæggelse i gennemsnit, mens patienter fra Sorø, Lolland og Guldborgsund kommuner alle har under 3 sengedage per indlæggelse i gennemsnit. For en yderligere analyse af, hvad variationen mellem patienter fra forskellige kommuner, der er behandlet på det samme sygehus, skyldes, kunne det undersøges, om der er forskelle på hvilke diagnoser patienterne er indlagt med. 21

22 6. De medicinske patienters karakteristika I det følgende gives der en generel beskrivelse af den medicinske patient i Region Sjælland 22

23 Antal patienter Antal ambulante besøg Antal patienter Antal sengedage Der er en klar sammenhæng mellem sygehusforbrug og patienternes alder Ikke overraskende er der en overrepræsentation af ældre patienter på de medicinske afdelinger. Halvdelen af de indlagte patienter på afdelinger for intern medicin i Region Sjælland i 2011 var således over 66 år. Disse patienter udgjorde i samme år ca. to tredjedel af sengedagsforbruget i regionen. Antal indlagte patienter og sengedage (intern medicin) på medicinske afdelinger i Region Sjælland fordelt på patientens alder, Der er en klar tendens til, at antallet af sengedage per patient stiger med alderen frem til omkring 80 år, hvorefter sengedagsforbruget falder igen (dette kan ikke direkte aflæses af de viste figurer) Samme resultater gør sig overordnet set gældende for den ambulante behandling af patienter inden for specialerne: Intern medicin, Kardiologi, Medicinsk endokrinologi, Medicinske lungesygdomme og Reumatologi. Kilde: Landspatientregistret. Antal patienter Antal sengedage Antal ambulante patienter og ambulante besøg på udvalgte medicinske specialer i Region Sjælland fordelt på patientens alder, Antal patienter Antal ambulante besøg Kilde: Landspatientregistret. 23

24 Flertallet af patienterne på afdelinger for intern medicin har et betydelig forbrug af lægemidler Flertallet af de indlagte patienter på afdelinger for intern medicin i Region Sjælland har et betydeligt forbrug af forskellige lægemidler. Halvdelen af de patienter, der var indlagt i 2011, modtog således seks eller flere forskellige lægemidler samme år. Når antallet af forskellige lægemidler er opgjort, betragtes to lægemidler som forskellige, hvis de har forskellige betegnelser på ATCklassifikationens (anatomisk terapeutisk kemisk) andet niveau. Der tegner sig et rimeligt klart billede af, at patienter med et højt lægemiddelforbrug udgør en forholdsmæssigt stor andel af sengedagsforbruget. Der er kun i begrænset omfang variation på tværs af de seks sygehuse i Region Sjælland. Samme resultater gør sig gældende for patienter, der har modtaget ambulant behandling inden for de fem udvalgte specialer. Andel indlagte patienter (intern medicin) på medicinske afdelinger i Region Sjælland fordelt på antal lægemidler og sygehuse, 2011 Andel sengedage (intern medicin) på medicinske afdelinger i Region Sjælland fordelt på antal lægemidler og sygehuse, 2011 Roskilde 18% 28% 33% 21% Roskilde 10% 23% 33% 35% Køge 15% 29% 36% 20% Køge 8% 22% 39% 31% Holbæk 15% 27% 36% 22% Holbæk 13% 22% 36% 28% Næstved 16% 30% 35% 19% Næstved 11% 23% 38% 28% Slagelse 13% 25% 38% 24% Slagelse 9% 19% 38% 34% Nykøbing Falster 14% 28% 37% 21% Nykøbing Falster 9% 21% 38% 32% eller derover Kilde: Landspatientregistret og Lægemiddeldatabasen eller derover Kilde: Landspatientregistret og Lægemiddeldatabasen. 24

25 Næsten to tredjedele af de medicinske patienter har én eller flere kroniske sygdomme Lidt under to tredjedele af samtlige patienter, der blev behandlet på medicinske afdelinger i Region Sjælland i 2011, havde én eller flere kroniske sygdomme. Andelen af patienter med kronisk sygdom er lidt større for indlagte patienter end ambulante patienter. Andel indlagte patienter på medicinske afdelinger i Region Sjælland fordelt på type af kronisk sygdom, 2011 Diabetes Hjertekarsygdomme 19% 48% 81% 52% Andel patienter på medicinske afdelinger i Region Sjælland fordelt på kontakttype og kronisk sygdom, 2011 Kroniske lungesygdomme 18% 82% Knogleskørhed og leddegigt 7% 93% Samtlige patienter 63% 37% Psykiske lidelser 25% 75% Patienter med den pågældende kroniske sygdom Indlagte patienter 72% 28% Patienter uden den pågældende kroniske sygdom Kilde: Landspatientregistret, Lægemiddeldatabasen og Sygesikringsregistret. Ambulante patienter 63% 37% Patienter med mindst én kronisk sygdom Patienter uden en kronisk sygdom Kilde: Landspatientregistret, Lægemiddeldatabasen og Sygesikringsregistret. Hjertekarsygdomme er klart den mest hyppigst forekommende kroniske sygdom blandt indlagte patienter. Næsten halvdelen af de indlagte patienter led således af kroniske hjertekarsygdomme. Mellem hver fjerde og hver femte af de indlagte patienter havde enten diabetes, kroniske lungesygdomme eller psykiske lidelser, mens kun 7 procent af patienterne havde knogleskørhed og leddegigt. 25

26 Der er begrænset variation i andelen af kronikere på tværs af de seks sygehuse i Region Sjælland Andel indlagte patienter med kronisk sygdom og sengedage for patienter med kronisk sygdom på medicinske afdelinger i Region Sjælland fordelt på sygehus, % 68% 79% 79% 80% 80% 82% 82% 78% 75% 72% 74% Andelen af indlagte patienter med kroniske sygdomme varierer relativt lidt på tværs af de seks sygehuse. Roskilde og Køge sygehuse har de laveste andele med henholdsvis 68 og 72 procent, mens Slagelse og Nykøbing Falster sygehuse har de højeste andele med henholdsvis 80 og 78 procent. For samtlige sygehuse gælder, at patienter med kroniske sygdomme udgør en forholdsmæssigt større andel af sengedagsforbrug i forhold til antallet af patienter. Roskilde Køge Holbæk Næstved Slagelse Nykøbing Falster Andel patienter Andel sengedage Kilde: Landspatientregistret, Lægemiddeldatabasen og Sygesikringsregistret. 26

27 7. Overflytning af indlagte patienter I dette afsnit beskrives omfanget af overflytninger af indlagte patienter på afdelinger for intern medicin i Region Sjælland 27

28 Afdelingsudskrivninger per sygehusudskrivning Holbæk Sygehus har flere overflytninger på afdelinger for intern medicin sammenlignet med de øvrige sygehuse Antal afdelingsudskrivninger (intern medicin) per sygehusudskrivning for patienter på medicinske afdelinger i Region Sjælland fordelt på sygehus, I hele Region Sjælland har de indlagte patienter på afdelinger for intern medicin 1,11 afdelingsudskrivninger per sygehusudskrivning. Holbæk Sygehus adskiller sig klart fra regionens øvrige sygehuse ved at have over 1,3 afdelingsudskrivninger per sygehusudskrivning Roskilde Køge Holbæk Næstved Slagelse Nykøbing Falster Kilde: Landspatientregistret. Note: For en nærmere beskrivelse af metoden til opgørelse af sygehusudskrivninger, se slide 42. Definition af sygehusudskrivninger: Hvis antallet af indlæggelser opgøres uden at tage hensyn til overflytninger benævnes det afdelingsudskrivninger. Hvis indlæggelser med én eller flere overflytninger regnes sammen til én indlæggelse, benævnes det sygehusudskrivninger. 28

29 Andel patienter Andel patienter Ca. hver sjette patient indlagt på afdelinger for intern medicin i Region Sjælland i 2011 har haft én eller flere overflytninger 16 procent af de indlagte patienter på afdelinger for intern medicin i Region Sjælland har haft én eller flere overflytninger i forbindelse med deres indlæggelse. 11 procent har haft én overflytning, mens 4 procent har haft to overflytninger og ganske få patienter har haft mere end to overflytninger. Andel patienter indlagt (intern medicin) på medicinske afdelinger i Region Sjælland med mere end én overflytning fordelt på antal overflytning, % 10% Andel patienter indlagt (intern medicin) på medicinske afdelinger i Region Sjælland med mere end én overflytning fordelt på antal overflytninger og sygehuse, % 20% 16% 12% 8% 4% 8% 0% Antal overflytninger 6% 4% 2% 0% Antal overflytninger Kilde: Landspatientregistret. Note: Der er ikke nødvendigvis kun tale om overflytninger mellem afdelinger for intern medicin. Roskilde Køge Holbæk Næstved Slagelse Nykøbing Falster Kilde: Landspatientregistret. Note: Der er ikke nødvendigvis kun tale om overflytninger mellem afdelinger for intern medicin. Holbæk Sygehus har betydeligt flere patienter, der har haft en overflytning i løbet af deres indlæggelse, sammenlignet med de øvrige sygehuse. Mere end hver fjerde patient på Holbæk Sygehus har således haft én eller to overflytninger. 29

30 Andel indlæggelser En mindre andel af de akutte indlæggelser på afdelinger for intern medicin i efterfølges af en ny akut indlæggelse inden for 14 dage Andel akutte indlæggelser (intern medicin) på medicinske afdelinger i Region Sjælland, der er efterfulgt af en ny akut indlæggelse på en medicinsk afdeling inden for 14 dage fordelt på antal dage, ,0% 1,5% 1,0% 0,5% Kun ganske få akutte indlæggeler på afdelinger for intern medicin i Region Sjælland efterfølges af endnu en akut indlæggelse på en afdeling for intern medicin samme dag. 1,8 procent efterfølges af en akut indlæggelse dagen efter, og 1,2 procent efterfølges af en akut indlæggelse to dage efter. Samlet set er ca. 11 procent af de akutte indlæggelser på afdelinger for intern medicin i Region Sjælland efterfulgt af en ny akut indlæggelse på en afdeling for intern medicin inden for 14 dage. 0,0% Antal dage efter første indlæggelse Kilde: Landspatientregistret. Note: For opgørelsen af akutte indlæggelser efterfulgt at en ny akut indlæggelse samme dag, er ikke medregnet nyt indlæggelser inden for fire timer efter en udskrivning, da disse er defineret som overflytninger. For en nærmere beskrivelse af metoden til opgørelse af akutte indlæggelser, der er efterfulgt af en ny akut indlæggelse, se slide

31 Andel indlæggelser Andel indlæggelser De fleste akutte indlæggelser på medicinske afdelinger, der efterfølges af en ny akut indlæggelse, efterfølges af den ny indlæggelse dagen efter For samtlige sygehuse gælder, at de fleste akutte indlæggelser på medicinske afdelinger, der efterfølges af en ny akut indlæggelse, efterfølges af den ny indlæggelse dagen efter. Andel akutte indlæggelser (intern medicin) på medicinske afdelinger i Region Sjælland, der er efterfulgt af en ny akut indlæggelse på en medicinsk afdeling inden for 14 dage fordelt på antal dage og sygehuse, % Slagelse og Nykøbing Falster sygehuse har den højeste andel indlæggelser, der er efterfulgt af en ny indlæggelse dagen efter henholdsvis 2,4 og 2,2 procent. De øvrige sygehuse ligger mellem 1,4 og 1,8 procent. 2% 1% Næstved Sygehus har et bemærkelsesværdigt højt antal indlæggelser efterfulgt af en ny indlæggelse efter syv dage (1,5 procent). Roskilde Sygehus skiller sig ud fra de øvrige sygehuse ved at have en større andel indlæggelser efterfulgt af en ny indlæggelse efter to og tre dage henholdsvis 1,4 og 1,3 procent. 0% Antal dage efter første indlæggelse Roskilde Køge Holbæk Næstved Slagelse Nykøbing Falster Kilde: Landspatientregistret. 3% 2% 1% 0% Antal dage efter første indlæggelse 31

32 8. Kapacitetsudnyttelse på de mediciske afdelinger Dette afsnit belyser kapacitetsudnyttelsen på de medicinske afdelinger i Region Sjælland 32

33 Belægningsprocent Belægningsprocent De medicinske afdelinger i Region Sjælland har en samlet belægning på 91 procent i 2011 Belægningsprocent på medicinske afdelinger i Region Sjælland, % 100% 80% Den gennemsnitlige belægningsprocent på de medicinske afdelinger i hele Region Sjælland for 2011 er 91 procent. Dette tal dækker dog over væsentlige sæsonudsving hen over året. Særligt i månederne juli og august ligger belægningsprocenten noget lavere. Der er også et klart tendens til, at belægningen er lavere i weekenden. 60% 40% 20% 0% Kilde: Landspatientregistret og Statens Serum Institut. Note: De to grønne linjer angiver henholdsvis 80 og 100 procents belægning. Definition af belægningsgrader: Belægningsprocenten udtrykker forholdet mellem det ydede antal sengedage og det gennemsnitlige antal disponible sengepladser. Antallet af disponible sengepladser er opgjort som det gennemsnitlige antal for én dag. Opgørelsen tager derfor ikke højde for eventuelle variationer i kapaciteten hen over et år. Opgørelsen af sengepladser er ikke korrigeret for sengepladser, der lukkes den i weekenderne. Eftersom opgørelsen af aktiviteten for 2011 er afgrænset i forhold til udskrivningstidspunktet, vil aktiviteten på de sidste dage i året være underestimeret. Belægningsprocenten opgøres derfor kun til og med den 22. december Der er kun 11 dage i 2011, hvor belægningsprocenten på de medicinske afdelinger er lavere end 80 procent, og 19 dage, hvor belægningsprocenten er højere end 100 procent. Det er særligt i vintermånederne, at der er dage med mere end 100 procents belægning. Dage med mere end 95 procents belægning på medicinske afdelinger i Region Sjælland, % 104% 103% 102% 101% 100% 99% 98% 97% 96% 95% Kilde: Landspatientregistret og Statens Serum Institut. Note: Den grønne linje angiver 100 procents belægning. 33

34 Belægningsprocent Belægningsprocenten varierer betydeligt mellem de seks sygehuse i Region Sjælland Opgøres belægningsprocenten separat for hvert sygehus er der fortsat klare ugemønstre og sæsonvariation. Belægningsgrader på medicinske afdelinger i Region Sjælland fordelt på sygehuse, % Roskilde Sygehus Den gennemsnitlige belægningsprocent for de medicinske afdelinger på Roskilde Sygehuse i hele 2011 er 89 procent. Holbæk, Næstved og Slagelse sygehuse ligger alle lidt under 100 procent og Køge og Nykøbing Falster syghuse ligger begge over 100 procent (henholdsvis 101 og 109 procent). Der er også forskelle på, hvornår på året belægningen er højest på de seks sygehuse. 100% 50% 150% 100% 50% 150% 100% Køge Sygehus Holbæk Sygehus De fleste sygehuse har høje belægninger i vintermånederne og det sene efterår. Både Køge og Nykøbing Falster sygehuse har perioder med over 100 procents belægning i det sene forår og den tidlige sommer. 50% 150% 100% 50% 150% Næstved Sygehus Slagelse Sygehus 100% 50% 150% Nykøbing Falster Sygehus 100% 50% Kilde: Landspatientregistret og Statens Serum Institut. Note: De sorte linjer angiver 100 procents belægning. 34

35 Belægningsprocent Omlægning af aktiviteten i Region Sjælland fra intern medicin til kardiologi og medicinske lungesygdomme omkring den 1. april Den samlede belægningsprocent for specialerne intern medicin, kardiologi og medicinske lungesygdomme i hele Region Sjælland i 2011 er henholdsvis 94, 87 og 107 procent. Før den 1. april ligger belægningen på afdelinger for intern medicin konsekvent over 100 procent, og afdelingerne for kardiologi og medicinske lungesygdomme har meget lave belægninger. Efter den 1. april falder belægningsprocenten på afdelinger for intern medicin til under 100 procent, og belægningen på afdelingerne for kardiologi og medicinske lungesygdomme stiger kraftigt. Denne udvikling må skyldes en ændring i registreringen af patienterne eller en omorganisering af specialerne omkring den 1. april Opgørelserne af belægningsprocenten påvirkes betydeligt af sådanne omlægninger, da beregningerne er baseret på et konstant antal sengepladser i hele året. Belægningsgrader på medicinske afdelinger i Region Sjælland fordelt på udvalgte specialer, % 150% 100% 50% 0% 200% 150% 100% 50% 0% 200% 150% 100% 50% 0% Intern medicin Kardiologi Medicinske lungesygdomme Kilde: Landspatientregistret og Statens Serum Institut. Note: De sorte linjer angiver 100 procents belægning. Specialerne Medicinsk endokrinologi og Reumatologi er ikke medtaget i denne opgørelse, da antallet af indlæggelser inden for disse specialer er særdeles begrænset. 35

36 Belægningsprocent Omlægningen fra intern medicin til kardiologi og medicinske lungesygdomme d. 1. april finder primært sted på Holbæk Sygehus Hvis belægningen på de seks afdelinger for intern medicin i Region Sjælland betragtes hver for sig, står det klart, at faldet omkring den 1. april primært kan tilskrives Holbæk Sygehus. Før den 1. april havde intern medicin på Holbæk Sygehus mere end 200 procents belægning. Efter den 1. april havde afdelingen omkring 50 procents belægning. Det skal bemærkes, at de opgjorte belægningsprocenter, som tidligere nævnt, er baseret på antallet af disponible sengepladser for én dag i Hvis der er sket en større omlægning af kapaciteten på en enkelt afdeling, et speciale eller et sygehus, vil belægningsprocent før og efter denne omlægning således ikke være retvisende. Belægningsgrader (intern medicin) på medicinske afdelinger i Region Sjælland fordelt på sygehuse, 2011 Roskilde Sygehus 150% 100% 50% 150% 100% 50% 400% 400% 200% 200% Køge Sygehus Holbæk Sygehus 0% 0% 150% 150% Næstved Sygehus 100% 100% 50% 50% 150% Slagelse Sygehus 100% 50% 150% Nykøbing Falster Sygehus 100% 50% Kilde: Landspatientregistret og Statens Serum Institut. Note: De sorte linjer angiver 100 procents belægning. 36

37 Antal ind- og udskrivninger Antal ind- og udskrivninger Antal ind- og udskrivninger De fleste ind- og udskrivninger på afdelinger for intern medicin i Region Sjælland foregår først på eftermiddagen Antal ind- og udskrivninger (intern medicin) på medicinske afdelinger i Region Sjælland fordelt på klokketime, Langt de fleste patienter, der indlægges på afdelinger for intern medicin i Region Sjælland, indskrives i dagtimerne. Indlæggelserne er fordelt rimeligt jævnt fra morgen til tidlig aften, med en stigning i antallet af indskrivninger først på eftermiddagen Klokketime Indskrivninger Udskrivninger Næstved Sygehus Holbæk Sygehus Næsten tre fjerdedele af alle udskrivninger foregår mellem kl. 10 og 15, og der foretages stort set ingen udskrivninger om natten. Denne ind- og udskrivningsprofil er umiddelbart fornuftig. Der kan dog være risiko for belastning af kapaciteten om morgenen, hvis der bliver indskrevet mange patienter, inden der er blevet udskrevet tilstrækkeligt mange af gårsdagens patienter. Derudover må de mange ind- og udskrivninger først på eftermiddagen forventes at stille ekstra krav til kapaciteten Klokketime Indskrivninger Udskrivninger Klokketime Indskrivninger Udskrivninger Generelt er ind- og udskrivningsprofilerne for hvert af de seks sygehuse rimeligt ens. Der er dog to bemærkelsesværdige forskelle: På Næstved Sygehus indskrives en betydelig del af patienterne om morgenen. Antallet af indskrivninger topper således kl. 10 på denne afdeling. Kilde: Landspatientregistret. Note: I denne opgørelse er udelukkende medregnet indlæggelser, der både påbegyndes og afsluttes i På Holbæk Sygehus indskrives en del patienter kl. 17. Dette modsvares af et betydeligt antal udskrivninger kl

38 Ind- og udskrivninger per sengeplads Ind- og udskrivninger per sengepladser Antallet af ind- og/eller udskrivninger per sengeplads varierer mellem afdelinger for intern medicin i Region Sjælland Antal ind- og udskrivninger per sengeplads (intern medicin) på medicinske afdelinger i Region Sjælland fordelt på ugedage og sygehuse, Nedenstående boxplot viser ligeledes en variation i antallet af ind- og/eller udskrivninger per sengeplads mellem afdelinger for intern medicin i regionen. På Køge Sygehus ligger antallet af ind- og/eller udskrivninger per sengeplads på halvdelen af dagene i 2011 mellem 0,34 og 0, Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag På Holbæk Sygehus ligger halvdelen af dagen i 2011 mellem 0,4 og 0,71. Boxplot for antal ind- og udskrivninger per sengeplads per dag (intern medicin) på medicinske afdelinger i Region Sjælland fordelt på sygehuse, ,81* Roskilde Køge Holbæk Næstved Slagelse Nykøbing Falster 1.0 Kilde: Landspatientregistret. Note: Den sorte linje angiver det vægtede gennemsnit for de seks sygehuse. I denne opgørelse er udelukkende medregnet indlæggelser, der både påbegyndes og afsluttes i I hverdagene er der ca. 0,6 ind- og/eller udskrivninger per sengeplads om dagen på afdelinger for intern medicin. Dette antal falder til ca. det halve i weekenden. Der er betydelig forskel på de seks sygehuse. Køge, Slagelse og Nykøbing Falster sygehus har det laveste antal, mens særligt Holbæk Sygehus har et højt antal ind- og/eller udskriv-ninger per sengeplads. Dette hænger naturligvis sammen med det tidligere observerede høje antal overflytninger på Holbæk Sygehus Roskilde Køge Holbæk Næstved Slagelse Nykøbing Falster Kilde: Landspatientregistret. Note: I denne opgørelse er udelukkende medregnet indlæggelser, der både påbegyndes og afsluttes i Boxplottene angiver minimum, nedre og øvre kvartil, median og maksimum for antal ind- og udskrivninger per sengeplads per dag. *) Den højeste værdi (3,81) for Holbæk Sygehus er registreret den 31. marts 2011, dagen inden den tidligere observerede oplægning på sygehuset den 1. april

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 13. april 1 Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Formålet med denne analyse er dels at belyse,

Læs mere

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien

Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Dette er en opgørelse over relevante nøgletal for psykiatriområdet. Opgørelsen indeholder tal opdelt på bopælsregion for: 1. Organisering og kapacitet

Læs mere

Bilag 3: Metode. Oktober 2018

Bilag 3: Metode. Oktober 2018 Bilag 3: Metode Oktober 2018 Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen på analysen,

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Tabellen indeholder udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Herunder findes bemærkningerne til de udvalgte nøgletal på sundhedsområdet.

Tabellen indeholder udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Herunder findes bemærkningerne til de udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. N O TAT Bemærkninger til udvalgte nøgletal på sundhedsområdet Tabellen indeholder udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Herunder findes bemærkningerne til de udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Søjle

Læs mere

Forebyggelige genindlæggelser

Forebyggelige genindlæggelser Forebyggelige genindlæggelser Forebyggelige genindlæggelser inden 3 dage 1) Institution Procent Procent Forebyggelige genindlæggelser inden 30 dage 2) Hele landet 3,4 10,8 Region Nordjylland 2,9 10,9 Region

Læs mere

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 KKR HOVEDSTADEN Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 Sygdomsområders andel af kommunal medfinansiering 2010 OG andel af væksten fra 2009 til 2010 (i prisniveau

Læs mere

Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 3. kvartal kvartal 2012

Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 3. kvartal kvartal 2012 Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 3. kvartal 21 2. kvartal 212 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning 4 Figur 1.1 Udgifter til alle forebyggelige indlæggelser

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR Udviklingsenheden SPIR BOSTEDSANALYSE UNDERSØGELSE AF INDLÆGGELSER FRA KOMMUNALE OG PRIVATE BOSTEDER SAMT OPGANGSFÆLLESSKABER I SEKS KOMMUNER I PSYKIATRIEN VEST INDHOLD Undersøgelsens formål er at skaffe

Læs mere

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges

Læs mere

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Akutte genindlæggelser. Spørgsmål nogle få svar og nye spørgsmål

Akutte genindlæggelser. Spørgsmål nogle få svar og nye spørgsmål Akutte genindlæggelser Spørgsmål nogle få svar og nye spørgsmål Definition af en genindlæggelse Vi anvender definitionen fra de nationale mål: En genindlæggelse er defineret ud fra følgende kriterier Indlæggelsen

Læs mere

Resultatrapport 4/2012

Resultatrapport 4/2012 Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer

Læs mere

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. Side 1 af 5 I dette notat beskrives, hvorledes der skal følges op på beslutningen om investeringer

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

Forsikringsudgifter i den almene boligsektor 2010-14

Forsikringsudgifter i den almene boligsektor 2010-14 TEMASTATISTIK 2016:4 Forsikringsudgifter i den almene boligsektor 2010-14 De almene boligafdelinger havde i gennemsnit forsikringsudgifter for 1.087 kr. pr. lejemålsenhed i 2014. Det er 23 % mere end i

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering er nedenstående notat

Læs mere

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme

7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Temakapitel: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme 15.5.214 7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Flere og flere danskere har gennem de seneste år fået diagnosticeret én eller flere kroniske

Læs mere

Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019

Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019 Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt

Læs mere

Psykiatrien under pres

Psykiatrien under pres 1 Psykiatrien under pres Over en årrække har det psykiatriske system i Danmark være genstand for både debat og hård kritik, ligesom en række forskellige politiske tiltag og økonomiske prioriteringer har

Læs mere

Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 4. kvartal kvartal 2011

Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 4. kvartal kvartal 2011 Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 4. kvartal 29 3. kvartal 211 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning 4 Figur 1.1 Udgifter til alle forebyggelige indlæggelser

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse

Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse SAL/CHHV 1. mar. 2016 Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse Baggrund Monitorering af indlæggelse af nyfødte omfatter opgørelser af indlæggelsesvarighed og genindlæggelser af nyfødte.

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

KOL og Lungebetændelse blandt borgere Holbæk Sygehus optageområde

KOL og Lungebetændelse blandt borgere Holbæk Sygehus optageområde Antal indlæggelser KOL og Lungebetændelse blandt borgere Sygehus optageområde - En monitoreringsrapport Baggrund På d. 9. juni 2016 blev det besluttet at KSS-gruppen fortsat ønsker en KOL/Lungebetændelse

Læs mere

Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme

Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme Videns og dokumentationscenter Psykisk sårbare og førtidspension 2013 Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme Antallet af førtidspensionister har været faldende siden 2011, hvor der

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Med udgangspunkt i resultatindikatorrapporten fra Region Sjælland, for aktivitetsbestemt medfinansiering, er denne rapport

Læs mere

HVOR GOD ER KOMMUNENS HJEMMEPLEJE TIL AT FOREBYGGE INDLÆGGELSER?

HVOR GOD ER KOMMUNENS HJEMMEPLEJE TIL AT FOREBYGGE INDLÆGGELSER? FOKUS PÅ RESULTATER I HJEMMEPLEJEN JANUAR 2016 NØGLETAL HVOR GOD ER KOMMUNENS HJEMMEPLEJE TIL AT FOREBYGGE INDLÆGGELSER? SE NØGLETALLENE FOR DIN KOMMUNE Se nøgletallene for din kommune KL 1. udgave, 1.

Læs mere

Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 2010

Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 2010 Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 2010 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning 4 Figur 1.1 Udgifter til alle forebyggelige indlæggelser 6 Figur 1.2 Udgifter til

Læs mere

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Kapacitetsplan for fodterapi November 2015

Kapacitetsplan for fodterapi November 2015 Kapacitetsplan for fodterapi November 2015 Primær Sundhed Side 1 Indledning I henhold til 8, stk. 3 i aftalen om fodterapi foretager regionen en gang årligt en vurdering af behandlingskapaciteten inden

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 2. halvår halvår 2011

Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 2. halvår halvår 2011 Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 2. halvår 2009 1. halvår 2011 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning 4 Figur 1.1 Udgifter til alle forebyggelige indlæggelser

Læs mere

Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet

Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet Oktober 218 Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet En sammenligning af sygelighed og kontaktmønster for tre udvalgte grupper af borgere, fordelt på regioner 1. Resumé Analysen er en del af et samlet

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en

Læs mere

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år)

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) ANALYSE December 218 Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 214-217 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1 Andel med

Læs mere

Ledelsesoverblik. Sundhedsaftaler 2012

Ledelsesoverblik. Sundhedsaftaler 2012 REGION HOVEDSTADEN KONCERN PLAN, UDVIKLING OG KVALITET ENHED FOR KOMMUNESAMARBEJDE Ledelsesoverblik Sundhedsaftaler Det somatiske område: 0-dagsindlæggelser dage Periode januar til marts Koncern, Plan

Læs mere

Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 1. kvartal kvartal 2014

Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 1. kvartal kvartal 2014 Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 1. kvartal 213 4. kvartal 214 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Forkortelser... 5 Udgifter til kommunal

Læs mere

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år)

ANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år) ANALYSE December 2018 Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 2014-2017 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: ESBJERG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering

Læs mere

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 11. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Kommune 2.500 Figur 1: Udvikling i udgifter til kommunal medfinansiering pr. indbygger 2007-2011 2.000 1.500 1.000 FK RH 500 - * I 2010 var

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015 Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 10. november 2015 Oktober 2015 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Dokumentation af data for belægning

Dokumentation af data for belægning 16. august 2017 Dokumentation af data for belægning Notatet beskriver og dokumenterer de indikatorer, der er besluttet af arbejdsgruppen vedrørende indsamling af oplysninger om sengepladser. Særlige forhold

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 3. kvartal kvartal 2014

Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 3. kvartal kvartal 2014 Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 3. kvartal 2012 2. kvartal 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Forkortelser... 5 Udgifter til

Læs mere

Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige?

Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige? 76 Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige? De forebyggelige indlæggelser er interessante, fordi de potentielt kan forebygges. Ved alene at se på de 65+ årige, fokuseres på en befolkningsgruppe,

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

Sygebesøg i Region Sjælland

Sygebesøg i Region Sjælland Sygebesøg i Sjælland Del I Analyse af sygebesøg Arbejdsgruppe under Praksisplanudvalget Sommer 2015 Opdateret august/september 2015 Side 0 Indhold 1 Indledning... 1 2 Resumé og opsamling... 2 3 Data til

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015

Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015 Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015 Analyse, HR & Udvikling 2016 Indhold Kort introduktion til området Aktivitetsbestemt medfinansiering...2 1. Overordnet udvikling i aktivitet og medfinansiering

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

1. Finansieringssystemet for regionerne

1. Finansieringssystemet for regionerne Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...3 1.1. Regionernes opgaver...3 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...4 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...5 2. Regionernes indtægter

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008 Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med

Læs mere

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015 Rapporten giver, gennem nøgletal, et overblik over den samlede kommunale medfinansiering og finansiering i Faxe

Læs mere

BEDRE GRUNDLAG FOR IND- SATSEN PÅ DET KOMMUNALE SUNDHEDSOMRÅDE

BEDRE GRUNDLAG FOR IND- SATSEN PÅ DET KOMMUNALE SUNDHEDSOMRÅDE BEDRE GRUNDLAG FOR IND- SATSEN PÅ DET KOMMUNALE SUNDHEDSOMRÅDE - Juni 21 Indenrigs- og Sundhedsministeriet 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Indikatorer

Læs mere

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration.

Notat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Notat Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Dato: 25. februar 2010 Sags nr.: 09/24068 Sagsbehandler: MBM

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Dokumentation af data for sengepladser og

Dokumentation af data for sengepladser og 22. december 2017 Dokumentation af data for sengepladser og belægning (SOB) Notatet beskriver og dokumenterer indikatorer for sengepladser og belægning. Særlige forhold ved indsamlingen af data for belægning

Læs mere

Nøgletalsrapport Vederlagsfri fysioterapi 2012 Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Vederlagsfri fysioterapi 2012 Faxe Kommune Nøgletalsrapport Vederlagsfri fysioterapi 2 Faxe Kommune Centersekretariatet for Sundhed og Pleje Sammenfatning Indeværende notat giver en gennemgang af området vederlagsfri fysioterapi, som varetages

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 2. kvartal kvartal 2012

Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 2. kvartal kvartal 2012 Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 2. kvartal 21 1. kvartal 212 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning 4 Figur 1.1 Udgifter til alle forebyggelige indlæggelser

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013 BEK nr 719 af 27/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr 1207194 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

Analyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet September 2018 I den aktuelle økonomiopfølgning ultimo august, som også bliver forelagt for Sundhedsudvalget

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere