Cybercrime. når kriminaliteten rykker online IT-KRIMINALITET OG GODE RÅD TIL, HVORDAN DU KAN BESKYTTE DIG

Transkript

1 Cybercrime når kriminaliteten rykker online IT-KRIMINALITET OG GODE RÅD TIL, HVORDAN DU KAN BESKYTTE DIG 1

2 Det Kriminalpræventive Råd Ejby Industrivej Glostrup dkr.dk Ansvarshavende redaktør: Anna Karina Nickelsen Forsidetegning og vignetter: Lars Bjørstrup DKR nr.: ISBN: Juni 2015 Kopiering tillladt med angivelse af kilde 2

3 Indhold Hvad er it-kriminalitet? 4 Hvor mange udsættes for it-kriminalitet? 4 Betalingkortsmisbrug 6 Identitetstyveri 7 Misbrug af digitale profiler (chikane) 8 Handelsbedrageri 8 Afpresning og forskudsbedrageri (nigeriabreve & datingbedrageri) 10 Fire situationer hvor du altid bør være opmærksom 12 1) Når du bliver bedt om at oplyse konto-nr., NemId, CPR-nr. 12 2) Når du skal logge på netbank 12 3) Når du handler på internettet 13 4) Når du skal åbne links 13 Sådan beskytter du dig - gode råd 15 Generelle gode råd 15 Gode råd til forældre 16 Gode råd til børn og unge 17 Ordbog 17 3

4 HVAD ER IT-KRIMINALITET? It-kriminalitet er forbrydelser, hvor computerbaseret teknologi spiller en central rolle for at svindlere kan udføre kriminelle handlinger. Man kan skelne mellem tre kategorier af it-kriminalitet: 1. Computer-integritetsforbrydelser er forbrydelser, hvor det er selve computeren, der angribes. Det kan fx dreje sig om hacking, distribuering af malware (vira, orme, trojanske heste) eller såkaldte DDoS-angreb (overbelastning af en internetside). 2. Computer-assisterede forbrydelser henviser til kendte kriminalitetsformer såsom tyveri og bedrageri, der begås ved hjælp af internetteknologi. Det kan fx være nigeriabreve, phishing, indbrud i netbank mv. Computer-assisterede forbrydelser har ofte et økonomisk sigte. Når man taler om borgerrettet it-kriminalitet, er det tit computer-assisterede forbrydelser, man henviser til. 3. Computer-indholdsforbrydelser har at gøre med ulovligt indhold i filer, beskeder eller andre informationer, der sendes ud på internettet. Ulovligt indhold kan fx være børnepornografisk, racistisk eller voldeligt materiale. Kilde: Kruize, HVOR MANGE UDSÆTTES FOR IT KRIMINALITET? Der anmeldes kun et begrænset antal lovovertrædelser om it-kriminalitet til politiet, og det reelle omfang og udvikling af kriminalitet på internettet kendes derfor ikke. DKR har udgivet en undersøgelse 1 om it-forbrydelser, hvor et repræsentativt udsnit af danskerne mellem 16 og 74 år er blevet spurgt, om de har været udsat for kriminalitet på internettet i løbet af det seneste år. Ifølge undersøgelsen blev ca. 3,6 % af danskerne udsat for it-kriminalitet i 2014, når man spørger til identitetstyveri, bedrageri, chikane og forskellige former for afpresning. Dette svarer til ca danskere. Risikoen for at blive udsat for it-kriminalitet i 2014 var nogenlunde den samme som året før, hvor en lignende undersøgelse pegede på, at 4,0 % af danskerne i 2012/2013 blev udsat for it-kriminalitet. 4 1 Data er indsamlet fra august 2014 til og med januar I undersøgelsen er spurgt til, om man har været udsat for kriminalitet inden for de seneste 12 måneder. Dvs. at undersøgelsen primært dækker 2014, men også medtager information fra personer, der blev udsat i perioden fra august 2013 og frem til januar I denne pjece anvendes termen 2014 dog forsimplende for den omtalte tidsperiode, da der hovedsagligt er tale om 2014.

5 Selvom man kan få indtrykket af, at borgerrettet it-kriminalitet generelt er steget voldsomt, viser undersøgelsen, at nogle kriminalitetstyper er faldende og andre er stigende, men at det samlede antal forbrydelser de sidste totre år har ligget nogenlunde stabilt. Berigelseskriminalitet i den virtuelle verden er uden tvivl udbredt og noget, vi skal tage meget alvorligt. På trods af dette er berigelseskriminalitet dog fortsat mere hyppigt i den fysiske verden. Til sammenligning blev 11 % af danskerne mellem 16 og 74 år udsat for tyveri generelt i Kilder:Kruize, 2015; Boesen Pedersen, Kyvsgaard & Balvig, Tabel 1. Danskernes udsathed for forskellige typer af internetkriminalitet Misbrug af betalingskortmisbrug Andel af danskerne (16-74 år), 0,74 % 1,78 % der udsættes Antal ofre i Danmark (estimat) danskere (mellem og danskere) (mellem og danskere) Misbrug af identitetsoplysninger (identitetstyveri) Andel af danskerne (16-74 år), der udsættes 0,75 % 0,82 % Antal ofre i Danmark (estimat) danskere (mellem og danskere) Misbrug af digitale profiler (chikane) Andel af danskerne (16-74 år), der udsættes Antal ofre i Danmark (estimat) danskere (mellem og danskere) Nethandelsbedrageri Andel af danskerne (16-74 år), der udsættes Antal ofre i Danmark (estimat) danskere (mellem og danskere) danskere (mellem og danskere) 0,29 % 0,38 % danskere (mellem og danskere) 2,40 % 0,54 % danskere (mellem og danskere) Kilde: Kruize, 2013; Kruize,

6 Betalingskortmisbrug Den mest udbredte form for borgerrettet it-kriminalitet i 2014 var betalingskortmisbrug. Det anslås, at 1,78 % af danskerne mellem 16 og 74 år blev udsat for denne form for it-kriminalitet i Det svarer til ca personer. Misbruget skyldes ofte, at svindlere har fået adgang til kortoplysninger på en af følgende måder: 1) Kortoplysningerne er blevet kopieret med en maskine, eksempelvis ved at sætte en falsk front foran en hævemaskine (skimming). 2) Kortoplysningerne er blevet stjålet fra en virksomhed, hvor man har brugt sine kortoplysninger. 3) Kortoplysningerne er blevet tilgængelige for kriminelle i forbindelse med, at man har fået stjålet sin pung. Heldigvis er misbrug af betalingskort et område, hvor man som borger er godt beskyttet, fordi man holdes økonomisk skadesfri i følgende to tilfælde: 1) Hvis navn, kortnummer og udløbsdato er blevet opsnappet af svindlere, som herefter bruger oplysningerne til at hæve penge på din konto eller købe varer over nettet. 2) Hvis kortet bliver stjålet og derefter brugt uden pinkode. I andre tilfælde kan der være en selvrisiko, som man vil skulle betale. Sådan nedsætter du risikoen for, at dit betalingskort misbruges Tjek, at betalingen foregår over en krypteret forbindelse (kig efter hængelåslogoet eller https i browserens adressefelt). Beskyt din pinkode, når du anvender dit betalingskort. Sørg for ikke at opbevare din pinkode sammen med dit betalingskort. Kig jævnligt på din netbank og tjek, om der er posteringer, du ikke kender til. 6

7 Identitetstyveri Det anslås, at ca. 0,82 % af danskerne mellem 16 og 74 år, blev udsat for identitetstyveri i Det svarer til ca danskere. Identitetstyveri er her defineret som, at en anden person har anvendt ens personoplysninger (fx navn, CPR-nr., mailkonto) eller identitetsbeviser (fx kørekort, sygesikringsbevis) uden tilladelse for at opnå en økonomisk gevinst. Identitetstyveri kan både finde sted på internettet og i den fysiske verden. Det er ikke identitetstyveri, hvis en person misbruger dine betalingskortoplysninger eller personoplysninger for at chikanere dig. Eksempler på identitetsmisbrug er, når identitetstyve ved hjælp af dine personlige oplysninger fx opretter abonnementer eller lån i dit navn, eller køber varer på kredit ved at bruge dit CPR-nr. Identitetstyveri er typisk meget ubehageligt for den, der får misbrugt sine oplysninger. Heldigvis er man stillet relativt godt, hvis man har været udsat for, at ens identitetsoplysninger er blevet misbrugt. I de fleste tilfælde, hvor id-misbruget medfører et økonomisk tab, hæfter man nemlig som hovedregel ikke selv for dette tab det gør kreditgiveren, altså typisk banken. Sådan nedsætter du risikoen for identitetstyveri Undlad at opgive personlige oplysninger som fx CPR-nr. i mails eller på sociale medier. Sørg for ikke at opbevare alle dine personlige kort i samme pung. Hermed kan du forhindre, at kriminelle får adgang til fx både CPRnr. og kontooplysninger og dermed får lettere ved at misbruge din identitet. Undlad at smide fysiske breve i skraldespanden, hvor personlige oplysninger, som fx CPR.-nr., er synlige. Hvis du vil smide breve ud, kan du fx rive papiret itu eller overstrege de personlige oplysninger. Tøm din fysiske postkasse jævnligt, så breve med personlige oplysninger ikke ligger der i længere tid. 7

8 Misbrug af digitale profiler (chikane) Det anslås, at 0,38 % af danskerne mellem 16 og 74 år blev udsat for chikane på internettet i Det svarer til knap borgere. Med chikane menes her, at nogen har brugt internettet til at chikanere en. Det kan fx være ved at skrive negative beskeder om offeret på sociale medier, sende beskeder fra offerets mailkonto, chatte i vedkommendes navn eller ændre på personens Facebookprofil uden at have fået tilladelse. Med andre ord - at forskellige digitale profiler misbruges - ikke for at opnå en økonomisk gevinst - men for at chikanere offeret. Sådan nedsætter du risikoen for at blive udsat for chikane Undlad at bruge samme adgangskode til alle dine profiler, mailkonti mm. Et godt password består af mindst otte tegn, både store og små bogstaver og tal og specialtegn. Kontakt din mailudbyder, hvis nogen har overtaget din mailkonto. Dette kan du gøre via simple formularer på udbyderens hjemmeside, hvor du oplyser, at din mail-konto er blevet hacket. Du kan hos mange mailudbydere knytte dit telefonnummer til din mailkonto. På den måde øger du sikkerheden betydeligt. Hvis du tjekker din mail eller Facebook-profil på offentlige computere, skal du huske at logge af og eventuelt slette browserens historik, inden du forlader computeren. Handelsbedrageri I 2013 var e-handelsbedrageri den mest udbredte form for borgerrettet it-kriminalitet, men allerede i 2014 var antallet af ofre heldigvis faldet betydeligt. Det anslås, at det i 2014 var 0,54 % af danskerne i alderen år, der blev udsat for handelsbedrageri på internettet. Det svarer til omkring personer. I 2013 var tallet knap personer - altså betydeligt højere. Dette peger på, at folk er blevet gode til at spotte de faresignaler, der er i forbindelse med nethandel, og som du også kan læse mere om her. Hvis man udsættes for handelsbedrageri hæfter man i de fleste tilfælde selv for tabet. Dette gælder både, hvis man sælger en vare, som man aldrig modta- 8

9 ger betaling for, eller hvis man køber en vare, som man aldrig modtager, eller som viser sig at være en billig kopi. Undersøgelsen viste, at ca. 70 procent af de personer, der havde lidt et tab, selv hæftede for (en del af) tabet. Sådan undgår du at blive snydt, når du handler på internettet Undlad at handle i webbutikker med mange sprogfejl og skæve priser. Det er ofte udenlandske bedragere, der står bag de falske webbutikker, og de benytter tit computerprogrammer til at oversætte priser og tekst. Derfor er fupbutikker ofte kendetegnet ved at været skrevet på ukorrekt dansk med mange grammatiske fejl. Samtidig afrunder valutaomregningsmaskiner tit ikke den omregnede pris til tal, man normalt kender i forbindelse med køb i Danmark. Tal som 399 kroner eller 149 kroner optræder derfor sjældent på de falske webbutikker, som derimod ofte indeholder skæve priser som fx 531,72 kroner. Vær skeptisk, hvis butikken sælger mærkevarer, der er alt for billige. Falske webbutikker sælger ofte internationalt kendte mærkevarer til en pris, der er væsenligt lavere end prisen i andre butikker. Selv om en god pris er fristende, kan et køb på en fupbutik ende med at blive en dyr fornøjelse. En god huskeregel er derfor, at hvis et tilbud er for godt til at være sandt, så er det sikkert heller ikke sandt. Undersøg sælgeren. Du kan fx google den webbutik, du overvejer at køber varer fra og undersøge, om der er kontaktoplysninger på sælgeren (fx telefonnummer, adresse og mailadresse). Se efter et CVR-nummer på webbutikkens hjemmeside og tjek eventuelt efterfølgende dette på Vær skeptisk, hvis en webbutik, der fremstår professionel, har en mistænkelig mailadresse som kontaktoplysning, dvs. en mailadresse, som ikke er knyttet til virksomheden, men til en privatperson. Se efter e-mærket, når du handler på internettet. Webbutikker certificeret med e-mærket kontrolleres løbende, og e-mærket er dermed en indikator for, at butikken er sikker at handle i. Se mere på og på fup, hvor du kan tage quizzen og se, om du kan spotte en fupbutik. 9

10 Afpresning og forskudsbedrageri (Nigeriabreve & datingbedrageri) Den seneste undersøgelse af danskernes udsathed for it-kriminalitet ser også på, hvor mange danskere, der har oplevet at blive narret og fx mistet penge som et resultat af afpresning på internettet, eller er blevet udsat for forskudsbedrageri. Forskudsbedrageri er når offeret på forhånd betaler et pengebeløb for at opnå et eller andet ønskværdigt, som imidlertid aldrig bliver indfriet. Det kan fx være, at vedkommende betaler et beløb for senere at modtage et større beløb (nigeriabreve), eller at offeret betaler penge til en person i udlandet, som vedkommende troede han/hun datede, men som viser sig at være en bedrager (datingbedrageri). I undersøgelsen var der så få personer, der angav, at de var blevet bedraget som resultat af forskudsbedrageri eller at de var blevet afpresset, at det er vanskeligt at sige noget præcist om risikoen for hele befolkningen. Undersøgelsen viser, at der uden tvivl er nogle, der udsættes for disse former for bedrageri, men at problemet heldigvis ikke er så udbredt, som man kunne frygte. For dem, der udsættes for afpresning og forskudsbedrageri, er denne form for bedrageri dog typisk meget ubehagelig. Ved datingbedrageri er der tale om en form for bedrageri, hvor det ikke kun er penge, men også følelser, der kommer i klemme. Tilsvarende er såkaldt sexafpresning også en form for it-kriminalitet, der ofte er meget traumatiserende for offeret. Sexafpresning er typisk, når gerningspersonen har skaffet sig adgang til seksuelle billeder eller lignende af offeret, og bruger dem til at true offeret til enten at sende flere billeder eller til at betale et beløb, hvis offeret vil undgå, at billederne offentliggøres. Selvom undersøgelsen peger på, at disse former for it-kriminalitet heldigvis ikke er meget udbredte i Danmark, er det godt at vide, hvordan man undgår at komme i de ubehagelige situationer. 10

11 Sådan nedsætter du risikoen for at blive udsat for afpresning og forskudsbedrageri: Undgå at sende nøgenbilleder eller lignende over mobilen eller internettet. Hvis du sender nøgenbilleder af dig selv, er det en god idé, at du ikke kan genkendes på billederne. Fx kan du tage billeder, hvor dit ansigt ikke er synligt. Vær sikker på, hvem du overfører penge til, inden du gør det. Vær skeptisk, hvis en person, du dater over internettet, og som du ikke har mødt, beder dig om at overføre penge. Vær skeptisk, når nogen du ikke kender uopfordret sender dig en mail, og lad være med at åbne links i mails, med mindre du har fuld tillid til afsenderen, og mailen ikke er mistænkelig. 11

12 Fire SITUATIONER HVOR DU ALTID BØR VÆRE OPMÆRKSOM 1) Når du bliver bedt om at oplyse konto-nr., NEM-ID, CPR-nr. Hvis du modtager en mail fra en virksomhed, du umiddelbart har tillid til, fx din bank, SKAT eller en kendt online-forretning skal du være opmærksom. Hvis du bliver bedt om personlige eller økonomiske oplysninger eller lokkes til at logge ind på en hjemmeside for at løse et konkret og troværdigt problem, er det ofte en form for bedrageri, hvor der fiskes oplysninger til kriminelle aktiviteter som fx betalingskortmisbrug. Det kaldes phishing. Vær derfor skeptisk, når nogen uopfordret sender dig en mail og lad være med at åbne links i mails, med mindre du har fuld tillid til afsenderen, og mailen ikke virker mistænkelig. Ingen reelle virksomheder eller myndigheder anmoder om kortoplysninger, kontooplysninger eller passwords over mail. 2) Når du skal logge på netbank Sikkerheden på netbank i Danmark er meget høj, og særligt siden NemID og nøglekortet blev indført er sikkerheden blevet øget betydeligt. Man skal derfor generelt føle sig tryg ved at bruge netbank. Ikke desto mindre er det altid godt at være opmærksom, når man benytter netbank, og huske nedenstående tommelfingerregler. Log aldrig på netbank eller lignende ved at trykke på et link i en . Indtast i stedet altid selv adressen i browserens adressefelt. Du kan risikere at komme ind på en falsk hjemmeside, som udnytter dit password og den kode fra nøglekortet, som du taster ind, til at få adgang til din netbank. Hvis der dukker en meddelelse op, når du er logget på din netbank, der fx angiver, at der er opstået en fejl, som gør, at du skal indtaste dit password og nøglekortskode igen, skal du ikke gøre dette. I stedet skal du lukke browseren ned og kontakte din netbank og gøre dem opmærksom på meddelelsen. Det kan muligvis være it-kriminelle, der forsøger at få dig til at indtaste din kode igen i et falsk vindue, hvorefter de får adgang til din netbank (real time phishing). Hvis du som privatperson bliver udsat for et netbankindbrud med tab, dækker banken imidlertid tabet, med mindre du har udvist grov uagtsomhed. Erhvervskunder hæfter selv for tabet. Sørg for jævnligt at tjekke din netbank og se, om der er posteringer, du ikke kender til. Dette gælder også for mindre beløb, da nogle it-kriminel- 12

13 le er så snedige, at de trækker ganske små beløb fra offerets konto, så vedkommende ikke opdager det. Over tid kan mange små beløb dog blive til rigtig mange penge. 3) Når du handler på internettet Det er nemt at handle på internettet, og flere og flere benytter internettet til at foretage indkøb på. Langt de fleste handler på internettet foregår heldigvis helt problemfrit, og køberen modtager med tilfredshed den bestilte vare, mens sælgeren modtager sin betaling. De mange nye muligheder på internettet åbner dog også nye muligheder for kriminelle, der udnytter internettets anonymitet til at bedrage og franarre penge eller varer fra dem der handler. Man kan dog som forbruger gøre rigtigt meget selv for at beskytte sig mod at blive bedraget i forbindelse med internetkøb, dels ved at holde øje med skæve priser, sprogfejl og alt for billige mærkevarer, og dels ved at undersøge sælgeren og benytte sig af webbutikker, der er mærket med e-mærket. 4) Når du skal åbne links Hyperlinks er en naturlig del af internettet, da links giver os adgang til nye internetsider og dermed ny information. Mange af os åbner derfor ofte adskillige links, hver gang vi navigerer rundt på internettet. I langt de fleste tilfælde er de links, vi klikker på, helt reelle og ufarlige, og de giver os problemfrit adgang til de hjemmesider, filer eller informationer, som vi ønsker. It-kriminelle kan imidlertid finde på at gemme skadelig malware bag ved links, som kan inficere ens computer, når man klikker på linket. De kan også finde på at narre en til at trykke på et link, som man tror fører hen til en troværdig hjemmeside, men som i stedet fører hen til en falsk hjemmeside, hvor man lokkes til at opgive personlige oplysninger såsom bankoplysninger (phishing). Ved kun at klikke på links på hjemmesider eller fra afsendere, du har fuld tillid til, og som ikke virker mistænkelige, kan du dog gøre meget for at beskytte dig selv. Dette gælder både for links på hjemmesider, og hvis du modtager mails med links i. Som hovedregel bør du aldrig åbne links i mails fra personer, du ikke kender. Selv mails, der er afsendt fra en person du kender, kan have skadeligt indhold, hvis mailkontoen er blevet hacket af it-kriminelle. 13

14 Hvis en mail, der kommer fra en du kender, virker mistænkelig bør du derfor undlade at åbne den og i stedet kontakte afsenderen for at gøre opmærksom på, at vedkommendes konto muligvis er blevet hacket. Hvis du har modtaget en mail, som ser ægte ud, fra en myndighed såsom fx SKAT, og som indeholder links, skal du kontakte SKAT og høre, om de kan bekræfte, at de har sendt den pågældende mail ud, inden du klikker på linket. Hvis du er i tvivl om en hjemmeside er ægte, kan du eventuelt tjekke URL en i browserens adressefelt og se om navnet stemmer overens med navnet på den rigtige hjemmeside. Endelig er det en god idé aldrig at klikke på pop-up-vinduer på hjemmesider, der fx fortæller, at du har vundet en konkurrence, som du ikke har deltaget i, eller at din computer er i stykker. 14

15 SÅDAN BESKYTTER DU DIG - gode råd tekniske løsninger 1) Sørg for, at alle programmer på din computer er opdaterede. Brug evt. programmer, der tjekker, at din computer hele tiden er opdateret. 2) Din computer skal altid have et antivirusprogram, som opdateres ofte. 3) Sørg for, at dit trådløse netværk er krypteret. Du kan se, hvordan du gør i vejledningen til din trådløse router eller kontakt din internetudbyder. netbank, handler på internettet og overførsel af penge 1) Tjek jævnligt din netbank om der er posteringer, du ikke kender til. 2) Log aldrig på netbank eller lignende ved at trykke på et link i en . Indtast i stedet altid selv adressen i browseren. 3) Når du handler på nettet, så undersøg om forbindelsen på betalingssiden er sikker, før du betaler. Det kan du gøre ved at se om URL en (den tekst, som står i browserens adressefelt) indeholder et hængelåslogo eller https. 4) Vær sikker på, hvem du overfører penge til, inden du gør det. 5) Undlad at handle i webbutikker med mange sprogfejl og skæve priser. 6) Vær skeptisk over for webbutikker med alt for billige mærkevarer. Hvis et tilbud er for godt til at være sandt, så er det nok heller ikke sandt. 7) Tjek sælgeren eller virksomheden, før du handler. Er der tale om en virkelig person/en officielt virksomhed? phishing, afpresning og malware (fx virus) 1) Tjek om URL en stemmer overens med den rigtige ejer eller afsender af en hjemmeside/link. 2) Vær skeptisk, hvis nogen uopfordret sender dig en mail, og lad være med at åbne links i mails, med mindre du har fuld tillid til afsenderen, og mailen ikke virker mistænkelig. 3) Hav altid en backup af dine vigtigste billeder og dokumenter liggende. Så er du mindre sårbar over for vira og for at blive afpresset for penge for at få adgang til dine dokumenter på computeren (ransomware). 4) Vær skeptisk over for popup advarsler, som fx angiver, at din computer er i stykker eller har nedsat ydeevne. 5) Vær skeptisk, hvis noget er gratis på internettet, eller hvis du vinder en konkurrence, du ikke har deltaget i. identitetstyveri, betalingskortmisbrug og hacking af mailkonti 1) Brug aldrig mail til at oplyse CPR-nr., passwords eller betalingskortoplysninger. Ingen reelle virksomheder eller myndigheder anmoder om kortoplysninger, kontooplysninger eller passwords over mail. 15

16 2) Undgå at opbevare alle dine personlige kort i din pung. Bliver pungen stjålet, får identitetstyvene lettere ved at misbruge dine id-oplysninger. 3) Pas på din pinkode. Den er personlig, og du må aldrig give den til nogen. Opbevar aldrig din pinkode sammen med dit dankort, og brug pinkodehusker i stedet for at skrive den ned. 4) Undlad at smide fysiske breve i skraldespanden, hvor personlige oplysninger, som fx CPR-nr., er synlige. Inden du smider breve ud, kan du fx rive papiret itu eller overstrege de personlige oplysninger. 5) Tøm din fysiske postkasse ofte, så breve med private oplysninger ikke er tilgængelige. 6) Undlad at bruge samme adgangskode til alle dine profiler, mailkonti mm. Et godt password består af mindst otte tegn, store og små bogstaver og tal og specialtegn. 7) Hvis du tjekker din mail eller Facebookprofil på offentlige computere, skal du huske at logge af og slette browserens historik, inden du forlader computeren. 8) Hvis nogen har overtaget din mailkonto, kan du kontakte din mailudbyder via simple formularer på udbyderens hjemmeside og fortælle dem, at din mailkonto er blevet hacket. 9) Du kan hos mange mailudbydere knytte dit telefonnummer til mailkontoen og dermed øge sikkerheden betydeligt. Gode råd til forældre 1) Tal med dine børn om deres netadfærd. Selv hvis du ikke kender den nyeste app eller nyeste chatplatform, kan du sagtens have en generel snak om god og sikker adfærd på internettet. 2) Sørg for at orientere dig på de internetsider, som dine børn færdes på, og få gerne dine børn til at vise dig rundt på siderne og forklare om dem. 3) Husk at lytte, hvis dine børn fortæller om oplevelser, de har haft på nettet, og tag dine børns bekymringer alvorligt. 4) Hjælp dine børn til at indstille privatlivsindstillingerne i Facebook, så deres profil er lukket, og så det kun er deres venner, der kan se deres opslag, billeder osv. 5) Tal med dine børn om deres behov for onlineadgang til musik og film. Der findes løsninger, som kan dække deres mediebehov uden, at de kommer til at downloade film, musik mm. ulovligt. Se lovlige tjenester på siden der er også gratis tjenester. 16

17 Gode råd til børn og unge 1) Hvis du deler eller skriver noget på nettet, så bliver det på nettet! Overvej i situationen om du ønsker, at din opdatering skal kunne ses til alle tider og af alle. 2) Undgå at sende nøgenbilleder eller lignende over mobilen eller internettet. Hvis du sender nøgenbilleder eller lignede af dig selv, er det en god idé, at du ikke kan genkendes på billederne. Fx kan du tage billedet, så dit ansigt ikke er synligt. 3) Husk, at du kan indstille Facebook, så din profil er privat, og det kun er dine venner, der kan se dine opslag, billeder osv. Det er okay at spørge om hjælp. 4) Tal med dine forældre eller andre, hvis du oplever noget ubehageligt på internettet. De kan hjælpe. Måske kan du hjælpe med at forhindre, at andre bliver udsat for det samme. 5) Spørg dine forældre til råds, når du handler på internettet. Kig efter e-mærket, når du handler. 6) Hvis et tilbud i en onlinebutik lyder for godt til at være sandt, så er det nok heller ikke sandt. De gode råd er blevet indsamlet og formuleret i et samarbejde mellem Det Kriminalpræventive Råd og en række andre centrale aktører på feltet. Derfor en stor tak til: Rigspolitiet, Digitaliseringsstyrelsen, Forbrugerrådet Tænk, Rettighedsalliancen og DI ITEK. Endvidere er enkelte af ovenstående råd formuleret med udgangspunkt i gode råd fra Medierådet og e-mærket. ordbog Antivirusprogram er et program, der kan opfange og blokere vira på din computer, inden de kan nå at gøre skade på computeren. Der findes både gratis antivirusprogrammer og programmer, som man kan købe. Computervirus er et program, som kan skade andre programmer. Virusprogrammer kan fx slette vigtige data eller programfiler på den inficerede computer. En computervirus skal aktiveres manuelt, ved at brugeren fx åbner en fil, som man havde tillid til. Datingbedrageri er, når en person indleder et virtuelt forhold, og vedkommende lokkes til at overføre penge til den anden eller til rejseudgifter med 17

18 det formål at kunne møde hinanden i virkeligheden. Efterfølgende viser det sig at være bedrageri. En firewall beskytter mod uønsket adgang til dit private netværk fra et ubeskyttet offentligt netværk. På nogle computere er firewall en automatisk slået til, når du køber computeren. Spørg eventuelt i den butik, hvor du køber/ har købt din computer, om det er tilfældet med din computer. Forskudsbedrageri er når offeret lokkes til at betale et beløb for at kunne modtage et eller andet ønskværdigt. Det kan fx være nigeriabreve, hvor man anmodes om et pengebeløb til gengæld for senere at modtage en stor arv fra en ukendt person. Det kan også være betaling for at modtage en stor lotterigevinst fra et lotteri, man ikke har deltaget i. Der er også tale om forskudsbedrageri, hvis man lokkes til at overføre penge til en person, man dater i udlandet, men som i virkeligheden er en bedrager. Ved forskudsbedrageri opnår man ikke det, man er blevet lovet, men mister i stedet de overførte penge. Grooming henviser til børnelokkeri på internettet. Dette vil typisk være tilfældet, hvor en voksen skaber en form for tillidsrelation til et barn over internettet, fx i et chatforum, med det formål senere at forgribe sig seksuelt på barnet. Hævnporno (revenge porn) er når materialet med seksuelt indhold deles på internettet uden tilladelse fra personen på billedet. Hævnporno udføres ofte af ekskærester, der deler privat seksuelt materiale på nettet som hævn. Identitetstyveri er når en persons identitetsoplysninger bliver misbrugt med henblik på, at gerningspersonen opnår en økonomisk gevinst. Identitetsmisbruget kan fx bestå i, at der optages lån, købes ting eller oprettes abonnementer i offerets navn. De personlige oplysninger kan fx være CPR-nr., adgangskoder, sundhedsoplysninger eller andre følsomme persondata. En keylogger er et program, der registrerer, hvad der skrives på tastaturet. Det bruges til at spionere mod brugeren af den inficerede computer oftest for at opsnappe passwords, kontonumre og andre følsomme oplysninger. Et nigeriabrev er typisk en fra en ukendt person, som har til formål at få modtageren til at overføre et mindre beløb mod at vedkommende efterfølgende modtager en stor økonomisk genvist - enten i form af en lotterigevinst, en arv fra et ukendt familiemedlem, et godt forretningstilbud eller et 18

19 større beløb, som tak for, at man har hjulpet en person med fx at smugle guld eller kontanter ud af et afrikansk land. Svindlen består i, at offeret aldrig modtager den lovede gevinst, men derimod blot mister de penge, vedkommende har overført. Phishing er en metode, hvor svindlere forsøger at narre internetbrugere til at oplyse brugernavn, adgangskode, kreditkort- eller netbankoplysninger m.v. Brugeren får tilsendt en , hvor afsenderen tilsyneladende er en virksomhed, som man generelt har tillid til, eksempelvis ens bank, SKAT, fragtvirksomhed etc. I mailen opfordres modtageren til at indsende oplysningerne pr. eller logge ind på en falsk internetside, der til forveksling ligner bankens eller SKATs rigtige hjemmeside. En orm minder om en computervirus, men til forskel fra en virus kan en orm sprede sig fra computer til computer automatisk. En orm skal dermed ikke aktiveres af en person for at kunne inficere en computer og skabe ødelæggelser og funktionsforstyrrelser. Ransomware er en form for virus, der gør skade på den inficerede computer ved at kryptere og dermed spærre brugerens data. Herefter modtager offeret en meddelelse om, at vedkommende kun kan få sine data frigjort, hvis man betaler en løsesum (løsesum = ransom). Sexafpresning er når gerningspersonen har skaffet sig adgang til seksuelle billeder eller lignende af offeret, som bruges til at true offeret til enten at sende flere billeder eller til at betale et pengebeløb, hvis offeret vil undgå, at billederne offentliggøres. Sexting henviser til det at sende seksuelt udfordrende beskeder, billeder eller videoer over en mobiltelefon. Spyware er et program, som indsamler oplysninger om brugerens aktiviteter på internettet, hvilke hjemmesider man besøger, og hvilke søgeord man anvender. Disse oplysninger sendes derefter tilbage til personen, der står bag programmet. En trojansk hest er et skadeligt computerprogram (malware), der er gemt i et softwareprogram, som virker godartet, hvorfor offeret dermed narres til at downloade programmet. 19