Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse"

Transkript

1 Virksomhedsbeskatning og Virksomhedsomdannelse skattepligtig contra skattefri Udarbejdet af Rasmus Hemmingsen Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Antal anslag: Side 1 af 83

2 Indholdsfortegnelse Indledning Formål Målgruppe Problemidentifikation Problemformulering Afgrænsning Metode Kilder Beskatnings principper KSL, PSL, VSL og SEL Kildeskatteloven Personskattelovens bestemmelser Eksempel på beskatning efter personskattelovens bestemmelser Virksomhedsskatteloven bestemmelser Selskabsskattelovens bestemmelser Delkonklusion Personlig virksomhed kontra selskab Virksomhed i personlig regi beskattet efter virksomhedsordningen Virksomhed i selskabsform Fordele og ulemper ved virksomhed i personlig regi og selskabs regi Fordele og ulemper ved personlig regi Fordele ved personlig regi Ulemper ved personlig regi Fordele og ulemper ved selskabs regi Fordele ved selskabs regi Ulemper ved selskabs regi Delkonklusion Skattepligtig og skattefri metode Skattepligtig virksomhedsomdannelse Berigtigelse Formalia / øvrige forhold Side 2 af 83

3 4.1.3 Værdiansættelse ved skattepligtig omdannelse Goodwill Ejendomme Driftsmidler Varelager Likvid beholdning Indskudskonto i VSO Hensat til senere hævning Opsparede overskud Stiftertilgodehavende Fordele og ulemper ved skattepligtig omdannelse Skattefri virksomhedsomdannelse Berigtigelse Formalia / øvrige forhold Værdiansættelse ved skattefri omdannelse Goodwill Ejendomme Driftsmidler Varelager Likvid beholdning Indskudskonto i VSO Hensat til senere hævning Opsparede overskud Stiftertilgodehavende Fordele og ulemper ved skattefri omdannelse Delkonklusion Valg af virksomhedsomdannelse Beskrivelse af case virksomheden Skattepligtig virksomhedsomdannelse af case virksomheden Åbningsbalance for virksomheden i casen (se bilag 4) Goodwill Ejendomme Side 3 af 83

4 5.2.4 Driftsmidler Varelager Debitorer Likvider Passiver Øvrige overvejelser Skattepligtig virksomhedsomdannelse med ejendomme / uden ejendomme Delkonklusion Skattefri virksomhedsomdannelse af case virksomheden Åbningsbalance for case virksomheden Goodwill Ejendomme Driftsmidler Debitorer Varebeholdning Likvider Passiver Aktiernes/anparternes anskaffelsessum Øvrige overvejelser Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Lovgivning Udgivelse og publikationer Afgørelse Bøger Figurer Tabler Bilag Bilag 1 Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af aktieselskab Bilag 2 Bekendtgørelse af lov om skattefri virksomhedsomdannelse Side 4 af 83

5 8.6.3 Bilag 3 Case virksomhed Bilag 4 Skattepligtig omdannelse Bilag 5 Skattefri omdannelse Side 5 af 83

6 1. Indledning En person, der starter på at drive selvstændig virksomhed, vil normalt vælge, at starte virksomheden op i personlig regi. På et tidspunkt i virksomhedens levetid kan det af forskellige årsager være uhensigtsmæssigt, at fortsætte virksomheden i personlig regi, hvorfor omdannelse til selskab kan overvejes. De forhold, der kan lægges til grund i forbindelse med en omdannelse af virksomheden, kan være mange. Det kan dreje sig om f.eks. et forestående salg af virksomheden, et forestående generationsskifte, skattebesparelse eller begrænsning af den personlig erhvervsdrivendes hæftelse over for virksomhedens kreditorer. Virksomhedsejerens overvejelser omkring en eventuel omdannelse af virksomheden, kan være komplicerede og uoverskuelige for virksomhedsejeren. Derfor indebærer overvejelserne ofte, at virksomhedsejeren konsulterer en revisor og eventuelt en advokat, der tages med på råd. Sammen kan virksomhedsejeren og rådgiverne finde den mest fordelagtige måde at drive virksomhed på i den konkrete situation. Rådgiverne kan være behjælpelige med valg af selskabsform, stiftelse og registrering af selskabet, beregne de skattemæssige konsekvenser i forbindelse med overdragelse af virksomheden til det nystiftede selskab og opstart af nyt bogholderi. Ved omdannelsen skal virksomhedsejeren og rådgiverne være opmærksomme på, at der findes forskellige skattemæssige metoder, der kan bringes i anvendelse ved omdannelsen. De forskellige metoder indeholder fordele og ulemper, som må vejes op mod hinanden, for at finde den mest fordelagtige metode for selskabet. Når virksomhedsejeren og rådgiverne har besluttet hvilken selskabsmodel, der er mest hensigtsmæssigt, skal de dernæst beslutte, hvorvidt omdannelsen kan ske ved en skattefri eller en skattepligtig virksomhedsomdannelse. Dette valg er som udgangspunkt ikke givet på forhånd, da det kan få skattemæssige konsekvenser og likviditetsmæssige problemer for både virksomhedsejeren og selskabet, hvis den forkerte metode vælges. De likviditetsmæssige problemer kan opstå ved, at omdannelsen udløser store skattebetalinger, der skal betales her og nu. Dette kan selvsagt have uheldige konsekvenser for virksomheden, der kan stå i den situation, at den mangler den nødvendige likviditet i relation til den løbende drift. Side 6 af 83

7 Denne opgave har til formål, at belyse de forskellige bestemmelser i virksomhedsomdannelsesloven, som man specielt skal have fokus på. Endvidere vil der i opgaven blive opstillet forskellige scenarier, der omhandler 3 fiktive personligt drevne virksomheder, der omdannes til selskaber. Der vil i opgaven blive redegjort for de lovgivningsmæssige bestemmelser, der spiller ind ved omdannelsen, og hvilke konsekvenser disse bestemmelser har for omdannelsen. Det er min hensigt, at de fiktive eksempler skal tjene som vejledning for virksomhedsejeren, når virksomhedsejeren skal beslutte, hvilken model vedkommende, skal anvende ved omdannelsen. 1.2 Formål Ved at skrive denne hovedopgave ønsker jeg opnå en forståelse for de problemstillinger, der gør sig gældende ved omdannelse af en personlig virksomhed til selskab. Hermed kan jeg optimere min daglige rådgivning af de kunder, der ønsker rådgivning omkring omdannelse. Målet med opgaven er, at belyse principperne i den skattepligtige og den skattefrie virksomhedsoverdragelse, samt i forbindelse hermed at beregne de beløbsmæssige konsekvenser for den personlige erhvervsdrivende og det nye selskab, alt efter om den ene eller den anden metode tages i anvendelse. Ud fra min analyse og beregninger håber jeg, at læseren kan udlede hvilken metode, der er mest fordelagtig i den givne situation. Det er således mit ønske, at hovedopgaven kan fungere som et redskab, der kan hjælpe til at få besvaret og afklaret ofte stillede spørgsmål om emnet. Det være sig både rent lovgivningsmæssige spørgsmål og spørgsmål af mere praktisk relevans. Udover dette vil jeg redegøre for og give min vurdering af de konkrete modeller, der ligger bagved i den skattepligtige og skattefrie omdannelse, og hvilken betydning det kan have for den erhvervsdrivende. Side 7 af 83

8 1.3 Målgruppe Opgaven er tiltænkt personer med et generelt kendskab til regnskabs- og skattelovgivningen. Det kan dreje sig om bankrådgivere, advokater og revisorer, der dagligt rådgiver kunder omkring økonomi, regnskab og skattemæssige forhold. Det forudsættes således, at læseren har kendskab til de grundlæggende bestemmelser indenfor skatteret og regnskab, idet disse regler kun kort vil blive beskrevet og belyst. 1.4 Problemidentifikation Denne opgave tager udgangspunkt i en fiktiv virksomhed, der er drevet i personligt regi, og som virksomhedsejeren ønsker, at omdanne til et selskab. Jeg vil ud fra oplysningerne i det personlige virksomhedsregnskab identificere de problemstillinger, som virksomhedsejeren står overfor, når fordele og ulemper ved omdannelsen skal vurderes, og der skal tages stilling til, hvilken løsning der må være den mest fordelagtige for virksomhedsejeren set under et. Jeg vil udarbejde beregninger af den skat, der skal betales i forbindelse med henholdsvis den skattepligtige og den skattefrie virksomhedsomdannelse. Ud fra de forskellige skatteberegninger har virksomhedsejeren et reelt grundlag for at træffe sin beslutning. Skal omdannelsen være skattefri eller skattepligtig? Hvad er mest fordelagtig i netop hans situation? Jeg vil komme ind på nedenstående problemer jf. problemformuleringen. 1.5 Problemformulering Som udgangspunkt vil jeg kort redegøre for bestemmelserne i kildeskatteloven, personskatteloven, virksomhedsskatteloven og selskabsskatteloven. Redegørelsen skal give læseren et indblik i disse loves skattemæssige hovedprincipper. Dernæst vil jeg give en kort beskrivelse af fordele og ulemper ved at drive virksomhed i henholdsvis personlig regi og i Side 8 af 83

9 selskabsform. Til sidst vil jeg give en uddybende redegørelse for principperne i virksomhedsomdannelseslovens bestemmelser om skattefri virksomhedsomdannelse og skattepligtig. Principperne om skattefri virksomhedsomdannelse i virksomhedsomdannelsesloven vil jeg holde op mod de generelle bestemmelser om skattepligtig omdannelse af en personlig virksomhed til selskab. Når der er redegjort for overstående, vil jeg analysere konsekvenserne af, at benytte det ene omdannelsesprincip frem for det andet. For at skabe et så bredt udgangspunkt, som muligt for min analyse, vil jeg tage udgangspunkt i en fiktiv opstillet virksomhedscase. Den valgte fremgangsmåde skal give læseren en ide om, hvilken af omhandlede to metoder, der er mest hensigtsmæssigt, at bringe i anvendelse i den konkrete situation. Er det den skattefrie virksomhedsomdannelse eller er det den skattepligtige omdannelse, der med fordel kan anvendes. Til sidst i opgaven vil jeg belyse de skattemæssige og de regnskabsmæssige konsekvenser ved omdannelsen af den fiktiv opstillet virksomhedscase. Opgaven søger at besvare hovedproblemstillingen, om hvorvidt det er mest hensigtsmæssigt at omdanne virksomheden efter den skattepligtige eller skattefri metode, samt hvilke skattemæssige og regnskabsmæssige konsekvenser metoderne vil have for virksomhedsejeren samt det omdannede selskab. Til besvarelse af hovedproblemstillingen, har jeg opgjort nedenstående underproblemstillinger, der skal afhjælpe med opgavens enelige formål. Hvilke principper i kildeskatteloven, personskatteloven, virksomhedsloven og selskabsskatteloven skal der gøres brug af? Hvilke fordele og ulemper er der ved at drive virksomhed i personligt regi under virksomhedsskatteordningen eller ved virksomhed i selskabsform? Hvad indebærer den skattepligtige virksomhedsomdannelse / afståelsesprincippet? Hvad indebærer den skattefrie virksomhedsomdannelse / successionsprincippet? Hvilke regnskabsmæssige poster vil kræve særlige overvejelser i forbindelse med omdannelsen? Hvordan vil en skattefri omdannelse og en skattepligtig omdannelse af case virksomheden kunne gennemføres med de forudsætninger beskrevet i opgaven? Side 9 af 83

10 Hvilke skattemæssige og regnskabsmæssige konsekvenser får det ved virksomhedsomdannelsen? 1.6 Afgrænsning Opgaven har primært til formål, at besvare opgavens hovedproblemstilling. Øvrige teori og emner, der umiddelbart ikke fremgår som relevante i forbindelse med omdannelse af case virksomheden, vil ikke blive gennemgået, blot beskrevet kort, hvis dette er relevant. Læseren af opgaven skal have et kendskab til virksomhedsordningen, da case virksomheden benytter denne. Begrundelsen for, er at opgavens beregninger primært tager udgangspunkt i reglerne i lom om virksomhedsordningen. Der bliver dog samtidige i det beskrevet kort om kildeskatteloven, personskatteloven selskabsloven og virksomhed skatteloven for at indikere forståelse for disse love. Dette vil være opgavens første del. Opgavens anden del vil også være beskrivende og kort berøre personlige kontra virksomhed problemstillinger. Dernæst beskrives de faktiske forhold om at drive virksomhed i personlig regi og i selskabsregi, for at give læseren et bedre overblik over de faktiske fordele og ulemper ved at drive det ene frem for det andet. Denne beskrivende del vil give et indblik over de fordele og ulemper der er heraf og dermed også til dels en analyserende del. I opgavens tredje del vil der være en beskrivende del omkring skattepligtig og skattefri metode. I dette afsnit vil de poster, der er aktuelle for case virksomheden blive berørt, samt teori der adskiller den ene metode fremfor den anden. Det er derfor ikke en total gennemgang af teori, der foreligger omkring skattepligtig eller skattefri omdannelsen, der berøres i opgaven. Omdannelsen af case virksomheden sker til et ApS og ikke et A/S, da forskellen heri er alene af selskabsretlig karakter. Omdannelsen sker fra enkeltmandsvirksomhed, hvorved der ikke er beskrevet teori om omdannelse af virksomhed med flere ejere, for eksempel interessentselskaber, partnerselskaber osv. I disse tilfælde vil der være specifikke hensyn og beregninger, der skal tages stilling til, som kan ændre de fordele og ulemper, der foreligger ved omdannelsen. Side 10 af 83

11 Ved omdannelsen af virksomheden vil den langsigtede strategi for det omdannede selskab ikke blive berørt yderligere, da opgaven kun søger at belyse de aktuelle forhold og problemstillinger der gør sig gældende på og omkring tidspunktet ved virksomhedsomdannelsen. De forhold i opgaven opstillede forudsætninger er af afgørende karakter for hvilke fordele og hvilke ulemper, der foreligger ved omdannelsen af virksomheden. Der kan derfor ikke foretages ændringer af disse forudsætninger, uden at det vil ændre opgavens konklusioner. Opgaven kan derfor ikke benyttes som en rettesnor for alle virksomheder, men kun som en vejledning for case virksomheden og for, hvordan man kan foretage denne konkrete omdannelse. 1.7 Metode Opgaven vil primært blive udarbejdet efter den juridiske metode, hvorved lovgivningen er anvendt som primære kilder. Herudover er der, hvor det er fundet relevant, anvendt kilder i form af lærebøger og domsafgørelser for at belyse væsentlige punkter i opgaven. Problemstillingerne i opgaven vil blive belyst via en gennemgang af de tidligere nævnte delproblemstillinger. Opgaven er bygget op således: Figurer 1 - Opgavens opbygning Side 11 af 83

12 Hvert af overstående områder vil være afsluttet med en delkonklusion. Delkonklusionerne vil redegøre kort for delproblemstillingerne i opgaven, samt danne grundlag for den endelig konklusion. I den endelige konklusion gives en vurdering af de to metoders effekt på case virksomheden. Der vil samtidigt være beskrevet de regnskabsmæssige og skattemæssige konsekvenser, der vil være for virksomhedens ejer ved at vælge den ene omdannelse frem for den anden. Opgaven kan bruges som baggrund for rådgivning af potentielle kunder til hvilken løsningsmodel, som er bedst til den potentielle kundes nuværende økonomiske situation. Afsnittet om kildeskatteloven, personskatteloven, virksomhedsskatteloven og selskabsloven vil være beskrivende. Dette er udarbejdet for at danne et grundlag for forståelsen af lovenes grundlæggende retningsregler. I afsnittet personlig virksomhed kontra selskab gennemgås de fordele og ulemper, der er ved hver metode. Gennemgangen vil være af beskrivende karakter og ende ud i en delkonklusion, hvori der tages stilling til hvilke konsekvenser, der er ved at vælge den ene frem for den anden. Teori afsnittet vil primært berøre den teori, der omhandler den skattepligtige og den skattefri virksomhedsomdannelse. Opbygningen af dette afsnit er, at der først gennemgås den skattepligtige metode og dernæst den skattefri metode. Denne opbygning er benyttet for at holde de 2 metoder adskilt, således at læseren kan sammenligne de forskellige afsnit for at se de konkrete forskelle. De berørte regnskabsmæssige poster er valgt ud fra, hvor der er teoretiske forskelle og hvilke der vil blive berørt i omdannelsen af case virksomheden. I afsnittene om praksis for skattepligtig metode og skattefri metode vil der blive foretaget en omdannelse af case virksomheden. Afsnittet er primært analyserende, da der i afsnittene vil tages stilling til hvilke konsekvenser der vil påvirke virksomhedsejeren ved at vælge et af de forskellige scenarier. Diskussion om skattemæssige og regnskabsmæssige konsekvenser ved omdannelse, sker ved en gennemgang af de forskellige scenarier der er udført ved den skattepligtige metode og skattefrie Side 12 af 83

13 metode, dvs. hvilke skattemæssige konsekvenser har det for ejeren, og kan de regnskabsmæssige konsekvenser være fatale for virksomheden. Dette vil løbende blive beskrevet i afsnittene om omdannelserne. Konklusionen vil være den endelige konklusion, hvorpå delkonklusioner tages i betragtning for at besvare opgavens hovedproblemstilling. Endelig vil der perspektiveres til relevante lovændringer, som har påvirkning fremadrettet, da politiske tiltag spiller en rolle for, hvornår der skal foretages denne omdannelse. 1.8 Kilder Opgavens kilder er beskrevet som referencer på hver enkelt side i opgaven. Der er i opgaven taget udgangspunkt i de forskellige kommenterede lovbestemmelser gengivet i retsinformation. Endvidere tager opgavebeskrivelsen udgangspunkt i diverse relevante lærebøger og øvrig faglitteratur, der indgående beskriver de bestemmelser, min opgave skal omhandle, og som indgående beskriver de overvejelser, virksomhedsejeren og hans rådgivere skal gøre sig, inden virksomhedsejeren omdanner sin virksomhed til selskab. Retsinformationen vurderer jeg som en mere pålidelig kilde end den øvrige litteratur. Retsinformation forholder sig helt ukritisk til de emner, den beskriver, hvor i mod den øvrige litteratur kan være farvet af forfatterens egen subjektive holdning til det at drive virksomhed på den økonomisk mest hensigtsmæssige måde. 2. Beskatnings principper KSL, PSL, VSL og SEL. For at få en bedre forståelse af de forskellige beskatningsformer, der gælder for beregning af skat af overskud af virksomhed drevet i henholdsvis personlig regi og i selskabsform, har jeg valgt at beskrive beskatningsprincipperne i henholdsvis kildeskatteloven (KSL), personskatteloven (PSL), virksomhedsloven (VSL) og selskabsloven (SEL). Beskrivelse af beskatningsprincipperne i virksomhedsloven vil alene omfatte en beskrivelse af reglerne i den såkaldte virksomhedsordning. Side 13 af 83

14 2.1 Kildeskatteloven For at forstå de danske beskatningsregler er det nødvendigt først at beskrive hvornår man er fuld skattepligtig og hvornår man er delvis skattepligtig. Da opgaven omhandler de fuld skattepligtige personer er det alene disse bestemmelser, der er medtaget 1 : KSL 1 Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov KSL 1, stk 1 personer, der har bopæl her i landet KSL 1, stk 2 personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende Overstående paragraf 1 i kildeskatteloven beskriver kort, at alle personer der har bopæl i landet eller ophold over 6 måneder er fuld skattepligtige. Det betyder derfor, at indtægter og udgifter, som en fuld skattepligtig får fra landet eller udlandet er skattepligtige. Det betyder, at hvis en person er fuld skattepligtig i Danmark, er det som udgangspunkt uden betydning, om personens indtægt stammer fra udlandet eller fra Danmark, jf. SL 4 også kaldet globalindkomstprincippet Personskattelovens bestemmelser Opgørelse og beskatning af en persons skattepligtige indkomst opgøres efter bestemmelserne i personbeskatningsloven 3. De vigtigste bestemmelser omfatter nedenstående paragraffer. PSL 1 For personer, der er skattepligtige her til landet, opgøres den skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler, med de ændringer der følger af denne lov. De personer der er skattepligtige i landet efter til KSL, og PSL 1 forklarer at alle skattepligtige personer er henvist til at betale skat efter PSL regler. Den skattepligtige indkomst er den nettoindkomst, der indgår i beregningen af indkomstskat til stat og kommune. Den skattepligtige 1 Bekendtgørelse om kildeskatteloven - https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=134306#p1 2 Lov om Indkomst- Og formueskat til staten - https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=63303#p4 3 Bekendtgørelse af lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven) - https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Side 14 af 83

15 indkomst bliver beregnet på baggrund af vedkommendes årsindtægter. Jf. SL 4 og 6 er den skattepligtige indkomst difference mellem på den ene side de skattepligtige bruttoindtægter og på den anden side de fradragsberettigede bruttoudgifter, den skattepligtige indkomst er altså en nettoindkomst. PSL 2 Foruden den skattepligtige almindelige indkomst opgøres personlig indkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst og CFC-indkomst. Den personlige indkomst opgøres beskrevet i PSL 3, og kapitalindkomst i PSL 4. PSL 3 Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. Personlig indkomst er typiske indkomster som, lønindkomst, honorar, indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, løbende og rateudbetalinger fra pensionsordninger. PSL 4 Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af. Da overskud af selvstændig virksomhed ikke er nævnt i 4 som en indkomst, der er gjort til kapitalindkomst beskattes en persons overskud ved selvstændig virksomhed i henhold til ovennævnte bestemmelser, som personlig indkomst. Kapitalindkomst er gevinster fra renteindtægter eller investeringsforeninger der investerer i obligationer. Den samlede kapitalindkomst opgøres netto, hvorpå denne kan være negativ eller positiv. PSL 5 Indkomstskatten til staten opgøres som summen af: (paragraffer 6-8c). Indkomstskatten er en sammenfatning af flere forskellige skatter, arbejdsmarkedsbidrag, bundskat, topskat, kommuneskat og sundhedsbidrag. Disse forskellige skatter bliver beregnet på forskellige grundlag. Arbejdsmarkedsbidraget beregnes af arbejdsindkomst, bundskat og topskat bliver beregnet efter personlig indkomst. Kommune og sundhedsbidrag beregnes på baggrund af den skattepligtige indkomst. -Bundskat efter PSL 6. Side 15 af 83

16 Bundskat er en skat, som alle der har indkomst betaler. Bundskatten bliver beregnet af det der hedder den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst. Bundskatten bliver dog kun betalt af den del af den personlige indkomst, der overstiger personfradraget. Bundskatten er, blevet ændret tilbage i forårspakken 2.0 4, hvorpå bundskatten er i ,83% og i ,83% denne vil ændres frem til 2019 til 12,76%. -Topskat efter PSL 7. Topskatten er for den skat, der skal betales for personer med en høj skattepligtig indkomst, dvs. den indkomst der overstiger topskattegrænsen. Topskattegrænsen ligger på DKK i 2013, og bliver de efterfølgende år forhøjet i 2014 til DKK og frem til 2019 bliver den DKK. Der betales altså en ekstraordinær skat, hvis du har indkomst i 2013 på over DKK Eksempel på beskatning efter personskattelovens bestemmelser Til belysning af hovedtrækkene i ovennævnte bestemmelser om beskatning en persons indkomst, herunder beskatning af hans personlige indkomst har jeg udarbejdet nedenstående eksempel, der i hovedtræk, viser hvorledes indkomsten opdeles og beskatningen af de forskellige indkomstelementer beregnes. Eksemplet tager udgangspunkt i en almindelig virksomhedsejer, der har et overskud af selvstændig virksomhed på kr. og et bestyrelseshonorar på kr. som beskattes efter personskattelovens bestemmelser. Virksomhedsejeren har diverse fradrag og han ejer et parcel hus. Før AMbidrag Bidrag Am- Personlig indkomst Efter AM-bidrag Lønindkomst Grplivforsikringer via fagforening, legater og bestemte personalegoder Personlig indkomst Samlet AM-Bidrag Kapitalindkomst Renteudgifter pengeinstitut Kapitalindkomst Ligningsmæssige fradrag Faglig kontigent Forårspakken 2.0, side Side 16 af 83

17 Bidrag til A-kasse mv Beskræftigelsesfradrag Ligningsmæssige fradrag Skattepligtig indkomst Personlig indkomst Kapital indkomst Ligningsmæssige fradrag Skattepligtig indkomst Specifikation af beregnet skat mv. AM-Bidrag 8,00 % Bundskat 5,83% Topskat 15,00% ( ) 450 Sunhedsbidrag 6,00% Kommuneskat 23,10% Kirkeskat 0,50% ,83 % af personfradrag, bundskat ,00 % af personfradrag, sundhedsbidrag ,60 % af personfradrag, kommuneskat Nedslag for negativ kapitalindkomst 2% af kapitalindkomst -176 Beregnet skat Table 1 - Personlig indkomst Som det ses af overstående opdeles den skattepligtig indkomst i delelementer, først den personlige indkomst, så den samlede kapital indkomst og til sidst de samlede ligningsmæssige fradrag. Overstående eksempel er til illustration og forståelse, af hvorledes den skattepligtige indkomst opgøres og hvorledes skatten så efterfølgende beregnes ud fra den skattepligtige indkomst og de delelementer, der indgår i den skattepligtige indkomst. Som det ses af eksemplet er der tale om en ret så kompleks skatteberegning, hvor en høj personlig indkomst beskattes med en relativ høj skat og renteudgifter og fradrag alene tildeles en lav skattemæssig fradragsværdi. Denne beregning er udarbejdet ud fra 2013 tal og satser. 2.3 Virksomhedsskatteloven bestemmelser Virksomhedsordningen indeholder regler, hvorefter en virksomheds overskud kan beskattes efter lempeligere regler end de regler, der gælder for beskatning efter personskattelovens bestemmelser. Betingelserne for at blive beskattet efter virksomhedsskattelovens regler er iflg. Side 17 af 83

18 Virksomhedsskattelovens (VSL) 1 Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen efter reglerne i dette afsnit på indkomst fra virksomheden. Dette gælder dog ikke, hvis indkomst fra virksomheden er kapitalindkomst efter 4, stk. 1, nr. 9 eller 11, i personskatteloven. Endvidere kan virksomhedsordningen ikke anvendes på konkursindkomst, jf. konkursskattelovens Som udgangspunkt, at der er tale om en skattepligtig person, der driver selvstændig virksomhed. Betingelserne for at anvende virksomhedsskatteloven er endvidere, at den erhvervsdrivende skal udarbejde et selvstændigt regnskab for virksomheden, der opfylder bogføringslovens krav. Endvidere skal virksomhedens økonomi være adskilt regnskabsmæssigt fra den erhvervsdrivendes private økonomi. Sidstnævnte bestemmelser om adskillelse af økonomien fremgår af. VSL 2. Virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Der skal desuden opgøres nedenstående: Opgørelse af indskudskonto, jf. VSL 3. Opgørelsen udarbejdes ved indtræden i virksomhedsordningen. Indskudskontoen fastsættes ud fra nettoværdien af de aktiver og passiver, som indskydes i virksomheden. Hvis du indtræder i virksomhedsskatteordningen, skal dine aktiver og passiver opgøres, hvis f.eks. aktiver udgør DKK og passiverne udgør DKK, så kan indskudskontoen opgøres til DKK, og skal indgå i regnskabet. Indskudskontoen er et udtryk for, hvor store beløb den selvstændige kan føre ud af virksomheden i hæverækkefølgen, uden at det udløser rentekorrektion. Ved indskudskontoen primo opgøres denne, som virksomhedens aktiver og passiver minus virksomhedens gæld ved start i virksomhedsordningen minus overførte beløb fra konjunkturudligningskonto efter kapitalafkastordningen. 5 Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven) - https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Side 18 af 83

19 Hvis indskudskontoen er negativ ved primo opgøres indskudskontoen til 0. Ultimo i året, indbefatter indskudskontoen primo beskrevet overfor, plus årets indskud i indskudskontoen og minus hævninger i hæverækkefølgen på indskudskontoen. Opgørelse af kapitalafkastgrundlag, jf. VSL 8. Kapitalafkastgrundlaget opgøres ud fra virksomhedens aktiver med fradrag af gæld. Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved indkomstårets begyndelse. Ved etablering af en ny virksomhed i personlig regi, skal kapitalafkastgrundlaget gøres op på tidspunktet for virksomhedens start. Kapitalafkastgrundlaget gøres op med udgangspunkt i virksomhedens aktiver med fradrag af gæld. Der er tale om en nettoopgørelse af dette. Ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget i virksomhedsordningen skal de beløb der er hensat til senere hævning fragå ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget ultimo. Indestående på mellemregningskontoen og de beløb der er overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien med virkning fra indkomstårets begyndelse, skal også fragå ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget. Opgørelse af kapitalafkast, jf. VSL 7. Kapitalafkastet beregnes som kapitalafkastgrundlaget gange afkastsatsen. Kapitalafkastet er en opdeling af årets overskud til brug for skatteberegningen. Beregningen sker på grundlag af oplysninger fra virksomhedens driftsregnskab og balance. Hvis kapitalafkastet er negativ skal dette sættes til 0 kr. Hvis kapitalkastgrundlaget er DKK og kapitalkastsatsen er 2 % som i 2013, så vil kapitalkastsen være DKK. Kapitalkast satsen ændres hvert år og kan derved være anderledes i de kommende år. I overstående vil kapitalafkastgrundlaget ultimo derfor være DKK. Opgørelse af opsparingskonto, jf. VSL 10. Overskud som ikke hæves, betegnes som opsparingen i virksomheden. Opsparingskontoen er et udtryk i virksomheden for den skattepligtige indkomst, efterfulgt af det hævet kapitalafkast, dernæst får du en resterende del, som du hæver op til topskattegrænsen, den Side 19 af 83

20 indkomst der så er tilbage, bliver beskattet i virksomhedsbeskatning, hvorpå efter virksomhedsskatten er betalt har du rest til konto for opsparet overskud, du fik, kan hæve, hvis skatten er betalt efterfølgende. Formål med virksomhedsordningen er: 1. Fradrag for erhvervsmæssige renter i den personlige indkomst (virksomhedens overskud). Ved en årsopgørelse for en almindelig lønmodtager vil renteudgifter og renteindtægter være en del af kapitalindkomsten. I en virksomhed under virksomhedsordningen vil renteindtægter og renteudgifter i virksomheden indgå i den personlige indkomst og ikke kapitalindkomst. Endvidere vil man trække kapitalafkastet fra i den personlige indkomst og dernæst ligge det til i kapitalindkomsten. 2. Konjunkturudligning udjævning af indkomsten og dermed minimering af skattebetalingen over tid. Hvis virksomheden har et svingende resultat år efter år, kan man hæve op til topskattegrænsen hvert år, og efterfølgende indsætte alt på opsparet overskud. 3. Konsolidering af virksomheden opsparet overskud der forbliver indestående i virksomheden beskattes kun med en 25 % aconto skat. Jf. SEL 17, bliver aconto skatten nedsat fra 25 % i 2013 til 24,5 i 2014 og slutter i 2016 med 22 %. 4. Underskud af virksomhed kan fratrækkes i anden indkomst. Hvis du har en anden beskæftigelse ved siden af din virksomhed, som ansat som lønmodtager og modtager løn, og du så har en virksomhed med underskud, så kan du fratrække underskuddet på din årsopgørelse i din løn indkomst, så du får en lavere skattepligtige indkomst. Fordelen ved at virksomheden beskattes efter virksomhedsordningens bestemmelser er således, at den selvstændige erhvervsdrivende person får fradragsret for sine erhvervsmæssige renteudgifter direkte i virksomhedens overskud, og at virksomheden har bedre mulighed for at konsolidere sig via en lavere beskatning her og nu af opsparet overskud. I VSL 5 er reglerne for overførsel af værdier fra virksomhedens økonomi til indehaverens private økonomi angivet. Reglerne siger, at der skal hæves i nedenstående rækkefølge: - Kapitalafkast for det forudgående indkomstår, der hæves inden fristen for indgivelse af selvangivelsen, jf. VSL 5, stk 1, nr. 1. Side 20 af 83

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende HD(R) afhandling forår 2015 Copenhagen Business School Forfatter: Mette Sofie Andersen Vejleder: Henrik Bro Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende Afleveringsdato: 11. maj 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder HD Regnskab og Økonomistyring, Handelshøjskolecenteret Valg af virksomhedsform og beskatning En analyse af mindre virksomheders muligheder Afsluttende specialeafhandling fra HD Regnskab og Økonomistyring

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat CBS Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat Philip Dalsgaard Jefting Afgangsprojekt HD(R) 12. maj 2014 Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 6 1.1 Problemformulering...

Læs mere

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed HD(R) Hovedopgave forår 2013 CBS Claus Dahlgaard Vejleder: Marianne Mikkelsen Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Virksomhedsordningen

Virksomhedsordningen HD 4. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afsluttende projekt HD 1. del Forfatter: Lone Gabel Jensen Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen - med fokus på valg af beskatnings- og selskabsform

Læs mere

Valg af virksomhedsform set over 20 år

Valg af virksomhedsform set over 20 år Copenhagen Business School 2013 HD Regnskab og Økonomistyring Hovedopgave Valg af virksomhedsform set over 20 år Med fokus på skat som en omkostning Vejleder: Henrik Meldgaard Udarbejdet af: Mette Dahlgaard

Læs mere

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL HD 4 Semester Erhvervsøkonomisk institut Forfatter: Janni Fries Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL Handelshøjskolen, Århus Universitet

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 2. Del HD(R) Afgangsprojekt 13. maj 2013 Virksomhedsomdannelse Vejleder: Anders Lützhøft Studerende: Christina Beier Andersen (xxxxxx-xxxx) Camilla Maria Skibsted Pedersen (xxxxxx-xxxx) Indhold Kapitel

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 2014 HD(R) Virksomhedsomdannelse og vejen dertil Nina Agnete Jensen HD(R) Afgangsprojekt Dato: 12. maj 2014 Antal anslag: 127.376 Antal normalsider: 56 Censor: Vejleder: Henrik

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 8. semester Virksomhedsomdannelse - af en personlig virksomhed Forfattere: Christina Backer Thomsen René Hedman Vejleder: Henrik R. Nielsen Copenhagen Business School HD(R) 9. maj 2012 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen

Virksomhedsskatteordningen Afgangsprojekt HD(R) Virksomhedsskatteordningen Indtrædelse, drift og udtrædelse af virksomhedsskatteordningen Navn: Christian Carsten Ahlmann Vejleder: Jeanne Jørgensen 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Valg af virksomheds- og beskatningsform

Valg af virksomheds- og beskatningsform Valg af virksomheds- og beskatningsform Afsluttende opgave HD 2. del regnskab og økonomistyring Christian Anthoni Møller Nanna Meldgård Jensen INDLEDNING... 5 PROBLEMFORMULERING... 6 AFGRÆNSNING... 7 METODEVALG...

Læs mere

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb

Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Forfatter: Bent Erik Laursen Antal Sider: 103 Antal Tegn: 179.758 V e j l e d e r : M a r i a n n e M i k k e l s e n C o p e n h a g e n B u s i n

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

Virksomhedsskatteloven

Virksomhedsskatteloven Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD(R) 8. semester Efterår 2013 Virksomhedsskatteloven Konsekvenser ved medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Casper Christiansen

Læs mere

Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi

Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi AFGANGSPROJEKT HD(R) 2013 HANDELSHØJSKOLEN KØBENHAVN Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi Navn: Pia Hansen og Katrine Jensen Vejleder: Anders Lützhøft Antal anslag: 133.400 ekskl. forside,

Læs mere

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart

Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Udarbejdet af: Martin Ernst Emil Buch-Andersen Vejleder: Marianne Mikkelsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning & problemformulering...

Læs mere

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2009 Afsluttende hovedopgave Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed Forfattere: Afleveringsdato: 9. december 2009 -----------------------

Læs mere

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2012 Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed Vejleder: Christen Amby Afleveringsdato:

Læs mere

Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab

Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab Udarbejdet af: Sarah Nordahl-Pedersen og Camilla Tilgreen Bruncke Afleverings dato: Den 17. maj 2010 Vejleder: Marianne Mikkelsen

Læs mere

Skattefri virksomhedsomdannelse

Skattefri virksomhedsomdannelse Skattefri virksomhedsomdannelse Analyse af en færdig omdannet virksomhed Copenhagen Business School, HD(R) Vejleder: Henrik Kofod Dich Udarbejdet af: Limin K. Lauridsen Table of Contents 1. Indledning...

Læs mere

Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed

Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed Copenhagen Business School HD (R) - Institut for Regnskab og Revision Hovedopgave, 3. semester, 2011 Valg af virksomhedsform ved opstart af virksomhed Juridiske, regnskabsmæssige og skattemæssige forhold

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt. Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv. ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen

CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt. Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv. ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen Indholdsfortegnelse Forord... 4 Indledning... 5 Problemformulering...

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf.

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. Generationsskifte af Udlejningsejendomme Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 02 12 Indehavere Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Eva Kristensen

Læs mere

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7)

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes

Læs mere

2 Valg af virksomhedsform

2 Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

Personligt ejede virksomheder og pension

Personligt ejede virksomheder og pension Personligt ejede virksomheder og pension 23.10.2006 Udarbejdet af: Vejledere: Kim Søfeldt Tonny Vest Rene Jensen Gert Pedersen Side 1 af 119 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 4 2.0 Statistik og demografi

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG??

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Justering af virksomhedsordningen: 175.000 bruger virksomhedsordningen 45.000 heraf brugte i 2012 opsparingsordning. Skatteministeriet: 2.000 personer

Læs mere

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

valg AF virksomhedsform

valg AF virksomhedsform Særudgave 2011 valg AF virksomhedsform Indledende overvejelser 2 Personligt drevet enkeltmandsvirksomhed 3 Interessentskab (I/S) 3 Anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) 4 Holdingselskab 5 Selskab

Læs mere

skat for selvstændige

skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige er relevant for alle, der driver selvstændig virksomhed. Her får læseren et overblik over de grundlæggende skatteregler, beregningen af indkomstskatten

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed

Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed (Selecting how to run business in the start up phase) Hovedopgave HDR ved Copenhagen Business School Studerende: Line Bloch Møller Sascha Tejmer Larsen

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer Kommanditselskaber Må vi præsentere Lokalt og regionalt statsautoriseret revisions- og rådgivningsfirma i Esbjerg, Grindsted, Kolding, København, Skjern, Tørring, Vejen, Vejle og Aarhus Knap 200 veluddannede

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7)

Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7) Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7) Beskrivelse af rapporten: Rapporten anvendes til at lave det samlede regnskab (både virksomhedsdel og privat del) for en person, der beskattes efter virksomhedsskatteordningen.

Læs mere

OMSTRUKTURERING VED VIRKSOMHEDSOMDANNELSE OG AKTIEOMBYTNING

OMSTRUKTURERING VED VIRKSOMHEDSOMDANNELSE OG AKTIEOMBYTNING HOVEDOPGAVE HD-R Copenhagen Business School OMSTRUKTURERING VED VIRKSOMHEDSOMDANNELSE OG AKTIEOMBYTNING Rikke Nanet Bach Jensen Mikael Sohn Ottesen Indholdsfortegnelse FORORD... 5 1. INDLEDNING... 6 1.1

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Indholdsoversigt. Del I Skattepligt til Danmark. Del II Den skattepligtige indkomst. Del III Avancebeskatning

Indholdsoversigt. Del I Skattepligt til Danmark. Del II Den skattepligtige indkomst. Del III Avancebeskatning Indholdsoversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark.......................................19 Kapitel 2. Skattepligt for personer....................................................

Læs mere

Videregående skatteret

Videregående skatteret Side 1 af 8 sider SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, januar 2009 Videregående skatteret Mandag den 5. januar 2009 Kl. 9.00-13.00 Alle

Læs mere

Virksomhedsetablering

Virksomhedsetablering Virksomhedsetablering Copenhagen IT University, 8 September 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til diskussion Forretningsplanen Præsentation og diskussion Erfaringer fra brug af digital

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold. 1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på

Læs mere

DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG. v/moderatorer Birte Rasmussen og Bent Ramskov

DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG. v/moderatorer Birte Rasmussen og Bent Ramskov DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG v/moderatorer Birte Rasmussen og Bent Ramskov 1 DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG? LEGALITETSPRINCIPPET Kravet om lovhjemmel Den formelle lovs princip LOVLIG SKATTETÆNKNING Ret

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Skattefri virksomhedsomdannelse

Skattefri virksomhedsomdannelse Afhandling 8. semester HD-R Forfatter: Lene Olsen (410813) Vejleder: Torben Rasmussen Skattefri virksomhedsomdannelse Handelshøjskolen I Århus 2013 Indhold Abstract...1 Forord...1 1. Indledning...1 1.1

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger Oversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark 19 Kapitel 2. Skattepligt for personer 21 Kapitel 3. Skattepligt for selskaber og foreninger 31 Kapitel 4. Skattepligt

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Virksomhedsskatteordningen Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Formålet med VS-ordning Fuld fradragsret for renteudgifter Udjævne overskud fra virksomheden over flere år Skattemæssigt at behandle

Læs mere

RevisorInformerer. Selskab eller personlig virksomhed? Særnummer Juni 2010

RevisorInformerer. Selskab eller personlig virksomhed? Særnummer Juni 2010 RevisorInformerer Særnummer Juni 2010 Selskab eller personlig virksomhed? I dette særnummer gennemgår vi udvalgte elementer af den nye lov om selskaber, som delvis trådte i kraft den 1. marts 2010. Herunder

Læs mere

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger

Del IV Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger Oversigt Del I Skattepligt til Danmark Kapitel 1. Introduktion til skattepligt til Danmark 21 Kapitel 2. Skattepligt for personer 23 Kapitel 3. Skattepligt for selskaber og foreninger 35 Kapitel 4. Skattepligt

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

Fyraftensmøde om selskaber

Fyraftensmøde om selskaber Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

TRÆKBANEN 8 3000 HELSINGØR TLF.: 49 21 92 00 FAX: 49 21 15 60 E-MAIL: info@wvh.dk WEB: www.wvh.dk

TRÆKBANEN 8 3000 HELSINGØR TLF.: 49 21 92 00 FAX: 49 21 15 60 E-MAIL: info@wvh.dk WEB: www.wvh.dk TRÆKBANEN 8 3000 HELSINGØR TLF.: 49 21 92 00 FAX: 49 21 15 60 E-MAIL: info@wvh.dk WEB: www.wvh.dk RevisorInformerer Selskab eller personlig virksomhed? Særnummer Juni 2010 I dette særnummer gennemgår vi

Læs mere

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma 1 Sporskifte - fra lønansat til interessentskab med to eller flere ejere af virksomheden 2 - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Du betaler 145.000 kr. for at blive ejer af 1/12 af en stor lækker græsk lejlighed, hvor du har adgang til at bruge denne 4 uger om året. Årligt betaler

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

Dansk juridisk nationalrapport Beskatning af små virksomheder af lektor ph.d. Jane Bolander og adjunkt ph.d. Liselotte Hedetoft Madsen

Dansk juridisk nationalrapport Beskatning af små virksomheder af lektor ph.d. Jane Bolander og adjunkt ph.d. Liselotte Hedetoft Madsen Dansk juridisk nationalrapport Beskatning af små virksomheder af lektor ph.d. Jane Bolander og adjunkt ph.d. Liselotte Hedetoft Madsen 1 1. Indledning Flere undersøgelser har vist, at små og mellemstore

Læs mere

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC Indledning Erhvervsfondsudvalget anfører i deres rapport 1, Den nuværende beskatning ved etableringen af en erhvervsdrivende

Læs mere

K/S Berlin Retail A. Bilag til selvangivelsen for. CVR-nr. 31 04 88 85

K/S Berlin Retail A. Bilag til selvangivelsen for. CVR-nr. 31 04 88 85 K/S Berlin Retail A Bilag til selvangivelsen for 2014 CVR-nr. 31 04 88 85 Navn CPR-nr. Antal anparter (i alt 100 stk.) Indholdsfortegnelse Side Ledelsens erklæring 1 Revisors erklæring om opstilling af

Læs mere

Ophør med brug af virksomhedsskatteordningen

Ophør med brug af virksomhedsskatteordningen 2011 Ophør med brug af virksomhedsskatteordningen Speciale fra Cand.merc.aud.-studiet, AAU Af: Jakob Vejstrup Hansen Vejleder: John Engsig Afleveringsdato: 27-05-2011 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg Vedvarende Energianlæg Anders Christiansen Stastaut. revisor 1 2 januar 212 Vedvarende Energianlæg Private anlæg uden tilslutning: 1. Intet fradrag for investeringen og driftsudgifter. 2. Ingen beskatning

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Analyse af beskatningens neutralitet afhængigt af virksomhedsform

Analyse af beskatningens neutralitet afhængigt af virksomhedsform Analyse af beskatningens neutralitet afhængigt af virksomhedsform Skrevet af: Lasse Petersen Steffen Martin Pedersen William Elias Vejleder: Ulrik Gorm Møller 0 1. Indledning...4 2. Problemformulering...6

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003 Holdingselskabet virksomhedens pengetank Indhold Holdingselskaber er ikke kun forbeholdt store koncerner! Hvorfor etablere et

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker Tønder kommune Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker 22. maj 2013 Chefrevisor Erik Bendtsen, BDO Kommunernes revision Skattepartner Ole Sørensen, BDO skatteafdeling Introduktion

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere