Personlig Sundhedsprofil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Personlig Sundhedsprofil"

Transkript

1 Personlig Sundhedsprofil Navn: Hold: DEN SUNDE, SELVFORSTÆRKENDE CIRKEL Når du motionerer, sover du godt Når du sover godt, får du mere energi også til at spise sundt Når du spiser sundt, får du mere overskud til dig selv Når du har overskud til dig selv, får dit liv mere kvalitet Når du er glad for livet, får du mere energi også til at dyrke motion Når du dyrker motion, sover du godt

2 Body Mass Index Er du under-, normal- eller overvægtig? Din vægt fortæller selvfølgelig noget. Men BMI som står for Body Mass Index er et bedre mål for sygdomsrisiko ved overvægt end din vægt alene, fordi BMI sætter din vægt i relation til din højde. Dit BMI er let at beregne og giver dig hurtigt et tal for om du er overvægtig. For at udregne dit kropsmasse-indeks skal du kende din vægt og din højde. Vægt i kg : Når du vejer dig Gå på vægten som den første ting om morgenen, før du har spist eller drukket. Vej dig uden tøj og sko, eller kun med undertøj. Hvis du er kvinde vil din vægt ændre sig lidt fra dag til dag i forhold til din menstruationscyklus. Prøv at veje dig tre dage i træk og brug gennemsnittet. Højde i meter : Når du måler din højde Stå med ryggen ind mod en væg så dit baghoved, dine endeballer og dine hæle rør væggen. Se lig ud og ret ryggen, så du bliver så høj som muligt. Få en anden person til at markere bunden af målebåndet på toppen af dit hoved. Din vægt skal du dividere med din højde, som du først ganger med sig selv. Sat på formel ser det sådan ud: Vægt Højde X Højde DIN BMI = Fakta om BMI BMI under 18,5 Undervægt BMI 18,5-24, Normalvægt BMI 25-29,9 Moderat overvægt BMI over 30 Fedme Et eksempel: Anna vejer 72 kg og er 1,68 m høj. Hendes BMI = 72 : (1,68 x 1,68) = 72 : 2,884 = 25,5. Altså skal Anna tabe sig for at få et BMI på højest 24,9 og dermed komme ned på normalvægt. Men hvis Anna bare taber sig 2 kg og når ned på 70 kg, vil hendes BMI blive 24,8. Risiko for sygdom Overvægt er ikke bare et kosmetisk problem. Er du overvægtig, har du større risiko for at få visse sygdomme, såsom forhøjet blodtryk, hjerte-karsygdomme, sukkersyge (type 2 diabetes), slidgigt og inkontinens (besvær med at holde på vandet). Heldigvis kan de samme sygdomme forebygges og din helbredstilstand forbedres ved at du bruger din krop mere og forbrænder flere kalorier altså ved at sætte din daglige motions-kvote i vejret. 2

3 Taljemål Mere end hver 4. dansker har et taljemål som er højere end det anbefalede og det øger dermed deres risiko for at udvikle en hjertekarsygdom. Æble eller pærer?? Metoder til at afsløre overvægt Der findes mange metoder til at vurdere, om man er overvægtig. En af de mest simple er at måle taljen. Hvis taljemålet er over 80 for kvinders vedkommende og over 94 for mænds er der grund til at tænke på at passe på vægten. Det er nemlig fedtet omkring maven det såkaldte abdominale fedt eller bugfedt der især øger risikoen for at udvikle hjertekarsygdom. Erkendelsen af taljemålets betydning er øget de senere år, hvor flere undersøgelser har vist, at taljemålet er bedre end Body Mass Indexet, BMI, til at forudsige risikoen for sygdom. Fedt omkring maven (æbleform) spiller en rolle for forhøjet kolesterol og blodsukker, og øger risikoen for type 2 diabetes og tidlig død, mens fedt på hofterne (pæreform) ikke giver særlig risiko for følgesygdomme, og flere studier har vist, at taljemålet alene kan vise, om man er i risikozonen. Meget sportstrænede personer kan være overvægtige ifølge BMI, men normalvægtige ifølge taljemålet, og også i de tilfælde er det taljemålet, man skal stole på. Kategori Kvinder Mænd Normalvægt < 80 cm <94 cm Moderat overvægt cm cm Svær overvægt >88 cm > 102 cm Kilde: marts 2007 kl

4 Fedtprocent For at være sunde har vi alle behov for fedt, men for meget fedt på kroppen kan medføre forhøjet blodtryk, sukkersyge og hjerteproblemer. Fedtmåling er en god måde at registrere kroppens mængde fedt på, selvom spejlet jo afslører en del! Fedtmålingen foretages med skolens krops-fedt-måler. Krops-fedt-måleren fungerer ved, at der sendes en svag og helt uskadelig strøm igennem kroppen. Resultatet af målingen afhænger af hvilken form for kropsvæv (muskelmasse, vand eller fedt) strømmen passerer. Muskelmasse og vand udgør en mindre modstand end fedtvæv. Ud fra kroppens samlede modstand og nedenstående data beregnes resultatet. Du skal angive følgende data for at kunne foretage en måling: Højde i cm Vægt i kg Alder Køn Kropsfedtmåleren angiver to resultater i forbindelse med målingen: 1. Kropsfedt i procent altså hvor mange procent af din samlede kropsvægt der er fedt 2. Kropsfedt i kilo altså hvor mange kilo af din samlede kropsvægt der er fedt. DIN FEDTPROCENT % DIN FEDTMASSE KG Fakta om fedtprocent Kvinde Undervægtig Anbefalet Overvægtig Meget overvægtig år 1 21 % % % 39 - % år 1 23 % % % 40 - % år 1 24 % % % 42 - % Mand Undervægtig Anbefalet Overvægtig Meget overvægtig år 1 8 % 8 20 % % 25 - % år 1 9 % 9 22 % % 28 - % år 1 13 % % % 30 - % Et stort væsketab, f.eks. en tur i sauna, eller under menstruationscyklus kan have indflydelse på resultatet. Følg udviklingen i fedtprocenten Ved at foretage (identiske) fedtmålinger kan man løbende følge udviklingen i ens fedtprocent. Dette er specielt interessant, hvis man ændrer motionsvaner (f.eks. hvis man går ture, løber og cykler, i stedet for at tage bilen) eller ændrer på sine kostvaner. Ved øget fysisk aktivitet øges ens forbrænding (man taber fedt), men øget fysisk aktivitet giver også øget muskelmasse (muskler binder vand, som vejer mere end fedt.) Derfor kan ens vægt i princippet være uændret, men fedtprocenten er faldet. Risiko for sygdom Risiko for sygdomme relateret til overvægt anses for at være til stede hos kvinder med en fedtprocent over 30% og mænd med en fedtprocent over 25%. OBS hvis du har pacemaker, så snak med din læge inden du får foretaget en fedtmåling 4

5 Puls Når lægen lytter til hjertet med sit stetoskop, hører han to lyde for hvert hjerteslag: "da-dum, da-dum, dadum". Det han hører, er hjerteklapperne der lukker. Den første lyd, "da", er lyden af hjerteklapperne mellem forkamre og hovedkamre, der lukker når systolen begynder. Den anden lyd, "dum", er lyden af kredsløbsklapperne der lukker, når diastolen begynder. Hvis man ikke har et stetoskop, mærkes pulsen tydeligst på venstre side af halsen, i hullet lige ved siden af strubehovedet. Det er bedst at bruge pege- og langefinger til at føle med. Hvis man tager pulsen på denne måde, mærker man kun ét pulsslag for hver gang hjertet trækker sig sammen. Det man mærker, er naturligvis at blodårerne udvider sig, idet hjertet pumper blod ud i dem. Hvis ikke du har en pulsmåler til rådighed, kan du tage din puls på halsen eller håndleddet med pegefinger og langefinger i 10 sek. og gange med 6. Det kræver lidt øvelse, specielt når pulsen er høj. Hvordan finder jeg min maksimale puls? Sørg for at være godt varmet op. Det er vigtigt at du er rask og ikke lider af hjerte-kar-problemer. Du kan løbe alt hvad du kan op af en lang bakke eller cykle med stigende belastning på kondicyklen indtil total udmattelse. Din maksimale puls er den højest registrerede under testen. Brug pulsmåler, det giver det bedste resultat. Hvordan finder jeg min hvilepuls? Inden du står op af sengen om morgenen, måler du din puls i siddende position. Dette er din hvilepuls. Den normale puls i hvile er slag i minuttet, afhængigt af kondition og alder. DIN MAKSIMALE PULS DIN HVILEPULS Alternativ beregning af maksimal puls Tommelfingerreglen er, at den maksimale puls kan beregnes ud fra formlen: 208 (0,7 x alder) Der findes imidlertid stor individuel variation. For den enkelte person ligger den maksimale puls konstant over måneder til år, men falder dog langsomt med alderen. Nu kan du designe dit eget program Nu har du fundet din hvilepuls og din makspuls. Og så er du klar til at finde den puls, du skal træne på. Når du tilrettelægger det niveau, din træning skal foregå på, skal du bruge forskellen mellem din hvile- og makspuls. Og du skal gøre dig klart, med hvilken intensitet - altså hvor hårdt du vil træne, og hvor tit du kan træne. Du kan fx vælge at træne ved 50 pct. af din maksimale puls. Så tager du forskellen i hvile- og makspuls og ganger tallet med 0,5. Det tal lægger du så til hvilepulsen. Nu ved du nøjagtigt, hvad din puls skal være, når du træner med 50 procents intensitet. Det samme kan du gøre ved fx 30 pct., hvor du gange med 0,3, ved 70 pct., hvor du ganger med 0,7 og så videre. Intensiteten af din træning kan groft deles op i tre, alt efter din form og dit mål. Den lette intensitet foregår på pct. af din maksimale puls. Er du let trænet, skal du starte her. Træning på det niveau vil forbedre din udholdenhed og din kondition. Er du allerede i god form, vil træning på det lette niveau bevare din form uden at forbedre den. Det kan du bruge, når du vil lade kroppen hvile, uden formen forværres. Den mellemste intensitet er på pct. af din maksimale puls. Er du i god form, vil træning på det niveau forbedre både din kondition og udholdenhed. Den hårde intensitet er på over 80 pct. at din maksimale puls. Her skal du kun træne, hvis du er i rigtig god form og ønsker at blive endnu bedre, fx hvis du træner op til et stævne. For at forbedre formen skal du også træne i intervaller med puls over 90 pct. af maks. 5

6 Kondital Den energi, mennesket har brug for, leveres hovedsagelig gennem bestemte kemiske processer i kroppen, som kræver et forbrug af ilt. Disse processer kaldes aerobe processer. Jo mere ilt, kroppen er i stand til at optage fra luften omkring os, desto mere energi kan den producere. En større energiproduktion medfører, at man kan klare en højere arbejdsintensitet. Konditallet er lig med kroppens maksimale iltoptagelse (konditionen) divideret med kropsvægten. Man kan forbedre sit kondital på to måder: Enten ved at øge sin maksimale iltoptagelseshastighed eller tabe vægt. En stor iltoptagelse og en lav vægt vil derfor give et højt kondital. Et eksempel To personer har den samme maksimale iltoptagelse på fire liter ilt per minut. Den ene vejer 80 kilo og den anden 100 kilo. Det giver kondital på henholdsvis 50 og 40. Konditallet beskriver altså evnen til at flytte rundt på ens egen kropsvægt. Jo større kondital jo bedre er man til at flytte rundt på sig selv. Hvad afhænger vores kondition af? Kroppen har et kompliceret transportsystem. Dette system sørger for, at noget af den ilt, som er i luften, kommer ud til cellerne og bliver brugt til produktion af energi. I hovedtræk består systemet af lunger, hjerte, blod og blodårer. Luften bliver trukket ned i lungerne, som følge af et undertryk i brysthulen skabt af kroppens åndedrætsmuskler. I lungerne bliver ilten optaget i blodet og ved hjertets kraft pumpet ud til cellerne i kroppen, hvor ilten optages og anvendes til energiproduktionen I hvile kan man trække seks liter luft ned i lungerne per minut. Under maksimalt arbejde trækkes liter luft ned i lungerne hvert minut hos utrænede unge mænd. En meget veltrænet mand kan trække op til over 200 liter luft ned i lungerne per minut. For hver 20 liter luft, der bliver trukket ned i lungerne, optager kroppen 1 liter ilt. Dette forhold forringes kraftigt, når man arbejder hårdt. Risiko for sygdom Et menneskes kondition er relateret til udvikling af en række sygdomme, ikke mindst hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge og fedme og er af betydning for, om man dør tidligt. Der er altså kun fordele forbundet med god kondition. Går man som utrænet i gang med konditionstræning, medfører det ikke kun at konditionen forbedres. Faktisk skal intensiteten af træningen ikke være særlig høj, før risikoen for disse velfærdssygdomme nedsættes. 6

7 Kondital Steptest Steptesten er en gradvist stigende arbejdstest, hvor der anvendes en 25 cm bænk til opstigninger med et tempo, der gives fra et computerprogram eller en lydfil. Ved testens start er tempoet så langsomt, at der skal trædes op på bænken hvert 5. sekund. Tempoet øges gradvist, således at det hurtigste tempo svarer til opstigning ca. hvert sekund. Under testen skal man følge tempoet så længe som muligt. Sluttiden omsættes til en iltoptagelse og et kondital. Testen har de fordele, at den kun kræver et simpelt testredskab. Den er uafhængig af individuel pulsvariation (herunder medicinering), og dertil kan den anvendes til personer med anden etnisk baggrund, der ofte ikke har prøvet at cykle. Den største ulempe ved testen er, at det kræver en vis kontrol at gennemføre stepsekvensen. (Kilde: Motion på recept, Bente Klarlund Pedersen, side 33) Sådan udføres testen: 1. Tilvænning: Du skal øve stepsekvensen i et roligt tempo. 2. Start computerprogrammet. 3. Når der bliver sagt Højre, trædes op på bænken med højree fod, venstre følger efter, og der trædes igen ned højre fod først og venstre fod sidst. Når der bliver sagt Venstre, trædes op med venstre fod først og så fremdeles. 4. Du skal træde helt op til strakt ben (strakt knæ) hver gang. 5. Hele foden skal sættes fladt ind på bænken. 6. Du skal have lov at øve dette bevægelsesforløb, inden testen startes. 7. Hvis der laves en fejl, men man straks efter er i stand til at komme ind i rytmen igen, fortsættes testen. 8. Typiske kommentarer, som en terapeut vil råbe undervejs, vil være Fang rytmen igen, Op til starkt ben og Hele foden ind. 9. Testen er slut, når rytmen ikke længere følges (4 opstigninger i træk har været bagefter). 10. Sluttiden omsættes til et kondital ved beregning på computeren umiddelbart efter testen. For at beregne konditallet bruges sluttid, vægt og step bænkens højde. Programmet er udarbejdet af cand. Scient. Morten Zacho og findes på (Kilde: Motion på recept, Bente Klarlund Pedersen, side 35) 7

8 DIT KONDITAL - max. O 2 -optagelse i ml/min pr. kg: Tabel til vurdering af opnåede kondital Alder Maksimal O 2 -optagelse i ml/min pr. kg Kvinder Lav Ret lav Middel God Meget god Mænd Lav Ret lav Middel God Meget god

9 Kuliltemåling Ved rygning overføres mange giftstoffer til kroppen, blandt andet nikotin, tjære og kulilte. Kulilte er en gasart, der fra lungerne optages i blodet, præcist som det er tilfældet med ilt. Når der inhaleres røg, konkurrerer ilt og kulilte indbyrdes om at blive bundet til hæmoglobinen i de røde blodlegemer. Disses funktion er at føre ilt rundt til alle kroppens celler. Kulilten bindes desværre meget kraftigere til hæmoglobinen end ilt, så de røde blodlegemer, der er "optaget" af kulilte, er forhindret i at transportere ilt til kroppens forbrændingsprocesser. Dette kan opleves som reduceret ydeevne ved fysisk aktivitet. En kulilte-test registrer andelen af kulilte i udåndingsluften. Hvad er kulilte? Kulilte (CO) er en farveløs, lugtfri, giftig luftart, som opstår ved forbrænding af organisk materiale. Sammen med tjære og nikotin udgør CO en af de tre hoved- bestanddele i tobaksrøg. CO har hovedsagelig indvirkning på hjerte, blodkar og lunger. CO findes i luftforureningen. Det opstår ved forbrænding af olie og gas, og luften i alle moderne byer vil således indeholde en del CO. Forureningens afgivelse af CO til den menneskelige krop er imidlertid ringe i forhold til CO-indholdet i tobaksrøg Testen udføres ved at puste i et kuliltemåleapparat og testresultatet viser blodets indhold af kulilte. DIT MÅLERESULTAT DIN KULILTE% I BLODET COppm(parts per million) COhb(%) Sådan tolkes testresulatet: COppm COhb(%) Sådan tolkes værdien (måleresultat) kulilte% i blodet ,7% Ikke-ryger, der bor i forureningsfrit område 5-6 0,7-1,5% Ikke-ryger, der bor i byen ,5-2% Ikke-ryger, der bor og arbejder sammen med rygere % Lettere rygning % Moderat rygning % Stor-ryger 80 13% Unormalt niveau findes hos ekstreme rygere Risiko for sygdom Når tobaksrøg suges ned i lungerne, passerer CO gennem lungernes alveoler ud i blodbanerne, hvor det binder sig til hæmoglobinet (Hb) i de røde blodlegemer. De røde blodlegemers funktion er at transportere ilt rundt i kroppen. CO har en evne til at binde sig til Hb, som er 200 gange stærkere end ilt. Dvs. at CO bliver bundet til Hb i stedet for O2. Procentdelen af COHb er forholdet mellem de røde blodlegemer, der bærer CO frem for ilt. Hvis du således har 5% COHb, betyder det, at din krop har et iltunderskud på 5%: 5% af dine røde blodlegemer transporterer CO og ikke ilt. Dette belaster systemet. Hjertet skal arbejde mere for at erstatte ilttabet, og det skal gøre dette ekstra arbejde, medens blodtilførslen mangler ilt. Der er en dobbelt negativ effekt. Faktisk kan en for stor koncentration af CO i indåndingsluften medføre døden. 9

10 Blodtryk Når man måler blodtrykket, er det i virkeligheden blodets tryk mod pulsårens væg, man måler. Jo hurtigere blodet strømmer igennem pulsåren, desto højere bliver trykket på væggen. Når hjertet pumper blod ud, er trykket størst. Når hjertet slapper af, er trykket lavest. Når trykket er højest, tales om det systoliske blodtryk. Når trykket er lavest, tales om det diastoliske blodtryk. Når man har forhøjet blodtryk, er der ofte, men ikke altid, tale om, at både det systoliske og det diastoliske blodtryk er forhøjede. DIT BLODTRYK systolisk diastolisk WHOs betegnelser for blodtryk Blodtryk(BT) Systolisk (mmhg) Diastolisk (mmhg) Optimalt <120 <80 Normalt <130 <85 Højt normalt Mildt forhøjet Moderat forhøjet Svært forhøjet >180 >110 Hvilken træning skal man vælge, hvis man har forhøjet blodtryk? Den fysiske træning skal først og fremmest være af typen konditionstræning. Det er mængden der afgørende, mens intensiteten er mindre vigtig. Hos personer med mildt forhøjet blodtryk er detrimeligt at forsøge livsstilsændringer i form af fysisk aktivitet, diæt og rygeophøri en periode på 3-6 måneder inden stillingtagen til medicinsk behandling. Målet er mindst ½ times motion af moderat intensitet dagligt eller 3-4 gange ugentlig i form af gåture i rask tempo, cykling, jogging eller svømning. Risiko for sygdom Hvis man har forhøjet blodtryk, har man øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Det betyder, at man f. eks. har øget risiko for at få en blodprop i hjerte eller hjerne. Man har også øget risiko for pludselig død. Hvis man nedsætter blodrykket, enten ved livsstilsændringer nedsætter man risikoen for at få en blodprop og dø for tidligt. 10

11 Livsstil kost Livsstil er et begreb, der kan omfatte mange forskellige former for adfærd, men her tænkes primært på den helbredsrelaterede livsstil i form af kostvaner, fysisk aktivitet, ryge- og alkoholvaner. Hvad vi spiser og hvor meget vi bevæger os har indflydelse på vores sundhed og både kost- og motionsvaner er derfor en del af vores livsstil. Ofte anvendes betegnelsen sundhedsadfærd om livsstil. Livsstilen omfatter både de bevidste, velovervejede såvel som vaneprægede handlinger, der har positiv eller negativ effekt på sundheden. Kost Selv om vi spiser sundere, dvs. mere magert, end tidligere bliver vi alligevel tykkere og tykkere. Forklaringen skal findes i vores mad og motionsvaner. Udviklingen har gjort, at vi ikke bevæger os så meget i hverdagen. Det betyder at vi skal være ekstra opmærksomme på, hvad vi spiser og ikke mindst hvor meget vi spiser, hvis vi vil undgå at lægge kilo på kilo til vores vægt. At spise sundt betyder ikke, at man skal lægge sine spisevaner helt om. Små ændringer har stor betydning. Fødevarestyrelsens 8 kostråd kan være med til at sikre, at du får alle de vitaminer og mineraler, din krop har brug for: Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris, eller pasta og groft brød hver dag Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spis mindre fedt især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen På nedenstående skala, hvor 1 er meget usundt og 10 er meget sundt, skal du forsøge at vurdere hvor sundt du spiser Meget sundt Meget usundt HVOR SUNDT SYNES DU SELV DU SPISER? Angiv tal Fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler at alle voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter af moderat intensitet alle ugens dag. Årsagen er, at der sker nogle positive biologiske reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet. Desuden er det bevist, at der også forekommer sundhedsmæssige effekter af fysisk aktivitet og at denne aktivitet ikke behøver at være voldsom anstrengende for at have en positiv effekt på kroppen. Se i øvrigt meget mere om dette emne i den udleverede brochure fra Sundhedsstyrelsen Brug kroppen brug hovedet HVOR MANGE TIMER MOTION DYRKER DU I GENNEMSNIT PR UGE? timer 11

12 Livsstil rygning og alkohol Rygning Det er i dag bevist, at tobaksrygning er sundhedsskadeligt, men hvor stor risikoen for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme afhænger bl.a. af: Hvor meget der ryges dagligt Hvad der ryges Hvor meget der inhaleres Antal af år der ryges. HVOR MEGET RYGER DU I GENNEMSNIT OM DAGEN? Antal pr. dag Risiko for sygdom Tobaksrygning er en vigtig enkeltstående kendt sygdomsfremkaldende faktor i den udviklede del af verden. Tobaksrygning koster flere menneskeliv om året end AIDS, trafikulykker, drukneulykker, alkohol, narkotika, selvmord, mord og ildebrande tilsammen. De store tobaksrelaterede sygdomsgrupper er kræftsygdommene, hjertekarsygdommene og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Alkohol Alkohol kan gå ud over vores helbred, såvel som vores dømmekraft og evne til at handle. Der er derfor al mulig grund til at være opmærksom på vores alkoholvaner og til at drikke med omtanke. HVOR MEGET ALKOHOL HAR DU DRUKKET I GENNEMSNIT OM UGEN DET SIDSTE ÅR? (angiv genstande) Sundhedsstyrelsens anbefalinger: Højst 14 genstande om ugen for kvinder Højst 21 genstande om ugen for mænd Og ikke det hele på én gang Et væsentligt skridt mod en bedre alkoholkultur er at lade være med at drikke for meget på én gang og at holde sig under genstandsgrænserne. Og drikker du med måde, får du mere ud af livets værdifulde øjeblikke og mindsker risikoen for helbredsmæssige skader. Risiko for sygdom Alkohol virker som et giftstof på de fleste af kroppens organer. Det er forskelligt, hvor meget mennesker kan tåle at drikke. Nogle mennesker kan faktisk få organskader, uden nogen vil mene, at den pågældende har haft alkoholproblemer. Hyppige fysiske skader er leverskader, nervebetændelse, bugspytkirtelbetændelse, hjernesvind, hjertelidelser, muskelsvind, mavesår, hudforandringer, kræft i mund, hals og spiserør, forhøjet blodtryk, nedsat seksualevne. 12

13 Personlige mål Indskriv alle dine testresultater fra de foregående sider på den bagerste side. Lever du sundt nok? Får du nok motion? Er der nogle forhold du kan forbedre, så du kan mindske risikoen for livsstilssygdomme? Overvej nøje om du kunne tænke dig at ændre din sundhedsstatus. Det kunne være, at du havde overvejet et af følgende eksempler: Vil du mindske din samlede fedtprocent? Vil du forbedre dit kondital? Vil du ændre din dagligdag, så du er fysisk aktiv mindst 30 minutter hver dag? Vil du kvitte tobakken? Vil du ændre dit hofte-talje-forhold? Vil du gerne kunne løbe 30 minutter? Vil du smide et par kilo? Vil du begynde at cykle til og fra arbejde/skole? Vil du forbedre dit BMI? Mulighederne er mange og det positive budskab er, at selv små forandringer kan forbedre sundheden markant. Det er imidlertid vigtigt, at det eller de mål du sætter dig er realistiske. At begynde at træne til et maraton hvis du aldrig har løbet før ville være et urealistisk mål. Tænk på hvad der er realistisk at nå i din dagligdag, hvor meget du kan overkomme måske kan du følge din søn til fodbold samtidig med at du løber/cykler ved siden af i stedet for at køre ham i bil. På modstående side har du mulighed for at vælge et eller flere personlige kort- eller langsigtede mål, samt at fastsætte en dato for opnåelsen af målet. Når du har valgt et eller flere mål er det vigtigt, at du gør dig nogle grundige overvejelser om hvordan du når frem til målet inden for den afsatte tidsramme. På den måde bliver du bevidst om hvilke handlinger, du konkret skal igangsætte for at opnå målet. Med disse overvejelser vil muligheden for succesfuld målopfyldelse være inden for rækkevidde. Det er vigtigt at lave en handlingsplan: Anne har besluttet at tabe sig 5 kilo fra på mandag men har ikke overvejet nærmere hvordan hun skal komme i gang. Dvs. mandag eftermiddag er køleskabet er stadig fyldt med de madvarer hun plejer at spise og hun kommer derfor ikke lige i gang med at spise sundere og mere varieret. Mandag aften forsøger hun at løbe 5 km, men får en dårlig oplevelse, da hun ikke er vant til at løbe, og bliver meget forpustet og giver op på halvvejen. Tirsdagen har Anne opgivet tanken om slankekur da det hele blev for besværligt og uoverskueligt. Havde Anne derimod gjort sig nogle overvejelser om, hvad der skulle fyldes i køleskabet, så det blev lettere at spise sundt - og hvordan man skulle starte stille og roligt op med korte distancer, hvis man vil i gang med at løbe havde hun sandsynligvis haft større succes med sin målsætning. 13

14 Personlige mål KORTSIGTEDE PERSONLIGE MÅL 1. DATO 2. DATO 3. DATO HANDLINGSPLAN FOR KORTSIGTEDE MÅL: Hvilke handlingsændringer vil jeg foretage mig for at opnå mine mål? LANGSIGTEDE PERSONLIGE MÅL 1. DATO 2. DATO 3. DATO HANDLINGSPLAN FOR LANGSIGTEDE MÅL: Hvilke handlingsændringer vil jeg foretage mig for at opnå mine mål? Hvilke motionsformer kan jeg godt lide (har dyrket eller vil gerne prøve):

15 Testresultater - personlig sundhedsprofil Testresultater DATO DATO Højde Vægt BMI Taljemål Fedtprocent Fedtmasse Kondital Kuliltemåling Blodtryk (syst./diast.) Puls (max./hvile) Kost Ugentlig motion (timer) Rygning (antal pr dag) Alkohol (genstande pr uge) Evt. egne notater: 15

16 HVORFOR EN PERSONLIG SUNDHEDSPROFIL? Udarbejdelsen af nærværende sundhedsprofil er foretaget med ønsket om at give dig, som kommende social- og sundhedsmedarbejder, et indblik i og overblik over din personlige sundhedsstatus. Som du sikkert allerede er klar over, er pleje/omsorgsarbejdet et hårdt fysisk arbejde. Der stilles store krav til din fysik for at være i faget, og der er desværre mange, der får arbejdsskader. Ved at rette fokus på din personlige sundhed kan du få et indblik i, om der er områder du kan arbejde med at forbedre. Dette med henblik på dels at kunne bestride dit kommende job med fysisk og sundhedsmæssigt overskud, dels at kunne opnå større velvære, overskud og kvalitet i dit daglige liv. Profilen udføres ved starten af din skoleperiode og igen ved afslutningen af din uddannelse. Således har du mulighed for at arbejde målrettet med dine mål samt følge eventuelle ændringer i din sundhedsstatus. Nogle af spørgsmålene i testen kan udføres hjemme andre udføres med skolens måleapparater i den afsatte tid i motionstimerne. Vi håber, at din personlige sundhedsprofil kan hjælpe dig til at have en sund livsstil! God fornøjelse 16

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Sund matematik Matematikkens dag 17. november 2011. Workshop Steptest, dataopsamling

Sund matematik Matematikkens dag 17. november 2011. Workshop Steptest, dataopsamling Sund matematik Matematikkens dag 17. november 2011 Workshop Steptest, dataopsamling Program Matematikken Kort om steptest Forskellige former for steptest Testen!!!! Bearbejdning af data Opsamling Matematikken

Læs mere

Eksempler på test. Kuliltemåling

Eksempler på test. Kuliltemåling Temagruppen: Sundhed på arbejdspladsen Oktober 2012 Eksempler på test Som nævnt i vejledningen Sundhedstjek sundhedsfremme på arbejdspladsen anbefales det, at arbejdspladsen meget grundigt overvejer om

Læs mere

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Mogens Strange Hansen

Mogens Strange Hansen Cykel-Træning Mogens Strange Hansen Speciallæge i ortopædkirurgi, Ph.D Dansk mester i Triathlon 1991 på Ironman distancen Trænings-Fysiologi Kondi test Iltoptagelse Puls A B C Mælkesyre 2 3 4 5 6 7 8 9

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Kost og motion - Sundhed

Kost og motion - Sundhed Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).

Læs mere

Vejen til et varigt vægttab

Vejen til et varigt vægttab Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken

Læs mere

Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning.

Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning. Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning. Hvad skal I så høre om? Hvorfor løber du? Det at have et mål med træningen. Den bevidste udøver. Træningsfysiologi. Aerob kapacitet og

Læs mere

Danskernes sundhed. Det Nationale forebyggelsesråd. Sundhed handler om menneskers trivsel og helbred.

Danskernes sundhed. Det Nationale forebyggelsesråd. Sundhed handler om menneskers trivsel og helbred. Danskernes sundhed Sundhed handler om menneskers trivsel og helbred. Der er forskellige faktorer, som påvirker vores sundhedstilstand. Man kan groft dele disse faktorer i to hovedgrupper: 1. Faktorer,

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Den brede SunDheDSprofil Social- og SunDheDShjælper navn: hold: 1

Den brede SunDheDSprofil Social- og SunDheDShjælper navn: hold: 1 Den brede Sundhedsprofil Social- OG sundhedshjælper Navn: Hold: 1 Indholdsfortegnelse Indhold Side Det brede sundhedsbegreb 3 Generelle anbefalinger om fysisk aktivitet 5 Inaktivitet 7 BMI Body Mass Index

Læs mere

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen Pulstræning Dagens program 1. Teori om pulstræning 2. Måling af hvile- og makspuls i praksis 3. Aftensmad 4. Teori om pulszoner 5. Beregn jeres pulszoner 6. Gruppearbejde 7. Afrunding Dagens instruktør

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Kost og motion til Rygmarvsskadede

Kost og motion til Rygmarvsskadede Kost og motion til Rygmarvsskadede Frugt eller Fritter? Gulerødder eller burgere? Fra sommerhøjskole 2008 på Egmont Højskolen Anna og Victor Anna 38 år, 167 cm, 63 kg, BMI 22,5 Arbejder på kontor Cykler

Læs mere

Træn dig op til at løbe 5 kilometer

Træn dig op til at løbe 5 kilometer Træn dig op til at løbe 5 kilometer Overlæge Bente Klarlund Pedersen giver her et bud på, hvordan man kan træne sig op til at løbe fem kilometer. Redigeret i maj 2012 Plan: Løb fem kilometer Overlæge Bente

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

MÄling, puls og bestemmelse af kondital

MÄling, puls og bestemmelse af kondital MÄling, puls og bestemmelse af kondital Biologirapport Gruppemedlemmer: Anders F, Anders V, Danielle Bacarda, Rasmus, Nikolaj O, Rune, Klaus & Simon J Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Godthåb Trim. Pulstræning

Godthåb Trim. Pulstræning Godthåb Trim Pulstræning Intro til pulstræning Pulsmåling/pulsuret er: Et godt træningsredskab En motivationsfaktor En god måde at måle træningstilstand En aktuel og relativ intensitetsmåler Et legetøj

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Helhjertet træning. - og et længere liv

Helhjertet træning. - og et længere liv Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Personal Profile. For. john Hansen --------------------------------------

Personal Profile. For. john Hansen -------------------------------------- Personal Profile For john Hansen -------------------------------------- 26-10-2009 BodyAge john, din BodyAge er 63 sammenlignet med din kronologiske alder på 49 år. BodyAge er beregnet fra resultaterne

Læs mere

LØBETRÆNING. - Teori og praksis

LØBETRÆNING. - Teori og praksis LØBETRÆNING - Teori og praksis PROGRAM Fysiologi og anatomi Begreber Træningsformer i teori og praksis Sæsonplanlægning FYSIOLOGI & ANATOMI Ilt (O 2 ) Hæmoglobin Myoglobin (enzym) Mitochondrier (Forbrændingsorgan)

Læs mere

Sundhedsplejen TJEK DIN SUNDHED. Arbejdshæfte. Navn:... TJEK DIN SUNDHED

Sundhedsplejen TJEK DIN SUNDHED. Arbejdshæfte. Navn:... TJEK DIN SUNDHED Sundhedsplejen Arbejdshæfte Navn:... INDHOLD Tjek din krop Tjek dine sanser Tjek dit kredsløb Tjek din koncentration Tjek din viden om Tjek din styrke Tjek dig selv i forhold til dine omgivelser Sundhedstjenesten

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne?

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Grundlæggende 2 slags træning Vedholdenhed eller lav / medium intensivt træning Forbrænder procentuelt

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

Kom i form med. Guide PULSTRÆNING. sider. Find din puls-zone Vælg det rigtige puls-ur. April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Kom i form med. Guide PULSTRÆNING. sider. Find din puls-zone Vælg det rigtige puls-ur. April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Kom i form med PULSTRÆNING Find din puls-zone Vælg det rigtige puls-ur Kom i form med pulstræning INDHOLD: Få pulsen

Læs mere

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen Hvad sker der med kroppen under vægttab Brugertræf 2. februar 2008 Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk Hvad sker der med din krop Hovedet psykiske Muskler og kraft Hjerte og kredsløb Blodkar

Læs mere

Rengøring Alle 1. & 2. tjek

Rengøring Alle 1. & 2. tjek Rengøring Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 9 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion

Læs mere

Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du

Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Af Fitnews.dk - onsdag 24. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/traen-dit-blodtryk-sundere-sadan-gor-du/ Et kronisk forhøjet blodtryk er en stor og den

Læs mere

- Sådan kan du let holde øje med din løbeform

- Sådan kan du let holde øje med din løbeform TRÆNING 72 Test din form - Sådan kan du let holde øje med din løbeform Der findes masser af løbetest, men de kan være svære at bruge korrekt. To motionsløbere har dog udviklet en meget simpel metode: Kilometertiden

Læs mere

Industri - Alle 1. & 2. tjek

Industri - Alle 1. & 2. tjek Industri - Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på industri arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel...

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Energibehov Din krop har behov for energi hver dag. Energien får du fra maden du spiser Hvor meget og hvad du skal spise hvornår snakker

Læs mere

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

Flad mave for altid så enkelt er det!

Flad mave for altid så enkelt er det! B i r g i t t e N y m a n n Flad mave for altid så enkelt er det! p o l i t i k e n s fo r l ag Indhold Forord 004 Kap. 1 Kap. 2 Kap. 3 Kap. 4 Kap. 5 Kap. 6 Kap. 7 Kap. 8 Kap. 9 Kap. 10 Kap. 11 Kap. 12

Læs mere

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Træningsdagbog Hjerteinsufficiens/HIK Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Indhold Hjerteinsufficiens Træning Gode råd i forbindelse med træningen Hjemmeøvelser Andre

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring

Læs mere

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Grundtræning. Hvad er grundtræning? Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Hjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte

Hjælp med hjertet GØR EN FORSKEL. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte GØR EN FORSKEL Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme Sådan passer du på dit hjerte Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Hver dag dør 19 kvinder af

Læs mere