Personlig Sundhedsprofil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Personlig Sundhedsprofil"

Transkript

1 Personlig Sundhedsprofil Navn: Hold: DEN SUNDE, SELVFORSTÆRKENDE CIRKEL Når du motionerer, sover du godt Når du sover godt, får du mere energi også til at spise sundt Når du spiser sundt, får du mere overskud til dig selv Når du har overskud til dig selv, får dit liv mere kvalitet Når du er glad for livet, får du mere energi også til at dyrke motion Når du dyrker motion, sover du godt

2 Body Mass Index Er du under-, normal- eller overvægtig? Din vægt fortæller selvfølgelig noget. Men BMI som står for Body Mass Index er et bedre mål for sygdomsrisiko ved overvægt end din vægt alene, fordi BMI sætter din vægt i relation til din højde. Dit BMI er let at beregne og giver dig hurtigt et tal for om du er overvægtig. For at udregne dit kropsmasse-indeks skal du kende din vægt og din højde. Vægt i kg : Når du vejer dig Gå på vægten som den første ting om morgenen, før du har spist eller drukket. Vej dig uden tøj og sko, eller kun med undertøj. Hvis du er kvinde vil din vægt ændre sig lidt fra dag til dag i forhold til din menstruationscyklus. Prøv at veje dig tre dage i træk og brug gennemsnittet. Højde i meter : Når du måler din højde Stå med ryggen ind mod en væg så dit baghoved, dine endeballer og dine hæle rør væggen. Se lig ud og ret ryggen, så du bliver så høj som muligt. Få en anden person til at markere bunden af målebåndet på toppen af dit hoved. Din vægt skal du dividere med din højde, som du først ganger med sig selv. Sat på formel ser det sådan ud: Vægt Højde X Højde DIN BMI = Fakta om BMI BMI under 18,5 Undervægt BMI 18,5-24, Normalvægt BMI 25-29,9 Moderat overvægt BMI over 30 Fedme Et eksempel: Anna vejer 72 kg og er 1,68 m høj. Hendes BMI = 72 : (1,68 x 1,68) = 72 : 2,884 = 25,5. Altså skal Anna tabe sig for at få et BMI på højest 24,9 og dermed komme ned på normalvægt. Men hvis Anna bare taber sig 2 kg og når ned på 70 kg, vil hendes BMI blive 24,8. Risiko for sygdom Overvægt er ikke bare et kosmetisk problem. Er du overvægtig, har du større risiko for at få visse sygdomme, såsom forhøjet blodtryk, hjerte-karsygdomme, sukkersyge (type 2 diabetes), slidgigt og inkontinens (besvær med at holde på vandet). Heldigvis kan de samme sygdomme forebygges og din helbredstilstand forbedres ved at du bruger din krop mere og forbrænder flere kalorier altså ved at sætte din daglige motions-kvote i vejret. 2

3 Taljemål Mere end hver 4. dansker har et taljemål som er højere end det anbefalede og det øger dermed deres risiko for at udvikle en hjertekarsygdom. Æble eller pærer?? Metoder til at afsløre overvægt Der findes mange metoder til at vurdere, om man er overvægtig. En af de mest simple er at måle taljen. Hvis taljemålet er over 80 for kvinders vedkommende og over 94 for mænds er der grund til at tænke på at passe på vægten. Det er nemlig fedtet omkring maven det såkaldte abdominale fedt eller bugfedt der især øger risikoen for at udvikle hjertekarsygdom. Erkendelsen af taljemålets betydning er øget de senere år, hvor flere undersøgelser har vist, at taljemålet er bedre end Body Mass Indexet, BMI, til at forudsige risikoen for sygdom. Fedt omkring maven (æbleform) spiller en rolle for forhøjet kolesterol og blodsukker, og øger risikoen for type 2 diabetes og tidlig død, mens fedt på hofterne (pæreform) ikke giver særlig risiko for følgesygdomme, og flere studier har vist, at taljemålet alene kan vise, om man er i risikozonen. Meget sportstrænede personer kan være overvægtige ifølge BMI, men normalvægtige ifølge taljemålet, og også i de tilfælde er det taljemålet, man skal stole på. Kategori Kvinder Mænd Normalvægt < 80 cm <94 cm Moderat overvægt cm cm Svær overvægt >88 cm > 102 cm Kilde: marts 2007 kl

4 Fedtprocent For at være sunde har vi alle behov for fedt, men for meget fedt på kroppen kan medføre forhøjet blodtryk, sukkersyge og hjerteproblemer. Fedtmåling er en god måde at registrere kroppens mængde fedt på, selvom spejlet jo afslører en del! Fedtmålingen foretages med skolens krops-fedt-måler. Krops-fedt-måleren fungerer ved, at der sendes en svag og helt uskadelig strøm igennem kroppen. Resultatet af målingen afhænger af hvilken form for kropsvæv (muskelmasse, vand eller fedt) strømmen passerer. Muskelmasse og vand udgør en mindre modstand end fedtvæv. Ud fra kroppens samlede modstand og nedenstående data beregnes resultatet. Du skal angive følgende data for at kunne foretage en måling: Højde i cm Vægt i kg Alder Køn Kropsfedtmåleren angiver to resultater i forbindelse med målingen: 1. Kropsfedt i procent altså hvor mange procent af din samlede kropsvægt der er fedt 2. Kropsfedt i kilo altså hvor mange kilo af din samlede kropsvægt der er fedt. DIN FEDTPROCENT % DIN FEDTMASSE KG Fakta om fedtprocent Kvinde Undervægtig Anbefalet Overvægtig Meget overvægtig år 1 21 % % % 39 - % år 1 23 % % % 40 - % år 1 24 % % % 42 - % Mand Undervægtig Anbefalet Overvægtig Meget overvægtig år 1 8 % 8 20 % % 25 - % år 1 9 % 9 22 % % 28 - % år 1 13 % % % 30 - % Et stort væsketab, f.eks. en tur i sauna, eller under menstruationscyklus kan have indflydelse på resultatet. Følg udviklingen i fedtprocenten Ved at foretage (identiske) fedtmålinger kan man løbende følge udviklingen i ens fedtprocent. Dette er specielt interessant, hvis man ændrer motionsvaner (f.eks. hvis man går ture, løber og cykler, i stedet for at tage bilen) eller ændrer på sine kostvaner. Ved øget fysisk aktivitet øges ens forbrænding (man taber fedt), men øget fysisk aktivitet giver også øget muskelmasse (muskler binder vand, som vejer mere end fedt.) Derfor kan ens vægt i princippet være uændret, men fedtprocenten er faldet. Risiko for sygdom Risiko for sygdomme relateret til overvægt anses for at være til stede hos kvinder med en fedtprocent over 30% og mænd med en fedtprocent over 25%. OBS hvis du har pacemaker, så snak med din læge inden du får foretaget en fedtmåling 4

5 Puls Når lægen lytter til hjertet med sit stetoskop, hører han to lyde for hvert hjerteslag: "da-dum, da-dum, dadum". Det han hører, er hjerteklapperne der lukker. Den første lyd, "da", er lyden af hjerteklapperne mellem forkamre og hovedkamre, der lukker når systolen begynder. Den anden lyd, "dum", er lyden af kredsløbsklapperne der lukker, når diastolen begynder. Hvis man ikke har et stetoskop, mærkes pulsen tydeligst på venstre side af halsen, i hullet lige ved siden af strubehovedet. Det er bedst at bruge pege- og langefinger til at føle med. Hvis man tager pulsen på denne måde, mærker man kun ét pulsslag for hver gang hjertet trækker sig sammen. Det man mærker, er naturligvis at blodårerne udvider sig, idet hjertet pumper blod ud i dem. Hvis ikke du har en pulsmåler til rådighed, kan du tage din puls på halsen eller håndleddet med pegefinger og langefinger i 10 sek. og gange med 6. Det kræver lidt øvelse, specielt når pulsen er høj. Hvordan finder jeg min maksimale puls? Sørg for at være godt varmet op. Det er vigtigt at du er rask og ikke lider af hjerte-kar-problemer. Du kan løbe alt hvad du kan op af en lang bakke eller cykle med stigende belastning på kondicyklen indtil total udmattelse. Din maksimale puls er den højest registrerede under testen. Brug pulsmåler, det giver det bedste resultat. Hvordan finder jeg min hvilepuls? Inden du står op af sengen om morgenen, måler du din puls i siddende position. Dette er din hvilepuls. Den normale puls i hvile er slag i minuttet, afhængigt af kondition og alder. DIN MAKSIMALE PULS DIN HVILEPULS Alternativ beregning af maksimal puls Tommelfingerreglen er, at den maksimale puls kan beregnes ud fra formlen: 208 (0,7 x alder) Der findes imidlertid stor individuel variation. For den enkelte person ligger den maksimale puls konstant over måneder til år, men falder dog langsomt med alderen. Nu kan du designe dit eget program Nu har du fundet din hvilepuls og din makspuls. Og så er du klar til at finde den puls, du skal træne på. Når du tilrettelægger det niveau, din træning skal foregå på, skal du bruge forskellen mellem din hvile- og makspuls. Og du skal gøre dig klart, med hvilken intensitet - altså hvor hårdt du vil træne, og hvor tit du kan træne. Du kan fx vælge at træne ved 50 pct. af din maksimale puls. Så tager du forskellen i hvile- og makspuls og ganger tallet med 0,5. Det tal lægger du så til hvilepulsen. Nu ved du nøjagtigt, hvad din puls skal være, når du træner med 50 procents intensitet. Det samme kan du gøre ved fx 30 pct., hvor du gange med 0,3, ved 70 pct., hvor du ganger med 0,7 og så videre. Intensiteten af din træning kan groft deles op i tre, alt efter din form og dit mål. Den lette intensitet foregår på pct. af din maksimale puls. Er du let trænet, skal du starte her. Træning på det niveau vil forbedre din udholdenhed og din kondition. Er du allerede i god form, vil træning på det lette niveau bevare din form uden at forbedre den. Det kan du bruge, når du vil lade kroppen hvile, uden formen forværres. Den mellemste intensitet er på pct. af din maksimale puls. Er du i god form, vil træning på det niveau forbedre både din kondition og udholdenhed. Den hårde intensitet er på over 80 pct. at din maksimale puls. Her skal du kun træne, hvis du er i rigtig god form og ønsker at blive endnu bedre, fx hvis du træner op til et stævne. For at forbedre formen skal du også træne i intervaller med puls over 90 pct. af maks. 5

6 Kondital Den energi, mennesket har brug for, leveres hovedsagelig gennem bestemte kemiske processer i kroppen, som kræver et forbrug af ilt. Disse processer kaldes aerobe processer. Jo mere ilt, kroppen er i stand til at optage fra luften omkring os, desto mere energi kan den producere. En større energiproduktion medfører, at man kan klare en højere arbejdsintensitet. Konditallet er lig med kroppens maksimale iltoptagelse (konditionen) divideret med kropsvægten. Man kan forbedre sit kondital på to måder: Enten ved at øge sin maksimale iltoptagelseshastighed eller tabe vægt. En stor iltoptagelse og en lav vægt vil derfor give et højt kondital. Et eksempel To personer har den samme maksimale iltoptagelse på fire liter ilt per minut. Den ene vejer 80 kilo og den anden 100 kilo. Det giver kondital på henholdsvis 50 og 40. Konditallet beskriver altså evnen til at flytte rundt på ens egen kropsvægt. Jo større kondital jo bedre er man til at flytte rundt på sig selv. Hvad afhænger vores kondition af? Kroppen har et kompliceret transportsystem. Dette system sørger for, at noget af den ilt, som er i luften, kommer ud til cellerne og bliver brugt til produktion af energi. I hovedtræk består systemet af lunger, hjerte, blod og blodårer. Luften bliver trukket ned i lungerne, som følge af et undertryk i brysthulen skabt af kroppens åndedrætsmuskler. I lungerne bliver ilten optaget i blodet og ved hjertets kraft pumpet ud til cellerne i kroppen, hvor ilten optages og anvendes til energiproduktionen I hvile kan man trække seks liter luft ned i lungerne per minut. Under maksimalt arbejde trækkes liter luft ned i lungerne hvert minut hos utrænede unge mænd. En meget veltrænet mand kan trække op til over 200 liter luft ned i lungerne per minut. For hver 20 liter luft, der bliver trukket ned i lungerne, optager kroppen 1 liter ilt. Dette forhold forringes kraftigt, når man arbejder hårdt. Risiko for sygdom Et menneskes kondition er relateret til udvikling af en række sygdomme, ikke mindst hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge og fedme og er af betydning for, om man dør tidligt. Der er altså kun fordele forbundet med god kondition. Går man som utrænet i gang med konditionstræning, medfører det ikke kun at konditionen forbedres. Faktisk skal intensiteten af træningen ikke være særlig høj, før risikoen for disse velfærdssygdomme nedsættes. 6

7 Kondital Steptest Steptesten er en gradvist stigende arbejdstest, hvor der anvendes en 25 cm bænk til opstigninger med et tempo, der gives fra et computerprogram eller en lydfil. Ved testens start er tempoet så langsomt, at der skal trædes op på bænken hvert 5. sekund. Tempoet øges gradvist, således at det hurtigste tempo svarer til opstigning ca. hvert sekund. Under testen skal man følge tempoet så længe som muligt. Sluttiden omsættes til en iltoptagelse og et kondital. Testen har de fordele, at den kun kræver et simpelt testredskab. Den er uafhængig af individuel pulsvariation (herunder medicinering), og dertil kan den anvendes til personer med anden etnisk baggrund, der ofte ikke har prøvet at cykle. Den største ulempe ved testen er, at det kræver en vis kontrol at gennemføre stepsekvensen. (Kilde: Motion på recept, Bente Klarlund Pedersen, side 33) Sådan udføres testen: 1. Tilvænning: Du skal øve stepsekvensen i et roligt tempo. 2. Start computerprogrammet. 3. Når der bliver sagt Højre, trædes op på bænken med højree fod, venstre følger efter, og der trædes igen ned højre fod først og venstre fod sidst. Når der bliver sagt Venstre, trædes op med venstre fod først og så fremdeles. 4. Du skal træde helt op til strakt ben (strakt knæ) hver gang. 5. Hele foden skal sættes fladt ind på bænken. 6. Du skal have lov at øve dette bevægelsesforløb, inden testen startes. 7. Hvis der laves en fejl, men man straks efter er i stand til at komme ind i rytmen igen, fortsættes testen. 8. Typiske kommentarer, som en terapeut vil råbe undervejs, vil være Fang rytmen igen, Op til starkt ben og Hele foden ind. 9. Testen er slut, når rytmen ikke længere følges (4 opstigninger i træk har været bagefter). 10. Sluttiden omsættes til et kondital ved beregning på computeren umiddelbart efter testen. For at beregne konditallet bruges sluttid, vægt og step bænkens højde. Programmet er udarbejdet af cand. Scient. Morten Zacho og findes på (Kilde: Motion på recept, Bente Klarlund Pedersen, side 35) 7

8 DIT KONDITAL - max. O 2 -optagelse i ml/min pr. kg: Tabel til vurdering af opnåede kondital Alder Maksimal O 2 -optagelse i ml/min pr. kg Kvinder Lav Ret lav Middel God Meget god Mænd Lav Ret lav Middel God Meget god

9 Kuliltemåling Ved rygning overføres mange giftstoffer til kroppen, blandt andet nikotin, tjære og kulilte. Kulilte er en gasart, der fra lungerne optages i blodet, præcist som det er tilfældet med ilt. Når der inhaleres røg, konkurrerer ilt og kulilte indbyrdes om at blive bundet til hæmoglobinen i de røde blodlegemer. Disses funktion er at føre ilt rundt til alle kroppens celler. Kulilten bindes desværre meget kraftigere til hæmoglobinen end ilt, så de røde blodlegemer, der er "optaget" af kulilte, er forhindret i at transportere ilt til kroppens forbrændingsprocesser. Dette kan opleves som reduceret ydeevne ved fysisk aktivitet. En kulilte-test registrer andelen af kulilte i udåndingsluften. Hvad er kulilte? Kulilte (CO) er en farveløs, lugtfri, giftig luftart, som opstår ved forbrænding af organisk materiale. Sammen med tjære og nikotin udgør CO en af de tre hoved- bestanddele i tobaksrøg. CO har hovedsagelig indvirkning på hjerte, blodkar og lunger. CO findes i luftforureningen. Det opstår ved forbrænding af olie og gas, og luften i alle moderne byer vil således indeholde en del CO. Forureningens afgivelse af CO til den menneskelige krop er imidlertid ringe i forhold til CO-indholdet i tobaksrøg Testen udføres ved at puste i et kuliltemåleapparat og testresultatet viser blodets indhold af kulilte. DIT MÅLERESULTAT DIN KULILTE% I BLODET COppm(parts per million) COhb(%) Sådan tolkes testresulatet: COppm COhb(%) Sådan tolkes værdien (måleresultat) kulilte% i blodet ,7% Ikke-ryger, der bor i forureningsfrit område 5-6 0,7-1,5% Ikke-ryger, der bor i byen ,5-2% Ikke-ryger, der bor og arbejder sammen med rygere % Lettere rygning % Moderat rygning % Stor-ryger 80 13% Unormalt niveau findes hos ekstreme rygere Risiko for sygdom Når tobaksrøg suges ned i lungerne, passerer CO gennem lungernes alveoler ud i blodbanerne, hvor det binder sig til hæmoglobinet (Hb) i de røde blodlegemer. De røde blodlegemers funktion er at transportere ilt rundt i kroppen. CO har en evne til at binde sig til Hb, som er 200 gange stærkere end ilt. Dvs. at CO bliver bundet til Hb i stedet for O2. Procentdelen af COHb er forholdet mellem de røde blodlegemer, der bærer CO frem for ilt. Hvis du således har 5% COHb, betyder det, at din krop har et iltunderskud på 5%: 5% af dine røde blodlegemer transporterer CO og ikke ilt. Dette belaster systemet. Hjertet skal arbejde mere for at erstatte ilttabet, og det skal gøre dette ekstra arbejde, medens blodtilførslen mangler ilt. Der er en dobbelt negativ effekt. Faktisk kan en for stor koncentration af CO i indåndingsluften medføre døden. 9

10 Blodtryk Når man måler blodtrykket, er det i virkeligheden blodets tryk mod pulsårens væg, man måler. Jo hurtigere blodet strømmer igennem pulsåren, desto højere bliver trykket på væggen. Når hjertet pumper blod ud, er trykket størst. Når hjertet slapper af, er trykket lavest. Når trykket er højest, tales om det systoliske blodtryk. Når trykket er lavest, tales om det diastoliske blodtryk. Når man har forhøjet blodtryk, er der ofte, men ikke altid, tale om, at både det systoliske og det diastoliske blodtryk er forhøjede. DIT BLODTRYK systolisk diastolisk WHOs betegnelser for blodtryk Blodtryk(BT) Systolisk (mmhg) Diastolisk (mmhg) Optimalt <120 <80 Normalt <130 <85 Højt normalt Mildt forhøjet Moderat forhøjet Svært forhøjet >180 >110 Hvilken træning skal man vælge, hvis man har forhøjet blodtryk? Den fysiske træning skal først og fremmest være af typen konditionstræning. Det er mængden der afgørende, mens intensiteten er mindre vigtig. Hos personer med mildt forhøjet blodtryk er detrimeligt at forsøge livsstilsændringer i form af fysisk aktivitet, diæt og rygeophøri en periode på 3-6 måneder inden stillingtagen til medicinsk behandling. Målet er mindst ½ times motion af moderat intensitet dagligt eller 3-4 gange ugentlig i form af gåture i rask tempo, cykling, jogging eller svømning. Risiko for sygdom Hvis man har forhøjet blodtryk, har man øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Det betyder, at man f. eks. har øget risiko for at få en blodprop i hjerte eller hjerne. Man har også øget risiko for pludselig død. Hvis man nedsætter blodrykket, enten ved livsstilsændringer nedsætter man risikoen for at få en blodprop og dø for tidligt. 10

11 Livsstil kost Livsstil er et begreb, der kan omfatte mange forskellige former for adfærd, men her tænkes primært på den helbredsrelaterede livsstil i form af kostvaner, fysisk aktivitet, ryge- og alkoholvaner. Hvad vi spiser og hvor meget vi bevæger os har indflydelse på vores sundhed og både kost- og motionsvaner er derfor en del af vores livsstil. Ofte anvendes betegnelsen sundhedsadfærd om livsstil. Livsstilen omfatter både de bevidste, velovervejede såvel som vaneprægede handlinger, der har positiv eller negativ effekt på sundheden. Kost Selv om vi spiser sundere, dvs. mere magert, end tidligere bliver vi alligevel tykkere og tykkere. Forklaringen skal findes i vores mad og motionsvaner. Udviklingen har gjort, at vi ikke bevæger os så meget i hverdagen. Det betyder at vi skal være ekstra opmærksomme på, hvad vi spiser og ikke mindst hvor meget vi spiser, hvis vi vil undgå at lægge kilo på kilo til vores vægt. At spise sundt betyder ikke, at man skal lægge sine spisevaner helt om. Små ændringer har stor betydning. Fødevarestyrelsens 8 kostråd kan være med til at sikre, at du får alle de vitaminer og mineraler, din krop har brug for: Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris, eller pasta og groft brød hver dag Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spis mindre fedt især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen På nedenstående skala, hvor 1 er meget usundt og 10 er meget sundt, skal du forsøge at vurdere hvor sundt du spiser Meget sundt Meget usundt HVOR SUNDT SYNES DU SELV DU SPISER? Angiv tal Fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler at alle voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter af moderat intensitet alle ugens dag. Årsagen er, at der sker nogle positive biologiske reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet. Desuden er det bevist, at der også forekommer sundhedsmæssige effekter af fysisk aktivitet og at denne aktivitet ikke behøver at være voldsom anstrengende for at have en positiv effekt på kroppen. Se i øvrigt meget mere om dette emne i den udleverede brochure fra Sundhedsstyrelsen Brug kroppen brug hovedet HVOR MANGE TIMER MOTION DYRKER DU I GENNEMSNIT PR UGE? timer 11

12 Livsstil rygning og alkohol Rygning Det er i dag bevist, at tobaksrygning er sundhedsskadeligt, men hvor stor risikoen for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme afhænger bl.a. af: Hvor meget der ryges dagligt Hvad der ryges Hvor meget der inhaleres Antal af år der ryges. HVOR MEGET RYGER DU I GENNEMSNIT OM DAGEN? Antal pr. dag Risiko for sygdom Tobaksrygning er en vigtig enkeltstående kendt sygdomsfremkaldende faktor i den udviklede del af verden. Tobaksrygning koster flere menneskeliv om året end AIDS, trafikulykker, drukneulykker, alkohol, narkotika, selvmord, mord og ildebrande tilsammen. De store tobaksrelaterede sygdomsgrupper er kræftsygdommene, hjertekarsygdommene og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Alkohol Alkohol kan gå ud over vores helbred, såvel som vores dømmekraft og evne til at handle. Der er derfor al mulig grund til at være opmærksom på vores alkoholvaner og til at drikke med omtanke. HVOR MEGET ALKOHOL HAR DU DRUKKET I GENNEMSNIT OM UGEN DET SIDSTE ÅR? (angiv genstande) Sundhedsstyrelsens anbefalinger: Højst 14 genstande om ugen for kvinder Højst 21 genstande om ugen for mænd Og ikke det hele på én gang Et væsentligt skridt mod en bedre alkoholkultur er at lade være med at drikke for meget på én gang og at holde sig under genstandsgrænserne. Og drikker du med måde, får du mere ud af livets værdifulde øjeblikke og mindsker risikoen for helbredsmæssige skader. Risiko for sygdom Alkohol virker som et giftstof på de fleste af kroppens organer. Det er forskelligt, hvor meget mennesker kan tåle at drikke. Nogle mennesker kan faktisk få organskader, uden nogen vil mene, at den pågældende har haft alkoholproblemer. Hyppige fysiske skader er leverskader, nervebetændelse, bugspytkirtelbetændelse, hjernesvind, hjertelidelser, muskelsvind, mavesår, hudforandringer, kræft i mund, hals og spiserør, forhøjet blodtryk, nedsat seksualevne. 12

13 Personlige mål Indskriv alle dine testresultater fra de foregående sider på den bagerste side. Lever du sundt nok? Får du nok motion? Er der nogle forhold du kan forbedre, så du kan mindske risikoen for livsstilssygdomme? Overvej nøje om du kunne tænke dig at ændre din sundhedsstatus. Det kunne være, at du havde overvejet et af følgende eksempler: Vil du mindske din samlede fedtprocent? Vil du forbedre dit kondital? Vil du ændre din dagligdag, så du er fysisk aktiv mindst 30 minutter hver dag? Vil du kvitte tobakken? Vil du ændre dit hofte-talje-forhold? Vil du gerne kunne løbe 30 minutter? Vil du smide et par kilo? Vil du begynde at cykle til og fra arbejde/skole? Vil du forbedre dit BMI? Mulighederne er mange og det positive budskab er, at selv små forandringer kan forbedre sundheden markant. Det er imidlertid vigtigt, at det eller de mål du sætter dig er realistiske. At begynde at træne til et maraton hvis du aldrig har løbet før ville være et urealistisk mål. Tænk på hvad der er realistisk at nå i din dagligdag, hvor meget du kan overkomme måske kan du følge din søn til fodbold samtidig med at du løber/cykler ved siden af i stedet for at køre ham i bil. På modstående side har du mulighed for at vælge et eller flere personlige kort- eller langsigtede mål, samt at fastsætte en dato for opnåelsen af målet. Når du har valgt et eller flere mål er det vigtigt, at du gør dig nogle grundige overvejelser om hvordan du når frem til målet inden for den afsatte tidsramme. På den måde bliver du bevidst om hvilke handlinger, du konkret skal igangsætte for at opnå målet. Med disse overvejelser vil muligheden for succesfuld målopfyldelse være inden for rækkevidde. Det er vigtigt at lave en handlingsplan: Anne har besluttet at tabe sig 5 kilo fra på mandag men har ikke overvejet nærmere hvordan hun skal komme i gang. Dvs. mandag eftermiddag er køleskabet er stadig fyldt med de madvarer hun plejer at spise og hun kommer derfor ikke lige i gang med at spise sundere og mere varieret. Mandag aften forsøger hun at løbe 5 km, men får en dårlig oplevelse, da hun ikke er vant til at løbe, og bliver meget forpustet og giver op på halvvejen. Tirsdagen har Anne opgivet tanken om slankekur da det hele blev for besværligt og uoverskueligt. Havde Anne derimod gjort sig nogle overvejelser om, hvad der skulle fyldes i køleskabet, så det blev lettere at spise sundt - og hvordan man skulle starte stille og roligt op med korte distancer, hvis man vil i gang med at løbe havde hun sandsynligvis haft større succes med sin målsætning. 13

14 Personlige mål KORTSIGTEDE PERSONLIGE MÅL 1. DATO 2. DATO 3. DATO HANDLINGSPLAN FOR KORTSIGTEDE MÅL: Hvilke handlingsændringer vil jeg foretage mig for at opnå mine mål? LANGSIGTEDE PERSONLIGE MÅL 1. DATO 2. DATO 3. DATO HANDLINGSPLAN FOR LANGSIGTEDE MÅL: Hvilke handlingsændringer vil jeg foretage mig for at opnå mine mål? Hvilke motionsformer kan jeg godt lide (har dyrket eller vil gerne prøve):

15 Testresultater - personlig sundhedsprofil Testresultater DATO DATO Højde Vægt BMI Taljemål Fedtprocent Fedtmasse Kondital Kuliltemåling Blodtryk (syst./diast.) Puls (max./hvile) Kost Ugentlig motion (timer) Rygning (antal pr dag) Alkohol (genstande pr uge) Evt. egne notater: 15

16 HVORFOR EN PERSONLIG SUNDHEDSPROFIL? Udarbejdelsen af nærværende sundhedsprofil er foretaget med ønsket om at give dig, som kommende social- og sundhedsmedarbejder, et indblik i og overblik over din personlige sundhedsstatus. Som du sikkert allerede er klar over, er pleje/omsorgsarbejdet et hårdt fysisk arbejde. Der stilles store krav til din fysik for at være i faget, og der er desværre mange, der får arbejdsskader. Ved at rette fokus på din personlige sundhed kan du få et indblik i, om der er områder du kan arbejde med at forbedre. Dette med henblik på dels at kunne bestride dit kommende job med fysisk og sundhedsmæssigt overskud, dels at kunne opnå større velvære, overskud og kvalitet i dit daglige liv. Profilen udføres ved starten af din skoleperiode og igen ved afslutningen af din uddannelse. Således har du mulighed for at arbejde målrettet med dine mål samt følge eventuelle ændringer i din sundhedsstatus. Nogle af spørgsmålene i testen kan udføres hjemme andre udføres med skolens måleapparater i den afsatte tid i motionstimerne. Vi håber, at din personlige sundhedsprofil kan hjælpe dig til at have en sund livsstil! God fornøjelse 16

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Eksempler på test. Kuliltemåling

Eksempler på test. Kuliltemåling Temagruppen: Sundhed på arbejdspladsen Oktober 2012 Eksempler på test Som nævnt i vejledningen Sundhedstjek sundhedsfremme på arbejdspladsen anbefales det, at arbejdspladsen meget grundigt overvejer om

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Den brede SunDheDSprofil Social- og SunDheDShjælper navn: hold: 1

Den brede SunDheDSprofil Social- og SunDheDShjælper navn: hold: 1 Den brede Sundhedsprofil Social- OG sundhedshjælper Navn: Hold: 1 Indholdsfortegnelse Indhold Side Det brede sundhedsbegreb 3 Generelle anbefalinger om fysisk aktivitet 5 Inaktivitet 7 BMI Body Mass Index

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Træn dig op til at løbe 5 kilometer

Træn dig op til at løbe 5 kilometer Træn dig op til at løbe 5 kilometer Overlæge Bente Klarlund Pedersen giver her et bud på, hvordan man kan træne sig op til at løbe fem kilometer. Redigeret i maj 2012 Plan: Løb fem kilometer Overlæge Bente

Læs mere

Flad mave for altid så enkelt er det!

Flad mave for altid så enkelt er det! B i r g i t t e N y m a n n Flad mave for altid så enkelt er det! p o l i t i k e n s fo r l ag Indhold Forord 004 Kap. 1 Kap. 2 Kap. 3 Kap. 4 Kap. 5 Kap. 6 Kap. 7 Kap. 8 Kap. 9 Kap. 10 Kap. 11 Kap. 12

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere.

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. 10 nemme øvelser 40 råd om fitness FITNESS fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. Fitness = allround motion og træning giver: VELVÆRE,

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte. Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Vejledning til opgaver ved poster, kopiark, QR kode, henvisninger m.m.

Vejledning til opgaver ved poster, kopiark, QR kode, henvisninger m.m. Vejledning til opgaver ved poster, kopiark, QR kode, henvisninger m.m. Herunder findes vejledning til opgaverne på banerne, facit, skemaer, m.m. I kan samtidig anvende nedenstående som rettenøgle og tjekliste,

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Sådan får jeg en aktiv hverdag

Sådan får jeg en aktiv hverdag EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan får jeg en aktiv hverdag Sundhedssekretariatet Charlotte Skau Pawlowski Lena Abildgren Petersen 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture. TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Læs her hvordan du tager gåturen nogle skridt videre og gør den til motion, der sagtens kan konkurrere med løb. Af Line Felholt, december 2012 03 Gå dig i form

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

OBJEKTIVE MÅLINGER AF FYSISK AKTIVITET OG BELASTNING

OBJEKTIVE MÅLINGER AF FYSISK AKTIVITET OG BELASTNING OBJEKTIVE MÅLINGER AF FYSISK AKTIVITET OG BELASTNING UNDER ARBEJDE ½ Caroline Stordal Christiansen Dorte Ekner Jørgen Skotte Andreas Holtermann Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Lersø

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Inspiration til motion på arbejdspladsen Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros INDHOLD Sside INDLEDNING... 1 TILRETTELÆGGELSE AF MOTION PÅ ARBEJDSPLADSEN... 2 SUNDHEDSMÆSSIGE EFFEKTER AF 1 TIMES

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Læs det følgende grundigt igennem og så vil jeg afsløre hvordan du får et 10 gange bedre velvære og du undgår at tage så meget på!

Læs det følgende grundigt igennem og så vil jeg afsløre hvordan du får et 10 gange bedre velvære og du undgår at tage så meget på! Læs det følgende grundigt igennem og så vil jeg afsløre hvordan du får et 10 gange bedre velvære og du undgår at tage så meget på! Det er et indiskutabelt faktum at vægttab kun kan ske ved at indtage mindre

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?...

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 1. Rygestop... 1 2. Er du sikker på, du vil stoppe?... 2 3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 3

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Type 2 diabetes og fysisk aktivitet. - gode råd til at komme godt i gang

Type 2 diabetes og fysisk aktivitet. - gode råd til at komme godt i gang Type 2 diabetes og fysisk aktivitet - gode råd til at komme godt i gang Indhold Type 2 diabetes og fysisk aktivitet 3 Hvad er type 2 diabetes? 3 Hvad kan jeg selv gøre? 4 Hvordan kommer jeg i gang? 4 Hvilken

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder.

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder. Manual 30-sekunder rejse-sætte-sig-test (RSS) Visuel demonstration af testen findes på: www.regionh.dk/rehabilitering Beskrivelse af testen 30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere