Bedre overgange for udsatte unge. Kort & klart

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedre overgange for udsatte unge. Kort & klart"

Transkript

1 Bedre overgange for udsatte unge Kort & klart 1

2 Om dette hæfte 2 Dette hæfte opsummerer de væsentligste pointer i SFI s midtvejsevaluering af efterværnsprojektet Vejen til uddannelse og beskæftigelse. I hæftet kan du læse om de foreløbige erfaringer med projektet i de fire forsøgskommuner Fredericia, Gentofte, København og Roskilde der deltager i projektet. Hvordan har projektet ændret samarbejdskulturen blandt fagpersonerne i kommunen, hvilke positive erfaringer har man gjort sig, og hvor ligger udfordringerne? Projektet Vejen til uddannelse og beskæftigelse er iværksat af Socialstyrelsen for satspuljemidler. I projektet afprøves en særligt udviklet samarbejdsmodel, der skal styrke kommunernes arbejde med at skabe gode overgange til voksenlivet for anbragte eller tidligere anbragte unge. Fokus i projektet er at hjælpe de unge videre i uddannelse og beskæftigelse. Projektet afsluttes i SFI vil til den tid udgive en slutevaluering af projektet.

3 Sådan er evalueringen udført Midtvejsevalueringen bygger på en række interview i de fire projektkommuner Fredericia, Gentofte, København og Roskilde. Interviewene er foretaget i to runder: Første interviewrunde fandt sted kort efter projektet blev sat i gang, og bestod af fokusgruppeinterview med fagpersoner i hver kommune. Deltagerne i fokusgrupperne var sagsbehandlere, UU-vejledere, jobkonsulenter, pædagoger og fagledere. Andet interviewrunde fandt sted i slutningen af udviklingsfasen. Her gentoges fokusgruppe interviewene, så vidt muligt med de samme deltagere. Dertil kom en række individuelle interview med projektlederen i hver kommune og med anbragte eller tidligere anbragte unge (eller deres kontaktpersoner), der har deltaget i projektet. 3 Midtvejsevalueringen fokuserer alene på fagpersonernes og de unges foreløbige erfaringer med projektet, og kan ikke sige noget om projektets langsigtede virkninger. Om projektet Projektet Vejen til uddannelse og beskæftigelse er et af i alt ti initiativer under Efterværnspakken, som Satspuljepartierne har afsat midler til under forhandlingerne for Socialstyrelsen har sammen med Rambøll Management Consulting og de fire projektkommuner udviklet den samarbejdsmodel, der afprøves. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd står for at evaluere projektet.

4 Fokus: Bedre overgange 4 Formålet med projektet Vejen til uddannelse og beskæftigelse er at skabe bedre overgange til voksenlivet for anbragte og tidligere anbragte unge. Det fordrer, at der arbejdes med brobygning på flere niveauer i ungeindsatsen: I den organisatoriske overgang, når de unge forlader forvaltningens børnesystem og træder ind i voksensystemet I det indbyrdes samarbejde mellem de kommunale fagpersoner omkring den unge I den personlige proces, hvor den unge, med støtte fra professionelle, bevæger sig mod et selvstændigt voksenliv med uddannelse og beskæftigelse. Overgang mellem barn og voksen For anbragte unge kan overgangen fra barn til voksen ofte være særlig svær. De kan mangle personligt netværk og må klare udfordringerne på egen hånd, eller med den støtte fra myndighederne, som de har til rådighed. Formelt overgår de unge fra loven om social service til loven om aktiv socialpolitik. På et organisatorisk plan overgår de unge fra et børnesystem, hvor der ydes omsorg og tages hånd om til et voksensystem, hvor de unge forventes selvstændigt at tage ansvar for deres tilværelse. Samarbejdsmodellen adresserer dette ved at skabe bedre koordineret samarbejde mellem kommunale fagpersoner, de unges netværk og de unge selv.

5 Samarbejdsmodellens elementer (Kilde: Socialstyrelsen) Ansvarlig tværgående koordinator: Den unge får én fast koordinator, som er ansvarlig for at koordinere og skabe sammenhæng i den unges forløb. Tværfagligt team om den enkelte unge: Den unge får et tværfagligt team, som støtter den unge i at komme i gang med uddannelse og beskæftigelse. Der udarbejdes en kontrakt på opstillede delmål og mål for den unges udvikling. Faste tværfaglige møder, hvor den unge deltager: Den unge og koordinatoren afholder sammen med det tværfaglige team og øvrige relevante fagpersoner minimum tre lovbestemte møder, når den unge er 16 år, 17½ år og 18 år. Ekstra møder indlægges efter behov. Forpligtende aftaler om mål og handlinger: Sammen med den unge indgår det tværfaglige team forpligtende aftaler med den unge Den unges voksen : Den unge vælger sammen med koordinatoren en voksen fra sit netværk, der kan støtte den unge i forløbet. Dokumentation af resultater: Den unges udvikling i forhold til uddannelse og beskæftigelse følges løbende og systematisk i en mødetjekliste, både for at kunne målrette indsatsen og for at kunne dokumentere aktiviteterne og resultaterne af samarbejdet. Tværgående ledergruppe: Ledergruppen har til opgave at prioritere ressourcer til det tværfaglige samarbejde og den indsats, som skal hjælpe den unge i uddannelse og beskæftigelse. Ledergruppen følger aktiviteterne og resultaterne tæt via data fra mødetjeklisten og afrapporterer disse til direktører og politikere. 5 Læs mere om samarbejdsmodellen og find guide til implementering på socialstyrelsen.dk -> Børn og unge -> Efterværn -> Vejen til uddannelse og beskæftigelse

6 6 Overgang mellem fagpersoner i kommunen Der opstår ofte udfordringer, når børneog voksensystemet skal samarbejde om unge, der fylder 18 år og skal forlade deres anbringelse. Et af de centrale elementer i samarbejdsmodellen er derfor at arbejde på at overkomme organisatoriske og kulturelle kløfter mellem afdelinger og forvaltninger. Overgang til et ståsted inden for uddannelse og beskæftigelse Samarbejdsmodellen giver mulighed for, at gabet mellem de unge og fx uddannelsessystemet kan udbedres eller i det mindste gøres lettere overkommeligt. Modellens succes afhænger her også af en række ydre strukturelle betingelser fx hvilke muligheder der er til stede i kommunerne for at tilbyde uddannelsespladser, praktikpladser mm. Tidligere har tingene været skilt ad. Skolen har taget sig af skolen, behandlingsdelen har taget sig af behandlingsdelen og vi har taget os af det vi har skullet som rådgivere. Hvor det (red. med samarbejdsmodellen) bliver alles fælles ansvar at det unge menneske skal fungere som et helt menneske og ikke kun som brøkdele. (Projektleder)

7 7

8 Evalueringens resultater 8 Midtvejsevalueringen viser, at selvom der er tale om foreløbige erfaringer i fire projektkommuner, så åbner samarbejdsmodellen nogle interessante perspektiver. Den generelle vurdering af projektet fra de fire kommuner er da også overvejende positiv. Projektets muligheder Kommunerne peger på tre aspekter, som fagpersoner og projektledere ser som de mest lovende i forhold til projektets mål. De er: At indsatsen i højere grad koordineres, både mellem fagpersonerne i kommunen og mellem fagpersonerne, den unges netværk og den unge selv. Der sker en kontinuerlig udveksling af viden, og fagpersonerne oplever et fælles ansvar og forpligtelse. At indsatsen i højere grad målrettes og får fokus på uddannelse og beskæftigelse. Der sættes konkrete og tilpassede mål, og man tager udgangspunkt i de unges kompetencer og ressourcer, snarere end i deres personlige problemer. At indsatsen i højere grad inddrager den unge og bliver en indsats for og med den unge. Den unge får en højere grad af medbestemmelse, og målene tager udgangspunkt i den unges ønsker og kompetencer.

9 9 Projektets udfordringer Der er også en række udfordringer i projektarbejdet. De væsentligste er: At det kan være vanskeligt at finde uddannelses- og praktikpladser og boliger til de unge i den enkelte kommune. At projekterne støder på forhindringer internt i kommunerne. Det sker både i form af kulturelle sammenstød mellem forvaltninger og afdelinger og i form af lovgivning, der kan synes uhensigtsmæssig i projektets kontekst. At de unge ikke er parate og motiverede til at gribe de muligheder, projektet giver. Særlig problemer omkring psykisk sårbarhed og misbrug fylder meget hos de unge.

10 En koordineret indsats 10 De deltagende kommuner oplever, at samarbejdsmodellen kan lede til en bedre koordineret indsats både internt mellem de kommunale fagpersoner, og bredere mellem kommunen, den unges netværk og den unge selv. Internt i kommunerne er der dog også kulturelle og juridiske udfordringer i samarbejdet. Fælles ansvar og forpligtelse Fagpersonerne giver udtryk for, at ansvaret for den unges sag fordeles bredt ud og at alle har en aktiv rolle. Det sker især i kraft af samarbejdsmøderne, hvor de forskellige repræsentanter byder ind med deres fagområde og forpligter sig på de aftaler, som indgås. Det åbner mulighed for, at alle fagpersoner i samarbejdsgruppen oplever fælles ansvar og forpligtelse, og alle engagerer sig i, at skabe den bedst mulige indsats for de unge. Alle har løbende opmærksomhed på den unge og tilbyder rettidigt den unge støtte, og der sker en løbende udveksling af viden mellem fagpersonerne, den unges netværk og den unge selv. Barrierer En udfordring er de kommunale systemers tilvænning til det tværfaglige samarbejde, som kan involvere visse kultursammenstød. Der er fx forskelle på et børnesystem, hvor der ydes omsorg og tages hånd om og et voksensystem, hvor de unge forventes selvstændigt at tage ansvar for deres

11 Det, der er anderledes ved samarbejdsmøder, end det vi normalt gør, det er jo den der forpligtelse, alle har rundt om bordet. At det ikke kun er den enkelte, som er tovholder, og at man faktisk dels har de her metoder at arbejde ud fra, skabelonerne, men også, at alle har en aktie i mødet en kan være ordstyrer, en kan være referent og alle i samarbejdsmodellen har retten til at indkalde til et møde, hvis der er behov. (Faglig konsulent, børne- og familieforvaltning) Man har mødtes, inden tingene går galt. Hvis først man skal mødes, når det er gået galt, hold da op, bare den tid det kan tage at organisere det. Bare det, at man har mødtes, så er man på forkant. (Familieplejekonsulent) Da man startede (initiativet) op, havde man en idé om, at det var et projekt med en faglig udvikling. Hvor man kunne udvikle metoder og pædagogik. I princippet er det ikke kun et spørgsmål om faglig sparring, men endnu mere en organisationskultur, der skal ændres. Og der er det ledelse, så det batter. ( ) Vil man banke gamle strukturer ned og starte noget nyt op? (UU-vejleder) 11

12 12

13 tilværelse. Sommetider er der i udgangspunktet ikke enighed blandt de professionelle om, hvori problemstillingen består; en socialrådgiver fra socialforvaltningen og en UU-vejleder ser ikke nødvendigvis det samme unge menneske, selvom cpr-nummeret er det samme. De unge kan således blive genstand for et sammenstød mellem forskellige professionelle tilgange, som påvirker den indsats, der ydes. Det kræver ledelsesmæssig styrke og engagement at nedbryde sådanne kulturelle kløfter og ændre samarbejdsformerne. Juridiske forhindringer Der er i udgangspunktet flere lovgivninger i spil på samarbejdsmøderne, herunder serviceloven, beskæftigelsesloven og de særlige ungeregler. Det er vigtigt for samarbejdet, at der er repræsentanter med til samarbejdsmøderne, som har ekspertise inden for de forskellige lovområder, og som vel at mærke også har beslutningskompetencer på området. Flere fagpersoner efterlyser også en mere fleksibel lovgivning, fx i forhold til, hvilke tilbud der er til unge henholdsvis under eller over 18 år. Efterlysning af tidlig indsats De unge er som oftest ikke ubeskrevne blade, når de træder ind i projektet som 15-årige. De eller deres familier har typisk tidligere modtaget indsatser, og timingen, kvaliteten og virkningen af de indsatser har betydning for, hvor de unge nu befinder sig. Flere af de professionelle giver i den forbind else udtryk for, at der bør sættes tidligere ind. Hvis de unge er nået dertil, hvor de har det rigtig svært, så bliver den professionelle opgave ofte langt vanskeligere, end hvis der var blevet sat ind tidligere. 13

14 En målrettet indsats 14 I samarbejdsmodellen målrettes indsatsen til at tage udgangspunkt i de unges uddannelse og beskæftigelse. Erfaringen i de fire kommuner er, at det giver et konkret fokus for indsatsen. Der sættes tydelige og tilpassede mål, og samarbejdsmøderne fokuserer på de unges ressourcer. Indsatsen er dog også afhængig af de reelle muligheder for uddannelses- og praktikpladser, og her kan der være vanskeligheder. Konkrete mål Målretningen af indsatsen giver et konkret fokus, der kan omsættes i tydelige mål og aftaler. Fagpersonerne er opmærksomme på, at gøre målene så konkrete som muligt, og definere mindre delmål, som ikke tager pusten fra de unge. De unge har taletid, og der lyttes til, hvad deres ønsker for fremtiden måtte være. De ønsker skal samarbejdsgruppen i fællesskab arbejde hen imod. Fokus er på beskæftigelse og uddannelse. Det gør også den forskel, at vi har det særlige fokus. Det giver en anden mening for de unge, fordi det er lettere at tale om misbrug, eller at man har det skidt derhjemme, fordi det hele tiden er med udgangspunkt i, hvordan er det i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Det gør det måske lidt lettere at tale om. Det er ikke så fordømmende, men en anden tilgang, man har til det. (Projektleder)

15 15

16 16 Fokus på ressourcer Flere af fagpersonerne giver udtryk for, at når indgangsvinklen er uddannelse og beskæftigelse, så får deres tilgang til de unge også en mere positiv og anerkendende karakter. Det drejer sig ikke om at gennemgå den unges personlige problemer, men i stedet se på, hvad den unge er god til, og tage udgangspunkt i det. Øvrige forhold, som kan have betydning for den unges videre udvikling, skal der også tages hånd om, men det gøres i relation til uddannelse og beskæftigelse. Samarbejdsmodellen anslår derfor i højere grad en ressourceorienteret tilgang. Mangel på praktikpladser En vigtig forudsætning for at de unge kan opnå uddannelse og beskæftigelse er, at der er praktik- og uddannelsespladser til stede. Det oplever fagpersonerne kan være en udfordring. Hvis de unge ikke kan opnå praktikpladser på arbejdspladser, der afspejler bredden af arbejdsmarkedet, dvs. også i private virksomheder, så opnår de kun adgang til et lille hjørne af arbejdsmarkedet. Vanskelighederne med at få en praktikplads kan desuden føles som et personligt nederlag for den unge, hvilket potentielt kan øge sårbarheden yderligere. Uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet danner således en betydningsfuld kontekst for samarbejdsmodellens rækkevidde og de unges muligheder. Boligforhold Et andet forhold som har betydning, er de unges muligheder for at få et sted at bo. Det er en udfordring, der i højere grad karakteriserer landets store kommuner, hvor befolkningstæthed, begrænset boligudbud og deraf høje huslejer gør betingelserne svære for udsatte unge.

17 17 Der er barrierer, hvis vi kigger på praktikpladser. Der er også noget arbejdsmarkedsmæssigt, hvis vi kigger ud i det private, at det kan underlynende være svært. Vi kan godt have intentioner om, at nu skal den ene eller anden i praktik, men hvor Silvan eller Jem og Fix eller hvad ved jeg, bliver ved med at sige nej. Hvis vi kun laver tilbud i systemet bliver det bobler, hvor alle er forstående og det er ikke virkeligheden. (Projektleder)

18 En indsats for og med de unge 18 Hensigten med samarbejdsmodellen er at sætte de unge i centrum for samarbejdet. Det er deres ønsker for fremtiden, der skal være rettesnor i forhold til at udforme planer og definere mål. Det fokus har stor værdi, mener de professionelle, men giver også udfordringer, særligt når de unge ikke er parate eller motiverede til at tage en aktiv rolle. Mulighed: Medbestemmelse og ansvar Samarbejdsmodellen giver de unge medbestemmelse og medansvar i forbindelse med beslutninger om deres fremtid. Det sker, ved at de definerede mål og delmål tager udgangspunkt i de unges ønsker og kompetencer, og ved at samarbejdsgruppen støtter og opmuntrer de unge til i en glidende overgang at påtage sig mere ansvar og selvstændighed. I starten tænkte jeg men jeg synes det var rigtig godt, at vi fik skrevet de skemaer, fordi så er det ikke sådan at man skål gå og vente på at se papirerne. Men at man kan se hun sidder og skriver, og man er selv med i det hun skriver. Det synes jeg er rigtig dejligt, at man selv har indblik i hvad de skriver. (Pige, 17 år)

19 19 Det bliver tydeligt for den unge, hvis han eller hun ikke kommer med noget til mødet, så sker der heller ikke noget. Så går vi fra mødet, og den unge siger Jamen vi har jo ikke aftalt noget. Nej, for du har ikke bidraget med noget. Der er de her muligheder, og du har ikke sagt ja til noget af det, og derfor går du ud af døren, selvom der ingenting er sket. (Socialrådgiver, Ungdomsrådgivning)

20 20

21 Unge som har de bedste intentioner, men har et stort misbrug, de møder ikke op. Eller en ung, der har ADHD og er voldelig og har slået alle de andre (på skolen). Jeg synes mange gange, at det er det der er problemet. Man kan se i de unges øjne, at de gerne vil, men at de opgiver. Det er barrierer udefra, som man ikke altid kan gøre noget ved. Man kan ikke forvente, at når man laver en plan for en ung, så holder den. (UU vejleder) Hvordan pokker er det vi skaber motivationen hos de unge? det kunne jeg godt bruge noget sparring på. Hvordan får vi de unge til at forstå vigtigheden? For uden at de synes det er vigtigt, så kommer vi ikke nogen vegne. (Projektleder) 21 De professionelle ser stor værdi i samarbejdsmodellen og dens potentielle gennemslagskraft. De giver udtryk for, at det har værdi, at de unge skal bringes med ind som en aktiv aktør. De unge selv ser gode muligheder i modellen, men har også visse forbehold og har generelt svært ved, at skelne mellem deres tid i Vejen til uddannelse og beskæftigelse og før da. Barriere: Parathed og motivation Det er ikke alle unge, der kan glide over i en mere aktiv rolle, hvor de selv skal definere deres ønsker og behov. Mulighederne for dette afhænger i høj grad af de unges parathed og trivsel. Fagpersonerne giver udtryk for, at der er en række barrierer til stede blandt de unge og at det er en svær professionel opgave, at støtte de unge til at overkomme disse barrierer. Særligt nogle unges misbrug og psykiske mistrivsel giver svære udfordringer. Flere af fagpersonerne efterlyser psykologisk bistand til de unge, og beklager de sommetider meget lange ventelister, der kan være til psykologisk behandling.

22 Det videre arbejde 22 De foreløbige erfaringer med projektet Vejen til uddannelse og beskæftigelse er overvejende positive. Baseret på midtvejsevalueringen kan man dog også pege på en række forhold, der er afgørende for, om samarbejdsmodellen også på langt sigt får den ønskede virkning. Helhjertet ledelsesopbakning Som nævnt lægger samarbejdsmodellen op til en egentlig kulturændring i kommunernes håndtering af ungesager. Evalueringen rummer eksempler på, at der i udgangspunktet ikke engang er enighed blandt de professionelle om, hvori problemstillingen overhovedet består for den unge. Første skridt til ændre dette synes at være, at de professionelle sætter sig omkring et bord sammen med den unge, som det sker i samarbejdsmodellen. Hvis modellen skal udfolde sit virkelige potentiale, så kræver det imidlertid en helhjertet satsning, hvor det ikke er i forvaltningens kroge, at udviklingen sker, men hvor forandringerne involverer alle relevante parter, og hvor hele gruppen af anbragte unge udgør målgruppen. Det kræver, at man som ledelse ønsker reelle organisatoriske forandringer og er parat til at støtte op om processen og at man ser samarbejdsmodellen som noget, der skal bidrage til at sætte varige spor i forvaltningssystemet.

23 Kumulativ vidensopbygning Det er væsentligt, at der i samarbejdet løbende opbygges en fælles viden blandt de professionelle om den enkelte unge og dennes særlige situation. Det fordrer, at man anerkender værdien af hvert enkelt professionelt perspektiv i samarbejdet. Det at få sat ansigt på hinanden på tværs af afdelinger og institutioner letter i sig selv arbejdsgangen og koordineringen af opgaverne, men med det bør også følge, at man som professionel får øje på de andres kompetencer og ser mulighederne i de fælles løsningsstrategier. En sådan faglig udveksling og fælles vidensopbygning er helt afgørende for at kunne støtte de unge i overgangen til et selvstændigt voksenliv. nødt til at give slip på den gruppe af udsatte unge, for hvem uddannelse og beskæftigelse aktuelt forekommer uoverkommeligt og urealistisk. Mange tidligere anbragte kan være forsinkede i deres udvikling, både mentalt og konkret i forhold til skolegang mv. Det er vigtigt, at man ikke i sin iver efter at få alle unge i gang glemmer, at der kan være andre ressourcer at bygge på hos disse unge, som måske ikke kan danne grundlag for en ungdomsuddannelse her og nu, men som stadig kan være byggesten på vejen til et godt voksenliv. 23 Fokuseret og fleksibel støtte Hvis det givne fokus på uddannelse og beskæftigelse skal give mening for hele gruppen af anbragte unge, så følger det, at støtten også skal være fleksibel. Lykkes det ikke, står man med det dilemma, at man er

24 Pjecen er forfattet af: Stine Tankred Luckow, videnskabelig assistent, SFI Trine Jørgensen, kommunikationsmedarbejder, SFI Mere viden om bedre overgange for udsatte unge: Stine Tankred Luckow, Turf Böcker Jakobsen, Anders Posselt Langhede, Jan Hyld Pejtersen: Bedre overgange for udsatte unge, Midtvejsevaluering af efterværnsinitiativet Vejen til uddannelse og beskæftigelse. SFI-rapport 13:20, Rapporten kan bestilles eller downloades via Udgiver: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2013 Foto: Colourbox, Polfoto og istock Design: heddabank.dk Tryk: rosendahls schultz grafisk

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Vejen til uddannelse og beskæftigelse Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København

EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København Lige Muligheder Formål: At udsatte børn og unge på lige fod med

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere

Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige

Læs mere

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune 1 Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune En fælles handleplan for at få flere unge i uddannelse og job - med fokus på de uddannelsesegnede 15-25-årige 1. Indledning Beskæftigelsesregion

Læs mere

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog Samarbejde, dokumentation og gode overgange Præsentation af mig selv Helle Madsen 54 år Uddannet sosionom/familieterapeut/supervisor/coach Tværfaglig konsulent i

Læs mere

Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde

Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Der er behov for en særlig opmærksomhed på samarbejdet mellem almenområdet og specialområdet for børn og unge med særlige behov. Dette behov

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt Jill Mehlbye AKF Hvorfor er styrkelsen af indsatsen nødvendig? Lige muligheder for alle børn Den sociale arv slår stadig stærkt igennem

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse.

Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. TEC, Hvidovre 18. januar 2012 Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. Samarbejdsmodellen involverer TEC Hvidovre og jobcentrene i Vallensbæk/Ishøj,

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Opsamling fra gruppearbejde på omstillingsgruppens 3. møde

Opsamling fra gruppearbejde på omstillingsgruppens 3. møde Opsamling fra gruppearbejde på omstillingsgruppens 3. møde 13. maj 2014 Vi arbejdede i de samme 3 grupper som sidst, ud fra så vidt muligt at diskutere alle de 5 temaer som nævnt nedenfor: 1. En indgang

Læs mere

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Et nyt paradigme i den offentlige sektor. Trussel eller mulighed

Et nyt paradigme i den offentlige sektor. Trussel eller mulighed Et nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed Hvad er min baggrund? Forstander For den selvejende institution Under Kastanien i 14 år, arbejdet målrettet med at skabe evidens for effekt

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5

Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5 Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5 Rudersdal Kommune I denne statusrapport afrapporteres aktiviteterne i forbindelse med midtvejsjusteringen i projektets spor 5 i Rudersdal Kommune. Den

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Fra udfordret ung til voksen

Fra udfordret ung til voksen Fra udfordret ung til voksen Tuwano er med hele vejen et skridt tættere på TUWANO* * Turn away now Hos TUWANO er vi et stærkt og fagligt team der har mange års erfaring i arbejdet med unge. Vi brænder

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

NOTAT. Pt. sidder følgende i Team Tværs:

NOTAT. Pt. sidder følgende i Team Tværs: NOTAT Til Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Beskæftigelsesudvalget Kopi Fra Emne Team Tværs Team Tværs-samarbejdet I marts 2014 blev Notat vedr. forstærket indsats for unge mellem

Læs mere

Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.

Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel. Vi søger derfor en engageret og ambitiøs faglig

Læs mere

Til Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015

Til Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015 Til Barn og Unges Beste Konference Norge 2015 Dagens agenda Fælles værdigrundlag Forebyggelsesstrategien Netværksmødet en ramme At skabe tryghed og sikkerhed Dialogen på netværksmødet Selve mødet helt

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik Indhold 1. Indledning... 2 2. Værdier og mål for Børn og Unge... 3 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken... 3 4. Byrådets børne- og familiesyn... 3 Tema: Den enkelte og familiens trivsel og ressourcer....

Læs mere

PIXI-udgave af Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan

PIXI-udgave af Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan PIXI-udgave af Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan 2016-2020 2 Velkommen til Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan I Fagcenter for Socialpsykiatri er visionen at skabe fremtidens velfærd,

Læs mere

Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på

Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på Therese Marie Dyrby Fuldmægtig i Socialstyrelsen, Social- og Integrationsministeriet Overgange på dagsordenen Mange kommuner

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Implementering af ny. samarbejdsmodel: Tværfaglig koordination. i samarbejdet med. udsatte familier

Implementering af ny. samarbejdsmodel: Tværfaglig koordination. i samarbejdet med. udsatte familier Erfaringer fra Projekt Familier på vej i hele organisationen Implementering af ny samarbejdsmodel: Tværfaglig koordination i samarbejdet med udsatte familier Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Skanderborg Kommunes Handicappolitik

Skanderborg Kommunes Handicappolitik Skanderborg Kommunes Handicappolitik Lige muligheder og rettigheder for mennesker med handicap Vision Formål Udviklingsmål Opfølgning 1 Indledning Vision Byrådet besluttede i februar 2007 at pålægge Sundheds-

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Ung og familie udførerområdet

Ung og familie udførerområdet Ung og familie udførerområdet AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE Samarbejdsaftale mellem Røde Kors Frederikssund og Frederikssund Kommune Røde Kors 1. Data vedrørende samarbejdspart i kommunen Afdelingens/kontorets navn: Social Service

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Et VISO-forløb med antropologisk og psykologisk fokus har givet Grønlænderenheden i Aalborg nye indsigter i, hvordan en gruppe unge grønlændere

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Rammeaftale for samarbejdet mellem Socialforvaltningen i Københavns Kommune og de selvejende tilbud. [Vælg datoen]

Rammeaftale for samarbejdet mellem Socialforvaltningen i Københavns Kommune og de selvejende tilbud. [Vælg datoen] Rammeaftale for samarbejdet mellem Socialforvaltningen i Københavns Kommune og de selvejende [Vælg datoen] 2 Indholdsfortegnelse Rammeaftalens formål... 3 Baggrund for rammeaftalen... 3 Rammeaftalens parter...

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge Rinze van der Goot, masterstuderende i specialpædagogik, arbejdet 1. januar 2008 1. marts 2011 med Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov som Pædagogisk Konsulent i Undervisningsministeriet. Om

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Styrke socialt udsattes sundhed! Hvordan kan sundhedsfaglige medarbejdere integreres i tilbud til udsatte borgere. v/ Ole Pass

Styrke socialt udsattes sundhed! Hvordan kan sundhedsfaglige medarbejdere integreres i tilbud til udsatte borgere. v/ Ole Pass Styrke socialt udsattes sundhed! Hvordan kan sundhedsfaglige medarbejdere integreres i tilbud til udsatte borgere v/ Ole Pass Hvordan kan socialfaglige medarbejdere integreres i sundhedstilbud til udsatte

Læs mere

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere