Bedre overgange for udsatte unge. Kort & klart

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedre overgange for udsatte unge. Kort & klart"

Transkript

1 Bedre overgange for udsatte unge Kort & klart 1

2 Om dette hæfte 2 Dette hæfte opsummerer de væsentligste pointer i SFI s midtvejsevaluering af efterværnsprojektet Vejen til uddannelse og beskæftigelse. I hæftet kan du læse om de foreløbige erfaringer med projektet i de fire forsøgskommuner Fredericia, Gentofte, København og Roskilde der deltager i projektet. Hvordan har projektet ændret samarbejdskulturen blandt fagpersonerne i kommunen, hvilke positive erfaringer har man gjort sig, og hvor ligger udfordringerne? Projektet Vejen til uddannelse og beskæftigelse er iværksat af Socialstyrelsen for satspuljemidler. I projektet afprøves en særligt udviklet samarbejdsmodel, der skal styrke kommunernes arbejde med at skabe gode overgange til voksenlivet for anbragte eller tidligere anbragte unge. Fokus i projektet er at hjælpe de unge videre i uddannelse og beskæftigelse. Projektet afsluttes i SFI vil til den tid udgive en slutevaluering af projektet.

3 Sådan er evalueringen udført Midtvejsevalueringen bygger på en række interview i de fire projektkommuner Fredericia, Gentofte, København og Roskilde. Interviewene er foretaget i to runder: Første interviewrunde fandt sted kort efter projektet blev sat i gang, og bestod af fokusgruppeinterview med fagpersoner i hver kommune. Deltagerne i fokusgrupperne var sagsbehandlere, UU-vejledere, jobkonsulenter, pædagoger og fagledere. Andet interviewrunde fandt sted i slutningen af udviklingsfasen. Her gentoges fokusgruppe interviewene, så vidt muligt med de samme deltagere. Dertil kom en række individuelle interview med projektlederen i hver kommune og med anbragte eller tidligere anbragte unge (eller deres kontaktpersoner), der har deltaget i projektet. 3 Midtvejsevalueringen fokuserer alene på fagpersonernes og de unges foreløbige erfaringer med projektet, og kan ikke sige noget om projektets langsigtede virkninger. Om projektet Projektet Vejen til uddannelse og beskæftigelse er et af i alt ti initiativer under Efterværnspakken, som Satspuljepartierne har afsat midler til under forhandlingerne for Socialstyrelsen har sammen med Rambøll Management Consulting og de fire projektkommuner udviklet den samarbejdsmodel, der afprøves. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd står for at evaluere projektet.

4 Fokus: Bedre overgange 4 Formålet med projektet Vejen til uddannelse og beskæftigelse er at skabe bedre overgange til voksenlivet for anbragte og tidligere anbragte unge. Det fordrer, at der arbejdes med brobygning på flere niveauer i ungeindsatsen: I den organisatoriske overgang, når de unge forlader forvaltningens børnesystem og træder ind i voksensystemet I det indbyrdes samarbejde mellem de kommunale fagpersoner omkring den unge I den personlige proces, hvor den unge, med støtte fra professionelle, bevæger sig mod et selvstændigt voksenliv med uddannelse og beskæftigelse. Overgang mellem barn og voksen For anbragte unge kan overgangen fra barn til voksen ofte være særlig svær. De kan mangle personligt netværk og må klare udfordringerne på egen hånd, eller med den støtte fra myndighederne, som de har til rådighed. Formelt overgår de unge fra loven om social service til loven om aktiv socialpolitik. På et organisatorisk plan overgår de unge fra et børnesystem, hvor der ydes omsorg og tages hånd om til et voksensystem, hvor de unge forventes selvstændigt at tage ansvar for deres tilværelse. Samarbejdsmodellen adresserer dette ved at skabe bedre koordineret samarbejde mellem kommunale fagpersoner, de unges netværk og de unge selv.

5 Samarbejdsmodellens elementer (Kilde: Socialstyrelsen) Ansvarlig tværgående koordinator: Den unge får én fast koordinator, som er ansvarlig for at koordinere og skabe sammenhæng i den unges forløb. Tværfagligt team om den enkelte unge: Den unge får et tværfagligt team, som støtter den unge i at komme i gang med uddannelse og beskæftigelse. Der udarbejdes en kontrakt på opstillede delmål og mål for den unges udvikling. Faste tværfaglige møder, hvor den unge deltager: Den unge og koordinatoren afholder sammen med det tværfaglige team og øvrige relevante fagpersoner minimum tre lovbestemte møder, når den unge er 16 år, 17½ år og 18 år. Ekstra møder indlægges efter behov. Forpligtende aftaler om mål og handlinger: Sammen med den unge indgår det tværfaglige team forpligtende aftaler med den unge Den unges voksen : Den unge vælger sammen med koordinatoren en voksen fra sit netværk, der kan støtte den unge i forløbet. Dokumentation af resultater: Den unges udvikling i forhold til uddannelse og beskæftigelse følges løbende og systematisk i en mødetjekliste, både for at kunne målrette indsatsen og for at kunne dokumentere aktiviteterne og resultaterne af samarbejdet. Tværgående ledergruppe: Ledergruppen har til opgave at prioritere ressourcer til det tværfaglige samarbejde og den indsats, som skal hjælpe den unge i uddannelse og beskæftigelse. Ledergruppen følger aktiviteterne og resultaterne tæt via data fra mødetjeklisten og afrapporterer disse til direktører og politikere. 5 Læs mere om samarbejdsmodellen og find guide til implementering på socialstyrelsen.dk -> Børn og unge -> Efterværn -> Vejen til uddannelse og beskæftigelse

6 6 Overgang mellem fagpersoner i kommunen Der opstår ofte udfordringer, når børneog voksensystemet skal samarbejde om unge, der fylder 18 år og skal forlade deres anbringelse. Et af de centrale elementer i samarbejdsmodellen er derfor at arbejde på at overkomme organisatoriske og kulturelle kløfter mellem afdelinger og forvaltninger. Overgang til et ståsted inden for uddannelse og beskæftigelse Samarbejdsmodellen giver mulighed for, at gabet mellem de unge og fx uddannelsessystemet kan udbedres eller i det mindste gøres lettere overkommeligt. Modellens succes afhænger her også af en række ydre strukturelle betingelser fx hvilke muligheder der er til stede i kommunerne for at tilbyde uddannelsespladser, praktikpladser mm. Tidligere har tingene været skilt ad. Skolen har taget sig af skolen, behandlingsdelen har taget sig af behandlingsdelen og vi har taget os af det vi har skullet som rådgivere. Hvor det (red. med samarbejdsmodellen) bliver alles fælles ansvar at det unge menneske skal fungere som et helt menneske og ikke kun som brøkdele. (Projektleder)

7 7

8 Evalueringens resultater 8 Midtvejsevalueringen viser, at selvom der er tale om foreløbige erfaringer i fire projektkommuner, så åbner samarbejdsmodellen nogle interessante perspektiver. Den generelle vurdering af projektet fra de fire kommuner er da også overvejende positiv. Projektets muligheder Kommunerne peger på tre aspekter, som fagpersoner og projektledere ser som de mest lovende i forhold til projektets mål. De er: At indsatsen i højere grad koordineres, både mellem fagpersonerne i kommunen og mellem fagpersonerne, den unges netværk og den unge selv. Der sker en kontinuerlig udveksling af viden, og fagpersonerne oplever et fælles ansvar og forpligtelse. At indsatsen i højere grad målrettes og får fokus på uddannelse og beskæftigelse. Der sættes konkrete og tilpassede mål, og man tager udgangspunkt i de unges kompetencer og ressourcer, snarere end i deres personlige problemer. At indsatsen i højere grad inddrager den unge og bliver en indsats for og med den unge. Den unge får en højere grad af medbestemmelse, og målene tager udgangspunkt i den unges ønsker og kompetencer.

9 9 Projektets udfordringer Der er også en række udfordringer i projektarbejdet. De væsentligste er: At det kan være vanskeligt at finde uddannelses- og praktikpladser og boliger til de unge i den enkelte kommune. At projekterne støder på forhindringer internt i kommunerne. Det sker både i form af kulturelle sammenstød mellem forvaltninger og afdelinger og i form af lovgivning, der kan synes uhensigtsmæssig i projektets kontekst. At de unge ikke er parate og motiverede til at gribe de muligheder, projektet giver. Særlig problemer omkring psykisk sårbarhed og misbrug fylder meget hos de unge.

10 En koordineret indsats 10 De deltagende kommuner oplever, at samarbejdsmodellen kan lede til en bedre koordineret indsats både internt mellem de kommunale fagpersoner, og bredere mellem kommunen, den unges netværk og den unge selv. Internt i kommunerne er der dog også kulturelle og juridiske udfordringer i samarbejdet. Fælles ansvar og forpligtelse Fagpersonerne giver udtryk for, at ansvaret for den unges sag fordeles bredt ud og at alle har en aktiv rolle. Det sker især i kraft af samarbejdsmøderne, hvor de forskellige repræsentanter byder ind med deres fagområde og forpligter sig på de aftaler, som indgås. Det åbner mulighed for, at alle fagpersoner i samarbejdsgruppen oplever fælles ansvar og forpligtelse, og alle engagerer sig i, at skabe den bedst mulige indsats for de unge. Alle har løbende opmærksomhed på den unge og tilbyder rettidigt den unge støtte, og der sker en løbende udveksling af viden mellem fagpersonerne, den unges netværk og den unge selv. Barrierer En udfordring er de kommunale systemers tilvænning til det tværfaglige samarbejde, som kan involvere visse kultursammenstød. Der er fx forskelle på et børnesystem, hvor der ydes omsorg og tages hånd om og et voksensystem, hvor de unge forventes selvstændigt at tage ansvar for deres

11 Det, der er anderledes ved samarbejdsmøder, end det vi normalt gør, det er jo den der forpligtelse, alle har rundt om bordet. At det ikke kun er den enkelte, som er tovholder, og at man faktisk dels har de her metoder at arbejde ud fra, skabelonerne, men også, at alle har en aktie i mødet en kan være ordstyrer, en kan være referent og alle i samarbejdsmodellen har retten til at indkalde til et møde, hvis der er behov. (Faglig konsulent, børne- og familieforvaltning) Man har mødtes, inden tingene går galt. Hvis først man skal mødes, når det er gået galt, hold da op, bare den tid det kan tage at organisere det. Bare det, at man har mødtes, så er man på forkant. (Familieplejekonsulent) Da man startede (initiativet) op, havde man en idé om, at det var et projekt med en faglig udvikling. Hvor man kunne udvikle metoder og pædagogik. I princippet er det ikke kun et spørgsmål om faglig sparring, men endnu mere en organisationskultur, der skal ændres. Og der er det ledelse, så det batter. ( ) Vil man banke gamle strukturer ned og starte noget nyt op? (UU-vejleder) 11

12 12

13 tilværelse. Sommetider er der i udgangspunktet ikke enighed blandt de professionelle om, hvori problemstillingen består; en socialrådgiver fra socialforvaltningen og en UU-vejleder ser ikke nødvendigvis det samme unge menneske, selvom cpr-nummeret er det samme. De unge kan således blive genstand for et sammenstød mellem forskellige professionelle tilgange, som påvirker den indsats, der ydes. Det kræver ledelsesmæssig styrke og engagement at nedbryde sådanne kulturelle kløfter og ændre samarbejdsformerne. Juridiske forhindringer Der er i udgangspunktet flere lovgivninger i spil på samarbejdsmøderne, herunder serviceloven, beskæftigelsesloven og de særlige ungeregler. Det er vigtigt for samarbejdet, at der er repræsentanter med til samarbejdsmøderne, som har ekspertise inden for de forskellige lovområder, og som vel at mærke også har beslutningskompetencer på området. Flere fagpersoner efterlyser også en mere fleksibel lovgivning, fx i forhold til, hvilke tilbud der er til unge henholdsvis under eller over 18 år. Efterlysning af tidlig indsats De unge er som oftest ikke ubeskrevne blade, når de træder ind i projektet som 15-årige. De eller deres familier har typisk tidligere modtaget indsatser, og timingen, kvaliteten og virkningen af de indsatser har betydning for, hvor de unge nu befinder sig. Flere af de professionelle giver i den forbind else udtryk for, at der bør sættes tidligere ind. Hvis de unge er nået dertil, hvor de har det rigtig svært, så bliver den professionelle opgave ofte langt vanskeligere, end hvis der var blevet sat ind tidligere. 13

14 En målrettet indsats 14 I samarbejdsmodellen målrettes indsatsen til at tage udgangspunkt i de unges uddannelse og beskæftigelse. Erfaringen i de fire kommuner er, at det giver et konkret fokus for indsatsen. Der sættes tydelige og tilpassede mål, og samarbejdsmøderne fokuserer på de unges ressourcer. Indsatsen er dog også afhængig af de reelle muligheder for uddannelses- og praktikpladser, og her kan der være vanskeligheder. Konkrete mål Målretningen af indsatsen giver et konkret fokus, der kan omsættes i tydelige mål og aftaler. Fagpersonerne er opmærksomme på, at gøre målene så konkrete som muligt, og definere mindre delmål, som ikke tager pusten fra de unge. De unge har taletid, og der lyttes til, hvad deres ønsker for fremtiden måtte være. De ønsker skal samarbejdsgruppen i fællesskab arbejde hen imod. Fokus er på beskæftigelse og uddannelse. Det gør også den forskel, at vi har det særlige fokus. Det giver en anden mening for de unge, fordi det er lettere at tale om misbrug, eller at man har det skidt derhjemme, fordi det hele tiden er med udgangspunkt i, hvordan er det i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Det gør det måske lidt lettere at tale om. Det er ikke så fordømmende, men en anden tilgang, man har til det. (Projektleder)

15 15

16 16 Fokus på ressourcer Flere af fagpersonerne giver udtryk for, at når indgangsvinklen er uddannelse og beskæftigelse, så får deres tilgang til de unge også en mere positiv og anerkendende karakter. Det drejer sig ikke om at gennemgå den unges personlige problemer, men i stedet se på, hvad den unge er god til, og tage udgangspunkt i det. Øvrige forhold, som kan have betydning for den unges videre udvikling, skal der også tages hånd om, men det gøres i relation til uddannelse og beskæftigelse. Samarbejdsmodellen anslår derfor i højere grad en ressourceorienteret tilgang. Mangel på praktikpladser En vigtig forudsætning for at de unge kan opnå uddannelse og beskæftigelse er, at der er praktik- og uddannelsespladser til stede. Det oplever fagpersonerne kan være en udfordring. Hvis de unge ikke kan opnå praktikpladser på arbejdspladser, der afspejler bredden af arbejdsmarkedet, dvs. også i private virksomheder, så opnår de kun adgang til et lille hjørne af arbejdsmarkedet. Vanskelighederne med at få en praktikplads kan desuden føles som et personligt nederlag for den unge, hvilket potentielt kan øge sårbarheden yderligere. Uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet danner således en betydningsfuld kontekst for samarbejdsmodellens rækkevidde og de unges muligheder. Boligforhold Et andet forhold som har betydning, er de unges muligheder for at få et sted at bo. Det er en udfordring, der i højere grad karakteriserer landets store kommuner, hvor befolkningstæthed, begrænset boligudbud og deraf høje huslejer gør betingelserne svære for udsatte unge.

17 17 Der er barrierer, hvis vi kigger på praktikpladser. Der er også noget arbejdsmarkedsmæssigt, hvis vi kigger ud i det private, at det kan underlynende være svært. Vi kan godt have intentioner om, at nu skal den ene eller anden i praktik, men hvor Silvan eller Jem og Fix eller hvad ved jeg, bliver ved med at sige nej. Hvis vi kun laver tilbud i systemet bliver det bobler, hvor alle er forstående og det er ikke virkeligheden. (Projektleder)

18 En indsats for og med de unge 18 Hensigten med samarbejdsmodellen er at sætte de unge i centrum for samarbejdet. Det er deres ønsker for fremtiden, der skal være rettesnor i forhold til at udforme planer og definere mål. Det fokus har stor værdi, mener de professionelle, men giver også udfordringer, særligt når de unge ikke er parate eller motiverede til at tage en aktiv rolle. Mulighed: Medbestemmelse og ansvar Samarbejdsmodellen giver de unge medbestemmelse og medansvar i forbindelse med beslutninger om deres fremtid. Det sker, ved at de definerede mål og delmål tager udgangspunkt i de unges ønsker og kompetencer, og ved at samarbejdsgruppen støtter og opmuntrer de unge til i en glidende overgang at påtage sig mere ansvar og selvstændighed. I starten tænkte jeg men jeg synes det var rigtig godt, at vi fik skrevet de skemaer, fordi så er det ikke sådan at man skål gå og vente på at se papirerne. Men at man kan se hun sidder og skriver, og man er selv med i det hun skriver. Det synes jeg er rigtig dejligt, at man selv har indblik i hvad de skriver. (Pige, 17 år)

19 19 Det bliver tydeligt for den unge, hvis han eller hun ikke kommer med noget til mødet, så sker der heller ikke noget. Så går vi fra mødet, og den unge siger Jamen vi har jo ikke aftalt noget. Nej, for du har ikke bidraget med noget. Der er de her muligheder, og du har ikke sagt ja til noget af det, og derfor går du ud af døren, selvom der ingenting er sket. (Socialrådgiver, Ungdomsrådgivning)

20 20

21 Unge som har de bedste intentioner, men har et stort misbrug, de møder ikke op. Eller en ung, der har ADHD og er voldelig og har slået alle de andre (på skolen). Jeg synes mange gange, at det er det der er problemet. Man kan se i de unges øjne, at de gerne vil, men at de opgiver. Det er barrierer udefra, som man ikke altid kan gøre noget ved. Man kan ikke forvente, at når man laver en plan for en ung, så holder den. (UU vejleder) Hvordan pokker er det vi skaber motivationen hos de unge? det kunne jeg godt bruge noget sparring på. Hvordan får vi de unge til at forstå vigtigheden? For uden at de synes det er vigtigt, så kommer vi ikke nogen vegne. (Projektleder) 21 De professionelle ser stor værdi i samarbejdsmodellen og dens potentielle gennemslagskraft. De giver udtryk for, at det har værdi, at de unge skal bringes med ind som en aktiv aktør. De unge selv ser gode muligheder i modellen, men har også visse forbehold og har generelt svært ved, at skelne mellem deres tid i Vejen til uddannelse og beskæftigelse og før da. Barriere: Parathed og motivation Det er ikke alle unge, der kan glide over i en mere aktiv rolle, hvor de selv skal definere deres ønsker og behov. Mulighederne for dette afhænger i høj grad af de unges parathed og trivsel. Fagpersonerne giver udtryk for, at der er en række barrierer til stede blandt de unge og at det er en svær professionel opgave, at støtte de unge til at overkomme disse barrierer. Særligt nogle unges misbrug og psykiske mistrivsel giver svære udfordringer. Flere af fagpersonerne efterlyser psykologisk bistand til de unge, og beklager de sommetider meget lange ventelister, der kan være til psykologisk behandling.

22 Det videre arbejde 22 De foreløbige erfaringer med projektet Vejen til uddannelse og beskæftigelse er overvejende positive. Baseret på midtvejsevalueringen kan man dog også pege på en række forhold, der er afgørende for, om samarbejdsmodellen også på langt sigt får den ønskede virkning. Helhjertet ledelsesopbakning Som nævnt lægger samarbejdsmodellen op til en egentlig kulturændring i kommunernes håndtering af ungesager. Evalueringen rummer eksempler på, at der i udgangspunktet ikke engang er enighed blandt de professionelle om, hvori problemstillingen overhovedet består for den unge. Første skridt til ændre dette synes at være, at de professionelle sætter sig omkring et bord sammen med den unge, som det sker i samarbejdsmodellen. Hvis modellen skal udfolde sit virkelige potentiale, så kræver det imidlertid en helhjertet satsning, hvor det ikke er i forvaltningens kroge, at udviklingen sker, men hvor forandringerne involverer alle relevante parter, og hvor hele gruppen af anbragte unge udgør målgruppen. Det kræver, at man som ledelse ønsker reelle organisatoriske forandringer og er parat til at støtte op om processen og at man ser samarbejdsmodellen som noget, der skal bidrage til at sætte varige spor i forvaltningssystemet.

23 Kumulativ vidensopbygning Det er væsentligt, at der i samarbejdet løbende opbygges en fælles viden blandt de professionelle om den enkelte unge og dennes særlige situation. Det fordrer, at man anerkender værdien af hvert enkelt professionelt perspektiv i samarbejdet. Det at få sat ansigt på hinanden på tværs af afdelinger og institutioner letter i sig selv arbejdsgangen og koordineringen af opgaverne, men med det bør også følge, at man som professionel får øje på de andres kompetencer og ser mulighederne i de fælles løsningsstrategier. En sådan faglig udveksling og fælles vidensopbygning er helt afgørende for at kunne støtte de unge i overgangen til et selvstændigt voksenliv. nødt til at give slip på den gruppe af udsatte unge, for hvem uddannelse og beskæftigelse aktuelt forekommer uoverkommeligt og urealistisk. Mange tidligere anbragte kan være forsinkede i deres udvikling, både mentalt og konkret i forhold til skolegang mv. Det er vigtigt, at man ikke i sin iver efter at få alle unge i gang glemmer, at der kan være andre ressourcer at bygge på hos disse unge, som måske ikke kan danne grundlag for en ungdomsuddannelse her og nu, men som stadig kan være byggesten på vejen til et godt voksenliv. 23 Fokuseret og fleksibel støtte Hvis det givne fokus på uddannelse og beskæftigelse skal give mening for hele gruppen af anbragte unge, så følger det, at støtten også skal være fleksibel. Lykkes det ikke, står man med det dilemma, at man er

24 Pjecen er forfattet af: Stine Tankred Luckow, videnskabelig assistent, SFI Trine Jørgensen, kommunikationsmedarbejder, SFI Mere viden om bedre overgange for udsatte unge: Stine Tankred Luckow, Turf Böcker Jakobsen, Anders Posselt Langhede, Jan Hyld Pejtersen: Bedre overgange for udsatte unge, Midtvejsevaluering af efterværnsinitiativet Vejen til uddannelse og beskæftigelse. SFI-rapport 13:20, Rapporten kan bestilles eller downloades via Udgiver: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2013 Foto: Colourbox, Polfoto og istock Design: heddabank.dk Tryk: rosendahls schultz grafisk

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog Samarbejde, dokumentation og gode overgange Præsentation af mig selv Helle Madsen 54 år Uddannet sosionom/familieterapeut/supervisor/coach Tværfaglig konsulent i

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer

Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Projekt nyspecialisering og inklusion Eksisterende fagligheder i nye samarbejdsrelationer Ingen faglært håndværker vil mene, at han kan bygge et parcelhus effektivt alene, hjemme på eget værksted. Det

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Header SAMARBEJDSMODELLEN. Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen. Introduktion og redskaber SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN

Header SAMARBEJDSMODELLEN. Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen. Introduktion og redskaber SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 1 Header SAMARBEJDSMODELLEN Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Introduktion og redskaber SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN INDHOLD

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering

Søg støtte til projekter. Nyspecialisering Søg støtte til projekter om nyspecialisering og inklusion Vær med til at fremme inklusion og aktiv deltagelse i samfundslivet for børn, unge og voksne med særlige behov. Søg om op til 150.000 kroner i

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

1 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN

1 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN 1 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Vejen til uddannelse og beskæftigelse 2 SOCIALSTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN INDHOLD 0. Indledning 4 1. Hvorfor - Vejen til uddannelse og beskæftigelse? 5 2. Guide

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov - som vi ser det November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov som vi ser det Titel: Om Barnets Reform & barnets behov: Som vi ser det. Forfatter: Mie Daverkosen og

Læs mere

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Med udgangspunkt i erfaringer med samarbejdsprojekt imellem Kolding Kommune og Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Afdeling,

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

17½ års samarbejde i Aarhus

17½ års samarbejde i Aarhus 17½ års samarbejde i Aarhus Vi er en stor kommune vi kan ikke bo sammen, så vi må formalisere overgangene. I Jobcentret har vi samlet indsatserne for de unge under 30 år. Organisationsdiagram Jobcenter

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Gør det noget det virker?

Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på

Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på Therese Marie Dyrby Fuldmægtig i Socialstyrelsen, Social- og Integrationsministeriet Overgange på dagsordenen Mange kommuner

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011.

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Baggrund for LUP/Roskilde! Et uformelt netværksforum for kommunale og uddannelsesmæssige aktører, der har eksisteret en årrække.

Læs mere

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder

Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Evaluering af Virksomhedsplan 2012 Indsatsområder Indsatsområder 2012 Midtvejsevaluering juni 2012 Slutevaluering Mentorordning 100% af elever med mentorordning fra Hold Fastprojektet 2010-11 er stadig

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Nye indsatser ny viden. Udviklingsprojekt til intensivering af indsatsen overfor børn med medfødt eller erhvervet hjerneskade

Nye indsatser ny viden. Udviklingsprojekt til intensivering af indsatsen overfor børn med medfødt eller erhvervet hjerneskade Nye indsatser ny viden Udviklingsprojekt til intensivering af indsatsen overfor børn med medfødt eller erhvervet hjerneskade 2 Indholdsfortegnelse Forord..............................................................................

Læs mere

Civilsamfundet - Metoder til samarbejder og brugerinvolvering

Civilsamfundet - Metoder til samarbejder og brugerinvolvering Civilsamfundet - Metoder til samarbejder og brugerinvolvering Fagligt udviklingsforløb 2. møde den 18. april 2013 Program for dagen 08.45-09.00 Kaffe og morgenbrød 09.00-10.00 Opsamling fra sidst 10.00-10-15

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune

Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder, forfatter og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Definition af frivilligt arbejde

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Mål med samarbejdsmodellen Det er forventningen, at samarbejdsmodellen på sigt medvirker til, at de socialt udsatte borgere får et mere positivt syn på kommunen

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.

To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel, og vi ønsker derfor at styrke ledelsesressourcerne

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

De nye socialtilsyn - når tilsyn tages alvorligt. Årskursus for myndighedspersoner 18. november 2014

De nye socialtilsyn - når tilsyn tages alvorligt. Årskursus for myndighedspersoner 18. november 2014 De nye socialtilsyn - når tilsyn tages alvorligt Årskursus for myndighedspersoner 18. november 2014 Hvem er jeg og hvem er vi Om mig Faglig baggrund Baggrund i stat, kommune, KL og NGO Socialtilsynet Jeg

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb.

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb. NOTAT RÅDHUSET Børne- og Velfærdsforvaltningen Børne- og Faglig konsulent: Lisbeth Holager Dato: 14. august 2014/lhh Samarbejdsaftale Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Børne- og, Ældre- og Handicapafdelingen

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Aktivitet Målgruppe Formål Leverandør Starttidspunkt Sluttidspunkt Kvalitetssikring gennem. Task Force 1.10.2013 31.12.2015 styringsdokumenter

Aktivitet Målgruppe Formål Leverandør Starttidspunkt Sluttidspunkt Kvalitetssikring gennem. Task Force 1.10.2013 31.12.2015 styringsdokumenter MASTERPLAN Udviklingsplanen i forbindelse med Analaysen fra TASK FORCE Den Samlede indsats. Aktivitet Målgruppe Formål Leverandør Starttidspunkt Sluttidspunkt Kvalitetssikring gennem Task Force 1.10.2013

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Kort om 2. år med skolepædagog.

Kort om 2. år med skolepædagog. Kort om 2. år med skolepædagog. Projekt 2010/2012 på Iselingeskolen To år med skolepædagog i udskolingen Evalueringsrapport 1 1: Fakta om skolepædagogordningen på Iselingeskolen 2010-2012 Betegnelsen skolepædagog

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C. * flere unge i uddannelse *

Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C. * flere unge i uddannelse * Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C * flere unge i uddannelse * Indhold Uddannelse efter grundskolen er på mange måder afgørende for, hvordan man klarer sig senere i livet. Uddannelse

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat

Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat Velkommen Dette seminar er til dig som arbejder

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger

Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Århus Rådhus Magistraten for sociale forhold og beskæftigelse Socialforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen herunder Jobcenter

Læs mere

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD BØRN OG UNGE Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD I forbindelse med barnets reform skal der, som led i styrkelsen af den forebyggende og tidlige indsats overfor sårbare børn og

Læs mere

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere