Kollegial refleksion. - At få et konstruktivt forhold til egne begrænsninger. Udfordringer og forudsætninger
|
|
- Ingelise Christensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kollegial refleksion Begrebet og den beskrevne arbejdsmåde er primært udviklet af aut. cand. psych. Peter Mortensen, direktør og partner i Dansk Familieterapeutisk Institut. Udviklingen er sket i samarbejde med en række skoler og institutioner, samt med kollegaer fra DFTI. Det har været vigtigt at udvikle en arbejdsmetode som både passer ind i skolernes struktur og lærernes arbejdstidsregler, og som kan iværksættes med et minimum af hjælp udefra. Modellen er med de nødvendige modifikationer også blevet brugt på en række andre pædagogiske institutioner. Vores erfaringer med kollegial refleksion som metode i fagpersonlig udvikling har været meget positive. Vi har fra begyndelsen lagt vægt på, at medarbejdernes deltagelse skulle være frivillig. De gode erfaringer disse medarbejdere gør sig er af stor motiverende betydning for de, som indledningsvis tvivler eller ikke ønsker at deltage. Det står klart for os, at den åbenhed arbejdet kræver ikke kan pålægges eller kræves, den skal ske ud fra fagpersonens eget ønske. - At få et konstruktivt forhold til egne begrænsninger. Hvor supervision per definition baserer sig på formelle og reelle kompetence- og rolleforskelle, har man mange steder søgt at tilvejebringe ordninger, der virker blandt, og udøves af principielt ligestillede. Fra engelsksproget litteratur kendes begrebet peergroup-supervision. På dansk introducerede vi oprindelig betegnelsen kollegial respons. Vi synes dog den betegnelse er for statisk og lægger for megen vægt på respons-delen. Vi har derfor valgt at kalde det kollegial refleksion, som en understregning af eftertanken og det processuelle. Kollegial refleksion forstås som en struktureret arbejdssituation blandt principielt ligestillede. Formålene med den kollegiale refleksion er på langt sigt at hæve deltagernes faglige niveau, at udbygge kollegialiteten, samt øge den faglige selvfølelse og den personlige trivsel i arbejdet. Sagt kort handler det om at få et konstruktivt forhold til egne fagpersonlige begrænsninger. På kort sigt drejer det sig om, med opmærksomhed og indlevelse, kritisk sans og responsvillighed at understøtte hinandens refleksioner over egne aktuelle arbejdsopgaver. Kollegial refleksion bliver, som vi skal se, et konkret værktøj i arbejdet med at udvikle den fagpersonlige relationskompetence. Forinden vil vi dog opholde os ved nogle af de forudsætninger, udfordringer og vanskeligheder, der knytter sig til etableringen af kollegiale refleksionsgrupper. Udfordringer og forudsætninger Det besnærende og rigtige ved kollegiale ordninger er, at de udnytter eksisterende engagement og kvalifikationer. Den fælles dagligdag giver nuancerede indblik i institutionens rammer og formål; i kollegaernes faglighed og personlige væremåder, samt i 1
2 de mennesker, der betjenes. Det er oplagt at bringe disse ressourcer i anvendelse i et struktureret samvær med henblik på refleksion og læring. Vanskelighederne knytter sig til at gruppen beror på sig selv. Den skal forvalte et ansvar, som i supervisionsgruppen i høj grad lægges i hænderne på og forvaltes af supervisor. Institutionen sætter de overordnede rammer, og indenfor disse skal den selvforvaltende gruppe skabe egnede strukturer og samværsformer. Tidsrammer, indhold, ansvar og rollefordelinger må på forhånd søges aftalt, og justeres sidenhen på baggrund af indhøstede erfaringer. Deltagerne skal indbyrdes forholde sig til fremmøde, arbejdsdisciplin, aftaler, udskiftning af medlemmer, evaluering mm.. Disse aftaler og strukturer er med til at indramme samværet og understrege kontinuiteten i arbejdet. Det centrale er og bliver dog den enkelte deltagers evne til at vedligeholde sin egen motivation. Arbejdet beror ganske simpelt på den enkeltes villighed til at præsentere selvvalgte, aktuelle refleksionsbehov, samt på kollegaernes evner til at skabe et gruppeklima, der inspirerer til fortrolighed, udveksling og eftertanke. Gruppens indbyrdes relationer samarbejdsklimaet spiller en rolle. Der skal være en basal tillid og forståelse for fortroligheden omkring indholdet i de enkelte samtaler. At der samtidig er forbehold og forskelle på, hvor tillidsfuld man oplever sig i relation til de øvrige er en selvfølge. Tilliden til dette forum opbygges og udvikles af arbejdet der laves, og af den enkeltes parathed til at give det en chance mere. Det kræver overvindelse at drage sig selv i tvivl, og det er vanskeligt at modtage respons, som stiller spørgsmålstegn og konfronterer. Kollegialitet opfattes ofte synonymt med loyalitet, og det er bestemt vigtigt at kunne give indlevende og støttende respons. Anerkendende kommunikation har sine styrker og sine begrænsninger. Det er i denne sammenhæng nemlig lige så vigtigt at kunne byde på tankevækkende og udfordrende tilbagemeldinger. En del af den præsenterede problemstilling befinder sig altid indeni det menneske, der fremlægger den. Det kan være forholdsvist enkelt at indse, hvor det for eksempel drejer sig om mangel på inspiration eller ideer. Det kan være vanskeligere, hvor det drejer sig om manglende forståelse eller indlevelsesevne. Det kan blive svært, hvor det viser sig at dreje sig om indsigt i egne adfærdsmønstre eller værdier der i sig selv er problemskabende. I de sidstnævnte tilfælde kræves der mere personligt arbejde for at komme videre. Metodiske perspektiver Med udgangspunkt i at arbejdssituationer kan beskrives som fagpersonen i relation til et menneske, snarere end som problemløseren overfor et problem, kan man opdele refleksionens fokus i 3 forskellige aspekter, der er naturligt forbundne. Sagen og faget, som refererer til min forståelse af opgaven, samt de faglige begreber og færdigheder jeg kan trække på. Personen, indlevelsesevnen og empatien, samt selvindsigten kontakten til og forståelsen af egne reaktioner. Sidst og altid vigtigt relationen, som knytter an til 2
3 kontakten, processerne og samspillets kvaliteter mellem fagpersonen og den, der arbejdes sammen med. Kollegiale grupper beskæftiger sig traditionelt lettest med sag/fag-aspektet af en problemstilling. Det er meningsfuldt at opbygge en nuanceret forståelse af eksempelvis en elevs adfærd og vanskeligheder. Det er en forudsætning for at kunne møde den pågældende med en relevant menneskelig og pædagogisk tilgang. Det er samtidig indlysende, at den tilgang skal udøves af fagpersonen, og at bearbejdningen/ refleksionen for at nå hele vejen rundt også må forholde sig til dennes adgang til disse ressourcer i sig selv. Endelig må der naturligvis også kigges på hvor belastet eller bæredygtig relationen pt. er mellem lærer og barn. Når disse aspekter inddrages i den kollegiale refleksion udfordres og udbygges de kollegiale relationer. En sådan struktureret og nuanceret refleksion er krævende. Den lykkes ikke altid, men hensigten er af stor betydning. Den fastholder at det overordnede ansvar for kvaliteten i arbejdet altid ligger hos fagpersonerne og institutionen. Dybden af den læring der kan ske afhænger af tillidsforholdene i gruppen og den refleksion de sammen kan skabe. Samtalens faser Den kollegiale refleksion er en udveksling mellem ligestillede fagpersoner. Til lejligheden laver de en relation mellem den fremlæggende problemholderen og den assisterende, medreflekterende kollega. Omkring dem er almindeligvis en gruppe, som efter aftale kan indgå i processen, på måder jeg kort vil vende tilbage til senere. Samtalen kan beskrives ud fra 3 faser; den statiske den reflekterende og den dynamiske. Den indledende, statiske, fase tjener til at præsentere problemstillingen, som den opleves af problemholderen. Beskrivelsen og formuleringerne afspejler ofte personens frustration ved situationen. Sprogbrugen kan være passiv og problemet ses typisk som værende udenfor personen selv det er den anden. Fremlægningen bliver en slags dokumentation for eller legitimering af, at være kommet til kort. Videooptagelser kan være til stor hjælp i denne fase. Udover aktiv lytning er hjælperens væsentligste opgave at få besvaret spørgsmålet: Hvad vil du gerne have hjælp til hvad er dit behov for refleksion? Altså en præcisering af hvad der er den hjælpsøgendes eget erkendte behov. Det er også her den indledende kontakt etableres, at parterne træder i position i forhold til hinanden. Det er væsentligt at hjælperen søger at opnå indblik i såvel det beskrevne tema, som i kollegaens oplevelse af sin situation, og at denne forståelse kommer til udtryk som en opsummering. Herudfra kan de sammen fastlægge det aktuelle arbejdspunkt eller fokus for den videre samtale. Næste fase den reflekterende er arbejdsfasen i forløbet. Det er i denne fase de to sammen søger et fagligt perspektiv på det fremlagte. Billedligt svarer det til, hvordan mange lærer et barn at spille kort. Barnet får sine kort, og i fællesskab ser man på dem, for at sætte dem overskueligt op, og vurdere hvad hånden kan bruges til hvad udspillet kan være. 3
4 Her undersøger man perspektiver og forståelsesmuligheder på baggrund af de oplysninger begge nu har på hånden. Meningen er at etablere et perspektiv, som er meningsfuldt for begge, som udgangspunkt for den videre refleksion. Fokus skifter hermed fra hvordan situationen blev oplevet, til hvordan den kan begribes og forstås. Frem for at involvere sig med løsningsforslag er det hjælperens opgave at få kendskab til problemholderens egen forståelse af situationen. Her kommer såvel de faglige, de personlige og de relationelle aspekter ind. Hvad kan personen sige sig selv? Hvilke overvejelser har vedkommende gjort sig, og hvor er den reelle tvivl? Denne udforskning af kollegaens egen kapacitet har dels til formål at styrke dennes tiltro til sin egne formåen, dels at give hjælperen indblik i, hvilke tanker og holdninger, der senere kan understøttes eller skal udfordres. Her bliver der tale om en kollegial samtale, hvor der kan udveksles perspektiver med det formål at sikre, at der tales om det rigtige problem. Det er gennem interessen for, hvad problemholderen allerede kan, at hjælperen gør sig fortjent til at blande sig med løsningsforslag og får mulighed for at sikre sig at hjælpen modsvarer et behov hos modtageren, frem for en selvoptagethed hos giveren. I den udstrækning ovenstående lykkes springer samtalen typisk af sig selv videre til den næste fase den dynamiske som er den handlingsorienterede. Ofte er der ikke behov for råd eller vejledning. Kun at problemholderen er blevet bestyrket i sin egen formåen, og derfor af sig selv er parat til at slutte samtalen med en genvunden tro eller energi. Andre gange er fasen koncentreret om at overveje handlemuligheder på grundlag af et erkendt og ikke selvbebrejdende behov for råd og vejledning. Denne snak indeholder typisk nogle ja-men-er, som næsten altid er tegn på, at den foregående fase har været mangelfuld. Ja-men er ofte indledningen til en sætning, hvor vi udtrykker et behov for at forklare mere, end det vi synes den anden ved eller har forstået om os. Denne opdeling af samtalen i tre adskilte faser kan omsættes til en samtaleøvelse, der har til formål at indarbejde evnen til refleksion, og til at lytte til flere perspektiver og forståelsesmuligheder. Øvelsen består i, at de 2 fokuspersoner i 5 10 minutter gennemgår den statiske fase. Problemstillingen præsenteres og belyses ved hjælp af uddybende spørgsmål, mens gruppen lytter. Næste led er, at problemholderen overhører gruppens refleksion. Det væsentlige er her, at alle indlæg er begrundet i noget, som den der taler har hørt eller iagttaget hos problemholderen. Ikke noget man tror eller tænker, men noget man har set eller hørt. Det skærper evnen til at hæfte sig ved det faktiske og ikke tænke foran med fantasier og tolkninger. Indlæggene drejer sig om, hvordan hver enkelt i gruppen har forstået problemstillingen, og hvordan man synes den kan give mening. Der må ikke tales om løsninger. Opgaven er alene at finde et fagligt perspektiv på det fremlagte. Hvad hører jeg det handler om og hvad bygger jeg det på? Indtil videre er alle indlæg ligestillede og skal ikke føre til enighed i gruppen. Afhængig af emnets kompleksitet kan der være behov for flere runder med korte indmeldinger eventuelt også om indlevelse i de personlige reaktioner hos problemholderen hvordan synes situationen at påvirke denne? Herefter vender de to primære aktører tilbage til hinanden. Deres opgave er igen at finde en tilgang de finder 4
5 meningsfuld. Problemholderen er hele tiden ansvarlig for at skaffe sig den ønskede inspiration eller hjælp. Det er derfor oftest denne der igen lægger ud med sine fornyede overvejelser, som hjælperen må søge at understøtte, nuancere eller udfordre. Samtalen afsluttes når tiden er gået. Det er væsentligt ikke at gøre løsningen af et problem til det kriterium, der afgør om samtalen er færdig eller lykkedes. Det frister til at springe til løsningsforceringer på et tidspunkt hvor der stadig er brug for overvejelse og problemforståelse. Kriteriet er, at forløbet har været engageret, tankevækkende og inspirerende og at tiden altså nu er brugt. Etablering af refleksionsgrupper i praksis Som understreget tidligere virker grupperne i kraft af deltagernes villighed til at bidrage. Det er derfor hensigtsmæssigt at afklare nogle spørgsmål herom før gruppen begynder arbejdet. Et første emne er dette: Hvad ønsker jeg at bidrage med hvad vil jeg yde til gruppen? Som problemholder, som hjælper og som gruppemedlem. Hvilke sider af mit arbejdsliv føler jeg mig parat til at byde ind med? Hvordan er den enkeltes motivation til at se på de faglige, de personlige og de relationelle sider af arbejdet. Først herefter giver det mening at tale om, hvad man kan forvente at få ud af gruppen. Hvilke behov tænker eller ønsker jeg gruppen kan være med til at opfylde. Det drejer sig ikke om at skabe konsensus på dette tidspunkt, men om at give plads til forskellighed og nuancer. Det næste er at undersøge sin aktuelle tillid til gruppens medlemmer. Hvor tryg føler jeg mig og hvor kan jeg føle mig støttet og udfordret af disse kollegaer? Dette er ikke en vurdering af de andres egenskaber, men en selverkendelse der har til formål at den enkelte kan tage ejerskab for såvel tilliden som for de naturlige forbehold, der knytter sig til at skulle mere sårbare sider af sin selvopfattelse med, hvad der kan opfattes som en vilkårlig gruppe kollegaer. Det kan være nyttigt at indvie de øvrige i, hvordan man ser sig selv som gruppemedlem. Eventuelle mønstre man måtte ønske at bryde eller bestyrkes i; reaktioner man kender som uhensigtsmæssige, og som gruppens medlemmer kan hjælpe en til at komme fri af. Kollegial refleksion og ledelsen Spørgsmålene om ledelsens forventninger til og egen involvering i gruppen bør debatteres. Hvilke ressourcer kan gruppen tildeles? Hvordan skal aftalerne være om fortrolighed og tavshedsforpligtelser? Ledelsen bør principielt ikke deltage i gruppen. Kollegial refleksion foregår blandt principielt ligestillede kollegaer, og trods oplevet ligeværd vil lederdeltagelse typisk komplicere forløbet. De ansatte mister muligheden for selv at vælge hvad de måtte ønske at indvie deres leder i, og risikoen for selvcensur bliver stor. Lederens rolle er at tilvejebringe rammerne, samt med mellemrum at evaluere form og udbytte med deltagerne. 5
6 Sluttelig er der spørgsmålet om, hvorvidt gruppen har behov for støtte. Det kan være i form af introduktion til metoden gennem kurser eller uddannelse, eller ved at have adgang til konsulentbistand i takt med at erfaringer gøres og nye spørgsmål opstår. Afgrænsninger Gruppen er ikke en terapi- eller privatpersonlig udviklingsgruppe. Den er ikke en erstatning for eller udvidelse af personalemøder. Den er et selvstændigt forum, og dens indhold hentes fra deltagernes aktuelle arbejde med de mennesker der betjenes undervises eller behandles. Det er vigtigt at der ikke tales om problemstillinger hentet fra deltagernes privatliv. Dog vil det være naturligt at inddrage den indflydelse private forhold kan have på arbejdsevnen. Ligeledes skal kollegiale, ledelses- og samarbejdsmæssige problemstillinger henvises til andre fora. Disse restriktive forholdsregler tjener til at skærme en i sig selv krævende arbejdssituation. Når mødet skal starte Det er nyttigt at indlede hvert møde med en slags statusrapport, som godt kan indeholde meldingen om, hvordan man trives med dette eller hint på arbejdet eller i gruppen. Det er en del af ens måde at være tilstede på, men ikke et emne til diskussion eller bearbejdning. Det virker som regel bedst, at hvert medlem til hvert møde medbringer et muligt tema, som vedkommende er optaget af. Emnerne kan prioriteres efter den indledende runde. På den måde opnås en rutine i at finde temaer, som ikke nødvendigvis er højproblematiske, men som godt kan bruge en eftertanke Samtidig har gruppen overskud af emner, og skal ikke bruge tid på at nøde nogen til at tage et emne op. Gruppens inddragelse Gruppen kan som nævnt involveres på forskellig måde. Det er erfaringen at det er godt at starte med at lægge begrænsninger på gruppen. Det overordnede hensyn er stadig at lade den reflekterende fordybe sig i snakken med én kollega. Gruppens behov for at udtrykke sig må vige for dette. Efterhånden som alle bliver fortrolige med samtaleformen, kan gruppen, efter hjælperens behov, inddrages. Mange kende allerede til begrebet et reflekterende team. Det betyder at kollegaerne, i afgrænsede emner og tider, kan inviteres ind, med henblik på at hjælpe de to primære til at komme videre. Senere endnu kan gruppen medvirke til indlevelsesøvelser, rollespil og andet. Som nævnt er denne form for fagpersonlig udvikling nyttig i kraft af kontinuiteten. At man vedvarende reflekterer over egen praksis, og inviterer til respons og medleven fremmer relationskompetencen og forebygger nedslidning af personalet. Det er vigtigt at sige at refleksionsgrupper naturligvis også kan komme til kort. At der vil være situationer, problemstillinger eller relationer i gruppen, der nødvendiggør yderligere hjælp. Set i den sammenhæng kan kollegial refleksion ses som en præform til supervision. 6
7 En lang række emner vil kunne bearbejdes tilfredsstillende. Nye synsvinkler og tilgange vil kunne afprøves, nye erfaringer høstes. En væsentlig del af personalets behov for støtte og inspiration vil kunne imødekommes. Og samtidig vil der med mellemrum eller sideløbende være behov for supervisionens mere ekspertagtige kvaliteter. Skal det altid være problemer Kollegial refleksion behøver ikke beskæftige sig med problemer hele tiden. Det har både en vigtig faglig og mentalhygiejnisk funktion at fremlægge og analysere sine succeser - og der skal helst være mere end én af slagsen med jævne mellemrum. Hermed berører vi et aktuelt tema for vejledning kollegial refleksion og supervision; nemlig spørgsmålet: Hvordan superviserer man, eller giver feedback til en kollega uden at nævne de fejl, man mener han gør sig skyldig i. Og hvis man nævner dem, gør man så ikke sig selv til en del af den fejlfinderkultur, som supervision skulle modvirke? Vores synspunkt kan udtrykkes sådan: vi er enige i at vejledning og supervision først og fremmest skal være anerkendende og støttende dvs. understøtte og tydeliggøre det konstruktive i fagpersonens tanker og handlinger. Vi mener imidlertid også at der skal være udfordring og dermed også peges på og diskuteres problematisk professionel adfærd. Vores begrundelse herfor er primært af etisk karakter. Der findes børn, unge og voksne, som faktisk kommer til skade i relationer med voksne professionelle, og de har ikke tid at vente på at læreren eller pædagogen skal finde guldet i sig selv. Derudover er det vores erfaring, at langt fra al problematisk fagpersonlig adfærd er personligt begrundet. Den kan også skyldes manglende faglig viden og indsigt, som en analyse af adfærden kan være med til at tilvejebringe. Nogle vil sikkert være uenige med os i dette synspunkt og det er derfor en vigtig sag at afklare, før man involverer sig i kollegial refleksion eller supervision. Peter Mortensen, aut.cand.psych. og familieterapeut. Direktør og Partner i DFTI. Oktober Artiklen er en lettere revideret udgave af en tekst, som oprindelig blev bragt i bogen Pædagogisk relationskompetence fra lydighed til ansvarlighed Jesper Juul og Helle Jensen. Apostrof
Kollegial refleksion. En guide til fagpersonlig udvikling gennem gruppesamtaler
Kollegial refleksion En guide til fagpersonlig udvikling gennem gruppesamtaler Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Før vi begynder Hvad er kollegial refleksion? Hvad er kollegial refleksion IKKE? Hvad kan
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs mereDFTI s uddannelse til eksamineret supervisor.
DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring
Læs mereDFTI s uddannelse til eksamineret supervisor
BILAG 1 DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereVejledning til medarbejdere om MUS-samtaler
Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed
Læs mereGiv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.
Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback
Læs mereDFTI s uddannelse til eksamineret supervisor
BILAG 1 DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring
Læs merePrøvenummer 3 Kommunikation marts 2007
Af Prøvenummer 3 Indholdsfortegnelse: Indledning / Metodebeskrivelse s.2 Case s.2 Problemstilling s.3 Teori s.3 Analyse Opsamling / Handleforslag s.4+5 s.5+6 Litteraturliste Indledning / Metodebeskrivelse:
Læs merePsykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk
Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Livsstilsmål /livsønske Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Opgave/mål Deltager/Barn/elev Opgavebåret relation Ansat borger Kærlighedsmediet borger Professionsrollen
Læs merePERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen
PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen vigtige værdier på skolen vigtige spilleregler for teamsamarbejdet
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereKommunikationskursus
Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes
Læs mereudvikling af menneskelige ressourcer
Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereSUPERVISIONSSAMTALEN
SUPERVISIONSSAMTALEN - en undersøgelse af en sag med henblik på at uddrage en læring. Personale intern supervision er en aftalt og struktureret proces mellem to ligestillede parter samt et reflekterende
Læs merePrincipper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole
Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale
Læs mereProjekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem
Coachingguide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Denne coachingguide er lavet til dig, der deltager i triaden fra din arbejdsplads i projekt Styrket indsats til
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereGiv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereTrivselstimer 2015/2016:
0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereDet gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen
Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereKvalitetsmodel for socialtilsyn
Version iht. BEK nr. 1251 af 13/11/2017 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereAlle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet.
Bilag 2 Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilieområdet Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereVærktøj om Medarbejderudviklingssamtaler
Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse
Læs mereSådan gennemfører du en god ansættelsessamtale
Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereVejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereIndholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4
Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereSkovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune
Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereIndholdsfortegnelse.
Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange
Læs mere2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE
2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereDet uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereMentor ordning elev til elev
Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereKollegial supervision et væksthus for lærere
Kollegial supervision et væksthus for lærere Denne artikel handler om at arbejde med kollegial supervision. Omdrejningspunktet er nogle konkrete erfaringer fra et forløb, vi har arbejdet med over et par
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereGrundlov FOR. Vanløse Skole
Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller
Læs mereGiv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereTemperaturmåling 2010
Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført
Læs mereØrebroskolen forventninger til en kommende leder
Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)
Læs mereHvad er coaching? - og hvad er coaching ikke
Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereAssertiv kommunikation - MBK A/S
Vil du være bedre til at få samarbejdet til at fungere? Til at få dine budskaber igennem på en god og ordentlig måde? Blive hørt, forstået og respekteret i samarbejdet med andre? Vil du vide, hvordan andre
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereMen hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?
I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog
Læs mereInformationsteknologiløsninger
Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe
Læs mereFEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE
FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring
Læs mereKonsultativ støtte til elever og skoler
Konsultativ støtte til elever og skoler Et tilbud fra Specialpædagogisk Afdeling til skolerne i Middelfart Kommune Hjælp til lærere, klasser og elever Hvor der er brug for ideer til nye handlemuligheder
Læs mereInspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv
Inspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv Januar 2013 Et NUBU projekt 2011-2012 Anette Nielsen, Doris Overgaard Larsen & Christian Quvang Videncenterkonsulenter
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mereU&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud
U&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud Beskrivelse af målgruppen: Til U&B-afdelingen visiteres normaltbegavede elever med svære personligheds- og kontaktmæssige vanskeligheder, som kræver længerevarende
Læs mereKrøversvej Helsingør - Tlf /05 Fax:
SPECIALBØRNEHAVEN HIMMELHUSET Værdigrundlag Krøversvej 4-3000 Helsingør - Tlf. 4928 1106/05 Fax: 49281067 - e-mail: dha38@helsingor.dk www.specialbornehaven.helsingor.dk Specialbørnehavens værdigrundlag
Læs mereDAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere
Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereMasterplan for Rødovrevej 382
2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet
Læs mereMentorordning elev til elev
Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereSOCIAL INKLUSION KONKYLIEN
SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereProjektarbejde med børn i daginstitutionen
Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mere