forskelle i metoderne ved den kliniske undersøgelse og muligvis også i den form for motion og træning, som kan forebygge udviklingen af smerter.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "forskelle i metoderne ved den kliniske undersøgelse og muligvis også i den form for motion og træning, som kan forebygge udviklingen af smerter."

Transkript

1 !! "#$ Resume Ved Regionssygehuset i Silkeborg gennemføres et flerårigt projekt, som har til formål at forbedre funktionsevne og arbejdsfastholdelse af sygemeldte arbejdstagere med uspecifikke lidelser i nakke, skulder eller øvre ryg ved hjælp af en ny, hospitalsbaseret, interventionsmodel. Projektet er designet som et randomiseret studie, hvor deltagere rekrutteres fra praktiserende læge efter 4 ugers sygemelding. En mini-interventionsgruppe modtager kun en lægefaglig afklaring, rådgivning ved fysioterapeut og tilbagemelding til kommune, mens den anden interventionsgruppe (CfB-intervention) udover den grundige og tidlige diagnostisk afklaring i sundhedsvæsenet modtager en indsats af et tværfagligt team bestående af reumatolog, fysioterapeut, ergoterapeut, socialrådgiver, psykolog og socialmedicinsk speciallæge. Teamet sørger blandt andet for dialog med arbejdspladsen og den sygemeldte om genoptagelse af arbejdet, planlægger modificering af arbejdsredskaber og opgaver, planlægger fysisk træning og fokuserer på smertehåndtering i samtalerne med den sygemeldte. Interventionen gennemføres således af et tværfagligt team, som i modsætning til andre interventioner rettet mod en tidlig og koordineret indsats, er forankret på et sygehus. Derfor er teamet i højere grad i stand til meget hurtigt at afklare de biomedicinske aspekter og dermed flytte den sygemeldtes fokus fra helbredelse til genoptagelse af arbejdet og rehabilitering i bred forstand. Der gennemføres en videnskabelig evaluering af den igangværende intervention, med undersøgelse af langtidseffekter i op til 4 år efter første sygemelding. Evalueringen har som formål at undersøge effekter på sygefravær, arbejdsfastholdelse, funktionsevne og helbred baseret på spørgeskemaer og udtræk fra offentlige registre (DREAM). Desuden beregnes omkostningseffektivitet, hvor interventionsomkostninger holdes op mod besparelser for kommune, stat, arbejdstager og arbejdsgiver ved ændringer i udgifter til sygedagpenge, løn og medicinudgifter. Der gennemføres også organisationsanalyser med fokus på hæmmende og fremmende faktorer i samarbejdet internt i teamet og mellem eksterne aktører og den sygemeldte. Der evalueres på teamkoordinators betydning for sammenhæng og kontinuitet i forløbet. Denne type data indsamles gennem deltagerobservation og interviews med aktører. Sideløbende med ovennævnte fordeling i to indsatsgrupper, undersøges også ved tilfældig opdeling i to grupper om rådgivning om generel motion eller mere specifik nakke-træning virker bedst i forhold til forbedring af funktionsevnen. 1

2 Der inkluderes 350 sygemeldte med smerter i nakke, skulder eller øvre ryg som primære problem. Der indhentes tilladelse fra Datatilsynet vedrørende indhentning af spørgeskemabesvarelse, brug af registre og kvalitative data.. Interventionerne indeholder ingen nye medicinske behandlingsformer, hvis man ser på de enkelte elementer. Det nye består udelukkende af den koordinering og det tværfaglige samarbejde, der finder sted. Der kan ikke forventes nogen risici eller bivirkninger med hensyn til helbredsmæssige konsekvenser udover hvad man ellers kunne forvente i normal praksis. Projektet er sat i værk på initiativ af Center for Folkesundhed, Århus og Regionshospitalet Silkeborg, begge hører under Region Midtjylland, hvor alle medarbejdere i projektet også er ansat. Projektets drift er støttet af de deltagende kommuner og Regionshospitalet Silkeborg. Evalueringen er støttet af Regionshospitalet Silkeborg, Region Midtjylland og Arbejdsmiljøforskningsfondet (kr over 3 år). Formål At sammenligne interventioner rettet mod sygemeldte arbejdstagere med uspecifikke smerter i nakke, skulder eller øvre ryg for at forbedre funktionsevnen og mulighederne for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Undersøgelsen er designet som en randomiseret, sammenlignende undersøgelse. Der sammenlignes effekterne af en tværfaglig, tværsektoriel indsats (CfB-intervention) med en miniintervention for en gruppe af sygemeldte med smerter i nakke, skulder eller øvre ryg. Derudover undersøges effekten af to forskellige former for fysisk træning. Sideløbende evalueres indholdet i interventionerne kvalitativt i forhold til den sygemeldtes behov og mål. Evalueringen rettes mod følgende aspekter: Sygefravær, fastholdelse af tilknytning til arbejdsmarkedet, funktionsevne og helbred. Økonomiske aspekter Brugerperspektivet Baggrund Bevægeapparatlidelser er et af Danmarks og den vestlige verdens væsentligste folkesundhedsproblemer og hyppig årsag til sygemeldinger blandt arbejdstagere. I 2005 havde 30% af voksne danskere oplevet smerter eller ubehag i ryg eller lænd inden for de sidste 14 dage, 33% havde oplevet smerter eller ubehag i nakke/skulder og 31% i andre dele af kroppen 1. Bevægeapparatlidelser øger risikoen for langvarigt sygefravær og generelt er sygefraværet stigende i Danmark 2. Bevægeapparatlidelse var hoveddiagnose ved 22% af alle tilkendte førtidspensioner i Ved en opgørelse af alle sygemeldinger med mindst 4 ugers fravær fra medio 2003 til medio 2004 i Galten Kommune fandt vi, at sygemeldingsdiagnosen i godt 12% af alle sygemeldingerne var relateret 2

3 til lænderyg, mens 4% var relateret til nakke/skulder. Bevægeapparatlidelser er karakteriseret ved en høj grad af komorbiditet. Mellem 40 og 70% oplever smerter i flere kropsregioner og risikoen for langtidsfravær er fundet øget med en faktor 2,5 for sygemeldte med smerter i både lænderyg og skulder/nakke region i forhold til sygemeldte med rene ryg- eller skulder/nakke smerter 3, 4. Ofte rapporteres de samme risikofaktorer for udvikling af smerter i forskellige kropsregioner, men der er også rapporteret nogle forskelle. Smerteniveau i samspil med funktionsevnenedsættelse er rapporteret at betyde meget for risikoen for sygefravær for rygpatienter 5. For problemer i øvre kropsregioner betød køn, alder og selvvurderet fysisk arbejdsbelastning mere end for rygpatienterne og patienter med kroniske problemer i øvre ekstremiteter havde lettere ved at komme tilbage i arbejde end kroniske rygpatienter 5. Disse forhold understreger behovet for både en biomedicinsk udredning og en individuel tilgang til indsatsen rettet mod tilbagevenden til arbejde. Tværfaglig tilgang Forskning fra bl.a. Sverige, Finland, Holland, Canada og USA peger på at en tværfaglig bio-psykosocial tilgang til sygemeldte med lænderygsmerter kan reducere sygemeldingsperioden og forebygge udstødning fra arbejdsmarkedet 6, 7, 8,9. I Danmark er der gennemført lignende studier med positive erfaringer 9. Interventioner som baserer sig på en tidlig indsats koordineret på tværs af fag og sektorer synes effektiv i de fleste studier. De valgte interventionsmodeller har imidlertid været forskellige og de tværfaglige teams har været sammensat på forskellige måder. Interventionerne har primært været rettet imod lænderyg dog også andre bevægeapparatlidelser 7, 11. Der er meget begrænsede studier af langtidseffekter ud over 1 år efter sygemelding 12. Flere af undersøgelserne har peget på det samfundsøkonomisk fordelagtige ved en tidlig koordineret bio-psyko-social indsats 7, 12. I et svensk interventionsstudie reduceredes sygefraværet det første år fra 198 dage til 145 dage i gennemsnit 7. Økonomiske beregninger fra udenlandske studier kan næppe overføres direkte til danske forhold, da de indkomsterstattende ydelser kan være meget forskellige, og sygefraværets længde typisk også vil afhænge af de nationale arbejdsmarkedsstrukturer. En nyere rapport fra en dansk intervention rettet mod sygemeldte med rygsmerter viste en reduktion i sygefraværstimer på 340 timer (34%) i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen og en reduktion i produktionstabet i interventionsgruppen med og kr. pr person efter henholdsvis 6 måneder og 12 måneder, mens de direkte interventionsomkostninger beløb sig til kr pr person 10. I et længere perspektiv kan der potentielt være besparelser til førtidspension. Vi har endnu ikke viden herom. Som ovenfor nævnt er det meste af den viden vi har baseret på studier af sygemeldte med lænderygsmerter. Vi formoder at de samme metoder og den bio-psyko-sociale tilgang kan anvendes overfor sygemeldte med smerter i nakke-skulder regionen, men vi ved det ikke. Der er naturligvis 3

4 forskelle i metoderne ved den kliniske undersøgelse og muligvis også i den form for motion og træning, som kan forebygge udviklingen af smerter. Fysisk træning Fysisk træning /aktivitet ser ud til at være en vigtig del af behandlingen ved nakke/skulder smerter 13, 14. Ingen specifik form for fysisk træning har dog kunnet demonstrere overlegen behandlingseffekt 13, 14. Mens nogle studier har fundet smertereduktion og øget funktionsevne ved specifikke træningsprogrammer rettet mod styrke og udholdenhed i nakken/skulder region 15-18, har andre studier ikke fundet lignende effekt sammenlignet med rådgivning og mere generel fysisk træning/aktivitet Et nyligt publiceret studie har indikeret at træning via generel fysisk aktivitet (gå, cykle og svømning) måske er mere effektiv i behandlingen af vedvarende smerter end specifik øvelsestræning hos personer med rygsmerter 23. I behandlingen af vedvarende smerter i muskler og led opfordres der i stigende grad til mere patientaktiverende og selvbehandlende strategier som f.eks. hjemmetræning 24. En strategi, hvor patienterne lærer et træningsprogram, kan være medvirkende til at øge patientens egen evne til at håndtere smerterne. Hvorvidt et sådan træningsprogram skal rettes specifikt mod træning af nakken/skulder regionen eller mere generel træning/aktivitet er uvist. Rehabiliteringsmodeller Der er derfor behov for at afdække hvilke modeller, der er mest effektive i forhold til opnåelse af høj funktionsevne og arbejdsfastholdelse på lang sigt, og som også er omkostningseffektive i økonomisk forstand for sygemeldte med uspecifikke smerter i bevægeapparatet. Her tænkes på arbejdsfastholdelse i bred forstand, således at de som ikke kan vende tilbage i arbejde i fuldt omfang bliver afklaret i forhold til arbejdsmarkedet i stedet for at ende varigt eller midlertidigt uden for. En væsentlig forudsætning har i tidligere undersøgelser været en indledende biomedicinsk afklaring, som enten kunne afdække specifikke lidelser, eller som i de fleste tilfælde afkræftede tilstedeværelsen af specifikke lidelser. Dermed kunne afklaringen bidrage til at fjerne den sygemeldtes frygt for at skade eget helbred ved aktiv deltagelse i arbejds- og privatliv. Den lægelige afklaring overfor specielt belastede sygemeldte er man bedst rustet til at gennemføre på reumatologiske afdelinger i sygehussektoren. Vi ved imidlertid ikke i dag, hvem disse specielt belastede sygemeldte er. Det er desuden et tilbagevendende problem for den sygemeldte, arbejdsgiveren og den sociale sektor, at der er lang ventetid til speciallægeundersøgelser. Det vil derfor være fordelagtigt at foretage en tidlig diagnostisk afklaring på kvalificerede sygehusafdelinger. Det kan også være et problem, at der fra sygehusvæsenets side kun er fokus på biomedicinsk behandling, og at man ikke forholder sig til behov for rehabilitering herunder tilbagevenden til arbejdet. Det vil derfor være en forbedring, hvis man kan skabe sammenhæng og kontinuitet mellem diagnostik, behandling og rehabilitering koordinere indsats mellem egen læge, sygehus, socialforvaltning og arbejdsgiver i et team som er placeret på sygehuset. 4

5 At det tværfaglige team er forankret på et sygehus har endnu ikke været fuldt ud afprøvet og evalueret. Efter strukturreformen forekommer der stadig afgrænsningsproblemer mellem hvad der er regionens/sygehusets opgaver, og hvad der er kommunens. Faglige, strukturelle, økonomiske og organisatoriske forhold har således betydning for hensigtsmæssige forløb. Center for Bevægeapparatlidelser ved Regionshospitalet i Silkeborg er det første sygehusbaserede center i Danmark, som siden 2004 har haft til opgave at varetage en tværfaglig og tværsektoriel intervention over for sygemeldte borgere fra Silkeborg, Skanderborg, Randers og Favrskov kommuner. Indsatsen på Center for Bevægeapparatlidelser i perioden 2004 til 2007 var designet som et randomiseret sammenlignende studie af en bio-psyko-social intervention (CfB-intervention) og en mini-intervention rettet mod arbejdstagere sygemeldt i 4-12 uger på grund af uspecifikke ryglidelser. Projektet planlægges videreført i indeværende år rettet mod sygemeldte med smerter i nakke, skulder eller øvre ryg, men med udgangspunkt i den hospitalsbaserede model og det indhold, som den oprindelige intervention bestod af. Desuden undersøges som noget nyt to forskellige træningsmetoders virkning på smerter i bevægeapparatet. Metode Der anvendes et faktorielt design i et follow-up studie, hvor sygemeldte randomiseres ad to omgange til henholdsvis: 1. Grundig udredning ved læge og fysioterapeut og generel motion/aktivitet 2. Grundig udredning ved læge og fysioterapeut, generel motion/aktivitet og specifik nakketræning. Og efterfølgende til: 3. Mini-intervention: 1 eller 2 efterfulgt af kontrol efter 14 dage og afslutning. 4. CfB-intervention: 1 eller 2 efterfulgt af kontrol efter 14 dage. Herudover en koordineret sammenhængende rehabiliteringsindsats i Center for Bevægeapparatlidelser. Sammenhængen mellem teamet og det øvrige sundhedsvæsen, socialforvaltningerne og virksomhederne er etableret i det foregående projekt og der bygges videre på erfaringerne herfra. De praktiserende læger henviser til Center for Bevægeapparatlidelser, hvor den sygemeldte får en tid inden for 1 uge. Den praktiserende læge henviser efter nedenstående in- og eksklusionskriterier: 5

6 Inklusionskriterier: alder år hel eller delvis sammenhængende sygemelding fra arbejde i 4-12 uger smerter i nakke, skulder eller øvre ryg med eller uden tegn på nerverodstryk er det primære problem og årsag til sygemelding patienten taler og forstår dansk Eksklusionskriterier: vedvarende eller progredierende symptomer på nerverodstryk, som indebærer, at der er planer eller ønske om operation herfor operation i ryg, nakke eller skulder inden for det sidste år eller anden specifik eller alvorlig bevægeapparatsygdom igangværende forsikrings- eller arbejdsskadesag begrundet i bevægeapparatproblem primær psykiatrisk lidelse misbrug af alkohol eller narkotiske stoffer graviditet. Der inkluderes i alt 350 sygemeldte over en periode på 2 år. Dette er baseret på at der skal kunne måles en forskel på 10 procentpoint på andelen, der er raskmeldt efter 1 år med en styrke på 0,80 og et signifikansniveau på 0,05. Informeret samtykke Den sygemeldtes praktiserende læge informerer mundtligt om projektet til de patienter, som henvender sig vedrørende smerter i nakke eller skulder og i øvrigt opfylder inklusionskriterierne. Alle praktiserende læger i de deltagende kommuner kan henvise til Center for Bevægeapparatlidelser (CfB). Såfremt patienten er interesseret i behandling på CfB, sender CfB skriftlig information om projektet inden første fremmøde, hvor deltagerne oplyses om deres ret til at medbringe en bisidder gennem hele forløbet. Personalet vil ved første fremmøde orientere mundtligt og skriftligt. Indsatsen igangsættes umiddelbart, såfremt patienten er indforstået. Hvis der ønskes betænkningstid kan det også bevilges op til 12 uger efter sygemeldingens start. Den sygemeldte udfylder både skriftlig samtykke til deltagelse i projektet og til udlevering af helbredsmæssige data. Forløb Ved første besøg på centeret får den sygemeldte en grundig klinisk undersøgelse af reumatolog og fysioterapeut. Umiddelbart efter foretages en blindet lodtrækning til to typer træningsindsats, enten generel motion eller generel motion suppleret med specifik nakketræning.. Er der behov for 6

7 supplerende lægelig udredning henvises patienten til dette. Patienten får tid til svar på diverse undersøgelser og anden udredning hos reumatologen og kontrol ved fysioterapeuten efter 14 dage. De patienter, der på det tidspunkt har genoptaget arbejdet, afsluttes. For de øvrige foretages en blindet lodtrækning til mini-interventionen eller CfB-interventionen. En skematisk oversigt over forløbet er vist i figur 1. Mini-interventionen Mini-interventionen består af en reumatologisk udredning og undersøgelse ved fysioterapeut. Reumatologen undersøger først patienten, informerer om undersøgelsesresultatet og behandlingsmuligheder. Når undersøgelsen er færdig følger reumatologen patienten til fysioterapeuten og overleverer de væsentligste fund fra undersøgelsen. Fysioterapeuten fortsætter derefter med sin undersøgelse. Hovedelementerne i udredningen ved reumatolog og fysioterapeut er som beskrevet herunder. Reumatolog: % Grundig klinisk undersøgelse inklusive måling af nakkebevægeligheden % Ved symptomer på nerverodspåvirkning bestilles MR scanning af nakken % Ved tegn på skulderlidelse foretages ultralydsundersøgelse af skulderen og gives evt. binyrebarkhormonindsprøjtning % Ved lungesymptomer, symptomer på hjertelidelse eller anden lidelse, hvor der er behov for det, bestilles udredning med sigte på svar efter 14 dage. % MR scanningen af nakken planlægges til opfølgende kontrol på Regionshospitalet Silkeborg efter 14 dage, således at der gives svar samme dag % Ultralydsundersøgelse af skulderen foretages samme dag, effekt monitoreres ved kontrol efter 14 dage (Der tages forbehold for at ultralydapparat indtil videre ikke findes i Cfb. Der er dog adgang til ultralydapparat i Medicinsk dagafsnit) % Der tages stilling til evt. anden eller supplerende smertestillende behandling % Grundig ikke-sygeliggørende information til patienten om mulige årsager til smerterne, at man i de fleste tilfælde ikke kan se årsagen til smerterne og at fysisk aktivitet som hovedregel hjælper på smerter i bevægeapparatet. Patienterne får tid til svar på diverse undersøgelser og kontrol hos fysioterapeuten efter 14 dage og afsluttes derefter. Journalnotater sendes direkte til sagsbehandler i jobcenteret og egen læge efter hver undersøgelse. Har patienten herefter spørgsmål vedrørende sygemeldingen henvender han sig hos egen læge eller sagsbehandleren. 7

8 Fysioterapeut: Systematisk undersøgelse og testning, inklusiv testning af neuromuskulær kontrol, isometrisk styrke i nakke/skulder region og submaksimal konditionstest (et -punkt test) Opfordring til gradvis genoptagelse og udførelse af normal daglig aktivitet. Information om at det ikke skader noget i nakke/skulder at være i forsat fysisk aktiv, og øget fysisk aktivitet derimod kan være medvirkende til at lindre smerterne og øge funktionsniveauet. Efter endt fysioterapeutisk undersøgelse informeres om, at der i dette studie afprøves to forskellige træningstilgange til af bedre smerter og funktionsniveauet, og at man ikke ved hvilken tilgang der er bedst. Der informeres om indholdet i de to interventioner og randomiseres efterfølgende til følgende hjemmetræningsprogrammer: a) Generel motion/fysisk aktivitet Træningsplan for motionstræning f.eks. gå, cykel og svømning lægges i samarbejde med patient. Der opfordres til at udføre motionstræningen mindst 3 x gange ugentlig i min. b) Generel motion/fysisk aktivitet + specifik træning Udover motionstræning instrueres i specifikt træningsprogram for nakke og skulderregion med elastik (Thera-band), indeholdende isometriske nakkeøvelser i siddende og dynamiske øvelser for skulder og arme i stående 15, 25. Træningsdagbog udleveres til monitering af træning, smerter, behandling og medicin indtag. Træningsprogrammet justeres og progredieres ved 14 dage og 3mdr.s kontrol, retest af bevægelighed, neuromuskulær kontrol, isometrisk styrke i nakke/skulder muskulatur og submaksimal konditionstest (et-punkt test) udføres ved 3 mdr. kontrol. CfB-interventionen CfB-interventionen er en supplerende rehabiliteringsindsats i forhold til ovennævnte miniinterventionen. Det vil sige, at alle får en grundig udredning ved læge og fysioterapeut som ovenfor nævnt med kontrol efter 14 dage. Herefter fortsætter deltagerne i CfB-interventionen i et tværfagligt og tværsektorielt rehabiliteringsforløb med inddragelse af alle faggrupper i det tværfaglige team, hvor fokus er på genoptagelse af arbejdet. 8

9 Overordnet set består indsatsen af: % Forløb med tværfaglig og tværsektoriel indsats styret af koordinator % Drøftelse i det tværfaglige team % Handleplan % Monofaglig indsats ved behov % Afslutning efter 3 mdr. på tværfaglig konference med sagsbehandler og arbejdsgiver, hvis arbejdet ikke er genoptaget inden da. Koordinatoren er enten uddannet samfundsmediciner, socialrådgiver eller ergoterapeut. Koordinatorerne har supplerende uddannelse indenfor kommunikation, hvor der anvendes elementer af TERM-modellen, systemisk, kognitiv og narrativ samtalemetode. Koordinatorerne har endvidere mange års erfaring i tværfagligt- og tværsektorielt samarbejde. Det tværfaglige team, som udover koordinatorerne består af reumatologen, fysioterapeuten og en psykolog, er oplært i tværfagligt samarbejde og kommunikation og anvender supervision til løbende vedligeholdelse af teamets kompetencer. Koordinatorens primære opgaver består af: % Koordinatorsamtale~ressourceprofil % Samtaleforløb % Samarbejde med kommunal sagsbehandler % Samarbejde med arbejdsplads % Slutstatus Koordinatorens opgave er således at sikre en relevant undersøgelse af patientens dagligdag for at afdække ressourcer og barrierer i forhold til genoptagelse af arbejdet, at koordinere udredningsforløbet på CfB, og at koordinere indsatsen omkring genoptagelse af arbejdet med inddragelse af de relevante aktører omkring den sygemeldte, som minimum kommunal sygedagpengeafdeling og arbejdsplads. Koordinatoren er ansvarlig for processen med at udrede patientens helbredsforhold forløber kontinuerligt og sammenhængende. Herunder har koordinatoren til opgave at sikre, at patienten føler sig forstået, har indsigt i og udviklet en forklaring på sine symptomer herunder en forståelse for, at der i nogle tilfælde ikke findes en effektiv behandling, som kan fjerne symptomerne. Koordinatoren støtter patienten i at håndtere sin smertetilstand og herunder også dagligdagens krav. Sammen med patienten 9

10 kortlægger koordinatoren de arbejdsmæssige muligheder. Er der behov for offentlige hjælpemuligheder, formidler koordinatoren dette. Koordinatoren afdækker patientens behov for støtte til at etablere kontakt med relevante parter og koordinatoren kan være den, som etablerer eller formidler kontakt til kommunen og arbejdspladsen. Koordinatoren har ansvaret for at lave de nødvendige aftaler, deltage i rundbordssamtaler og møder sammen med patienten på arbejdspladsen og evt. i kommunens sygedagpengeafdeling. Koordinatoren udarbejder sammen med patienten en handleplan for det videre forløb, som løbende justeres. Der lægges vægt på, at den helhedsorienterede rehabiliteringsindsats skræddersyes i forhold til patientens aktuelle behov. Videre at der tages hånd om problemstillinger, som har betydning for patienten, og i tilfælde hvor der er behov for andre faggruppers indsats at få denne etableret. Koordinatorens rolle er således at få afdækket patientens behov, at bringe problemstillingerne tilbage til det tværfaglige team til drøftelse på konferencer, og etablere nødvendige monofaglige indsatser. Koordinatorerne kan ved behov bidrage med følgende monofaglige indsatser: Arbejdspladsvurdering ved ergoterapeut Arbejdsmæssig funktionsbeskrivelse ved ergoterapeut Vurdering af behov for hjælpemidler Socialmedicinsk undersøgelse Socialmedicinsk samtaleforløb Samtale ved socialrådgiver Herudover kan psykologen inddrages i forløbet ved behov. Reumatologen og fysioterapeuten kan bidrage til det tværfaglige rehabiliteringsforløb med nye undersøgelser og vurderinger. CfB- forløbet afsluttes, når patienten kommer i arbejde i samme omfang som før sygemelding. Er patienten stadig sygemeldt, når CfB-forløbet har varet 3 måneder, afholdes tværfaglig konference med deltagelse af arbejdsgiver og sagsbehandler fra jobcenteret, hvor der lægges en plan for det videre forløb med henblik på genoptagelse af arbejdet og patienten afsluttes fra CfB. Er der på afslutningskonferencen enighed om, at en del af planen for genoptagelse af arbejdet er, at patienten fortsætter forløbet på CfB, kan dette aftales. Der skal da være en klar aftale om, hvad formålet med det forlængede forløb er og hvordan der skal følges op på det. I CfB-forløbet vil koordinatoren have regelmæssig kontakt med sagsbehandler i kommunen og med denne aftale, hvornår sagsbehandleren skal have tilbagemelding fra CfB, således at sagsbehandleren kan være opdateret til de opfølgninger, der skal foretages i kommunalt regi. Som i mini-interventionen vil der undervejs i forløbet blive sendt journalnotater til sagsbehander og egen læge. 10

11 Henvisning fra egen læge 1. Dag på CfB: Spørgeskema Lægeundersøgelse Fys.undersøgelse Generel træning Randomisering 1 Specifik træning Efter 14 dage: Læge us. svar Fys. opfølgning Tilbage i job MINI-Intervention Tilbagemelding Egen læge + Kommune Randomisering 2 CfB-intervention Tværfagligt og tværsektorielt rehabiliteringsforløb i 3 mdr. styret af koordinator Tilbage i job Overlevering til kommune 3 mdr. opfølgning indkaldes til udfyldning af spørgeskema og fys. test 12 mdr. opfølgning indkaldes til udfyldning af spørgeskema, læge kontrol og fys. test Figur 1. Oversigt over projektforløbet. 11

12 Evaluering Der vil blive foretaget evaluering henholdsvis efter 3 mdr., 1, 2 og 4 år efter første besøg på CfB. Effektmålene kan delvist rubriceres som i en Medicinsk Teknologi Vurdering omkring elementerne: 1. Indsatsens nytte (teknologiens effekt), 2. Patientperspektivet og 3. Økonomien. Ad 1. Indsatsens nytte Hypoteserne er at CfB-interventionen i forhold til mini-intervention: 1. Er hurtigere til at afklare erhvervsmulighederne for de sygemeldte 2. Er bedre til at fastholde de sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet 3. Medfører bedre helbred og funktionsevne. Hypoteserne omkring træningsstudiet er at specifik træning i forhold til generel træning 4. Medfører bedre helbred og funktionsevne. Effektmålene er arbejdsfastholdelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, sygefravær, funktionsevne og smerter. Der anvendes registerdata (DREAM) til registrering af overførselsindkomster (primært sygedagpenge) og spørgeskemaer til at vurdere funktionsevne, smerte og fysisk og mentalt helbred. DREAM-databasen bestyres af Beskæftigelsesministeriet og omfatter alle personer, der siden 1991 har modtaget offentlige overførselsindkomster. Overførselsindkomsterne er registreret ugevis, såfremt man har modtaget en ydelse mindst én dag i den pågældende uge. Cirka 100 forskellige ydelser registreres med separate koder og uger, hvor der ikke modtages overførselsindkomst, optræder uden kode. Raskmelding til arbejde måles som overgang til uge uden overførselsindkomst eller til arbejdsløshedsdagpenge. Ophør af sygemelding måles som overgang til anden kode end sygedagpengekoder. Afklaring til arbejdsmarkedet måles som revalidering, flexjob, uddannelse o.l. Afklaring ud af arbejdsmarkedet eller usikkerhed om erhvervsmuligheder omfatter førtidspension, kontanthjælp o.l. De statistiske analyser med DREAM-data vil overvejende bestå af Cox regressionsmodeller, hvor hazard ratio for de forskellige interventioner beregnes. Der anvendes et signifikansniveau på p<0,05. Der udfyldes et spørgeskema ved første opmøde i Center for Bevægeapparatlidelser og efter 1, 2 og 4 år, som indeholder validerede skalaer. Dette omfatter screeningsværktøj til personer med bevægeapparatproblemer (Ørebro-skema 26 ), som indeholder en række spørgsmål om smerter, sygefravær og arbejde samt funktionsevne relateret til skulderproblemer (DASH 27 ). DASH indeholder 30 spørgsmål, som kombineres til en enkelt score. Skemaet er udviklet til at måle funktionsevnen hos 12

13 personer med smerter i skulder, arm eller hånd. Endelig indeholder skemaet spørgsmål til belysning af fysisk og mentalt helbred og generel funktionsevne (SF ). SF36 indeholder 36 spørgsmål, som kombineres til 8 helbredsdimensioner, 4 fysiske og 4 mentale helbredsdimensioner. De statistiske analyser vil blive baseret på sammenligninger ved opfølgningerne efter 3 mdr., 1. 2 og 4 år. Der anvendes t-test og regressionsanalyser, hvor der kontrolleres for potentielle konfoundere, som minimum køn, alder og erhvervsmæssig stilling. Der foretages frafaldsanalyser for at se om de der ikke har besvaret spørgeskemaer adskiller sig fra de øvrige deltagere. Der udføres efterfølgende subgruppe-analyser og prediktoranalyser. Formålet er at identificere enkeltfaktorer og undergrupper, som klarer sig forskelligt med hensyn til ovennævnte effektmål. Derfor indeholder spørgeskemaerne oplysninger om en lang række individuelle faktorer (køn, alder, civilstand, familiære forhold), erhvervsmæssig og økonomisk status (uddannelse, stilling, indkomst), arbejdsmiljø (krav, indflydelse, sociale forhold, rummelighed, anerkendelse), depression 29, livsstilsfaktorer (rygning og motion). Det antages, at de fleste patienter vil kunne klassificeres som uspecifikke nakke/ armsmerter. En del vil formentlig kunne klassificeres som nerverodspåvirkning eller rotatorcuff syndrom (smerter betinget af seneforandringer i skulderen). Nerverodspåvirkning er som hovedregel betinget af såkaldte slidgigtforandringer eller diskusprolaps. Hvis patienterne efter endt udredning viser sig at have anden specifik sygdom, f. eks. klassisk gigtlidelse i nakke eller skulderled, evt. alvorlig tilgrundliggende sygdom som f.eks. kræftlidelse eller sygdom i lunger eller hjerte, som er årsag til symptomerne, ekskluderes de ikke fra projektet, hvis det f.eks. vurderes at de kan have behov for tværfaglig indsats og er randomiseret til dette. Der gennemføres både intention to treat analyser, hvor alle initialt inkluderede medtages og analyser, hvor inkluderede deltagere med efterfølgende udredning af anden specifik sygdom ikke medtages. Ad. 2 Patientperspektivet Det overordnede formål med den kvalitative del af forskningsprojektet er at skabe viden om, hvilke forhold det er centralt at være opmærksom på i en rehabiliteringsproces, når sygemeldte skal sikres en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. I denne del af projektet fokuseres på forhold omkring koordinatorfunktionen og aktørerne omkring den, sygemeldtes eget perspektiv på rehabiliteringsprocessen og på deres situation. Data skabes via følgende indfaldsvinkler: 13

14 a) Koordinatorfunktionens samspil med sygemeldte og deltagende eksterne aktører (arbejdsplads, kommune, fagforeninger m.fl.), herunder deres modtagelse og anvendelse af samt mål med den producerede viden b) De sygemeldtes eget perspektiv på henholdsvis fremmere og barrierer for deres rehabilitering mod ovenstående mål (stabil tilbagevenden til arbejdsmarkedet), dvs. hvilke momenter i sin omverden sygemeldte tilskriver betydning, herunder også i forhold til særligt udvalgte tematiske områder c) De sygemeldtes fortællinger om, hvordan de oplever dagligdagen med ondt i ryggen, at være sygemeldt og fraværende fra arbejdspladsen, om deltagelse i rehabilitering, og eget mål hermed Formålene med de tre indfaldsvinkler er at få perspektiverede og dermed forskellige indsigter på rehabiliteringsprocessen i projektet: Hvordan modtager og anvender de deltagende aktører, herunder sygemeldte selv, den viden, der produceres i samarbejde med CfB-koordinatorfunktionen vedrørende den sygemeldtes rehabilitering, og hvordan samordnes målene? Hvilke momenter tilskriver de deltagende aktører betydning, herunder sygemeldte selv, i sygemeldtes rehabiliteringsproces, herunder et timing-aspekt. Sidst, at skabe et psykosocialt indblik i de sygemeldtes perspektiv på deres aktuelle livssituation. Ramme De tre indfaldsvinkler placerer sig i en ramme, som illustrerer den sygemeldtes situation og projektets intervention med en model, der fremstiller processen som en fremadrettet bevægelse mellem tre tilstande (positioner): sygemeldtes liv før sygemelding (1), under (2) og tilbage i arbejde (3). Processen kan anskues som et rehabiliteringsforløb. Projektets intervention placerer sig ved position to og mellem to og tre og kan karakteriseres som tiltag, der skal sikre, at sygemeldte bevæger sig mod position tre. Den kvalitative del af undersøgelsen fokuserer på denne bevægelse og dens tiltag, momenter og aktører (koordinatorfunktionen), samt på sygemeldtes perspektiv herpå. Desuden fokuserer den på sygemeldtes oplevelse af deres situation med smerter og sygemelding (position 2). Rammen tillader, at den kvalitative undersøgelse retter opmærksomheden mod de sygemeldte på flere niveauer: tidsmæssigt (før, under og mod fremtiden), omverdensmæssigt (sygemeldtes personlige og private liv, koordinatorfunktionen i projektet, eksterne aktører i projektet: arbejdsplads, kommune, fagforening, praktiserende læge m.m.), samt på selve koordinatorfunktionen som omdrejnings- og samlingspunkt for rehabiliteringsindsatsen og -forløbet. Informanter Data skabes gennem følgende udvalgte informanter Udvalgte sygemeldte i CfB-interventionen Projektets koordinatorer (+ teamet) 14

15 Eksterne aktører, fortrinsvis med tilknytning til udvalgte sygemeldte Metoder Som metode til indhentning af data på processen i forhold til koordinatorsamspil med aktører (a) anvendes deltager-observation, med afsæt i en antropologisk teoretisk metodetilgang. Den sygemeldtes følges fra første møde på CfB, gennem samspillet med koordinator og videre i processen eksterne aktører inddrages i forhold til samspil omkring modtagelse, anvendelse og mål med den producerede viden. Deltager-observation anvendes, fordi den kan forholde sig til flere aktører og kontekster og deres samspil. Den er samtidig katalysator for en erkendelses- og analyseproces, som kan bibringe ny viden, og nye tilgange og forståelser som kan udnyttes i andre dele af den kvalitative tilgang. Som metode til indhentning af data på sygemeldtes perspektiv på konkrete rehabiliteringstiltag (b) anvendes antropologiske metoder i form af kvalitative åbne samtaler under deltager-observationen, suppleret med semi-strukturerede interviews i denne eget hjem eller på CfB. Interviewene tager afsæt i en relativt åben form, som er stand til at imødekomme den interviewedes perspektiv, og som samtidigt kan dække udvalgte tematiske områder. Som metode til skabelse af data under punkt c anvendes narrativ interviewmetode, som gennemføres i sygemeldtes eget hjem, eller andet sted efter dennes ønske. Den narrative tilgang anvendes, fordi den kan udforske de komplekse motiver, der ligger bag personers valg af handlinger og viser de rammer, som krop og kontekster sætter for dem. Ad. 3. Økonomien Interventionsomkostningerne bliver detaljeret registreret og opgjort som summen af enkeltydelser og forbrug af receptpligtig medicin. Omkostninger til sygedagpenge, andre sociale ydelser og førtidspensionering beregnes. Data indhentes via DREAM register, Sundhedsydelsesregister og fra det tværfaglige teams egne opgørelser over ydelserne. De to interventioner sammenlignes både med en cost-effectiveness analyse med et samfundsøkonomisk perspektiv samt en kasseøkonomisk analyse. Etik Der indhentes tilladelse fra Datatilsynet vedrørende indhentning af spørgeskemabesvarelse, brug af registre og kvalitative data.. 15

16 Interviews optages på elektronisk diktafon og transskriberes efterfølgende fuldt ud. Udsagn og observationer anonymiseres ved analyse og ved formidling. Filer og udskrifter destrueres efter brug og senest ved projektets afslutning. Interventionerne indeholder ingen nye medicinske behandlingsformer, hvis man ser på de enkelte elementer. Det nye består udelukkende af den koordinering og det tværfaglige samarbejde, der finder sted. Erfaringer fra lignende forsøg peger ikke på forhånd i retning af at den ene intervention er bedre end den anden for alle sygemeldte, heller ikke de to træningsmetoder. Der er dog begrundet belæg for at antage at der er en forskel i virkningen af de forskellige interventioner for nogen sygemeldte, som efterfølgende kan identificeres i subgruppe analyser, såfremt de anvendte inklusionskriterier ikke på forhånd kan udskille sygemeldte, som har mere gavn af den ene intervention frem for den anden. Man kan derfor ikke over for den enkelte sygemeldte fremføre at den ene intervention på forhånd må anses for at være mere optimal end den anden. Der kan ikke forventes nogen risici eller bivirkninger med hensyn til helbredsmæssige konsekvenser udover hvad man ellers kunne forvente i normal praksis. Økonomisk støtte Projektet er sat i værk på initiativ af Center for Folkesundhed, Århus og Regionshospitalet Silkeborg, begge hører under Region Midtjylland, hvor alle medarbejdere i projektet også er ansat. Projektets drift er støttet af de deltagende kommuner og Regionshospitalet Silkeborg. Evalueringen er støttet af Regionshospitalet Silkeborg, Region Midtjylland og Arbejdsmiljøforskningsfondet (kr over 3 år). 16

17 Referencer 1. Folkesundhedsrapporten Danmark Statens Institut for Folkesundhed. Eds: Kjøller, M. et al. 2. Beskæftigelsesministeriet Nyman, T.et al. Sickness absence and concurrent low back and neck-shoulder pain: results from the MUSIC-Norrtälje study. Eur Spine J 16.5 (2007): IJzelenberg, W., et al. Impact of musculoskeletal co-morbidity of neck and upper extremities on healthcare utilisation and sickness absence for low back pain. Occup Environ Med (2004): Lötters, F., et al. Prognostic Factors for duration of sickness absence due to musculoskeletal disorders. Clin J Pain 22.2 (2006): Anema, J. A., et al. "Multidisciplinary Rehabilitation for Subacute Low Back Pain: Graded Activity or Workplace Intervention or Both? A Randomized Controlled Trial." Spine (2007): Arnetz, B. B., et al. "Early workplace intervention for employees with musculoskeletal-related absenteeism: a prospective controlled intervention study." J.Occup.Environ.Med (2003): Loisel, P., et al. "A population-based, randomized clinical trial on back pain management." Spine (1997): Karjalainen, K., et al. Mini-intervention for subacute low back pain. Spine 28.6 (2003): Kilsgaard, J., et al. Koordineret indsats for arbejdsfastholdelse (KIA). Syddansk Universitet, Arbejdsmiljøinstituttet og Vejle Amt Cheng, A.S. et al. Randomized controlled trial of workplace-based rehabilitation for work-related rotator cuff disorder. J Occup Rehabil (2007): Loisel, P., et al. "Cost-benefit and cost-effectiveness analysis of a disability prevention model for back pain management: a six year follow up study." Occup Environ.Med (2002): Hurwitz, E. L., et al. "Treatment of neck pain: noninvasive interventions: results of the Bone and Joint Decade Task Force on Neck Pain and Its Associated Disorders." Spine 33.4 Suppl (2008): S123-S Verhagen AP, Karels C, Bierma-Zeinstra SM, Feleus A, Dahaghin S, Burdorf A, et al. Exercise proves effective in a systematic review of work-related complaints of the arm, neck, or shoulder. J Clin Epidemiol 2007 Feb;60(2): Ylinen J, Takala EP, Nykanen M, Hakkinen A, Malkia E, Pohjolainen T, et al. Active neck muscle training in the treatment of chronic neck pain in women: a randomized controlled trial. JAMA 2003 May 21;289(19): Ylinen J, Hakkinen A, Nykanen M, Kautiainen H, Takala EP. Neck muscle training in the treatment of chronic neck pain: a three-year follow-up study. Eura Medicophys 2007 Jun;43(2): Ylinen J. Physical exercises and functional rehabilitation for the management of chronic neck pain. Eura Medicophys 2007 Mar;43(1):

18 18. Andersen LL, Kjaer M, Sogaard K, Hansen L, Kryger AI, Sjogaard G. Effect of two contrasting types of physical exercise on chronic neck muscle pain. Arthritis Rheum 2007 Dec 28;59(1): Blangsted AK, Sogaard K, Hansen EA, Hannerz H, Sjogaard G. One-year randomized controlled trial with different physical-activity programs to reduce musculoskeletal symptoms in the neck and shoulders among office workers. Scand J Work Environ Health 2008 Feb;34(1): Taimela S, Takala EP, Asklof T, Seppala K, Parviainen S. Active treatment of chronic neck pain: a prospective randomized intervention. Spine 2000 Apr 15;25(8): Viljanen M, Malmivaara A, Uitti J, Rinne M, Palmroos P, Laippala P. Effectiveness of dynamic muscle training, relaxation training, or ordinary activity for chronic neck pain: randomised controlled trial. BMJ 2003 Aug 30;327(7413): Andersen LL, Jorgensen MB, Blangsted AK, Pedersen MT, Hansen EA, Sjogaard G. A randomized controlled intervention trial to relieve and prevent neck/shoulder pain. Med Sci Sports Exerc 2008 Jun;40(6): Hurwitz EL, Morgenstern H, Chiao C. Effects of recreational physical activity and back exercises on low back pain and psychological distress: findings from the UCLA Low Back Pain Study. Am J Public Health 2005 Oct;95(10): Haldeman S, Carroll LJ, Cassidy JD. The empowerment of people with neck pain: introduction: the Bone and Joint Decade Task Force on Neck Pain and Its Associated Disorders. Spine 2008 Feb 15;33(4 Suppl):S8-S Ylinen J, Ruuska J. Clinical use of neck isometric strength measurement in rehabilitation. Arch Phys Med Rehabil 1994 Apr;75(4): Linton SJ. Örebromanualen for screening av patienter med musculoskeletala besvär Örebros Medicinska Center. 27. Hudak PL, Amadio PC, Bombardier C. Development of an upper extremity outcome measure: The DASH (disabilities of the arm, shoulder and hand). Am J Ind Med (1996) 29: Bjørner JB DMWTea. Dansk manual til SF-36. Et spørgeskema om helbredsstatus. København: Lif; Christensen KS, Fink P, Toft T, Frostholm L, Ornbol E, Olesen F. A brief case-finding questionnaire for common mental disorders: the CMDQ. Fam Pract 2005 Aug;22(4):

En hospitalsbaseret koordineret intervention for sygemeldte med uspecifikke smerter i nakke, skulder eller øvre ryg.

En hospitalsbaseret koordineret intervention for sygemeldte med uspecifikke smerter i nakke, skulder eller øvre ryg. En hospitalsbaseret koordineret intervention for sygemeldte med uspecifikke smerter i nakke, skulder eller øvre ryg. Center for Bevægeapparatlidelser (CfB), Regionshospitalet i Silkeborg og Center For

Læs mere

Projektbeskrivelse Indsats for uspecifikt lænderygbesvær hos voksne Et randomiseret interventionsstudie tillægsprojekt

Projektbeskrivelse Indsats for uspecifikt lænderygbesvær hos voksne Et randomiseret interventionsstudie tillægsprojekt 1 Projektbeskrivelse Indsats for uspecifikt lænderygbesvær hos voksne Et randomiseret interventionsstudie tillægsprojekt Center for Bevægeapparatlidelser Silkeborg Centralsygehus og Afdelingen for Folkesundhed,

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet 3F s bud på de sundhedspolitiske udfordringer, september 2005 Ventetid der gør ondt værre - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet q 2 SUNDHEDSPOLITISKE

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Personnummer. 1. og 2. del

Personnummer. 1. og 2. del LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende

Læs mere

Hospitalsbaseret rehabilitering af sygemeldte Beskrivelse af den tværfaglige og tværsektorielle indsats

Hospitalsbaseret rehabilitering af sygemeldte Beskrivelse af den tværfaglige og tværsektorielle indsats Hospitalsbaseret rehabilitering af sygemeldte Beskrivelse af den tværfaglige og tværsektorielle indsats Center for Bevægeapparatlidelser Center for Folkesundhed Regionshospitalet Silkeborg Hospitalsbaseret

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Sund i et godt arbejdsliv

Sund i et godt arbejdsliv Sund i et godt arbejdsliv Charlotte Rasmussen og Mette Korshøj Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Program Fysisk aktivitet i arbejde og fritid Måling af fysisk aktivitet PAUSE Muskelskeletbesvær

Læs mere

Læge mellem jobcenter og borger LEDENDE OVERLÆGE SVEN VISKUM SOCIAL MEDICINSK ENHED

Læge mellem jobcenter og borger LEDENDE OVERLÆGE SVEN VISKUM SOCIAL MEDICINSK ENHED Læge mellem jobcenter og borger LEDENDE OVERLÆGE SVEN VISKUM SOCIAL MEDICINSK ENHED Læge for jobcenter og borger LEDENDE OVERLÆGE SVEN VISKUM SOCIAL MEDICINSK ENHED Arbejde og helbred Den praktiserende

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

VIRKSOMHEDSTILPASSET INTERVENTION MED INTELLIGENT MOTION MOD SMERTER I NAKKE-SKULDERREGIONEN (VIMS)

VIRKSOMHEDSTILPASSET INTERVENTION MED INTELLIGENT MOTION MOD SMERTER I NAKKE-SKULDERREGIONEN (VIMS) VIRKSOMHEDSTILPASSET INTERVENTION MED INTELLIGENT MOTION MOD SMERTER I NAKKE-SKULDERREGIONEN (VIMS) Afrapportering af hovedfund fra delprojektet Virksomhedstilpasset intelligent motion blandt kontoransatte

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

MSB og Intelligent motion

MSB og Intelligent motion DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

PIXI-version EVALUERINGSRAPPORT

PIXI-version EVALUERINGSRAPPORT FREDERICIA KOMMUNE PIXI-version EVALUERINGSRAPPORT LÆNGST MULIGT I ARBEJDSLIVET Af Chefkonsulent Anne Kristensen; AMA Drift & Udvikling 2012-13 1 [SKRIV FIRMAETS ADRESSE] INDHOLD A. Om projektet...3 Plejen

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Arbejdsmiljø og Helbred 2012 16.300 beskæftigede i Danmark. Professor Lars L. Andersen NFA. Integreret motion på arbejdspladsen

Arbejdsmiljø og Helbred 2012 16.300 beskæftigede i Danmark. Professor Lars L. Andersen NFA. Integreret motion på arbejdspladsen Konference 26.-28.maj 214 i København Nyeste viden og erfaringer om hvordan vi skaber det gode arbejdsmiljø www.nrcwe.dk/waw214... eller Google: waw214 Obs: Begrænset til 3 pladser Integreret motion på

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse

Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Merete Labriola Arbejdsmedicinsk Klinik Herning e-mail Merlab@rm.dk Arbejdsmiljøkonference torsdag d. 27. september 2012 Sygedagpenge-"volumen", antal

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask.

Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask. Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask. Eva Ladekjær Larsen, Antropolog PhD, Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet Baggrund Fasen efter raskmelding i

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Sygemeldingen Kommunens afgørelse Ankestyrelsens afgørelse Erik/ Bemærkning til klagen over kommunens Sygemeldt den 20. nov. 2012 fra job

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

overgang til jobafklaringsforløb

overgang til jobafklaringsforløb overgang til jobafklaringsforløb Hvad er et jobafklaringsforløb? Før mødet med rehabiliteringsteamet Formålet med et jobafklaringsforløb er, at du får en tværfaglig og sammenhængende indsats, som bidrager

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Procedure ved sygefravær

Procedure ved sygefravær Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Et interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015

Et interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015 Hospitalsenhed Midt Et interaktivt skulderløft et innovationsprojekt marts 2015 Anne Marie Kjærsgaard, projektleder, sygeplejerske, MHH Forskningsenheden, Center for Planlagt Kirurgi,, Hospitalsenhed Midt

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse

Læs mere

TIDLIG TVÆRSEKTORIEL REHABILITERINGSINDSATS I MIDDELFART KOMMUNE FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR (TRIM)

TIDLIG TVÆRSEKTORIEL REHABILITERINGSINDSATS I MIDDELFART KOMMUNE FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR (TRIM) TIDLIG TVÆRSEKTORIEL REHABILITERINGSINDSATS I MIDDELFART KOMMUNE FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR (TRIM) Evalueringsrapport for Middelfart Kommune Signe M.A. Petersen, Louise M. Jakobsen, Marie H.T.

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Program Introduktion til pakkeforløb Kognitiv adfærdsterapi til angst og depression Psykoedukation (dvs

Læs mere

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam - En materialesamling Indhold 1. Identificerede målgrupper i forandringsteoriprojektet:... 3 2. Målgruppekarakteristikker... 4 3. Forandringsteorier...

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE. Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne. Et bedre arbejdsliv. arbejdsmiljøinstit

ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE. Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne. Et bedre arbejdsliv. arbejdsmiljøinstit ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstit OM INDHOLDET AF DENNE PJECE INDHOLD De senere års udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job

Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job rbejdspladsen orsikring og pension ommunen agforeningen en sygemeldte Hold nu fast! en guide til at få sygemeldte tilbage i job Den sygemeldte i centrum For en sygemeldt medarbejder kan det være uoverskueligt

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT

SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT SÅDAN HJÆLPER PFA DIG, HVIS DIN ERHVERVSEVNE BLIVER NEDSAT 1 Med PFA Erhvervsevne er du sikret økonomisk, hvis du bliver alvorligt syg og ikke kan arbejde. Forsikringen giver dig mulighed for at få udbetalinger,

Læs mere

Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard

Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard Hovedelementer i foredrag Hvad er nedslidning? Dokumentation for nedslidning

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere