17 Skulder og skulderblad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "17 Skulder og skulderblad"

Transkript

1 1 17 Skulder og skulderblad Michael R. Krogsgaard, Flemming Enoch & Hanne Brandt Andersen Figurer mærket med * findes på bogens hjemmeside: Books/ aspx Skulderen betragtes af mange som det svæ re led, nok primært fordi det er et ophængt led. Scapula og overarm har kun en be ske den fast kontakt med truncus, hvilket med fø rer, at stabilitet og dynamik er meget af hæn gige af en fin koordination imellem de en kel te muskler og et nøje samarbejde mel lem den torakoskapulære forbindelse og gleno hume ral leddet. Symptomer fra skulde ren er ofte udløst af eller forstærket af for styr relser i dette komplicerede meka niske system. Ætiologi til skulderlidelser Det er praktisk at afklare, om en skulderlidelse er startet med et traume eller er kommet snigende. Ikke sjældent kan et mindre traume medføre betydelige sekundære forstyr relser i det mekaniske system, og det er vigtigt at få behandlet den primære skade, selvom den let drukner i sekundære symptomer. Traumer giver forskellige skader afhængigt af traumemekanisme og personens alder. Ved fald på udstrakt, åben arm (hvor man tager fra med hånden) er der hos ældre risiko for en proksimal humerusfraktur (oftest af collum chirurgicum humeri), fordi de har svagere knogler (osteoporose), hvorimod yng re personer snarere får skade på labrum. Fald, hvor man forsøger at af bøde ved at ab du cere og udadrotere armen, er typisk skyld i rotator cuff-ruptur (supraog infraspinatus senelæsion), men skaden opstår langt hyp pigere hos ældre, fordi rota tor cuff ens sener bliver møre med alde ren. Fald direkte på skulderen giver frak tur af clavicula eller skade på akromioklavi kulærleddet (AC-led det). Træk i armen kan medføre skade på labrum eller rotator cuff, og ved kraftig på virk ning i armens længderetning kan der ske en påvirkning af plexus brachialis med diffuse smerter og neurologiske symp to mer til følge. Traumer kan medføre betyde lige skuldergener, uden at man kan påvise egent lige skader, og det er muligt, at nogle af disse tilfælde skyldes, at en mindre, smer te fuld læsion har bragt kraftige forstyr relser i det mekaniske system med betydeli ge symptomer herfra. Overbelastningsskader kan naturligvis op stå ved kraftfuld hyppig belastning over grænsen for, hvad vævet kan tåle, fx i for bindelse med konkurrenceidræt, styrke træ ning eller arbejde. De fleste over belast ningsskader opstår dog pga. en ubalance i det mekaniske system, hvorved enkelte strukt u rer i skulderen belastes ekstremt, og fx kan der efter blot få måneders kraftfuldt arbejde med armen over hovedhøjde ved MRscanning påvises forandringer i rotator cuffsenerne. I forbindelse med idræt, træning og arbejde er årsagen ofte, at man begynder på en ny aktivitet, der stiller ekstraordinært store krav til bestemte strukturer, uden af

2 2 Kapitel 17 skulder og skulderblad man har trænet strukturen ved gradvist at øge belastningen. Ved styrketræning opstår ubalancen ikke sjældent ved, at musklerne på forsiden (som kan ses i spejlet) trænes meget mere end bagsidemusklerne. Neurologiske tilstande kan på forskellig måde påvirke skulderfunktionen. Isole rede lammelser (fx ved traumatisk eller belast nings relateret påvirkning af n. thoraci cus lon gus, n. suprascapularis eller n. axil laris) kan give ubalance mellem muskel grupperne, og ved hemiparese hænger caput humeri ofte neden for cavitas glenoi dalis (led skå len), så skulderen delvis er ude af led. Neu ritis er en irritations tilstand i en be stemt nerve med smerter og lammelse i ner vens for sy ningsområde, hvilket kan medføre betydeligt nedsat skulderfunktion. Slidgigt i glenohumeralleddet er meget sjældnere end slidgigt i knæ og hofte og er ofte sekundær til gentagne luksationer, svær degeneration af rotator cuff ens se ner (hvor der ses en generaliseret degene ra tions proces i skulderleddet) eller fraktur. Slidgigt i AC-leddet er relativt hyppigt efter langvarig belastning, fx ved svømning, vægt løft ning eller hårdt manuelt arbejde, men kan også opstå efter et direkte fald på skulderen. En veldefineret lidelse er fødselsskader, hvor der ved fastsiddende skulder eller ved træk i armen sker en påvirkning af plexus brachialis med lammelse af musklerne. Ledskred (luksation) efter fald på strakt arm eller træk i armen medfører næsten altid en afrivning af labrum og de glenohumerale ligamenter Fald, hvor man afværger med efterføl gende ophævet eller besværet abduktion og ud adrotation, tyder på rotator cuff-læsion Kraftige smerter opstået gradvist uden trau me og med svært nedsat aktiv og passiv bevægelighed tyder på frossen skulder Smerter i skulderen udstrålende til lateralsiden af overarmen, når armen føres mod vandret, tyder på impingement (afklemning). Anamnesen skal indeholde oplysning om: hvordan og hvornår symptomerne er opstået ved traumer skal skades mekanismen og de umiddelbare symptomer beskrives, og hvis der ikke er noget traume, skal ændringer i skulderbelastning ved idræt og arbejde samt eventuelle æn dringer i hvile/liggestilling beskrives funktionsniveau af skulderen før lidelsen hvilken behandling der er givet, og hvilken effekt den har haft symptomerne smerter skal beskrives med lokalisation (inden i skulderen, udstrålende til overarmen, bagsiden af skulde ren, ved AC-leddet) og kvalitet (murrende, brændende, stikkende osv.). Ved den objektive undersøgelse skal de to skuldre sammenlignes. Der bør altid foretages en basal undersøgelse (inspektion, Udredningsstrategier Traditionel ortopædkirurgisk skulderundersøgelse Nogle skulderlidelser kan næsten diagno sticeres ud fra anamnesen alene: Fig Patient med atrofi af højre supra- og infraspinatusmuskulatur.

3 Kapitel 17 skulder og skulderblad 3 Fig Epauletskulder: Der er tomt på caput humeris plads under acromion ved forreste skulderluksation. be væ gelse og kraft) suppleret med mere de tal jerede undersøgelser afhængigt af problemet. Basal udredning starter med inspektion af skuldrene, der skal være afklædt. Man undersøger, om der er asymmetri af klavi kel, AC-led, skulderstand eller musku latur. Isole ret atrofi af m. deltoideus tyder på på virkning af n. axillaris, og atrofi af mm. supraog infraspinatus (Fig. 17.1) ses ved ruptur af disse musklers sener (rotator cuff-læsion) eller ved påvirk ning af n. suprascapularis. Diffus atrofi af musku la turen skyldes som regel manglende brug af armen ved smerte fulde skulder lidelser. Epauletskulder er en ind kærv ning under acromion og en udbu ling foran skulderen, når caput hume ri er lukseret fortil (Fig. 17.2). Den aktive bevæ gelse udføres af patienten med begge skuldre samtidigt, og normal bevæge lig hed er ab duktion og fleksion til 180, udad rotation til (varierer fra person til person og sam menlignes med perso nens raske side), eksten sion til ca. 40 og indad rotation, så hånden kan føres bag læn den til modsatte skulder blad. Ved nedsat indad rotation beskrives, hvortil hånden kan føres (torakolumbalt, lænden, balden eller hoften). Hvis der er re duktion i en aktiv bevægelse, undersøges den passi ve be vægelse. Hvis aktiv og passiv bevægelse er nedsat i samme grad, fore ligger der en stramning af kapslen eller andre bindevævsstrukturer. Hvis den passive be vægelighed er større end den aktive, må man mistænke ruptur af rotator cuff en (Fig. 17.3). Ved total overrivning af rotator cuffsener kan der ses lag sign, dvs. at per sonen ikke kan holde armen abduceret (supraspinatus), udadroteret (infraspinatus) eller løftet bagud fra lænden (subscapularis), når undersøgeren passivt fører armen i disse stillinger. I forlængelse af, at personen demon strerer den aktive bevægelse, undersøges kraften ved udadrotation, indad rota tion og abduktion ved, at personen udfø rer disse bevægelser med størst mulig kraft, mens undersøgeren holder imod (Fig. 17.4). En kraft nedsættelse mærkes meget tydeligt og tyder på overrivning af den på gældende sene eller muskel eller på ned sat aktiv funktion pga. smerter eller nerve påvirkning. Instabilitet i skulderen konstateres ved mekanisk løshed og med en afværgetest (apprehension) for funktionel løshed. Man undersøger for stabilitet anteriort, infe riort og posteriort med sulcustest og load and shift-test (Fig. 17.5a og b). Der er forskel på den me kaniske ledstabilitet fra person til per son, og ca. 15% har som et normalt Fig Patient med nedsat abduktion og udadrotation på sin højre side som følge af rotator cufflæsion samt ruptur af caput longum af biceps senen, der ligger krøllet op nederst på overarmen.

4 4 Kapitel 17 skulder og skulderblad fæno men tydeligt sulcustegn i begge skuldre. Som re gel lægger man derfor vægt på for skellen imellem de to skuldre. Ved undersøgelse for den funktionelle stabilitet udnytter man, at de glenohumerale liga men ter strammes, når armen føres i hurra stilling (abduktion kombineret med udad rotation), hvilket nor malt styrer glidningen af caput humeri frem ad og nedad. Hvis de glenohume rale liga menter er for lange (ved hyper mobilitet eller erhvervet stræk ning), eller hvis de er afrevet ved tilhæft ningen på cavitas (Bankart-læsion), stram mer de ikke tilstrækkeligt op, når armen er i hurra stil ling, og der kommer et glid frem ad af caput. Det fornemmes meget ubeha geligt, evt. smer te fuldt, og per so nen af værger bevægel sen (positiv appre hension). Glid ningen fremad af caput kan eli mineres ved, at undersø geren trykker den øverste del af humerus bag ud, hvorved ap pre hen sions fornemmelsen ophæves (posi tiv relokation) (Fig. 17.6). Afklemningssyndrom i skulderen skyldes, at supraspinatussenen klemmes af, når armen føres op mod vandret (hvorved det subakromiale rum mindskes). Neers og Hawkins test er passive undersøgelser, hvor personen skal slappe af, mens under sø geren reducerer pladsen til supra spina tussenen (Fig. 17.7). Positivt udslag af teste ne er, når personen får smerter opadtil i skul deren med udstråling til lateralsiden af over armen. Hvis smerterne fortsætter ned i under arm og fingre, må man mistænke andre år sa ger, fx nerverodspåvirkning i nakken. Ved lidelser i AC-leddet er der ømhed ved palpation direkte på leddet samt ved crossover-test (Fig. 17.8) og O Briens test (Fig. 17.9). Ofte er leddet forstørret, og ved luksation er laterale klavikelende promi neren de og kan trykkes på plads. Afrivning af den øverste del af labrum Fig Undersøgelse for kraft ved abduktion, udadrotration og indadrotation samt lift off-test for subscapularis.

5 Kapitel 17 skulder og skulderblad 5 Fig. 17.5a. Sulcustest. (hvor bicepssenen hæfter) kan påvises ved O Briens test og Jobes test (se Fig. 17.9), men begge undersøgelser er relativt uspecifikke. Desværre er overensstemmelsen i tolk ningen af de kliniske undersøgelser ikke særligt ensartet fra undersøger til under søger. Fysioterapeutisk undersøgelse Den fysioterapeutiske undersøgelse har til formål at belyse fem forskellige aspekter af skulderproblemet, nemlig patologi, smertemekanisme, intern biomekanik, ekstern bio mekanik og psykosociale forhold. Patologi Undersøgelse for patologi forsøger at afklare, hvilken struktur der er symptomgivende, men rummer altid nogen usikkerhed. Testene er principielt de samme, der anvendes i den ortopædkirurgiske udredning. Smerter fra skulderen kan komme fra Fig. 17.5b. Load and shift.

6 6 Kapitel 17 skulder og skulderblad Fig Apprehensionstest for forreste instabilitet. Venstre: Armen føres i maksimal abduktion og udadrotation, og evt. trykkes caput forsigtigt fremad. Herved udløses en udpræget ubehagsfornemmelse og frygt for led skred, hvilket kan elimineres ved relokationstest. Højre: Man trykker caput bagud, hvorefter generne letter. så vel intraartikulære som periartikulære struk turer. Sidstnævnte giver som regel ikke smerte under test for den passive be væ gelse, men bliver provokeret af isome triske test af skulderens muskler. De intra artikulære strukturer giver som regel smertesvar ved såvel passive som aktive bevægetest. Få test kan stå alene og give et entydigt billede af patologien. Det er så ledes summen af posi tive og negative svar ved en række test sam men holdt med patientens anamnese, der giver en mulig diagnose. Smertemekanisme Det skal klarlægges, om smerten er lokal (primær hyperalgesi) eller refereret (sekundær hyperalgesi), og om den er mekanisk eller kemisk domineret. En refereret smerte beskriver patienten som diffus. Den er ikke i samme grad afhængig af skulderbevægelser, og patienten Fig To test for impingement (afklemning): Ved Neers test (venstre) foretager undersøgeren en hurtig passiv abduktion til over vandret i scapulas plan. Ved Hawkins test (højre) fører undersøgeren armen i vandret abduktion og roterer ind og ud. Begge test er positive, hvis de udløser smerter i skulderen med udstråling til overarmen.

7 Kapitel 17 skulder og skulderblad 7 Fig Crossover-test starter med armen op mod vandret abduktion, hvorfra undersøgeren fører armen ind foran kroppen, hvorved AC-leddet sam men presses, hvilket gør ondt ved degenerative forandrin ger i leddet. responderer ikke på lokal behandling af skulderen. Man kan betragte den refererede smerte som falsk positiv (patienten har ondt i skulderen, men skulderen fejler ikke noget). Den kan komme fra cervikale columna eller fra viscera (indre organer) ved lunge- eller hjerteproblemer og fra galdeblæren ved højresidige skuldersmerter. De viscerale smerter er ofte ledsaget af øget autonom aktivitet (kvalme, opkastninger, blod tryks ændringer og øget svedtendens). En screeningsundersøgelse af cervikale columna omfatter bevægeligheden og en pro vo kationstest (test fleksion, eksten sion. rota tion og sidebøjning. Hvis bevæge ret ningen er smertefri, kan der påføres et lille overpres. Testen er positiv, hvis der optræder kendte smerter, og cervikale columna skal så un der søges yderligere, se kap. 16). Skulderen er nerveforsynet fra C4-5, og der for bør det te område have specielt fokus ved mis tan ke om et cervikalt problem (se i øv rigt kap. 16). Ved mistanke om rodtryk fore ta ges en neu rologisk undersøgelse af sensi bilitet, re flek ser og kraft. Ved positive neuro logiske fund bør patienten sendes til videre udredning. Nervernes bindevæv kan blive sensitivt for tryk eller stræk, hvilket kan opleves som smer ter over skulderen og ned i armene. Kendetegnende for den kemiske smerte, der typisk ses ved inflammation, er hvilesmerter. Smerten føles murrende, dun kende og varm. En af de værste smerte tilstande i skulderen er akut bursitis, der i høj grad er kemisk domineret. Den mekaniske a b c d Fig To undersøgelser, der udløser smerter ved patologi i det øvre labrum: O Briens test (foto a-c) starter med, at armen føres i vandret fleksion og 20 adduktion. Undersøgeren trykker armen nedad, mens patienten holder imod. Ved Jobes test (foto d) står patienten med hånden i siden, og undersøgeren trykker på albuen i overarmens længderetning, samtidig med at overarmen roteres let i skulderleddet.

8 8 Kapitel 17 skulder og skulderblad Boks Kliniske guidelines for idealstilling af scapula (Fig ) Scapulas plan skal være mellem anteriort i frontalplanet. Hvis det er mere end 30, er scapula protaheret. Hvis det er under 15, er scapula retraheret. Den mediale kant af spina scapula skal være i niveau med Th3 og pege imod Th4. Angulus inferior er i niveau med Th7. Margo mediales er lodret eller let opad roteret med angulus inferior mere lateral end den mediale kant af spina scapula. True winging er en tilstand, hvor hele margo medialis er synlig. Pseudo winging eller tipning af scapula er en tilstand, hvor kun det inferiore hjørne er synligt. Acromion er horisontal og højere end angulus superior. Claviculae er symmetriske. Ikke mere end en tredjedel af caput humeri ligger foran acromion. Når rotationen af humerus skal vurderes, skal scapula være i neutral stilling, således at der kan differentieres mellem indadroteret glenohumeralled og scapulaprotraktion. Fig Den thorakoskapulære rytme ved abduktion. smerte er ret ningsspecifik, dvs. at der er bevægelser, der letter, og bevægelser, der øger smerten. Det er muligt at finde stil linger, hvor smerten ikke er til stede. Ved kemisk domineret smerte skal der vises stor forsigtighed med skuldertestene. Der er risiko for at forværre patientens til stand, og de svar, som kommer fra de fles te test, er ikke klare og brugbare. Når til stan den er faldet til ro efter aflastning og evt. NSAID-behandling, og smerten har en mere me kanisk karakter, kan den egentlige skul der undersøgelse udføres. Ved langvarige smerter kan nervesystemet blive sensitivt. Det betyder, at berøring eller aktiviteter, der normalt ikke ville give smer ter, bliver smertefulde. Det betegnes

9 Kapitel 17 skulder og skulderblad 9 allo dy ni. Problemet med denne tilstand er, at det ikke nødvendigvis er den smertefulde struk tur, der fejler noget. Der er en del triggerpunkter, som kan re fe rere smerte til skulderområdet. Triggerpunk ter er strengede lokale spændinger i muskel vævet. De giver refereret smerte i mønstre, der er karakteristiske for den enkel te muskel. De mest almindelige findes i supraspinatus-, infraspinatus-, subscapu laris-, teres minor-, trapezius-, romboideii- og levator scapulae-musklerne. Triggerpunkter findes ved, at man med tryk på et lille område i musklen kan fremkalde den refererede smerte. Aktive trig ger punkter er sjældent det egentlige pro blem, men et symp tom på, at der er noget andet galt i skulderen. Intern biomekanik Formålet er at klarlægge den biomekaniske årsag til, at patienten har ondt. Undersøgelsen starter med inspektion, hvil ket giver en idé om længde/spændingsforhold omkring skulderåget. Den holdning, patienten indtager, skaber forud sætning for de bevægelser, der skal foretages. Hvis scapu la fx står nedadroteret, skal opad rotationen af scapula under en abduktion være relativt større for at nå det samme slutmål, hvilket giver risiko for impingement og instabilitet (se senere). Idealstil lingen af scapula er beskrevet i Boks Herefter vurderes den torako-skapulærehumerale rytme, dvs. hvordan torakale co lum na, scapula og humerus bevæger sig i for hold til hinanden (Fig ). Bevægelsen er kom pleks, og det kræver en del klinisk erfaring at kunne analysere den. Det kan lette vurde rin gen, hvis man deler bevægelsen ind i tre faser, der undersøges hver for sig. Under et normalt armløft er bevæge forholdet humerus:scapula 2:1 eller 3:2. Bevægelsen er sammensat af tre forskellige kompo nenter: 1. Glenohumeral elevation 2. Opadrotation, let løft og posteriort tilt af scapula samt udadrotation af humerus 3. Let bevægelse af truncus. Selvom de tre bevægelser foregår simultant, domineres den første fase normalt af glenohumeral elevation med scapula relativt stabil. Ved fleksion er første fase til ca. 90 og ved abduktion til ca. 60. Under abduktion roteres humerus udad tidligt i fasen. Ind adrotation af humerus under fleksion ses hos en del svømmere, og det kan disponere til impingement. Den anden fase domineres af opadrotation, let elevation og posteriort tilt af scapula samtidig med elevation i glenohumeralleddet. Desuden er rotation af clavicula nødvendig, når der skal opnås fuld scapularotation. Caput humeri glider under bevægelsen kaudalt for ikke at rulle op i acromion. Den bundne udadrotation af humerus er nødvendig for at skabe plads til tuberculum majus under acromion ved fleksion og abduktion. I den tredje fase kommer der efter elevation på ca. 160 let bevægelse af torakale columna: let ekstension under fleksion og let lateral fleksion under abduktion. Hos nogle skulderpatienter ser man medbevægelser af truncus allerede i før ste fase som tegn på restriktion i den gleno humerale bevægelsesmulighed. Scapula bør ikke vinge under koncentrisk eller excentrisk bevægelse af skulderleddet, og protraktionen bør være minimal. Under fuld glenohumeral elevation (abduktion eller fleksion) bør angulus inferior stadig sidde relativ tæt til thorax og roteret frem til midtaksillærlinjen (fig ). Bevægedysfunktion Hvis der er smerter eller nedsat bevægelse under skulderelevation, vurderes den passi ve bevægelighed: Klinikeren tager fat i pa tientens håndled og bevæger patien tens arm passivt. Er der nedsat passiv ab duktion/fleksion, undersøges rotationen for at

10 10 Kapitel 17 skulder og skulderblad Figur Undersøgelse af de translatoriske bevægelser i SC- og AC-leddene. se, om der er et kapsulært mønster (gene relt indskrænket bevægelighed, især af udad rotationen). Hvis der under den passive test er fuld, smertefri bevægelighed, må pro blemet søges i skulderens dyna miske kom po nenter. Nedsat bevægelighed af AC-leddet vil begrænse scapulas mulighed for at opnå den sidste del af opadrotationen. Leddet testes ved palpation under skulderelevationen, og man konstaterer, om clavicula udadroterer, og om der er symmetri af de to sider. Desuden undersøges de translatoriske be væ gelser i sternoklavikulær- og akromio klavikulærleddene (Fig ). Columnas bevægelighed skal undersøges, idet nedsat bevægelse i torakale columna betyder, at personen skal bevæge mere i Fig Kaudalt pres på overarmen. glenohumeralleddet for at opnå samme rækkevidde. Under aktiv abduktion modvirker rotator cuff en det opadrettede træk på caput fra deltoideus og holder caput centreret i cavitas samt sikrer et kaudalt glid af caput under bevægelsen. Ved insuffi ciens af rotator cuff en er den kaudale glid ning af caput redu ceret, hvilket kan give impingement. Det kan testes med et let kaudalt pres på overarmen under abduktionen, hvorved im pingement smerterne lettes (Fig ). Muscu lus pectoralis major og m. latissimus dorsi bidrager også til den kaudale glidning af humerus, men indadroterer samtidigt hu me rus. Hvis disse muskler er for korte, be sværliggøres den bundne udadrotation af caput under abduktion og fleksion med risiko for impingement. Dynamisk test for skapulohumeral stabilitet Den samlede dynamiske stabilitet af skulderen kan testes med patienten siddende på briksen. Albuen bøjes til 90, og klinikeren lægger kraft på håndleddet med tryk i for skel lige retninger (Fig a). Testen starter med armen langs siden og slutter i mak si mal abduktion/fleksion. Modstanden skal føles fast. Hvis det er muligt at bryde mod stan den nemt, fikseres scapula, og testen gentages (Fig b). Hvis der nu er god kraft, rettes fokus på scapulas stabilitet. Scapulas stabilitet Under normale forhold holdes scapula ind til thorax, og ved fuld glenohumeral fleksion/abduktion er scapula opadroteret med an gulus ud for midtaksillærfolden. Scapulas stabi litet kan vurderes ved knæfire stående diago nalt stræk (Fig ) og wallslide (Fig ) eller under armstræk ninger op ad væggen. Ved testene skal scapula holdes stabilt og må ikke vinge, elevere, retrahere eller nedad rotere. Se Boks 17.2 for tolkning af testene.

11 Kapitel 17 skulder og skulderblad 11 Boks Objektivt mål eller subjektiv vurdering? a Meget få skulderundersøgelser er kvantitative, dvs. at resultatet kan aflæses som et objektivt tal. De test, som er positive, hvis der udløses smerter, er naturligvis subjektive og svære at standardisere, fordi smerte ikke opleves ens. Men også test, der aflæses af undersøgeren, fx sulcustest eller undersøgelse for scapulas stabilitet, er svære at graduere. Endelig er der ingen definition på normal skulderfunktion. Hvor mange kilo skal man kunne abducere armen med, for at det er normalt? Derfor er der to forskellige måder at vurdere skulderfunktionen på: 1. Intern testning: sammenligning med den modsatte (raske) skulder (fx kraft, bevægelighed eller stabilitet) 2. Ekstern testning: vurdering af, om skulderen dynamisk fungerer normalt ved den belastning/aktivitet, som den aktuelt skal kunne klare (fx i forbindelse med arbejde eller idræt). b Ortopædkirurger anvender oftest kun intern testning, hvorimod terapeuter i forbindelse med rehabiliteringen også gør brug af ekstern testning. Eksempelvis kan scapulas stabilitet vurderes ved armstrækninger op ad væggen. Hvis det højre skulderblad mister stabiliteten (fx vinger) efter ti bevægelser, mens det venstre vedbliver med at være stabilt, vurderes det højre instabilt. Der er dog ingen grænse for, hvor mange armstrækninger, man skal kunne lave, for at scapula betragtes som stabilt, og hvis man bliver ved, udtrættes musklerne på et tidspunkt hos alle. Derfor er det hensigtsmæssigt at tage de daglige krav til skulderen (dvs. målet for genoptræningen) i betragtning. Hvis personen vil tilbage til at kunne lave 40 armbøjninger, men scapula vinger efter 20, er scapula instabilt hos denne person, selvom de fleste andre med lavere krav til skulderen ville klare sig godt med den pågældende grad af stabilitet. Det samme gælder bevægelighed, hvor præstationen i visse sportsgrene (fx kast og svømning) er helt afhængig af en stor abduktion og udadrotation. Fig a og b. Dynamisk test for scapulohumeral stabilitet. Fig Knæfirestående diagonalt stræk.

12 12 Kapitel 17 skulder og skulderblad Fig Wallslide. Test for anterior translation af humerus Kinetic medial rotationstest (Fig ) giver et indtryk af, om humerus holder sin akse under rotation, eller den trækker frem i leddet. Ved dynamisk relokationstest vurderes om subscapularis kan holde caput centreret under dynamisk rotation (Fig ). Ekstern biomekanik Skulderens ydre belastninger i relation til erhverv og fritidsinteresser (bl.a. sport) samt hvilestillinger skal afklares med en belastningsprofil, der beskriver mængde, intensitet og frekvens. Psykosociale faktorer Psykosociale faktorer har betydning for ud vikling af kroniske smerter og nedsat funk tion samt sandsynligheden for at komme til bage i arbejde. Begrebet gule flag er screening for psykosociale faktorer ved hjælp af skemaer (se kap. 5). Ergoterapeutisk undersøgelse Den ergoterapeutiske undersøgelse har til hensigt at kortlægge patientens aktivitetsproblemer. Der indhentes oplysninger fra jour nal og evt. andre behandlere, inden pa ti en ten undersøges. Rækkefølgen, hvori de enkelte elementer foretages, varie rer nogle gange kan det være nødvendigt at star te direkte på kropsniveau, andre gange kort lægges problemerne fra aktivitets- og del ta gelsesniveauet. Under alle omstændig heder indgår følgende punkter i undersø gelsen (se kap. 5, 6 og 7 for yderligere ud dybning): Fig Kinetic medial rotationstest: Patienten ligger på ryggen med armen eleveret 90 understøttet i scapulas plan. Det vurderes ved palpation, om humerus translaterer anteriort ved en glenohumeral indadrotationsbevægelse til 60.

13 Kapitel 17 skulder og skulderblad Interview. Anamnese, behandling (evt. operation) og fremtidig kirurgisk/genoptræningsmæs sig plan. Hvordan og hvornår er skaden op stået? Længden af immobilisation, tids plan, genoptræningsplan og behandlings tilbud. Smerteanamnese, evt. målt med VAS: lokalisation (hvor), intensitet (hvor meget), debut & frekvens (fra hvornår, hvor længe, hvor ofte), i relation til (arbejde/hvile) (hvor når), arten af smerte (stikkende, prikkende osv.) (hvordan) osv. Fig Dynamisk relokationstest: Patienten skal aktivt bibeholde denne stilling og stadig have passiv fri rotation. Det kan lade sig gøre med primær aktivering af subscapularis uden aktivering af superficielle muskler. 2. Objektiv undersøgelse ud fra specifikt under søgelsesskema (Fig ). Følgende parametre undersøges for de res indflydelse på de identificerede aktivi tetsproblemer: Måling af aktiv ledbevægelighed af skulder og albue, styrke af håndkraften og funktion af håndled og hånd Funktion af skulderen (hvor foregår bevægelsen: i glenohumeralleddet eller thora Fig Ergoterapeutisk undersøgelsesskema. Dato SKULDER Flexion Extension 0-60 Abduktion Adduktion 0-75 Elevation Rotation ud 0-90 Rotation ind 0-90 Albue Ext / Flex HÅNDLED (check) Alle bevægelser Håndknyt Håndkraft (Dyn.) Funktionsprøver A: Hånd i nakke B: Hånd i lænd C: Hånd på mods. skulder NERVEPÅVIRKNING HØ VE HØ/VE HØ/VE HØ/VE HØ/VE HØ/VE Score for funktionsprøver: A: 1= Kan ikke, 2= Fingerspids til øre, 3= Knoer til øre, 4= Kan udføres/i.a. B: 1= Kan ikke, 2= Fingerspids til glut.max., 3= Håndryg på glut.max., 4= Kan udføres/i.a. C: 1= Kan ikke, 2= Fingerspids til clavicula, 3= Fingerspids til skulder, 4= Kan udføres/i.a.

14 14 Kapitel 17 skulder og skulderblad kos kapulært) og stabiliteten over skulderbladet Trofiske forhold ødem, atrofi/hypertrofi af bløddelene, eventuel(le) cikatrice(r), far ve m.m. Neurologiske forhold (sensibilitetsfor styrrel ser) Funktionsprøver: hånd til nakke, hånd til lænd, hånd til modsat skulder. 3. Daglige færdigheder aktivitetsproblemer. Skadens betydning for patientens daglige liv kortlægges enten med en standardi seret test, fx COPM, ADL-taksono mien, AMPS og/eller Sollerman (se kap. 5) eller en vurdering af, i hvilken grad patienten bruger armen i daglige færdigheds aktivi te ter såsom at spi se med kniv og gaffel, skæ re brød, vaske hår, børste tænder, åbne/lukke/ låse dør osv., gra dueret således: som tidligere, med be svær, med hjælpemiddel, med besvær med hjæl pe middel eller slet ikke. 4. Observation af patientens spontane brug af armen. Observation af, hvor meget og hvordan patienten medinddrager armen, fx når han eller hun skal flytte stolen for at sætte sig på den, giver gode informationer om, hvorvidt og hvordan patienten formår at tage den afficerede arm med i de daglige færdigheder. Behandlingsstrategier Ortopædkirurgisk behandlingsstrategi Det overordnede mål for behandling af skulderlidelser er naturligvis at normalisere funktionen og mindske symptomerne, men i ortopædkirurgien er forløbet oftest opdelt i kirurgisk behandling, opheling og genoptræning. Disse faser varierer i længde og be tydning afhængigt af lidelsens karakter. Målet med den kirurgiske behandling er at genskabe normale anatomiske forhold så godt som muligt. I de tilfælde, hvor vævet er ødelagt, re eta bleres det så godt som muligt, fx ved at osteosyntere frakturer, sammensy rota tor cuff-læsioner eller reinserere de gle no humerale ligamenter på cavitas ved Bankart-læsion. Det væv, der er sat sam men, skal aflastes i tilstrækkelig tid til at kunne hele, og man anvender oftest en løs eller fikseret armslynge (mitella) eller en abduktionsbandage (Fig ) til at holde skulderen i ro. Kirurgens skøn over, hvornår vævet kan tåle bevægelse og belast ning, er ofte baseret på tradition, og en typisk immobilisationsperiode er 2-6 uger. Som regel kan patienten dog godt udfø re øvelser i torakoskapulærleddet og hån den samt strække albuen i banda ge Fig Til venstre løs armslynge (collar n cuff) set forfra og bagfra: i midten fikseret armslynge og til højre abduktionsbandage.

15 Kapitel 17 skulder og skulderblad 15 rings perioden. Fuldstændig fiksation i skulder led det progredieres til ubelastede (evt. passi ve) bevægeøvelser et par uger efter opera tionen, fx med tilladt udadrotation til neutral (underarmen peger lige frem), for at forhindre, at skulderen bliver stiv pga. kapsel skrumpning. Der kan naturligvis fornemmes ømhed eller smerter, når øvel ser ne progredieres, men ved usædvanligt mange smerter må man mistænke, at læsionen er brudt op og undersøge, om det er tilfældet. Ofte vil der være kontrol med røntgen eller klinisk undersøgelse, før der iværksættes større progression i træningen. De fleste reparerede væv klistrer nogenlunde sammen i løbet af 2-3 uger og er nogenlunde helet efter 5-6 uger, men fuld styrke i vævet opnås som regel først efter 3-6 måneder. Ved lidelser, hvor der fjernes væv (fx akromioplastik eller kapselløsning), er der ikke vævsstrukturer, som skal vokse fast, og her er strategien hurtig træning af bevægelse og kraft, så en øget bevægelighed opnået ved operationen bibeholdes eller bedres, og muskelatrofi og vævstab undgås. Ved akromioplastik har supraspinatussenen ofte væ ret afklemt i længere tid, og senevævet er derfor i dårlig stand, hvorfor intensiteten af rehabiliteringen må afpasses efter, hvad senevævet kan klare. Ved tiltagende smer ter under rehabiliteringen er det ofte nød vendigt i perioder at drosle intensiteten ned eller supplere med en subakromiel injektion med binyrebarkhormon for at dæmpe irri tationen i senevævet. Fysioterapeutisk behandlingsstrategi Behandlingen rettes mod de faktorer, der ved den objektive undersøgelse har vist sig at være af størst betydning for patientens problem. Behandlingen kan deles ind i fem faser: Fase 1. Kontrol af patologi Fase 2. Genvindelse af bevægelighed Fase 3. Træning med lav belastning med hen blik på dagligdags funktion Fase 4. Træning med høj belastning Fase 5. Højhastighedstræning med henblik på integration i arbejde eller sportsaktiviteter. Kontrol af patologi Den akutte skade behandles ofte med RICEM: ro, is, kompression, elevation og mo bi lisering. Patienten informeres om, hvad der er galt, og hvilke begrænsninger i ak ti vitet skaden på nuværende tidspunkt med fører (fra reduktion af trænings mængde el ler sygemelding til total aflastning af skul de ren i en periode). Begrænsningerne juste res i takt med, at patientens tilstand bliver bedre. Man kan supplere med smerte redu ce rende behandling, fx TNS, massage, lette symptomfrie bevægelser og trigger punkts behandling. Akupunktur behandling er efter hånden også almindeligt brugt i denne fase. Genvindelse af bevægelighed Bevægeligheden er ofte begrænset i én eller flere retninger i forbindelse med en skade. Det er vigtigt at forbedre en nedsat bevægelighed, idet der i skulderen er rig mulighed for som kompensation at flytte bevæge lighed til et andet sted. For eksempel ses det ofte hos skulderpatienter, at hele skulder bæltet løftes som kompensation for reduce ret glenohumeral abduktion. Denne strategi giver stor belastning af nakken og er årsag til hovedpine og ondt i nakken. Målet for gen op træningen er af denne grund ikke alene, hvor højt armen løftes, men i højere grad hvordan armen løftes. Når der er nedsat bevægelighed i skulderen, skal det undersøges, om forudsætninger ne for bevægelsen er til stede. Alle fysiolo gis ke bevægelser indeholder trans latoriske med bevægelser:

16 16 Kapitel 17 skulder og skulderblad Kaudal glidning af humerus er nødvendig for abduktionen (Fig *) Spinbevægelse af humerus er nødvendig for rotationen (Fig *). Den bevægelse, der genvindes under behandlingen, skal vedligeholdes af patienten ved, at han eller hun gentager den jævnligt. Patienten har ofte mere passiv end aktiv bevægelighed, og bevægeligheden kan der for bedre opøves med assistance fra mod sat te arm. Træning med lav belastning med henblik på dagligdags funktion Øvelser med mange gentagelser med lette belastninger (højrepetitive øvelser) øger blod forsyningen i området og forbedrer re krut teringen til musklerne. Smerten må ikke provokeres i denne fase, dvs. at hvis patienten oplever smerte, trænes der enten med for høj belastning, eller også er skulderen ikke klar til denne øvelse. Et eksempel på øvelser i denne fase er dynamiske elastikøvelser for rotator cuffen. I starten holdes armen ind til siden, og der ydes modstand fra elastikken ved abduktion, udadrotation og indadrotation. Scapulae holdes stabile, dvs. at de ikke må vinge under øvelsen. Øvelsen progredieres med større grad af bevægelse (og dermed belastning). Balancen og proprioceptionen kan udfordres ved, at patienten står på ét ben på balancebræt eller med lukkede øjne. Når patienten har kontrol over skulderen, påbegyndes funktionel træning, der tilpasses den funktion, patienten har ønsker om at opnå. Træning med høj belastning Målet er at reetablere muskelmassen eller gøre musklerne stærkere, end før ska den op stod. Der arbejdes derfor med så høje be lastninger, at det kun er muligt at gennem føre 8-12 gentagelser. Belast ningen kan skabes af elastikker eller vægte. Øvelserne skal udføres med god kontrol, og kan det ikke honoreres, sættes belastningen ned. Øvelser i denne fase kan være skulderpres, sideløft og elastikpres. Højhastighedstræning med henblik på arbejde eller sportsaktiviteter En del skulderpatienter er sportsaktive og har derfor behov for at blive genoptrænet til højt funktionsniveau. Det er især hastigheden i bevægelsen, der kan være kritisk, fx under et kast eller en smash. Elastik øvelserne i rotationsbevægelserne kan også bruges i denne fase med fokus på øget hastighed. Til sidst i forløbet arbejdes med idrætsspecifikke bevægelser med fokus på scapula og glenohumeral kontrol (Fig *). Ergoterapeutisk behandlingsstrategi Den ergoterapeutiske behandling planlægges med henblik på at løse de konstaterede aktivitetsproblemer. Behandlingen tager ud gangspunkt i den skade, der er sket, i den læge fag lige ordination og plan samt i re sul ta tet af den objektive undersøgelse. I be hand lingen er det vigtigt at fokusere på, at be væ gelse i skulderen foregår i selve skulder led det, så man undgår, at patienten kompen serer unødigt med hele skulderåget og der ved ind øver forkerte bevægemønstre. Ved behand lingen forbedres den nedsatte be væ ge lig hed, og patienten kan vejledes i at ud nyt te den optimale bevægelse i skulder led det i forbindelse med daglige færdig he der. En overordnet gennemgående indikator er patientens aktivitetsproblemer, evt. vurderet ud fra en standardiseret ergotera peutisk test (se kap. 5). Har patienten det mål fx igen at komme til at rede sit hår med den afficerede arm, kræver det ikke alene god bevægelighed i skulderen og frie led, men også muskelkraft og koordination. Den ergoterapeutiske behandling baseres derfor på genoptræning af de

17 Kapitel 17 skulder og skulderblad 17 grund læggende funktioner ved funktionstræ ning med fokus på den specifikke led bevægelighed, muskel styrke og koordina tion. Herved genopbygges evnen til at styre bevægelsen og dermed til at få god bevægekvalitet og ikke lave trick bevæ gel ser, der på længere sigt vil kun ne give util sigtede bevægelser og skader i hele skulder åget. De forskellige elementer, der kan anvendes i træningen, er: Træning af ledbevægelighed, muskeludholdenhed og -kraft Lettere aktive bevægeøvelser i form af svingøvelser. For at være så afslappet som muligt i nakke/skulder kan patien ten udfø re øvelserne stående, let foroverbøjet og støtte den raske arm på et bord. Patienten laver svingøvelserne, speci fikt fleksion-ekstention, abduktion-adduktion og cir kum duktion (Fig *). Aktive øvelser for skulderens muskler med skubbe-glideøvelser på et bord. Øvel ser ne udføres stående og bilateralt. Bevægel ser ne, specielt fleksion-ekstention og flek si on-abduktion/udadrotation, udføres med viskestykke e.l. (Fig *). Muskelstyrkende øvelser med træningselastik (Fig *). Elastikken sættes fast på et håndtag på en dør. Herved er der altid et fast udgangspunkt til at udføre funktionerne, specifikt fleksion, ekstension, abduktion, adduktion (foran og bag ved kroppen) samt ud- og indadrotation. Isometriske øvelser for skulder stabi lise rende muskler. Patienten instrueres i at spænde m. deltoideus uden at bevæge ar men, fx som når man vil skubbe til en væg. Balanceøvelse med avis. En avis rulles stramt sammen til et rør. Patienten instrueres i at balancere med den på to fingre (Fig *). Udspændingsøvelser på briks med rør (Fig *). Patienten ligger ned og holder med hænderne om enderne af et rør på en længde, så armene er parallelle. Patienten flekterer og abducereradducerer i skul de ren. Øvelser for musklerne omkring nakke, skulderåg og skulderblad, fx instrueres patienten i at løfte skuldrene og samle skulderbladene. Hjemmetræning Patienten instrueres (evt. med en skriftlig vej ledning) i hjemmeøvelser, der skal udføres 3-4 gange dagligt i roligt tempo i star ten med lille belastning og få repetitioner. Når øvelserne bliver for lette, øges an tal let af repetitioner, og når bevægelsen uden pro blemer kan udføres 25 gange, øges belast ningen. Fig Ødemreducerende venepumpeøvelser med skumgummisvamp.

18 18 Kapitel 17 skulder og skulderblad Ødembehandling Fjernelse af ødem har høj prioritet i den tidlige fase efter et traume eller en operation. Ødemet behandles ved: Ødemreducerende venepumpe-fingerøvel ser (Fig ). Venepumpen aktiveres ved ekstension og abduktion af fingrene. Aktive øvelser for fingre og øvrige frie led i OE. Lejring af armen så højt som muligt om muligt over hjertehøjde gerne understøttet af en pude. Eventuelt kompression med tubegrip ved massivt ødem. Arvævsbehandling Nydannet bindevæv og stramme arstrenge Fig Justering af collar n cuff med sikkerhedsnåle. (adhærencer) kan være medvirkende til nedsat bevægelighed i skulderen. Det kan afhjælpes ved: Mobilisering af huden, evt. med nubret gummidug (slingredug), hvorved arvævet strækkes Mobilisering af huden med Kinesio-tape, der påsættes på/omkring arret, hvorved arvævet strækkes Blødgøring af arvævet ved gentagen indsmøring med E-vitamincreme Påsætning af Cilopad, en silikoneplade, som indeholder mineralske olier, der blødgør og fugter huden, hvorved arvævet smidig gøres og reduceres. Armslynge og bandager Efter et traume eller operation har pati enter ne ofte behov for immobilisering eller aflastning med en slynge, fx collar n cuff. Det er nødvendigt, at den støtter rigtigt under albuen og ved håndleddet. Vægten skal bæres over ryggen, og slyngen må ikke ge nere nakken, hvorfor den skal gå på skrå over ryggen. Da materialet er eftergiveligt, skal den let kunne tilrettes i længden, hvilket gøres bedst med sikkerhedsnåle (Fig ). Når man trapper ud af brugen af slyngen, skal man have den afficerede arm med i de daglige færdigheder i hvert fald som støttearm. Kun i belastende situationer, fx på gåture, og når armen er så træt og tung, at man ikke kan finde hvile og slappe af, må man benytte slyngen. Patienten skal instrueres i denne balance: På den ene side må man ikke gå med armen fikseret, og på den anden side skal man give armen mulighed for at få hvile. Som alternativ til bandagen kan man aflaste med en stor pude i skødet, fx med Krøyer-kugler, der former sig efter armen En fleksibel blød bandage (en skulderbeskytter), der støtter omkring skulderen og skulderåget, giver i nogle tilfælde god smertelindring i forbindelse med daglige aktiviteter og arbejde, idet den varmer, af

19 Kapitel 17 skulder og skulderblad 19 laster og forhindrer patienten i at komme ud i uhensigtsmæssige yderstillinger. Smertebehandling Hvis der i træningsforløbet opstår øgede eller vedvarende smerter i hvile og efter aktivitet, er det ofte, fordi patienten har brugt armen for meget, for lidt eller forkert. Denne smertecirkel kan ofte brydes ved: passiv varme- eller kuldebehandling (varme/kolde omslag) aflastning med collar n cuff, pude i skødet eller skulderbeskytter påsætning af Kinesio-tape over smertepunktet instruktion i korrekt brug af armen, specielt ved lettere daglige færdigheder lettere øvelser smertestillende medicin i samråd med læge samtale om smertemekanismen: o Hvad kan være årsagen? o Hvordan kan man bryde smerten? o Har man brugt armen for meget, for lidt eller forkert? Aktivitet og ro til restitution er af lige stor værdi. o Det må gerne stramme i musklerne, men ikke gøre ondt hverken under eller efter aktivitet Træning med meningsfulde aktiviteter Patienten skal så hurtigt som muligt medinddrage den afficerede arm i daglige aktiviteter. Derfor udfører patienten udvalgte aktiviteter hjemme i forbindelse med påklædning, husarbejde eller spisning (fx at bage (ælte dej) eller tilberede råkost (rive grønsager)), hvor udvalgte ensartede, gentagne bevægelser af skulderen med lille belastning indgår. Om nødvendigt udlånes relevante hjælpemidler, fx spisebestik med fortykket greb og skridsikkert underlag til brug i spisesituationen, så patienten kan kon centrere sig om bevægelsen i skulder og albue og ikke bruger så mange kræfter på håndgrebet, der kan være svækket i for bindelse med skulderskader. Udførelsen af daglige færdigheder starter med brug af den afficerede arm med få gentagelser i kort tid i begyndelsen bruges armen nærmest kun som støttearm. Efterhånden som det bliver nemmere og ikke udløser smerter, belastes og bruges armen mere og mere naturligt i længere og læn gere tid. Aktiviteterne skal udføres i så kor rekte bevægemønstre som muligt, og pati enten må ikke kompensere ved at løfte skuld rene. I forbindelse med kontor-, skrive- og computerarbejde er det en fordel at sidde højere end normalt, da man derved tvinges til at holde skuldrene sænkede. I forbindelse med cykling er det hen sigts Fig Røntgen af skulderen: forfra-bagtil, side optagelser i scapulas plan og aksillær optagelse.

20 20 Kapitel 17 skulder og skulderblad Fig Røntgen af et løst AC-led før og efter Weaver-Dunns operation. mæssigt, at patienten har et så højt styr som muligt for ikke at hænge på armene. Advarselslamper Hvis patienten giver udtryk for ét eller flere af nedenstående problemer, bør forløbet tages op til revision og evt. evalueres med ortopædkirurgen: Fortsatte eller øgede smerter, der ikke kan brydes Ændret sensibilitet i OE Ingen fremgang i funktionen til trods for ihærdig træning og korrekt brug af armen Manglende forståelse for at udføre øvel serne og medinddrage armen det gælder specielt ængstelige patienter. Parakliniske undersøgelser Ved traumer mod skulderen med smerter eller bevægeindskrænkning til følge bør der altid tages røntgenbilleder i to planer for at udelukke fraktur eller luksation. Eftersom scapula peger ca. 30 fremad i forhold til frontalplanet, skal røntgenbillederne opta ges 30 roteret, for at ledspalten i glenohume ralleddet ses på forfrabilleder, og led hovedets placering i forhold til ledskålen kan afgøres på sidebilledet (Fig ). Man kan evt. supplere med en aksillær optagelse fotograferet nedefra og op, hvis man vil se cavitas og caput i tre planer. Røntgen optagelse af AC-leddet tages 10 nedefra, evt. med patienten stående med og uden vægt i armen for at påvise løshed i leddet (Fig ). Undersiden af det hårde skulderloft (acromion og AC-leddet) kan fremstilles på outlet view -optagelser, hvor eventuelle ud vækster (osteofytter) på knoglen og acro mi ons form kan ses. Ultralydsscanning anvendes ofte rutinemæssigt ved ikke-traumatiske skulder lidelser. Undersøgelsen har den store fordel, at den er dynamisk, dvs. at skulderen kan be væges under scanningen, hvorved man kan se, hvordan rotator cuff-senerne bevæges ind under acromion. Ofte kan labrum også ses, og ved en Bankart-læsion kan man vise, hvordan labrum trækkes væk fra cavitas, når armen roteres udad. Man kan se fortykkelse og læsioner i rotator cuff-senerne og væske i bursa eller leddet. På grund af acromion kan man ikke se den øverste del af leddet ved ultralydsscanning. MR-scanning viser i princippet alle væv og er meget følsom ved forandringer i knogler. Eksempelvis kan frakturer, der ikke er synlige på røntgen, ses ved MR, og efter større traumer findes væskeansamling (bone bruise) i knoglevævet. Væskeansamling ses tydeligt, og muskler og sener fremstilles ofte let. Derfor kan man bedømme rotator cuff-senernes tilstand (fx rupturer eller de generative forandringer inden i senevævet) og muskulaturens struktur (fx kan man påvise atrofi eller omdannelse af muskelvæv til fedt eller arvæv efter

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Ved undersøgelse af skulderen og palpation af axillen er der to grundlæggende overskrifter. Sammenligning af begge sider og du skal kunne se hvad

Læs mere

SKULDERLIDELSER. Traumatiske forandringer. Traumatiske. Degenerative forandringer 27-08-2015

SKULDERLIDELSER. Traumatiske forandringer. Traumatiske. Degenerative forandringer 27-08-2015 SKULDERLIDELSER Traumatiske og Degenerative forandringer Traumatiske forandringer Frakturer: humerus - clavicel - scapula Luksationer: humeroscapulærled acromioclaviculærled Cuff læsioner Collum humeri

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Patientinformation Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Skulderøvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Det er

Læs mere

SKULDEREN. Rotatorcuff tendinit:

SKULDEREN. Rotatorcuff tendinit: SKULDEREN Rotatorcuff tendinit: Formentlig den hyppigste årsag til smerte og bevægeindskrækning i skulderen. Hos de yngre (< 40 år) opstår syndromet som regel som en følge af overbelastning. Hos de ældre

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret.

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Af Lars L. Andersen Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

Behandling af Brud på skulderen

Behandling af Brud på skulderen ERGO- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 Behandling af Brud på skulderen Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2009-3647 patientinformation ERGOTERAPI- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN ÅRHUS

Læs mere

DAnSKe FySioTeRAPeuTeR. www.krop&fysik.dk. SKuLDeRPRoBLeMeR

DAnSKe FySioTeRAPeuTeR. www.krop&fysik.dk. SKuLDeRPRoBLeMeR DAnSKe FySioTeRAPeuTeR www.krop&fysik.dk SKuLDeRPRoBLeMeR 2 www.krop-fysik.dk Fakta Stadig flere danskere oplever at få skulderproblemer. Det kan skyldes at flere af os arbejder i mange timer med ensidigt

Læs mere

Fitness World Education #Træning med Fokus

Fitness World Education #Træning med Fokus Fitness World Education #Træning med Fokus Fokuspunkter: Stram Op April 2013 #Stærk skulder [1] #Indhold: Fitness World Education og Træning med Fokus Præsentation af tema for april og teori Sådan bruger

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Zell eleven 2015 Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Uffe Jørgensen. Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk afd. O Odense Universitetshospital Syddansk Universitet uj@quattroclinic.dk

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Skulderproblemer

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Skulderproblemer Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Skulderproblemer 2 www.krop-fysik.dk Fakta Stadig flere danskere oplever at få skulderproblemer. Det kan skyldes at flere af os arbejder i mange timer med ensidigt

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Release efter frossen skulder (adhæsiv capsulitis)

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Release efter frossen skulder (adhæsiv capsulitis) Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Release efter frossen skulder (adhæsiv capsulitis) Retningslinjeansvarlig terapeut Camilla Abel Lindholm Specialeansvarlig leder Lisbeth Pagter Fagområde Ergoterapi

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet Program Hoften Anatomi og massagecases Københavns Massageuddannelse Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Os coxae Crista iliaca Spina iliaca posterior superior Spina

Læs mere

Testmanual for Constant-Murley Score 1

Testmanual for Constant-Murley Score 1 Testmanual for Constant-Murley Score 1 Subjektive Del A. Smerte Patienten bedes på en 15 cm linje angive sin værste smerte i skulderen oplevet indenfor de sidste 24 timer ved normale dagligdags aktiviteter.

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet.

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Skulderbrud Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Skulderbrud opstår oftest,

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral Anatomiens sprog Ligesom på mange andre fagområder, anvender anatomi sit eget særlige fagsprog, og mange opfatter det anatomiske sprog, som værende indviklet eller kompliceret, når de først stifter bekendtskab

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Genoptræning efter hofteartroskopi Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Formål Øget kendskab til femoro-acetabulær impingement Øget kendskab til hofteartroskopi

Læs mere

Dagsorden. Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion. Anamnese. Persondata. Ønsker/forventninger

Dagsorden. Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion. Anamnese. Persondata. Ønsker/forventninger Dagsorden Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion Københavns Massageuddannelse Anamneseoptagelse Journalføring og samtykke PAUSE Gennemgang af muskler i bryst- og

Læs mere

Skulderundersøgelser Et mini-kompendium. Ved Overlæge Klaus Bak, Parkens Privathospital, København

Skulderundersøgelser Et mini-kompendium. Ved Overlæge Klaus Bak, Parkens Privathospital, København Skulderundersøgelser Et mini-kompendium Ved Overlæge Klaus Bak, Parkens Privathospital, København 2 Klaus Bak, Overlæge, Parkens Privathospital, København Ø kb@parkensprivathospital.dk Specialist i Ortopædisk

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

"Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin

Whip-lash - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin "Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin Hvad er Whip-lash En whip-lash skade opstår oftest

Læs mere

Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17

Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17 5 Indhold Forord... 11 Redaktører... 13 Forfattere... 14 Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17 1 Om fagene... 19 Om ortopædkirurgien... 19 Om fysioterapi... 21 Om

Læs mere

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

Program. Skulder og overekstremiteten. Scapula. Skulderbæltet. Clavicula. Scapula

Program. Skulder og overekstremiteten. Scapula. Skulderbæltet. Clavicula. Scapula Program Skulder og overekstremiteten Anatomi og massagecases Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Skulderbæltet 2 x claviculae, sternum, 2 x scapulae Funktion: Hæfter

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Fig. 22.11. M.transversus abdominis træning i rygliggende. Tænd og sluk m.transversus abdominis. Palper musklen lige over SIAS. Hold muskelspændingen i 5 sekunder. Gentag 3x25. Fig. 22.12. m.transversus

Læs mere

Arm- og skulderortoser. www.camp.dk

Arm- og skulderortoser. www.camp.dk www.camp.dk Albue-/hælbeskytter Heelbo Elastisk strømpe med trykaflastende udtagelig geléplade. Beskytter huden på albuen og forebygger tryksår. Art. nr. Farve Størrelse Mål Pakke 53600 Gul Small 15-20

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn)

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald

Læs mere

Skulderundersøgelser et kompendium

Skulderundersøgelser et kompendium 1 Skulderundersøgelser et kompendium Af Lars Blønd, overlæge, Ortopædkirurgisk afdeling T, Amtssygehuset i Herlev. A new pain provocation test, 20 Abbot Saunders test, 25 ABIS test (AbductionInferiorStabilityTest

Læs mere

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Skulder - Håndfunktion

Skulder - Håndfunktion Skulderkursus 12-13 marts 2014 Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft www.birgitte-gammeltoft.dk Skulder - Håndfunktion Det er vigtigt at have skulderfunktion for at kunne bruge sin hånd. Skulderen og

Læs mere

fysioterapeuten nr. 11 juni 2009

fysioterapeuten nr. 11 juni 2009 side 16 fysioterapeuten nr. 11 juni 2009 AF: ANDERS SKOV HANSEN, FYSIOTERAPEUT, EXAM. MT, EXAM. IDRÆTSFYSIOTERAPEUT, EXAM. SCIENT I IDRÆT. andespot@hotmail.com Illustration: Gitte Skov muskuloskeletal.dk

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Træningsvejledning til. Fitmaster Axos Multitræner

Træningsvejledning til. Fitmaster Axos Multitræner Træningsvejledning til Trainingsanleitung für Kraftstation FITMASTER Fitmaster Axos Multitræner Art. No.: 7752-400 D GB F NL E I PL P DK CZ Auf 100 % Altpapier gedruckt! DK Træningsvejledning til FITMASTER

Læs mere

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Klinisk Ræsonnering Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Dagens plan! 1700 1810: Introduktion Hvad ved vi??? Egen og andres viden, erfaringer 1810-1830:PAUSE

Læs mere

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk MUSESKADER Trillium Instituttet 2012 Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk Hvad er museskader? Museskader er besvær i bevægeapparatet som følge af computerarbejde.

Læs mere

LookFIT. Frie vægte. Af: LookFIT Teamet

LookFIT. Frie vægte. Af: LookFIT Teamet 1 - Spark bagud med sjippetov set fra siden Start med nogle enkelt hop for at finde rytmen. Studs op og ned ved at bruge ankelleddet aktivet. Bevægelsen gennemføres ved at bøje i knæet på den passive fod,

Læs mere

Forflytningskompendium

Forflytningskompendium Forflytningskompendium Forflytningsteknik Forflytninger tager udgangspunkt i det funktionsniveau som den, der skal have hjælp har. Funktionsniveauet beskrives ud fra, hvordan man klarer at holde sig oprejst

Læs mere

Dental ergonomi. Kroppen

Dental ergonomi. Kroppen Dental ergonomi METTE KREBS Normalt er det tandlægen, der spørger patienten, hvordan det går med tænderne. Men hvordan går det med tandlægerne? Inden for de sidste par år har undersøgelser fra både Dansk

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn

Læs mere

Information og optræning efter pladsgørende operation i skulderen

Information og optræning efter pladsgørende operation i skulderen Information og optræning efter pladsgørende operation i skulderen (Dekompression og AC-resection) Regionshospitalet Randers Fysioterapien Du har i dag fået lavet en kikkertoperation pga. smerter i skulderen.

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

Menneskenært design. Humerus Comfort unik humerus frakturortose

Menneskenært design. Humerus Comfort unik humerus frakturortose Skulderortoser Menneskenært design NordiCare udvikler egne ortoser med den målsætning at finde løsninger, som gør livet lettere for såvel patienter som plejepersonale. Vi kalder det menneskenært design.

Læs mere

www.furesoe-reumatologerne.dk

www.furesoe-reumatologerne.dk COLUMNA CERVICALIS Rygsmerter er hyppigt forekommende i den vestlige verden. 19-43% af befolkningen har klager over rygbesvær indenfor 14 dage til 4 mdr. Årsagen er et komplekst samspil af mange faktorer:

Læs mere

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader Sportsmedicin Region Midt Patient information vedr. forreste korsbåndsskader En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark,

Læs mere

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade ACL rekonstruktion Patientinformation Forreste korsbåndsskade En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Scapula. Backward rocking. Bevæg dig langsomt tilbage med vægt på armene. Vægtfordeling til siderne

Scapula. Backward rocking. Bevæg dig langsomt tilbage med vægt på armene. Vægtfordeling til siderne Backward rocking Backward rocking Backward rocking Stå på alle 4, skub fra med armene og hold lænden vandret. Bevæg dig langsomt tilbage med vægt på armene. Kom så langt tilbage som du kan, mens du fortsat

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Operation Du har haft en skade på din menisk, som var

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange).

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange). Vandrende pind & Ugle Her får du grundtræning af hele kroppen. Du får trænet dit kredsløb og din balance og styrket arme, ben, mave og ryg. Dertil trænes en bedre bevægelighed i corpus (mave/ryg regionen).

Læs mere

Informationsmateriale til patienter med gigt. Regionshospitalet Silkeborg

Informationsmateriale til patienter med gigt. Regionshospitalet Silkeborg Informationsmateriale til patienter med gigt Regionshospitalet Silkeborg I det følgende informationsmateriale kan du læse lidt om, hvordan du kan bruge kroppen så hensigtsmæssigt som muligt, så du tager

Læs mere

guide slidgigt få styr på dine led sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide slidgigt få styr på dine led sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Februar 2015 14 sider slidgigt få styr på dine led Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SLIDGIGT INDHOLD SIDE 4 Kan du med lethed nå gulvet med håndfladerne, når du står med strakte ben,

Læs mere

Styrketræning Vintersæson 2013/14

Styrketræning Vintersæson 2013/14 Styrketræning Vintersæson 2013/14 Sæsonplan Forberedelse: Okt. Nov. Fokus: Grundstyrke at vedligeholde styrke og udholdenhed, og forberede kroppen til den hårdere træning i efterfølgende faser. Opbygning:

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

En samling af de bragte månedens muskel

En samling af de bragte månedens muskel En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede os med en spændende idé. Hun havde siddet og talt med nogle af hendes veninder og

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

!!!!!!!!!!Udfordringer på en operationsafdeling. Tryksår, nerveskader, lejringer og løft

!!!!!!!!!!Udfordringer på en operationsafdeling. Tryksår, nerveskader, lejringer og løft Udfordringer på en operationsafdeling Tryksår, nerveskader, lejringer og løft Når en patient skal opereres, så er der mange fokus områder for personalet. Der er en masse teknisk udstyr der skal anvendes,

Læs mere

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E Århus Kommunehospital 1993 patient information FORMÅL MED OPERATIONEN Rygskævhed af typen

Læs mere

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ er den hyppigste årsag til smerter på ydersiden af knæet hos løbere. Og er relateret til stramhed af det iliotibiale bånd,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

MUSKELTRÆNING Øvelser og variationer 4. udgave

MUSKELTRÆNING Øvelser og variationer 4. udgave MUSKELTRÆNING Øvelser og variationer 4. udgave Marina Aagaard aagaard marina aagaard MUSKELTRÆNING Øvelser og variationer 4. udgave Copyright 2015 Marina Aagaard Elstrup Salminen Tilrettelæggelse, omslag,

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere