Samgræsning mellem økologiske gæs og drøvtyggere på våde enge

Transkript

1 Slutrapport over græsrodsforskningsprojektet: Samgræsning mellem økologiske gæs og drøvtyggere på våde enge J.nr. 93S-2462-Å Gennemført af og hos: Michael Svane Jørgensen & Birgitte Ravn Olesen Hesselbjerggård Buesøvej Roskilde

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Baggrunden for projektet... 3 Første år Andet år Sammenfatning af projektets resultater samt formidlingen Formidlingen Bilagsmateriale Side 2 af 13

3 Forord Projektet er gennemført af projektleder Michael Svane Jørgensen i samarbejde med Sjællandske Familielandbrug ved Økologikonsulenterne Lisbeth Færch Gjerulff og Henning Hervik. Rapporten bygger på de registreringer og erfaringer, som de involverede parter har noteret sig igennem projektperioden. Baggrunden for projektet Hesselbjerggaard, Buesøvej 12 i Kattinge 10 km vest for Roskilde har ca. 8 Ha engareal ned mod Svogerslev Sø og Kornerup Å i retning Lille Kattinge Sø. Gården blev omlagt til økologisk jordbrug Området er blevet afgræsset af kreaturer generationen før os, dvs. for over 40 år siden. I den mellemliggende periode er gården blevet drevet konventionelt med planteavl og svineproduktion. I den periode havde området kun værdi ved høst af tagrør. Over 90 % af området egner sig godt til afgræsning, det oversvømmes i vinterhalvåret, hvorved det tilføres næringsstoffer. I sommerhalvåret tørrer det ud, så der er fast grund under fødderne, men uden at der er farer for udtørring. Derfor er området frodigt gennem hele vækstsæsonen. Ud fra ønsket om at støtte etableringen af våde enge har Roskilde Amt fra 2000 ydet tilskud til hegning, samt etablering af en mindre bro forbindelse ud til søen så den kan nås tørskoet, også når vandet står højt. Forbindelsen til søen er en del af Spor i landskabet på Hesselbjerggaard. Gennem vinter halvåret har vi besøg af store flokke af vildgæs, Grågæs og Canadagæs. Den natur har også værdi på gården, idet ænder og gæs har betydning for jagtlejen. Ønsket om gæs på de våde enge hænger derfor både sammen med Produktionsinteresse, det vil sige producere mere og mere varieret og mere specialiseret, her tænkes specielt på synergien mellem gæs og handyroverskuddet. Naturinteresse, gæs og drøvtyggere understøtter forskellige slags natur, men også Jagt interesse, idet gæs i området er med til at trække de vilde fugle til. Dette var baggrunden for forslaget om etablering af et græsrodsforskningsprojekt om samgræsningsmuligheder og barrierer mellem gæs og drøvtyggere. Projektet er forløbet over to somre. Principperne for projektet vil blive gennemgået og resultaterne opgjort i overensstemmelse med ansøgningen. Første år 2002 Princippet for forsøget Problemstillingen var for år 1, iflg. projektansøgningen at etablere tre folde med tråde på tværs. I Fold 1, er der kun kvæg. I Fold 2, er der kun får og i Fold 3, kun gæs. Herefter registreres floraen som udgangspunkt for projektet. Derefter registreres græsningstrykket fra kvæget og deres valg af planter. Tilsvarende registreres tryk og plantevalg for fårene og gæssenes vedkommende. Princippet fremgår af efterfølgende skitse. Side 3 af 13

4 FOLD 1 Kvæg FOLD 2 Får FOLD 3 Gæs Endvidere var det opgaven at undersøge hvordan man bedst fastgør et vildt hegn vinkelret på det opretstående hegn som har to eltråde fastspændt. Det første net ligger oven på jorden, men for at undgå at ræven maser sig under er det nødvendigt at det er gjort godt fast hele vejen rundt. Hvordan det skal gøres er ligeledes genstand for eksperimenter. Der vil blive eksperimenteret med forskellige typer af spyd der kan klare opgaven. At grave det vandrette net ned under jordoverfladen I et vådengsområde lader sig formodentlig ikke gøre. Udover hegningsproblematikken som en foranstaltning overfor ræve, er det projektets mål, at finde en foranstaltning så gæssene kan lukkes ind om natten. Problemet er at få lukket efter dem hver aften i et vådengsomnråde. Der vil blive eksperimenteret med at konstruere det bedst mulige natlogi og dørlukkermekanisme for gæssene. Den praktiske gennemførelse Maj måned 2001 var meget våd, vi var ved at drukne i regn. Som det fremgår af billedet. Billede 1 Viser det etablerede hegn mod den sydlige kant af afgræsningsområdet Den første plan var at få de indkøbte egetræs hegns stolper slået i med en bankemaskine. Det lavtliggende område blev imidlertid tilført vand i så store mængder, at det var umuligt. Der var kun én vej frem, og det var at slå dem i med de bare næver og en 16 kg hammer. Dette bevirkede at vi kom helt hen i juni måned før det store hegn stod færdigt. Udbindingen foregik derfor senere end planlagt og dermed blev registreringen af floraen i området også forsinket. Som det ses af næste billede betød det at tagrørene fik godt fat og derved blev andre planter skygget mere ned end hvad vi regnede med. Folden blev anlagt øst vest med mest mulig græs mod øst og mest mulig vand mod vest. Den relativt tørre græsende blev valgt for at sikre et tilstrækkeligt græsningsareal for drøvtyggerne, og den våde ende, vand nok til specielt gæssene. En anden uheldig omstændighed fra starten var, at den Dexter besætning på i alt 14 stk, som vi fra Side 4 af 13

5 ansøgningstidpunktet regnede med at indkøbe fordi der var det fornødne handyroverskud, viste sig alligevel ikke at kunne lade sig gøre. I stedet indkøbte vi 4 køer (hvoraf 3 var drægtige) og to kvier. Senere på sommeren lejede vi en foldtyr i to måneder. Den besætning betød at flokken ikke kunne skilles, men måtte forblive samlet i de perioder de græssede inde i den viste Fold 1. Det betød at græsningsperioderne blev kortere og mere intensive end hvad vi oprindelig havde tænkt os. Men omvendt var der mere ro på flokken, og dermed færre hegningsproblemer end hvad vi måske ellers havde stået med. det rette valg. Billede 2 Sivene præger ikke kun billedet men også vegetationen i foldene. Vi havde året forinden prøvet kræfter med to goldede SDM køer i et tilsvarende område. Erfaringen herfra var, at de var alt for tunge til området og dernæst var de absolut ikke særlig interesserede i at spise af rørskoven. Dexter kvæg derimod er betydelig mindre og dermed lettere (en ko vejer ca. 350 kg, hvilket er ca. det halve af SDM). Endvidere havde vi hørt, at de var meget mere nøjsomme og dermed mere anvendelige i naturpleje sammenhænge. Det har vist sig at være Gæssene var i udgangspunktet almindelige gråbrogede gæs, som blev indkøbt fra et rugeri, startede, dvs. 3 uger gamle. De begyndte oppe i vores hønsegård, hvilket var godt, for så havde de fået fuld fjerdragt da de blev lukket ind i Fold 3. Fåre besætningen var på det rette antal vædderlam, fra egen moderfårsbesætning. Det viste sig at være mere kompliceret at holde gæssene inde i Fold 3, end først antaget. Selv med dyrehegn, var der ofte nogen af dem der fik tilstrækkelig luft under vingerne til at flyve ind i de andre folde. Et andet problem var at der var betydelig mere græs, fordi området er mindre fugtigt i den østlige ende (Fold 1), og mere fugtigt med vandspejl mod vest i Fold 3. Begge dele gjorde at vi forsøgte at opretholde foldadskillelserne så godt vi kunne, men at vi blev nød til ind i mellem, for at køerne kunne få vand og gæssene græs, at skifte rundt mellem flokkene. Dette bevirkede at udgangspunktet for registreringen af floraen blev noget forstyrret. Det vi kunne, var at øge overvågningen af området, dvs. være mere opmærksomme på græsningsadfærd, og så snart der var ny vegetation på vej, registrere denne samt hvilke dyr der, som de første, tog for sig af retterne. På den måde har vi fået registreret meget og oftere end hvad vi ellers ville have gjort. Det er en vigtig erfaring fra opstarten. Lad dig ikke slå ud når de planlagte forudsætninger pludselig ikke længere holder. Fasthold målsætningen, og prøv at få resultater ved at gøre brug af andre metoder. På billedet ses gæssene på ved på til gåsefoldens græs. Side 5 af 13

6 Billede 3 Gæssene på vej ned til folden ledsaget af Anine. Projektets resultater Vegetationsanalyse I juni måned gennemførtes første registrering af floraen i de tre folde. Der var endnu ikke sat dyr på græs. Floraen var meget varieret men domineret af tagrør og lyse siv. I bilag 1 ses hvilke planter, som blev registreret i sommeren Efter at får, gæs og kreaturer havde været på græs, blev floraen atter registreret i september. Den relativt fugtige forsommer kombineret med det sene udbindingstidspunkt, havde bevirket at vegetationen var blevet temmelig grov med en nedsat afgnavning til følge. I september var mange tagrør, lyse siv og dunhammer blevet trampet ned, mens der de mindre planter var bidt tilbage. En tidligere udbinding vil sikrer at lyse siv, tagrør og dunhammer vil blive bidt mere ned. Da det var svært at holde de tre dyregrupper 100 % adskilt, kunne der ikke ses nogen forskel på de enkelte holds foretrukne foderplanter. Hegningsresultater Billede 4 Her ses hegnets opbygning. Får og Dexterkvæg græsser inde i forsøgsfolden. Princippet i hegningen langs gåsefoldens yderside, fremgår af illustrationen. Indvendig fra valgte vi at sætte en afstandstråd for at sikre at dyrene ikke kom i karambolage med hegnet. Tråden for oven, er både for at forhindre rovfugle/krager i at sætte sig, men også for, hvis ræven skulle have held med at komme gennem de viste skråtstillede robinie-pæle med tre eltråde, og kravle op langs hegnets yderside. Hvis den kom til tops ville den få en over næsen øverst oppe, fordi den har jordforbindelse ved kontakten til nettet. Side 6 af 13

7 Figur 1 Skematisk illustration af det rævesikrer hegns opbygning Hegning langs jorden, for at undgå undergravningsforsøg, har vist sig at være en succes. Dels fordi det var overkommeligt med en sækkebinder at gøre det fast til dyrehegnet, dels fordi det utroligt hurtigt viste sig at vokse fast i vegetationen. Det blev derfor ikke nødvendigt at eksperimentere med jordspyd o.a. Det satte sig fast af sig selv, og har siddet fast lige siden. Det løsner sig ikke efter vækstsæsonen. Lågen blev lavet som en stor 3 meter rektangulær ramme. Der er ikke nogen eltråde på lågen, hvilket gør den til et sårbart sted for ræveangreb. Derfor er der lavet træliste mod jorden, på hvilken nettet er fastgjort. Lågen er i gåsefoldens østlige ende (den tørre ende), hvilket gjorde det muligt at skjule nettet under græstørven. Ligeledes passerer lågen tæt på stolperne, så ræven heller ikke kan kile sig ind mellem hjørnestolpen og lågen. Billede 5 Foldene set gennem lågen på østsiden af arealet. Andet år 2003 Princippet for forsøget Problemstillingen for år 2 var, iflg. projektet. Gæssene fordeles nu ligeligt mellem to folde. Pointen er nu at se hvad der sker i mødet mellem hhv. fårene, studene og gæssene. Det gælder afgræsningsmønsteret og flora sammensætningen samt hvordan deres friske afføring påvirker mønsteret. Subsidiært er det hensigten fra år 2, at sammenligne leverne fra de slagtede dyr, som har græsset uden for gåsefoldene, med de dyr som har græs Side 7 af 13

8 set indenfor, for derved at se om der er forskal mellem tilstedeværelsen af parasitter i de slagtede dyr. Fold A: Får og gæs i samgræsning Fold B: Kvæg og gæs i samgræsning Udbindingen forløb efter planen. Vi forsøgte efter bedste evne at holde A og B foldenes indbyggere så adskilt som muligt, men igen det var ikke praktisk muligt at holde helt vandtætte skodder. Som for år 1, var det bedste vi kunne gøre, at være mere årvågne, og registrere adfærd og vegetation i sammenhæng. Jeg mener ikke resultaterne ville have været anderledes. Ret hurtigt finder man jo ud af hvad det er for planter der er i området og om der er nogle forskelle i dyrenes adfærd overfor de forskellige planter. Der skete imidlertid det år 2, lidt i modsætning til år 1, at vi løb ind i tørke problemer i august måned. Det blev nødvendigt at bære vand fra åen ind i folden til dyrene. Det var en arbejdskrævende foranstaltning, som kom noget bag på os. Vi havde endnu ikke oplevet at området kunne løbe helt tør for vand, men det skete alligevel. Til alt held blev perioden dog ikke for lang, idet den kæmpe gravemaskine vi sidst i august fik til at lave sø restaurering på ejendommen, kom ned til folden, hvorefter den, tværs ind over hegnet, gravede et ca. 2 m dybt hul, som hurtigt blev fyldt op med vand. Derved fik dyrene nyt vand og vi andre en tiltrængt pause med at hente vand. Billedet viser vor relativt tørt området, noget overraskende nåede at blive. Billede 6 Vegetationen på den tørre del kom ved hjælp af dyrene hurtigt til at ligne almindelige græsningsarealer. Den praktiske gennemførelse Projektets resultater Vegetationsresultater I 2003 var alle indledende øvelser på plads og udbindingen skete tidligere end i Bilag 2 viser Side 8 af 13

9 hvilke planter der blev fundet på arealerne. Igen i år har tagrørene været dominerende, men lyse siv fik dyrene has på. Der tydelige tegn på at vegetationen bliver bidt tilbage, ligesom det må siges at gæssene er med til at forbedre det arbejde som kreaturerne har gjort. Tagrør, brændenælde og gul iris lider ikke særligt meget under dyrenes fouragering. Der har været nogle forandringer i floraen, det er dog vanskeligt at konkludere om det skyldes dyrenes græsning, græsningsperioden eller forskellen på der to vækstsæsoner, som er årsag til ændringerne. Hegningsresultater Hegnet fungerede tilfredsstillende I Der har været ræve, men ingen er heldigvis kommet ind. Vi har ikke registreret noget forsøg på graveaktivitet. 75 meter fra folden er der blevet skudt to mink, som huserede I området, men heller ikke dem nåede vi at få besøg af. Vi har en nedgravet rævegrav, med to udgange lige I nærheden, hvor der har været besøg af ræv, men ikke med unger. Som sagt har vegetationen meget hurtigt fæstnet det vandrette net til jorden, hvorfor det heller ikke 2003 har været nødvendigt at sikre dette yderligere. Med hensyn til natlogi havde vi fra starten en stor kasse som gæssene blev lukket ind I om natten. Men da det ikke viste sig at der var nogen angreb udefra, så begyndte vi at tage større og større chancer. Resultatet blev at vi helt kunne undgå at lukke gæssene ind om natten. Resultatet er derfor at et godt rævesikkert hegn, som det projektet anviser, er afgørende. Hvis man bruger kræfterne herpå, er det ikke nødvendigt at lukke dyrene ind om natten. Som det vil fremgå forsøgte vi 2003 at ruge egne gæslinger. Vi fik 7 gæslinger ud af det, som imidlertid forsvandt efter 5 dage. Formodentlig er de blevet taget af rovfugle eller krager, de var i alt fald pludselig væk fra området, uden noget spor. Erfaringen herfra er at det er nødvendigt at tage gæslingerne fra og bringe dem i sikkerhed i f.eks. en rovfuglesikret hønsegård. Eventuelt inden døre hvis vejret nødvendiggør dette, idet de ikke må blive våde på ryggen, fordi så dør de. Opdrætsresultater Op til sæsonen 2003 byttede vi en række af de gråbrogede gæs med hhv. et par Færoe gæs, samt tre par stækkede vildgæs Grågæs og Canadagæs. Som beskrevet i midtvejsrapporten ville vi gerne udvide opdrætsforsøgene til også at omhandle disse arter både for at producere gæs med en vildtsmag, som området understøtter, men også fordi salg af levende gæs fra disse racer giver en helt anden pris. Ideen i opdrætsforsøget var at prøve at lave udrugning i dertil fremstillede redekasser, men også prøve at hente æg fra redekasserne ind i en rugemaskine. Derved ville vi få et større antal gæslinger For at sikre beskyttelse for gæssene under rugningen undersøgte vi hvorledes en Gåse-rede-kasse skulle se ud. Det var der ikke noget om i litteraturen, men en gammel gåse mand fra området, som altid havde udruget sine egne gæs, vidste det. Kassen blev lavet på Svanholm Træemballage. Nedenfor ses dimensionerne for en sådan kasse. I april 2003 begyndte gæssene så at lægge æg, to kasser blev beboede, og vi tog æg fra kassen til rugemaskinen. Et par Canada gæs byggede selv rede, men det viste sig hurtigt at de blev jagtet fra reden af kragerne, som så tog deres æg. Hvordan det kommer til at gå til foråret 2004 bliver spændende. Lykkes det at få vildgæssene ind i kasserne? Og hvor mange æg vil vi kunne udruge i maskinen? Side 9 af 13

10 Tamgæssenes æg i rugemaskinen forløb desværre ikke så godt. Vi fik kun to gæslinger ud af ca. 30 æg. Det er ikke så let at udruge gåseæg, i modsætning til hønseæg, som vi har meget gode erfaringer med. Med gæssene, skal man være mere påpasselig med at dyppe æggene i tempereret vand, samt vende æggene. Vi satser på at have lært af egne erfaringer til kommen æglægningssæson Parasitanalyse og slagteresultater Vi har fået slagtet lam og en stud ultimo Ifølge dyrlæge Karsten Anderson fra Kosakgårdens slagteri var der en lav grad af leverikter at se hos vædderlammene, én havde 3-4 pletter af ca. 3 mm størrelse. På studen var der intet at bemærke. Der var heller ikke nogen lungeorm at se. Slagterens huld vurdering var at Dexter studens hul var overordentlig fin, men at Gotlænder lammene, var lidt under middel. På den baggrund må vi derfor sige, at vi ikke har kunnet konstatere nogen parasitære problemer gennem forsøgsperioden. Sammenfatning af projektets resultater samt formidlingen Får egner sig dårligt til vådområder, de får for våde klove og tager ikke ordentlig på. Gæs og køer går rigtigt godt sammen. Specielt Dexter racen er god i våde og bløde områder, de er langt mere robuste end malkeracerne. Dog skal der være mulighed for at klovene kan tørrer. Samgræsning mellem gæs og handyroverskuddet fra en ammekobesætning er produktivt. Det gælder såvel for antal slagtedyr, som for muligheden for at bevare en vildtsmag i gæssene. Græsningstrykket gøres bredere gennem samgræsning, hvilket understøtter en mere varieret natur. Side 10 af 13

11 Gæs i området lokker vildgæs til området, hvilket kan være af jagtmæssig betydning. Køerne er gode til de kraftige (gul iris, lyse siv, agerpadderokke) og større planter (tagrør) og gæssene de mindre, finere planter, som de græsser længere ned end køerne. Af sidstnævnte planter drejer det sig f.eks. om engrapgræs, alm. hundegræs, gåse potentil. Et hegn som det viste er tilstrækkeligt til at holde ræve ude af gåsefolden. Vegetationen fastgør hurtigt det vandrette hegn langs jorden. Et godt hegn overflødiggør natlogi for gæssene. Et system af livgæs med redekasser i området hvorfra der høstes æg til rugemaskine er billigt og kræver lidt arbejde. Husk at tage gæslingerne fra for at undgå rovfugle/krage angreb. Projektet har ikke kunne vise øgede parasitære problemer forbundet med samgræsning Formidlingen Gennem forsøgsperioden har vi formidlet resultaterne af samgræsningsprojektet gennem følgende arrangementer: Økologiske høstmarkeder i 2002 og 03. Vi har haft et rekordstort antal besøgende de to weekender. Sammenlagt kom der over 350 mennesker. Alle har været i området og fået vist og fortalt hvad projektet ide var og hvordan arbejdsprocessen har udviklet sig. Sporenes dag i 2002 og 03. Spor i landskabet går lige forbi gåsefolden. Dels har der været besøgende løbende gennem året som har set og efterfølgende henvendt sig på gården for at høre nærmere. Dels bliver der hver år afholdt arrangementet Sporenes Dag, med særskilt program. Ved de to lejligheder har vi vist frem og fortalt om projektet. Telefonhenvendelser. Hesselbjerggaards hjemmeside fremgår af oversigten over øko-høstmarkeds værter på Økologisk Landsforenings hjemmeside, ligeledes kan vi findes gennem hjemmesiden for eksperimenter og fra Spor i Landskabets hjemme side. Endvidere fra Landkøbet Sjællands Hjemmeside. Alle disse steder fra har vi fået utallige henvendelser om gåsehold, hegning, græsningskrav, udrugning etc. Markvandringer. Det var planen sammen med økologikonsulenterne at afholde markvandring i løbet af sommeren Men på grund af tørken, syntes vi hellere vi ville vente til næste år, altså 2004, for derved at have nogle bedre og flottere resultater at vise frem for landmænd. Kattinge, den Underskrift Birgitte Ravn Olesen Side 11 af 13

12 Bilagsmateriale Bilag 1. Oversigt over floraens sammensætning i sommeren Afkrydsning i en fold betyder at planten er fundet på det angivne tidspunkt Fold Fold Dansk Navn Latinsk navn Side i Den store Nordiske Flora X X X X Agerpadderokke Equisetum arvense 23 X X Brændenælde Urtica urens 65 X X X X X Gul Iris Iris pseudacoris 527 X X X Tagrør Phragmites communis (lam.) Druce 589 X X X X X X Lyse siv Juncus effusus L. 530 X X X X Engrapgræs Poa pratensis L. 550 X X Alm. Hundegræs Dactylis glomerata 556 X X X X Nikkende Star Carex gracelis urt. 641 X X X X Dynd Star Carex limosa L. 634 X X X X Vorterod Ranunculus ficaria L. 137 X X Kærsnerre Galium palustre 356 X X X X X X Kærsvovlrod Peucedanum palustre 327 X X Alm. Mjødurt Filipendula ulmaria L. 202 X X X X X Smalbladet dunhammer Typha angustifolia L. 598 X X X X Dusk-fredløs Lysimachia thyrsiflora 343 X X X X Skov-galtetand Stachys silvatica 383 X X X X X X Nøgle-skræppe Rumex conglomeratus 76 X X X X Engforglemmigej Myosotis palustris 370 X X Alm. Gederams Epilobium angustifolium L. 302 X X Lådden dueurt Epilobium hirsutum L. 303 X X Græsbladet fladstjerne Stellaria graminea L. 100 X X Glat dueurt Epilobium montanum L. 303 X X X X Hanekro Galeopsis spp. 379 X X Nilleke 92 X X Gåse potentil Potentilla anserina L. var. tenella Lge. 215 X X Lav ranunkel Ranunculus repens L. 132 X X Skvalderkål Aegopodium Podagraria L. 318 X X X X Vandmynte Mentha aquatica 388 (X) (X) (X) X X X Fersken-Pileurt Polygonum maculosa 70 Side 12 af 13

13 Bilag 2. Oversigt over floraens sammensætning i sommeren Afkrydsning i en fold betyder at planten er fundet på det angivne tidspunkt Fold Fold A B A B Dansk Navn Latinsk navn Side i Den store Nordiske Flora Agerpadderokke Equisetum arvense 23 X X X X Brændenælde Urtica urens 65 X X X X Gul Iris Iris pseudacoris 527 X X X X Tagrør Phragmites communis (lam.) Druce 589 X X Lyse siv Juncus effusus L. 530 X Engrapgræs Poa pratensis L. 550 X Alm. Hundegræs Dactylis glomerata 556 X Nikkende Star Carex gracelis urt. 641 X X Dynd Star Carex limosa L. 634 X X Vorterod Ranunculus ficaria L. 137 X Kærsnerre Galium palustre 356 X Kærsvovlrod Peucedanum palustre 327 X X X X Alm. Mjødurt Filipendula ulmaria L. 202 X X Smalbladet dunhammer Typha angustifolia L. 598 X X Dusk-fredløs Lysimachia thyrsiflora 343 Skov-galtetand Stachys silvatica 383 Nøgle-skræppe Rumex conglomeratus 76 X X X X Engforglemmigej Myosotis palustris 370 X X X X Alm. Gederams Epilobium angustifolium L. 302 Lådden dueurt Epilobium hirsutum L. 303 Græsbladet fladstjerne Stellaria graminea L. 100 X Glat dueurt Epilobium montanum L. 303 X Hanekro Galeopsis spp. 379 X Nilleke 92 X X Gåse potentil Potentilla anserina L. var. tenella Lge. 215 Lav ranunkel Ranunculus repens L. 132 X X X X Skvalderkål Aegopodium Podagraria L. 318 Vandmynte Mentha aquatica 388 Fersken-Pileurt Polygonum maculosa 70 X X X X Læge - baldrian Valeriana officinalis 428 X X Trævlekrone Lychnis flos-cuculi 110 Side 13 af 13