Forslag til Natura 2000-plan Sydfynske Øhav Natura 2000-område nr. 127 Habitatområde H111 Fuglebeskyttelsesområde F71+72

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Sydfynske Øhav Natura 2000-område nr. 127 Habitatområde H111 Fuglebeskyttelsesområde F71+72"

Transkript

1 Forslag til Natura 2000-plan Natura 2000-område nr. 127 Habitatområde H111 Fuglebeskyttelsesområde F71+72

2 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan Natura 2000-område nr. 127 Habitatområde H111 Fuglebeskyttelsesområde F71+72 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, målsætninger, indsatsprogram, Natura 2000-planer,. Udgiver: Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen Ansvarlig institution: Miljøcenter Odense Ørbækvej Odense SØ Copyright: By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Sprog: Dansk År: 2009 ISBE nr ISBN nr Dato: Forsidefoto: Lagunesø på St. Egholm. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Resume: Forslag til Natura 2000-plan for (nr. 112). Natura 2000-planen skal sikre gunstig bevaringsstatus for områdets udpegede arter og naturtyper. Området og truslerne mod de udpegede naturtyper og arter beskrives, og der fastlægges målsætninger og indsatser for naturtyperne og arterne. Der foretages en strategisk miljøvurdering af planen. Må citeres med kildeangivelse

3 Natura 2000 plan Indhold Forord... 4 Natura 2000-planlægning...5 Natura 2000-planen er bindende for myndighederne...6 Områdebeskrivelse...6 Trusler mod områdets naturværdier...9 Igangværende pleje og genopretning Tilstand og bevaringsstatus/prognose Vurdering af tilstand Vurdering af bevaringsstatus/prognose Målsætning Overordnet målsætning for Natura 2000-området Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Modstridende interesser Indsatsprogram Generelle retningslinjer Konkrete retningslinjer Forslag til mulige virkemidler Sammenhæng og synergi med vandplan Strategisk miljøvurdering Bilag 1 Kort over Natura 2000-områdets placering og afgrænsning Bilag 2 Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Bilag 3 Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver Bilag 4 Miljørapport for Natura 2000-planen Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 3

4 Natura 2000 plan Forord Forordet indskrives i den endelige plan. Knopsvane har vigtige ynglesteder i øhavet, og området er udpeget til at beskytte de rastende og fouragerende bestande udenfor yngletiden. Foto: Leif Bisschop-Larsen. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 4

5 Natura 2000 plan Natura 2000-planlægning EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne) forpligter Danmark til at gøre den nødvendige indsats for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter. Gennem en målrettet indsats i de udpegede Natura 2000-områder bidrager Danmark til at sikre den europæiske natur og dens mangfoldighed. Med henblik på at prioritere den nødvendige indsats udarbejder staten en Natura 2000-plan, der dækker hvert af de udpegede beskyttelsesområder. Natura 2000-planen er en sammenfattende plan, som både indeholder Natura 2000-skovplan for de skovbevoksede fredskovpligtige arealer og Natura 2000-plan for øvrige områder. Skovog Naturstyrelsen er ansvarlig for de dele af den sammenfattende Natura 2000-plan, som vedrører skovbevoksede fredskovspligtige arealer. By- og Landskabsstyrelsen er ansvarlig for de øvrige dele af planen. Planen omfatter udpegningsgrundlaget, dvs. de naturtyper og arter, som området er udpeget for. Natura 2000-planens indhold er vist i figur 1. Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området Vurdering af trusler Igangværende naturpleje Vurdering af tilstand/ status Målsætning Indsatsprogram Strategisk miljøvurdering Figur 1. Opbygning af en Natura 2000-plan. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 5

6 Natura 2000 plan Natura 2000-planen er bindende for myndighederne Natura 2000-planen er bindende, således at alle myndigheder i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt skal lægge Natura 2000-planen til grund. Planen forventes vedtaget i 2010, hvorefter kommunerne og Skov- og Naturstyrelsen udarbejder bindende handleplaner, som skal sikre gennemførelsen af Natura 2000-planen. Direkte statslig opfølgning i form af bekendtgørelser o.l. sker dog på grundlag af Natura 2000-planen. Offentlige lodsejere kan vælge at gennemføre Natura 2000-planen direkte i deres drifts- og plejeplaner. Planens målsætninger er bindende og skal desuden anvendes ved konsekvensvurdering i forbindelse med myndighedsudøvelse, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Indsatsprogrammets retningslinjer er ligeledes bindende og danner grundlag for områdets handleplan og eventuelle drifts- og plejeplaner. Natura 2000-planen koordineres med vandplanen for hovedvandopland Det sydfynske Øhav og bliver ligesom denne revideret hvert 6. år. De dele af Natura 2000-planen, der vedrører skovbevoksede fredskovspligtige arealer, revideres dog kun hvert 12. år. Områdebeskrivelse Natura 2000-området har et areal på ca ha, hvoraf ca ha er hav, og ha er land. Området afgrænses som vist på bilag 1. Staten ejer 576 ha. Natura 2000-området består af Habitatområde nr. H111 og Fuglebeskyttelsesområderne nr. F71 og F72. På By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside (www.blst.dk/natura2000plan) samt i figur 2 og bilag 2 er der angivet hvilke naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for dette område. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 6

7 Natura 2000 plan Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 111 Naturtyper: Sandbanke (1110) Vadeflade (1140) Lagune (1150) Bugt (1160) Rev (1170) Strandvold med enårige planter (1210) Strandvold med flerårige planter (1220) Kystklint/klippe (1230) Enårig strandengsvegetation (1310) Strandeng (1330) Forklit (2110) Hvid klit (2120) Grå/grøn klit (2130) Kransnålalge-sø (3140) Næringsrig sø (3150) Vandløb (3260) Tørt kalksandsoverdrev (6120) Kalkoverdrev (6210) Surt overdrev (6230) Urtebræmme (6430) Avneknippemose (7210) Kildevæld (7220) Rigkær (7230) Bøg på muld (9130) Ege-blandskov (9160) Elle- og askeskov (91E0) Arter: Skæv vindelsnegl (1014) Sumpvindelsnegl (1016) Stor vandsalamander (1166) Klokkefrø (1188) Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 71 Fugle: Rørdrum (Y) Knopsvane (T) Sangsvane (T) Mørkbuget knortegås (T) Troldand (T) Bjergand (T) Ederfugl (T) Hvinand (T) Toppet skallesluger (T) Rørhøg (Y) Engsnarre (Y) Plettet rørvagtel (Y) Blishøne (T) Klyde (Y) Almindelig ryle (Y) Brushane (Y) Fjordterne (Y) Havterne (Y) Dværgterne (Y) Splitterne (Y) Mosehornugle (Y) Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 72 Fugle: Rørdrum (Y) Sangsvane (T) Ederfugl (T) Havlit (T) Rørhøg (Y) Engsnarre (Y) Plettet rørvagtel (Y) Fjordterne (Y) Figur 2. Naturtyper, fugle og andre arter, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 7

8 Natura 2000 plan Området består af de centrale dele af øhavet fra Tåsinge i nord til Sydlangeland, Ærø og Marstal Bugt i syd. Havområdet i selve øhavet er meget lavvandet med enkelte dybe render og bassiner, Marstal Bugt er en del af den åbne Østersø. Der er indenfor området 5 beboede småøer (uden fast forbindelse) og ca. 30 større og mindre holme. I kystområderne på Tåsinge, Langeland og Ærø er der større strandengsarealer og mange lagunesøer (nor), hvoraf en del med tiden er mere eller mindre afskåret fra havet ved naturlig aflejring af sten og sand, mens andre er afskåret fra havet ved kunstige dæmninger og i varierende omfang opdyrket. Der er foretaget naturgenopretning af Nørreballe Nor i sammenhæng med Tryggelev Nor samt af områder på sydspidsen af Langeland. Et lille udsnit af øhavet med lave holme og udstrakte, lavvandede havområder (COWI). Havområdet udgøres desuden af meget store arealer af habitattyperne sandbanker, mudder og sandflader, lavvandede bugter og rev (herunder biogene rev), i alt ca. 370 km 2 eller 82 % af Natura området. I havområdet findes righoldige plante- og dyresamfund, og dette er overvejende fødegrundlaget for øhavets store fuglebestande. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 8

9 Natura 2000 plan Øhavet er udpeget som levested for i alt 9 arter af trækkende vandfugle og er et af landets vigtigste raste- og overvintringsområder for sangsvane, knopsvane, ederfugl og blishøne. 12 arter af ynglefugle er udpegningsgrundlag. Øhavet er et meget vigtigt levested for rørdrum, rørhøg, klyde, almindelig ryle, splitterne, havterne og dværgterne. Fremtrædende blandt de naturtyper, som er udpegningsgrundlag, er kystlaguner (nor og strandsøer) samt strandenge, skrænter og typer knyttet til sten- og sandstrandene. De to første udgør i alt mere end ha. Inde på land udmærker området sig ved mange forekomster af mosetyperne rigkær og moser med hvas avneknippe. Således udgør arealet med avneknippemose mere end 5 % af naturtypens samlede areal i de danske Natura 2000-områder. I skovene findes bøg på muld, ege-blandskov og elle- og askeskov. Endelig kan det fremhæves, at området er et kerneområde for klokkefrø og for flere andre fåtallige paddearter. Stor vandsalamander, skæv vindelsnegl og sumpvindelsnegl har levesteder i området. Marsvin, spættet sæl, sorthovedet måge, rød glente, havørn, vandrefalk og rødrygget tornskade findes i området, men er ikke udpegningsgrundlag. I basisanalyserne for Natura 2000-området findes der en mere detaljeret gennemgang af området. Se By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside. Natura 2000-området ligger i Svendborg, Langeland, Ærø og Faaborg-Midtfyn kommuner og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Det. Trusler mod områdets naturværdier I det følgende afsnit skal de oplistede trusler forstås som påvirkninger af naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Trusler er i den forbindelse aktuelt forekommende og konkrete påvirkningsfaktorer, der enkeltvis eller i samvirkning vil kunne forhindre, at naturtyperne og arterne opnår gunstig bevaringsstatus. Det kan dog også være potentielle påvirkningsfaktorer i det omfang, der er viden om, at påvirkningerne periodevis er forekommet i området, men aktuelt ikke er til stede. Aktuelle påvirkninger, der f.eks. reguleres internationalt eller i anden sammenhæng, og derfor ikke er et anliggende for Natura 2000-planen, kan også fremgå, men vil ikke være en del af denne Natura 2000-plans indsatsprogram. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 9

10 Natura 2000 plan Arealreduktion/fragmentering. Der er sket markante arealreduktioner i form af afvanding og opdyrkning af naturarealerne flere steder i området. Arealerne af naturtypernes forekomster er generelt meget beskedne, og forekomsterne ligger ofte isolerede. Naturtypernes tilknyttede plante- og dyrearter har derved en øget risiko for at uddø, fordi de beskedne arealer ikke kan opretholde så mange og så store bestande af de pågældende arter, og fordi de isolerede forekomster forringer arternes spredningsmuligheder. Arealet med rigkær er især formindsket ved tilgroning med træer og buske. Natura 2000-området omfatter den østligste del af Avernakø. Dette område er for lille til at kunne rumme en samlet bestand på voksne individer af klokkefrø. Mange andre delbestande er ligeledes små og ustabile, og der er mangel på egnede levesteder, herunder overvintringssteder, yngle- og fourageringsvandhuller samt ekstensive græsningsarealer i forbindelse med vandhuller. Næringsstofbelastning med kvælstof fra luften udgør en markant trussel mod områdets skovnaturtyper. Den lave ende af tålegrænseintervallet er således overskredet for hele arealet med skovnaturtyper. Den høje ende af tålegrænseintervallet er overskredet for en betydelig del af arealet med bøg på muld, ege-blandskov samt elleog askeskov. For de lysåbne naturtyper udgør kvælstoftilførslen fra luften især en trussel mod områdets arealer med grå/grøn klit, tørt kalksandsoverdrev, kalkoverdrev, surt overdrev, kildevæld og rigkær, idet laveste ende af naturtypernes tålegrænseinterval er overskredet på stort set alle arealer. Desuden påvirkes flere strandenge og rigkær direkte af den tilstødende landbrugsdrift. Havet og kystlagunerne tilføres næringsstoffer fra bl.a. renseanlæg og landbrugsområder fra et opland svarende til 22 % af Fyn. Næringsstoftilførslen betyder, at de dybere dele af øhavet hvert år rammes af iltsvind, som påvirker bundfaunaen negativt, samt at der i havområdet generelt sker en øget tilgroning med løst drivende alger og masseopblomstringer af planktonalger. Kystlagunerne har generelt en højere koncentration af næringsstoffer end det åbne vand, og der er ofte en meget høj planktonproduktion og dermed en ringe rodfæstet vegetation. Bundfaunaen er artsfattig i kystlagunerne. Vandområdernes belastning med næringsstoffer medfører reduktion i fødegrundlaget for andefugle, terner og klyde og udgør dermed en trussel mod disse arter. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 10

11 Natura 2000 plan De dybere dele af havområdet rammes hvert år af iltsvind, som påvirker bundfaunaen negativt. Foto: Nanna Rask, Fyns Amt. For sø-naturtyperne og stor vandsalamander er næringsstofbelastning fra landbrug og spredt bebyggelse en stor trussel. Ud fra kvælstofnedfaldet til de tilstødende naturtyper, vurderes den højeste ende af tålegrænseintervallet tillige at være overskredet for alle forekomster af kransnålalge-sø og rene forekomster af næringsrig sø. For sønaturtyperne er andeopdræt og fiskeudsætninger ligeledes en kilde til næringsstofbelastning. Belastning med næringsstoffer fra oplandet er en trussel mod vandløbsnaturtypen og urtebræmmer. Pesticider og gifte påvirker planterne på bræmmerne langs vandløbene. Miljøfarlige stoffer tilføres fra spildevand, landbrug, klapning, havne og skibsfart til havområderne og er generelt et problem for dyrelivet, herunder fuglene, i de indre danske farvande. Der er over en årrække udført målinger af miljøfarlige stoffer i sediment og muslinger, samt målinger af effekter af påvirkningen med miljøfarlige stoffer på flere stationer i og omkring øhavet. Der er fundet så høje koncentrationer af bl.a. TBT, PAH er, PCB samt tungmetallerne kobber, nikkel og chrom, at biologiske effekter som følge heraf kan forventes. Tilgroning med træer, buske og høje urter er en akut trussel mod områdets strandenge, avneknippemoser, rigkær, grå/grøn klit, tørt kalksandsoverdrev og kalkoverdrev samt levesteder for skæv- og Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 11

12 Natura 2000 plan sumpvindelsnegl. Halvdelen af rigkærene har en dækning af træer og buske på %, og 70 % er præget af en vegetation højere end 50 cm. En stor del af strandengene er trods Fyns Amts årelange indsats med naturplejeaftaler truet af tilgroning med høj græs/urtevegetation. Der er således et stort behov for rydning og græsning. Tilgroning af strandenge og lagunesøer reducerer ynglemulighederne for klyde, terner, almindelig ryle, brushane og mosehornugle. I den lysåbne ege-blandskov er der indvandring af arter som ær, som med tiden kan udgøre en trussel mod skovnaturtypen. Områdets vigtige bestande af padderne klokkefrø, grønbroget tudse, strandtudse og stor vandsalamander er truet af tilgroning i vandhullerne. Rydning og oprensning af eksisterende samt etablering af flere vandhuller er påkrævet. Tilgroning af vandhuller truer flere arter af sjældne padder, bl.a. grønbroget tudse. Foto: Leif Bisschop-Larsen. Uhensigtsmæssig hydrologi som følge af inddæmning, afvanding, dræning og grøftning udgør en trussel mod strandengene, avneknippemoser, kilder/væld og rigkærene. Godt en fjerdedel af strandengene og næsten halvdelen af rigkærene er stærkt påvirket af afvanding. Kystlagunerne er også i mange tilfælde reguleret gennem diger og udløb med højvandsklapper, som begrænser vandskiftet og forringer miljøtilstanden. Afvanding af strandenge og lagunesøer truer yngle- Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 12

13 Natura 2000 plan fuglene plettet rørvagtel, engsnarre, klyde, almindelig ryle, brushane og mosehornugle. Som følge af tilstedeværelsen af arealer med tørre og fugtige skovnaturtyper, og fordi der er fungerende grøfter på 61 % af skovarealet, vurderes arealerne at være følsomme overfor ændring i hydrologien. En ændring mod mere naturlige hydrologiske forhold vil begunstige udviklingen af våde skovnaturtyper på bekostning af de tørre. Dræning og opdyrkning af de vandløbsnære arealer er ligeledes en trussel mod vandløb med urtebræmmer. Uhensigtsmæssig drift. Lange strækninger af vandløbene er stadig regulerede, hvilket hæmmer vandløbenes naturlige variation. Tillige vil en fysisk påvirkning i form af grødeskæring og opgravning modvirke udvikling af artsrige dyre- og plantesamfund i vandløb og på bræmmer, og oplægning af det pågældende materiale truer de tilstødende urtebræmmer. Intensiv skovdrift kan medføre, at skovnaturtyperne forringes eller ødelægges. Der er en utilstrækkelig beskyttelse af skovnaturtyperne. Invasive arter. Rynket rose udgør mange steder i øhavet en trussel mod naturtyperne strandeng, grå klit, tørt overdrev, kalkoverdrev og rigkær. Dusktang (Dasya baillouviana) og store forekomster af den invasive ribbegople (Mnemiopsis leidyi) udgør en trussel for flere af øhavets marine naturtyper. Ribbegople udgør især en trussel mod fiskeyngel, som er tilknyttet de marine naturtyper, men også voksne fisk er truet, da ribbegoplen spiser deres fødegrundlag. Kæmpe-bjørneklo findes langs nogle af vandløbene i området og udgør en trussel mod forekomsten af artsrige urtebræmmer. Forstyrrelser fra færdsel i forbindelse med sejlads, kajakroning, surfing samt vandring og ophold langs kysterne er trusler mod kystfuglene, især terner og klyder. Undersøgelser og erfaringer peger på betydningen af ynglereservater og regulering af turistaktiviteter til at imødegå disse trusler. En flugtskydningsbane på strandengen Monnet er en forstyrrelse for ynglefuglene almindelig ryle, brushane, klyde, terner og mosehornugle. De rastende og fouragerende havfugle er udsat for forstyrrelser fra sejlads og jagt. Fiskeri med bundslæbende redskaber, hvorved der sker en fysisk ødelæggelse, dels ved fjernelse af bundflora og bundlevende dyr, og dels ved fjernelse af hårdbund, sten og skaller, er en trussel mod områdets rev og kan være en trussel mod naturtyperne sandbanker og bugter. Den konkrete geografiske afgrænsning af de biogene rev udestår endnu. For dykænder er fiskeri vurderet som en trussel i nogle områder mod arternes levesteder, herunder fødegrundlaget. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 13

14 Natura 2000 plan Igangværende pleje og genopretning 270 ha er fredet med mulighed for, at fredningsmyndigheden kan udføre naturpleje. Det gælder Monnet, Tryggelev Nor og Ristinge Klint. Det offentlige ejer 252 ha, hvor der bl.a. sker naturgenopretning og skovrejsning. Efter vandmiljøplan II er Nørreballe Nor (57 ha) på Sydlangeland genetableret, og Tryggelev Nor har fået forbedret vandskifte. Vandstanden er hævet i den afvandede Snaremose Sø ved Lindelse Nor. Fugleværnsfonden ejer 170 ha omkring Nørreballe, Tryggelev Nor og Salme Nor samt 7 ha i Gulstav Mose, som drives som fuglereservater med naturpleje og formidling. Nørreballe Nor på Sydlangeland er blevet genoprettet som naturområde. Foto: Leif Bisschop-Larsen. Et igangværende EU LIFE-projekt BaltCoast har til formål at sikre og forbedre kystnære habitatnaturtyper som strandenge og kystlaguner, samt forbedre forholdene for truede padder som grønbroget tudse og strandtudse samt truede kystfugle som stor kobbersneppe, almindelig ryle og brushøns. I forbindelse med Det omfatter projektområderne Monnet, Store Egholm, Hjelmshoved, Halmø, Dejrø og Uhrehoved. Projektet løber frem til og med Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 14

15 Natura 2000 plan Et igangværende EU LIFE-projekt Forvaltning af klokkefrø i Baltikum har bl.a. til formål at sikre og forbedre klokkefrøens levesteder. I forbindelse med Det omfatter projektområderne Voderup, Stokkeby Nor, Birkholm, Hjortø og Strynø Kalv. Projektet løber frem til og med Øer og holme i Øhavet rummer nogle af regionens vigtigste naturområder, og for at muliggøre fortsat afgræsning af disse områder byggede det tidligere Fyns Amt kreaturprammen Yrsa, som nu er overdraget til Langeland Kommune og drives i et samarbejde mellem de sydfynske kommuner. Skovdriften på Skov- og Naturstyrelsens arealer er certificeret og sker efter naturnære principper. Størstedelen af Skov- og Naturstyrelsens skove i Natura 2000-området på Syd- og Vestlangeland er udlagt som naturskov med urørt skov, stævning og plukhugst. Tilstand og bevaringsstatus/prognose For nogle naturtyper er der udviklet et system til vurdering af den enkelte naturtypes tilstand, som er et udtryk for typens aktuelle naturindhold og en række andre målbare faktorer. Bevaringsstatus for naturtyper og arter er derimod en vurdering af, hvordan deres tilstand vil være i fremtiden, såfremt der ikke sker ændringer i udnyttelsen og i de trusler, der eksisterer i dag. Der er således tale om en prognose for arternes og naturtypernes udviklingsretning. I de følgende afsnit er der nærmere beskrevet tilstand og bevaringsstatus/prognose for områdets naturtyper og arter. For skovnaturtyperne i området gælder, at det kun er fredskovspligtige arealer, som på nuværende tidspunkt er kortlagt i deres helhed, mens kun en lille del af skovene uden fredskovspligt er kortlagt. Således er tilstanden og bevaringsprognosen nedenfor vurderet for alle skovnaturtyper i fredskov og nogle få uden fredskovspligt. Vurdering af tilstand Der er foretaget en vurdering af tilstanden i 23 lysåbne naturtyper og 10 skovtyper. Naturtyperne er kortlagt i dels basisanalyserne, dels i en efterfølgende kortlægning. Desuden er tilstanden vurderet for udvalgte forekomster af 5 søtyper. Vurderingen bygger på et system, der inddeler forekomster af Habitatdirektivets naturtyper i 5 tilstandsklasser (figur 3), hvor I (høj) er bedst og V (dårlig) er værst. Som led i beregningen af tilstanden beregnes både et artsindeks, baseret på indholdet af plantearter i en cirkel med radius på 5 m og et strukturindeks, baseret på vegetationshøjden, opvækst af vedplanter, forekomst af drængrøfter m.m. For skovnaturtyperne baseres strukturindeks bl.a. på omfang af jordbearbejdning, afvandingsforhold, forekomst af invasive arter og trækronernes lagdeling i forskellige etager. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 15

16 Natura 2000 plan Vurdering af naturtypers tilstand V IV III II I Dårlig Ringe Moderat God Høj Naturtyper i tilstandsklasse I og II opfylder kravet om gunstig bevaringsstatus, forudsat at der gennemføres den for naturtyperne nødvendige indsats. Figur 3. Tilstandsklasser for naturtyper. Strukturindeks og artsindeks sammenvejes til et samlet udtryk for natur/skovtilstanden på arealet. Et højt strukturindeks kombineret med et lavt artsindeks viser, at naturarealet har forudsætninger for et højt naturindhold, men at de karakteristiske arter ikke er til stede. Et højt artsindeks kombineret med et lavt strukturindeks kan anvendes som et redskab til at lokalisere artsrige forekomster med et stort behov for pleje eller anden indsats. I figur 4 er vist natur/skovtilstanden for Natura 2000-områdets naturtyper. Kun en mindre del af vandhullerne er tilstandsvurderet og er derfor ikke medtaget i figuren. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 16

17 Natura 2000 plan Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 17 Natur-/ skovtilstand: E j vurderet Strandeng Grå/grøn klit Tør overdrev på kalkholdigt sand Kalkoverdrev Surt overdrev Avneknippemose Kildevæld Rigkær Areal (hektar) Bøg på muld Ege-blandskov Elle- og askeskov Figur 4. Natur-/skovtilstand for de af Natura 2000-områdets naturtyper, som er tilstandsvurderet.

18 Natura 2000 plan Der er kortlagt 830 ha strandeng, hvoraf over halvdelen har en godhøj naturtilstand. Det skyldes især, at strandengene generelt er artsrige (66 % af arealet har god-høj artstilstand). Selv om godt 50 % af arealet har en god-høj strukturtilstand, er en stor del af strandengene truet af tilgroning og uhensigtsmæssig hydrologi. I alt 255 ha strandeng ved Monnet, Stjovl, Hjelmshoved, Bredholm, Henninge Nor, Lindelse Nor, Salme Nor og Ristinge Hale/Storeholm er vurderet til artsklasse I. Soløje-alant bidrager til at give strandengene et højt artsindeks. Foto: Leif Bisschop-Larsen. Der er kortlagt 32 ha grå/grøn klit. Kun 4,9 ha har en god naturtilstand, mens resten tilhører naturtilstandsklasse III. Hele arealet vurderes til strukturtilstand II, men der er store problemer med tilgroning med rynket rose. Der er kun kortlagt 1 forekomst på 3,1 ha tørt kalksandsoverdrev, som har en moderat naturtilstand. Blandt de andre overdrevstyper har alle kortlagte forekomster af surt overdrev (22 ha) en god-høj naturtilstand. Forekomsterne er generelt artsrige og har en god struktur. Det samme er til en vis grad tilfældet med kalkoverdrev, hvilket indebærer, at blandt de 48,3 ha kortlagte forekomster er 29,2 ha i god naturtilstand, mens de øvrige arealer er moderat-ringe eller ikke vurderet. Der er dog tilgroningsproblemer på flere forekomster. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 18

19 Natura 2000 plan Der er kortlagt 19 ha avneknippemose, hvoraf godt halvdelen har en god naturtilstand. Godt halvdelen af arealet har en god artstilstand, og hele 99 % af har en god struktur. Der er kun kortlagt 0,6 ha kildevæld. Stort set hele arealet har naturtilstand II, hvilket primært skyldes en høj strukturtilstand. Kildevældene er ikke særligt artsrige og tilhører alle artstilstandsklasse III. Forekomsterne af rigkær (59 ha) har stort set alle en moderat-dårlig naturtilstand, hvilket skyldes udbredte problemer med tilgroning og uhensigtsmæssig hydrologi. Der er indtil nu kortlagt 57,4 ha skovnaturtyper, hvoraf 5,4 ha er vurderet til skovtilsstandsklasse I og 52,0 ha til skovtilstandsklasse II. Alle 30,9 ha bøg på muld er vurderet til skovtilstandsklasse II. Egeblandskoven er vurderet til 2,5 ha i skovtilstandsklasse I og 10,7 ha i klasse II. Af ege-blandskoven er 7,4 ha vurderet til artsklasse I. Elleog askeskoven er tilstandsvurderet til 2,9 ha i skovtilstandsklasse I og 9,5 ha i klasse II. For 6,9 ha af og elle- og askeskoven er artstilstanden vurderet til klasse I. Der er kortlagt og tilstandsvurderet i alt 15 (3,74 ha) næringsrige søer og 2 (0,1 ha) kransnålalge-søer ud af potentielt 671 søer (323 ha) i Natura 2000-området. For næringsrig sø er hovedparten af arealet vurderet til naturtilstandsklasse III-V (3,36 ha; 10 søer), mens den resterende del er vurderet til klasse II. For kransnålalge-sø er den største sø (0,08 ha) vurderet til klasse III, mens den mindste er vurderet til klasse II. Se kort med tilstandsvurdering af de enkelte forekomster i Natura 2000-området på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside under Se på kort. Der er endnu ikke udviklet et system til vurdering af tilstanden for en række lysåbne naturtyper, marine naturtyper, større søer, vandløb samt fugle og andre arter. Vurdering af bevaringsstatus/prognose Miljømålsloven og EU s Habitatdirektiv fastsætter som et overordnet mål, at naturtyper og arter, som Natura 2000-områderne er udpeget for, skal have en gunstig bevaringsstatus. Gunstig bevaringsstatus er defineret i Habitatdirektivet (figur 5) på det biogeografiske niveau. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 19

20 Natura 2000 plan Gunstig bevaringsstatus En naturtype har en gunstig bevaringsstatus, når: det naturlige udbredelsesområde og samlede areal med naturtypen er stabilt eller stigende de særlige strukturer og funktioner, der er nødvendige for typens opretholdelse på langt sigt, er til stede nu og i overskuelig fremtid typens karakteristiske arter har en gunstig bevaringsstatus En art har en gunstig bevaringsstatus, når: den på langt sigt kan opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder dens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller at der er sandsynlighed herfor inden for en overskuelig fremtid der både nu og i fremtiden vil være tilstrækkeligt store levesteder til at bevare dens bestande Figur 5. Definition af gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau for naturtyper og arter. Gunstig bevaringsstatus skal dog ifølge EU s vejledning til direktivets artikel 6 også anvendes på de enkelte Natura 2000-områder, men der findes ingen retningslinjer for, hvorledes denne vurdering skal foretages. Den første Natura 2000-plan laves på grundlag af tilgængelig viden og derfor alene ud fra en prognose for de enkelte naturtypers og arters udvikling. Prognosen for de kortlagte naturtyper er bestemt ud fra deres natur/skovtilstand og de aktuelle trusler og inddeles i gunstig eller ugunstig prognose. Naturtyper i tilstandsklasse I (høj tilstand) eller II (god tilstand) har en gunstig prognose, hvis det vurderes, at tilstanden også kan opretholdes på langt sigt. I mange tilfælde forudsætter det, at der gennemføres den for naturtyperne nødvendige indsats i form af naturpleje, begrænsning af næringsstoftilførsel, forbedring af hydrologiske forhold m.m. Prognosen for de øvrige naturtyper og alle arterne er baseret på den bedste tilgængelige viden. Her benyttes begreberne vurderet gunstig, vurderet ugunstig og ukendt prognose. I Natura 2000-området er der foretaget følgende vurdering af prognosen for naturtyper og arter: Prognosen er gunstig eller vurderet gunstig for: Stor vandsalamander samt ynglefuglene rørdrum og rørhøg, som har stabile bestande i området. Trækfuglene sangsvane, knopsvane og toppet skallesluger, som raster i stabile eller stigende bestande. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 20

21 Natura 2000 plan Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for: Sandbanker, vadeflader, laguner, bugter og rev pga. generel tilførsel af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer. For rev desuden som følge af fiskeri med bundslæbende redskaber og skibsfart. For sandbanker og bugter er fiskeriets påvirkning ukendt - både i forhold til fiskeriets omfang og påvirkning samt i forhold til hvilken naturtilstand der skal sikres i forhold til direktivets krav om gunstig bevaringsstatus Strandeng pga. tilførsel af næringsstoffer, tilgroning, unaturlige vandstandsforhold og invasive arter. Grå/grøn klit, kalkoverdrev og surt overdrev, fordi N- depositionen overstiger den lave ende af naturtypernes tålegrænseinterval på stort set alle arealer, tilførsel af næringsstoffer fra landbrugsarealer, tilgroning, invasive arter og fragmentering. Tørt kalksands-overdrev, fordi hele arealet tilhører strukturtilstandsklasse III. Kransnålalgesøer (kalkrige søer) og næringsrige søer pga. forhøjet næringsstofniveau, tilførsel af næringsstoffer fra landbrug, spredt bebyggelse og andeopdræt. N-deposition vurderes ud fra beregningerne til andre naturtyper at overstige søtypens lave ende af tålegrænseintervallet og udsætning af fisk. Vandløb og urtebræmmer pga. regulering, bundoprensning, grødeskæring, tilførsel af næringsstoffer og pesticider, oplægning af materiale, uhensigtsmæssig hydrologi og invasive arter. Avneknippemose, kildevæld og rigkær, fordi N-deposition overskrider laveste ende af tålegrænseintervallet (rigkær og kildevæld), tilførsel af næringsstoffer fra tilstødende landbrugsarealer, tilgroning, uhensigtsmæssige vandstandsforhold, invasive arter og arealreduktion. Bøg på muld, ege-blandskov og elle- og askeskov pga., at næringsstofbelastning med kvælstof fra luften overstiger den lave ende af skovnaturtypernes tålegrænseinterval på hele skovarealet. Klokkefrø pga. for små levesteder, mangel på egnede ynglevandhuller og overvintringssteder. Plettet rørvagtel og engsnarre pga. afvanding, tilgroning, rørhøst og tidlig slåning af vegetation. Klyde, almindelig ryle, brushane pga. tilgroning, forstyrrelser, prædation og reduceret fødegrundlag. Splitterne, fjordterne, havterne, dværgterne pga. forstyrrelser, prædation og forringet fødegrundlag. Mosehornugle pga. tilgroning og forstyrrelser. Mørkbuget knortegås, troldand, bjergand, ederfugl, hvinand og blishøne pga. reduceret fødegrundlag, tilgroning af strandenge og forstyrrelser. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 21

22 Natura 2000 plan Prognosen er ukendt for: Strandvolde med enårige planter, strandvolde med flerårige planter, kystklinter/klipper og enårig strandengsvegetation pga. manglende kortlægning. Skæv vindelsnegl og sump-vindelsnegl pga. manglende kortlægning. Ikke kortlagte søer. Målsætning Det overordnede mål er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget i de enkelte Natura 2000-områder (jf. dog nedenfor om eventuelle modstridende interesser). Der opstilles en overordnet målsætning for området. Den overordnede målsætning angiver det overordnede sigte for, hvorledes området skal udvikle sig både for at sikre områdets integritet og en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper. Målsætningen skal endvidere fremhæve de naturtyper og arter, der udgør den største arealandel af området, og endelig fremhæves forekomster af naturtyper og arter, der har stor vigtighed på nationalt og/eller biogeografisk niveau. En vurdering af denne betydning foretages efter følgende kriterier: - Stort areal, levested eller bestand - Få forekomster - Truede naturtyper og arter - Særlige danske ansvarsområder Der opstilles desuden mere konkrete målsætninger, der fastlægger de langsigtede mål for udviklingen i areal og tilstand for de enkelte naturtyper og arters levesteder. Målfastsættelsen tager udgangspunkt i den tilstand, som er vurderet for naturtyper og arters levested efter tilstandsvurderingssystemet. Hvor der ikke er udviklet et sådant system, skal gunstig bevaringsstatus sikres eller genoprettes på baggrund af bedste faglige viden. Målsætningerne rækker ud over 1. planperiode og beskriver en tilstand, der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold. Målsætningerne afspejler desuden en afvejning af eventuelle modstridende interesser efter retningslinjer angivet i By- og Landskabsstyrelsen 2007: Natura 2000-retningslinjer for målfastsættelse og indsatsprogram. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 22

23 Natura 2000 plan Overordnet målsætning for Natura 2000-området Det er et af de vigtigste hav- og kystområder i Danmark. Der er her særlig fokus på kystområdernes naturtyper, samt at øhavet har meget vigtige levesteder for mange ansvarsarter og truede arter. Området rummer en særlig stor national andel af naturtypen avneknippemose. rummer en særlig stor andel af naturtypen avneknippemose, her i Gulstav Mose. Foto: Erik Vinther. Det overordnede mål for området er at: De marine naturtyper har en god vandkvalitet og rig bundvegetation og -fauna, som bl.a. kan sikre fødegrundlaget for de mange fuglearter, der har levested her. De lysåbne naturtyper samt skovnaturtyperne sikres en god-høj naturtilstand, og forekomsterne gøres mere sammenhængende. Arealet af strandeng, avneknippemose, rigkær og de tre overdrevstyper øges, og specielt overdrev og rigkær prioriteres højt. Øhavet bliver et af landets vigtigste yngle- og rasteområder for fugle knyttet til kyst, strandeng, lagunesøer og lavvandede havområder, hvor levestederne er tilstrækkeligt store og rummer gode og uforstyrrede fourageringsmuligheder og uforstyrrede ynglesteder med god struktur og hydrologi. Øhavet udgør et kerneområde for klokkefrø og andre sjældne padder. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 23

24 Natura 2000 plan Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. Øhavets marine naturtyper sikres en god vandkvalitet og rig bundvegetation og fauna. Foto: Nikolaj Holmboe, Miljøcenter Odense. Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Der opstilles følgende konkrete målsætninger for naturtyper og arter i : Naturtyper og arter skal have en gunstig bevaringsstatus. For naturtyper og for arters levesteder, der er vurderet til natur/skovtilstandsklasse I eller II og gunstig prognose skal udviklingen i deres areal og tilstand være stabil eller i fremgang. For naturtyper og arters levesteder, der er vurderet til natur/skovtilstandsklasse III-V og/eller ugunstig prognose skal udviklingen i deres natur/skovtilstand være i fremgang, således at der opnås natur/skovtilstand I-II og gunstig bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed dertil. Det samlede areal af naturtypen/levestedet skal være stabilt eller i fremgang, hvis naturforholdene tillader det. Navnlig for skovnaturtyperne kan der være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til arealmålet. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 24

25 Natura 2000 plan For naturtyper og arter uden tilstandsvurderingssystem og/eller med en ukendt prognose er målsætningen gunstig bevaringsstatus. For arterne betyder det, at deres levesteder skal kunne danne grundlag for en ynglebestand/antal rastende fugle som minimum svarende til tilstanden ved direktivernes ikrafttræden eller et højere bestandsniveau, der siden da har afspejlet levestedernes bæreevne. Naturtypeforekomster i artsklasse I målsættes til tilstandsklasse I og skal søges udvidet/sammenkædet, hvis de naturgivne forhold gør det muligt. Klokkefrø: Det sikres, at tilstanden og det samlede areal af levestederne på den østlige del af Avernakø, Langeland og Ærø kan danne grundlag for bestande på ca voksne individer. På Birkholm og Hjortø sikres, at levestederne kan danne grundlag for ca. 500 voksne individer. Målsætningen for klokkefrø er, at bestandene når en levedygtig størrelse, og at der skabes sammenhæng mellem delbestande i øhavet. Foto: Leif Bisschop-Larsen. Det sikres, at tilstanden og det samlede areal af levestederne for følgende ynglefugle er stabilt eller i fremgang, således at der er grundlag for bestande af rørdrum, ca. 12 par rørhøg, ca. 125 par klyde, almindelig ryle, ca. 100 par splitterne, ca. 5 par fjordterne, ca. 700 par havterne og ca. 60 par dværgterne. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 25

26 Natura 2000 plan Det skal sikres, at der er tilstrækkeligt med egnede yngleområder for almindelig ryle i øhavet. Foto: Leif Bisschop-Larsen. Det sikres, at tilstanden og det samlede areal af levestederne for følgende ynglefugle er i fremgang, således at der er tilstrækkeligt med egnede yngle- og fourageringssteder i mindst 2 delområder for plettet rørvagtel, 3 delområder for engsnarre, 4 delområder for brushane og 2 delområder for mosehornugle. Det sikres, at tilstanden og det samlede areal af levestederne for følgende trækfugle er stabil eller i fremgang, således at der er grundlag for rastende/fouragerende bestande på ca. 600 sangsvane, knopsvane, knortegås, troldand, bjergand, ederfugl, havlit, hvinand, toppet skallesluger og blishøne. Strandengene på Monnet, Store Egholm og Bredholm målsættes til høj naturtilstand, da de både er meget store og særdeles artsrige og allerede i dag er vurderet til høj naturtilstand. Kalkoverdrevet på Voderup Klint målsættes til høj naturtilstand, da kalkoverdrevet er et af de største og mest artsrige fynske kalkoverdrev. Avneknippemoserne (kalkrige moser) Fakkemose og Lundemose målsættes til høj naturtilstand, da de udgør de største fynske forekomster af typen. Desuden målsættes rigkærene i Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 26

27 Natura 2000 plan Fakkemose ligeledes til høj naturtilstand, da vegetationen både er meget artsrig og med indslag af plantearter fra mere kalkfattige mosetyper. Arealet med strandeng, kalkoverdrev, surt overdrev, avneknippemose og rigkær øges, således at de nuværende forekomster om muligt sammenkædes, og således at naturtypernes samlede arealer bliver ca. på hhv ha, 80 ha, 25 ha, 25 ha og 120 ha og for tørt kalksands-overdrev en øgning om muligt af det nuværende areal. Udvidelse og sammenkædning af strandenge og andre vigtige naturtyper er nødvendig på lang sigt. Foto: Leif Bisschop-Larsen. Modstridende interesser En målsætning om gunstig bevaringsstatus for en bestemt naturtype kan indebære en nedprioritering af en anden naturtype eller art, og det er nødvendigt at foretage et valg. Levesteder for engfuglene almindelig ryle og brushane er afgræssede med kort vegetation. Inden for de samme delområder kan der være levesteder for engsnarre, som kræver høj vegetation først på sommeren. Alle tre arter har nationalt ugunstig prognose, og de to første skal prioriteres som truede arter. Det vurderes konkret for området, at alle strandenge og en stor del af de ferske enge bør være afgræssede med lav vegetation, som tilgodeser almindelig ryle og brushane. Levesteder for engsnarre med højere vegetation og høslet bør prioriteres på våde arealer med kulturgræs og visse ferske engarealer og rørsumpe. De tre arters levesteder bør tilsammen udgøre større Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 27

28 Natura 2000 plan sammenhængende områder, som dermed vil kunne udgøre levesteder for mosehornugle, som også er en truet art med ugunstig prognose. En øgning af arealet med rigkær kan måske betyde en indskrænkning af arealet af aske- og elleskov. Hvor der er tale om meget unge askeog elleskove, som enten er plantede eller opstået ved tilgroning af tidligere lysåbne rigkær, prioriteres hensynet til at skabe større sammenhængende arealer med rigkær. Gamle veludviklede ellesumpe skal som hovedregel bevares. Rydning af aske- og elleskove til genskabelse af rigkær kan ske under forudsætning af, at arealet af skovnaturtypen opretholdes på nationalt og biogeografisk niveau. I de eksisterende rigkær prioriteres en afgræsning med henblik på at skabe et lavtvoksende plantesamfund Indsatsprogram Indsatsprogrammet beskriver indsatsen i den første planperiode (for skovbevoksede fredskovspligtige arealer dog frem til 2021). Indsatsprogrammet er baseret på sigtelinjerne for indsatsen i 1. planperiode, som er beskrevet i bilag 3 og i nedenstående retningslinjer. Indsatsprogrammet består af en række generelle retningslinjer, som skal sikre den eksisterende naturtilstand. De generelle retningslinjer gælder for alle arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget, og den nødvendige indsats vil efterfølgende blive konkretiseret i de kommunale/statslige handleplaner. Indsatsprogrammet består desuden af en række konkrete retningslinjer, som skal sikre små naturarealer, ubeskyttede naturarealer og særligt truede arter og naturtyper. De konkrete retningslinjer giver en nærmere beskrivelse af den indsats, som i disse særlige tilfælde skal indarbejdes i de kommende handleplaner. Indsatsprogrammet indeholder ikke bindende krav til kommunernes, Skov- og Naturstyrelsens eller statslige lodsejeres brug af de virkemidler og tiltag, som skal sikre den nødvendige indsats. Virkemidler og tiltag prioriteres og konkretiseres i handleplanerne eller i andre opfølgende tiltag. Indsatsprogrammet for Natura 2000-området omfatter nedenstående generelle og konkrete retningslinjer, som tillige er vist oversigtligt i bilag 2. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 28

29 Natura 2000 plan Indsatsprogrammet for skal bl.a. sikre uforstyrrede ynglesteder for terner og andre kystfugle. Foto: Leif Bisschop-Larsen. Generelle retningslinjer 1. Areal og tilstand af udpegede naturtyper og levesteder for udpegede arter må ikke gå tilbage eller forringes. 1.1 kvælstof-deposition på områdets habitatnaturtyper forventes at ske gennem en kommende ændring af husdyrgodkendelsesloven jf. regeringsudspillet Grøn Vækst, april Den øvrige tilførsel af næringsstoffer til typerne reduceres, herunder fra dræntilløb, dyrkede marker, overfladevand, spildevand og fodring. For marine naturtyper, større søer og vandløb reguleres tilførslen af næringsstoffer via vandplanen. 1.2 Tilførslen af miljøfarlige stoffer reduceres i de marine naturtyper via vandplanen. 1.3 Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi i strandenge, avneknippemoser, kilder/væld og rigkær. Det undersøges nærmere, hvor der er behov for at skabe mere hensigtsmæssig hydrologi i skovnaturtyperne. 1.4 De terrestriske naturtyper skal sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje, og vandløb med vandplanter sikres gode fysiske og kemiske forhold samt kontinuitet. I særlige tilfælde kan permanent ophør af drift i skovnaturtyper (urørt skov) være nødvendig for at opfylde direktivforpligtigelsen primært på arealer, som i forvejen i en længere periode har haft minimal eller ingen hugst. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 29

30 Natura 2000 plan Høj vandstand og pleje i form af afgræsning er afgørende for mange af naturtyperne. Gulstav på Sydlangeland. Foto: Leif Bisschop-Larsen. 1.5 Grå/grøn klit sikres mod negative fysiske ændringer forårsaget af færdsel og slitage. 1.6 Der foretages bekæmpelse af invasive plantearter i naturtyperne strandeng, grå klit, tørt kalksands-overdrev, kalkoverdrev og rigkær. 1.7 Der sikres velegnede levesteder for: Stor vandsalamander - sikre eller genskabe lysåbne søer og vandhuller med rent vand. Skæv vindelsnegl og sump-vindelsnegl - sikring af den mest hensigtsmæssige hydrologi og drift i rigkær. Rørdrum og rørhøg - sikre nuværende forekomst af vanddækket rørsump med egnede redemuligheder. Sangsvane og knopsvane - sikre afgræssede strandenge og sikre rasteområder. Havlit og toppet skallesluger - sikre raste- og fourageringsområder. Plettet rørvagtel - sikre nuværende forekomst og udvide arealet af vanddækket rørsump og våde enge med egnede redemuligheder. Engsnarre - sikre nuværende forekomst og udvide arealet af våde enge med egnede redemuligheder. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 30

31 Natura 2000 plan Klyde, almindelig ryle og brushane - sikre og genskabe fysisk egnede ynglesteder med høj vandstand på holme og i lagunesøer nær lavvandede fourageringsområder med stort udbud af bunddyr, sikre et antal tilstrækkeligt store ynglesteder, mindske eller fjerne prædation i yngleområderne. Splitterne - sikre mindst 2 tilstrækkeligt store ynglesteder, mindske eller fjerne prædation i yngleområderne. Fjordterne, havterne og dværgterne - sikre et antal tilstrækkeligt store ynglesteder, mindske eller fjerne prædation i yngleområderne. Dværgternen er en sjælden ynglefugl, som er afhængig af ynglesteder uden forstyrrelser og prædation. Foto: Leif Bisschop-Larsen. Mørkbuget knortegås - sikre afgræssede strandenge og sikre rasteområder. Troldand, bjergand, hvinand og blishøne - sikre raste- og fourageringsområder. Ederfugl - sikre raste- og fourageringsområder. 1.8 Der sikres levesteder med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed overfor forstyrrelser for rørdrum, sangsvane, knopsvane, mørkbuget knortegås, ederfugl, troldand, bjergand, hvinand, havlit, toppet skallesluger, blishøne, rørhøg, klyde, almindelig ryle, brushane, splitterne, fjordterne, havterne, dværgterne. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 31

32 Natura 2000 plan 1.9 Der sikres velegnede levesteder for klokkefrø i form af et tilstrækkeligt stort antal lysåbne yngle- og fourageringsvandhuller uden fisk, afgræssede arealer omkring ynglevandhuller samt et tilstrækkeligt stort antal overvintringssteder Det sikres, at evt. skadelige påvirkninger af områdets marine naturtyper ved skibsfart og vandstandsregulering for områdets laguner kun sker i et omfang, at gunstig bevaringsstatus kan opnås. For de marine naturtyper sikres det desuden, at projekter og aktiviteter mht. fiskeri ikke skader lokaliteten 1.11 Sø-naturtyperne i området sikres god vandkvalitet gennem reduktion af næringstilførsel fra dyrkede arealer og andehold. Konkrete retningslinjer 2. Små og fragmenterede habitatnaturtyper og levesteder for arter, som ikke kan opretholdes ved drift af det nuværende areal alene, sikres ved arealudvidelse, sammenkædning af arealer, pleje af naboarealer og/eller etablering af spredningskorridorer. 2.1 Der skabes sammenhængende og levedygtige bestande af klokkefrø på artens nuværende levesteder. 2.2 Forekomsterne af tørt kalksands-overdrev, kalkoverdrev, sure overdrev og rigkær udvides og sammenkædes, hvor det naturmæssigt er muligt. 3. Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af naturog miljølovgivningen sikres. 3.1 Skovnaturtyper sikres. Der kan være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til sikring af en skovnaturtype. 3.2 Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper, der ikke er omfattet af lovgivningen, sikres mod ødelæggelse. 3.3 Sikre velegnede levesteder for rørdrum og rørhøg (vurderet ca. 200 ha) og plettet rørvagtel (vurderet ca. 200 ha) ved at undlade rørhøst. Sikre ekstensiv afgræsning eller sent høslet (vurderet ca. 100 ha) af hensyn til engsnarre. 3.4 Der sikres beskyttelse mod fiskeriets evt. ødelæggelse af rev. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 32

33 Natura 2000 plan Overdrev og rigkær (her på Voderup Klint) er naturtyper, som skal udvides og sammenkædes. Foto: Birgit Bjerre Laursen, Fyns Amt. 4. Der gøres en særlig indsats for naturtyper og arter, hvis biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1. planperiode. 4.1 Arealet af vanddækket rørsump og våde enge med egnede redemuligheder for plettet rørvagtel udvides til ca. 200 ha, og der undlades rørhøst. 4.2 For mosehornugle iværksættes på nationalt plan en nærmere undersøgelse af artens bestandsmæssige flaskehalse og dens krav til levesteder i beskyttelsesområderne med henblik på indsatser til sikring af gunstig bevaringsstatus. 4.3 Der sikres tilstrækkeligt store, uforstyrrede levesteder for ederfugl indenfor egnede delområder. 4.4 Det samlede areal med naturtyperne kalkoverdrev, surt overdrev, avneknippemose og rigkær øges til ca. hhv. 80 ha, 25 ha, 25 ha og 89 ha, og det samlede areal af tørt kalksands-overdrev øges om muligt til ca. 5 ha. 4.5 For almindelig ryle, brushane, splitterne og dværgterne sikres et antal tilstrækkeligt store ynglesteder uden forstyrrelser og med mindsket prædation. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 33

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Odense Fjord Natura 2000-område nr. 110 Habitatområde H94 Fuglebeskyttelsesområde F75

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Odense Fjord Natura 2000-område nr. 110 Habitatområde H94 Fuglebeskyttelsesområde F75 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Natura 2000-område nr. 110 Habitatområde H94 Fuglebeskyttelsesområde F75 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015.. Natura 2000-område nr. 110 Habitatområde

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr. 130 Habitatområde H114

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr. 130 Habitatområde H114 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr. 130 Habitatområde H114 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Teglstrup Hegn og Hammermølle

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Lillebælt. Natura 2000-område nr. 112 Habitatområde H96 Fuglebeskyttelsesområde F47

Natura 2000-plan 2010-2015. Lillebælt. Natura 2000-område nr. 112 Habitatområde H96 Fuglebeskyttelsesområde F47 Natura 2000-plan 2010-2015 Lillebælt Natura 2000-område nr. 112 Habitatområde H96 Fuglebeskyttelsesområde F47 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Lillebælt. Natura 2000-område nr. 112 Habitatområde

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Rusland Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Rusland Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Rusland Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Rusland Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Centrale Storebælt og Vresen Natura 2000-område nr. 116 Habitatområde H100 Fuglebeskyttelsesområder F98 og F73

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Centrale Storebælt og Vresen Natura 2000-område nr. 116 Habitatområde H100 Fuglebeskyttelsesområder F98 og F73 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Centrale Storebælt og Vresen Natura 2000-område nr. 116 Habitatområde H100 Fuglebeskyttelsesområder F98 og F73 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015.

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Saltum Bjerge. Natura 2000-område nr. 216 Habitatområde H248

Natura 2000-plan 2010-2015. Saltum Bjerge. Natura 2000-område nr. 216 Habitatområde H248 2010-2015 Saltum Bjerge Natura 2000-område nr. 216 Habitatområde H248 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Saltum Bjerge. Natura 2000-område nr. 216 Habitatområde H248 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Fjord. Natura 2000-område nr. 110 Habitatområde H94 Fuglebeskyttelsesområde F75

Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Fjord. Natura 2000-område nr. 110 Habitatområde H94 Fuglebeskyttelsesområde F75 2010-2015 Odense Fjord Natura 2000-område nr. 110 Habitatområde H94 Fuglebeskyttelsesområde F75 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Fjord. Natura 2000-område nr. 110 Habitatområde H94 Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-852-7. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Tissø med fugletårn ved Fugledegård. Fotograf: Peter Leth

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-852-7. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Tissø med fugletårn ved Fugledegård. Fotograf: Peter Leth Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Natura 2000-område nr. 157 Habitatområde H138, Fuglebeskyttelsesområde F100

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Gurre Sø. Natura 2000-område nr. 131 Habitatområde H115

Natura 2000-plan 2010-2015. Gurre Sø. Natura 2000-område nr. 131 Habitatområde H115 2010-2015 Gurre Sø Natura 2000-område nr. 131 Habitatområde H115 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Gurre Sø Natura 2000-område nr. 131 Habitatområde H115 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Svanemose Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde H250

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Svanemose Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde H250 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Svanemose Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde H250 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Svanemosen Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose. Natura 2000-område nr. 134 Habitatområde H118 Fuglebeskyttelsesområde F106

Natura 2000-plan 2010-2015. Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose. Natura 2000-område nr. 134 Habitatområde H118 Fuglebeskyttelsesområde F106 2010-2015 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Natura 2000-område nr. 134 Habitatområde H118 Fuglebeskyttelsesområde F106 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Klithede mellem Stenbjerg og Lodbjerg Natura 2000-område nr. 43 Habitatområde H 184

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Klithede mellem Stenbjerg og Lodbjerg Natura 2000-område nr. 43 Habitatområde H 184 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Klithede mellem Stenbjerg og Lodbjerg Natura 2000-område nr. 43 Habitatområde H 184 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Klitheder mellem Stenbjerg

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning af naturtypernes tilstand er justeret

Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning af naturtypernes tilstand er justeret NOTAT Rettelsesblad Natura 2000-plan nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg J.nr. NST-422-573 Ref. Naturstyrelsen Aalborg Dato 13. feb. 2012 Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Sydfynske Øhav. Natura 2000-område nr. 127 Habitatområde H111 Fuglebeskyttelsesområde F71 og F72

Natura 2000-plan 2010-2015. Sydfynske Øhav. Natura 2000-område nr. 127 Habitatområde H111 Fuglebeskyttelsesområde F71 og F72 Natura 2000-plan 2010-2015 Sydfynske Øhav Natura 2000-område nr. 127 Habitatområde H111 Fuglebeskyttelsesområde F71 og F72 Kolofon Titel: Natura 2010-plan 2010-2015. Sydfynske Øhav Natura 2000-område nr.

Læs mere

Sprog: Dansk. År: 2014. ISBN nr. 978-87-7175-111-6. Dato: 18.december 2014. Må citeres med kildeangivelse

Sprog: Dansk. År: 2014. ISBN nr. 978-87-7175-111-6. Dato: 18.december 2014. Må citeres med kildeangivelse Kolofon Titel: Strategisk Miljøvurdering Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 Lillebælt Natura 2000-område nr. 112 Habitatområde nr. 96 Fuglebeskyttelsesområde nr. 47 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet,

Læs mere

Rettelsesblad Natura 2000-plan nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal

Rettelsesblad Natura 2000-plan nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal NOTAT Rettelsesblad Natura 2000-plan nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal J.nr. NST-422-573 Ref. Naturstyrelsen Aalborg Dato 13. feb. 2012 Rettelsesblad til Natura 2000-planer, hvor beregning

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 213 Randkløve Skår Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

Natura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015. Saltum Bjerge

Natura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015. Saltum Bjerge Natura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015 Saltum Bjerge Habitatområde H248 Natura 2000-område nr. 216 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 1. planperiode 2010-2015 Saltum Bjerge Natura 2000-område

Læs mere

Natura 2000-handleplan 2012-2015. Køge Å. Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131

Natura 2000-handleplan 2012-2015. Køge Å. Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 Natura 2000-handleplan 2012-2015 Køge Å Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 1 Indholdsfortegnelse Vedtagelse af naturhandleplan... 3 Baggrund... 4 Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan...

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Den enkelte

Læs mere

(Udkast) Natura 2000-handleplan. Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø. Natura 2000-område nr. 109. Habitatområde H93 Fuglebeskyttelsesområde F77

(Udkast) Natura 2000-handleplan. Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø. Natura 2000-område nr. 109. Habitatområde H93 Fuglebeskyttelsesområde F77 (Udkast) Natura 2000-handleplan Havet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø Natura 2000-område nr. 109 Habitatområde H93 Fuglebeskyttelsesområde F77 1 2 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan for Havet mellem

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 167, Skovene ved Vemmetofte. Habitatområde H 144. Fuglebeskyttelsesområde F 92. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Natura 2000 - Handleplan Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov

Natura 2000 - Handleplan Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000 - Handleplan Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr.130 Habitatområde H114 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan for Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Udgiver: Helsingør

Læs mere

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Natura 2000-planerne er på vej Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Indhold af N2000-plan Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan Husby Sø og Nørresø Natura 2000-område nr. 72 Habitatområde H188 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan. Husby Sø og Nørresø. Natura 2000-område nr. 72 Habitatområde H188 Emneord:

Læs mere

Natura 2000-handleplan for 2010-2015. Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr. 230

Natura 2000-handleplan for 2010-2015. Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr. 230 Natura 2000-handleplan for 2010-2015 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Den 7. december 2012 1 Habitatområde H 230 Den 8. juni 2012 Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan for Kaløskovene

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 77 Uldum Kær, Tørring Kær

Læs mere

Natura 2000 handleplan

Natura 2000 handleplan Natura 2000 handleplan Søer ved Bregentved og Gisselfeld Natura 2000-område nr. 161 Habitatområde H142 Fuglebeskyttelsesområde F101 Titel: Natura 2000 handleplan, Søer ved Bregentved og Gisselfeld Udarbejdet

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Forslag til Natura 2000-plan Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180. Habitatområde

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 235 Jægerspris Skydeterræn Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.

Læs mere

Natura 2000-handleplan Skove og søer syd for Brahetrolleborg

Natura 2000-handleplan Skove og søer syd for Brahetrolleborg Natura 2000-handleplan Skove og søer syd for Brahetrolleborg Natura 2000-område nr. 120 Habitatområde H104 Fuglebeskyttelsesområde F74 1 Kolofon Titel Udgiver Natura 2000-handleplan, Skove og søer syd

Læs mere

Natur og Miljø Aarhus Kommune. Natura 2000-handleplan. Kysing Fjord. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30

Natur og Miljø Aarhus Kommune. Natura 2000-handleplan. Kysing Fjord. Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 Natur og Miljø Aarhus Kommune Natura 2000-handleplan Kysing Fjord Natura 2000-område nr. 59 Fuglebeskyttelsesområde F30 December 2012 2 2 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Baggrund...

Læs mere

Sprog: Dansk. År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-813-8. Dato: 18. december 2014

Sprog: Dansk. År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-813-8. Dato: 18. december 2014 Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 Søer ved Tårup og Klintholm Natura 2000-område nr. 118 Habitatområde H102 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet,

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet rundt om Als Natura 2000-område nr. 197, Habitatområde H173 Fuglebeskyttelsesområde F64 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Flensborg

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Flensborg Fjord og Nybøl Nor Natura 2000-område nr. 102 Fuglebeskyttelsesområde F64

Forslag til Natura 2000-plan Flensborg Fjord og Nybøl Nor Natura 2000-område nr. 102 Fuglebeskyttelsesområde F64 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Flensborg Fjord og Nybøl Nor Natura 2000-område nr. 102 Fuglebeskyttelsesområde F64 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Natura 2000-område nr.

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Dueodde Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Dueodde Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Dueodde Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Dueodde Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan Vasby Mose og Sengeløse Mose Natura 2000-område nr. 140 Habitaområde H124 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan...

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt Den enkelte naturplan

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230

Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 117 Habitatområde H101 Kajbjerg Skov Udkast til Natura

Læs mere

kolding kommune Natura 2000-handleplan Svanemosen Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde H250 LOGO1TH_LS_POSrød NATURA 2000 KOLDING KOMMUNE 1

kolding kommune Natura 2000-handleplan Svanemosen Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde H250 LOGO1TH_LS_POSrød NATURA 2000 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød kolding kommune Natura 2000-handleplan Svanemosen Natura 2000-område nr. 226 Habitatområde H250 NATURA 2000 KOLDING KOMMUNE 1 2 NATURA 2000 KOLDING KOMMUNE Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse....

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Randkløve Skår Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213

Forslag til Natura 2000-plan Randkløve Skår Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Randkløve Skår Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Randkløve Skår Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde

Læs mere

Natura 2000. Status juni 2011. NST, Nordsjælland v/ida Dahl-Nielsen

Natura 2000. Status juni 2011. NST, Nordsjælland v/ida Dahl-Nielsen Natura 2000 Status juni 2011 NST, Nordsjælland v/ida Dahl-Nielsen Forslag til Natura2000 plan Natura 2000 planlægning jf. Miljømålsloven Offentligheds fase/idefase Forslag har været i offentlig høring

Læs mere

Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov

Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Natura 2000 - handleplan - UDKAST Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Natura 2000-område nr. 139 Habitatområde H123 Fuglebeskyttelsesområde F109 Skov Kolofon Titel: Udgiver: Udkast til Natura 2000-handleplan

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Nordlige del af Sorø Sønderskov Natura 2000-område nr. 160 Habitatområde H141

Forslag til Natura 2000-plan Nordlige del af Sorø Sønderskov Natura 2000-område nr. 160 Habitatområde H141 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Nordlige del af Sorø Sønderskov Natura 2000-område nr. 160 Habitatområde H141 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Sorø Sønderskov. Natura 2000-område

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016

Læs mere

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige

Læs mere

Vand- og naturplaner. Status forår Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen

Vand- og naturplaner. Status forår Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen Vand- og naturplaner Status forår 2010 Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen Udkast til planerne Planerne kan hentes på Miljøministeriets hjemmeside : http://www2.blst.dk/publikationer/vandplanforslag/1_15_

Læs mere

År: ISBN nr.: Dato: April Forsidefoto: Jan Kofod Winther. Må citeres med kildeangivelse

År: ISBN nr.: Dato: April Forsidefoto: Jan Kofod Winther. Må citeres med kildeangivelse Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Nordlige del af Sorø Sønderskov Natura 2000-område nr. 160 Habitatområde nr. 141 År: 2016 ISBN nr.: 978-87-7091-855-8 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet,

Læs mere

Vand- og naturplaner. Status forår Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen

Vand- og naturplaner. Status forår Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen Vand- og naturplaner Status forår 2010 Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen Udkast til planerne Forhøring 14. januar - 11 marts 2010 Planerne kan hentes på Miljøministeriets hjemmeside: http://www2.blst.dk/publikationer/vandplanforslag/1_15_

Læs mere

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING

DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING MARTS 2015 ROSKILDE KOMMUNE DIGEANLÆG VED JYLLINGE NORDMARK - NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING KONSEKVENSVURDERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

Natura 2000 handleplaner

Natura 2000 handleplaner Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides

Læs mere

År: ISBN nr Dato: April Forsidefoto: Stenet strandvold på Hesselø. Fotograf: Mogens Holmen

År: ISBN nr Dato: April Forsidefoto: Stenet strandvold på Hesselø. Fotograf: Mogens Holmen Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Hesselø med omliggende stenrev Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, Natura 2000-plan. Udgiver: Miljø- og Fødevareministeriet,

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Natur og Miljø Aarhus Kommune. Natura 2000-handleplan. Giber Å, Enemærket og Skåde Havbakker. Natura 2000-område nr. 234 Habitatområde H 234

Natur og Miljø Aarhus Kommune. Natura 2000-handleplan. Giber Å, Enemærket og Skåde Havbakker. Natura 2000-område nr. 234 Habitatområde H 234 Natur og Miljø Aarhus Kommune Natura 2000-handleplan Giber Å, Enemærket og Skåde Havbakker Natura 2000-område nr. 234 Habitatområde H 234 December 2012 2 2 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund... 2 3. Naturstyrelsens

Læs mere

J. nr. LIFE02/ef.: LCA

J. nr. LIFE02/ef.: LCA Til: Hvidovre Kommune Teknisk Forvaltning Bygge- og Planafdelingen Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre Att: Jens Schelde og Paula Meldgaard J. nr. LIFE02/ef.: LCA NOTAT Foreløbig vurdering af konsekvenser på

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Nymølle Bæk og Nejsum Hede Natura 2000-område nr. 217 Habitatområde H217 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Nymølle Bæk og Nejsum Hede Natura 2000-område nr. 217 Habitatområde

Læs mere

Natura 2000-handleplan Gurre Sø. Natura 2000-område nr Habitatområde H115

Natura 2000-handleplan Gurre Sø. Natura 2000-område nr Habitatområde H115 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gurre Sø Natura 2000-område nr. 131 Habitatområde H115 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Gurre Sø, Natura 2000-område nr. 131, Habitatområde nr. H115 Udgiver:

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Nymindegablejren, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-829-9. Dato: 18. december 2014

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-829-9. Dato: 18. december 2014 Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Natura 2000-område nr. 134 Habitatområde H118, Fuglebeskyttelsesområde F106

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 127 Sydfynske Øhav Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

År: 2014. ISBN nr.: 978-87-7091-843-5. Dato: 18. december 2014

År: 2014. ISBN nr.: 978-87-7091-843-5. Dato: 18. december 2014 Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 Køge Å Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, Natura 2000-plan.

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Vresen Natura 2000-område nr. 116 Habitatområde H100 Fuglebeskyttelsesområde F73

Forslag til Natura 2000-plan Vresen Natura 2000-område nr. 116 Habitatområde H100 Fuglebeskyttelsesområde F73 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Vresen Natura 2000-område nr. 116 Habitatområde H100 Fuglebeskyttelsesområde F73 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Vresen. Natura 2000-område

Læs mere

Kolofon. Titel: Natura 2000-plan Kobberhage kystarealer Natura 2000-område nr. 231 Habitatområde 231. År: ISBN nr.

Kolofon. Titel: Natura 2000-plan Kobberhage kystarealer Natura 2000-område nr. 231 Habitatområde 231. År: ISBN nr. Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2015-2021 Kobberhage kystarealer Natura 2000-område nr. 231 Habitatområde 231 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, Natura 2000-plan Udgiver: Miljø- og Fødevareministeriet,

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Kolofon. Titel: ISBN nr

Kolofon. Titel: ISBN nr Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000 plan 2015-2021 Skove langs nordsiden af Vejle Fjord Natura 2000- område nr. 78 Habitatområde H67 Fuglebeskyttelsesområde F45

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan

Forslag til Natura 2000-plan Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Bøchers Grund Natura 2000-område nr. 208 Habitatområde H208 Her indsætter vi vores figur med Natura 2000-området, samt hvor området er beliggende i vores farvande

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 125 Vestlige

Læs mere

Miljørapport for Rosborg Sø (N37)

Miljørapport for Rosborg Sø (N37) Miljørapport for Rosborg Sø (N37) Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten skal indeholde oplysninger,

Læs mere

Natura 2000-handleplan Storelung

Natura 2000-handleplan Storelung Natura 2000-handleplan Storelung Natura 2000-område nr. 119 Habitatområde H103 1 Kolofon Titel Udgiver Natura 2000-handleplan, Storelung Faaborg-Midtfyn Kommune Natur og Landskab Nørregade 4 5600 Faaborg

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N43, Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N43, Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N43, Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm.

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov Natura 2000-område nr. 136 Habitatområde H120, H199 Fuglebeskyttelsesområde F105, F107 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan

Læs mere

Sprog: Dansk. År: ISBN nr Dato: April Forsidefoto: Udsigt over Helnæs Made fra nordvest. Fotograf: Erik Vinther.

Sprog: Dansk. År: ISBN nr Dato: April Forsidefoto: Udsigt over Helnæs Made fra nordvest. Fotograf: Erik Vinther. Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Revideret udgave Maden på Helnæs og havet vest for Natura 2000-område nr. 124 Habitatområde H108 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

År: ISBN-13 nr.: Dato: April 2016

År: ISBN-13 nr.: Dato: April 2016 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Nakskov Fjord og Indrefjord Natura 2000-område nr. 179 Fuglebeskyttelsesområde F88 Habitatområde H158 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet,

Læs mere

Sprog: Dansk. År: ISBN nr Dato: April 2016

Sprog: Dansk. År: ISBN nr Dato: April 2016 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs Natura 2000-område nr. 51 Habitatområde 47 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, Natura 2000-plan. Udgiver: Miljø-

Læs mere

Natura 2000 basisanalyse 2016-2021

Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov Natura 2000-område nr. 139, Habitatområde H123, Fuglebeskyttelsesområde F109 Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2015-2021

Læs mere

År: ISBN nr.: Dato: April Forsidefoto: Klitnaturtyper i fri dynamik. Fotograf: Tage Burholt

År: ISBN nr.: Dato: April Forsidefoto: Klitnaturtyper i fri dynamik. Fotograf: Tage Burholt Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Skagens Gren og Skagerrak Natura 2000-område nr.1. Habitatområde nr.1. År: 2016 ISBN nr.: 978-87-7091-695-0 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, Natura

Læs mere

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs

Læs mere

År: ISBN nr.: Dato: April Forsidefoto: Naturstyrelsen

År: ISBN nr.: Dato: April Forsidefoto: Naturstyrelsen Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Bolderslev Skov og Uge Skov Natura 2000-område nr. 96 Habitatområde H85 Emneord: Habitatdirektivet, Fuglebeskyttelsesdirektivet, Miljømålsloven, Natura 2000-plan.

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen og Porsmose Del af Natura 2000-område nr. 163 Habitatområde H146 og H194 Fuglebeskyttelsesområde F91 og F93 Del 1 af 2 for Natura

Læs mere

Forslag til. Natura 2000-handleplan Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Natura 2000-område nr. 69

Forslag til. Natura 2000-handleplan Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Natura 2000-område nr. 69 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Natura 2000-område nr. 69 Habitatområde H62 Fuglebeskyttelsesområde F43 Titel: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Udgiver:

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Natura 2000-plan 2010-2015 Knudegrund Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg Natura 2000-område nr. 43 Habitatområde H184 Kolofon År: 2016 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg

Læs mere