Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse
|
|
- Silje Østergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Gitte Ploug Balling, Claus Faber og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret juli Center for Kræft og Sundhed Købehavn Nørre Allé 45, 2200 København N
2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Forekomst og overlevelse Stadieinddeling Behandling af hoved-halskræft Rehabiliteringsbehov hos patienter med hoved-halskræft
3 1. INDLEDNING Denne forløbsbeskrivelse er en diagnosespecifik forløbsbeskrivelse, der beskriver forekomst, nøgletal og behandling af hoved-halskræft i Danmark. Den indtil nu akkumulerede viden om behov for og effekt af rehabilitering af borgere med denne diagnose er herefter beskrevet. Forløbsbeskrivelsen er et supplement til Forløbsbeskrivelse for rehabilitering af patienter i Center for Kræft og Sundhed København - Generel del. 2. FOREKOMST OG OVERLEVELSE er en samlebetegnelse for kræftsvulster udgået fra de øvre luft- og spiseveje og tilhørende kirtler. Betegnelsen indbefatter kræft med følgende lokalisationer: Mundhule Spytkirtler Svælg Strube Næse Bihuler Halsens lymfeknuder (metastaser fra hoved-halskræft) Skjoldbruskkirtel Hver år nydiagnosticeres ca.1300 tilfælde, og heraf er ca. 140 tilfælde fra Københavns og Frederiksbergs Kommune 1. Næsten halvdelen af tilfældene forekommer hos mænd og hyppigst i aldersgruppen år. Forekomsten af hoved- halskræft stiger ca. 3 % om året 2. De fleste former for hoved-halskræft er planocellulære karcinomer altså kræft udgået fra pladeceller. De hyppigste lokalisationer er mundhule, svælg og strube. En væsentlig ætiologi er tobak og alkohol. Et mindre antal af tumorerne er virusrelaterede. Det drejer sig om Epstein-Barr virus (EBV) og Human Pappillomavirus (HPV). EBV er relateret til kræft i næsesvælget og ses især hos en række etniske risikogrupper som grønlændere, asiatere og personer med arabisk herkomst. HPV er relateret til kræft primært lokaliseret til svælgets lymfoide væv og er aktuelt i stigning. Generelt gælder, at patienter med virusinduceret hoved- halskræft er yngre end de, der er relateret til tobak og alkohol Overlevelse Den relative overlevelse angiver et skøn over, hvor mange der overlever en bestemt kræftsygdom i f.eks. ét eller tre år. Dette betyder, at dødsfald af anden årsag end kræftsygdommen (f.eks. trafikulykker eller hjertestop) sorteres fra. Se tabellen herunder. 1 Sundhedsstyrelsen. Pakkeforløb for hoved-halskræft. 27. juli Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. 2009; 13 3 SKA. Behandling af Hoved/Hals Cancer referenceprogram. Maj DAHANCA.dk. Vejledende retningslinier for udredning og behandling af patienter med hoved-halskræft. 2007
4 Relativ overlevelse for patienter Mænd % Kvinder % diagnosticeret med hoved- halskræft 5 Kræft i tungen 1 år år Kræft i spytkirtlerne 1 år år Kræft i mundhulen 1 år år Kræft i svælget 1 år år Kræft i næse og bihuler 1 år år Kræft i strubehovedet 1 år år Kræft i skjoldbruskkirtlen 1 år år Prognosen for overlevelse er stærkt afhængig af sygdomslokalisation og stadie 5. Den samlede 5- års overlevelse for hele gruppen er omkring 70 % STADIEINDDELING I forbindelse med diagnosticeringen er det essentielt at få fastlagt sygdommens udbredelse. TNM systemet Med dette system kan lægen klassificere knudens størrelse og eventuel spredning til væv, lymfeknuder eller andre dele af kroppen. T beskriver hvor dybt knuden (tumor) er vokset N beskriver graden af spredning til lymfeknuder (nodes) M beskriver om der er spredning (metastaser) Det ligger uden for rammerne af dette dokument at beskrive stadieinddelingen for hver enkelt af de angivne kræftformer. Der henvises derfor til relevant faglitteratur. 5 Clemmensen I H, Nedergaard K H, Storm H H. Kræft i Danmark en opslagsbog. Kræftens Bekæmpelse
5 4. BEHANDLING AF HOVED-HALSKRÆFT Omkring 80 % af patienterne bliver primært behandlet med stråleterapi evt. i kombination med kemoterapi og de resterende 20 % med kirurgi og evt. stråleterapi 1. Stråleterapien gives med 6 fraktioner om ugen i 5½ - 6 uger. Nogle patienter tilbydes en speciel skånsom form for strålebehandling, kaldet intensitetesmoduleret strålebehandling (IMRT) 1. Patienter med tumorer tæt på tænder/kæbe skal have vurderet tandstatus for at få foretaget relevant odontologisk behandling før strålebehandling påbegyndes. Supplement med kemoterapi (Cisplatin) anvendes ved flere kræftformer i hoved-halsområdet. Der gives behandling en gang ugentligt 1. Nogle patienter med kræft i mundhule, svælg og strube behandles desuden med Naxogin, som bevirker, at tumorerne bliver mere følsomme overfor bestråling. Stoffet gives 1½ time før hver strålebehandling 1 3. På Rigshospitalet tilses patienten af læge, sygeplejerske og evt. diætist en gang om ugen under strålebehandlingen med henblik på løbende at vurdere og behandle akut opståede bivirkninger. Patienten ses endvidere14 dage, 2 og 5 måneder efter endt strålebehandling. Herefter følges de en gang om året i op til 5 år. Ved 2-måneders kontrollen vurderes det samlede behandlingsresultat REHABILITERINGSBEHOV HOS PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT 5.1 Særlige behov hos denne patientgruppe Mundgener Mucositis udgør den største akutte bivirkning. Slimhindernes overfaldeepitel afstødes helt eller delvist i det bestrålede område. Tilstanden giver svære smerter, som dog i reglen svinder indenfor 2 måneder. Der behandles med morfika. Andre bivirkninger er stomatit (mundbetændelse), som medfører sejt trådagtigt slim, svien og en brændende fornemmelse i munden. Endvidere ses smerter, smagsforandringer, trismus (besvær med at åbne munden højt) og dysfagi (problemer med at synke). Spytkirtlerne er udtalt strålefølsomme. Xerostomi (mundtørhed) er derfor en hyppig og kronisk bivirkning, der medfører svære gener for patienten. Ved udtalt xerostomi har patienten ofte besvær med at spise og tale, og de tørre slimhinder kan medføre, at nattesøvnen forstyrres. Hos patienter med egne tænder ses øget forekomst af caries. Efterfølgende tandbehandlinger kan være yderst komplicerede pga. svære knogleforandringer. Patienterne har glæde af vejledning i korrekt mundpleje og anvendelse af mundplejemidler. For nogle er det relevant med henvisning til tandlæge og tandplejer Brown P, Rye Markussen A. Ernæringsmæsige vilkår for hoved-halscancerpatienter. Diætisten 2007; 89: Specht L K, Kirkegaard J. Hoved-hals- cancer. Ugeskr Læger 2002;164 (23): Specht L. Oral complications in the head and neck radiation patient. Support Care Cancer 2002; 10: Andreasen C N, Lindegaard J C; Grau C. Bivirkninger ved strålebehandling af hoved-hals cancer. Månedsskrift for praktisk lægegerning 2006; 5 10 Helle Falborg. Huller I tænderne efter strålebehandling kan forebygges.tæt på kræft 2009; 4:
6 Vægttab Forandringerne i mundhule og svælg resulterer ofte i, at det ikke er muligt at spise tilstrækkeligt til at holde vægten. Afhængigt af diagnosen ses store vægttab, som for mange fortsætter op til 5 måneder efter afsluttet strålebehandling. Dette kan medføre behov for anlæggelse af fødesonde. Mange har glæde af råd og vejledning fra diætist mhp. at optimere kosten Vævsforandringer Ødelæggelse af væv såsom hud, muskler, nerver, fascier og knogler sker som følge af en kombination af direkte beskadigelse af cellerne (forårsaget af strålerne), iskæmi (lokal iltmangel) og/eller dannelsen af fibrotisk væv (bindevæv). Fibrosering af underhud, muskulatur og andre bløddele i det bestrålede område kan udvikles måneder til år efter behandlingen. Fibrose kan medføre trismus, fiksering af tungen samt generelt nedsat bevægelighed af svælgets og strubens bløddele. I visse tilfælde kan fibrose i ansigtet og på halsen medføre kronisk lymfødem (væskeophobning i vævet). Fibrose af vævet på halsen og omkring kæbeleddet kan give ledsmerter og udstrålende smerter til nakke og skulder. Patienter med omfattende fibrose og bevægeindskrænkning kan i den forbindelse udvikle arthrose (slidgigt) i kæbeleddet og i halshvirvelsøjlen. Denne patientgruppe har derfor glæde af fysioterapeutisk behandling med fokus på at øge bevægelighed og vævsforskydeligheden samt træne de svage muskelgrupper i området. Et behandlingsforløb hos privatpraktiserende ergoterapeut kan være relevant i tillæg til den fysioterapeutiske behandling. Sociale problemstillinger Socialt kan både familie- og arbejdsliv blive påvirket. Mange får så svært ved at spise og drikke, at de bliver socialt isolerede, da de ikke ønsker at udstille deres handicap. Derud over vil nogle patienter pga. operation i ansigtet og i munden have ændret udseende og tale i en sådan grad, at det kan medføre social isolation. Mange patienter får endvidere så omfattende tandskader, at det for den enkelte kan betyde store udgifter. 5.2 Andre relevante tilbud Et godt og velfungerende tilbud er Netværk for patienter med hals- og mundhulekræft. Læs mere på 11 Ravasco P, MOnteiro-Grillo I, Vidak P M, Camilo M E. Impact of nutrition on outcome: A prospective randomized controlled trial in patients with head and neck cancer undergoing radiotherapy. Head Neck 2005; 27: Maureen B Huhmann, Regina S Cunningham Importance of nutritional screening in treatment of cancerrelated weight loss. Lancet Oncol 2005; 6: Hayward MC, Shea AM. Nutritionel Needs of Patients with Malignancies of the head And Neck Seminars in Oncology Nursing 2009; 25 (3):
Rehabiliteringsbehov for borgere med hovedog halskræft
Rehabiliteringsbehov for borgere med hovedog halskræft Udarbejdet af Arbejdsgruppen for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft (TH, AB, ISH, TSN, KHR, MDN,
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns
Læs mereFakta om og rehabilitering ved. Gynækologisk kræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse
Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret maj 2011
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT
FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010
Læs mereSenfølger og mulig efterbehandling. Irene Wessel, overlæge, ph.d., klinisk lektor Øre-, næse-, halskirurgiske og aud. klinik, Rigshospitalet
Senfølger og mulig efterbehandling Irene Wessel, overlæge, ph.d., klinisk lektor Øre-, næse-, halskirurgiske og aud. klinik, Rigshospitalet 20. Sept 2019 De 7 Sanser Synssansen Høre Smagssansen Lugtesansen
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karin Birtø, Lone Back Christensen og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden
Læs mereHvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.
Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller
Læs mereDAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2011 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2011 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2011 Årsrapporten 2011 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA
Læs mereKomorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Læs mereNøgletal for kræft august 2008
Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter
Læs mereVejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals
Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereBilag B: DAHANCA 35 A national randomized trial of proton versus photon radiotherapy for the treatment of head-neck cancer
Bilag B: DAHANCA 35 A national randomized trial of proton versus photon radiotherapy for the treatment of head-neck cancer PATIENTINFORMATION Ver 1.11 31.03.19 TIL PATIENTEN Information til patienter om
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at
Læs mereDAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2014 Årsrapporten 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA
Læs mereMDT som kvalitetsindikator. Pakkeforløb og MDTer
MDT som kvalitetsindikator Pakkeforløb og MDTer MDT som en del af Pakkeforløb og reviderede forløbstider for H&H 2012 30 28 26 24 Waiting time for RT (DAHANCA data base (n=4,000) Fast track for HN started
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereKræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet
Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?
Læs mereSPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM LANGTIDSBIVIRKNINGER EFTER STRÅLEBEHANDLING AF HALS- og MUNDHULEKRÆFT - rå resultater
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM LANGTIDSBIVIRKNINGER EFTER STRÅLEBEHANDLING AF HALS- og MUNDHULEKRÆFT - rå resultater Netværk for patienter med hals- og mundhulekræft Historik Spørgeskema udarbejdet i foråret
Læs mereMadens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi
Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det
Læs merePatientinformation DBCG 2007- d,t
information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereEkstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det
Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer
Læs mereVejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals
HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling
Læs mereDAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2013 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2013 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2013 Årsrapporten 2013 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA
Læs mereDAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2015 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2015 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2015 Årsrapporten 2015 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereÅrsopgørelse. Monitorering af kræftområdet
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 15. maj 2014 Årsopgørelse 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 15. maj 2014 Datagrundlag: Data fra
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereDAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2017 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2017 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2017 Årsrapporten 2017 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs merePatientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation
Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereStrålebehandling af kræft
Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1
Læs mereKræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Læs mereSEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Læs mereRehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune
Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet
Læs mereMundpleje under og efter strålebehandling
Mundpleje under og efter strålebehandling Ved strålebehandling af hoved- og hals-området opstår der ofte bivirkninger i munden, derfor skal der inden strålebehandlingens start foretages en undersøgelse
Læs mereDAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2016 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2016 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2016 Årsrapporten 2016 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA
Læs merehodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer
hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos
Læs mereDAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2012 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2012 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2012 Årsrapporten 2012 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA
Læs mereTarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft
Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs mereForebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening
Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/
Læs mereLungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs mereMUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt
Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder
Læs merenon-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
Læs mereMundpleje under og efter strålebehandling
Ved strålebehandling af hoved- og hals-området opstår der ofte bivirkninger i munden, derfor skal der inden strålebehandlingens start foretages en undersøgelse af tænder og kæber på Kæbekirurgisk Afdeling
Læs mereRehabilitering i ØNH-regi DYSFAGI Hoved-hals kræft
Rehabilitering i ØNH-regi DYSFAGI Hoved-hals kræft Boblekassen Rehabilitering Rehabilitering Rehabilitering drejer sig om i samarbejde med patienten, som har eller har risiko for at få betydelige begrænsninger
Læs mere1 Arbejdsgruppens sammensætning
Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita. 1 Arbejdsgruppens sammensætning 1.1 Arbejdsgruppens sammensætning Beskrivelse af arbejdsgruppen med navn, arbejdssted, speciale og angivelse af hvem personen repræsenterer.
Læs mereDiakonissestiftelsens Hospice Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 af 6
Klinisk retningslinie Udarbejdet af:, marts 2014 Side 1 Definition på mundproblemer: 1. mundtørhed: 2. stomatitis: Mål med mundpleje: Årsager: en subjektiv følelse af tørhed i munden (se nærmere s.3) en
Læs mereSocialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient
Socialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient Projekt om udvikling og afprøvning af modeller til inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter i onkologisk klinik
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereUdarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1
GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og
Læs mere22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne
Kræft i munden Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i munden? 4 Hvor syg er jeg? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad er bivirkningerne og senfølgerne?
Læs mereERNÆRING til patienter med hoved/halskræft
ERNÆRING til patienter med hoved/halskræft..rejsen fra ydelse til nydelse.. Sygeplejerske Lise Kistrup Specialsygeplejerske i kræft Øre-næse-hals afdelingen, Aalborg Sygehus Baggrund I 2009 startede MORE
Læs mereTygge- og synkebesvær. Til dig der oplever, at måltidet er blevet svært at komme igennem - om førstehjælp og siddestillinger
Tygge- og synkebesvær Til dig der oplever, at måltidet er blevet svært at komme igennem - om førstehjælp og siddestillinger Tygge og synkeprocessen Når man spiser, bruger man 28 muskler og 7 hjernenerver
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft
Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling
Læs mereDAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2014 Årsrapporten 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA
Læs mereLivet med og efter kræft Tandbehandling- livslang behandling
Livet med og efter kræft Tandbehandling- livslang behandling - Mundpleje og mundtørhed Fredag 20. September 2019 10:30-10:50 Camilla Kragelund Tandlæge, ph.d. Lektor i Oral Patologi & Medicin 2 Mundens
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs mereÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 5. maj 2015 ÅRSOPGØRELSE 2014 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2015 Datagrundlag: Data fra
Læs mere22 Hvad kan jeg selv gøre? 24 Kræft på læben 26 Ordliste 27 Hvor kan jeg læse mere? 28 Hvor kan jeg få hjælp og rådgivning? 29 Munden og læberne
Kræft i munden Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i munden? 4 Hvor syg er jeg? 6 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 10 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereDAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2018 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2018 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2018 Årsrapporten 2018 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA
Læs mereOperation for brystkræft - generel information
Operation for brystkræft - generel information Generelt om brystkræft Hyppigheden af brystkræft stiger og rammer nu hver 10. kvinde her i Danmark. Risikoen er størst efter 50-års alderen, men ca. en tredjedel
Læs mereSocial ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereDysfagi. - mad til patienter med tygge- og synkevanskeligheder. Anja Weirsøe Dynesen Cand.scient. i human ernæring, tandlæge, ph.d. 12.
Dysfagi - mad til patienter med tygge- og synkevanskeligheder Anja Weirsøe Dynesen Cand.scient. i human ernæring, tandlæge, ph.d. 12. juni 2018 Agenda Hvad er dysfagi? Hvem har dysfagi? Konsekvenser af
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk
Læs mereHenvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Henvisning til rehabiliteringsophold for hjernetumorpatienter grad III og IV på REHPA Videncenter for Rehabilitering og Palliation Henvisningskriterier Patienten har en hjernetumor grad III og IV. Patienten
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereGigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk
Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)
Læs mereDysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser
Dysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser HEIDI ADAMSEN, ERGOTERAPEUT OG UNDERVISER PÅ SOSU SILKEBORG Et kig i hverdagen: Ordet DYSFAGI stammer fra Græsk - DYS betyder vanskeligheder eller besvær -
Læs mereHvorfor var der behov for dette forsøg?
Et forsøg, hvor afatinib sammenlignes med methotrexat hos patienter med kræft i hoved og hals, som er vendt tilbage eller har spredt sig Dette er en opsummering af det kliniske forsøg med patienter med
Læs mereHoved-halskræft pakkeforløb, OUH. Den Gyldne Skalpel - og vejen hertil OUH TALKS
Hoved-halskræft pakkeforløb, OUH Den Gyldne Skalpel - og vejen hertil OUH TALKS 29.11.17 Tildelingstekst 'Den Gyldne Skalpel tildeles i 2017 Center for Hovedhalskræft, Odense Universitetshospital, for
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft
Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereCancerregisteret 1996
Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222
Læs mereKvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2012 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 31. maj 2013 Datagrundlag:
Læs mereAlle fotos er modelfotos.
LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,
Læs mereVEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT
DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT (udkast udarbejdet af Hoved-Hals arbejdsgruppen og DAHANCA 4-11-2007)
Læs mereBehandling af Hoved/Hals Cancer
D Behandling af Hoved/Hals Cancer Behandlingsvejledning Februar 2009 1 Dette referenceprogram er senest opdateret februar 2009 af overlæge Claus Andrup Kristensen, Rigshospitalet 1. Introduktion 1.1 Indledning
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 maj
Læs mereHvorfor og hvordan. - en kvikguide til plejepersonale. Omsorgstandplejen
Mundpleje Hvorfor og hvordan - en kvikguide til plejepersonale Omsorgstandplejen Hvorfor mundpleje? Mundhulen er et følsomt og intimt område. Derfor kan det være vanskeligt for plejepersonale at få lov
Læs mere1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft
1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 2004:17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk
Læs merePARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring
PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017
Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 28. februar
Læs mereHverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set
Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set fra brugerperspektivet) Faglig temadag om ergoterapi og kræftkræftrehabilitering 1. februar 2016 GODT LIV Mennesker, der er ramt af kræft, skal opleve
Læs mere