Skulderundersøgelser Et mini-kompendium. Ved Overlæge Klaus Bak, Parkens Privathospital, København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skulderundersøgelser Et mini-kompendium. Ved Overlæge Klaus Bak, Parkens Privathospital, København"

Transkript

1 Skulderundersøgelser Et mini-kompendium Ved Overlæge Klaus Bak, Parkens Privathospital, København

2 2 Klaus Bak, Overlæge, Parkens Privathospital, København Ø Specialist i Ortopædisk Kirurgi Diplom i Idrætsmedicin Medlem af Dansk Ortopædisk Selskab DanskSelskab for Skulder Albue Kirurgi Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi Ordinary member of European Society for Surgery of the Shoulder and the Elbow European Society for Surgery of the Knee and Arthroscopic Surgery International Society for Arthroscopy of the Knee and Sports Trauma Medlem af Upper Extremity Committee Dansk Idrætsmedicinsk Selskab (Medlem af bestyrelsen siden 1992, Formand siden 1998) Har publiceret 25 videnskabelige artikler om skulder og knæproblemer samt om idrætsmedicinske emner Pfizer Danmark, Juli 2003

3 3 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Skulderundersøgelser... 5 Anamnese... 6 Skulderundersøgelser... 7 Impingement... 8 Rotator cuff-rupturer Andre rotator cuff tests Labrum Acromio-clavikulærled Bicepstests Skulderinstabilitet Hyperlaksitet Styrke Parakliniske undersøgelser Hyppige skulderlidelser... 36

4 4 Forord Skulderlidelser er kommet mere og mere i fokus i takt med, at der med artroskopiens udvikling er blevet flere diagnostiske og terapeutiske muligheder. Men hvad skal man med et kompendium i klinisk skulderundersøgelse, hvis man både har artroskopet, ultralyd- og røntgendiagnostik samt MR-scannings muligheder? Her kan man jo se ALT. Så enkelt er det naturligvis ikke, og uanset de fortsatte teknologiske landvindinger er den kliniske undersøgelse et vigtigt fundament for at stille en korrekt diagnose. Temahæftet om skulderundersøgelser er lavet, fordi det kan være svært at finde en let tilgængelig lærebog som beskriver de enkelte tests. Antallet af skuldertests er uendeligt. Jeg har først og fremmest beskrevet de tests jeg oftest bruger, og der eksisterer andre tests som er på samme niveau, og som kan bruges på lige fod. Den diagnostiske værdi af en test er afhængig af, hvor god man er til at tolke testen og udføre den, og derfor er det vigtigere at være fortrolig med en håndfuld tests, som indkredser de tilstande man bliver præsenteret for, end at kende alle tilgængelige tests. Ud for de tests som er validerede i veltilrettelagte undersøgelser, er der angivet tal for sensitivitet og specificitet, i nogle tilfælde blot som høj eller lav. Det er desværre forsvindende få undersøgelser, der er lavet om dette, og det skyldes bl.a. at det er meget svært og omstændeligt at lave Den Rigtige Undersøgelse Det kræver et meget stort patientgrundlag og et meget sikkert redskab til end-point diagnose. Artroskopi eller MR-scanning med kontrast (MR-artrografi) er formentligt bedst, men kan give problemer med etik og at rekruttere patienter. Brugere af dette minikompendium skal være opmærksom på at man bør udvikle sin egen detektivstrategi og bruge den vigtigste af alle tests at lytte til patienten. Mange skader har et helt karakteristisk forløb. Men når man samler sine indicier kan man, suppleret af få tests ofte stille en diagnose, eller i bedste fald beslutte sig for en supplerende billeddiagnostisk undersøgelse. En præcis diagnose er et must for at planlægge det bedste behandlingsforløb for patienten, og til information om prognose og forventet behandlingsresultat. Foto: Pernille Hay Kristensen

5 5 Skulderundersøgelser Alle de her beskrevne tests og undersøgelsesmetoder er baseret på min egen erfaring og jævnlig litteratur-opdatering. Testene er forsøgt beskrevet som den oprindelige test er beskrevet. Der findes desværre en tendens til at lave nye variationer. Hovedsagen er at man på et kort tidsrum er i stand til at indkredse den kliniske problematik. Herefter kan man beslutte sig for parakliniske undersøgelser. Testens diagnostiske præcision For en del af de beskrevne tests er angivet tal fra litteraturen for testens diagnostiske sensitivitet og specificitet. Man skal være opmærksom på, at de forskellige artikler, der ligger til grund, ikke benytter sig af samme metode til opgørelse af disse værdier. Der er ofte tale om forskellige end point facit. Det kan være Ultralyd, MR-scanning eller artroskopi. I sidstnævnte tilfælde betyder det, at patienter som ikke skal opereres ikke er med i opgørelsen. Dette kan især påvirke specificiteten. Slutteligt skal man holde sig for øje, at det ofte er summen af flere kliniske observationer, som fører til den korrekte diagnose. Det betyder, at selv om flere tests har lav sensitivitet eller specificitet, kan de sammen med andre fund og en grundig anamnese give diagnosen med høj sikkerhed.

6 6 Anamnese Detektivarbejdet starter med anamnesen. Man kan straks få et indtryk af, hvilken type skulderlidelse det drejer sig om ved gennemgang af sygehistorien. Er der tale om smerter eller løshedsfornemmelse? Smerter er det hyppigste symptom i skulderregionens lidelser. Drejer det sig om den dominante arm? Er der tale om en gradvis eller akut indsættende smerte. Er der bestemte bevægelser eller belastninger som kan forværre eller lindre smerten. Nedenfor er listet forskellige typer smerter relateret til forskellige skulderlidelser. Smerter som er mere eller mindre konstante er oftest 1. Periartrosis humeroscapularis i den akutte fase 2. AC-ledsartrose (som tandpine) 3. Bursitis calcarea 4. Glenohumeralleds artrose 5. Tumor (sjældent forekommende) 6. Cervikalt udløste smerter Smerter som er opstået akut: 1. Fraktur 2. Seneruptur 3. Traumatisk impingement (mindre partiel supraspinatusruptur og eller subakromiel bursopati) 4. Luksation 5. Infektion 6. Akut ikke-infektiøs artritis Smerter som kan komme uger til måneder efter et mindre faldtraume eller vrid 1. Traumatisk impingement (mindre partiel supraspinatusruptur og eller subakromiel bursopati) 2. Partielle eller totale rotator cuff rupturer 3. AC-ledsdistorsion grad 1 (først synlig på rtg. ved sekundære artrose forandringer) 4. Hos yngre glenohumeral instabilitet Job som er forbundet med øget risiko for skuldersmerter (Impingement, AC-ledsartrose, rotator cuff tendinopati) 1. Slagtere 2. Tømrere 3. Smede 4. Brolæggere 5. Lufthavnsportører 6. Syersker

7 7 Skulderundersøgelser Impingement Rotator Cuff Rupturer Labrumlæsioner AC- og SC-Led Instabilitet/hyperlaksitet Bevægelighed Inspektion Kig efter ASSYMMETRI AC-og SC-luksationer Scapula winging (englevinger serratur anterior parese) ATROFI Atrofi af supra- og eller infraspinatus ses hos volleyballspillere uden at det behøver at give symptomer. Ses også som gradvist opstået årsag til skuldersmerter. Funktionsnedsættelse som ved en stor cuff ruptur, men uden relevant traume. Skyldes afklemning af n. suprascapularis enten i den spinoglenoidale notch eller pga af en cyste samme sted.

8 8 Impingement Hawkins test (Figur 1) Undersøgeren fikserer akromion og indadroterer patients arm fra en 90 grader flekteret stilling (i scapulas plan). Positiv test er genkendelige smerter som regel lateralt over deltoideus. Figur 1: Sensitivitet for subakromielt/eksternt impingement: 92% Specificitet for subakromielt/eksternt impingement: 44% Sensitivitet for supraspinatusruptur: 89% Specificitet for supraspinatusruptur: 60% Sensitivitet for internt impingement: 80% Specificitet for internt impingement: 76% Neer s test (Figur 2 og Figur 3) Undersøgeren fikserer akromion og flekterer patientens arm maksimalt. Positiv test er genkendelige smerter som regel lateralt over deltoideus. Figur 2:

9 9 Figur 3: Sensitivitet for subakromielt/eksternt impingement: 75% - 89% Specificitet for subakromielt/eksternt impingement : 48% Sensitivitet for supraspinatusruptur: 85% Specificitet for supraspinatusruptur: 62% Sensitivitet for internt impingement: 39% Specificitet for internt impingement: 100% Injektionstest (Figur 4) Begge tests kan suppleres med injektion af lokalanæstetika subakromielt. Efter injektion vil bortfald af smerter ved de to tests indikere isoleret subakromielt impingement. Man kan i princippet injicere ad tre veje i det subakromielle rum. Mest skånsom for patienten synes at være gennem det punkt man også anvender til bagerste portal ved artroskopi, 1 1 /2 cm under og 2 cm medialt for postero-laterale acromion-hjørne. Retningen er opad når man har passeret acromions bagkant. Lateralt fra og forfra kan også lade sig gøre. Ofte er der krumning af lige nøjagtig forkanten og laterale acromionkant, hvilket reducerer det tilgængelige rum mellem supraspinatussenen og acromions underside. Nogle foretrækker at gøre det ultralydvejledt. Figur 4:

10 10 Sensitivitet for subakromielt/eksternt impingement: ca. 80% Specificitet for subakromielt/ekternt impingement: lav Jobe s suprapinatus test (Figur 5) Testen er positiv ved smerter ved abduktion imod modstand. Figur 5: Sensitivitet for subakromielt/eksternt impingement: Specificitet for subakromielt/eksternt impingement: høj lav Smertebue (Painful arc) (Figur 6) Patienten angiver smerter i bestemte grader af aktiv abduktion (fra grader) som ofte forsvinder omkring 130 grader. Figur 6:

11 11 Sensitivitet for subakromielt/eksternt impingement: Specificitet for subakromielt/eksternt impingement: høj lav Dawburn s tegn eller sænketest Smerter eller besvær når armen føres ned fra abduceret (Figur 7) eller flekteret stilling. Figur 7: Der findes ingen undersøgelser som evaluerer denne tests diagnostiske validitet. Tolkning Alle tests tyder på subakromiel patologi: impingement, bursitis, tendinopati eller ruptur. OBS! kan forekomme sammen med AC-ledsartrose.

12 12 Rotator cuff-rupturer Lag signs Komplet lag er ophævet evne til at holde armen i en bestemt position, men blot 5 graders afvigelse fra udgangspositionen giver positiv test. Et positivt lag sign er udtryk for total seneruptur. Klassisk drop arm test (Figur 8,figur 9 og figur 10) Evnen til at holde armen abduceret 80 grader i A scapulas plan (fig. 8) med tommelen nedad. Pt. skal kunne holde armen i samme position. Blot 5 graders afvigelse fra udgangspositionen giver positiv test og mistanke om total seneruptur. Tester overvejende supraspinatus Figur 8: Figur 9:

13 13 Figur 10: Sensitivitet for supraspinatusruptur: 41% Specificitet for supraspinatusruptur: 80% Sensitivitet for subakromielt impingement: lav Specificitet for subakromielt impingement: 97%

14 14 Infraspinatus drop test (Figur 11, figur 12 og figur 13) Evnen til at holde armen i maksimal passiv udad-rotation på 90 graders abduceret arm. Pt. skal kunne holde armen i samme position. Tester overvejende infraspinatus. Figur 11: Figur 12: Figur 13:

15 15 Udadrotations lag signs (ERLS) (Figur 14, 15 og 16) Udgangsposition er armen i ca. 30 graders abduktion og maksimal passiv udadrotation. Pt. skal kunne holde armen i samme position. (Infra- og supraspinatus). Figur 14: Figur 15: Figur 16: Sensitivitet for supra-eller infraspinatusruptur: 45% Specificitet for supra- eller infraspinatusruptur: 77%

16 16 Indadrotations lag sign (IRLS) (Figur 17, 18 og 19) Udgangsstilling er håndryggen til lænden. Undersøgeren fører hånden i maksimal passiv indadrotation (=bagud). Pt. skal kunne holde armen i samme position. (Figur 17+18). Figur 19 viser manglende evne til at holde armen i samme position. Testen har 100% positiv prædiktiv værdi for subscapularisruptur (Hertel et al. 1996) Figur 17: Figur 18: Figur 19:

17 17 Injektionstest og lag signs Resultater af en dansk undersøgelse viser, at man kan øge specificiteten af lag signs ved at gentage undersøgelsen efter injektion af lidokain subakromielt. Sensitiviteten daler derimod betydeligt. ERLS før injektion efter injektion Sensitivitet for supraspinatusruptur: 45% 19% Specificitet for supraspinatusruptur: 77% 92% Drop arm test Sensitivitet for supraspinatusruptur: 41% 19% Specificitet for supraspinatusruptur: 80% 95%

18 18 Andre cuff tests Lift-off sign Udgangsstilling er håndryggen til lænden. Patienten fører hånden lige bagud. Kan suppleres ved at lægge modstand mod patientens hånd = PUSH-OFF TEST (Figur 20) Figur 20: 100% positiv prædiktiv værdi for subscapularisruptur (Hertel et al. 1996) Belly-test (Figur 21) Patienten skal presse mod maven uden at albuen glider bagud. På figuren ses højre albue at falde bagud. Tyder på ruptur af subscapularissenen. Denne test er meget følsom for subscapularis idet pectoralis major ikke er aktiv ved denne manøvre. Figur 21: Ved total subscapularis ruptur er ingen af disse manøvrer mulige.

19 19 Labrum O Brien s test (= Active Compression Test) Patientens arm føres til 90 graders fleksion og graders horizontal adduktion. Armen proneres og skal herefter eleveres mod modstand (Figur 22). Testen gentages med armen i supination (Figur 23). En god måde at udføre testen på er at lade patienten vende håndryggene mod hinanden og fra denne position flektere mod modstand (Figur 24), derefter med håndfladerne opad. Tolkning Smerter dybt i skulderen ved proneret elevation som forsvinder ved supineret elevation indikerer superior labrum skade. Smerter fra AC-leddet er normalt til stede i både pronation og supination Sensitivitet for superior labrumlæsion:54-95% (O Brien selv=95%) Specificitet for superior labrumlæsion:31-73% (O Brien selv=100%) Figur 22: Figur 23:

20 20 Figur 24: Jobe s relocation test Udføres sammen med en apprehension test med patienten liggende på en briks. Armen abduceres til 90 grader og udadroteres maksimalt samtidig med at caput presses fremad (Figur 25). Dette giver ved superiore eller posteriore-superiore labrumlæsioner ubehag (=apprehension= afværgen = positiv apprehension test). Ved at presse caput tilbage igen med et let pres forfra (relokation) opnås lindring (Figur 26). Dette er en positiv Jobes relokations test, som ved smerter bagtil eller i leddet, der lindres ved manøvren, tyder på superior eller posterior-superior labrumlæsion Sensitivitet for superior labrumlæsion: 44% Specificitet for superior labrumlæsion: 87%

21 21 Figur 25: Figur 26:

22 22 Acromio-clavikulærled Palpation (Figur 27) Distinkt ømhed over AC-leddet korrelerer højt med AC-ledspatologi Figur 27: Cross-over-test Patientens arm adduceres horizontalt fra 90 graders flekteret stilling. En positiv test udløser genkendelige smerter fra AC-leddet. Der findes ingen undersøgelser som evaluerer denne tests diagnostiske validitet. O Brien s test (Figur side 19-20) se ovenfor. Smerter fra AC-leddet er normalt til stede i både pronation og supination Sensitivitet for AC-ledsartrose eller distorsionsfølger: 89% Specificitet for AC-ledsartrose eller distorsionsfølger: lav

23 23 Injektionstest (Figur 28) Der kan suppleres med injektion af lokalanæstetika i AC-leddet. Efter injektion vil bortfald af smerter ved provokationstests indikere AC-ledspatologi Figur 28: Sensitivitet for AC-ledsartrose eller distorsionsfølger: høj Specificitet for AC-ledsartrose eller distorsionsfølger: høj Sterno-clavikulærled (SC-LED) Palpation, assymetri

24 24 Bicepstests Speed s test (Figur 29) Patienten flekterer med supineret strakt arm fra 90 grader mod modstand. Figur 29: Yeragson s test (Figur 30) Patienten flekterer mod modstand med supineret underarm og 90 grader flekteret albueled. Figur 30: Tolkning Smerter tyder på irritation af caput longum. Speed s test er mest følsom. Kan dog også tyde på intraartikulær patologi.

25 25 Instabilitetstest af caput longum Ved caput longum instabilitet vil Speed s test ofte være positiv. Herefter kan man placere patienten på en stol og med en finger palpere caput longum i sulcus bicipitis brachii 2 fingerbredder under acromion. Under aktiv indad- og udadrotation kan man ved caput longum instabilitet mærke at senen lukserer i sulcus. Differentialdiagnoser ved skuldersmerter Cervikalt udløste smerter Tumor

26 26 Skulderinstabilitet Apprehension test (Figur 25) Dette er den klassiske instabilitetstest. De øvrige tests nedenfor evaluerer mere skulderløshed, som ikke behøver at være symptomatisk og som udføres med patienten siddende eller liggende. Armen abduceres passivt til 90 grader og udadroteres maksimalt. Der appliceres et tryk på caput i anterior retning. Hos kastere og svømmere kan testen være positiv i højere grader af abduktion. Man beskriver f.ex. at apprehension test er positiv i 90 (Figur 25) eller f.ex. 135 graders abduktion (Figur 31). Retningen og omfanget af kapsellæsionen kan evt. kun provokeres frem i en bestemt grad af abduktion. Figur 25: Figur 31:

27 27 (Jobe s) Relokationstest - se side 20 (Figur 26) Figur 26: Tolkning Apprehension (afværgereaktion) er tegn på forreste kapselskade og dermed skulderinstabilitet (M24.4). Smerter bagtil er tegn på posteriort-superiort impingement (M 75.4) Sensitivitet for labrumlæsion/forreste instabilitet: 40% Specificitet for forreste instabilitet: 87% Instabilitetsundersøgelse i fuld anæstesi Dette er den mest præcise måde til at beskrive skulderinstabilitet hvad angår retning og sværhedsgrad (Cofield et al. Clin Orthop 1993). Det er selvsagt ikke en metode, der kan anvendes i den daglige klinik, men anvendes af de fleste skulderkirurger inden et operativt indgreb. Udover at afslører retninger af instabiliteten, som har betydning for operationsplanlægningen, kan man afsløre patienter som simulerer instabilitet, således at disse undgår kirurgi.

28 28 Hyperlaksitet De følgende tests kan primært anvendes til bedømmelse af øget løshed i skulderen som man f.eks ser det hos multidirektionelt instabile eller løse (=hyperlakse) skuldre. Derimod vil disse tests hos den vågne patient med recidiverende luksationer sjældent være positive. Drawer test (skuffetest) Patienten sidder på en stol eller et undersøgelsesleje. Undersøgeren fatter med modsatte hånd om akromion og samsidige hånd om caput. Caput skubbes fremad (Figur 32) og bagud (Figur 33) mens man forsøger at få patienten til at slappe af. Der sammenlignes med raske side. Graderes fra 0 til 3 anteriort og posteriort. Grad 3 er fornemmelse af at få caput ud over kanten af cavitas glenoidale. Middelværdien hos normale er 8 mm i hver retning. Figur 32: Figur 33:

29 29 Sulcus test (Figur 34 og 35) Patienten sidder ned som ovenfor, og der appliceres et let træk i distal retning. Graderes fra 0 til 3 hvor grad 3 er fornemmelse af at trække caput ud over cavitas nedre kant. Middelværdien hos normale er 11 mm. Figur 34: Figur 35: Tolkning Begge tests kan være svære at tolke hos den vågne patient. Der kræves en forskel på 1+ eller mere før man kan tale om en øget laksitet i en given retning. Testene kan udelukkende brugestil bedømmelse af laksitet (løshed) - Laksitets test versus instabilitetstest Der findes ingen undersøgelser som evaluerer disse tests diagnostiske validitet ved skulderinstabilitet.

30 30 Posterior apprehension test (Jahnke test) (Figur 36) Armen flekteres til 90, og undersøgeren presser caput bagud. Ubehag når caput presses bagud indikerer bagerste kapsellæsion. Figur 36: Jerk test (Figur 37) Armen er indadroteret, strakt og flekteret 90. Armen belastes aksialt mens man adducerer armen. Hvis der er posterior instabilitet vil caput subluksere ud over bagerste glenoidalkant. Figur 37: Der findes ingen undersøgelser som evaluerer disse tests diagnostiske validitet ved posterior skulderinstabilitet.

31 31 Bevægelse (Range of motion) Simple tests Hånd til mund, nakke, isse, modsatte skulder og lænd/baglomme er minimumskravet til aktiv bevægelse i en skulder. Aktiv bevægelighed Testes i fleksion, ekstension, abduktion, udadrotation i neutral stilling, og udad-indadrotation i 90 graders abduceret stilling. Abduktion foregår renest i scapulas plan, dvs. ca. 15 grader på frontalplanet. Indadrotation testes endvidere ved evnen til at nå højeste midtspinale niveau med tommelfingeren Scapulohumeral rytme (Figur 6 og 7) Patienten observeres bagfra mens han/hun foretager gentagen langsom abduktion og/eller fleskion. Herunder observeres om scapula og humerus følges uden væsentlig asynkronitet og uden at scapula begynder at vinge. Efter tre - fire gentagelser bør musklerne ikke fascikulere. Tolkning Spontan eller tiltagende vingning ved udtrætning (muskelfascikulationer ved selv få gentaglelser) tyder på dårlig scapulo-humeral koordination. Dette forværrer subakromiel impingement pga. relativ forsnævring af det subakromielle rum. Ses ofte hos kastere og svømmere. Figur 6: Figur 7:

32 32 Kiblers manøvre (Figur 38 og 39) Ben Kibler har beskrevet en enkel test til at påvise forstyrrelser i scapulo-humeralrytmen, som også er anvendelig og giver en aha-oplevelse hos patienter med positiv smertebue hvor det er scapulært impingement (dårlig scapula-styring som oftest pga serratus anterior-insufficiens), der er hovedårsagen til smerter. Patienter hvor armen abduceres med besvær og med let winging af scapula observeret bagfra, anmodes om at gentage abduktionen, mens undersøgeren holder scapula på plads med en flad hånd. En positiv test er at smertebuen lindres helt eller betydeligt som tegn på at impingementtilstanden forværres eller vedligeholdes af dårlig scapulastyring. Manøvren er meget motiverende for patienter mhp. at gennemgå rehabilitering. Figur 38: Figur 39:

33 33 Tolkning Nedsat aktiv bevægelighed er tegn på inflammation,fraktur eller seneruptur. Nedsat passiv bevægelighed af skuldre uden fraktur er tegn på frossen skulder eller svær artrose. Tilstande med nedsat passiv bevægelighed Bløddels-kontraktur - adhæsiv kapsulitis (frossen skulder) - arvævsdannelse (efter skulderkirurgi) - immobilitet (mastectomi) - posttraumatisk (fraktur/luksation) - Langvarig lejring (Hjertekirurgi) Ændringer i ledkongruens - Artrose - Split head fraktur / posterior luksation - Postinfektiøs - Heterotop ossifikation Pseudostivhed - muskelværn - smerter - neuromuskulært - impingement

34 34 Styrke Graders fra 0 til 5, hvor 5 er normal og 0 er at tyngdekraften ikke kan overvindes. 4 er en let svækkelse Supraspinatus Testes med samme udgangsposition som ved Jobe s test (Figur 5) Figur 5: Infraspinatus (Figur 40) Udadrotation mod modstand fra neutralstilling. Nedsat udadrotations styrke er karakteristisk hos kastere med overbelastningsskade af skulderen. Figur 40:

35 35 Teres minor (Figur 41) Udadrotation mod modstand fra 70 graders abduceret stilling. Figur 41: Subscapularis (Figur ) Belly test (tryk mod mave med albuen fremad), eller pres mod modstand med hånden ud for baglommen. Figur 21: Figur 20:

36 36 Parakliniske undersøgelser RØNTGEN 1. Skuldersmerter Desværre er kvaliteten og udbuddet af røntgenundersøgelser af skulderen noget varierende i Danmark. For at røntgenundersøgelsen kan have nogen hjælp for klinikeren skal følgende minimumskrav være opfyldt: Sand AP-optagelse Y-projektion (sand side optagelse) Outlet view Ved AC-ledssmerter endvidere Zanca view eller lignende specialoptagelse af AC-leddet. Den røntgenafdeling eller røntgen klinik du anvender bør kende disse projektioner og kunne udføre undersøgelserne uden problemer. 2. Skulderinstabilitet Sand AP-optagelse Y-projektion (sand side optagelse) Et aksillært view (Stryker notch view eller West Point axillary view) Desværre bliver især mange posteriore luksationer overset pga mangelfuld anamnese optagelse og ukorrekte røntgenordinationer Ultralydscanning er ideelt ved mistanke om ruptur af rotator cuffen. Andre tilstande som AC-ledsdistorsionsfølger og AC-ledsartrose, samt biceps-seneinstabilitet visualiseres også godt ved ultralyd. Subakromielt impingement kan visualiseres dynamisk. Sensitivitet for akut supraspinatus ruptur: 95% Specificitet for akut supraspinatus ruptur: 85% MR-Scanning MR-scanning anvendes især til at differentiere og visualisere graden og lokalisationen af labrum-avulsioner, herunder Bankart-læsioner. Dette skal imidlertid foretages med kontrast, og har man alligevel planlagt en artroskopisk operation pga patientens generende symptomer, er det sjældent at undersøgelsen er indiceret ved skulderinstabilitet. Sensitivitet for superior labrumlæsion: 42-59% Specificitet for superior labrumlæsion: 85-92% I den undersøgelse hvor der blev fundet 59% sensitivitet og 85% specificitet af MR-scanning (uden kontrast) for labrumlæsioner, var de tilsvarende tal for en samlet klinisk vurdering (apprehension, relocation, load and shift, inferior sulcus sign, og crank tests) 90% og 85%. Med kontrastundersøgelse (MR-artrografi) stiger sensitiviteten til 90% og specificiteten til 85% Sensitivitet for subakromielt impingement: 99% Specificitet for subakromielt impingement: 37%

37 37 Et dansk studie har vist, at der er større korrelation mellem alder og patologiske fund i supraspinatus end til kliniske fund ved subakromielt impingement. Et andet dansk studie har vist, at der ikke er forskel i subjektiv og objektiv score mellem MR-fund med reruptur af supraspinatussenen og intakt sene efter operativ reinsertion. MR-scanning er ideel til visualisering af spinloglenoidale cyster som kan komprimere n. suprascapularis (infra- og eller supraspinatusatrofi).

38 38 Hyppige skulderlidelser Subakromielt impingement (M75.4) KLINIK: Gradvis opstået smerter. Hyppigst i alderen 40-70, men ses også hos yngre. Positive impingement tests, herunder painful arc. Lag signs negative. Lidokain injectionstest giver komplet lindring og de smerteprovokerende tests bliver negative. Røntgen viser snævre pladsforhold subakromielt og eventuel inferior osteofyt af laterale klavikelende. Sekundært impingement (M24.3) Gradvist opståede smerter, som regel yngre aktive i ketscher-, kaste- eller svømmesport. Apprehension test er positiv med smerter eller ubehag som regel i funktionel stilling afhængig af aktivitet. Desuden ofte positiv Hawkins test, mens Neers test og smertebue sjældent er tilstede. Der findes (ofte bilateral) hyperlaksitet med positivt sulcustegn. Impingement er ofte sekundært til hyperlaksitet/instabilitet (M24.3) eller problemer med at styre scapula (M75,4). Diagnosen er klinisk. Posterior superior impingement (PSI) (M24.3) Gradvist opståede smerter, som regel yngre aktive i ketscher-, kaste- eller svømmesport. Apprehension test er positiv med smerter som regel i funktionel stilling afhængig af aktivitet (forskellige grader af abduktion). Der findes positiv O Briens test i pronation. Desuden ofte positiv Hawkins test, mens Neers test og smertebue sjældent er tilstede. Diagnosen er klinisk Supraspinatus-ruptur (S 46.0) Hyppigste rotator-cuff læsion. Forårsaget af mindre traume hos ældre, eller i forbindelse med førstegangsluksation. Hos yngre ved større traumer. Aktiv abduktion nedsat til < 90 grader. Positiv ERLS og drop arm test eller mistanke om ruptur skal udløse ultralydscanning. Infraspinatus-ruptur (S 46.0) Forekommer sjældent isoleret. Forårsaget af mindre traume hos ældre, ofte ved eccentriske traumer hvor der var behov for at bremse i udadrotation. Aktiv udadrotation nedsat. Positiv ERLS og infraspinatus drop test. Ultralydscanning Subscapularis ruptur (S46.0) Forårsaget af mindre traume, ofte ved eccentriske traumer hvor der var behov for at bremse i indarotation. Aktiv indarotation nedsat. Positiv IRLS, belly test og lift-off test. Ultralyd eller MR-scanning Ruptur af caput longum bicipits brachii (S 46.1) Eccentrisk traume hos 40+. Synlig distalisering af bicepsbugen, forværres ved albuefleksion mod modstand. Kontroversielt om kirurgisk behandling er nødvendig. Jo yngre (<40) jo større risiko for gener og dermed løsere operationsindikation (tenodese). Diagnosen er klinisk. Distal bicepssene-ruptur (S 46.9) Eccentrisk traume hos 40+. Synlig proksimalisering af bicepsbugen, forværres ved albuefleksion/supination mod modstand. Smerter og suggillation i fossa cubiti. Skal opereres inden 2-3 uger. Konservativt behandlede har god albuefleksionsstyrke men permanent medsatsupinationsstyrke og -udholdenhed. Diagnosen er klinisk.

39 39 Tendinopati af caput longum m.bicipitis brachii (M 75.2) Kastere eller personer med repetitive eccentriske albue- elller skulderledsfleksionsbelastninger. Ses også efter lang tids rotator cuff ruptur/tendinopati. Speeds test positiv. Byldeøm ved palpation af caput longum. Ultralyd bekræfter diagnosen. AC-Leds-artropati (T92.3 eller M19.X) Gradvist opståede smerter eller smerter efter direkte traume. AC-leddet er palpationsømt. Cross-over test og O Briens test er positiv. Smertefrihed ved injektionstest. Rtg (Zanca view) eller ultralydscanning. Akut skulderinstabilitet (Glenohumeral luksation) (S 43.0) Følger efter førstegangsluksation baseres på anamnese om luksation som måtte ophæves ved reposition. Initialt kan kliniske undersøgelser ikke anvendes. Kun neurovaskulær undersøgelse har egentlig værdi. OBS! Posteriore luksationer overses ofte (klassisk epileptikere). Det er essentielt med en ordentlig røntgen-sideoptagelse eller en CT-scanning. Hos ældre over 40 stiger incidensen af samtidig betydende rotator-cuff ruptur ved førstegangsluksation! Disse bør derfor evalueres klinisk og med ultralyd i rolig fase 2-3 uger efter luksationen. Røntgen kan afsløre eventuelle ossøse følgeskader (Tuberculum majus avulsion eller ossøs Bankart) Kronisk skulderinstabilitet (Recividerende luksationer) (M24.4) Anamnese med flere luksationer, som regel forreste. En svær behandlingskrævende instabilitet er luksationer som opstår uden væsentlig traume, f.eks. når patienten rækker ud efter noget foran kroppen eller vågner med lukseret skulder. Positiv sulcus test er som regel ensbetydende med multidirektionel instabilitet, som udmærket kan være traumatisk. Patienter, der har oplevet mange luksationer, er udtalt apprehensive langt før den egentlige testposition opnås. Røntgen med aksillært view (se side 36) Læsion af Superior Labrum Anterior Posterior (SLAP) (S 43.3) Træk eller fald på strakt arm. Fornemmelse af død arm. Positiv Hawkins test og O Briens test (kun smerter i pronation). Forekommer også i en gradvis opstået form hos kastere og svømmere (M 24.3). Diagnosen er klinisk. MR-scanning med kontrast i tvivlstilfælde. Frossen Skulder (M75.0) Forekommer i en sekundær form som følge af et mindre traume, hvor symptomerne først debuterer nogle uger efter, eller en primær idiopatisk form som opstår spontant. Typisk debuterer en periartrose ved svære smerter en morgen. Karakteriseret ved nedsat PASSIV bevægelighed i alle bevægeretninger ca. 50% af raske skulder. Der er i hovedsagen tre faser. Den første fase med svær inflammation kaldes den varme fase hvor smerter er det dominerende træk, og hvor NSAID og intraartikulære steroidinjektioner har en dramatisk god effekt på smerter. Derefter følger den frosne fase, hvor det primært er bevægeligheden som er kompromitteret. Sidste fase er optøningsfasen hvor der udelukkende er bevægeindskrænkning som gradvis remitterer. Røntgen og ultralyd viser intet abnormt.

SKULDEREN. Rotatorcuff tendinit:

SKULDEREN. Rotatorcuff tendinit: SKULDEREN Rotatorcuff tendinit: Formentlig den hyppigste årsag til smerte og bevægeindskrækning i skulderen. Hos de yngre (< 40 år) opstår syndromet som regel som en følge af overbelastning. Hos de ældre

Læs mere

Skulderen. www.sdu.dk/ki/orto

Skulderen. www.sdu.dk/ki/orto Skulderen Orthopaedic Research Unit Dept. of Orthopaedic Surgery and Traumatology Inst. of Clinical Research University of Southern Denmark www.sdu.dk/ki/orto Skulder undersøgelse Inspektion (Look) Hævelse,

Læs mere

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Ved undersøgelse af skulderen og palpation af axillen er der to grundlæggende overskrifter. Sammenligning af begge sider og du skal kunne se hvad

Læs mere

SKULDERLIDELSER. Traumatiske forandringer. Traumatiske. Degenerative forandringer 27-08-2015

SKULDERLIDELSER. Traumatiske forandringer. Traumatiske. Degenerative forandringer 27-08-2015 SKULDERLIDELSER Traumatiske og Degenerative forandringer Traumatiske forandringer Frakturer: humerus - clavicel - scapula Luksationer: humeroscapulærled acromioclaviculærled Cuff læsioner Collum humeri

Læs mere

Temaaften om Skulderproblematikker. Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen

Temaaften om Skulderproblematikker. Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen Temaaften om Skulderproblematikker Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen Program: Proximale Humerus Frakturer Frossen Skulder/ release Subacromiel Smerte syndrom: Rotator cuff ruptur Impingement Scapula

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen har i arbejdet forud for ændringen inddraget overlæge Susanne Wulff Svendsen og flere af styrelsens lægekonsulenter.

Arbejdsskadestyrelsen har i arbejdet forud for ændringen inddraget overlæge Susanne Wulff Svendsen og flere af styrelsens lægekonsulenter. NOTAT 26. januar 2012 Notat om ændring af erhvervssygdomsfortegnelsens punkt C.5 om skuldersygdomme J.nr. FC/mcr Indledning Arbejdsskadestyrelsen har for nylig modtaget 2 udtalelser fra Retslægerådet og

Læs mere

Skulderimpingement, udredning og behandling

Skulderimpingement, udredning og behandling Skulderimpingement, udredning og behandling Simon Døssing M.D. PhD Afdelingslæge Artroskopisk sek=on Hvh/ NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PATIENTER MED UDVALGTE SKULDERLIDELSER

Læs mere

Skulderundersøgelser et kompendium

Skulderundersøgelser et kompendium 1 Skulderundersøgelser et kompendium Af Lars Blønd, overlæge, Ortopædkirurgisk afdeling T, Amtssygehuset i Herlev. A new pain provocation test, 20 Abbot Saunders test, 25 ABIS test (AbductionInferiorStabilityTest

Læs mere

Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser

Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Hans Viggo Johannsen Skulder og albueklinikken Ortopædkirurgisk afd. E Hvilke lidelser 1. Impingement

Læs mere

De hyppigste operationskoder efter funktionsniveau DSSAK rekommendationer

De hyppigste operationskoder efter funktionsniveau DSSAK rekommendationer De hyppigste operationskoder efter funktionsniveau DSSAK rekommendationer Hovedfunktionsniveau Skulder Diagnose Indgreb Skopisk/lukket Åbent DS420 Clavikel Reposition af KNBJ12 DS427A Multipel clavikel

Læs mere

BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København

BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København Fysioterapi ved forskellige skulderproblemer v. Peter Rheinlænder, Fysioterapeut Her er idrætsudøveren skadet FFI Screening før sæsonen Forebyggelse

Læs mere

Målepunkter vedr. ortopædkirurgi og neurokirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. ortopædkirurgi og neurokirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. ortopædkirurgi og neurokirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Version: 19. september 2014 1. Udredning med henblik på stillingtagen til behandling 1.1 Journal

Læs mere

Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser

Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser Terapiafdelingen Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser Patientvejledning www.koldingsygehus.dk Du skal træne musklerne omkring skulderbladet. De muskler du skal træne er delt op i to kategorier

Læs mere

Muskeloversigt. M. supraspinatus

Muskeloversigt. M. supraspinatus Skulder M. supraspinatus 1 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på M. supraspinatus Fæste tuberculum majus på humerus 2 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på Fæste tuberculum majus på

Læs mere

Testmanual for Constant-Murley Score 1

Testmanual for Constant-Murley Score 1 Testmanual for Constant-Murley Score 1 Subjektive Del A. Smerte Patienten bedes på en 15 cm linje angive sin værste smerte i skulderen oplevet indenfor de sidste 24 timer ved normale dagligdags aktiviteter.

Læs mere

Introduktion til Ultralydsscanning. Introduktion til ultralydsscanning i praksis

Introduktion til Ultralydsscanning. Introduktion til ultralydsscanning i praksis Introduktion til Ultralydsscanning Introduktion til ultralydsscanning i praksis Ultralydsscanning 3D OPFATTELSE AF 2D BILLEDER Ultralydsscanning KOMBINERE DET TRANSVERSELLE OG LONGITUDINELLE I BILLEDFORSTÅELSEN

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012.

Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012. Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012. Af Henrik Hougs Kjær, fysioterapeut Fotos: Fotograf Vibeke Toft har taget billederne A+B, 19a-c, 21a+b, 22a+b,

Læs mere

NON TRAUMATISK SKULDERSMERTE Impingement et entydigt begreb?

NON TRAUMATISK SKULDERSMERTE Impingement et entydigt begreb? NON TRAUMATISK SKULDERSMERTE Impingement et entydigt begreb? FLERE PATOLOGISKE TILSTANDE maj 2002. rotatorcuffen. kapsulolabrale apparat. caput longum bicipsitis Speciallæge Arne N. Gam EPIDEMIOLOGI. alder.

Læs mere

Vurdering af ledbevægelighed

Vurdering af ledbevægelighed Vurdering af ledbevægelighed Ledbevægelighed Passiv ledbevægelighed (PROM) beskriver den bevægelse, som personen kan udføre i afslappet tilstand med assistance fra en anden person, fra sig selv eller genstand

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1

3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 Overekstremiteten Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Plan: Overekstremiteten Resumé fra sidst OE knogler (fokus: fremspring) OE led (skulder + albue) Palpation af knoglefremspring

Læs mere

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 19.5.2014

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 19.5.2014 Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 19.5.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn

Læs mere

Akut idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 9.10.2014. Problemer i ankel og fod

Akut idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 9.10.2014. Problemer i ankel og fod Akut idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 9.10.2014 Problemer i ankel og fod Sygehistorie: 26-årig kvinde, vrikket om på anklen for 2 timer siden. Har ligget med is. Der er betydelig hævelse lateralt og medialt.

Læs mere

Fyraftensmøde d. 20. nov. 2014: Ambulant genoptræning til patienter med impingement- og rotator cuff problematikker

Fyraftensmøde d. 20. nov. 2014: Ambulant genoptræning til patienter med impingement- og rotator cuff problematikker Fyraftensmøde d. 20. nov. 2014: Ambulant genoptræning til patienter med impingement- og rotator cuff problematikker (RGK) Sundhedshus Nørrebro www.kk.dk Side 2 / Program: 17.30-17.40: Velkomst v/ Centerchef

Læs mere

Træning med elastik. Øvelser for albue, hånd og skulder

Træning med elastik. Øvelser for albue, hånd og skulder Træning med elastik Øvelser for albue, hånd og skulder Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin Speciallægepraksis, Stavnsholtvej 33, 3520 Farum Træning med elastik Træning

Læs mere

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) HÅNDEN Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) Tenosynovit lokaliseret til 1. dorsale kulisse som indeholder abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis senerne. Lidelsen er hyppigst

Læs mere

3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1

3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 Overekstremiteten Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Opsummering Dias 2 Plan: Overekstremiteten OE knogler OE led (skulder + albue) Palpation OE muskler - elevpræsentationer

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.2.2014

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.2.2014 Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.2.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn

Læs mere

Dansk Selskab for Skulder og Albue Kirurgi

Dansk Selskab for Skulder og Albue Kirurgi Definition I litteraturen er der ikke konsensus om en definition af skulderinstabilitet. Gennemgående i de fleste definitioner er subjektive symptomer i form af instabilitets (løsheds) fornemmelse eller

Læs mere

Program. Skulder og overekstremiteten. Scapula. Skulderbæltet. Clavicula. Scapula

Program. Skulder og overekstremiteten. Scapula. Skulderbæltet. Clavicula. Scapula Program Skulder og overekstremiteten Anatomi og massagecases Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Skulderbæltet 2 x claviculae, sternum, 2 x scapulae Funktion: Hæfter

Læs mere

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral Anatomiens sprog Ligesom på mange andre fagområder, anvender anatomi sit eget særlige fagsprog, og mange opfatter det anatomiske sprog, som værende indviklet eller kompliceret, når de først stifter bekendtskab

Læs mere

NR. 1, AUGUST 1997 ISSN 1397-4211 SPORTSMEDICIN SKULDERDIAGNOSTIK BALANCETRÆNING DANSK. faggruppen for idrætsfysioterapi

NR. 1, AUGUST 1997 ISSN 1397-4211 SPORTSMEDICIN SKULDERDIAGNOSTIK BALANCETRÆNING DANSK. faggruppen for idrætsfysioterapi ISSN 1397-4211 NR. 1, AUGUST 1997 SPORTSMEDICIN DANSK SKULDERDIAGNOSTIK BALANCETRÆNING faggruppen for idrætsfysioterapi 2 Redaktionelt Velkommen til premieren på Dansk Sportsmedicin. Redaktionen byder

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

IMPINGEMENTSYNDROM/ ROTATOR CUFF-SYNDROM OG TRAUMATISK ROTATOR CUFF-RUPTUR DEL 2: FAGLIGE VISITATIONSRETNINGSLINJER

IMPINGEMENTSYNDROM/ ROTATOR CUFF-SYNDROM OG TRAUMATISK ROTATOR CUFF-RUPTUR DEL 2: FAGLIGE VISITATIONSRETNINGSLINJER IMPINGEMENTSYNDROM/ ROTATOR CUFF-SYNDROM OG TRAUMATISK ROTATOR CUFF-RUPTUR DEL 2: FAGLIGE VISITATIONSRETNINGSLINJER 2011 Sundhedsstyrelsen 2011 URL: http://www.sst.dk/ Emneord: Impingement; rotator cuff;

Læs mere

Palpation columna cervicalis

Palpation columna cervicalis Palpation 4,02 G Extension: PT rygliggende. TP står ved hovedgærdet og fatter med begge hænder omkring PT s os occipitale, så processus articulares i Cx kan palperes med radialsiden af pegefingrene. TP

Læs mere

Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk. Søren Kold Aalborg Sygehus

Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk. Søren Kold Aalborg Sygehus Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk Søren Kold Aalborg Sygehus Mål Breddeøget fodledsgaffel: hvorfor? Præ-operativ diagnostik Stabil vs. ustabil fraktur SE II eller SE IV Syndesmose-ruptur:

Læs mere

Arbejde og skuldersygdomme. Afklemningslidelse i skulderen. Klinisk diagnose. 36.209 førstegangsoperationer i Danmark fra 1996-2008

Arbejde og skuldersygdomme. Afklemningslidelse i skulderen. Klinisk diagnose. 36.209 førstegangsoperationer i Danmark fra 1996-2008 Arbejde og skuldersygdomme Klinisk diagnose Afklemningslidelse i skulderen Ca. 2%-5% har langvarige skuldersmerter og tegn til afklemningslidelse i skulderen Lokaliseret til skulderrunding Smerter ved

Læs mere

IMPINGEMENTSYNDROM/ ROTATOR CUFF-SYNDROM OG TRAUMATISK ROTATOR CUFF-RUPTUR DEL 2: FAGLIGE VISITATIONSRETNINGSLINJER

IMPINGEMENTSYNDROM/ ROTATOR CUFF-SYNDROM OG TRAUMATISK ROTATOR CUFF-RUPTUR DEL 2: FAGLIGE VISITATIONSRETNINGSLINJER IMPINGEMENTSYNDROM/ ROTATOR CUFF-SYNDROM OG TRAUMATISK ROTATOR CUFF-RUPTUR DEL 2: FAGLIGE VISITATIONSRETNINGSLINJER 2011 Impingementsyndrom/rotator cuff-syndrom og traumatisk rotator cuff-ruptur Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Undersøgelse cervico-thoracale overgang

Undersøgelse cervico-thoracale overgang Undersøgelse cervico-thoracale overgang 3,01 C Differentiering mellem Cx og Tx (1): PT siddende. TP står ved siden af PT og fatter omkring PT s hoved med begge hænder. TP roterer PT s hoved til EOR med

Læs mere

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Genoptræning efter hofteartroskopi Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Formål Øget kendskab til femoro-acetabulær impingement Øget kendskab til hofteartroskopi

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur

Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder

Læs mere

Det haltende barn - Radiologiske overvejelser

Det haltende barn - Radiologiske overvejelser Det haltende barn - Radiologiske overvejelser Lene Bak, overlæge, Radiologisk afdeling, Kolding Sygehus Michel Bach Hellfritzsch, overlæge, Radiologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Case 7-årig

Læs mere

Klassifikation af håndfunktion, ifølge MACS

Klassifikation af håndfunktion, ifølge MACS Klassifikation af håndfunktion, ifølge MACS Formålet med MACS Manual Ability Classification System for børn med cerebral parese 4-18 år MACS er udviklet til at klassificere, hvordanbørn med cerebral parese

Læs mere

Klinik: smerter over laterale humerusepikondyl som provokeres ved palpation og/eller dorsalflexion af håndleddet mod modstand.

Klinik: smerter over laterale humerusepikondyl som provokeres ved palpation og/eller dorsalflexion af håndleddet mod modstand. ALBUE-HÅND Lateral humerusepikondylit tendinit lokaliseret til håndledsextensorernes udspring på laterale humerusepikondyl, særligt m. extensor carpi radialis brevis. Bliver også kaldt tennis albue, selvom

Læs mere

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0-12 uger

Træningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0-12 uger Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0- uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej

Læs mere

Praksisenheden Århus. Kiropraktorerne i Region Midt. Kære kolleger: Vedrørende: Mulighed for henvisning til MR-scanning

Praksisenheden Århus. Kiropraktorerne i Region Midt. Kære kolleger: Vedrørende: Mulighed for henvisning til MR-scanning Regionshuset Århus Kiropraktorerne i Region Midt Praksisenheden Århus Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N Tel. +45 8728 4571 Praksisenheden.aarhus@stab.rm.dk www.rm.dk Kære kolleger: Vedrørende: Mulighed

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kravebensled og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kravebensled og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kravebensled og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) (med åben operationsteknik) www.friklinikkenregionsyddanmark.dk

Læs mere

LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D.

LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D. LUMBAL DISCUSPROLAPS Peter Helmig Overlæge Ph.D. Forekomst af rygsmerter Prolaps genese Prolaps genese Objektiv undersøgelse Tensionstegn ( SBT, Laseque) Refleksundersøgelse Rectaleksploration Ryggens

Læs mere

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Du har fået syet supraspinatus-senen og må nu ikke bruge din skulder aktivt i 6 uger. Selvom du skal holde skulderen i ro, er det vigtigt,

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL SKULDEREN OG SKULDERBÆLTET

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL SKULDEREN OG SKULDERBÆLTET EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL SKULDEREN OG SKULDERBÆLTET 1 En samling af de bragte månedens muskel SKULDEREN OG SKULDERBÆLTET Månedens muskel er skrevet af fysioterapeut, David Petersen. Månedens

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Nakke 3 Placér begge hænder på hovedet og træk forsigtig ned mod brystet således at det strækker i nakken. Hold stillingen 15-20 sek. 2 - Nakke 1 Placér den ene hånd på hovedet og træk forsigtig hovedet

Læs mere

Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser

Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Søren Sønderup Beck MTV & Sundhedstjenesteforskning Formål At beskrive udviklingen i antallet af

Læs mere

OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION

OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-1085 patientinformation Skulder-/albuesektoren afd. E ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE patientinformation De har fået

Læs mere

Atraumatiske Fod-Ankel

Atraumatiske Fod-Ankel Atraumatiske Fod-Ankel Apophysitterne i ankel-fod Apophyse = Sekundær center for ossifikation (calcaneus) Vækstzonen lukker omkring 15 års alderen. Morbus Osgood Slatter, ASIS, AIIS, Sinding-Larsen-Johansson,

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen Patientvejledning Træningsprogram - albue Træningsprogram for smerter i albuen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle og forebygge smerter i albuen, som skyldes seneirritation Generelt

Læs mere

Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede. Ustabilt skulderled. - Bankart. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk

Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede. Ustabilt skulderled. - Bankart. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede Ustabilt skulderled - Bankart www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået foretaget en operation

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i

Læs mere

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen 1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan

Læs mere

Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet

Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet Du er blevet opereret for et brud på kravebenet. I begyndelse skal du bruge armslyngen hele tiden, men når smerterne aftager, kan du bruge slyngen

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet Skulder- og albuekirurgi

Beskrivelse af fagområdet Skulder- og albuekirurgi Beskrivelse af fagområdet Skulder- og albuekirurgi Indledning Baggrund Det skulder & albuekirurgiske fagområde blev grundlagt i slutningen af 1980erne og med dannelsen af Dansk Selskab for Skulder og Albue

Læs mere

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Patientinformation Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Skulderøvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Det er

Læs mere

Et Validitets- og Reliabilitetsstudie af den danske oversættelse af Oxford Shoulder Score

Et Validitets- og Reliabilitetsstudie af den danske oversættelse af Oxford Shoulder Score Professionsbachelor Fysioterapeutuddannelsen, jan 2009. University College Lillebælt Forfattere: Peter Elkjær, Heidi Egmose Busch og Niels Fryd Interne vejleder: Line Nielsen Eksterne vejledere: Lars Henrik

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis

Øvelsesprogram til skulderopererede - Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået

Læs mere

Voksen erhvervet platfod

Voksen erhvervet platfod PLATFOD 201 Voksen erhvervet platfod Lars Ebskov Diagnostik og behandlingsstrategi i almen praksis Voksen erhvervet platfod er en hyppig tilstand specielt hos 50+-årige kvinder og diabetikere. Patienterne

Læs mere

Olecranonfrakturer Litteraturstudie og cases

Olecranonfrakturer Litteraturstudie og cases Olecranonfrakturer Litteraturstudie og cases fra 2005-2006 Jon Vedding Nielsen Dyrlæge Forekomst Overordnet en ikke hyppig lidelse Hyppigste fraktur af de lange knogler Anamnese Akut opstået støttehalthed

Læs mere

17 Skulder og skulderblad

17 Skulder og skulderblad 1 17 Skulder og skulderblad Michael R. Krogsgaard, Flemming Enoch & Hanne Brandt Andersen Figurer mærket med * findes på bogens hjemmeside: www.gyldendal-akademisk.dk/ Books/ 9788762805392.aspx Skulderen

Læs mere

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle

Læs mere

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet Program Hoften Anatomi og massagecases Københavns Massageuddannelse Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Os coxae Crista iliaca Spina iliaca posterior superior Spina

Læs mere

fysioterapeuten nr. 11 juni 2009

fysioterapeuten nr. 11 juni 2009 side 16 fysioterapeuten nr. 11 juni 2009 AF: ANDERS SKOV HANSEN, FYSIOTERAPEUT, EXAM. MT, EXAM. IDRÆTSFYSIOTERAPEUT, EXAM. SCIENT I IDRÆT. andespot@hotmail.com Illustration: Gitte Skov muskuloskeletal.dk

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt skulderled - SLAP operation

Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt skulderled - SLAP operation Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt skulderled - SLAP operation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået foretaget

Læs mere

MUSKULOSKELETAL ULTRALYD (MSUS) 6. SEMESTER

MUSKULOSKELETAL ULTRALYD (MSUS) 6. SEMESTER MUSKULOSKELETAL ULTRALYD (MSUS) 6. SEMESTER Michel Bach Hellfritzsch Overlæge Røntgen & Skanning Nørrebrogade 1 Give indblik i anvendelse af MSUS Vise indikationer for MSUS Sætte MSUS i relation til andre

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn

Læs mere

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil

Læs mere

Information og træningsprogram. Smerter i ryggen. Fysioterapien

Information og træningsprogram. Smerter i ryggen. Fysioterapien Information og træningsprogram Smerter i ryggen Fysioterapien Indholdsfortegnelse Hvilestillinger og løfteteknik side 2 Fra liggende til siddende stilling side 3 Siddestillinger side 4 Øvelser for ryggens

Læs mere

Indeklemningssyndrom (Rotatorcuffsyndrom, Supraspinatus-tendinit)

Indeklemningssyndrom (Rotatorcuffsyndrom, Supraspinatus-tendinit) Indeklemningssyndrom (Rotatorcuffsyndrom, Supraspinatus-tendinit) Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Information til patienter Flere

Læs mere

Hvornår skal fysioterapeuten sende en skulderpatient videre til kirurgisk vurdering? Klaus Bak, Skulderansvarlig, Aleris Hamlet Parken

Hvornår skal fysioterapeuten sende en skulderpatient videre til kirurgisk vurdering? Klaus Bak, Skulderansvarlig, Aleris Hamlet Parken Hvornår skal fysioterapeuten sende en skulderpatient videre til kirurgisk vurdering? Klaus Bak, Skulderansvarlig, Aleris Hamlet Parken Præsentation Formand for Dansk Idrætsmedicinsk Selskab1998-2002 Chairman

Læs mere

Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese

Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese Du er blevet opereret i skulderen og har fået en skulderprotese. Årsagen kan være gener efter et kompliceret brud, slidgigt eller andet, der

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

Skuldersmerte hos danske elitesvømmere Sammenhæng mellem graden af smerte og mekanisk løshed i glenohumeralleddet

Skuldersmerte hos danske elitesvømmere Sammenhæng mellem graden af smerte og mekanisk løshed i glenohumeralleddet Skuldersmerte hos danske elitesvømmere Sammenhæng mellem graden af smerte og mekanisk løshed i glenohumeralleddet Anders Falk Hansen 1, Tina Jensen 2, Martin Walsøe 3, Palle Støving 4 1. Klinik for Fysioterapi,

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere

PIRO 1 Bør patienter med smerter i knæ og ledlinjeømhed udredes med kliniske tests med henblik på menisklæsioner?

PIRO 1 Bør patienter med smerter i knæ og ledlinjeømhed udredes med kliniske tests med henblik på menisklæsioner? Fokuseret spørgsmål 1 PIRO 1 Bør patienter med smerter i knæ og ledlinjeømhed udredes med kliniske tests med henblik på menisklæsioner? Patienter med smerter i knæ og ledlinjeømhed Index test Kliniske

Læs mere

Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet

Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne armen, så du holder armens bevægelighed og styrke ved

Læs mere

Træning ved hofte-/lyskeskader

Træning ved hofte-/lyskeskader Vi anbefaler, at du udfører øvelserne efter vejledning af en fysioterapeut Hvad er en hofte-/lyskeskade Hofte-/lyskeskader er ofte komplicerede og langvarige. Det er ikke ualmindeligt, at genoptræningen

Læs mere

Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at:

Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at: Smerter i ryggen Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Lig på siden med en pude mellem benene. Puden vil få dig til at slappe bedre af. Løfteteknik Når du løfter, skal du

Læs mere

Hoften. Henvendelses årsag: ONDT. Hvad kan jeg. Anamnese. og det vil I så høre om. Hvad er karakteristisk for de patienter jeg ser

Hoften. Henvendelses årsag: ONDT. Hvad kan jeg. Anamnese. og det vil I så høre om. Hvad er karakteristisk for de patienter jeg ser Hvad er karakteristisk for de patienter jeg ser Hoften -Sådan gør jeg -Med udgangspunkt i de patienter jeg ser Set af egen læge Behandlet hos FT Behandlet hos kiropraktor Set af speciallæge Diverse alternative

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i armhulen Du har fået fjernet lymfeknuder i din armhule. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter operationen.

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter pladsskabende operation i skulder

Patientvejledning. Træningsprogram efter pladsskabende operation i skulder Patientvejledning Træningsprogram efter pladsskabende operation i skulder Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Umiddelbart

Læs mere

Styrketræning med frie vægte

Styrketræning med frie vægte Styrketræning med frie vægte Er det bedst at styrketræne i maskiner, eller bedre at bruge løse vægte? Der er fordele og ulemper ved begge dele. I maskinerne er bevægelserne mere kontrollerede, det er nemmere

Læs mere

Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne

Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne Du er blevet opereret i skulderen, hvor dit knoglebrud er blevet opereret med en aluminiumsskinne, en såkaldt Philosskinne.

Læs mere