Skulderundersøgelser Et mini-kompendium. Ved Overlæge Klaus Bak, Parkens Privathospital, København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skulderundersøgelser Et mini-kompendium. Ved Overlæge Klaus Bak, Parkens Privathospital, København"

Transkript

1 Skulderundersøgelser Et mini-kompendium Ved Overlæge Klaus Bak, Parkens Privathospital, København

2 2 Klaus Bak, Overlæge, Parkens Privathospital, København Ø Specialist i Ortopædisk Kirurgi Diplom i Idrætsmedicin Medlem af Dansk Ortopædisk Selskab DanskSelskab for Skulder Albue Kirurgi Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi Ordinary member of European Society for Surgery of the Shoulder and the Elbow European Society for Surgery of the Knee and Arthroscopic Surgery International Society for Arthroscopy of the Knee and Sports Trauma Medlem af Upper Extremity Committee Dansk Idrætsmedicinsk Selskab (Medlem af bestyrelsen siden 1992, Formand siden 1998) Har publiceret 25 videnskabelige artikler om skulder og knæproblemer samt om idrætsmedicinske emner Pfizer Danmark, Juli 2003

3 3 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Skulderundersøgelser... 5 Anamnese... 6 Skulderundersøgelser... 7 Impingement... 8 Rotator cuff-rupturer Andre rotator cuff tests Labrum Acromio-clavikulærled Bicepstests Skulderinstabilitet Hyperlaksitet Styrke Parakliniske undersøgelser Hyppige skulderlidelser... 36

4 4 Forord Skulderlidelser er kommet mere og mere i fokus i takt med, at der med artroskopiens udvikling er blevet flere diagnostiske og terapeutiske muligheder. Men hvad skal man med et kompendium i klinisk skulderundersøgelse, hvis man både har artroskopet, ultralyd- og røntgendiagnostik samt MR-scannings muligheder? Her kan man jo se ALT. Så enkelt er det naturligvis ikke, og uanset de fortsatte teknologiske landvindinger er den kliniske undersøgelse et vigtigt fundament for at stille en korrekt diagnose. Temahæftet om skulderundersøgelser er lavet, fordi det kan være svært at finde en let tilgængelig lærebog som beskriver de enkelte tests. Antallet af skuldertests er uendeligt. Jeg har først og fremmest beskrevet de tests jeg oftest bruger, og der eksisterer andre tests som er på samme niveau, og som kan bruges på lige fod. Den diagnostiske værdi af en test er afhængig af, hvor god man er til at tolke testen og udføre den, og derfor er det vigtigere at være fortrolig med en håndfuld tests, som indkredser de tilstande man bliver præsenteret for, end at kende alle tilgængelige tests. Ud for de tests som er validerede i veltilrettelagte undersøgelser, er der angivet tal for sensitivitet og specificitet, i nogle tilfælde blot som høj eller lav. Det er desværre forsvindende få undersøgelser, der er lavet om dette, og det skyldes bl.a. at det er meget svært og omstændeligt at lave Den Rigtige Undersøgelse Det kræver et meget stort patientgrundlag og et meget sikkert redskab til end-point diagnose. Artroskopi eller MR-scanning med kontrast (MR-artrografi) er formentligt bedst, men kan give problemer med etik og at rekruttere patienter. Brugere af dette minikompendium skal være opmærksom på at man bør udvikle sin egen detektivstrategi og bruge den vigtigste af alle tests at lytte til patienten. Mange skader har et helt karakteristisk forløb. Men når man samler sine indicier kan man, suppleret af få tests ofte stille en diagnose, eller i bedste fald beslutte sig for en supplerende billeddiagnostisk undersøgelse. En præcis diagnose er et must for at planlægge det bedste behandlingsforløb for patienten, og til information om prognose og forventet behandlingsresultat. Foto: Pernille Hay Kristensen

5 5 Skulderundersøgelser Alle de her beskrevne tests og undersøgelsesmetoder er baseret på min egen erfaring og jævnlig litteratur-opdatering. Testene er forsøgt beskrevet som den oprindelige test er beskrevet. Der findes desværre en tendens til at lave nye variationer. Hovedsagen er at man på et kort tidsrum er i stand til at indkredse den kliniske problematik. Herefter kan man beslutte sig for parakliniske undersøgelser. Testens diagnostiske præcision For en del af de beskrevne tests er angivet tal fra litteraturen for testens diagnostiske sensitivitet og specificitet. Man skal være opmærksom på, at de forskellige artikler, der ligger til grund, ikke benytter sig af samme metode til opgørelse af disse værdier. Der er ofte tale om forskellige end point facit. Det kan være Ultralyd, MR-scanning eller artroskopi. I sidstnævnte tilfælde betyder det, at patienter som ikke skal opereres ikke er med i opgørelsen. Dette kan især påvirke specificiteten. Slutteligt skal man holde sig for øje, at det ofte er summen af flere kliniske observationer, som fører til den korrekte diagnose. Det betyder, at selv om flere tests har lav sensitivitet eller specificitet, kan de sammen med andre fund og en grundig anamnese give diagnosen med høj sikkerhed.

6 6 Anamnese Detektivarbejdet starter med anamnesen. Man kan straks få et indtryk af, hvilken type skulderlidelse det drejer sig om ved gennemgang af sygehistorien. Er der tale om smerter eller løshedsfornemmelse? Smerter er det hyppigste symptom i skulderregionens lidelser. Drejer det sig om den dominante arm? Er der tale om en gradvis eller akut indsættende smerte. Er der bestemte bevægelser eller belastninger som kan forværre eller lindre smerten. Nedenfor er listet forskellige typer smerter relateret til forskellige skulderlidelser. Smerter som er mere eller mindre konstante er oftest 1. Periartrosis humeroscapularis i den akutte fase 2. AC-ledsartrose (som tandpine) 3. Bursitis calcarea 4. Glenohumeralleds artrose 5. Tumor (sjældent forekommende) 6. Cervikalt udløste smerter Smerter som er opstået akut: 1. Fraktur 2. Seneruptur 3. Traumatisk impingement (mindre partiel supraspinatusruptur og eller subakromiel bursopati) 4. Luksation 5. Infektion 6. Akut ikke-infektiøs artritis Smerter som kan komme uger til måneder efter et mindre faldtraume eller vrid 1. Traumatisk impingement (mindre partiel supraspinatusruptur og eller subakromiel bursopati) 2. Partielle eller totale rotator cuff rupturer 3. AC-ledsdistorsion grad 1 (først synlig på rtg. ved sekundære artrose forandringer) 4. Hos yngre glenohumeral instabilitet Job som er forbundet med øget risiko for skuldersmerter (Impingement, AC-ledsartrose, rotator cuff tendinopati) 1. Slagtere 2. Tømrere 3. Smede 4. Brolæggere 5. Lufthavnsportører 6. Syersker

7 7 Skulderundersøgelser Impingement Rotator Cuff Rupturer Labrumlæsioner AC- og SC-Led Instabilitet/hyperlaksitet Bevægelighed Inspektion Kig efter ASSYMMETRI AC-og SC-luksationer Scapula winging (englevinger serratur anterior parese) ATROFI Atrofi af supra- og eller infraspinatus ses hos volleyballspillere uden at det behøver at give symptomer. Ses også som gradvist opstået årsag til skuldersmerter. Funktionsnedsættelse som ved en stor cuff ruptur, men uden relevant traume. Skyldes afklemning af n. suprascapularis enten i den spinoglenoidale notch eller pga af en cyste samme sted.

8 8 Impingement Hawkins test (Figur 1) Undersøgeren fikserer akromion og indadroterer patients arm fra en 90 grader flekteret stilling (i scapulas plan). Positiv test er genkendelige smerter som regel lateralt over deltoideus. Figur 1: Sensitivitet for subakromielt/eksternt impingement: 92% Specificitet for subakromielt/eksternt impingement: 44% Sensitivitet for supraspinatusruptur: 89% Specificitet for supraspinatusruptur: 60% Sensitivitet for internt impingement: 80% Specificitet for internt impingement: 76% Neer s test (Figur 2 og Figur 3) Undersøgeren fikserer akromion og flekterer patientens arm maksimalt. Positiv test er genkendelige smerter som regel lateralt over deltoideus. Figur 2:

9 9 Figur 3: Sensitivitet for subakromielt/eksternt impingement: 75% - 89% Specificitet for subakromielt/eksternt impingement : 48% Sensitivitet for supraspinatusruptur: 85% Specificitet for supraspinatusruptur: 62% Sensitivitet for internt impingement: 39% Specificitet for internt impingement: 100% Injektionstest (Figur 4) Begge tests kan suppleres med injektion af lokalanæstetika subakromielt. Efter injektion vil bortfald af smerter ved de to tests indikere isoleret subakromielt impingement. Man kan i princippet injicere ad tre veje i det subakromielle rum. Mest skånsom for patienten synes at være gennem det punkt man også anvender til bagerste portal ved artroskopi, 1 1 /2 cm under og 2 cm medialt for postero-laterale acromion-hjørne. Retningen er opad når man har passeret acromions bagkant. Lateralt fra og forfra kan også lade sig gøre. Ofte er der krumning af lige nøjagtig forkanten og laterale acromionkant, hvilket reducerer det tilgængelige rum mellem supraspinatussenen og acromions underside. Nogle foretrækker at gøre det ultralydvejledt. Figur 4:

10 10 Sensitivitet for subakromielt/eksternt impingement: ca. 80% Specificitet for subakromielt/ekternt impingement: lav Jobe s suprapinatus test (Figur 5) Testen er positiv ved smerter ved abduktion imod modstand. Figur 5: Sensitivitet for subakromielt/eksternt impingement: Specificitet for subakromielt/eksternt impingement: høj lav Smertebue (Painful arc) (Figur 6) Patienten angiver smerter i bestemte grader af aktiv abduktion (fra grader) som ofte forsvinder omkring 130 grader. Figur 6:

11 11 Sensitivitet for subakromielt/eksternt impingement: Specificitet for subakromielt/eksternt impingement: høj lav Dawburn s tegn eller sænketest Smerter eller besvær når armen føres ned fra abduceret (Figur 7) eller flekteret stilling. Figur 7: Der findes ingen undersøgelser som evaluerer denne tests diagnostiske validitet. Tolkning Alle tests tyder på subakromiel patologi: impingement, bursitis, tendinopati eller ruptur. OBS! kan forekomme sammen med AC-ledsartrose.

12 12 Rotator cuff-rupturer Lag signs Komplet lag er ophævet evne til at holde armen i en bestemt position, men blot 5 graders afvigelse fra udgangspositionen giver positiv test. Et positivt lag sign er udtryk for total seneruptur. Klassisk drop arm test (Figur 8,figur 9 og figur 10) Evnen til at holde armen abduceret 80 grader i A scapulas plan (fig. 8) med tommelen nedad. Pt. skal kunne holde armen i samme position. Blot 5 graders afvigelse fra udgangspositionen giver positiv test og mistanke om total seneruptur. Tester overvejende supraspinatus Figur 8: Figur 9:

13 13 Figur 10: Sensitivitet for supraspinatusruptur: 41% Specificitet for supraspinatusruptur: 80% Sensitivitet for subakromielt impingement: lav Specificitet for subakromielt impingement: 97%

14 14 Infraspinatus drop test (Figur 11, figur 12 og figur 13) Evnen til at holde armen i maksimal passiv udad-rotation på 90 graders abduceret arm. Pt. skal kunne holde armen i samme position. Tester overvejende infraspinatus. Figur 11: Figur 12: Figur 13:

15 15 Udadrotations lag signs (ERLS) (Figur 14, 15 og 16) Udgangsposition er armen i ca. 30 graders abduktion og maksimal passiv udadrotation. Pt. skal kunne holde armen i samme position. (Infra- og supraspinatus). Figur 14: Figur 15: Figur 16: Sensitivitet for supra-eller infraspinatusruptur: 45% Specificitet for supra- eller infraspinatusruptur: 77%

16 16 Indadrotations lag sign (IRLS) (Figur 17, 18 og 19) Udgangsstilling er håndryggen til lænden. Undersøgeren fører hånden i maksimal passiv indadrotation (=bagud). Pt. skal kunne holde armen i samme position. (Figur 17+18). Figur 19 viser manglende evne til at holde armen i samme position. Testen har 100% positiv prædiktiv værdi for subscapularisruptur (Hertel et al. 1996) Figur 17: Figur 18: Figur 19:

17 17 Injektionstest og lag signs Resultater af en dansk undersøgelse viser, at man kan øge specificiteten af lag signs ved at gentage undersøgelsen efter injektion af lidokain subakromielt. Sensitiviteten daler derimod betydeligt. ERLS før injektion efter injektion Sensitivitet for supraspinatusruptur: 45% 19% Specificitet for supraspinatusruptur: 77% 92% Drop arm test Sensitivitet for supraspinatusruptur: 41% 19% Specificitet for supraspinatusruptur: 80% 95%

18 18 Andre cuff tests Lift-off sign Udgangsstilling er håndryggen til lænden. Patienten fører hånden lige bagud. Kan suppleres ved at lægge modstand mod patientens hånd = PUSH-OFF TEST (Figur 20) Figur 20: 100% positiv prædiktiv værdi for subscapularisruptur (Hertel et al. 1996) Belly-test (Figur 21) Patienten skal presse mod maven uden at albuen glider bagud. På figuren ses højre albue at falde bagud. Tyder på ruptur af subscapularissenen. Denne test er meget følsom for subscapularis idet pectoralis major ikke er aktiv ved denne manøvre. Figur 21: Ved total subscapularis ruptur er ingen af disse manøvrer mulige.

19 19 Labrum O Brien s test (= Active Compression Test) Patientens arm føres til 90 graders fleksion og graders horizontal adduktion. Armen proneres og skal herefter eleveres mod modstand (Figur 22). Testen gentages med armen i supination (Figur 23). En god måde at udføre testen på er at lade patienten vende håndryggene mod hinanden og fra denne position flektere mod modstand (Figur 24), derefter med håndfladerne opad. Tolkning Smerter dybt i skulderen ved proneret elevation som forsvinder ved supineret elevation indikerer superior labrum skade. Smerter fra AC-leddet er normalt til stede i både pronation og supination Sensitivitet for superior labrumlæsion:54-95% (O Brien selv=95%) Specificitet for superior labrumlæsion:31-73% (O Brien selv=100%) Figur 22: Figur 23:

20 20 Figur 24: Jobe s relocation test Udføres sammen med en apprehension test med patienten liggende på en briks. Armen abduceres til 90 grader og udadroteres maksimalt samtidig med at caput presses fremad (Figur 25). Dette giver ved superiore eller posteriore-superiore labrumlæsioner ubehag (=apprehension= afværgen = positiv apprehension test). Ved at presse caput tilbage igen med et let pres forfra (relokation) opnås lindring (Figur 26). Dette er en positiv Jobes relokations test, som ved smerter bagtil eller i leddet, der lindres ved manøvren, tyder på superior eller posterior-superior labrumlæsion Sensitivitet for superior labrumlæsion: 44% Specificitet for superior labrumlæsion: 87%

21 21 Figur 25: Figur 26:

22 22 Acromio-clavikulærled Palpation (Figur 27) Distinkt ømhed over AC-leddet korrelerer højt med AC-ledspatologi Figur 27: Cross-over-test Patientens arm adduceres horizontalt fra 90 graders flekteret stilling. En positiv test udløser genkendelige smerter fra AC-leddet. Der findes ingen undersøgelser som evaluerer denne tests diagnostiske validitet. O Brien s test (Figur side 19-20) se ovenfor. Smerter fra AC-leddet er normalt til stede i både pronation og supination Sensitivitet for AC-ledsartrose eller distorsionsfølger: 89% Specificitet for AC-ledsartrose eller distorsionsfølger: lav

23 23 Injektionstest (Figur 28) Der kan suppleres med injektion af lokalanæstetika i AC-leddet. Efter injektion vil bortfald af smerter ved provokationstests indikere AC-ledspatologi Figur 28: Sensitivitet for AC-ledsartrose eller distorsionsfølger: høj Specificitet for AC-ledsartrose eller distorsionsfølger: høj Sterno-clavikulærled (SC-LED) Palpation, assymetri

24 24 Bicepstests Speed s test (Figur 29) Patienten flekterer med supineret strakt arm fra 90 grader mod modstand. Figur 29: Yeragson s test (Figur 30) Patienten flekterer mod modstand med supineret underarm og 90 grader flekteret albueled. Figur 30: Tolkning Smerter tyder på irritation af caput longum. Speed s test er mest følsom. Kan dog også tyde på intraartikulær patologi.

25 25 Instabilitetstest af caput longum Ved caput longum instabilitet vil Speed s test ofte være positiv. Herefter kan man placere patienten på en stol og med en finger palpere caput longum i sulcus bicipitis brachii 2 fingerbredder under acromion. Under aktiv indad- og udadrotation kan man ved caput longum instabilitet mærke at senen lukserer i sulcus. Differentialdiagnoser ved skuldersmerter Cervikalt udløste smerter Tumor

26 26 Skulderinstabilitet Apprehension test (Figur 25) Dette er den klassiske instabilitetstest. De øvrige tests nedenfor evaluerer mere skulderløshed, som ikke behøver at være symptomatisk og som udføres med patienten siddende eller liggende. Armen abduceres passivt til 90 grader og udadroteres maksimalt. Der appliceres et tryk på caput i anterior retning. Hos kastere og svømmere kan testen være positiv i højere grader af abduktion. Man beskriver f.ex. at apprehension test er positiv i 90 (Figur 25) eller f.ex. 135 graders abduktion (Figur 31). Retningen og omfanget af kapsellæsionen kan evt. kun provokeres frem i en bestemt grad af abduktion. Figur 25: Figur 31:

27 27 (Jobe s) Relokationstest - se side 20 (Figur 26) Figur 26: Tolkning Apprehension (afværgereaktion) er tegn på forreste kapselskade og dermed skulderinstabilitet (M24.4). Smerter bagtil er tegn på posteriort-superiort impingement (M 75.4) Sensitivitet for labrumlæsion/forreste instabilitet: 40% Specificitet for forreste instabilitet: 87% Instabilitetsundersøgelse i fuld anæstesi Dette er den mest præcise måde til at beskrive skulderinstabilitet hvad angår retning og sværhedsgrad (Cofield et al. Clin Orthop 1993). Det er selvsagt ikke en metode, der kan anvendes i den daglige klinik, men anvendes af de fleste skulderkirurger inden et operativt indgreb. Udover at afslører retninger af instabiliteten, som har betydning for operationsplanlægningen, kan man afsløre patienter som simulerer instabilitet, således at disse undgår kirurgi.

28 28 Hyperlaksitet De følgende tests kan primært anvendes til bedømmelse af øget løshed i skulderen som man f.eks ser det hos multidirektionelt instabile eller løse (=hyperlakse) skuldre. Derimod vil disse tests hos den vågne patient med recidiverende luksationer sjældent være positive. Drawer test (skuffetest) Patienten sidder på en stol eller et undersøgelsesleje. Undersøgeren fatter med modsatte hånd om akromion og samsidige hånd om caput. Caput skubbes fremad (Figur 32) og bagud (Figur 33) mens man forsøger at få patienten til at slappe af. Der sammenlignes med raske side. Graderes fra 0 til 3 anteriort og posteriort. Grad 3 er fornemmelse af at få caput ud over kanten af cavitas glenoidale. Middelværdien hos normale er 8 mm i hver retning. Figur 32: Figur 33:

29 29 Sulcus test (Figur 34 og 35) Patienten sidder ned som ovenfor, og der appliceres et let træk i distal retning. Graderes fra 0 til 3 hvor grad 3 er fornemmelse af at trække caput ud over cavitas nedre kant. Middelværdien hos normale er 11 mm. Figur 34: Figur 35: Tolkning Begge tests kan være svære at tolke hos den vågne patient. Der kræves en forskel på 1+ eller mere før man kan tale om en øget laksitet i en given retning. Testene kan udelukkende brugestil bedømmelse af laksitet (løshed) - Laksitets test versus instabilitetstest Der findes ingen undersøgelser som evaluerer disse tests diagnostiske validitet ved skulderinstabilitet.

30 30 Posterior apprehension test (Jahnke test) (Figur 36) Armen flekteres til 90, og undersøgeren presser caput bagud. Ubehag når caput presses bagud indikerer bagerste kapsellæsion. Figur 36: Jerk test (Figur 37) Armen er indadroteret, strakt og flekteret 90. Armen belastes aksialt mens man adducerer armen. Hvis der er posterior instabilitet vil caput subluksere ud over bagerste glenoidalkant. Figur 37: Der findes ingen undersøgelser som evaluerer disse tests diagnostiske validitet ved posterior skulderinstabilitet.

31 31 Bevægelse (Range of motion) Simple tests Hånd til mund, nakke, isse, modsatte skulder og lænd/baglomme er minimumskravet til aktiv bevægelse i en skulder. Aktiv bevægelighed Testes i fleksion, ekstension, abduktion, udadrotation i neutral stilling, og udad-indadrotation i 90 graders abduceret stilling. Abduktion foregår renest i scapulas plan, dvs. ca. 15 grader på frontalplanet. Indadrotation testes endvidere ved evnen til at nå højeste midtspinale niveau med tommelfingeren Scapulohumeral rytme (Figur 6 og 7) Patienten observeres bagfra mens han/hun foretager gentagen langsom abduktion og/eller fleskion. Herunder observeres om scapula og humerus følges uden væsentlig asynkronitet og uden at scapula begynder at vinge. Efter tre - fire gentagelser bør musklerne ikke fascikulere. Tolkning Spontan eller tiltagende vingning ved udtrætning (muskelfascikulationer ved selv få gentaglelser) tyder på dårlig scapulo-humeral koordination. Dette forværrer subakromiel impingement pga. relativ forsnævring af det subakromielle rum. Ses ofte hos kastere og svømmere. Figur 6: Figur 7:

32 32 Kiblers manøvre (Figur 38 og 39) Ben Kibler har beskrevet en enkel test til at påvise forstyrrelser i scapulo-humeralrytmen, som også er anvendelig og giver en aha-oplevelse hos patienter med positiv smertebue hvor det er scapulært impingement (dårlig scapula-styring som oftest pga serratus anterior-insufficiens), der er hovedårsagen til smerter. Patienter hvor armen abduceres med besvær og med let winging af scapula observeret bagfra, anmodes om at gentage abduktionen, mens undersøgeren holder scapula på plads med en flad hånd. En positiv test er at smertebuen lindres helt eller betydeligt som tegn på at impingementtilstanden forværres eller vedligeholdes af dårlig scapulastyring. Manøvren er meget motiverende for patienter mhp. at gennemgå rehabilitering. Figur 38: Figur 39:

33 33 Tolkning Nedsat aktiv bevægelighed er tegn på inflammation,fraktur eller seneruptur. Nedsat passiv bevægelighed af skuldre uden fraktur er tegn på frossen skulder eller svær artrose. Tilstande med nedsat passiv bevægelighed Bløddels-kontraktur - adhæsiv kapsulitis (frossen skulder) - arvævsdannelse (efter skulderkirurgi) - immobilitet (mastectomi) - posttraumatisk (fraktur/luksation) - Langvarig lejring (Hjertekirurgi) Ændringer i ledkongruens - Artrose - Split head fraktur / posterior luksation - Postinfektiøs - Heterotop ossifikation Pseudostivhed - muskelværn - smerter - neuromuskulært - impingement

34 34 Styrke Graders fra 0 til 5, hvor 5 er normal og 0 er at tyngdekraften ikke kan overvindes. 4 er en let svækkelse Supraspinatus Testes med samme udgangsposition som ved Jobe s test (Figur 5) Figur 5: Infraspinatus (Figur 40) Udadrotation mod modstand fra neutralstilling. Nedsat udadrotations styrke er karakteristisk hos kastere med overbelastningsskade af skulderen. Figur 40:

35 35 Teres minor (Figur 41) Udadrotation mod modstand fra 70 graders abduceret stilling. Figur 41: Subscapularis (Figur ) Belly test (tryk mod mave med albuen fremad), eller pres mod modstand med hånden ud for baglommen. Figur 21: Figur 20:

36 36 Parakliniske undersøgelser RØNTGEN 1. Skuldersmerter Desværre er kvaliteten og udbuddet af røntgenundersøgelser af skulderen noget varierende i Danmark. For at røntgenundersøgelsen kan have nogen hjælp for klinikeren skal følgende minimumskrav være opfyldt: Sand AP-optagelse Y-projektion (sand side optagelse) Outlet view Ved AC-ledssmerter endvidere Zanca view eller lignende specialoptagelse af AC-leddet. Den røntgenafdeling eller røntgen klinik du anvender bør kende disse projektioner og kunne udføre undersøgelserne uden problemer. 2. Skulderinstabilitet Sand AP-optagelse Y-projektion (sand side optagelse) Et aksillært view (Stryker notch view eller West Point axillary view) Desværre bliver især mange posteriore luksationer overset pga mangelfuld anamnese optagelse og ukorrekte røntgenordinationer Ultralydscanning er ideelt ved mistanke om ruptur af rotator cuffen. Andre tilstande som AC-ledsdistorsionsfølger og AC-ledsartrose, samt biceps-seneinstabilitet visualiseres også godt ved ultralyd. Subakromielt impingement kan visualiseres dynamisk. Sensitivitet for akut supraspinatus ruptur: 95% Specificitet for akut supraspinatus ruptur: 85% MR-Scanning MR-scanning anvendes især til at differentiere og visualisere graden og lokalisationen af labrum-avulsioner, herunder Bankart-læsioner. Dette skal imidlertid foretages med kontrast, og har man alligevel planlagt en artroskopisk operation pga patientens generende symptomer, er det sjældent at undersøgelsen er indiceret ved skulderinstabilitet. Sensitivitet for superior labrumlæsion: 42-59% Specificitet for superior labrumlæsion: 85-92% I den undersøgelse hvor der blev fundet 59% sensitivitet og 85% specificitet af MR-scanning (uden kontrast) for labrumlæsioner, var de tilsvarende tal for en samlet klinisk vurdering (apprehension, relocation, load and shift, inferior sulcus sign, og crank tests) 90% og 85%. Med kontrastundersøgelse (MR-artrografi) stiger sensitiviteten til 90% og specificiteten til 85% Sensitivitet for subakromielt impingement: 99% Specificitet for subakromielt impingement: 37%

37 37 Et dansk studie har vist, at der er større korrelation mellem alder og patologiske fund i supraspinatus end til kliniske fund ved subakromielt impingement. Et andet dansk studie har vist, at der ikke er forskel i subjektiv og objektiv score mellem MR-fund med reruptur af supraspinatussenen og intakt sene efter operativ reinsertion. MR-scanning er ideel til visualisering af spinloglenoidale cyster som kan komprimere n. suprascapularis (infra- og eller supraspinatusatrofi).

38 38 Hyppige skulderlidelser Subakromielt impingement (M75.4) KLINIK: Gradvis opstået smerter. Hyppigst i alderen 40-70, men ses også hos yngre. Positive impingement tests, herunder painful arc. Lag signs negative. Lidokain injectionstest giver komplet lindring og de smerteprovokerende tests bliver negative. Røntgen viser snævre pladsforhold subakromielt og eventuel inferior osteofyt af laterale klavikelende. Sekundært impingement (M24.3) Gradvist opståede smerter, som regel yngre aktive i ketscher-, kaste- eller svømmesport. Apprehension test er positiv med smerter eller ubehag som regel i funktionel stilling afhængig af aktivitet. Desuden ofte positiv Hawkins test, mens Neers test og smertebue sjældent er tilstede. Der findes (ofte bilateral) hyperlaksitet med positivt sulcustegn. Impingement er ofte sekundært til hyperlaksitet/instabilitet (M24.3) eller problemer med at styre scapula (M75,4). Diagnosen er klinisk. Posterior superior impingement (PSI) (M24.3) Gradvist opståede smerter, som regel yngre aktive i ketscher-, kaste- eller svømmesport. Apprehension test er positiv med smerter som regel i funktionel stilling afhængig af aktivitet (forskellige grader af abduktion). Der findes positiv O Briens test i pronation. Desuden ofte positiv Hawkins test, mens Neers test og smertebue sjældent er tilstede. Diagnosen er klinisk Supraspinatus-ruptur (S 46.0) Hyppigste rotator-cuff læsion. Forårsaget af mindre traume hos ældre, eller i forbindelse med førstegangsluksation. Hos yngre ved større traumer. Aktiv abduktion nedsat til < 90 grader. Positiv ERLS og drop arm test eller mistanke om ruptur skal udløse ultralydscanning. Infraspinatus-ruptur (S 46.0) Forekommer sjældent isoleret. Forårsaget af mindre traume hos ældre, ofte ved eccentriske traumer hvor der var behov for at bremse i udadrotation. Aktiv udadrotation nedsat. Positiv ERLS og infraspinatus drop test. Ultralydscanning Subscapularis ruptur (S46.0) Forårsaget af mindre traume, ofte ved eccentriske traumer hvor der var behov for at bremse i indarotation. Aktiv indarotation nedsat. Positiv IRLS, belly test og lift-off test. Ultralyd eller MR-scanning Ruptur af caput longum bicipits brachii (S 46.1) Eccentrisk traume hos 40+. Synlig distalisering af bicepsbugen, forværres ved albuefleksion mod modstand. Kontroversielt om kirurgisk behandling er nødvendig. Jo yngre (<40) jo større risiko for gener og dermed løsere operationsindikation (tenodese). Diagnosen er klinisk. Distal bicepssene-ruptur (S 46.9) Eccentrisk traume hos 40+. Synlig proksimalisering af bicepsbugen, forværres ved albuefleksion/supination mod modstand. Smerter og suggillation i fossa cubiti. Skal opereres inden 2-3 uger. Konservativt behandlede har god albuefleksionsstyrke men permanent medsatsupinationsstyrke og -udholdenhed. Diagnosen er klinisk.

39 39 Tendinopati af caput longum m.bicipitis brachii (M 75.2) Kastere eller personer med repetitive eccentriske albue- elller skulderledsfleksionsbelastninger. Ses også efter lang tids rotator cuff ruptur/tendinopati. Speeds test positiv. Byldeøm ved palpation af caput longum. Ultralyd bekræfter diagnosen. AC-Leds-artropati (T92.3 eller M19.X) Gradvist opståede smerter eller smerter efter direkte traume. AC-leddet er palpationsømt. Cross-over test og O Briens test er positiv. Smertefrihed ved injektionstest. Rtg (Zanca view) eller ultralydscanning. Akut skulderinstabilitet (Glenohumeral luksation) (S 43.0) Følger efter førstegangsluksation baseres på anamnese om luksation som måtte ophæves ved reposition. Initialt kan kliniske undersøgelser ikke anvendes. Kun neurovaskulær undersøgelse har egentlig værdi. OBS! Posteriore luksationer overses ofte (klassisk epileptikere). Det er essentielt med en ordentlig røntgen-sideoptagelse eller en CT-scanning. Hos ældre over 40 stiger incidensen af samtidig betydende rotator-cuff ruptur ved førstegangsluksation! Disse bør derfor evalueres klinisk og med ultralyd i rolig fase 2-3 uger efter luksationen. Røntgen kan afsløre eventuelle ossøse følgeskader (Tuberculum majus avulsion eller ossøs Bankart) Kronisk skulderinstabilitet (Recividerende luksationer) (M24.4) Anamnese med flere luksationer, som regel forreste. En svær behandlingskrævende instabilitet er luksationer som opstår uden væsentlig traume, f.eks. når patienten rækker ud efter noget foran kroppen eller vågner med lukseret skulder. Positiv sulcus test er som regel ensbetydende med multidirektionel instabilitet, som udmærket kan være traumatisk. Patienter, der har oplevet mange luksationer, er udtalt apprehensive langt før den egentlige testposition opnås. Røntgen med aksillært view (se side 36) Læsion af Superior Labrum Anterior Posterior (SLAP) (S 43.3) Træk eller fald på strakt arm. Fornemmelse af død arm. Positiv Hawkins test og O Briens test (kun smerter i pronation). Forekommer også i en gradvis opstået form hos kastere og svømmere (M 24.3). Diagnosen er klinisk. MR-scanning med kontrast i tvivlstilfælde. Frossen Skulder (M75.0) Forekommer i en sekundær form som følge af et mindre traume, hvor symptomerne først debuterer nogle uger efter, eller en primær idiopatisk form som opstår spontant. Typisk debuterer en periartrose ved svære smerter en morgen. Karakteriseret ved nedsat PASSIV bevægelighed i alle bevægeretninger ca. 50% af raske skulder. Der er i hovedsagen tre faser. Den første fase med svær inflammation kaldes den varme fase hvor smerter er det dominerende træk, og hvor NSAID og intraartikulære steroidinjektioner har en dramatisk god effekt på smerter. Derefter følger den frosne fase, hvor det primært er bevægeligheden som er kompromitteret. Sidste fase er optøningsfasen hvor der udelukkende er bevægeindskrænkning som gradvis remitterer. Røntgen og ultralyd viser intet abnormt.

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Ved undersøgelse af skulderen og palpation af axillen er der to grundlæggende overskrifter. Sammenligning af begge sider og du skal kunne se hvad

Læs mere

SKULDEREN. Rotatorcuff tendinit:

SKULDEREN. Rotatorcuff tendinit: SKULDEREN Rotatorcuff tendinit: Formentlig den hyppigste årsag til smerte og bevægeindskrækning i skulderen. Hos de yngre (< 40 år) opstår syndromet som regel som en følge af overbelastning. Hos de ældre

Læs mere

SKULDERLIDELSER. Traumatiske forandringer. Traumatiske. Degenerative forandringer 27-08-2015

SKULDERLIDELSER. Traumatiske forandringer. Traumatiske. Degenerative forandringer 27-08-2015 SKULDERLIDELSER Traumatiske og Degenerative forandringer Traumatiske forandringer Frakturer: humerus - clavicel - scapula Luksationer: humeroscapulærled acromioclaviculærled Cuff læsioner Collum humeri

Læs mere

Skulderundersøgelser et kompendium

Skulderundersøgelser et kompendium 1 Skulderundersøgelser et kompendium Af Lars Blønd, overlæge, Ortopædkirurgisk afdeling T, Amtssygehuset i Herlev. A new pain provocation test, 20 Abbot Saunders test, 25 ABIS test (AbductionInferiorStabilityTest

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Testmanual for Constant-Murley Score 1

Testmanual for Constant-Murley Score 1 Testmanual for Constant-Murley Score 1 Subjektive Del A. Smerte Patienten bedes på en 15 cm linje angive sin værste smerte i skulderen oplevet indenfor de sidste 24 timer ved normale dagligdags aktiviteter.

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

NR. 1, AUGUST 1997 ISSN 1397-4211 SPORTSMEDICIN SKULDERDIAGNOSTIK BALANCETRÆNING DANSK. faggruppen for idrætsfysioterapi

NR. 1, AUGUST 1997 ISSN 1397-4211 SPORTSMEDICIN SKULDERDIAGNOSTIK BALANCETRÆNING DANSK. faggruppen for idrætsfysioterapi ISSN 1397-4211 NR. 1, AUGUST 1997 SPORTSMEDICIN DANSK SKULDERDIAGNOSTIK BALANCETRÆNING faggruppen for idrætsfysioterapi 2 Redaktionelt Velkommen til premieren på Dansk Sportsmedicin. Redaktionen byder

Læs mere

Program. Skulder og overekstremiteten. Scapula. Skulderbæltet. Clavicula. Scapula

Program. Skulder og overekstremiteten. Scapula. Skulderbæltet. Clavicula. Scapula Program Skulder og overekstremiteten Anatomi og massagecases Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Skulderbæltet 2 x claviculae, sternum, 2 x scapulae Funktion: Hæfter

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral Anatomiens sprog Ligesom på mange andre fagområder, anvender anatomi sit eget særlige fagsprog, og mange opfatter det anatomiske sprog, som værende indviklet eller kompliceret, når de først stifter bekendtskab

Læs mere

IMPINGEMENTSYNDROM/ ROTATOR CUFF-SYNDROM OG TRAUMATISK ROTATOR CUFF-RUPTUR DEL 2: FAGLIGE VISITATIONSRETNINGSLINJER

IMPINGEMENTSYNDROM/ ROTATOR CUFF-SYNDROM OG TRAUMATISK ROTATOR CUFF-RUPTUR DEL 2: FAGLIGE VISITATIONSRETNINGSLINJER IMPINGEMENTSYNDROM/ ROTATOR CUFF-SYNDROM OG TRAUMATISK ROTATOR CUFF-RUPTUR DEL 2: FAGLIGE VISITATIONSRETNINGSLINJER 2011 Impingementsyndrom/rotator cuff-syndrom og traumatisk rotator cuff-ruptur Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Genoptræning efter hofteartroskopi Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Formål Øget kendskab til femoro-acetabulær impingement Øget kendskab til hofteartroskopi

Læs mere

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit)

HÅNDEN. Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) HÅNDEN Tenosynovitis af 1 kulisse (de Quervain s tendinit) Tenosynovit lokaliseret til 1. dorsale kulisse som indeholder abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis senerne. Lidelsen er hyppigst

Læs mere

Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk. Søren Kold Aalborg Sygehus

Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk. Søren Kold Aalborg Sygehus Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk Søren Kold Aalborg Sygehus Mål Breddeøget fodledsgaffel: hvorfor? Præ-operativ diagnostik Stabil vs. ustabil fraktur SE II eller SE IV Syndesmose-ruptur:

Læs mere

Klinik: smerter over laterale humerusepikondyl som provokeres ved palpation og/eller dorsalflexion af håndleddet mod modstand.

Klinik: smerter over laterale humerusepikondyl som provokeres ved palpation og/eller dorsalflexion af håndleddet mod modstand. ALBUE-HÅND Lateral humerusepikondylit tendinit lokaliseret til håndledsextensorernes udspring på laterale humerusepikondyl, særligt m. extensor carpi radialis brevis. Bliver også kaldt tennis albue, selvom

Læs mere

fysioterapeuten nr. 11 juni 2009

fysioterapeuten nr. 11 juni 2009 side 16 fysioterapeuten nr. 11 juni 2009 AF: ANDERS SKOV HANSEN, FYSIOTERAPEUT, EXAM. MT, EXAM. IDRÆTSFYSIOTERAPEUT, EXAM. SCIENT I IDRÆT. andespot@hotmail.com Illustration: Gitte Skov muskuloskeletal.dk

Læs mere

17 Skulder og skulderblad

17 Skulder og skulderblad 1 17 Skulder og skulderblad Michael R. Krogsgaard, Flemming Enoch & Hanne Brandt Andersen Figurer mærket med * findes på bogens hjemmeside: www.gyldendal-akademisk.dk/ Books/ 9788762805392.aspx Skulderen

Læs mere

Fitness World Education #Træning med Fokus

Fitness World Education #Træning med Fokus Fitness World Education #Træning med Fokus Fokuspunkter: Stram Op April 2013 #Stærk skulder [1] #Indhold: Fitness World Education og Træning med Fokus Præsentation af tema for april og teori Sådan bruger

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

Dagsorden. Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion. Anamnese. Persondata. Ønsker/forventninger

Dagsorden. Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion. Anamnese. Persondata. Ønsker/forventninger Dagsorden Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion Københavns Massageuddannelse Anamneseoptagelse Journalføring og samtykke PAUSE Gennemgang af muskler i bryst- og

Læs mere

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn

Læs mere

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser

Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Zell eleven 2015 Ortopædkirurgi ved fod, knæ, hånd og skulderlidelser Uffe Jørgensen. Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk afd. O Odense Universitetshospital Syddansk Universitet uj@quattroclinic.dk

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet Program Hoften Anatomi og massagecases Københavns Massageuddannelse Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Os coxae Crista iliaca Spina iliaca posterior superior Spina

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

www.furesoe-reumatologerne.dk

www.furesoe-reumatologerne.dk COLUMNA CERVICALIS Rygsmerter er hyppigt forekommende i den vestlige verden. 19-43% af befolkningen har klager over rygbesvær indenfor 14 dage til 4 mdr. Årsagen er et komplekst samspil af mange faktorer:

Læs mere

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Release efter frossen skulder (adhæsiv capsulitis)

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Release efter frossen skulder (adhæsiv capsulitis) Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Release efter frossen skulder (adhæsiv capsulitis) Retningslinjeansvarlig terapeut Camilla Abel Lindholm Specialeansvarlig leder Lisbeth Pagter Fagområde Ergoterapi

Læs mere

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Patientinformation Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Skulderøvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Det er

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

SKRIFTLIG MEDICINSK FAGPRØVE FOR TREDJELANDSLÆGER, MARTS 2012

SKRIFTLIG MEDICINSK FAGPRØVE FOR TREDJELANDSLÆGER, MARTS 2012 SUNDHEDSSTYRELSEN & KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Skriftlig eksamensnr.: SKRIFTLIG MEDICINSK FAGPRØVE FOR TREDJELANDSLÆGER, MARTS 2012 Eksaminationen består af 2 dele: A. 1

Læs mere

Skolerne for Idrætsmassage Aalborg Fredericia København Det professionelle valg. Patientjournal

Skolerne for Idrætsmassage Aalborg Fredericia København Det professionelle valg. Patientjournal Patientjournal Navn: Adresse: Alder: Stilling: Telefonnr: Ryger/Ryger ikke Fritidsaktiviteter: Medicin: Højde: Vægt: Er der ting/ sygdomme jeg skal tage hensyn til: Patientens problem: Tilbagevendende

Læs mere

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Rotatorcuffruptur

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Rotatorcuffruptur Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Rotatorcuffruptur Retningsansvarlig terapeut Camilla Abel Lindholm Specialeansvarlig leder Lisbet Pagter Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe Ergoterapeuter

Læs mere

S C A P U L A A L A T A W I N G I N G S C A P U L A

S C A P U L A A L A T A W I N G I N G S C A P U L A S C A P U L A A L A T A E L L E R W I N G I N G S C A P U L A Forfattere: Specialeansvarlig fysioterapeut Grethe Aalkjær, Fysioterapien Regionshospitalet Viborg. Mail: grethe.aalkjaer@sygehusviborg.dk

Læs mere

Funktionsattest ASK 330 Underarm

Funktionsattest ASK 330 Underarm Funktionsattest ASK 330 Underarm afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Data definition for Dansk Skulderalloplastik register Side 1; 09-07-2012 DATA DEFINITION FOR DANSK SKULDERALLOPLASTIK REGISTER

Data definition for Dansk Skulderalloplastik register Side 1; 09-07-2012 DATA DEFINITION FOR DANSK SKULDERALLOPLASTIK REGISTER Data definition for Dansk Skulderalloplastik register Side 1; 09-07-2012 DATA DEFINITION FOR DANSK SKULDERALLOPLASTIK REGISTER Inklusionskriterier Alle patienter som har fået indsat primær total eller

Læs mere

DAnSKe FySioTeRAPeuTeR. www.krop&fysik.dk. SKuLDeRPRoBLeMeR

DAnSKe FySioTeRAPeuTeR. www.krop&fysik.dk. SKuLDeRPRoBLeMeR DAnSKe FySioTeRAPeuTeR www.krop&fysik.dk SKuLDeRPRoBLeMeR 2 www.krop-fysik.dk Fakta Stadig flere danskere oplever at få skulderproblemer. Det kan skyldes at flere af os arbejder i mange timer med ensidigt

Læs mere

Scapula. Backward rocking. Bevæg dig langsomt tilbage med vægt på armene. Vægtfordeling til siderne

Scapula. Backward rocking. Bevæg dig langsomt tilbage med vægt på armene. Vægtfordeling til siderne Backward rocking Backward rocking Backward rocking Stå på alle 4, skub fra med armene og hold lænden vandret. Bevæg dig langsomt tilbage med vægt på armene. Kom så langt tilbage som du kan, mens du fortsat

Læs mere

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

Skulder - Håndfunktion

Skulder - Håndfunktion Skulderkursus 12-13 marts 2014 Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft www.birgitte-gammeltoft.dk Skulder - Håndfunktion Det er vigtigt at have skulderfunktion for at kunne bruge sin hånd. Skulderen og

Læs mere

Thorakale og abdominale myogene smerter. Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt

Thorakale og abdominale myogene smerter. Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt Thorakale og abdominale myogene smerter Palle Rosted Factbox Cochrane review, der foreligger ingen review. Der foreligger ingen arbejder, der belyser emnet. Indledning Når det angår myogene smerter i nakke

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere

MR-teknik og indikationer. John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG

MR-teknik og indikationer. John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG MR-teknik og indikationer John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG Fidusen ved MR Fremstiller væv med mange protoner Der er mange protoner i vand Der er oftest meget vand i patologisk

Læs mere

13. marts 2009 / 91. årgang. Test af skulder. En gennemgang af de mest almindelige diagnostiske test. 08

13. marts 2009 / 91. årgang. Test af skulder. En gennemgang af de mest almindelige diagnostiske test. 08 13. marts 2009 / 91. årgang 05 Test af skulder En gennemgang af de mest almindelige diagnostiske test. 08 side 02 fysioterapeuten nr. 05 marts 2009 Bedre vejledning om træning af børn Danske Fysioterapeuter

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI)

WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI) Dansk oversættelse af: WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI) Et redskab til måling af livskvalitet ved patienter med skulder instabilitet Copyright 1998 (#474672) A. Kirkley MD, S. Griffin,

Læs mere

Reliabilitet af et smartphone baseret inklinometer til måling af scapulær opadrotation hos patienter med skulder impingement

Reliabilitet af et smartphone baseret inklinometer til måling af scapulær opadrotation hos patienter med skulder impingement Reliabilitet af et smartphone baseret inklinometer til måling af scapulær opadrotation hos patienter med skulder impingement - Reliability of a smartphone based inclinometer for measuring scapular upward

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Klinisk Ræsonnering Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Dagens plan! 1700 1810: Introduktion Hvad ved vi??? Egen og andres viden, erfaringer 1810-1830:PAUSE

Læs mere

Anatomic SITT A/S, www.anatomicsitt.com, tlf.: 86 17 01 74, a-sitt@anatomic-sitt.dk

Anatomic SITT A/S, www.anatomicsitt.com, tlf.: 86 17 01 74, a-sitt@anatomic-sitt.dk Anatomic SITT A/S, www.anatomicsitt.com, tlf.: 86 17 01 74, a-sitt@anatomic-sitt.dk 1 En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Fig. 22.11. M.transversus abdominis træning i rygliggende. Tænd og sluk m.transversus abdominis. Palper musklen lige over SIAS. Hold muskelspændingen i 5 sekunder. Gentag 3x25. Fig. 22.12. m.transversus

Læs mere

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Operation Du har haft en skade på din menisk, som var

Læs mere

Anamnese - Columna Cervicalis

Anamnese - Columna Cervicalis Anamnese - Columna Cervicalis 4,00 A 1. Data: alder, erhverv, fritidsinteresser, sport. (begrænsninger i disse pga. smerter?) 2. Symptomområder: (indtegn på personkort) a. lokalisation: angiv - dyb/superficiel,

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PATIENTER MED UDVALGTE SKULDERLIDELSER

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PATIENTER MED UDVALGTE SKULDERLIDELSER NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PATIENTER MED UDVALGTE SKULDERLIDELSER 2013 UDKAST TIL HØRING Titel med udvalgte skulderlidelser. Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Træningsprogram Program titel: Lavet af: Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17

Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17 5 Indhold Forord... 11 Redaktører... 13 Forfattere... 14 Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17 1 Om fagene... 19 Om ortopædkirurgien... 19 Om fysioterapi... 21 Om

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Skulderproblemer

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Skulderproblemer Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Skulderproblemer 2 www.krop-fysik.dk Fakta Stadig flere danskere oplever at få skulderproblemer. Det kan skyldes at flere af os arbejder i mange timer med ensidigt

Læs mere

"Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin

Whip-lash - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin "Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin Hvad er Whip-lash En whip-lash skade opstår oftest

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære. FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

Dental ergonomi. Kroppen

Dental ergonomi. Kroppen Dental ergonomi METTE KREBS Normalt er det tandlægen, der spørger patienten, hvordan det går med tænderne. Men hvordan går det med tandlægerne? Inden for de sidste par år har undersøgelser fra både Dansk

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret.

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Af Lars L. Andersen Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

Den Multitraumatiserede Patient. Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet

Den Multitraumatiserede Patient. Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet Den Multitraumatiserede Patient Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet ATLS Advanced Trauma and Life Support Den Multitraumatiserede Patient Efter akut fysisk traume har : Umiddelbart livstruende

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering

Læs mere

En samling af de bragte månedens muskel

En samling af de bragte månedens muskel En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede os med en spændende idé. Hun havde siddet og talt med nogle af hendes veninder og

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

MUSKELTRÆNING Øvelser og variationer 4. udgave

MUSKELTRÆNING Øvelser og variationer 4. udgave MUSKELTRÆNING Øvelser og variationer 4. udgave Marina Aagaard aagaard marina aagaard MUSKELTRÆNING Øvelser og variationer 4. udgave Copyright 2015 Marina Aagaard Elstrup Salminen Tilrettelæggelse, omslag,

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

værd at vide om whiplash

værd at vide om whiplash værd at vide om whiplash 2 værd at vide om whiplash Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme,

Læs mere

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent CRAWL Fra Plask&Leg til Talent Lidt om mig Træner siden 1993 - Kolding, S68 Hjørring, Roskilde Svømning, Hovedstadens Svømmeklub - Fra svømmeskole, via årgangssvømning til at blive cheftræner Uddannelsesmæssige

Læs mere

Bevægeapparatets lidelser

Bevægeapparatets lidelser KAPITEL 4 Bevægeapparatets lidelser Erik Martin Jensen 98 Bevægeapparatets lidelser Bevægeapparatet er opbygget af en række strukturer af vidt forskellig sammensætning, hvis overordnede funktion er afhængig

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Menneskenært design. Humerus Comfort unik humerus frakturortose

Menneskenært design. Humerus Comfort unik humerus frakturortose Skulderortoser Menneskenært design NordiCare udvikler egne ortoser med den målsætning at finde løsninger, som gør livet lettere for såvel patienter som plejepersonale. Vi kalder det menneskenært design.

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske lidelser. En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU

Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske lidelser. En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU Den objektive undersøgelse af patienter med ortopædkirurgiske lidelser En vejledning til Kandidatuddannelsen i Medicin, SDU Ortopædkirurgisk Afdeling O Odense Universitetshospital Revideret maj 2004 INDLEDNING

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tung langsom styrketræning til supraspinatus tendinopati

Indholdsfortegnelse. Tung langsom styrketræning til supraspinatus tendinopati Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Formål... 4 Definitioner... 5 Teori... 6 Art. glenohumerale og rotatorcuffen... 6 Supraspinatus placering og funktion... 6 Supraspinatus tendinopati og impingement...

Læs mere

Når sport giver smerter

Når sport giver smerter Når sport giver smerter Gode råd om, hvorledes du tackler smerter efter sport Smertestillende medicin hører ikke hjemme i sportstasken Sport og smertestillende medicin er generelt en dårlig kombination,

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk MUSESKADER Trillium Instituttet 2012 Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk Hvad er museskader? Museskader er besvær i bevægeapparatet som følge af computerarbejde.

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere