Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Release efter frossen skulder (adhæsiv capsulitis)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Release efter frossen skulder (adhæsiv capsulitis)"

Transkript

1 Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Release efter frossen skulder (adhæsiv capsulitis) Retningslinjeansvarlig terapeut Camilla Abel Lindholm Specialeansvarlig leder Lisbeth Pagter Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe Ergoterapeuter og fysioterapeuter ved Træningsenheden Aalborg Kommune Revideret 27. august 2013 Bilag Forløbsbeskrivelse

2 Formålet med retningslinjen Retningslinjen har til formål at beskrive den ergo- og fysioterapeutiske intervention til borgere, der er henvist til genoptræning efter at have fået foretaget release ved frossen skulder med henblik på: At sikre, at borgeren oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i genoptræningsforløbet. At sikre kvalitet i de ergo- og fysioterapeutiske ydelser. At sikre implementering af tilgængelig evidens i træning og behandling. At sikre, at alle ergo- og fysioterapeuter i ortopædkirurgisk team i Træningsenheden Aalborg Kommune har kendskab til fremgangsmåden for, og indholdet af, den typiske genoptræning af den specifikke borgergruppe. Teoretisk baggrund En frossen skulder er en lidelse i skulderens ledkapsel medførende glenohumeral ledstivhed, passiv og aktiv bevægeindskrænkning samt smerter i skulderregionen. Den passive bevægelighed er nedsat i et kapsulært mønster, med udadrotationen mest nedsat, af abduktion og indadrotation. I slutningen af den første fase vil volumen, af den glenohumerale kapsel være meget reduceret (Cyriax J 1975). Primær frossen skulder (idiophatic) Årsagen til frossen skulder er ukendt i langt de fleste tilfælde, bortset fra de tilfælde, hvor den kommer efter for eksempel ledskred eller brud på skulderen. Sekundær frossen skulder Kommer i forløbet efter en skade, der kan forklare den nedsatte bevægelighed, for eksempel efter operation, traume på bløddele og fraktur. Tilstandens 3 faser: 1. fase er karakteriseret ved: Smerter diffust lokaliseret til skulderen med udstråling til overarmen, herefter forværring af smerterne om natten og ved bevægelse. Bevægeindskrænkning af skulderen i alle retninger (10-36 måneder). 2. fase, måned, er karakteriseret ved: Bevægeindskrænkning af skulderen i kapsulært mønster, men smerterne er væk (4-12 måneder). 3. fase, år, er karakteriseret ved: Gradvis genvinding af bevægeligheden (5-26 måneder). Den gennemsnitlige varighed af symptomer er fundet til at være 30,1 måned med en standard behandling med smertestillende, ro og slynge i den stive og smertefulde periode, og efterfølgende bevægelighedstræning. Der er samtidig fundet en direkte sammenhæng mellem perioden med stivhed og perioden, det tager at komme sig helt efter en frossen skulder (Reeves 1975). 2

3 Skulder-release er en artroskopisk operation, der kan foretages ved vedvarende indskrænket bevægelighed. Artroskopisk release anbefales at blive brugt i tilfælde, hvor konservativ behandling ikke har effekt (Donatelli 2012). Man løsner det skrumpede væv, ledkapsel og ledbånd, og fjerner arvæv med henblik på at øge bevægeligheden. Borgergruppen Gruppen kendetegnes som værende borgere i års alderen (Reeves 1975), hyppigere kvinder end mænd og lidt hyppigere personer med sukkersyge. Sygdomsprocessen er karakteriseret ved, at ledkapslen langsomt "skrumper ind" og ved, at der ikke produceres ledvæske. Borgere henvises oftest til genoptræning efter en atroskopisk release på grund af en frossen skulder. Atroskopisk release foretages også af andre årsager for eksempel på grund af kapselstramhed efter immobilisering i forbindelse med operation. I genoptræningen skal behandlingen planlægges efter, hvilket stadie den frosne skulder er i, når den opereres. Der skal samtidig tages hensyn til, om der er tale om en primær eller sekundær frossen skulder. Overordnet fremgangsmåde Gældende administrative praksis følges. Den overordnede beskrivelse er gældende for både ergo- og fysioterapeuter. For borgergruppen med frossen skulder vil det typiske forløb opstartes af fysioterapeuten. I tilfælde, hvor der er problematikker på aktivitets- og deltagelsesniveau, vil en ergoterapeut blive inddraget i behandlingen. Borgeren gives tid til individuel undersøgelse, oftest på center. I tilfælde hvor det vurderes nødvendigt, kan undersøgelsen foregå i eget hjem. Det prioriteres, at personer der er henvist til genoptræning efter en release-operation får igangsat genoptræningen inden for samme uge. Terapeuten udarbejder på baggrund af sin undersøgelse et individuelt træningsprogram til borgeren. Borgeren skal udføre øvelser 3 gange dagligt og jævnligt ses af terapeuten. Træningen skal være intensiv i starten og borgeren ses hyppigt af fysioterapeuten. I første omgang med henblik på progression af bevægeligheden og sidenhen muskelstyrken. Borgere med frossen skulder tilbydes som udgangspunkt individuel undersøgelse og genoptræning. Der kan suppleres med holdtræning og ved bevægelighedsproblematikker eller smerte i vægtbærende øvelser, der besværliggør landjordstræning, kan borgeren tilbydes træning på skulderhold i bassin. Før borgerkontakt Terapeuten læser bevilling, genoptræningsplan og eventuelle notater i Care igennem. Ved behov rekvireres relevante journalnotater fra behandlende sygehus. Specielle forholdsregler Fysioterapeuten er særlig opmærksom på at vurdere borgerens ressourcer og samarbejdsevne, da genoptræningen af diagnosen frossen skulder er en ressourcekrævende proces for borgeren. Træningen skal opstartes hurtigst muligt, når bevillingen på træning modtages. Der er som regel ingen restriktioner efter udskrivelsen. 3

4 Undersøgelse og intervention Dokumentation af funktionsniveau ved start og slut Oxford Shoulder Score bruges som dokumentation af den individuelle træningseffekt. Den danske oversættelse af Oxford Shoulder Score (Elkjær et al 2009) er inddelt i 12 spørgsmål med hver 5 svarkategorier. Ved hvert spørgsmål kan patienten score fra 0 til 4 points. Dermed er det muligt at score mellem 0 og 48 points, hvor 48 er den besvarelse, der giver en fuldstændig rask skulder, og 0 points er den score, som giver den mest patologiske skulder. Fire spørgsmål er smerterelaterede og otte spørgsmål omhandler på ADL. Borgeren vejledes i udfyldelsen af spørgeskemaet, således at der skal svares på alle spørgsmål. Hvis, der i spørgeskemaet er nævnt opgaver, som borgeren ikke normalt udfører, skal der svares hypotetisk - altså i hvilke omfang borgeren ville kunne udføre opgaven (Dawson et al 2009). Ved afslutning af træningsforløbet udfyldes skemaet som dokumentation på ny (Dawson et al 2009). Dawson et al anbefaler, at der ved 1-2 manglende svar udregnes et gennemsnit for de øvrige svar. Dette tal indsættes ved de manglende svar og resultatet kan udregnes. Hvis der mangler 3 eller flere svar anbefales det at spørgeskemaet kasseres. Fysioterapeutisk undersøgelse Formålet med undersøgelsen forud for genoptræning er at vurdere borgeren med henblik på at tilpasse den fysioterapeutiske intervention til den enkelte. Her vurderes borgerens helbredstilstand specielt med henblik på bevægelighed i skulderen. Derudover vurderes smerter, holdning samt muskelfunktion. Formålet er endvidere at vurdere borgerens ressourcer og samarbejdsevner. Det er samtidig vigtigt, differentialdiagnostisk at vurdere den stillede diagnose for bedst muligt at kunne iværksætte relevant fysioterapeutisk behandling. Der tages udgangspunkt i Den Fysioterapeutiske Undersøgelse (Hingebjerg et al 1998). Indledende undersøgelse Anamnese: Hvilken genoptræning er der eventuelt givet tidligere, og hvilken effekt har den haft. Funktions- og aktivitetsniveau herunder ADL-problematikker og erhvervssituation. Smerter, herunder intensitet og varighed, smertens karakter, døgnrytme, provokerende og aflastende faktorer. Eventuelle symptomer fra cervikalcolumna eller tidligere nakkeoperationer. Orienterer sig her særligt om tegn på afklemning af kranienerven accesorius over tid eller efter operation. Borgerens forventninger til fysioterapi og mål med genoptræningen. Erhvervssituation. Andre diagnoser. Afklare om der er tegn på red flags for eksempel visceral refereret smerte eller tumorer i skulderområdet. Afklare om der er tegn på andre skulderproblemtikker, der kan give lignende symptomer for eksempel subacromial irritationstilstand, nerveafklemning eller rotatorcuff rupturer. 4

5 Funktionsundersøgelser: Observation af borgerens spontane bevægemønstre herunder af- og påklædning. Håndtryk. Lejring af skulderen i hvile. Hånd til modsatte skulder, til baghovedet, over hovedet og til lænden. Inspektion i stående stilling. Borgerens holdning (asymmetri). Scapulas hvilestilling, herunder Kiblers Scapulatest. Aktiv bevægelse af armene med fokus på den scapulohumerale rytme. Muskelatrofi i skulder- og nakkeområdet. Delundersøgelser Ledbevægelighed - aktiv og passiv. Aktiv ROM i skulderleddet sammenlignet med rask side. Normal bevægelighed flex og abduction 180 (scapula (60 ), extension 50 (scapula(5-10 ), add 45, udad og indadrotation Hvilestilling 45 abduktion og 30 fleksion. Ved nedsat aktiv ROM suppleres med passiv bevægelighedsundersøgelse og endfeel vurderes. Følger bevægelighedsdeficittet et kapsulært mønster, det vil sige, mest nedsat i lateralrotation, hernæst abduktion og til sidst medialrotation. Eventuelt GIRD test. Aktiv ROM i skulderleddet sammenlignet med den raske side. Ved nedsat aktiv ROM suppleres med passiv bevægelighedsundersøgelse og endfeel vurderes. Følger bevægelighedsdeficittet et kapsulært mønster, det vil sige, mest nedsat i lateralrotation, hernæst abduktion og til sidst medialrotation. Udfør eventuelt GIRD test. Aktiv bevægelse af armene med fokus på scapulas bevægelser (upward/downward rotation anterior/posterior tilt external (lateral)/internal (medial)rotation). Den scapulohumerale rytme vurderes. Aktiv og passiv ROM i columna; fleksion, ekstension, lateralfleksion og rotation. Udelukke nakkeproblematik, hvis der er fuld smertefri bevægelighed. 5

6 På grund af skulderens komplekse biomekanik anbefaler Donatelli 2012 at tage udgangspunkt i Sahrmann (2002) ved adhæsiv capsulit. Han udpeger bevægelses-problematikker, der skal identificeres for at opnå optimal biomekanik af skulderen. Nedsat bevægelighed i både passiv og aktiv ROM i alle retninger, oftest i kapsulært mønster. Smerter øges jo nærmere bevægelsen er bevægebegrænsningen. Øget superior glide i skulderabduktion og fleksion. Formindskelse GH fold distalt for acromion med armen over hovedet. Kompensatoriske bevægelser; øget scapular bevægelse. Forandret muskelrekruttering, dominans af m. deltoideus over rotatorcuff, dominans af øvre trapezius over nedre trapezius. Nedsat muskelstyrke af rotatorcuff. Muskelfunktion: Grov muskeltest omkring skulderen Eventuelle symptomer fra cervikalcolumna eller tidligere nakkeoperationer. Skal her særligt orientere sig om tegn på afklemning af kranienerven accesorius over tid eller efter operation. Trapezius superiors manglende innervation vil give dysfunktion med smerter og nedsat bevægelighed grundet manglende opadrotation af scapula. Palpation og vævsundersøgelse: m. pectoralis minor et major, m. deltoideus, m. trapezius superior, m. infraspinatus, m. supraspinatus, m. teres major, m. latissimus dorsi, m. coracobrachialis, m. biceps brachialis, m. triceps brachialis caput longum og liggende coracoclaviculare med særligt fokus på kontraktvæv og aktive triggerpunkter. Eventuelle specifikke tests: Specifikke tests bruges i undersøgelsen, hvis der er fund, der tyder på andre årsager til skulderproblemerne. Tests kan ligeledes bruges undervejs i forløbet, hvis det forventede fremskridt udebliver. Test vil oftest bruges ved mistanke om subacromiale irritationstilstande eller sene overbelastninger. Ergoterapeutisk undersøgelse Formålet med undersøgelse forud for genoptræning er at vurdere borgeren med henblik på at tilpasse den ergoterapeutiske intervention til den enkelte. Den ergoterapeutiske undersøgelse søger at afdække borgerens aktivitets- og deltagelsesproblematikker. Den ergoterapeutiske del af genoptræningen vurderes ud fra den enkelte borgers problematik. Ikke alle borgere i denne gruppe vil se en ergoterapeut. 6

7 Indledende undersøgelse Anamnese. Undersøgelse af aktuelle funktionsniveau ud fra Funktionsprøven for OE/UE. Interview om borgernes aktivitetsproblematikker ud fra COPM. Observation af udførelse af daglige aktiviteter. Mål for ergo- og fysioterapeutisk genoptræning Der konkluderes på den ergo- og fysioterapeutiske undersøgelse. Med baggrund heri vurderes og tilpasses behovet for interventionen og denne tilrettelægges. Der konkluderes løbende på undersøgelserne med fokus på borgerens funktionsniveau og motivation. Genoptræningsforløbet tilpasses med baggrund heri. Der formuleres et mål for træningsperioden og konklusionen på undersøgelserne dokumenteres i Care som startstatus. Målene for genoptræningen sættes ud fra: Bevilling/genoptræningsplanen. Den faglige undersøgelse. Borgerens mål. ICF. Væsentlige mål i forhold til frossen skulder er: At borgeren opnår reduktion i smerterne. At borgeren opnår god bevægelighed. At borgeren har muskelkoordination og styrke til at kunne løfte aktuelle arm og arbejde med armen i hovedhøjde. At borgeren kan stabilisere scapulae og glehohumeralled ved aktuelle bevægelser. At borgeren er vel instrueret i, hvorledes træningen kan fortsættes hensigtsmæssigt, således at der på sigt opnås et funktionsniveau som inden skaden. Fysioterapeutisk intervention Formålet med den fysioterapeutiske intervention er, at borgeren opnår bedst mulig krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau som før aktuel skade indenfor egen omsorg, arbejde og fritid, herunder: Sikre at borgeren opnår god bevægelighed. Sikre at borgeren opnår god muskelfunktion i den aktuelle skulder. Sikre at borgeren opnår rimelig lindring i forhold til smerter. 7

8 Indhold Den fysioterapeutiske genoptræning varierer væsentligt afhængig af, hvilket stadie den frosne skulder er i, når borgeren ses til genoptræning. Nedenfor beskrives behandlingen i de forskellige stadier. Fase 1 genoptræning: Det væsentligste i genoptræningen er kontrol af smerter og reduktion af inflammationen. Passiv bevægelighed og mobilisering skal udføres i et smertefrit ROM. Der skal arbejdes med stabilitet af scapula, for at undgå impingement, idet scapula ofte ikke kan stabiliseres. Det har løbende været diskuteret, i hvilket omgang fysioterapeuter skal behandle frossen skulder i fase 1. Følgende er foreslået som behandling, hvis ikke der vælges en hand off tilgang: Der kan bruges varme som smertelindring (Cyriax J 1975). End range lineær translationer eller glidninger foretrækkes i stedet for manipulationsteknikker i dette stadie (Donatelli 2012). Der kan bruges områdespecifik mobilisering med positionering af GH led. Fase 2: Her, samt efter releaseoperation vil genoptræningen bestå af information, let øvelsesterapi og bevægelighedstræning, manuel behandling og mobilisering. Fase 3 genoptræning: Samme behandling som i fase 2, men kraftigere mobilisering og bevægelighedstræning. Styrketræning kan påbegyndes. Information Informationen har til formål at give borgeren viden om og forståelse for genoptræningen, samt at motivere borgeren til at tage ansvar for selvtræning. Fysioterapeuten informerer borgeren om formål, forløb og indholdet i genoptræningen samt forventeligt niveau efter genoptræningen. Øvelsesterapi Øvelserne har til formål i første omgang at opnå øget bevægelighed og sidenhen øge neuromuskulær kontrol og muskelbalance. Derved normaliseres den scapulohumerale rytme og de glenohumerale bevægelser med henblik på, at borgeren opnår normalt funktionsniveau. Den enkelte øvelse gentages til udtrætning, dog uden at give varig smerte (op til en halv time efter træningen). Øvelserne bør udføres ofte. Når borgeren kan mærke reduktion af smerterne, progredieres træningen i forhold til antal gentagelser og belastningsniveau. Undersøgelser af Donatelli et al 2006 viser, at der, ved øgning af udadrotationen ved brug af ortose (fiksering i udadrotation), opnås en tilsvarende forbedring af elevationen. Effekten var størst ved brug af ortose, og samme effekt kunne ikke opnås ved manuel udstrækning. 8

9 Træningen vil foregå som selvtræning hjemme. Der kan samtidig med fordel anvendes træning i Træningsenhedens redskaber, hvor passiv og ledet aktiv bevægelighedstræning kan foregå i for eksempel red cord. Træningen kan suppleres med bassintræning i det initiale genoptræningsforløb, hvor den aktive elevation af skulderen er under 90 eller, hvor der er stor smertepåvirkning ved træning. Skulderholdtræning bruges i tilfælde, hvor borgeren har svært ved at motivere sig til træning, træner for meget eller for hårdt eller udfører øvelser med for dårlig kvalitet. Skulderholdtræning foregår efter individuelt tilrettelagt program indenfor faste rammer. Ergo- eller fysioterapeut vil være til stede under træningen. Manuel behandling Manuel behandling har til formål at medvirke til normaliseringen af de glenohumerale bevægelser samt den scapulahumerale rytme. Fysioterapeuten udspænder kontrakt muskulatur, eksempelvis m. pectoralis minor/major, m. teres major og faciliteter desuden scapulas normale hvilestilling, eksempelvis med guidning af scapula setting. Den manuelle behandling vil også kunne indeholde ledmobilisering for eksempel traktionsbehandling, caudalt og posteriort glide. Ergoterapeutisk intervention Formålet med den ergoterapeutiske intervention er, at borgeren opnår bedst mulig aktivitets- og deltagelsesniveau som før aktuelle skade indenfor egen omsorg, arbejde og fritid. Den ergoterapeutiske intervention kan foregå i eget hjem, hvis det vurderes at medvirke til borgerens forståelse af information og praktisk afprøvning. Oftest vil den ergoterapeutiske intervention være en del af et skulderholdtræningsforløb på et træningscenter. Indhold På baggrund af undersøgelser og analyse vurderes, hvilke af følgende interventioner, der er behov for i forhold til den enkelte borger, herunder: Vejledning med baggrund i den enkelte borgers konkrete situation med det formål at give information om de daglige aktiviteters betydning for optræning, herunder: Bevidstgøre og normalisere bevægemønstre i aktiviteter ud fra en tilpasset pædagogisk tilgang. Opmærksomhed på uhensigtsmæssig kompensation og manglende inddragelse af afficerede kropsdel. Smerter og pausers betydning. Hvilestillinger og lejring. Træning af konkrete aktivitets- og deltagelsesproblematikker Bevidstgøre og forankre hensigtsmæssige bevægemønstre i daglige aktiviteter, således at den fysioterapeutiske træning implementeres. Hensigtsmæssige kompensationsteknikker. 9

10 Tiltag ved permanent funktionsnedsættelse Information om - og afprøvning af hensigtsmæssige arbejdsstillinger/teknikker. Eventuel videreformidling af hjælpemiddelansøgning. Relevant tværfagligt samarbejde Ved behov samarbejdes med ergo - og fysioterapeuter fra Træningsenheden Aalborg og desuden andre relevante samarbejdspartnere som for eksempel pårørende, egen læge, sygehuspersonale samt andre internt i kommunen. Ønsker samarbejdspartnere som for eksempel socialrådgivere og jobkonsulenter en udvidet status, er dette mod beregning. Afslutning af træningsforløbet Når borgeren har nået det fastsatte mål for genoptræningen, afsluttes genoptræningsforløbet. I de tilfælde, hvor skaden er mere kompleks og der er tale om meget langstrakte forløb, kan borgeren afsluttes med instrukser, der danner udgangspunkt for, at borgeren over tid selv kan nå målet. Der fastlægges ved behov en fortsat plan med borgeren med henblik på at fastholde/videreudvikle det opnåede niveau. Såfremt borgeren ikke umiddelbart kan opnå det aftalte mål vurderes: Om borgeren ved egen hjælp kan fortsætte træningsforløbet og herved arbejde videre mod målet. Om genoptræningsforløbet skal forsættes, eller borger kan overdrages til anden træning/aktivitet, hvorigennem der kan arbejdes videre mod målet. 10

11 Kildehenvisning Cyriax J; the shoulder, Br J hosp Med 13: , 1975 Hingebjerg, Pia, Pallesen, Hanne, Riis Bodil; Den fysioterapeutiske undersøgelser. Holstebro skolen. På pdf Reeves B; the natural history of frozen shoulder syndrome, Scand J rheumatol 4: Sahrmann 2002; Diagnosis and treatment of movement impairment syndrome, St. Louis, 2002, Mosby 11

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Proximal humerusfraktur

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Proximal humerusfraktur Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Proximal humerusfraktur Retningsansvarlig terapeut Camilla Abel Lindholm Specialeansvarlig leder Lisbeth Pagter Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe

Læs mere

Temaaften om Skulderproblematikker. Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen

Temaaften om Skulderproblematikker. Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen Temaaften om Skulderproblematikker Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen Program: Proximale Humerus Frakturer Frossen Skulder/ release Subacromiel Smerte syndrom: Rotator cuff ruptur Impingement Scapula

Læs mere

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Knæartrose

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Knæartrose Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Knæartrose Retningslinjeansvarlig terapeut Helle Haslund Laursen Specialeansvarlig leder Lisbet Pagter Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe Ergoterapeuter

Læs mere

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hoftenære femurfrakturer

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hoftenære femurfrakturer Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hoftenære femurfrakturer Retningslinjeansvarlig Helle Thøgersen Specialeansvarlig leder Lisbet Pagter Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe Ergoterapeuter

Læs mere

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Skulder-hemialloplastik

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Skulder-hemialloplastik Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Skulder-hemialloplastik Retningslinjeansvarlig terapeut Camilla Abel Lindholm Specialeansvarlig leder Lisbeth Pagter Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe

Læs mere

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Artroskopisk subacromial dekompression (ASD)

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Artroskopisk subacromial dekompression (ASD) Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Artroskopisk subacromial dekompression (ASD) Retningsansvarlig terapeut Camilla Abel Lindholm Specialeansvarlig leder Lisbet Pagter Fagområde Ergoterapi og

Læs mere

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hoftenære femurfrakturer

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hoftenære femurfrakturer Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hoftenære femurfrakturer Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe Ergoterapeuter og fysioterapeuter ved Træningsenheden Aalborg Kommune Revideret 11.

Læs mere

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Total hoftealloplastik (THA)

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Total hoftealloplastik (THA) Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Total hoftealloplastik (THA) Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe Ergoterapeuter og fysioterapeuter ved Træningsenheden Aalborg Kommune Revideret

Læs mere

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Knæartrose/Hofteartrose

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Knæartrose/Hofteartrose Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Knæartrose/Hofteartrose Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe Ergoterapeuter og fysioterapeuter ved Træningsenheden Aalborg Kommune Revideret 12. oktober

Læs mere

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Impingement

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Impingement Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Impingement Retningslinjeansvarlig terapeut Camilla Abel Lindholm Specialeansvarlig leder Lisbet Pagter Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe Ergoterapeuter

Læs mere

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hånd- og fingerskader

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hånd- og fingerskader Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hånd- og fingerskader Retningslinjeansvarlig terapeut Helle Thøgersen Specialeansvarlig leder Lisbet Pagter Fagområde Ergoterapi Målgruppe Ergoterapeuter ved

Læs mere

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hånd- og fingerskader

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hånd- og fingerskader Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hånd- og fingerskader Fagområde Ergoterapi Målgruppe Ergoterapeuter ved Træningsenheden Aalborg Kommune Revideret 3. november 2015 Bilag Forløbsbeskrivelse

Læs mere

Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard

Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Mariagerfjord Kommune Kvalitetsstandard 2014-01-28 Retningslinjer og kvalitetsstandard Baggrund Genoptræning efter Sundhedslovens 140 er i Mariagerfjord Kommune

Læs mere

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Ved undersøgelse af skulderen og palpation af axillen er der to grundlæggende overskrifter. Sammenligning af begge sider og du skal kunne se hvad

Læs mere

Anvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune.

Anvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune. Anvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune. Fysioterapi til borgere med Total skulder alloplastik Indholdsfortegnelse FORMÅL... 2 DEFINITION AF BEGREBER... 2 BESKRIVELSE... 2 PATIENTGRUPPE...

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om frossen skulder

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om frossen skulder Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om frossen skulder Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den operative behandling

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Fysioterapi og genoptræning - TKA

Fysioterapi og genoptræning - TKA Fysioterapi og genoptræning - TKA DET AKTIVE PATIENTFORLØB - kort fortalt Fokus på sundhed frem for sygdom patienterne informeres om, at de betragtes som raske, der har behov for hjælp til at få udskiftet

Læs mere

Social og Sundhed. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune. Maj 2016

Social og Sundhed. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune. Maj 2016 Social og Sundhed Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune Maj 2016 Baggrund Genoptræningsområdet i Morsø Kommune er organiseret i Sundhedsafdelingen og har udgangspunkt

Læs mere

BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København

BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København Fysioterapi ved forskellige skulderproblemer v. Peter Rheinlænder, Fysioterapeut Her er idrætsudøveren skadet FFI Screening før sæsonen Forebyggelse

Læs mere

Ortopædkirurgisk Afdeling. Træningsprogram. Pladsgørende operation i skulderleddet

Ortopædkirurgisk Afdeling. Træningsprogram. Pladsgørende operation i skulderleddet Ortopædkirurgisk Afdeling Træningsprogram Pladsgørende operation i skulderleddet 1 Efter operationen Du må få dage efter operationen i princippet bruge din arm frit inden for smertegrænsen, med mindre

Læs mere

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Underarms- og håndledsfraktur

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Underarms- og håndledsfraktur Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Underarms- og håndledsfraktur Retningslinjeansvarlig terapeut Helle Thøgersen Specialeansvarlig leder Lisbet Pagter Fagområde Ergoterapi Målgruppe Ergoterapeuter

Læs mere

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Rotatorcuffruptur

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Rotatorcuffruptur Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Rotatorcuffruptur Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe Ergoterapeuter og fysioterapeuter ved Træningsenheden Aalborg Kommune Revideret 30. oktober

Læs mere

Sådan træner du armen efter syning af supraspinatus

Sådan træner du armen efter syning af supraspinatus Sådan træner du armen efter syning af supraspinatus med abduktionsbandage Du er blevet opereret i skulderen, hvor du har fået syet din supraspinatussene. De første 6 uger efter operationen må du ikke bruge

Læs mere

Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom)

Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom) Patientinformation Pladsgørende kikkertoperation (artroskopisk dekompression) for indeklemningssygdom i skulderen (impingement syndrom) Patientinformation, Artroskopisk dekompression Side 2 Du er blevet

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om frossen skulder

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om frossen skulder Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om frossen skulder Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den operative behandling

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Patientvejledning. Frossen skulder

Patientvejledning. Frossen skulder Patientvejledning Frossen skulder En frossen skulder kan opstå spontant, eller den kan udvikles efter en skade eller som komplikation til en operation. En frossen skulder giver smerter og nedsat bevægelighed

Læs mere

Genoptræning & vedligeholdende træning

Genoptræning & vedligeholdende træning Kvalitetsstandarder 2014 Genoptræning & vedligeholdende træning - servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Kære borger I gør

Læs mere

Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013

Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013 Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune Kvalitetsstandard November 2013 Baggrund Genoptræning efter Servicelovens 86 er i Mariagerfjord Kommune organiseret i Sundhed og Træning, en

Læs mere

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Underarms- og håndledsfraktur

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Underarms- og håndledsfraktur Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Underarms- og håndledsfraktur Fagområde Ergoterapi Målgruppe Ergoterapeuter ved Træningsenheden Aalborg Kommune Revideret 19. oktober 2015 Bilag Forløbsbeskrivelse

Læs mere

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Rotatorcuffruptur

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Rotatorcuffruptur Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Rotatorcuffruptur Retningsansvarlig terapeut Camilla Abel Lindholm Specialeansvarlig leder Lisbet Pagter Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe Ergoterapeuter

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Du har fået syet supraspinatus-senen og må nu ikke bruge din skulder aktivt i 6 uger. Selvom du skal holde skulderen i ro, er det vigtigt,

Læs mere

Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse.

Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Anamnese Funktionsundersøgelse Delundersøgelse Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen

Læs mere

Fyraftensmøde d. 20. nov. 2014: Ambulant genoptræning til patienter med impingement- og rotator cuff problematikker

Fyraftensmøde d. 20. nov. 2014: Ambulant genoptræning til patienter med impingement- og rotator cuff problematikker Fyraftensmøde d. 20. nov. 2014: Ambulant genoptræning til patienter med impingement- og rotator cuff problematikker (RGK) Sundhedshus Nørrebro www.kk.dk Side 2 / Program: 17.30-17.40: Velkomst v/ Centerchef

Læs mere

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning. Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter

Læs mere

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger. Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 4781 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Katja Werenskiold

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder Patientvejledning Ledskred i skulder Løs skulder Din skulder kan blive løs og gå af led, hvis du ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning får en skade på ledlæben og ledkapslen, så disse

Læs mere

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.2.2014

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.2.2014 Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.2.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2016 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Testmanual for Constant-Murley Score 1

Testmanual for Constant-Murley Score 1 Testmanual for Constant-Murley Score 1 Subjektive Del A. Smerte Patienten bedes på en 15 cm linje angive sin værste smerte i skulderen oplevet indenfor de sidste 24 timer ved normale dagligdags aktiviteter.

Læs mere

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Servicelovens 86 stk. 1 og Sundhedslovens 140 på Morsø Afklaringscenter

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Servicelovens 86 stk. 1 og Sundhedslovens 140 på Morsø Afklaringscenter S o c i a l o g S u n d h e d Kvalitetsstandard Genoptræning efter Servicelovens 86 stk. 1 og Sundhedslovens 140 på Morsø Afklaringscenter August 2014 Baggrund Kvalitetsstandarden tjener det formål at

Læs mere

KVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET

KVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET 2013 KVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET Kvalitetsmål og vejledning på træningsområdet I forbindelse med de udarbejdede kvalitetsstandarder på træningsområde, er der som underliggende dokument

Læs mere

OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a.

OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a. Aktivt program OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a. Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0589 patientinformation Skulder-/albuesektoren

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216

Læs mere

Manual til. standardiseret fysioterapeutisk genoptræningsintervention

Manual til. standardiseret fysioterapeutisk genoptræningsintervention Patientens CPR-nummer: - Patientens navn: Patientens tlf.: Godt i gang efter skulderoperation Manual til standardiseret fysioterapeutisk genoptræningsintervention Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden

Læs mere

Kvalitetsstandard 2015

Kvalitetsstandard 2015 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 07/10-2014 Kvalitetsstandard 2015 Genoptræning efter sundhedslovens 140 uden for det 3-kommunale samarbejde Albertslund Kommune 1 Indhold Forord 3 Mål for genoptræning

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Genoptræning Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Din skulder har været gået af led, og er nu sat på plads.

Læs mere

Patientinformation. Frossen skulder. - Periartrosis humeroscapularis. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk

Patientinformation. Frossen skulder. - Periartrosis humeroscapularis. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Patientinformation Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om frossen skulder

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Patientinformation Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Skulderøvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Det er

Læs mere

OPTRÆNING efter indsættelse af skulderprotese som følge af knoglebrud

OPTRÆNING efter indsættelse af skulderprotese som følge af knoglebrud Skulder-/albuesektoren afd. e TLF. 89 49 22 10 OPTRÆNING efter indsættelse af skulderprotese som følge af knoglebrud Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 12/2007-0829 patientinformation

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0-12 uger

Træningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0-12 uger Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0- uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i

Læs mere

Indeklemningssmerter i skulderen

Indeklemningssmerter i skulderen Patientinformation Indeklemningssmerter i skulderen - impingement Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Indeklemningssmerter i skulderen - Impingement Hvad betyder indeklemningssmerter?

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Distal humerus fraktur

Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Distal humerus fraktur Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Distal humerus fraktur Retningslinjeansvarlig terapeut Camilla Abel Lindholm Specialeansvarlig leder Lisbet Pagter Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE

GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE 2012 GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE Kvalitetsstandard for genoptræning efter sygehusindlæggelse Lovgrundlag Sundhedsloven 140 Hvad er formålet med genoptræningen Formålet med genoptræningen er, at borgeren

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 19.5.2014

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 19.5.2014 Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 19.5.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn

Læs mere

Model for fysioterapeutens arbejdsjournal

Model for fysioterapeutens arbejdsjournal J. nr. 6.2.6 FIA_30-09-09 los/ebo Model for fysioterapeutens arbejdsjournal Fysioterapeutuddannelsen i Århus Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Gældende fra september 2009 1 Model for

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet

Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne skulderen, så du holder skulderens bevægelighed og styrke

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn)

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald

Læs mere

Patientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade

Patientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade Patientvejledning Overrivning af sener i skulderen Rotator Cuff skade Smerter i skulderen kan stamme fra en eller flere skader på de 4 skulder muskler og deres sener også kaldet rotator cuff. Rotator cuff

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2008. Lov om Social Service 86. Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning

KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2008. Lov om Social Service 86. Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2008 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning 1 Kvalitetsstandard for træning Indhold Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk.1 og 2 86

Læs mere

Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser

Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Medicinsk teknologivurdering af kirurgisk behandling af patienter med udvalgte og hyppige skulderlidelser Hans Viggo Johannsen Skulder og albueklinikken Ortopædkirurgisk afd. E Hvilke lidelser 1. Impingement

Læs mere

Terapiafdelingen Rekonstruktion af flere ledbånd i knæet - Træningsplan

Terapiafdelingen Rekonstruktion af flere ledbånd i knæet - Træningsplan Terapiafdelingen Rekonstruktion af flere ledbånd i knæet - Træningsplan Patientvejledning www.koldingsygehus.dk Generel indledning Ved forvridning af knæleddet kan det indvendige sideledbånd og det udvendige

Læs mere

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil

Læs mere

Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese

Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese Du er blevet opereret i skulderen og har fået en skulderprotese. Årsagen kan være gener efter et kompliceret brud, slidgigt eller andet, der

Læs mere

Til patienter opereret for Tethered Cord

Til patienter opereret for Tethered Cord Tlf. 8949 3390 Til patienter opereret for Tethered Cord Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 1/2009-0935 patientinformation NeuroKIRURgisk afdeling nk ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE patientinformation

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet.

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Skulderbrud Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Skulderbrud opstår oftest,

Læs mere

Skulderledsskred (Skulderluksation).

Skulderledsskred (Skulderluksation). Skulderledsskred (Skulderluksation). Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Information til patienter Beskrivelse, operativ behandling og

Læs mere

OPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation

OPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation SKULDER-/aLBUEektorEN ortopædkirurgisk afdeling e OPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-1189 patientinformation Skulder-/albuesektoren

Læs mere

Indtil du skal starte i kommunen, skal du selv udføre daglige øvelser se de næste sider.

Indtil du skal starte i kommunen, skal du selv udføre daglige øvelser se de næste sider. Vejle og Give Sygehuse Du har fået foretaget en operation mod kollisionssmerter i skulderen og skal nu i gang med genoptræningen. Du vil blive kontaktet af din hjemkommune hurtigst muligt. Det vil være

Læs mere

- STABILISERENDE RYGOPERATION

- STABILISERENDE RYGOPERATION Rygklinikken - STABILISERENDE RYGOPERATION Rygsøjlen Rygsøjlen består af 24 hvirvler samt korsbenet og halebenet. Ryghvirvlerne er bagtil forbundet ved små led (bueleddene). Fortil er de forbundet med

Læs mere

Behandling af Brud på skulderen

Behandling af Brud på skulderen ERGO- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 Behandling af Brud på skulderen Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2009-3647 patientinformation ERGOTERAPI- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN ÅRHUS

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdende

Genoptræning og vedligeholdende Genoptræning og vedligeholdende træning 2015 Kvalitetsstandard for kommunal genoptræning, uden forudgående sygehusindlæggelse, og vedligeholdende træning Lovgrundlag Lov om social service 86. Hvad er vedligeholdende

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2014 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

NOTAT. Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1

NOTAT. Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1 SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Genoptræning i Solrød Kommune Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 5. maj 214 Sagsbeh.: Bibi Anshøj Sagsnr.:12/16 383 Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE

GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE 2015 Kvalitetsstandard for genoptræning efter sygehusindlæggelse Lovgrundlag Hvad er formålet med genoptræningen Hvem kan få træningstilbud Sundhedsloven 140 Formålet med

Læs mere

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Kvalitetsstandard Lov om Social Service 86 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1. Overordnede rammer 1.1. Formål med lovgivningen Genoptræning

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

Kvalitetsstandard 2015

Kvalitetsstandard 2015 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 07/10-2014 Kvalitetsstandard 2015 Genoptræning efter serviceloven ( 86, stk. 1) ALBERTSLUND KOMMUNE 1 Formål med kvalitetsstandarden Albertslund Kommune skal mindst

Læs mere

3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1

3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 Overekstremiteten Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Plan: Overekstremiteten Resumé fra sidst OE knogler (fokus: fremspring) OE led (skulder + albue) Palpation af knoglefremspring

Læs mere

Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning. Træning og behandling hos private terapeuter

Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning. Træning og behandling hos private terapeuter Kommunal genoptræning og vedligeholdende træning Træning og behandling hos private terapeuter Marts 2010 Kommunal genoptræning efter sygehusindlæggelse Langeland Kommunes fysio- og ergoterapeuter varetager

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdende træning

Genoptræning og vedligeholdende træning Genoptræning & vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Genoptræning Servicelovens 86.1 Formål med genoptræning?... 4 Hvem kan få bevilget genoptræning?...

Læs mere

1 Træning. 1.1 Genoptræning efter Serviceloven

1 Træning. 1.1 Genoptræning efter Serviceloven 1 Træning 1.1 Genoptræning efter Serviceloven Servicelovens 86 stk.1. Voksne, typisk ældre borgere, som har fået svært ved at klare de daglige gøremål efter eksempelvis sygdom. Gratis genoptræning til

Læs mere

Springerknæ Informations- og træningsprogram

Springerknæ Informations- og træningsprogram Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret

Læs mere

Basal neurologisk. 1. okt dec. 2016: Pris pr. pakke: kr. 1. jan dec. 2017: Pris pr. pakke: kr.

Basal neurologisk. 1. okt dec. 2016: Pris pr. pakke: kr. 1. jan dec. 2017: Pris pr. pakke: kr. Basal neurologisk Opstartssamtale Fysio og ergoterapeutisk undersøgelse evt. instruktion i øvelser ved fysio- el. ergoterapeut. Individuel træning Ergoterapeutisk intervention i eget hjem, fx ADL, kognitiv

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE Tilsyn for genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86

GLOSTRUP KOMMUNE Tilsyn for genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 GLOSTRUP KOMMUNE Tilsyn for genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 Godkendte leverandør: Træningscentret Dommervangen Dato for tilsynsbesøg: 7. april 2016 Start- og sluttidspunkt

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere